Unge iværksættere vil revolutionere kemikalieproduktion. TychoBio: Side 6. Ny artikelserie: Fra patent til patient side 14

Transkript

1 Medlemsblad for Pharmadanmark August 2014 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny artikelserie: Fra patent til patient side 14 Ulandsfrivillig med ebola i hælene side 18 Succesfuld hvordan? side 34 TychoBio: Unge iværksættere vil revolutionere kemikalieproduktion Side 6

2 Leder Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Uddanner vi godt nok? Den 30. juli fik unge tilbud om en studieplads på en videregående uddannelse. Det er en procent flere end sidste år, og siden 2007 er antallet af studerende forøget med 50 procent. Det vidner om, at vi herhjemme satser massivt på uddannelse. Det er absolut positivt, men det ændrer ikke ved, at specielt universiteterne befinder sig i en brydningstid, hvor der fra flere sider stilles spørgsmålstegn ved bl.a. antallet og kvaliteten af uddannelserne, antal studerende og optagelseskravene. Regeringens Kvalitetsudvalg har foreslået markante ændringer på universiteterne, og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen har allerede annonceret, at der skal justeres på nogle uddannelsers størrelse. De uddannelser, der år efter år sender en stor del af deres dimittender ud i arbejdsløshed, skal uddanne færre. Til gengæld skal der flere ind, hvor der er stort behov og efterspørgsel. Ønsket om kandidater, som er umiddelbart anvendelige hos aftagerne i erhvervslivet, er forståeligt og giver naturligvis på mange måder god mening. Selvfølgelig skal uddannelserne have et klart erhvervsmæssigt sigte, hvor de studerende uddanner sig til arbejdsmarkedet. Og selvfølgelig må og skal universiteterne forholde sig til kandidaternes jobmuligheder. Men man bør være opmærksom på, at uddannelserne risikerer at blive for snævre, hvis de i for høj grad gøres erhvervsrettede, og at erhvervslivet måske trods alt også har brug for kandidater, som kan noget andet end flertallet. Samtidig bør erhvervsrettede uddannelser ikke stå i vejen for, at unge mennesker får mulighed for at tage en uddannelse, som de brænder for. Der er også et politisk ønske om at rydde op i det, man nok godt kan kalde junglen af uddannelser. Studerende kan i dag vælge mellem uddannelser, og siden 2007 er der kommet over 300 nye uddannelsesudbud til. Risikoen ved denne voldsomme knopskydning er, at der på små uddannelser ikke er et tilstrækkeligt stærkt fagligt miljø til at holde en høj kvalitet. Det hjælper heller ikke ligefrem studerende med at få et job, hvis de virksomheder, der skal ansætte dem, hverken kender deres titel eller deres uddannelse. Man kan med rette spørge, om de mange nye uddannelser udspringer af et reelt og ægte behov, eller om de skyldes, at universiteterne ligger i skarp konkurrence om de studerende og derfor er hurtige til at oprette uddannelser på populære områder. I dag kræver det accept fra Danmarks akkrediteringsinstitut at oprette en ny uddannelse, men med cirka et nyt godkendt uddannelsestilbud hver uge synes denne institution ikke at være nogen effektiv gatekeeper ved mindre relevante uddannelser. Universiteterne arbejder selv med stramninger, som kan få direkte betydning for optaget allerede fra næste år. Selv om adgangskvotienterne for første gang sprængte karakterskalaen, og over ansøgere fik afslag på studieplads, vil Københavns Universitet (KU) begrænse adgangen for ansøgere yderligere. KU har bedt om lov til at kræve, at alle kvote 1-ansøgere i fremtiden skal have et karaktergennemsnit på mindst 6, fordi det er "fornuftigt" at markere, at det er krævende at læse på universitetet. Men kritikerne peger på, at gennemgående minimumskrav og de høje karakterkrav generelt er med til at skabe en unødvendig konkurrence blandt både universiteter og studerende. Det seneste årti har fokus været præget af, om vi uddanner mange nok. Spørgsmålet bør nok rettere være, om vi uddanner godt nok. Universiteterne befinder sig i en brydningstid, hvor der stilles spørgsmålstegn ved bl.a. antallet og kvaliteten af uddannelserne. Antje Marquardsen Formand 2 pharma august 2014

3 Magasinet for akademikere på lægemiddelområdet Ny artikelserie: Fra patent til patient side 14 Ulandsfrivillig med ebola i hælene side 18 Succesfuld hvordan? side 34 Side 6 Indhold Viden sikrer vejen s Pharmadanmark studerende kan ikke tage fejl 06 Unge iværksættere vil skabe bæredygtig kemi 10 Kort om 12 Fra forskning til konsulentvirksomhed 14 Fra patent til patient 18 Ebola satte tingene på spidsen 22 Efteruddannelsestilbud fra IDA Lederforum i efteråret : Grundstenen for dansk eksportsucces lægges 28 Kort om 30 Kommunale farmaceuter skal forbedre medicin håndteringen i Odense 32 Viden sikrer vejen 34 Succesfuld - hvem, mig? 36 Pharma in English 38 Kort om 39 Meddelelser s.14 s. 20 s.34 August 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark August 2014 Medlemsblad for Pharmadanmark August 2014 TychoBio: Unge iværksættere vil revolutionere kemikalieproduktion Rygårds Alle 1, 2900 Hellerup Tlf.: , Fax: Telefontid: (fredag ) pd@pharmadanmark.dk Formand Antje Marquardsen Tlf am@pharmadanmark.dk Redaktion Kommunikationschef Christian K. Thorsted (Redaktør, ansv.) ckt@pharmadanmark.dk Tlf Anne Cathrine Schjøtt Journalist acs@pharmadanmark.dk Malene Dalmark Espeland Kommunikationskonsulent mde@pharmadanmark.dk Peter Arends Korrektør Annoncer Stillings- og produktannoncer: Connie Faaborg Nielsen, annoncer@pharmadanmark.dk Tlf Grafisk tilrettelæggelse Jørn Thomsen Elbo A/S Tryk Jørn Thomsen Elbo A/S ISSN Oplag: stk. Deadline for næste numre Nr. Udgives Deadline September: september Oktober september November oktober pharma august

4 Pharmadanmark Af Christian K. Thorsted Pharmadanmark studerende kan ikke tage fejl Flere hundrede nye studerende over hele landet går nu i gang med en lægemiddelfaglig akademisk uddannelse og bevæger sig ind på et område, som bl.a. er karakteriseret ved global rækkevidde og konstant udvikling. Lægemiddelområdets betydning for det danske samfund er voksende: Medicinalindustrien har for længst overhalet landbruget som det største eksportområde, og på hospitalerne har man for alvor fået øjnene op for, at der skal investeres ressourcer i at gøre brugen af lægemidler mere effektiv og sikker for patienterne. Udviklingen afspejler sig i den gode beskæftigelsessituation og gode ansættelsesvilkår for medlemmer af Pharmadanmark. Men den afspejles også i, at der stilles store krav til lægemiddelområdets ansatte. De skal konstant vedligeholde og udbygge deres viden og færdigheder. Her spiller Pharmadanmark en rolle, bl.a. tilbyder foreningen dem stærke faglige netværk med ny viden og sparring. Pharmadanmark har nu i alt cirka medlemmer, bl.a. farmaceuter og cand.scient.er i humanbiologi, molekylær biomedicin, medicinalkemi og lægemiddelvidenskab. Dyrlæger og ingeniører er også repræsenteret. Foreningen har studerende som medlemmer. Se her, hvad Pharmadanmark tilbyder studerende. Pharmadanmarks tilbud til dig som studerende 4 pharma august 2014

5 Pharma Fagbladet Pharma med fokus på dit fremtidige arbejdsområde. Fredag Formiddag Det elektroniske nyhedsbrev med aktuelle nyheder om lægemiddelområdet. PharmaStudent Det særlige elektroniske nyhedsbrev til studerende med studierelevante nyheder og gode råd om, hvordan du kommer bedst gennem dit studie og om overgangen fra studerende til arbejdslivet. Mentorordning Pharmadanmarks mentorordning giver færdige kandidater i job mulighed for personlig udvikling og karriereudvikling. Forsikring Med Pharmadanmarks studenterforsikring får du både ulykkes- og indboforsikring til en meget lav pris! Bank og lånemuligheder Pharmadanmarks helt egen medlemsbank med adgang til en række attraktive banktilbud. Kontante fordele Få rabat på aviser, bøger, fitness med mere. Når du skal i job Dimittendmøder med gode råd om løn- og ansættelsesforhold og meget mere Skræddersyet jobsøgningskursus, der er målrettet ansættelse på lægemiddelområdet Juridisk assistance, inden du skriver under på din første ansættelseskontrakt Mulighed for at tale med en af Pharmadanmarks karriererådgivere om dine muligheder efter endt uddannelse, og hvordan du kan bruge din uddannelse. Kurser og arrangementer Deltag i gå hjem-møder og netværksmøder om bl.a. studieteknik og karriereveje på lægemiddelområdet. Kom også på spændende virksomhedsbesøg deltagelsen kan gavne dig både under og efter dit studie. Gratis medlemskab det første år Medlemskab af Pharmadanmark er gratis det første år, herefter koster det kun 25 kr. pr. måned. Som indmeldelsesgave kan du få en gratis kittel. pharma august

6 Boksord Alene det, at vi blev udtaget til at deltage i Venture Cup, var stort for os, men at vi så endda vandt, gav os et kæmpe boost. 6 pharma august 2014

7 Karriere Af Christian K. Thorsted / Foto Camilla Schiøler Unge iværksættere vil skabe bæredygtig kemi TychoBio vandt for nyligt Venture Cup for studerende med en forretningside om at bruge genmanipuleret mos til at fremstille særlige kemikalier. En af de unge stiftere er farmaceut Dortea Engelund. Hun tror så meget på ideen, at hun investerer masser af tid i at realisere den, men samtidig er hun virkelighedsnær: Meget kan gå galt undervejs, når det handler om biotek. Farmaceut og kandidat i Business Administration and Bioentrepreneurship Dortea Engelund mener, at alt for meget god forskning aldrig kommer videre end til universiteternes laboratorier. Det har hun sammen med en gruppe tidligere studiekammerater gjort noget ved og etableret start-up virksomheden TychoBio. Firmaet bygger på perspektivrig forskning fra Københavns Universitet.»Vores vision er at lave en mere bæredygtig produktion af kemikalier, som fx bruges inden for lægemiddelfremstilling. I dag er holdningen den, at kemikalieproduktion er farlig og dårlig for miljøet. TychoBio bygger på forskning, hvor stofferne produceres af mos det er billigere, mindre kompliceret og mere miljøvenligt end i den traditionelle kemikalieindustri,«forklarer Dortea Engelund. Hun blev færdiguddannet farmaceut i 2012, men ønskede også at få en mere forretningsmæssig tilgang til lægemiddelområdet. Derfor søgte hun ind på den nye uddannelse Cand.merc.(bio.) ved Copenhagen Business School. Som en del af uddannelsen skulle de studerende her lave en forretningsplan, og Dortea Engelunds gruppe valgte at lave en plan for kommercialisering af en særlig genmanipuleret mos. Det gjorde de så godt, at de på opfordring valgte at sende planen ind til Venture Cup Startup Competition den årlige iværksætterkonkurrence for universitetsstuderende, bl.a. sponsoreret af Novo Seeds. Over 400 hold fra landets universiteter indsendte i år bidrag dertil. Det endte med, at TychoBio vandt konkurrencen, hvilket udløste en præmie på kroner samt en såkaldt Venture Cup Booster Pack. Den indeholder produkter og services til nystartede virksomheder til en værdi af kroner, fx en samtale med en patentadvokat.»alene det, at vi blev udtaget til at deltage i Venture Cup var stort for os, men at vi så endda vandt, gav os et kæmpe boost. Det betyder virkelig noget at få den anerkendelse og at blive bekræftet i, at andre folk også kan se potentialet i ideen. Det gjorde så også, at vi tænkte, at nu bruger vi den nødvendige tid på at arbejde videre med det og se, om Tycho- Bio kan flyve,«siger Dortea Engelund. Bygges op fra bunden De unge iværksættere har nu etableret sig i COBIS Copenhagen Bio Science Park og bruger præmiepengene på at starte virksomheden op fra bunden. Det indebærer bl.a. forsøg på at opnå yderligere kapitalindskud fra fonde og investorer. Derudover skal den teknologiske del af platformen videreudvikles. TychoBio forventer inden for kort tid proof of concept på et stof produceret af mos.»vi er stadig meget tidlig i etableringsprocessen, og det handler for os om at se, hvor langt vi kan komme med ideen. Der er potentiale og rigtig mange muligheder, men der er en masse praktiske ting, som skal falde på plads først,«fortæller Dortea Engelund, som sideløbende med TychoBio arbejder i deltid på apotek. Forude venter et tæt samarbejde med Tech Trans Kontoret ved Københavns Universitet. Det er det kontor, som står for kommercialisering af ideer og opfindelser fra universitetets forskere.»de vil rigtig gerne snakke med os og er meget interesserede i at få universitetets forskning promoveret, og det her er en af måderne at gøre det på. Forskerne er ikke nødvendigvis interesserede i det forretningsmæssige, men er bare glade for, at nogen vil prøve at få forskningen videre, «siger Dortea Engelund. En af de fundamentale og store udfordringer, som venter, er finansiering lige som for alle andre små, nystartede biotekvirksomheder.»der er mange måde at gøre det på, men hver gang man får investorer med ombord, så går tingene langsommere. En af fordelene ved at være et lille start-up firma med få mennesker er, at tingene kan gå meget hurtigere man kan træffe beslutninger hen over en frokostpause. Derfor er vi i første omgang meget interesserede i soft money, som der ikke er betingelser hæftet på,«siger hun. Hvid og rød biotek TychoBio beskæftiger sig med industriel biotek kaldet hvid biotek ligesom fx Novozymes. Chancen for succes er højere pharma august

8 Boksord Teknologien bag TychoBio Alle planter fremstiller kemiske stoffer fx til at beskytte sig mod sygdom. Det er denne fremstillingsmetode, som TychoBio arbejder med at udnytte. Ved at genmanipulere fremstillingsmetoden i mos, vil planten i stedet for det stof, den naturligt ville producere producere det skræddersyede stof, som man gerne vil have. Det gode ved denne naturlige kemikaliefremstilling er, at man undgår de nogle gange synteseskridt, som man skal igennem ved fremstilling af disse kemiske stoffer i laboratorium. Plantens metode er meget mindre kompliceret, kræver mindre plads og ingen kemikalier, og stoffet er helt ensartet fra gang til gang. TychoBio arbejder konkret med at producere stoffet Ingenol, som i dag bliver brugt i en salve mod et tidligt stadie af hudkræft. Stoffet koster i dag omkring 10 dollar pr. milligram. USA s efterspørgsel er på cirka fem kilo om året, og det giver et potentiale på 50 mio. dollar. TychoBio vil i princippet kunne producere hele verdens efterspørgsel efter ingenol med ganske få produktionsmidler i et kælderlokale. Sagt om TychoBio»The team behind TychoBio is a very talented group of young entrepreneurs, with complementary competencies. They are an eminent example of the value of the cross disciplinary collaboration. Their proposal is a very promising and innovative one. It may be an important technology for obtaining a future environmentally friendly and commercially attractive production of high value chemicals and biologic products.«stephan Christgau, Investment Director at Novo Seeds»It has been a pleasure working with the Tycho- Bio team. Despite being quite new to the field of bioentrepreneurship, the TychoBio team has excelled in writing a business plan that is better than many of the business plans I have seen from more experienced entrepreneurs.«andreas Laustsen, Venture Cup mentor»one of the most promising projects this year.«ku Katapult / Sunstone Capital»This technology is really interesting and the possibilities are practically endless!«cup jury member 8 pharma august 2014

9 Man skal nok ikke blive iværksætter på biotekområdet for pengenes skyld. end inden for medicinal biotek den såkaldt røde ' biotek. Men risikoen for ikke at nå i mål er alligevel stor, og udviklingstiden er lang.»hvis vi fx lavede et firma omkring udvikling af en app, så kunne vi have et produkt i løbet af nogle få uger. Det kan man ikke inden for det biologiske område. Derfor kan det godt være, at vi i øjeblikket sidder og bruger 30 timer om ugen på noget, som aldrig bliver til noget. Men det er en del af gamet,«siger Dortea Engelund. Men hun tror på, at der vil være interesse for at producere kemiske stoffer i mos hos mange store firmaer.»fordelen ved vores teknologi er, at man kan producere nogle stoffer, som det ellers er meget kompliceret og dyrt og tager rigtig lang tid at producere i laboratoriet. Det er ikke altid bæredygtigt, og man får kun små mængder ud af anstrengelserne. Det gør det meget attraktivt med en alternativ løsning. Spørgsmålet er så, om virksomhederne er omstillingsparate og ønsker at ændre deres produktionsmetode,«siger hun. Dortea Engelund indrømmer gerne, at hun som ung entreprenør nok stadig er lidt idealistisk i sit syn på, hvad TychoBio kan opnå.»det ultimative, vi kunne opnå, ville være at medvirke til at gøre kemikalieindustrien mere grøn, så man kommer væk fra billedet af sort røg fra skorstenene og over til, at noget så uskyldigt som mos producerer de nødvendige kemiske stoffer. Men mere realistisk at TychoBio ikke ændrer verden ville være at nå så langt, at vi får fremstillet en portefølje af forskellige kemikalier.«millionideen? Dortea Engelund tror da heller ikke nødvendigvis på, at hun og medstifterne har fået en ide, som de kan tjene millioner på at føre ud i livet.»man skal nok ikke blive iværksætter på biotekområdet for pengenes skyld. Det kunne selvfølgelig være fantastisk at strike gold, men man skal ikke regne med det. Skal TychoBio udvikle sig, så skal vi have investorer ind, og det vil selvfølgelig fortynde vores ejerandel og dermed også en eventuel senere økonomisk gevinst«hun peger også på, at de unge iværksættere ikke nødvendigvis skal følge firmaet helt til dørs, men måske skal overlade det til nogle med andre kompetencer, end de selv har. Derfor vil der måske på et tidspunkt skulle laves en exitplan.»man kan ikke sidde som en anden Georg Gearløs og se på det som sin ting. Skal det flyve, så må man indse, at der på et tidspunkt skal andre ind over.«en god investering uanset hvad Men selv om TychoBio ikke skulle ende med at forgylde stifterne, så betragter Dortea Engelund det som en god investering for hende personligt.»jeg lærer meget og får en masse kompetencer, som jeg ikke ville kunne få ved et almindeligt job. Og går det ikke, ja så har det været sjovt at prøve, og så vil jeg i alt fald på mit cv kunne skrive, at jeg sammen med de andre stiftere på eget initiativ har lavet market research og forretningsplan, så det er ikke fordi tiden bliver spildt. «Hun tilføjer:»en af de største udfordringer har været at tage projektet fra det trygge universitetsmiljø og ud i den virkelige verden. Man lærer mange ting på universitetet, men det at at teste disse færdigheder i den virkelige verden har været en både skræmmende og spændende udfordring.«mere fokus på iværksætteri Dortea Engelund mener også, det er ærgerligt, at så mange gode ideer også meget spændende forskning ikke bliver forsøgt udnyttet og kommer ud til omverden.»det er naturligvis ærgerligt, at ideer, som der kunne tjenes mange penge på, går tabt. Men der er også masser af guldkorn, som ikke nødvendigvis er millionideer, men som fortjener at komme ud af ph.d.-kontoret og blive delt med verden. Men det kræver, at nogen vil prøve at kommercialisere forskningen fx ved at etablere firmaer.«hun mener, at der på farmaceutstudiet er alt for lidt fokus på det aspekt.»for mit eget vedkommende var det en hel ny verden, der åbnede sig, da jeg begyndte på CBS: Businessforståelse og entreprenørtankegang. Det er ikke alle, der behøver at have entreprenørdrømme, men jeg synes, at det er synd, hvis de studerende er helt blinde over for det. Det kunne også være meget positivt, hvis der var noget mere gejst omkring det at skabe noget på egen hånd.«hun slutter:»det er fedt at prøve det af, og om 10 år har vi måske ikke den rigtige ide til at starte et firma på. Det er nu og her.«pharma august

10 Kort om Lif: Gode tiltag i ny aftale om udenlandsk arbejdskraft Folketinget har vedtaget en bred politisk aftale om rekruttering af udenlandsk arbejdskraft uden for EU. Aftalen vil gøre det nemmere at hente højtuddannede til Danmark, da den bl.a. indeholder en lempelse af den såkaldte forskerskatteordning, ligesom udenlandske medarbejdere og deres familier kan få tildelt administrative CPR-numre, så de hurtigere kan få skattekort og oprette lønkonto. Aftalen indebærer også, at der igangsættes en undersøgelse, som skal danne baggrund for en handlingsplan, som skal styrke tilgængeligheden af myndighedsinformation på engelsk. I dag findes væsentlige vejledninger og myndighedsinformationer ofte kun på dansk. Lægemiddelindustriforeningen (Lif) hilser aftalen velkommen, fordi industrien ønsker at fremme et internationalt, innovativt miljø i Danmark, som kan tiltrække velkvalificeret arbejdskraft fra hele verden. Men der er dog stadig en række problemstillinger, som aftalen ikke adresserer, påpeger Thomas Klit Christensen, juridisk chefkonsulent i Lif.»Det tager i dag alt for lang tid at få udstedt opholdstilladelser til EU borgere, der kommer til landet for at arbejde i en dansk virksomhed. Der er endvidere mangel på internationale skoler i Københavnsområdet, og prisen er for høj,«siger han. Flere rapporter fra patienter og pårørende Patienter og pårørende rapporterer sjældent fejl i sundhedsvæsnet. Ud af de ca utilsigtede hændelser, der blev rapporteret i 2013, var det kun cirka 1.900, der kom fra patienter og pårørende. Det er for få, mener sundhedsminister Nick Hækkerup, der peger på, at patienter og pårørendes oplevelser kan være med til at styrke patientsikkerheden i sundhedsvæsenet.»patienter og pårørende har ofte et anderledes blik for, hvad der er gået galt, og hvordan man kunne have forhindret fejl, end læger, sygeplejersker og andre, der har deres daglige gang i sundhedsvæsnet. Derfor er deres oplevelser vigtige,«, siger Nick Hækkerup og fortsætter:»når jeg gerne vil slå et slag for, at flere pårørende og patienter sætter sig til tasterne og rapporterer fejl, handler det hverken om at pege fingre eller placere skyld. Men jeg tror, de kan give os vigtig viden, der kan være med til at forebygge fejl på eksempelvis sygehuse og plejehjem og på den måde gøre vores sundhedsvæsen bedre og mere sikkert for patienterne.«sundhedsministerens opfordring kommer som opfølgning på det serviceeftersyn af rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser, han selv satte i gang i slutningen af april. Serviceeftersynet viser overordnet, at rapporteringssystemet er et velfunderet og nyttigt system, der understøtter arbejdet med patientsikkerhed. Men serviceeftersynet viser også, at der er plads til forbedringer. Der er eksempelvis behov for at synliggøre rollefordelingen mellem sundhedsvæsnets forskellige aktører i forhold til patientsikkerhedsarbejdet. Det er 10 år siden, at rapporteringssystemet for utilsigtede hændelser blev etableret i Danmark. Dengang som i dag er formålet at sikre, at sundhedspersonalet lærer af de utilsigtede hændelser, der dagligt begås rundt om på landets sygehuse, plejehjem, bosteder o.l. Oprindelig var det udelukkende læger og sygeplejersker, der kunne rapportere fejl med forkert medicin, faldulykker eller andre utilsigtede hændelser i sundhedsvæsnet, men i 2011 blev ordningen udvidet, så patienter og pårørende også kunne rapportere fejl. 10 pharma juni 2014

11 Som studerende og medlem af Pharmadanmark Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr kan du få Danmarks bedste studiekonto. Med en masse medlemsfordele, som du ikke finder nogen andre steder. Sådan får du Danmarks bedste studiekonto 1. Book et møde på eller på studiekonto.dk og husk at fortælle, at du er medlem af Pharmadanmark, så du kan få alle fordelene. 2. Tag dit NemID og pas eller kørekort med til mødet. 3. Efter mødet klarer din personlige rådgiver alt det praktiske med at skifte fra din nuværende bank. Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Pharmadanmark. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. maj Studiekonto ganske kort 2,5% i rente på de første kr. derefter 0,25% Kassekredit på op til kr. Kun 5% i rente Gratis Visa/Dankort og MasterCard samme pinkode StudieOpsparing 0,5% på HELE opsparingen Hæv med Visa/Dankort i alle automater i Danmark uden gebyr Valutaveksling helt gratis Få en bedre studiekonto! Ring på eller gå på studiekonto.dk

12 Boksord de flytter sig Blå bog: Anna Schou Karlsen, 30 år : Konsulent, Junior Associate, McKinsey & Company, København 2014: Ph.d. i Neurovidenskab, Bispebjerg Hospital, H. Lundbeck A/S og Københavns Universitet. 2012: Forskningsophold ved The Lieber Institute for Brain Development, Johns Hopkins Medical Campus, Baltimore, USA 2009: Cand.scient. Humanbiologi, Københavns Universitet 2007: Bach.scient. Biokemi, Københavns Universitet Af Malene Dalmark Espeland/ foto Harry Nielsen Fra forskning til konsulentvirksomhed Hvorfor skifter du job? Da jeg blev færdig med min Ph.d. i Neurovidenskab fra Københavns Universitet var det egentligt min plan at få en postdocstilling, og jeg gik derfor i gang med at søge midler dertil. I den proces stødte jeg på McKinsey & Companys hjemmeside og uploadede mit cv. Jeg kendte kun lidt til virksomheden, men jeg vidste, at der også var konsulenter ansat, som ikke havde en business-grad eller økonomiuddannelse. Jeg valgte at takke ja til jobbet, da det giver mig en bredere vifte af jobmuligheder end en postdocansættelse, som primært sigter mod en forskerkarriere. Hvis jeg en dag kommer tilbage til forskningsverden, vil det ikke være i et laboratorium som forsker, men på et mere strategisk plan med fokus på de langsigtede visioner. Hvad skal du lave i dit nye job? McKinsey & Company rådgiver både private og offentlige virksomheder og organisationer om, hvordan virksomhederne kan forbedre deres organisationskultur og ledelse. Til at begynde med skal jeg læres op. Jeg skal både tage nogle kurser i basal forretningsgang, som McKinsey & Company afholder om produktion, marketing, økonomi og virksomhedsforståelse. Derudover skal jeg indgå som Junior Associate i forskellige projektteams. Med tiden kan jeg selv være med til at bestemme, hvilke projekter jeg skal være med på. Qua min hidtidige beskæftigelse tænker jeg, at det kunne være interessant at sigte mod farmaindustrien og sundhedssektoren, hvis det er muligt. Hvad er udfordringerne i dit nye job? Det bliver en kæmpe forandring at komme fra forskningsverdenen til konsulentbranchen. Jeg mangler forretningsforståelse og erfaring med at arbejde som konsulent, men jeg er jo vant til at arbejde med projekter. Nu bliver projekterne mere forskelligartede og af kortere varighed, hvilket betyder, at jeg skal være hurtigere til at omstille mig, og at jeg kommer til at arbejde sammen med mange forskellige og skiftende kollegaer. I min tid som forsker har jeg ikke rejst så meget, som jeg håber på at komme til i mit nye job, hvor der er mulighed for at arbejde på projekter i hele verden. Personligt synes jeg, at det er meget motiverende at skulle starte på et nyt felt. Jeg vil gerne udfordres, og det ved jeg, at jeg bliver. Mit nye job er ikke en forlængelse af noget, jeg har lavet før, men noget helt nyt. Dog trækker jeg selvfølgelig på en masse kompetencer, som jeg har fået gennem tiden. Har du nogen gode råd til andre, der gerne vil ind i konsulentbranchen? Selv om der kan være langt fra forsker til konsulent, har man med en ph.d.-grad en masse at byde på. Det er en klar fordel, at vi arbejder meget evidensbaseret og struktureret og er vant til 12 pharma august 2014

13 at opstille og afprøve hypoteser. Det er kompetencer, som jeg kommer til at bruge i mit nye job. Også indhentning af information og evnen til at sætte sig hurtigt ind i nye problemstillinger er kompetencer, som jeg har tillært mig i min tid som ph.d.-studerende. Jeg kan derfor kun råde andre ph.d.er til at overveje muligheden for at arbejde som konsulent. Der findes mange informationer på internettet, om hvordan det er at være konsulent, men brug også dit netværk aktivt. Jeg brugte LinkedIn meget og talte også med konsulenter i mit netværk for at få afklaret, hvad en konsulent laver, og om det var en stilling, jeg kunne se mig selv i. Job siden sidst Anna Schou Karlsen McKinsey & Company Asja Devedzic Riis Roskilde Dom Apotek Birgitte Kruse Christiansen Haslev Apotek Bjarke Sandersen Takeda Charlotte Meinicke Type2dialog ApS Finn Eggert Sørensen Serendex Pharmaceuticals A/S Fleming Kirk Høng Apotek Helle Hedegaard Zealand Pharma A/S Ib Dyrhøj Christensen Statens Serum Institut Jane Lykke Saxbøl Novo Nordisk A/S Jesper Lyng Jensen Dong Energy A/S Katrine Thor Andersen Novo Nordisk A/S, Måløv Kristian Ask Aabenhus Dako Denmark A/S Lasse Bengtson Novo Nordisk A/S, Gentofte Lene Hartmann Lenehartmann Lisbeth Lynggaard Byskov Novo Nordisk A/S Louise Elsa Svenningsen Gilleleje Apotek Louise Kvistgaard Isofol Medical AB Louise Moreau Kaa Odense Albani Apotek Mehtap Tellioglu LEO Pharma Mette Agergaard Thing Institut for Farmaci Pernille Stigsnæs Ferring Pharmaceuticals A/S Peter Rassing Andersen Gentofte Hospital Peter Schousboe SIME Diagnostics Limited Peter Willaume Pedersen LEO Pharma Rikke Hansen Århus Sct. Lukas Apotek Thomas Mørch Frøsig Dako Denmark A/S Tülay Kart Kgs.Lyngby Rådhusapoteket Xiaoman Han Aalborg Løve Apotek Yi Huo HERAX consulting A/S Hvad forventer du at få ud af det? Jeg kommer til at udvide min horisont og kompetencer betragteligt. Derudover kommer jeg selvfølgelig til at lære en masse om økonomi og marketing og om, hvordan virksomheder fungerer. Husk at give besked til Pharmadanmark, når du skifter job. Du kan gøre det på telefon eller til pd@pharmadanmark.dk. Med korrekte oplysninger kan Pharmadanmark bedre give dig målrettede medlemstilbud. pharma august

14 Boksord fra patent til patient Af Anne Cathrine Schjøtt Fra patent til patient Det tager over 10 år at få et nyt medicinsk produkt på markedet, hvis det bliver udviklet fra bunden. Pharma starter nu en lang artikelserie, hvor vi følger lægemidlets vej gennem de vigtigste stadier frem til patienten fra præklinisk udvikling til klinisk farmaci. Fra patent til patient Research and development Patentering Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Når et nyt medicinsk produkt skal på markedet, har det ofte været over ti år undervejs. Produktet skal igennem mange komplicerede faser, der både er dyre og tager lang tid. Undervejs falder mange idéer til jorden, og nogle når længere end andre, inden de ryger ud. Jo længere et produkt når, jo mere har det kostet at frembringe. Men trods store omkostninger er et produkt aldrig sikret at komme på markedet. Derfor skal medicinalfirmaerne være gode til at vælge fra og til på de rigtige tidspunkter. Forbes har estimeret, at kun 1 ud af 20 blandt alle eksperimentelle produkter, der er i kliniske studier i mennesker, kommer på markedet. Dertil kommer det utal af ideer, der falder til jorden i løbet af udviklingsprocessen. Ud af ideer vil kun et nå til stadiet, hvor det afprøves hos mennesker, estimerer Novo Nordisk. Pharma vil i en artikelserie over den næste lange periode beskrive de mange forskellige stadier i udviklingen af medicin fra ide, og frem til at medicinen udleveres til brugeren. På næste side får du en overordnet gennemgang af de mange stadier, Pharma vil belyse. Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Distribution og salg Klinisk farmaci 14 pharma august 2014

15 Nye lægemidler koster kassen Der skal arbejdes på mange idéer, og mange af dem må kasseres, før medicinalfirmaerne kan sende et nyt lægemiddel på markedet. Det er en dyr proces. Ifølge en opgørelse i magasinet Forbes over de dyreste produkter har det kostet 73,14 mia. kr. i udviklingsomkostninger for Abbott at fremstille et nyt produkt, mens det fx har kostet Novo 25,66 mia. kr. at fremstille hvert af sine to nye produkter. Gennemsnitsomkostningen for nyudviklede produkter i de 100 undersøgte medicinalfirmaer er 10,92 mia. kr. De nye produkter er defineret som technically new molecular entities, som ikke har været godkendt i nogen form til medicinsk brug tidligere. Nr. på listen Selskab Antal godkendte produkter 10 års F&Uomkostninger (mia. kr) F&U-omkostninger pr. godkendt produkt i perioden (mia. kr.) 1 Abbott 1 73,14 73,14 2 Sanofi 6 337,15 56,19 3 AstraZeneca 4 212,19 53,05 4 Hoffmann-La Roche 8 393,52 49,19 5 Pfizer ,57 43,16 6 Wyeth 3 125,96 41,98 7 Eli Lilly 4 148,19 37,05 15 Novo Nordisk 2 51,33 25,66 33 Lundbeck 2 19,57 9,78 Note til tabel: Beløb er omregnet fra amerikanske dollars. For Abbott Laboratories (nu AbbVie) og visse andre selskaber på den samlede liste inkluderer beløbene også research på medicoområdet, hvormed opgørelsen ikke er helt retvisende. Men overordnet viser den, at det er dyrt at lave nye lægemidler. pharma august

16 Boksord fra patent til patient Research and development I denne fase opstår ideen til et nyt produkt. Den kan bygge på grundforskning på universiteter, eller medicinalfirmaet kan have et target, altså hvad der skal helbredes, eller en hypotese om, hvordan et givet stof kan virke farmakologisk. Medicinalfirmaet kan fx gennem biokemiske test eller dyretest vise formuleringens stabilitet. Patentering For at sikre sin ide mod kopiering er det for mange virksomheder vigtigt at tage patent på produktet. Et patent er normalt gældende i 20 år, men kan forlænges for medicinske produkter, fordi de er så lang tid i udvikling. Patentafdelinger kører også sager ved krænkelser af patent. Fra patent til patient Research and development Patentering Produktion Præklinisk udvikling Formulering Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Registrering Pharmacovigilance Kvalitetssikring Markedsføring Regulatorisk For at et lægemiddel kan sælges i et land, skal det godkendes af landets myndighederne. Den regulatoriske afdeling fremskaffer den dokumentation for lægemidlet, der kræves af de forskellige myndigheder, og afdelingen administrerer ansøgningerne. Ansøgning til myndighederne om ændringer af lægemidlet er afdelingen også tovholder på. I USA er forkortelsen for myndigheden FDA, i Europa EMA og i Japan PMDA. Pharmacovigilance Pharmacovigilance er lægemiddelovervågning, også kendt som Drug Safety. Når et lægemiddel er på markedet, skal det fortsat være under overvågning fra både medicinalfirmaernes og myndighedernes side. Medicinalfirmaerne holder også øje med uforudsete bivirkninger forbundet med deres præparater, når de kombineres med andre produkter. Distribution og salg Klinisk farmaci 16 pharma august 2014

17 Præklinisk udvikling I det prækliniske stadie bliver det aktives stofs farmakologiske og toksikologiske egenskaber undersøgt. De fleste prækliniske test laves på dyr, og de giver medicinalfirmaet en formodning om stoffets toksikologisk effekt og en fornemmelse af den dosis, som lægemidlet skal gives i. Resultaterne tages med til de kliniske studier. Formulering I dette stadie skal indholdsstoffets formulering til et lægemiddel bestemmes. Formuleringen afhænger af indholdsstoffets fysiskkemiske egenskaber. Det er i denne fase, det afgøres, hvordan man ønsker at administrere lægemidlet, herunder om det er bedst egnet som tablet, injektionsvæske, creme eller lignende. Produktion Efter den endelige formulering er afgjort, skal lægemidlet produceres. Der kan komme nye udfordringer, når produktet skal produceres i større skala. Der optimeres på produktet gennem hele præparatets levetid, og selv de mindste ændringer skal dokumenteres. Ændringer administreres af den regulatoriske afdeling. Klinisk udvikling fase 1, 2, 3 og 4 Kliniske forsøg er den fase, hvor effekten af et lægemiddel eller behandlingsmetode undersøges på mennesker. Forsøgene starter med et mindre antal raske mennesker for derefter i senere faser at blive udvidet til test på patienter, som lægemidlet er rettet imod. Her findes den rette dosis, og bivirkningerne overvåges. Forsøgenes igangsættelse forudsætter myndighedernes godkendelse af behandlingen. Kvalitetssikring Kvalitetssikring, også kendt som quality control, er med fra et produktets spæde udvikling og gennem hele dens tid på markedet. I den farmaceutiske industri er der fokus på kvalitet og dokumentation både gennem udvikling, produktion og distribution. Kvalitetssikringen skal føre til ensartet produktion hver gang og sikre minimal risiko for fejl. Er der afvigelser i produktionen, er det i quality-afdelingen, man vurderer betydningen. Markedsføring I krydsfeltet mellem læger, apoteker, lovgivere og lægemiddelindustri findes markedsføringen. Mange medicinalfirmaer har markedsføringskontorer i Danmark og øvrige lande, der har til opgave at informere læger, apoteker og evt. patienter om et lægemiddel eller produkt. Markedsføringsafdelingen laver planer for, hvordan interessenterne i landene nås, og de eksekverer planerne. Market access har derfor en stor indsigt i mange landes sundhedsvæsen, og om det er et marked, der er relevant for det pågældende lægemiddel. Distribution og salg Distributionssafdelinger er ofte ansvarlige for korrekt lægemiddelhåndtering, logistik og økonomi. Apoteker kan stå for salg af medicinen til patienten, mens medicinalfirmaets egen salgsafdeling står for det praktiske ved salg og distribution til engrosvirksomheder, apoteker og andre interessenter. Klinisk farmaci Klinisk farmaci kan både være afdelings- og patientspecifik. Farmaceuter er lægemiddelsagkyndige og er derfor de bedste til at vurdere valg af præparat og hensigtsmæssig formulering, dosering og mulige interaktioner for den enkelte patient. De kan altså fungere som sparringspartnere for andre faggrupper på fx sygehuset, når det omhandler medicin. pharma august

18 Karriere Af Malene Dalmark Espeland / private fotos Ebola satte tingene på spidsen Farmaceut Tina Holst Nielsen følte sig velforberedt, da hun i februar tog til Sierra Leone for at arbejde som frivillig i Masanga Hospitalets apotek, men i april tog begivenhederne en uventet drejning, som satte hendes ophold på spidsen. Masanga Hospital ligger midt ude i junglen i den vestlige del af Afrika. Tina Holst Nielsen er udsendt for Farmaceuter uden Grænser, der sammen med Masanga Danmark sender frivillige til hospitalet, som har 100 senge. I seks måneder havde Tina valgt at bytte livet i København ud med frivilligt arbejde på det apotek, der hører til Masanga Hospitalet.»Planen var egentlig, at jeg skulle have fokus på undervisning af personalet på apoteket. Men da jeg kom herned, gik det op for mig, at helt basale ting som lagerstyring på apoteket var totalt fraværende. Jeg var ved at gå i spåner over, at der hverken var styr på holdbarhedsdatoer eller overblik over, hvilke medikamenter der stod på hylderne og indkøbet af medicin. Pludselig forstod jeg, hvor store udfordringer et hospital uden fx edb-systemer og fast varelevering og med meget få økonomiske ressourcer står overfor,«fortæller Tina. Hun fortsætter:»min indre farmaceut havde virkelig svært ved at håndtere, at tingene ikke blev gjort, sådan som jeg har lært det på PharmaSchool. Det burde ikke være så svært, tænkte jeg, men jeg vidste jo godt, at landets tilstand og struktur udfordrer muligheden for at arbejde systematisk. Da jeg fik forliget mig med det, kunne jeg begynde at fokusere på at 18 pharma august 2014

19 gøre det bedre frem for at være frustreret over det.«på apoteket arbejder fire lokale medarbejdere og en leder. De forsyner hospitalets patienter med medicin og hjælper dem med at tage medicinen korrekt. Det var det, som Tina hjemmefra havde forberedt sig på at hjælpe med til, nemlig via undervisning at øge personalets kompetencer, så de bliver bedre til at kommunikere med patienterne. Primært skulle Tina undervise om lægemidler, deres korrekte indtagelse, bivirkninger og forsigtighedsregler. Undervisningsformen var rollespil, hvor medarbejderne skiftede til at agere apoteker og patient. Den konkrete situation blev bestemt af det, som Tina forinden havde givet en kort forelæsning om. Et uventet opkald En dag midt i april får Tina og de øvrige frivillige et opkald om, at de skal til møde med de hollandske tropelæger, der arbejder på hospitalet. Lægerne fortæller, at sygdommen ebola er udbrudt i Guinea, der grænser op mod Sierra Leone mod nordvest.»vi fik at vide, at alle frivillige skulle evakueres allerede tidligt næste morgen. Det gik næsten så hurtigt, at jeg ikke rigtig nåede at opfatte, hvad der skete. Der var en meget trykket stemning, og alle var kede af det, da vi skulle af sted. Lederen af apoteket, Aruna, sagde til mig, at han så frem til den dag, hvor jeg kom tilbage.«der findes ikke nogen kur mod ebola. I langt de fleste tilfælde dør man inden for 14 dage, efter man har oplevet de første sygdomstegn.»jeg havde ikke hørt om ebola før og var i begyndelsen bange for det og for at blive smittet. Vi kunne jo læse på internettet, at det var en dødelig sygdom. Der havde været to patienter på hospitalet, som lægerne var bange for var smittet, da de havde blødningsfeber og ikke responderende på hverken tyfus- eller malaria-medicin. Den ene, som kom fra Guinea, døde kort efter, han var indlagt, og familien havde taget hans lig med, inden man kunne nå at få taget relevante blodprøver fra ham. Den anden patient kastede blod op, men hun var både hiv-smittet og havde tuberkulose, så det var ikke til at sige, om det var derfor, hun var dårlig.«ville bare tilbage til hospitalet De ni frivillige på hospitalet havde ikke haft direkte kontakt med patienterne. De frivillige var evakueret i ti dage, og langt de fleste valgte at tage tilbage til Masanga Hospitalet. Kun to, hvis ophold skulle slutte kort efter, tog ikke med tilbage til hospitalet.»allerede efter to dages evakuering vidste jeg, at jeg ville tilbage til hospitalet.jeg forstår godt, hvorfor ledelsen evakuerede os, men jeg kunne ikke lade være med at tænke på, at jeg kunne gøre mere gavn på hospitalet. Det var også vildt frustrerende at blive trukket ud af mit projekt midt i det hele og så på den måde. Jeg var lige kommet så godt i gang, og det kørte bare på skinner, syntes jeg. Det var virkelig mærkeligt at være evakueret. Jeg var et i ubehageligt tomrum, for mine kollegaer på apoteket gik jo stadig på arbejde. Det, der adskilte mig fra dem, var jo kun, at jeg var født i Danmark,«fortæller Tina. Tina valgte at rejse ud med Farmaceuter uden Grænser for at prøve at arbejde i en anden kultur end den danske. Det var Ebola Opkaldt efter Ebolafloden i det nordlige Congo, hvor sygdommen første gang blev opdaget i Sygdommen medfører omfattende blødninger. De værste varianter af ebola koster mellem 50 og 90 procent af de smittede livet. Inkubationstiden er mellem 4 og 16 dage. Først indtræder feber, voldsom hovedpine og muskelsmerter. Få dage senere begynder indre blødninger fulgt af opkastninger, diarre, øjenbetændelse og halsbetændelse. Døden indtræffer i løbet af 8 17 dage. Der er ingen kur mod ebola, som smitter gennem inficeret blod og sekreter. Kilde: Encyclopaedia Britannica pharma august

20 Karriere Gode råd til dem, der overvejer at arbejde frivilligt Går du og overvejer at gøre en forskel som frivillig ulandsarbejder, giver Tina Holt Nielsen et par gode råd. Hun havde nemlig selv mange spørgsmål forud for sit ophold på et apotek i vestafrikanske Sierra Leone. Du skal tage dig god tid! Tid til både til at planlægge opholdet og til at udføre et projekt. Det tager lang tid at gøre en lille forskel. Der er mange muligheder for projekter med forskelligt indhold og karakter. Det er vigtigt, at du finder et projekt, der passer til dine kompetencer og forventninger. Lad det frivillige arbejde herhjemme blive en del af udenlandsopholdet både før og efter det egentlig udlandsophold. Gennem NGO-arbejde lærer du at forstå dig på udviklingsproblematikker og bliver derved bedre rustet til selv at gøre en forskel. Du skal være nysgerrig efter at forstå en fremmed kultur og lære at navigere i den - både socialt og praktisk. Det giver horisont på livet at forstå verden på en ny måde. At arbejde professionelt indebærer, at du indser, at samarbejdspartnere er de lokale eksperter. Du skal derfor både være klar til at lære fra dig, men i høj grad også at lære selv. Du skal være bevidst om, at vi kun sammen, gennem en fælles indsats, kan gøre en varig forskel. Farmaceuter uden Grænser Farmaceuter uden Grænser (FuG) blev stiftet i Danmark i foråret 2000 af en gruppe farmaceuter og farmaceutstuderende, der i en periode havde fulgt den internationale organisation Pharmaciens sans Frontières Comité International (PSF-CI). FuG har siden sin etablering arbejdet på at skabe organisatoriske rammer for en NGO-virksomhed med fokus på dansk deltagelse og bidrag til løsning af internationale farmaceutiske udfordringer primært i udviklingslande. FuG har gennem årene høstet mange erfaringer, som i dag viser sig i et stadigt stigende engagement i Danmark og internationalt. Du kan støtte Farmaceuter uden Grænser ved at blive medlem, hvor du giver et bidrag til vores arbejde med lægemiddelrelaterede projekter i udviklingslande. Det koster 300 kroner om året at være medlem af foreningen, for studerende og pensionister dog kun 100 kr. noget, hun allerede havde snuset til, da hun tidligere arbejdede i England, inden hun begyndte på farmaceutstudiet. Det var ønsket om at gøre en forskel ved at hjælpe sundhedspersonalet i et udviklingsland til at blive bedre, der trak i Tina.»I Danmark følte jeg ikke rigtigt, jeg gjorde den helt store forskel ved at stå bag en apotekerskranke, især ikke når der er så stor mangel på sundhedspersonale i lande som Sierra Leone.«Det her kan koste mig livet»der ryger en masse tanker gennem ens hoved, når man står i sådan en situation. Dødelig sygdom. Ingen kur. Smittefare. Skal jeg tage hjem? Det var svært at få styr på situationen og finde ud af, hvad der var op og ned på det hele. Der væltede en masse følelser rundt i mig. Jeg tænkte meget over, om det var det værd at risikere mit liv for det arbejde, jeg gjorde hernede.det sætter jo ens motiver og handlinger på spidsen, når det pludselig kan koste en livet. Jeg har jo en familie og venner i Danmark. Jeg valgte med vilje ikke at ringe hjem til min familie med det samme. Jeg havde brug for lige at få styr på mine egne tanker først og finde ud af, hvad der skulle ske. Jeg vidste, at hvis jeg snakkede med dem derhjemme, ville de bare overtale mig til at komme hjem. Da jeg endelig fik ringet til familien, havde nyheden ikke rigtig nået til dem endnu. Jeg forsikrede dem egentligt bare om, at situationen var under kontrol, og at jeg selvfølgeligt nok skulle passe på. De var ikke trygge ved situationen, og især min mor var da meget bekymret. Det var helt klart hårdt ikke at have familie og venner, som man normalt plejer at snakke med i svære situationer, tæt på.«tina fortæller, at hun brugte de første dage af evakueringen på at tale det hele igennem med de øvrige frivillige. Hurtigt blev hun afklaret om, at hun skulle tilbage til hospitalet. Tina var jo overhovedet ikke færdig med det, hun skulle nå hernede. Hun kunne ikke forlige sig med, at hun bare skulle forlade det hele og ikke 20 pharma august 2014