ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK"

Transkript

1 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Glenda Napier & Sofie Rasmussen REG X - Det Danske Klyngeakademi

2 INDHOLD Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet Markedet for klyngens produkter og services Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen Iværksættere og små innovative virksomheder skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder Stærkt netværk mellem økosystemets aktører 35 Interviewliste Idé & layout: Trine Vu, ØKOSYSTEMET ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN FOR DESIGN I OG REGION KREATIVE SYDDANMARK ERHVERV I REGION SYDDANMARK

3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK FORORD Klynger er vækstmotorer og kan under de rette forhold skabe øget innovation, iværksætteri og beskæftigelse. Stærke klynger består af dynamiske økosystemer med tætte samarbejder mellem klyngens aktører. Det er bl.a. tilstedeværelsen af samarbejdsvillige virksomheder og deres netværk til andre virksomheder, vækstiværksættere, videnaktører, investorer og rådgivere, der skaber et velfungerende økosystem. Formålet med denne analyse er at undersøge styrker og udviklingspotentialer i økosystemet omkring Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark og på den baggrund fremsætte fremadrettede erhvervspolitiske anbefalinger til videreudvikling af klyngen og dens økosystem. Analysen er baseret på interviews med 45 centrale aktører i økosy stemet. Interviewpersonerne repræsenterer forskellige virksomheder og aktørgrupper i økosystemet. Analysearbejdet er foregået forud for fusionen af Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster i maj 2014 til en ny national klyngeorganisation CLEAN. Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energieffektivisering kan bruges i det forestående strategiog udviklingsarbejde i CLEAN. Anbefalingerne er udformet således, at de kan medvirke til at styrke det stærke syddanske klyngefundament i fusionsøjemed og endvidere bruges som input til en forsat regio nal erhvervspolitisk indsats på området. I analysen bliver en såkaldt økosystemmodel anvendt. Modellen er også udgangspunkt for analyser af økosyste merne i Region Syddanmarks øvrige klynger inden for Velfærdsteknologi, Design & Kreative Erhverv og Offshore.1 REG X, Det Danske Klyngeakademi, ved Syddansk Universitet i Kolding har gennemført analysen for Region Syddanmark i Analysens resultater offentliggøres i en tid, hvor viden om muligheder i økosystemet omkring den tidligere Lean Energy-klynge og de særlige erhvervsmæssige spidskompetencer inden for energi effektivisering kan bruges i det forestående strategi- og udviklingsarbejde i CLEAN. 1: Se f.eks. analyse af det velfærdsteknologiske økosystem: 3 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

4 RESUMÉ Analysen af økosystemet i Lean Energy-klyngen viser, at klyngen er en veletableret klynge med mange store virksomheder. Der har været tradition for, at nogle af de store virksomheder har involveret sig i klyngeudviklingen, men det er under forandring. Mens de mest aktive virksomheder grundet strategiskifte ændrer deres rolle som klyngemotor, så begynder andre, større virksomheder at øge deres engagement i klyngen. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens øko system, men de kan spille en større og mere strategisk rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgivningsinitiativer i klyngen har til formål at styrke udviklingen af Lean Energy-iværksættere. Videnaktører bidrager til klyngeudviklingen og bør fremadrettet spille en større rolle som leverandører af den nyeste viden og forskning på Lean Energy-området. Der investeres venture kapital i Lean Energy-virksomheder. Det er især investorer med en regional tilstedeværelse i klyngen, som kender klyngens virksomheder og er aktive investorer. Økosystemet er kendetegnet ved, at der er stor tillid mellem klyngens virksomheder, hvilket viser sig ved, at de gerne sam arbejder og deler viden. Med fusionen til CLEAN bliver der mulighed for at fremme nationalisering og internationalisering af klyngen og Lean Energy-området via et stærkere cleantech-brand. I det fremadrettede strategiske arbejde med klyngeudvikling er der behov for at fastholde fokus på klyngens erhvervsmæssige specialisering og kernekompetencer inden for Lean Energy. Klyngen bør synliggøre og udvikle større, kommercielle successer, der kan medvirke til at tegne og profilere klyngen både nationalt og internationalt. Lean Energy-iværksættere spiller en rolle i klyngens økosy stem, men de kan spille en større og mere strategiske rolle som nye innovationsagenter i klyngen. En del nye rådgiv ningsinitiativer i klyngen har til formål at styr ke udviklingen af Lean Energyiværksættere. 4 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

5 ANBEFALINGER En fusion mellem Lean Energy Cluster og Copenhagen Cleantech Cluster er netop tilvejebragt og har resulteret i etableringen af en ny national klyngeorganisation for cleantech CLEAN. Anbefalingerne fremsættes som input til den videre strategiske udviklingsproces med særlig vægt på styrkelse af økosystemet i Lean Energy-klyngen. De er formuleret med udgangspunkt i tre følgende forhold: A Fastholde og styrke det strategiske fokus på Lean Energyspecialiseringen i CLEAN og lade Lean Energy-klyngen være CLEANs nationale og regionale hub for energieffektivisering og integrerede energisystemer. B Fortsat prioritere tværgående erhvervssamarbejder med aftagere af Lean Energy-løsninger. CLEAN kan styrke udvikling og fornyelse gennem nye strategiske samarbejder med andre erhvervsområder f.eks. virksomheder i klynger som design, offshore, fødevarer eller velfærdsteknologi. A Energieffektiviseringsområdet har et stort globalt vækstpotentiale. Region Syddanmark er den danske region med den stærkeste erhvervsmæssige specialisering inden for energi effektivisering. Lean Energy-klyngen er en moden og veludviklet klynge. ANBEFALING 1: Byg videre på Lean Energy-specialiseringen. Der er store uudnyttede globale vækstpotentialer på området for energieffektivisering. Den fortsatte vækst i Lean Energy-klyngen bør fortsat bygge på klyngens særlige erhvervsmæssige spidskompetencer. Det anbefales at: ANBEFALING 2: Involver flere større etablerede virksomheder som motor i klyngeudviklingen. Lean Energy-klyngen er en moden klynge med mange etablerede virksomheder. Analysen viser, at Danfoss rolle som klyngemotor er under forandring. Det sker, imens andre store virksomheder er ved at påtage sig rollen som klyngemotor i mindre lokale økosystemer. Det anbefales at: Udvide samarbejder med større etablerede Lean Energyvirksomheder ved at invitere dem med i det strategiske arbej de med udvikling af Lean Energy-specialiseringen i CLEAN. B Nedsætte en evt. klyngeambassadørgruppe bestående udelukkende af større etablerede Lean Energy-virksomheder, der på forskellig vis forpligter sig til aktiviteter inden for klyngeudvikling. ANBEFALING 3: Styrk Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheders rolle som agenter for innovation og forretnings udvikling i klyngen. Fremtidens marked for energieffektive løsninger vil i højere grad efterspørge systemløsninger og intelligente/integrerede energisystemer fremfor salg af enkeltkomponenter. For at kunne realisere klyngens fremtidige vækstpotentiale og sikre forretningsudvikling kan innovative iværksættere og mindre virksomheder fra Lean Energy-området - og mere digitale iværksættere - spille en afgørende rolle som innovationsagenter. I dag er iværksættere og mindre innovative virksomheder ikke tilstrækkelig synlige i Lean Energy-klyngens økosystem. Det anbefales at: A Etablere et vækstprogram for potentielle vækstiværksættere i tæt samarbejde med bl.a. den etablerede industri i klyngen, Accelerace, Green Tech Centeret og klyngeorganisationen. Formålet er at udvikle nye super Lean Energy- (og digitale) iværksættere i klyngen, der kan skubbe på klyngens fremtidige udvikling. Det foreslås at indsamle viden og erfaringer fra klyngens nye rådgiverinitiativer og Living Labs, der arbejder med at fremme samarbejde mellem Lean Energy-iværksættere og den etablerede industri. Til programmet bør der knyttes erfarne virksomhedsledere fra klyngen som mentorer. Programmet bør også indeholde et solidt globaliseringsforløb. B Udvikle en årlig Lean Energy-iværksætterpris for klyngens innovative iværksættere. Der kan evt. lægges vægt på samarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og strategiske designiværksættere, der kan hjælpe med at udvikle anvendelsesorienterede Lean Energy-teknologier. C Etablere en Lean Energy-Platform bestående af erhvervsledere fra etablerede virksomheder fra klyngen, der er villige til at dele nogle af deres større fremtidige Lean Energy- (eller relaterede) udfordringer og behov set fra den enkelte virksomhed og fra et klyngeperspektiv. Udfordringerne/behov præsenteres for en gruppe af nye og erfarne Lean Energy- (og digitale) iværksættere fra vækstprogrammet, der skal samarbejde omkring udvikling af løsningerne. Den etablerede industri skal have en interesse i at samarbejde med iværksættere, ligesom de bør have en interesse i eventuelle løsninger. 5 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

6 ANBEFALING 4: Gennemfør et pilotprojekt for udvikling af en løsning på en stor udfordring med globalt markedspotentiale, hvor klyngens kompetencer bidrager til udvikling af en løsning. Den offentlige og private sektor i ind- og udland efterspørger i stigende grad nye innovative løsninger, der kan medvirke til at reducere energiforbruget markant. Fusionen mellem LEC og CCC giver mulighed for videnoverførsel fra CCC til LEC vedrørende konkrete erfaringer gjort med innovationsmodeller og platforme, der er anvendt til at facilitere udviklingen af nye større løsninger på samfundsmæssige udfordringer. Disse erfaringer og denne viden kan bringes i spil i Lean Energy-regi og tilpasses, så de kan bidrage til udvikling af større energieffektive løsninger. En sådan proces i Lean Energy-klyngen kan også være katalysator for, at sådan ny viden spredes til andre klynger i Region Syddanmark. Det anbefales at: A Indsamle og systematisere viden om CCC-innovationsmodeller, og på den basis udvikle en tilpasset model til Lean Energy-klyngen. Afholde et eller flere informationsmøder med centrale aktører i Lean Energy-klyngen for at indsamle input til mulige udfordringer. B Igangsætte et pilotprojekt (bestående af flere faser) i Lean Energy-klyngen baseret på en tilpasset innovationsmodel. C Efterfølgende dele denne viden og erfaring med relevante parter i Region Syddanmark, herunder evt. regionens øvrige klynger, så erfaringerne kan komme til gavn for virksomheders vækst. ANBEFALING 5: Styrk universiteternes strategiske rolle i klyngen. SDU er det mest fremtrædende universitet i Lean Energyklyngen på grund af dets placering i klyngens epicenter. Det anbefales at: A Fortsat arbejde på at tiltrække højt kvalificeret viden/ forskningskompetencer til området både via aktiviteter på SDU og tættere samarbejder med nationale og internationale videninstitutioner, der besidder førende viden på Lean Energy-området. B Bygge videre på SDU s aktiviteter og afholde årlige Lean Energy-forskningsuger i klyngen, hvor virksomheder, studerende og forskere fra hele landet mødes i klyngen og udveksler viden og erfaring. Ligeledes anbefales det at udbygge aktiviteten ved også at inkludere førende universiteter og forskningsenheder fra udlandet. ANBEFALING 6: Foretag en egentlig undersøgelse af kapitalbehov blandt klyngens iværksættere. Interview har vist, at der ikke investeres meget venturekapital på Lean Energy-området. Det er umiddelbart svært at vurdere, om der ligefrem mangler kapital for klyngens iværksættere og små innovative virksomheder. Det anbefales at: A Kortlægge finansieringshullet for Lean Energy-virksomheder ved at undersøge, hvilke specifikke finansieringsbehov og kapitaludbud, der er for Lean Energy-iværksættere og små innovative virksomheder i klyngen. 6 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

7 INDLEDNING VOKSENDE GLOBAL EFTERSPØRGSEL PÅ ENERGIEFFEKTIVITET I det tyvende århundrede er den globale efterspørgsel på energi mere end tidoblet, samtidig med at forbruget af fossile brændstoffer er steget tilsvarende. Et voksende energiforbrug (og tilsvarende afhængighed af fossile brændstoffer) har store uhensigtsmæssige økonomiske, politiske og klimamæssige konsekvenser, hvilket bl.a. skyldes svingende priser på fossile råstoffer, den demografiske udvikling og energirelaterede CO2-udledninger med fatale miljø- og klimamæssige udfald. Den voksende globale efterspørgsel på energi berører altså lande og befolkninger over hele kloden. Vores energiforbrug skal derfor være klogere. Det vil sige, at økonomisk vækst skal gå hånd-i-hånd med en fortsat udvikling af samfunds- og velfærdsmæssige opgaver, der skal leveres til en voksende verdensbefolkning samtidig med at energiforbruget holdes nede eller allerbedst reduceres. Det kan gøres ved at effektivisere det globale energiforbrug. VÆKSTEN SKABER MULIGHEDER I DANMARK Danmark er et af de mest energieffektive lande i verden, og klogere energi er absolut en spidskompetence. Det danske energiforbrug er ikke steget trods en økonomisk vækst på omtrent 70 procent i de sidste 30 år.2 Udviklingen er blevet bakket op af udformning af krav om grønne omstillinger, strammere miljølovgivning og regulering. Det betyder, at danske virksomheder i dag har udviklet særlige kompetencer og viden omkring optimal udnyttelse af energien. Det afspejles også i tallene. I 2012 eksporterede danske virksomheder energiteknologi for 61 mia. kr.3, og den samlede omsætning for grønne virksomheder udgjorde ca. 250 mia. kr. i 2010, hvilket svarer til 9,2 pct. af den samlede omsætning i alle danske virksomheder.4 Der investeres forsat massivt i udvikling på området. På globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Regeringens Energiplan 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod ENERGIKLYNGER OG REGIONALE SATSNINGER De danske spidskompetencer på energiområdet er forankret som bl.a. viden, kompetencer, teknologi og systemer i danske virksomheder, universiteter, investorer, rådgivere og den offentlige sektor. Tætte samarbejder mellem aktørerne er med til at bane vej for fornyelse og vækst på området. Med andre ord er stærke klynger6 en væsentlig faktor for fastholdelse og udvikling af den danske styrkeposition inden for energi. På regionalt plan er der stort politisk fokus på at udnytte de erhvervsmæssige vækstpotentialer. De danske regioner arbejder i disse år med at identificere og udvikle hver deres cleantech-specialisering. Regioner investerer på forskellig vis i strategiske projekter, som understøtter spidskompetencerne til stede i regionen og skaber regional vækst og arbejdsplader. F.eks. er der i Region Sjælland et særligt fokus på forretningsområdet inden for genanvendelse af affald i form af Symbiose Centeret. I Region Midtjylland er vind og biomasse to store energiområder, som der prioriteres, mens vind også er et stærkt fokusområde i Region Nordjylland. UDVIKLING AF ENERGIEFFEKTIVISERING I REGION SYDDANMARK Energi bliver også prioriteret højt i Region Syddanmark. Regionen har en særlig erhvervsmæssig specialisering inden for energieffektivisering7, dvs. effektiv udnyttelse af energiforbruget, og Lean Energy-klyngen (se boks 1 for nærmere beskrivelse af klyngen) har sit epicenter i Syddanmark, hvor også klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC) er lokaliseret. Ifølge den Syddanske Erhvervsstrategi 2020 er det ambitionen, at regionen skal blive en internationalt førende region med vægt på teknologi- og forretningsudvikling inden for effektiv energiudnyttelse. Konkret er målet at øge eksporten og vokse til et produktivitetsniveau 10 pct. over OECD-gennemsnittet samt opnå en erhvervsfrekvens på 2: Less Energy, More Growth, : Til sammenligning eksporterede det samlede danske fødevareerhverv for omkring 70 mia. i 2012 og den samlede danske beklædningsbranche for 21,8 mia. i : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : REG X klyngedefinition: En klynge er en gruppe af virksomheder, der har lokaliseret sig tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene. 7: Lean Energy-klyngen i REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

8 niveau med OECD s Top 58. Region Syddanmark arbejder med at understøtte det stærke erhvervsmæssige potentiale på området bl.a. ved at investere i klyngeorganisationen Lean Energy Cluster (LEC), styrke rekruttering af relevant arbejdskraft og med at fremme den regionale og kommunale efterspørgsel på energieffektive løsninger. Der er stor bevågenhed på de syddanske spidskompetencer inden for energieffektivisering. Senest har FN og Verdensbanken lanceret et samarbejde med Danfoss og Lean Energy-klyngens virksomheder og klyngesekretariatet for at sikre adgang til viden og kompetencer, der kan hjælpe med at realisere FNs målsætning om, at bæredygtig energi skal være for alle i En stor del af dette samarbejde vil omfatte eksport af viden og kompetencer inden for systemløsninger (i modsætning til salg af enkelte komponenter). Systemeksport har et stort vækstpotentiale og forudsætter, at virksomhederne i klyngen kan samarbejde omkring udvikling af energi systemer. DEN ERHVERVSMÆSSIGE SPECIALISERING I REGION SYDDANMARK Region Syddanmark er den mest specialiserede danske region inden for Lean Energy9. Lean Energy dækker over aktiviteter, der bidrager til udvikling, fremstilling eller implementering af nye processer og produkter, der effektiviserer energiforbrug eller brug af fossile brændstoffer. I Lean Energy -klyngen er der særligt fokus på forretningsudvikling inden for tre hovedområder: intelligente energisystemer, energieffektivisering og dele af den grønne energiproduktion. En nærmere analyse af klyngens virksomheder viser, at 48 procent af klyngens virksomheder arbejder inden for følgende fire underområder: fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug), rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik, fremstilling af elektriske fordelings- og kontrolapparater og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeri og anlægsarbejder10. Klyngens tre hovedområder og fire underområder udgør kernen af klyngens erhvervsmæssige specialisering. inden for energieffektivisering. Sammenlignes Lean Energyrelateret beskæftigelse på tværs af regioner i Danmark, Tyskland, Finland og Østrig, så kommer Lean Energy-klyngen og Region Syddanmark ud som nummer fire region i forhold til regionernes specialisering på tværs af landene. Kun tyske regioner er mere specialiserede i energieffektivisering end Region Syddanmark.11 DENNE ANALYSE Trods den positive udvikling og det stærke erhvervsmæssige fundament i Danmark er det vigtigt ikke at tage for givet, at danske Lean Energy-virksomheder forsat er konkurrencedygtige om 10 år, når virksomheder i resten af verdens lande også har opbygget særlige spidskompetencer på energiområdet. Grundet den voksende politiske opmærksomhed på energieffektivisering vil også offentlige efterspørgere og kunder fylde mere som forbrugere af energieffektive løsninger i fremtiden. Som konsekvens vil der være øget fokus på helt eller delvist at anvende lokale virksomheder til løsning af offentlige udbud, hvis muligt, eller at indgå samarbejde med de globalt førende virksomheder. Det er afgørende, at danske Lean Energy-virksomheder formår at forny sig og være attraktive samarbejdspartnere på den globale scene. For at styrke og bygge videre på det store erhvervsmæssige potentiale og realisere de globale vækstpotentialer er det afgørende forsat at udvikle Lean Energy-klyngen. Til det formål undersøges det regionale økosystem i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. På baggrund af analysen af Lean Energy klyngens økosystem fremsættes en række anbefalinger for klyngens fortsatte udvikling. Også internationalt er Lean Energy-klyngen højt specialiseret inden for energieffektivisering. Blandt europæiske lande er særligt Tyskland, Finland og Østrig erhvervsmæssigt stærke 8: Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, : Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

9 BOKS 1 FAKTA OM LEAN ENERGY-KLYNGEN Lean Energy-klyngen er udviklet på baggrund af en stærk efterspørgsel på videndeling og samarbejde blandt klyngens virksomheder, som dengang hovedsageligt var placeret i det sønderjyske. Virksomheder som Danfoss har været en stor driver på udviklingen af klyngen. Fælles for klyngens virksomheder er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektivisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. I 2009 bestod Lean Energy-klyngen af omkring 182 virksomheder med en samlet beskæftigelse på og en omsætning på 24 mia. kr. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det vurderes, at der samlet er Lean Energy-arbejdspladser i Danmark, hvoraf 48% er lokaliseret i Region Syddanmark. Af de omkring Lean Energyarbejdsplader i Region Syddanmark står Danfoss for omkring halvdelen. I 2010 blev Lean Energy Cluster (LEC) etableret som formel klyngeorganisation med det formål at styrke sam arbejdet mellem klyngens virksomheder og understøtte virksomhedernes udvikling inden for energi- og klimateknologi via forskellige typer af aktiviteter. I dag har klyngen 251 medlemmer i klyngeorganisationen LEC. I 2013 blev LEC etableret som et nationalt innovationsnetværk og fik i 2014 status som europæisk guld-klynge. I maj 2014 indgik Lean Energy Cluster et tæt samarbejde med Copenhagen Cleantech Cluster og fusionerede til en national klyngeorganisation CLEAN. KILDE TIL TALMATERIALE: Lean energy klyngen I Region Syddanmark - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ANALYSEMODELLEN: ET ØKOSYSTEM Et økosystem er tilstedeværelsen af aktører i en klynge, der alle understøtter vækstskabelsen i klyngens virksomheder. Økosystemet afspejler netværket og samarbejdet mellem klyngens aktører herunder bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner, videnaktører, offentlige institutioner og myndigheder, investorer og rådgivere.12 FIGUR 1 Kapital EN KLYNGES ØKOSYSTEM Værdiskabelse i en klynge Succesfulde virksomheder re investerer i klyngens økosystem Værdiskabelse Værdiskabelse RÅDGIVERE ETABLEREDE VIRK- SOMHEDER NETVÆRK (KLYNGEORGANISATION, BROBYGGERE, SERIEIVÆRKSÆTTERE / DEALMAKERS) IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ VIRKSOMHEDER VIDEN Værdiskabelse RISIKOVILLIG KAPITAL Værdiskabelse Værdiskabelse Talenter Markedet KILDE: EGEN FREMSTILLING BASERET PÅ NAPIER OG HANSEN, SE MERE: 12: Napier og Hansen, Ecosystems for Scalable Firms, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

10 Ifølge økosystemsmodellen består stærke klynger af et økosystem, hvori der findes: Et marked for klyngens produkter og services. En klynges marked udgøres af enten en privat eller offentlig drevet efterspørgsel, eller begge dele. Større samarbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskibe, samarbejder og reinvesterer deres succes i klyngen. Det medvirker til at trække andre virksomheder med i mulige vækstforløb. Iværksættere og små innovative virksomheder, der skaber fornyelse i klyngen og bidrager med ny viden og innovation på forskellige måder. Relevante videnaktører, der tilfører klyngen ny viden til gavn for klyngens virksomheder. Investorer, der investerer risikovillig kapital i klyngens virksomheder. Der skal gerne være en stærk involvering af private venture-investorer. Rådgivere, der understøtter virksomhederne i deres udvikling og innovationssamarbejder. I Danmark er rådgiverne ofte advokater, revisorer, GTS-institutter, væksthuse mfl. Stærkt netværk mellem økosystemets aktører. Netværket kan faciliteres af forskellige aktører, både private og offentlige aktører. Af private aktører er det bl.a. serieiværksættere og dealmakers, mens de offentlige aktører ofte er klyngeorganisationer og forskellige slags netværks organisationer. VÆSENTLIGE KLYNGEBEGREBER En klynge En klynge er en koncentreret gruppe af relaterede virksomheder, der er lokaliseret tæt ved hinanden, og som arbejder på et strategisk niveau med andre virksomheder, offentlige myndigheder og videnmiljøer, fordi det giver konkurrencemæssige fordele, som en enkelt virksomhed ikke kan opnå alene.13 En klynges styrke kan variere. Der er således ikke tale om en stærk klynge, blot fordi virksomheder er lokaliseret tæt på hinanden, men først når klyngeaktørerne sammen skaber, udvikler og udnytter værdikædens potentiale. Den geografiske koncentration af økosystemets aktører (virksomheder, videnaktører og andre) kan beskrives som klyngens epicenter. Epicenteret er ofte en by eller region, men er på ingen måder afgrænsende. Et epicenter kan godt være forankret i en by, mens selve klyngen arbejder med og tiltrækker virksomheder fra hele landet og udlandet. En stærk klynge er åben og har samarbejde og udviklingsrelationer til klynger og markeder i resten af verden. Klyngeorganisation En klyngeorganisation er en enhed, der faciliterer samarbejdet mellem aktørerne i klyngens økosystem for at styrke og udnytte de synergier, der er imellem aktørerne. Mange klynger har en klyngeorganisation, som klyngens forskellige aktører kan blive medlem af. En klyngeorganisation tegner klyngens profil og synliggør klyngens spidskompetencer og erhvervs- og videnmæssige specialisering. Klyngeorganisationer opdyrker også nye muligheder og samarbejder til gavn for klyngens aktører. I arbejdet med klyngers økosystemer er tesen, at jo større kendskab til klyngens økosystemaktører og deres dynamikker, jo større potentiale er der for at videreudvikle klyngens styrker og udfordringer. Alle økosystemets aktører bidrager på forskellige måder til at skabe vækst i virksomheder. Det vigtigste er dog netværket og samarbejdet i mellem dem, idet det medvirker til at øge innovation og forretningsudvikling i klyngen. Umiddelbart vægtes tilstedeværelsen af økosystemaktørerne ens, selvom nogle af aktørerne såsom f.eks. store etablerede virksomheder og iværksættere er helt afgørende for en stærk klynge og derfor kan fylde mere i analysen. Økosystemsmodellen er udviklet på baggrund af studier i USA og er tilpasset i en dansk sammenhæng. F.eks. er der ikke særlig stærk offentlig involvering i udvikling af klynger og vækstvirksomheder i USA, mens dette i højere grad er tilfældet i Danmark. 13: REG X klyngedefinition. 10 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

11 ANALYSE AF ØKOSYSTEMET I den følgende analyse undersøges økosystemets aktører og elementer i Lean Energy-klyngen i Region Syddanmark. MARKEDET FOR KLYNGENS PRODUKTER OG SERVICES Alle klynger har en efterspørgsel, der driver klyngens udvikling af produkter og services. En konkurrencedygtig klynge er oftest målrettet en global efterspørgsel, mens selve udviklingen af klyngen kan være igangsat i kraft af en national efterspørgsel på klyngens spidskompetencer. En solid forståelse af klyngens marked er afgørende for realisering af klyngens vækstpotentiale og udvikling af klyngens økosystem og dens positionering i forhold til omverdenen. I Lean Energy-klyngen arbejder flere virksomheder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi, der særligt har fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. FIGUR 2 KLYNGENS MARKED PRODUKTION DISTRIBUTION FORBRUG ENERGIEFFEKTIVISERING PÅ TVÆRS AF VÆRDIKÆDER OG SEKTORER Energieffektive teknologier bidrager overordnet til at reducere energiforbruget. Lean Energy dækker over energieffektivisering, intelligente energisystemer og dele af den grønne energiproduktion (i særdeleshed bioenergi og sol, idet det er aktiviteter, der bidrager til at reducere forbruget af de fossile brændstoffer). Inden for den grønne energiproduktion er der fokus på decentrale løsninger, f.eks. solceller på taget.14 Klyngen er en eksportintensiv klynge, og flere af virksomhederne er globalt førende inden for deres område. Det gælder f.eks. Danfoss, Lodam og OJ Electronics, men også mindre niche/specialiserede virksomheder som f.eks. Banke Accessory Drives, der afsætter deres produkter på verdensmarkedet. Klyngen eksporterede for 16,2 mia. i Det er typisk andre europæiske lande som Tyskland og Sverige, som er hovedaftagere af klyngens produkter, men der eksporteres også til USA og Asien. Klyngens virksomheder producerer produkter og løsninger til forskellige kundesegmenter. De er skitseret nedenfor: Private forbrugere (B2C) En del af klyngens aktiviteter er drevet af en efterspørgsel fra private forbrugere. Produkter som køle-, varmeog ventilationsprodukter til husstande samt elektroniske kontrolkomponenter, software og el- og fibernetsystemer bliver udviklet i klyngen. F.eks. producerer og sælger Danfoss varmepumper, gulvvarme og radiatorer til private forbrugere, mens energiselskaber som SE og TRE- FOR leverer bl.a. strøm til private forbrugere. Andre virksomheder (B2B) En anden del af klyngens efterspørgsel er drevet af direkte salg til andre virksomheder, hvor klyngens virksomheder er underleverandører og leverer løsninger til industriel brug inden for et bredt spektrum bl.a. transport, bygning og infrastruktur, eldistribution og transmission, køleinventar, industriel procesautomatisering og elektroniske kontrolsystemer og pumper. F.eks. leverer Danfoss kølesystemer og varmereguleringsudstyr til industriel brug, Vestfrost Solutions udvikler køle- og fryseløsninger til biomedicinalindustrien, og Saceco sælger softwareløsninger til energimanagement og energistyring til el-, vand- og varmeselskaber. Den offentlige sektor (B2P) Den offentlige sektor er også en del af klyngens marked. Kommuner, regioner og stat efterspørger i stigende grad løsninger, der kan understøtte deres energieffektivisering og reducering af CO2-udslip. Der er i de senere år igangsat samarbejdsprojekter, der har til formål at finde intelligente kommercialiserbare løsninger med den offentlige sektor som kunde. F.eks. udvikler Banke Accessory Drives energieffektive el-skraldebiler, som sælges til landets kommuner og offentlige aktører i udlandet. KLYNGENS FREMTIDIGE MARKEDER Markedet for energieffektive løsninger er i vækst. Der foretages store globale og nationale investeringer på området, hvilket vil skabe en voksende efterspørgsel på klyngens kompetencer og viden. Som resultat af det voksende politiske og økonomiske fokus på mere energieffektive løsninger vil både private forbrugere, virksomheder og den offentlige sektor i ind- og udland blive mere opmærksomme på at efterspørge mere energieffektive komponenter, samtidig med at efterspørgslen må forventes at blive mere individua- 14: Baseret på LECs egen definition af energieffektivisering. 15: Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech, REG X, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

12 liseret og sofistikeret i takt med større oplysning om energi og klima til forbrugerne. Seneste tal viser, at på globalt plan nåede de samlede investeringer inden for energiteknologier deres hidtil højeste niveau i 2011 med 237 mia. USD. Dette tal forventes at stige til knapt 400 mia. USD frem mod Med Energiplanen 2012 har Danmark endnu en gang hævet overliggeren og iværksat en ambitiøs omstilling og effektivisering på energiområdet. Den danske regering vil investere op til 150 mia. kr. på energiområdet frem mod Nye energieffektive løsninger bliver også i stigende grad efterspurgt i udviklingslandene i dag. Det er et markedssegment, som må forventes at få voksende betydning for klyngens virksomheder fremover. Danfoss og klyngens øvrige virksomheder er netop inviteret til at samarbejde med FN og Verdensbanken omkring udvikling af nye systemløsninger til udviklingslandene. Det samarbejde skal sikre, at også udviklingslande kan bidrage til reducering af det globale energiforbrug. Det må forventes, at klyngens virksomheder vil fortsætte med at producere og specialisere sig i det, som de er globalt markedsførende inden for f.eks. varmestyringssystemer, køleanlæg, varmepumper mm. En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter.17 Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. En anden væsentlig del af klyngens specialisering er udvikling af intelligente energisystemer. Intelligente energisystemer er integrerede systemer, som kan sikre optimal sammenhæng mellem produktionen og forbruget af energi i en fremtid, hvor de vedvarende energikilder (vind, sol, bølger o.a.) leverer en stadig større del af energien. Produktion som vind- og bølgeenergi skaber en fluktuerende el-produktion, som skal håndteres teknologisk. Det sker samtidig med, at private forbrugere i stigende grad også bliver producenter af el (via solceller, vind og andet i hjemmet). Det stiller krav om, at flere decentrale el-producerende enheder skal kunne spille sammen, opbevare den fluktuerende energi, sikre at forbrugernes energiforbrug optimeres, digitalisering og ikke mindst hjælpe med de rette interface-løsninger (applikationer til ipad, android mfl.). En tendens, som allerede ses i klyngen, er, at markedet bevæger sig fra salg af enkeltkomponenter til salg af systemløsninger. Fremtidens markeder vil efterspørge hele systemer fremfor enkeltstående produkter. Det vil sige mere sammenhængende systemer, hvor enkelte produkter kan kommunikere i hjemmet eller på arbejdspladsen og i fællesskab optimere energiforbruget. Samlet set stiller markedsudviklingen krav til klyngevirksomhedernes evne til at indgå i komplimentære samarbejder med hinanden på tværs af specialiseringer i og uden for klyngen. Derfor er samarbejde på tværs af virksomheder i klyngen også meget væsentlige. Det er en udvikling, som allerede er godt i gang og præger mange af de udviklingsaktiviteter, der finder sted i klyngen. Det kræver også en åbenhed blandt virksomhederne i forhold til nye eksterne innovative løsninger, som skal kunne integreres i deres egne systemer. Det stiller krav til klyngens teknologitunge virksomheder at forstå deres kundebehov og omsætte dem til brugervenlige løsninger, der kan imødekomme ovenstående behov. Danske virksomheder er allerede opmærksomme på udviklingen og specialiserede i at udvikle sammenhængende systemer. Der er ingen tvivl om, at klyngens virksomheder må forvente at møde konkurrence fra nye og måske uventede sider. Virksomheder, der ikke tidligere har været betragtet som Lean Energy -virksomheder, kan komme til at spille en ny rolle grundet markedsudviklingen og behovet for integrerede systemløsninger. F.eks. er Googles strategiske opkøb af termostatvirksomheden Nest Labs et eksempel på, at virksomheder som Danfoss kan blive udfordret af hightech-virksomheder på sin udvikling af varmestyringssystemer (se boks 2 på næste side). 16: Danmark i Arbejde, Regeringens Vækstplan for Energi og Klima, : Baseret på interview med virksomheder, samt Copenhagen Cleantech Cluster rapport: Smart Energy Systems, 20 samt Mandag Morgen rapporten: Less Energy, More Growth, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

13 BOKS 2 OPKØB AF NEST LABS - EKSEMPEL PÅ TENDENSER I FREMTIDENS MARKED Nest Labs er en IT-virksomhed etableret i 2010 af to tidligere Apple-ingeniører. På 2 år er virksomheden vokset til mere end 130 medarbejdere. Nest Labs designer og producerer sensor-styrede, Wi-Fi, selvlærende, programmerbare termostater og røgdetektorer. De har udviklet en intelligent termostat, der er forbundet til nettet, og som gradvist lærer af brugernes præferencer. Eksempelvis skruer Nest automatisk ned for varmen, hvis man ikke er hjemme eller når man går i seng. Nest-termostaten giver løbende feedback om, hvor meget energi man har sparet. Og så er energiforbruget og termostaten naturligvis bundet op på en applikation til brugerens smartphones og tablets. I januar 2014 blev Nest Labs opkøbt at Google for 1.7mia kr. Det er en vigtig strategisk beslutning og Google næststørste køb kun overgået af opkøbet af Motorola i Med dette køb søger Google at skabe sig en vinderposition i fremtiden digitaliserede hjem. Opkøbet ses som en del af Googles strategiske sats ning på at integrere internet i fysiske hverdagsobjekter. Det forudses, at Google kan udnytte Nets Labs tekniske kompetencer og medarbejdere til at udvikle den næste generation internetstyrede hjemme-gadgets og accelerere udviklingsprocessen. Dermed kan Google få en first mover-fordel på markedet af internetstyrede produkter. Med købet af Nets erhverver Google sig komponenter og teknologi, som meget vel kunne blive vigtige komponenter i denne grønne omstillings smart-grids. Hvorvidt opkøbet af Nest Labs får en strategisk afgørende betydning for klyngens virksomheder, er svært at vurdere på nuværende tidspunkt. Men det viser, hvor væsentligt det bliver at integrere bl.a. internet og trådløse løsninger, ap plikationer og lækkert brugerdesign i nye produkter, og muliggør at mange produkter kan samarbejde i systemløsninger i f.eks. hjemmet. I og med at opkøbet er i det offentliges søgelys, kan det medføre en større opmærksomhed blandt klyngens virksomheder på udviklingen. Det kan muligvis resultere i en fremskyndelse af lignende udviklinger drevet af klyngens virksomheder selv. Der er f.eks. behov for, at de mere traditionelle forsyningsselskaber (el- vand Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. og varmeselskaber) får større incitamenter til at investere i udvikling af nye løsninger, der kan medvirke til at reducere spild og samtidigt skabe bedre brugeroplevelser og ændret brugeradfærd. VIDEREUDVIKLING AF EFTERSPØRGSLEN OG KLYNGESKABTE FLAGSKIBE Den globale og nationale efterspørgsel på energieffektive løsninger er kun lige begyndt, og udvikling af større kommercielle løsninger vil være centralt for Lean Energy-klyngens udvikling. Udvikling af store kommercielle løsninger medvirker positivt til klyngeudvikling. Udvikling af flagskibe er på mange klyngers radar. Det skyldes, at større succesfulde flagskibsprojekter dels er med til at samle klyngens aktører i konkrete værdiskabende samarbejder og dels signalerer klyngens evne til at skabe innovative løsninger, der kan kommercialiseres og skabe værdi. Mange af Lean Energy-klyngens virksomheder er opmærksomme på det og vurderer, at klyngen står over for udfordringen med at udvikle større succesfulde løsninger, der kan samle klyngens virksomheder og agere flagskibe for klyngen i dag. En måde at styrke udviklingen af større løsninger på er ved at gøde jorden for en slags lokal 18 offentlig efterspørgsel på nye løsninger, der også kan kommercialiseres globalt. Der findes en række forskellige initiativer i klyngen, som har til formål at fremme først en lokal og derefter global efterspørgsel på energieffektive løsninger. F.eks. er Project Zero etableret i 2007 med formålet at markedsmodne og bevidstgøre virksomheder og lokalbefolkning i Sønderborg-området om vigtigheden af at minimere CO2-udslip og energiforbrug. Project Zero er forankret i ProjectZero Fonden, som er etableret i samarbejde med SE, Bitten & Mads Clausens Fonden, Sønderborg Kommune, DONG Energy og Nordea Fonden. Udover at bidrage til at forbedre syddanske kommuners energieffektivisering har 18: Lokal kan forstås som kommunal, regional og national. 13 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

14 Project Zero også bidraget til at sætte klyngens energieffektiviseringsteknologier på verdenskortet. Baseret på lokale erfaringer blev der indgået et EU-Kina by-samarbejde i Konkret skal Sønderborg og Haiyan (en by med ca. en halv million indbyggere) samarbejde omkring udvikling af en ny bydel på m2., hvilket betyder eksport af viden og teknologier fra syddanske virksomheder. Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbejde med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. De syddanske kommuner befinder sig på meget forskelige stadier med hensyn til omstillingen. Regionen og LEC har igangsat en proces for at kortlægge kommunernes energiforbrug samt undersøge, hvilke ressourcer der er optimale i forhold til omstillingen. Desuden samarbejder Region Syddanmark med 14 kommuner i regionen med det formål at investere 560 mio. kr. i energieffektive løsninger primært i energirenovering af offentlige bygninger. Dette sker i samspil med EU s inve steringsbank og deres program for investeringer i bæredygtig energi (ELENA). De syddanske offentlige aktørers investering går bl.a. til etablering af et fælles regionalt/kommunalt sekretariat, som skal arbejde med udvikling og implementering af intelligente udbud i perioden Projektet er designet til at igangsætte offentlig-privat innovation i forhold til udvikling af de markedsefterspurgte energieffektive teknologier.19 Region Syddanmark understøtter også det strategiske arbej de med at styrke det erhvervsmæssige potentiale. Region Syddanmark og LEC samarbejder på det nationale projekt strategisk energiplanlægning (SEP). I første omgang er formålet at styrke en udviklingsdialog på tværs af kommuner og energi- og varmeselskaber omkring problemstillingerne i overgangen fra fossile brændsler til fremtidens energiforsyning. I Copenhagen Cleantech Cluster (CCC), i dag CLEAN, har klyngeorganisationen siden 2012 anvendt en særlig innovationsmodel til at styrke efterspørgslen på energirigtige løsninger og udviklingen af større flagskibe. Fokus er at udvikle nye innovative kommercielle løsninger med globale markedspotentialer på miljøområder, hvor der er store samfundsmæssige udfordringer, som markedet ikke selv umiddelbart løser. Modellen bygger både på samarbejde og konkurrence. Det er en afgørende egenskab ved modellen, at den eller de organisationer, der er afgørende for, at en ny løsning i den sidste ende også gennemføres, deltager i hele processen og undervejs forpligter sig til at implementere en ny løsning. Modellen består af fire faser. I første fase undersøges det, om en konkret samfundsudfordring på miljøområdet kan løses på en ny måde, der både giver en miljømæssig forbedring og en større økonomisk aktivitet (fordi den nye løsning er innovativ og interessant for det globale marked). I anden fase undersøges det, om og hvordan der kan laves en idekonkurrence med et udbud om en ny innovativ måde at løse den konkrete samfundsudfordring på. Tredje fase er selve idekonkurrencen mellem udvalgte konsortier, der har kompetencer til at løse opgaven. Idekonkurrencen udformes som et offentligt udbud, hvor der er dialog mellem udvalgte konsortier og de interessenter, der både ønsker og kan gennemføre en ny løsning. I fjerde fase findes vinderen, og de interessenter, der ønsker og kan gennemføre den nye løsning, laver kontrakt om gennemførelse af vinderforslaget med det vindende konsortium om at gennemføre løsningen. Siden udviklingen af CCC-modellen har den været anvendt inden for forskellige cleantech-områder. På området for genbrugsplastik er der f.eks. en udfordring med, at der skal udvikles helt nye processer for affaldshåndtering, idet kun halvdelen af den brugte plastik i fremtiden skal afbrændes.20 I dag understøtter kommunestrukturen ikke dette. Kommunerne er hver for sig for små til at levere de nødvendige plastmængder, og kildesorteringer i bl.a. hjemmene er ikke gode nok. Kommunerne har i øvrigt andre interesser som ansvarlige for forbrænding af affald. På den baggrund vurderes det, at det ikke er sandsynligt, at opgaven løser sig selv. CCC har derfor kortlagt området via kontakter til relevante aktører. Kortlægningen har afklaret, at der skal være ét stort plastsorteringsanlæg på Sjælland med en særlig teknologisk evne til at omsætte plastikken til granulater. Der eksisterer ikke et sådan anlæg i Danmark i dag. CCC forbereder på baggrund heraf et EU-udbud med formålet at bygge et højteknologisk anlæg, der kan sortere og omsætte genbrugsplastik til granulater. Anlægget skal have en genanvendelsesprocent højere end 50 procent, hvilket er 19: Grøn erhvervsvækst maj : Regeringens ressourcestrategi, Danmark uden Affald, ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

15 det højeste, som kendes i dag i Østrig. Projektet har fået 2 mio. kr. af markedsmodningsfonden til at forberede de tekniske analyser. Analyserne udarbejdes af FORCE og skal danne grundlag for udbuddet. Udarbejdelsen af juridiske dokumenter er også i gang. Når aftalen om den videre finansiering er plads, kan EU-udbuddet igangsættes. Et andet eksempel er inden for udvikling af smart city. Københavns Kommune stiller kommunens omfattende datamateriale om teknik, miljø og energi til rådighed for virksomheder, så de kan udvikle nye smart city -løsninger til gavn for befolkningen og miljøet. Udfordringen er, hvordan det gennemføres på en måde, som sikrer, at virksomheder reelt vil anvende dataene og innovere på området. Kommunen har besluttet, at man ikke vil etablere en kommunal enhed til at bringe orden i datamaterialet, så virksomheder kan bruge det. CCC har etableret en dialog med interessenterne, defineret udfordringerne og formuleret et udbud, som er sendt i EU-udbud. Nogle af de største globale ITvirksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. De tre konsortier er ledet af henholdsvis Hitachi, Accenture (med underleverandører som bl.a. Intel og CISCO) og IBM. Konsortierne har indleveret deres tilbud d. 5. september 2014, og den endelige aftale om udvikling af en big data -løsning forventes at blive indgået i efteråret Igennem projektet bliver de offentlige data tilgængelige og mere værdifulde for virksomheder og miljøet, hvis de parres med private data fra f.eks. energiselskaber, private parkeringsanlæg mm., som samlet set kan medvirke til at skabe innovation, vækst og beskæftigelse. Processerne er komplekse, og det tager tid før resultater som nye løsninger, og ikke mindst vækst og beskæftigelse, i danske virksomheder viser sig. KONKLUSION Succesfulde klynger er altid målrettet et eller flere markeder. Klynger med globale markeder har som udgangspunkt større vækstpotentialer. Lean Energy-klyngens marked er kendetegnet ved at være både lokalt, nationalt og globalt. Samtidigt kan anvendelsen af energieffektive løsninger bruges inden for mange forskellige områder, og på den måde kan klyngens marked beskrives som diffust. Markedet for energieffektivisering vil vokse i fremtiden. Der foretages massive globale og nationale investeringer på området, som resulterer i en voksende efterspørgsel på klogere energiløsninger. Men markedet er også under stor udvikling. Tendensen er, at løsninger skal udvikles i systemer fremfor enkeltstående komponenter, og der skal laves mere intelligente og integrerede energisystemer. Nogle af de største globale IT-virksomheder har vist stor interesse for at udvikle en løsning til Københavns Kommune. Der er skabt tre konsortier ledet af store IT-virksomheder med en række underleverandører og iværksættere i konsortierne. Klyngens virksomheder har en erhvervsmæssig specialisering, viden og kompetencer, der er så stærk, at de kan konkurrere på det globale marked i fremtiden. Der er en række førende komponentleverandører inden for forskellige aspekter af Lean Energy i klyngen. Men markedsudviklingen stiller krav om tættere samarbejde mellem klyngens virksomheder, hvorigennem de kan udvikle nye totale systemløsninger i fællesskab. Viden om systemeksport er også en forudsætning for, at det kan lykkedes for klyngens virksomheder. STØRRE SAMARBEJDSVILLIGE VIRKSOMHEDER, DER AGERER FLAGSKIBE, SAMARBEJDER OG REINVESTERER DERES SUCCES I KLYNGEN Stærke klynger har ofte en eller flere store etablerede og sam arbejdsvillige virksomheder, der agerer flagskib i klyngen og medvirker til at profilere og udvikle klyngen. Lean Energy kan beskrives som en veletableret klynge bestående af mange virksomheder, hvoraf en række store virksomheder har valgt at lokalisere sig inden for samme geografiske område og arbejder inden for samme eller beslægtede teknologiske områder. Der er f.eks. virksomheder som Danfoss, LINAK, Lodam, Eegholm og OJ Electronics, der arbejder med elektroniske styresystemer (termostater, varme, ventilation, mm.). Fælles for virksomhederne er, at de arbejder med en mere eller mindre formaliseret cleantech-strategi særligt med fokus på den del af cleantech, der berører energieffektvisering. Det betyder, at de helt eller delvist fokuserer på at udvikle, producere eller sælge produkter, der effektiviserer energiforbruget hos slutbrugeren. Ifølge interview med Lean Energy-virksomheder betragter de store virksomheder ikke hinanden som konkurrenter. Der er en høj grad af tillid mellem virksomhederne, hvilket skyldes mange personlige relationer og bånd, der er imellem ledere og medarbejdere i virksomhederne. Der finder en del videndeling og formelle og uformelle samarbejder sted mellem virksomhederne. Der eksisterer f.eks. mange 15 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

16 ERFA-grupper med stor deltagelse fra medarbejdere i virksomhederne, hvor ledere og medarbejdere diskuterer både teknologiske og ikke-teknologiske relaterede emner. De adspurgte Lean Energy-virksomheder er meget opmærksomme på fordelene i at samarbejde og videndele med andre virksomheder i Lean Energy-klyngen, især når det er til fordel for deres kerneforretning. Samarbejdet med andre Lean Energyvirksomheder bliver også beskrevet som afgørende for deres globale konkurrenceevne. Virksomheder i klyngen har samarbejdet på forskellig vis. Det vurderes, at virksomheder i særlig grad har samarbejdet omkring udvikling af økosystemets infrastruktur som uddannelse, testcentre, platforme og andet. F.eks. har virksomhederne samarbejdet om udvikling af nye universitetsuddannelser i klyngen. De har samarbejdet om udviklingen af et nyt verdensførende testcenter for energieffektivisering Green Power Electronics Test (PET) Lab. Bag Green PET Lab står bl.a. Danfoss, Lodam, OJ Electronics, Siemens, LINAK og Servodan samt LEC, DELTA og SDU. Klyngens virksomheder har også samarbejdet omkring udvikling af en strategisk platform til intelligente energisystemer (ipower). De har i mindre grad samarbejdet om konkrete innovationsprojekter, selvom der også er eksempler på det, f.eks. udvikling af eldrevne skraldebiler (Banke Accessories Drives). Virksomhederne peger på, at de forskellige former for samarbejder finder sted, fordi der er en høj grad af tillid mellem dem. Men ofte kræver et samarbejde facilitering bl.a. i forhold til praktiske ting som mødeindkaldelse, referater, planlægning af relevante foredrag mm. Her bidrager klyngesekretariatet LEC med facilitering og projektlederskab. Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltrækning af højt kvalificeret arbejdskraft fra ind-og udland og bidrager til at udvikle talentmassen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen. Særligt Danfoss har spillet en helt unik rolle i klyngen ved at agere som klyngens flagskib og medvirke som motor på klyngeudviklingen. Danfoss har været en central motor for klyngeudvikling i lokalområdet med sin placering i Sønderborg og på Als. Først som partner i det, som tidligere hed Køleklyngen (KVCA), og siden i Lean Energy-klyngen. Danfoss tilstedeværelse i klyngen har på forskellig vis betydet meget for klyngens udvikling. Danfoss er først og fremmest Der er ingen tvivl om, at tilstedeværelsen af de etablerede Lean Energy-virksomheder i klyngen er klyngens absolutte styrke. De store Lean Energy-virksomheder er først og fremmest magneter for tiltræk ning af højt kvalificeret arbejdskraft fra ind- og udland og bidrager til at udvikle talent massen i klyngen. Klyngens store virksomheder har også bidraget aktivt til klyngeudviklingen. en stor magnet for talentmasse på grund af sin størrelse og succes. Det har betydet, at andre virksomheder i området har haft mulighed for at kunne ansætte ingeniører fra Danfoss og omvendt. I 1980 erne implementerede Danfoss en globaliseringsstrategi, som betød, at Danfoss kom ind på nye markeder og i stigende omfang opkøbte og udviklede virksomheder. Det havde en afsmittende effekt for regionens virksomheder og betød nye muligheder for virksomhederne i Lean Energy-klyngen. Siden 2000 har Danfoss været en aktiv aktør i forhold til at fremme udviklingen af klyngen ved at iværksætte en række særlige tiltag. Danfoss indledte i 2001 et samarbejde med klyngekonsulentfirmaet Monitor Group i USA om at kortlægge nye forretningsmuligheder i klyngen.21 Danfoss har fokuseret på at gøre regionen mere attraktiv for nye studerende og højtuddannede medarbejdere med etableringen af Alsion og Danfoss Universe. Danfoss har også styrket investeringer i forsknings- og udviklingsaktiviteter i samarbejde med klyngens øvrige virksomheder og viden miljøer, og særlige initiativer for at fremme iværksætteri er gennemført, bl.a. Trusted by Danfoss og MC Entrepreneurship Park, som har fungeret som en blåstempling og platform for nye lovende virksomheder, der skulle ud på globale markeder. I dag er Danfoss rolle i klyngen under forandring. Siden krisen har Danfoss ligesom mange andre virksomheder fokuseret mere på deres kerneforretning. I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi Clear and Core (se boks 3på næste side for nærmere beskrivelse af strategien). I samme periode er Danfoss fokus og rolle ændret i klyngen. Danfoss er fortsat er væsentlig spiller i klyngen, omend dens rolle måske bliver anderledes. Senest har Danfoss medvirket til 21: Monitor Group var tidligere et af verdens største klyngekonsulentvirksomheder og etableret af bl.a. Professor Michael. E. Porter fra Harvard University. Firmaet har lavet en række analyser af klynger i USA bl.a. Research Triangle, Portland og Boston. Monitor Group ophørte i ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

17 at tiltrække FN og Verdensbankens interesse i klyngen og dens energieffektive løsninger. Danfoss involverer sig også i klyngens udvikling igennem Bitten og Mads Clausen Fonden. Klyngen har brug for, at andre store etablerede virksomheder også påtager sig rollen som flagskibe i klyngen f.eks. ved at åbne deres virksomheder og tage en mere aktiv rolle i forhold til udvikling af klyngen ved at indgå i samarbejder med andre virksomheder. Der er tegn på, at det sker. Andre større virksomheder involverer i højere grad sig i lokal klyngeudvikling andre steder end i klyngens traditionelle centrum omkring Sønderborg. I klyngens periferier er nye aktører ved at komme på banen. Bl.a. i Esbjerg og Vejle, hvor udviklingen inden for forskellige områder af energieffektivisering bliver koblet sammen med udvikling af lokalområdet. I Esbjerg er SE et eksempel på en større energivirksomhed, der har åbnet sin virksomhed op over for det omkringliggende samfund. I 2009 blev Syd Energi ændret til SE og introducerede på samme tid en ny strategi (se boks 4). SE tog bl.a. initiativ til et nyt stort projekt Next Step City i Esbjerg. Der er foretaget en samlet investering på omkring 15 mio. i Next Step City, og ambitionen er at skabe 1000 nye videnarbejdspladser i Esbjergområdet. SE har åbnet adgang til sit el- og fibernet til andre virksomheder. Det giver adgang til real-time kundeinformation og kan bruges til at udvikle nye innovative løsninger til gavn for SE og andre. Derud over har SE etableret en forretnings- og innovationspark, der kan medvirke til at gøre regionen til verdensførende inden for udvikling og anvendelse af nye smart-grid-teknologier. I 2013 blev de første bygninger i byen indviet. I 2014 blev Next Step Challenge introduceret som en ny spændende vækst- og innovationskonkurrence (læs mere i afsnittet om rådgivere). Der er også andre spirende eksempler på større virksomheder, der tager initiativ til at agere flagskib i regionen på energiområdet. I Vejle har bl.a. Gumlink (Bagger-Sørensenfamilien og tidligere Dandy-virksomhed) investeret i etablering og udvikling af det nye Green Tech Center. Det nye Green Tech Center skal hjælpe med at facilitere matchmaking mellem store etablerede virksomheder og energieffektive iværksættere (se boks 9 for mere information). På baggrund af interview vurderes det, at de nye aktører og initiativer får en voksende rolle for klyngeudviklingen i regionen. De nye store klyngeaktører kan med fordel være en væsentlig del af Lean Energy-klyngen. De nye aktører kan medvirke til at tegne klyngen, og deres erfaringer med innovationssamarbejde kan bidrage til at skabe en stærkere kultur omkring samarbejde i klyngen. Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders til stedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resulteret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis. KONKLUSION Stærke klynger har som regel en eller flere store etablerede virksomheder, der medvirker til at tegne klyngen og agere flagskib og drivkraft i klyngen. Lean Energy-klyngen er en veletableret klynge, der bygger på en høj koncentration af store etablerede virksomheder. Særligt Danfoss har spillet en rolle som klyngens flagskib igennem mange udviklingsaktiviteter og en åben samarbejdende kultur. Klyngens etablering har været drevet af store virksomheders tilstedeværelse og motivation for at være del af en stærk klynge. Der har været en tillidsfuld kultur i klyngen blandt virksomhederne, hvilket bl.a. er et resultat af den geografiske tæthed mellem virksomhederne. Det har resul teret i udveksling af medarbejdere, samarbejder og videndeling mellem virksomhederne, og de har været engagerede i klyngeudviklingen på forskellig vis. Interview viser, at de store virksomheders rolle er under forandring. Nye udviklingsstrategier betyder for nogle virksomheder et mindre fokus på klyngeudvikling, mens det for andre betyder et øget fokus på fordelene ved at samarbejde med andre virksomheder. På den måde ses nye større Lean Energy-virksomheder tage en mere aktiv rolle i Lean Energy-klyngen. De nye klyngekræfter kan medvirke til at styrke klyngens udvikling og dens fortsatte specialisering inden for Lean Energy. De nye klyngekræfter kan også medvirke til, at klyngens virksomheder styrker sin innovationskraft og bliver opsøgende i forhold til nye forretningsområder, der bygger ovenpå Lean Energy-specialiseringen som eksempelvis med de nye Living Labs i Esbjerg og Vejle. 17 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

18 BOKS 3 NY STRATEGI I DANFOSS I 2010 implementerede Danfoss en ny strategi for hele koncernen, der i højere grad lagde fokus på de kerneaktiviteter og de mange områder, hvor Danfoss allerede har en betydelig markedsposition. Ændringen har medført, at mange aktiviteter er outsourced til lokale partnere, og den direkte fokus på entrepreneurship er ændret. Mads Clausens Entrepreneur Park (MCEP) og herunder stemplet Trusted by Danfoss har siden etableringen for mere end 10 år siden hjulpet mange virksomheder på vej. Aktiviteterne - er med Danfoss fokus strategi under fusion med andre lokale virksomheder, Sønderborg kommune og uddannelsessteder, da behovet for nye virksomheder stadig er tilstede og stigende. Bitten og Mads Clausens Fonden (Danfoss Fonden) har bidraget med ressourcer og midler til udarbejdelsen af Masterplan for Iværksætteri, som forventes at blive implementeret i løbet af 2015, samt stillet lokaler til rådighed for ifabrikken. Masterplan for iværksætteri lægger op til samarbejde mellem virksomheder, uddannelser og det offentlige. Det fremadrettede arbejde med entrepreneurship vil i høj grad basere sig på ifabrikken. Derudover er Bitten og Mads Clausens Fonden aktiv i flere andre initiativer, så som CLEAN, Project Zero samt Mads Clausens Instituttet og Danfoss Center of Global Business på SDU. KILDE: Interview med Jørgen Mads Clausen, Kjeld Kuckelhahn, vicedirektør, Danfoss Electric Heating System samt egen research. BOKS 4 STRATEGISKIFTE I SE Syd Energi blev etableret i I 2009 ændrede Syd Energi navn til SE i forbindelse med en større strategisk ændring. Den nye strategi resulterede i, at den andelsejede virksomhed nu også fokuserer på sit samfundsansvar og skabelsen af et miljø for vækstudvikling og nye innovative løsninger. SE er specialiseret i tele- og elservice med hovedkontor i Esbjerg. Virksomheden har 1500 medarbejdere fordelt over hele Danmark. SE har åbnet adgangen til sit el- og fibernet, der er et Living Lab med kundeinformationen fra brugere, til andre virksomheder fra hele verden. Dette er et redskab til at skabe nye innovative løsninger, der både kan være til gavn for dem og SE. Virksomheder kan få adgang til information om bl.a. særlige populationer, forbrugsmønstre mm og lave forsøg og innovationsudvikling på det førende europæiske fibernet samt en genvej til markedet via samarbejdet med SE. CISCO, ABB, SIEMENS er eksempler på virksomheder som har vist interesse for at teste nye produkter på SE s Living Lab. Den strategiske ændring betyder, at SE får en ny rolle i klyngen. SE bidrager i højere grad til klyngeudvikling og samarbejde ved at stille sig til rådighed som en åben virksomhed. SE får adgang til innovationskraft i andre virksomheder samtidig med, at SE øger sine chancer for at rekruttere kompetencer og talenter. SE sikrer også en mulig ny pipeline af nye ideer. Det sker samtidig med, at andre virksomheder får mulighed for at innovere smart grid-løsninger og andet ved hjælp af SE-data. KILDE: Interview med Niels Duedahl, adm. direktør, og Ole Fruekilde Madsen, klima- og miljødirektør, SE 18 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

19 IVÆRKSÆTTERE OG SMÅ INNOVATIVE VIRKSOMHEDER SKABER FORNYELSE I KLYNGEN OG BIDRAGER MED NY VIDEN OG INNOVATION PÅ FORSKELLIGE MÅDER I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. De kan bringe innovation til en klynge, idet de formår at kommercialisere ny teknologi og innovative løsninger hurtigere og mere fleksibelt end større virksomheder. De kan også være et udtryk for, at universiteter og større virksomheder kommercialiserer ny viden og forskning og skaber nye virksomheder, dvs. spin-outs.22 Der findes ikke nye kvantitative data for iværksætteraktiviteter i Lean Energy-klyngen. Men en tidligere kvantitativ REG X-analyse af Lean Energy-klyngen viser, at omkring 1/4 af klyngens virksomheder var yngre end 5 år i 2009 (svarende til 49 virksomheder).23 Gruppen af unge virksomheder bidrog til øget omsætning i klyngen, og deres bidrag til den samlede eksport voksede i En udfordring synes at være, at mens virksomhederne blev flere, så blev de også meget mindre efter krisen. I 2003 havde en Lean Energy-iværksætter omkring 16 ansatte, et tal som faldt til 4 i Dengang viste analysen, at klyngens iværksætteri var koncentreret omkring Danfoss-relaterede brancher.24 I særdeleshed fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug) og rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik. Det afspejler formentligt, at Danfoss har haft succes med at agere motor for nye virksomhedsinitiativer i klyngen. Det kunne også indikere, at mange måske tidligere ansatte fra større virksomheder vælger at etablere en ny rådgivende ingeniørvirksomhed, der formentlig agerer underleverandør af viden til andre virksomheder i klyngen. Spørgsmålet er, hvilken rolle iværksætterne spiller i Lean Energy-klyngen i dag. Nye data fra Væksthus Syddanmark viser, at Lean Energyiværksættere udgør mellem ca procent af nogle af Væksthusets aktiviteter.25 Det er ikke Væksthusets gene relle indtryk, at virksomheder med fokus på energiområdet (når der ses bort fra Offshore) er specielt fremtrædende i regionen set i forhold til andre brancheområder. De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energyiværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forskningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energioptimeringsopgaver. De gennemførte interview peger på, at der findes forskellige slags Lean Energy-iværksættere i klyngen. Det strækker sig fra virksomheder på næsten forskningsniveau til teknologitunge virksomheder og virksomheder, der løser simple energi optimeringsopgaver. Det fremgår også, at klyngens iværksætteri i høj grad sker på tværs af forskellige kompetenceområder. Der er teknologitunge virksomheder, f.eks. ingeniører eller produktudviklere, der kobler en tung teknologisk viden med andre områder fx fysik, nano-teknologi, IT og digitale løsninger. Der er eksempler på iværksættervirksomheder såsom Banke Accessory Drives, TEGnology og Emazys, som har udviklet radikalt nye løsninger baseret på koblingen mellem flere specialiseringer (se boks 5 for nærmere beskrivelse). Der er eksempler på iværksættere med en stærk IT-profil, der er specialiseret i digitale løsninger og i at få eksisterende produkter og systemer til at smelte sammen og omforme dem til smartgrid-løsninger. F.eks. laver SolarElements energieffektive løsninger baseret på solceller ved at koble forskellige energisystemer. Lean Energy-iværksætterne har imidlertid ikke gjort sig mærkbart synlige i klyngen. Mange af de adspurgte større virksomheder i Lean Energy vurderer, at iværksættere ikke spiller en særlig stor rolle i klyngen. De har generelt svært ved at pege på fyrtårne blandt klyngens unge Lean Energyvirksomheder (bortset fra virksomheden Banke Accessory Drives). Det gode budskab er, at der er en stigende forståelse for iværksætteres rolle i klyngen. Danfoss har som tidligere 22: Kvalitative REG X-analyser viser, at innovative iværksættere kan spille en afgørende rolle i forhold til fornyelse af mere traditionelle erhvervsområder som f.eks. fødevareområdet. Økosystemanalyser fra Danish Food Cluster, Welfare Tech og Klyngen for Design og Kreativitet viser også, at vækstiværksættere spiller en voksende rolle som innovatører og samarbejdspartnere i mange forskellige slags klynger. 23: Lean Energy-analysen. 24: I analysen er kun medtaget de brancher, hvor der minimum er etableret 4 nye virksomheder om året. 25: Data fra Væksthus Syddanmark, der viser energieffektive iværksættere, der har deltaget i hhv. Power Push-programmet og Lån en Leder-programmet. Det er virksomhederne selv, der har kategoriseret sig som Lean Energy -virksomheder. 19 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

20 beskrevet været en driver på den udvikling, særligt ved etablering af Mads Clausen Entrepreneur Park i 2004, som har huset nye virksomheder inden for Danfoss-relaterede områder. Men skiftet i Danfoss strategi har betydet, at Danfoss engagement i udviklingen af iværksættere er blevet redu ceret. I dag er en række af de andre store virksomheder f.eks. SE, Lodam og ABB også opmærksomme på potentialet ved at samarbejde med iværksættere som spændende innovationsagenter på Lean Energy-området. Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energyiværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, nationale og globale markeder og netværk. Banke Accessory Drives er et eksempel på en ung virksomhed, der har formået at samarbejde med nogle af de store og mellemstore virksomheder i klyngen. Men der er på nuværende tidspunkt kun få erfaringer med samarbejder mellem iværksættere og etablerede virksomheder i klyngen. Eks perter som Green Tech Center vurderer umiddelbart, at der en reel interesse blandt de store virksomheder i at samarbejde med klyngens iværksættere, men at det kan tage tid at udbrede samarbejderne. Det kan skyldes, at virksomheder ikke naturligt møder hinanden, ligesom de store etablerede virksomheder ikke altid har en åben samarbejdende kultur. Nye initiativer som Green Tech Center i Vejle og Next Step Challenge i Esbjerg er blomstret op for at skabe nogle nye samarbejder mellem etablerede og innovative iværksættere (se nærmere beskrivelse i afsnittet om rådgiverne). Der er også en stor koncentration af erfarne forretningsfolk i klyngen qua de mange etablerede virksomheder, som har været på området i en del år. De kunne arbejde som mentorer og hjælpe med at styrke iværksætternes udviklingspotentiale til gavn for hele klyngen samt medvirke som døråbnere over for klyngens større virksomheder. KONKLUSION I klynger spiller iværksættere og små innovative virksomheder en væsentlig rolle som vækst- og innovationsagenter. Der findes en del innovative virksomheder og potentielle vækstiværksættere i klyngen. Iværksætterne bidrager til innovation ved at kombinere kompetenceområder og introducere nye teknologier, udvikling af applikationer og andet til energiområdet. Iværksætterne og deres bidrag i klyngen er imidlertid ikke særlige synlige blandt klyngens store virksomheder, og der findes ikke mange eksempler på samarbejder mellem unge og etablerede virksomheder. For at styrke deres vækst og konkrete betydning i klyngen er der er behov for at styrke den strategiske rolle af iværksættere som innovationsagenter i klyngen. Da markedsudviklingen generelt går i retningen af systemløsninger fremfor enkeltkomponenter, så er det oplagt, at klyngens øvrige virksomheder samarbejder med iværksætterne for at skabe nytænkning og innovation i løsningerne. Der er også stort behov for at styrke synliggørelsen af klyngens succesfulde og spirende vækstiværksættere. På den måde øges opmærksomheden omkring dem, ligesom de kan fungere som rollemodeller for andre Lean Energy-iværksættere. Strategiske innovationssamarbejder mellem Lean Energy-iværksættere og etablerede virksomheder kan være med til at øge de store virksomheders innovationskraft samt gøre det nemmere for nye vækstvirksomheder at få adgang til ny afgørende viden, nationale og globale markeder og netværk. Der er også eksempler på SMV er, der sidestepper i klyngen (og derigennem agerer som innovationsagenter i klyngen). De er typisk eksisterende mellemstore virksomheder, som omstiller helt eller delvist deres produktion til udvikling af energieffektive løsninger. For eksempel har den danske tagspecialistkæde Phønix Tag været specialiseret i traditionel tagdækning og renovering. I 2012 udvidede Phønix Tag sin produktion til også at omfatte energieffektive løsninger. I samarbejde med en anden virksomhed byggede Phønix Tag piloteringspæle til undergrunden, som nu kombinerer deres traditionelle tagdækning med muligheden for at trække jordvarme op til husstanden. 20 ØKOSYSTEMET I LEAN ENERGY-KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions

SDSD CLEAN. Innovating Green Solutions SDSD CLEAN Innovating Green Solutions AGENDA 1. Hvem er CLEAN? 2. Hvad laver vi? 3. Hvordan arbejder vi? 2 STÆRKESTE CLEANTECH KLYNGE I DANMARK CLEAN er resultatet af en fusion mellem Lean Energy Cluster

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk

Lean Energy Cluster. Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk Lean Energy Cluster Peter Gedbjerg direktør peter.gedbjerg@leanenergy.dk 1 Lean Energy er en forening Vores formål er vækst og nye arbejdspladser Vi samler interessenter/medlemmer, der kan se en forretning

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer

Klyngen hviler på Syddanske faglige spidskompetencer Marts 2010 Lean Energy Cluster Lean Energy Cluster er en dansk alliance af offentlige institutioner og private virksomheder der anvender, udvikler og markedsfører løsninger for effektiv energianvendelse.

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK

DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK DET VELFÆRDSTEKNOLOGISKE ØKOSYSTEM I REGION SYDDANMARK Glenda Napier og Sabina Kethelz REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 12 24 Forord Resumé Anbefalinger Indledning Analyse af økosystemet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020

STRATEGI 2012-2020. { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 STRATEGI 2012-2020 { Sundheds- og velfærdsinnovation / Bæredygtig energi / Oplevelseserhverv } Strategi 2012-2020 { strategi } Forord Syddansk Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2012-2020 viderefører

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl

VÆKSTHUS SYDDANMARK. Gør udfordringer til muligheder. Peter Rosendahl VÆKSTHUS SYDDANMARK Gør udfordringer til muligheder Peter Rosendahl OPGAVE OG MÅLGRUPPE Målgruppen er virksomheder med høje vækstambitioner 20% Mindst 5 ansatte og ambition 20% årlig vækst 3 år i træk

Læs mere

Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK. - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech

Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK. - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech Lean energy klyngen I REGION SYDDANMARK - en faktabaseret analyse af Region Syddanmarks specialisering indenfor Cleantech Udarbejdet af REG X - Det Danske Klyngeakademi Glenda Napier Lotte Langkilde Henrik

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne

Grøn omstilling booster væksten. Klimastrategi SYDDANMARK. Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne SYDDANMARK Klimastrategi Grøn omstilling booster væksten Klimaproblemer kan blive guld værd for virksomhederne Energi er dyrt. Heldigvis er det nemt at spare på den 1 intro Tekst: Kim Jensen / Foto: Hyldager

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Sønderborg-områdets ProjectZero

Sønderborg-områdets ProjectZero Sønderborg-områdets ProjectZero -Et levende klima- og energidemonstratorium for innovation, grøn vækst og jobskabelse Orientering for byrådskandidater Alsion 25. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri?

Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Hvordan sikrer vi en stærk og udviklingsorienteret lægemiddelindustri? og hvad er produktionens rolle heri? Lars Nørby Johansen, formand for Danmarks Vækstråd Lægemiddelproduktion - en dansk styrkeposition

Læs mere

Nye grønne forretningsmuligheder

Nye grønne forretningsmuligheder Nye grønne forretningsmuligheder - Introduktion til CleanTEKmidt Marts 2012, Henrik Skou Pedersen Disposition Intro Baggrund, muligheder og drivere for grøn vækst CleanTEKmidt, et udviklingsprogram for

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN

The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 1 The Danish Cooling Cluster KØLE KLYNGEN 2 KVCA members Compagnies Universities Knowledge centers Organisations 3 KVCA members Nye Medlemmer i 2009: 4 Core activities 1 Knowledge sharing / Networking

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER

SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER 1 SYDDANSKE STYRKER GLOBALE MULIGHEDER De syddanske udfordringsbilleder viser, at væksten i Syddanmark, ligesom i resten af Danmark, fortsat er lav. En stærk produktivitetsvækst i 2010 og 2011 viste stor

Læs mere

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug

LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 147 Offentligt LEAN ENERGY CLUSTER teknologier og løsninger der kan effektivisere vores energiforbrug Teknologier der kan effektivisere vores

Læs mere

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder

FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise. lån en leder FÅ ADGANG TIL DEN Bedste ekspertise lån en leder styrk Væksten I DIN VIRKSOMHED Lån en Leder er et attraktivt tilbud til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark. I en periode kan din virksomhed

Læs mere

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling

Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Erhvervsskoler som partnere for innovation og virksomhedsudvikling Hvad er REG LAB? Formål: Et medlemsbaseret laboratorium der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling.

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015

TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 VÆKSTHUS SYDDANMARKS TILBUD OG PROGRAMMER I 2015 SKAB VÆKST MED PROFESSIONEL BESTYRELSE. 5. MAJ 2015. VÆKSTHUSENE Gør udfordringer til muligheder PROGRAM FOR DAGEN 1. 15.00. Velkomst og introduktion til

Læs mere

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage

Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Grøn omstilling og lokal vækst gennem partnerskaber KL-netværksdage Projektchef Lotte Lindgaard Andersen Vi sætter handling bag og lægger energi i. Grøn erhvervsvækst er et offentligt-privat partnerskab

Læs mere

Copenhagen EU Office

Copenhagen EU Office Copenhagen EU Office Et nyt tilbud for hovedstadsregionens kommuner og virksomheder v. Chefkonsulent Henrik Madsen Region Hovedstaden 4. december 2014 Greater Copenhagen hele Danmarks hovedstad Copenhagen-metropolen

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

ANALYSE AF ØKOSYSTEMET FOR DESIGN OG KREATIVE ERHVERV I REGION SYDDANMARK

ANALYSE AF ØKOSYSTEMET FOR DESIGN OG KREATIVE ERHVERV I REGION SYDDANMARK 1 ANALYSE AF ØKOSYSTEMET FOR DESIGN OG KREATIVE ERHVERV I REGION SYDDANMARK Glenda Napier, Lotte Langkilde, Louise Fenger Kornum REG X - Det Danske Klyngeakademi INDHOLD 3 4 5 7 12 17 20 23 26 28 29 30

Læs mere

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning

Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Region Midtjyllands grønne teknologisatsning Partnerskabet for brint og brændselsceller Hobro den 3. april 2014 Margrethe Høstgaard Udviklingskonsulent Regionens opgaver Regional Udviklingsplan: Ny plan

Læs mere

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030

Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Fremtidens affald, forbrænding, energi og ressourcer 2030 Forskningschef Marianne Levinsen Cand.scient.pol. Fremforsk, Center for Fremtidsforskning. www.fremforsk.dk I 2025 forventes 75% af jorden befolkning

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

OFFSHORE PÅ VINGERNE

OFFSHORE PÅ VINGERNE OFFSHORE PÅ VINGERNE Nyt projekt skal styrke og synliggøre dansk know how inden for havvindmølleteknologi Få adgang til markedet Opkvalificering af din virksomhed Få hjælp til at komme i gang Nyt, spændende

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Vækstfabrikkerne Version 2.0

Vækstfabrikkerne Version 2.0 Vækstfabrikkerne Version 2.0 Dette dokument har til formål kort at opsummere status på Vækstfabrik-projektet samt den overordnede strategi og økonomi bag det kommende Vækstfabrikkerne 2.0 projekt. Udover

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter.

Resultatkontrakt. Vedrørende. Midtjysk Iværksætterfond. 1. januar 2012-31. december 2014. Journalnummer: 1-33-70-7-12. Kontraktens parter. Resultatkontrakt Vedrørende Midtjysk Iværksætterfond 1. januar 201231. december 2014 Journalnummer: 13370712 Kontraktens parter Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Eannr: 5

Læs mere

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012

Review af Vækstforumprojekter. Region Syddanmark Juni 2012 Review af Vækstforumprojekter Region Syddanmark Juni 2012 Resultatmål Effektmål Metoden, der er anvendt, har fokus på den effekt, projekterne har for virksomheder, der er deltagere som partnere i projekterne

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Venturefinansierede virksomheder i Danmark

Venturefinansierede virksomheder i Danmark APRIL 2014 Venturefinansierede virksomheder i Danmark Hvem er de? Og hvem er personerne bag? Hvad investerer danske VC ere i? Denne analyse giver et indblik i, hvordan ventureinvestorernes præferencer

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Cleantechdag 15.3.2010

Cleantechdag 15.3.2010 Cleantechdag 15.3.2010 Dagens Program 10.00 Nye virksomheder i Cleantech Partnerskab 10.30 Hvordan får Cleantech virksomheder de bedste muligheder? 11.00 Copenhagen Cleantech Cluster 11.30 Gate 21 11.45

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Introduktion til Danfoss

Introduktion til Danfoss Introduktion til Danfoss Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til at få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform

Anden pitch-runde. INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Anden pitch-runde INBIOM, Innovationsnetværket for Biomasse Food Network DK Innovationsnetværk Service Platform Innovationsnetværk for Biomasse v/ Anne-Luise Skov Jensen www.inbiom.dk Innovationsnetværk

Læs mere

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00

Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen. torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Møde i Teknologisk Instituts HACCP-erfagruppe for fiskebranchen torsdag den 5. december 2013 kl. 9.30- ca. 15.00 Indlæg v. Hans Henrik Bruhn, Nordjysk FødevareErhverv Projekt Fødevareindsatsen - et unikt

Læs mere

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation

Mål og Midler Uddannelse, handel og innovation Fokusområder i 2014 Udvalget er med konstitueringsaftalen for perioden 2014-2017 et nyt udvalg, og indsatsen i en større del af 2014 bærer præg af, at udvalget tilegner sig det nødvendige vidensfundament

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser

Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser Samarbejde om virksomheders deltagelse i erhvervsfremmeaktiviteter på tværs af regionsgrænser 1. Baggrund for samarbejdsaftalen De tre vestdanske vækstfora for Region Syddanmark, Region Midtjylland og

Læs mere

Planning for Low Carbon Cities

Planning for Low Carbon Cities Svendborg besøg 21. juni 2010 Planning for Low Carbon Cities ProjectZero VEJEN MOD NULLET ZEROcarbon Sonderborg/Denmark Peter Rathje Peter Rathje Managing director, ProjectZero ProjectZero program 10.10

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

ØKOSYSTEMET I OFFSHORE KLYNGEN I REGION SYDDANMARK

ØKOSYSTEMET I OFFSHORE KLYNGEN I REGION SYDDANMARK ØKOSYSTEMET I OFFSHORE KLYNGEN I REGION SYDDANMARK Lotte Langkilde, Louise Fenger Kornum, Mads Bruun Ingstrup og Sofie Rasmussen REG X, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

kompetencer Tema Kreative kompetencer.indd 1 BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK kreative kompetencer BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK Tema Kreative kompetencer Udbud Beskæftigelse Værditilvækst Iværksætteri Uddannelse Efterspørgsel Kreative kompetencer.indd 1 16-02-2011 16:23:15

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006

Forslag til. Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering. Intern version 28. august 2006 Forslag til Organisering af BioMed Community 2007 - Mulige modeller for fremtidig organisering Intern version 28. august 2006 Indledning Region Aalborg Samarbejdet og Aalborg Erhvervsråd skal drøfte hvordan

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst

Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien: Sund vækst Grøn Vækst Kreativ vækst Smart vækst OPSAMLING FRA VÆKSTMØDE OM REVUS 27. MAJ 2015 1. Baggrund Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens vækst- og udviklingsstrategi Copenhagen hele Danmarks hovedstad

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere