1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i

Transkript

1 PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION PLO faktaark 2016 Indhold 1. Generelt om almen praksis Antal praktiserende læger i Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte sygehuslæger fra 2007 til Alder og køn for almen praktiserende læger i Den gennemsnitlige alder Kønsfordeling Arbejdet i almen praksis Ugentlig arbejdstid i almen praksis i Antal kontakter i almen praksis fra Økonomi Samlede udgifter til almen praksis og sygehusvæsenet Udviklingen i realindkomsten i almen praksis Udviklingen i indtjeningen i almen praksis og speciallægepraksis samt udviklingen i lønninger til overenskomstansatte overlæger Kristianiagade 12 Tlf E-post plo@dadl.dk Fax København Ø Tlf (direkte) E-post (direkte)

2 2/13 1. Generelt om almen praksis 1.1. Antal praktiserende læger i 2016 Ifølge Lægeforeningens medlemsregister var der praktiserende læger med ydernummer i På landsplan er der i gennemsnit seks praktiserende læger pr indbyggere. Antallet af praktiserende læger i forhold til indbyggertal er højest i Region Syddanmark og lavest i Region Nordjylland. I gennemsnit har de praktiserende læger i Region Nordjylland patienter pr. læge med ydernummer, svarende til 6 pct. flere patienter pr. læge end på landsplan. I Region Syddanmark har de praktiserende læger i gennemsnit patienter, svarende til 6 pct. færre patienter end på landsplan. 1 Tabel 1. Antal praktiserende læger med ydernummer fordelt på regioner i 2016 Region Antal praktiserende læger Antal PL. pr indbygger Antal gruppe 1 sikrede pr. læge Region Nordjylland 306 5, Region Midtjylland 803 6, Region Syddanmark 787 6, Region Hovedstaden , Region Sjælland 477 5, Hele landet , Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Danmarks Statistik NB: Patienter tilknyttet regions- og udbudsklinikker er ikke medtaget i beregningerne Ifølge oplysninger fra de regionale PLO sekretariater udgør andelen af patienter, som er tilknyttet regions- og udbudsklinikker 1,26 pct. af de samlede gruppe 1 patienter i Der er relativ stor forskel på, hvor mange patienter der er tilknyttet region- og udbudsklinikker fra region til region. I Region Nordjylland er op mod 7 pct. af patienterne tilknyttet region- og udbudsklinikker, mens andelen i Region Hovedstaden er 0,14 pct. 1 Praktiserende læger, som ikke er medlem af PLO, er ikke inkluderet i nedenstående opgørelser, men da PLO organiserer tæt ved 100 pct. af de praktiserende læger med ydernummer, rykker det ikke ved beregningerne.

3 3/13 Tabel 2. Antal gruppe 1 sikrede, der er tilknyttet en regions- eller udbudsklinik i 2016 Region Antal patienter tilknyttet region- og udbudsklinikker i 2016 % af grp. 1 sikrede, der er tilknyttet en regions- eller udbudsklinik Region Nordjylland ,98 Region Midtjylland ,55 Region Syddanmark ,38 Region Hovedstaden ,14 Region Sjælland ,16 Hele landet ,26 Kilde: Oplysninger indhentet fra de regionale PLO sekretariater Antallet af praktiserende læger med ydernummer er faldende. Fra 2007 til 2016 er antallet af praktiserende læger med ydernummer faldet med mere end 6 pct. - fra til praktiserende læger. Modsætningsvist har antallet af erhvervsaktive læger med speciale i almen medicin ifølge opgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen været stigende fra 2007 til 2013, som vist i figur 1. I 2016 er der læger med speciale i almen medicin, som er medlem af Lægeforeningen. Heraf arbejder ca i almen praksis og ca af lægerne har eget ydernummer. Det betyder, at ca. 750 læger med speciale i almen medicin er ansat uden for almen praksis. Hovedparten er ifølge Lægeforeningens medlemsregister ansat på offentlige hospitaler eller beskæftiget i udlandet. 321 almen mediciner er ansat på de offentlige sygehuse og 34 almen mediciner er ansat i regionens forvaltning. 60 almen mediciner er beskæftiget i udlandet, mens 52 almen mediciner arbejder i lægevagten. Figur 1. indeholder data fra henholdsvis Sundhedsdatastyrelsen og Lægeforeningens medlemsregister. Faldet fra 2013 til 2014 i antallet af almen mediciner i arbejdsstyrken skyldes netop, at data er baseret på to forskellige registre. Da oplysningerne i Lægeforeningens medlemsregister er baseret på lægernes egne indrapporteringer til Lægeforeningen, skal der tages forbehold for manglende og ukorrekte opdateringer af lægernes aktuelle arbejdsforhold mv. Faldet i antallet af læger med speciale i almen medicin kan fx skyldes lægernes manglende ajourføring af fuldført speciallægeuddannelse.

4 4/ Figur 1. Tilknytning til arbejdsmarked for speciallæger i almen medicin Antal Databrud for orange og blå kurve Arbejder i den private sundhedssektor Erhvervsaktive speciallæge i almen medicin i arbejdsstyrken Kilde: År Sundhedsdatastyrelsen og år Lægeforeningens medlemsregister I 2007 var der patienter pr. praktiserende læge med ydernr. I 2015 er antallet steget til patienter. Det svarer til en stigning på 10 pct. Stign ingen skyldes både, at antallet af patienter er steget, og at antallet af praktiserende læger er faldet. I samme periode er middellevetiden steget med 2,7 år og 2 år for henholdsvis mænd og kvinder. Det betyder, at patienterne i almen praksis, udover at de er blevet flere i løbet af de sidste ti år, også er blevet ældre. Antal patienter pr. praktiserende læge med ydernr. i figur 2 omfatter samtlige gruppe 1 sikrede. Det vil sige, at opgørelsen også indeholder patienter, der er tilknyttet regions- og udbudsklinikker. Det gennemsnitlige antal patienter er dermed en smule overestimeret fra det tidspunkt, hvor regions- og udbudsklinikkerne er indført. Jævnfør tabel 2. dækker regions- og udbudsklinikkerne 1,26 pct. af de samlede gruppe 1 sikrede i 2016.

5 5/ Figur 2. Antal grp. 1 sikrede pr. praktiserende læge med ydernr Antal grp. 1 sikrede pr. praktiserende læge (venstre akse) Middellevetid for mænd (højre akse) Middellevetid for kvinder (højre akse) Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Danmarks Statistik Udviklingen i antal læger i almen praksis og offentlige ansatte sygehuslæger fra 2007 til 2016 I perioden steg antallet af speciallæger på de offentlige sygehuse fra til 8.288, svarende til en vækst på 27,9 pct. Antallet af reservelæger og kliniske assistenter er i samme periode steget med 13,8 pct. Til sammenligning er antallet af læger i almen praksis faldet med 6 pct. (eksklusiv uddannelseslæger og ansatte læger) i samme periode. Antallet af almen mediciner, som er ansat i almen praksis er faldet med 2,7 %. Tabel 4. Antal læger i almen praksis og på offentlig sygehuse i 2007, 2011 og %-vise udvikling Praktiserende læger med ydernr ,0% Almen mediciner, der arbejder i almen praksis ,7% Overlæger, lægelige chefer mv ,0% Sygehuslæger ,2% Afdelingslæger ,9% Akutlægebiler Speciallæger på sygehuse i alt ,9% Reservelæger, kliniske assistenter ,8% Kilde: Kommunernes og regionernes løndatakontor, Sundhedsdatastyrelsen og Lægeforeningens melemsregister

6 6/13 2. Alder og køn for almen praktiserende læger i Den gennemsnitlige alder Gennemsnitsalderen for en praktiserende læge i 2016 er 53 år. De kvindelige læger er i gennemsnit 50 år, mens de mandlige læger i gennemsnit er 55 år. De praktiserende læger i Region Hovedstaden er i gennemsnit ældst, mens de praktiserende læger i Region Midtjylland i gennemsnit er yngst. Gennemsnitsalderen i de to regioner er hhv. 53,9 år og 51,9 år. Tabel 3. Gennemsnitlig alder for alment praktiserende læger i 2016 Region I alt Kvinder Mænd Region Nordjylland 53,8 50,2 56,5 Region Midtjylland 51,9 50,2 53,7 Region Syddanmark 52,1 49,5 54,4 Region Hovedstaden 53,9 52,0 56,0 Region Sjælland 53,7 50,8 56,5 Hele landet 53,0 50,7 55,2 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister 2.2. Kønsfordeling Fordelingen af mandlige og kvindelige praktiserende læger er nogenlunde lige. I 2016 var der kvindelige praktiserende læger og mandlige praktiserende læger, hvilket svarer til 49,9 % kvinder og 50,1 % mænd. Kvinderne er generelt yngre end mændene. Figur 3 viser, at en stor andel af kvinderne er mellem 40 og 54 år, mens andelen af mænd i aldersgruppen 55 til 69 år er størst. Figur 3. Køns- og aldersfordelingen for praktiserende læger i Kvinder Mænd

7 7/13 Kilde: Lægeforeningens medlemsregister opgjort pr. januar 2016 Sammenligner man aldersfordelingen for praktiserende læger i 2005 med aldersfordelingen i 2016, er antallet af læger i aldersgruppen 65 til 70+ steget, mens antallet af praktiserende læger i aldersgruppen 45 til 59 år er faldet. For de yngste grupper, dvs. fra 35 til 44 år, er antallet af praktiserende læger i 2016 højere end i Figur 4. Aldersfordelingen for praktiserende læger i 2005 og Kilde: Lægeforeningens medlemsregister og Praksistælling Arbejdet i almen praksis 3.1. Ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014 Ifølge PLO s omkostningsundersøgelse fra 2014 er den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i almen praksis 46,1 timer. Den gennemsnitlige arbejdstid er højest i Region Sjælland og Region Syddanmark, hvor det gennemsnitlige antal timer i vagttiden samtidig er højest. Jævnfør tabel 5 er den samlede arbejdstid i Region Hovedstaden lavest, hvilket i høj grad skyldes, at vagtiden kun udgør 1,7 timer om ugen. Tabel 5. Gennemsnitlig ugentlig arbejdstid i almen praksis i 2014 fordelt på regioner Dagtid Vagttid Antal timer i alt Region Nordjylland 40,6 6,5 47,1 Region Midtjylland 41,5 5,3 46,8 Region Syddanmark 39,7 8,3 48,0 Region Hovedstaden 40,8 1,7 42,5 Region Sjælland 41,6 6,4 48,0

8 8/13 I alt 40,9 5,2 46,1 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse Antal kontakter i almen praksis fra De praktiserende læger udførte 37 mio. grundydelser 2 i dagtid i Fra 2007 til 2015 er antallet af udførte grundydelser steget med ca. 5 pct. Tabel 6. Antal udførte konsultationer, sygebesøg og samtaleterapi i almen praksis i dagtid (i 1000) Konsultation heraf E-kommunikation Tlf. konsultationer Sygebesøg Grundydelser i alt Samtaleterapi %-vise årlige stigning - 1,10 1,04 0,92 1,05 Kilde: Dataudtræk fra CSC Targit *Indeholder ydelserne 0101, 0102, 0105, 0106, 0107, 0108, 0109, 0110, 0120, 2021 og 0122 Fra 2007 til 2011 er der sker en stigning i udviklingen af det samlede antal grundydelser på ca. 7 pct. Der sker efterfølgende et kraftigt fald frem til 2013, hvilket hovedsageligt skyldes et fald i telefonkonsultationer på ca. 12%. På trods af faldet i 2013 er antallet af konsultationer samlet set steget med ca. 5 pct. fra 2007 til Antallet af gennemsnitlige konsultationer (grundydelser) i dagtid pr. praktiserende læge med ydernummer er ligeledes steget fra 2007 til 2015 fra 39 til 43. Antallet af konsultationer (grundydelser) inkl. graviditets- og børneundersøgelser er steget fra 40 til 44 om dagen. 2 Konsultation, E-kommunikation, tlf. konsultationer

9 9/13 Indeks Figur 5. Udviklingen i antal konsultationer pr. læge med ydernr udført i dagtid Antal Antal kons. pr. læge pr. dag (højre akse)* Antal kons. Pr. læge pr. dag inkl. graviditets- og børneundersøgelser (højre akse)** Indeks over udviklingen i antal kons. (venstre akse)*** *Jf. Grundydelser i alt i tabel Ann.: Antallet af årlige arbejdsdage er fastsat til 250 om året Økonomi 4.1. Samlede udgifter til almen praksis og sygehusvæsenet De samlede udgifter til almen praksis målt i faste priser er faldet fra 8,74 mia. kr. til 8,29 mia. kr. fra 2009 til Det svarer til et fald på 5,2 pct. Udgifterne til sygehusvæsenet uden medicinudgifter målt i faste priser er i samme periode steget fra 73,6 mia. kr. til 76,9 mia. kr., svarende til en stigning på 4,5 pct. Tabel 7. Samlede udgifter i almen praksis og i sygehusvæsenet opgivet i 2014 prisniveau (mio. kr.) Sygehuse inkl. medicin Sygehuse eksl. medicin Almen praksis Kilde: Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen Udviklingen i udgifterne målt i faste priser til sygehusvæsenet og almen praksis fra 2010 til 2014 er vist i figur 6.

10 10/13 Figur 6. Udviklingen i udgifter til sygehuse og almen praksis - opgjort i 2014 niveau Indeks Sygehuse inkl. medicin Sygehuse eksl. medicin Almen praksis Kilde: Danske Regioner og Sundhedsdatastyrelsen I 2014 udgjorde udgifterne til almen praksis 8 pct. af de samlede sundhedsudgifter. De gennemsnitlige udgifter til almen praksis inklusiv lægevagten var kr. pr. gruppe 1 sikrede Udviklingen i realindkomsten i almen praksis Jævnfør PLO s omkostningsundersøgelse fra 2014 er nettoindtjeningen for almen praksis generelt faldet, mens de gennemsnitlige omkostninger er steget. De gennemsnitlige omkostninger for kompagniskabspraksis er steget med 48 pct. fra 2006 og frem til 2014 samtidigt med, at nettoindtjeningen er faldet med 5 pct. I solopraksis er omkostningerne steget med 10 pct., og nettoindtjeningen faldet med 6 pct. Tabel 8. Indeks over den gennemsnitlig udvikling i nettoindtjeningen i almen praksis, 2014 prisniveau (år 2006=100) Solopraksis Kompagniskabspraksis Almen praksis i alt Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 Tabel 9. Indeks over udviklingen i de gennemsnitlig omkostninger for almen praksis, niveau (år 2006=100) Solopraksis Kompagniskabspraksis Almen praksis i alt Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014

11 11/ Udviklingen i indtjeningen i almen praksis og speciallægepraksis samt udviklingen i lønninger til overenskomstansatte overlæger PLO gennemførte senest en undersøgelse af lægernes gennemsnitlige brutto- og nettoindkomst i Omkostningsundersøgelsen viste, at lægerne havde en omsætning fra praksis på 2,3 mio. kr., heraf udgjorde arbejde i dagstid 2 mio. kr. mens vagtarbejdet udgjorde kr. Fratrækkes de gennemsnitlige driftsomkostninger på ca. 1,2 mio. kr., havde hver læge i gennemsnit en nettoindtægt på lidt over 1 mio. kr. Tabel 10. Gennemsnitlig indtægter fra praksisdrift pr. læge i 2009, 2011 og 2014 opgjort i 2014-priser (kr.) Praksisindtægter Heraf dagtid Heraf vagttid Heraf andre indtægter Driftsomkostninger i alt Nettoindtægt fra praksis Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 Figur 7 viser den gennemsnitlige nettoindtægt fordelt på regioner. Figuren viser, at nettoindtægten er højest i Region Nordjylland og lavest i Region Hovedstaden. En væsentlig årsag til at Region Hovedstaden ligger lavest skyldes manglende indtjening fra lægevagten. Figur 7. Gennemsnitlig nettoindtægt i almen praksis i 2014 Kr % laveste Gennemsnit 75 % højeste Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Kilde: Omkostningsanalysen 2014 Region Sjælland

12 12/13 Sammenlignet med den gennemsnitlige indtjening i speciallægepraksis ligger indtjeningen i almen praksis væsentligt under gennemsnitsindtjeningen for speciallægepraksis. Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) gennemførte i 2012 en undersøgelse over indtjeningen i speciallægepraksis, hvor den gennemsnitlige indtjening blev beregnet til 1,58 mio. kr. Indtjeningen på tværs af specialerne varierer fra kr. for reumatologi og 2,3 mio. kr. for intern medicin. I gennemsnit ligger indtjeningen for speciallæger 48 pct. over indtjeningen i almen praksis. Figur 8. Gennemsnitlig indtjening i 2012 Kilde: PLO s omkostningsundersøgelse 2014 og FASP omkostningsundersøgelse 2012 Sammenlignet med de overenskomstansatte overlæger i regionen ligger de praktiserende lægers indtjening fortsat højere. Mens årslønnen (opgjort i faste priser) for overlægerne har været stabil siden 2009, ses et fald i den gennemsnitlige indtjening i almen praksis i samme periode.

13 13/13 Figur 9 - Årlig indtjening/løn - opgjort i 2014 niveau kr Praktiserende læger Overlæger løntrinsaflønnet - inkl overarbejde Kilde: PLO's omkostningsundersøgelse og Kommunernes og regionernes løndatakontor