Aarhus Kommune. Lokalplan nr Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup. Juli 2012

Transkript

1 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup Juli 2012

2 Lokalplan nr. 907 Letbane i Aarhus - Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup Indeholder tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2009

3 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og den anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger der gælder når lokalplanen er offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer bestemmelserne i det andet afsnit. Her ligger lokalplanområdet Oplysninger om realisering af lokalplanen fås hos Planlægning og Byggeri, Bygningsinspektoratet Kalkværksvej, 10, 8000 Aarhus C Tlf , planlaegningogbyggeri@aarhus.dk Lokalplanen kan ses og købes hos Borgerservice på Rådhuset, Risskov, Viby og Åby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf i samarbejde med: NIRAS Åboulevarden Aarhus C Vedtagelsesdatoer Lokalplan nr. 907 er vedtaget af Aarhus Byråd den 6. juni Vedtagelsen af lokalplanen er offentliggjort den 11. juli 2012.

4 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 907 Letbane i Aarhus Strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Terrænregulering Omfang og placering af bebyggelse og anlæg Bebyggelsens og anlæggenes udseende Hegn og beplantning Støjforhold Bonusvirkning Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Servitutter Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 43 TIL KOMMUNEPLAN MATRIKELKORT... BILAG 1-2 LOKALPLANKORT... BILAG 3-4 ILLUSTRATIONSPLAN... BILAG 5-6 Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 907

5 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område til letbane og tilhørende tekniske anlæg på strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup undtaget arealet over Djurslandmotorvejen. Lokalplanområdet var ved planens udarbejdelse både ejet af Aarhus Kommune, af Banedanmark og privat ejet. Lokalplanområdet/letbanetracéet har en samlet længde på ca. 9 km, og lokalplanområdets bredde varierer fra ca m. Den sydligste del af lokalplanområdet omfatter vejarealerne Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, hvis rønnealléer og parklignende omgivelser medvirker til at give området visuelle og oplevelsesmæssige kvaliteter. Ud til Nehrus Allé ligger DRbygningen med en markant chausséstensvold og et grønt beplantet areal. Langs Olof Palmes Allé ligger en række erhvervsdomiciler og enkelte uddannelsesinstitutioner, herunder Journalisthøjskolen. Figur 1: Olof Palmes Allé ved lokalplanens udarbejdelse. Nord for Olof Palmes Allé krydser lokalplanområdet Brendstrupgårdsvej og afgrænses herefter af arealer til forskningsfaciliteter ved Incuba Science Park, parkeringsareal ved Aarhus Universitetshospital, Skejby (tidligere Skejby Sygehus) samt Beredskabsgården ved Kirstinesmindevej mod vest samt et erhvervsområde ved Hedeager og landsbyen Skejby mod øst indtil Herredsvejs forlægning. På denne strækning udgøres lokalplanområdet primært af ubebyggede grønne restarealer uden særlig karakter. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

6 3 Mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej løber lokalplanområdet gennem åbent land, der er præget af veje og terrænreguleringer. Området planlægges i den kommende tid til byudvikling til erhvervsformål. Herefter krydser lokalplanområdet Egådalen og den bynære landskabskile med Egå, Røde Mølle og kolonihaverne ved Hestebjerrefaldet. Egådalen er et værdifuldt landskab med dramatiske stigninger. Landskabskilen er stærkt påvirket af de nye veje, men stykket mellem Søftenvej og Djurslandsmotorvejen rummer stadig et vist naturpræg. Nord for Djurslandsmotorvejen er der planlagt for en ny by ved Lisbjerg, der bygger videre på den nuværende bebyggelse, som markerer toppen af Lisbjerg Bakke. I den sydlige del af Lisbjerg planlægges et Parker og Rejs anlæg i tilknytning til letbanen. Lokalplanområdet løber igennem den nævnte del af Egådalen og den fremtidige nye by og krydser Randersvej. Herefter fortsætter lokalplanområdet fra Randersvej i Lisbjerg gennem skiftevis byudviklingsområder og åbent land til Lystrup. Syd for lokalplanområdet ligger Djurslandsmotorvejen, og med de sydvendte bakker langs Egådalen er der et værdifuldt landskab med Lisbjerg Bæk og den omgivende bevoksning som en væsentlig del af landskabsoplevelsen. Området er ubebygget byzone og landbrugsarealer med spredte gårde og huse indrammet af træer. På den højeste del ligger Elev, og syd for Elev planlægges en ny by, hvor igennem letbanen vil forløbe. Fra vejene i de højeste dele af området er der enestående udsigter, og området rummer kvaliteter, som både vil være værdifulde i de åbne landskabsstrøg syd for fremtidig byudvikling, men også via udsigter og landskabskiler i fremtidige byområder. De store landskabstræk, terrænvariationerne, vandløb og bevoksningen giver et varieret landskab. Figur 2: Udsigt mod Lisbjerg Bæk Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

7 4 Den sidste del af lokalplanområdet omfatter det eksisterende baneareal og sidearealer vest for Lystrup, da det er planen, at letbanen skal kobles sammen med Grenaabanen i Lystrup. Der anlægges et ekstra spor på nordsiden af Grenaabanens tracé indtil Lystrup Station. Lokalplanområdet ligger delvist i byzone og delvist i landzone. På de strækninger, der forløber igennem områder kommuneplanlagt til byzoneformål, overføres arealerne med lokalplanen til byzone. For de øvrige strækninger i landzone forbliver arealerne i landzone. Figur 3: Kort over letbanens samlede forløb samt standsningsstederne. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

8 5 Planens hovedtræk og formål Letbaneprojektet 1. etape Inden for de næste år skal der anlægges en letbane i Aarhus med forbindelse til de nærmeste forstæder nord og syd for byen. Der forventes vedtaget en anlægslov for projektet i første halvår af Letbanen vil i stor udstrækning bestå af de eksisterende nærbaner mellem Odder og Aarhus samt Grenaa og Aarhus, men der vil blive etableret nyanlæg på den eksisterende nærbane fra Aarhus H til Østbanetorvet samt en helt ny strækning fra krydset Kystvejen - Nørreport over Skejby og Lisbjerg til Lystrup. Den nye strækning er ca. 12 km lang. På strækningen fra Aarhus H til Nehrus Allé rummer den eksisterende planlægning langs havnen og Randersvej mulighed for etablering af letbanen. Lokalplanområdet Letbanens forløb fra Nehrus Allé til Lystrup udgør en del af den nye strækning og er i alt 9 km. Denne lokalplan udgør plangrundlaget for at etablere letbane fra Nehrus Allé til Lystrup, som vist på figur 4, undtaget areal over Djurslandmotorvej. Den nye strækning er en del af letbanens etape 1, der er vist med rød streg på figur 3 på forrige side. Figur 4: Strækningen, der er omfattet af lokalplanen, undtaget areal over Djurslandmotorvej. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

9 6 Letbanen vil servicere en lang række store byudviklingsprojekter heriblandt etableringen af nye byer ved Lisbjerg og Elev, erhvervsområdet syd for Søftenvej samt udbygningen af Aarhus Universitetshospital, Skejby. Disse områder vil give et nyt stort passagergrundlag, og det er derfor vigtigt at sikre en god kollektiv betjening af områderne. Der ligger i dag mange uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser nær letbanens planlagte rute, som også vil få let adgang til letbanen. Med etableringen af letbanen forventes en reduceret rejsetid for mange rejser på tværs af Aarhus og fra oplandet til især det nordlige Aarhus samt en øget komfort for brugerne. Formålet med lokalplanen er at udlægge areal til letbanen i en bredde, der sikrer en vis fleksibilitet i forbindelse med fastlæggelsen af det endelige tracé. Lokalplanen udlægger ikke arealet over Djurslandmotorvejen. Nuværende lovlige anvendelse af arealer inden for lokalplanområdet, som ikke bliver anvendt til letbaneformål, kan fortsætte uændret. Lokalplanen har endvidere til formål at sikre en tilpasning af letbanen til omgivelserne, og at der udlægges areal til en fællessti langs letbanen fra Brendstrupgårdsvej til Lisbjerg. Lokalplanen fastlægger områdets anvendelse til offentlige formål som letbane med tilhørende tekniske anlæg, vejanlæg og stier. Det endelige fremtidige design og principper for materialevalg og belægningstyper på perroner, læskærme, informationstavler, master, ledningsophæng, sporets fremtoning, broernes udformning og øvrige tilhørende tekniske anlæg er under fastlæggelse som retningslinjer i et designkoncept. Designkonceptet skal skabe et designmæssigt helhedsindtryk for letbanen. Designkonceptet er et vigtigt redskab til at sikre letbanens samlede fremtoning, og vil således dels blive brugt i forhold til arbejder med udbudsmaterialer og dels i forhold til senere detailplanlægning af letbanen. Lokalplanen fastlægger placering og omfang for de forskellige funktioner samt placering af fællesstien, omformerstationer, serviceveje til omformerstationer og standsningssteder, broer, dæmninger samt regnvandsbassiner. Inden for lokalplanområdet vil togene køre på el, og letbanen vil køre med en hastighed på km/t i byområder og op til km/t i det åbne land. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

10 7 Beskrivelse af området Fra Nehrus Allé til krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej Figur 5: Kortudsnit Nehrus Allé Brendstrupgårdsvej. Vendeanlæggets placering er markeret. På strækningen fra Nehrus Allé til krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej løber letbanen midt i vejen, med én vejbane på hver side. På denne strækning vil det være muligt at benytte sporarealet til udrykningskørsel. Ved krydset mellem Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres en lysregulering. På Nehrus Allé, syd for DR-bygningen, placeres et standsningssted med ø-perron, og på Olof Palmes Allé placeres ligeledes et standsningssted med en ø-perron (se principskitse af ø-perron på figur 24). Der bliver behov for at udvide det eksisterende vejprofil, da standsningsstedet med ø-perron på Nehrus Allé medfører en mindre udvidelse af tracéet. Hele vejudlægget gøres derfor bredere ind på det grønne areal ved DR-bygningen, således at der fortsat er plads til kørebane og tilhørende cykelstier og fortove. Den eksisterende rønnebeplantning/-allé på Nehrus Allé og Olof Palmes Allé må derfor fældes. Alléen på Olof Palmes Allé genskabes med nye træer af en karakter og højde, som vil harmonere med det nye brede tracé. Standsningsstedet med ø-perron på Olof Palmes Allé forbindes med en krydsende sti. Det er tanken, at Nehrus Allé og Olof Palmes Allé på sigt kan fungere som omstigningssteder for skift mellem busser og letbane. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

11 8 Figur 6: Visualisering, der viser, hvordan letbanens forløb i Olof Palmes Allé kan tage sig ud. Figur 7: Tværprofil (hovedprincip) på Olof Palmes Allé, hvor letbanen løber i midten af vejprofilet. Etablering af letbanen betyder, at ejendommene langs Olof Palmes Allé i fremtiden vil få begrænset adgangsforhold, da venstresving på Olof Palmes Allé og fra tilstødende overkørsler forbydes. Af hensyn til tilgængeligheden for ejendomme på Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres derfor vendemulighed for biler i tilknytning til standsningsstedet på Olof Palmes Allé. Vendeanlægget placeres som markeret på kortudsnittet på forrige side og vil få et udseende som vist i principtegningen på figur 8. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

12 9 Figur 8: Skitse af vendeanlægget på Olof Palmes Allé. Stier er markeret med orange. Fra krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej til Herredsvej Figur 9: Kortudsnit Brendstrupgårdsvej Herredsvej. Stier er markeret med orange. Fra krydset mellem Olof Palmes Allé og Brendstrupgårdsvej til Herredsvejs løber letbanen imellem Aarhus Universitetshospital, Skejby og erhvervsområdet ved Hedeager. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

13 10 Langs med letbanens vestlige side fra Brendstrupgårdsvej planlægges en ny dobbeltrettet fællessti anlagt til fodgængere og cyklister. Langs letbanen og fællesstien ligger flere uddannelsesinstitutioner, ligesom der er nem adgang til Aarhus Universitetshospital, Skejby. Arealet, der udlægges til letbane, er tidligere reserveret til busvej. Letbanen krydser Brendstrupgårdsvej i niveau i et signalreguleret kryds og markerer sig ikke visuelt i landskabet. Ved Brendstrupgårdsvej placeres en omformerstation vest for letbanens rute i eksisterende beplantning. I lokalplanen udlægges et forholdsvist stort areal til omformerstation på dette sted, da det ikke er endeligt afklaret, hvordan placeringen koordineres i forhold til en kommende stiforbindelse på samme areal. Ud for hovedindgangen til Aarhus Universitetshospital, Skejby anlægges et standsningssted med 2 ø-perroner, der tænkes koordineret med et nyt adgangsstrøg som et særligt byrum ved den endelige udformning af Aarhus Universitetshospital. I forbindelse med adgangsstrøget vil letbanen kunne krydses via en sti til erhverv og uddannelsesinstitutioner ved Hedeager. Ved Aarhus Universitetshospital anlægges et ekstra spor, et såkaldt krydsningsspor, som kan anvendes til vending af tog, placering af tog og henstilling af vogne med tekniske problemer og eventuelt som endestation i Skejby. Letbanen krydser Herredsvej i signalreguleret kryds eller med bomanlæg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

14 11 Fra Herredsvej til Lisbjerg Figur 10: Kortudsnit Herredsvej Lisbjerg. Letbanen løber vest om landsbyen Skejby og ud for Skejby landsby placeres 2 sideperroner (se principskitse af sideperron på figur 25) overfor hinanden med adgang til sti langs Herredsvejs forlægning og den nye fællessti. Letbanen krydser Herredsvejs forlægning i signalreguleret kryds. Her krydser fællesstien letbanen, og stien løber derefter på den østlige side af tracéet. Området mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej er præget af veje og terrænreguleringer, og landskabet vil ændres endnu mere af kommende erhvervsbyggerier, som vil omkranse landsbyen Skejby. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

15 12 Letbanens tracé var i VVM-fasen planlagt med en forholdsvis skarp kurve efter krydsningen af Herredsvejs forlægning og videre mod Egådalen. Denne kurve var nødvendig, da tracéet skulle passere øst om en eksisterende ejendom. Efterfølgende er ejendommen dog nedrevet, og det er derfor ikke længere nødvendigt at fastholde dette tracé. Skarpe kurver nedsætter komfort og hastighed og giver samtidig øgede driftsomkostninger. Derfor er der udarbejdet et tillæg nr. 43 til Kommuneplan 2009, som muliggør at kurven rettes ud. Udretningen giver derudover en ret strækning, hvor der vil være mulighed for at etablere et standsningssted, hvis dette ønskes i det fremtidige erhvervsområde. Tillægget kan ses på side 57. Den endelige placering af et standsningssted på strækningen gennem det kommende erhvervsområde vil blive fastlagt i en lokalplan for området, og derfor er der i lokalplan nr. 907 (denne lokalplan) givet mulighed for, at standsningsstedet kan placeres over en længere strækning. Sydøst for Herredsvejs forlægning placeres en omformerstation og et regnvandsbassin. Figur 11: Letbanen passerer vest om Skejby og krydser Herredsvejs forlægning i niveau. Denne illustration viser en tidligere placering, hvor letbanen ligger længere mod øst end den placering, der muliggøres med lokalplanen. Letbanen skjules delvist af det kuperede terræn, og kun ledningsmasterne vil være synlige i landskabet. Området er udlagt til erhvervsformål og offentlige funktioner, og fremtidig bebyggelse vil således omkranse letbanen på denne strækning mellem Herredsvejs forlægning og Søftenvej. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

16 13 Det skal sikres, at Humlehusvej på et senere tidspunkt med lokalplan for erhvervsområdet kan føres på tværs af letbanen i et nyt forløb. En krydsning af Humlehusvej vil blive etableret som signalreguleret kryds eller bomanlæg. Umiddelbart syd for Søftenvej krydses lokalplanområdet af en højspændingsledning. For at opretholde den nødvendige sikkerhedshøjde af højspændingsledningen gives der mulighed for at etablere en ny højspændingsmast inden for lokalplanområdet. En mulig placering af masten er vist på illustrationsplanen, bilag 5. Det kan oplyses, at der planlægges en stiforbindelse til at forbinde stien langs letbanen og den eksisterende sti langs Søftenvej. Figur 12: Bro over Søftenvej. Letbanen bevæger sig på denne strækning også gennem et kontrastfuldt landskab hen over Søftenvej, Egådalen, Djurslandsmotorvejen og Klokhøjen. Broarealet over Djurslandmotorvejen indgår ikke i lokalplanen. Letbanen krydser ådalen på en dalbro. Krydsning af Egådalen bringer letbanen i spil midt i det dramatiske infrastrukturelle landskab, hvor letbanen vil blive en gennemgående konstant i et kontrastfyldt landskab præget af infrastruktur. Det er en kvalitet, at letbanen markerer sig synligt og selvstændigt med bro og dæmningsanlæg. Dæmningsanlæggene vil ved dalbroen fremstå markante med 1:2 skråninger. Letbanebroerne vil få sit eget elegante formsprog og markere sig i forhold til motorvejsbroerne i området. Broerne udgør en sekvens af broer, der fra det omgivende landskab kan opleves i sammenhæng. Gennemgående for udformningen er at give dalbroen en lethed, i udformningen af søjlerne samt det tynde brodæk. Fællesstien føres sammen med letbanen hen over dalbroen. Der vil være en fin udsigt over Egådalen fra letbanen og fællesstien. Dalbroens princip er vist på figurerne på de næste par sider. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

17 14 Detailprojekteringen af letbanen har resulteret i, at Egåen skal forlægges over et ca. 100 m langt forløb. Omlægningen foretages, så vandløbets fysiske forhold forbedres og giver bedre mulighed for placering af bropiller. Figur 13: Visualisering af dalbroen. Krydsning af Søftenvej og Egåen. Figur 14: Snit af dæmningsanlæg med skråningsanlæg på 1:2 Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

18 15 Figur 15: Snit af dalbro udført i beton med en 5 m bred fællessti øst for letbanen og med vindskærm mellem letbanen og fællesstien. Figur 16: Dæmningsløsning med kombineret bro- og dæmning set fra Gl. Søftenvej. Til højre i billedet ses dæmning nærmest Gl. Søftenvej og broen over Djurslandmotorvejen. Ved Klokhøjen (Parallelvejen) er der igangsat en lokalplan for Lisbjerg, hvor et Parker & Rejs anlæg er indarbejdet. Standsningsstedet ved Parker & Rejs anlægget udformes som 2 sideperroner, som indpasses til udvidelsen af banedæmnin- Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

19 16 gen. Her placeres også en omformerstation øst for letbanen. Der planlægges anlagt en sti umiddelbart nord for Djurslandsmotorvejen, hvorfor der etableres en stikrydsning ved perronerne. Der skal etableres en bro over den kommende Klokhøjen i Lisbjerg og tilløb til Egå. Under broen etableres en faunapassage og en sti, der skal betjene nærområdet i forbindelse med byudviklingen af hele området. Dæmningsanlægget løber gennem området, hvor udvidelsen af Lisbjerg by vil komme. Dæmningen krydser naturområdet Engen. I landskabsparken i Lisbjerg planlægges en øst-vestgående sti. Denne sti går under letbanen og der etableres en stiforbindelse til stien langs letbanen. Umiddelbart syd for den kommende bygade i Lisbjerg etableres en ø-perron. Figur 17: Fremtidig trafikstruktur i Lisbjerg. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

20 17 Fra Lisbjerg til Lystrup Figur 18: Kortudsnit Lisbjerg Lystrup. Letbanen placeres midt i den kommende bygade i Lisbjerg, der på sigt vil blive en 4-sporet bygade med cykelsti og fortov i begge sider. Nærværende lokalplan medtager kun letbanetracéet og de tilhørende perroner, og resten af vejprofilet medtages i en lokalplan for Lisbjerg, som er under udarbejdelse. Bygadens tilslutning til og letbanens krydsning af - Randersvej medfører en kraftig terrænregulering af det eksisterende vejtracé, hvor der laves en afgravning nord for krydset og en påfyldning over en længere strækning syd for krydset. Krydset vil blive signalreguleret. Øst for Randersvej forløber letbanen gennem et større byudviklingsområde, som endnu ikke er detailplanlagt. Letbanen krydser Kirkestien, hvor der etableres forskudte bomme. Umiddelbart øst for Kirkestien etableres to sideperroner med adgang via Kirkestien til Lisbjerg. Der er taget højde for, at standsningsstedet ikke ligger indenfor Lisbjerg Kirkes kirkeindsigtsområde, så dette ikke påvirkes visuelt af perronanlæg. Nordøst for Randersvej i forbindelse med den eksisterende bebyggelse placeres en omformerstation. Figur 19: Tværprofil for Lisbjerg Bygade. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

21 18 Figur 20: Letbanens krydsning med Randersvej. Fra Lisbjerg til Lystrup føres letbanen gennem det kuperede, sydvendte landskab nord for Egådalen. Letbanen krydser Lisbjerg Bæk på en bro, så området langs bækken friholdes til et areal, der både giver plads til en faunapassage, hvor større dyr kan passere langs vandløbet og plads til en stiforbindelse. Ved broen placeres et regnvandsbassin syd for letbanen. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

22 19 Figur 21: Broen over Lisbjerg Bæk. Letbanen krydser Larsmindevej/Elstedvej i et signalreguleret kryds eller et bomanlæg. Etableringen af et bomanlæg kan medføre at Larsmindevej skal omlægges over en mindre strækning. Sydvest for krydset Larsmindevej/Elstedvej placeres desuden en omformerstation. Syd for landsbyen Elev planlægges for en ny by. Her vil letbanen løbe igennem det fremtidige bycentrum. Standsningsstedet udformes som 2 sideperroner over for hinanden. Øst for den fremtidige nye by ved Elev løber bækken Bueris Bæk, hvor der anlægges en faunapassage med passage for små dyr. I det åbne land vil masterne være synlige, og banedæmningerne/broerne vil være et nyt element i landskabet. Vest for Høvej kobles letbanens sydlige spor sammen med Grenaabanens eksisterende spor, og der etableres et nyt spor på nordsiden af det eksisterende spor frem til Lystrup Station. Hvor letbanen krydser Høvej etableres enten et signalreguleret kryds, eller der vil ske en udvidelse af det eksisterende bomanlæg. Vest for letbanens krydsning med Høvej placeres et regnvandsbassin og en omformerstation. Umiddelbart vest for Lystrup vil det være nødvendigt at forlænge den eksisterende overføring over Ellebæk og her etableres en faunapassage samt evt. en stiforbindelse. På dele af strækningen i Lystrup vil letbanen berøre eksisterende haver nord for banen pga. etablering af et nyt spor. På Lystrup Station etableres en ø-perron og to sideperroner samt en omformerstation. Endvidere etableres et krydsningsspor, Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

23 20 som kan anvendes til vending af tog, placering af tog og henstilling af vogne med tekniske problemer. Lokalplanen ender ved Sønderskovvej i Lystrup. På strækningen fra Lystrup til Grenaa Station benyttes den eksisterende Grenaabanes spor. Planens baggrund I de kommende år forventes antallet af nye borgere og arbejdspladser i Aarhusområdet at stige væsentligt. Det bevirker en stadigt stigende belastning af hele trafiksystemet. Store dele af vejsystemet er overbelastet i myldretiden. Byrådet besluttede allerede i 2002, at en del af løsningen på problemerne vil være at indføre skinnebåren kollektiv trafik i Aarhus. De første skridt hen imod indførelse af letbaner er etablering af busbaner på de store indfaldsveje. Det er sket på Grenaavej, Viborgvej og Randersvej. For at komme videre med indførelsen af letbaner igangsatte Aarhus Kommune og Aarhus Amt i 2005 et udredningsarbejde, der belyser muligheder og konsekvenser af en vision om at etablere letbaner i Aarhus-området. Figur 22: Oversigt over nettet af udbygningsetaper for letbaneprojektet i Aarhus-området. Visionens 1. etape er at bygge en letbanestrækning fra havnen i Aarhus Midtby mod nord ad Randersvej, via Aarhus Universitetshospital og videre i eget tracé til Lisbjerg og Elev. Herfra føres tracéet videre mod øst og kobles sammen med Grenaabanen ved Lystrup. I denne del af byen er der planer om en meget stor udbygning med boliger og arbejdspladser. Specielt kan nævnes en helt ny bydel ved Lisbjerg og syd for Elev, udvidelsen af Aarhus Universitetshospital til en arbejdsplads for mere end ansatte, samt omdannelse af De Bynære Havnearealer til byformål. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

24 21 Jernbanen gennem Risskov opretholdes til tog til/fra Grenaa, til godstog og til letbanetog. Der indsættes nye letbanetog, som skal køre på både Grenaabanens og Odderbanens eksisterende spor. Hele banesystemet skal fremover have fælles køreplan. Letbaneprojektets etape 1 bygger således videre på den samdrift, der allerede er planlagt mellem Odderbanen og Grenaabanen. Sideløbende med planlægningen af 1. etape arbejder Letbanesekretariatet og letbanesamarbejdets kommuner på fremtidige udbygningsetaper i Østjylland. Herunder bl.a. undersøgelser af passagergrundlag, betjeningsomfang, linjeføring og anlægs- og driftsøkonomi. Visionsarbejdet tager endvidere afsæt i Infrastrukturkommissionens seneste betænkning, der peger på behovet for en samlet planlægning af byudvikling og trafikinvesteringer i det Østjyske Bybånd (området mellem Randers og Kolding). Letbanen kan derfor på længere sigt udbygges med flere etaper i og uden for Aarhus Kommune. Anlæggenes udseende Perroner, master, omformerstationer og skinner Der er planlagt 9 10 standsningssteder med nye perronanlæg på strækningen mellem Nehrus Allé og Lystrup Station. Perronerne er udformet som ø-perroner og sideperroner. Standsningsstederne kan ses på figur 3 og 23. Perronernes udseende beskrives efterfølgende som retningslinjer i et designkoncept. Standsningssteder Perronudformning og adgangsforhold Danmarks Radio Ø-perron i tilknytning til signalreguleret kryds Olof Palmes Allé Ø-perron i tilknytning til vendeanlæg Aarhus Universitetshospital, Skejby 2 ø-perroner på samlet pladsanlæg med adgang fra sti til sygehus, sti til Hedeager og ny fællessti Skejby Sideperroner placeret overfor hinanden med adgang fra sti langs Herredsvejs forlægning og ny fællessti Skejby Nord (mulig perron) Sideperron placeret overfor hinanden med adgang fra ny fællessti og Humlehusvej (endelig placering afventer byudviklingsplaner) Lisbjerg Syd (Parker & Rejs anlæg) Sideperron placeret overfor hinanden med adgang fra Parker & Rejs anlæg og ny fællessti Lisbjerg Ø-perron med adgang fra ny fællessti Lisbjerg Øst Sideperroner placeret overfor hinanden med adgang fra Kirkestien Ny by ved Elev Sideperroner placeret overfor hinanden Lystrup 2 ø-perroner og 1 sideperron Figur 23: Tabel med standsningssteder og perrontype. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

25 22 Figur 24: Principskitse af ø-perron. Figur 25: Principskitse af sideperroner. Der anlægges to spor på strækningen, og de nye perroner anlægges i ca. 55 meters længde og ca. 2,7 meters bredde for sideperroner på ydersiden af tracéet eller 4 meters bredde for ø-perroner i midten af tracéet. Perronerne anlægges i en højde svarende til indstigningshøjden på letbanetogene, ca. 30 cm. Lokalplanen giver mulighed for en perronhøjde på op til 50 cm over baneterræn. På hele strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup opstilles som udgangspunkt master i op til 8,5 meters totalhøjde for hver ca. 30 til 50 meter. Masterne placeres midt mellem de to letbanespor, og der ophænges køreledninger mellem masterne. Lokalplanen muliggør at omformerstationer kan placeres for hver ca m, og der bliver i alt mulighed for 7 omformerstationer inden for lokalplanens strækning. Omformerstationerne har en normal størrelse på ca m 2 med en max højde på 3 m. Fra eksisterende veje og hen til omformerstationerne etableres der grusbelagte serviceveje, som skal sikre arbejdskørsel til/fra de tekniske anlæg. Belysning og lyspåvirkning På Nehrus Allé og Olof Palmes Allé etableres letbanen i eksisterende veje, der i forvejen er oplyst med gadelygter. Pga. udvidelsen af vejprofilet må gadelygterne fjernes og erstattes af nye med en højde på 8 12,5 meter. Ved standsningssteder vil der blive opsat belysning til oplysning af perroner. Lys fra selve toget vil kun Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

26 23 udgøre en meget lille del af den samlede lyspåvirkning, der primært stammer fra biler og gadebelysning i byområdet. I området nord for Brendstrupgårdsvej til Lisbjerg og Lystrup føres letbanen igennem områder, der i dag er mere diffust påvirket af lys fra vejbelysning og lys fra drivhuse samt fra Aarhus By. Bortset fra standsningsstederne og broen over Egådalen vil banen ikke blive etableret med belysning på denne strækning. Ved anlæg af fællesstien vil der dog blive etableret belysning langs denne, ligesom det må forventes, at der med tiden etableres belysning langs delstrækninger i de nye byer ved Lisbjerg og Elev. Signalregulerede kryds og krydsende stier Letbanen forløber flere steder i gadeforløb og passerer således gennem signalregulerede vejkryds med flere forskellige svingbevægelser for anden trafik. Her anvendes de almindelige gadesignalanlæg, evt. suppleret med særlige signaler for letbanen, og letbanetogene vil her kunne køre samtidigt med biltrafik, som ikke går på tværs af letbanen. På andre strækninger forløber letbanen i eget forløb, hvor letbanen krydser veje eller stier på steder, hvor der ikke er anden krydsende trafik. Ved krydsning af veje etableres der signalregulering eller undtagelsesvist bomanlæg, med mindre biltrafikken har et ganske underordnet omfang. Letbanens krydsning af stier i eget forløb vil blive sikret med eksempelvis forskudte bomme/sluser. På kortet på næste side Figur 27 ses, hvor letbanen krydser eksisterende og planlagte veje og stier. På lokalplankortene Bilag 3 og 4 er vist de krydsende stier i niveau. Figur 26: Eksempel på bomme/sluser, som kan etableres, hvor der er krydsende stier. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

27 24 Figur 27: Kort med letbanen og krydsende stier og veje. Broer og regnvandsbassiner Der etableres nye broer over Søftenvej, Egådalen, Djurslandsmotorvejen, Klokhøjen og Lisbjerg Bæk. Den maksimale frihøjde under bro over Egåen (målt fra underside af bro til terræn) er ca. 12,6 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 14,0 meter. Den maksimale frihøjde under bro over Djurslandsmotorvejen (målt fra terræn til underside af bro) er ca. 6,8 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 8,6 meter. Arealet over Djurslandmotorvejen indgår ikke i lokalplanen. Den maksimale frihøjde under bro over Klokhøjen (målt fra terræn til underside af bro) er ca. 5,3 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 7,0 meter. Den maksimale frihøjde under bro over Lisbjerg Bæk (målt fra terræn til underside af bro) er ca. 4,5 meter. Mål fra terræn til skinneoverkant er målet ca. 6,2 meter. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

28 25 Til afvanding af sporarealer etableres regnvandsbassiner. Der er udlagt plads til i alt 3 regnvandsbassiner i lokalplanen. Regnvandsbassinerne skal have karakter af naturprægede søer. Derudover vil der blive mulighed for afledning til regnvandsbassiner, der etableres i forbindelse med fremtidig byudvikling. Tracétype og beplantning Fra Nehrus Allé til Tueager anlægges tracéet, som udgangspunkt med græs, så sporarealet fremstår som et grønt element i bybilledet. På denne strækning frem til Brendstrupgårdsvej vil det være muligt at benytte sporarealet til udrykningskørsel. Figur 28: Princip for udseendet af sporarealet. På strækningen fra Tueager til Lystrup kan tracéet anlægges, så det fremstår enten som skærvespor eller som grønt spor. Ved krydsende veje anlægges sporet med fast belægning. Det fastsættes i lokalplanen, at der skal plantes nye træer langs Nehrus Allé og Olof Palmes Allé, som er med til at opretholde områdets sammenhængende grønne struktur. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 907

29 26 Fællessti langs letbanen På strækningen fra Brendstrupgårdsvej til bygaden i Lisbjerg etableres der en 4-5 meter bred fælles gang- og cykelsti i asfalt. Stibelysning langs stien skal som udgangspunkt være lav og blændfri, da den på dele af strækningen ses fra det åbne land. Stien tilsluttes til eksisterende stinet og til perronerne. Fra Brendstrupgårdsvej til Herredsvejs forlægning løber stien vest for banen, og ved Herredsvejs forlægning krydser fællesstien banen i niveau i signalreguleret kryds eller i en tunnel og løber derefter på den østlige side af banen frem til bygaden i Lisbjerg. Stien bliver ført over Egådalen på en dalbro sammen med letbanen. Parkering Der etableres ikke parkeringsarealer inden for lokalplanområdet. Der etableres i fornødent omfang cykelparkering mv. på ankomstområder ved standsningsstederne. Parker & Rejs anlægget i Lisbjerg medtages ikke i denne lokalplan, men i tilstødende lokalplan nr. 912 for erhvervsområde syd for Lisbjerg. Hegning Det er intentionen, at der ikke etableres hegning omkring banen, men hvis det bliver nødvendigt pga. sikkerhedsmæssige grunde eller pga. støj, skal afskærmningshegn udføres i let og tidssvarende arkitektur. Særlige retsvirkninger af landzonelokalplanen (Bonusvirkning) Dele af lokalplanområdet forbliver i landzone. Lokalplanen erstatter i henhold til Planlovens 15, stk., 4, de zonetilladelser efter lovens 35, som er nødvendige for lokalplanens virkeliggørelse. Det er anført i lokalplanens 12, hvilke zonetilladelser, der ikke er nødvendige. Lokalplan nr. 907

30 27 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at der udlægges areal til letbaneanlægget fra Nehrus Allé til Lystrup med undtagelse af areal over Djurslandmotorvejen, der udlægges areal til sti langs en del af letbaneanlæggets strækning, og letbanen tilpasses omgivelserne. 2. Område og opdeling Stk. 1. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på matrikelkort, bilag 1 og 2, og omfatter følgende matrikelnumre eller dele af disse: Aarhus Markjorder: Matr.nr. 13b, 13c, 13d, 13e, 13f, 13g, 13h, 13i, 13k, 13m, 13o, 13p, 13q, 141d, 141e og vejmatrikel 7000au, 7000br, 7000bz og 7000cc. Skejby, Aarhus Jorder: Matr.nr. 2e, 3a, 4a, 5n, 5o, 6a, 6b, 6x, 6y, 6aa, 6ad, 6af, 7a, 9h, 9t, 11b, 27a, 35 og vejmatrikel 7000c, 7000 i, 7000l, 7000q og 7000r. Lisbjerg, Aarhus Jorder: Matr.nr. 4a, 4b, 4d, 5a, 6d, 6p, 7a, 7n, 8a, 8d, 8e, 18ac, 18ba, 18o, 23a, 23e og vejmatrikel 7000a og 7000r.e Terp, Aarhus Jorder: Matr.nr. 1k, 2q, 3r, 5p, 6a, 7i, 7t og 9h og vejmatrikel 7000b og 7000e Elev By, Elev: Matr.nr. 10a, 10h, 10i, 10t, 10u, 10y, 11p, 11x, 11z, 15a, 23, 28 og vejmatrikel 7000h. Elsted By, Elsted: Matr.nr. 5c, 5m, 5o, 7b, 15 af, 15ag, 15am, 15ao, 15aq, 15æ, 15bh, 15bk, 15ib, 29c, 50 og vejmatrikel 7000y. Lystrup By, Elsted: Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

31 28 Matr.nr. 2ab, 2ac, 2æ, 75a, 75b, 75c og vejmatrikel 7000t. samt alle parceller, der efter den 3. oktober 2011 udstykkes i området. Stk. 2. Lokalplanområdet ligger i byzone og landzone, hvilket fremgår af matrikelkort, bilag 1 og 2. Arealer, der ligger i byzone fastholdes som byzone. Arealer, der er kommuneplanlagt til byzoneformål, overføres med lokalplanen til byzone. Arealerne er vist på matrikelkortet, bilag 1 og 2. Med den offentlige bekendtgørelse af byrådets endelige vedtagelse af planen er dele af lokalplanområdet overført fra landzone til byzone. Stk. 3. Der er landbrugspligt på matriklerne: Skejby, Aarhus Jorder: 2e, 3a, 4a, 7a, 11b, 27a Lisbjerg, Aarhus Jorder: 4a, 4b, 4d, 5a, 8a, 8d, 18ac, 18ba, 18o, 23a Terp, Aarhus Jorder: 1k, 2q, 3r, 5p, 6a, 7i, 7t Elev By, Elev: 10a, 10h, 10i, 10y, 11p, 11x, 11z, 15a Elsted By, Elsted 5o Arealer af disse ejendomme, som er omfattet af lokalplanen, skal drives landbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler, indtil de tages i brug til 1 det, planen bestemmer.0f 3. Anvendelse Stk. 1. Lokalplanområdet udlægges til offentlige formål som letbane, veje og 2 stier. Se fodnote1f 1 Ophævelse af landbrugspligten sker ved erklæring fra landinspektør i forbindelse med ejendommens udstykning. 2 Hvis der efter færdigetableringen af letbaneanlægget er overskydende arealer inden for lokalplanområdet, kan disse arealer fortsat benyttes til den hidtidige faktiske, lovlige anvendelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

32 29 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Der må inden for området etableres perroner, stiadgange, tekniske anlæg, regnvandsbassiner, omformerstationer og andre anlæg til drift og vedligeholdelse af banen. Der kan opsættes en højspændingsmast i lokalplanområdet, så den nødvendige frihøjde på eksisterende højspændingsledning over letbanens tracé kan fastholdes. Se 3 fodnote2f Der må ikke opføres eller etableres anden bebyggelse eller anlæg end anført i stk. 2 og Udstykning Stk. 1. De arealer, der anvendes til letbaneformål, og som ikke ligger inden for offentlig vej, kan udstykkes som en selvstændig ejendom. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Der kan etableres 2 spor igennem området med en beliggenhed i princippet som vist på lokalplankortet, bilag 3 og 4. Der kan etableres en fællessti med en beliggenhed i princippet som vist på lokalplankortet, bilag 3 og 4. Stien skal udføres med asfaltbelægning. Der kan etableres serviceveje fra eksisterende veje til omformerstationer og standsningssteder med en beliggenhed i princippet som vist på lokalplankortet, bilag 3 og 4. Disse kan etableres med asfalt eller grus. Stk. 4. På lokalplankortet er vist de arealer, der er udlagt til: Banetracé Fællessti med stiudlæg Servicevej med vejudlæg til omformerstationer og standsningssteder 8-9 m max 6 m max 8 m Stk. 5. Der kan etableres stier til betjening af let trafik til standsningsstederne. 6. Terrænregulering Stk.1. På arealer omkring dæmninger og afgravninger kan der foretages landskabelige terrænreguleringer for at sikre en tilpasning til det omkringliggende terræn. 3 Lokalplanområdet krydses af en 150 KV el-ledning, som vist på lokalplankortet, bilag 3. ledningen er omfattet af lokalplan nr Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

33 30 Mellem dæmningernes fod og lokalplangrænsen kan det omgivende terræn således reguleres med op til 3 meter ved selve dæmningen med en gradvis aftrapning mod lokalplangrænsen. På arealerne mellem afgravningens bund og lokalplangrænsen kan det omgivende terræn således reguleres med en afgravning ned til 2 meter og en gradvis optrapning mod lokalplangrænsen 7. Omfang og placering af bebyggelse og anlæg Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Stk. 10. Der kan opføres bebyggelse i form af perronoverdækninger, læskærme, venterum og omformerstationer i området. På lokalplankortet, bilag 3 og 4, er vist de arealer, der er udlagt til placeringsmuligheder for perroner, omformerstationer og regnvandsbassiner. Perronanlæg må max etableres 0,5 meter over baneterræn. Der må i forbindelse med hver perron opføres overdækninger eller læskærme/venterum med en højde på op til 3 meter over perronens terræn. Infostandere kan opføres med en højde på op til 4 m over perronens terræn. Omformerstationer må ikke opføres med en større højde end 3 meter over terræn og må max være 200 m 2. Der kan etableres de nødvendige signalanlæg, heller og bomanlæg for at sikre sikker krydsning af letbanens tracé. Signalanlæg, belysning, wireophæng og master kan etableres med en højde på op til 8,5 m. Dog kan master etableres med en højde på op til 12,5 m når det er nødvendigt for wireophæng af kørestrøm og belysning i vejkryds. Anlæg og inventar skal udformes, så området fremstår i sammenhæng med den øvrige letbane med en kvalitativ, bymæssig og helhedspræget fremtræden. Der udlægges areal til broer, afgravninger med skråningsanlæg og dæmninger med skråningsanlæg i princippet som vist på lokalplankortet, bilag 3 og 4. Broen over Egåen, der er vist på lokalplankort, bilag 3, kan opføres med en maksimal frihøjde på 15 m over terræn. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

34 31 Broen over Klokhøjen, der er vist på lokalplankort, bilag 3, kan opføres med en maksimal frihøjde på 8 m over terræn. Broen over Lisbjerg Bæk, der er vist på lokalplankort, bilag 4, kan opføres med en maksimal frihøjde på 6 m over terræn. Stk. 11. Dæmninger kan opføres med en maksimal højde på 4 m over terræn. Dog kan følgende dæmninger opføres med en større højde: Dæmning umiddelbart syd Humlehus vej Dæmning umiddelbart syd for Søftenvej Dæmning Gl. Søftenvej Djurslandmotorvejen Dæmning Klokhøjen - bygade i Lisbjerg Dæmning umiddelbart øst for Randersvej Dæmning ved Lisbjerg Bæk Udvidelse af Grenaabanens dæmning max 6 m max 10 m max 9,5 m max 9 m max 6 m max 6,5 m max 5,5 m Dæmningsanlæggene kan udføres med 1:2 skråninger Stk. 12 Afgravning i terræn til letbanen fremgår af lokalplankortene, bilag 3 og 4 som Skråningsanlæg afgravning: Syd for Herredsvej Nord for Herredsvejs forlægning vest for tilslutning til Grenaabanen Standsningsstedet ved Lisbjerg Øst max 3 m max 4 m max 4,5 m max 6 m Stk. 13. Udendørs oplag må ikke finde sted i området. 8. Bebyggelsens og anlæggenes udseende Stk. 1. På strækningerne, der er vist på lokalplankortene, bilag 3 som grønt letbanetracé, skal banetracéet (området mellem og omkring sporene) i en maksimal bredde på 9 m fremstå som græs eller anden grøn vegetation. På strækningen, der er vist på lokalplankortene, bilag 3 og 4 som letbanetracé med skærver eller grønt, skal banetracéet (området mellem og omkring sporene) i en maksimal bredde på 9 m fremstå som græs, anden grøn vegetation eller skærver. Enkelte steder vil maksimal bredden med græs, grønvegetation eller skærver være op til 18 m pga. krydsningsspor. Ved krydsninger med veje kan der anvendes asfalt eller anden hård belægning. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

35 32 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Regnvandsbassiner skal udformes, så de har karakter af naturprægede søer.3f 4 Anlæg og inventar skal udformes, så materialer, farver og ydre fremtræden i øvrigt har en god helhedsvirkning med omgivelserne og de øvrige strækninger og anlæg på letbanen. Broer og dæmninger skal sikres tilpasset til landskabet, og broer skal overvejende udføres i beton. Skiltning må kun finde sted i forbindelse med perronerne og kun i et omfang og med en placering afstemt efter anlæggenes karakter og omgivelserne. 9. Hegn og beplantning Stk. 1. Stk. 2. Hegning kan alene ske pga. sikkerhedsmæssige årsager og må kun udføres i max 1,2 meters højde. Der skal etableres beplantning langs Nehrus Allé og allébeplantning langs Olof Palmes Allé til erstatning for eksisterende beplantning. 10. Støjforhold Stk. 1. Det skal sikres, at banen ikke påfører udendørs opholdsarealer eller facader i nuværende og lokalplanlagte områder udlagt til boligformål eller andre støjfølsomme formål en støjbelastning, der overskrider L den 64dB(A). 11. Bonusvirkning Stk. 1. Lokalplanen giver mulighed for, at der inden for lokalplanens landzonearealer kan: a. gennemføres udstykning af arealer udlagt til letbaneformål, eksklusiv offentligt vejareal, som en selvstændig ejendom b. etableres letbane og cykelsti c. etableres broer, dæmninger med skråningsanlæg, perronanlæg, omformerstationer og regnvandsbassin på strækningen fra standsningssted Skejby og til broen over Klokhøjen med en placering som vist på 4 Der henvises til publikationen Regnvandsbassiner og Vandløb som findes på Aarhus Vand s hjemmeside og Aarhus Kommunes hjemmeside. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

36 33 lokalplankort, bilag 3 og med en udformning i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens 7 og 8 d. etableres bro, dæmninger med skråningsanlæg, perronanlæg, omformerstationer og regnvandsbassiner på strækningen fra matr.nr. 18ac Lisbjerg Århus Jorder og frem til Lystrup By med en placering som vist på lokalplankort, bilag 4 og med en udformning i overensstemmelse med bestemmelserne i lokalplanens 7 og 8 uden at der skal gives zonetilladelse efter Planlovens Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Banen må ikke tages i brug, før: Det i 10 nævnte støjkrav er overholdt. Beplantningen på Nehrus Allé og Olof Palmers Allé er etableret jf. 9 stk Servitutter Med lokalplanens ikrafttræden ophæves følgende sevitutbestemmelser inden for lokalplanområdet: 1. Punkt 8, afsnit 1-9 i servitut lyst 8. december 1978 på matr.nr. 13b Århus Markjorder 2. 8 i dokument lyst servitutstiftende den 13. september 1983 på matr.nr. 13c Århus Markjorder 3. Dokument lyst servitutstiftende den 15. december 1961 på matr.nr. 2ab Lystrup By Elsted 4. Dokument lyst sevitutstiftende den 15. december 1961 på matr.nr.2ac Lystrup By, Elsted. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

37 Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan De af byrådet vedtagne lokalplaner - nr. 3 for et byområde ved Lisbjerg 1. etape vedtaget d. 16. januar 1980, - nr. 80 for et Rækkehusområde og offentligt rekreativt område ved Lille Elstedvej i Lystrup vedtaget d. 24. september 1980, - nr. 315 for et Område ved Olof Palmes Alle til offentlige formål og serviceprægede erhvervsformål vedtaget d. 20. maj 1987, - nr. 331 Lisbjerg landsby - nr. 358 for et Område til offentlige formål og serviceprægede erhvervsformål vest for Randersvej i Skejby vedtaget d. 13 marts 1991, - nr. 375 for en Landbrugsskole beliggende ved Herredsvej - Sydvest for Skejby vedtaget d. 14. juni 1989, - nr. 456 for Stationsbyen Lystrup vedtaget d. 20. november 1991, - nr. 538 for et Område til erhvervsformål og rekreative formål (kolonihaver) ved Søftenvej og Randersvej i Skejby vedtaget d. 5. november 1997, - nr. 657 for et Område til erhvervsformål vest for Randersvej i Skejby vedtaget d. 28. november 2001, - nr. 810 for et Boligområde ved Olof Palmes Allé i Skejby vedtaget d. 12. september 2007, - nr. 865 for et Erhvervsområde ved Hedeager i Skejby vedtaget d. 29. april 2009, - nr. 871 for et Erhvervsområde ved Hedeager og Brendstrupgårdsvej i Skejby vedtaget 26. august 2009, - nr. 879 for et Erhvervsområde ved Hedeager og Herredsvej i Skejby vedtaget d. 27. januar 2010, - nr. 887 for et Område til sygehus og sygehusrelaterede funktioner i Skejby. (Det nye universitetshospital) vedtaget 15. december ophæves for de dele, der vedrører lokalplanområdet. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 907

38 35 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Anlægslov Som baggrund for anlæggelsen af letbanen i Aarhus-området udarbejdes en særlig lov, som forventes vedtaget i løbet af første halvår af Loven vil bl.a. udgøre det retlige grundlag for oprettelse af anlægs- og driftsselskaber, fastlæggelse af byggelinjer, gennemførelse af anlægget og arealerhvervelse/ekspropriation. Kommuneplanen Der er udarbejdet kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for letbanens etape 1: Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1. Med kommuneplantillægget er der i kommuneplanens hovedstruktur indarbejdet en retningslinje for letbanens etablering, herunder sikret areal til letbanespor (inkl. dæmnings-, bro- og tunnelanlæg), perroner og kørestrømsanlæg. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen på nær for en mindre strækning mellem landsbyen Skejby og Søftenvej, hvor letbanen ønskes flyttet op mod 100 m mod vest i forhold til kommuneplanens angivelse af letbanens linjeføring med henblik på at forbedre en kurve lige nord for Herredsvejs forlægning. Gennemførelse af lokalplanen i den foreliggende udformning forudsætter derfor vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen for at justere linjeføringen. Den nødvendige ændring af kommuneplanen gennemføres med forslag til tillæg nr. 43 til Kommuneplan Forslag til tillæg er gengivet på side 57. Lokalplanområdet er beliggende i følgende rammeområder: GK, OF, ER, BO, ER, OF, OF, ER, OF, ER, ER, ER, GK,260303BL, RE, BL, BO, BL, BL, ER, RE, TA, BO, BO, RE, BO, BO, BL, RE, RE, CE og JO, VVM Etablering af letbanen er VVM-pligtigt i henhold til planlovens 11g. Der er derfor udarbejdet kommuneplanretningslinjer for projektet og i tilknytning hertil en VVMredegørelse, hvori projektets påvirkninger af omgivelserne belyses, jf. Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2009 Letbane i Aarhusområdet etape 1 og den tilhørende VVM-redegørelse. For den del af letbaneprojektet, der omfattes af denne lokalplan, vurderes de væsentligste påvirkninger i VVM-redegørelsen at vedrøre visuelle og landskabelige forhold, natur og øvrige påvirkninger i anlægsfasen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 907

39 36 Indpasning i byrum og landskab Letbanen vil med sit sporareal, perroner og ophængte kørestrømledninger blive et markant nyt element i bybilledet i Aarhus. På bl.a. strækningen fra Nehrus Allé til Skejby og i de nye byområder ved Lisbjerg og Elev tænkes sporarealet anlagt med græs, hvorved sporene vil fremstå som et samlet grønt forløb i gaderne som udgangspunkt kun afbrudt af krydsende veje. På strækningen fra Nehrus Allé til Lystrup, hvor letbanen forløber gennem forholdsvis åbne erhvervsområder, nye bydele og det åbne land, forventes køreledninger ophængt i master placeret mellem letbanesporene og markerer dermed letbanens forløb. Ved Olof Palmes Allé, hvor det vil være nødvendigt at fjerne allétræerne for at gøre plads til letbanen, foretages ny beplantning for at opretholde erhvervsområdets parkagtige karakter og kvaliteter. Letbanen vil krydse Egådalen på en bro. I VVM-redegørelsen er belyst en variant med en fuld broløsning med en ca. 550 m lang bro fra syd for Søftenvej til nord for Djurslandmotorvejen henholdsvis en variant med en delvis dæmningsløsning med en ca. 360 m lang bro over Søftenvej, Egåen og Gl. Søftenvej efterfulgt af en ca. 110 m lang og ca. 5-7 m høj dæmning og en ca. 80 m lang bro over Djurslandmotorvejen. Egådalen og Lisbjerg Bakke er et værdifuldt landskab med markante stigninger og den bynære landskabskile med Egå, Røde Mølle og kolonihaver. Landskabskilen er stærkt påvirket af nye veje, og letbanen vil yderligere forstærke infrastrukturens dominans i området. I varianten med en fuld broløsning er der taget hensyn til de landskabelige værdier ved at lade banen krydse Egådalen på én lang dalbro. Overføringen vurderes dog stadig at ville forringe både den geologiske struktur, som dalen udgør, og det værdifulde landskab, der herved vil fremstå mere fragmenteret og visuelt forstyrret af broen og letbanens tekniske anlæg. Broens karakter som højbro på piller reducerer i nogen grad den negative påvirkning af landskabet, da oplevelsen på langs af ådalen til dels bevares. Broens tilslutning til terræn via dæmninger vil virke markant i landskabet. I varianten med en delvis dæmningsløsning vil letbanedæmningen løbe på tværs af terrænets hovedformer på en 4-7 m høj dæmning hen over det relativt flade terræn ved foden af Lisbjerg Bakke. Selvom området i forvejen er stærkt påvirket af de omgivende veje, vil dæmningen forringe den landskabelige oplevelse af Egådalen som sammenhængende landskabsstrøg, herunder i endnu højere grad end den fulde broløsning fragmentere dalen og forstyrre den visuelle sammenhæng på langs af dalen. Den vil desuden opfattes som en afvigende form i landskabet, sammenlignet med infrastrukturens øvrige terrænreguleringer. Der bør derfor ske en landskabelig terrænbearbejdning af dæmningen og dens nærmeste omgivelser. Den korte afstand mellem den nyopførte vejbro over Søftenvej og letbanebroen vil desuden i begge varianter kræve en arkitektonisk bearbejdning for at give et tilfredsstillende visuelt resultat. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 907