ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK"

Transkript

1 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Glenda Napier & Sofie Rasmussen REG X - Det Danske Klyngeakademi

2 INDHOLD Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet Markedet for klyngens produkter og services Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen Iværksættere og små innovative virksomheder skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder Stærkt netværk mellem økosystemets aktører 35 Interviewliste Idé & layout: Trine Vu, ØKOSYSTEMET ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN FOR DESIGN I OG REGION KREATIVE SYDDANMARK ERHVERV I REGION SYDDANMARK

3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK FORORD Klynger er vækstmotorer og kan under de rette forhold skabe øget innovation, iværksætteri og beskæftigelse. Stærke klynger består af dynamiske økosystemer med tætte samarbejder mellem klyngens aktører. Det er bl.a. tilstedeværelsen af samarbejdsvillige virksomheder og deres netværk til andre virksomheder, vækstiværksættere, videnaktører, investorer og rådgivere, der skaber et velfungerende økosystem. Formålet med denne analyse er at undersøge styrker og udviklingspotentialer i økosystemet omkring Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark og på den baggrund fremsætte fremadrettede erhvervspolitiske anbefalinger til videreudvikling af klyngen og dens økosystem. Analysen er baseret på interviews med 45 centrale aktører i økosy stemet. Interviewpersonerne repræsenterer forskellige virksomheder og aktørgrupper i økosystemet. Analysearbejdet er foregået forud for fusionen af Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster i maj 2014 til en ny national klyngeorganisation CLEAN. Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energieffektivisering kan bruges i det forestående strategiog udviklingsarbejde i CLEAN. Anbefalingerne er udformet således, at de kan medvirke til at styrke det stærke syddanske klyngefundament i fusionsøjemed og endvidere bruges som input til en forsat regio nal erhvervspolitisk indsats på området. I analysen bliver en såkaldt økosystemmodel anvendt. Modellen er også udgangspunkt for analyser af økosyste merne i Region Syddanmarks øvrige klynger inden for Velfærdsteknologi, Design & Kreative Erhverv og Offshore.1 REG X, Det Danske Klyngeakademi, ved Syddansk Universitet i Kolding har gennemført analysen for Region Syddanmark i Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energi effektivisering kan bruges i det forestående strategi- og udviklingsarbejde i CLEAN. 1: Se f.eks. analyse af det velfærdsteknologiske økosystem: 3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

4 RESUMÉ Analysen af økosystemet i Lean Energy-klyngen viser, at klyngen er en veletableret klynge med mange store virksomheder. Der har været tradition for, at nogle af de store virksomheder har involveret sig i klyngeudviklingen, men det er under forandring. Mens de mest aktive virksomheder grundet strategiskifte ændrer deres rolle som klyngemotor, så begynder andre, større virksomheder at øge deres engagement i klyngen. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens øko system, men de kan spille en større og mere strategisk rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgivningsinitiativer i klyngen har til formål at styrke udviklingen af Lean Energy-iværksættere. Videnaktører bidrager til klyngeudviklingen og bør fremadrettet spille en større rolle som leverandører af den nyeste viden og forskning på Lean Energy-området. Der investeres venture kapital i Lean Energy-virksomheder. Det er især investorer med en regional tilstedeværelse i klyngen, som kender klyngens virksomheder og er aktive investorer. Økosystemet er kendetegnet ved, at der er stor tillid mellem klyngens virksomheder, hvilket viser sig ved, at de gerne sam arbejder og deler viden. Med fusionen til CLEAN bliver der mulighed for at fremme nationalisering og internationalisering af klyngen og Lean Energy-området via et stærkere cleantech-brand. I det fremadrettede strategiske arbejde med klyngeudvikling er der behov for at fastholde fokus på klyngens erhvervsmæssige specialisering og kernekompetencer inden for Lean Energy. Klyngen bør synliggøre og udvikle større, kommercielle successer, der kan medvirke til at tegne og profilere klyngen både nationalt og internationalt. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens økosy stem, men de kan spille en større og mere strategiske rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgiv ningsinitiativer i klyngen har til formål at styr ke udviklingen af Lean Energyiværksættere. 4 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

5 ANBEFALINGER En fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster er netop tilvejebragt og har resulteret i etableringen af en ny national klyngeorganisation for cleantech CLEAN. Anbefalingerne fremsættes som input til den videre strategiske udviklingsproces med særlig vægt på styrkelse af økosystemet i Lean Energy-klyngen. De er formuleret med udgangspunkt i tre følgende forhold: A Fastholde og styrke det strategiske fokus på Lean Energyspecialiseringen i CLEAN og lade Lean Energy-klyngen være CLEANs nationale og regionale hub for energieffektivisering og integrerede energisystemer. B Fortsat prioritere tværgående erhvervssamarbejder med aftagere af Lean Energy-løsninger. CLEAN kan styrke udvikling og fornyelse gennem nye strategiske samarbejder med andre erhvervsområder f.eks. virksomheder i klynger som design, offshore, fødevarer eller velfærdsteknologi. A Energieffektiviseringsområdet har et stort globalt vækstpotentiale. Region Syddanmark er den danske region med den stærkeste erhvervsmæssige specialisering inden for energi effektivisering. Lean Energy-klyngen er en moden og veludviklet klynge. ANBEFALING 1: Byg videre på Lean Energy-specialiseringen. Der er store uudnyttede globale vækstpotentialer på området for energieffektivisering. Den fortsatte vækst i Lean Energy-klyngen bør fortsat bygge på klyngens særlige erhvervsmæssige spidskompetencer. Det anbefales at: ANBEFALING 2: Involver flere større etablerede virksomheder som motor i klyngeudviklingen. Lean Energy-klyngen er en moden klynge med mange etablerede virksomheder. Analysen viser, at Danfoss rolle som klyngemotor er under forandring. Det sker, imens andre store virksomheder er ved at påtage sig rollen som klyngemotor i mindre lokale økosystemer. Det anbefales at: Udvide samarbejder med større etablerede Lean Energyvirksomheder ved at invitere dem med i det strategiske arbej de med udvikling af Lean Energy-specialiseringen i CLEAN. B Nedsætte en evt. klyngeambassadørgruppe bestående udelukkende af større etablerede Lean Energy-virksomheder, der på forskellig vis forpligter sig til aktiviteter inden for klyngeudvikling. ANBEFALING 3: Styrk Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheders rolle som agenter for innovation og forretnings udvikling i klyngen. Fremtidens marked for energieffektive løsninger vil i højere grad efterspørge systemløsninger og intelligente/integrerede energisystemer fremfor salg af enkeltkomponenter. For at kunne realisere klyngens fremtidige vækstpotentiale og sikre forretningsudvikling kan innovative iværksættere og mindre virksomheder fra Lean Energy-området - og mere digitale iværksættere - spille en afgørende rolle som innovationsagenter. I dag er iværksættere og mindre innovative virksomheder ikke tilstrækkelig synlige i Lean Energy-klyngens økosystem. Det anbefales at: A Etablere et vækstprogram for potentielle vækstiværksættere i tæt samarbejde med bl.a. den etablerede industri i klyngen, Accelerace, Green Tech Centeret og klyngeorganisationen. Formålet er at udvikle nye super Lean Energy- (og digitale) iværksættere i klyngen, der kan skubbe på klyngens fremtidige udvikling. Det foreslås at indsamle viden og erfaringer fra klyngens nye rådgiverinitiativer og Living Labs, der arbejder med at fremme samarbejde mellem Lean Energy-iværksættere og den etablerede industri. Til programmet bør der knyttes erfarne virksomhedsledere fra klyngen som mentorer. Programmet bør også indeholde et solidt globaliseringsforløb. B Udvikle en årlig Lean Energy-iværksætterpris for klyngens innovative iværksættere. Der kan evt. lægges vægt på samarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og strategiske designiværksættere, der kan hjælpe med at udvikle anvendelsesorienterede Lean Energy-teknologier. C Etablere en Lean Energy-Platform bestående af erhvervsledere fra etablerede virksomheder fra klyngen, der er villige til at dele nogle af deres større fremtidige Lean Energy- (eller relaterede) udfordringer og behov set fra den enkelte virksomhed og fra et klyngeperspektiv. Udfordringerne/behov præsenteres for en gruppe af nye og erfarne Lean Energy- (og digitale) iværksættere fra vækstprogrammet, der skal samarbejde omkring udvikling af løsningerne. Den etablerede industri skal have en interesse i at samarbejde med iværksættere, ligesom de bør have en interesse i eventuelle løsninger. 5 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

6 ANBEFALING 4: Gennemfør et pilotprojekt for udvikling af en løsning på en stor udfordring med globalt markedspotentiale, hvor klyngens kompetencer bidrager til udvikling af en løsning. Den offentlige og private sektor i ind- og udland efterspørger i stigende grad nye innovative løsninger, der kan medvirke til at reducere energiforbruget markant. Fusionen mellem LEC og CCC giver mulighed for videnoverførsel fra CCC til LEC vedrørende konkrete erfaringer gjort med innovationsmodeller og platforme, der er anvendt til at facilitere udviklingen af nye større løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Disse erfaringer og denne viden kan bringes i spil i Lean Energy-regi og tilpasses, så de kan bidrage til udvikling af større energieffektive løsninger. En sådan proces i Lean Energy-klyngen kan også være katalysator for, at sådan ny viden spredes til andre klynger i Region Syddanmark. Det anbefales at: A Indsamle og systematisere viden om CCC-innovationsmodeller, og på den basis udvikle en tilpasset model til Lean Energy-klyngen. Afholde et eller flere informationsmøder med centrale aktører i Lean Energy-klyngen for at indsamle input til mulige udfordringer. B Igangsætte et pilotprojekt (bestående af flere faser) i Lean Energy-klyngen baseret på en tilpasset innovationsmodel. C Efterfølgende dele denne viden og erfaring med relevante parter i Region Syddanmark, herunder evt. regionens øvrige klynger, så erfaringerne kan komme til gavn for virksomheders vækst. ANBEFALING 5: Styrk universiteternes strategiske rolle i klyngen. SDU er det mest fremtrædende universitet i Lean Energyklyngen på grund af dets placering i klyngens epicenter. Det anbefales at: A Fortsat arbejde på at tiltrække højt kvalificeret viden/ forskningskompetencer til området både via aktiviteter på SDU og tættere samarbejder med nationale og internationale videninstitutioner, der besidder førende viden på Lean Energy-området. B Bygge videre på SDU s aktiviteter og afholde årlige Lean Energy-forskningsuger i klyngen, hvor virksomheder, studerende og forskere fra hele landet mødes i klyngen og udveksler viden og erfaring. Ligeledes anbefales det at udbygge aktiviteten ved også at inkludere førende universiteter og forskningsenheder fra udlandet. ANBEFALING 6: Foretag en egentlig undersøgelse af kapitalbehov blandt klyngens iværksættere. Interview har vist, at der ikke investeres meget venturekapital på Lean Energy-området. Det er umiddelbart svært at vurdere, om der ligefrem mangler kapital for klyngens iværksættere og små innovative virksomheder. Det anbefales at: A Kortlægge finansieringshullet for Lean Energy-virksomheder ved at undersøge, hvilke specifikke finansieringsbehov og kapitaludbud, der er for Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheder i klyngen. 6 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

7 INDLEDNING VOKSENDE GLOBAL EFTERSPØRGSEL PÅ ENERGIEFFEKTIVITET I det tyvende århundrede er den globale efterspørgsel på energi mere end tidoblet, samtidig med at forbruget af fossile brændstoffer er steget tilsvarende. Et voksende energiforbrug (og tilsvarende afhængighed af fossile brændstoffer) har store uhensigtsmæssige økonomiske, politiske og klimamæssige konsekvenser, hvilket bl.a. skyldes svingende priser på fossile råstoffer, den demografiske udvikling og energirelaterede CO2-udledninger med fatale miljø- og klimamæssige udfald. Den voksende globale efterspørgsel på energi berører altså lande og befolkninger over hele kloden. Vores energiforbrug skal derfor være klogere. Det vil sige, at økonomisk vækst skal gå hånd-i-hånd med en fortsat udvikling af samfunds- og velfærdsmæssige opgaver, der skal leveres til en voksende verdensbefolkning samtidig med at energiforbruget holdes nede eller allerbedst reduceres. Det kan gøres ved at effektivisere det globale energiforbrug. VÆKSTEN SKABER MULIGHEDER I DANMARK Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden, og klogere energi er absolut en spidskompetence. Det danske energiforbrug er ikke steget trods en økonomisk vækst på omtrent 70 procent i de sidste 30 år.2 Udviklingen er blevet bakket op af udformning af krav om grønne omstillinger, strammere miljølovgivning og regulering. Det betyder, at danske virksomheder i dag har udviklet særlige kompetencer og viden omkring optimal udnyttelse af energien. Det afspejles også i tallene. I 2012 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 61 mia. kr.3, og den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde ca. 250 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i alle danske virksomheder.4 Der investeres forsat massivt i udvikling på området. På globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Regeringens Energiplan 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod ENERGIKLYNGER OG REGIONALE SATSNINGER De danske spidskompetencer på energiområdet er forankret som bl.a. viden, kompetencer, teknologi og systemer i danske virksomheder, universiteter, investorer, rådgivere og den offentlige sektor. Tætte samarbejder mellem aktørerne er med til at bane vej for fornyelse og vækst på området. Med andre ord er stærke klynger6 en væsentlig faktor for fastholdelse og udvikling af den danske styrkeposition inden for energi. På regionalt plan er der stort politisk fokus på at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer. De danske regioner arbejder i disse år med at identificere og udvikle hver deres cleantech-specialisering. Regioner investerer på forskellig vis i strategiske projekter, som understøtter spidskompetencerne til stede i regionen og skaber regional vækst og arbejdsplader. F.eks. er der i Region Sjælland et særligt fokus på forretningsområdet inden for genanvendelse af affald i form af Symbiose Centeret. I Region Midtjylland er vind og biomasse to store energiområder, som der prioriteres, mens vind også er et stærkt fokusområde i Region Nordjylland. UDVIKLING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I REGION SYDDANMARK Energi bliver også prioriteret højt i Region Syddanmark. Regionen har en særlig erhvervsmæssig specialisering inden for energieffektivisering7, dvs. effektiv udnyttelse af energiforbruget, og Lean Energy-klyngen (se boks 1 for nærmere beskrivelse af klyngen) har sit epicenter i Syddanmark, hvor også klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC) er lokaliseret. Ifølge den Syddanske Erhvervsstrategi 2020 er det ambitionen, at regionen skal blive en internationalt førende region med vægt på teknologi- og forretningsudvikling inden for effektiv energiudnyttelse. Konkret er målet at øge eksporten og vokse til et produktivitetsniveau 10 pct. over OECD-gennemsnittet samt opnå en erhvervsfrekvens på 2: Less Energy, More Growth, : Til sammenligning eksporterede det samlede danske fødevareerhverv for omkring 70 mia. i 2012 og den samlede danske beklædningsbranche for 21,8 mia. i : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : REG X klyngedefinition: En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. 7: Lean Energy-klyngen i REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

8 niveau med OECD s Top 58. Region Syddanmark arbejder med at understøtte det stærke erhvervsmæssige potentiale på området bl.a. ved at investere i klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC), styrke rekruttering af relevant arbejdskraft og med at fremme den regionale og kommunale efterspørgsel på energieffektive løsninger. Der er stor bevågenhed på de syddanske spidskompetencer inden for energieffektivisering. Senest har FN og Verdensbanken lanceret et samarbejde med Danfoss og Lean Energy-klyngens virksomheder og klyngesekretariatet for at sikre adgang til viden og kompetencer, der kan hjælpe med at realisere FNs målsætning om, at bæredygtig energi skal være for alle i En stor del af dette samarbejde vil omfatte eksport af viden og kompetencer inden for systemløsninger (i modsætning til salg af enkelte komponenter). Systemeksport har et stort vækstpotentiale og forudsætter, at virksomhederne i klyngen kan samarbejde omkring udvikling af energi systemer. DEN ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING I REGION SYDDANMARK Region Syddanmark er den mest specialiserede danske region inden for Lean Energy9. Lean Energy dækker over aktiviteter, der bidrager til udvikling, fremstilling eller implementering af nye processer og produkter, der effektiviserer energiforbrug eller brug af fossile brændstoffer. I Lean Energy -klyngen er der særligt fokus på forretningsudvikling inden for tre hovedområder: intelligente energisystemer, energieffektivisering og dele af den grønne energiproduktion. En nærmere analyse af klyngens virksomheder viser, at 48 procent af klyngens virksomheder arbejder inden for følgende fire underområder: fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik, fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder10. Klyngens tre hovedområder og fire underområder udgør kernen af klyngens erhvervsmæssige specialisering. inden for energieffektivisering. Sammenlignes Lean Energyrelateret beskæftigelse på tværs af regioner i Danmark, Tyskland, Finland og Østrig, så kommer Lean Energy-klyngen og Region Syddanmark ud som nummer fire region i forhold til regionernes specialisering på tværs af landene. Kun tyske regioner er mere specialiserede i energieffektivisering end Region Syddanmark.11 DENNE ANALYSE Trods den positive udvikling og det stærke erhvervsmæssige fundament i Danmark er det vigtigt ikke at tage for givet, at danske Lean Energy-virksomheder forsat er konkurrencedygtige om 10 år, når virksomheder i resten af verdens lande også har opbygget særlige spidskompetencer på energiområdet. Grundet den voksende politiske opmærksomhed på energieffektivisering vil også offentlige efterspørgere og kunder fylde mere som forbrugere af energieffektive løsninger i fremtiden. Som konsekvens vil der være øget fokus på helt eller delvist at anvende lokale virksomheder til løsning af offentlige udbud, hvis muligt, eller at indgå samarbejde med de globalt førende virksomheder. Det er afgørende, at danske Lean Energy-virksomheder formår at forny sig og være attraktive samarbejdspartnere på den globale scene. For at styrke og bygge videre på det store erhvervsmæssige potentiale og realisere de globale vækstpotentialer er det afgørende forsat at udvikle Lean Energy-klyngen. Til det formål undersøges det regionale økosystem i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. På baggrund af analysen af Lean Energy klyngens økosystem fremsættes en række anbefalinger for klyngens fortsatte udvikling. Også internationalt er Lean Energy-klyngen højt specialiseret inden for energieffektivisering. Blandt europæiske lande er særligt Tyskland, Finland og Østrig erhvervsmæssigt stærke 8: Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

9 BOKS 1 FAKTA OM LEAN ENERGY-KLYNGEN Lean Energy-klyngen er udviklet på baggrund af en stærk efterspørgsel på videndeling og samarbejde blandt klyngens virksomheder, som dengang hovedsageligt var placeret i det sønderjyske. Virksomheder som Danfoss har været en stor driver på udviklingen af klyngen. Fælles for klyngens virksomheder er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektivisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. I 2009 bestod Lean Energy-klyngen af omkring 182 virksomheder med en samlet beskæftigelse på og en omsætning på 24 mia. kr. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det vurderes, at der samlet er Lean Energy-arbejdspladser i Danmark, hvoraf 48% er lokaliseret i Region Syddanmark. Af de omkring Lean Energyarbejdsplader i Region Syddanmark står Danfoss for omkring halvdelen. I 2010 blev Lean Energy Cluster (LEC) etableret som formel klyngeorganisation med det formål at styrke sam arbejdet mellem klyngens virksomheder og understøtte virksomhedernes udvikling inden for energi- og klimateknologi via forskellige typer af aktiviteter. I dag har klyngen 251 medlemmer i klyngeorganisationen LEC. I 2013 blev LEC etableret som et nationalt innovationsnetværk og fik i 2014 status som europæisk guld-klynge. I maj 2014 indgik Lean Energy Cluster et tæt samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster og fusionerede til en national klyngeorganisation CLEAN. KILDE TIL TALMATERIALE: Lean energy klyngen I Region Syddanmark - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ANALYSEMODELLEN: ET ØKOSYSTEM Et økosystem er tilstedeværelsen af aktører i en klynge, der alle understøtter vækstskabelsen i klyngens virksomheder. Økosystemet afspejler netværket og samarbejdet mellem klyngens aktører herunder bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, videnaktører, offentlige institutioner og myndigheder, investorer og rådgivere.12 FIGUR 1 Kapital EN KLYNGES ØKOSYSTEM Værdiskabelse i en klynge Succesfulde virksomheder re investerer i klyngens økosystem Værdiskabelse Værdiskabelse RÅDGIVERE ETABLEREDE VIRK- SOMHEDER NETVÆRK (KLYNGEORGANISATION, BROBYGGERE, SERIEIVÆRKSÆTTERE / DEALMAKERS) IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ VIRKSOMHEDER VIDEN Værdiskabelse RISIKOVILLIG KAPITAL Værdiskabelse Værdiskabelse Talenter Markedet KILDE: EGEN FREMSTILLING BASERET PÅ NAPIER OG HANSEN, SE MERE: 12: Napier og Hansen, Ecosystems for Scalable Firms, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

10 Ifølge økosystemsmodellen består stærke klynger af et økosystem, hvori der findes: Et marked for klyngens produkter og services. En klynges marked udgøres af enten en privat eller offentlig drevet efterspørgsel, eller begge dele. Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen. Det medvirker til at trække andre virksomheder med i mulige vækstforløb. Iværksættere og små innovative virksomheder, der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder. Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder. Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder. Der skal gerne være en stærk involvering af private venture-investorer. Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder. I Danmark er rådgiverne ofte advokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse mfl. Stærkt netværk mellem økosystemets aktører. Netværket kan faciliteres af forskellige aktører, både private og offentlige aktører. Af private aktører er det bl.a. serieiværksættere og dealmakers, mens de offentlige aktører ofte er klyngeorganisationer og forskellige slags netværks organisationer. VÆSENTLIGE KLYNGEBEGREBER En klynge En klynge er en koncentreret gruppe af relaterede virksomheder, der er lokaliseret tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.13 En klynges styrke kan variere. Der er således ikke tale om en stærk klynge, blot fordi virksomheder er lokaliseret tæt på hinanden, men først når klyngeaktørerne sammen skaber, udvikler og udnytter værdikædens potentiale. Den geografiske koncentration af økosystemets aktører (virksomheder, videnaktører og andre) kan beskrives som klyngens epicenter. Epicenteret er ofte en by eller region, men er på ingen måder afgrænsende. Et epicenter kan godt være forankret i en by, mens selve klyngen arbejder med og tiltrækker virksomheder fra hele landet og udlandet. En stærk klynge er åben og har samarbejde og udviklingsrelationer til klynger og markeder i resten af verden. Klyngeorganisation En klyngeorganisation er en enhed, der faciliterer samarbejdet mellem aktørerne i klyngens økosystem for at styrke og udnytte de synergier, der er imellem aktørerne. Mange klynger har en klyngeorganisation, som klyngens forskellige aktører kan blive medlem af. En klyngeorganisation tegner klyngens profil og synliggør klyngens spidskompetencer og erhvervs- og videnmæssige specialisering. Klyngeorganisationer opdyrker også nye muligheder og samarbejder til gavn for klyngens aktører. I arbejdet med klyngers økosystemer er tesen, at jo større kendskab til klyngens økosystemaktører og deres dynamikker, jo større potentiale er der for at videreudvikle klyngens styrker og udfordringer. Alle økosystemets aktører bidrager på forskellige måder til at skabe vækst i virksomheder. Det vigtigste er dog netværket og samarbejdet i mellem dem, idet det medvirker til at øge innovation og forretningsudvikling i klyngen. Umiddelbart vægtes tilstedeværelsen af økosystemaktørerne ens, selvom nogle af aktørerne såsom f.eks. store etablerede virksomheder og iværksættere er helt afgørende for en stærk klynge og derfor kan fylde mere i analysen. Økosystemsmodellen er udviklet på baggrund af studier i USA og er tilpasset i en dansk sammenhæng. F.eks. er der ikke særlig stærk offentlig involvering i udvikling af klynger og vækstvirksomheder i USA, mens dette i højere grad er tilfældet i Danmark. 13: REG X klyngedefinition. 10 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

11 ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I den følgende analyse undersøges økosystemets aktører og elementer i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. MARKEDET FOR KLYNGENS PRODUKTER OG SERVICES Alle klynger har en efterspørgsel, der driver klyngens udvikling af produkter og services. En konkurrencedygtig klynge er oftest målrettet en global efterspørgsel, mens selve udviklingen af klyngen kan være igangsat i kraft af en national efterspørgsel på klyngens spidskompetencer. En solid forståelse af klyngens marked er afgørende for realisering af klyngens vækstpotentiale og udvikling af klyngens økosystem og dens positionering i forhold til omverdenen. I Lean Energy-klyngen arbejder flere virksomheder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi, der særligt har fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. FIGUR 2 KLYNGENS MARKED PRODUKTION DISTRIBUTION FORBRUG ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDER OG SEKTORER Energieffektive teknologier bidrager overordnet til at reducere energiforbruget. Lean Energy dækker over energieffektivisering, intelligente energisystemer og dele af den grønne energiproduktion (i særdeleshed bioenergi og sol, idet det er aktiviteter, der bidrager til at reducere forbruget af de fossile brændstoffer). Inden for den grønne energiproduktion er der fokus på decentrale løsninger, f.eks. solceller på taget.14 Klyngen er en eksportintensiv klynge, og flere af virksomhederne er globalt førende inden for deres område. Det gælder f.eks. Danfoss, Lodam og OJ Electronics, men også mindre niche/specialiserede virksomheder som f.eks. Banke Accessory Drives, der afsætter deres produkter på verdensmarkedet. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det er typisk andre europæiske lande som Tyskland og Sverige, som er hovedaftagere af klyngens produkter, men der eksporteres også til USA og Asien. Klyngens virksomheder producerer produkter og løsninger til forskellige kundesegmenter. De er skitseret nedenfor: Private forbrugere (B2C) En del af klyngens aktiviteter er drevet af en efterspørgsel fra private forbrugere. Produkter som køle-, varmeog ventilationsprodukter til husstande samt elektroniske kontrolkomponenter, software og el- og fibernetsystemer bliver udviklet i klyngen. F.eks. producerer og sælger Danfoss varmepumper, gulvvarme og radiatorer til private forbrugere, mens energiselskaber som SE og TRE- FOR leverer bl.a. strøm til private forbrugere. Andre virksomheder (B2B) En anden del af klyngens efterspørgsel er drevet af direkte salg til andre virksomheder, hvor klyngens virksomheder er underleverandører og leverer løsninger til industriel brug inden for et bredt spektrum bl.a. transport, bygning og infrastruktur, eldistribution og transmission, køleinventar, industriel procesautomatisering og elektroniske kontrolsystemer og pumper. F.eks. leverer Danfoss kølesystemer og varmereguleringsudstyr til industriel brug, Vestfrost Solutions udvikler køle- og fryseløsninger til biomedicinalindustrien, og Saceco sælger softwareløsninger til energimanagement og energistyring til el-, vand- og varmeselskaber. Den offentlige sektor (B2P) Den offentlige sektor er også en del af klyngens marked. Kommuner, regioner og stat efterspørger i stigende grad løsninger, der kan understøtte deres energieffektivisering og reducering af CO2-udslip. Der er i de senere år igangsat samarbejdsprojekter, der har til formål at finde intelligente kommercialiserbare løsninger med den offentlige sektor som kunde. F.eks. udvikler Banke Accessory Drives energieffektive el-skraldebiler, som sælges til landets kommuner og offentlige aktører i udlandet. KLYNGENS FREMTIDIGE MARKEDER Markedet for energieffektive løsninger er i vækst. Der foretages store globale og nationale investeringer på området, hvilket vil skabe en voksende efterspørgsel på klyngens kompetencer og viden. Som resultat af det voksende politiske og økonomiske fokus på mere energieffektive løsninger vil både private forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor i ind- og udland blive mere opmærksomme på at efterspørge mere energieffektive komponenter, samtidig med at efterspørgslen må forventes at blive mere individua- 14: Baseret på LECs egen definition af energieffektivisering. 15: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

12 liseret og sofistikeret i takt med større oplysning om energi og klima til forbrugerne. Seneste tal viser, at på globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Energiplanen 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod Nye energieffektive løsninger bliver også i stigende grad efterspurgt i udviklingslandene i dag. Det er et markedssegment, som må forventes at få voksende betydning for klyngens virksomheder fremover. Danfoss og klyngens øvrige virksomheder er netop inviteret til at samarbejde med FN og Verdensbanken omkring udvikling af nye systemløsninger til udviklingslandene. Det samarbejde skal sikre, at også udviklingslande kan bidrage til reducering af det globale energiforbrug. Det må forventes, at klyngens virksomheder vil fortsætte med at producere og specialisere sig i det, som de er globalt markedsførende inden for f.eks. varmestyringssystemer, køleanlæg, varmepumper mm. En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter.17 Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. En anden væsentlig del af klyngens specialisering er udvikling af intelligente energisystemer. Intelligente energisystemer er integrerede systemer, som kan sikre optimal sammenhæng mellem produktionen og forbruget af energi i en fremtid, hvor de vedvarende energikilder (vind, sol, bølger o.a.) leverer en stadig større del af energien. Produktion som vind- og bølgeenergi skaber en fluktuerende el-produktion, som skal håndteres teknologisk. Det sker samtidig med, at private forbrugere i stigende grad også bliver producenter af el (via solceller, vind og andet i hjemmet). Det stiller krav om, at flere decentrale el-producerende enheder skal kunne spille sammen, opbevare den fluktuerende energi, sikre at forbrugernes energiforbrug optimeres, digitalisering og ikke mindst hjælpe med de rette interface-løsninger (applikationer til ipad, android mfl.). En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter. Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. Samlet set stiller markedsudviklingen krav til klyngevirksomhedernes evne til at indgå i komplimentære samarbejder med hinanden på tværs af specialiseringer i og uden for klyngen. Derfor er samarbejde på tværs af virksomheder i klyngen også meget væsentlige. Det er en udvikling, som allerede er godt i gang og præger mange af de udviklingsaktiviteter, der finder sted i klyngen. Det kræver også en åbenhed blandt virksomhederne i forhold til nye eksterne innovative løsninger, som skal kunne integreres i deres egne systemer. Det stiller krav til klyngens teknologitunge virksomheder at forstå deres kundebehov og omsætte dem til brugervenlige løsninger, der kan imødekomme ovenstående behov. Danske virksomheder er allerede opmærksomme på udviklingen og specialiserede i at udvikle sammenhængende systemer. Der er ingen tvivl om, at klyngens virksomheder må forvente at møde konkurrence fra nye og måske uventede sider. Virksomheder, der ikke tidligere har været betragtet som Lean Energy -virksomheder, kan komme til at spille en ny rolle grundet markedsudviklingen og behovet for integrerede systemløsninger. F.eks. er Googles strategiske opkøb af termostatvirksomheden Nest Labs et eksempel på, at virksomheder som Danfoss kan blive udfordret af hightech-virksomheder på sin udvikling af varmestyringssystemer (se boks 2 på næste side). 16: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Baseret på interview med virksomheder, samt Copenhagen Cleantech Cluster rapport: Smart Energy Systems, 20 samt Mandag Morgen rapporten: Less Energy, More Growth, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

13 BOKS 2 OPKØB AF NEST LABS - EKSEMPEL PÅ TENDENSER I FREMTIDENS MARKED Nest Labs er en IT-virksomhed etableret i 2010 af to tidligere Apple-ingeniører. På 2 år er virksomheden vokset til mere end 130 medarbejdere. Nest Labs designer og producerer sensor-styrede, Wi-Fi, selvlærende, programmerbare termostater og røgdetektorer. De har udviklet en intelligent termostat, der er forbundet til nettet, og som gradvist lærer af brugernes præferencer. Eksempelvis skruer Nest automatisk ned for varmen, hvis man ikke er hjemme eller når man går i seng. Nest-termostaten giver løbende feedback om, hvor meget energi man har sparet. Og så er energiforbruget og termostaten naturligvis bundet op på en applikation til brugerens smartphones og tablets. I januar 2014 blev Nest Labs opkøbt at Google for 1.7mia kr. Det er en vigtig strategisk beslutning og Google næststørste køb kun overgået af opkøbet af Motorola i Med dette køb søger Google at skabe sig en vinderposition i fremtiden digitaliserede hjem. Opkøbet ses som en del af Googles strategiske sats ning på at integrere internet i fysiske hverdagsobjekter. Det forudses, at Google kan udnytte Nets Labs tekniske kompetencer og medarbejdere til at udvikle den næste generation internetstyrede hjemme-gadgets og accelerere udviklingsprocessen. Dermed kan Google få en first mover-fordel på markedet af internetstyrede produkter. Med købet af Nets erhverver Google sig komponenter og teknologi, som meget vel kunne blive vigtige komponenter i denne grønne omstillings smart-grids. Hvorvidt opkøbet af Nest Labs får en strategisk afgørende betydning for klyngens virksomheder, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Men det viser, hvor væsentligt det bliver at integrere bl.a. internet og trådløse løsninger, ap plikationer og lækkert brugerdesign i nye produkter, og muliggør at mange produkter kan samarbejde i systemløsninger i f.eks. hjemmet. I og med at opkøbet er i det offentliges søgelys, kan det medføre en større opmærksomhed blandt klyngens virksomheder på udviklingen. Det kan muligvis resultere i en fremskyndelse af lignende udviklinger drevet af klyngens virksomheder selv. Der er f.eks. behov for, at de mere traditionelle forsyningsselskaber (el- vand Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. og varmeselskaber) får større incitamenter til at investere i udvikling af nye løsninger, der kan medvirke til at reducere spild og samtidigt skabe bedre brugeroplevelser og ændret brugeradfærd. VIDEREUDVIKLING AF EFTERSPØRGSLEN OG KLYNGESKABTE FLAGSKIBE Den globale og nationale efterspørgsel på energieffektive løsninger er kun lige begyndt, og udvikling af større kommercielle løsninger vil være centralt for Lean Energy-klyngens udvikling. Udvikling af store kommercielle løsninger medvirker positivt til klyngeudvikling. Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. Mange af Lean Energy-klyngens virksomheder er opmærksomme på det og vurderer, at klyngen står over for udfordringen med at udvikle større succesfulde løsninger, der kan samle klyngens virksomheder og agere flagskibe for klyngen i dag. En måde at styrke udviklingen af større løsninger på er ved at gøde jorden for en slags lokal 18 offentlig efterspørgsel på nye løsninger, der også kan kommercialiseres globalt. Der findes en række forskellige initiativer i klyngen, som har til formål at fremme først en lokal og derefter global efterspørgsel på energieffektive løsninger. F.eks. er Project Zero etableret i 2007 med formålet at markedsmodne og bevidstgøre virksomheder og lokalbefolkning i Sønderborg-området om vigtigheden af at minimere CO2-udslip og energiforbrug. Project Zero er forankret i ProjectZero Fonden, som er etableret i samarbejde med SE, Bitten & Mads Clausens Fonden, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden. Udover at bidrage til at forbedre syddanske kommuners energieffektivisering har 18: Lokal kan forstås som kommunal, regional og national. 13 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

14 Project Zero også bidraget til at sætte klyngens energieffektiviseringsteknologier på verdenskortet. Baseret på lokale erfaringer blev der indgået et EU-Kina by-samarbejde i Konkret skal Sønderborg og Haiyan (en by med ca. en halv million indbyggere) samarbejde omkring udvikling af en ny bydel på m2., hvilket betyder eksport af viden og teknologier fra syddanske virksomheder. Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbejde med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. De syddanske kommuner befinder sig på meget forskelige stadier med hensyn til omstillingen. Regionen og LEC har igangsat en proces for at kortlægge kommunernes energiforbrug samt undersøge, hvilke ressourcer der er optimale i forhold til omstillingen. Desuden samarbejder Region Syddanmark med 14 kommuner i regionen med det formål at investere 560 mio. kr. i energieffektive løsninger primært i energirenovering af offentlige bygninger. Dette sker i samspil med EU s inve steringsbank og deres program for investeringer i bæredygtig energi (ELENA). De syddanske offentlige aktørers investering går bl.a. til etablering af et fælles regionalt/kommunalt sekretariat, som skal arbejde med udvikling og implementering af intelligente udbud i perioden Projektet er designet til at igangsætte offentlig-privat innovation i forhold til udvikling af de markedsefterspurgte energieffektive teknologier.19 Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbej de med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. I Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), i dag CLEAN, har klyngeorganisationen siden 2012 anvendt en særlig innovationsmodel til at styrke efterspørgslen på energirigtige løsninger og udviklingen af større flagskibe. Fokus er at udvikle nye innovative kommercielle løsninger med globale markedspotentialer på miljøområder, hvor der er store samfundsmæssige udfordringer, som markedet ikke selv umiddelbart løser. Modellen bygger både på samarbejde og konkurrence. Det er en afgørende egenskab ved modellen, at den eller de organisationer, der er afgørende for, at en ny løsning i den sidste ende også gennemføres, deltager i hele processen og undervejs forpligter sig til at implementere en ny løsning. Modellen består af fire faser. I første fase undersøges det, om en konkret samfundsudfordring på miljøområdet kan løses på en ny måde, der både giver en miljømæssig forbedring og en større økonomisk aktivitet (fordi den nye løsning er innovativ og interessant for det globale marked). I anden fase undersøges det, om og hvordan der kan laves en idekonkurrence med et udbud om en ny innovativ måde at løse den konkrete samfundsudfordring på. Tredje fase er selve idekonkurrencen mellem udvalgte konsortier, der har kompetencer til at løse opgaven. Idekonkurrencen udformes som et offentligt udbud, hvor der er dialog mellem udvalgte konsortier og de interessenter, der både ønsker og kan gennemføre en ny løsning. I fjerde fase findes vinderen, og de interessenter, der ønsker og kan gennemføre den nye løsning, laver kontrakt om gennemførelse af vinderforslaget med det vindende konsortium om at gennemføre løsningen. Siden udviklingen af CCC-modellen har den været anvendt inden for forskellige cleantech-områder. På området for genbrugsplastik er der f.eks. en udfordring med, at der skal udvikles helt nye processer for affaldshåndtering, idet kun halvdelen af den brugte plastik i fremtiden skal afbrændes.20 I dag understøtter kommunestrukturen ikke dette. Kommunerne er hver for sig for små til at levere de nødvendige plastmængder, og kildesorteringer i bl.a. hjemmene er ikke gode nok. Kommunerne har i øvrigt andre interesser som ansvarlige for forbrænding af affald. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at opgaven løser sig selv. CCC har derfor kortlagt området via kontakter til relevante aktører. Kortlægningen har afklaret, at der skal være ét stort plastsorteringsanlæg på Sjælland med en særlig teknologisk evne til at omsætte plastikken til granulater. Der eksisterer ikke et sådan anlæg i Danmark i dag. CCC forbereder på baggrund heraf et EU-udbud med formålet at bygge et højteknologisk anlæg, der kan sortere og omsætte genbrugsplastik til granulater. Anlægget skal have en genanvendelsesprocent højere end 50 procent, hvilket er 19: Grøn erhvervsvækst maj : Regeringens ressourcestrategi, Danmark uden Affald, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

15 det højeste, som kendes i dag i Østrig. Projektet har fået 2 mio. kr. af markedsmodningsfonden til at forberede de tekniske analyser. Analyserne udarbejdes af FORCE og skal danne grundlag for udbuddet. Udarbejdelsen af juridiske dokumenter er også i gang. Når aftalen om den videre finansiering er plads, kan EU-udbuddet igangsættes. Et andet eksempel er inden for udvikling af smart city. Københavns Kommune stiller kommunens omfattende datamateriale om teknik, miljø og energi til rådighed for virksomheder, så de kan udvikle nye smart city -løsninger til gavn for befolkningen og miljøet. Udfordringen er, hvordan det gennemføres på en måde, som sikrer, at virksomheder reelt vil anvende dataene og innovere på området. Kommunen har besluttet, at man ikke vil etablere en kommunal enhed til at bringe orden i datamaterialet, så virksomheder kan bruge det. CCC har etableret en dialog med interessenterne, defineret udfordringerne og formuleret et udbud, som er sendt i EU-udbud. Nogle af de største globale ITvirksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. De tre konsortier er ledet af henholdsvis Hitachi, Accenture (med underleverandører som bl.a. Intel og CISCO) og IBM. Konsortierne har indleveret deres tilbud d. 5. september 2014, og den endelige aftale om udvikling af en big data -løsning forventes at blive indgået i efteråret Igennem projektet bliver de offentlige data tilgængelige og mere værdifulde for virksomheder og miljøet, hvis de parres med private data fra f.eks. energiselskaber, private parkeringsanlæg mm., som samlet set kan medvirke til at skabe innovation, vækst og beskæftigelse. Processerne er komplekse, og det tager tid før resultater som nye løsninger, og ikke mindst vækst og beskæftigelse, i danske virksomheder viser sig. KONKLUSION Succesfulde klynger er altid målrettet et eller flere markeder. Klynger med globale markeder har som udgangspunkt større vækstpotentialer. Lean Energy-klyngens marked er kendetegnet ved at være både lokalt, nationalt og globalt. Samtidigt kan anvendelsen af energieffektive løsninger bruges inden for mange forskellige områder, og på den måde kan klyngens marked beskrives som diffust. Markedet for energieffektivisering vil vokse i fremtiden. Der foretages massive globale og nationale investeringer på området, som resulterer i en voksende efterspørgsel på klogere energiløsninger. Men markedet er også under stor udvikling. Tendensen er, at løsninger skal udvikles i systemer fremfor enkeltstående komponenter, og der skal laves mere intelligente og integrerede energisystemer. Nogle af de største globale IT-virksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. Klyngens virksomheder har en erhvervsmæssig specialisering, viden og kompetencer, der er så stærk, at de kan konkurrere på det globale marked i fremtiden. Der er en række førende komponentleverandører inden for forskellige aspekter af Lean Energy i klyngen. Men markedsudviklingen stiller krav om tættere samarbejde mellem klyngens virksomheder, hvorigennem de kan udvikle nye totale systemløsninger i fællesskab. Viden om systemeksport er også en forudsætning for, at det kan lykkedes for klyngens virksomheder. STØRRE SAMARBEJDSVILLIGE VIRKSOMHEDER, DER AGERER FLAGSKIBE, SAMARBEJDER OG REINVESTERER DERES SUCCES I KLYNGEN Stærke klynger har ofte en eller flere store etablerede og sam arbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskib i klyngen og medvirker til at profilere og udvikle klyngen. Lean Energy kan beskrives som en veletableret klynge bestående af mange virksomheder, hvoraf en række store virksomheder har valgt at lokalisere sig inden for samme geografiske område og arbejder inden for samme eller beslægtede teknologiske områder. Der er f.eks. virksomheder som Danfoss, LINAK, Lodam, Eegholm og OJ Electronics, der arbejder med elektroniske styresystemer (termostater, varme, ventilation, mm.). Fælles for virksomhederne er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. Ifølge interview med Lean Energy-virksomheder betragter de store virksomheder ikke hinanden som konkurrenter. Der er en høj grad af tillid mellem virksomhederne, hvilket skyldes mange personlige relationer og bånd, der er imellem ledere og medarbejdere i virksomhederne. Der finder en del videndeling og formelle og uformelle samarbejder sted mellem virksomhederne. Der eksisterer f.eks. mange 15 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

16 ERFA-grupper med stor deltagelse fra medarbejdere i virksomhederne, hvor ledere og medarbejdere diskuterer både teknologiske og ikke-teknologiske relaterede emner. De adspurgte Lean Energy-virksomheder er meget opmærksomme på fordelene i at samarbejde og videndele med andre virksomheder i Lean Energy-klyngen, især når det er til fordel for deres kerneforretning. Samarbejdet med andre Lean Energyvirksomheder bliver også beskrevet som afgørende for deres globale konkurrenceevne. Virksomheder i klyngen har samarbejdet på forskellig vis. Det vurderes, at virksomheder i særlig grad har samarbejdet omkring udvikling af økosystemets infrastruktur som uddannelse, testcentre, platforme og andet. F.eks. har virksomhederne samarbejdet om udvikling af nye universitetsuddannelser i klyngen. De har samarbejdet om udviklingen af et nyt verdensførende testcenter for energieffektivisering Green Power Electronics Test (PET) Lab. Bag Green PET Lab står bl.a. Danfoss, Lodam, OJ Electronics, Siemens, LINAK og Servodan samt LEC, DELTA og SDU. Klyngens virksomheder har også samarbejdet omkring udvikling af en strategisk platform til intelligente energisystemer (ipower). De har i mindre grad samarbejdet om konkrete innovationsprojekter, selvom der også er eksempler på det, f.eks. udvikling af eldrevne skraldebiler (Banke Accessories Drives). Virksomhederne peger på, at de forskellige former for samarbejder finder sted, fordi der er en høj grad af tillid mellem dem. Men ofte kræver et samarbejde facilitering bl.a. i forhold til praktiske ting som mødeindkaldelse, referater, planlægning af relevante foredrag mm. Her bidrager klyngesekretariatet LEC med facilitering og projektlederskab. Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra ind-og udland og bidrager til at udvikle talentmassen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen. Særligt Danfoss har spillet en helt unik rolle i klyngen ved at agere som klyngens flagskib og medvirke som motor på klyngeudviklingen. Danfoss har været en central motor for klyngeudvikling i lokalområdet med sin placering i Sønderborg og på Als. Først som partner i det, som tidligere hed Køleklyngen (KVCA), og siden i Lean Energy-klyngen. Danfoss tilstedeværelse i klyngen har på forskellig vis betydet meget for klyngens udvikling. Danfoss er først og fremmest Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltræk ning af højt kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland og bidrager til at udvikle talent massen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen. en stor magnet for talentmasse på grund af sin størrelse og succes. Det har betydet, at andre virksomheder i området har haft mulighed for at kunne ansætte ingeniører fra Danfoss og omvendt. I 1980 erne implementerede Danfoss en globaliseringsstrategi, som betød, at Danfoss kom ind på nye markeder og i stigende omfang opkøbte og udviklede virksomheder. Det havde en afsmittende effekt for regionens virksomheder og betød nye muligheder for virksomhederne i Lean Energy-klyngen. Siden 2000 har Danfoss været en aktiv aktør i forhold til at fremme udviklingen af klyngen ved at iværksætte en række særlige tiltag. Danfoss indledte i 2001 et samarbejde med klyngekonsulentfirmaet Monitor Group i USA om at kortlægge nye forretningsmuligheder i klyngen.21 Danfoss har fokuseret på at gøre regionen mere attraktiv for nye studerende og højtuddannede medarbejdere med etableringen af Alsion og Danfoss Universe. Danfoss har også styrket investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med klyngens øvrige virksomheder og viden miljøer, og særlige initiativer for at fremme iværksætteri er gennemført, bl.a. Trusted by Danfoss og MC Entrepreneurship Park, som har fungeret som en blåstempling og platform for nye lovende virksomheder, der skulle ud på globale markeder. I dag er Danfoss rolle i klyngen under forandring. Siden krisen har Danfoss ligesom mange andre virksomheder fokuseret mere på deres kerneforretning. I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi Clear and Core (se boks 3på næste side for nærmere beskrivelse af strategien). I samme periode er Danfoss fokus og rolle ændret i klyngen. Danfoss er fortsat er væsentlig spiller i klyngen, omend dens rolle måske bliver anderledes. Senest har Danfoss medvirket til 21: Monitor Group var tidligere et af verdens største klyngekonsulentvirksomheder og etableret af bl.a. Professor Michael. E. Porter fra Harvard University. Firmaet har lavet en række analyser af klynger i USA bl.a. Research Triangle, Portland og Boston. Monitor Group ophørte i ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

17 at tiltrække FN og Verdensbankens interesse i klyngen og dens energieffektive løsninger. Danfoss involverer sig også i klyngens udvikling igennem Bitten og Mads Clausen Fonden. Klyngen har brug for, at andre store etablerede virksomheder også påtager sig rollen som flagskibe i klyngen f.eks. ved at åbne deres virksomheder og tage en mere aktiv rolle i forhold til udvikling af klyngen ved at indgå i samarbejder med andre virksomheder. Der er tegn på, at det sker. Andre større virksomheder involverer i højere grad sig i lokal klyngeudvikling andre steder end i klyngens traditionelle centrum omkring Sønderborg. I klyngens periferier er nye aktører ved at komme på banen. Bl.a. i Esbjerg og Vejle, hvor udviklingen inden for forskellige områder af energieffektivisering bliver koblet sammen med udvikling af lokalområdet. I Esbjerg er SE et eksempel på en større energivirksomhed, der har åbnet sin virksomhed op over for det omkringliggende samfund. I 2009 blev Syd Energi ændret til SE og introducerede på samme tid en ny strategi (se boks 4). SE tog bl.a. initiativ til et nyt stort projekt Next Step City i Esbjerg. Der er foretaget en samlet investering på omkring 15 mio. i Next Step City, og ambitionen er at skabe 1000 nye videnarbejdspladser i Esbjergområdet. SE har åbnet adgang til sit el- og fibernet til andre virksomheder. Det giver adgang til real-time kundeinformation og kan bruges til at udvikle nye innovative løsninger til gavn for SE og andre. Derud over har SE etableret en forretnings- og innovationspark, der kan medvirke til at gøre regionen til verdensførende inden for udvikling og anvendelse af nye smart-grid-teknologier. I 2013 blev de første bygninger i byen indviet. I 2014 blev Next Step Challenge introduceret som en ny spændende vækst- og innovationskonkurrence (læs mere i afsnittet om rådgivere). Der er også andre spirende eksempler på større virksomheder, der tager initiativ til at agere flagskib i regionen på energiområdet. I Vejle har bl.a. Gumlink (Bagger-Sørensenfamilien og tidligere Dandy-virksomhed) investeret i etablering og udvikling af det nye Green Tech Center. Det nye Green Tech Center skal hjælpe med at facilitere matchmaking mellem store etablerede virksomheder og energieffektive iværksættere (se boks 9 for mere information). På baggrund af interview vurderes det, at de nye aktører og initiativer får en voksende rolle for klyngeudviklingen i regionen. De nye store klyngeaktører kan med fordel være en væsentlig del af Lean Energy-klyngen. De nye aktører kan medvirke til at tegne klyngen, og deres erfaringer med innovationssamarbejde kan bidrage til at skabe en stærkere kultur omkring samarbejde i klyngen. Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders til stedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resulteret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis. KONKLUSION Stærke klynger har som regel en eller flere store etablerede virksomheder, der medvirker til at tegne klyngen og agere flagskib og drivkraft i klyngen. Lean Energy-klyngen er en veletableret klynge, der bygger på en høj koncentration af store etablerede virksomheder. Særligt Danfoss har spillet en rolle som klyngens flagskib igennem mange udviklingsaktiviteter og en åben samarbejdende kultur. Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders tilstedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resul teret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis. Interview viser, at de store virksomheders rolle er under forandring. Nye udviklingsstrategier betyder for nogle virksomheder et mindre fokus på klyngeudvikling, mens det for andre betyder et øget fokus på fordelene ved at samarbejde med andre virksomheder. På den måde ses nye større Lean Energy-virksomheder tage en mere aktiv rolle i Lean Energy-klyngen. De nye klyngekræfter kan medvirke til at styrke klyngens udvikling og dens fortsatte specialisering inden for Lean Energy. De nye klyngekræfter kan også medvirke til, at klyngens virksomheder styrker sin innovationskraft og bliver opsøgende i forhold til nye forretningsområder, der bygger ovenpå Lean Energy-specialiseringen som eksempelvis med de nye Living Labs i Esbjerg og Vejle. 17 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

18 BOKS 3 NY STRATEGI I DANFOSS I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi for hele koncernen, der i højere grad lagde fokus på de kerneaktiviteter og de mange områder, hvor Danfoss allerede har en betydelig markedsposition. Ændringen har medført, at mange aktiviteter er outsourced til lokale partnere, og den direkte fokus på entrepreneurship er ændret. Mads Clausens Entrepreneur Park (MCEP) og herunder stemplet Trusted by Danfoss har siden etableringen for mere end 10 år siden hjulpet mange virksomheder på vej. Aktiviteterne - er med Danfoss fokus strategi under fusion med andre lokale virksomheder, Sønderborg kommune og uddannelsessteder, da behovet for nye virksomheder stadig er tilstede og stigende. Bitten og Mads Clausens Fonden (Danfoss Fonden) har bidraget med ressourcer og midler til udarbejdelsen af Masterplan for Iværksætteri, som forventes at blive implementeret i løbet af 2015, samt stillet lokaler til rådighed for ifabrikken. Masterplan for iværksætteri lægger op til samarbejde mellem virksomheder, uddannelser og det offentlige. Det fremadrettede arbejde med entrepreneurship vil i høj grad basere sig på ifabrikken. Derudover er Bitten og Mads Clausens Fonden aktiv i flere andre initiativer, så som CLEAN, Project Zero samt Mads Clausens Instituttet og Danfoss Center of Global Business på SDU. KILDE: Interview med Jørgen Mads Clausen, Kjeld Kuckelhahn, vicedirektør, Danfoss Electric Heating System samt egen research. BOKS 4 STRATEGISKIFTE I SE Syd Energi blev etableret i I 2009 ændrede Syd Energi navn til SE i forbindelse med en større strategisk ændring. Den nye strategi resulterede i, at den andelsejede virksomhed nu også fokuserer på sit samfundsansvar og skabelsen af et miljø for vækstudvikling og nye innovative løsninger. SE er specialiseret i tele- og elservice med hovedkontor i Esbjerg. Virksomheden har 1500 medarbejdere fordelt over hele Danmark. SE har åbnet adgangen til sit el- og fibernet, der er et Living Lab med kundeinformationen fra brugere, til andre virksomheder fra hele verden. Dette er et redskab til at skabe nye innovative løsninger, der både kan være til gavn for dem og SE. Virksomheder kan få adgang til information om bl.a. særlige populationer, forbrugsmønstre mm og lave forsøg og innovationsudvikling på det førende europæiske fibernet samt en genvej til markedet via samarbejdet med SE. CISCO, ABB, SIEMENS er eksempler på virksomheder som har vist interesse for at teste nye produkter på SE s Living Lab. Den strategiske ændring betyder, at SE får en ny rolle i klyngen. SE bidrager i højere grad til klyngeudvikling og samarbejde ved at stille sig til rådighed som en åben virksomhed. SE får adgang til innovationskraft i andre virksomheder samtidig med, at SE øger sine chancer for at rekruttere kompetencer og talenter. SE sikrer også en mulig ny pipeline af nye ideer. Det sker samtidig med, at andre virksomheder får mulighed for at innovere smart grid-løsninger og andet ved hjælp af SE-data. KILDE: Interview med Niels Duedahl, adm. direktør, og Ole Fruekilde Madsen, klima- og miljødirektør, SE 18 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

19 IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ INNOVATIVE VIRKSOMHEDER SKABER FORNYELSE I KLYNGEN OG BIDRAGER MED NY VIDEN OG INNOVATION PÅ FORSKELLIGE MÅDER I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. De kan bringe innovation til en klynge, idet de formår at kommercialisere ny teknologi og innovative løsninger hurtigere og mere fleksibelt end større virksomheder. De kan også være et udtryk for, at universiteter og større virksomheder kommercialiserer ny viden og forskning og skaber nye virksomheder, dvs. spin-outs.22 Der findes ikke nye kvantitative data for iværksætteraktiviteter i Lean Energy-klyngen. Men en tidligere kvantitativ REG X-analyse af Lean Energy-klyngen viser, at omkring 1/4 af klyngens virksomheder var yngre end 5 år i 2009 (svarende til 49 virksomheder).23 Gruppen af unge virksomheder bidrog til øget omsætning i klyngen, og deres bidrag til den samlede eksport voksede i En udfordring synes at være, at mens virksomhederne blev flere, så blev de også meget mindre efter krisen. I 2003 havde en Lean Energy-iværksætter omkring 16 ansatte, et tal som faldt til 4 i Dengang viste analysen, at klyngens iværksætteri var koncentreret omkring Danfoss-relaterede brancher.24 I særdeleshed fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik. Det afspejler formentligt, at Danfoss har haft succes med at agere motor for nye virksomhedsinitiativer i klyngen. Det kunne også indikere, at mange måske tidligere ansatte fra større virksomheder vælger at etablere en ny rådgivende ingeniørvirksomhed, der formentlig agerer underleverandør af viden til andre virksomheder i klyngen. Spørgsmålet er, hvilken rolle iværksætterne spiller i Lean Energy-klyngen i dag. Nye data fra Væksthus Syddanmark viser, at Lean Energyiværksættere udgør mellem ca procent af nogle af Væksthusets aktiviteter.25 Det er ikke Væksthusets gene relle indtryk, at virksomheder med fokus på energiområdet (når der ses bort fra Offshore) er specielt fremtrædende i regionen set i forhold til andre brancheområder. De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energyiværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forskningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energioptimeringsopgaver. De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energy-iværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forskningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energi optimeringsopgaver. Det fremgår også, at klyngens iværksætteri i høj grad sker på tværs af forskellige kompetenceområder. Der er teknologitunge virksomheder, f.eks. ingeniører eller produktudviklere, der kobler en tung teknologisk viden med andre områder fx fysik, nano-teknologi, IT og digitale løsninger. Der er eksempler på iværksættervirksomheder såsom Banke Accessory Drives, TEGnology og Emazys, som har udviklet radikalt nye løsninger baseret på koblingen mellem flere specialiseringer (se boks 5 for nærmere beskrivelse). Der er eksempler på iværksættere med en stærk IT-profil, der er specialiseret i digitale løsninger og i at få eksisterende produkter og systemer til at smelte sammen og omforme dem til smartgrid-løsninger. F.eks. laver SolarElements energieffektive løsninger baseret på solceller ved at koble forskellige energisystemer. Lean Energy-iværksætterne har imidlertid ikke gjort sig mærkbart synlige i klyngen. Mange af de adspurgte større virksomheder i Lean Energy vurderer, at iværksættere ikke spiller en særlig stor rolle i klyngen. De har generelt svært ved at pege på fyrtårne blandt klyngens unge Lean Energyvirksomheder (bortset fra virksomheden Banke Accessory Drives). Det gode budskab er, at der er en stigende forståelse for iværksætteres rolle i klyngen. Danfoss har som tidligere 22: Kvalitative REG X-analyser viser, at innovative iværksættere kan spille en afgørende rolle i forhold til fornyelse af mere traditionelle erhvervsområder som f.eks. fødevareområdet. Økosystemanalyser fra Danish Food Cluster, Welfare Tech og Klyngen for Design og Kreativitet viser også, at vækstiværksættere spiller en voksende rolle som innovatører og samarbejdspartnere i mange forskellige slags klynger. 23: Lean Energy-analysen. 24: I analysen er kun medtaget de brancher, hvor der minimum er etableret 4 nye virksomheder om året. 25: Data fra Væksthus Syddanmark, der viser energieffektive iværksættere, der har deltaget i hhv. Power Push-programmet og Lån en Leder-programmet. Det er virksomhederne selv, der har kategoriseret sig som Lean Energy -virksomheder. 19 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

20 beskrevet været en driver på den udvikling, særligt ved etablering af Mads Clausen Entrepreneur Park i 2004, som har huset nye virksomheder inden for Danfoss-relaterede områder. Men skiftet i Danfoss strategi har betydet, at Danfoss engagement i udviklingen af iværksættere er blevet redu ceret. I dag er en række af de andre store virksomheder f.eks. SE, Lodam og ABB også opmærksomme på potentialet ved at samarbejde med iværksættere som spændende innovationsagenter på Lean Energy-området. Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energyiværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, nationale og globale markeder og netværk. Banke Accessory Drives er et eksempel på en ung virksomhed, der har formået at samarbejde med nogle af de store og mellemstore virksomheder i klyngen. Men der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder i klyngen. Eks perter som Green Tech Center vurderer umiddelbart, at der en reel interesse blandt de store virksomheder i at samarbejde med klyngens iværksættere, men at det kan tage tid at udbrede samarbejderne. Det kan skyldes, at virksomheder ikke naturligt møder hinanden, ligesom de store etablerede virksomheder ikke altid har en åben samarbejdende kultur. Nye initiativer som Green Tech Center i Vejle og Next Step Challenge i Esbjerg er blomstret op for at skabe nogle nye samarbejder mellem etablerede og innovative iværksættere (se nærmere beskrivelse i afsnittet om rådgiverne). Der er også en stor koncentration af erfarne forretningsfolk i klyngen qua de mange etablerede virksomheder, som har været på området i en del år. De kunne arbejde som mentorer og hjælpe med at styrke iværksætternes udviklingspotentiale til gavn for hele klyngen samt medvirke som døråbnere over for klyngens større virksomheder. KONKLUSION I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. Der findes en del innovative virksomheder og potentielle vækstiværksættere i klyngen. Iværksætterne bidrager til innovation ved at kombinere kompetenceområder og introducere nye teknologier, udvikling af applikationer og andet til energiområdet. Iværksætterne og deres bidrag i klyngen er imidlertid ikke særlige synlige blandt klyngens store virksomheder, og der findes ikke mange eksempler på samarbejder mellem unge og etablerede virksomheder. For at styrke deres vækst og konkrete betydning i klyngen er der er behov for at styrke den strategiske rolle af iværksættere som innovationsagenter i klyngen. Da markedsudviklingen generelt går i retningen af systemløsninger fremfor enkeltkomponenter, så er det oplagt, at klyngens øvrige virksomheder samarbejder med iværksætterne for at skabe nytænkning og innovation i løsningerne. Der er også stort behov for at styrke synliggørelsen af klyngens succesfulde og spirende vækstiværksættere. På den måde øges opmærksomheden omkring dem, ligesom de kan fungere som rollemodeller for andre Lean Energy-iværksættere. Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, nationale og globale markeder og netværk. Der er også eksempler på SMV er, der sidestepper i klyngen (og derigennem agerer som innovationsagenter i klyngen). De er typisk eksisterende mellemstore virksomheder, som omstiller helt eller delvist deres produktion til udvikling af energieffektive løsninger. For eksempel har den danske tagspecialistkæde Phønix Tag været specialiseret i traditionel tagdækning og renovering. I 2012 udvidede Phønix Tag sin produktion til også at omfatte energieffektive løsninger. I samarbejde med en anden virksomhed byggede Phønix Tag piloteringspæle til undergrunden, som nu kombinerer deres traditionelle tagdækning med muligheden for at trække jordvarme op til husstanden. 20 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Glenda Napier & Sofie Rasmussen REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 11 Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet 11

Læs mere

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI

Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI Spor 1: Hvordan skaber vi stærke klynger? GLENDA NAPIER ANALYSECHEF REG X DET DANSKE KLYNGEAKADEMI 1 Vi definerer en klynge som en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden og som

Læs mere

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City

INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City INNOVATIVE UDBUD CASE: BIG DATA HANDELSPLATFORM Kasper Dam Mikkelsen, Afdelingsleder Miljø og Smart City 1 NATIONAL KLYNGE Platform for dansk cleantech Styrke grøn omstilling, jobskabelse og internationalisering

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation

Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation Den erhvervsmæssige satsning på Sundheds- og velfærdsinnovation v Afdelingschef Dorthe Kusk 1 Møde i Innovationsudvalget den 17. februar 2014 Vision I 2020 er Syddanmark internationalt førende inden for

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Lean Energy Cluster 1

Lean Energy Cluster 1 Lean Energy Cluster 1 Teknologier og løsninger der effektivisere vores energiforbrug Et cleantech initiativ inden for energi- og klimateknologi. Fokuserer på energieffektivitet og intelligente energisystemer.

Læs mere

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi

Bilag 4a. Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi Bilag 4a Syddansk Vækstforum Erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 UDKAST 1 Forord (uddybes) Forord af formand for Syddansk Vækstforum, Carl Holst Vision 2020 Forretningsområder De strategiske mål 2 Potentialer

Læs mere

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende:

Fondens fokusområder indenfor energiforskning, -udvikling, -demonstration og -markedsmodning er følgende: Fase 1 opslag 2016: Energi Frist: 2. Maj 2016 kl. 19 Grand Solutions: Typisk 2-5 år; 5-30 mio. kr. Budgettet er i 2016 på ca. 70 mio. kr. Innovationsfondens investeringer inden for energiområdet skal understøtte

Læs mere

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer

2. Syddansk Vækstforum: Strategi og investeringer FAKTA OM REGION SYDDANMARK 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Syddanmark Region Syddanmark har i alt godt 1.201.000 indbyggere, og indbyggertallet har været relativt stabilt de seneste år. Beskæftigelsen

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.

Brobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant

Ældre- og Handicapforvaltningen, Aalborg Kommune Aalborg på Forkant Innovativ udvikling i sundhed og velfærd. Forundersøgelse. Aalborg på Forkant Forundersøgelse - bedre sundhed og mere omsorg og pleje for færre ressourcer Udvikling af innovative sundheds- og velfærdsløsninger i Ældre- og Handicapforvaltningen i Aalborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

STRATEGIPLAN 2015 2020

STRATEGIPLAN 2015 2020 STRATEGIPLAN 2015 2020 DI Energi STRATEGIPLAN 2015 2020 2 Branchefællesskab for energibranchens virksomheder De sidste 40 år har den danske energiindustri omstillet sig fra at være afhængig af olie fra

Læs mere

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner

UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND. Date: June 25th 2009 Name Steen Donner UDVIKLING AF KLIMAERHVERVENE PÅ SJÆLLAND Date: June 25th 2009 Name Steen Donner Fordelene ved klynger European Cluster Observatory: Mere innovative 100% flere patenter og varemærkeregistreringer Højere

Læs mere

Strategiske muligheder og anbefalinger

Strategiske muligheder og anbefalinger Strategiske muligheder og anbefalinger Bilag 3, til Region Nordjyllands Regionale Vækst og Udviklingsstrategi (REVUS) - 2015 til 2018. Indledning I dette bilag gives anvisninger til erhvervspolitiske handlinger

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions

CLEAN SDSD. Innovating Green Solutions CLEAN SDSD Innovating Green Solutions STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster. CLEAN er et naturligt omdrejningspunkt

Læs mere

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables

Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge. v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Offshore Wind Denmark den nye offshore vindklynge v/ divisionsdirektør Morten Basse, Offshoreenergy.dk Renewables Grenaa, 21 maj 2013 Offshoreenergy.dk - formål At styrke og understøtte den danske offshore

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020. Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i erhvervsudviklingsstrategi 2020 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Vision for 2020 Syddanmark er i 2020 kendetegnet ved høj vækst drevet af høj produktivitet og beskæftigelse

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

MSK Strategi

MSK Strategi Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7

Læs mere

Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK. - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech

Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK. - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech Udarbejdet af REG X - Det Danske Klyngeakademi Glenda Napier Lotte Langkilde Henrik

Læs mere

Kontaktoplysninger. Resumé

Kontaktoplysninger. Resumé 1 Projektbeskrivelse af projektet Next practice modeller for åben innovationssamarbejder mellem vækstiværksættere og den etablerede industri på fødevareområdet. Kontaktoplysninger Analysechef Glenda Napier

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Fordeling af globaliseringsreserven til innovation og iværksætteri mv.

Læs mere

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A

Vækstforum. Ansøgning: Team Vækst Danmark. 1. december Sagsnr.: 15/ SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Vækstforum 1. december 2015 Ansøgning: Team Vækst Danmark Sagsnr.: 15/39035 SAGSFREMSTILLING Projektet Team Vækst Danmark er placeret i kategori A Indstilling: Vækstforumsekretariatets beskrivelse af projektet:

Læs mere

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation

Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Bilag 5A: Fælles nordjysk platform for sundheds- og velfærdsinnovation Hovedaktivitet 1. Virksomheds udvikling Et helt centralt element i at skabe bedre betingelser for udvikling handler om at skabe overblik

Læs mere

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi

Vand og Affald. Virksomhedsstrategi Vand og Affald 2012 2016 Virksomhedsstrategi forord Vand og Affalds virksomhedsstrategi 2012 2016 er blevet til i samarbejde med virksomhedens medarbejdere, ledelse og bestyrelse. I løbet af 2011 er der

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD

VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE

ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson:

J.nr.: 07-24121 Projektnavn: Anvendelse af bioenergi til mikrokraftvarmeanlæg Ansøger: Sønderborg Kommune Adresse: Rådhustorvet 10 Kontaktperson: Indstillingsskema til vækstforum Bilag 20 Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 4.186.541,65 kr. 4.186.541,65 kr. Ansøger

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK Glenda Napier og Sabina Kethelz REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 12 24 Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet

Læs mere

Klynger - i øjenhøjde. Susanne Backer Projektleder, Udvikling Fyn/CLEAN

Klynger - i øjenhøjde. Susanne Backer Projektleder, Udvikling Fyn/CLEAN Klynger - i øjenhøjde Susanne Backer Projektleder, Udvikling Fyn/CLEAN subac@udviklingfyn.dk Udvikling Fyn P/S medlem af CLEAN og partner i 2 CLEAN projekter Om Udvikling Fyn P/S Ejerkommuner: Assens Faaborg-Midtfyn

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

Vækstpartnerskabsaftale 2017/2018 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum

Vækstpartnerskabsaftale 2017/2018 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum Vækstpartnerskabsaftale 2017/2018 mellem regeringen og Syddansk Vækstforum Det går fremad med væksten i Danmark. Det gælder også i Syddanmark. Den digitale omstilling af danske virksomheder er central

Læs mere

Afslutning på SPI projektet

Afslutning på SPI projektet Afslutning på SPI projektet Om projektet Projektet Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme (SPI) blev sat i gang i 2011 og har løbet frem til sommeren 2014. Det samlede budget har udgjort 17,6 mio. kr.

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området

Sammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE

EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE EFFEKTERNE AF KLYNGER OG NETVÆRKS PERFORMANCE Toprække I Danmark er der ca. 45 større klyngeinitiativer, hvoraf 22 er nationale innovationsnetværk. Men hvad er effekten af danske klynger? Hvad får virksomheder

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge.

Vedlagt er et for-projektoplæg til oprettelsen og udviklingen af Nordsjællands Maritime Klynge. København, d. 19. november, 2014 Kære Byråd v/borgmesteren i Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommune. Ansøgning om støtte i 1 år, til at udvikle projektet: Nordsjællands Maritime Klynge (Maritime Cluster

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

Erhvervspotentialer i energibranchen

Erhvervspotentialer i energibranchen Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Det danske marked for venturekapital

Det danske marked for venturekapital 21 Det danske marked for venturekapital UDVIKLINGEN PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Venturekapital er risikovillige og langsigtede investeringer i unoterede virksomheder med et betydeligt udviklingspotentiale.

Læs mere

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk

Jørgen Andersen. Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S. og medlem af en række energi- & eksport netværk Jørgen Andersen Direktør i Bagger-Sørensen Invest A/S samt CEO i Green Tech Center A/S og medlem af en række energi- & eksport netværk Et OPP projekt i Vejle Baggrunden for Green Tech Centeret At skabe

Læs mere

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17

Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i

Læs mere

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager

Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune. Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager Møde i Internationaliseringsudvalget - Aarhus Kommune Morten Kildahl-Sørensen, Senior Project Manager mks@cleancluster.dk STÆRKESTE CLEANTECH-KLYNGE I EUROPA CLEAN har til formål at fremme grøn vækst og

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI

en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI en vigtig del af DIN hverdag DIN STRATEGI Indhold 2020 DIN Strategi... 4 Mission... 5 Vision... 6 Indsatsområder for Strategi 2020.... 7 Kundefokuserede produkter og ydelser.... 7 Forsyningssikkerhed og

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Hovedelementer i handlingsplanen Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011

Hovedelementer i handlingsplanen Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 Hovedelementer i handlingsplanen 2012-2013 Panorama Lillebælt biografen 18. november 2011 1 Handlingsplan 2012-13 Handlingsplanen er udgangspunkt for Vækstforums indsats i 2012-13 og det første skridt

Læs mere

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014

Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014

Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Åbningstale for Green Tech House den 24. juni, 2014 Deres kongelige højhed, - Klima, Energi og Bygningsminister gæster fra Region Syddanmark, universiteter, organisationer, virksomheder og gæster fra ind-

Læs mere