Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO"

Transkript

1 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet debatoplæg DPBO 1

2 Side Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Psykisk syge mennesker kan helbredes og vende tilbage til arbejdsmarkedet Vejen til arbejdsmarkedet går gennem sundhedsvæsenet Citeret og anden central litteratur 2

3 Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Der er de senere år sket en markant stigning i antallet af personer, som forlader arbejdsmarkedet, fordi de førtidspensioneres på grund af en psykisk lidelse, herunder en større gruppe under 30 år. I langt de fleste tilfælde på grund af en ikke-psykotisk lidelse som f.eks. depression og angst. Det er psykiske lidelser, som vi ved, kan forebygges og behandles, så symptomerne reduceres så meget, at personen kan fungere på arbejdsmarkedet og ofte helbredes. Psykisk sygdom, som ikke bliver opdaget og behandlet i tide, fører ikke bare til lidelse for den enkelte patient og de pårørende. Også samfundet lider store direkte og indirekte tab i form af tabt arbejdsevne, sygemeldinger og pensioneringer. Alene omkostninger af depressioner er i Danmark anslået til ca. 14 mia. kr., mens angstlidelser koster ca. 6 mia. kr. om året. Jo senere i sygdomsforløbet psykisk sygdom opdages, jo sværere og dyrere bliver behandlingen, og jo ringere bliver chancerne for helbredelse. Samtidig fører psykisk sygdom til et overforbrug af somatiske sundhedsydelser, som kunne være undgået. Alt i alt er det altså en dårlig samfundsøkonomisk forretning, at en stor gruppe danskere ikke modtager den behandling, der er nødvendig for, at de kan fastholde eller genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet. Samtidig er det uacceptabelt, at en stor og voksende gruppe borgere i et rigt velfærdsamfund som det danske, ikke diagnosticeres og modtager den forebyggende og helbredende behandling, de har brug for som psykisk syge mennesker. Der findes ingen præcise tal for, hvor mange danskere, der lider af en psykisk sygdom. Men beregninger viser, at op mod 20 pct. af den danske befolkning har en lidelse af ikke-psykotisk karakter i løbet af et år. Lige nu er der f.eks.: Mindst mennesker med en depression Mindst mennesker med angst Ca med spiseforstyrrelser Undersøgelser peger på, at halvdelen af disse behandles i almen praksis, ca. 10 pct. behandles hos en psykiater i enten speciallæge praksis eller sygehusregi, ca. 10 pct. hos en psykolog, mens ca. 30 pct. ikke modtager behandling. Dette skyldes blandt andet, at såvel det faglige som politiske fokus inden for psykiatriområdet i en årrække har været på personer med sværere psykiske sygdomme som skizofreni og psykoser. Vi ser altså i dag en underdiagnosticering og underbehandling af personer med ikkepsykotiske lidelser. Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres Organisation, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner mener derfor, at det er på tide at sætte fokus på, hvordan både forebyggelse, diagnosticering og behandling af denne gruppe forbedres. Svaret ligger ikke kun i en øget og forbedret indsats inden for sundhedsvæsenets rammer, men også i den sociale sektor, i beskæftigelsesindsatsen og gennem et forbedret samarbejde mellem sektorerne samt sidst men ikke mindst på de enkelte arbejdspladser. Med dette debat-oplæg ønsker vi at sætte fokus på de muligheder, der ligger i fremtidens sundhedsvæsen. Vi mener, der er brug for en markant udvidelse af 1

4 sundhedsvæsenets behandlingstilbud til personer med ikke-psykotiske lidelser og har følgende syv anbefalinger til den fremtidige indsats i forhold til personer med ikkepsykotiske lidelser: Anbefaling 1 Anbefaling 2 Anbefaling 3 Anbefaling 4 Anbefaling 5 Anbefaling 6 Anbefaling 7 Styrke kapaciteten i almen praksis ift. tidlig diagnosticering og behandling ved at udbygge mulighederne for efteruddannelse og supervision; Udvide den nuværende mulighed for at personer med depression og angst kan henvises til evidensbaseret psykologbehandling under sygesikringen og udvide behandlingskapaciteten hos privatpraktiserende psykologer; Sikre den bedst mulige udnyttelse af behandlingstilbud og behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis; Etablere modeller for shared care /collaborative care mellem almen praksis, praktiserende speciallæger i psykiatri, psykiatriske afdelinger og psykologer m.v.; Udbygge kapaciteten til behandling af personer med ikke-psykotiske lidelser ved at etablere regionale specialklinikker; Øget samarbejde med de kommunale jobcentre om screening for psykisk sygdom, midlertidig tilkendelse af førtidspension samt effektive og fleksible handlingsplaner; Styrke forskning og metodeudvikling vedrørende behandling for ikke-psykotiske lidelser. Realiseringen af disse anbefalinger kræver, at der afsættes ekstra ressourcer til sundhedssektoren, så det sikres, at de ikke tages fra den allerede eksisterende behandling af psykisk syge. 2

5 Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Markant stigning i førtidspensioneringer begrundet med psykisk lidelse Der er sket en markant stigning i antallet af mennesker, der får førtidspension på grund af psykisk sygdom. Siden 2001 er antallet steget med 60 pct., så personer med psykiske lidelser nu udgør næsten halvdelen af dem, der tilkendes førtidspension. Langt størstedelen af førtidspensioneringskendelserne begrundes med ikke-psykotiske lidelser f.eks. angst og depression. Fakta om psykisk sygdom, førtidspensionering og sygemelding I 2008 fik mere end personer tilkendt førtidspension begrundet med en psykisk lidelse Antallet af personer, der får tilkendt førtidspension på grund af en psykisk lidelser, er øget markant (60 pct.) siden 2001 Personer med psykiske lidelser udgør samtidig en markant større andel (48 pct.) af de personer, der tilkendes førtidspension jf. figur 1 Ca. 16 pct. at dem, der tilkendes førtidspension begrundet med en psykisk lidelser, er under 30 år gamle Langt størstedelen (ca. 2/3 dele) af førtidspensioneringskendelserne begrundes med ikke-psykotiske lidelser særligt depression og angst, jf. figur 2 Der er sket en markant stigning i antallet af førtidspensionskendelser begrundet med ikke-psykotiske lidelser, jf. figur 3 Ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse, heraf er knapt halvdelen uopdagede Forskning viser gode muligheder for behandling så symptomerne reduceres eller der opnås helbredelse Figur 1 Andel nytilkendte førtidspensioner med begrundelsen psykisk lidelser, % Førtidspension eksl. psykisk lidelser Psykiske lidelser Kilde: Ankestyrelsens database om førtidspensioneringer 3

6 Figur 2 Fordeling i % af diagnoser ved nytilkendte førtidspensioner, % 0,27% 16% 7% 2% 33% 14% 14% 4% Misbrug (569) Spiseforstyrrelser (15) Depresssion. Manio-depressiv sindslidelse (Bipolar tilstand) (160) og affektive lidelser (706) Mental retardering (418) Psykisk udviklingsforstyrrelse (133) Angst (Angst og tvangstilstande (OCD) (388). Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), (1071) Tilpasningsreaktion (181) og Somatoforme tilstande / funktionelle lidelser (170)) Personlighedsforstyrrelse (804) Skitzofreni og andre psykoser (782) Andet (207). Andre adfærdsmæssige og emotionelle forstyrrelser i barndom og opvækst. Demens u. spec. Og Disordum personalis Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase Note: Andre undersøgelser viser at funktionelle lidelser (somatoforme tilstande) udgør ca. 8 pct. af de psykiatriske diagnoser og ligger til grund for 4 pct. af tilkendelse om førtidspension. Figur 3 Udvikling nytilkendte førtidspensioner med begrundelsen ikke-psykotisk lidelse, % 20% 40% 60% 80% 100% Ikke psykotiske lidelser Psykotiske lidelser Kilde: Ankestyrelsens nøgletalsdatabase 4

7 Sygemeldte med psykiske lidelser opdages for sent Forud for tilkendelse af førtidspension går oftest en længere periode med sygemelding og forsøg på at oprette eller genoprette en tilknytning til arbejdsmarkedet. Forskning viser, at ca. 50 pct. af de langtidssygemeldte har en psykisk lidelse. Knap halvdelen af disse diagnoser er uopdagede. Af en undersøgelse fra 2007 gennemført i 6 kommuner fremgår det, at ca. 26 pct. af de langtidssygemeldte (sygemeldte mere end 8 uger) er sygemeldt pga. en psykisk lidelse. Et forsøg med screening for psykisk sygdom blandt alle langtidssygemeldte viser, at der derudover er 22 pct. som har en uopdaget psykisk lidelse. Et studie af langtidssygemeldte i Århus kommune viser til-svarende, at det kun i ca. 44 pct. af tilfældene alene var en somatisk lidelse, der var årsag til sygemeldingen. Endvidere tog det meget længere tid før personer med psykiske lidelser blev raskmeldt - eller fik tilkendt førtidspension. De uopdagede sager er et problem for den langtidssygemeldte. Livskvaliteten daler og der er risiko for at helbredet forværres, hvis den sygemeldte ikke er i stand til at gennemføre job og aktiveringstilbud, hvilket kan være en direkte konsekvens af den psykiske lidelse. Den psykiske lidelse kan blive opdaget på et senere tidspunkt og den syge vil så alligevel blive henvist til psykiatrisk eller psykologisk behandling. Dette sker dog ofte på et tidspunkt, hvor situationen er mere fastlåst for den psykisk syge med dårligere muligheder for behandling og helbredelse og mindre chance for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. De uopdagede psykiske lidelser blandt langtidssygemeldte er derfor også et samfundsøkonomisk problem. Den syge bliver sværere og dyrere at behandle og helbrede og har stor risiko for at ryge helt ud af arbejdsmarkedet. Midlertidig førtidspensionering anvendes ikke i tilstrækkelig grad Det er muligt at beslutte, at sager om tilkendelse af førtidspension til personer med psykiske lidelser skal genoptages på et senere tidspunkt. Men muligheden anvendes ikke særlig tit. Dette er bemærkelsesværdigt, da der er opnået succes med en lang række behandlingsformer og flere af de meget udbredte ikke-psykotiske psykiatriske diagnoser. F.eks. har personer med depression og angst gode prognoser for helbredelse og dermed mulighed for at opretholde eller helt eller delvist at genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet f.eks. via deltidssygemelding eller et fleksjob. Et andet eksempel er diagnosen tilpasningsreaktion, som er defineret som en kortvarig tilstand (under 6 måneder). Man kan derfor stille spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at denne diagnose berettiger varig førtidspension. Alt i alt betyder dette altså, at personer med forbigående psykiske lidelser får tilkendt varig førtidspension. Det forhindrer dem ikke blot i at vende tilbage til arbejdsmarkedet, men kan også forværre deres sygdom. Vi ved, at arbejdsløshed generelt ikke er sundhedsfremmende og udenlandske undersøgelser peger på, at depression ligefrem kan afhjælpes ved, at de syge kommer i arbejde. Den eksisterende mulighed for at tilkende en førtidspension midlertidigt bør altså anvendes oftere og kombineres med tilbud om behandling, hvis personen har en psykisk lidelse. Denne løsning vil også kunne hjælpe den gruppe af personer med ikkepsykotiske lidelser, som i dag venter på afgørelse i deres pensionssag, da det har vist sig, at ventetiden og uvisheden kan have en negativ effekt på denne gruppes helbred. 5

8 Psykisk syge mennesker kan helbredes og vende tilbage til arbejdsmarkedet Der er videnskabeligt belæg for, at mange ikke-psykotiske lidelser kan forebygges og helbredes. Der er vækst i den videnskabelige evidens for effekt af specifikke behandlingsmetoder ved afgrænsede og veldefinerede psykiske sygdomme af ikke-psykotiske karakter. En del af disse er i begrænset omfang indført i Danmark og der findes en række positive erfaringer fra udlandet. Depression Der findes flere behandlingsformer, som er effektive i forhold til behandling af depression. Det er påvist, at såvel medicinsk antidepressiv behandling som kognitiv/ interpersonel terapi virker effektivt ved udbrud af sygdommen. Behandlingsformerne forebygger desuden tilbagefald, hvilket er helt centralt, da depression ofte er tilbagevendende. Forskning viser, at for hver ny sygdomsperiode øges risikoen for tilbagefald og forværring af sygdomsforløbet. Derfor er det vigtigt, at personer med depression bliver diagnosticeret og kommer i behandling så tidligt som muligt. Allerhelst skal behandlingen igangsættes første gang en depression indtræder, så personen lærer at forebygge nye episoder af depression. Det vil give langt bedre mulighed for helbredelse, samt for at blive på arbejdsmarkedet eller hurtigt genoptage arbejde eller uddannelse. Der er særligt positive erfaringer med sammensatte behandlingsprogrammer, som bygger på aktiv deltagelse af både alment praktiserende læge, speciallæger i psykiatri, psykologer samt omfatter psykosocial støtte. Det er påvist, at såkaldte shared care/ collaborative care forløb, hvor der etableres et formaliseret tværsektorielt samarbejde mellem f.eks. en speciallæge i psykiatri, en psykolog eller en psykiatrisk sygeplejerske og den alment praktiserende læge omfattende supervision og klinisk vejledning, forbedrer prognosen og øger tilfredsheden for patienter med let til moderat depression. Angst og OCD Angst og OCD (obsessive-kompulsive tilstande) kan behandles både medicinsk og med psykoterapi, herunder eksponeringsterapi og kognitiv adfærdsterapi. Forskning viser, at psykoterapi - særligt kognitiv adfærdsterapi - har en længere effekt end medicinsk behandling og at det mest effektive er at kombinere medicin og psykoterapi. De bedste behandlingsresultater ses blandt personer med panikangst, hvor ca. 2/3 helbredes inden for en periode på 8 år. Andelen er ca. 1/3 ved social angst, og der er gode behandlingsmuligheder ved specifikke fobier f.eks. angst for dyr, højder, lukkede rum og synet af blod. Også for angst gælder det, at jo tidligere behandlingen igangsættes jo bedre effekt er der. Da en del personer, som lider af angst, også har et alkoholmisbrug er det nødvendigt at indtænke dette i behandlingen for angst og tilbyde kombinationsbehandling. Spiseforstyrrelser Der er evidens for både medicinsk behandling og kognitiv terapi. Studier har vist, at ca. 50 pct. med tiden klarer sig godt og at 30 pct. med tiden klarer sig rimelig godt, men fortsætter med at have symptomer, mens 20 pct. har en dårlig prognose. Det tager i gennemsnit 5-6 år at komme sig over anoreksi. 6

9 Funktionelle lidelser Der foreligger efterhånden en solid dokumentation for effekten af behandling af funktionelle lidelser. Funktionelle lidelser er tilstande, hvor patienterne er plaget af fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra medicinsk-kirurgiske lidelse. Det drejer sig om personer med somatoforme lidelser f.eks. helbredsangst, kronisk træthedssyndrom og kronisk piskesmæld. Det er bevist, at samtalebehandling (psykoterapi) under diverse former kan forbedre patienternes velbefindende og funktionsniveau samt reducere forbruget af sundhedsydelser. Endvidere er det bevist, at medicinsk behandling (primært midler mod depression) er effektiv for nogle patienter. De samfundsøkonomiske omkostninger Psykiske sygdomme påfører ikke blot den enkelte person og de pårørende store lidelser, men har også store omkostninger for samfundet. Samlet set koster psykiske sygdomme det danske samfund mere end 30 mia. årligt. Alene omkostninger af depressioner er i Danmark anslået til ca. 14 mia. kr., mens angstlidelser koster ca. 6 mia. kr. om året. Dette er endda lavt sat, fordi særligt de indirekte udgifter ved psykisk sygdom er svære at sætte kroner og ører på og fordi udgifterne til sygedagpenge og førtids pensioner ikke er indregnet i disse tal. Omkostningerne ved psykiske lidelser omfatter: Direkte sundhedsudgifter f.eks. konsultationer i almen praksis og speciallæge praksis, sygehusudgifter, medicinudgifter Direkte udgifter uden for sundhedssektoren f.eks. transport, patient og pårørendes forbrug af tid Indirekte udgifter f.eks. tabt arbejdsfortjeneste, afbrudte uddannelsesforløb, sygedagpenge, pensioner, øget forekomst af somatiske lidelser, tabte leveår Hvis vi i Danmark begynder at behandle flere psykiske lidelser betyder det selvfølgelig i første omgang en øgning af de direkte sundhedsudgifter. Disse udgifter vil dog hurtigt opvejes af de samfundsøkonomiske besparelser i forhold til de indirekte udgifter. Alene udgifterne til at dække pensionen til de personer, der fik tilkendt førtidspension i 2008 med begrundelsen psykisk lidelser, løber op på ca. 1 mia. kr. årligt. Studier fra udlandet f.eks. Spanien og Canada har vist at behandling af angstpatien ter medfører en reduktion i de direkte og indirekte omkostninger ved angst, at denne reduktion er i en størrelsesorden, der modsvarer omkostninger til behandlingen. 7

10 Vejen til arbejdsmarkedet går gennem sundhedsvæsenet Der er en vej tilbage til arbejdsmarkedet for de personer, der allerede er sygemeldte eller førtidspensioneret pga. en ikke-psykotisk lidelse. Der kan også gøres rigtig meget for, at personer med psykiske lidelser bevarer deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Indsatsen starter naturligvis ude på de enkelte arbejdspladser, som oftest vil være det første sted, der finder ud af, at en kollega eller medarbejder har en psykisk lidelse. Indsatsen slutter også på arbejdspladserne, som skal kunne rumme kolleger og medarbejdere, som er i gang med eller har færdiggjort behandling for en psykisk lidelse. Men vejen til arbejdsmarkedet går også ofte gennem sundhedsvæsenet, som allerede i dag byder på en hel palet af muligheder for forebyggelse og behandling. Men der er brug for at anvende, blande og intensivere flere af palettens farver for at dæmme op for den stigende tendens til førtidspensioneringer af psykisk syge og forebygge, at personer med psykiske lidelser skubbes ud af arbejdsmarkedet via langtidssygemeldinger og tilkendelse af førtidspension. Dansk Psykiatrisk Selskab, Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres Organisation, Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner mener, at der er brug for en markant udvidelse af sundhedsvæsenets behandlingstilbud til personer med ikke-psykotiske lidelser og har følgende syv anbefalinger til, hvordan dette kan gøres. Anbefaling 1 Styrke kapaciteten almen praksis ift. tidlig diagnosticering og behandling ved at udbygge mulighederne for efteruddannelse og supervision For at sikre tidlig opsporing og behandling og dermed give mulighed for at forebygge langtidssygemeldinger og førtidspensioneringer af personer med ikke-psykotiske lidelser, må opsporing og behandling i almen praksis styrkes. I dag modtager mere end halvdelen af personer med ikke-psykotiske lidelser behandling i almen praksis. I kraft af almen praksis rolle som visitator er almen praksis samtidig borgerens indgang til hele sundhedsvæsenet. Egen læge spiller altså en helt central rolle i forhold til både diagnosticering, behandlingen og henvisning til psykolog, speciallæge og sygehusvæsenet, samt ikke mindst vurdering af diagnosens betydning for arbejdsevnen. De alment praktiserende læger kan styrkes i denne rolle gennem: Bedre koordinering af regelmæssig og relevant efteruddannelse indenfor diagnostik og behandling af ikke-psykotiske lidelser herunder kurser i samtaleterapi og kurser i udredning af arbejdsevne hos personer med psykisk sygdom Koordinering, kvalitetssikring og yderligere udbredelse af supervisionsordninger for praktiserende læger af psykiatere vedrørende diagnostisk, behandlingsplaner, samtaleterapi og henvisning til psykolog. Desuden mulighed for supervision ved psykolo ger vedr. samtale terapi i almen praksis Udbygge mulighederne for direkte adgang til telefonisk rådgivning og vejledning i det specialiserede sundhedsvæsen omkring diagnosticering og behandling af patienter 8

11 Akutte og subakutte vurderinger: Som næste niveau efter telefonrådgivning anbe fales, at der indføres mulighed for akutte og subakutte vurderinger af patienter i det specialiserede sundhedsvæsen med henblik på diagnostik, vurdering og behandlingsforslag Speciallægekonsultationer i almen praksis: Besøg i almen praksis - inklusiv speciallægekonsultationer - med henblik på diskussion og faglig rådgivning omkring patienter og fælles problemstillinger Fælles patientforløb med konsultationer dels hos speciallæger i psykiatri eller hos psykologer hvert kvartal eller ved halvårlige kontakter, dels hos patientens egen læge i den mellemliggende periode Specialiserede samarbejdsmodeller f.eks. TERM (The Extended Reattribution and Management Model), som er velkendt i udlandet og har vist gode resultater i Danmark, og hvor de alment praktiserende læger gennemgår et intensivt kursus i en specifik behandlingsmodel Udarbejdelse og opdatering af kliniske vejledninger for diagnosticering og behandling af ikke-psykotiske lidelser i almen praksis f.eks. angst, misbrug, spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser Praksiskonsulentordning: En udvidelse af den eksisterende praksiskonsulentordning som bindeled mellem psykiatriske afdelinger, psykiatriske speciallæge praksis og almen praksis. Ordningen bør udvides med mere konkrete tiltag som medvirken til udarbejdelse af patientforløbsbeskrivelse, retningslinjer for kommunikation og samarbejde mellem sektorerne Etablering og evaluering af shared care og collaborative care modeller En væsentlig forudsætning for en øget indsats fra almen praksis på dette felt er dog at almen praksis oplever et generelt løft og strukturændringer, som styrker sektoren. Anbefaling 2 Udvide den nuværende mulighed for at personer med depression og angst kan henvises til evidensbaseret psykologbehandling under sygesikringen og udvide behandlingskapaciteten hos privatpraktiserende psykologer Den eksisterende ordning, hvor alment praktiserende læger kan henvise patienter med let til moderat depression eller angst til psykologbehandling med tilskud via sygesikringen skal udvides fra den nuværende målgruppe (18-37 årige) til også at omfatte de årige. Beslutningen om henvisning til psykolog vil være mest effektiv, hvis den foregår under supervision af en fast tilknyttet psykiater. Det skal endvidere sikres, at psykolog behandling er evidensbaseret samt at egen læge modtager epikrise fra behandlende psykolog. 9

12 Gode resultater med evidensbaseret psykologisk behandling af personer med depression Erfaring med evidensbaseret psykologisk behandling af personer med lette og moderat svære depressioner viser: At ca. 60 pct. af patienterne blev helt fri for depression under behandlingen At størstedelen af de personer, der var sygemeldt før behandlingen, genoptog deres arbejde efter behandlingen Høj tilfredshed blandt både patienter, læger og psykologer bl.a. fordi ordningen giver en tiltrængt aflastning af de praktiserende læger og giver patienterne mere følelse af kontrol med egen situation og redskaber til at håndtere eget liv og der med større evne til at modvirke forekomsten af nye depressioner Ved en udvidelse af den nuværende målgruppe for depressionsbehandling, som kan henvises af egen læge til psykologbehandling, vil der blive brug for at et øget antal psykologer med erfaring i behandling af depressioner indgår aftale med sygesikringen. Anbefaling 3 Sikre den bedst mulige udnyttelse af behandlingstilbud og behandlingskapacitet i psykiatrisk speciallægepraksis For mange personer med ikke-psykotiske lidelser vil det være mest optimalt at gennemgå et behandlingsforløb hos en privat praktiserende psykiater. De psykiatriske speciallægepraksis løfter allerede i dag en stor opgave i forhold til udredning og behandling af personer med ikke-psykotiske lidelser. Men set i lyset af den tiltagende mangel på speciallæger i psykiatri og almen praksis og behovet for at udvide behandlingskapaciteten, er det centralt i fremtiden at styrke og sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcer og behandlingstilbud i psykiatrisk speciallægepraksis. De privatpraktiserende psykiatere kan bl.a. styrkes i rollen som udredere og behandlere gennem: Gode muligheder for regelmæssig og relevant efteruddannelse og vedligeholdelse af kompetencer, peer-supervision og sam-rating inden for diagnostik og behandling af ikke-psykotiske lidelser og kurser i udredning af arbejdsevne hos personer med psykisk sygdom Udvide mulighederne for samarbejde med almen praksis, psykiatriske afdelinger, psykologer, sociale myndigheder m.v. omkring den enkelte patient Mulighed for at henvise til psykoterapi under sygesikring. Dette vil give mulighed for et synligt og koordineret parallelt behandlingsforløb hos psykolog og psykiater med mulighed for løbende dialog, som også inkluderer den alment praktiserende læge. Endvidere vil det give mulighed for, at henvise til psykolog for psykologiske test til at supplere klinisk psykiatriske vurderinger, når dette er hensigtsmæssige i undersøgelse forløbet 10

13 Etablering af aftaler mellem praktiserende speciallæger og regionen om korte accelererede diagnosticeringsforløb med behandlingsforslag til personer, hvis arbejdsmarkedstilknytning er truet Etablering af muligheder for ansættelser af klinik personale i psykiatriske speciallæge praksis f.eks. sygeplejerske, psykolog og socialrådgiver, som kan arbejde i en team funktion under tæt supervision af psykiateren Etablering og evaluering af shared care og collaborative care modeller Anbefaling 4 Etablere modeller for shared care/collaborative care mellem almen praksis, praktiserende speciallæger i psykiatri, psykiatriske afdelinger, psykologer m.v. International forskning viser, at modeller for shared care /collaborative care med samarbejde mellem almen praksis, speciallæger i psykiatri og psykiatriske afdelinger samt psykologer og andre faggrupper kan sikre at bedre diagnosticering og behandling af personer med depression, angst og andre ikke-psykotiske lidelser. Der er evidens for effekten af shared care og collaborative care, og undersøgelser tyder på, at det er vigtigt, at tovholderen har psykiatrisk erfaring og løbende superviserers af en psykiater. Økonomiske analyser viser, at shared care/collaborative care er dyrere end almindelig behandling, men kan gøres mere rentabel ved graduering efter behov uden at det går ud over effekten. Modellerne er især afprøvet for patienter med depression, men kan sandsynligt også anvendes ved andre psykiske lidelser samt i andre samarbejdsrelationer. På baggrund af ovenstående kan det konkluderes, at der er behov for at udvikle, afprøve og indføre shared care/collaborative care modeller tilpasset til danske forhold. Set i lyset af manglen på speciallæger er det også helt centralt at indføre andre modeller, som inddrager andre faggrupper f.eks. psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere. Der er enkelte erfaringer fra Danmark og mange udenlandske erfaringer på disse modeller, som bl.a. omfatter: Rådgiversamtaler, som fokuserer på mestringsstrategier og gennemføres af sygeplejersker og socialrådgivere under supervision af læger og psykologer Behandlende hjælpepersonale i psykiatrisk speciallægepraksis og i psykologens praksis Mobilteams dvs. et team af psykiatrisk uddannede sygeplejersker med psykiater/ psykolog som konsulent/supervisor. Teamet kan kontaktes af såvel primærsektoren som socialsektoren 11

14 Der er vigtigt, at der fastlægges decentrale rammer for lokalt samarbejde og arbejdsdeling om patienter med psykiske lidelser i sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Desuden kan der regionalt etableres tværfaglige koordinationsudvalg med deltagelse af praktiserende læger, praktiserende psykiatere, psykologer, andre relevante faggrupper og psykiatriske afdelinger. Anbefaling 5 Regionale specialklinikker til behandling af personer med ikke-psykotiske diagnoser Der er et stort behov for at behandlingskapaciteten i regionerne til tidlig behandling af ikke-psykotiske patienter på specialklinikker udbygges. Det vil ikke alene betyde, at flere kan behandles i tide og dermed bl.a. bevare eller genoptage tilknytning til arbejdsmarkedet, men også et mindre pres på de psykiatriske afdelinger. Der findes allerede enkelte klinikker, som har fokus på behandlingen af specifikke ikke-psykotiske lidelser f.eks. angst, som har opnået positive resultater (se boks 4). Set i lyset af de begrænsede speciallægeressourcer er det også væsentligt at bemærke, at det i høj grad er psykologerne og andre faggrupper, der arbejder med patienterne under supervision af speciallæger i psykiatri dvs. behandlingen kan gennemføres med en relativt lav speciallægenormering. Eksempler på regionale specialklinikker Psykoterapeutisk center Stolpegården, København: På centeret behandles personer over 18 år, som er henvist med symptomer på spiseforstyrrelser, angst, depression, personlighedsforstyrrelser m.v. Stolpegårdens behandlere er: læger, psykologer, socialrådgivere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker. Alle har psykoterapeutisk erfaring eller uddannelse og arbejder under ledelse af psykiatriske speciallæger. De fleste tilbydes ambulant behandling, som kan foregå som gruppeterapi, i specialgrupper f.eks. om angst, OCD og depression, som par- og familieterapi eller i individuelle forløb. Personer med behov for intensiv behandling kan indlægges. Angstklinikkerne på Rigshospitalet og Psykiatrisk Hospital i Risskov: På klinikkerne behandles personer med angst og tvangslidelser (OCD) med en kombination af kognitiv adfærdsterapi og medicinsk behandling. Behandlingen foregår primært i grupper, men kan også tilrettelægges som individuelle forløb. Behandlere omfatter både speciallæger i psykiatri, psykologer, sygeplejersker og ergoterapeuter. 12

15 Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik, Århus Sygehus, Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center Bispebjerg, Liaisonpsykiatrisk Klinik, Vordingborg: På klinikkerne behandles personer med funktionelle lidelser samt psykiske lidelser hos patienter med somatisk sygdom. Personer med funktionelle lidelser er plaget af fysiske symptomer, som ikke kan forklares ud fra en kendt somatisk sygdom eller har en sygelig frygt for at have eller pådrage sig en alvorlig sygdom. Psykiske lidelser som angst og depression hos somatisk syge patienter kan forværre tilstanden og forlænge forløbet. Afdelingerne behandler patienter med funktionelle lidelser og helbredsangst i individuelt og grupper. Behandlingen er tværfaglig og består af medicin og/eller psykoterapi. Der indgår forskning. I regioner med store geografiske afstande kan man i stedet for specialklinikker oprette kompetencecentre, der kan rådgive lokale psykiatriske afdelinger, om behandling af patienter med specifikke lidelser, bl.a. ikke-psykotiske lidelser. Anbefaling 6 Øget samarbejde med jobcentrene om screening for psykisk sygdom, midlertidig tilkendelse af førtidspension samt effektive og fleksible handlingsplaner Opsporing kan også ske ved at uddanne de mennesker, der arbejder tæt på borgerne, til at genkende og tackle psykisk sygdom. Og ved at gøre det lettere for dem at henvise brugere til en psykiatrisk udredning, hvis der er mistanke om psykisk sygdom. Derfor er samarbejde og uddannelse af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre til at genkende og tackle psykisk sygdom vigtig. Det regionale sundhedsvæsen har på flere fronter mulighed for at styrke samarbejdet og støtte indsatsen på kommunalt niveau i forhold til tidlig identifikation af personer med psykiske lidelser. Dette kan bl.a. ske gennem: Kompetenceudvikling (undervisning og vejledning) af sagsbehandlere omkring de ikke-psykotiske lidelser og de samtalemetoder og redskaber, som kan anvendes i forhold til opsporing af disse Øget samarbejde mellem jobcentrene, socialvæsenet og sundhedsvæsenet i forhold til vurdering om tilkendelse af førtidspension. Der må særligt fokus på mulighederne for tilkendelse af tidsbegrænsede førtidspensioneringer herunder muligheden for at tilbyde personen fleksjob, før der tilbydes førtidspension. Men også andre områder, som løntilskudsjob og deltidssygemeldinger, hvor reglerne kunne anvendes mere optimalt og fleksibelt, med det formål at sikre psykisk syges tilknytning til arbejdsmarkedet Samarbejde mellem sundhedsvæsenet og beskæftigelsessektoren omkring screening for psykisk sygdom blandt langtidssygemeldte er endnu kun udført på forsøgsplan. Set i lyset af de begrænsede lægefaglige ressourcer både i almen praksis og blandt praktiserende psykiatere, må der startes forsigtigt og meget målrettet ift. at igangsætte screeningsprogrammer. 13

16 Målrettet screening kan gennemføres af de alment praktiserede læger eller foretages af sagsbehandlere på de kommunale jobcentre. Pba. screeningerne kan jobcentrene henvise til borgerens alment praktiserende læge for yderligere udredning, diagnosticering og eventuel behandling hos enten den alment praktiserende læge selv eller ved henvisning fra den alment praktiserende læge til psykolog, psykiater eller arbejdsmedicinsk klinik. En god mulighed for en højt kvalificerede screening er, at jobcenter kan anmode om speciallæge undersøgelse, som udbydes over nettet og besvares indenfor 2 måneder med vurdering af diagnose, prognose og behandlingsforslag. Eventuelle målrettede screeninger kan foretages ift. Matchgruppe 3, 4 og 5 dvs. ledige, hvor der er et vist match mellem kvalifikationer og arbejdsmarkedet (matchgruppe 3); ledige, der vil kunne varetage jobfunktioner på nedsat tid og/eller med begrænsede krav til kvalifikationer (matchgruppe 4); og ledige, der aktuelt ikke har nogen arbejdsevne, der kan anvendes på det ordinære arbejdsmarked (matchgruppe 5). Matchgrupper 4 og 5 har typisk andre problemer end ledighed f.eks. sygdom, misbrug eller hjemløshed Screening af langtidssygemeldte dvs. personer, som har været sygemeldt i mere end 8 uger. Forsøgsordninger og forskning viser, at knapt en fjerdedel af de langtidssygmeldte har uopdagede psykiske diagnoser og at det samlet set er ca. halvdelen af de langtidssygemeldte, der har psykiske diagnoser Ansøgere om førtidspension særligt med henblik på at identificere personer, som bør tilkendes tidsbegrænset førtidspension og modtage behandling for ikke-psykotisk lidelse for at kunne genoptage tilknytningen til arbejdsmarkedet Anbefaling 7 Styrke forskning og metodeudvikling vedrørende behandling for ikke-psykotiske lidelser Vi skal være sikre på, at de behandlingstilbud vi har til personer med ikke-psykotiske lidelser virker. Derfor må forskning og metodeudvikling styrkes. Dette kan bl.a. gøres ved at: Formulere en national forskningsstrategi. Strategien skal styrke en dansk specialisering inden for de områder, hvor vi allerede er langt fremme og øge brugen af internationale forskningsresultater og standarder inden for forebyggelse, udredning og behandling herunder shared care /collaborative care modeller Udvikle og udbrede evidensbaserede programmer til udredning og behandling af alle væsentlige psykiske sygdomme Skaber en øget faglig specialisering understøttet af kompetencecentre f.eks. i for bindelse med regionale specialklinikker for de væsentligste ikke-psykotiske psykiske sygdomme 14

17 Citeret og anden central litteratur Birket-Smith og Eplov, Psykiske lidelser og førtidspension, 2007 Birket-Smith M, Rasmussen A. Screening for mental disorders in cardiology outpatients Bower, P. & Gilbody, S. Managing common mental health disorders in primary care: conceptual models and evidence base. BMJ 2005; 330, Bower P, Gilbody S, Richards D, Fletcher J, Sutton A. Collaborative care for depression in primary care. Making sense of a complex intervention: systematic review and meta-regression. Br J Psychiatry. 2006;189: Christensen og Fjedsted, Evaluering af forsøgsprojekter vedrørende psykologbehandling af personer med lette og moderat svære depressioner i Fyn og Århus Amter, 2007 DSI, Depression en folkesygdom, Dansk Psykiatrisk Selskab, Behandling af psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter, 2001 Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin, Bedre patientforløb for patienter med psykiske lidelser af ikke-psykotisk karakter, 2004 Fink P, Hansen MS, Oxhoj ML., The prevalence of somatoform disorders among internal medical inpatients., J Psychosom Res 2004 Fink P, Steen HM, Sondergaard L., Somatoform disorders among first-time referrals to a neurology service, Psychosomatics 2005 Gilbody S, Bower P, Fletcher J, Richards D, Sutton AJ. Collaborative care for depression: a cumulative meta-analysis and review of longer-term outcomes. Arch Intern Med. 2006; 166: Gilbody S, Bower P, Whitty P. Costs and consequences of enhanced primary care for depression: systematic review of randomised economic evaluations. Br J Psychiatry. 2006;189: Hansen MS, Fink P, Frydenberg M, Oxhoj ML., Use of health services, mental illness, and self-rated disability and health in medical inpatients, Psychosom Med 2002 Kroenke K, Swindle R., Cognitive-Behavioural Therapy for Somatization and Symptom Syndromes: A Critical Review of Controlled Clinical Trials. Psychother Psychosom, 2000 K. S. Christensen, P. Fink, T. Toft, L. Frostholm, E. Ornbol, and F. Olesen. A brief case-finding questionnaire for common mental disorders: the CMDQ. Fam Pract 22 (4): , 2005 K. S. Christensen, F. Olesen, M. Rosendal, and P. Fink. Computerbaseret diagnostik af funktionelle og psykiske lidelser i almen praksis. Ugeskr.laeger 2009.(In Press) K. S. Christensen, T. Toft, L. Frostholm, E. Ornbol, P. Fink, and F. Olesen. Screening for common mental disorders: who will benefit? Results from a randomised clinical trial. Fam Pract 22 (4): , 2005 K. S. Christensen. Screening for functional and mental disorders in general practice. Results from a randomised controlled trial. PhD thesis. Research unit for Functional Disorders, Aarhus University, Faculty of Health Science ,

18 K. S. Christensen, T. Toft, L. Frostholm, E. Ørnbøl, P. Fink, and F. Olesen. The FIP study: a randomised, controlled trial of screening and recognition of psychiatric disorders. Br J Gen Pract 53 (495): , 2003 London School of Economics, The Depression Report,2006 Munk-Jørgensen P, Fink P, Brevik JI, Dalgard OS, Engberg M, Hansson L et al.,psychiatric morbidity in primary public health care. A multicentre investigation. Part II: Hidden morbidity and choice of treatment, Acta Psychiatr.Scand, 1997 Olesen et.al,, Cost of disorders of the Brain in Denmark, Informa Healthcare, 2007 Olesen et.al,, Cost of disorders of the Brain in Europe European Journal of Neurology, 2005 Pedersen L, Birket-Smith M. Depression hos cancerpatienter - med fokus på cancerpatienter i den palliative fase, 2007 Sundhedsstyrelsen, Referenceprogram for angstlidelser hos voksne, 2007 Sundhedsstyrelsen, Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007 O Malley PG, Jackson JL, Santoro J, Tomkins G, Balden E, Kroenke K., Antidepressant therapy for unexplained symptoms and symptom syndromes. J.Fam.Pract Søgaaard, Psykiske lidelser hos langtidssygemeldte, 2007 Sørensen, Karen et al.: Om sygefravær. Med fokus på sygemeldte i 8. fraværsuge, Forskningsklinikken for funktionelle lidelser og psykosomatik, Århus Universitetshospital og Center for folkesundhed i Region Midt P. Fink, E. Ørnbøl, F. J. Huyse, P. de Jonge, A. Lobo, T. Herzog, J. P. J. Slaets, G. Cardoso, V. Arolt, M. Rigatelli, and M. S. Hansen. A Brief Diagnostic Screening Instrument for Mental Disturbances in General Medical Wards. J.Psychosom.Res. 57 (1):17-24, 2004 P. Fink, E. Ørnbøl, M. S. Hansen, L. Sondergaard, and P. de Jonge. Detecting mental disorders in general hospitals by the SCL-8 scale. J Psychosom Res 56 (3): , 2004 P. Fink, H. Ewald, J. Jensen, L. Sorensen, M. Engberg, M. Holm, and P. Munk-Jørgensen. Screening for somatization and hypochondriasis in primary care and neurological in-patients: a seven-item scale for hypochondriasis and somatization. J Psychosom Res 46 (3): , 1999 Toft T, Fink P, Oernboel E, Christensen K, Frostholm L, Olesen F., Mental disorders in primary care: prevalence and co-morbidity among disorders. Results from the functional illness in primary care (FIP) study, Psychol Med

19 17

20 Dampfærgevej 22 Postboks København Ø T F E regioner@regioner.dk Danske Regioner, marts 2009 Design: Etcetera Design Tryk: Danske Regioner ISBN trykt udgave: ISBN elektronisk ugave:

Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO

Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet. debatoplæg DPBO Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet debatoplæg DPBO 1 Side 1 3 6 8 15 Arbejdsmarkedet lider under psykisk sygdom Flere og flere forlader arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser Psykisk syge mennesker

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens

Læs mere

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI

EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.

Læs mere

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 243 Offentligt Faktaark Fællesorganisationen ODA ODA er et administrativt og politisk samarbejde mellem OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen.

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

job eller førtidspension?

job eller førtidspension? Psykisk sygdom og funktionsevne job eller førtidspension? V/ Overlæge ph.d. Lene Falgaard Eplov Projektenheden for psykiatrisk rehabilitering, Psykiatrisk Center Ballerup Spørgsmål til debat Skal psykisk

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU

Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt. Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Det er på tide at tage funktionelle lidelser alvorligt Marianne Rosendal, Lektor, praktiserende læge, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov

Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov videbech@dadlnet.dk www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter

Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Udvikling i beskæftigelse blandt psykiatriske patienter Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at undersøge udviklingen i psykiatriske patienters tilknytning til arbejdsmarkedet

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge

Arbejdsmarkedskonference. EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Arbejdsmarkedskonference EN AF OS 3.november 2014 Helena Galina Nielsen Tidl. Praktiserende læge Lidt om min baggrund Tidligere erfaringer fra psykiatrien, erfaringer fra almen praksis 1994-2007 Rapport

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Projekt Bedre Udredning

Projekt Bedre Udredning Projekt Bedre Udredning Et eksempel på psykiatrisk udredning af personer med psykiske lidelser og misbrug Center for Misbrugsbehandling Aarhus kommune Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer

Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktion: Kompliceret angst og tvangslidelser I alt 53 timer Regionsfunktionens målgruppe Funktion: Komplicerede angst- og tvangslidelser Hoveddiagnose/bidiagnose: Målgruppen omfatter normalt begavede

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg

Fælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Din deltagelse i projektet hvad sker der? Din deltagelse i projektet hvad sker der? 1. Første kontakt med projektet Hvis du vælger at deltage i projektet, sender din læge en henvisning til projektet. Du bliver kontaktet af en care manager (en

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Sundhed i beskæftigelsesindsatsen Når sammenhæng er bundlinje Det glade budskab! Mennesker med psykisk sygdom kan genvinde arbejdsevnen Driftstal fra Sherpa 0-2 års ledighed Sammenlignelige tal fra andre

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner

Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Behandling af dobbeltdiagnose patienter i Region H. Struktur, pakkeforløb, koordinerende indsatsplaner Klinikchef Anne Thalsgård Jørgensen Afdeling M, PC-SHH D. 13.11.2014 Strukturen for behandlingen af

Læs mere

Nye reformer - nye løsninger

Nye reformer - nye løsninger Nye reformer - nye løsninger Førtidspension og fleksjobreform i korte træk Den grundlæggende intention bag den nye førtidspensions og fleksjobreform er at komme væk fra et system, hvor borgeren får tilkendt

Læs mere

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed

Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse. Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Social prognose og samfundsøkonomiske aspekter ved Personlighedsforstyrrelse Seniorforsker Lene Halling Hastrup, Psykiatrisk Forskningsenhed Den sociale prognose ved personlighedsforstyrrelser Forringet

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger

Mental sundhed i Danmark: Forekomst og omkostninger Mental sundhed i Danmark: og omkostninger Resumé Angst og depression koster årligt samfundet 13,9 mia. kr. Angst er med årlige omkostninger på 9,6 mia. kr. den dyreste enkeltstående lidelse/sygdom i Danmark

Læs mere

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret.

2) I givet fald ønskes det oplyst hvordan det tænkes organiseret. Birthe Skaarup, MB 23. august 2012 Sagsnr. 2012-118064 Dokumentnr. 2012-636587 Kære Birthe Skaarup Tak for din henvendelse af 14. august 2012, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: 1) Er

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug

Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre. Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug STOFMISBRUG 2020 KABS KONFERENCE 19-20 MARTS 2013. Shared care Psykiatri og kommunale misbrugscentre Patienter med dobbeltdiagnoser: Psykisk lidelse og rusmiddelmisbrug Konst. Klinikchef Mette Brandt-

Læs mere

Specialevejledning for psykiatri

Specialevejledning for psykiatri j.nr. 7-203-01-90/19 Specialevejledning for psykiatri Specialebeskrivelse Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014

27/11/2014. Psykiatriplan Psykiatrien i dag. Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatriplan 2015-2020 Temadrøftelse Regionsrådet 26. november 2014 Psykiatrien i dag 1 Udvikling i antal henvisninger (indextal 2008=100) 225 200 175 150 125 100 143 134 107 I alt Voksenpsyk i alt B&U

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget..

SOLRØD KOMMUNE JOB- OG SOCIALCENTER. Alle er gode til noget.. Alle er gode til noget.. 1 1 time 1. Hvorfor og min organisation 2. Mødet med borgere hvad møder de hvad møder vi? 3. Sager fra rehabiliteringsteamet i tirsdags 4. Udfordringer a) De praktiserende læger

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Fysioterapeuter i lægepraksis

Fysioterapeuter i lægepraksis Fysioterapeuter i lægepraksis 1 2 Fysioterapeuter i lægepraksis betaler sig Manglen på praktiserende læger har aldrig været højere og problemet er stadigt stigende overalt i landet. Foruden det problematiske

Læs mere

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer

Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Tværsektorielle tiltag og konkrete initiativer Overblik over igangværende og afsluttede nationale og regionale initiativer ift. mennesker med psykiske vanskeligheder og samtidigt misbrug ved Katrine Schepelern

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi?

Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 37 Offentligt Hvem er Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark (BUP-DK) og hvad ønsker vi? Børne- og ungdomspsykiatrien i Danmark står overfor

Læs mere

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen

Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Redegørelse for behandlingseffekter og omkostningseffektivitet for diagnoserne angst og depression under psykologordningen Resumé Psykologbehandling er den behandlingsform, som har bedst dokumenteret effekt

Læs mere

Hvad er mental sundhed?

Hvad er mental sundhed? Mental Sundhed Hvad er mental sundhed? Sundhedsstyrelse lægger sig i forlængelse af WHO s definition af mental sundhed som: en tilstand af trivsel hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdagens

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt-

Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- Projekt Shared Care Region Nordjylland -Et pilotprojekt- En behandlingsmodel for patienter med angst og depression 1 Projekt Shared Care Region Nordjylland En behandlingsmodel for patienter med angst og

Læs mere

af speciale og det aktuelle

af speciale og det aktuelle !!"# "#$!% "%# Psykiatri omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, opfølgning og rehabilitering af patienter med psykotiske og ikke-psykotiske lidelser samt psykiske lidelser kombineret med misbrug

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:

Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Den politiske workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Hvad er der behov

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Samtaleterapi ydelse 6101

Samtaleterapi ydelse 6101 Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Samtaleterapi ydelse 6101 Følgende notat har to formål. Det første formål er

Læs mere

Notat om debatoplæg fra Danske Regioner - status for Region Sjælland

Notat om debatoplæg fra Danske Regioner - status for Region Sjælland Notat om debatoplæg fra - status for Region Sjælland Baggrund Bestyrelsen i har anmodet landets regioner om at drøfte pejlemærker for de kommende års udvikling på psykiatriområdet. Regionsrådenes bidrag

Læs mere

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne

Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 22. august 2016 Fleksjob til borgere med aktuelt begrænset arbejdsevne Ankestyrelsens praksisundersøgelse, marts 2016

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

Forskning om behandling af depression med Blended Care

Forskning om behandling af depression med Blended Care Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til

Læs mere

CVI BUC Region Hovedstaden

CVI BUC Region Hovedstaden Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling

Læs mere

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri

Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri Det fælleskommunale sundhedssekretariat - Hovedstaden Dato: 30. september 2013 BilagKB_131217_pkt.14.02 Oplæg vedr. sundhedsaftale III - psykiatri 1. Baggrund og proces Mange borgere har sygdomsforløb,

Læs mere

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen

Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen Målgruppe for beskæftigelsesindsatsen DATO: 18. Marts 2015 Dansk Psykolog Forening har i oktober 2014 udarbejdet en analyse af beskæftigelsesmuligheder for psykologer på beskæftigelsesområdet. Analysen

Læs mere

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF

EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger

Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med

Læs mere

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009

Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009 Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

Opgaveudvikling på psykiatriområdet

Opgaveudvikling på psykiatriområdet Sundhedsstrategisk Forum, Region Syddanmark 23. marts 2011 Opgaveudvikling på psykiatriområdet Marie Henriette Madsen Projektleder Cand.scient.san.publ mhm@dsi.dk 1 DSI publikation: Opgaveudvikling på

Læs mere

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012

400.000 lønmodtagere i lange sygefravær hvert år. Nr. 3 / Januar 2012 Nr. 3 / Januar 2012 400.000 lønmodtagere er hvert år på sygedagpenge. Og her befinder de sig i længere og længere tid. Meget af tiden er ventetid på at blive udredt, og det rammer den enkeltes arbejdsindkomst,

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner

Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner 9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut.

Screening i sikret regi. v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Screening i sikret regi v/ Jan From Kristensen Cand.psych. Aut. Indhold Præsentation Projektet Proceduren Et udsnit af virkeligheden Præsentation Jan From Kristensen Psykolog Egely Projekt nr. 59 204 Screening

Læs mere

Fakta om førtidspension

Fakta om førtidspension 10-0582 - Mela - 24.08.2010 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Fakta om førtidspension FTF har i en ny analyse undersøgt omfanget af tilkendelser fordelt på alder, diagnose og uddannelse.

Læs mere

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon

Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri. Psykiatrisk Rådgivningstelefon Subakutte tilbud, mobilteams samt speciallægelig rådgivning i den regionale psykiatri Psykiatrisk Rådgivningstelefon Patienter og pårørende, der står i en akut psykiatrisk krise, kan ringe til Psykiatrisk

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.

TILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med. TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser

Læs mere

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen

Ulighed i sundhed. Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Ulighed i sundhed Overdødelighed blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Kortere middellevetid blandt psykisk syge sammenlignet med normal befolkningen Gennemsnitligt 20 år tidligere for

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Sundhedspolitisk Dialogforum

Sundhedspolitisk Dialogforum Sundhedspolitisk Dialogforum D. 22. oktober 2015 Oplæg om Det psykiatriske område (kommunale og regionale snitflader) Sundhed og psykisk sygdom Mennesker, der har en alvorlig psykisk sygdom som f.eks.

Læs mere

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016

Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Foretræde FT Sundheds- og Ældreudvalg 13. september 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 703 Offentligt Dansk Psykolog Forening vedr. udfordringer med det forskningsmæssige grundlag

Læs mere