Forslag til støjhandlingsplan (vejstøj)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til støjhandlingsplan (vejstøj)"

Transkript

1 Forslag til støjhandlingsplan (vejstøj) September 2013

2 Indhold Hvorfor en støjhandlingsplan?... 3 Visioner og målsætninger... 3 Kommunens målsætning... 4 Støjkortlægning Støjens udvikling Kommunens hidtidige støjdæmpningstiltag... 9 Reduktion af støjen - generelle virkemidler Reduktion af støjen - tiltag på Frederiksberg Støjdæmpningstemaer Hvilke forbedringer opnås Relation til andre aktører Økonomi Bilag. Støjbekendtgørelsens 13 punkter 2

3 Hvorfor en støjhandlingsplan? Visioner og målsætninger Den formelle baggrund til at udarbejde en støjhandlingsplan, er et krav i henhold til EU-direktiv 2002/49/EF, der i Danmark er implementeret i støjbekendtgørelsen (nr af 2. november 2011). Ud over at opfylde lovgivningens krav er formålet med støjhandlingsplanen at have et konstruktivt dokument, der kan anvendes aktivt til at reducere støjbelastningen i Frederiksberg Kommune og som understøtter kommunens øvrige visioner og strategier. De indsatsområder, der behandles i nærværende støjhandlingsplan koncentrerer sig hovedsageligt om at reducere vejtrafikstøjen, der er den største kilde til støjgener. Vejstøj kan ifølge WHO (World Health Organisation) medføre gener som søvnproblemer, træthed, hovedpine, forøget blodtryk, stress, forøget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde. Det er vurderingen, at der hvert år dør flere hundrede danskere for tidligt som følge af vejstøj. Der er også indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende for ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer. Ifølge Miljøstyrelsen er der ca støjbelastede boliger i Danmark, hvilket svarer til ca. hver tredje bolig (2007-tal). I Frederiksberg Kommune er ca (2012) boliger støjbelastede. Miljøstyrelsen har tillige foretaget en undersøgelse, der viser en sammenhæng mellem boligpriser og vejstøj. Undersøgelsen viser, at en lejligheds værdi forringes med 0,5 % for hver db vejstøjen stiger. Vejstøj medfører stress, forøget blodtryk samt risiko for hjertekarsygdomme og slagtilfælde (kilde: WHO) I Frederiksbergstrategien 2012 formuleres en vision om at udvikle Frederiksberg til at være det sunde, pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden. Visionen er formuleret som: DEN SUNDE BY Frederiksberg skal understøtte muligheden for en sund livsstil. Fysisk udfoldelse skal i fokus og borgernes gode livsvaner skal styrkes. DEN GRØNNE BY Frederiksberg skal videreudvikle sin grønne og bæredygtige profil. Bæredygtig transport og byudvikling skal styrkes. DEN PULSERENDE BY Frederiksberg skal udnytte sin pulserende beliggenhed i hjertet af hovedstaden til at blive en endnu mere spændende, markant og mangfoldig by. De elementer, der indeholdes i støjhandlingsplanen understøtter mange af de målsætninger, der formuleres i visionen. Den Sunde By: Støj og sundhed, tænkt i et bredt perspektiv, handler både om at sænke støjniveauet ved boliger samt at skabe attraktive byrum og rekreative områder, hvor der er muligt at restituere. Støjniveauet er en vigtig parameter i beskrivelsen af attraktive byrum og parker. Den Grønne By: I handlingsplanen udpeges stilleområder. Et stilleområde er et område, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om at bevare området som stille, f.eks. kommunens parker og andre grønne områder. I stilleområder skal der stadig kunne foregå dagligdags rekreative aktiviteter; boldspil, motionsaktiviteter og lejlighedsvise koncerter. Den Pulserende By: Ved udvikling af byrum kan lyddesign og brug af byens egne lyde sammen med støjafskærmning benyttes til at skabe spændende og markante byrum. Solbjerg Plads er et eksempel, hvor lyd indgår som en del af landskabsarkitekturen. 3

4 Kommunens målsætning Vejtrafikken er den væsentligste årsag til støjen på Frederiksberg og samtidig den støjkilde, der påvirker flest borgere. Der er en række reguleringstiltag, som kan reducere støjen, herunder trafikomlægning, anvendelse af el-biler, prioritering af cykeltrafik samt den kollektive trafik. Desuden kan der opnås en sænkning af det generelle vejstøjsniveau ved at anvende støjreducerende asfalt. Herudover er der mulighed for at indføre hastighedssænkninger trafikvejene, hvis trafiksikkerheden taler herom, og politiet giver godkendelse hertil. Tiltagene i denne plan skal ses i sammenhæng med indsatsen beskrevet i Frederiksberg Kommunes Trafik- og Mobilitetsplan 2018 samt Kommuneplan Virkemidlerne i støjhandlingsplanen tager udgangspunkt i følgende temaer: Stilleområder og byrum Reduktion af støjbidrag fra vejtrafik Nattestøj og sundhed Støjpartnerskaber Institutioner Øvrige (kommunikation m.v.) Frederiksberg Kommune fastsætter følgende langsigtede mål over en 30 års periode: Udendørs støjbelastning: Frederiksberg Kommune har som mål, at antallet af boliger belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 db reduceres markant, og at ingen boliger udsættes for en støjbelastning over 68 db. Indendørs støjbelastning: Det er kommunens mål, at ingen boliger indendørs belastes af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Kommunens langsigtede strategi er i den sammenhæng, at: Gennemføre forebyggede støjbekæmpelse via miljøvenlig byplanlægning samt område- og byfornyelse Samle trafikken på det overordnede vejnet og dermed fredeliggøre de mindre veje Gennemføre en særlig indsats overfor den tunge trafik. Indsatsen vil indeholde såvel støj, luft som sikkerhedsmæssige aspekter Gennemføre en særlig indsats for de mest støjbelastede boliger og institutioner, herunder forsat indgå støjpartnerskaber med private Udpege stilleområder som tilgodeser såvel støjhensyn som rekreative muligheder Systematisk anvende støjreducerende vejbelægninger på trafikvejene Fremme brugen af mere miljøvenlige transportmidler, f.eks. Metro, el-cykler og elbiler. 4

5 Støjkortlægning For de kommende 5 år fastsætter Frederiksberg Kommune følgende specifikke mål: At alle trafikveje senest i 2018 har støjsvag asfalt At alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer er støjbeskyttede At mindst 300 boliger støjbeskyttes via indgåelse af nye støjpartnerskaber At alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet At der er udpeget yderligere relevante stilleområder Som teknisk grundlag for støjhandlingsplanen er der i 2012 gennemført en kortlægning af vejstøjstrafikken i Frederiksberg Kommune. Kortlægningen er som loven foreskriver udført som støjberegninger, der baserer sig på oplysninger om vejtrafikkens mængde og hastighed. Desuden er der taget højde for om der er anvendt støjreducerende asfalt, men ikke specifikt om vejbelægningens vedligeholdelsesmæssige tilstand. På den kommende side vises kortlægningens resultater som støjkort, der dækker hele kommunen og hvor døgnniveauet (L den ) vises i 5 db intervaller. Som indikator for støjbelastningen anvendes L den der anføres i db. L den (den = day,evening,night) angiver et vægtet støjgennemsnit henover et middeldøgn, hvor der gives et genetillæg i aften- og natperioderne på hhv. +5 og +10 db Antal støjbelastede boliger Lden db db db db > 78 db Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for støjens vægtede middelværdi er L den = 58 db For vejtrafikstøj er der ikke vejledende grænseværdier for støj om natten. Miljøstyrelsen har dog indikeret, at der i henhold til den aktuelle viden må forventes søvnforstyrrelser for 15 % af befolkningen ved niveauer L night > 52 db. På side 7 vises støjkort for natniveauet (L night ) samt antallet af boliger belastet større end 52 db. I figuren til venstre vises antallet af støjbelastede boliger opdelt i 5 db intervaller. Der er i alt boliger, der er støjbelastede, heraf stærkt støjbelastede. En bolig betragtes som støjbelastet hvis facadeniveauet L den er større end 58 db. Hvis facadeniveauet L den er større end 68 db anses boligen for at være stærkt støjbelastet. På Frederiksberg er boliger støjbelastede, heraf stærkt støjbelastede. I alt er der boliger på Frederiksberg. 5

6 Støjbelastning L den, Årsdøgnmiddel Antal støjbelastede boliger (Lden) db db db db > 78 db 6

7 Støjbelastning L night Antal boliger belastet af støj om natten db db db db >72 db 7

8 Støjens udvikling Hovedparten af de støjbelastede boliger på Frederiksberg ligger tæt op ad de overordnede trafikveje: Åboulevarden, Bispeengbuen, Godthåbsvej, Peter Bangs Vej, Smallegade, Gl. Kongevej, Roskildevej, Frederiksberg Allé, Dalgas Boulevard, Søndre- og Nordre Fasanvej, Pile Allé, Allégade og Falkonér Allé. Det skal nævnes, at Bispeengbuen hører under Vejdirektoratet og Åboulevarden primært ligger i Københavns Kommune db(a) db(a) db(a) Antal støjbelastede boliger 2007 Antal støjbelastede boliger db(a) > 78 db(a) Støjen synes reduceret siden den forrige støjhandlingsplan blev iværksat, jf. de faktiske tal i figuren ved siden af, endda ret væsentligt. De ændrede tal dækker dog primært over, at beregningerne er blevet mere forfinede, hvilket har sænket støjniveauerne, samtidig med at forudsætningerne for den seneste støjberegning er mere detaljeret end i Således er hastighederne baseret på målinger i stedet for skiltede hastigheder. De nye trafiktal er ligeledes mere præcise. Beregningerne er nu foretaget på hvert etageniveau fremfor blot i en enkelt højde. Især sidstnævnte reducerer antallet af boliger, der er belastet med støj. Et af de meget målrettede støjdæmpende tiltag, der arbejdes med, er anvendelsen af støjreducerende asfalt. På figuren nedenfor vises de strækninger, hvor der er udlagt støjreducerende asfalt i perioden Antallet af støjbelastede boliger med et facadestøjsniveau >58dB er reduceret fra ca til ca Alene antallet af stærkt støjbelastede boliger med et facadestøjsniveau >68dB er reduceret fra ca til ca

9 Kommunens hidtidige støjdæmpningstiltag Støjreducerende asfalt Som beskrevet ovenfor har Frederiksberg Kommune konsekvent anvendt støjreducerende asfalt ved nyanlæg og renovering af trafikveje. I perioden er der således udlagt 17,5 km støjsvage belægninger på kommunens trafikveje. Den primære årsag til trafikstøj er ud over støj fra motoren - lyden fra bildæk. Derfor er det uanset belægningstype vigtigt, at belægningen er jævn og godt vedligeholdt. En ny belægning med helt almindelig asfalt på en nedslidt vej vil således i sig selv give en støjdæmpende effekt på ca. 3 db. Støjsvag asfalt har mindre virkning ved lave hastigheder og derfor udlægges der i dag alene støjsvag asfalt på trafikveje. Pt. benyttes asfalttypen SMA 6+ SRS. En hel ny udlægning af denne type giver en støjreduktion på ca. 5 db i forhold til udlægning af en traditionel asfalttype som f.eks. AB 11t. Støjdæmpende asfalt mister en del af sin støjdæmpende evne over dens levetid. Den gennemsnitlige støjreduktion i leveperioden er ca. 1,5 db ved en hastighed på ca. 50 km/t og ca. på 1,2 db ved 40 km/t i forhold til en traditionel AB 11t type asfalt. Støjpartnerskaber Frederiksberg kommune har målrettet bidraget til et bedre lydmiljø med støjpartnerskaberne. Et støjpartnerskab er et samarbejde mellem det offentlige og det private om bekæmpelse af støj fra trafikken. I Frederiksberg Kommune er kriteriet for at komme i betragtning, at støjbelastningen ved facaden er større end 68 db. Kommunens tilskud til projekterne udgør normalt 50 % af udgifterne. Det væsentligste støjdæmpende tiltag er at udskifte vinduerne til vinduer med lydruder. Enkelte har dog også fået inddækket altanerne. Støjruder mv. kombineres altid med energiruder, så klimahensynet også tilgodeses. I perioden er der gennemført 9 støjpartnerskaber omfattende i alt 197 boliger. Der er desuden indgået aftale om gennemførelse af yderligere 5 støjpartnerskaber i 2013/2014 omfattende i alt 99 boliger. Støjdæmpende asfalt er fortsat lidt dyrere end traditionel asfalt, ligesom levetiden er lidt kortere. Det var først, da de nye vinduer blev sat i, at det for alvor gik op for os, hvor generende støjen havde været. Vi havde lært at leve med støjen og accepteret den som et nødvendigt onde. Livskvaliteten er derfor steget betydeligt efter at trafikstøjen er blevet mindre dominerende. Henrik Michelsen, Pile Allé Formand for andelsboligforeningen 9

10 Støjdæmpning ved institutioner Kommunens målsætning er at gennemføre støjdæmpning ved alle institutioner, hvor støjbelastningen er større end L den = 63 db. I perioden er der gennemført en støjkortlægning, der viser, at 24 af kommunens institutioner har et støjniveau over 63 db. Det er vurderet, at 9 af disse institutioner har et særligt behov, og de planlagte og/eller gennemførte foranstaltninger for disse institutioner er vist i oversigten nedenfor. Institution og adresse Spiloppen N.J. Fjords Alle Nyelandsgården Nyelandsvej Skolen Nyelandsvej Nyelandsvej 23 Emmagården Peter Bangs Vej 10 Giraffen Nyelandsvej 85 Mathabo Peter Bangs Vej 12 Kærnehuset Bernhard Bangs Alle 3 Vandrefalken Falkoner Alle 47 Melitta Mariendalsvej 4 Planlagt indsats Støjhegn Støjhegn Lydruder Lydforsatsruder Bemærkninger Gennemført Gennemført Gennemført Tiltag indgår i aktuel anlægssag om sammenlægning med Mathabo Gennemført Tiltag indgår i aktuel anlægssag om sammenlægning med Emmagården Gennemført Støjhegn/ forsatsruder Støjhegn/ lydforsatsruder Støjhegn/ forsatsruder Lydforsatsruder Gennemført - Eksisterende støjhegn forefindes. Yderligere tiltag overfor udendørs støj vurderes teknisk og økonomisk ikke gennemførligt. Der er ikke støjproblemer indendørs. 10

11 Reduktion af støjen - generelle virkemidler Når støjen fra vejene skal reduceres, kan der arbejdes med en række principielle tiltag: Støj ved kilden reduceres. Støjen. fra bilens motorer samt kontakt mellem dæk og vej er de primære kilder til støj fra veje. Støjbidraget kan nedbringes ved hastighedsregulering (ca.1,5db/10km), ved anvendelse af mindre støjende køretøjer (fx el-biler) samt anvendelse af støjdæmpende asfalt (giver gennemsnitligt ca.1,5-2 db) og brug af støjsvage dæk (ca. 0,5-1,5dB). Desuden kan der foretages trafikregulerende tiltag, der reducerer mængden af motorkøretøjer, ligesom prioritering af cykeltrafik og kollektiv trafik (primært metro) kan være med til at reducere mængden af kørsel. Den støjende tunge trafik ledes primært via det overordnede vejnet. God byplanlægning er også med til at reducere antallet af støjbelastede boliger. Affaldsafhentning med el-køretøj Støjsvag asfalt Mærkning af dæk (EU-krav siden 1.nov.2012) 1 streg: 3 db lavere end fremtidig støjgrænse 2 streger: Gennemsnitsdæk. Overholder fremtidig støjgrænse 3 streger: Højere end fremtidens grænser, men overholder dagens støj regulativer Støj mellem kilde og facade dæmpes Støjskærme er et redskab til at reducere vejtrafikstøjen, men kan ikke benyttes alle steder. Støjskærme er især velegnede, hvor overordnede veje med få tilsluttende veje går igennem et forholdsvis tæt bebygget boligområde. Lige bag skærmen kan støjen falde med mere end 10 db og på lidt større afstand typisk 3-6 db, afhængig af skærmens højde og placering. Skærme virker bedst ved lav boligbebyggelse. I en kommune som Frederiksberg, vil skærme sjældent virke ved andet end de lavest beliggende boliger, primært i stueetagen. Der er i Frederiksberg Kommune opsat støjskærme ved Bispeengbuen (og jernbanerne; Ringbanen og Frederikssundsbanen). Derudover er der lokale støjskærme på relevante institutioner f.eks. institutionen Melitta ved Åboulevarden. Støjskærme er hidtil ikke anvendt på de overordnede veje på Frederiksberg, af blandt andet pladsmæssige hensyn. Støjskærm ved Bispeengbuen Støj fra facade til bolig dæmpes I tæt lejlighedsbebyggelse som den der præger Frederiksberg, er det vanskeligt at dæmpe støjen tilstrækkeligt ved facaderne. For at opnå et godt indendørs lydmiljø kan den udefra kommende støj dæmpes ved facadeisolering (primært ved at anvende lydvinduer.) Dette understøttes i støjpartnerskaberne. Erfaringerne viser at der ved støjpartnerskaber opnås en dæmpning på ca db, svarende til en halvering af den oplevede støj. Lydvinduer 11

12 Reduktion af støjen - tiltag på Frederiksberg På Frederiksberg er der foretaget en række indsatser, der alle har haft som formål direkte eller indirekte at reducere antallet af boliger og institutioner der belastes med vejtrafikstøj: Som anført tidligere er der: Indgået støjpartnerskaber med private. Anvendt støjreducerende asfaltbelægninger ved renovering af alle trafikveje. Foretaget støjbekæmpende foranstaltninger på institutioner. Frederiksberg Kommunes virkemidler Frederiksberg Kommunens indsats på støjområdet er integreret i kommunens øvrige planlægning, herunder: Kommuneplan 2013 Frederiksbergstrategien 2012 Trafik- & Mobilitetsplan 2018 Sundhedspolitik Strategi for bekæmpelse af luftforurening 2012 Cykelhandlingsplan Desuden arbejdes der aktivt med at: Indtænke støjbegrænsende foranstaltninger i område-/byfornyelse. Lyd og støjdæmpning indgår som designparametre for rummenes udformning. Samle trafikken på de overordnede trafikveje og hermed fredeliggøre de lokale veje. Opsætte støjskærme på kritiske steder. Reducere trafikhastigheden via trafiksaneringer. Reducere gennemkørslen af tung trafik Integrere forebyggende støjhensyn i byplanlægningen via Kommuneplan, lokalplaner, Cykelpolitikken, Trafik & Mobilitetsplan 2018 anvende el-drevne køretøjer til at varetage kommunens serviceforpligtelser Fremme cykeltrafikken Fremme den støjsvage kollektive trafik (Metro) Værne om de rekreative områder, og sørge for at de ikke eksponeres for forøget støj. Ovennævnte virkemidler vil stadig være centrale i den kommende 5-års periode, som er gældende for støjhandlingsplanen. Støj påvirker ejendomspriser Flere undersøgelser peger på en sammenhæng mellem støj og huspriser. Miljøstyrelsen har gennemført en undersøgelse i Københavnsområdet, der peger på, at huspriserne på enfamilieshuse falder med lidt over 1 % for hver db vejstøjen stiger og for lejligheder forringes værdien med 0,5 % for hver db vejstøjen stiger. For en gennemsnitslejlighed på Falkonér Alle betyder det en værdiforringelse på ca.kr i forhold til, hvis lejligheden ikke var støjbelastet 12

13 Støjdæmpningstemaer Virkemidlerne i støjhandlingsplanen tager udgangspunkt i følgende temaer: Stilleområder og byrum Reduktion af støjbidrag fra vejtrafik Nattestøj og sundhed Støjpartnerskaber Institutioner Øvrige (kommunikation m.v.) Temaerne behandles i de kommende afsnit. Livskvalitet i hverdagen fra Frederiksbergstrategien Skabe flere muligheder og plads til byliv, aktivitet og ophold i byens strøg og boliggader gennem udformning af fleksible byrum, i mindre grønne åndehuller, langs Den Grønne Sti og i byens periferi Prioritere faciliteter, som understøtter aktivitet, bevægelse og det sociale møde i forbindelse med både offentlige og private byrum og faciliteter Have fokus på tryghed og tilgængelighed i forbindelse med indretning af byrummene, så vidt muligt også ved midlertidige anvendelser af byrum Stilleområder og byrum Et stilleområde er et område, som kommunen kan udpege og afgrænse, hvor støjbelastningen er lav (max 55 db og helst mindre end 45 db), og hvor der er et ønske om at bevare området som stille f.eks. kommunens parker og andre grønne områder. Området skal have adgang for offentligheden. Hidtil er der på Frederiksberg udpeget 5 områder som stilleområder, jf. kort. Områderne har typisk en støjbelastning under 45 db. Udpegning af et stilleområde er ingen hindring for dagligdags rekreative aktiviteter; boldspil, motionsaktiviteter, lejlighedsvisse koncerter etc. Når kommunen har udpeget og afgrænset et stilleområde, indebærer dette dels, at det får status som støjfølsomt område i planlægningen og indgår i kommuneplanen, dels at der skal arbejdes for at området forbliver stille i forbindelse med fremtidige planer og regulering af aktiviteter i området. Nærhed til stilleområder er vigtige Mennesker, der udsættes for et højt støjniveau i deres bolig, føler sig generelt mindre generede af støjen, hvis de har adgang til grønne områder eller parker med et lavt støjniveau. Det er vigtigt, at beboerne har hurtig og let adgang til stillearealer. Undersøgelserne viser, at der helst ikke må være mere end fem minutters gang, eller ca meter, hvilket på Frederiksberg ofte kan opfyldes. Dermed er der større sandsynlighed for, at disse benyttes dagligt, og dermed også mulighederne for at borgerne er fysisk aktive i byrummene og de grønne områder. I forbindelse med udarbejdelse af ny kommuneplan undersøges mulighederne for at udpege yderligere stilleområder, udover de eksisterende og forslåede, jf. næste side. 13

14 Følgende områder er allerede udpeget som stilleområder, i Kommuneplan 2010/2013: Følgende områder udpeges som stilleområder i den kommende Kommuneplan: Frederiksberg Have Søndermarken Solbjerg Kirkegaard Frederiksberg Ældre Kirkegaard Landbohøjskolens Have Grøndalsengen 5. juni Plads Egernvej Den Grønne Sti mellem Peter Bangs Vej og Roskildevej Et lavt støjniveau er ikke den eneste faktor, der bestemmer kvaliteten af et stilleareal. Også lydmiljøets karakter spiller en væsentlig rolle. F.eks. vil naturens egne lyde, som fuglekvidder eller rislende vand, have en mærkbar positiv effekt. 14

15 Reduktion af vejtrafikstøj Frederiksberg Kommune har en vision om at være det sunde, pulserende og grønne hjerte i hovedstaden. I Kommuneplan 2013 fremgår følgende overordnede indsatser i relation til miljøvenlig trafikafvikling: Lad bilen stå på de korte ture: Bilen er en nødvendighed for mange, men ved at cykle eller gå i stedet for at køre bil, kan man være med til nedbringe CO2 udslippet og øvrig støj og luftforurening. Det er kommunens mål, at 88% af turene på mindre end 5 km skal foregå med grønne transportmidler. Smidig biltrafik: Der er mange biler på Frederiksberg. Biltrafikken på og gennem Frederiksberg skal afvikles hensigtsmæssigt, trafiksikkert og med mindst mulig miljøbelastning. Trafikken søges optimeret igennem de signalregulerende kryds. Begrænsning af den tunge trafik: Den tunge trafik skal som udgangspunkt foregå på de overordnede veje. På det øvrige vejnet skal den tunge trafik holdes på et minimum. Der søges indrettet særlige læssezoner på de stærkest trafikerede handelsgader. Den tunge trafik må ikke stige og på de hårdest belastede strækninger skal andelen af tung trafik holdes under det nuværende niveau på 9%, og der arbejdes på yderligere reduktion. I Trafik- og Mobilitetsplan 2018 er følgende visioner for mobilitet formuleret: FREMKOMMELIGHED Frederiksberg skal understøtte de sunde og grønne transportformer ved at skabe en infrastruktur, der giver mulighed for hurtigt og trafiksikkert at komme fra A til B. VALGFRIHED Frederiksberg skal være et sted, hvor det er muligt frit at vælge mellem forskellige transportformer, men hvor sunde og grønne transportformer som gang, cykling og offentlig transport prioriteres højest. BÆREDYGTIGHED Frederiksberg vil skabe klimabyen for fremtiden ved at arbejde for et fossilfrit og miljøvenligt transportsystem, hvor borgernes sundhed ikke belastes. Veje og byrum skal tilpasses fremtidens klimaudvikling. Der er allerede iværksat en række initiativer, der understøtter denne vision: Der investeres fortsat i at fremme cykeltrafikken Frederiksberg har et godt kollektivt trafiksystem, og der er mere Metro undervejs Der er etableret en miljøzone for at få en renere luft og der er planer om at udvide zonen til at omfatte flere køretøjer Studier fra WHO og Kræftens Bekæmpelse viser en entydig sammenhæng mellem vejtrafikstøj ved ens bolig og risikoen for slagtilfælde, blodprop og diabetes. De tiltag der kan arbejdes med for at understøtte denne vision og samtidig reducere vejtrafikstøjen er følgende: Hastighedsregulering En sænkning af hastigheden reducerer støjbelastningen. Størrelsesordenen er ca. 1½ - 2 db pr.10 km/t for det relevante hastighedsinterval. Hastighedsreguleringen kan enten ske ved skiltning eller ved at etablere hastighedsdæmpende foranstaltninger som bump og vejindsnævringer. På veje med bustrafik bør der dog ikke indføres hastighedsdæmpende foranstaltninger. I 2013 er det planlagt hævet flade på strækningen Howitzvej-Hospitalsvej. 15

16 Brede cykelstier og cykelsuperstier For at fremme cyklisternes forhold og flytte bilture til cykelture prioriteres brede cykelstier, der giver sikre og trygge forhold og mulighed for at færdes i forskellige tempi. Der er planlagt cykelstier på Bülowsvej. Frederiksberg Kommune har i samarbejde med Københavns Kommune ansøgt og fået tilskud fra Vejdirektoratet til etablering af nye cykelsuperstier langs Indre Ringrute. Den nye cykelsupersti langs Indre Ringrute betyder, at der i kan anlægges cykelstier på Kingosgade og Alhambravej, såfremt der afsættes midler til dette i budgetforhandlingerne. By- og pendlercyklen Som fjerde ben i den kollektive trafik, opstilles der bycykler 20 forskellige steder i byen i efteråret Bycyklen er et tilbud til pendlere, borgere og besøgende, så brugere nemmere kan komme til sit slutmål i kombination med andrekollektive tilbud. Fremme af el-cykler Ved at udbrede brugen af el-cykler på de lidt længere ture er det muligt at flytte bilture til cykelture. Kommunen overvejer initiativer som at tilbyde el-cykler for en låneperiode og etablere særlige cykelparkeringspladser for disse. Der er ansøgt Cykelpuljen om at lave et 3 årigt forsøg med el-cykler. El-køretøjer (indkøb og udbud) El-biler er mindre støjende end benzin og dieseldrevne biler. Kommunen ønsker en stigning i brugen af el-biler de kommende år og er positiv overfor at oprette p-pladser med elladestandere. Opsætningen forventes primært at ske på privat initiativ. Kommunen råder pt. over 22 elkøretøjer (fra golfbilstørrelse til en 26 t. skraldebil). Der anvendes ca. 2,9 mio. kr. årligt til indkøb af nye køretøjer. Indkøb af Elkøretøjer prioriteres højt. Tilsvarede indgår støjkrav i udbud. Øvrig brug af motordrevne redskaber i byrum Brugen af benzindrevne motorredskaber brugt i forbindelse med drift og vedligeholdelse i byrummet, f.eks. hækklippere, løvpustere m.v. kan reduceres ved at overgå til el-redskaber i det omfang det er muligt. I forbindelse med udbud af 25 % af de grønne områder samt udbud af Frederiksberg ældre kirkegård, er der lagt vægt på, at der bruges el-redskaber i videst muligt omfang, således støjen og CO2 udslip reduceres. Fremme den kollektive trafik Nogle af de tiltag, der kan anvendes for at få flere til at vælge den kollektive trafik frem for biltrafikken er at gøre rejsetiden kortere samt at øge bussernes frekvens. Der arbejdes med busfremkommelighed på A- buslinjer. Planen for dette er: o : Fremkommelighedstiltag for linje 4A på Nordre Fasanvej o Fremkommelighedstiltag for linje 9A på Sønderjyllands Allé, Peter Bangs Vej, Smallegade og Gl. Kongevej. o Fremkommelighedstiltag for linje 2 på Godthåbsvej Støjsvage belægninger Ved renovering og anlæg af nye veje anvendes støjreducerende asfaltbelægning (tyndlagsbelægninger), der reducerer støjen med 1,5-2 db (som gennemsnit). Generelt forventes alle vejbelægninger på trafikvejene udskiftet til mere støjsvag belægning frem til Planen er følgende: 2013: 3,175 km 2014: 4,115 km 2015: 2,790 km 2016: 3,345 km 2017: 3,105 km Læssezoner For at den tunge trafik fylder mindst muligt og generer færrest trafikanter kan der etableres læssezoner. Kommunen har mulighed for at sætte vilkår for vareleverancer på virksomhedernes område. Det kan f.eks. være bindende krav til tidspunkt for vareleverancer, maksimale støjgrænser m.v. Der er sat kr. af i 2013 til etablering af flere læssezoner. 16

17 Nattestøj og sundhed For vejtrafikstøj er der ikke en vejledende dansk grænseværdi for støj om natten. Men et for højt støjniveau om natten påvirker nattesøvnens kvalitet. Når man udsættes for støj er der både direkte og indirekte forstyrrelser: Det kan være vanskeligt at falde i søvn og der er større sandsynlighed for at vågne midt om natten (her udgør høje maksimalværdier på enkelthændelser en særlig gene). Desuden er der en række ubevidste ændringer i søvnstadiet, der bl.a. påvirker REM-søvnen. Kræftens Bekæmpelse har dokumenteret, at påvirkning på nattesøvnen har betydning for sundheden, og at der er forøget risiko for slagtilfælde, diabetes og blodprop i hjertet. Der er derfor både sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske incitamenter til at reducere støjpåvirkningen om natten. Følgende initiativer skal på Frederiksberg medvirke til dette: Kræftens Bekæmpelse har dokumenteret, at påvirkning på nattesøvnen har betydning for sundheden, og at der er forøget risiko for slagtilfælde, diabetes og blodprop i hjertet. Reducere gennemkørsel i byen om natten med tung trafik Adskille støjende aktiviteter fra beboelse i forbindelse med by- og lokalplanlægning Anvende støjsvag asfaltbelægning Nedsætte hastighed relevante steder Udvide miljøzonereglerne til at omfatte f.eks. støjkrav til dæk Fokus på overholdelse af kommunens forskrift for støjende og støvende bygge & anlægsarbejde Ud over vejstøj er der også en række andre specifikke støjkilder, der kan påvirke nattesøvnen. I tabellen til højre er anført en prioriteret liste, som indgår i Frederiksberg Kommunes løbende prioriteringer. Støjkilde Renovationsbil Varelevering Tung trafik Metrobyggeri Værtshuse Ventilation, køleanlæg Busser (Movia) Reguleringsmuligheder El-drevet renovationsbil. Pt. råder pt. over en 1 tung el skraldevogn Levering med mindre biler. Støjdæmpning af vareindleveringssteder Begrænsning af tung trafik Tilsyn Forebyggende møder Håndhævelse af kommunal forskrift Håndhævelse af kommunal forskrift Fokus på støjkrav i udbud 17

18 Støjpartnerskaber Siden forrige handlingsplan har Frederiksberg Kommune arbejdet aktivt med støjpartnerskaber, og dette vil også være tilfældet i den kommende femårs periode. Et støjpartnerskab er et samarbejde mellem det offentlige og det private om bekæmpelse af støj fra trafikken. I Frederiksberg Kommune er der opstillet en række kriterier for deltagelse, og boliger med en dokumenteret støjbelastning på mere end 68 db ved facaden kan komme i betragtning. Som oftest er det støjdæmpende tiltag, at vinduerne udskiftes til vinduer med lydruder. Dette ændrer ikke støjniveauet ved facaden, men støjniveauet inde i boligen reduceres og giver dermed et bedre indendørs lydmiljø og en forøgelse af livskvaliteten. Kommunens tilskud til projekterne udgør normalt 50 % af udgifterne. Det forventes, at der i perioden vil blive afsat ca. 1 million kroner årligt til støjpartnerskaber. Beløbet vil dog være afhængig af kommunens økonomi, herunder om beløbet kan afholdes indenfor kommunens anlægsloft. Udvidelse af støjpartnerskabsmodellen. Da det er dokumenteret, at særligt nattestøj har en række sundhedsmæssige konsekvenser; vil det i den kommende periode blive undersøgt om støjpartnerskabsmodellen skal udvides til også at kunne give tilskud til lydvinduer i soveværelser, selvom kriterieværdien for støj ved facaden ikke er opfyldt Det forventes i planperioden at blive indgået ca. 200 nye støjpartnerskaber. 18

19 Institutioner Den væsentligste indsats på dette område vil være at udføre de planlagte støjreducerende tiltag, særligt færdiggørelse på de 9 højst prioriterede institutioner. Der mangler pt. to institutioner; Mathabo og Emmagaarden på Peter Bangs Vej 10-12, som forventes støjdæmpet i forbindelse med den kommende sammenlægning. For de resterende lavt belastede institutioner foretages en individuel vurdering og indsats i forbindelse med den løbende ombygning. Der er indikationer på, at børn, der udsættes for vedvarende ekstern støj, har risiko for indlæringsproblemer (WHO 1999) Øvrige, - kommunikation Kommunen regulerer en række støjende aktiviteter samt informerer og vejleder borgerne om at opnå bedre lydforhold. Dette udmøntes via: Rådgivning om lydruder etc. i relation til byggesagsbehandling Oplysning om støjbekæmpelse: lydruder etc. via Oplysning om støjende adfærd via Byudvikling og områdefornyelse En del af kommunens indsats har også forebyggende karakter. God byplanlægning er med til at reducere støjgenerne fra trafikken. Kommunen har således en fast praksis med at miljøvurdere/screene alle planer blandt andet for at stille relevante støjvilkår i planerne. Vilkårene stilles både for at sikre et acceptabelt støjniveau indendørs i boliger m.v. samt i relation til evt. støjfølsomme ude-arealer. Kommunens byggesagsbehandling sikrer også, at der ved nyopførsel og større renoveringer stilles krav om overholdelse af bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau (33 db for boliger og institutioner). Byfornyelsesindsatsen skal skabe en bedre bygnings- og boligstandard og attraktive grønne gårdrum som fælles opholdsarealer for beboerne. Klimatiltag prioriteres højt, således at der kan opnås markante reduktioner af energiforbruget. Klimatiltag søges hvor det er relevant koblet med støjdæmning f.eks. via brug af lyd- og energiruder. I kommuneplanen er blandt andet følgende områder udpeget til byudviklingsområder, herunder: Området omkring Bispeengbuen Nordens Plads Flintholm og Bernhard Bangs Allé Diakonissestiftelsen Miljø og støjtiltag indgår i udviklingen af områder via krav om støjdæmpende foranstaltninger i lokalplaner etc. I områdefornyelse vil der være særlig fokus på støjbekæmpelsen langs Bispeengbuen. Udarbejdelse af forskrifter f.eks. for bygge- og anlægsarbejder, varekørsel (hvis juridisk muligt), værtshuse, ventilationsanlæg etc.). 19

20 Hvilke forbedringer opnås Frederiksberg Kommune har med denne plan prioriteret en række tiltag, der alle har til formål at reducere den generende støj for kommunens beboere. Dette gælder både når beboerne opholder sig i deres boliger og når de færdes i det offentlige rum. Via planen forventes følgende resultater: At alle trafikveje senest i 2018 har støjsvag asfalt. Herved dæmpes støjbidraget med ca. 1,5 2 db. At alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer er støjbeskyttede. At mindst 200 boliger støjbeskyttes via indgåelse af nye støjpartnerskaber. Herved kan det indendørs støjniveau forbedres med 5 10 db. At alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet At der er udpeget nye attraktive stilleområder og at der løbende fokuseres på at skabe nye (også støjmæssigt) attraktive uderum. Relation til andre aktører En række andre aktører er ansvarlige for at beskrive deres støjbidrag samt evt. handlinger på Frederiksberg: Jernbanestøj Togtrafikken i Frederiksberg Kommune består dels af Ringbanen samt Frederikssundbanen. Kortlægningerne af disse kan ses på Generelt bidrager jernbanestøjen ikke til støj over de vejledende grænseværdier (64 db) på Frederiksberg. Metrostøj Kortlægningen af støj fra driften af Metroen viser, at der ikke er støj over de vejledende grænseværdier (64 db) på Frederiksberg. Der udarbejdes derfor ikke støjhandlingsplan. Vejdirektoratet I Frederiksberg kommune er der én statsvej, Bispeengbuen, som er stærkt støjbelastet. Forslag til handlingsplanen for statens veje er nyligt offentliggjort. Her anføres Langs Bispeengbuen er der etableret støjskærm mod de tilgrænsende etageboliger, ligesom der også er givet tilbud om tilskud til facadeisolering til de nærmeste boliger. Der er ikke planer om yderligere tiltag. Industristøj, IEC virksomheder Miljøcenter Roskilde, som er godkendelsesmyndighed for IEC virksomheden Novozymes, vurderer på baggrund af miljøgodkendelsens støjkortlægning, at der ikke forekommer overskridelser af de vejledende grænseværdier i Frederiksberg Kommune. Miljøcenter Roskilde agter derfor ikke at udarbejde en støjhandlingsplan. 20

21 Økonomi En række af omkostningerne indgår som en del af en større samlet indsats, og kan derfor ikke opgøres separat. Det gælder f.eks. indsatser til områdeog byfornyelsen, udgifter til diverse trafiksaneringsprojekter samt kommunens udgifter til støjsvag asfalt. Generelt forventes der i handlingsplanens periode afsat midler som hidtil (ca. 1 mio. kr. årligt) til indgåelse af støjpartnerskaber med private, dog under hensyn til kommunes økonomi, herunder hensynet til anlægsloftet. Støjbekæmpelsen på institutionerne indgår i de eksisterende drifts- og anlægsbudgetter. Der er i 2012 anvendt ca. 6,8 mio. kr. til udlægning af slidlag, herunder ca. 4,2 mio. kr. til udlægning af ny asfalt. Der forventes også de kommende år afsat midler til udskiftning af slidlagt. Der forventes forsat anvendt ca. 2,9 mio. kr. årligt til indkøb af nye kommunale køretøjer, herunder med særlig fokus på indkøb af elkøretøjer. Vejdirektoratet afholder evt. udgifter til tiltag for Bispeengbuen (støjsvag belægning), ligesom Banedanmark og Metroselskabet afholder eventuelle udgifter til relevante indsatser mod jernbanestøj. 21

22 Bilag Bilag Ifølge Miljøstyrelsens Vejledning nr. 4/2006: Støjkortlægning og Støjhandlingsplaner side 78 samt støjbekendtgørelsen skal handlingsplanen bestå af følgende elementer: 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen. 2. En beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder, samt andre støjkilder, der er taget hensyn til. 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag. 4. Alle gældende grænseværdier. 5. Resumé af støjkortene. 6. En vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf. 7. En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes. 8. Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder. 9. Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv). 10. Strategi på lang sigt. 11. Finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige): budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og cost-benefitanalyse. 12. Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen. 13. Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen. Langt de fleste af disse punkter er behandlet på de foregående sider, og dette bilag supplerer med de nødvendige oplysninger samt henviser for hvert af punkterne til de relevante steder i støjhandlingsplanen. 22

23 Bilag 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen De centrale elementer i Frederiksberg Kommunes støjhandlingsplan er samlet i 6 temaer: Stilleområder og byrum Reduktion af støjbidrag fra vejtrafik Nattestøj og sundhed Støjpartnerskaber Institutioner Øvrige (kommunikation m.v.) Temaerne er behandlet i Støjhandlingsplanens afsnit Støjdæmpningstemaer. 2. En beskrivelse af det større, samlede byområde, de større veje, større jernbaner og større lufthavne og eventuelle stilleområder, samt andre støjkilder, der er taget hensyn til Dette afsnit giver en beskrivelse af det større samlede byområde, der er udarbejdet støjhandlingsplan for. Frederiksberg Kommune dækker et areal på 8,77 km2 og er en del af et større sammenhængende byområde hvor der skal udføres en strategisk støjkortlægning. Pr. 1. januar 2013 havde kommunen indbyggere. Mod nord og vest er Frederiksberg afgrænset af S-banen med stationerne Ålholm, KBHallen, Flintholm, Grøndal og Fuglebakken, og metroen kører gennem Frederiksberg i østvestlig retning. S-banen er støjkortlagt af Banedanmark og Metroen af Metroselskabet. I kommunen er der ca. 83 kilometer kommunal vej, hvoraf ca. 2 kilometer har en årsdøgntrafik på over køretøjer. Derudover findes der 34 kilometer private fællesveje, som vedligeholdes af grundejerne, mens kommunen er vejmyndighed. For statsvejen (Bispengbuen) er trafiktallene til beregningerne leveret af Vejdirektoratet. Til de kommunale vejstrækninger benyttes kommunens vejmodel, som også er benyttet i forbindelse med tidligere kortlægninger. Trafiktallene for kommunale veje stammer fra kommunens egne registre. Der ligger én statslig reguleret IEC virksomhed indenfor kommunegrænsen (Novozymes). 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag Kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune er vejmyndighed for det kommunale vejnet. Det retslige grundlag udgøres af bekendtgørelse nr af 2. november Med denne bekendtgørelse er Europa Parlamentets og Rådets Direktiv 2002/49/EF om vurdering og styring af ekstern støj implementeret i Danmark. De danske retningslinier er yderligere udmøntet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/2006: Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. 23

24 Bilag 4. Gældende grænseværdier For Frederiksberg Kommune er de relevante grænseværdier Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for vejstøj, støj fra jernbaner, støj fra virksomheder samt stilleområder i større, samlede byområder. Af særlig relevans for Frederiksberg skal her nævnes: Grænseværdien for vejstøj er Lden = 58 db. Grænseværdien for jernbanestøj er Lden = 64 db. Miljøstyrelsen har ikke fastsat grænseværdier for den natlige støjbelastning. 5. Resumé af støjkortene Det er overordnet i EU besluttet, at der i alle medlemslandene skal gennemføres strategisk støjkortlægning, hvor støjen bestemmes 4 meter over terræn. Danmark har valgt at supplere kortlægningen med beregning af støjen 1,5 meter over terræn, da denne højde i mange tilfælde er mere relevant efter danske forhold. Kortlægningen skal angives i 5 db intervaller fra 55 db og op. At støjkortlægningen er strategisk betyder, at opgørelserne ikke tager højde for detaljerede lokale forhold f.eks. tætte plankeværke m.v., der kan ændre støjbilledet. Støjbilledet på et lokalt sted kan derfor godt være noget anderledes end den strategiske kortlægning viser. Støjkortlægningen, der ligger til grund for nærværende handlingsplan er foretaget på etageniveau og viser, at i alt boliger er belastet med mere end Lden = 55 db i 1,5 meters højde og boliger er belastet med mere end Lden = 55 db i 4 meters højde. En vurdering af antallet af personer er knyttet til BBR-registret og det vurderes, at personer er belastet med mere end Lden = 55 db i 1,5 meters højde og personer er belastet med mere end Lden = 55 db i 4 meters højde. For natperioden er i alt boliger belastet med mere end Lnight = 50 db. i 1,5 meters højde og boliger er belastet med mere end Lnight = 50 db i 4 meters højde. En vurdering af antallet af personer er knyttet til BBR-registret og det vurderes, at personer er belastet med mere end Lnight = 50 db i 1,5 meters højde og personer er belastet med mere end Lnight = 50 db i 4 meters højde. Støjkortene (B1-B4) er vist på de kommende sider, og illustrerer støjbelastningen ved boligerne (Lden) samt natværdien (L night ) i 1,5 meters og 4 meters højde. Hovedparten af de støjbelastede boliger ligger tæt op ad overordnede trafikveje: Borups Allé, Godthåbsvej, Nyelandsvej, Finsensvej, Peter Bangs Vej, Smallegade, Gl. Kongevej, Roskildevej, Frederiksberg Allé, Dalgas Boulevard, Søndre- og Nordre Fasanvej, Pile Allé, Allégade og Falkonér Allé. 24

25 Bilag B1 25

26 Bilag B2 26

27 Bilag B3 27

28 Bilag B4 28

29 Bilag 6. En vurdering af det anslåede antal personer og boliger, der udsættes for støj i de støjkortlagte intervaller, og en indkredsning af de problemer og situationer, der skal forbedres, samt en prioritering heraf db(a) db(a) db(a) db(a) > 75 db(a) L den 1,5 meter Boliger L den 1,5 meter Personer L den 4 meter Boliger L den 4 meter Personer Støjbelastede boliger og personer for L den (ref. Støjkort B1 og B2) db(a) db(a) db(a) db(a) >70 db(a) L night 1,5meter Boliger L night 1,5meter Personer L night 4 meter Boliger L night 4 meter Personer Støjbelastede boliger og personer for L n (ref. Støjkort B3 og B4) De områder, der skal forbedres fremgår af Støjhandlingsplanens afsnit Støjdæmpningstemaer, hvor følgende temaer er behandlet: Stilleområder og byrum Reduktion af støjbidrag fra vejtrafik Nattestøj og sundhed Støjpartnerskaber Institutioner Øvrige (kommunikation m.v.) 7. En beskrivelse af alle allerede indførte støjbekæmpelsesforanstaltninger og alle projekter, som forberedes Dette punkt er beskrevet i Støjhandlingsplanens afsnit Kommunens hidtidige støjdæmpningstiltag. 29

30 Bilag 8. Foranstaltninger, som de ansvarlige myndigheder agter at træffe i de følgende 5 år, herunder alle foranstaltninger til beskyttelse af stilleområder Dette punkt er beskrevet i Støjhandlingsplanens afsnit Kommunens målsætning, og gengives nedenfor: For de kommende 5 år fastsætter Frederiksberg Kommune følgende specifikke mål: At alle trafikveje senest i 2018 har støjsvag asfalt At alle nye boliger (ca. 135 opføres årligt) og tilknyttede primære opholdsarealer er støjbeskyttede At mindst 200 boliger støjbeskyttes via indgåelse af nye støjpartnerskaber At alle særligt støjbelastede kommunale institutioner er støjbeskyttet At der er udpeget yderligere relevante stilleområder 9. Skøn over den forventede nedbringelse af antallet af støjbelastede personer og boliger (om muligt opgjort med hensyn til færre gener, søvnforstyrrelser, helbredseffekter mv) For dette punkt er der foretaget mulige vurderinger i Støjhandlingsplanens afsnit Hvilke forbedringer opnås. 10. Strategi på lang sigt Dette punkt er beskrevet i Støjhandlingsplanens afsnit Kommunens målsætning, og gengives nedenfor: Frederiksberg Kommune fastsætter følgende langsigtede mål over en 30 års periode: Udendørs støjbelastning: Frederiksberg Kommune har som mål, at antallet af boliger belastet af et støjniveau over den vejledende grænseværdi på 58 db reduceres markant, og at ingen boliger udsættes for en støjbelastning over 68 db. Indendørs støjbelastning: Det er kommunens mål, at ingen boliger indendørs belastes af et støjniveau fra trafikken over den vejledende grænseværdi på 33 db. Kommunens langsigtede strategi er i den sammenhæng, at: Gennemføre forebyggede støjbekæmpelse via miljøvenlig byplanlægning samt område- og byfornyelse Samle trafikken på det overordnede vejnet og dermed fredeliggøre de mindre veje Gennemføre en særlig indsats overfor den tunge trafik. Indsatsen vil indeholde såvel støj, luft som sikkerhedsmæssige aspekter Gennemføre en særlig indsats for de mest støjbelastede boliger og institutioner, herunder forsat indgå støjpartnerskaber med private Udpege stilleområder som tilgodeser såvel støj som rekreative muligheder 30

31 Bilag Systematisk anvende støjreducerende vejbelægninger på trafikvejene Fremme brugen af mere miljøvenlige transportmidler, f.eks. Metro, el-cykler og elbiler. 11. Finansielle oplysninger (hvis de er tilgængelige); budgetter, omkostningseffektivitetsanalyse og cost-benefitanalyse Der henvises til planens afsnit om økonomi. 12. Påtænkte tiltag til evaluering af gennemførelsen og resultaterne af støjhandlingsplanen Frederiksberg Kommune udarbejder hvert år et grønt regnskab for kommunen. Heri indgår kommunens støjkortlægning med tilhørende evaluering af indsatsen. 13. Referat af den offentlige høring af forslaget til støjhandlingsplanen Afventer den offentlige høring. 31

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Forslag til støjhandlingsplan for vejstøj

Forslag til støjhandlingsplan for vejstøj Forslag til støjhandlingsplan for vejstøj 2018-2023 MAJ 2018 Indhold Hvorfor en støjhandlingsplan?... 3 Visioner og målsætninger... 3 Kommunens målsætning... 5 Støjkortlægning - 2017... 6 Støjens udvikling

Læs mere

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Støjkortlægning og støjhandlingsplaner EU-direktiv om vurdering og styring af ekstern støj (2002) Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af handlingsplaner (nr. 717 af 13. juni 2006)

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013. Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-01203 Ref. clben Den 7. juni 2013 Støjhandlingsplan 2013 for Københavns Lufthavn, Kastrup 0. Indledning Støjhandlingsplanen er baseret på støjkortlægningen fra 2006. Miljøstyrelsen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN

TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN TÅRNBY KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2019-2024 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Det samlede byområde... 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag... 3 4. Gældende grænseværdier...

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn

Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-439-00001 Ref. Annje/nikpe 28. juni 2010 Støjhandlingsplan for Københavns Lufthavn 1. En oversigt over de væsentligste punkter i støjhandlingsplanen Støjkortlægningen

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. STØJNOTAT Projekt Støjberegning C.F. Richs Vej 103 Kunde TRESOR Property A/S Notat nr. 1100025914-1 Dato 2016-12-16 Til Andreas Grønbæk, TRESOR Property Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ

VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT Movia Støjhandlingsplan 2018 JEJ LFL JEJ TRAFIKSELSKABET MOVIA STØJHANDLINGSPLAN 2018 ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning 2 2 De vigtigste punkter i støjhandlingsplanen

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER?

TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? TRAFIKSTØJ ER DET ET PROBLEM? ER DER LØSNINGER? Allan Jensen, afdelingsleder, Rambøll Tlf. 51615812 aaj@ramboll.dk DECIBEL OG GRÆNSEVÆRDIER 58 db udendørs ved boliger Grænseværdien er vejledende for nyt

Læs mere

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S

GADE & MORTENSEN AKUSTIK A/S Rapport 5. juli 2019 JN/TSO/støj.05.07.19 Sag: 18.296 Antal sider: 12 Til Sag Emne : Dominia A/S KAB : Roholmparken : Støj fra vejtrafik 1 Indledning I forbindelse med projekteringen af ny bebyggelse til

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

ØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune

Støjudfordringen i kommunen. Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjudfordringen i kommunen Jakob Fryd Miljøkontrollen Københavns Kommune Støjproblemet i Københavns Kommune Støjniveau Boliger Andel > 70 db 5.000 2 % 65-70 db 31.000 11 % 60-65 db 49.000 17 % 55-60 db

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.06.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 12. februar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN

STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN STØJHANDLINGSPLAN FOR SNOGHØJ LANDEVEJ / STRANDVEJEN April / 2010 Støjhandlingsplan Fredericia Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 2 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.06.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 3. januar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.009.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 28. januar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

STOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

STOREBÆLT - MOTORVEJ INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - MOTORVEJ STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1065 af 12.9.2017 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 29. juni 2018 MS-x-TRM-GEN-0112_kkl Version

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.005.19 Sweco Danmark A/S Ørestads Boulevard 41 2300 København S Danmark T +45 7220 7207 D +45 4348 4438 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 23. januar 2019 Støjpartnerskab-II

Læs mere

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Oktober 2018 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael

Læs mere

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018

UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 Til Glostrup Kommune Dokumenttype Rapport Dato Februar 2019 UDKAST TIL STØJHANDLINGSPLAN 2018 STØJHANDLINGSPLAN 2018 vision 2 Dato 291018 Udarbejdet af MAP Kontrolleret af MAP Godkendt af Beskrivelse Michael

Læs mere

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

ØRESUND - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S ØRESUND ØRESUND - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3

Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 Støjhandlingsplan Jf. bekendtgørelse nr. 1309 af 23.12.2011 Metroselskabet I/S Del: Metroens Etape 1, 2B og 3 Tre overjordiske strækninger på i alt ca. km 10.3 21. marts 2013 MS-x-TRM-GEN-0112 Version

Læs mere

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1

STOREBÆLT - JERNBANE INDHOLD. 1 Indledning og baggrund. 1 Indledning og baggrund 1 A/S STOREBÆLT STOREBÆLT - JERNBANE STØJHANDLINGSPLAN ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Indledning og baggrund 1 2 Definitioner

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg.

Der var på byrådsmødet en generel opfordring til, at alle der havde bemærkninger til projektet, skulle anmode om foretræde for Teknisk Udvalg. Notat Side 1 af 8 Til Til Kopi til Bering - Beder vejen Teknisk Udvalg Drøftelse På byrådsmødet onsdag d. 25. maj 2016 blev sag nr. 9 Kommuneplantillæg og VVM, Bering-Beder vejen, Endelig behandlet. Der

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

Støjkortlægning efter tiltag

Støjkortlægning efter tiltag Støjkortlægning efter tiltag Støjskærme ved Birkedalshusene Støjvold øst for Hillerødmotorvejen Hastighedsreduktion Borgmester Jespersens Vej Kollekollevej (ét kørespor) Støjreducerende asfalt på Dele

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.022.17 Sweco Danmark /S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. januar 2017 Støjpartnerskab-II

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016)

Teknisk notat N (revideret 29/1/2016) Teknisk notat N2.138.15 (revideret 29/1/2016) Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 30. december

Læs mere

Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge

Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge Ekstern støj ved etablering af midlertidige opholdssteder til flygtninge - Regulering af støj fra virksomheder mv. - Støjafskærmning i forbindelse med etablering af midlertidige opholdssteder Vejledning

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn.

Støjberegningernes resultater viser støjbelastningen på facaderne, samt støjudbredelsen i 1,5 meters højde over terræn. NOTAT Projekt Støjberegning Lundebjergvej 4, Frederikssund Notat nr. 1100030198 Dato 2017-10-10 Til Andreas Grønbæk Fra Jacob Storm Jørgensen, Rambøll 1. Indledning I forbindelse med planlægningen af nye

Læs mere

Bilag 2. By- og Miljøudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan

Bilag 2. By- og Miljøudvalget: Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik samt ny handleplan Bilag 2 : Evaluering af handleplan for Sundhedspolitik 2015- samt ny handleplan - 1 Evaluering af indsatser, der fortsætter i handleplan - Indsats: Frederiksbergs Byrum Hvordan skal Mål: Byens rum skal

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

NOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold

NOTAT. 1 Indledning. 2 Beliggenhed og planforhold NOTAT Projektnavn Støjundersøgelse vedr. Stensmosegrunden Projektnr. 1100036772 Kunde Albertslund Kommune Notat nr. 1 Version 1 Til Hans-Henrik Høg, Sigrid Glarbo Fra Kristine Hillig, Mikkel Pihl Andersen

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Teknisk notat N

Teknisk notat N Teknisk notat N2.033.17 Sweco Danmark A/S Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.swecodanmark.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 3. marts 2017 Støjpartnerskab-II

Læs mere

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4...

file:///c:/adlib%20express/work/ t / t /f37dfe80-371c-4... Page 1 of 1 From: Allan Jensen Sent: 11-05-2016 09:26:39 To: Morten Suhr Subject: Ringvejsstrækningen. Prioritering af indsatsen Follow Up Flag: Flag Status: Attachments: Opfølgning Red 1100014800-09-001-1-Prioritering

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018

1/24. Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 1/24 Vallensbæk Kommune Støjhandlingsplan 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 4 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG... 7 3.1

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Støjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008

Støjhandlingsplaner. Formidling og troværdighed--- Trafikdage Aalborg 25. august 2008 Støjhandlingsplaner Formidling og troværdighed--- Kontakt: Allan Jensen Englandsgade 25 DK-5100 Odense T: +45 6542 5812 M: +45 2051 5293 aaj@ramboll.dk Kontakt: Kenneth G. Lillelund Olof Palmes Allé 22

Læs mere

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2

Indhold. Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg. Kortlægning af vejtrafikstøj mod området. 1 Indledning og formål 2 19. april 2018 Notat Rådhusgården Skanderborg ApS Etageboliger Adelgade 44-46, Skanderborg Kortlægning af vejtrafikstøj mod området Projektnr. 10400072-001 Dokumentnr. 1226570492 Version 2 Udarbejdet af

Læs mere

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.

Indhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3. 2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1

Læs mere

Teknisk notat N2.UDKAST-2A.12

Teknisk notat N2.UDKAST-2A.12 Teknisk notat N2.UDKAST-2A.12 Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4343 6007 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Frederiksberg Kommune 15. oktober 2012 Støjpartnerskab-II Projekt: 35.3415.05

Læs mere

Virksomheder J.nr. MST Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup

Virksomheder J.nr. MST Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup Virksomheder J.nr. MST-1272-02233 Ref. YVKOR/HECLA/PERBE Den 17. april 2018 Støjhandlingsplan 2018 for Københavns Lufthavn, Kastrup Denne støjhandlingsplan er udarbejdet i henhold til Miljø- og Fødevareministeriets

Læs mere

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning.

Opgørelse over antallet af støjbelastede boliger/personer på A/S Storebælts motorvejstrækning. EksterntNotat Notat Støjhandlingsplan A/S Storebælts motorvejsstrækning I henhold til bekendtgørelse nr. 1309 af 21. december 2011: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015):

Kortet herunder viser den i 2006 beregnede støjbelastning (fremskrevet til 2015): Notat om støj i Hvissinge Øst Glostrup Kommune Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf.: 4323 6100 Den generelle støj I forbindelse med Glostrup Kommunes planlægning og byggemodning af Hvissinge

Læs mere

Marts 2019 ALBERTSLUND KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2018

Marts 2019 ALBERTSLUND KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2018 Marts 2019 ALBERTSLUND KOMMUNE STØJHANDLINGSPLAN 2018 Revision 3 Dato 21-03-2019 Udarbejdet af MAP (Rambøll) Kontrolleret af JOLW (Rambøll) Godkendt af MAP (Rambøll) Beskrivelse Støjhandlingsplan 2018

Læs mere

FORSLAG TIL STØJHANDLINGSPLAN

FORSLAG TIL STØJHANDLINGSPLAN FORSLAG TIL 2018-2023 RØDOVRE KOMMUNE Udgivet af: Rødovre Kommune - februar 2018 2 Foto: Kort: Rødovre Kommune Indeholder GeoDanmark-data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Danske kommuner,

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Vejle Kommune Støjhandlingsplan 2010-2013 Teknisk notat Maj 2010 Vejle Kommune Støjhandlingsplan for de større vejstrækninger Teknisk notat Maj 2010 1 Indholdsfortegnelse 1 Administrative bestemmelser

Læs mere

Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune

Kilde: Sundhedspolitik , Frederiksberg Kommune Bilag 3 Status på sigtelinjer for sundhedspolitik 2015-2018 Marts 2017. Justeret november 2017. Denne statusopfølgning giver en status på sigtelinjerne for de mål, der er sat i Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik

Læs mere

Forslag til - Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2018

Forslag til - Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2018 Forslag til - Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2018 1/19 1. En oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen Støjhandlingsplanen beskriver de indsatser og handlinger, som Hvidovre Kommune

Læs mere

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013.

Indstilling. Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø. Den 4. september 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten og Miljø Den 4. september 2013 Endelig vedtagelse af Støjhandlingsplan 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Forslag til Støjhandlingsplan

Læs mere

Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018

Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 27. juni 2018 Vallensbæk Kommune Lovpligtig støjhandlingsplan 2018 1/25 FORORD... 3 1. STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE PUNKTER... 4 2. KORTLÆGNINGSOMRÅDE... 5 3. MYNDIGHEDER OG DET RETLIGE GRUNDLAG...

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt

Transport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 99 Offentligt Til medlemmerne af Transport- og Bygningsudvalget Notat om manglende støjskærm ved Motorring 3 Rødovre Kommune Materiale forud for

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 STØJHANDLINGS- PLAN 2013 For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 Udgivet i marts 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Foto: Københavns Kommune Grafisk

Læs mere

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj)

Støjgrænser. Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Støjgrænser Støjgrænser Støjgrænser /grænseværdier Vejledende grænseværdier (Miljøstyrelsens vejledninger) Foreslåede grænseværdier (vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj) Vejledende/foreslåede grænseværdier

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed

Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Støjreducerende vejbelægningers akustiske holdbarhed Civilingeniør Jacob Storm Jørgensen jasj@ramboll.dk En støjreducerende vejbelægning har ikke den samme støjreducerende effekt i hele belægningens levetid.

Læs mere

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version 2 9415016 Støjhandlingsplan

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer

Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder Design: ESSENSEN.COM Foto: Scanpix, Ole Malling, Lene Magner, Ole Andersen, Lisbeth Øhrgaard, Jægersborg Skovdistrikt Tryk: Fihl Jesen Oplag: 500 stk 1. oplag. 2008 ISBN: 9788791823220 PJECEN SKAL GIVE

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

forslag for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune forslag Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering

Læs mere

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2

ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE INDHOLD. 1 Formål. 1 Formål 1. 2 Forudsætninger og metode 2 ALSFYNBROEN ETABLERING AF FAST ALSFYN FORBINDELSE ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD 1 Formål

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Miljøstyrelsen oplyser vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som kan ses i tabel 1. Grænseværdi, vejstøj Støjniveau, udendørs

Miljøstyrelsen oplyser vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj, som kan ses i tabel 1. Grænseværdi, vejstøj Støjniveau, udendørs NOTAT Projekt Høje Taastrup City (HTC) Kunde Høje Taastrup Kommune Notat nr. 1 Dato 2017-09-07 Til Fra Klaus Torsbjerg Møller, Dorte Færregaard Jensen og Lars Koch, Høje Taastrup Kommune Søren Emil Wegner

Læs mere