17) Ovenstående fokus er afgørende for at der fortsat er udviklingsmuligheder i Sorø Kommunes økonomi.

Transkript

1 Budgetaftale 2014 (15-17) 17) Sorø, den 24. september Vækst gennem udvikling De økonomiske rammer for den kommunale økonomi vil også i de kommende år være snævre. Derfor er det afgørende at der i den kommende periode er politisk fokus på initiativer der kan være med til at understøtte væksten i vores kommune. Vi skal med andre ord skabe vækst via udvikling af vores kommune. Det betyder at partierne bag budgetaftalen vil sikre: At der fortsat arbejdes målrettet med at skabe nye arbejdspladser og tiltrække nye virksomheder til vores kommune. At der fortsat iværksættes initiativer som kan understøtte tiltrækning af nye borgere til kommunen. At vores lokalsamfund og byer udvikles således at de er attraktive for såvel nuværende som nye borgere. At vi har fokus på innovation og udvikling af vores velfærdsområder. At de sidste mange års arbejde med at øge effektiviteten og produktiviteten fortsættes. Ovenstående fokus er afgørende for at der fortsat er udviklingsmuligheder i Sorø Kommunes økonomi. Nye arbejdspladser og nye virksomheder Da et enigt Byråd i marts 2012 vedtog Erhvervsudviklingsstrategien var der netop fokus på at skabe endnu bedre betingelser for såvel nye arbejdspladser som nye virksomheder. Strategien er udarbejdet af Sorø Kommunes Erhvervsudviklingsråd og er gældende i perioden og sætter fokus på hvordan der kan arbejdes målrettet med en forbedring af rammebetingelserne for erhvervslivet og iværksættere i kommunen. 1

2 Tilsvarende peges der på hvor Sorø Kommune allerede i dag har særlige erhvervsmæssige styrkepositioner fx på fødevareområdet og sundhedsområdet. For aftaleparterne er det afgørende, at der i den kommende periode sikres en fortsat understøttelse af udviklingen i de klynger som er etableret på landbrugs-og fødevareområdet. Det er ikke mindst via vores erhvervsmæssige styrkepositioner, at der skal arbejdes for at skabe nye arbejdspladser i kommunen. Der har siden 2012 været arbejdet målrettet med at omsætte strategien i konkrete resultater og vi kan nu se de første positive resultater. I DI s årlige erhvervsklimaundersøgelser 2013 er der en fremgang på 14 pladser, således at vi nu ligger i midterfeltet. Tilsvarende er der fremgang i Dansk Byggeris årlige erhvervsindeks 2013 på i alt 25 pladser svarende til en placering som nr. 45. Vigtigst af alt så er der i Sorø kommune ifølge Væksttendens analyse 2013 etableret 164 nye private arbejdspladser i 2012, svarende til en vækst på 3 %. Dette skal sammenholdes med at kun 6 ud af regionens kommuner har haft vækst i den private sektor i Ovenstående er naturligvis kun tendenser på at det går den rigtige vej at vi er på rette spor, men der skal ikke herske tvivl om at vi stiler højere. For partierne bag budgetaftalen er det afgørende, at vores virksomheder ser Sorø Kommune som en erhvervsvenlig kommune. Det vil vi arbejde for slår endnu mere markant igennem i den kommende periode. Fra dialogen med erhvervslivet ved vi, at der forventes resultater på følgende områder og det vil for budgetaftalens partier have markant fokus i perioden: Rammebetingelserne for erhvervslivet skal fortsat styrkes. Konkret skal vi have løst de infrastrukturproblemer der er i forbindelse med tilgængeligheden til erhvervsområde Pedersborg. Vi har fået midler til at gøre vejen fra afkørsel 37 (til Ølsgaardsvej) klar til at køre med modulvogntog. Samtidig skal vi i samspil med virksomhederne i erhvervsområdet arbejde for etablering af en rundkørsel ved Kalundborgvej. Der er søgt om midler i Vejdirektoratet og vi har afsat 3,8 mio. kr., således at vi er klar når det statslige tilsagn kommer. Vi vil arbejde for at styrke den kollektive trafik i kommunen, både den kommunale og den regionale, således at der bliver en bedre sammenhængskraft ikke mindst nord/syd for såvel borgere som virksomheder. 2

3 Dialog med erhvervslivet er blevet væsentligt forbedret gennem de sidste 2 år, men den skal styrkes endnu mere. Vi er allerede nået langt, hvilket bl.a. ses af DI s erhvervsklimaanalyse, hvor det er spørgsmålene vedrørende dialogen mellem kommunen og erhvervslivet, som vi er gået mest frem på. Men vi ved at dialogen er afgørende for oplevelsen af et godt erhvervsklima og der skal fortsat arbejdes med at gøre det endnu nemmere for vores virksomheder, når det handler om at komme i kontakt med kommunen og få et hurtigere svar. Iværksætterområdet er sat i system og der foregår løbende individuel vejledning for iværksættere på erhvervskontoret. Denne vejledning er blevet udvidet med projekt Gratis vejledning til iværksættere. Som supplement til dette gennemføres der løbende kurser for iværksættere i et samarbejde med erhvervsservice i Slagelse. Den virksomhedsrettede indsats på byggesagområdet forøges med denne budgetaftale, idet der afsættes yderligere ressourcer med 0,5 mio. kr. årligt, som skal være med til at afkorte sagsbehandlingstiderne markant på området. Jobcenterets virksomhedsrettede indsats skal medføre en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, således at virksomhederne oplever Jobcenteret som en relevant samarbejdspartner til rekruttering af arbejdskraft. Målet er, at flere ledige og de der er på kanten af arbejdsmarkedet opnår tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved at komme i job eller virksomhedsaktivering. Sorø Kommune er og skal i fremtiden være en erhvervsvenlig kommune. Nye borgere bidrager til en bæredygtig kommune I marts 2012 vedtog et enigt Byråd en Bosætningsstrategi for Sorø Kommune i perioden Med strategien har vi valgt at lægge kræfter i at tiltrække indpendlere, sundhedspersonale og unge børnefamilier i hovedstadsområdet. I Sorø har vi en række unikke styrker, herunder ikke mindst naturen, den kulturhistoriske ånd, den centrale geografiske placering (45 minutter til København og Odense) samt tryghed og nærhed. Med dette som afsæt har vi gode forudsætninger for at styrke Sorø Kommune som en bosætningskommune og med dette som afsæt er der siden marts 2012 iværksat en række initiativer med henblik på at tiltrække nye borgere i de nævnte målgrupper. 3

4 Vores mål er at vi i den kommende periode knækker kurven og igen vil opleve en vækst i indbyggertallet. Dette skal ske med afsæt i det fokus der allerede er lagt i strategien og ved hjælp af et øget samarbejde med vores virksomheder. Samtidig skal der iværksættes konkrete initiativer overfor sundhedspersonale hvor den nye sygehusstruktur rummer et potentiale for tilflytning til Sorø Kommune. Arbejdet med bosætning skal i øvrigt spille sammen med udvikling af attraktive byer og lokalsamfund. Med de investeringer der i de kommende år gøres i Sorø, Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund, samt det samarbejde der allerede er etableret mellem Sorø Kommune, lokalråd og foreninger, er der et vigtigt potentiale for markedsføring af vores kommune. Vi vil endvidere undersøge udbygningsmulighederne på Frederiksberg, herunder evt. planlægningsmæssige initiativer i forhold til en udnyttelse af eksisterende rummelighed i området, hvor det er muligt. Vores klare mål er at vi på ny oplever vækst i indbyggertallet. Attraktive lokalsamfund og byer Sorø Kommune er en god kommune at bo i. Det gælder uanset om man er bosat i de større byer eller mindre lokal samfund. Sorø kommune har imidlertid været udfordret med et svagt faldende indbyggertal i de senere år. Dette skal vi have vendt til en positiv udvikling og det handler ikke mindst om at gøre vores forskellige lokalsamfund endnu mere attraktive at være bosat i og blive bedre til at markedsføre den høje kvalitet vi har i vores velfærdsydelser. Derfor har vi tidligere også besluttet, at der skal udarbejdes helhedsplaner for henholdsvis Sorø, Stenlille, Ruds Vedby og Dianalund. Masterplanen for Sorø by og udviklingsplanen for Allehusgrunden blev godkendt af Byrådet i april To af udviklingsområderne i Masterplanen er vi i gang med at realisere. Det handler for det første om projekt Kulturfirkanten, hvor Sorø Kommune har ansøgt Fonden Realdania om støtte til at iværksætte et udviklingsprojekt med fokus på Torvet og Boldhuspladsen med henblik på at skabe et endnu mere attraktivt byrum for borgerne. Det 4

5 er vores mål, at dette projekt skal medvirke til at skabe en endnu mere attraktiv bymidte, til gavn for borgerne og handelslivet i Sorø by. For det andet er vi i fuld gang med at undersøge mulighederne for at etablere et Sundhedshus på Allehusgrunden som et Offentligt/privat partnerskab. Det er vores mål at et evt. Sundhedshus kan medvirke til at understøtte de mål vi som kommune arbejder efter omkring Det nære Sundhedsvæsen og dermed bidrage til et endnu mere borgernært og fagligt stærkt sundhedsvæsen. Det er også vores mål at et evt. Sundhedshus kan medvirke til at understøtte vækst i kommunen. Arbejdet med helhedsplanen for Stenlille er ved at være afsluttet og forventes behandlet i Byrådet ultimo Vores ønske har været i dialog med borgerne i Stenlille, at skabe en robust plan og ramme for den fortsatte udvikling af Stenlille som et attraktivt bosætningssted. Der er allerede investeret store midler i Stenlille og der vil også i de kommende år blive prioriteret midler med henblik på at realisere en række af de ideer som er resultatet af arbejdet med helhedsplanen. Udover de allerede budgetterede 1,443 mio. kr., er der med denne budgetaftale afsat yderligere 8,1 mio. kr. i perioden til realisering af helhedsplanen i Stenlille. I forløbet har rigtig mange borgere deltaget med synspunkter og forslag, hvilket nu også er en del af planen. Et forløb og proces, som bestemt er et eksempel til efterfølgelse i det videre arbejde med helhedsplanerne i Ruds Vedby og Dianalund. Primo 2014 starter vi arbejdet med Helhedsplanen for Ruds Vedby. Også her vil det ske i en tæt dialog med lokalråd og borgere i Ruds Vedby. Ruds Vedby rummer en række stærke lokale kræfter som skal involveres i udviklingen af helhedsplanen for byen. Også her er der prioriteret midler til at realisere helhedsplan når den efter planen er udarbejdet ultimo Udover de allerede budgetterede 1,333 mio. kr., er der med denne budgetaftale indtil videre yderligere afsat 5,5 mio. kr. i perioden til det videre arbejde med og realisering af en helhedsplan i Ruds Vedby. Primo 2015 starter vi arbejdet med helhedsplanen for Dianalund op. Dianalund er i forvejen en stærk by med engagerede borgere, mange store arbejdspladser, offentlige institutioner, spændende byggegrunde og gode kulturtilbud. Dette skal styrkes yderligere og bindes sammen i en plan for fortsat udvikling af byen. Også her vil der blive prioriteret midler til at realisere helhedsplanen når denne foreligger ultimo Udover de allerede budget- 5

6 terede 1,333 mio. kr., er der med denne budgetaftale indtil videre yderligere afsat 4,0 mio. kr. i perioden til det videre arbejde med og realisering af en helhedsplan i Dianalund. For Stenlille gælder, at Staten har givet tilsagn om et tilskud på 2,3 mio. kr. til byfornyelse, hvilket kræver kommunal medfinansiering, som nu er indarbejdet via ovenstående budgetforøgelse. Bevillingen gælder for For 2015 forventes en tilsvarende bevilling til anvendelse i Ruds Vedby, og for de følgende år vil vi søge på ny. Det er samlet set vores ønske, at ovenstående vil bidrage til at fastholde og udvikle attraktive byer og lokalsamfund, der skaber sammenhængskraft i vores kommune og er gode tilbud til nye borgere som ønsker at slå sig ned i Sorø kommune. Arbejdet med helhedsplanerne handler om at vi sammen politikere og borgere skaber rammerne om det gode liv for borgerne i vores kommune, men samtidig nogle attraktive bysamfund, som også tiltrækker nye borgere. Aktiv velfærd - udviklingen af fremtidens kommunale velfærd En bæredygtig kommune og gode velfærdsydelser for vores borgere handler ikke mindst om fortsat fokus på innovation og udvikling af vores velfærd. For os hænger fremtidens velfærd og livskvalitet for vores borgere uløseligt sammen. Projekt Aktiv hele livet er et eksempel på hvordan vi indenfor Ældreplejen er lykkedes med hverdagsrehabilitering. Et paradigmeskifte startende i hjemmeplejen, hvor forebyggelse og hjælp til selvhjælp er i fokus, og som senere er bredt ud til vores Plejecentre. Ældreområdet har gennem denne byrådsperiode ikke blot overholdt sine budgetter, men har realiseret en række økonomiske besparelser, samtidig med antallet af ældre er stigende. Dette er et eksempel på hvordan vi udvikler fremtidens velfærd, hvor budgetoverholdelse, innovation, trivsel og øget livskvalitet for vores ældre medborgere går hånd i hånd. Nøglen til fremtidens velfærd er at se det som en aktiv velfærd hvor alle parter borgere, brugere af kommunale velfærdsydelser, civilsamfundet og den kommunale organisation har en aktiv rolle at spille. Sammen udvikler vi velfærden ud fra et helhedsorienteret perspektiv og med fokus på borgernes aktive involvering i egen livskvalitet. 6

7 I indeværende Byrådsperiode har vi evalueret Det gode børne- og ungdomsliv - Børneprojektet og der ligger nu et stort arbejde i at omsætte erfaringerne i det tværfaglige møde omkring vores børn og unge. Inklusionsdagsordenen er kommet for at blive og Børneprojektet har givet os mange og værdifulde input til hvordan vi via et endnu bedre tværfagligt samarbejde og en anden tilgang til vores børn og unge, kan sikre en bæredygtig økonomi og bedre livskvalitet for børn, unge og familier, Vi forventer derfor, at ledere og mellemledere med afsæt i projektets erfaringer er synlige kulturbærere og anlægger et helhedsorienteret perspektiv i samarbejdet mellem faggrupper og ikke mindst i mødet med borgeren. For partierne bag budgetaftalen er det vigtigt, at vi lærer af ovenstående erfaringer og formår at udbrede disse til andre kommunale velfærdsområder. Det er derfor et mål for den kommende periode, at vi fortsætter med at anvende disse erfaringer som afsæt for en forsat udvikling af vores øvrige kommunale kerneydelser. Produktivitet og effektivitet skal fortsat styrkes Regeringen og KL har i økonomiaftalen aftalt at fortsætte med at frigøre ressourcer til bedre borgernær service i kommunerne. Det skal bl.a. ske via regelforenkling, effektivisering, øget digitalisering, flere velfærdsteknologiske løsninger, øget standardisering og flere fælles løsninger på tværs af kommuner og i fællesoffentlig regi. Gennem de senere år har denne modernisering og bedre ressourceanvendelse været et fokusområde i kommunen. Dette fokus vil vi fastholde og supplere med nye effektiviseringstiltag. På digitaliseringsområdet ser vi et potentiale i en øget tilgængelighed for borgerne via teknologiske løsninger, samt ændrede og øgede åbningstider. En del af dette omhandler en fælles call-center-løsning internt i Sorø Kommune, som på sigt evt. kan indgå i et større fælleskommunalt call-center. På kørselsområdet viser en analyse, at der er betydelige potentialer forbundet med en forbedret planlægning og omlægning af kørslen i kommunen. Analysen danner nu grundlag for det videre arbejde med at optimere og effektivisere kørselsområdet i Sorø Kommune. 7

8 Øget tværkommunalt samarbejde er også en del af løsningen, når kommunerne skal øge effektiviseringen i den enkelte kommune. Sorø Kommune har i de senere år været i front når det handler om tværkommunalt samarbejde og indgår fx i samarbejdsprojekter omkring; velfærdsteknologi, digitalisering, indkøb, tandregulering, hjerneskadeområdet, forsyning, IT drift og support, mv. Som kommune vil vi fortsat være i front når det handler om nye samarbejder der hvor det giver mening. Det handler om at styrke både faglighed og effektivitet. Benchmarkinganalyser udarbejdes af forskellige analyseinstitutter, ligesom det fælleskommunale ledelsesinformationssystem FLIS er på vej i kommunerne. På baggrund af disse analyser og nøgletal vil vi gå i dybden med udvalgte områder og problemstillinger og derigennem skabe grundlag for læring om bedste praksis og herunder hjemtage de produktivitetsgevinster, som dette måtte give. På baggrund af ovennævnte initiativer er der indarbejdet produktivitets- og effektiviseringsgevinster for hele budgetperioden på samlet 50,0 mio. kr., som udmøntes konkret på baggrund af gennemførte analyser og efter politisk beslutning. Med overskriften Vækst gennem udvikling og de 5 indsatsområder har budgetaftalens parter sat en klar og præcis strategisk retning for den fortsatte udvikling af vores kommune. Denne strategiske retning suppleres af en række væsentlige indsatser, som også skal prioriteres i den kommende periode. Folkeskolen Folkeskolereformen står for døren med ikrafttrædelse pr. 1. august Folkeskolereformen kan og skal, set i et historisk lys, betragtes som et paradigmeskifte, som kræver en særlig ledelsesmæssig indsats på området. I forbindelse med Folkeskolereformen og Folkeskolereformens implementering er et endnu stærkere fokus på ledelse derfor påkrævet og vil for den enkelte leder medføre en markant anderledes ledelsesmæssig tilgang til opgaverne end hidtil. Budgetaftalen indeholder derfor alle de afsatte midler fra staten til gennemførelse af Folkeskolereformen i alt 14,4 8

9 mio. kr. i budgetperioden -, herunder til implementering, lederuddannelse, kompetenceudvikling af medarbejdere m.v. på folkeskoleområdet i Sorø Kommune. Folkeskolereformen giver også anledning til, at der skal ses på de fremtidige takster på bl.a. klubområdet. Her vil vi undersøge mulighederne for modeller med differentierede takster. Af Folkeskolereformen fremgår det yderligere at digitalisering og globalisering skal være en naturlig del af undervisningen. Det er i den anledning væsentligt at påpege, at de nødvendige midler til 1:1 computing allerede er afsat i de kommende års budgetter. I Sorø Kommune skal 1:1 computing samtidig sikre, at undervisningen fremadrettet målrettes i forhold til det enkelte barn. Det kan gennemføres ved at ændre læringssynet fra et undervisningssyn til et udpræget læringssyn med fokus på den enkelte elevs udbytte af undervisningen. Igennem flere år har der været fokus på mindre eksklusion af elever i folkeskolen i Sorø Kommune. For at opnå 96% målsætningen er det en nødvendighed at give skolerne mulighed for, at skabe ikke ekskluderende miljøer med plads til alle elever i skolens distrikt, bl.a. ved at udlægge de økonomiske specialundervisningsressourcer og visitering dertil. Driftsmidlerne til det fælles elevråd forøges med kr. årligt, som primært skal anvendes til projektmidler og arrangementer på tværs af skoledistrikterne. Børnepasning Det faldende børnetal betyder, at der er færre børn at passe i de kommunale pasningstilbud. Det gælder både i dagplejen, i børnehaver og integrerede institutioner. Det betyder at der skal ske en tilpasning af udgifterne til pasning af børn i kommunen. Forskellige løsninger er blevet præsenteret for fagudvalget, som sendte spørgsmålet videre til budgetforhandlingerne. Med denne budgetaftale viderefører vi sidste års aftale, således at tilpasningen af pladser sker ved at lukke stuer, dog således at de ledige stuer kan anvendes til andre formål. Det forudsættes, at ledige stuer anvendes til legestuer for dagplejen i de områder, hvor kommunen betaler anden aktør for brug af deres lokaler. 9

10 Valget af denne løsning skal ses ud fra et ønske om, at skabe en fleksibel løsning med op og nedjusteringer alt efter behovet, og som samtidig understøtter kommunens bosætningsstrategiske initiativer. Konkret for Landsbybørnehuset i Slaglille-Bjernede aftales det, at der i 2014 afsættes kr., som skal være med til at finansiere det opståede driftsunderskud, afledt af et faldende børnetal i en meget lille institution. Konkret for Ruds Vedby aftales det, at væksten i antal små børn håndteres via dagplejen, som kan tilpasses i forhold til behovet. De lejede pavilloner fastholdes på institutionen så længe antallet af børnehavebørn kræver det. Sundhedsplejen Et faldende børnetal siden 2008 har betydet, at sundhedsplejen og PPR har haft mulighed for at udvikle og forøge den forebyggende indsats på området. Med denne budgetaftale fastholdes budgettet på det nuværende niveau idet det forudsættes, at der opstilles klare resultatkrav for den forebyggende indsats med tidlig indsats, tidlig opsporing og tværfagligt samarbejde. Udgifterne til sundhedsplejen og PPR skal fremadrettet tilpasses i forhold til børnetallets udvikling. Ældre og handicap h I årene efter kommunesammenlægningen skulle organisationerne på ældre- og handicapområdet finde ind i den nye storkommunes struktur, med de dertil hørende forventninger og krav til udvikling af organisatoriske, kulturelle og servicemæssige fællesnævnere, som fremadrettet skulle karakterisere disse områder. Det var selvsagt en stor opgave, og det at samle, formulere og implementere bl.a. et fælles serviceniveau, fra tidligere tre kommuners individuelle ditto, var en meget udfordrende størrelse, hvilket også kom til at præge de første års regnskaber på området. Hvor den forrige byrådsperiode således var præget af ovennævnte opgaver og udfordringer, blev der for 2010 og fremefter skabt grundlag for et mere udviklingsorienteret fokus, 10

11 hvor der dels er blevet arbejdet med at realisere de potentialer for effektivisering og optimering af organisationer og strukturer, som også lå som forventninger til kommunalreformen, samt med at videreudvikle samspil med borgere og samarbejdspartnere omkring løsning af offentlige velfærdsopgaver. Nedenfor har vi kort angivet nogle af de opgaver og projekter der har været håndteret, i indeværende Byrådsperiode, på henholdsvis ældreområdet, samt handicap- og psykiatriområdet. Det nære sundhedsvæsen Opfølgende hjemmebesøg efter sygehusindlæggelse ved praktiserende læger og hjemmesygeplejerske, efter anvisning fra sygehusindlæggelse. Akutteam og akutstuer etableres fra efteråret 2013 med henblik på at styrke indsatsen for borgere med akut opstået sygdom eller akut opblussen i kendt lidelse, hvor en fokuseret indsats i hjemmet eller på aktustue kan forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser og undgå genindlæggelser efter endt sygehusindlæggelse. Faldforebyggelse i hjemmeplejen er etableret i et samarbejde med sygepleje, træning og hjemmepleje samt plejecentre med det formål, at forebygge brud, sygehusindlæggelser og øgede omkostninger til pleje etc. Siden 2010 har der ikke været taget initiativer der reducere servicen over for borgeren, men derimod været arbejdet med at udvikle, effektivisere og optimere driftsorganisationen, samt med at udvikle og innovere den måde vi sammen med borgere og samarbejdsparter løser og levere offentlig velfærdsservice på. Til fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen er der i budgettet indarbejdet 1,560 mio. kr. årligt. Til etablering af 2 ekstra aflastningspladser og et dagcenter med hvilestue på Lynge Plejecenter afsættes kr. i 2014, samt kr. årligt fra 2015 og frem. Handicap og psykiatriområdet Organisatorisk tilpasning og driftsmæssig effektivisering samt optimering er gennemført på såvel handicap- som psykiatriområdet, bl.a. ved en sammenlægning af de organisatoriske enheder, således at de i dag fremstår som to organisationer. Boog Støttecenter Sorø, som varetager tilbud til mennesker med fysisk og psykisk 11

12 funktionsnedsættelse, samt Socialpsykiatrisk Center Sorø, der yder hjælp og støtte til mennesker med psykisk lidelse eller som er psykisk sårbare. Det fælles udgangspunkt på handicap og psykiatriområdet er, at der arbejdes efter en recoverybaseret tilgang, hvor der støttes op omkring den enkelte borgers mulighed for at (gen)etablere tilknytningen til arbejdsmarkedet, at bo i egen bolig og at borgere, som bor i et botilbud, i muligt omfang igen bliver i stand til at bo i egen bolig. Socialpsykiatrisk Center har etableret et brugerstyret hus Aktivitetshuset Sorø, beliggende på Allehusgrunden. Bo- og Støttecenter Sorø får nu også eget aktivitetshus i Søndergade. Formålet med eget aktivitetshus er, at skabe et netværksbaseret og kompetencegivende tilbud til centerets målgruppe. Med henblik på at sikre alle borgere der modtager et visiteret botilbud i Sorø kommune, nogle tidssvarende og velegnede boligforhold, har vi i en periode arbejdet på at tilvejebringe grundlag for at borgerne bosiddende på Alléhuset, kan flytte på Sneppevej i Stenlille. Flytningen fra Allehuset forventes afsluttet i løbet af første halvår Ligesom på ældreområdet har der på dette område, gennem denne byrådsperiode, været realiseret en række økonomiske besparelser samtidig med at budgetterne er blevet holdt. Dette er sket ved en kombination af effektiviseringer, servicetilpasninger og omlægninger, men også ved at sikre et skarpt og vedholdende fokus på dels sammenhængen mellem behov og iværksat indsats, samt på hvem der kan levere den bevilgede hjælp og indsats til en konkurrencedygtig pris. Sundhedsområdet Efterspørgslen på genoptræningsaktiviteter er stigende. For at kunne fastholde det nuværende serviceniveau på området afsættes yderligere kr. årligt til ansættelse af yderligere personaleressourcer i Sorø Sundhedscenter. Klima,, miljø og energi De seneste år har arbejdet med at leve op til Borgmesterpagt samt Klimakommuneaftale udmøntet sig i projektet vedr. Energiby Ruds Vedby, messer og kampagner forskellige 12

13 steder rundt om i kommunen i samarbejde med det lokale erhvervsliv, samt oplysningskampagner overfor borgerne. På baggrund af oplysninger fra det lokale erhvervsliv har dette medvirket til nye arbejdspladser på energi- og klimaområdet. Den udvikling vil vi fortsat gerne understøtte. Fokus skal fremover være på at gå i dialog med virksomhederne med henblik på at få dem til at samarbejde om anvendelsen af deres ressourcer. Den enes virksomheds spildprodukt kan blive den anden virksomheds råvare. En tankegang der har fundet vid udbredelse især i Kalundborg i det såkaldte symbiosesamarbejde. Kommunen skal understøtte virksomhederne med viden og dialog om udnyttelsen af deres ressourcer set i sammenhæng med andre virksomheder. Til eksempel viser beregninger, at overskudsvarmen fra alene en større virksomhed i Sorø er så stor, at den kan dække hele Sorø bys behov for opvarmning/varmt vand i det eksisterende fjernvarmenet i sommerperioden. Det skal undersøges, hvordan der kan etableres samarbejder virksomhederne imellem, så de gennem nedsættelse af omkostninger til energiforbrug og smartere udnyttelse af eksisterende råvareforbrug kan blive endnu mere konkurrencedygtige og derved forhåbentlig skabe yderligere arbejdspladser. Kan det lykkes i andre kommuners virksomheder, kan det helt sikkert også lykkes hos Sorø Kommunes virksomheder. I forhold til boligdelen vil vi via oplysningskampagner arbejde for, at boligejere får gennemført energitjek af deres boliger, med henblik på at foretage evt. energiinvesteringer og dermed opnå besparelser på varmeregningen, som i sidste ende bidrager positivt til CO2- regnskabet. Der afsættes kr. i 2014 til gennemførelse af oplysningskampagner. Med henblik på at fortsætte arbejdet med klimahandlingsplanen og de deraf afledte initiativer afsættes kr. årligt. I starten af 2014 vil naturkvalitetsplanen være færdig. Dermed vil vi have et godt kendskab til naturkvaliteterne i kommunen og mulighederne for at fremme og prioritere indsatser. I 2014 er allerede afsat kr. til formålet, og med denne budgetaftale videreføres bevillingen, således at der afsættes kr. årligt fra og med 2015 til naturprojekter med 13

14 det formål at fremme værdifulde naturområder. Sorø Kommune har rammerne for at skabe sundheds- og læringsrum i naturen. Dette perspektiv skal inddrages i etableringen af naturprojekter. Bygningsvedligeholdelse De kommunale ejendomme har et betydeligt vedligeholdelsesefterslæb jfr. bygningsvedligeholdelsesprogrammet. Med denne budgetaftale fortsætter vi i det spor der blev lagt i 2013, hvor vedligeholdelsesbudgetterne blev forøget med 1,0 mio. kr. i 2013, 2,0 mio. kr. i 2014 og 3,0 mio. kr. i 2015 og frem. Budgetterne forøges i denne budgetaftale med yderligere 2,0 mio. kr. i 2014 og fra 2015 med 2,5 mio. kr. årligt., således at der i forhold til budget 2013 er indarbejdet yderligere 20,5 mio. kr. til bygningsvedligeholdelse i perioden Som opfølgning på de øgede bygningsvedligeholdelsesbudgetter skal Teknik- og Miljøudvalget inden udgangen af juni måned 2014 præsenteres for en langsigtet vedligeholdelsesplan for bygningsvedligeholdelse. Kultur og fritid Behovet for yderligere halkapacitet i Dianalund skal nærmere afdækkes, forinden vi tager stilling til en evt. udvidelse af halkapaciteten i Dianalund. En behovsanalyse skal forelægges fagudvalget i april måned i forbindelse med behandlingen af budgetønskerne til budget Viser det sig i forbindelse med licitationen af omklædningsfaciliteterne ved Frederiksberg Hallen, at anlægsbudgettet kan rumme yderligere initiativer på fritidsområdet, vil vi prioritere en del af disse til forbedring af omklædningsfaciliteterne på Munke Bjergby Skole, samt til ny topbelægning på BMX-banen. Sorø Kunstmuseums driftsbevilling forøges med kr. til 2,0 mio. kr. årligt. Cafe Ludvig tildeles et årligt tilskud på kr., Ruds Vedby Gardens tilskud forøges med kr. årligt, og Vesth-huset tildeles et tilskud på kr. årligt. Til Borgerhuset i Dianalund afsættes kr. årligt i driftstilskud. 14

15 Til Sorø Biblioteks deltagelse i den nationale service Danskernes Digitale Bibliotek afsættes kr. årligt. Kultur- og Fritidsudvalget skal inden udgangen af juni måned 2014 udarbejde en kunstpolitik til brug i forbindelse med kommunale byggerier, samt forslag til finansiering heraf. Overførselsindkomstområdet De nationale beskæftigelsespolitiske mål for beskæftigelsesindsatsen i 2014 omhandler følgende: Flere unge skal have en uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Disse mål vil vi arbejde intensivt med i Sorø Kommune, med henblik på at udvikle og forøge arbejdskraftudbuddet blandt kommunens borgere. Vi har derfor vedtaget en række tiltag, som skal understøtte denne udvikling, som samlet set tager sit afsæt i følgende: Virksomhederne skal opleve Jobcenteret som en relevant samarbejdspartner til rekruttering af arbejdskraft. Intentionen er, at flere ledige og de der er på kanten af arbejdsmarkedet opnår tilknytning til arbejdsmarkedet enten ved at komme i job eller virksomhedsaktivering. Ledige skal opleve, at Jobcenteret sætter hurtigt ind med en erhvervsrettet indsats primært rettet mod job, men eventuelt også mod uddannelse på ordinære vilkår. Også på sygedagpengeområdet sættes ind med en særlig indsats, som har til formål at få sygemeldte borgere tilbage på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt. En indsats som indebærer, at den enkelte sygemeldte borger vil blive mødt med kravet om, at deltage i aktive tilbud under hele sygdomsforløbet for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Krav som tilpasses den enkeltes helbredsmæssige muligheder og skånebehov. 15

16 Med afsæt i de vedtagne strategier, mål og indsatser er der med denne budgetaftale forudsat et fald i udgifterne i perioden 2015 og frem. Ungeindsatsen i øvrigt Vi vil undersøge mulighederne for at etablere et gratis tilbud om psykologisk hjælp til vores unge medborgere, som har behov. Initiativet skal ses som et tilbud til eksempelvis unge, som har svært ved at finde retning i livet, eksempelvis der hvor de er ved at droppe ud af en uddannelse, eller der hvor de oplever stor ensomhed. Undersøgelsen skal være klar i forbindelse med næste års budgetlægning, og skal indeholde erfaringer fra andre kommuner. Anlæg Nedrivningen af den eksisterende og opførelsen af en ny Frederiksberg Skole fortsætter i det spor, som allerede er lagt jfr. budgetaftalen for I alt en samlet investering på ca. 117,5 mio. kr. Med nedrivningen af gymnastiksalen på Frederiksberg Skole opstår et behov for yderligere omklædningsfaciliteter i tilknytning til Frederiksberg Hallen. Der afsættes i den forbindelse 3,12 mio. kr. til formålet i Til drift afsættes kr. fra 2015 og frem. Forberedelserne til ombygningen af hjerneskadecenteret Lundebo i Dianalund fortsætter og byggeriet forventes udbudt i 2014 med forventet byggestart primo I alt en samlet investering på ca. 107,9 mio. kr. Etableringen af den centrale tandklinik indgår aktuelt i arbejdet med at få etableret et sundhedshus i Sorø by, hvor også private sundhedsaktører og andre kommunale sundhedsopgaver placeres. Der er afsat 11,6 mio. kr. til formålet. Effektiviseringen af Vej og Park fortsætter i de spor, som allerede er lagt i forbindelse med samorganiseringen af Vej og Park og Teknisk Service, samt indgåelsen af funktionskontrakten vedr. vejvedligeholdelse. Der afsættes nu 12,0 mio. kr. i anlægsudgifter til sammenlægning af de 3 vejgårde i nord. Vejgården på Holbergsvej i Dianalund ombygges og renoveres, og der opføres ny saltlade med saltblandeanlæg. Denne anlægsinvestering 16

17 medfører en samlet driftsbesparelse på kr. årligt. De to øvrige nordlige vejgårde sælges. Til forbedring af tilgængeligheden i kommunens ejendomme afsættes yderligere 1,5 mio. kr. udover den 1,0 mio. kr. som blev afsat i Beløbet skal anvendes til opfyldelse af kravene i forbindelse med gennemførelse af de lovgivningsmæssige krav, som opstår i forbindelse med ESCO-projektet, men herudover skal der også etableres en lift til kælderen i borgerhuset i Dianalund. Endvidere afsættes kr. til udarbejdelse af en tilgængelighedsplan med det mål, at få afdækket behovet for yderligere tilgængelighedsprojekter i byrummet. Beløbet afsættes til rådgivning i forbindelse med tilblivelsesprocessen, hvor det forventes, at både Handicapråd og borgere i almindelighed vil medvirke. Separatkloakeringen fortsætter i kommunen. Det afstedkommer også et behov for at etablere tilslutninger til kommunale ejendomme i Dianalund, Sorø og Munke-Bjergby. Til formålet er der frem til 2016 afsat i alt 4,2 mio. kr. Der er brug for at styrke trafiksikkerheden for de større børn og de voksne bløde trafikanter, når de skal krydse Kalundborgvej ved Pedersborg Huse og Rustkammervej. Til trafiksikring af de 2 krydsninger afsættes kr. I forbindelse med næste års budgetlægning skal der foreligge en beskrivelse af, hvorledes der kan etableres støjvolde i tilknytning til motorvejen, herunder både de planlægnings- og finansieringsmæssige konsekvenser. Der tages afsæt i tidligere undersøgelser og erfaringer fra andre kommuner. Til udskiftning af selvbetjeningsautomat m.v. ved Sorø Bibliotek er afsat kr. De økonomiske konsekvenser af budgetaftalen I denne byrådsperiode i Sorø Kommune er det, via stram økonomisk styring, væsentlige strukturelle og driftsmæssige tilpasninger på store serviceområder og et særligt fokus på øget effektivisering, lykkedes at fastholde et tilfredsstillende serviceniveau, samtidig med at vi har skabt råderum til flere nye initiativer, ligesom vi har styrket likviditeten. 17

18 Denne budgetaftale følger op på de foregående års tiltag, ligesom vi har taget fat på de aktuelle udfordringer, som fylder når der skal skabes balance i budgettet. Her har fokus særligt været på det faldende indbyggertal, der har en direkte forbindelse til de faldende indtægter, samt stigningen på overførselsindkomstområdet, som har en direkte forbindelse til de øgede udgifter. Fokus vil fortsat være på en stram økonomisk styring og dermed krav om budgetoverholdelse, hvor evt. budgetoverskridelser ikke dækkes ind via kassebeholdningen, men kræver konkrete tilpasninger i serviceniveauet. Skatter Skatteudskrivningen er med denne aftale holdt uændret. Det betyder bl.a.: At personskatten tager udgangspunkt i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag på 4,421 mia. kr. og med en uændret udskrivningsprocent på 26,4 pct. At grundskylden tager udgangspunkt i et fremskrevet udskrivningsgrundlag på 3,980 mia. kr. og med en uændret udskrivningspromille på 25,74 promille. At der fortsat udskrives dækningsafgifter af offentlige ejendomme og erhvervsejendomme og med uændrede udskrivningspromiller. Selskabsskatterne fremskrives jfr. KL s og Finansministeriets forventninger til de kommende års resultater. Låneoptagelse De meddelte dispensationer til låneoptagelse i 2014 er indarbejdet i budgettet. Det gælder: Fra kvalitetsfondspuljen er meddelt lånedispensation på 4,3 mio. kr. til omklædningsfaciliteterne i Frederiksberg Hallen, samt evt. kvalitetsfondsprojekter afledt af helhedsplanerne eller bygningsvedligeholdelsesopgaverne. 18

19 Fra den ekstraordinære lånepulje til likviditetsstyrkelse er meddelt lånedispensation på 7,5 mio. kr. Fra lånepuljen til investeringer med dokumenteret effektiviseringspotentiale er meddelt lånedispensation på 5,3 mio. kr. Renter og afdrag er indarbejdet med udgangspunkt i forventet tidspunkt for låneoptagelse. I budgetperioden nedbringes gælden med ca. 110,0 mio. kr. Likviditet I budget foretages et likviditetstræk på samlet 13,0 mio. kr. inkl. finansieringen af Frederiksberg Skole. Den gennemsnitlige kassebeholdning vil ved udgangen af 2016 udgøre ca. 76,5 mio. kr., hvilket betyder at kodeks for det gode budgetarbejde på det punkt er overholdt. Strukturel balance Budgetaftalens strukturelle balance viser et overskud på 71,7 mio. kr. i 2014, og der er samlet for hele budgetperioden et overskud på 247,4 mio. kr. - før afdrag på lån. Serviceramme Servicerammen for 2014 overholdes med et budgetteret forbrug på ca. 1,177 mia. kr. i forhold til den tilladte ramme på 1,182 mia. kr. Anlægsramme Anlægsrammen for 2014 udgør 31,0 mio. kr. og der er samlet for hele budgetperioden afsat ca. 89,2 mio. kr. til anlæg ekskl. Frederiksberg Skole. 19

20 Bilag Regnearksopgørelse inkl. virkningen af fremsatte ændringsforslag budget inkl. den økonomiske oversigt. Sorø, den 24. september 2013 Socialistisk Folkeparti Socialdemokratiet 20