NEFROLOGISK KLINIK P Rigshospitalet 2015 KLINIKKEN PÅ TVÆRS

Transkript

1 NEFROLOGISK KLINIK P Rigshospitalet 2015 KLINIKKEN PÅ TVÆRS 1

2 Indhold 1.0 Forord ved klinikledelsen Lægestaben Lægeuddannelsen i Nefrologisk Klinik Sengeafsnit 3131/ Sengeafsnit 3133/ Hjemmedialysen Ambulatoriet Akut hæmodialyse Hæmodialysen PFH og PLC Hæmodialyse Diætister Sekretærer Det prægraduate område Undervisning og uddannelse Nyreskolen et tilbud til patienter og pårørende Indsatser og fokusområder i sygeplejen UTH utilsigtede hændelser Det nefrologiske netværk tillidsposter Forskning og udgivelser i Nefrologisk Klinik

3 Rigshospitalet Nefrologisk Klinik P Klinikledelsen - Bo Feldt-Rasmussen Klinikchef, Professor, dr. med. - Karina Bruun Oversygeplejerske, MHM Abdominal -centerledelse Centerdirektør Ulrik Meyer Centerchefsygeplejerske Lone Koch Uddannelse og forskning Professor, dr. med. Klaus Ølgaard Klinisk lektor Martin Egfjord Sygeplejespecialist med ansvar for: Faglig udvikling, Metha Frøjk Klinisk underviser. Trine Nielsen. Sekretariat P2132 Ambulatorium P 2134 Hjemmedialyse Peritonealdialyse P 2134 Sengeafsnit P 3131 / 2 P 3133 /4 Hæmodialyse P P 8601 P -Frb. Hosp. P- LC. Frb. Hosp Klinisk Diætist Ulla Jakobsen, Kirsten Thal-Jantzen Ledende sekretær Lene Sørensen 2134 Overlæge Susanne Bro Afd. Spl. Mie Bræmer Jensen 2134 Overlæge Thomas Elung Jensen Overlæge Jens Schmidt Iversen Afd. Spl. Elsebeth Hildebrand 3131 / 2 Overlæge Anne -Lise Kamper Afd. Spl. Lotte Jensen 18 intermediære senge og 7 endokrinologiske senge 3133 / 4 Overlæge, professor Søren Schwartz Sørensen Overlæge Inge Eidemak. Overlæge Marianne Rix. Overlæge Mette Damholt 8601 Afd. Spl. Fanny Grosmann Kronisk Hæmodialyse 30 stationer 2133 Afd. Spl. Hanne Tørring Akut Hæmodialyse 10 stationer Okt KB / MF Afd. Spl. Lonnie Rasmussen 20 Intermediære / transplantation senge. P- Frb. Hosp Afd. Spl. Charlotte Larsen Kronisk Hæmodialyse 21 stationer P- Frb. Hosp Afd. Spl. Charlotte Larsen Kronisk Hæmodialyse 16 stationer Limited Care. Hjemme HD 3

4 1.0 Forord ved klinikledelsen 2015 var igen et år med stor aktivitet i klinikken. Vi måtte udvide hæmodialyseområdet ved at åbne pladser på Frederiksberg, så nu er alle eksisterende dialysepladser igen i drift. Disse pladser lukkede vi i 2010 på grund af færre patienter. Det viser hvor utrolig svingende aktiviteten er. Det var endnu et år, hvor der var besparelser, der skulle effektueres. Endnu engang lykkedes det ved fælles hjælp at finde nye, alternative arbejdsgange. Det bliver sværere hver gang og det er ikke uden konsekvenser, der har betydning i hverdagen. Alligevel ydede alle medarbejdere i Klinik P KLINIKLEDELSE Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen Oversygeplejerske, MHM Karina Bruun igen i 2015 en stor indsats for at gøre patientforløbene professionelle og effektive var også året hvor vi blev præsenteret for driftmålsstyringstavler, et af indsatsområderne fra Regionens såkaldte strategikort. Alle afsnit gik i gang med forberedelserne og 2016 bliver året, hvor alle får godt gang i tavlemøderne. Vi fik i 2015 startskuddet til Sundhedsplatformen, det store nye dokumentations-redskab, vi alle i Region Hovedstaden og Region Sjælland fremover skal benytte os af. November 2015 var der lige præcis et år til GO LIVE på Rigshospitalet, og de første kick-off møder dukkede op i vores kalendere. Derefter har aktiviteten været på en stejlt voksende kurve. De første superbrugere blev udpeget. De skal hjælpe Herlev/Gentofte hospital med brugerundervisning og udstationeres når de skal GO LIVE, maj Vi hørte nye ord som Parathedsgrupper, Champions og Certificede undervisere samt ONBASE-scanning og samkøring af skemaer, alt sammen dækkende over forberedelser til Sundhedsplatformen. Man kan roligt konstatere at Sundhedsplatformens komme i november 2016 prægede efteråret 2015 s arbejdsopgaver. På den faglige side var den mest markante begivenhed, at den første Type 1 diabetiske patient blev nyre/pankreas transplanteret i et nyetableret multidisciplinært samarbejde på Rigshospitalet. Vi har spillet en central rolle i at genetablere dette program og er stolte over, at denne behandlingsmulighed igen kan tilbydes på Rigshospitalet. Hvad med Sundhedsplatformen? Findes den som en krukke med guld bag byggekranen for enden af regnbuen? Det finder vi ud af sammen i 2016!! 4

5 2.0 Lægestaben Nefrologisk Klinik P er normeret til ansættelse af 25 læger. Ved udgangen af året var 15 af disse speciallæger, heraf 13 overlæger se nedenfor. Der var desuden ansat 5 læger i nefrologiske hoveduddannelsesstillinger, 4 læger i interne medicinske introduktionsstillinger og 1 læge som sideuddannelse i blokstilling klinisk farmakologi. To læger var ansat i stillinger, der ikke var officielt klassificeret i uddannelsesmæssig sammenhæng. Nefrologisk Klinik P har vagtfællesskab i forvagtlaget med Endokrinologisk Klinik PE. Vagtholdene består af: 1 speciallæge/læge i blokstilling i tilkaldevagt. 1 læge i uddannelsesstilling i fast fremmøde 24 timer i døgnet. Bagvagtlaget forlader typisk afsnittet omkring kl. 22 og kan tilkaldes ved behov. I weekenderne er der lørdag og søndag tre læger i fremmøde til bl.a. stuegangsfunktion og vagtfunktion. Speciallæger ansat på Nefrologisk Klinik P: Overlæge, Ph.d., dr. med. Susanne Bro Overlæge, Ph.d. Peter Clausen Overlæge, Ph.d. Mette Brimnes Damholt Overlæge, Ph.d. Inge Eidemak Overlæge, Ph.d. Thomas Elung-Jensen Overlæge Jens Schmidt Iversen Overlæge, dr. med. Anne-Lise Kamper Overlæge Finn Thomsen Nielsen Overlæge, Ph.d. Marianne Rix Afdelingslæge, Ph.d. Mads Hornum Afdelingslæge Wladimir Szpirt Afdelingslæge, Ph.d Vibeke Rømming Sørensen Lektor, overlæge, dr. med. Martin Egfjord Professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard Professor, overlæge, dr. med. Søren Schwartz Sørensen Klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen 5

6 2.1 Lægeuddannelsen i Nefrologisk Klinik Af Martin Egfjord, Lektor, overlæge, dr. med. Fra student til speciallæge Den prægraduate lægeuddannelse ved Københavns Universitet Nefrologisk Klinik P indgår som uddannelsessted for lægestuderende ved Københavns Universitet i følgende fag: Introduktionsdag - Afsnittet modtager studerende på klinisk introduktion på 2. semester. Klinisk ophold - Afsnittet deltager derefter i undervisningen i intern medicin og kirurgi på 1. semester på kandidatdelen. Det drejer sig om 6-8 hold medicinstuderende i løbet af året, som opholder sig i afsnittet i 4-6 uger, hvor de deltager i lægearbejdet med fokus på læring af færdigheder på en medicinsk afdeling. I forbindelse med undervisning på dette semester afholdes også klinikker, hvor de studerende fremlægger patientjournal. Under opholdet vejledes de studerende af tutor og afdelingens læger. I tilslutning til kurset afholdes en mundtlig eksamen, som varetages af den kliniske lektor. Nefrologisk klinik P har herunder ofte haft besøg af studerende fra andre lande indenfor Europa under Erasmus-ordningen ved Københavns Universitet. Nefrologi inklusiv væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk - Nefrologisk Klinik P deltager også i den teoretiske undervisning i nefrologi inkl. væske og elektrolytforstyrrelser samt forhøjet blodtryk ved Nefro-/Urologiblok H på 1. semester på kandidatdelen. Undervisningen består her af forelæsninger samt studenteraktiverende undervisning (SAU) for omtrent 100 studerende pr. semester. Nefrologisk Klinik P deltager herunder også jævnlig i udformningen af spørgsmål ved de skriftlige tværfaglige eksaminer i medicin og kirurgi med mere på kandidatdelen. Den postgraduate speciallægeuddannelse i intern medicin/nefrologi på Rigshospitalet Introduktionsstillinger - Nefrologisk Klinik P er klassificeret som uddannelsessted for læger ansat i introduktionsstillinger i intern medicin på Rigshospitalet. Det drejer sig om 6 måneders forløb indenfor 2 grenspecialer i intern medicin, således at lægerne er ansat i en etårig introduktionsstilling på Nefrologisk Klinik P og Kardiologisk Klinik B eller Infektionsmedicinsk Klinik. Under opholdet på Nefrologisk Klinik P deltager lægerne også i fælles forvagt med Endokrinologisk afdeling PE. Hoveduddannelsesstillinger - Nefrologisk Klinik P på Rigshospitalet indgår også i alle forløb i den nefrologiske hoveduddannelse i Uddannelsesregion Øst (Region Hovedstaden og Sjælland) som et klassificeret uddannelsessted. De uddannelsessøgende læger i nefrologi opholder sig ved Nefrologisk Klinik P i 2 år blandt andet for at tilegne sig færdigheder, som varetages af den højtspecialiserede enhed herunder behandling af nyretransplanterede patienter. Der er således ansat op til 10 læger i nefrologisk hoveduddannelsesstilling ved Nefrologisk Klinik P ad gangen. Alle uddannelsessøgende læger uddannes efter retningslinjer afstukket i Sundhedsstyrelsens betænkning vedrørende uddannelsen af speciallæger. Man følger målbeskrivelserne, hver læge får tildelt en tutor under opholdet på Klinik P, og skal sikre erhvervelsen af færdigheder, som er beskrevet i uddannelsesprogrammerne (logbøger). Lægerne ansat i hoveduddannelsesforløb får også mulighed for at 6

7 komme på fokuserede ophold ved Urologisk Klinik D, Karkirurgisk Klinik RK, Anæstesiafdelingen og Vævstypelaboratoriet på Rigshospitalet. Lægerne har under opholdet desuden mulighed for at komme på specialespecifikke kurser i nefrologi og arbejde med et forskningsprojekt. Fokuseret ophold - Nefrologisk Klinik P indgår også i uddannelser af speciallæger i urologi samt iblandt også af speciellæger i intern medicin indenfor andre grenspecialer ved at tilbyde fokuserede ophold efter nærmere aftale. Uddannelsen varetages i det daglige af uddannelsesansvarlig overlæge, dr. med., klinisk lektor Martin Egfjord samt professor, overlæge, dr. med. Klaus Ølgaard, professor, overlæge, dr.med. Søren Schwartz Sørensen og klinikchef, professor, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen. Andre kandidatuddannelser ved Københavns Universitet - Endeligt skal også nævnes, at Nefrologisk Klinik P deltager i undervisning af human biologi studerende. Disse tilbydes et klinisk ophold af 1 uges varighed i samarbejde med Endokrinologisk Klinik PE, professor, overlæge, dr. med. Elisabeth Mathiesen. Nefrologisk Klinik P varetager undervisningen i patofysiologi for human biologistuderende vedrørende nyresygdomme. Nefrologisk Klinik P ved overlæge Jens Schmidt Iversen deltager desuden i undervisningen af farmakologistuderende, som tilbydes et 8 ugers ophold i klinisk farmakologi. 7

8 3.0 Sengeafsnit 3131/2 Af afdelingssygeplejerske Lotte Jensen Afsnittets ledelse består af overlæge Anne-Lise Kamper, nefrologisk klinik, og afdelingssygeplejerske Lotte Jensen. Derudover assisterende afdelingssygeplejerske Maren Linnet Møller, samt gruppelederne Malene Tranberg fra studieunit og Kristina Madsen fra endokrinologigruppen. Afsnittet har i alt 24 senge, heraf 20 heldøgnssenge, - 13 nefrologiske, 7 endokrinologiske og 4 6-døgnssenge. Sygeplejenormeringen er på 34,67 årsværk. FUNKTIONSLEDELSE Overlæge dr. med. Anne-Lise Kamper Afdelingssygeplejerske Lotte Jensen Assisterende afdelingssygeplejerske Maren Linnet Møller I 2015 var den samlede belægningsprocent i afsnittet for nefrologiske patienter på 100,4 %, hvoraf langt den største andel var akut indlagte patienter. Flowet af patienter er stort og afsnittet varetager desuden ambulant pleje og behandling af en del patienter i weekenderne. Antallet af isolationspatienter er højt og betyder i gennemsnit 1-2 lukkede senge i døgnet. Oplæring af personale På grund af flere gravide kolleger ansatte vi i 2015 i alt 5 nye kolleger i afdelingen, og 2 forlod os for at prøve andre specialer. Vi dygtiggør os ved hjælp af morgenundervisning, gruppemøder, faglige forum, fokusuge, sygeplejefaglig vejledning og temadage osv., og afsnittet sender fortsat alle nye sygeplejersker på Nefrologisk grundkursus, og de erfarne på Nefrologisk videreuddannelse, eller kritisk og kompleks sygepleje til den indlagte patient. Afsnittets personale underviser på klinikkens introduktionsdage for nye ansatte, internt medicinkursus, internt på hospitalets andre afdelinger og eksternt i Regionen. Derudover er afdelingen repræsenteret i en række mono- og tværfaglige arbejdsgrupper, såsom Sår- og Palliationsgruppen, Ernærings- Medicin- og Kvalitetsudvalget. Behandling I afsnittets heldøgnssenge behandles især patienter med akut og kronisk nyresygdom samt svær hypertension. Ofte er indlæggelsesforløbene komplicerede og længerevarende. Ved akut nyresygdom er sygdomsbilledet hyppigt præget af påvirket almentilstand, som alene kan skyldes svær nyreinsufficiens eller være forårsaget af generaliseret sygdom med nyreinvolvering. Hurtig diagnostik og korrekt behandling kan være afgørende for forløb og prognose. De kroniske nyresygdomme er enten primære nyresygdomme eller sekundære renale manifestationer af systemsygdomme som fx hypertension, diabetes mellitus eller immunsygdomme. Patienterne indlægges til diagnostik og 8

9 behandling af nyresygdom, samt til behandling af komplikationer og følgesygdomme. Mange kroniske dialysepatienter er ældre og svækkede med hjertekarsygdomme og hyppige infektioner, hvilket ofte giver anledning til indlæggelser. Alle voksne peritonealdialysepatienter med behov for indlæggelse, herunder peritonitis behandles i afsnittet. Ligeledes varetages peritonealdialysebehandling af patienter indlagt på andre RH afdelinger, af afsnittets plejepersonale i samarbejde med peritonealdialyseambulatoriet. Væske- og elektrolytforstyrrelser samt forgiftningstilfælde med dialyseindikation behandles ligeledes i afsnittet. I 6-døgnsafsnittet indlægges patienter til anlæggelse af dialyseadgangsveje i form af peritonealdialysekateter og hæmodialysekateter, samt patienter med behov for mindre invasive undersøgelser og behandlinger. Endokrinologi Afsnittet har 7 heldøgnssenge og varetager udredning, pleje og behandling af patienter med endokrinologiske lidelser samt patienter med neuroendokrine tumorer (NET). Indlæggelserne varierer fra korte, et-døgns elektive indlæggelser med planlagt specifik behandling, til månedlange indlæggelser med kritiske og komplekse problemstillinger herunder palliation. NET-funktionen er godt implementeret i afsnittet. 2 nyuddannede sygeplejersker er ansat og oplært i indeværende år. En sygeplejerske har færdiggjort nøglepersonsuddannelsen i palliation. 2 sygeplejersker har deltaget i nordisk sygeplejemøde omhandlende Fabry sygdom. Kvalitetsudvikling Som et af midlerne til at fastholde og udvikle den faglige kvalitet i afsnittet, arbejder vi med Nøglepersoner og fokusområder. Der afholdes årligt en temadag for nøglepersonerne. Ernæring Begge ernæringsnøglepersoner har gennemført tre ud af fire moduler i Nutricia Academia efteruddannelse i klinisk ernæring, samt været på klinik P s formidlingskursus, hvor der er udarbejdet handleplan for ernæringsfokus i afsnittet. Der er afholdt en fokusuge med fokus på ernæringsscreening, ernæringsterapi, ernæringsplejeplaner og mellemmåltider. Herunder en ernæringsquiz til personalet. Audits viser at det går bedre, men der er stadig behov for intensivt fokus på ernæring, især på ernæringsterapi og revurdering af ernæringsplan, hvis målene ikke opfyldes. Affaldshåndtering En stor del af personalet har været igennem både isolations- og skralde test, og der bliver jævnligt undervist i affaldshåndtering. På grund af risikoen for stikskader, er kanyleboksene der er sat i affaldsrummet, kontrolleret for, om de er lukket rigtigt. Over 80 % kanylebøtter var samlet og lukket korrekt, men vi vil fortsat have fokus på dette problem i afsnittet. 9

10 Peritonealdialyse I sommeren 2015 ændrede vi Basis uddannelsen i p-dialyse således at personalet får uddannelen i løbet af de første 1-3 måneder efter ansættelse., mod tidligere efter et år. Ændringen betyder, at der ved årsskiftet var 79 % i hele afsnittet, der havde gennemført uddannelsen. Interviews af personalet har vist, at tidlig gennemførelse af uddannelsen giver en mere sikker og tryg håndtering af peritonealdialyse. Sår Der er i 2015 udarbejdet en sårmappe, som indeholder præsentation af sortiment i afsnittet, samt hvorledes produkterne anvendes. Derudover er der udarbejdet en mappe med artikler, samt evidensbaseret viden som er i overensstemmelse med region H s centrale vejledninger. Der er løbende blevet undervist i emnet. Forflytning Nøglepersonen har sammen med afsnittets arbejdsmiljørepræsentant afholdt en fokusuge med undervisning i brug af hjælpemidler. Tiltaget viser at både erfarne og nyuddannede sygeplejerske har stor gavn af undervisningen. Alt i alt har der i 2015 været mere fokus på forflytning, hvilket bevirker personalet er mere opsøgende i henhold til brug af de diverse hjælpemidler, Afsnittet har været del af et projekt på hospitalet om håndvask. LightGuide washroom systemet er udviklet med det formål at øge antallet af patienter, pårørende og personale, der følger den korrekte håndhygiejne proces efter et besøg på toilettet. En sensor registrerer brug af toilettet. Sæbe, papir og håndspritdispensere lyser derefter i en fastlagt sekvens og nudger dermed besøgende gennem den rigtige proces ved at følge lysene. Forsøget har vist, at der er gevinst at hente, og at især en større del af brugerne på vores toilet til patienter og pårørende vasker hænder efterfølgende. De to sengeafsnit har skrevet kontrakt med Røde Kors om brug af deres vågekoner til vores terminale patienter. Afsnittet har brugt vågekonerne 1 gang og det var meget vellykket. Arbejdsmiljø Sygefraværet i afsnittet er på samlet 2,77 %. Vi har i 2015 fået ombygget vores sygeplejekontor på afsnit 3131, så der er blevet bedre arbejdsforhold. Derudover har vi fået automatiske skydedøre til vores urene depot, og der er indkøbt nye billeder til væggene på begge gange. På arbejdsmiljøsiden har vi på afd. 3131/2 arbejdet indenfor flere forskellige klassiske arbejdsmiljøområder Vi har fortsat fokus på skrald og isolation, hvor vi arbejder med sortering af affald, og hvordan man begår sig på en isolationsstue. Kirsten Leth og arbejdsmiljørepræsentanten har udarbejdet 2 tests, som vi har gennemgået x 2 årligt, og som danner udgangspunkt for diskussioner om at forhindre smitte og ligeledes korrekt håndtering af affald. Der har været fokus på kanyleboksens indretning, og især håndtering af brugte 10

11 insulinnåle, da dette har været et problem i forhold til stikskader. Dette er blevet gennemgået til mange morgenmåder og har været taget op i trivselsugen. Der har været afholdt trivselsuge i uge 41 med et nyt tema hver dag. Temaerne var denne gang: natarbejde, arbejdsskader, den daglige refleksion samt forflytninger. Der var inviteret fagpersoner til undervisning. Dertil masser af lege/konkurrencer/præmier og altid god mad. Studieunit Sygeplejerske Camilla i en forflytningssituation Studieunit har haft et godt og stabilt år, og får fine evalueringer fra de studerende, hvor de fortæller at de føler sig godt taget imod, får store faglige udfordringer og oplever et godt studiemiljø. Flere søger ansættelse hos os efter endt praktikophold. I årets løb har vi i alt modtaget: 6 x modul sygepleje studerende 8 x 4. modul studerende 4 x 1. modul studerende 4-6 x social og sundhedsassistent elever igennem studieunit i Afsnittet har været udvalgt til at deltage som modtagerafdeling for de projektstuderende, som deltager i projektet "på tværs". I den forbindelse har vi integreret en ny refleksionsmodel, der øver studerendes kompetencer i klinisk beslutningstagen. Umiddelbart synes de studerende, at modellen er en god metode til at samtænke de forskellige videns former, og det blev derved lettere, at lave transfer mellem teori og praksis. Serviceassistent Heidi ved buffeten ved julearrangementet 11

12 4.0 Sengeafsnit 3133/4 Af afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen Sengeafsnittet har 21 nefrologiske sengepladser. I afsnittet er der ansat sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Afsnittet samarbejder med alle tværgående klinikker og serviceafdelinger på Rigshospitalet. Afsnittets primære sygepleje tager udgangspunkt i den kirurgiske- og medicinske nefrologisk patient. Der modtages mange akutte og kroniske nefrologiske patienter døgnet rundt fra hjemmet eller fra andre hospitaler, samt fra behandlingsafdelinger på Rigshospitalet, afdelingen har status af landsdelsfunktion, derfor modtages der patienter fra Grønland og Færøerne. Vi har en stor telefonkonsultation udenfor åbningstiderne i klinikkens ambulatorium. Afsnittets primære patientgruppe er de nyretransplanterede patienter, som er en patientgruppe, der spænder over et bredt felt af voksne og børn. Vi har arbejdet målstyret med audit inden for PDA anvendelse, smerter og EWS, for at sikre en bedre patientsikkerhed. Transplantationer FUNKTIONSLEDELSE Overlæge professor, dr. med. Søren Schwartz Sørensen Afdelingssygeplejerske Lonnie Rasmussen Assisterende afdelingssygeplejerske Rikke Skov Kanding 2015 blev også året, hvor vi fik gennemført den første nyre-pancreas transplantation, efter Rigshospitalet har overtaget denne funktion fra Skejby universitetshospital. Vi samarbejder med klinik D om selve operationsforløbet, og efterfølgende overtager vi hele transplantationsforløbet og den efterfølgende livslange efterbehandling. Sygeplejerske Camilla Havbo, som har særlig ansvar for udviklingen inden for transplantation. Camilla Havbo sikre, at alle tjekskemaer er opdaterede, og at alle medarbejdere bliver undervist og får den nyeste viden inden for transplantationsområdet. Vi påbegyndte et nyt donorforløb i efteråret Dette har udviklingssygeplejerske Gitte Erdmann været tovholder for. I dette donorforløb skal patienterne følge en nøje anlagt patient- og plejeplan, som giver donorerne et patientforløb, hvor al sygeplejen og den lægelige indsats tager 12

13 udgangspunkt i den evidens som er til rådighed i litteraturen og forskningen. Det har allerede bevirket, at vores donorer er hurtigere oppe af sengen efter deres operation, og patienterne kan udskrives allerede efter 3. indlæggelsesdøgn. Dette har været til stor glæde for donorernes oplevelse af deres indlæggelsesforløb. De har følt sig mindre syge og har været glade for, at de har kunnet forlade hospitalet hurtigere efter deres operation. Elektroniske plejeplaner Vi anvender de elektroniske plejeplaner i KISO, dette er været et godt tiltag for plejepersonalet, disse planer har bedraget til et forbedret plejeforløb, og planerne har medført at, der har været en større bevågenhed på plejeplaner, fordi de er nemmere at anvende, end dem som blev anvendt tidligere. Ventet og velkommen Vi har arbejdet meget målrettet med begrebet ventet og velkommen. Når en patient kommer i afdelingen eller dennes pårørende, har vi budt dem velkommen, og har herefter vist dem, opholdsstuen og hvor drikkevarerne befinder sig, samt hvor toiletterne er. Samtidig har vi sikret os, at de har en tildelt sygeplejerske, som vil komme og tage sig af deres behandling. Gennem denne bevidste imødekommenhed, har vi opnået, at der er mere ro ved modtagelsen af patienterne og deres pårørende. De oplever også der er tryghed, ved at de kender navnet på den sygeplejerske, som de skal spørge efter. Patienterne giver udtryk for, at de føler sig velkommen sammen med deres pårørende, mens de venter på lægen og sygeplejersken. Undervisning og temadage Vi har deltaget i klinikkens temadage og faglige forum, samtidig har vi i afsnittet afholdt flere undervisningsformiddage. Der har været undervisning i ernæring, som er et stort indsatsområde, især til de ny-transplanterede patienter, som skal have ændret deres kostvaner efter deres transplantation. Der har været et langt forløb med smerteundervisning, som har øget vores opmærksomhed på VAS og hvilken smertebehandlingsstrategi, som den enkelte patient skal tilbydes. To af vores medarbejdere er superbrugere ved implementering af Sundhedsplatformen, de har arbejdet meget med, hvordan det vil blive med indførelsen 13

14 af Sundhedsplatformen. Vi har holdt to hele temadage med titlen Èn for holdet, her arbejdede vi med teamstrukturen i afdelingen. Der var gruppeøvelser og dialog, om hvordan vi bliver bedre til at arbejde sammen og får en bedre struktur i arbejdet, således at alle medarbejdere får deres talenter og fagfaglige ressourcer i anvendelse i det daglige arbejde i afsnittet. Afsnittet har en stor undervisningsforpligtigelse, i forhold til sygeplejestuderende og til social - og sundhedsassistentelever. Disse ovenstående undervisningsforpligtigelser er med til at udvikle vores medarbejderes pædagogiske-, didaktiske - og teoretiske grundlag, fordi de studerende, eleverne og praktikanterne gennem deres spørgelyst og naturlige nysgerrighed får personale til, at reflektere over deres eget praksisfelt. Sygeplejerske Sally Schaumann er klinisk vejleder, og har al klinisk undervisning og vejledning til de sygeplejestuderende. Hun arbejder endvidere som mentor for de daglige vejledere, gennem supervision sikrer hun, at den enkelte vejleder har det nødvendige grundlag for, at kunne varetage vejledningen til de studerende. Social- og sundhedsassistent Gitte Muheddin arbejder med undervisningen og vejledningen af social- og sundhedsassistent elever ud fra forskellige læringsteorier og metoder. Arbejdsmiljøet Sygeplejerske Anette Jensen er vores arbejdsmiljørepræsentant, som har stor fokus på vores arbejdsmiljø. Anette Jensen arbejder særligt med forflytning, og giver alle medarbejdere undervisning og vejleder i forflytning, samt vejledning i hvordan vi undgår at få stikskader. Vi har arbejdet med forstyrrelsesfrizone i medicinrummet, der er nu opsat en glasdør, denne giver personale mere sikkerhed i arbejdet i medicinrummet, da døren automatisk lukker, og personale kan se hvad der sker på gangen, mens de er i rummet. Efter at glasdøren er sat i, er der kommet et bedre miljø i medicinrummet, da der er meget mere dagslys i rummet. Medicinrummet fremstår ikke længere mørkt, dette er til glæde for personalet. 14

15 Hjemmedialysen Af overlæge Ph.d. Thomas Elung-Jensen og afdelingssygeplejerske Elsebeth Hildebrand Personale Det faste personale består af to overlæger og syv sygeplejersker (5,9 årsværk). Den ene sygeplejerskestilling deles med sengeafsnit 3131/3132. Derudover er der tilknyttet en læge i nefrologisk speciallægeuddannelse og en sygeplejestuderende. De daglige arbejdsopgaver er centreret omkring peritonealdialyse (PD) af voksne og børn: anlæggelse og fjernelse af PD-katetre oplæring i PD løbende kontrol af patienterne udvikling og forbedring af PD-behandlingen dialyseinformation undervisning og oplæring af sygeplejersker i Kommunerne Afsnittet står også for det praktiske omkring dialysebehandlingen, hvis PD-patienter indlægges på andre afdelinger på RH. Patienter fra Grønland og Færøerne starter fortsat deres PD-forløb på Rigshospitalet.. Antallet af PD-patienter ved udgangen af 2015: FUNKTIONSLEDELSE Overlæge Ph.d. Thomas Elung-Jensen Afdelingssygeplejerske Elsebeth Hildebrand Assisterende afdelingssygeplejerske Susanne Raaschou Behandling Antal patienter CAPD 38 APD 29 aapd 7 I alt 74 patienter Dette er uændret i forhold til Det samme gælder antallet af ambulante kontroller. aapd I løbet af 2015 er assisteret automatiseret peritonealdialyse (aapd) blevet konsolideret som behandlingstilbud. Der er stor udskiftning i gruppen af meget svage og plejekrævende patienter. Både Københavns og Frederiksberg Kommuner deltager i ordningen. Patienterne kontrolleres, som andre PD-patienter, fortrinsvis i Hjemmedialysen og ellers ved hjemmebesøg. 15

16 PD-optræning PD-optræningen finder sted i afsnittet. De patienter, der ønsker det, får et hjemmebesøg i slutningen af optræningen. Optræning i APD (natmaskine) tilbydes til alle patienter. Invasive indgreb De invasive indgreb, der foretages i Klinik P, udføres langt overvejende i Hjemmedialysen. I røntgenrummet er der i 2015 udført følgende indgreb: Funktion Antal indgreb Nyrebiopsi 235 Anlæggelse af PD-kateter 47 Fjernelse af PD-kateter 28 Fjernelse af tunneleret HD-kateter 59 I alt 369 indgreb Antallet af indgreb er lidt færre end i Derudover anvendes røntgenudstyret til gennemlysning og i forbindelse med omplacering af PD-katetre. Samarbejdspartnere I 2015 har afsnittet indledt et nyt samarbejde med overlæge Thomas Almdal, Endokrinologisk Klinik P/E, der fremover står for diabeteskontrollen hos PD-patienterne i stedet for overlæge Tonny Jensen, der er gået på pension. Samarbejdet med Pædiatrisk Klinik omkring kronisk dialysebehandling af børn er uændret. Afsnittet har også i 2015 haft et tværfagligt samarbejde med Urologisk Klinik D ved anlæggelse af PDkatetre i generel anæstesi og med Abdominalkirurgisk afdeling K på Bispebjerg Hospital, hvis patienten skal hernieopereres samtidigt med PD-kateteranlæggelsen. Der er fortsat et formaliseret samarbejde med Dr. Ingrids Hospital i Nuuk, der bl.a. omfatter årlige kontroller af de grønlandske patienter og behandling af deres komplikationer. Afsnittet har også undervist sygeplejersker og en læge fra Grønland og Færøerne, der har været på studiebesøg. En af afsnittets sygeplejersker og en overlæge har desuden været inviteret en uge til Sisimiut i Grønland for at undervise hospitalspersonalet i peritonealdialyse (se fotos). 16

17 Personaleudvikling og uddannelse En sygeplejerske har deltaget i Diplomuddannelsen En sygeplejerske er medlem af en interesse gruppe for PD under SF-Nefro En sygeplejerske har ansvaret for planlægning og afholdelse af Nefrologisk Grundkursus En sygeplejerske deltog i EuroPD i Krakow i oktober PD-øst møderne mellem de sjællandske PD-afsnit afholdes fortsat regelmæssigt. Visioner 2016 Undervisning Afsnittet deltager i den interne undervisning af sygeplejersker og nyansatte læger i Klinikken ved introduktionskurser, Nefrologisk grundkursus og Kursus i specialerelateret medicin. Desuden undervises der fortsat mhp. at øge den generelle PD-kompetence indenfor plejegruppen i klinikkens sengeafsnit. Der tilbydes en basisuddannelse i PD, som afsluttes med en test og et kursusbevis. Dette arbejde varetages fast af en sygeplejerske fra Hjemmedialysen, 8 timer om ugen. Forskning at Klinik P s strategi for dialysebehandling fastholdes at alle nye dialysepatienter er velinformerede om PD at aapd fastholdes og udvikles som behandlingstilbud at behandlingen forbedres og kvalitetssikres at personalets kvalifikationer udvikles Afsnittet deltager fortsat i to internationale, multicenter forsøg (PD-One og PEPS). 17

18 Ambulatoriet Af Afdelingssygeplejerske Mie Bræmer-Jensen og overlæge, Ph.d., dr. med. Susanne Bro. Personalet i ambulatoriet består af afdelingssygeplejersken og 9 sygeplejersker, heraf 3 på fuld tid og 6 deltidsansatte. Der er tilknyttet 2 sekretærer, 14 speciallæger og 1-3 læger under speciallægeuddannelse. Læger og sygeplejersker arbejder sammen i faste teams, og det tilstræbes at patienterne møder samme behandlerteam ved hver kontrol. FUNKTIONSLEDELSE Overlæge dr. med Susanne Bro Afdelingssygeplejerske Mie Bræmer-Jensen Ass. afd. sgpl. Gitte Würtz Madsen Samarbejdspartnere Der er et tæt samarbejde med klinisk diætist, socialrådgiver samt urologisk og karkirurgisk klinik. Arbejdsopgaver: Udover udredning og behandling af patienter med nyresygdom og svær blodtryksforhøjelse tager ambulatoriet sig af udredning af levende nyredonorer, rekruttering, tilmelding og indkaldelse til Klinik P s nyreskole samt nyresvigtsambulatoriet, døgnblodtryksmålinger på klinikkens ambulante patienter, infusion af jern og blod, samt andre forskellige sygeplejeopgaver. Ambulatoriet i tal: Antal ambulante besøg Nye patienter Afsluttede patienter Vækst Særlige opgaver i 2015: Udredningsgarantien Der er i 2015 lykkedes at overholde udredningsgarantien, så det ser ud til at vi med de 20 tider om ugen til ny henviste patienter har en kapacitet der svarer til behovet. 18

19 Nyresvigt ambulatoriet Fortsætter med plads til 3 samtaler om ugen. Der er dedikeret 3 sygeplejersker og 3 læger til at varetage denne opgave. Samtalerne er til patienter der nærmer sig erstatnings terapi i form af dialyse, transplantation eller alternativt MMU (Maximal Medicinsk Uræmibehandling) Arbejdsgruppe vedr. maksimal medicinsk uræmibehandling En tværfaglig arbejdsgruppe arbejder fortsat på at forbedre forløbet for patienter, der er potentielle kandidater til Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU). Ambulatorium for unge I 2015 fik vi mulighed for at søge midler fra regionen til at lave et forsøg med Åbent ambulatorium. Vi valgte at lave et eftermiddagsambulatorium for vores unge patienter mellem 15 og 25 år. Formålet med projektet: - At give de unge patienter mulighed for selv at planlægge deres ambulante fremmødekontroller udenfor arbejds- eller skoletid. - At give unge patienter mulighed for mail eller telefonkonsultationer udenfor arbejds- eller skoletid. - Øge graden af medindflydelse i forhold til de ambulante kontroller. - At skabe et rum for erfaringsudveksling mellem unge kronisk syge patienter Målet: - Øget patienttilfredshed - Øget medindflydelse på egen behandling - Færre fraværsdage fra uddannelse/arbejde - Øget compliance - Erfaringsudveksling Foreløbig evaluering: - Fra starten af Unge Amb i slutningen af september til 1. januar har vi haft 16 konsultationer - Patienterne har taget godt imod det fleksible koncept, og giver spontant udtryk for at det er godt at kunne passe skole og uddannelse. De unge kan godt lide at der er tid til at tale med læge/sygeplejerske om alle de ting der hører med til at være ung og syg. At det er et hyggeligt konsultationsrum. Fremtid: - Vi vil arbejde videre med at rekruttere patienter og tilbyde konceptet allerede når patienterne overgår fra børneafdelingen, til voksenafdelingen. - Vi planlægger spørgeskemaundersøgelse vedr. patienttilfredshed. - Uddanne personalet i metoden Guidet egen-beslutning, med henblik på at hjælpe patienten til at få indflydelse på eget forløb. - Med de erfaringer vi indtil nu har fået, er det bestemt et ønske at fortsætte ambulatoriet efter projektperioden. 19

20 Patienter i udgående dialyse. Der er fortsat fokus på rekruttering af patienter til udgående dialyse. Patienterne informeres om dialyseformer via klinik P s nyreskole, nyresvigtsambulatoriet og som noget nyt har ambulatoriet dedikeret en sygeplejerske til at varetage information til indlagte patienter med akut eller sub akut dialysebehov. Nyretransplantation med levende nyredonor I 2015 har vi modtaget et øget antal henvendelser fra potentielle levende nyredonorer, mange er blevet udredt med henblik på donation. 41 patienter er i 2015 blevet transplanteret med nyrer fra levende donorer. Samarbejde med diætist. Der er etableret 3 faste diætisttider i ambulatoriet, hver torsdag. Forskning i ambulatoriet Ambulatoriet indgår i flere forskningsprojekter, herunder flere multicenter studier. I 2015 blev der etableret et stort tværfagligt forskningsprojekt: Nyre Hjerte studiet. En kohorte af 1000 patienter med kronisk nyresygdom stadium 1-5 rekrutteres fra ambulatoriet. Kohorten etableres i løbet af ca. 1,5-2 år, hvor der foretages en karakterisering af renale og kardiovaskulære parametre baseret på individuelt interview, parakliniske undersøgelser samt journalgennemgang. Biobank oprettes. Kohorten følges i mindst 15 år med regelmæssige undersøgelser, som anvendes til longitudinelle studier af sygdomsprogression og biomarkører. Kohorteprojektet udføres i et samarbejde mellem Klinik for Nefrologi, Kardiologi, Klinisk Biokemi, Rigshospitalet samt Kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital og Biomedicinsk Institut, Kbh. s Universitet.. Der er i 2015 til 2017 tilknyttet skolarstipendiater, 2 ad gangen, som pr. 1 april 2016 har inkluderet halvdelen af den planlagte kohorte. Vi forventer, at kohorten vil danne udgangspunkt for en række fremtidige lægefaglige og sygeplejefaglige forskningsprojekter. Visioner 2014 Udvikle Unge Ambulatoriet, og udbygge samarbejdet med børneafdelingen. Overtage den sygeplejemæssige undervisning på Nyreskolen. Udvide Nyresvigtsambulatoriet, så det er et tilbud til alle Klinikkens patienter Arbejde målrettet med medinddragelse af patienter og pårørende Arbejde med medicin compliance Arbejde med at forbedre mundplejen hos uræmiske patienter Forbedre venteforhold for patienterne Arbejde videre på at tilpasse antallet af patienter til kapaciteten Undersøge brugernes tilfredshed med Nyresvigts ambulatoriet. Medvirke til forskning og udvikling med henblik på at forbedre profylakse og behandling af nyresygdom samt komplikationer hertil. Sundhedsplatformen 20

21 Akut hæmodialyse Af Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring Generelt om afsnittet: Vi behandler fortrinsvis akutte, indlagte patienter, børn såvel som voksne. Desuden foretager vi ud over hæmodialysebehandlinger en del andre ekstrakorporale behandlinger, så som plasmaseparation, ABOaphereser, immunadsorption og LDL-adsorption. FUNKTIONSLEDELSE Overlæge Ph.d. Inge Eidemark Overlæge, Ph.d. Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Hanne Tørring Aktivitet: Den øgede aktivitet og de mange logistiske udfordringer afsnittet oplevede i 2014 fortsatte i Personalet fortsatte med at løse opgaverne i en professionel og positiv ånd. Klinikledelsen fik heldigvis i løbet af sommeren bevilliget en opnormering på Hæmodialysen på Frederiksberg og pr. 1. september udvidede de med 6 patienter. 2 børn har været i ambulant hæmodialyse behandling i løbet af året. Et af børnene er heldigvis blevet transplanteret, så ved årsskiftet har vi 1 barn i behandling. Antal behandlinger i alt 2015: Hæmodialyse behandling: ambulante patienter 2827 Hæmodialyse behandling: indlagte patienter udført på Hæmodialyse behandling udført udenfor 2133 ud af huset dialyse 1043 Plasmaferese behandling 652 Immunadsorption behandling inkl. ABO-uforlig 82 LDL-adsorption 70 Behandlinger i alt: 7774 Belægningsprocent gennemsnitlig 104 % 21

22 Antal ambulante hæmodialysepatienter tilknyttet afsnit 2133: 2015 jan feb. marts april maj juni juli aug. sept. okt. nov. dec. Antal ambulante patienter Gennemsnitligt antal ambulante hæmodialys patienter tilknyttet 2133 gennem de sidste 10 år: Aktivitetsbarometer: Antal behandlinger pr. mdr. udført af 2133 Jan. Feb. Mar. Apr. Maj Jun. Jul. Aug. Sep. Okt. Nov. Dec. Total < >750 22

23 Personale og udvikling. Afsnittet har ikke haft opsigelser i løbet af 2015, men på grund af barselsorlov har vi haft mulighed for at ansætte 1 ny sygeplejerske. D. 1. september bød vi Sofie Harnfeldt velkommen. Sygeplejerskerne har deltaget på Klinikkens obligatoriske kurser og temaeftermiddage. Nogle af sygeplejerskerne har haft mulighed for at deltage på Nefrologiske kongresser, Nefrologisk efteruddannelse og Regionens efteruddannelse for sygeplejerske ansat på afdelinger med Kritiske og Komplekse Patientforløb. Arbejdsmiljø arbejde ved arbejdsmiljørepræsentant Ditte Plum Olsen Fokus i 2015 har været den gode tone og mobning på arbejdspladsen. Der var ca. 2-4 % i sidste Trivsel Op undersøgelse der følte sig mobbet og det er selvfølgelig 2 % for meget. Derfor valgte jeg (AMIR) i samråd med min leder at arbejdsmiljø-arbejdet i år skulle have fokus på kommunikation medarbejdere imellem og sætte fokus på hvad voksenmobning er. Ledelse (leder, assisterende leder og klinisk sygeplejespecialist) og jeg (AMIR) var i oktober på en enkel dags konference kast lys på trolden, så mister den sin magt. Det var foreningen for voksenmobning nej tak der afholdt konferencen. Den omhandlede bl.a. mobning på arbejdspladsen set ud fra folk der var blevet mobbet og psykisk dårligt arbejdsmiljø set ud fra et ledelsesmæssigt perspektiv. Der blev givet bud på hvordan man kunne undgå mobning og hvordan man som leder, kunne styrke et psykisk belastende arbejdsmiljø for sine medarbejdere. Gitte Strandgaard der er projektleder på voksenmobning nej tak inviterede vi i november ud til en af vores tirsdagsundervisnings eftermiddage. Her prøvede hun at definere hvad voksenmobning kunne være og gav et par eksempler fra det virkelige arbejdsliv. Hun gjorde det også klart at alle på afsnittet har et ansvar for at mobning ikke finder sted. Mobning og god tone på arbejdspladsen som fokusområde er blevet blandet modtaget og mange fra afsnittet synes at Gitte Strandgaard var lidt for farvet af sine egne oplevelser som tidligere offer for mobning. Men en ting er sikkert at det satte gang i debatten omkring god tone 23

24 og voksenmobning på vores afsnit Hæmodialysen Af Afdelingssygeplejerske Fanny Gosmann, assisterende afdelingssygeplejerske Sarah Louise Rytter, sygeplejerskerne Lene Førgaard Hansen, Penny Tauber og Käte Stange har været et begivenhedsrigt år på Der er skiftet en del ud i personalet da nogle af vores erfarne sygeplejersker valgte at gå på pension. I alt har vi skiftet syv kolleger ud. Akkreditering og Early Warning Score Starten af året var præget af forberedelse til akkreditering i forhold til Den Danske Kvalitetsmodel, som løb af stablen i slutningen af januar. I forbindelse med akkrediteringen implementerede vi Early Warning Score, på indlagte dialysepatienter, som dialyseres hos os. Redskabet anvendes også til patienter, der bliver dårlige under dialysen og skal indlægges. Redskabet er let at bruge og giver en umiddelbar rettesnor for, om patienten er for ustabile til at køre dialyse i Effektiviseringer Ligesom mange andre afdelinger blev 8601 pålagt at effektivisere driften i Dette blev udmøntet i en besparelse på personalerammen på 0,5 årsværk. Sygeplejegruppen havde allerede i 2014 udarbejdet tre forskellige forslag til, hvordan dette kunne imødekommes. Modellen blev en gangfunktion tre vagter om ugen, i stedet for at ændre selve arbejdstiden til kortere eller længere vagter. Gangfunktion betyder en sygeplejerske mindre i fremmøde i en dagvagt, en aftenvagt og en weekendvagt hver uge, og der er udarbejdet en opgavebeskrivelse til den der har gangfunktionen og skal varetage opgaver på to stuer. Gangfunktionen har været evalueret løbende i foråret Overordnet fungerer vagten, og her er samarbejde og planlægning vigtige nøgleord, således at der fx ikke er gangfunktion samtidig med stuegang. Samtidig kan det være en lidt sårbar vagt, hvis der opstår akutte situationer med dårlige patienter. Sommeren bød på yderligere effektiviseringer på grund af en større tilgang af dialysepatienter end forventet i klinik P. Løsningen blev at indføre mellemtider på tre dialysestuer i 8601 i sommerperioden frem til, der kunne åbnes ekstra pladser på Frederiksberg i oktober måned. Arbejdsmiljø ved Lena og Fanny FUNKTIONSLEDELSE Overlæge, Ph.d. Inge Eidemark Overlæge, Ph.d Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Fanny Gosmann I juni måned satte vi fokus på arbejdsmiljøet i afdelingen i samarbejde med Arbejdsmiljøenheden på Rigshospitalet. Vi havde undervisning og øvelser i professionel kommunikation med patienter hvor fokus var at kunne forebygge eller nedtrappe eventuelle konflikter. Samtidig i igangsatte vi et forløb med udarbejdelse af en prioriteringstrappe som støtte til personalet i at prioritere arbejdsopgaverne ved særligt travle vagter eller situationer. En del af årets personalemøder har været brugt til dette arbejde. Der foreligger nu en færdig prioriteringstrappe, og der er opstillet kriterier for, hvornår en vagt er mere end 24

25 almindelig travl, og hvilke opgaver der kan nedprioriteres. I løbet af efteråret har vi arbejdet med implementering og evaluering af redskabet. Dette arbejde skal følges op i Der har også været fokus på det fysiske arbejdsmiljø. Afdelingens AMIR har gennemgået alle dialysestuer, således at de er indrettet bedst muligt i forhold til arbejdsstilling og adgang til akutudstyr. Placering af dialysemaskiner er mærket op i gulvet, så det er tydeligt, hvordan de skal være placeret. At være dialysesygeplejerske kan over tid blive en belastning for hænderne. Derfor er vi i gang med at udskifte 20 ml sprøjter med forfyldte 10 ml sprøjter, som opleves som mere skånsomme for hænderne. Vi har afholdt den årlige trivselsuge, og som navnet indikerer, havde vi da fokus på trivsel i personalegruppen. Det var med et stort engagement fra hele personalegruppen og der var rigtig mange gode indslag fra alle. I det daglige arbejder vi meget med, at holde fokus på de gode arbejdsstillinger, samt den positive tilgang til tingene Nyhedsbreve ved Käte Stange Penny Tauber og Käte Stange er redaktører på afdelingens nyhedsbrev. I det forløbne år har der været 2 udgivelser. En af vores engagerede patienter har det sidste år stået for det grafiske design, og vil også gøre dette fremover. Som et nyt tiltag ønsker vi at medinddrage patienterne og har opfordret dem til at skrive indlæg til nyhedsbrevet. På den måde er de selv med til at sætte deres præg på indholdet. Da dette er på begynderstadiet har der på nuværende tidspunkt kun været et enkelt indlæg omkring kost. Startambulatorium ved Esther Sørensen Fra Startamb kan det berettes, at vi her fra nytår har ændret navn til Dialyse-ambulatoriet, da en stor del af de samtaler der forekommer her er for kendte såvel som nystartede patienter. Så kan det berettes at Esther har overtaget ambulatoriet fra Jocelyne, fra september Så det er Inge Eidemark og Sille Larsen der har Ambulatoriet hver 2. uge for stue 1 og 2 (i lige uger) og Marianne Rix og Esther Sørensen der har for stue 3 og 4 (i de ulige uger). 25

26 Diabetestilsyn ved Käte Stange Diabetes nøglepersonerne i afdelingen er Maria Schneider og Käte Stange. Ca. 1/3 af afdelingens patienter har diabetes, så da overlæge Tonny Jensen fra endokrinologisk afdeling gik på pension i foråret, overtog Thomas Almdal stillingen. Thomas har i december tilset halvdelen af vores diabetes patienter, og har gennemgået de resterende patienter i januar Vi ser frem til et godt samarbejde. Faglige arbejdsgrupper Fistelgruppen ved Lene Førgaard Gruppen holdt fistelfokus uge i uge 8, bl.a. med fokus på de psykologiske aspekter ved kanylering. I september gennemførte vi den årlige fistelundersøgelse. Artisgruppen ved Lene Førgaard I januar holdt vi en uge med fokus på hæmokontrol, hvor repræsentanter fra Baxter var med ved dialyseopstart de fleste dage, både dag og aften, til sidemandsoplæring. Desuden var der teoretisk undervisning i hæmokontrol hver eftermiddag, bl.a. med eksempler fra afdelingen. Mobile datastuer ved Fanny Afdeling 8601 har fungeret som pilotafsnit for TeleCentre Danmark, der har tilbudt gratis itundervisning til patienterne, mens de er i dialyse. Der har også været afholdt et enkelt cafe arrangement, som desværre ikke havde så stor tilslutning. Pilotfasen evalueres primo Kommunikationsgruppen: Kommunikationsgruppen opstod ud fra et ønske om at sætte fokus på måden vi taler med hinanden og patienterne. Vi ønsker at medvirke til at vores afdeling er et sted hvor trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt. I vores dagligdag står vi ofte med nogle udfordringer i forbindelse med at formidle/forstå samt acceptere hinandens forskelligheder både i forhold til kollegaer og patienter. Det man ikke forstår, medfører ofte at parterne går i forsvarsposition og så går alt videre kommunikation i stå. Erfaringer viser at det er i interaktionen mellem mennesker at de grundlæggende kommunikative færdigheder trænes og da relationen mellem mennesker er helt afgørende for et godt samarbejde, er vores måde at kommunikere på utrolig vigtig. 26

27 Vi vil gerne have at vores afdeling bliver et sted hvor vi tænker kreativt og udviklende i forhold til menneskelige relationer. Hvor det enkelte menneske bliver set og hørt samt nysgerrighed og fleksibilitet bliver vægtet højt. Vores gruppe startede i november 2015 og vi arbejder ud fra teorien om IVK (girafsprog) i vores bestræbelser på at blive klogere på hvordan vi formidler vores budskab, så det bliver hørt og forstået af den vi taler med. I forhold til IVK ønsker vi over tid at undervise i den viden vi selv opnår på området og der igennem at afprøve om det kan blive et brugbart redskab i afdelingen. På længere sigt vil vi arbejde hen mod en kursusdag omkring kommunikation hvor vi primært selv vil undervise og lave kommunikative øvelser i IVK. 8.0 PFH og PLC Hæmodialyse Af afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen, assisterende afdelingssygeplejerskerne Lone Ulla Peick og Hanne Brøndum PFH En stadig tilgang af patienter, betød at vi måtte åbne flere patientpladser pr , så på nuværende tidspunkt er alle patientpladser åbne. PLC I september måned gik den assisterende afdspl på pension, og Lene Skovhave startede i stillingen. I løbet af september havde vi en temaeftermiddag om den fremtidige organisation og strategi FUNKTIONSLEDELSE Overlæge, Ph.d. Inge Eidemark Overlæge, Ph.d Marianne Rix Afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen Lederevaluering I hele regionen er der i løbet af foråret 2015 udført en Lederevaluering. Dette medførte et dialogmøde på både PLC og PFH, hvor særlige områder blev diskuteret. Palliation Vi arrangerede fokusmåned om palliation i juni. Hanne fra holdt foredrag om Hvorfor det kan være svært at vælge mellem dialyse og MMU og hvorfor vi har brug for begge dele. Vi har fortsat medlemmer i den tværgående Assisterende afdelingssygeplejersker Lene Skovhave Sørensen og Hanne Brøndum palliationsgruppe. Her er vi i gang med at udarbejde fælles materiale om palliation, som skal være tilgængelig i alle afsnit i Klinikken. Dette fortsætter i PFH PersontyperI 2015 har vi arbejdet videre med personlighedstypeværktøjet Enneagrammet, over 2 omgange både vinter og efterår. Louise Hjorth har været tovholder i dette og planlagt eftermiddagene. Der har været fokus på samarbejdet mellem de forskellige persontyper. PFH Medinddragelse Igennem et par år, har vi haft mere eller mindre fokus på medinddragelse af patienterne. Sygeplejerske med særlig fokus på udvikling Carina Frimann, har i forbindelse med kurset: Ledelse af patientforløb arbejdet med: Hvordan kan vi screene patienterne i forhold til deres ressourcer. En arbejdsgruppe blev nedsat for at arbejde videre med emnet, og valgte at afholde en Fokusuge om medinddragelse i februar. 27

28 Ugen så således ud: Mandag Redskaber Tirsdag Hvorfor medinddrage? Onsdag 25.2 Hvordan prioriterer vi dagens opgaver? Torsdag Et menneske - med nyresygdom Fredag Hvad betyder Medinddragelse på Dia1 Medicincompliance En gruppe på tværs af Klinikken valgte at arbejde med medicincompliance, hvor formålet var at Identificere problemstilling i praksis Styrke/understøtte patienters egne ressourcer i forhold til medicin Implementere redskaber til forbedring af arbejdsgange Efterleve kliniske retningslinjer Fokusuge med undervisning og plakater afsluttede ugen Dialysetilbud på PLC Ind imellem forsøger vi at gøre det muligt for patienter, der har andre behov end den almindelige hæmodialysebehandling, der foregår i dialyseafsnittet. Nx-Stage maskinen der er egnet til feriebrug, er populær som aldrig før til ferie. Blandt andet har en patient haft den med på en husbåd, og en anden har haft den til Roskildefestival. En grønlandsk patient, som har været bundet til sin dialysemaskine i Danmark i mange år har for første gang fået mulighed for at besøge sit hjemland og se sin familie. En anden patient ønskede at afslutte dialysebehandling og få et palliativt forløb på hospice. Patienten havde et stort ønske om at kunne få trukket væske på hospice, hvis det blev nødvendigt. Forsøgsvis prøvede vi at tilrettelægge dette tilbud og var en enkelt gang på hospice og trække væske. Det blev et rigtig godt samarbejde mellem hospice og afsnittet, og vi opfyldte patientens ønske. 28

29 Som noget nyt har vi kunne sende en patient hjem med hæmodiafiltration. Maria optræner den første patient hjemme med hæmodiafiltration Hjemmehæmodialyse PLC To sygeplejersker, Kristina Fog og Lone Laustsen arrangerede Fokushjemmehæmo uge i uge 21 for patienterne med plakater, quiz og præmier 29

30 Patientpris PLC Det er med stolthed at vi kan sige, at ass afd. spl Lone Peick og Overlæge Inge Eidemak har fået tildelt Nyreforeningens patientpris Den er tildelt med ordene: Tak for at have taget os med på råd og for at have skabt en fleksibilitet i vores dialyse. Tak for at have givet os et godt liv. Tak for dit engagement. Tak fordi du tænker nye tanker for os. Afdelingssygeplejerske Charlotte Marcuslund Larsen har afsluttet sin diplomuddannelse med afgangsprojekt omhandlende Distanceledelse Afslutningen af året blev traditionen tro præget af julehygge i afdelingen med morgensang, Bingo med patienterne, luciaoptog, koroptræden og gløgg i afdelingen. Visioner 2016 Fokusuge om tryksår Værdigrundlag Palliationsmappe Sundhedsplatformen Kristina på PLC har desuden arbejdet med projekt omkring hverdagslivet med hjemmehæmodialyse og perspektiver på kontaktsygeplejerskefunktionen. Dette projekt blev fremlagt på Nordiatrans konference i marts

31 10.0 Diætister Normering Der har indtil november været ansat to kliniske diætister i klinik P med en normering på i alt 44 timer fordelt på to deltidsstillinger. Ulla Jakobsen var ansat 30 timer ugentligt frem til 1. november 2015, hvorefter Ulla gik på efterløn. Ulla havde ansvar for patienter i dialysen, hjemmedialysen, akutdialysen og ambulatoriet. Kirsten Thal-Jantzen blev ansat 1. marts 2015 i en delt stilling mellem klinik P og klinik PE. Kirsten er i klinik P 14 timer ugentligt og har til opgave at varetage diætisttilsyn på sengeafsnittene. De resterende 20 timer er Kirsten i Endokrinologisk klinik PE Aktiviteter Alle afsnit i klinik P sender henvisninger til klinisk diætist. Der er stor efterspørgsel på diætvejledning i alle afsnit. Alle nye dialysepatienter tilbydes diætvejledning, og der i gennemsnit 4 henvisninger på ambulante dialysepatienter dagligt. Hertil kommer henvisninger fra sengeafsnittene. Diætisterne vejleder desuden patienter og personale efter behov uden at modtage henvisninger. Sengeafsnittene har i løbet af året øget efterspørgslen på diætist. Den kliniske diætist er til stede ved tavlestuegang 1 gang ugentligt på hvert sengeafsnit og er ellers på sengeafsnittene i dagtimerne to gange ugentligt. Det øgede fokus på synlighed har medført øget brug af diætisterne på sengeafsnittene. Der har igennem året været fokus på kvalitetssikring af ernæringsbehandlingen ved at bruge KISO til ernæringsscreening og ernæringsplan. Dette er sket gennem ad hoc undervisning og learning by doing. Diætisten på sengeafsnittene dokumenterer alle udarbejdede ernæringsplaner i KISO i pædagogisk øjemed som tillæg til notatet i OPUS. Kostregistreringsskemaerne er løbende opdateret, og der er et vedvarende fokus på at anvende kostregistrering som korrekt dokumentation for ernæringsindtagelse i forhold til at monitorere, vurdere og evaluere ernæringsbehandlingen. Sengeafsnittene har haft ernæringsuge i uge 43 med ernæringsundervisning af diætist og ernæringsnøglepersoner, konkurrence, smagsprøver på mellemmåltider samt lagkage til alle patienter. Ugen var en stor succes og var med til at sætte fokus på ernæringens betydning i patienternes behandlingsplan. Der har været afholdt fælles ernæringsundervisning for sygeplejestuderende og diætiststuderende for at sætte fokus på IPLS Interprofessionel læring og samarbejde, som får stigende opmærksomhed indenfor det danske sundhedsvæsen. Audit Der har været foretaget ernæringsscreening i hæmodialysen og på sengeafsnittene. Resultat af ernæringsscreening for hæmodialysen 1. halvår 2015 Ernæringsscreening Ernæringsscore A Ernæringsscore B Ernæringsscore C 89 % (N =423) 71 % (N = 380) 19 % (N=380) 9 % (N=380) (SGA A = Normal ernæringstilstand, SGA B = Moderat underernæring, SGA C = Kraftig underernæring) 31

32 Resultat af audit viser, at hver 5. dialyse patient er moderat underernæret og hver 10. patient er kraftig underernæret. Tallene dokumenter, at der skal være stor fokus på at følge op på patienternes ernæringsstatus med henblik på at bremse en progredierende udvikling. En risikotilstand bør således monitoreres tæt i det tværfaglige samarbejde med en målrettet ernæringsindsats, hvor den kliniske diætist er en vigtig sparringspartner. Resultat af ernæringsscreening for sengeafsnit 3131/2 og 3133/4 december 2015 Ernæringsscreening indenfor 24 Patienten er i ernæringsrisiko Ernæringsplan er dokumenteret i timer efter ankomst til afd. score =/> 3 KISO 41 % (N=43) 33 % (N=21) 70 % (N=10) Resultat af audit fra sengeafsnit 3131/2 og 3133/4 viser, at hver 3. patient er i ernæringsrisiko ved indlæggelsen. Ved ernæringsrisiko skal der igangsættes ernæringsterapi. Patienten skal således have udarbejdet en ernæringsplan, så vi sikrer, at ernæringstilstanden ikke forringes yderligere under indlæggelse jf. akkrediteringsstandard Ernæringsscreening, plan og opfølgning. En risikotilstand bør monitoreres tæt i det tværfaglige samarbejde med en målrettet ernæringsindsats, hvor den kliniske diætist er en vigtig sparringspartner. En forudsætning for handling er dog, at vi identificerer risikopatienterne og dermed foretager ernæringsscreening indenfor 24 timer efter ankomst i klinikken. Tallene dokumenterer, at 41 % af patienterne ernæringsscreenes indenfor 24 timer. Der bør fremadrettet være skærpet fokus på tidlig opsporing og opstart af ernæringsterapi. Undervisning Der har gennem året været faste undervisningsopgaver i ernæring ved introduktion af nye medarbejdere i klinik P, Nyreskolen, Nefrologisk Grundkursus, sygeplejestuderende og diætiststuderende. Desuden har der været ad hoc undervisningsopgaver i dialysen og på sygeplejerske morgenmøder Ernæringsudvalg Ernæringsudvalget har repræsentanter fra alle afsnit i klinikken. Der har været afholdt 4 møder i Referater og oversigt over medlemmer i udvalget kan ses under Nefrologisk Klinik, udvalg. Overordnet har udvalget til formål at sikre en optimal ernæringsindsats i henhold til Region H s retningslinjer for patienter tilknyttet Klinik P. Ernæringsudvalget skal således medvirke til, at ernæring er en integreret del af patientbehandlingen samt medvirke til at implementere nye tiltag på ernæringsområdet. Udvalget skal desuden bidrage til en øget kvalitetssikring af ernæringsbehandlingen. Studerende Klinisk diætist studerende skal som led i uddannelsen i professionsbachelorpraktik i klinikken. Der modtages to studerende årligt i et forløb på 5 uger. Vi har dog ikke modtaget studerende i 2015 på grund af ansættelse af ny diætist samt Ulla Jakobsens fratrædelse. Kirsten Thal-Jantzen skal fremadrettet varetage vejlederfunktionen og skal uddannes til klinisk vejleder i 1. kvartal

33 Strategi 2016 Løbende audit på sengeafsnit ved klinisk diætist. Audit resultater kommunikeres ved sygeplejerske morgenmøde for at sikre fokus Audit kvartalsvis i hæmodialysen ved ernæringsnøglepersoner. Audit resultater kommunikeres ved sygeplejerskemorgenmøde for at sikre fokus Ad hoc undervisning om ernæringsplan ved sygeplejerskemorgenmøde Oprette ernæringsplan i KISO ved diætisttilsyn i pædagogisk øjemed Fokus på at patienter får udleveret folderen Ernæring og Mad ved indlæggelse for at bidrage til involvering i ernæringsplan De kliniske diætister er synlige og tilgængelige i alle afsnit med det formål at bidrage med supervision med henblik på at understøtte den tværfaglige udvikling indenfor ernæringsbehandlingen De kliniske diætister er repræsenteret ved tavlestuegang på sengeafsnittene ugentligt og italesætter ernæring ved gennemgang af patienterne På sengeafsnittene afholdes sygplejeforum med gennemgang af ernæringscase, hvor den kliniske diætist deltager som sparringspartner Undervisning i tværsektoriel ernæringskommunikation Ernæringsuge på sengeafsnittene Fælles ernæringsuge for dialyseafsnit og ambulatorium Visioner 2016 Fokus på yderligere kvalitetssikring af diætbehandlingen gennem ernæringsscreening og dokumentation af ernæringsplan i KISO samt systematisk brug af kostregistrering for patienter i ernæringsrisiko 90 % af patienterne i hæmodialysen skal være ernæringsscreenet 60 % af patienterne på sengeafsnittene skal være ernæringsscreenet Fokus på dokumentation af ernæringsplan i KISO i hæmodialyse og på sengeafsnit 80 % af patienterne i ernæringsrisiko på sengeafsnittene skal have en ernæringsplan dokumenteret i KISO Fokus på at sikre patientinddragelse i udarbejdelse af ernæringsplan Fokus på at integrere ernæring yderligere som en del af behandlingen hos indlagte patienter Fokus på at beskrive ernæringsstatus og plan i MedCom standarden (plejeforløbsplan og udskrivningsrapport) 33

34 11.0 Sekretærer Stabsfunktionen med 1 fuldtids lægesekretær, der dækker ambulatoriet og tillige er halvtidssekretær for Professor Klaus Ølgaard, 1 lægesekretær på 15 timer, der har ansvaret for klinikkens VIP er, 1 fuldtids lægesekretær, der varetager de administrative opgaver for klinikledelsen samt 1 ledende lægesekretær. Ambulatorium 2134 med 2 fuldtids lægesekretærer, hvoraf en også dækker P 2133 og Hjemmedialyseafsnittet, 1 lægesekretær på 30 timer, der varetager visitationen samt en administrativ sekretær og 2 timelønnede studerende, der tager sig af journalarkiveringen. Sengeafsnittene 3131/2 1333/4 med 3 fuldtids lægesekretærer, der varetager lægesekretærfunktionen for de 4 sengeafsnit Hæmodialyseafsnittet 8601 med 2 fuldtids lægesekretærer Dialysen Frederiksberg med 1 fuldtids lægesekretær Frederiksberg Dialyse PL-C med 1 lægesekretær på 20 timer ugentligt. Vi har, i sekretærgruppen, stor fornøjelse af den viden og de udfordringer lægesekretæreleverne bringer med sig og igen i 2015 havde vi fornøjelsen af, at have lægesekretærelever hos os. Vores elevansvarlige lægesekretær sikrer, at eleverne får et lærerigt uddannelsesforløb i klinik P samt var i år med til at opstarte et samarbejdet om elever på tværs af Abdominalcentret og en netværksgruppe for elevansvarlige og elever på hele Rigshospitalet gik arbejdet med Sundhedsplatformen for alvor i gang og flere af lægesekretærerne deltog i flere forskellige workshops der skal sikre, at Sundhedsformen bliver et godt og brugbart værktøj for alle i Lig med tidligere år har sekretærgruppen afholdt sekretærmøde hver onsdag, med videndeling, informationer og læring, bl.a. har flere af vore elever holdt oplæg om forskellige emner. Arbejde med det gode arbejdsmiljø og værdier i sekretærgruppen fortsatte i 2015 og i samarbejde med Arbejdsmiljøenheden afholdte sekretærgruppen en temaeftermiddag i oktober. I 2015 kunne vi også byde velkommen til en ny kollega, Hanne som tog over efter Marian, der valgte at gå på efterløn, og vi måtte sige farvel til Lotte, som valgte at prøve noget andet. Sidste halvdel af 2015 var vi 2 sekretærer færre pga. vakant stilling og udmøntning af besparelse fra 2014, men da sekretærgruppen har et stærkt samarbejde og gode til, at hjælpe hinanden på kryds og tværs, så kom vi fornuftigt ud af

35 12.0 Det prægraduate område Af Trine M. Nielsen, cand. cur., klinisk underviser Det prægraduate uddannelsesområde i Nefrologisk klinik varetager kliniske uddannelsesforløb for sygeplejestuderende fra Professionshøjskolen Metropol samt UC Diakonissestiftelsen. Endvidere varetager klinikken praktikforløb for social- og sundhedsassistentelever fra SOPU København og UC Diakonissestiftelsen. I 2015 har klinikken modtaget omkring 75 sygeplejestuderende og omkring 12 social- og sundhedsassistentelever Kliniske uddannelsesforløb I klinikken modtages studerende på modul 4, modul 11 og modul 12, der hver især er kliniske moduler af 10 ugers varighed. Udover ovennævnte modtager klinikken desuden studerende på modul 1, modul 2 og modul 5 i kortere perioder under deres teoretiske modul på skolen samt i forbindelse med indsamling af empiri på modul 13 og modul 14. Kliniske vejledere De studerendes kliniske uddannelsesforløb varetages af kliniske vejledere med bred klinisk erfaring og 1/6 diplomuddannelse i klinisk vejledning. Således har klinikken på nuværende tidspunkt følgende kliniske vejledere; Sally 3133/4 Rose Marie 8601 Kit Nielsen (PFH) Nina Schjerning 3131/2 De studerendes evaluering af deres kliniske uddannelsesforløb De kliniske vejledere arbejder tæt sammen med klinikkens daglige vejledere om den daglige vejledning af de studerende. Sammen bestræber alle sig på, at skabe et godt og læringsrigt uddannelsesforløb for samtlige uddannelsessøgende. Det betyder, at klinikken igen i år har modtaget et positivt resultat i de regionale evalueringer for sygeplejestuderende. I diagrammet nedefor ses det akkumuleret gennemsnit for 2015 både for studerende i klinik P og Region H. I diagrammets ses også, at resultaterne for klinik P flere steder ligger højere end gennemsnittet for Regionen Akkumuleret gennemsnit af evalueringer for sygeplejestuderende 2014 Gennemsnit klinik P Gennemsnit RegH 35

36 De studerende er blevet spurgt om, hvor enige eller uenige de er i 22 udsagn. Svarkategorierne går fra 1=uenig til 5= enig. For en udspecificering af udsagn henvises til UDEVA.dk. Udvikling I 2015 begyndte vi at arbejde mere struktureret med det formaliserede evalueringsredskab fra UDEVA i form af handlingsplaner. Dette arbejde har båret frugt, da samtlige udvalgte fokusområder er steget i svarscore. Vores mål i 2016 er fortsat at arbejde med det formaliserede evalueringsredskab med henblik på at skabe bedre uddannelsesforløb samt øget fokus på uddannelsesopgaver i klinikken Undervisning og uddannelse Af Metha Frøjk, Klinisk sygeplejespecialist, Ph.d. I Nefrologisk Klinik er fagspecifikke uddannelse, efteruddannelse, intern og ekstern kurser og temadage, en del af hverdagen. Kursus aktiviteterne planlægges i samarbejde med klinikledelsen og undervisningsudvalget. Introduktion nyt personale Kursusansvarlig: Metha Frøjk. I forlængelsen af Rigshospitalets og Abdominalcentrets introduktionsprogram for nyt personale, afholder Nefrologisk klinik efterfølgende to tværfaglige introduktionsdage. Klinikkens personale er undervisere ved introduktion af nyt personale. Programmet indeholder organisatoriske struktur og klinikkens fysiske rammer (Frederiksberg Hosp. og Rigshospitalet) Pleje og behandlings opgaver inden for specialerne m.m. I Nefrologisk Klinik blev der afholdt 6 introduktionskurser 50 medarbejdere er blevet introduceret på disse kurser. Formål med introduktionen: - At nye medarbejder får indsigt i organisationsstrukturen i Nefrologisk Klinik. - At informerer om overordnede principper for behandling, pleje, patientforløb og samarbejde med patienter og pårørende. - At få kendskab til arbejdsgange både internt og med klinikkens eksterne samarbejdspartner, således at den nyansatte medarbejder får en god introduktion til jobbet. Langsigtede mål med introduktionen. - At til trække og fastholde et velkvalificeret personalets engagement og motivation for samarbejde og faglig udvikling. Kursus i specialerelateret medicin: Kursusleder: Mette Morsing, udviklingssygeplejerske. Målgruppen er sygeplejersker og social og sundhedsassistenter med minimum 3 måneders ansættelse ved Nefrologisk klinik. Kurset er af en dags varighed med syv lektioner. Undervisere er klinikkens læger og sygeplejersker. Formål med specialerelateret medicin: - At kursisten opnår specifik fagligt viden om den medicin, der anvendes til den nyresyge patient - At kursisten får indsigt i de juridiske og etiske aspekter omkring medicinering