Yderområder. Del 1: Anbefalinger. - på vej mod ny indsats. Aabenraa. Tønder. Svendborg. Sønderborg. Langeland. Ærø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Yderområder. Del 1: Anbefalinger. - på vej mod ny indsats. Aabenraa. Tønder. Svendborg. Sønderborg. Langeland. Ærø"

Transkript

1 Del 1: Anbefalinger SYDDANSKE Yderområder - på vej mod ny indsats { VIDEN / TILSTAND / RESSOURCER / ERFARING / BEST PRACTICE } Tønder Aabenraa Sønderborg Svendborg Langeland Ærø viden og erfaringer til styrkelse af indsatsen

2 Indhold Seks anbefalinger til ny regional indsats / side 3 Yderområderne / side 4 Områdernes tilstand og ressourcer / side 5 Ressourcer til virksomhedsudvikling / side 7 Regional Udvikling / Strategi & Analyse August 2013 Erfaringer med værktøjer og erhvervsprojekter / side 9 Best practice / side 12 Foto: Hyldager Fotografi Norwell Aps Konnerup & Co Aps Region Syddanmark

3 {seks anbefalinger til ny regional indsats} Side 3} Seks anbefalinger til ny regional indsats 1. Top-down og Bottom Up. Byg på lokale styrker og kobl dem til regionale Både det sydfynske og det sønderjyske yderområde har potentialer for vækst inden for de regionale satsninger, men de to områders udviklingsveje vil være meget forskellige. De to områder skal indgå i større strategier, f.eks. en samlet sydfynsk indsats rettet mod sejler- og naturturisme og en sønderjysk med en samlet indsats omkring energieffektivisering. områdernes tilstand og ressourcer side 6 2. En 360 graders vækstindsats De syddanske områder er forskellige: virksomhederne, borgerne, naturen og kulturen. Er der særlige potentialer, så udgør de det vigtigste afsæt for vækst i forhold til struktur- og ressourcestærke områder, der har en selvbærende vækst og attraktivitet. 3. Udnyt naboskabet til Tyskland De syddanske områder kan alle udnytte naboskabet til Tyskland i højere grad. Der skal laves en særlig indsats, hvor der findes styrkepositioner og etableres samarbejder henover grænsen. Dette kan ske igennem en fokuseret indsats i regi af Interreg. 4. Projekter bør styrke hinanden Et yderområde har relativt få økonomiske og menneskelige ressourcer og kan kun entrere i få udviklingsprojekter ad gangen. Effekterne øges, når projekterne koordineres - også med projekter der omfatter en større geografi. 5. Kvalitetskrav må ikke ligge lavere men størrelseskrav kan Et rent yderområdeprojekt vil sjældent kunne score en høj regional væksteffekt, men en mindre, sikker effekt vil ofte kunne præsteres. Et ønske om at styrke yderområderne bør ikke føre til iværksættelse af projekter med lavere kvalitet. anbefalinger Ressourcer til side 8 Erfaring MED VÆRKTØJER OG virksomheds- udvikling erhvervsprojekter side Hjælp en specifik udviklingsstrategi og gode projekter på vej I de hidtige yderområder har der manglet gode lokale projekter og kvalificeret efterspørgsel på de særlige regionale yderområdemidler. Både virksomheder og kommuner ser potentialer inden for Vækstforums forretningsområder men peger på behovet for, at anvende ressourcer til at opsøge og inddrage. Behovet for support bør også belyses i de nye yderområdekommuner Sønderborg og Aabenraa. BEst Practice i yderområder side 12

4 Side 4 {syddanske YDEROMRÅDER} yderområderne En ny indsats for vækst og udvikling i yderområderne Ligesom resten af Danmark er yderområderne udfordret af den nye globale arbejdsdeling, der betyder nye lokaliserings- og transportmønstre for virksomheder og borgere. Arbejdspladser, bosætning, uddannelser samt servicetilbud koncentreres og specialiseres, og trækker mod de større byer. Alle byer og områder udfordres til at finde nicher, hvor netop de har særlige muligheder som måske kan føre til fremtidig vækst. Denne udvikling rammer selvsagt i særlig grad yderområderne. Derfor er der også grund til at nytænke yderområdepolitikken. Dette papir er et skridt på vejen hen imod en ny regional politik for de syddanske yderområder. Det opridser udviklingen, erfaringerne i Syddanmark, konklusioner fra best practise i Danmark og til dels i udlandet. Afslutningsvis opridses vejen frem for en syddansk yderområdepolitik, der forventes udarbejdet i efteråret 2013, bl.a. i sammenhæng med EU s nye strukturfondsprogrammer Region Syddanmark modtager regionaludviklingsstøtte fra EU gennem Regional- og Socialfonden. I forbindelse med udarbejdelse af nye programmer for perioden er der udpeget nye yderområder i Danmark. Dette er sket ved at kombinere et erhvervsindkomstkriterium med et afstandskriterium. Yderområder i det nye program er de kommuner, der i gennemsnit i de seneste tre år har haft en erhvervsindkomst på under 90 pct. af landsgennemsnittet og samtidig ligger mere end en halv times kørsel fra en større by. En større by er i denne definition en by med mere end indbyggere. For Region Syddanmark medfører denne udpegning, at seks kommuner, henholdsvis Tønder, Aabenraa, Sønderborg, Svendborg, Langeland og Ærø, vil få yderområdestatus. de SYDDANSKE YDEROMRÅDER Varde Billund Vejle Fredericia Fanø Esbjerg Vejen Kolding Middelfart Nordfyn Odense Kerteminde Assens Haderslev Faaborg- Midtfyn Nyborg Svendborg Tønder Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Kort over Syddanmark og de syddanske yderområder Kilde: Region Syddanmark

5 {områdernes tilstand og ressourcer} Side 5} områdernes tilstand og ressourcer Nøgletal for yderområderne er samlet i et særskilt bilagshæfte. Hovedtræk for yderområderne er: Negativ befolkningsudvikling, færre unge og flere ældre Adgangen til arbejdspladser er lav. Andelen af beskæftigede årige er ligeledes lav i de fynske kommuner Lavt uddannelsesniveau og hjerneflugt. Svendborg ligger dog bedre Erhvervsstrukturen er konkurrenceudsat og sårbar, men der er erhverv med vækstmuligheder Svendborg DEL 2: ANALYSE SYDDANSKE Yderområder - de sydfynske og sønderjyske kommuner Alle kommuner har mange beskæftigede inden for fødevarer, Sønderborg er specialiseret inden for energi/miljø, Aabenraa inden for transport og Tønder inden for møbler/beklædning Tønder Langeland Sønderborg Ærø Aabenraa Erhvervsspecialiseringen er forskellig i de fynske og de sønderjyske yderområder. Fokus: Yderområder Pendlingen mellem de sønderjyske kommuner er stor, og Svendborg er af stor betydning som arbejdssted for Langeland og Ærø Yderområdet negativ BEFOLKNINGSudvikling, FÆRRE UNGE OG FLERE ÆLDRE Index, 2012 = 100 Figuren viser befolkningsfremskrivningen Kurverne illusterer den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i kommunerne, i Syddanmark og i hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Lang Sven Ærø Sønd Tønd Aabe Sydd Indeks: 2 Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Aabenraa Syddanmark Langeland ANDELEN AF ÅRIGE I BESKÆFTIGELSE ER LAV PÅ FYN OG PÅ GENNEMSNITTET I SØNDERJYLLAND Figuren viser udvikling i andel af de årige, der er i beskæftigelse i kommunerne og i Syddanmark. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Andel af befolkningen år (%) Andel af befolkningen år (pct.) Y04_Befolkningsfremskrivning xlsx Lange Svend Ærø Sønde Tønde Aaben

6 Side 6 {syddanske YDEROMRÅDER} ERHVERVSSPECIALISERING 2011 Lidt specialiseret Specialiseret Meget specialiseret Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i kommunen på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at kommunens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end kommunens samlede andel af landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst tre gange så stor. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik, bearbejdet af e-statistik.dk Langeland Svendborg Ærø Sønderborg Tønder Turisme Fødevarer.. Bygge/bolig Energi/miljø.. Medico/sundhed.... Fødevarer.... Beklædning.... Turisme.... Transport.... Øvrige.... Møbler Fødevarer.. Transport Turisme.. Fødevarer.. Energi/miljø Turisme.... Bygge/bolig.... Turisme Fødevarer.. Energi/miljø Beklædning.. Aabenraa Fødevarer Transport.. FÆRRE HØJTUDDANNEDE OG uddannelsesdræn Andelen med MVU og LVU er lavere end i Syddanmark som helhed undtagen i Svendborg. Andelen med erhvervskompetencegivende uddannelse er højere end i Syddanmark som helhed undtagen i Svendborg Uden erhverskompetencegivende uddannelse Erhvervsfaglig + KVU MVU+LVU Andelen af indbyggere med MVU eller LVU hos fraflyttere er højre end hos tilflyttere, hjemvendte og dem der fortsat bor i kommunen. Det gælder dog ikke Svendborg. Områderne er dermed præget af et uddannelsesdræn Tabellen viser indbyggere i alderen år fordelt på højest fuldførte uddannelse (i pct.). Uddannelserne er hhv. uden erhvervskompetencegivende uddannelse (grundskole og gymnasial uddannelse), erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik Langeland 34,9% 50,3% 14,8% Svendborg 26,3% 46,7% 27,0% Ærø 26,1% 52,1% 21,8% Sønderborg 29,7% 52,8% 17,4% Tønder 32,2% 52,5% 15,3% Aabenraa 29,9% 52,0% 18,1% Syddanmark 29,3% 47,8% 22,9%

7 {ressourcer til virksomhedsudvikling} Side 7} RESSOURCER TIL VIRKSOMHEDSUDVIKLING To analyser af de fem udpegede yderområdekommuner giver et billede af yderområdernes grundlag for erhvervsudviklingsindsats. De deltagende kommuner er yderområdekommuner i EU-strukturfonde pr , hvilke er henholdsvis Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. 1. KONLUSIONER FRA SCREENING AF RESSOURCER I YDEROMRÅDERNE Is fra Skarø, Svendborg Kommune Nedenstående konklusioner bygger på de tidligere yderkommuner : Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. De to nye kommuner, Sønderborg og Aabenraa, indgår derfor ikke. Der er lokale styrkepositioner i alle yderområder inden for et eller flere af Vækstforums forretningsområder Der er færrest styrkepositioner på øerne Ærø og Langeland. Ærø og Langeland er desuden præget af helt små virksomheder, også inden for de forretningsområder, hvor der er lokale styrkepositioner Der er generelt få videregående uddannelser i yderområderne Der er store forskelle i omfanget af de regionale satsningers inddragelse af yderområderne Yderområderne har begrænsede ressourcer til at indgå i Vækstforums satsninger 1 En interviewet forsker vurderer, at det kan være vanskeligt for yderområder at deltage i megasatsninger og strategiske forretningsområder pga. mangel på human kapital, men at der også er mangel på gode lokale projekter Alle daværende fem kommuner i yderområderne vurderer, at der er mulige samarbejdsflader til mindst to af de store regionale satsninger Alle kommunerne ønsker, at de regionale satsninger afsætter øremærkede organisatoriske ressourcer til at sikre inddragelse og ejerskab til projekterne i yderområderne Alle kommuner efterlyser bedre muligheder for 1 Sundheds- og velfærdsinnovation, bæredygtig energi og oplevelseserhverv

8 Side 8 {syddanske YDEROMRÅDER} projekter, der bygger på lokale styrkepositioner Virksomhedsrepræsentanterne ser alle flere potentialer i yderområderne inden for forretningsområderne Flere virksomhedsrepræsentanter vurderer, at der er behov for at afsætte særlige ressourcer i de regionale satsninger til at være opsøgende overfor virksomhederne i yderområderne Kilde: Screening af ressourcer i yderområderne, analyse fra Vækstforumsekretariatet, november KONLUSIONER FRA FINANSIERINGSVILKÅR FOR virksomheder I REGION syddanmark - MED SÆRLIG fokus PÅ YDERKOMMUNER Nedenstående konklusioner bygger på de tidligere yderkommuner : Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg-Midtfyn. De to nye kommuner, Sønderborg og Aabenraa, indgår derfor ikke. Virksomhederne i regionens yderkommuner og ø- kommuner er mindre og betaler en højere pris for finansiering Virksomhederne i Region Syddanmark, og specielt virksomhederne i regionens yderkommuner og ø-kommuner er målt på det økonomiske resultat i gennemsnit mindre end landets øvrige virksomheder Målt på beskæftigelse pr. virksomhed er regionens virksomheder på størrelse med landsgennemsnittet, hvorimod virksomhederne i yder- og ø-kommunerne er mindre Virksomheder i Region Syddanmark har en lidt lavere gældsandel end landets øvrige virksomheder, men inden for regionen er der ikke de store forskelle i gældsandel. Dette kan tages som udtryk for, at virksomhederne har lige så let adgang til kapital som regionens øvrige virksomheder Syddanmark Til gengæld må virksomhederne i regionen, og i særlig grad virksomhederne i yder- og ø-kommunerne, betale en markant højere pris for at få kapital stillet til rådighed At virksomhederne i yder- og ø-kommunerne må betale en højere pris for deres finansiering, kan ikke umiddelbart forklares med en lavere rentabilitet eller højere gældsandel Men virksomhederne i yderområderne er mindre end regionens øvrige virksomheder, og mindre virksomheder må generelt set ofte betale højere renter end større virksomheder En analyse af finansieringsomkostningerne i Syddanmark viser, at især de største virksomheder (> 50 heltidsansatte) har markant lavere finansieringsomkostninger end de øvrige virksomheder i regionen Kilde: Finansieringsvilkår for virksomheder i Region Syddanmark med særligt fokus på yderkommuner, analyse udført af Center for Regional og Turismeforskning, CRT, oktober 2009

9 {erfaringer med værktøjer og erhvervsprojekter} Side 9} ERFARING med værktøjer OG ERHVERVSPROJEKTER Under erhvervsudviklingsstrategien for Syddanmark er der siden 2007 iværksat en række tiltag for at understøtte væksten i regionens yderområder. I det følgende præsenteres en række erfaringer fra den hidtidige indsats. Det bemærkes at erfaringerne bygger på yderområdekommuner , dvs. Tønder, Svendborg, Langeland, Ærø og Faaborg- Midtfyn. I perioden har der overordnet været 6 hovedtyper af aktiviteter for at skabe vækst i yderområderne. 1. UNDERSTØTTELSE AF projektudvikling Der er gjort en særlig indsats for projektudviklingen i yderområderne gennem etablering af et yderområdenetværk og Vækstforums pulje til projektudvikling i yderområderne, hvor der er bevilget 15,5 mio. kr. til projektudvikling i Nogle projektudviklingsaktiviteter har bidraget til større satsninger i yderområderne, og har faciliteret flere nye samarbejder (f.eks. Fremtidsfabrikken Sydfyn og InnoVirk). I nogle tilfælde har der ikke været basis for at fortsætte med aktiviteten (f.eks. crowdfunding på Langeland). Desuden har der ikke været efterspørgsel efter alle projektudviklingsmidlerne. I alt har der været et tilbageløb på 5,4 mio. kr. Gråsten, Sønderborg Kommune

10 Side 10 {syddanske YDEROMRÅDER} 2. PULJE TIL kompetenceudvikling I afsatte Vækstforum en pulje til kompetenceudvikling i yderområderne. I alt blev der bevilget 35 mio. kr. fra socialfonden og 5,8 mio. kr. regionale erhvervsudviklingsmidler til tre projekter i denne pulje. Det drejer sig om projekterne Fremtidsfabrikken Sydfyn, Inno- Virk og Kompetenceudvikling og Innovation i yderområder. Der opleves stor opbakning og engagement fra virksomhederne til disse projekter. Særligt to af projekterne Fremtidsfabrikken Sydfyn og InnoVirk har fået en god ekstern evaluering. Kompetenceudviklingsprojekterne er generelt velfungerende projekter med god virksomhedsinddragelse og god effektskabelse i forhold til erhvervsudvikling. 3. SYDDANSK LÅNEFOND TIL innovative IVÆRKSÆTTERE I 2011 afsatte Vækstforum 20 mio. kr. til en lånefond til yderområderne, som indgår som en del af Welfare Tech Invest. På trods af en opsøgende indsats opleves der ikke stor efterspørgsel efter lån fra lånefonden blandt innovative iværksættere i yderområderne, og der er derfor kun sket begrænsede udlån. Flere af de iværksættere der har været interesseret, har desuden ikke levet op til de nødvendige krav, f.eks. kravet om privat medfinansiering. Konnerup & Co Aps, Faaborg Kommune

11 {YDEROMRÅDERne} Side 11} 4. ANLÆgsproJEKTER PÅ ØERNE Vækstforum har i alt afsat 20,4 mio. kr. til seks anlægsprojekter på øerne Spa- og Wellnesscenter på Hotel Ærø Strand, Stabilisering af GOPO i hybenprodukter, Holmegård kursus- og træningscenter, Øhavets Restaureringscenter, DanCof og DoxShelter. Anlægsprojekterne har haft svært ved at blive gennemført som planlagt. To projekter er lukket, inden de gik i gang. To projekter har fået reduceret deres bevillinger betydeligt, og et projekt er meget forsinket i opstarten. Med hensyn til effekter har f.eks. COWI i 2013 evalueret anlægsprojektet Dox Shelter, og vurderer det ikke sandsynligt, at projektet fuldt ud opnår de angivne effekter. Overordnet vurderes, at anlægsprojekterne har haft begrænset effekt på erhvervsudviklingsstrategiens målsætninger. Løgumkloster, Aabenraa Kommune 5. OPSØGENDE INDSATS I regionale SATSNINGER En række af Vækstforums andre projekter, herunder flere af de prioriterede erhvervsklynger og destinationsprojekterne, gør en særlig opsøgende indsats for at inddrage virksomheder og aktører fra yderområderne. Det vurderes, at der er stort potentiale i at koble virksomhederne i yderområderne sammen med de regionale erhvervsklynger. Det har dog været svært for mange projekter at finde relevante virksomheder i yderområderne. Erfaringer viser, at det kræver betydeligt flere ressourcer at rekruttere virksomheder i yderområder til klyngeprojekterne. 6. SÆRLIG INDSATS FOR kompetenceudvikling Vækstforum besluttede i december 2012 at igangsætte en særlig indsats for kompetenceudvikling. Alle projekterne i denne indsats skal have fokus på inddragelse af virksomheder i yderområderne. Der er blandt andet igangsat projektet Ideakademiet Tønder, som tilbyder en ny, innovativ iværksætteruddannelse. Det er endnu for tidligt at vurdere effekt og resultater af disse projekter. Samlet vurderes det, at det er satsningen på kompetenceudvikling, der har haft størst gennem-slagskraft i yderområderne. Der er forventningen, at opkvalificering af iværksættere og eksisterende virksomheder på sigt vil bidrage til, at flere virksomheder i yderområderne kan indgå i Vækstforums prioriterede erhvervsklynger.

12 Side 12 {syddanske YDEROMRÅDER} BEST PRactICE I YDEROMRÅDER I de senere år har flere ministerier, Realdania og Reglab gennemført best practise studier af yderområders udvikling 2. Alle rapporter rummer et spænd af cases fra forskellige steder i ind- og udland og med afsæt i mange forskellige idéer og potentialer. Helt overordnet kan der drages den generelle konklusion, at de meget forskellige og gode eksempler kan inspirere, men ikke overføres i ret høj grad. Derimod kan der uddrages en generel lære på tværs af eksemplerne om, hvad der skal til for at opnå succes i yderområderne, der er præget af en negativ udvikling i befolkning og arbejdspladser. 1. KONKLUSIONER FRA MULIGHEDERNES LAND - NYE VEJE TIL VÆKST I yderområder Siden 2007 har der via et i samarbejde mellem Realdania, Thisted kommune, Lolland kommune og Bornholms regionskommune været fokus på at finde nye veje til udvikling af Danmarks yderområder. Det primære formål har ikke været at skabe økonomisk vækst, men at fastholde og forbedre de kvaliteter der er i yderområderne. Dette afspejler den nye tilgang til udvikling af landdistrikter, som OECD beskrev i 2006 The New Rural Paradigm Policies and Governance. Det handler her om at få et områdes sociale og kulturelle kapital til at arbejde sammen med økonomisk kapital. Dette på en måde hvor en kombination af bottom-up og top-down skaber ejerskab, og får placeret projekter og initiativer i en langsigtet strategisk tænkning. Der er gennemført 16 nyskabende projekter, der hver især viser nye veje til at forbinde, gentænke og styrke områdernes kvaliteter. Projekterne er ikke erhvervsprojekter, men projekter der kan skabe fundamentet for, at private initiativer kan udnytte områdets potentialer. Den centrale erfaring er først og fremmest, at det er muligt at skabe positiv udvikling med udgangspunkt i de stedbundne potentialer. Den største effekt er der, hvor det lykkes at gennemføre flere forskellige initiativer, som supplerer hinanden, og som hænger nøje sammen med kommunens øvrige strategier for udvikling. I Realdania Agenda Y (2012) peges på 4 stedbundne potentialer for yderområderne: Kysterne, Naturen, Bygningsarven og Det lokale engagement. Kilde: Mulighedernes land - nye veje til udvikling i yderomeråder, Realdania, 2012 Syddanmark 2 F.eks. Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008): Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, Indenrigs- og Socialministeriet (2009): Sammen står vi stærkere Erfaringer fra pertnerskaber i landdistrikter, REG LAB (2010): Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling, Realdania (2012): Agenda Y, Realdania (2012): Mulighedernes Land Nye Veje til Udvikling i Yderområder, Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012): Projekter og Lokal udvikling i yderområder

13 {best practice} Side 13} 2. KONKLUSIONER FRA LOKALE VÆKSTSTRATEGIER OG Byfornyelse I udkantsområder Formålet er at udvikle værktøjer for mindre stagnerende bysamfund i udkantsområder. Gennem en proces på Fanø og Sydfalster er det søgt at integrere planer og projekter for byfornyelse af bycenterområder med lokal erhvervsudvikling. For hvert af de to områder er der udviklet en række projekter, som ses i sammenhæng med en lokal vækststrategi. Rapporten indeholder en række anbefalinger til erhvervsudvikling, bl.a.: Tænk områdefornyelse og lokale ønsker samt muligheder for bosætning ind i erhvervsudvikling i yderområder Anvend tværsektoriel tilgang og åbn op for, at alle lokale aktører kan spille en central rolle i aktivering af lokale ressourcer for oplevelsesøkonomi Tænk lokale klynger og nye erhvervsaktører på tværs af brancher Fokuser på diversitet og skab dynamiske fora og Norwell Aps, Faaborg Kommune kulturelle miljøer, der henvender sig bredt for at øge entrepreneurskab, bosætning og tiltrække turister med højt døgnforbrug Styrk etableringen af netværk mellem mikrovirksomheder for at øge videnspredning, innovation og entrepreneurskab Styrk udviklingen af lokale læringsmiljøer også inden for kultur, servicering og kundepleje Støt processen, dvs. kortlæg lokale ressourcer og aktører, aktivér lokale aktører og handel via partnerskabsprojekter i en fælles vækststrategi i samarbejde med kommuner Kilde: Lokale vækststrategier og byfornyelse i udkantsområder, Velfærdsministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen, 2008

14 Side 14 {syddanske YDEROMRÅDER} 3. KONKLUSIONER FRA PROJEKTER OG LOKAL udvikling I YDEROMRÅDER Guderup, Sønderborg Kommune Rapporten kigger 10 succesfulde projekter efter i sømmene. Hovedpointerne er: 1. Projekter er kun en start 2. Stedet skal bruges som strategisk værktøj og ressource 3. Bottom-up og top-down tilgange skal kombineres 4. Lokale/globale netværk og relationer skal dannes, bl.a. et tæt samarbejde med kommune og erhvervsliv 5. En lokal, professionel og strategisk ledelse, der kan operere lokalt/globalt, skal etableres. Der inddrages teoriovervejelser, herunder begrebet Den nødvendige trekant som forudsætning for succes. Trekanten dannes af: 1) Det civile samfund (de lokale ildsjæle ), 2) myndighederne og 3) eksperter og professionelle, der skal assistere, facilitere og bygge bro. Lokal udvikling skal initieres inde- og nedefra, men forbindes med kræfter udefra, hvis det skal resultere i lokal udvikling. Kilde: Projekter og lokal udvikling i yderområder, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter, 2012 GLOBAL Lokal kapital og ressourcer bringes i spil lokal Eksogene ressourcer tiltrækkes

15 {best practice} Side 15} 4. KONKLUSIONER FRA NY INSPIRATION OG LÆRINGSPUNKTER TIL erhvervsudvikling Rapporten søger at besvare: Hvilke kilder til vækst er der i tyndtbefolkede egne og hvilke kilder til vækst er IKKE til stede? Hvad er god praksis: Hvilke aktiviteter giver faktisk resultater? Hvilke rammebetingelser skal være til stede for at få erhvervsudviklingsprojekter i tyndtbefolkede egne til at virke? Set på figuren nedenfor fremhæves i alt otte læringspunkter og 14 cases i rapporten. De udvalgte 14 cases lever i større eller mindre omfang op til de otte læringpunkter, og de anføres i rapporten til at være succeser af samme grund. På trods af at de otte læringspunkter måske kan forekomme selvfølgelige og generelt gældende, er der dog ikke mange erhvervsudviklingsprojekter, der overbevisende bygger på disse. Samarbejde mellem erhvervslivet og offentlige aktører vurderes blandt de væsentlige kilder til vækst, når man spørger virksomhederne og erhvervsfremmeaktørerne og dette understøttes ligeledes af de 14 cases. Solide samarbejdsrelationer mellem offentlige og private aktører er særligt afgørende for succesfuld erhvervsudvikling uden for de store byer, hvor vækst og fremgang i højere grad kommer af sig selv i kraft af den tiltrækningskraft de store byer har på både arbejdskraft og kapital. Kilde: Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling, REG LAB, 2010 Figuren viser læringspunkter fra de 14 cases som REG LAB analyserer i rapporten: Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling, Læsø kur og helse Naturisterne I/S Gourmet Bornholm Lemområdet Onsevig Klimapark Thisted Økoladen Geocenter Møns Klint Videbæk Stevns i vækstgear Sunne Det maritime Møre Det nordlige Finland Sydvest England Satse på egenspecifikke styrker i bred forstand Tænke stort og forankre deres initiativer bredt Bygge initiativer op om internationale tendenser Indbygge oplevelser i alt hvad man foretager sig Specialisere sig men sørge for, at der er flere indtægtskilder Tilknytte den rette kombination af personlige kompetencer Satse på ildsjælen og iværksætteren som drivende kræfter Resultater opnås bedst hvis netværk er målrettede og forpligtende

16 DEL 2: ANALYSE SYDDANSKE Yderområder - de sydfynske og sønderjyske kommuner Svendborg Langeland Sønderborg Ærø Tønder Aabenraa Fokus: Yderområder De seks kommuner i yderområderne Langeland, Svendborg, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa ligner på flere måder hinanden, men har alle hver deres udgangspunkt og særlige geografiske sammenhæng. Del 2: Analyse af Syddanske Yderområder - på vej mod ny indsats. Nogle udviklingstendenser er fælles, men alligevel er de udfordringer kommunerne står overfor ikke de samme. De skal ses i lyset af hvert områdes baggrund og adresseres i en geografisk sammenhæng. Rapporten her viser ligheder og forskelle mellem de seks kommuner i Syddanmark, der er udpeget som yderområder under strukturfondsprogrammet Det Gode Liv som vækstskaber Regional Udviklingsplan Se mere på: detgodeliv.regionsyddanmark.dk VIDEN UDDANNELSE INFRASTRUKTUR & MOBILITET KLIMA Temaet for Regional Udviklingsplan i Syddanmark er Det Gode Liv som vækstskaber. Regional Udvikling / Strategi & Analyse Syddansk Vækstforum Damhaven Vejle

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV

EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Regional Udviklingsplan EKSPORT I TAL - REGIONEN OG KOMMUNERNE I PERSPEKTIV Virksomheder Beskæftigelse Omsætning Udvikling SYDDANSKE EKSPORTVIRKSOMHEDER VIDEN TIL VÆKST EKSPORTEN I TAL er et initiativ

Læs mere

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn

FYNS TILSTAND. Udvikling Fyn FYNS TILSTAND Udvikling Væksten og produktiviteten på er lav. Hvilke vækstkilder halter og hvad kræves for at få tilbage på vækstsporet? Det ser vi nærmere på i denne rapport. dfdfdf INDLEDNING s tilstand

Læs mere

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL SYDDANMARK I. Bygge/bolig BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri TAL SYDDANMARK I BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Fokus Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Ressourceomåder bygge_bolig 2009.indd 1 05-05-2010 12:45:29 Erhvervsstruktur

Læs mere

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner?

Byregion Fyn. Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Byregion Fyn Hvorfor samarbejder de fynske kommuner? Hvad betyder det egentlig, når vi på Fyn er begyndt at tale om en byregion? Definition af en byergion Et forsøg på en definition af en byregion De store

Læs mere

mødeturisme i syddanmark

mødeturisme i syddanmark Oplevelseserhverv mødeturisme i syddanmark Omsætning Mødedeltagere Døgnforbrug Økonomiske effekter mødeturisme i syddanmark viden til vækst mødeturisme i region syddanmark Mødeturismen udgør en stor del

Læs mere

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn

Globaliseringsudfordringer. Faaborgmidtfyn. Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning. viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Globaliseringsudfordringer Faaborgmidtfyn Erhvervsforhold Arbejdsmarked Uddannelse Bosætning viden til handling Ny beskæftigelse og job på Fyn Viden til vækst og til handling Efter flere år med først lavkonjunktur

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen

Afslutningskonference 24. november 2014. Mogens Kragh Andersen Afslutningskonference 24. november 2014 Mogens Kragh Andersen Formand for styregruppen for Syddansk Uddannelsesaftale 1 Disposition for velkomst Hvordan arbejdes der med uddannelse regionalt under Syddansk

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Vejle KOMMUNE 2010. www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Vejle KOMMUNE 2010. www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark Kontur 2010.indb 1 KOMMUNE 2010 www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 01-02-2011 11:31:20 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden

Læs mere

TAL FOKUS SYDDANMARK I. Fødevarer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri

TAL FOKUS SYDDANMARK I. Fødevarer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK. Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FOKUS Ressourceområder Beskæftigelse Værditilvækst Uddannelse Iværksætteri Erhvervsstruktur INDLEDNING Indhold Ressourceområder Erhvervstruktur

Læs mere

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet

Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Introduktion til Syddanmark og Uddannelsesområdet Regionsrådet Politisk valgt Valg I november 2009 41 medlemmer Carl Holst (V) 2 1 region - 22 kommuner Areal: 12,191 km 2 Indbyggertal: 1,2 millioner 3

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SVENDBORG KOMMUNE 2009

SVENDBORG KOMMUNE 2009 13903 Kontur 2009.indb 1 SVENDBORG KOMMUNE 2009 www.regionsyddanmark.dk/kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 01-02-2010 14:03:29 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer

Læs mere

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele.

Odenses og Fyns udvikling hænger sammen der er en god balance mellem opland og center og der er enighed om at styrke Odense og Fyn set som et hele. NOTAT Plankontoret Flakhaven 2 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 65908978 E-mail bmf@odense.dk De fynske ønsker til Landsplanredegørelse 2009 Fyn er et vækstområde med mange potentialer vi

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Favrskov Hedensted Horsens Norddjurs Odder Randers Samsø Silkeborg Skanderborg Syddjurs Aarhus INTRO business region aarhus Indhold Denne rapport er lavet for Business Region Aarhus,

Læs mere

Danmark i forandring

Danmark i forandring Danmark i forandring Kommunernes syn på udvikling i landdistrikterne KL s nye strategiprojekt om Danmark i forandring Vækstplan for turisme Lokale Aktionsgrupper Grøn nedrivning Danmark i hastig forandring

Læs mere

Ærø KOMMUNE 2009. www.regionsyddanmark.dk/kontur. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark

Ærø KOMMUNE 2009. www.regionsyddanmark.dk/kontur. Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 13903 Kontur 2009.indb 1 KOMMUNE 2009 www.regionsyddanmark.dk/kontur Kommunale nøgletal for udvikling i Region Syddanmark 05-11-2009 14:33:16 INTRO Tal til strategien Indhold Strategier og planer for fremtiden

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

fremtidens kompetencebehov

fremtidens kompetencebehov Regional Udviklingsplan fremtidens kompetencebehov Mellemlang og lang videregående uddannelse Forventet beskæftigelse Ubesatte stillinger Regionalt initiativ: uddannelse 02_11_2012 Behov for arbejdskraft

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Esbjerg Kommune er ny energi

Esbjerg Kommune er ny energi for Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune er ny energi Esbjerg Kommune har mange kvaliteter både indenfor kultur, erhvervsliv, sport og uddannelsesområdet, blot for at nævne nogle. Men vi skal videre det er

Læs mere

Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter

Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling. - i yderområder og landdistrikter Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrikter Ny inspiration og læringspunkter til erhvervsudvikling - i yderområder og landdistrekter Reg Lab Knabrostræde 30,

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Beskæftigelses og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015

FVU-plan, Kolding HF & VUC 2015 FVU-plan, HF & 2015 1. Evaluering af indsatsen 2014. HF & har i 2014 fortsat sit arbejde i samarbejde med driftoverenskomsthaverne med at udvikle, tilrettelægge og gennemføre særligt tilrettelagte uddannelses-

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed?

SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? SundhedsMax Kan det betale sig at investere i sundhed? Side 1 Vejle Kommune Sundhedsøkonom Hans Jørn Refsgaard Staben Økonomi Vejle Kommune Vi er 104.933 indbyggere opgjort pr. jan. 2008. Kommunen er landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk

Et helt Danmark. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Et helt Danmark Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Afdelingschef Christian Lützen, clu@mbbl.dk Den kongelige forestilling at bestemme at der oprettes et Ministerium for By, Bolig og Landdistrikter,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser

Det syddanske udbud af feriehuse og deres omgivelser Det syddanske udbud af feriee og deres omgivelser Udarbejdet af Carl Henrik Marcussen, Center for Regional- og Turismeforskning for Region Syddanmark August 203 Titel: Det syddanske udbud af feriee og

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office)

V E D T Æ G T E R. for. Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) V E D T Æ G T E R for Foreningen EU og internationalt samarbejde Syddanmark f.m.b.a. (South Denmark European Office) INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Navn og hjemsted p. 3 2 Formål p. 3 3 Foreningsmedlemmer p. 3

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 2. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem.

FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. 22. august 2011 Notat og budget: FilmFyn - et samlet Fyn bag en konkurrencedygtig regional filmfond fra 2012 og frem. FilmFyn ideen bag FilmFyn er et erhvervsprojekt med formålet at skabe udvikling og

Læs mere

VIDEN- ERHVERV FYN BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FAKTA. Beskæftigelse Produktivitet Uddannelse Lokalisering

VIDEN- ERHVERV FYN BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FAKTA. Beskæftigelse Produktivitet Uddannelse Lokalisering VIDEN- ERHVERV FYN BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK FAKTA Beskæftigelse Produktivitet Uddannelse Lokalisering INDLEDNING INDHOLD HVAD SKAL VI LEVE AF I FREMTIDEN? De danske regioner og landsdele

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark

Beskæftigelsesregion Syddanmark KKR oplæg om FØP/Fleks reformen og unge 06. oktober 2012 Antal personer Flere på varig forsørgelse end forventet 48.700 flere end forventet! = + 8,6 mia. kr. i ekstra udgifter 180.000 160.000 140.000 +

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop

Fyn i tal. Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Fyn i tal Odense Sport & Event, partner-tur 24.-27. marts 2011, facts til workshop Data i denne rapport er udklip fra Danmarks Statistik og fra Business Fyn-rapporten Fyns Tilstand. 1 Management Summary

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse

effektmodel 2012 uddannelser i verdensklasse uddannelser i verdensklasse Syddansk Uddannelsesaftales effektmodel 2012 Aftalens parter Region Syddanmark Kommunerne i Syddanmark Ungdommens Uddannelsesvejledning Produktionsskolerne Landbrugsskolerne

Læs mere

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15

Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 (2. samling) BUU Alm.del Bilag 6 Offentligt Elever i segregerede og inkluderede tilbud fordelt på elevernes bopælskommune, 2014/15 Inklusionsgraden for hele landet

Læs mere

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige?

Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Efterløn Hvem går på efterløn som 60 eller 61-årige? Analysen viser, at det især er blandt ufaglærte og kvinder at en stor andel går på efterløn som 60 eller 61-årig. Derudover viser analysen, at der er

Læs mere

Overvågningsnotat 2011

Overvågningsnotat 2011 Overvågningsnotat 211 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK I henhold til Lov om erhvervsfremme har de regionale vækstfora til opgave at overvåge de regionale og lokale vækstvilkår. Med dette overvågningsnotat

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed

Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighedens Danmarkskort 2013 Socioøkonomisk ulighed Ulighed er mange ting, men ofte når emnet diskuteres er fokus på den socioøkonomiske ulighed. Mest grundlæggende er den økonomiske ulighed. Den måles

Læs mere

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg

Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder og Aabenraa samt Nordfriesland, Schleswig-Flensburg og Flensburg Regional Udviklingsplan Grænsetælling i Sønderjylland, maj 2012 52.700 biler passerer grænsen dagligt De fleste biler, over grænsen, er danske Områdeinitiativ Sønderjylland: Haderslev, Sønderborg, TØnder

Læs mere

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport

erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport erhvervsudvikling der virker - i yderområder og landdistrikter statistisk kortlægning og spørgeskemaundersøgelse reg lab delrapport 01 Forord Der er afsat betydelige midler til at understøtte udviklingen

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds oktober 2012 i i % Ledighed i

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

konklusioner erhvervsliv

konklusioner erhvervsliv Dette afsnit beskriver erhvervslivet og dets udvikling i kommunen. Erhververne påvirker i høj grad bosætningen og beskæftigelsen i kommunen, da 55% af borgerne bor i samme kommune, som de arbejder i. Erhvervsbrancherne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011

b. Bemyndiger Udvikling Fyns bestyrelse til at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn fra 1/7 2011 Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn SAGSRESUMÉ Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs-

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr.

Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Arbejdskraftomkostninger herunder timeløns ultimo 2005 i Sv.Kr. Norge Tyskland Schwiez Danmark Belgien Finland USA Holland Sverige Japan Storbritannien Frankrig Spanien Portugal Tjekkiet Sydkorea, Taiwan

Læs mere

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk

Socialtilsyn Syd. Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk Tilsynschef Åse Reck Tlf. 7253 3016 Mail: afr@faaborgmidtfyn.dk 1 Et nyt socialtilsyn Et professionelt og uafhængigt tilsyn Systematisk inddragelse af viden Borgerne i centrum Alle sociale døgntilbud og

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe,

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, Antal Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtidsledige til samme måned i til samme måned Ledighedsprocent februar 2011 ledige i i % Ledighed

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011

Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Kommunale investeringer i Dansk Turisme 2011 Formålet med dette katalog er at samle de offentlige investeringer i turismen og dermed skabe en oversigt over, hvad der investeres i turismen fra offentlig

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.

VækstVilkår. vordingborg 2012-13. Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12. VækstVilkår 2012-13 Situationsanalyse af vilkår for vækst og erhvervsliv 13.991 14.085 14.001 13.579 13.594 13.695 13.012 12.075 11.204 11.143 11.088 11.100 11.138 11.123 11.123 10.780 10.550 10.507 10.157

Læs mere

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår

Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Ulighedens Danmarkskort 2013 Danske børns opvækstvilkår Rundt omkring i de danske kommuner vokser børn op under ganske forskellige vilkår. Vi tegner i denne analyse et Danmarkskort over børnenes opvækstvilkår

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Workshop 2: Handlinger

Workshop 2: Handlinger Workshop 2: Handlinger NYROPSGADE 13, 1. SAL 1602 KØBENHAVN TELEFON: 7027 0740 FAX: 7027 0741 WWW.COPENHAGENECONOMICS.COM Program Klokken 15:00 15:30 Plenum: Opsamling og oversigt Klokken 15:30-16:45 Workshops

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde.

Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Skibhusvej 52B, 3. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk Der kan frit citeres fra rapporten med

Læs mere

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner.

Der er for PensionDanmarks medlemmer som for befolkningen i øvrigt store forskelle mellem kommunerne i antallet af tilkendte førtidspensioner. Nr. 4 / Februar 2012 Der er væsentlige forskelle på kommunernes rammebetingelser og befolkningssammensætning. Men ingen af disse faktorer kan forklare de store kommunale forskelle i antallet af førtidspensioner.

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 25.404-4.952-16,3%

Læs mere

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER

PRISLISTE ONLINE PRODUKTER LISTE ONLINE PRODUKTER ONLINE start ONLINE basis ONLINE PROFIL 1 ONLINE PROFIL 2 ONLINE PROFIL 3 ONLINE PROFIL 5 Kort tekst på resultatside (uden billede, tekst og link) (uden billede, tekst og link) 2

Læs mere

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe

Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ledigheden i Syddanmark fordelt på køn, forsikringsgruppe, alder og a-kassegruppe Ændring i forhold Ændring i forhold fuldtids til samme måned i til samme måned Ledigheds i i % Ledighed i alt 26.175-4.239-13,9%

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere