Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling

Transkript

1 Delrapport 1 Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling Januar 2011

2 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Tema 1. Faglighed...5 Tema 2. Digitalisering...7 Tema 3. Inklusion...8 Tema 4. Læring...10 Tema 5. Kompetencer og samarbejde...12 Litteratur...14 Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 2

3 Indledning Denne fælles strategi for skoleudvikling skal være med til at sikre sammenhæng, kontinuitet og fokus i de kommende års arbejde med videreudvikling af skoleområdet. Samtidig skal strategien sikre langsigtede politiske beslutninger og optimal udnyttelse af resurserne. Ansvaret for udvikling af kvaliteten i skoler og FO'er er først og fremmest den enkelte skoles med dens børn og unge, forældre, medarbejdere, ledere og bestyrelse. Udviklingen af den fælles strategi for skoleudvikling er baseret på dialog internt på skolerne og mellem skolerne, administration og Børneudvalg. Derved respekteres, at skoler er forskellige, og at der på den ene side er lokal frihed og beslutningsansvar og -kompetence, og på den anden side en fælles besluttet ramme. Samtidig sikres, at skolerne arbejder med præcis det fokus og de udviklingstiltag, der giver mening lokalt. Det kræver et tæt samarbejde mellem forældre og professionelle at give børn og unge de bedste forudsætninger for et godt skoleliv. Forældre og professionelle har et fælles ansvar for, at børn og unge udvikler selvværd, identitet samt faglige og sociale kompetencer til at kunne begå sig godt i livet og i samfundet. Nationalt har der i de senere år været fokus på udvikling af folkeskolen. I løbet af 2009 og 2010 har blandt andre Danske Skoleelever, Skolens Rejsehold, Kommunernes Landsforening og Skolerådets Formandskab hver især peget på nogle områder, de anbefaler, der arbejdes med for at sikre, at fremtidens folkeskole kan måle sig med verdens bedste i internationale sammenligninger. Strategien sætter de landspolitiske temaer ind i en lokal sammenhæng. Samtidig tager den fælles strategi for skoleudvikling udgangspunkt i værdierne og målsætningerne i Gribskov Kommunes Børne- og ungepolitik og andre fokusområder på børne- og ungeområdet; herunder f.eks. Strategi for sprog og læsning, Kost- og bevægelsespolitik og Ungestrategi. Derudover er der en tæt sammenhæng mellem den fælles strategi for skoleudvikling og den øvrige udvikling i Børne- og Familierådgivningen, på dagtilbudsområdet samt på ungeområdet. I udarbejdelsen af strategien er desuden indgået resultater fra den brugertilfredshedsundersøgelse, der blev gennemført blandt elever og forældre i skoleåret 2009/2010 samt drøftelser blandt skoleledelserne. Den fælles strategi for skoleudvikling omfatter to delrapporter. Nærværende Delrapport 1: Fælles strategi for skoleudvikling Pædagogisk udvikling angiver de pædagogiske temaer, som er væsentlige for den videre skoleudvikling i Gribskov Kommune. Delrapport 2: Fælles strategi for skoleudvikling Baggrund, fakta, økonomi og struktur omhandler de nuværende og kommende strukturelle og økonomiske udfordringer i skolevæsenet i Gribskov Kommune. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 3

4 Overordnede mål De overordnede mål med den fælles strategi for skoleudvikling i Gribskov Kommune er: at sikre alle børn og unges faglige, personlige og alsidige udvikling inden for fællesskabets rammer med det sigte at højne de faglige resultater for alle. at sikre, at de unge har de bedst mulige sociale, alsidige og faglige forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse sigtende mod det nationale mål om, at 95% gennemfører en ungdomsuddannelse. langsigtede politiske beslutninger om skolestruktur og pædagogiske fokuseringer, der sikrer, at resurserne udnyttes optimalt i forhold til folkeskolens kerneopgave. Forudsætningen for at nå målene er en bred og sammenhængende indsats. Derfor sætter strategien fokus på fem sammenhængende temaer for udviklingen af skoleområdet i Gribskov Kommune. De fem overordnede temaer er: Faglighed Digitalisering Inklusion Læring Kompetencer og samarbejde For hvert tema skitserer strategien nogle konkrete udviklingstiltag, som en, flere eller alle skolerne skal arbejde med i perioden Afklaring af hvilke udviklingstiltag, der skal sættes i gang på de enkelte skoler, vil ske i dialog med skolerne. Ligeledes vil der blive udarbejdet en samlet tidsplan for igangsættelse af samtlige udviklingstiltag. Udviklingstiltag af mere principiel karakter eller som berører grundlæggende skolepolitiske, -strukturelle eller -økonomiske forhold forelægges Børneudvalget forud for igangsættelse. Strategien udfolder således rammen for skoleudvikling på kortere og længere sigt. Baggrunden for en længere tidshorisont er, dels de mange udviklingstiltag, som hverken skoler, administrationen eller politikere kan løfte og iværksatte på én gang. Dels behovet for at prioritere resurser til udviklingstiltagene over en længere periode. I Gribskov Kommune indgår skolerne toårige resultatkontrakter. Opfølgning på og styring af den fælles strategi for skoleudvikling vil ske i skolernes resultatkontrakter samt via opfølgning og evaluering af resultatkontrakterne. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 4

5 Tema 1. Faglighed Gribskov Kommune vil styrke fagligheden på skolerne Et højt fagligt niveau er en forudsætning for at nå strategiens mål. Faglighed er det primære og overordnede fokus i strategien. Begrebet faglighed dækker over mange og meget forskelligartede forståelser. Folkeskolelovens formålsparagraf fremhæver, at børn og unge skal have faglige kundskaber og udvikles alsidigt. Et stærkt fokus på faglige kompetencer er derfor væsentligt, men kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at skolerne systematisk og målrettet arbejder med udviklingen af børn og unges faglige og alsidige kompetencer. Alsidig udvikling er et diffust begreb, som kan forstås og udlægges på mange forskellige måder. Der er derfor behov for en skærpet bevidsthed om, hvad begrebet betyder og et bud på, hvordan det kan omsættes til praksis. Trivsel er ligeledes et element i børn og unges faglige og alsidige udvikling. Børn og unge, der trives og har det godt, lærer bedre og er mere motiverede for at lære nyt og indgå i sociale fællesskaber. Nationalt fokus på faglighed Regeringen har et mål om, at den danske folkeskole skal være i top fem i internationale sammenligninger i Det kræver et stort kvalitativt løft af folkeskolen og en styrkelse af det faglige niveau. Skolerådets formandskab mener, det er nødvendigt at hæve ambitionsniveauet et helt klassetrin i løbet af det samlede skoleforløb. For at hæve alle børn og unge et trin kræver det tydelige læringsmål og systematisk dialog om disse mål. Alle børn og unge skal udfordres, og det skal klart fremgå af elevplanen, hvad de individuelle læringsmål er, og hvordan der samarbejdes om at nå målene. Lokale erfaringer og fokus De senere år har Gribskov Kommune opbygget en god struktur omkring skolernes arbejde med læseindlæring og læseudvikling. Der er læsevejledere på alle skoler, og der er etabeleret et vidensteam for læsning på tværs af skolerne. Resultaterne af læsetest har desuden været et godt grundlag for dialog på alle niveauer. Der har ligeledes været et stigende fokus på styring og opfølgning på skolernes arbejde. Det er sket via værktøjer som kvalitetsrapport, resultatkontrakt, resultatstatus, selvevaluering og brugertilfredshedsundersøgelse. Samlet set har værktøjerne givet mulighed for at følge op på skolernes arbejde med blandt andet at styrke fagligheden. Værktøjerne udvikles løbende, og der er en tæt dialog med og inddragelse af skolerne i styrkelsen af skolernes udvikling. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 5

6 Udviklingstiltag Konkretisere og målsætte indsatser i forhold til børn og unges alsidige udvikling samt børn og unges deltagelse i fællesskaber. Udvikle brugen af forskellige undervisningsmetoder, der tager højde for alle børn og unges forskellige måder at lære og udvikle deres kompetencer på. Herunder fokus på børn med særlige forudsætninger og børn med specialpædagogiske behov. Undervisningsmetoderne kan f.eks. være læringsstile, undervisningsdifferentiering og holddannelse. Etablere faglige netværk med deltagelse af specialister samt etablere strukturer for faglige drøftelser, tilsvarende de gode erfaringer der er indenfor læseområdet. F.eks. kan resultater af nationale test danne afsæt for faglige drøftelser og dialog om det faglige og pædagogiske arbejde. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 6

7 Tema 2. Digitalisering Gribskov Kommune vil sikre, at alle børn og unges undervisning er digitalt understøttet, samt at børn og unge har de nødvendige digitale kompetencer For at give skolerne et fagligt løft og tilpasse undervisningen til det enkelte barn eller unge kræves, at skolerne i højere grad inddrager og benytter ny teknologi og digitale medier. Digitale læremedier, sociale medier, E-bøger, E-tavler, intelligente værktøjer og multimediale interaktive undervisningsforløb mm. muliggør helt nye læringsformer og -forløb samtidig med, at digital understøttet læring giver børn og unge de kompetencer, der er behov for i fremtidens globale og digitale samfund. Digitaliseret undervisning kan indebære et nyt syn på lærerens rolle og opgave samt et nyt syn på relationen mellem lærer og børn og unge. Lærerens væsentligste opgave vil fremadrettet fortsat være at understøtte børn og unges læring der, hvor de er. Tilsvarende kan en stor del af undervisningen i fremtiden foregå i virtuelle læringsrum, hvor der er mulighed for interaktiv undervisning. Udviklingstiltag Etablere og opgradere de tekniske forudsætninger for digital understøttet undervisning. Her tænkes f.eks. på trådløs opkobling på skolerne, teknisk mulighed for at børn og unge kan medbringe egne bærbare computere, opgraderet og tidssvarende bibliotekssystem, der understøtter læringsmiljøet. Kompetenceudvikling af medarbejdere i praktisk brug af digitale medier og ny teknologi indgår i udviklingstiltag under tema 5. Kompetencer og samarbejde. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 7

8 Tema 3. Inklusion Gribskov Kommune vil styrke inklusion af børn og unge med særlige behov i almenmiljøet Målet om fagligt løft til alle børn og unge fordrer særlig opmærksomhed på børn og unge, hvis læring og udvikling kræver en særlig indsats. Det gælder i forhold til at forbedre inklusion i de almene tilbud, og det gælder i forhold til at udvikle kvaliteten af de specialpædagogiske tilbud. Gribskov Kommune anser helhed og sammenhæng i børn og unges liv, som væsentlig for børn og unges trivsel og udvikling. Det er derfor altid barnet eller den unge, som er omdrejningspunktet for samarbejdet mellem de professionelle og mellem de professionelle og hjemmet. Det er således en grundlæggende værdi, at særlige indsatser tilgodeser børn og unges mulighed for at blive i det almene miljø og fællesskab. Nationalt fokus På landsplan modtager mere end hver 20. elev i folkeskolen undervisning i specialklasse, på specialskole eller i andre specialtilbud. Det har stor betydning for de børn og unge, der udskilles fra det almene tilbud og fællesskab, og det har stor betydning for folkeskolen som helhed. Børn og unge, der modtager specialtilbud, undervises sammen med andre børn og unge med de samme vanskeligheder som dem selv. Det kan være gavnligt og nødvendigt for nogle, men undersøgelser tyder på, at det for en del børn og unge betyder, at de klarer sig dårligere både fagligt og socialt, end de ellers ville have gjort. For folkeskolen som helhed betyder den øgede udskillelse, dels at en stigende del af de samlede resurser til folkeskolerne bliver brugt til særlige tilbud, dels at den specialpædagogiske viden i det almene undervisningstilbud bliver mindre. Fra flere sider anbefales det, at folkeskolen i langt højere grad tilgodeser børn og unge med særlige behov og dermed inkluderer langt flere i den almene undervisning. Undersøgelser peger også på, at det er afgørende, at der på de enkelte skoler er tilgængelige resursepersoner med specialviden inden for et afgrænset område. Det kan f.eks. være læsevejledere, AKT-vejledere og it-vejledere. Lokale erfaringer og fokus Der er i løbet af de seneste år arbejdet målrettet med udvikling af hele specialområdet. Både i forhold til styring og organisation, i forhold til udvikling af viften af fælleskommunale specialtilbud og i forhold til den tidlige forebyggende indsats. Samtidig har der været fokus på at udvikle medarbejdernes kompetencer inden for det specialpædagogiske område, særligt inden for læsning og AKT-problematiker. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 8

9 Alle skoler har etableret kompetencecentre, der understøtter arbejdet med at inkludere børn og unge i den almene undervisning. Udviklingstiltag Udforme en inklusionsstrategi for Gribskov Kommune med henblik på at udvikle skolernes læringsmiljøer, sådan at flest mulige børn og unge inkluderes i almenundervisningen. Dette understøttes f.eks. ved udvikling af skolernes kompetencecentre, udvikling af muligheder for kollegial sparring og pædagogisk vejledning, netværksdannelse på tværs af skolerne samt videreudvikle en inkluderende pædagogik med fokus på børn og unges relationskompetencer og trivsel mv. Udvikle kvaliteten i de specialpædagogiske indsatser til de børn og unge, der ikke profiterer af et alment tilbud. Udvikle en model, hvorpå de aktiviteter, der sker med afsæt i Børne- og Familierådgivningens arbejde i forhold til børn og familier, kan kobles anderledes og bedre med de indsatser, der sker på skolen. Det kunne f.eks. være en form for fremskudt socialrådgivningsfunktion på skolerne. Videreudvikle den økonomiske styringsmodel på specialområdet. De styringsmæssige principper skal understøtte en optimal og fleksibel resurseudnyttelse på tværs af almen- og specialområdet samt flytte midler fra specialtil almenområdet. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 9

10 Tema 4. Læring Gribskov Kommune vil styrke børn og unges læring ved, at undervisningen er tilrettelagt på en måde, der motiverer børn og unge Gennem hele skoleforløbet er motivation en afgørende faktor for udbyttet af undervisningen for det enkelte barn eller unge. At skabe motivation og lyst til at lære hos børn og unge stiller krav til såvel skolens struktur som den pædagogiske tilgang. Det er en værdi i Gribskov Kommune, at børn og unge har mulighed for at etablere og udvikle venskaber og fællesskaber med udgangspunkt i attraktive og motiverende miljøer. Læring handler derfor om at understøtte og udfordre børn og unges færdigheder og kompetencer gennem hele skoleforløbet. Den første læring introduktion til skolelivet Langt de fleste børn glæder sig og ser frem til at skulle starte i 0. klasse. Børnene har forventninger om, at de skal lære at skrive, læse og regne, når de starter i skolen, og de glæder sig til det nye og spændende liv. Alle børn skal opleve en tryg og udviklende introduktion til skolelivet. Det betyder, at skolen skal tage udgangspunkt i børnene og deres kompetencer, når de starter i skole. På den måde tilgodeses både de børn, der er klar til læring og de børn, som har behov for en blødere overgang til skolelivet. Undervisningen på de yngste årgange skal tage hensyn til, at børnehaveklassen er gjort obligatorisk, og at færre børn hermed får udsat deres skolestart. Udfordrende læringsforløb for de ældste elever Folkeskolen er en enhedsskole, der tager udgangspunkt i det enkelte barn eller unges individuelle læringsmål og -strategier. Der skal være en vej til uddannelse og job for alle unge, også unge med faglige, sociale eller personlige vanskeligheder. Uddannelse er den bedste forsikring mod ledighed og social marginalisering. Det er derfor vigtigt, at alle unge motiveres til fortsat læring og uddannelse. For at sikre, at de ældste elever har et godt fagligt fundament og er motiverede til læring i folkeskolen, er det nødvendigt at udvikle både undervisningen og organiseringen af denne. Samtidig er det væsentligt for skolerne at have tilbud, der kan konkurrere med andre (fri- og efter-)skoler. Udviklingstiltag Udvikle skolestarten og de yngste klassetrin ved at tage udgangspunkt i det enkelte barns motivation for læring, her tænkes f.eks. på et pilotprojekt med løbende optag i skolen (rullende skolestart), tværfagligt samarbejde mellem lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger samt brug af undervisningsassistenter. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 10

11 Udvikle muligheder og praksis i forhold til læringsforløb og holddannelse på tværs af klasser og årgange, f.eks. samordnet indskoling, samlæsning mv. med henblik på at indsamle erfaringer med forskellige måder at tilrettelægge undervisningen i den enkelte klasse og på tværs af klasser. Udvikle sammenhængen mellem undervisning og FO f.eks. via forlænget skoledag og anderledes måder at samtænke leg og læring og dermed skabe bedre muligheder for både sociale relationer og individuel fordybelse på tværs af aldersgrupper. Udvikle organiseringen af og det faglige og pædagogiske indhold i undervisningen på de ældste klassetrin. Dette kan f.eks. understøttes ved, at skolerne kan tilbyde forskellige linier eller have en særlig profil (fx idræt, science og internationalisering), gennem muligheder for individuelt tilrettelagte læringsforløb, faglig holddannelse, fordybelse og fagkombinationer. Udvikle den fleksible planlægning af undervisningen gennem hele skoleforløbet samt afprøve model for fleksibel afholdelse af ferier. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 11

12 Tema 5. Kompetencer og samarbejde Gribskov Kommune vil styrke samarbejdet mellem skoler og forældre med det formål at højne børn og unges trivsel og læring. Samtidig vil Gribskov Kommune udvikle medarbejdernes kompetencer, øge skoleledelsernes muligheder for at udøve ledelse samt samarbejde med forældrene om, hvordan de bedst understøtter deres barns skolegang Børn og unge omgives af mange forskellige voksne i deres dagligdag. Forældre spiller en afgørende rolle i forhold til trivsel og læring. Samtidig er det afgørende, at børn og unge møder kompetente og professionelle pædagoger og lærere i skolen og FO. Nogle børn og unge får i perioder behov for hjælp fra andre faggrupper og eksperter f.eks. fra Børne- og Familierådgivningen. Alle voksne er medspillere i børns og unges liv, og derfor er det afgørende, hvordan børnene og de unge mødes af de voksne. Kompetente medarbejdere Læreren er den enkeltfaktor, der har størst betydning for børn og unges udbytte af undervisningen. Det er et krav til lærerne, at de er fagligt kompetente i forhold til de fagområder, de underviser i, at de hele tiden vælger organisationsformer, undervisningsmetoder og -materialer, der giver bedst og størst læring for børn og unge, og at lærerne løbende dokumenterer resultater. Pædagoger i skole og FO spiller bl.a. en afgørende rolle i børn og unge udvikling af sociale kompetencer og dermed på evnen til at indgå i forskellige fællesskaber. Udviklingstiltag Udvikle og igangsætte en proces, hvor særlige resursepersoner uddannes inden for forskellige fagområder (f.eks. i brug af digitale medier) samt udvikle disse resursepersoners kompetencer i forhold til at vidensdele og sparre med kollegaer. Udvikle lærernes kompetencer i relationer og som leder af fællesskaber. Udvikle koblingen mellem forskning og undervisningspraksis, f.eks. øge lærernes mulighed for at basere undervisningen på forskning. Udviklingsarbejdet kan eventuelt ske i samarbejde med en uddannelsesinstitution. Ambitiøse og kompetente ledere En ambitiøs og kompetent ledelse er en forudsætning for at sikre fremtidens folkeskole. I Gribskov Kommune foregår skoleledelse i team på tværs af skole og FO. Mange ledere har taget eller er i gang med at tage efteruddannelse i ledelse. Det gælder både på diplom- og masterniveau. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 12

13 Ledelse af skolerne er en kompleks ledelsesopgave, hvor ledelsesteamet skal kunne bedrive både pædagogisk ledelse, personaleledelse, økonomisk styring, være orienteret mod resultatledelse samt kunne indgå i en politisk ledet organisation. Ligeledes skal skolernes ledelsesteam kunne stå i spidsen for strategiudvikling og forandringsprocesser. Det stiller store krav til ledernes kompetencer. Skoleledelserne er bundet af politisk fastlagte resultatmål, men er ellers frie til at lede, hvordan den enkelte skole når de konkrete mål. Udviklingstiltag Udvikle ledelsesinformation og -værktøj med henblik på, at skoleledelserne i højere grad måles på og tager afsæt i elevernes resultater, elever og lærernes trivsel samt forældrenes tilfredshed. Herunder skal det afdækkes, hvordan dialog mellem skoleledelserne og administrationen om resultater fra egen skole i forhold til forklaringer og forbedringsmuligheder kan videreudvikles. Engagerede forældre Skolen kan ikke løse den ambitiøse opgave, det er at give børn og unge optimal læring alene. Uanset hvor kompetente lærerene og lederne er, kan opgaven kun lykkes i et samarbejde og partnerskab med forældrene. I dette partnerskab er det afgørende, at roller og gensidige forventninger er klare for alle. Udviklingstiltag Udvikle et partnerskab mellem skole og forældre, der bygger på konkret og praksisnær forventningsafstemning, og som øger forældrenes mulighed for at bidrage til deres børns skolegang samtidig med, at børnene får de bedste betingelser for trivsel og læring. Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 13

14 Litteratur Alles fremtid - et fælles ansvar. Et oplæg fra eleverne til kommunalpolitikerne, Danske Skoleelever, oktober Alsidig udvikling. Undersøgelse af seks skolers arbejde med at fremme elevernes alsidige udvikling, Danmarks Evalueringsinstitut, Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2009, Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, februar Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2010, Formandskabet for Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen, februar Danske Kommuners skolestruktur. En kortlægning af skolestrukturen i 2008 og udviklingen fra , Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, august Den digitale skole. En business case for fremtiden, Det Digitale Råd, maj Folkeskolen 2025 fire fremtidsscenarier, af Niels Bøttger-Rasmussen, Folkeskolen.dk Fremtidens folkeskole Én af verdens bedste. Anbefalinger fra Skolens rejsehold, juni Fælles mål Elevernes alsidige udvikling. Faghæfte 47, Undervisningsministeriets håndbogsserie nr Hvidbog: Skal lokalskolen udvikles eller nedlægges?, Sophia, april Internationaliseringen der blev væk. Forslag til styrkelse af grundskolens internationalisering, Rådet for Internationalisering af Uddannelserne, maj Konsekvenser af en ændret skolestruktur. Et litteraturreview af eksisterende undersøgelser, Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut, august Nysyn på folkeskolen, Kommunernes Landsforening, maj Specialundervisning i folkeskolen - veje til bedre organisering og styring, Undervisningsministeriet, juni Særlige ressourcepersoner i folkeskolen, Danmarks Evalueringsinstitut, Delrapport 1 - Fælles strategi for skoleudvikling s. 14