GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation.

Transkript

1 Lønkommissionen Lønkommissionen blev nedsat i forlængelse af overenskomstforhandlingerne i 2008, pga. diskussionerne om lønrelationer og uenighed om, hvordan man opgjorde løn. Lønkommissionen, som har afleveret sin betænkning den 28. maj 2010, har været sammensat af 36 repræsentanter for parterne og haft tidligere departementschef og teaterdirektør Michael Christiansen som formand. Lønkommissionen har iværksat en række analyser og konsulentundersøgelser, og Lønkommissionens eksperter har udarbejdet særlige analyser til kommissionen. Redegørelsen er afleveret i enighed, men kommer ikke med anbefalinger til de kommende overenskomstforhandlinger. Det er præciseret, at de enkelte parter i kommissionen ikke nødvendigvis har bundet sig til bestemte synspunkter i de kommende overenskomstforhandlinger. GL har været repræsenteret i lønkommissionen via Akademikernes Centralorganisation. Udpluk af lønkommissionens resultater Nyt lønbegreb Lønkommissionen har udviklet et nyt og mere nuanceret lønbegreb, som vil gøre det lettere i fremtiden at sammenligne lønninger. Arbejdstid og det kønsopdelte arbejdsmarked Det danske arbejdsmarked er generelt ved at udvikle sig i retning af, at det offentlige domineres af kvinder, mens det private arbejdsmarked domineres af mænd. Dette finder kommissionen bekymrende. Deltidsarbejde er i vid udstrækning et kvindefænomen, hvor mere end hver anden offentlig ansat kvinde er på nedsat tid. Dette gælder dog ikke for gymnasiale lærere, hvor 91% af mændene og 84% af kvinderne er på fuld tid. Lønbilledet Lønkommissionen har regnet sig frem til, at når der ses bort fra aldersfordeling, uddannelsesniveau mv., er den samlede forskel i timeløn mellem mænd og kvinder mellem 0 og 3 %. Kommissionen betegner denne forskel som den uforklarede lønforskel. GL s beregninger viser, at hvis der tages højde for anciennitetsforskelle, er forskellen højst en halv procent på GL s område. Uddannede har en højere timeløn. Mønsteret for denne uddannelsespræmie er meget stabilt, således at kortvarigt videregående uddannede tjener mindre end mellemlangt videregående uddannede, der igen tjener mindre end langvarigt videregående uddannede. Der er ikke så stor forskel i begyndelseslønningerne, men med 30 års erfaring opnås en løntilvækst i forhold til startlønnen for de uudannede og KVU grupperne på mellem kr./time, MVU grupperne 20-40kr./time og LVU gruppernes mellem 110 og 125 kr./time. Akademikernes muligheder for at anvende deres uddannelse viser sig således først efter nogle års ansættelse:

2 2

3 OECD har sammenlignet lønforskelle i en række lande. Denne viser, at den økonomiske gevinst ved uddannelse i Danmark er mindre end i en række andre lande: Chart A7.1. Average relative earnings growth at the tertiary level of education between 1997 and 2007 and average relative earnings at the tertiary level of education deviation from the OECD % 90 Growth in percentage point between 1997 and 2007 Deviation from OECD-19 average Hungary Czech Republic Portugal United States Poland Germany United Kingdom Switzerland Italy Ireland OECD average Netherlands Finland France Canada Australia Norway Sweden Denmark New Zealand Note: Difference between relative earnings at the tertiary level of education average for years 1997/1998/1999 and average for years 2005/2006/2007. Difference between relative earnings at the tertiary level of education average for years 2005/2006/2007 for each country and the OECD average based on 19 countries with available data. Figuren viser, at i Danmark er lønningerne for akademisk uddannede i perioden 1997 til 2007 stort set vokset svarende til OECD-gennemsnittet for denne gruppe. Niveaumæssigt er der således intet sket i denne 10 års periode akademikere i Danmark tjener fortsat ca. 30% mindre end akademikere i de øvrige OECD-lande. Lønkommissionen har også sammenlignet lønnen mellem den private og den offentlige sektor: Lønforskellen mellem offentlig og privat sektor er størst for de højtuddannede, mens de kortvarigt og mellemlangt videreuddannede har mere ensartede lønninger i den offentlige og den private sektor. Undersøgelserne viser også, at den væsentligste forklaring på lønforskellen mellem offentlig og privat sektor er, at lønspredningen er større i det private. 3

4 Løndannelsen Lønkommissionens analyser peger klart i retning af, at løndannelsen i den offentlige sektor er præget af stivhed i lønrelationerne mellem grupper. Lønkommissionens analyser identificerer hvilke faktorer, der gør det svært for den offentlige sektor at gennemføre en markedsgørelse af løndannelsen. Lønkommissionens analyser på løndannelsesområdet peger klart på, at udmøntningsgarantier, mv. medvirker til at fastholde lønrelationerne. Der er dog uenighed om, hvorvidt denne sikring af en lønudvikling for samtlige grupper er en fordel eller det modsatte. Over en årrække vil dette gøre det svært for den offentlige sektor at rekruttere medarbejdere fra fag, hvor lønnen på grund af markedsforholdene i den private sektor er stigende. I Lønkommissionen har der været drøftelser om arbejdsgiversidens lønstyring også skulle medtages som en af de faktorer, der begrænser lønsystemets muligheder for at sikre en mere fleksibel løndannelse. I kommissionens konklusioner er det medtaget, at disse forhold kan have betydning. I Lønkommissionens konklusioner peges også på, at der kan være behov for, at differentiere lønmodellerne mellem forskellige sektorer i den offentlige sektor. Livslønsberegninger Et af de vigtige resultater fra Lønkommissionens arbejde er gennemførelsen af nye beregninger over enkelte uddannelsesgruppers livsløn. De traditionelle livslønsberegninger tager udgangspunkt i indkomststatistikken og korrigerer således ikke for, at de forskellige grupper har forskellige gennemsnitlige ugentlig arbejdstid, og i varierende grad indkomster fra bijob, der stammer fra arbejde udover arbejdet i hovedjobbet. På denne baggrund er foretaget livslønsberegninger for de enkelte grupper med udgangspunkt i personer, der arbejder på fuld tid i et normalt arbejdsliv. For grupper, der først bliver færdige med deres uddannelse på et senere tidspunkt er medtaget den løn, man får som ikke-uddannet i de yngre aldersgrupper. Således beregnet ses det, at forskellene i livsindkomst er væsentligt mindre mellem de enkelte uddannelsesgrupper end de beregninger, der hidtil har været præsenteret: Tabel 1 Før skat livsindkomst, udvalgte grupper, fuld tid Andel af Mio.kr. sygeplejerskeløn Pædagogmedhjælpere 12,03 78% Pædagog, daginst. 13,82 89% Teknisk servicemedarbejder 14,16 91% Sosu-assistent 14,49 94% Kontorpersonale, uddannet 14,81 96% Socialrådgiver 15,41 99% Håndværker 15,45 100% Sygeplejerske 15,49 100% Skolelærer 17,22 111% Bygningskonstruktør 17,51 113% Politi 18,45 119% Arkitekter 18,69 121% Magister 18,75 121% Psykologer 18,90 122% 4

5 Gymnasielærere 18,96 122% Ingeniør (LVU+MVU) 19,26 124% DJØF 19,88 128% Forskere 20,29 131% Læger 22,25 144% Anm: Lægegruppen er ekskl. Overlæger, Kilde: LK, kap. 4, s.166 Livsindkomsterne er angivet før skat. Da højtuddannede typisk har en væsentlig del af deres indtjening i færre år, vil en større del af deres indkomst været beskattet med høje marginalbeskatningsprocenter. Det anslås, at tallene for de højtuddannede på denne baggrund skal reduceres med 5 10 %, hvis sammenligningen blev foretaget på baggrund af den disponible indkomst. Ledelse Lønkommissionen har også gennemført analyser af ledelsesvilkårene, der viser, at både overenskomst- og aftalesystemet og administrative forskrifter, hierarkisk styring, mv. begrænser det ledelsesrum, der gælder på de enkelte arbejdspladser. Med udgangspunkt i en overbevisning om, at reel medindflydelse og lokal indflydelse på arbejdstilrettelæggelsen fremmer både arbejdsglæde og effektivitet, er der i Lønkommissionens betænkning argumenter for, at der bør ske en fortsat frisætning af den offentlige sektor, hvor man arbejder mod at mindske den centrale styring fra såvel en centralistisk og en central normering af vilkårene på de enkelte offentlige arbejdspladser. Lønkommissionen understreger dog, at en række forhold (f.eks. ferieregler, barsel, for nogle sektorer overordnet arbejdstilrettelæggelsesregler, mv.) mest rationelt aftales/fastsættes centralt, og at den offentlige sektor under alle omstændigheder vil være undergivet et betydeligt antal centralt fastsatte retningslinjer i form af offentlighedslov, forvaltningslov, EU-regulering, lovregulering generelt, mv. der nødvendigvis vil begrænse det lokale ledelsesrum. Lønkommissionen siger eksplicit, at gymnasieområdet er et særtilfælde her ønsker man sig flere centralt aftalte forhold for at undgå lokal uenighed og tidsforbrug. Det gælder fx regler for rettetid, pausetid, eksamenstid og forberedelsesfaktorer. Om samarbejde og tværfaglighed siger Lønkommissionen, at på gymnasieområdet er det den dynamiske skemalægning og tilrettelæggelsen af tværfaglige forløb, der især udgør udfordringer. Der opstår dog også problemer, hvis der ikke er lokale akkordaftaler om, hvordan forskellige opgaver tidsfastsættes, fx deltagelse i udvalg. 5