Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport"

Transkript

1 Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Bilagsrapport 1 juli 2011 Milnersvej Hillerød Tel

2 Forord Dette databladsbilag til rapporten Kortlægning af rådgivning til fjernkunder indeholder beskrivelse af litteratursøgningen, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af litteratursøgningen, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af informationer og litteratur indsamlet gennem internationale netværk, en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af informationer og litteratur indsamlet fra apoteker i Danmark og endelig en tematiseret tabel over datablade forfattet på baggrund af projekter gennemført af farmakonomelever. Et datablad er en beskrivende oversigt på dansk over en artikel. Databladene indeholder følgende elementer: Artiklens titel, forfatter(e), fuldstændig reference, oprindelsesland, formål, design og metode (herunder om der var gennemført kundetilfredshedsundersøgelse), intervention, resultater og forfatterens konklusion. Der er skrevet et datablad for alle de identificerede artikler og rapporter. De væsentligste afsnit fra databladene er gengivet i tabellerne og er dermed søgbare i Dokumentationsdatabasen. Som et resultat af analysen er de fundne artikler, informationer fra internationale netværk og de danske apoteksprojekter opdelt i 3 grupper: modeller med tovejskommunikation (som omfatter teleapotek og telefonrådgivning) modeller med envejskommunikation (som omfatter e-handel, automater, internetsider, mailservice, chat-funktion) modeller med kontakt med apoteksfagligt personale, uafhængigt af apotekets fysiske rammer (som omfatter hjemmebesøg, mobilt håndkøbsudsalg og fagligt bud). Der er desuden nogle af de danske projekter/rapporter, som fokuserer på fjernkunders ønsker til information. De er medtaget i en kategori for sig selv: Fjernkunders ønsker til information I bilagene er referencerne opdelt efter ovenstående temaer.

3 Bilagsoversigt Bilag 1: Litteratursøgning - datablade Bilag 2: Internationale kontakter - datablade Bilag 3: Danske apoteksprojekter - datablade Bilag 4: Projekter udført af farmakonomelever - datablade

4 Bilag 1 Bilag 1: Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Litteratursøgning, datablade Fakta Formål Design og metode en Resultater Forfatterens konklusion Datablad nummer Titel Forfatterne (udgivelsesår, land) Formålet fra artiklen Kategori: Tages fra datablad (A, B, C eller D) Målgruppe og deltagere og metode: Hvilken slags kunder og hvor mange, hvordan? Tilfredshed? Kort omtale af interventionen, hvad er gjort? De rapporterede resultater indsættes. Evt. kan emneord som: symptomer, økonomi, compliance mv. fremhæves med fed. Indsættes fra databladet Modeller med tovejskommunikation Fakta Formål Design og metode en Resultater Forfatterens konklusion Improved and expanded pharmacy care in rural Alaska through telepharmacy and alternative methods demonstration project. Rose, JL. (2007; USA) At beskrive innovativ brug af teknologi for at forbedre apotekets serviceniveau i fjerntliggende byer i Alaskas landdistrikter. D: beskrivende Målgruppe og metode: indfødte og ikke-indfødte bosat i Anchorage Service Units landdistrikter Der er ikke lavet tilfredshedsundersøgelse. : Der er opstillet automater med hyppigt ordineret akut medicin. Recepter sendes til det centrale apotek, hvor en farmaceut kontrollerer ordinationen og evt. intervenerer. Herefter frigives medicinen til udlevering i automaterne. Kunden har mulighed for rådgivning og konsultation hos farmaceuten via videokonferenceudstyr eller telefon, der er placeret ved siden af automaten. I 2006 blev recepter ekspederet i teleapoteksystemet med forudgående farmaceutkontrol. Der var 990 dokumenterede farmaceutkonsultationer og interventioner (4,4 % af alle ekspederede recepter). Implementering af de seneste teknologiske fremskridt muliggjorde, at Alaska Native Medical Centers apoteksenheder kunne forbedre og udvide leveringen af apoteksservice til fjerntliggende, isolerede samfund. På baggrund af programmets succes udpeges fremtidige steder til teleapotek. 1

5 Bilag Exploring the formation of patient satisfaction in rural community telepharmacies Friesner D et al. (2009; USA) At anvende et valideret spørgeskema om kundetilfredshed i forbindelse med teleapotek i fjerntliggende samfund med det formål at identificere faktorer med betydning for tilfredshed med denne service og at vurdere, om kundetilfredsheden varierer afhængigt af leveringsform eller samfundsspecifikke faktorer. C: undersøgelse uden kontrolgruppe Målgruppe og metode: 400 potentielle kunder i fjerntliggende samfund med otte teleapoteker (North Dakota og Minnesota). Der blev lavet kundetilfredshedsundersøgelse. Fire telepharmacies var bemandet med apoteksteknikere, så al farmaceutisk rådgivning foregik via av-udstyr. De andre fire telepharmacies samarbejdede og havde en samlet bemanding på tre farmaceuter og flere teknikere, som skiftede mellem stederne. Kunder, der kom på apoteket med mindst én recept, blev bedt om at udfylde et spørgeskema og maile svaret til de ansvarlige for undersøgelsen. Spørgeskemaet indeholdt 37 spørgsmål, hvoraf de første 20 spørgsmål var hentet fra et valideret spørgeskema. Ved analyse af data med henblik på at identificere faktorer fandtes en enkelt faktor afgørende for kundetilfredsheden. Analysen i denne undersøgelse tyder på, at de underliggende faktorer for kundetilfredshed i fjerntliggende samfund med telepharmacy er langt mere simpel, således at en enkelt faktor har stor betydning for kunderne. Evidens fra en tidligere enkeltstående undersøgelse påpeger, at det kunne afspejle kundernes ønske om at fastholde adgangen til sundhedsvæsen i deres lokalsamfund The North Dakota Telepharmacy Project: Restoring and retaining pharmacy At give en detaljeret beskrivelse af North Dakota Teleapoteks projektet samt at give brugbare informationer og retningslinjer til apotekere og fjerntliggende samfund om, hvordan D: Beskrivende Deltagere og metode: Der beskrives ti fjerntliggende samfund i det vestlige, nordlige og centrale North Dakota, herunder 4 centrale apoteker og 6 fjerntliggende tele- Ved brug af audio, video og computer links har North Dakota udviklet et succesrigt teleapoteks program for at genoprette og fastholde apoteksydelser til fjerntliggende samfund, der har mistet, er ved at miste eller ikke har North Dakota har teleapoteker med fuld service i fem fjerntliggende samfund. De serviceres af farmaceuter fra byapoteker. Afstanden til nærmeste apotek er miles (median 57). Teleapotekerne er bemandet med 2-3 medarbejdere (1 apotekstekniker, 1-2 butiks- Ved brug af teleapotek teknologi kan apoteksservice bevares eller genoprettes i fjerntliggende samfund, således at alle regler og forskrifter vedrørende apoteksservice opfyldes ved brug af samme processer og procedurer, som på et traditionelt apotek, 2

6 Bilag 1 services in rural communities Peterson CD, et al (2004; USA) implementering af teleapotek kan foregå, når de fjerntliggende samfund enten har mistet deres apoteker, er ved at miste apoteker eller aldrig har haft apoteker. apoteks steder. Intet om kundernes tilfredshed. apoteker. assistenter) og ekspederer recepter/dag (median 35). Teleapotekerne har åbent , mandag til fredag og har befolkningsgrundlag på personer (median 799). herunder farmaceutvurdering af lægemiddelbrug, kontrol før dispensering og rådgivning. Teleapotek yder den samme kvalitet af apoteksservice som traditionelle apoteker og har endvidere værdifulde funktioner, som ikke findes på traditionelle apoteker Telepharmacy services in an urban community health clinic system. Lam AY et al. (2009; USA) At beskrive service og resultat (omfang) af telepharmacy D: Beskrivende Deltagere og metode: Alle receptkunder, som er tilknyttet til fem klinikker uden apotek på stedet. Der er fjernforbindelse til et centralt apotek med henblik på at yde teleapoteksservice. På det centrale apotek er en farmaceut involveret, og på teleapoteksenheden er der en ufaglært. Disse kommunikerer ved hver ekspedition via fax og webkamera. Indeholder intet om kundetilfredshed. Automatiserede medicinudleveringssystemer, webkameraer og elektroniske medicinlister blev anvendt for at yde service til fjernkunder inden for udlevering af medicin, patientrådgivning, autorisation til genudlevering af medicin samt henvisninger. Fem teleapoteker ekspederede kunder under anvendelse af webkamera. De ekspederede nye recepter og 589 genudleveringer/måned. Farmaceuterne berettede, at den webkamera-baserede behovsafdækning medførte større diskretion og længerevarende rådgivning. Arbejdspladsen og de ansattes ansvarsområder blev omstruktureret for at lette pakningen af medicin og ekspedition af recepter via automaterne. Anvendelsen af teleapoteksteknologi kan forbedre fjernkunders adgang til tidligere begrænset eller utilgængelig farmaceutisk service. Teknologien muliggør ekspedition og udlevering af medicin fra fjerntliggende apoteker såvel som rådgivning af kunder. Der er behov for yderligere undersøgelser for at vurdere kundeservice og for at fastsætte de økonomiske, humanistiske og kliniske resultater af teleapotek Real-time Primary Care At give fjernkunder samme adgang til apoteksservice som kunder, der bor i D: Beskrivende Deltagere og metode: 38 kunder har deltaget Projektet baseres på to centrale apoteker (i byen Horsham) og tre depoter i 3 Der er anvendt et kort spørgeskema til vurdering af kundernes holdning til servicen. Der anvendes en skala fra 1 til Mens en økonomisk analyse endnu ikke er mulig at foretage, taler feedback fra kunderne for sig selv.

7 Bilag 1 for people living in the Wimmera. Nevile J et al (2010; Australia) bysamfund. i en kundetilfredshedsundersøgelse. Derudover vurderes kundetilfredsheden i rapporten gennem udsagn fra personalet. fjerntliggende samfund. Der er opstillet audiovisuel forbindelse (Video Link Service) til depoterne, hvilket giver mulighed for at kommunikere med farmaceuter på de centrale apoteker (teleapotek). Det er et krav, for at depoterne kan sælge apoteksforbeholdte lægemidler. 10, hvor 10 er bedst. Hvordan vil du vurdere denne service overordnet set? 9,9 Var det nemt at anvende denne service? 9,9 Gav farmaceuten dig god rådgivning? 9,9 Hvor sandsynligt er det, at denne service har medført, at du undgik at tage til byen? 9,6 Teknologien muliggør, at fjernkunder kan modtage samme serviceniveau som kunder i bysamfund. Fremadrettet vil den forbedrede adgang til farmaceuter og medicin med sikkerhed have en positiv indflydelse på fjernkunders helbred. Vil du bruge denne service igen? Effectiveness of home blood pressure monitoring, web communication, and pharmacist care on hypertension control Green BG et al (2008; USA) At fastslå, om en ny omsorgsmodel, baseret på web service, hjemmeblodtryksmonit orering og farmaceutisk omsorg, forbedrer blodtrykskontrollen. A: randomiseret, kontrolleret undersøgelse Deltagere og metode: 778 patienter i Washington State i aldersgruppen år med ukontrolleret forhøjet blodtryk og internet adgang. Tre grupper: 1. almindelig behandling, 2. hjemmeblodtryksmonitorering og patientuddannelse på nettet, Alle deltagere fik folder om forhøjet blodtryk og folder om patientuddannelse på nettet. Patienter i gruppe 2 og 3 fik træning i hjemmeblodtryks-monitorering og information om patientuddannelse på nettet. Gruppe 3 fik desuden stillet en farmaceut til rådighed, som støtte i hjemmemonitorering og web kommunikation. Der var kommunikation over web hver anden uge, indtil blodtrykket var kommet patienter fuldførte undersøgelsen. Andelen af patienter i gruppe 2 med kontrolleret blodtryk øgedes (36 % mod 31 %, ikkesignifikant) i forhold til gruppe 1. For gruppe 3 øgedes antallet af til 56 % (signifikant). Farmaceutisk omsorg leveret gennem sikre websystemer forbedrede blodtrykskontrollen hos patienter med forhøjet blodtryk.

8 Bilag 1 3. hjemmeblodtryksmonitorering, patientuddannelse på nettet og farmaceutisk omsorg gennem web. Ikke lavet tilfredshedsundersøgelse. under kontrol A randomized trial of a telephone caremanagement strategy. Wennberg DE et al. (2010; USA) Studier har vist, at telefoninterventioner med det formål at støtte patienters egenomsorg og forbedre patient-lægekommunikationen kan øge patienternes tilfredshed og deres brug af forebyggende ydelser. De økonomiske konsekvenser af disse interventioner er omdiskuterede. A: Randomiseret kontrolleret undersøgelse Deltagere og metode: Stratificeret, randomiseret undersøgelse af personer for at vurdere effekten af telefonbaseret rådgivning på sundhedsudgifter og udnyttelse af ressourcer. Intet om kundetilfredshed. Sundhedsrådgivere kontaktede personer med bestemte sygdomme og med forventede høje sundhedsomkostninger. De informerede om fælles beslutningstagning, egenomsorg og adfærdsændringer. Personerne blev randomiseret i to grupper, som enten fik almindelig støtte eller udvidet støtte. Selvom der blev foretaget samme telefonintervention i de to grupper, blev et større antal personer med udvidet støtte berettiget til rådgivning pga. større forventede besparelser og en større forekomst af de kvalificerende lidelser. Ved undersøgelsens start var sundhedsudgifter og ressourceudnyttelse ens i de to grupper. Efter 12 måneder modtog 10,4 % af personerne i gruppe A (udvidet støtte) og 3,7 % af personerne i gruppe B (almindelig støtte) telefonrådgivning. De gennemsnitlige udgifter til læge og apotek pr. person i gruppe A (udvidet støtte) var 3,6 % ($ 7,96) lavere end i gruppe B (almindelig støtte) ($ 213,82 vs. $ 221,78, p=0,05). En reduktion i hospitalsindlæggelser på 10,1 % (p<0,001) var årsag til størstedelen af denne besparelse. Udgifterne til interventionsprogrammet var mindre end $ 2 pr. person pr. måned. En målrettet telefonrådgivning gav en vellykket reduktion i sundhedsudgifter og indlæggelser i denne undersøgelse Development At beskrive og diskutere et farmaceutisk D: Beskrivende Deltagere og metode: En klinisk farmaceut, en farmaceut og en læge fra Programmet blev implementeret i Siden da har farmaceuterne bemærket, at det vigtigste En regional sundhedsforsikring har med succes udviklet og implementeret 5

9 Bilag 1 and implementation of a telephone medication management program for Medicare beneficiaries Moczygemba LR et al (2008; USA) telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram henvendt til medlemmer af en sundhedsforsikring. Medlemmer af en sundhedsforsikring. Ny lovgivningen fra 2003 om Medicare (sundhedsforsikring) stiller krav om lægemiddelhåndteringsydelse til medlemmer. Baseret herpå udviklede og implementerede en regional sundhedsforsikring et farmaceutisk telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram for deres medlemmer. sundhedsforsikringen var ansvarlige for udviklingen af programmet. Patienter tilsendt et program og en brochure, som beskrev programmet og inviterede modtageren til at deltage. Interesserede patienter skulle ringe til sundhedsforsikringen og tilmelde sig programmet. Medicingennemgangen bestod af to trin: en præliminær gennemgang og selve gennemgangen. Problemer afdækket i første trin blev be- eller afkræftede, og ved selve gennemgangen blev de lægemiddelrelaterede problemer vurderet. Efter konsultationen fik patienterne tilsendt en handy medicinoversigt og en handlingsplan. Farmaceuten tilbød rådgivning, intervenerede og henviste patienten til sundhedsprofessionelle ved behov. problem for patienten er at finde måder, hvorpå lægemiddeludgifterne kan nedbringes. Uddannelse i sygdomshåndtering (f.eks. diabetes) er også et vigtigt behov. Potentielle lægemiddelinteraktioner og problemer relateret til lægemiddelvirkning er også ofte identificeret af farmaceuterne. telefonisk lægemiddelhåndteringsprogram for deres medlemmer. Programmet tilbydes og styres af farmaceuter At udvikle en rådgivningsservice, C: Undersøgelser med før- og eftermålinger Prospektiv undersøgelse af Kunder med mindst utilfredshed inden rådgivningen havde Undersøgelsen viser, at kunders opfattelse af 6

10 Bilag 1 Patient perspectives on provision of drug information services in Japan. Hayashi S et al (2003; Japan) der tilgodeser kundernes behov. Deltagere og metode: Der undersøges forskellige faktorer for at klarlægge måder at give brugbar og hensigtsmæssig lægemiddelinformation på individuelt grundlag. I alt blev personer rådgivet. Kundetilfredshed før og efter rådgivning er undersøgt. kunders tilfredshed med farmaceuternes indsats før og efter telefonrådgivning. Det foregik over en 9 måneders periode ( ). Sammen med vurderingen af tilfredshed blev rådgivningens indhold undersøgt sideløbende med patientkarakteristika. Indholdet i rådgivningen blev analyseret og klassificeret, og der blev foretaget en analyse for at gruppere karakteristika på de kunder, der ringede til telefonrådgivningen. tendens til størst tilfredshed efter rådgivningen. Næsten alle kunder var tilfredse med den rådgivning, de modtog. Der blev fundet en sammenhæng mellem niveauet af utilfredshed inden rådgivning og tiden, der blev brugt på rådgivning i telefonen. Der blev ikke fundet overvægt af særlige emner i rådgivningen, dog fandtes spørgsmål om virkning og indikation, dosering og administration, frygt for bivirkninger og erkendelse af bivirkninger som ligeværdige i analysen af indhold i rådgivningen. rådgivning om lægemidler er forskellig fra farmaceuters. Desuden blev der fundet adskillige undertyper af kunder, baseret på deres modtagelighed over for rådgivningen. Farmaceuter bør tage dette til efterretning, når de står ansigt til ansigt med kunder på apoteket. Modeller med envejskommunikation Quality of global e- pharmacies: can we safeguard consumers? Bessett TL et al (2002; Studiet har til hensigt at evaluere kvaliteten af globale e-apoteker, at diskutere, om e- apotekerne støtter sikker og hensigtsmæssig brug af medicin samt at overveje, hvordan brugere kan beskyttes i fremtiden. D: Beskrivende Deltagere og metode: Der blev foretaget en undersøgelse af den information, som er tilgængelig på globale hjemmesider mellem juli og september Data, der blev undersøgt på hvert e-apotek: oprindelsesland, type af udbudt medicin, receptkrav, tilgængelighed af onlinekonsultation og farmaceutisk rådgivning, kvalitetsstempel, politikker og reklamer. Der blev fundet E-apoteker i mindst 13 lande, men på 22 hjemmesider kunne oprindelseslandet ikke fastslås. 20 hjemmesider (19 %) fremstod, som om der blev solgt receptpligtig medicin uden krav om recept. 42 % af dem fremhævede, at der var adgang til farmaceutisk rådgivning, men det var vanskeligt at fastslå, om denne rådgivning blev givet af en registreret farmaceut. Kun 12 % Beskyttelse af brugere og sikring af kvaliteten af hjemmesider, der sælger medicin på tværs af landegrænser, er både komplekse og vanskelige. Strategier til forbedring af kvaliteten af e-apoteker vil omfatte uafhængig tredjepartsregulering af udbydere, evaluering og håndhævelse af sanktioner i tilfælde af udbredelse af 7

11 Bilag 1 Australien) The availability of prescriptiononly analgesics purchased from the internet in the UK. Raine C et al (2008; Skotland) At undersøge den britiske befolknings adgang til receptpligtige analgetika via internet. D: Beskrivende Deltagere og metode: Ud af fundne hjemmesider blev 96 indtastet i en database. Inklusionskriterierne var: salg af analgetika til almindelige brugere, levering til adresser i UK og gratis adgang til brug af hjemmesiden. På de 96 hjemmesider (eapotek) blev følgende parametre undersøgt: Navn på hjemmesiden og URL, fysisk adresse, tilgængeligheden af analgetika, mængde og pris, krav om recept, krav til kunden om besvarelse af spørgsmål samt mængden af information om medicinen. af e-apotekerne havde et kvalitetsstempel. Der blev observeret information på e- apotekernes hjemmesider, der potentielt underminerer sikker og hensigtsmæssig brug af medicin. 46 (48 %) af hjemmesiderne solgte receptpligtig analgetika, herunder syv opioider, to ikkeopioider og 18 NSAID. 35 (76 %) af disse forlangte ikke, at kunden kunne fremvise en gyldig recept. 54 % af disse sider forlangte, at kunden skulle svare på en række spørgsmål om sundhed/sygdom, hvorefter de kunne købe de receptpligtige lægemidler. uredelig eller skadelig information og fremgangsmåde, selvregulering og brugeruddannelse. Receptpligtige analgetika, inklusiv opioider, er let tilgængelige på internetsider, ofte uden recept. Manglen på kontrol af opioidbrug, de store tilgængelige mængder og de heraf følgende risici for kunder udgør en stor og voksende trussel mod befolkningens helbred. Den nuværende uregulerede handel efterlader forbrugeren sårbar over for medicin, som er uhensigtsmæssig, af ringe kvalitet og uden præcis information The birth of the e-clinic. Continuity or transformation in the UK governance of pharmaceutical At betragte tre elementer i fremkomsten af e- klinikker som en alternativ måde at udskrive og købe medicin på i UK: den elektroniske overførsel af recepter, udvikling af e-apoteket og den D: Beskrivende Deltagere og metode: Der er indsamlet data ved gennemgang af litteratur samt interview af interessenter: statslige Der er brugt litteraturstudie og interviewmetode til vurdering af tre elementer i udviklingen af e-klinikker (e-handel) i relation til forvaltningen af de lovmæssige og frivillige rammer, som regulerer I dag er det muligt for kunder at købe apoteksforbeholdte lægemidler, der sendes til kunden med post eller bud. Nogle traditionelle apoteker har oprettet hjemmesider, der muliggør køb af lægemidler online under forudsætning af, at der udfyldes et kort produktspecifikt spørgeskema, som Internettet har potentiale til at omdanne forholdet mellem læge, apotek og kunde. Dog søger interessenter kontinuitet og ønsker anvendelse af eksisterende lovmæssige rammer og etiske normer. 8

12 Bilag 1 consumption? Fox N et al 2005 (UK) virtuelle farmaceut samt etablering af onlinekonsultationer. myndigheder, apoteksansatte, farmaceutisk industri, patientforbrugerforeninger og kunder. Intet om kundetilfredshed. ordination, dispensering og køb af lægemidler. vurderes af en farmaceut. Farmaceuten vurderer, om lægemidlet er egnet til den profil, der fremkommer af spørgeskemaet. Disse apoteker tillader også kunder at købe receptpligtig medicin ved fremvisning af en gyldig og underskrevet recept, enten personligt eller pr. mail. Den virtuelle farmaceut ses som et lovligt alternativ til en ansigt til ansigt-ekspedition medication counselling services provided by Finnish community pharmacies Pohjanoksa- Mäntylä MK et al (2008; Finland) At bestemme forekomsten af rådgivning på apoteker i Finland og at vurdere rigtigheden og rummeligheden af de svar, som gives af apoteker med mulighed for rådgivning af kunder, der stiller spørgsmål relateret til brugen af antidepressiva. C Deltagere og metode: 184 finske apoteker har en hjemmeside, og 94 % af disse tilbyder -rådgivning. Der blev ved hjælp af pseudokunder og tre cases indsamlet data om rigtigheden og rummeligheden af apotekernes svar på spørgsmål relateret til brugen af antidepressiva. To spørgsmål blev sendt pr. til hvert apotek, som tilbyder rådgivning, i januar og februar Svarenes indhold blev analyseret af to forskere vha. et struktureret scoringssystem. Apotekerne besvarede 54 % af spørgsmålene fra pseudokunderne. Svarraten og scoren på indhold varierede mellem casene. Scoren på indhold var højest for casene angående fluoxetins bivirkninger (0,53, n=55) og mirtasapins interaktioner (0,52, n=63) og lavest i casen relateret til seksuel dysfunktion og vægtøgning i forbindelse med citalopram (0,38, n=52). Apotekerne er potentielle ydere af -rådgivning. Der bør rettes mere opmærksomhed på besvarelse af disse spørgsmål fra kunder og på svarenes indhold. Intet om kundetilfredshed A At bestemme graden af tilfredshed med C: Telefoninterview af 9 Kunder, der modtog mailservice, var mere Forskellen i tilfredshed mellem de to kundegrupper

13 Bilag 1 comparison of satisfaction with Mail versus traditional pharmacy services, Johnson JA, et al 1997 (USA) apoteksservice blandt medlemmer af en sundhedsforsikring, og at sammenligne graden af tilfredshed mellem kunder, der modtager apoteksservice pr. mail og traditionel apoteksservice. Deltagere og metode: Data blev indsamlet via telefoninterviews med medlemmer af en sundhedsforsikring med udgangspunkt i den seneste receptekspedition. Kundernes fysiske og mentale sundhedstilstand blev målt ved hjælp af et 12-item Short Form Health Survey. Tilfredshed med apoteksservice blev sammenlignet mellem de to kundegrupper ved statistiske tests og analyser. receptkunder. Der blev målt på tilfredshed generelt og med forskellige elementer af apotekets service ved hjælp af et valideret spørgeskema til undersøgelse af kundetilfredshed på apoteket. Der blev tilføjet elementer til spørgeskemaet i forbindelse med mailservice. tilfredse med deres apoteksservice end kunder på traditionelle apoteker (77,6 vs. 72,8, p=0,002), særligt med hensyn til økonomiske faktorer og den tekniske kvalitet af servicen. Når der justeres for generel tilfredshed med sundhedssektoren og sundhedstilstand, sås stadig større grad af generel tilfredshed hos kunder, der modtog mailservice (p=0,036). Respondenter med depressive symptomer var mindre tilfredse med den traditionelle apoteksservice end med mailservice, og personer med luftvejslidelser var mindre tilfredse med ekspeditionstiden ved mailservice end ved traditionel apoteksservice. var ikke stor og vurderes til ikke at have nogen praktisk betydning. Dog kan variationer i observeret tilfredshed mellem respondenter med og uden særlige lidelser være nyttig viden set fra et politisk og planlægningsmæssigt perspektiv. Modeller med kontakt med apoteksfagligt personale, uafhængigt af apotekets fysiske rammer Impact of pharmacistconducted home visits on the outcomes of lipid-lowering drug therapy, At vurdere et farmaceut-tilrettelagt uddannelses- og overvågningsprogram, der er udviklet for at fremme kost- og livsstilsændring og compliance i forbindelse med behandling med A: randomiseret, kontrolleret studie. Deltagere og metode: 94 voksne, hvoraf 81 gennemførte undersøgelsen (Igruppe: 39, K-gruppe: 42). Patienter diagnosticeret med en Patienterne i I-gruppen blev besøgt månedligt i hjemmet af en farmaceut, der uddannede patienterne i deres behandling og betydningen af livsstil i forbindelse med dyslipidæmi samt af 10 Ingen signifikant forskel i startmålinger af totalkolesterol mellem de to grupper. Sænkning af kolesterolniveauet i I-gruppen i løbet af studiet var statistisk signifikant (4,9 ± 0,7 til 4,4 ± 0,6, p<0,005), ingen ændring i K-gruppen (p=0,26). Ved followup havde 44 % af I- En farmaceut-tilrettelagt uddannelses- og overvågningsintervention gennemført ved hjemmebesøg forbedrede resultaterne af lipidsænkende lægemiddelbehandling.

14 Bilag 1 Peterson GM et al (2004; Australien) lipidsænkende lægemidler for patienter med dyslipidæmi. hjerte-kar-lidelse og udskrevet fra hospitalet mellem april og oktober 2001 med kontinuert lipidsænkende lægemiddelbehandling. compliance. Ligeledes vurderede farmaceuten, om der var lægemiddelrelaterede problemer og målte totalkolesterol. Patienter i K-gruppen fik standard lægemiddelbehandling. Effektmål var totalkolesterolniveau efter 6 måneder, samt en vurdering af patient- og lægetilfredshed med programmet. gruppen og 24 % af K-gruppen et kolesteroltal under 4,0 mmol/l (p=0,06). Reduktion i totalkolesterol i I-gruppen kan omsættes til en forventet reduktion af kardiovaskulær dødelighedsrisiko på 21 % og en reduktion i den samlede dødelighedsrisiko på 16 %, så der blev opnået en reduktion i risici, som er mere end dobbelt så stor som i K- gruppen. Programmet blev meget godt modtaget af patienter og læger i tilfredshedsundersøgelsen Pharmacist and physician collaboration in the patient s home, Amruso NA et al (2004; USA) At gennemgå det historiske perspektiv og den aktuelle forekomst af hjemmebesøg udført af læger og farmaceuter, at diskutere farmaceuter, der yder omsorg for patienter som opfølgning på lægebesøg, og at yde en ny indsats for samarbejde om hjemmebesøg, foretaget af farmaceuter og læger. A: Oversigtsartikel Deltagere og metode: En litteratursøgning blev udført ved hjælp MEDLINE (1966-maj 2003). Der blev søgt på: home visit, house call, incident-to, collaborative care, physician, and pharmacist. Hjemmebesøg er faldet til et gennemsnit på 0,4 hjemmebesøg om ugen for praktiserende læger. Hjemmebesøg er vigtige for patienter, der ikke er i stand til at transportere sig på grund af handicap eller sygdom. Hjemmebesøg muliggør, at lægen kan afgøre, hvordan lidelsen påvirker patientens hverdag, samt vurdere patientens miljø. Der foreligger minimal dokumentation for farmaceuter, der foretager hjemmebesøg, og ingen dokumentation for farmaceuter og læger, der foretager hjemmebesøg i fællesskab. Farmaceuten øger værdien af besøget ved at vurdere medicineringens hensigtsmæssighed samt medicinens administration, opbevaring, tilgængelighed og patientens compliance. Den nuværende form for praksis kompromitterer ofte den service, der engang var altafgørende for patientbehandlingen, hvilket ses i form af nedgang i antal hjemmebesøg. Nye tendenser i sundhedsvæsenet forsøger at kompensere for en praksis med stor volumen og restriktioner. Et samarbejde mellem farmaceut og læge på hjemmebesøg, er et skridt i retning af bedre kontinuitet i plejen. 11

15 Bilag Medication reviews in the community: results of a randomized, controlled effectiveness trial Sorensen L et al (2004; Australien) At undersøge effektiviteten af en multidisciplinær ydelsesmodel, der udbyder medicingennemgang til patienter med risiko for fejlmedicinering i samfundet. A: randomiseret, kontrolleret undersøgelse Målgruppe, deltagere og metode: 400 patienter fra landog bydistrikter i Queensland, New South Wales og Western Australia. 177 patienter i interventionsgruppen og 223 i kontrolgruppen. Patienterne var i behandling med mere end 5 lægemidler og indtog mere end 12 daglige doser. sgruppen modtog hjemmebesøg af en farmaceut, hvor der blev indsamlet data til gennemgang af den enkelte patients medicinering. Rekommandationer blev derefter udarbejdet af farmaceuten og videregivet til patientens praktiserende læge og efter diskussion af rekommandationerne mellem fagfolk, lagde den praktiserende læge en handlingsplan for den enkelte patient, som blev implementeret under konsultation. Senest efter 6 uger blev handlingsplanen opfulgt i konsultation med praktiserende læge. Der var ingen signifikante effekter for helbred og trivsel, en resulterede i en besparelse på 54 AUD per patient. Over 90 % af de deltagende praktiserende læger og farmaceuter i interventionsgruppen mente, at ydelsen havde forbedret omsorgen for de deltagende patienter. De fleste af de deltagende patienter meddelte, at de havde haft gavn af at deltage i undersøgelsen. Antallet af patienter, der oplevede bivirkninger, faldt i interventionsgruppen fra 36,9 % til 9,3 %. I gennemsnit blev der foreslået 6,8 rekommandationer. Farmaceuten kom nogle gange med flere rekommandationer til løsning af et problem. 212 af rekommandationerne havde et positivt udfald, 47 et neutralt udfald og 11 et negativt udfald. I 29 af rekommandationerne var udfaldet ukendt. Ydelsen af medicingennemgang blev succesfuldt gennemført med deltagere, som rapporterede høj grad af tilfredshed. Selv i den relative korte opfølgningsperiode var der nogen evidens for en reduktion i risikoen for uhensigtsmæssig medicinering og en tendens til positive udfald for patienten. Ved at udelade evalueringsbyrden ville ydelsesmodellen være opnåelig i praksis. Faktisk er en hjemmemedicinsk gennemgang magen til denne ydelse blevet implementeret i national praksis, hvor den praktiserende læge og farmaceuten bliver betalt af den Australske regering for at udbyde denne ydelse Home medicines reviews. Do At undersøge om medicingennemgang i hjemmet har medført ændringer i D: beskrivende undersøgelse Målgruppe, deltagere og metode: en bestod i at opgøre antal af ordinationsændringer fra medicingennemgangen i Patienterne havde følt sig tilpasse ved at have farmaceuten i deres hjem. 86 % havde vist dem samtlige lægemidler, de Der er lidt viden om, hvor acceptabel medicingennemgang i hjemmet er for patienter og farmaceuter, og om 12

16 Bilag 1 they change prescribing and patient/ pharmacist acceptance? Quirke J et al (2006; Australien) ordinationer, samt effekten på patientaccept og farmaceutiske forhold. Ca indbyggere i Vestaustralien, som dækkes af 28 praktiserende læger og fire farmaceuter, der udfører medicingennemgang. Metoden bestod af kritisk gennemgang (audit) af opgørelser fra samtlige medicingennemgange (n=49) fra en enkelt praksis i perioden august 2003 august Der blev indsamlet oplysninger om antallet af ordinationsændringer, både af mindre (justering af dosis) og større (nye lægemidler eller seponering) karakter. Desuden blev der gennemført et semistruktureret telefoninterview med patienterne og de fire farmaceuter, der havde stået for medicingennemgangen. 44 ud af 49 mulige patienter blev interviewet. Deres patienternes hjem. Desuden blev der udført et telefoninterview med de involverede patienter. havde i hjemmet, 66 % havde stillet spørgsmål angående deres medicinering, 73 % ville gerne have en ny gennemgang, og 59 % havde talt med deres læge om medicingennemgangen. De fire farmaceuter rapporterede et forbedret forhold og bedre kommunikation med patienterne efter medicingennemgangen, og ligeledes var dialogen med de praktiserende læger forbedret. Dog var tiden et problem for alle farmaceuter, og tre havde følt sig overvældet af det antal medicingennemgange, som skulle gennemføres. Der var minimale finansielle gevinster ved medicingennemgange. Det gennemsnitlige antal lægemidler, som patienterne anvendte, lå på 7 (fra 2-15). Den kritiske gennemgang viste, at hos 84 % af patienterne havde den praktiserende læge foretaget mindst én ændring i medicineringen. 33 % af patienterne havde fået foretaget en ændring, 37 % to ændringer og 14 % tre ændringer. I telefoninterviewet tilkendegav patienterne, at de havde det har en indflydelse på ordineringen. Denne audit viste, at 84 % af patienterne fik foretaget lægeordinerede ændringer i medicineringen som følge af gennemgangen. Farmaceuterne angav, at de havde brug for mere tid, finansiering, akkreditering og lokal støtte for at fortsætte og udvide medicingennemgang i hjemmet. 13

17 Bilag 1 medianalder lå på 63 år, og 55 % var kvinder. foretaget ændring i deres medicinering som følge af medicingennemgangen; 20 % havde seponeret nogle lægemidler, og 25 % havde foretaget ændringer i deres lægemiddelindtagelse. 14

18 Bilag 2 Bilag 2: Kortlægning af rådgivning til fjernkunder Internationale kontakter, datablade Fakta Kundegruppe en Resultater og økonomi Hvor er det publiceret? Titel Kontaktperson Hvilken slags kunder og hvor mange? Hvornår? Er der målt tilfredshed? Kort omtale af interventionen, hvad er gjort? Hvad er resultatet af indsatsen/projektet? Er der lavet økonomi på projektet? Tidsskrift eller konference Organisation Modeller med tovejskommunikation Fakta Kundegruppe en Resultater og økonomi Hvor er det publiceret? IR 01 Depots Paul Sinclair Pharmacy Guild of Australia Kunder, der bor så langt væk fra en by med et apotek, at de sjældent kommer derind. Der er stor tilfredshed hos lokalbefolkningen med at kunne handle lokalt frem for at skulle køre til byen. Depots (at sammenligne med håndkøbsudsalg). Der er nationale retningslinjer for Depots. De siger, at et Depot må have lægemidler på lager, hvis der er et audiovisuelt link til det servicerende apotek. Der skal være en konsultation mellem kunden og apoteket, hver gang der sælges et apoteksforbeholdt lægemiddel. I praksis gennemføres det som regel ved hjælp af webcamudstyr på Depot og apotek. Den nye teknologi (med webcam) gør det muligt for folk, der bor afsides, at få adgang til de samme sundhedsydelser som dem, der er mulige i byerne. Det vil helt sikkert have positiv indvirkning på disse menneskers sundhedsstatus. Der er en investering i første omgang, men et af resultaterne er en øget omsætning, foruden den større sikkerhed. Beskrevet i datablad i denne rapport. IR 05 Telefoninformation Dem, der ikke kan komme på apoteket. Der er ikke oplysninger om tilfredshed. Irske apoteker giver information til kunder/patienter over telefonen på anmodning. Kendes ikke. Irish Medicines Board (svarer til 1

19 Bilag 2 Pamela Logan Irish Pharmacy Union Lægemiddelstyrelsen) er ved at gøre alle Patient Information Leaflets tilgængelig på Boardets hjemmeside. De er også tilgængelige på lægemiddelindustriforeningens hjemmeside (den irske LIF). IR 07 Udleveringssteder Bernie McKone Unichem Quins Gore Pharmacy, New Zealand Kunder, der ikke selv kan komme på apoteket. Apoteket ekspederer forsendelser/dag. Der er ikke oplysninger om tilfredshed. Apoteket har udleveringssteder langt (15 70 km) fra apoteket. Her leveres receptmedicin tre gange om dagen, og der er en apotekstekniker og en ufaglært på stedet, som står for udleveringen af medicinen. Der er en direkte telefonlinje til apoteket, som kunderne kan benytte. Der vedlægges skriftlig information fra apoteket i tilfælde, hvor det vurderes relevant (eksempelvis self-care cards). Kendes ikke IR 12 Telefonisk lægemiddelhåndteringsydelse Tom Menighan APhA, USA Kunder, der ikke kommer på apoteket. Apotekerne tilbyder i stigende grad MTM (lægemiddelhåndteringsydelser) til kunderne. Det er en ydelse til dem, der kommer på apotekerne, men også til kunderne over telefonen. Lægemiddelhåndteringsydelsen er en medicingennemgang, ledsaget af en medicinoversigt til kunden og opfølgning på identificerede problemer med rådgivning, og, når det er relevant, kontakt til andre sundhedsprofessionelle. Ydelsen følges op af jævnlige kontakter. Dem, der betaler for ydelsen (forsikringsselskaberne), forbinder programmerne med omkostningsbesparelser, øget medlemstilfredshed, øget compliance og kvalitetsindikatorer. Medication Therapy Management Digest, report by APhA March

20 Bilag 2 Modeller med envejskommunikation IR 02 Automater Ruth Wakeman RPSGB, UK Det må vel være dem, der har travlt eller som helst ikke vil snakke med nogen på apoteket. To apoteker i Sussex afprøver teknikken. Der er forsøg i England med automater til køb af lægemidler på hospital og apotek. I den første fase afprøves teknikken for sikkerhed. Forsøget udføres på et apotek og markedsføres som express prescriptions. Man indleverer sin recept, som farmaceuten tjekker, ekspederer og vedlægger relevant information. Det er stadig under afprøvning. Det har kostet en del i investering. Hvor meget vides ikke. ne.com/news/trial _of_prescription_ve nding_machines_b egins Kunden kan afhente sin medicin ved at logge på (navn og password), når det passer kunden, hvorved kunden undgår at kø for afhentning. Det kan muligvis foregå uden for åbningstid, men det fremgår ikke. IR 03 E-handel Ruth Wakeman RPSGB, UK Alle, der måtte have lyst - og adgang til nettet. Det er reguleret af GPC og alle engelske apoteker vil kunne blive internetapoteker, hvis de søger om det. Der er ikke oplysninger om tilfredshed Internethandel med medicin er reguleret med anvisning på godkendte sites. Det er reguleret af The General Pharmaceutical Council (førhen RPSGB). Der kan ikke købes receptmedicin på nettet, kun pharmacy only og almindelig håndkøb samt frihandelsvarer relateret til sundhed.der er et fåtal af apotekerne, der er registreret til internethandel. For dem, der er, indeholder deres hjemmeside dels en liste, som man kan vælge produkter fra, dels informationer, som man kan søge i. Kendes ikke Det er beskrevet i datablad

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003

Evidensrapport 6. Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug. Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003 Evidensrapport 6 Rådgivning til sundhedsprofessionelle om rationelt lægemiddelforbrug Version 2.1-2003

Læs mere

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse

Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse Forbedret selvmedicinering og egenomsorg en kontrolleret undersøgelse Resumé Udarbejdet af: Dorthe Tomsen, Birthe Søndergaard, Hanne Herborg, Bjørn

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Miniguide til e-handel på apoteket.dk

Miniguide til e-handel på apoteket.dk Miniguide til e-handel på apoteket.dk Danmarks Apotekerforening - 1. udgave, 1. oplag, oktober 2011 Indholdsfortegnelse Sådan bestiller du en almindelig apoteksvare side 5 Sådan bestiller du levering til

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Generelt om at tage medicin

Generelt om at tage medicin GRUPPEPSYKOEDUKATION Baggrundsmateriale til facilitator Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Grunden til, at der er udarbejdet et generelt ark er, at svarene på disse spørgsmål stort set er de samme

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP

HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP HIMSS EMRAM Healthcare Information and Management Systems Society Electronic Medical Record Adoption Model Claus Ehlers, CPHIMS, CISA, CIPP C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Måling

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015

Kanalstrategi. Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Kanalstrategi Ikast-Brande Kommune 2013-2015 Godkendt i byrådet den 16.09.2013 Indhold Forord og formål... 3 Hvad er en kanalstrategi?... 3 Hvordan skal vi arbejde med en kanalstrategi i Ikast-Brande Kommune?...

Læs mere

Årsrapport. Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen

Årsrapport. Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen 2011 Årsrapport Inspektion af lægemidler i håndkøb i detailhandlen 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og kort om reglerne... 2 1.1. Typer af håndkøbslægemidler... 2 1.2. Fælles regler... 3 1.3. Salg via

Læs mere

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation,

Kommunikation om skift af lægemiddel. Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kommunikation om skift af lægemiddel Marianne Møller Farmaceut, Master i Professionel Kommunikation, Kort om mig Farmaceut 1995 Bred efteruddannelse i formidling (journalistik, retorik mv.) Freelance skriftlig

Læs mere

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys

Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Marts 2015 Bilag 1: Overblik over interviews og surveys Energistyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Interview 3 2. Survey 4 Survey af energiselskaber 5 Survey af eksterne aktører 7 Survey af slutbrugere 9 2.3.1.

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN

KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN KORREKT HÅNDTERING AF MEDICIN ET VÆRKTØJ FOR PLEJEHJEM, HJEMMEPLEJEN OG BOSTEDER - ansvar, sikkerhed og opgaver LÆSEVEJLEDNING Denne pjece er et værktøj for personalet på plejehjem, i hjemmeplejen og på

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

SYMPTOMER OG BEHANDLING

SYMPTOMER OG BEHANDLING Blodtryk BLODTRYK Blodtryk er et udtryk for blodets tryk på blodårernes vægge. Blodtrykket afhænger af, hvor stor en kraft hjertet pumper blodet rundt med, og hvor stor modstand blodet møder ved kontakt

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Sygehusapotek Fyn informerer

Sygehusapotek Fyn informerer INFORMATIONSBLAD Sygehusapotek Fyn informerer Årgang 2, nr. 2 - april 2009 Sygehusapotek Fyn INDHOLD: FARVEL TIL INFORMATIONSBLADET...3 OPBEVARINGSSKEMAET...4 LÆGEMIDDELINFORMATION TIL PATIENTER...6 DE

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA

SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA SPØRGESKEMA OM APOTEKETS SIKKERHEDSKLIMA Dette spørgeskema efterspørger din mening omkring patientsikkerhedsspørgsmål og rapportering af hændelser på apoteket. Vi ved, at din tid er presset men vil være

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Er du med, doktor? 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Samarbejdsprojekt mellem Center for Alkoholbehandling (MSB) og Folkesundhed Aarhus (MSO) Ansøger (projektansvarlig):

Læs mere

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon

Danske undersøgelser om compliance. Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Danske undersøgelser om compliance Hanne Herborg Udviklingschef, cand. Pharm. Apotekernes uddannelsescenter Pharmakon Tre forskningsprojekter Tre forskningsprojekter Evidensrapport 9- Compliance og concordance

Læs mere

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger

Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Undersøgelse af brugertilfredshed og muligheder for at få flere borgere til at bruge selvbetjeningsløsninger Brugerundersøgelse i Borgerservice nov. 2011 2012 Side 1 Præsentation 11. januar 2012 Lars Wiinblad

Læs mere

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport

Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis. Roskilde Amt. Svarrapport Omstændigheder ved ordination af lægemidler i almen praksis Roskilde Amt 3 Svarrapport 14 lægerl 1 Omstændigheder ved ordination af lægemidler Roskilde Amt 3 Denne rapport viser de vigtigste resultater

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm.

Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital. Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Farmaceuter i Akutafdelingen på Hillerød hospital Marianne Brøndum Jensen, cand.pharm. Projektets baggrund og rammer Region Hovedstaden bevilgede DKK 2,5 mio. til projektet i 2010 Projektstart i januar

Læs mere

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro

Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Workshop 5: Hvordan udvikles en intervention, der vil ændre på professionelles adfærd? Allan Riis Anne Bo Berit SkjødebergToftegaard Flemming Bro Gruppe arbejde Fortæl om et projekt du har været med i,

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang?

Hvor får du hjælp? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvad er forskellen på medicinafstemning og medicingennemgang? Hvilke lægemidler skal du være obs! på? Hvordan finder du patienterne? Hvordan gør du i praksis? Hvordan kommer du i gang? Hvilke patienter

Læs mere

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug

27-04-2011. Indhold. Kvalitet, økonomi og patientsikkerhed. Patientsikkerhed og lægemidler. Lægemiddelforbrug Lægemiddeløkonomi og kvalitet i forhold til patientsikkerhed hvor går grænsen? 2 7. A P R I L 2 0 1 1 COMWELL REBILD BAKKER Spørgsmål Er patientsikkerhed en trussel mod lægemiddeløkonomien? Hvor er patientsikkerheden

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort

Introduktion til. Det Fælles Medicinkort Introduktion til Det Fælles Medicinkort Hvad er Fælles Medicinkort? Fælles Medicinkort (FMK) er en løsning, hvor alle borgere får et centralt opbevaret elektronisk medicinkort, der afspejler borgerens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003

Evidensrapport 2. Patientinformation om receptmedicin. Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Evidensrapport 2 Patientinformation om receptmedicin Version 2.1-2003 Tove Oldam, Birthe Søndergaard og Hanne Herborg December 2003

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM

HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, DECEMBER 2013 HANDLEPLAN FOR ØGET ÅBENHED I SAMARBEJDET MELLEM SUNDHEDSPERSONER OG LÆGEMIDDEL- OG MEDICOINDUSTRIEN I dag samarbejder mange læger, tandlæger, apotekere

Læs mere

Case: Messearrangør Sund Livstil

Case: Messearrangør Sund Livstil Case: Messearrangør Sund Livstil Opsummering Livstils messen er en årlig event. Arrangøren har altid udført markedsføring gennem print og TV, samt mail, men målgruppen fanges ikke længere gennem traditionelle

Læs mere

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer

Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Virkningen af De Utrolige År forældretræning i forhold til yngre børn med ADHD-symptomer Udgivet i: Trillingsgaard, T., Trillingsgaard, A., & Webster- Stratton, C. (2014). Assessing the Effectiveness of

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon

Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren. Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelateret utilsigtet hændelser i primærsektoren Pia Knudsen Udviklingskonsulent Pharmakon Gennemgang af viden om medicinrelaterede utilsigtede hændelser i primærsektoren Evidensrapport

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003

Evidensrapport 3. Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler. Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg og farmaceutsamtaler Version 2.1-2003 Evidensrapport 3 Opfølgning på resultater af lægemiddelterapi Farmaceutisk omsorg

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012

Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Rapport: Spørgeskemaundersøgelsen blandt nyansatte medarbejdere i Hjertecentret 2012 Formålet med undersøgelsen er at undersøge nye medarbejderes oplevelse af og tilfredshed med introduktionsforløbet til

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013

KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KUNDETILFREDSHEDSMÅLING 2013 KALUNDBORG FORSYNING Totalrapport December 2013 INDHOLD 3 HOVEDRESULTATER OPSUMMERET 4 OM DENNE RAPPORT 4 EFFEKTANALYSE 5 OPBYGNING AF RAPPORTEN 6 DEL 1: OVERORDNEDE RESULTATER

Læs mere

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune

Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard. Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Simon Hartwell Christensen og Eli Nørgaard Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune Forslag til ny demografimodel på ældreområdet i Viborg Kommune kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Evidens for Apotekets Rådgivning

Evidens for Apotekets Rådgivning Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 24. juni 2009 Milnersvej 42 3400 Hillerød Tel 4820 6000 Fax 4820 6060 www.pharmakon.dk Evidens for Apotekets Rådgivning Version 1.1-2009 Marianne Agergaard,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere