Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport"

Transkript

1 Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport 1 juli 2011 Milnersvej Hillerød Tel

2 Forord Dette databladsbilag til rapporten Kortlægning af rådgivning til fjernkunder indeholder beskrivelse af litteratursøgningen, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af litteratursøgningen, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af informationer og litteratur indsamlet gennem internationale netværk, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af informationer og litteratur indsamlet fra apoteker i Danmark og endelig en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af projekter gennemført af farmakonomelever. Et datablad er en beskrivende oversigt på dansk over en artikel. Databladene indeholder følgende elementer: Artiklens titel, forfatter(e), fuldstændig reference, oprindelsesland, formål, design og metode (herunder om der var gennemført kundetilfredshedsundersøgelse), intervention, resultater og forfatterens konklusion. Der er skrevet et datablad for alle de identificerede artikler og rapporter. De væsentligste afsnit fra databladene er gengivet i tabellerne og er dermed søgbare i Dokumentationsdatabasen. Som et resultat af analysen er de fundne artikler, informationer fra internationale netværk og de danske apoteksprojekter opdelt i 3 grupper: modeller med tovejskommunikation (som omfatter teleapotek og telefonrådgivning) modeller med envejskommunikation (som omfatter e-handel, automater, internetsider, mailservice, chat-funktion) modeller med kontakt med apoteksfagligt personale, uafhængigt af apotekets fysiske rammer (som omfatter hjemmebesøg, mobilt håndkøbsudsalg og fagligt bud). Der er desuden nogle af de danske projekter/rapporter, som fokuserer på fjernkunders ønsker til information. De er medtaget i en kategori for sig selv: Fjernkunders ønsker til information I bilagene er referencerne opdelt efter ovenstående temaer.

3 Bilagsoversigt Bilag 1: Litteratursøgning - datablade Bilag 2: Internationale kontakter - datablade Bilag 3: Danske apoteksprojekter - datablade Bilag 4: Projekter udført af farmakonomelever - datablade

4 Bilag 1 Bilag 1: Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Litteratursøgning, datablade Fakta Formål Design og metode en Resultater Forfatterens konklusion Datablad nummer Titel Forfatterne (udgivelsesår, land) Formålet fra artiklen Kategori: Tages fra datablad (A, B, C eller D) Målgruppe og deltagere og metode: Hvilken slags kunder og hvor mange, hvordan? Tilfredshed? Kort omtale af interventionen, hvad er gjort? De rapporterede resultater indsættes. Evt. kan emneord som: symptomer, økonomi, compliance mv. fremhæves med fed. Indsættes fra databladet Modeller med tovejskommunikation Fakta Formål Design og metode en Resultater Forfatterens konklusion Improved and expanded pharmacy care in rural Alaska through telepharmacy and alternative methods demonstration project. Rose, JL. (2007; USA) At beskrive innovativ brug af teknologi for at forbedre apotekets serviceniveau i fjerntliggende byer i Alaskas landdistrikter. D: beskrivende Målgruppe og metode: indfødte og ikke-indfødte bosat i Anchorage Service Units landdistrikter Der er ikke lavet tilfredshedsundersøgelse. : Der er opstillet automater med hyppigt ordineret akut medicin. Recepter sendes til det centrale apotek, hvor en farmaceut kontrollerer ordinationen og evt. intervenerer. Herefter frigives medicinen til udlevering i automaterne. Kunden har mulighed for rådgivning og konsultation hos farmaceuten via videokonferenceudstyr eller telefon, der er placeret ved siden af automaten. I 2006 blev recepter ekspederet i teleapoteksystemet med forudgående farmaceutkontrol. Der var 990 dokumenterede farmaceutkonsultationer og interventioner (4,4 % af alle ekspederede recepter). Implementering af de seneste teknologiske fremskridt muliggjorde, at Alaska Native Medical Centers apoteksenheder kunne forbedre og udvide leveringen af apoteksservice til fjerntliggende, isolerede samfund. På baggrund af programmets succes udpeges fremtidige steder til teleapotek. 1

5 Bilag Exploring the formation of patient satisfaction in rural community telepharmacies Friesner D et al. (2009; USA) At anvende et valideret spørgeskema om kundetilfredshed i forbindelse med teleapotek i fjerntliggende samfund med det formål at identificere faktorer med betydning for tilfredshed med denne service og at vurdere, om kundetilfredsheden varierer afhængigt af leveringsform eller samfundsspecifikke faktorer. C: undersøgelse uden kontrolgruppe Målgruppe og metode: 400 potentielle kunder i fjerntliggende samfund med otte teleapoteker (North Dakota og Minnesota). Der blev lavet kundetilfredshedsundersøgelse. Fire telepharmacies var bemandet med apoteksteknikere, så al farmaceutisk rådgivning foregik via av-udstyr. De andre fire telepharmacies samarbejdede og havde en samlet bemanding på tre farmaceuter og flere teknikere, som skiftede mellem stederne. Kunder, der kom på apoteket med mindst én recept, blev bedt om at udfylde et spørgeskema og maile svaret til de ansvarlige for undersøgelsen. Spørgeskemaet indeholdt 37 spørgsmål, hvoraf de første 20 spørgsmål var hentet fra et valideret spørgeskema. Ved analyse af data med henblik på at identificere faktorer fandtes en enkelt faktor afgørende for kundetilfredsheden. Analysen i denne undersøgelse tyder på, at de underliggende faktorer for kundetilfredshed i fjerntliggende samfund med telepharmacy er langt mere simpel, således at en enkelt faktor har stor betydning for kunderne. Evidens fra en tidligere enkeltstående undersøgelse påpeger, at det kunne afspejle kundernes ønske om at fastholde adgangen til sundhedsvæsen i deres lokalsamfund The North Dakota Telepharmacy Project: Restoring and retaining pharmacy At give en detaljeret beskrivelse af North Dakota Teleapoteks projektet samt at give brugbare informationer og retningslinjer til apotekere og fjerntliggende samfund om, hvordan D: Beskrivende Deltagere og metode: Der beskrives ti fjerntliggende samfund i det vestlige, nordlige og centrale North Dakota, herunder 4 centrale apoteker og 6 fjerntliggende tele- Ved brug af audio, video og computer links har North Dakota udviklet et succesrigt teleapoteks program for at genoprette og fastholde apoteksydelser til fjerntliggende samfund, der har mistet, er ved at miste eller ikke har North Dakota har teleapoteker med fuld service i fem fjerntliggende samfund. De serviceres af farmaceuter fra byapoteker. Afstanden til nærmeste apotek er miles (median 57). Teleapotekerne er bemandet med 2-3 medarbejdere (1 apotekstekniker, 1-2 butiks- Ved brug af teleapotek teknologi kan apoteksservice bevares eller genoprettes i fjerntliggende samfund, således at alle regler og forskrifter vedrørende apoteksservice opfyldes ved brug af samme processer og procedurer, som på et traditionelt apotek, 2

6 Bilag 1 services in rural communities Peterson CD, et al (2004; USA) implementering af teleapotek kan foregå, når de fjerntliggende samfund enten har mistet deres apoteker, er ved at miste apoteker eller aldrig har haft apoteker. apoteks steder. Intet om kundernes tilfredshed. apoteker. assistenter) og ekspederer recepter/dag (median 35). Teleapotekerne har åbent , mandag til fredag og har befolkningsgrundlag på personer (median 799). herunder farmaceutvurdering af lægemiddelbrug, kontrol før dispensering og rådgivning. Teleapotek yder den samme kvalitet af apoteksservice som traditionelle apoteker og har endvidere værdifulde funktioner, som ikke findes på traditionelle apoteker Telepharmacy services in an urban community health clinic system. Lam AY et al. (2009; USA) At beskrive service og resultat (omfang) af telepharmacy D: Beskrivende Deltagere og metode: Alle receptkunder, som er tilknyttet til fem klinikker uden apotek på stedet. Der er fjernforbindelse til et centralt apotek med henblik på at yde teleapoteksservice. På det centrale apotek er en farmaceut involveret, og på teleapoteksenheden er der en ufaglært. Disse kommunikerer ved hver ekspedition via fax og webkamera. Indeholder intet om kundetilfredshed. Automatiserede medicinudleveringssystemer, webkameraer og elektroniske medicinlister blev anvendt for at yde service til fjernkunder inden for udlevering af medicin, patientrådgivning, autorisation til genudlevering af medicin samt henvisninger. Fem teleapoteker ekspederede kunder under anvendelse af webkamera. De ekspederede nye recepter og 589 genudleveringer/måned. Farmaceuterne berettede, at den webkamera-baserede behovsafdækning medførte større diskretion og længerevarende rådgivning. Arbejdspladsen og de ansattes ansvarsområder blev omstruktureret for at lette pakningen af medicin og ekspedition af recepter via automaterne. Anvendelsen af teleapoteksteknologi kan forbedre fjernkunders adgang til tidligere begrænset eller utilgængelig farmaceutisk service. Teknologien muliggør ekspedition og udlevering af medicin fra fjerntliggende apoteker såvel som rådgivning af kunder. Der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere kundeservice og for at fastsætte de økonomiske, humanistiske og kliniske resultater af teleapotek Real-time Primary Care At give fjernkunder samme adgang til apoteksservice som kunder, der bor i D: Beskrivende Deltagere og metode: 38 kunder har deltaget Projektet baseres på to centrale apoteker (i byen Horsham) og tre depoter i 3 Der er anvendt et kort spørgeskema til vurdering af kundernes holdning til servicen. Der anvendes en skala fra 1 til Mens en økonomisk analyse endnu ikke er mulig at foretage, taler feedback fra kunderne for sig selv.

7 Bilag 1 for people living in the Wimmera. Nevile J et al (2010; Australia) bysamfund. i en kundetilfredshedsundersøgelse. Derudover vurderes kundetilfredsheden i rapporten gennem udsagn fra personalet. fjerntliggende samfund. Der er opstillet audiovisuel forbindelse (Video Link Service) til depoterne, hvilket giver mulighed for at kommunikere med farmaceuter på de centrale apoteker (teleapotek). Det er et krav, for at depoterne kan sælge apoteksforbeholdte lægemidler. 10, hvor 10 er bedst. Hvordan vil du vurdere denne service overordnet set? 9,9 Var det nemt at anvende denne service? 9,9 Gav farmaceuten dig god rådgivning? 9,9 Hvor sandsynligt er det, at denne service har medført, at du undgik at tage til byen? 9,6 Teknologien muliggør, at fjernkunder kan modtage samme serviceniveau som kunder i bysamfund. Fremadrettet vil den forbedrede adgang til farmaceuter og medicin med sikkerhed have en positiv indflydelse på fjernkunders helbred. Vil du bruge denne service igen? Effectiveness of home blood pressure monitoring, web communication, and pharmacist care on hypertension control Green BG et al (2008; USA) At fastslå, om en ny omsorgsmodel, baseret på web service, hjemmeblodtryksmonit orering og farmaceutisk omsorg, forbedrer blodtrykskontrollen. A: randomiseret, kontrolleret undersøgelse Deltagere og metode: 778 patienter i Washington State i aldersgruppen år med ukontrolleret forhøjet blodtryk og internet adgang. Tre grupper: 1. almindelig behandling, 2. hjemmeblodtryksmonitorering og patientuddannelse på nettet, Alle deltagere fik folder om forhøjet blodtryk og folder om patientuddannelse på nettet. Patienter i gruppe 2 og 3 fik træning i hjemmeblodtryks-monitorering og information om patientuddannelse på nettet. Gruppe 3 fik desuden stillet en farmaceut til rådighed, som støtte i hjemmemonitorering og web kommunikation. Der var kommunikation over web hver anden uge, indtil blodtrykket var kommet patienter fuldførte undersøgelsen. Andelen af patienter i gruppe 2 med kontrolleret blodtryk øgedes (36 % mod 31 %, ikkesignifikant) i forhold til gruppe 1. For gruppe 3 øgedes antallet af til 56 % (signifikant). Farmaceutisk omsorg leveret gennem sikre websystemer forbedrede blodtrykskontrollen hos patienter med forhøjet blodtryk.

8 Bilag 1 3. hjemmeblodtryksmonitorering, patientuddannelse på nettet og farmaceutisk omsorg gennem web. Ikke lavet tilfredshedsundersøgelse. under kontrol A randomized trial of a telephone caremanagement strategy. Wennberg DE et al. (2010; USA) Studier har vist, at telefoninterventioner med det formål at støtte patienters egenomsorg og forbedre patient-lægekommunikationen kan øge patienternes tilfredshed og deres brug af forebyggende ydelser. De økonomiske konsekvenser af disse interventioner er omdiskuterede. A: Randomiseret kontrolleret undersøgelse Deltagere og metode: Stratificeret, randomiseret undersøgelse af personer for at vurdere effekten af telefonbaseret rådgivning på sundhedsudgifter og udnyttelse af ressourcer. Intet om kundetilfredshed. Sundhedsrådgivere kontaktede personer med bestemte sygdomme og med forventede høje sundhedsomkostninger. De informerede om fælles beslutningstagning, egenomsorg og adfærdsændringer. Personerne blev randomiseret i to grupper, som enten fik almindelig støtte eller udvidet støtte. Selvom der blev foretaget samme telefonintervention i de to grupper, blev et større antal personer med udvidet støtte berettiget til rådgivning pga. større forventede besparelser og en større forekomst af de kvalificerende lidelser. Ved undersøgelsens start var sundhedsudgifter og ressourceudnyttelse ens i de to grupper. Efter 12 måneder modtog 10,4 % af personerne i gruppe A (udvidet støtte) og 3,7 % af personerne i gruppe B (almindelig støtte) telefonrådgivning. De gennemsnitlige udgifter til læge og apotek pr. person i gruppe A (udvidet støtte) var 3,6 % ($ 7,96) lavere end i gruppe B (almindelig støtte) ($ 213,82 vs. $ 221,78, p=0,05). En reduktion i hospitalsindlæggelser på 10,1 % (p<0,001) var årsag til størstedelen af denne besparelse. Udgifterne til interventionsprogrammet var mindre end $ 2 pr. person pr. måned. En målrettet telefonrådgivning gav en vellykket reduktion i sundhedsudgifter og indlæggelser i denne undersøgelse Development At beskrive og diskutere et farmaceutisk D: Beskrivende Deltagere og metode: En klinisk farmaceut, en farmaceut og en læge fra Programmet blev implementeret i Siden da har farmaceuterne bemærket, at det vigtigste En regional sundhedsforsikring har med succes udviklet og implementeret 5

9 Bilag 1 and implementation of a telephone medication management program for Medicare beneficiaries Moczygemba LR et al (2008; USA) telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram henvendt til medlemmer af en sundhedsforsikring. Medlemmer af en sundhedsforsikring. Ny lovgivningen fra 2003 om Medicare (sundhedsforsikring) stiller krav om lægemiddelhåndteringsydelse til medlemmer. Baseret herpå udviklede og implementerede en regional sundhedsforsikring et farmaceutisk telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram for deres medlemmer. sundhedsforsikringen var ansvarlige for udviklingen af programmet. Patienter tilsendt et program og en brochure, som beskrev programmet og inviterede modtageren til at deltage. Interesserede patienter skulle ringe til sundhedsforsikringen og tilmelde sig programmet. Medicingennemgangen bestod af to trin: en præliminær gennemgang og selve gennemgangen. Problemer afdækket i første trin blev be- eller afkræftede, og ved selve gennemgangen blev de lægemiddelrelaterede problemer vurderet. Efter konsultationen fik patienterne tilsendt en handy medicinoversigt og en handlingsplan. Farmaceuten tilbød rådgivning, intervenerede og henviste patienten til sundhedsprofessionelle ved behov. problem for patienten er at finde måder, hvorpå lægemiddeludgifterne kan nedbringes. Uddannelse i sygdomshåndtering (f.eks. diabetes) er også et vigtigt behov. Potentielle lægemiddelinteraktioner og problemer relateret til lægemiddelvirkning er også ofte identificeret af farmaceuterne. telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram for deres medlemmer. Programmet tilbydes og styres af farmaceuter At udvikle en rådgivningsservice, C: Undersøgelser med før- og eftermålinger Prospektiv undersøgelse af Kunder med mindst utilfredshed inden rådgivningen havde Undersøgelsen viser, at kunders opfattelse af 6

10 Bilag 1 Patient perspectives on provision of drug information services in Japan. Hayashi S et al (2003; Japan) der tilgodeser kundernes behov. Deltagere og metode: Der undersøges forskellige faktorer for at klarlægge måder at give brugbar og hensigtsmæssig lægemiddelinformation på individuelt grundlag. I alt blev personer rådgivet. Kundetilfredshed før og efter rådgivning er undersøgt. kunders tilfredshed med farmaceuternes indsats før og efter telefonrådgivning. Det foregik over en 9 måneders periode ( ). Sammen med vurderingen af tilfredshed blev rådgivningens indhold undersøgt sideløbende med patientkarakteristika. Indholdet i rådgivningen blev analyseret og klassificeret, og der blev foretaget en analyse for at gruppere karakteristika på de kunder, der ringede til telefonrådgivningen. tendens til størst tilfredshed efter rådgivningen. Næsten alle kunder var tilfredse med den rådgivning, de modtog. Der blev fundet en sammenhæng mellem niveauet af utilfredshed inden rådgivning og tiden, der blev brugt på rådgivning i telefonen. Der blev ikke fundet overvægt af særlige emner i rådgivningen, dog fandtes spørgsmål om virkning og indikation, dosering og administration, frygt for bivirkninger og erkendelse af bivirkninger som ligeværdige i analysen af indhold i rådgivningen. rådgivning om lægemidler er forskellig fra farmaceuters. Desuden blev der fundet adskillige undertyper af kunder, baseret på deres modtagelighed over for rådgivningen. Farmaceuter bør tage dette til efterretning, når de står ansigt til ansigt med kunder på apoteket. Modeller med envejskommunikation Quality of global e- pharmacies: can we safeguard consumers? Bessett TL et al (2002; Studiet har til hensigt at evaluere kvaliteten af globale e-apoteker, at diskutere, om e- apotekerne støtter sikker og hensigtsmæssig brug af medicin samt at overveje, hvordan brugere kan beskyttes i fremtiden. D: Beskrivende Deltagere og metode: Der blev foretaget en undersøgelse af den information, som er tilgængelig på globale hjemmesider mellem juli og september Data, der blev undersøgt på hvert e-apotek: oprindelsesland, type af udbudt medicin, receptkrav, tilgængelighed af onlinekonsultation og farmaceutisk rådgivning, kvalitetsstempel, politikker og reklamer. Der blev fundet E-apoteker i mindst 13 lande, men på 22 hjemmesider kunne oprindelseslandet ikke fastslås. 20 hjemmesider (19 %) fremstod, som om der blev solgt receptpligtig medicin uden krav om recept. 42 % af dem fremhævede, at der var adgang til farmaceutisk rådgivning, men det var vanskeligt at fastslå, om denne rådgivning blev givet af en registreret farmaceut. Kun 12 % Beskyttelse af brugere og sikring af kvaliteten af hjemmesider, der sælger medicin på tværs af landegrænser, er både komplekse og vanskelige. Strategier til forbedring af kvaliteten af e-apoteker vil omfatte uafhængig tredjepartsregulering af udbydere, evaluering og håndhævelse af sanktioner i tilfælde af udbredelse af 7

11 Bilag 1 Australien) The availability of prescriptiononly analgesics purchased from the internet in the UK. Raine C et al (2008; Skotland) At undersøge den britiske befolknings adgang til receptpligtige analgetika via internet. D: Beskrivende Deltagere og metode: Ud af fundne hjemmesider blev 96 indtastet i en database. Inklusionskriterierne var: salg af analgetika til almindelige brugere, levering til adresser i UK og gratis adgang til brug af hjemmesiden. På de 96 hjemmesider (eapotek) blev følgende parametre undersøgt: Navn på hjemmesiden og URL, fysisk adresse, tilgængeligheden af analgetika, mængde og pris, krav om recept, krav til kunden om besvarelse af spørgsmål samt mængden af information om medicinen. af e-apotekerne havde et kvalitetsstempel. Der blev observeret information på e- apotekernes hjemmesider, der potentielt underminerer sikker og hensigtsmæssig brug af medicin. 46 (48 %) af hjemmesiderne solgte receptpligtig analgetika, herunder syv opioider, to ikkeopioider og 18 NSAID. 35 (76 %) af disse forlangte ikke, at kunden kunne fremvise en gyldig recept. 54 % af disse sider forlangte, at kunden skulle svare på en række spørgsmål om sundhed/sygdom, hvorefter de kunne købe de receptpligtige lægemidler. uredelig eller skadelig information og fremgangsmåde, selvregulering og brugeruddannelse. Receptpligtige analgetika, inklusiv opioider, er let tilgængelige på internetsider, ofte uden recept. Manglen på kontrol af opioidbrug, de store tilgængelige mængder og de heraf følgende risici for kunder udgør en stor og voksende trussel mod befolkningens helbred. Den nuværende uregulerede handel efterlader forbrugeren sårbar over for medicin, som er uhensigtsmæssig, af ringe kvalitet og uden præcis information The birth of the e-clinic. Continuity or transformation in the UK governance of pharmaceutical At betragte tre elementer i fremkomsten af e- klinikker som en alternativ måde at udskrive og købe medicin på i UK: den elektroniske overførsel af recepter, udvikling af e-apoteket og den D: Beskrivende Deltagere og metode: Der er indsamlet data ved gennemgang af litteratur samt interview af interessenter: statslige Der er brugt litteraturstudie og interviewmetode til vurdering af tre elementer i udviklingen af e-klinikker (e-handel) i relation til forvaltningen af de lovmæssige og frivillige rammer, som regulerer I dag er det muligt for kunder at købe apoteksforbeholdte lægemidler, der sendes til kunden med post eller bud. Nogle traditionelle apoteker har oprettet hjemmesider, der muliggør køb af lægemidler online under forudsætning af, at der udfyldes et kort produktspecifikt spørgeskema, som Internettet har potentiale til at omdanne forholdet mellem læge, apotek og kunde. Dog søger interessenter kontinuitet og ønsker anvendelse af eksisterende lovmæssige rammer og etiske normer. 8

12 Bilag 1 consumption? Fox N et al 2005 (UK) virtuelle farmaceut samt etablering af onlinekonsultationer. myndigheder, apoteksansatte, farmaceutisk industri, patientforbrugerforeninger og kunder. Intet om kundetilfredshed. ordination, dispensering og køb af lægemidler. vurderes af en farmaceut. Farmaceuten vurderer, om lægemidlet er egnet til den profil, der fremkommer af spørgeskemaet. Disse apoteker tillader også kunder at købe receptpligtig medicin ved fremvisning af en gyldig og underskrevet recept, enten personligt eller pr. mail. Den virtuelle farmaceut ses som et lovligt alternativ til en ansigt til ansigt-ekspedition medication counselling services provided by Finnish community pharmacies Pohjanoksa- Mäntylä MK et al (2008; Finland) At bestemme forekomsten af rådgivning på apoteker i Finland og at vurdere rigtigheden og rummeligheden af de svar, som gives af apoteker med mulighed for rådgivning af kunder, der stiller spørgsmål relateret til brugen af antidepressiva. C Deltagere og metode: 184 finske apoteker har en hjemmeside, og 94 % af disse tilbyder -rådgivning. Der blev ved hjælp af pseudokunder og tre cases indsamlet data om rigtigheden og rummeligheden af apotekernes svar på spørgsmål relateret til brugen af antidepressiva. To spørgsmål blev sendt pr. til hvert apotek, som tilbyder rådgivning, i januar og februar Svarenes indhold blev analyseret af to forskere vha. et struktureret scoringssystem. Apotekerne besvarede 54 % af spørgsmålene fra pseudokunderne. Svarraten og scoren på indhold varierede mellem casene. Scoren på indhold var højest for casene angående fluoxetins bivirkninger (0,53, n=55) og mirtasapins interaktioner (0,52, n=63) og lavest i casen relateret til seksuel dysfunktion og vægtøgning i forbindelse med citalopram (0,38, n=52). Apotekerne er potentielle ydere af -rådgivning. Der bør rettes mere opmærksomhed på besvarelse af disse spørgsmål fra kunder og på svarenes indhold. Intet om kundetilfredshed A At bestemme graden af tilfredshed med C: Telefoninterview af 9 Kunder, der modtog mailservice, var mere Forskellen i tilfredshed mellem de to kundegrupper

13 Bilag 1 comparison of satisfaction with Mail versus traditional pharmacy services, Johnson JA, et al 1997 (USA) apoteksservice blandt medlemmer af en sundhedsforsikring, og at sammenligne graden af tilfredshed mellem kunder, der modtager apoteksservice pr. mail og traditionel apoteksservice. Deltagere og metode: Data blev indsamlet via telefoninterviews med medlemmer af en sundhedsforsikring med udgangspunkt i den seneste receptekspedition. Kundernes fysiske og mentale sundhedstilstand blev målt ved hjælp af et 12-item Short Form Health Survey. Tilfredshed med apoteksservice blev sammenlignet mellem de to kundegrupper ved statistiske tests og analyser. receptkunder. Der blev målt på tilfredshed generelt og med forskellige elementer af apotekets service ved hjælp af et valideret spørgeskema til undersøgelse af kundetilfredshed på apoteket. Der blev tilføjet elementer til spørgeskemaet i forbindelse med mailservice. tilfredse med deres apoteksservice end kunder på traditionelle apoteker (77,6 vs. 72,8, p=0,002), særligt med hensyn til økonomiske faktorer og den tekniske kvalitet af servicen. Når der justeres for generel tilfredshed med sundhedssektoren og sundhedstilstand, sås stadig større grad af generel tilfredshed hos kunder, der modtog mailservice (p=0,036). Respondenter med depressive symptomer var mindre tilfredse med den traditionelle apoteksservice end med mailservice, og personer med luftvejslidelser var mindre tilfredse med ekspeditionstiden ved mailservice end ved traditionel apoteksservice. var ikke stor og vurderes til ikke at have nogen praktisk betydning. Dog kan variationer i observeret tilfredshed mellem respondenter med og uden særlige lidelser være nyttig viden set fra et politisk og planlægningsmæssigt perspektiv. Modeller med kontakt med apoteksfagligt personale, uafhængigt af apotekets fysiske rammer Impact of pharmacistconducted home visits on the outcomes of lipid-lowering drug therapy, At vurdere et farmaceut-tilrettelagt uddannelses- og overvågningsprogram, der er udviklet for at fremme kost- og livsstilsændring og compliance i forbindelse med behandling med A: randomiseret, kontrolleret studie. Deltagere og metode: 94 voksne, hvoraf 81 gennemførte undersøgelsen (Igruppe: 39, K-gruppe: 42). Patienter diagnosticeret med en Patienterne i I-gruppen blev besøgt månedligt i hjemmet af en farmaceut, der uddannede patienterne i deres behandling og betydningen af livsstil i forbindelse med dyslipidæmi samt af 10 Ingen signifikant forskel i startmålinger af totalkolesterol mellem de to grupper. Sænkning af kolesterolniveauet i I-gruppen i løbet af studiet var statistisk signifikant (4,9 ± 0,7 til 4,4 ± 0,6, p<0,005), ingen ændring i K-gruppen (p=0,26). Ved followup havde 44 % af I- En farmaceut-tilrettelagt uddannelses- og overvågningsintervention gennemført ved hjemmebesøg forbedrede resultaterne af lipidsænkende lægemiddelbehandling.

14 Bilag 1 Peterson GM et al (2004; Australien) lipidsænkende lægemidler for patienter med dyslipidæmi. hjerte-kar-lidelse og udskrevet fra hospitalet mellem april og oktober 2001 med kontinuert lipidsænkende lægemiddelbehandling. compliance. Ligeledes vurderede farmaceuten, om der var lægemiddelrelaterede problemer og målte totalkolesterol. Patienter i K-gruppen fik standard lægemiddelbehandling. Effektmål var totalkolesterolniveau efter 6 måneder, samt en vurdering af patient- og lægetilfredshed med programmet. gruppen og 24 % af K-gruppen et kolesteroltal under 4,0 mmol/l (p=0,06). Reduktion i totalkolesterol i I-gruppen kan omsættes til en forventet reduktion af kardiovaskulær dødelighedsrisiko på 21 % og en reduktion i den samlede dødelighedsrisiko på 16 %, så der blev opnået en reduktion i risici, som er mere end dobbelt så stor som i K- gruppen. Programmet blev meget godt modtaget af patienter og læger i tilfredshedsundersøgelsen Pharmacist and physician collaboration in the patient s home, Amruso NA et al (2004; USA) At gennemgå det historiske perspektiv og den aktuelle forekomst af hjemmebesøg udført af læger og farmaceuter, at diskutere farmaceuter, der yder omsorg for patienter som opfølgning på lægebesøg, og at yde en ny indsats for samarbejde om hjemmebesøg, foretaget af farmaceuter og læger. A: Oversigtsartikel Deltagere og metode: En litteratursøgning blev udført ved hjælp MEDLINE (1966-maj 2003). Der blev søgt på: home visit, house call, incident-to, collaborative care, physician, and pharmacist. Hjemmebesøg er faldet til et gennemsnit på 0,4 hjemmebesøg om ugen for praktiserende læger. Hjemmebesøg er vigtige for patienter, der ikke er i stand til at transportere sig på grund af handicap eller sygdom. Hjemmebesøg muliggør, at lægen kan afgøre, hvordan lidelsen påvirker patientens hverdag, samt vurdere patientens miljø. Der foreligger minimal dokumentation for farmaceuter, der foretager hjemmebesøg, og ingen dokumentation for farmaceuter og læger, der foretager hjemmebesøg i fællesskab. Farmaceuten øger værdien af besøget ved at vurdere medicineringens hensigtsmæssighed samt medicinens administration, opbevaring, tilgængelighed og patientens compliance. Den nuværende form for praksis kompromitterer ofte den service, der engang var altafgørende for patientbehandlingen, hvilket ses i form af nedgang i antal hjemmebesøg. Nye tendenser i sundhedsvæsenet forsøger at kompensere for en praksis med stor volumen og restriktioner. Et samarbejde mellem farmaceut og læge på hjemmebesøg, er et skridt i retning af bedre kontinuitet i plejen. 11

15 Bilag Medication reviews in the community: results of a randomized, controlled effectiveness trial Sorensen L et al (2004; Australien) At undersøge effektiviteten af en multidisciplinær ydelsesmodel, der udbyder medicingennemgang til patienter med risiko for fejlmedicinering i samfundet. A: randomiseret, kontrolleret undersøgelse Målgruppe, deltagere og metode: 400 patienter fra landog bydistrikter i Queensland, New South Wales og Western Australia. 177 patienter i interventionsgruppen og 223 i kontrolgruppen. Patienterne var i behandling med mere end 5 lægemidler og indtog mere end 12 daglige doser. sgruppen modtog hjemmebesøg af en farmaceut, hvor der blev indsamlet data til gennemgang af den enkelte patients medicinering. Rekommandationer blev derefter udarbejdet af farmaceuten og videregivet til patientens praktiserende læge og efter diskussion af rekommandationerne mellem fagfolk, lagde den praktiserende læge en handlingsplan for den enkelte patient, som blev implementeret under konsultation. Senest efter 6 uger blev handlingsplanen opfulgt i konsultation med praktiserende læge. Der var ingen signifikante effekter for helbred og trivsel, en resulterede i en besparelse på 54 AUD per patient. Over 90 % af de deltagende praktiserende læger og farmaceuter i interventionsgruppen mente, at ydelsen havde forbedret omsorgen for de deltagende patienter. De fleste af de deltagende patienter meddelte, at de havde haft gavn af at deltage i undersøgelsen. Antallet af patienter, der oplevede bivirkninger, faldt i interventionsgruppen fra 36,9 % til 9,3 %. I gennemsnit blev der foreslået 6,8 rekommandationer. Farmaceuten kom nogle gange med flere rekommandationer til løsning af et problem. 212 af rekommandationerne havde et positivt udfald, 47 et neutralt udfald og 11 et negativt udfald. I 29 af rekommandationerne var udfaldet ukendt. Ydelsen af medicingennemgang blev succesfuldt gennemført med deltagere, som rapporterede høj grad af tilfredshed. Selv i den relative korte opfølgningsperiode var der nogen evidens for en reduktion i risikoen for uhensigtsmæssig medicinering og en tendens til positive udfald for patienten. Ved at udelade evalueringsbyrden ville ydelsesmodellen være opnåelig i praksis. Faktisk er en hjemmemedicinsk gennemgang magen til denne ydelse blevet implementeret i national praksis, hvor den praktiserende læge og farmaceuten bliver betalt af den Australske regering for at udbyde denne ydelse Home medicines reviews. Do At undersøge om medicingennemgang i hjemmet har medført ændringer i D: beskrivende undersøgelse Målgruppe, deltagere og metode: en bestod i at opgøre antal af ordinationsændringer fra medicingennemgangen i Patienterne havde følt sig tilpasse ved at have farmaceuten i deres hjem. 86 % havde vist dem samtlige lægemidler, de Der er lidt viden om, hvor acceptabel medicingennemgang i hjemmet er for patienter og farmaceuter, og om 12

16 Bilag 1 they change prescribing and patient/ pharmacist acceptance? Quirke J et al (2006; Australien) ordinationer, samt effekten på patientaccept og farmaceutiske forhold. Ca indbyggere i Vestaustralien, som dækkes af 28 praktiserende læger og fire farmaceuter, der udfører medicingennemgang. Metoden bestod af kritisk gennemgang (audit) af opgørelser fra samtlige medicingennemgange (n=49) fra en enkelt praksis i perioden august 2003 august Der blev indsamlet oplysninger om antallet af ordinationsændringer, både af mindre (justering af dosis) og større (nye lægemidler eller seponering) karakter. Desuden blev der gennemført et semistruktureret telefoninterview med patienterne og de fire farmaceuter, der havde stået for medicingennemgangen. 44 ud af 49 mulige patienter blev interviewet. Deres patienternes hjem. Desuden blev der udført et telefoninterview med de involverede patienter. havde i hjemmet, 66 % havde stillet spørgsmål angående deres medicinering, 73 % ville gerne have en ny gennemgang, og 59 % havde talt med deres læge om medicingennemgangen. De fire farmaceuter rapporterede et forbedret forhold og bedre kommunikation med patienterne efter medicingennemgangen, og ligeledes var dialogen med de praktiserende læger forbedret. Dog var tiden et problem for alle farmaceuter, og tre havde følt sig overvældet af det antal medicingennemgange, som skulle gennemføres. Der var minimale finansielle gevinster ved medicingennemgange. Det gennemsnitlige antal lægemidler, som patienterne anvendte, lå på 7 (fra 2-15). Den kritiske gennemgang viste, at hos 84 % af patienterne havde den praktiserende læge foretaget mindst én ændring i medicineringen. 33 % af patienterne havde fået foretaget en ændring, 37 % to ændringer og 14 % tre ændringer. I telefoninterviewet tilkendegav patienterne, at de havde det har en indflydelse på ordineringen. Denne audit viste, at 84 % af patienterne fik foretaget lægeordinerede ændringer i medicineringen som følge af gennemgangen. Farmaceuterne angav, at de havde brug for mere tid, finansiering, akkreditering og lokal støtte for at fortsætte og udvide medicingennemgang i hjemmet. 13

17 Bilag 1 medianalder lå på 63 år, og 55 % var kvinder. foretaget ændring i deres medicinering som følge af medicingennemgangen; 20 % havde seponeret nogle lægemidler, og 25 % havde foretaget ændringer i deres lægemiddelindtagelse. 14

18 Bilag 2 Bilag 2: Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Internationale kontakter, datablade Fakta Kundegruppe en Resultater og økonomi Hvor er det publiceret? Titel Kontaktperson Hvilken slags kunder og hvor mange? Hvornår? Er der målt tilfredshed? Kort omtale af interventionen, hvad er gjort? Hvad er resultatet af indsatsen/projektet? Er der lavet økonomi på projektet? Tidsskrift eller konference Organisation Modeller med tovejskommunikation Fakta Kundegruppe en Resultater og økonomi Hvor er det publiceret? IR 01 Depots Paul Sinclair Pharmacy Guild of Australia Kunder, der bor så langt væk fra en by med et apotek, at de sjældent kommer derind. Der er stor tilfredshed hos lokalbefolkningen med at kunne handle lokalt frem for at skulle køre til byen. Depots (at sammenligne med håndkøbsudsalg). Der er nationale retningslinjer for Depots. De siger, at et Depot må have lægemidler på lager, hvis der er et audiovisuelt link til det servicerende apotek. Der skal være en konsultation mellem kunden og apoteket, hver gang der sælges et apoteksforbeholdt lægemiddel. I praksis gennemføres det som regel ved hjælp af webcamudstyr på Depot og apotek. Den nye teknologi (med webcam) gør det muligt for folk, der bor afsides, at få adgang til de samme sundhedsydelser som dem, der er mulige i byerne. Det vil helt sikkert have positiv indvirkning på disse menneskers sundhedsstatus. Der er en investering i første omgang, men et af resultaterne er en øget omsætning, foruden den større sikkerhed. Beskrevet i datablad i denne rapport. IR 05 Telefoninformation Dem, der ikke kan komme på apoteket. Der er ikke oplysninger om tilfredshed. Irske apoteker giver information til kunder/patienter over telefonen på anmodning. Kendes ikke. Irish Medicines Board (svarer til 1

19 Bilag 2 Pamela Logan Irish Pharmacy Union Lægemiddelstyrelsen) er ved at gøre alle Patient Information Leaflets tilgængelig på Boardets hjemmeside. De er også tilgængelige på lægemiddelindustriforeningens hjemmeside (den irske LIF). IR 07 Udleveringssteder Bernie McKone Unichem Quins Gore Pharmacy, New Zealand Kunder, der ikke selv kan komme på apoteket. Apoteket ekspederer forsendelser/dag. Der er ikke oplysninger om tilfredshed. Apoteket har udleveringssteder langt (15 70 km) fra apoteket. Her leveres receptmedicin tre gange om dagen, og der er en apotekstekniker og en ufaglært på stedet, som står for udleveringen af medicinen. Der er en direkte telefonlinje til apoteket, som kunderne kan benytte. Der vedlægges skriftlig information fra apoteket i tilfælde, hvor det vurderes relevant (eksempelvis self-care cards). Kendes ikke IR 12 Telefonisk lægemiddelhåndteringsydelse Tom Menighan APhA, USA Kunder, der ikke kommer på apoteket. Apotekerne tilbyder i stigende grad MTM (lægemiddelhåndteringsydelser) til kunderne. Det er en ydelse til dem, der kommer på apotekerne, men også til kunderne over telefonen. Lægemiddelhåndteringsydelsen er en medicingennemgang, ledsaget af en medicinoversigt til kunden og opfølgning på identificerede problemer med rådgivning, og, når det er relevant, kontakt til andre sundhedsprofessionelle. Ydelsen følges op af jævnlige kontakter. Dem, der betaler for ydelsen (forsikringsselskaberne), forbinder programmerne med omkostningsbesparelser, øget medlemstilfredshed, øget compliance og kvalitetsindikatorer. Medication Therapy Management Digest, report by APhA March

20 Bilag 2 Modeller med envejskommunikation IR 02 Automater Ruth Wakeman RPSGB, UK Det må vel være dem, der har travlt eller som helst ikke vil snakke med nogen på apoteket. To apoteker i Sussex afprøver teknikken. Der er forsøg i England med automater til køb af lægemidler på hospital og apotek. I den første fase afprøves teknikken for sikkerhed. Forsøget udføres på et apotek og markedsføres som express prescriptions. Man indleverer sin recept, som farmaceuten tjekker, ekspederer og vedlægger relevant information. Det er stadig under afprøvning. Det har kostet en del i investering. Hvor meget vides ikke. ne.com/news/trial _of_prescription_ve nding_machines_b egins Kunden kan afhente sin medicin ved at logge på (navn og password), når det passer kunden, hvorved kunden undgår at kø for afhentning. Det kan muligvis foregå uden for åbningstid, men det fremgår ikke. IR 03 E-handel Ruth Wakeman RPSGB, UK Alle, der måtte have lyst - og adgang til nettet. Det er reguleret af GPC og alle engelske apoteker vil kunne blive internetapoteker, hvis de søger om det. Der er ikke oplysninger om tilfredshed Internethandel med medicin er reguleret med anvisning på godkendte sites. Det er reguleret af The General Pharmaceutical Council (førhen RPSGB). Der kan ikke købes receptmedicin på nettet, kun pharmacy only og almindelig håndkøb samt frihandelsvarer relateret til sundhed.der er et fåtal af apotekerne, der er registreret til internethandel. For dem, der er, indeholder deres hjemmeside dels en liste, som man kan vælge produkter fra, dels informationer, som man kan søge i. Kendes ikke Det er beskrevet i datablad

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder

Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Version 1.1 1 juli 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 www.pharmakon.dk Version 1.1 2011 Forfattere: Bente Frøkjær, Lotte Abildgaard, Lone B. Damsø,

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge.

Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober Apotek og praktiserende læge. Titel og reference 20.3 Ydelsen Medicingennemgang for ældre afprøvet på 5 apoteker. Pultz K, Salout M. Pharmakon, oktober 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek og praktiserende læge.

Læs mere

Inklusionskriterier for patienter var:

Inklusionskriterier for patienter var: Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset

Læs mere

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange.

ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. ID nummer 30.3 Medicineringsforløb ved sektorovergange. Titel og reference Kategori Formål Resultatmål Metode The Value of Inpatient Pharmaceutical Counselling to Elderly Patients prior to Discharge Al-Rashed

Læs mere

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt

Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Titel og reference 20.5 Medicingennemgang i Ny Thisted Kommune et udviklingsprojekt Kristoffersen IMS Masterprojekt ved Det farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet, 2007. Placering i sundhedssektoren

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013

Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Analyse Danskernes holdning til apoteket Maj 2013 Tilfredshed med apoteket Kilde: MEGAFON, Maj 2013. Resultaterne af en MEGAFON-undersøgelse Maj 2013 Danmarks Apotekerforening 2 af 13 Indhold Den samlede

Læs mere

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling).

Apotek og hjemmesygeplejersker. D: deskriptiv undersøgelse (Master afhandling). Titel og reference 20.22 Kvalitetsudvikling af lægemiddelanvendelsen i et lokalområde. Et tværfagligt forsøgsprojekt i primærsektoren i Vejen Kommune. Møller L. Master of Public Health uddannelsen. Det

Læs mere

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren

Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren Systematik i medicinafstemning og medicingennemgang anbefalinger for samarbejde mellem almen praksis og de øvrige parter i primærsektoren regionsyddanmark.dk Forord Denne folder er udarbejdet i forbindelse

Læs mere

Bedre service og mere sundhed

Bedre service og mere sundhed 10 FARMACI 06 JUNI 2015 APOTEKERLOV Ny apotekerlov: Bedre service og mere sundhed Apotekernes nye lov, L 580, skaber mulighed for flere apoteksenheder og flere sundhedsydelser på apotekerne. Det giver

Læs mere

Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel?

Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel? Hvilke barrierer har kunderne for at bestille medicin via E-handel? Projektansvarlig: Farmakonom Bodil Bonde Axel I samarbejde med Farmakonom Tina Skov Jepsen Haderslev Hjorte Apotek Juni 2013 Resume I

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012

Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Analyse Danskernes holdning til apoteket Oktober 2012 Danskernes tilfredshed med apoteket Resultaterne af en borgerholdningsundersøgelse Oktober 2012 Danmarks Apotekerforening Oktober 2012 2 af 12 Indhold

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999

Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service. Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer gennem Apotekets Ældre Service Et forsøgsprojekt på danske apoteker 1997-1999 Pharmakon a/s Milnersvej 42 DK-3400 Hillerød Denmark Tel +45 4826 5000 Fax +45

Læs mere

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed

MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Danmarks Apotekerforening Analyse 9. april 2014 MEGAFON: Tårnhøj tilfredshed med de danske apotekers service, tilgængelighed og faglighed Ni ud af ti danskere er tilfredse eller meget tilfredse med apoteket,

Læs mere

DIABETES - Projektoplæg

DIABETES - Projektoplæg DIABETES - Projektoplæg Projektet er udarbejdet af farmakonom Gyrithe Heegaard og Lone Herreholm, Steno Apotek. Udarbejdet i samarbejde med farmaceut Camilla Lauemøller. Formål Vi har med dette projekt

Læs mere

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk.

DOSIS. dispensering. af medicin i Københavns Kommune. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk. DOSIS dispensering af medicin i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Etcetera-design Hvad er dosisdispensering Sundhedsstyrelsen anbefaler dosisdispensering

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Brugerundersøgelse af biblioteket

Brugerundersøgelse af biblioteket Brugerundersøgelse af biblioteket Baggrund Om undersøgelsen I kontorkontrakten for 006 er Informationsservice ansvarlig for, at der gennemføres en undersøgelse af brugernes tilfredshed med biblioteket.

Læs mere

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m.

Dosisdispensering. Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Dosisdispensering Information om dosispakket medicin til den praktiserende læge, hjemmesygeplejen, plejehjemmet m.m. Hvad er dosisdispensering? Ved dosisdispensering forstås at et apotek pakker den enkelte

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Miniguide til e-handel på apoteket.dk

Miniguide til e-handel på apoteket.dk Miniguide til e-handel på apoteket.dk Danmarks Apotekerforening - 1. udgave, 1. oplag, oktober 2011 Indholdsfortegnelse Sådan bestiller du en almindelig apoteksvare side 5 Sådan bestiller du levering til

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført

Farmakonomen på plejehjem Projekt gennemført Resume: Hvordan kan apoteket bedre samarbejdet med de lokale plejehjem til gavn for personalet på såvel apoteket som på plejehjemmet? Det satte farmakonomerne Bodil Christensen og Jannie Kristiansen sig

Læs mere

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel

Patientsikkerhed i primærsektoren. Patientsikkerhed i primærsektoren. 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Patientsikkerhed i primærsektoren Patientsikkerhed i primærsektoren 1. møde Kerneårsagsanalyse - illustreret med et eksempel Kerneårsagsanalyse Ved en kerneårsagsanalyse analyseres en utilsigtet hændelse

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 Svarprocent: 45% PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis

Årsrapport 2013. Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Årsrapport 2013 Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Utilsigtede hændelser i Almen Praksis Dato 16-01-2014 Lene Bjerregård

Læs mere

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK

E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK E-handel E-HANDEL PÅ APOTEKET.DK På apoteket.dk kan du købe de samme varer online, som du kan købe på det fysiske apotek. Du kan købe både receptmedicin og håndkøbsmedicin samt almindelige apoteksvarer

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 59 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 45% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 8 PATIENTOPLEVETKVALITET 23 Svarprocent: 62% FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler

Danmarks Apotekerforening. Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Danmarks Apotekerforening Analyse 26. september 2013 Apotekets kunder er især ældre kroniske patienter, der anvender mange lægemidler Ikke alle danskere kommer lige ofte på apoteket. Apotekernes receptkunder

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker

Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker Side 1 af 8 Bilag 2 - Detaljeret oversigt over ændringer fra 1. version til 2. version af DDKM for apoteker 1. version af DDKM for apoteker 2. version af DDKM for apoteker 1.1.1 Virksomhedsgrundlag 1.1.2

Læs mere

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Birkerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret er 31227305. Apotekets adresse er Teglporten

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder

Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apoteks servicemål, efterlevelse samt andre relevante oplysninger til vores kunder Allerød Apotek er en filial af Birkerød Apotek. Vores apoteker hedder Jeanette Juul Rasmussen. Virksomhedens CVRnummeret

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 62 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 48% Patientoplevetkvalitet 213 FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede

Læs mere

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen

Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Apotek, plejehjem og hjemmeplejen Titel og reference 20.2 Medicingennemgang på plejehjem og i hjemme plejen. Afprøvet på 5 plejehjem. Pultz K, Salout M. Pharmakon, Maj 2005. Placering i sundhedssektoren Kategori Formål Apotek, plejehjem

Læs mere

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale.

Begrebslisten er rettet mod de, der skal arbejde med standardsættet, det vil sige fortrinsvis apoteks -personale. Side 1 af 5 Bilag 4 Begrebsliste Begrebslisten, der er tilknyttet hele sættet af akkrediteringsstandarder, er udarbejdet for at sikre en fælles forståelse af de anvendte begreber og ord og svarer til anvendelsen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Rådgivning og kommunikation med apotekets fjernkunder.

Rådgivning og kommunikation med apotekets fjernkunder. Rådgivning og kommunikation med apotekets fjernkunder. RESUME Forsendelseskunder er ikke særligt krævende, og mener de får den rådgivning, de har brug for. Når man så taler med dem i skranken, afsløres

Læs mere

Anbefalede arbejdsgange

Anbefalede arbejdsgange Anbefalede arbejdsgange med FMK Anbefalinger til hvordan medarbejdere i kommuner skal anvende medicinoplysninger baseret på FMK CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Anbefalede arbejdsgange med FMK-v1 Devoteam.

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN

MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

S t u d i e g u i d e

S t u d i e g u i d e Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1. S t u d i e g u i d e Studieophold Farmaceutuddannelsen, SDU Titel Studieguide for Studieophold ved farmaceutuddannelsen Forfatter: Anna Birna Almarsdottir Version

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer

350.000 ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer Danmarks Apotekerforening Analyse 6. maj 215 35. ældre bruger risikolægemidler medicingennemgang kan afdække problemer 6 procent af de ældre, der fik en medicingennemgang, anvendte risikolægemidler, der

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Undersøgelsen er blandt 215 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2013. 58 % af disse svarede

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013

PATIENTOPLEVETKVALITET 2013 Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,

Læs mere

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser

Ministeren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013

Læs mere

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv

Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Lægefaglige udfordringer på plejehjem - et kommunalt perspektiv Jens Egsgaard, sundhedschef Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Agenda > Udfordringer for læger og plejehjem > Ønsker til samarbejdet >

Læs mere

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering Teknisk bilag Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved selvmedicinering December 2011 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer ved

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg

Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Rapport for året 2013 Forebyggende hjemmebesøg Minna Grunnet Pia Høgh Kirsten Bentsen Forebyggelseskonsulenter Center for Sundhedsfremme Årsrapport 2013 Lovgrundlag Lov om social service 79 a Målsætning

Læs mere

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken LUP 2012 Ambulante Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken Undersøgelsen er blandt 30 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 67 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed

Fælles medicinkort. v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Fælles medicinkort v/ Læge og Projektchef Ivan Lund Pedersen, Digital Sundhed Medicinoplysninger opstår hos flere forskellige parter og anvendes mange forskellige steder SPECIAL LÆGE PRAKTISERENDE LÆGE

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne har 3,8 km til nærmeste apotek, og det er 90 procent af danskerne tilfredse

Læs mere

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital

Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Tekst til udbudsmateriale, der kan downloades Telemedicinsk indsats overfor patienter med type 2 diabetes et tværsektoriel projektsamarbejde mellem Københavns Kommune og Bispebjerg Hospital Et pilotprojekt

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen

Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 1. marts 2006 Sammenfatning af evalueringen af second opinion ordningen Baggrund I forbindelse med etableringen af second opinion ordningen blev det besluttet, at

Læs mere

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267

http://www.apoteket.dk/apotekprint.aspx?print=1&id=1267 af 7-03-206 :29 Apotekerens navn Apotekets navn Peter Schjørring-Thyssen Køge Torvets Apotek Adresse Brogade Postnummer / by 4600 Køge Telefon 56 650 2 Faxnummer 56 65 2 E-mail Hjemmeside koege@apoteket.dk

Læs mere

En best practice-model for sikker dosisdispensering

En best practice-model for sikker dosisdispensering En best practice-model for sikker dosisdispensering Et resultat af projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Modellen er udarbejdet på basis af de anbefalinger til dosisdispenseringsordningen, som

Læs mere

Myter og fakta om de danske apoteker

Myter og fakta om de danske apoteker Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 424 Offentligt Danmarks Apotekerforening Myter og fakta om de danske apoteker 1. Danskerne har længst til apoteket i Europa. Nej. Danskerne

Læs mere

Det Rådgivende Apotek

Det Rådgivende Apotek Det Rådgivende Apotek Hvad er et Apoteksprogram? Det Rådgivende Apotek fra idé til praksis Elementerne i Apoteksprogrammet Hvordan vision blev til virkelighed Fakta om projektet Det Rådgivende Apotek Apoteksprogrammet

Læs mere

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.

For at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index. Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.

Læs mere

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Undersøgelsen er blandt 397 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012. 65 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap

Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap 1t Øget sikkerhed i medicineringen på botilbud for personer med handicap Patientombuddets temadag den 20. november 2012 om utilsigtede hændelser i medicineringsprocessen hvad gik der galt og hvad kan vi

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård

Bilag 2. Medicininstruks for Elleslettegård Bilag 2 Medicininstruks for Elleslettegård Formålet: Formålet med denne medicininstruks er at sikre en sikker medicinhåndtering og dermed at forebygge utilsigtede hændelser. Eleven skal have den rigtige

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Læger ved ikke nok om seponering

Læger ved ikke nok om seponering 6 FARMACI 05 MAJ 2015 SEPONERING Læger ved ikke nok om seponering Alt for mange danskere tager uhensigtsmæssig medicin, fordi lægerne er usikre på, hvornår en behandling skal stoppes. En ny ph.d.-afhandling

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus Spørgeskemaet er udsendt til 36 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 9. august til 31. oktober 2013. 86 % af disse svarede på

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater!

Projekt sundhedstjek. Hvorfor? Hvordan? Resultater! Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater! Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning har

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Medicinsamtaler 6 pharma

Medicinsamtaler 6 pharma 6 pharma 9 2016 Undersøgelse: Samtaler gør en forskel På årets FIP-kongres fremviste farmaceut Stine Mai Madsen, Nykøbing Falster Svane Apotek, og farmaceut Alae Houji, Greve Apotek, en undersøgelse af

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014

Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 2014 SOLRØD KOMMUNE Opfølgning på borgertilfredshedsundersøgelsen 214 Supplerende tilfredshedsundersøgelser i BorgerService og Jobog SocialCenteret Indhold Indledning... BorgerService...4 Metode...5 Udvælgelsen

Læs mere

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet Undersøgelsen er blandt 698 patienter, der har besøgt ambulatoriet i perioden 20. august til 30. september 2012.

Læs mere

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.

Baggrund. Evalueringen er foretaget af Danske Regioner i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse. EVALUERING Baggrund Partnerskab om PROM i klinisk praksis blev skudt i gang den 15. marts 2016. Dagen blev markeret med en konference med overskriften: Patient Reported Outcome Measures (PROM) Hvordan

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere