Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Århus Kommune. Notat vedrørende trivsel og fravær i klasse. Børn og Unge-udvalget Drøftelse

Transkript

1 Notat Side 1 af 15 Til Til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedrørende trivsel og fravær i klasse 1. Indledning På mødet i Børn og Unge-udvalget den 27. maj 2015 blev trivsel og fravær i udskolingen drøftet. Under drøftelsen fremkom en række spørgsmål, der besvares i nærværende notat: Kan andre datakilder sige noget om mistrivsel i udskolingen i Aar- og behandlinger fra psykiatriområdet? hus, fx antal henvisninger Hvordan ser nøgletal ud ift. fravær og trivsel? Kan vi sige noget om cybermobning? Hvad gør vi med de børn og unge, som har mest fravær? Kan særligt pigernes mistrivsel belyses yderligere? BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Århus Kommune 8260 Viby J Direkte anniv@aarhus.dk Sag: 15/ Sagsbehandler: Ann Iversen I besvarelsen tages der udgangspunkt i data fra: Henvisninger fra PPR til BUC i en fem-årig periode Fordeling af drenge og piger i specialklasser Fordeling af køn på indberetninger Store Trivselsdag 2014 Fraværstal for skoleåret 2014/15 Den nationale elevtrivselsmåling 2015 En intern spørgeskemaundersøgelse blandt skolesundhedsplejer- (iværksat pba. udvalgs- skerne om trivsel hos udskolingseleverne drøftelsen) Bilag er vedlagt som supplerendee orientering. 2. Andre datakilder 2.1 Henvisninger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center For yderligere at afdække spørgsmålet om mistrivsel blandt elever i klasse, er der er indhentet opgørelser over antallet af henvisninger fra PPR til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center. Opgørelserne er opgjort på piger og drenge i klasser i perioden august juli 2015.

2 Side 2 af 15 Figur 1: Antallet af henvisninger fra PPR til BUC Antal visiterede / / / / /15 Skoleår Drenge Piger Det fremgår af figur 1, at der de seneste 5 skoleår er visiteret flere drenge end piger til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center både samlet og for hvert enkelt år, ligesom antallet af henvisninger for elever i klasse umiddel- af årlige henvisninger svinger således bart er relativt begrænset. Antallet mellem 10 (2011/12) og 21 (2014/15), og af de 76 henvisninger for hele perioden udgør drenge 55, svarende til ca. 72 %.

3 2.1 Fordeling af piger og drenge i specialklasser Figur 2: fordeling af piger og drenge i specialklasser, gældende for klasse, over en femårig periode 100, 90, 80, 70,8% 73,5% 72,6% 72,4% 67,8% 70, 60, 50, 40, 32,2% 29,2% 30, 26,5% 27,4% 27,6% 20, 10, 0, ÅR ÅR ÅR ÅR ÅR Side 3 af 15 Drengee 7-9 Piger 7-9 Figur 2 viser fordelingen af drenge og piger i specialklasser gældende for klasse over en femårig periode. Klassetrinnet er elevernes personlige klassetrin i det pågældende skoleår. Figur 2 viser også, at der placeres langt flere drenge end piger i specialklas- fem år stort set ikke har ændret ser, og at denne tendens de seneste sig. 2.2 Typer af bekymringer til underretninger fordelt på køn Af bilag 2 1 fremgår bekymringstyper på de 1321 underretninger, der har været på børn i alderen 13 til og med 16 år i perioden Figur 3 viser et uddrag af bilag 2 ringstyper. med de hyppigst forekommende bekym- 1 Bilag 2 viser den forholdsmæssige andel af typer af bekymringer på underretnin- ger fordelt på køn, da der ved en underretning ofte forekommer mere end en bekym- mere end en bekymringstype, vil den- ringstype. Såfremt underretningen indeholder ne underretning optræde flere gange i opgørelsen. Derudover skal det understreges, at der er tale om antal unikke underretninger det vil sige, såfremt der er indgivet mere end én underretning på et barn/ung, vil barnet/den unge optræde flere gange i opgørelsen.

4 Figur 3: Uddrag af bekymringstyper til underretninger jf. bilag 2 Baggrund(e) for underretning Fysiske overgreb mod barn/ung Piger Drenge Side 4 af 15 Alvorlig mistrivsel hos barn Psykisk funktionsnedsættelse Psykisk funktionsnedsættelse Omsorgssvigt Udad-reagerende adfærd Misbrug - barn/ung Kriminalitet - barn/ung Alvorlig familiær disharmoni Forsømmelse i skole Almen dårlig trivsel hos barn/ung Adfærdsproblemer - barn/ung Antal underretninger Figur 3 viser, at de bekymringstyper der hyppigst forekommer, er alvorlig familiær disharmoni, almen dårlig trivsel hos barnet og forsømmelse i sko- der ikke en markant kønsforskel. Derud- len. Ved disse årsager forekommer over er der en række bekymringstyper, hvor der forekommer en markant kønsforskel. De bekymringstyper hvor der forekommer en markant kønsforskel er: adfærdsproblemer barn/ung misbrug barn/ung øget forekomst hos drenge kriminalitet barn/ung udad-reagerende adfærd fysisk overgreb mod barn/ung alvorlig mistrivsel øget forekomst hos piger psykisk funktionsnedsættelse De 1321 underretninger er indgivet på 804 forskellige børn og unge, og som det fremgår af figur 4, er der lidt flere underretninger på piger end på drenge.

5 Figur 4: Underretninger fordelt på køn Antal unikke CPR Dreng 388 Pige 416 I alt 804 Side 5 af Nøgletal ift. fravær og trivsel opdelt på skoler I dette afsnit afrapporteres resultater for trivsel og fravær for klasse opgjort på piger og drenge. Data stammer fra Store Trivselsdag 2014 og fraværsregistrering for skoleåret 2014/ Trivsel på skolerne i klasse Resultater fra Store Trivselsdag 2014 viser, at piger og drenge i 7.-9.klasse generelt har en god trivsel. Figur 5 viser, at drengene scorer lidt højere på trivsel end pigerne. 80 % af pigerne svarer, at de enten har det godt eller meget godt for tiden, mens det samme gør sig gældende for 88 % af drengene. Figur 5: Andel elever i klasse, der svarer på spørgsmålet Hvordan har du det for tiden? Piger 32, Elever i klasse, 2014: Hvordan har du det for tiden? 48, 17, 3, Meget godt Godt Nogenlunde Dårligt Drenge 42, 46, 10, 2, Elevfravær på skolerne klasse I dette afsnit afrapporteres de seneste tal for elevernes fravær i skolen. Fraværet er opgjort for skoleåret 2014/2015.

6 Figur 6: Gennemsnitlige fraværsdage pr. elev (7.-9. klasse) Drenge Piger Samlet gennemsnit Gns. fraværsdage pr. elev 13,6 13,4 13,5 Side 6 af 15 Af figur 6 fremgår det, at drenge har årligt har 0,2 flere fraværsdage end piger. Drenge har i gennemsnit 13,6 fraværsdage, og piger har i gennemsnit 13,4 fraværsdage. På det gennemsnitlige fravær forekommer der altså ikke den store kønsforskel. 4. Kan vi sige noget om cybermobning? Det har ikke været muligt at indhente viden om digital mobning decideret for børn og unge i Århus. En undersøgelse foretaget af Børnerådet i blandt elever i 7. klasse viser, at 97 % af de 13-årige har mindst én profil på et socialt medie. Dren- gene er underrepræsenterede på de fleste sociale medier. Undersøgelsen viser også, at krænkende eller sårende indhold på de sociaunge. le medier er velkendt blandt de Mellem fire og otte pct. af de unge i undersøgelse har oplevet at blive udsat for digital mobning flere gange om ugen eller et par gange om måneden. Mellem 7 og 22 pct. af de unge i undersøgelsen har oplevet andre blive ud- gange om ugen eller et par gange om sat for digital mobning enten flere måneden. Mobningen omhandler fx ondsindede beskeder, trusler eller uploading af sårende billeder. Hovedresultater fra undersøgelsen kan findes på: mobning Center for Digital Pædagogik 3 udtaler, at mange i dag undlader at skelne mellem den fysiske del og den digitale del af mobning, fordi de ofte er for- at eleverne, når de bliver spurgt til mob- bundne. Det kan derfor antages, ning, ikke skelner mellem den fysiske og digitale mobning. 2 Undersøgelsen er blandt andet bas seret på resultater fra en spørgeskemaundersø- Panelet består af elever fra 7. klas- gelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel. se fra 110 klasser fra almenområdet3 og 11 klasser fra specialområdet fordelt over hele landet. De deltagende klasser er en del af et tilfældigt udtræk foretaget af Dan- marks Pædagogiske Universitet. 3 Center for Digital Pædagogik er en privat organisation forankret i KFUMs Sociale Arbejde. Kommuner og regioner køber rådgivning/ydelser vedr. digitale løsninger for udsatte børn og unge.

7 Ifølge Center for Digital Pædagogik havde 12 af Århus Kommunes 49 kom- de digitale medier i deres officielle munale folkeskoletilbud i 2013 indskrevet antimobnings-strategi. Side 7 af Hvad gør vi med de børn og unge, som har mest fravær? Opmærksomhedskrævende fraværsmønster betegnes som 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår. I Regnskab 2014 var andelen med opmærksomhedskrævende fraværsmønfolkeskoleelever, men har været faldende ster godt 18 % for aarhusianske siden I Regnskab 2014 fremgår det, at nedbringelse af elevfravær har haft særligt fokus i forbindelse med 95 % målsætningen, blandt andet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og Fra foråret 2011 har skolerne haft mulighed for forebyggendee lokal fraværsmonitorering via et konkret monitoreringsredskab. Med dettee redskab gøres den enkelte skoleleder nu automatisk en gang om månedenn opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Skolelederen er her ansvarlig for, at der iværksættes en handleplan ved fraværsforhold, der giver anled- giver skolen mulighed for tidligt at fore- ning til bekymring. Dette tilsammen bygge, at fraværet får konsekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Som en del af inklusionsteam tilbyder PPR og Specialpædagogik nu under- støttelse af målrettede indsatser i sager relateret til bekymrende fravær på skolerne. Fraværsteamet samarbejder med skolen og forældrene om at understøtte en ændring af den pædagogiske praksis. Målet er at etablere et stabilt fremmøde og at inkludere eleven i fællesskabet. Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med skoleledelsen, distriktspsykologen og skolens inklusions- yderligere? vejleder. 6. Kan pigernes mistrivsel belyses I dette afsnit afrapporteres de senest opdaterede tal for pigers trivsel i udnationale elevtrivselsmåling, som blev gen- skolingen. Datakilderne er den nemført første gang januar 2015 af Undervisningsministeriet (bilag 3), samt en intern spørgeskemaundersøgelse blandt skolesundhedsplejerskerne om trivsel hos udskolingselever, som ST har gennemført henover sommeren 2015 (bilag 4). Spørgeskemaundersøgelsen er baseret på skolesundheds- af elevernes trivsel ved udskolingssam- plejerskernes generelle vurderinger talerne.

8 6.1 Den nationale trivselsundersøgelse, Aarhus Generel trivsel Af figur 7 fremgår det, at lidt fleree piger end drenge føler sig ensomme. 75 % af pigerne svarer, at de sjældent eller aldrig føler sig ensomme. Dette er gældende for 85,3 % af drengene. Side 8 af 15 Figur 7 Andel elever, der svarer "sjældendt" eller "aldrig" Føler du dig ensom? klasse, ,3% Drengee 75, Piger Venner og mobning 92,9 % af pigerne angiver at de sjældent eller aldrig er blevet mobbet i dette skoleår. Stort set det samme gør sig gældende for drengene, hvor 91,9 % angiver at de sjældent eller aldrig er blevet mobbet. Kønsforskellen er her meget lille. Figur 8 viser, at en lidt større andel af drengene føler sig accepteret af an- svarer, at de enten er enig eller helt dre. Det fremgår, at 72,9 % af pigerne enig i, at andre elever accepterer dem, som de er. 82,2 % af drengene sva- enig i, at andre elever accepterer dem, rer, at de enten er enig eller helt som de er.

9 Figur 8 Andel elever, der svarer "enig" eller "helt enig" Andre elever accepterer mig, som jeg er klasse, ,2% Drengee 72,9% Piger Side 9 af 15 Skoletrivsel Der er en meget lille forskel mellem køn, når piger og drenge svarer om de er glade for deres skole. 69,7 % af pigerne og 68,1 % af drengene svarer, at de enten tit eller meget tit er glade for deres skole (ej vist). Figur 9 viser, at 75,7 % af pigerne og 81,6 % af drengene svarer, at de enat de er glade for deres klasse. Der er altså ten er enig eller helt enig i, flere elever som svarer, at de er glade for deres klasse set i forhold til besva- de er glade for deres skole. relsen af spørgsmålet om, hvorvidt Figur 9 Andel elever, der svarer "tit" eller "meget tit" Er du glad for din klasse? klasse, ,6% 75,7% Drengee Piger En lidt større andel af drenge i forhold til piger svarer, at de enten er enige eller helt enige i, at de føler, at de hører til på deres skole. 67,1 % af piger- (enig eller helt enig), at de føler, at de hø- ne og 75,8 % af drengene svarer rer til på deres skole (ej vist).

10 7.2 Spørgeskemaundersøgelsee blandt skolesundhedsplejerskerne 4 Resultaterne er baseret på skolesundhedsplejerskernes umiddelbare vurde- ring (retrospektivt) af elevernes trivsel ved udskolingssamtalen, uden at sundhedsplejerskerne har anvendt journalmateriale. Der er altså tale om en overordnet faglig vurdering, hvor det er relevant at gøre opmærksom på, at de seneste udskolingssamtaler ligger halvandet et år tilbage. Side 10 af 15 Figur 10 viser, at på 34 % af skolerne oplever sundhedsplejerskerne, at mis- mens 66 % svarer, at mistrivsel nor- trivsel oftest forekommer hos pigerne, malt forekommer ligeligt hos begge køn. Der er ingen sundhedsplejersker, der oplever, at mistrivsel oftest forekommer hos drenge. Figur 10: Hos hvilket køn oplever du, at mistrivsel oftest forekommer? Forekomst af mistrivsel 34% Piger Drenge 66% Lige meget hos begge køn Figur 11 viser, at på 25 % af de deltagende skoler vurderer sundhedsplejer- mistrives, 48 % vurderer 3-4 elever mistri- skerne, at 1-2 elever i hver klasse ves i hver klasse, 13 % vurderer at 5-6 elever mistrives i hver klasse og 4 % vurderer, at flere end 6 elever i hver klasse mistrives. 4 Alle sundhedsplejersker, der er tilknytte et en skole har modtaget et spørgeskema. På de sko- er skemaet udfyldt i fællesskab. Der er ler, hvor der er tilknyttet mere end en sundhedsplejerske således kun en besvarelse fra hver skole. De sundhedsplejersker, der er tilknyttet flere skoler, har udfyldt et skema for hver skole.

11 Figur 11: Hvor stor en andel af en typisk klasse vurderer du mistrives? Elever i mistrivsel Side 11 af % 48% 1-2 elever 3-4 elever 13% 4% 11% 5-6 elever Flere Ved ikke I spørgeskemaet er sundhedsplejerskerne på skolerne blevet bedt om at vurdere, hvad elevernes mistrivsel oftest drejer sig om. Der er blevet spurgt ind til psykiske (figur 12 og 13), fysiske (ej vist) og sociale forhold (figur 14 og 15). I figurerne angiver procenterne den procentvise andel af skoler, hvor sundhedsplejersken har angivet, at det givne forhold gør sig gældende. Dvs. jf. figur 12 at på alle skoler, vurderer sundhedsplejerskerne at lavt selvværd ofte karakteriserer mistrivsel hos piger. Figur 12 og 13 viser, at sundhedsplejerskerne vurderer, at pigernes mistriv- er karakteriseret ved følgende psykiske sel i forhold til drengenes oftere forhold: lavt selvværd, angst/depression, urealistisk selvopfattelse samt stress. Hvad angår isolation vurderes det, at det er et forhold, der oftere ses hos drengene end pigerne. Figur 12: Hvad oplever du oftest, at mistrivsel drejer sig om hos piger? Psykiske forhold - piger 91% 81% 41% 10 72%

12 Figur 13: Hvad oplever du oftest, at mistrivsel drejer sig om hos drenge? Psykiske forhold - drenge 10 85% 76% % 38% Side 12 af 15 Som det fremgår af figur 14 og 15 er kønsforskellen ved de sociale forhold ikke så udtalt som ved psykiske forhold. Dog er der ingen sundhedsplejer- skyldes, at der i hjemmet er et mis- sker, der vurderer, at pigers mistrivsel brug af stoffer eller alkohol. Figur 14: Hvad oplever du oftest, at mistrivsel drejer sig om hos piger? % Sociale forhold - piger 98% 93% 75% 89%

13 Figur 15: Hvad oplever du oftest, at mistrivsel drejer sig om hos drenge? % 73% Sociale forhold - drenge 82% % Side 13 af 15 Sundhedsplejerskerne vurderer, at både piger og drenge udviser risikoadfærd ved forekomst af mistrivsel. Dette fremgår af figur 16 og 17, hvor piger ofte udviser en risikoadfærd ved at debutere tidlig seksuelt. Drenge udviser en risikoadfærd ved at debuteree tidligt med alkohol/rygning og er eksperi- vurderer, at voldelig adfærd menterende med stoffer. Sundhedsplejerskerne kun ses hos drenge.

14 Figur 16: Når du oplever mistrivsel hos en elev, hvilken adfærd oplever du oftest kommer til udtryk hos eleven? % 61% Adfærd -piger 71% 94% 85% 88% Side 14 af 15 Figur 17: Når du oplever mistrivsel hos en elev, hvilken adfærd oplever du oftest kommer til udtryk hos eleven? % 14% Adfærd -drenge 10 71% 10 97% 88% 75%

15 8. Resultater trivselsmåling og anvendelsesmuligheder Med udgangspunkt i lokale data fra både Store Trivselsdag og den nationale elevtrivselsmåling tegner der sig et billede af, at piger på de fleste trivsels- spørgsmål ligger lidt dårligere end drenge. Side 15 af 15 Trivselsundersøgerne giver et øjebliksbillede og kan pege på sammenhænpåvise, hvad der er årsag, og hvad der er ge, mens det ikke er muligt at virkning. Trivselsmålingerne kan derfor give oplysninger om, hvad der ligger af udfordringer og på den baggrund målrette indsatser. I 2016 gennemfører Aarhus Kommune den nationale trivselsmåling på eget undersøgelsesværktøj, hvor den nationale spørgeramme integreres med en kommunal spørgeramme. Ligesom Store Trivselsdag i 2014 vil man med en selvstændig gennemførelse af den nationale trivselsmåling få data på CPR niveau. Det skaber mulighed for at foretage forskellige typer analyser og koble trivselsdata med andre relevante data til brug i Kvalitetsrapporterne. 9. Opsamling og konklusion Trivselsmålingerne viser, at piger i udskolingen ligger lidt dårligere end drenge. Det ses tydeligt, at der overvejende er langt flere drenge end piger i special- klasser, og at dette har været en tendens de seneste fem år. Men at de underretninger, der er foretaget til Socialforvaltningen det seneste år fordeler sig på flere piger end drenge. Den interne undersøgelse blandt skolesundhedsplejerskerne peger på, at der i en typisk folkeskoleklasse vil være mellem 1 og 4 elever, der mistrives. Endvidere vurderes det, at på ca. 1/3-del af skolerne oplever sundhedsple- hos pigerne, mens 2/3-del skoler- jerskerne, at mistrivsel oftest forekommer ne svarer, at mistrivsel normalt forekommer ligeligt hos begge køn. Sundhedsplejerskerne vurderer også, at mistrivsel kommer til udtryk på forpiger eller drenge. Mistrivsel hos piger er ofte skellig vis, afhængig om det er karakteriseret ved forhold som lavt selvværd, angst/drepression og stress. Mistrivsel hos drenge er ofte karakteriseret ved forhold som isolation og misbrug i hjemmet. Fraværsdata for skoleåret 2014/2015 viser, at piger har en lidt lavere fraværsprocent i forhold til drenge, mens der i perioden har været markant færre piger end drengee henvist til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Risskov.