Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, Punktskrift et skriftmedie uden alternativ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2004. Punktskrift et skriftmedie uden alternativ"

Transkript

1 Synshandicap Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2004 Punktskrift et skriftmedie uden alternativ Af centerleder Bendt Nygaard Jensen Vi befinder os i en tid, hvor både forældre og lærere til blinde børn kan finde på at spørge: "Er det nu også nødvendigt, at barnet skal lære punktskrift, når der findes talende computere og lydmedier?" Dette synspunkt er oftest baseret på manglende viden om punktskriftens betydning for blinde. Hvis en blind kun lytter til oplæsning hvad enten den er syntetisk eller autentisk sker der ingen indlæring af hverken læse- eller skriftsprog. Det resulterer i funktionel analfabetisme, hvis man ikke selvstændigt er i stand til at læse eller meddele sig skriftligt. Blinde, der har benyttet lydbøger i mange år, fortæller, hvordan de mister færdigheden i at stave til ord, som de kun hører. Beretninger fra USA viser også, at blindblevne, som ikke har lært punktskrift senere i livet, opdager, at de har mistet fundamentale læse- og skrivefærdigheder. En af menneskerettighederne er retten til uddannelse herunder også retten til at kunne tilegne sig en selvstændig skrift og lære at læse. Teknologien uanset hvor avanceret og spændende, den fremtræder må ikke anvendes til at "springe over, hvor gærdet er lavest", når det gælder blindes læsning. Her er kun en vej at starte fra bunden, som det sker for alle, som skal lære at læse og skrive. Teknologien kan være en hjælp og har da også været med til at sikre, at blinde har fået adgang til mere viden og information end nogensinde før. Men teknologien erstatter ikke indlæringen af bogstaver, tal, ord, sætninger, komposition, genre osv. Punktskriften er netop mediet, som giver blinde mulighed for denne indlæring. Brug for specialviden Der er hele tiden behov for oplysning om punktskrift og om punktskriftens betydning for blindes deltagelse i uddannelse, erhverv og kultur- og samfundsliv generelt. Sikringen af punktskriften kræver, at specialiseret faglig viden på mange områder er til stede og under løbende udvikling. Der kræves specialviden på mange felter: tidlig sproglig opmærksomhed hos blinde børn, punktpædagogik, materialevalg og produktion og forsyning med materialer, produktion og udlån af fritidslæsning, undervisning af voksne nyblinde i punkt, rådgivning til forældre, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, teknologiudvikling og -afprøvning samt instruktion. Hertil kommer den løbende tilpasning af selve punktskriften til udviklingen i det danske sprog, en opgave, som varetages af Det Danske Punktskriftnævn. Ny video og cd-rom om punktskrift Videncenter for Synshandicap har netop udgivet en ny video/cd-rom om punktskrift. Udgivelsen er en del af formidlingen fra projektet Punkt og Pædagogik, som i perioden havde fokus på punktindlæringen. Under projektet blev ny viden formidlet gennem oversættelse og udgivelse af artikler, afholdelse af temadage, indkøb til Videncentrets bibliotek og udvikling af elektroniske spil, som kan stimulere taktil opmærksomhed....fortsættes side 3 Punktskrift et skriftmedie uden alternativ 1 Brugervenlig boligindretning 2 Onces forskningspris Nyt fra DUKH 3 DEBAT: Tag på efterskole, og bliv afstøttificeret! 4 På togt med Havgassen 6 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi 8 Forkbra til XP i betaversion 11 Projektnyt (Social kompetence) 12 Puljemidler til IT-tilgængelighed 12 Konferencer og kurser 13 Nyt i Videncentrets bibliotek 14 Sufbrættet tips om netsteder 16 April 2004

2 Brugervenlig boligindretning De fleste synshandicappede mennesker bor i almindeligt byggeri villa, lejlighed, rækkehus m.m. som ikke er specielt bygget og indrettet som beboelse for synshandicappede. Ofte skal der derfor foretages indretningsmæssige ændringer i boligen og de udendørs nærarealer (adgangsforhold til boligen, have). Indretningen og boligændringerne sker for at skabe en sikker bolig og for at medvirke til, at den synshandicappede så vidt muligt kan klare en selvstændig livsførelse. Bolig for livet Hovedparten af de synshandicappede er ældre, som typisk får alvorlige synsnedsættelser efter 70-årsalderen. I den alder har de fleste mennesker typisk boet mange år i den samme bolig, mens sanserne og bevægeapparatet fungerede uproblematisk. Meget få boliger er tænkt, bygget og indrettet til livslang beboelse. Boligen må derfor typisk udskiftes, når der sker større begivenheder i livet (pardannelse, børnefamilie, børnene flytter hjemmefra, en ægtefælle dør eller får en funktionsnedsættelse osv.). For den synshandicappede kan det være en stor fordel at bevare den kendte bolig. Det kræver stor energi, både fysisk og mentalt, at skulle ændre boligforhold, samtidig med at man skal vænne sig til livet som synshandicappet. Desuden vil et boligskift ofte betyde, at det netværk, som personen kan have opbygget i nærmiljøet over mange år, bliver sårbart eller helt forsvinder. Der er derfor mange gode grunde til at sikre, at boliger kan tilpasses synshandicappede behov. Den synsvenlige bolig Den erkendelse har et walisisk projekt, "Housing Sight", sat fokus på i udgivelsen af en vejledning om byggeri af tilgængelige boliger for mennesker med synsproblemer. I vejledningen gives gode råd om, hvordan boligen indendørs kan indrettes således, at det hjælper synshandicappede. Teksten er skrevet på grundlag af eksisterende lovgivning, retningslinjer og god byggeskik. Informationen er i øvrigt blevet gennemgået af synshandicappede og professionelle med viden om indretning og synshandicap. Vejledningen indeholder en baggrundsdel om et regeringsinitiativ, "Lifetime Homes in Wales", som vejledningen lægger sig i forlængelse af; herudover gives der oplysninger om handicap, synet, forekomst af synsproblemer, hyppighed af personuheld og skader samt demografiske oplysninger. Anden del beskriver designprincipperne for boligens indendørs rum og faciliteter. Desuden findes afsnit med supplerende information om farver og kontrast, belysning og udendørs omgivelser. I appendiks beskrives lovgivning og vejledninger samt referencer. Vejledningen henvender sig til alle, som er involveret i boligbyggeri og -indretning: arkitekter, designere, planlæggere og rådgivere herunder naturligvis også handicaprådgivere og handicappede, som selv er involveret i byggeri og indretning. Vejledningen er forsynet med gode beskrevne illustrationer, som tydeligt fremhæver principperne for den tilgængelighed, der er ønskelig for mennesker med synsproblemer. Prøvehus I Cardiff, Wales findes et hus, der er bygget efter de retningslinjer, der er beskrevet i "Housing Sight". Bestilling og kontakt Linda Rees og Caroline Lewis: Housing sight: A guide to building accessible homes for people with sight problems, RNIB, London, 2003 (77 s.) Vejledningen er udgivet i samarbejde mellem RNIB Cymru (den walisiske afdeling af det britiske blindeinstitut RNIB), det britiske tilgængelighedscenter JMU Access Partnership samt Wales & West Housing Association. Vejledningen kan bestilles på tryk, (britisk) punktskrift, lydbånd eller diskette ved henvendelse til Linda Rees på tlf eller per e-post: Prisen er 20 pund + forsendelsesomkostninger. Materialet kan også lånes på Videncentrets bibliotek, hvor det findes i almindeligt tryk ("sort"). Linda Rees er meget interesseret i at høre om lignende initiativer i andre lande. Af Bendt Nygaard Jensen 2 Synshandicap 1/2004

3 ONCEs forskningspris 2004 Nyt fra DUKH I år uddeler den spanske blindeorganisation ONCE for tredje gang sin forskningspris for forskning i biomedicin og ny teknologi for blinde. Prisen er på i alt euro (ca. 2,2 mio. kr.) og gives til forskning inden for kunstig intelligens, IT, telekommunikation, bioteknologi og biomedicin. Også danske kandidater kan søge, fristen for indsendelse af projekter er 31. maj Vinderen modtager Euro (ca. 1.8 mio. kr.), anden- og tredjeprisen er begge euro (ca kr.). Svensk vinder i 2002 Førsteprisen gik sidste år til professor Theo van Veen og hans tværvidenskabelig gruppe fra Wallenberg Retina Center ved Lunds Universitet, der har forsket i degeneration af nethinden. 2.- og 3.-præmien gik til to spanske projekter, "Universel læser baseret på en manuel skanner med OCR-software" fra Telefónica og "Projekt Movius: Konfigurerbart ultralydsbaseret sensorsystem til støtte for synshandicappedes mobilitet" fra Institut for Industriel Automatik under det Videnskabelige Forskningsråd. Yderligere oplysninger: Gitte Winther, Burson-Marsteller, tlf eller e-post: DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, blev oprettet i november 2002 af Socialministeriet og har til opgave at styrke handicappedes retssikkerhed ved at rådgive om ydelser og sagsbehandling. I årsberetningen fra 2002 og i de efterfølgende rapporter fra 1. og 2. kvartal 2003 kan man se, hvor mange henvendelser DUKH har modtaget, fra hvem og om hvilke emner. Oversigterne findes, sammen med andre oplysninger om DUKHs formål og arbejde, på Punktskrift... fortsat fra forsiden Videoen består af to selvstændige programmer på henholdsvis 16 og 15 minutter. Det første program, "Punktskrift. Læseog skriftmedie for blinde", viser, hvordan blinde og stærkt svagsynede børn motiveres og understøttes i de læreprocesser, der skal føre frem til, at barnet behersker punktskriften. Programmet beskriver de pædagogiske læringsmetoder og materialer, som anvendes i forhold til børn i alderen 5-10 år. Budskabet er blandt andet, at det er vigtigt, at et kommende punktlæsende barn tidligt stimuleres og stifter kendskab med punktskrift som læse- og skriftsprog. En proces, som bør være helt parallel til, hvordan seende børn nærmest ikke kan undgå at få hverdagen fyldt med skrift. I det andet program, "At leve med punktskrift", beretter tre voksne om, hvad punktskriften har betydet for deres livssituation, uddannelse og beskæftigelse. Videoen/cd-rommen kan anvendes i flere sammenhænge som en kort introduktion til punktskrift og punktskriftens betydning for blinde børn og voksne. Målgruppen omfatter forældre, pårørende, pædagoger, lærere og alle andre, som i kortere eller længere tid er i kontakt med en blind i forbindelse med for eksempel rådgivning, undervisning, erhverv, undervisning eller i privatlivet. Videoen sætter billeder og ord på mange af de specielle forhold og begreber, som knytter sig til blindes eget skrift- og læsemedie punktskriften. Manuskript: synskonsulent Annette Andersen, synskonsulent Jette Hasselström, lærer Lis Thorsen samt Videncentret. Produktion: Kofoed & Co. Bestilling Video og/eller cd-rom kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap Materialet er gratis. Synshandicap 1/2004 3

4 DEBAT Tag på efterskole, og bliv afstøttificeret! Af Poul Petersen, efterskoleforstander, Vestfyns Efterskole, Tommerup Når man som handicappet barn vokser op i den urskov, der findes af velmenende mennesker og systemer i dagens Danmark, så bliver "afstøttificering" en nødvendig proces for at blive normaliseret og anerkendt som ligeværdigt medlem af de sociale grupper, som det nu engang er hensigtsmæssigt for de fleste mennesker at befinde sig i, og at navigere i gennem livet. Havde jeg befundet mig inden for handicapsystemet, ville overskriften for mit indlæg nok have heddet "social kompetence". Jeg foretrækker mit eget og hjemmelavede: afstøttificering. Allerede her kunne en sparsommelig økonomichef inden for den offentlige sektor nok begynde at gnide hænderne i tilfredshed over, at der nu nok ville være belæg for at spare nogle millioner på støtte til handicapområdet men nej! Der er ikke kroner at spare. Vær rar at læse videre. Som forstander for landets mindste efterskole, en skole for ganske almindelige normaltfungerende unge, har vi gennem nok 15 år modtaget blinde og svagsynede elever som regel en enkelt årligt og helst ikke mere end to ud af vores tredive elever. Har man for mange, så sker der på forunderlig vis det, at også vi begynder at behandle de pågældende elever specielt og lave specielle forløb for dem. Det ville da også rent faktisk være det letteste, altså for os voksne, men måske ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis målet med opholdet er at få normaliseret de handicappede elever. Jeg plejer at sige, at vi bruger det første år til at "afstøttificere" eleven det lyder måske som lang tid. Men mange elever har hele deres liv været omgivet af eksperter, der udover at kunne deres kram rent fagligt, også har kompenseret for det handicap, som eleven har, ved at omklamre eleven i en grad, så man må sætte spørgsmålstegn ved, om den pågældende unge nogen sinde vil kunne fungere i en gruppe af normale unge. Jeg kan give nogle få eksempler: Mange blinde er vant til, at "støtten" samler blyanten op, "støtten" sætter alle de fine hjælpemidler op, sørger for, at alle ledningerne sidder, hvor de skal, og starter maskinen op med det rigtige program, med den rigtige side parat til at skrive osv. "Støtten" gør sig ofte uundværlig, så den blinde ikke kan fungere uden støtte. Eleven er vant til, at der hele tiden er et par ekstra hænder, der handler per automatik, når tingene ikke fungerer. Det, der skulle være en hjælp, og som bliver givet i den bedste mening, bliver ofte en blokering for elevens evne til at kunne klare sig selv på de mest elementære områder. At færdes i den sociale gruppe, som en flok elever på en efterskole er, kræver, at man ikke bare modtager, men også giver. Et handicap gør, at man i kraft af sit handicap ikke kan give på alle områder, og det accepteres rent faktisk i helt utrolig grad af de øvrige elever. Den mest handicappede elev, vi nogen sinde har haft, sad i kørestol og kunne kun tale gennem en strimmelkommunikator og udstøde høje lyde. På trods af det var han nok den handicappede elev, vi har haft, der altid havde flest kammerater omkring sig. Det skal tilføjes, at han først som 11-årig fik sit handicap og derfor ikke havde været omgivet af "støtter", indtil vi fik ham på vores efterskole tre år efter. Når vi får en blind eller svagsynet elev, bruger vi normalt utrolig mange ressourcer i den "afstøttificerende" periode til få eleven til at forstå, hvordan de andre opfatter ham eller hende, og hvor lidt der skal til, for at man bliver opfattet som en ligeværdig partner. Vi har haft blinde elever, der var gode til at rydde op på deres værelse, sågar blinde, der var gode til at gøre rent, men der er langt imellem dem. Simple ting, som at have struktur på eget tøj og bøger, noget, der burde være indlært, før vi fik eleven, det skal vi nu til at bruge ressourcer på. Og det er ofte mange ressourcer, der skal til, for at de øvrige elever ikke udstøder eleven, ikke på grund af hans handicap, men fordi de opfatter ham som doven og med for lidt styr på sig selv. Disse ting fylder langt mere i forhold til de øvrige elever, end det, at eleven er blind. 4 Synshandicap 1/2004

5 Også på området personlig renlighed må vi ind imellem tage hårdt fat, da hverken forældre eller den tidligere skole har ment, det var et problem, der skulle tages fat om eleven var jo handicappet og havde svært ved tingene, og så var det jo lettere bare at gøre tingene for ham. Hvis formålet er, at få blinde og svagsynede til at fungere sammen med normaltseende, så er der god grund til at tage fat om de helt basale ting meget tidligt, så de pågældende børn, når de som unge tager på efterskole, har så mange kompetencer som muligt i forhold til alle de ting som almindelige unge gør i deres dagligdag, når far og mor ikke er til stede ting, der er blevet indlært grundigt fra barnsben, og som sidder på rygraden. Det vil gøre "afstøttificeringen" meget lempeligere og mindre smertefuld for de pågældende elever og vil gøre, at de kan bruge deres energi på kammeratskabet som de øvrige elever og blive betragtet som ligeværdige sociale partnere på trods af deres handicap. Når man som skole modtager en handicappet elev, skal man være klar over, at det kræver mange ekstra ressourcer at socialisere den pågældende i en normalgruppe, og at skolen skal tilføres de ressourcer, ellers lader det sig ikke gøre. De ekstra ressourcer, der skal tilføres, skal være så store, at medarbejderne på stedet ikke føler det som en belastning, men måske som en berigelse også for de øvrige elever at lade en handicappet kammerat være en del af elevflokken. Og sluttelig en lille historie fra vores hverdag. For to år siden mødte jeg et par af vore weekendelever ovre i brændestakken (vi opvarmer skolen med bøgebrænde). Den ene stillede huggeblokken op, den anden tog et stykke træ, svingede øksen og processen gentog sig over det næste par timer, langsomt, men sikkert. (Ham med øksen var født blind!) De tog det ganske roligt, stille og forsigtigt. Jeg glædede mig i mit stille sind ikke over at blinde Peter kunne hugge brænde, men over at de to drenge hyggede sig gevaldigt med at hugge brænde, og at de skiftedes til at flække træet. (Det skal dog ikke hermed tilrådes andre at lade helt blinde elever svinge hugøksen!) Det skal her også tilføjes, at den sejr, som Peter opnåede, kun blev en sejr i kraft af, at han selv havde aftalt med kammeraten, at de sammen Billede efter original af kunstneren Jonna Sejg, der hænger på skolen. Motivet er fra den nordiske skabelsesberetning og forestiller de tre norner der sidder og spinder livstråden. skulle hugge brænde. Havde det været "støtten", der havde fundet på det med brændehugning eller andre "grænseoverskridende" projekter, så havde det blot lignet alle de andre ting, man udsætter blinde for, for at de får afprøvet verden omkring sig. Det vigtige her var, at det var Peter og hans kammerat, der havde aftalt at arbejde sammen. De største sejre opnås faktisk, når en "afstøttificeret" elev overvinder sig selv og glemmer sig selv, glemmer at være centrum og bare tager fat og gør nøjagtig de samme ting som de øvrige elever. Når først de helt basale ting er på plads, som er grundlæggende for den rent skolemæssige indlæring, kan vi bruge vores energi og den bevilgede støtte til at give eleven nogle almindelige skolekundskaber. Nu er det bare om at fylde på, for en blind elev skal om nogen have så megen boglig og praktisk viden som overhovedet muligt, inden han slippes ud i samfundet for at stå på egne ben. Synshandicap 1/2004 5

6 På togt med Havgassen Af Bent Størup, Synsrådgivningen i Fyns Amt Sejlklubben for blinde og svagsynede i Danmark har siden sin start i 1998 deltaget i mange forskellige arrangementer og sejlet med flere forskellige bådtyper. For de fleste synshandicappede er de gamle sejlskibe fra handelsflåden de mest velegnede, idet der her er god plads at komme rundt på, og der er en ræling, som minimerer risikoen for at falde over bord. Det er oftest tomastede skonnerter eller galeaser med gaffelrigget sejl, hvilket betyder, at der er 6-10 sejl med tilhørende fald og skøder. Der er altså en del manuelt arbejde med at sætte sejl og passe sejlføringen under sejladsen, og arbejdet er fordelt på hele skibet. Sejlads med joller og moderne kølbåde er lidt vanskeligere, da pladsen her er begrænset, og det er sværere at bevæge sig rundt på skibet. Alle bevægelser er hurtigere, og alle skøder er ført til cockpittet og kan betjenes af en-to sejlere. Det er betydeligt vanskeligere at bevæge sig ud på dækket, og mange er utrygge ved at gå på dæk og arbejde med sejlene. Vi har dog gode erfaringer med at sejle med en ældre lystyacht. Et skib som er bygget til kapsejlads, langt og smalt, men som vejer 8-9 tons, hvor bevægelserne er langsomme og bløde, og hvor man som blind styrmand hele tiden kan have føling med båden og mærke, om kurs og sejlføring er optimal i forhold til vinden. Dette skib er helt ideelt for en besætning bestående af to seende og to-tre synshandicappede. Grej og gear Blindes Sejlklub har arbejdet en del på at finde tilgængeligt navigationsudstyr. Vi har rådighed over et talende kompas fra Autohelm, som fungerer på den måde, at når skibet er på den ønskede kurs, er kompasset tavst. Når skibet afviger fra kursen, bipper kompasset med forskellige lyde og hastigheder, afhængigt af, om afvigelsen er til styrbord eller bagbord, og hvor mange grader. Denne type er udgået af produktion. Der findes p.t. et digitalt kompas fra Furuno med syntetisk tale. Dette kompas kan afgive den aktuelle kurs i tale og kan sættes til automatisk at læse kursen op hvert 5 sekund. Denne type er ikke afprøvet i praksis, idet det kræver en fast installation af det digitale kompas og dermed et fast klubskib. Vi har også arbejdet på at udvikle et program, som kan omdanne signalet fra en almindelig GPS-enhed og udlæse dette med syntetisk tale. Det kan lade sig gøre på den måde, at en almindelig GPS tilsluttes en bærbar pc, som adskiller NMEA-signalet fra GPS'en og præsenterer værdierne i et program på pc'en, hvor det så kan forstørres eller læses med syntetisk tale. Problemet med dette system er, at det skal fungere i det udendørs miljø i al slags vejr og skumsprøjt og kunne tåle, at der kommer en sø ind over skibet. Vi har afprøvet systemet på flere sejladser men kun under dæk, hvor computer og andet sårbart udstyr er beskyttet mod vejrliget. Den tekniske udvikling går jo hurtigt, og det vil derfor være en bedre løsning at bruge en lommecomputer (PDA). Der findes endnu ikke talesynteser til standard PDA'erne, men en løsning kunne være at udvikle et program, som bruger digitaliseret tale og på den måde få adgang til GPS-værdierne. Vi overvejer p.t., om dette er en mulig løsning. Sejlads i det græske øhav Som noget helt nyt arrangerede Fyns Amts Synsrådgivning i samarbejde med Sejlklubben en "Undervisningssejlads" i august 2003 i det græske øhav. Synsrådgivningen skriver i formålet for denne undervisningssejlads: "Vores tanker inden rejsen var at skabe en situation, hvor det var muligt at "skubbe" til deltagerne og udfordre deres hidtidige grænser på en kontrolleret måde. I dag er de synshandicappede integreret i det almindelige uddannelsessystem og 6 Synshandicap 1/2004

7 måler sig derfor med seende kammerater. Det kan let føre til følelse af mindre kunnen og dermed mindreværd. På en sejlads som denne ville det være muligt for deltagerne, fordi der er taget hensyn til deres handicap, i samarbejde med ligestillede at arbejde med egne realistiske muligheder og de begrænsninger, som handicappet nødvendigvis må give. Formålet med, at dette projekt /sejlerophold skulle være langt væk fra Danmark, var, at det ikke var muligt lige at stå af, hvis det blev for "hårdt" eller for kedeligt. Det ville også være for dyrt at ringe eller SMS'e hjem. Deltagerne ville i høj grad skulle være til stede der, hvor de var. Det ville give større mulighed for, at deltagerne hurtigere oplevede, at de var en gruppe." I rapportens konklusioner skrives bl.a.: "En måned efter vi kom hjem, holdt vi en evaluering for at spørge deltagerne, hvad de nu tænkte om turen. Der var ingen tvivl om, at de syntes, det havde været en god tur. Vi spurgte dem om, hvornår turen havde skubbet/rykket, og alle kunne finde en eller flere episoder, der havde givet dem lejlighed til at overskride deres grænser. F.eks. var det den første dag en stor overvindelse for nogle at skulle gå fra kajen ned i en lille vippende gummibåd, for så at blive sejlet over til "Havgassen". Det samme gjaldt badning fra skibet på steder, hvor man ikke kunne bunde. Ting, som deltagerne ikke havde troet var muligt, var også noget af det, der blev fremhævet ved evalueringen. F.eks. at det var muligt at styre "bare" ved at kunne mærke vinden og høre sejlene. Ligeledes gjorde det stort indtryk på deltagerne, at de var i stand til at lave god mad på så lidt plads til så mange mennesker. Nogle generelle oplevelser var: Der kommer vand i køjerne, når bølgerne står ind over dækket på et gammelt træskib, grænsen for at undvære ferskvandsbad blev afprøvet, evnen til at holde balancen i høj søgang blev testet, og det kan lade sig gøre at hive et anker op, også når man er to piger. Som personale havde vi håbet på, at det ret hurtigt ville blive en gruppe, der kunne bruge hinanden. Allerede tirsdag var der på ruffet udveksling af erfaringer med førerhunde, stokkespidser og uddannelsessteder. Det tog heller ikke mange dage, før gruppen havde fundet ud af at udnytte de resurser, der var til stede mellem dem. Det var positivt at se, at deltagerne var i stand til at udvise den omsorg og respekt for hinanden, som kræves når pladsen var trang og bekvemmelighederne fraværende." Læs rapporten Den samlede rapport kan rekvireres hos Fyns Amt, Synsrådgivningen, tlf eller ses på Sejlklubbens hjemmeside: klubber/sejlklubben. Der arbejdes på at tilbyde et lignende projekt i Sejlklubben har indgået en aftale med galeasen "Havgassen" for 2004, som betyder, at vi kan bruge dette skib som fast klubskib og derved få mulighed for at indrette skibet hensigtsmæssigt for synshandicappede, både mht. den praktiske indretning i kabyssen, placering af tovværk samt etablering forskellige hjælpemidler for eksempel talende kompas, adgang til GPS, taktile kort over sejlruter, skitser over skib og sejl m.m. Sejl med "Havgassen" er på vej hjem fra Middelhavet, og der er mulighed for at sejle med fra Dover i England til Danmark i uge 18, 25. april-2. maj. De store sejlarrangementer bliver: Kristi Himmelfartssejlads med standerhejsning, maj Træskibs Sammenslutningens årlige stævne i pinsen, maj Nordisk Sejlads, 28. juni - 6. juli Fyn Rundt juli Classic Regatta august Limfjorden Rundt september, Æbleræs oktober Herudover bliver der tilbud om træningssejladser m.m. Blindes Sejlklub Formand Bent Størup Tlf (privat) Tlf (arbejde). Web: klubber/sejlklubben Synshandicap 1/2004 7

8 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi Der er fra flere sider stigende efterspørgsel på dokumentation, analyse og formidling af viden om, hvor mange mennesker der har et synshandicap, hvilke diagnoser der stilles, hvad omfanget er af de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til forebyggelse, behandling, hjælpemidler og rådgivning og hvordan brugerne oplever kvaliteten af disse ydelser. Denne viden efterspørges bl.a. af undervisnings-, social- og sundhedssektoren, som skal planlægge og prioritere ressourcer, fra politisk side, hvor man ønsker oversigt over behov og indsats, af de udførende fagfolk, som ønsker overblik og udviklingsmuligheder, og af brugerne, som kræver løbende justeringer i forhold til tilbud, service og evaluering af indsatsen. Alt i alt er der mange forskellige niveauer og interesser på spil. I andre lande gennemføres der et stigende antal analyser. Behovs- og ressourceanalyser vil også om kort tid blive hverdag i Danmark, også vedr. specialrådgivning. Forestillingen om, at pengene (de offentlige midler) skal følge borgeren, vil også få aktualitet i Danmark. Af disse grunde er det blandt andet vigtigt at kende til de reelle behov og omkostninger og at have analyser af nuværende behov, tilbud og kvalitet for senere at kunne sammenligne, når den offentlige service ændrer sig. Her følger en kort præsentation af nyere undersøgelser og rapporter. LIVSKVALITET OG LEVEVILKÅR Børn og unge Shaping the future (2000) er en undersøgelse af levevilkår for børn og unge i Storbritannien. Mere end børn og unge deltog i undersøgelsen, som fokuserede på deltagernes hverdag, uddannelse/skole, sociale vilkår og brug af tilbud på sundheds-, social-, fritids- og transportområdet. Resultatet er et fascinerende og detaljeret portræt af, hvordan handicappede børn og unge her i det enogtyvende århundrede stadig alt for ofte udelukkes fra samfundet. Børn og unge får for eksempel ikke altid bøger og andre undervisningsmaterialer eller prøvematerialer i et format, de kan læse. Nogle er i praksis udelukket fra at deltage i fritidsaktiviteter, og de fleste finder det vanskeligt at benytte offentlig transport. Andres holdninger og lave forventninger kan underminere deres selvtillid og føre til lavt selvværd. Tendenserne fra denne undersøgelse underbygges blandt andet af beretninger fra danske unge i bogen "Blinde vinkler" (2002), som består af 34 blinde og svagsynedes meget personlige beretninger om livet som integreret i en seende verden. De unge betegner sig selv som "konsekvenseksperter", der bedst af alle ved noget om fordele og ulemper ved at gå i skole, til håndbold, på universitetet og på arbejde sammen med kammerater og kollegaer med normalt syn. Integration af synshandicappede har været normen i Danmark i over 20 år, og det princip afvises ikke i bogen. Men medaljen har alligevel en bagside, for det kan være en hård proces at erkende, at man på trods af alle omgivelsernes forsikringer om det modsatte, alligevel er forskellig fra sine jævnaldrende. Issy Cole-Hamilton, Dan Vale: Shaping the future. The experiences of blind and partially sighted children and young people in the UK. Sum-mary report, RNIB, London, 2000 (84 s.) D.S. Rees m.fl. (red.): Blinde vinkler, Kroghs Forlag, Vejle, 2002 (280 s. + cd) Ældre (60 +) Ældre med synshandicap er i dansk sammenhæng en ringe analyseret gruppe, som ingen kender størrelsen af anslået er en ud af 12 over 60 år alvorligt synshandicappet. En dugfrisk undersøgelse af ældre blinde og svagsynedes levevilkår i Storbritannien giver nogle skræmmende oplysninger om mangler, isolation og omsorgssvigt blandt ældre blinde og svagsynede i Storbritannien. Rapporten bygger på interview med 588 personer i England, Skotland og Wales. Af de interviewede var 83 % registret som blinde eller svagsynede, men over 50 % var aldrig blevet visiteret til hjælp og rådgivning. Kun 41 % kendte mulighederne for social støtte og rehabilitering. Manglen på bl.a. mobilitytræning viste sig i form af isolation og en høj hyppighed af ulykker og fald (44 %). 70 % Synshandicap 1/2004

9 havde aldrig hørt om mobilitytræning. Ældre med synsproblemer kommer ofte ikke i kontakt med det offentlige system, fordi hverken de selv eller deres omgivelser kender til støttemulighederne. Mange må derfor klare sig selv uden vejledning eller støtte til husholdning og lignende. 3 ud af 4 (73 %) levede på eller under fattigdomsgrænsen mod 1 ud af 4 blandt alle pensionister. Det skyldes bl.a. manglende viden om den sociale bistand til handicappede og ekstra udgifter i forbindelse med synshandicappet. Rapporten rejser en alvorlig anklage mod det britiske sociale system for at overse ældre synshandicappedes behov og fastholde dem i marginalisering og uvidenhed om muligheder for rehabilitering og social støtte. I Danmark kender vi kun lidt til livssituationen for ældre synshandicappede. Kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg er en mulighed for at opfange ældre med synshandicap, men vil langt fra afdække hele behovet. Dan Vale: Unseen. Neglect, isolation and house-hold poverty amongst older people with sight loss, RNIB, London, 2004 (28 s.) WEB (pdf): groups/public/documents/ publicwebsite/ public_unseenpdf.pdf WEB (tekstudgave): groups/public/documents/ publicwebsite/ public_unseentext.txt Etniske minoriteter Rehabiliteringsafdelingen af Norges Blindeforbund (NBF) gennemgik registre og statistikker, men fandt kun få blinde og svagsynede med indvandrerbaggrund. Hvor er de, og hvordan får man denne gruppe i tale? Projektet Usynlig i samfunnet (2002) opsporede14 synshandicappede fra forskellige lande, som nu er bosat i Norge. Disse personer kommer til at spille en vigtig rolle i at nå ud til ligestillede landsmænd med information og motivation til at erkende synshandicappet og deltage i rehabilitering. Unn L. Hagen, Trine Aunaas: "Usynlig i samfunnet". Prosjektrapport om synshemmede med minoritetsbakgrunn, Norges blindeforbund; Helse og Rehabilitering, Oslo, 2003 (27 s.) WEB (pdf): /usynlig_i_samfunnet.pdf WEB (word): /Usynlig_i_samfunnet.doc FOREKOMST Børn og unge (0-19 år) I Danmark skal blinde og alvorligt svagsynede børn og unge indberettes til Synsregistret. Indberetningen foretages både af sundhedssektoren og af amternes specialrådgivning. Registeroplysningerne formidles i årsrapporter fra Statens Øjenklinik. Den meget tidlige registrering har afgørende betydning for den indsats, som specialrådgivningen kan yde, og for rådgivning til forældre om barnets tidlige udvikling. Denne danske model har bl.a. inspireret skotterne. De fleste synshandicappede børn i Skotland registreres tidligst omkring femårsalderen, ofte længe efter at symptomer på synsnedsættelsen viser sig eller diagnosticeres. Det har resulteret i et projekt, der har haft to mål: at afprøve et nyt og omfattende anmeldelsessystem for børn med synshandicap samt at udvikle et individuelt tilrettelagt støtte- og informationstilbud til forældre og børn. Det nye register er udformet efter dansk og svensk forbillede, men anmeldelse til registret foretages af forældrene, ikke af øjenlægen. Vision impairment Scotland: A new system of notification of childhood visual impairment and the information it has provided on services for Scottish children, Visual Impairment Scotland, 2003 (112 s.) WEB: VISReport2003.pdf Erhvervsaktive voksne (20-59 år) Kamilla Rothe Nissens (KRN) ph.d.-afhandling (omtalt i Synshandicap nr. 4, 2002) vurderer det reelle antal af blinde og svagsynede blandt de årige til 2,2 per indbyggere i aldersgruppen. Tallene fra denne undersøgelse sammenholdes i Synshandicap i Danmark (2003) med data fra synsfaglige rådgivningscentre i seks amter (der benytter registreringssystemet SeeWin). Det viser, at antallet af "kendte" blinde og svagsynede i amterne ligger langt under KRN's vurde-ring af det reelle antal: De seks amter har i gennemsnit kontakt til 0,7 Synshandicap 1/2004 9

10 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi... fortsat fra side 9. blinde og svagsynede per indbyggere i aldersgruppen, dvs. under en tredjedel af KRNs vurdering af den reelle forekomst på 2,2. Det ser altså ud til, at der er et stort antal blinde og (især) svagsynede, som ikke er i kontakt med de amtslige synsrådgivninger. Synshandicap i Danmark. Årsrapport 2002, Statens Øjenklinik, Hellerup, 2003 (8 s.) WEB (pdf): seewinstat2002.pdf En rapport fra National Eye Institute, USA beskriver udbredelse og forekomst af synshandicap i USA opdelt på etniske grupper, køn, diagnoser og stater. Det anslås, at forekomsten af synshandicap hos personer over 40 år som landsgennemsnit er 2,85 %. På baggrund af estimater fra alle stater anslår rapporten, at 3,4 mio. amerikanere over 40 år er synshandicappede. Vision Problems in the U.S. Prevalence of Adult Vision Impairment and Age-Related Eye Disease in America, Prevent Blindness America, National Eye Institute, USA, 2002 (42 s.) WEB (pdf): vpus/vision_impairment.pdf En anden amerikansk rapport anslår, at 7,9 millioner amerikanere (6 år og derover) har besvær med at se ord og bogstaver i almindelig avistekst, selv med brug af briller eller kontaktlinser. Omkring 8,3 millioner personer (alle aldre) har slet intet syn, kun syn på et øje eller andre alvorlige synsvanskeligheder. Det giver en forekomst på 3,1 % i USA. Statistics on Vision Impairment: A Resource Manual, Arlene R. Gordon Research Institute, Lighthouse Intl., New York, 2000 (49 s.) WEB (pdf): researchstats.pdf Lighthouse International har en oversigt over statistiske oplysninger om synshandicap hos børn, dels globalt, dels i USA. Oversigten sammenstiller oplysninger fra flere forskellige kilder. Michelle Viisola: Statistics on Children with Visual Impairments, Lighthouse Intl., New York, 2000 (24 s.) WEB (pdf): edstats_2000.pdf Generelt for alle disse publikationer er, at statistikker og beregninger er baseret på tilgængelige officielle data eller afgrænsede undersøgelser af specielle forhold. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne de forskellige rapporter og undersøgelser. SAMFUNDSØKONOMI Britisk undersøgelse af omkostninger Rapporten The Costs of Blindness (2003) redegør for en undersøgelse af, hvor store omkostninger det britiske samfund har i form af sociale ydelser og produktivitetstab på grund af synshandicap. Ud fra tilgængelige data og informationer estimerer rapporten livstidsomkostninger og årlige omkostninger for de hyppigst forekommende årsager til blindhed. Analysen har til hensigt at dokumentere, at tidlig indsats (forebyggelse og behandling) mindsker udgifterne, samtidig med at borgernes levevilkår forbedres. Livstidsomkostningerne for en person med diabetiske nethindesygdomme kan i gennemsnit være op til ca pund (ca. 2,7 mio. kroner). Næsten 50 % af dette beløb skyldes produktivitetstab som følge af synsnedsættelsen. En tidlig påvisning eller screening for diabetiske nethindesygdomme ville nedsætte udgiften betydeligt. Hvis tilfælde af diabetiske nethindesygdomme kunne undgås, ville den potentielle besparelse for den britiske regering være 237 mio. pund (ca. 2,7 mia. kroner). Livstidsomkostningerne for en kvinde på plejehjem med AMD (makuladegeneration) anslås til pund (ca. 2,2 mio. kroner). Hvis behand-ling kan overflødiggøre behovet for en plejeplads, kan omkostningen reduceres til ca pund (ca kr.). Livstidsomkostningerne for en person over 65 år) med grå stær anslås til ca pund, for grøn stær er estimatet pund. Livstidsomkostningerne ved medfødt synshandicap, der viser sig i teenagealderen (fx retinitis pigmentosa) 10 Synshandicap 1/2004

11 er op til ca pund. 61 % heraf kan henføres til produktivitetstab som følge af synstabet. De årlige omkostninger til registrerede blinde og svagsynede i England alene ligger på 1,4 til 2,9 mia. pund (tal for 2002). Den tidligere omtalte analyse af livssituationen for ældre synshandicappede i Storbritanien viste et stort antal ikke-registrerede samt registrerede, som ikke modtog særlig støtte. Hvis disse mennesker fik den service, som deres funktionsnedsættelse berettiger dem til, ville den årlige omkostning være betydelig større: en anslået stigning til mellem 4,1 og 8,8 mia. pund altså en tredobling af omkostningerne. Clare Langley-Hawthorne (red.): The Costs of Blindness: An Analysis of the Costs of Visual Impairment and Blindness in the United Kingdom, Ethical Strategies Ltd, Kingston upon Thames, 2003 (65 s.) WEB (word): costs-of-blindness.doc Danske omkostninger Der findes ikke danske analyser og beregninger af, hvad et synshandicap samlet set koster over et livstidsforløb eller på årsbasis. Det vil kræve en større gennemgang af statens og amternes budgetter og regnskaber, både inden for sundhed, uddannelse og kultur og på socialområdet i amter og kommuner. I pjecen En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet (2003) findes nogle opgørelser over bl.a. handicapområdet. Opgørelserne er imidlertid ikke så specialiserede eller afgrænsede, at de rummer specifikke oplysninger om synshandicappedes andel af amternes forbrug på socialområdet. Kun på hjælpemiddelområdet findes en opgørelse over bevillinger til optiske hjælpemidler. Dette er i 2002 opgjort til 48 mio. kr. (ekskl. Københavns Kommune). WEB: Pjecen findes på wwwarf.dk, vælg Socialområdet, vælg Bøger og pjecer. En detaljeret ressourceanalyse af synsområdet, der omfatter alle sektorer, tilbud og ydelser er i sig selv en spændende udfordring. Hvis denne analyse kombineres med kvalitetsanalyser og brugerevalueringer, vil den udgøre et vigtigt materiale for alle, der har interesse og profession på området. Bl.a. ville det være interessant at få belyst, hvor mange færre blinde og svagsynede, der ville få behov for rehabilitering, hvis der blev gjort en større forebyggende indsats i forhold til folkesygdommene aldersbetingede nethindelidelser og nethindelidelser som følger af diabetes. Af Bendt Nygaard Jensen Forkbra til XP i betaversion En betaversion af Forkbra 2002 til Windows XP ligger nu klar og kan downloades fra Der vil løbende blive udsendt nye versioner af programmet. Forkbra er et forkortelsesprogram, som overfører tekster skrevet i Microsoft Word 2000 til forkortet punktskrift. Forkbra 2002 er en videreudvikling af det DOS-baserede program Forkbra 2.X. Forkbra 2002 er udviklet for Undervisningsministeriet af Skive Handelsskole, Sekretariatet for specialpædagogisk støtte, til elever med synsvanskeligheder, der er under erhvervsuddannelse. Forkbra 2002 kan anvendes af alle elever/studerende m.fl. i hele Undervisningsministeriets område. Disse brugere vil kunne få support, så længe de er i uddannelse eller arbejder med uddannelse. Forkbra 2002 kan vederlagsfrit tilsendes private brugere uden for Undervisningsministeriets område mod henvendelse til Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, EFØ, eller ved at bestille via den elektroniske bestillingsformular på Sidstnævnte brugere vil ikke kunne forvente support fra Undervisningsministeriet eller Skive Handelsskole. Synshandicap 1/

12 PROJEKTNYT SOCIAL KOMPETENCE Delprojekt: Filosofi og refleksiv undervisning Kontaktpersoner: Bodil Gaarsmand Hans Nørgaard Birgit Olsen Lis Fløe Pedersen (synskonsulenter) Projektet "Filosofi og refleksiv undervisning" er et delprojektet under det overordnede projekt om social kompetence. Projektets ide og formål er at udvikle og beskrive metoder og indhold, der fremmer det inklusive undervisningsmiljø, og som udvikler børns og især svagsynede børns sociale kompetence. Dette skal ske i udvalgte femteklasser i samarbejde med skoler, forældre og elever. Formålet er at flytte fokus fra den handicappede elev som den, der skal tages specielle hensyn til, og over på processer i klassens fælles sociale liv og rum. Inklusion forudsætter fokus på og målbevidst arbejde med de sociale processer. Den inklusive indsats rettes mod hele klassen og har således positiv betydning for alle i gruppen, ikke kun for den blinde eller svagsynede elev. Optimering af de sociale relationer får positiv effekt på den faglige indlæring for alle elever. Centrale begreber i projektarbejdet er således social kompetence, inklusion og inklusive miljøer samt sociale processer og relationer. I projektet får lærerteamet og den synskonsulent, der er tilknyttet klassen, undervisning i filosofi og refleksiv undervisning som metode. I en periode på ca. 1fi år anvendes metoden og indholdet i klasserne, og lærerteamet får løbende undervisning og supervision. Deltagere Projektet omfatter i alt seks klasser fra henholdsvis Århus Amt, Fyns Amt og Storstrøms Amt (to i hvert amt), som alle har en integreret synshandicappet elev. For hver klasse deltager lærerteamet, skoleinspektør og/eller psykolog og synskonsulent. Puljemidler til IT-tilgængelighed Fire udviklingsprojekter modtog i december 2003 tilsagn om i alt 5 mio. kr. i støtte fra IT- og Telestyrelsens nye pulje til forbedring af it- og teleforhold for handicappede. To af projekterne har direkte relevans for blinde og svagsynede. Det ene, som støttes med kr., er udviklingen af programmet BOOK sense til fremvisning af elektroniske opslagsværker, så de kan benyttes også af blinde og stærkt svagsynede. Programmet udvikles af Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBS) i samarbejde med IDM Danmark. Det andet projekt er et samarbejde mellem IBS og UNI-C. Her er ydet 0,8 mio. kroner til færdigudvikling af en dansk, Desuden deltager en udefrakommende proceskonsulent med viden om filosofi og refleksiv undervisning. Koordinationen varetages af synskonsulenterne i de respektive amter med faglig bistand fra proceskonsulenten. Mål og delmål Målet er at udvikle forudsætninger for at skabe et rummeligt miljø med fokus på det relationelle aspekt i forbindelse med synshandicappede elevers skolegang og samt at beskrive metoder, der kan fremme inklusive processer. Et delmål er, at lærerteam og synskonsulent tilegner sig metoder og indhold vedrørende filosofi og refleksiv undervisning og efterfølgende benytter dette i undervisningen og i konsulentarbejdet. Finansiering Projektet starter i skoleåret 2004/05, konkret forløb og omfang er afhængigt af ekstern økonomisk støtte. Indtil nu har Lærerstandens Brandforsikrings LB-Fonden bidraget med kr. tilgængelig udgave af styresystemet Linux. Projekterne er udvalgt af IT- og Telestyrelsen i samarbejde med handicaporganisationer, it- og telebranchen og Dansk Industri. Ud over de nævnte var der også penge til projekter fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Aalborg Universitet. 12 Synshandicap 1/2004

13 Konferencer og kurser How Can Developments in Mainstream Transport Technology Help Visually Impaired Passengers? 5. nordiske handicaphistoriske konference Digital forvaltning, digital selvbetjening, offentlige hjemmesider og offentlige e-blanketter 4. nordiske kongres i synspædagogik The 7TH WBU Asia Pacific Regional Seminar on Massage Blindehistorisk seminar Conference and Workshop on Assistive Technologies for Vision and Hearing Impairment 14. april 2004 London, England Information: Dr John Gill OBE FIEE, Chief Scientist, Royal National Institute of the Blind, 105 Judd Street, London WC1H 9NE, Storbritannien Tlf april 2004 Nynäshamn, Sverige Information: eller 16. april 2004 Dansk Design Center, København Information: Frans Storr-Hansen, Center for Ligebehandling af Handicappede, tlf eller Mette Röhe, IT- og Telestyrelsen tlf april 2004 Frederikshavn Information: Kongreskomiteens danske medlemmer: Per Mortensen Winnie Ankerdal Jakob Iversen Peter Lebech maj 2004 Hong Kong, Kina Information: The Hong Kong Society for the Blind, 248 Nam Cheong Street, Shamshuipo, Kowloon, Hong Kong, Kina Tlf lokal 306 Fax: Om massage som et erhverv for blinde juni 2004 Fuglsangcentret, Fredericia Information: Danmarks Blindehistoriske Selskab, formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V Tlf juni - 2. juli 2004 Granada, Spanien Information: Ms. Vi. Romanes, CVHI 2004 Secretariat, Department of Electronics and Electrical Engineering, The University of Glasgow, Glasgow, G12 8QQ, Skotland Fax: Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). Synshandicap 1/

14 Nyt materiale i Videncentrets bibliotek Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort ). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. Indretning Mette Terkildsen: Lys og farver og deres betydning for livskvaliteten hos ældre og mennesker med demens, Styrelsen for Social Service, Aalborg, 2003 (96 s.) Idræt Grethe Halvorsen: Integrering av synshemmede elever i kroppsøvingsundervisningen i videregående skole. Et casestudie av integreringsforløpet ved 5 videregående skoler, Norges Idrettshøgskole Institutt for samfunnsfag, Oslo, 2000 (137 s.) Mette Skarby, Bent Størup (red.): Undervisningssejlads Middelhavet 2003, Synsrådgivningen, Fyns Amt, Odense, 2003 (24 s.) Tanya Miszko m.fl.: Tai chi for people with visual impairments: a pilot study, JVIB, vol. 98, nr. 1, 2004, s Barbara Pierce (red.): Rollerblading: Advice from the Voice of Experience, The Braille Monitor, vol. 47, nr. 2, 2004, National Federation of the Blind, Baltimore, MD, USA, 2004 (2 s.) Web: /bm0402/bm htm L.J. Lieberman og J.M. MacVicar: Play and recreational habits of youths who are deaf-blind, JVIB vol. 97, nr. 12, 2003, s Fritid, hobby, billedkunst, Hans Schuman: Gardening within arm's reach, Bartimeus, Doorn, Holland, 1998 (104 s.) Jan Palsgreen m.fl.: Haveog stuekultur. En grundbog i kompenserende teknikker for blinde og svagsynede, Dansk Blindesamfund, København, 2003 (19 s.) Web: Nyheder_Udgivelser/ Udgivelser/havebog.htm Aud Johansen: Strek-koder en undersøkelse med hovedvekt på tegnepreget forming for blinde elever i grunnskolen, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 1997 (202 s.) Aud Johansen: Strek-koder Hvordan kan en tilrettelegge tegning for blinde elever i grunnskolen, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 1997 (49 s.) Annelise Qvale: Ikke av filler alene. Om tilrettelegging av vevopplæring for synshemmede, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1998 (122 s.) Kjersti Grøstad: Kunst for kjennere. Hvordan kan man tilrettelegge billedkunst for synshemmede?, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1996 (110 s.) Kjersti Grøstad: Kunst, også for kjennere? Populærvitenskapelig artikkel, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1996 (10 s.) Anita Knutson: Textil för alla sinnen. Textilslöjd för elever med synskada, Specialpädagogiska Institutet, Härnösand, Sverige, 2002 (70 s.) Familie, rehabilitering V.R. Cimarolli m.fl.: "Program for partners": Support groups for partners of adults with visual impairments, JVIB vol. 98, nr. 2, 2004, s Om støttegrupper for ægtefæller/partnere til nyblinde. Læsning Ulla EK, Kerstin Fellenius og Lena Jacobson: Reading acquisition, cognitive and visual development, and self-esteem in four children with cerebral visual impairment, JVIB vol. 97, nr. 12, 2003, s Luis Gonzalez Garcia: Assessment of text reading comprehension by Spanishspeaking blind persons, BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Erik Jevne: Lærebøker i punktskrift Utfordringer og muligheter, Synspunkt, nr. 2, 2003, s , Tambartun 14 Synshandicap 1/2004

15 Kompetansesenter, Melhus, Norge, 2003 (9 s.) Diane P. Wormsley: Braille literacy: A functional approach, AFB Press, New York, 2004 (124 s.) Sue Keil: Teaching braille to children, BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Dolores Johnson: "I have mastered the Braille Code, but no one has taught me how to teach it", BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Marjolein Gompel m.fl.: Reading by children with low vision, JVIB vol. 98, nr. 2, 2004, s S.T. Pattillo m.fl.: The impact of a modified repeatedreading strategy paired with optical character recognition on the reading rates of students with visual impairments, JVIB, vol. 98, nr. 1, 2004, s White, Chris: Group work..., Eye contact, nr. 37, 2003, s , RNIB Om læseundervisning for synshandicappede elever med multiple indlæringsvanskeligheder. Taktile kort The Cartographic Journal vol. 40, nr. 3, 2003 er et temanummer med i alt 11 artikler (50 sider) om taktile kort. Optik Håkon Eide, Arne Tømta: Kikkerter for svaksynte. Veileder for pedagoger og formidlere, Hurdalsenteret, Hurdal, Norge, 2003 (63 s.) Håkon Eide, Arne Tømta: Kikkerter for svaksynte. Råd og øvelser for nye kikkertbrukere, Hurdalsenteret, Hurdal, Norge, 2003 (8 s.) Jens Lie, Arne Tømta: Øvingshefte for deg som skal lære å bruke lupebriller, Norges Blindeforbund, Hurdal, Norge, 2000 (11 s.) Inklusion i skole og videregående uddannelser Jens Rasmussen: Inklusion og eksklusion om skolens rummelighed, PPR 40. årg., nr. 6, 2003, s J. Lewin-Jones, J. Hodgson: Differentiation strategies relating to the inclusion of a student with a severe visual impairment in higher education (modern foreign languages), BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Birgit Dyssegaard: Den inklu-derende skole og retten til uddannelse, Kognition & Pædagogik, nr. 50, 2003, s , Psykologisk forlag, Virum Vidtgående specialundervisning. Den ændrede opgavefordeling og KVIS-programmet, Danmarks Evalueringsinstitut, København, 2003, (177 s.) Web: specialundervisning Inger Larsen: Annerledeshet og dilemmaer i skolehverdagen, Synspunkt, nr. 2, 2003, s , Tambartun Kompetansesenter, Melhus, Norge Niels Egelund: Undersøgelse af specialundervisningen (20.1) i Danmark 2002, Specialpædagogik, nr. 6, 2003, s. 3-11, Interessentskabet Specialpædagogik, Helsinge Bodil Gaarsmand: Gør vi det godt nok?, Specialpædagogik, nr. 6, 2003, s , Interessentskabet Specialpædagogik, Helsinge Kirsten Baltzer: Vidtgående specialundervisning i den inkluderende skole, Kognition & Pædagogik, nr. 50, 2003, s. 6-10, Psykologisk forlag, Virum Jane N. Erin: When You Have a Visually Impaired Student with Multiple Dis-abilities in Your Classroom: A Guide for Teachers, AFB Press, New York, NY, USA, 2004, (111 s.) Forkortelser JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, AFB Press, New York PPR = Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, Forlaget Skolepsykologi og Pædagogiske Psykologers Forening, Virum BJVI = British Journal of Visual Impairment, Tamworth, UK RNIB = Royal National Institute of the Blind, London Synshandicap 1/

16 Magasinpost AFSENDER: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Surfbrættet tips om gode netsteder Svagsynede og blinde fotografer på nettet Terry Hammon, som har synsnerveatrofi og et syn på 6/60, har været en ivrig fotograf det meste af sit liv, bl.a. fordi han derved tvinger sig til at fokusere på detaljer, som han ellers ville have overset. Evgen Bavcar mistede begge øjne, da han var 12, og tog sit første foto 4 år senere, af en pige, han var forelsket i; han beskriver den dybe "glæde, jeg følte ved at have stjålet og fastholdt noget på papir, der ikke var mit; jeg opdagede, at jeg kunne eje noget, jeg ikke kunne se." På de to hjemmesider er der eksempler på deres arbejde samt refleksioner over det at være blind fotograf. Bavcars netsted har desuden mange gode links om blindhed og fotografi. Hammon: home.pacbell.net/thammon/bay.htm Bavcar: B Norsk fagblad om optik med gode artikler Optikeren, som er medlemsbladet for den norske optikersammenslutning, kan læses på nettet i elektronisk form. Bladet udkommer seks gange om året, og man kan læse alle numre fra og med nr. 1, Fra og med nr. 1, 2004 er formatet pdf, de øvrige numre er html. Der bringes en del artikler om synshandicap og specialoptik, i nr. 1, 2004 er der fx artikler om synsskader ved piskemældsskader (whiplash), øjenlægearbejde i Tanzania samt en beskrivelse af synsforstyrrelser og mulige årsager, som optikeren kan støde på i sit arbejde. I nr. 3, 2003 formidles hovedpunkterne fra en norsk doktorafhandling om øjenforandringer hos personer med Downs syndrom. pa web.htm Tilgængelighed på uddannelsesområdet tilgaengelighed.nu er en ny portal med information om tilgængelighed på uddannelsesområdet. Portalen er oprettet af Undervisningsministeriet og dækker hele spektret fra barn til voksen. Den fremtidige drift varetages af UNI-C, som er en virksomhed under Undervisningsministeriet. Initiativet har fået rosende ord med på vejen af blandt andre centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede (www.clh.dk) og Stig Langvad, der er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI (www.handicap.dk). Der informeres bl.a. om love og regler, særordninger som Isbryderordningen, vejledning og hjælpemidler. Fx finder man under punktet Grundskolen, Hjælpemidler, Rådgivning bl.a. henvisninger til synskonsulenternes adresser på og til Synscenter Refsnæs (www.synref.dk). Nyhedsbrevet Synshandicap udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement er gratis. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: Hjemmeside: Synshandicap 1/2004

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion

Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap 1 Udviklingshæmmede voksne med synshandicap en introduktion Af Gill Levy 1 Denne pjece er skrevet

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Tilbud til voksne med synsnedsættelser

Tilbud til voksne med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til voksne med synsnedsættelser 1 2 Hvem er vi? Synsafdelingen består af syv synskonsulenter og to optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område

Læs mere

Hvem henvender vi os til?

Hvem henvender vi os til? 1 Hvem er vi? SYN Synsafdelingen består af 5 synskonsulenter og 2 optikere alle med en høj faglig ekspertise inden for det synsfaglige område samt special og svagsynsoptiske område. Hvem henvender vi os

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid

Synsnedsættelse hos børn. Kontakt information. Telefontid Hvad ser mit barn? Synsnedsættelse hos børn Denne pjece henvender sig først og fremmest til forældre til børn med synsnedsættelse. Det er imidlertid også vores håb, at den vil blive læst af professionelle,

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Tilbud til børn med synsnedsættelser

Tilbud til børn med synsnedsættelser Kommunikationscentret Tilbud til børn med synsnedsættelser 1 2 Denne pjece er til dig, som er forælder til et barn med synshandicap. Pjecen giver dig information om, hvad Kommunikationscentret kan tilbyde

Læs mere

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede

Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Vær opmærksom på synsproblemer hos udviklingshæmmede og andre kommunikationshandicappede Af Gill Levy, RNIB Bearbejdet af øjenlæge Mette Warburg Videncenter for Synshandicap Vær opmærksom på synsproblemer

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus

Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus Workshop 1 c: Afprøvning af Klub Penalhus En skoleunderstøttende metode fra England The Letterbox Club Socialstyrelsen Marie Luise Nørrelykke, fuldmægtig Kontoret for sårbare unge og integration mln@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Når syn og hørelse svigter

Når syn og hørelse svigter Når syn og hørelse svigter Råd til hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker og andet personale, der arbejder med ældre. Copyright 1996, 3. oplag 2001: Videncenter for Synshandicap, VidensCentret for DøvBlindBlevne

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE

LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Sammenhængskraft - Flere nye resultater for synshandicappede børn og unge LANDSFORENINGEN AF FORÆLDRE TIL BLINDE OG SVAGSYNEDE Claus Sørensen, Havbovej 28, 2665 Vallensbæk Strand. Tlf. 5081 8048 formand@lfbs.dk

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Bliv god til punktskrift

Bliv god til punktskrift Bliv god til punktskrift Der sammensættes et individuelt koncentreret forløb som sætter fokus på at løfte punktkompetencer hos eleven, og herved får eleven bedre muligheder for at deltage i undervisning

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Handicappede og arbejdsmarkedet

Handicappede og arbejdsmarkedet Den 8. Nordiske Kongres for Synspædagoger: Handicappede og arbejdsmarkedet ved Finn Amby Email: finn.amby@gmail.com Mobil: (+45) 41 30 15 45 Oslo, 6. maj 2015 Kort præsentation Født 1959. Født svagsynet

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning Mobilitet & IKT - ergoterapi Antal pladser pr. semestre 1 plads i modul 1 1 plads i modul 3 1 plads i modul 12 ORGANISATIONEN Center

Læs mere

STU på Synscenter Refsnæs

STU på Synscenter Refsnæs Parat til fremtiden Kommuner og sagsbehandlere STU på Synscenter Refsnæs For unge blinde eller svagsynede Derfor! STU på Synscenter Refsnæs Indholdsfortegnelse Et STU-tilbud med syn på side 3 Formålet

Læs mere

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober

Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Socialt Lederforum oktober Velkommen til workshop Synscenter Refsnæs Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialt Lederforum - 11. oktober 2012 1 Synscenter Refsnæs - Målgruppe Synscenter Refsnæs er det landsdækkende tilbud

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005

Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Informationsteknologi som hjælpemiddel - Muligheder, udfordringer og tendenser i 2005 Af Lars Ballieu Christensen, rådgiver, Ph.D., cand.comm., lbc@sensus.dk To tredjedele af den danske befolkning har

Læs mere

Vi støtter dit projekt - Vejledning

Vi støtter dit projekt - Vejledning Vi støtter dit projekt - Vejledning 1. Råd om ansøgning Hjælp til ansøgning For at Det lokale beskæftigelsesråd kan udvælge de bedste projekter er det vigtigt, at projektansøgningerne er så præcise og

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN - HANDICAP Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet: Bostøtten

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS

Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS Synscenter Refsnæs Ydelser under KaS 2017-2021 Synscenter Refsnæs - Ydelser under KaS Generelt Synscenter Refsnæs er jf. indgået aftale med Socialstyrelsen forpligtiget til at levere ydelser vedr. målgruppen

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

H a n d i c a p p o l i t i k

H a n d i c a p p o l i t i k H a n d i c a p p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Der er sket store ændringer på handicapområdet de seneste

Læs mere

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom.

Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede. Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Oplysninger om synsproblemer hos psykisk udviklingshæmmede Screening af synsproblemer blandt personer med Downs syndrom. Synscentralen Storstrøms Amt Januar 2006 Baggrund Mange psykisk udviklingshæmmede

Læs mere

HANDICAPPOLITIK 2015-2019

HANDICAPPOLITIK 2015-2019 HANDICAPPOLITIK 2015-2019 Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i Haslev, august 2013 - det handler om respekt, ligeværd og personlig frihed Indhold Forord... 3 Indledning...

Læs mere

HANDICAPPOLITIK

HANDICAPPOLITIK HANDICAPPOLITIK 2015-2017 Her indsættes foto af Krudtuglerne der optræder - hvis personerne på billedet kan godkende, at vi bruger det. Foto: Krudtuglerne ved indvielse af boliger på Tycho Brahes Vej i

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig

Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Ældre og handicappedes ønsker til fremtidens bolig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen

Afrapportering KKR Syddanmark. Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. National Koordination - Socialstyrelsen Afrapportering KKR Syddanmark Den centrale udmelding om børn og unge med alvorlig synsnedsættelse National Koordination - Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Indledning... 2 1. Målgruppen... 3 Målgruppen

Læs mere

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet Bilag Svendborg Kommune Børn og Unge Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 30 00 Inklusion af 5 børn med betydelige og varige funktionsnedsættelser i dagtilbuddene Skovlinden/Vesterlunden og 4-Kløveren/Sundet

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge

med særlige behov Det specielle og det almene Samarbejdet med den unge Rinze van der Goot, masterstuderende i specialpædagogik, arbejdet 1. januar 2008 1. marts 2011 med Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov som Pædagogisk Konsulent i Undervisningsministeriet. Om

Læs mere

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag

Læse og Skrive Aftale. Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Giv elever og lærere værktøjer, der støtter læsning og skrivning i alle fag Læs hurtigere og lær mere. Få hjælp til at skrive og spar tid. Få mere selvtillid og øget motivation. Læse og Skrive Aftale Grundskole

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport

IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn. Afsluttende rapport IT Cafe for ældre, blinde og svagtseende borgere på Fyn Afsluttende rapport 1 Med økonomisk støtte fra Ensomme Gamles Værn (EGV) har IT afdelingen ved Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi, Syn,

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten

VORES VÆRDIER. Plejehjemmet Falkenberg - Et godt sted at være. Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede. Vi forbedrer løbende kvaliteten Center for Sundhed og Omsorg VORES VÆRDIER Vi skaber resultater Vi er udviklingsorienterede Vi forbedrer løbende kvaliteten Vi skaber en god arbejdsplads Vi har fokus på borgere og brugere Plejehjemmet

Læs mere

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre, den 27. januar 2017

Hvidovre Kommune Hvidovrevej Hvidovre Hvidovre, den 27. januar 2017 Høringssvar Udvikling af daghjemstilbud Hvidovre Kommune Hvidovrevej 278 2650 Hvidovre Hvidovre, den 27. januar 2017 Handicaprådet har gennemgået det fremsendte materiale omkring Udvikling af daghjemstilbud.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007.

Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Undersøgelse af blinde og svagsynede elevers resultater i afgangsprøver i folkeskolens 9. og 10. klasser i 2007. Baggrund Det er en almen opfattelse blandt synskonsulenter for skolebørn, at blinde og svagsynede

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

Kalundborg kommune marts Handicappolitik

Kalundborg kommune marts Handicappolitik Kalundborg kommune marts 2009 Handicappolitik Grundlag og strategi: Kalundborg kommunes Handicappolitik opstiller en række prioriterede mål for udvalgte politikområder, hvilke tager udgangspunkt i FN s

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Ligestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax:

Krøversvej Helsingør - Tlf /05 Fax: SPECIALBØRNEHAVEN HIMMELHUSET Værdigrundlag Krøversvej 4-3000 Helsingør - Tlf. 4928 1106/05 Fax: 49281067 - e-mail: dha38@helsingor.dk www.specialbornehaven.helsingor.dk Specialbørnehavens værdigrundlag

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse:

God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse. Indholdsfortegnelse: God kommunikation med ældre... - med syns- og/eller hørenedsættelse Indholdsfortegnelse: Forord Når man hverken kan høre eller se! Specielt om høreproblemer hos ældre Specielt om synsforandringer hos ældre

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005

Nye ideer udfordringer for fremtiden. den 31. Oktober 1. November 2005 Nordisk Konference: NSH Nordiska Samarbetsorganet för handicapfrågor Arbeids- og sosialdepartementet i Norge Socialdepartementet i Island Børn med nedsat funktionsevne og deres familier den 31. Oktober

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg Jeg ved, hvordan demokrati fungerer i praksis Jeg er samfundsengageret og følger med i det politiske liv Jeg diskuterer samfundets indretning med andre Jeg stemmer, når der er valg Jeg udvikler ideer til

Læs mere

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie

Bilag 15: Transskription af interview med Stephanie 15: Transskription af interview med Stephanie I denne transskription vil Interviewer blive refereret til som Int og respondenten vil blive refereret til som Stephanie. Spørgsmål vil være i fed og svar

Læs mere

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne

Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Forretningsplan for Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Vision Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne skal være et samlende nationalt kraftcenter, der bygger

Læs mere

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014

Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Midtvejsevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål Evalueringsdesign Resultat af midtvejsevaluering evaluering, evt. foreløbig læring. Udvikling i forhold til første evaluering projektstart. Didaktiske

Læs mere

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN

SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN SERVICEDEKLARATION BOSTØTTEN SOCIALPSYKIATRIEN Vestmanna Allé 9700 Brønderslev Telefon: 5087 5248 Afdelingsleder: Inger Thorup Jensen E-mail: inger.thorup.jensen@99454545.dk Præsentation af tilbuddet:

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Tendenser i specialundervisningen

Tendenser i specialundervisningen Tendenser i specialundervisningen Niels Egelund, Professor i specialpædagogik Direktør for Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet 31. marts 2011 Udviklingen siden Den grønne betænkning

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? For at få nogle gode oplevelser, forbedre mit sprog og have noget godt at skrive på CV et. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Biologi Navn på universitet i udlandet: University of Washington Land: USA Periode: Fra: 29. september 2010 Til: 17. december 2010 Udvekslingsprogram:

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet. Kissen Møller Hansen, Sonja Iskov, Lars Bahl / Billedhuset 2. Regeringen Titel: Udgiver: Bedre mad til ældre Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Socialministeriet Udgivelsesår: 2001 Udgave, oplag: Fotos: Sats: Tryk og bogbind: 1. udgave, 1. oplag, 1.000

Læs mere

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese

SPARCLE. Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese SPARCLE Livskvalitet og social deltagelse blandt 8-12-årige børn med cerebral parese Resultater for forældre Marts 2009 Denne folder indeholder et resumé af resultaterne fra SPARCLE undersøgelsen. I 2004-05

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015

Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

Dansk Blindesamfund. Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark NORDSJÆLLAND

Dansk Blindesamfund. Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark NORDSJÆLLAND Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark NORDSJÆLLAND At få et alvorligt synstab eller at blive blind betyder store forandringer i det liv, man plejer at leve. I den situation

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere