Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, Punktskrift et skriftmedie uden alternativ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2004. Punktskrift et skriftmedie uden alternativ"

Transkript

1 Synshandicap Nyhedsbrev fra Videncenter for Synshandicap Nr. 1, 2004 Punktskrift et skriftmedie uden alternativ Af centerleder Bendt Nygaard Jensen Vi befinder os i en tid, hvor både forældre og lærere til blinde børn kan finde på at spørge: "Er det nu også nødvendigt, at barnet skal lære punktskrift, når der findes talende computere og lydmedier?" Dette synspunkt er oftest baseret på manglende viden om punktskriftens betydning for blinde. Hvis en blind kun lytter til oplæsning hvad enten den er syntetisk eller autentisk sker der ingen indlæring af hverken læse- eller skriftsprog. Det resulterer i funktionel analfabetisme, hvis man ikke selvstændigt er i stand til at læse eller meddele sig skriftligt. Blinde, der har benyttet lydbøger i mange år, fortæller, hvordan de mister færdigheden i at stave til ord, som de kun hører. Beretninger fra USA viser også, at blindblevne, som ikke har lært punktskrift senere i livet, opdager, at de har mistet fundamentale læse- og skrivefærdigheder. En af menneskerettighederne er retten til uddannelse herunder også retten til at kunne tilegne sig en selvstændig skrift og lære at læse. Teknologien uanset hvor avanceret og spændende, den fremtræder må ikke anvendes til at "springe over, hvor gærdet er lavest", når det gælder blindes læsning. Her er kun en vej at starte fra bunden, som det sker for alle, som skal lære at læse og skrive. Teknologien kan være en hjælp og har da også været med til at sikre, at blinde har fået adgang til mere viden og information end nogensinde før. Men teknologien erstatter ikke indlæringen af bogstaver, tal, ord, sætninger, komposition, genre osv. Punktskriften er netop mediet, som giver blinde mulighed for denne indlæring. Brug for specialviden Der er hele tiden behov for oplysning om punktskrift og om punktskriftens betydning for blindes deltagelse i uddannelse, erhverv og kultur- og samfundsliv generelt. Sikringen af punktskriften kræver, at specialiseret faglig viden på mange områder er til stede og under løbende udvikling. Der kræves specialviden på mange felter: tidlig sproglig opmærksomhed hos blinde børn, punktpædagogik, materialevalg og produktion og forsyning med materialer, produktion og udlån af fritidslæsning, undervisning af voksne nyblinde i punkt, rådgivning til forældre, institutioner, skoler, uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser, teknologiudvikling og -afprøvning samt instruktion. Hertil kommer den løbende tilpasning af selve punktskriften til udviklingen i det danske sprog, en opgave, som varetages af Det Danske Punktskriftnævn. Ny video og cd-rom om punktskrift Videncenter for Synshandicap har netop udgivet en ny video/cd-rom om punktskrift. Udgivelsen er en del af formidlingen fra projektet Punkt og Pædagogik, som i perioden havde fokus på punktindlæringen. Under projektet blev ny viden formidlet gennem oversættelse og udgivelse af artikler, afholdelse af temadage, indkøb til Videncentrets bibliotek og udvikling af elektroniske spil, som kan stimulere taktil opmærksomhed....fortsættes side 3 Punktskrift et skriftmedie uden alternativ 1 Brugervenlig boligindretning 2 Onces forskningspris Nyt fra DUKH 3 DEBAT: Tag på efterskole, og bliv afstøttificeret! 4 På togt med Havgassen 6 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi 8 Forkbra til XP i betaversion 11 Projektnyt (Social kompetence) 12 Puljemidler til IT-tilgængelighed 12 Konferencer og kurser 13 Nyt i Videncentrets bibliotek 14 Sufbrættet tips om netsteder 16 April 2004

2 Brugervenlig boligindretning De fleste synshandicappede mennesker bor i almindeligt byggeri villa, lejlighed, rækkehus m.m. som ikke er specielt bygget og indrettet som beboelse for synshandicappede. Ofte skal der derfor foretages indretningsmæssige ændringer i boligen og de udendørs nærarealer (adgangsforhold til boligen, have). Indretningen og boligændringerne sker for at skabe en sikker bolig og for at medvirke til, at den synshandicappede så vidt muligt kan klare en selvstændig livsførelse. Bolig for livet Hovedparten af de synshandicappede er ældre, som typisk får alvorlige synsnedsættelser efter 70-årsalderen. I den alder har de fleste mennesker typisk boet mange år i den samme bolig, mens sanserne og bevægeapparatet fungerede uproblematisk. Meget få boliger er tænkt, bygget og indrettet til livslang beboelse. Boligen må derfor typisk udskiftes, når der sker større begivenheder i livet (pardannelse, børnefamilie, børnene flytter hjemmefra, en ægtefælle dør eller får en funktionsnedsættelse osv.). For den synshandicappede kan det være en stor fordel at bevare den kendte bolig. Det kræver stor energi, både fysisk og mentalt, at skulle ændre boligforhold, samtidig med at man skal vænne sig til livet som synshandicappet. Desuden vil et boligskift ofte betyde, at det netværk, som personen kan have opbygget i nærmiljøet over mange år, bliver sårbart eller helt forsvinder. Der er derfor mange gode grunde til at sikre, at boliger kan tilpasses synshandicappede behov. Den synsvenlige bolig Den erkendelse har et walisisk projekt, "Housing Sight", sat fokus på i udgivelsen af en vejledning om byggeri af tilgængelige boliger for mennesker med synsproblemer. I vejledningen gives gode råd om, hvordan boligen indendørs kan indrettes således, at det hjælper synshandicappede. Teksten er skrevet på grundlag af eksisterende lovgivning, retningslinjer og god byggeskik. Informationen er i øvrigt blevet gennemgået af synshandicappede og professionelle med viden om indretning og synshandicap. Vejledningen indeholder en baggrundsdel om et regeringsinitiativ, "Lifetime Homes in Wales", som vejledningen lægger sig i forlængelse af; herudover gives der oplysninger om handicap, synet, forekomst af synsproblemer, hyppighed af personuheld og skader samt demografiske oplysninger. Anden del beskriver designprincipperne for boligens indendørs rum og faciliteter. Desuden findes afsnit med supplerende information om farver og kontrast, belysning og udendørs omgivelser. I appendiks beskrives lovgivning og vejledninger samt referencer. Vejledningen henvender sig til alle, som er involveret i boligbyggeri og -indretning: arkitekter, designere, planlæggere og rådgivere herunder naturligvis også handicaprådgivere og handicappede, som selv er involveret i byggeri og indretning. Vejledningen er forsynet med gode beskrevne illustrationer, som tydeligt fremhæver principperne for den tilgængelighed, der er ønskelig for mennesker med synsproblemer. Prøvehus I Cardiff, Wales findes et hus, der er bygget efter de retningslinjer, der er beskrevet i "Housing Sight". Bestilling og kontakt Linda Rees og Caroline Lewis: Housing sight: A guide to building accessible homes for people with sight problems, RNIB, London, 2003 (77 s.) Vejledningen er udgivet i samarbejde mellem RNIB Cymru (den walisiske afdeling af det britiske blindeinstitut RNIB), det britiske tilgængelighedscenter JMU Access Partnership samt Wales & West Housing Association. Vejledningen kan bestilles på tryk, (britisk) punktskrift, lydbånd eller diskette ved henvendelse til Linda Rees på tlf eller per e-post: Prisen er 20 pund + forsendelsesomkostninger. Materialet kan også lånes på Videncentrets bibliotek, hvor det findes i almindeligt tryk ("sort"). Linda Rees er meget interesseret i at høre om lignende initiativer i andre lande. Af Bendt Nygaard Jensen 2 Synshandicap 1/2004

3 ONCEs forskningspris 2004 Nyt fra DUKH I år uddeler den spanske blindeorganisation ONCE for tredje gang sin forskningspris for forskning i biomedicin og ny teknologi for blinde. Prisen er på i alt euro (ca. 2,2 mio. kr.) og gives til forskning inden for kunstig intelligens, IT, telekommunikation, bioteknologi og biomedicin. Også danske kandidater kan søge, fristen for indsendelse af projekter er 31. maj Vinderen modtager Euro (ca. 1.8 mio. kr.), anden- og tredjeprisen er begge euro (ca kr.). Svensk vinder i 2002 Førsteprisen gik sidste år til professor Theo van Veen og hans tværvidenskabelig gruppe fra Wallenberg Retina Center ved Lunds Universitet, der har forsket i degeneration af nethinden. 2.- og 3.-præmien gik til to spanske projekter, "Universel læser baseret på en manuel skanner med OCR-software" fra Telefónica og "Projekt Movius: Konfigurerbart ultralydsbaseret sensorsystem til støtte for synshandicappedes mobilitet" fra Institut for Industriel Automatik under det Videnskabelige Forskningsråd. Yderligere oplysninger: Gitte Winther, Burson-Marsteller, tlf eller e-post: DUKH, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, blev oprettet i november 2002 af Socialministeriet og har til opgave at styrke handicappedes retssikkerhed ved at rådgive om ydelser og sagsbehandling. I årsberetningen fra 2002 og i de efterfølgende rapporter fra 1. og 2. kvartal 2003 kan man se, hvor mange henvendelser DUKH har modtaget, fra hvem og om hvilke emner. Oversigterne findes, sammen med andre oplysninger om DUKHs formål og arbejde, på Punktskrift... fortsat fra forsiden Videoen består af to selvstændige programmer på henholdsvis 16 og 15 minutter. Det første program, "Punktskrift. Læseog skriftmedie for blinde", viser, hvordan blinde og stærkt svagsynede børn motiveres og understøttes i de læreprocesser, der skal føre frem til, at barnet behersker punktskriften. Programmet beskriver de pædagogiske læringsmetoder og materialer, som anvendes i forhold til børn i alderen 5-10 år. Budskabet er blandt andet, at det er vigtigt, at et kommende punktlæsende barn tidligt stimuleres og stifter kendskab med punktskrift som læse- og skriftsprog. En proces, som bør være helt parallel til, hvordan seende børn nærmest ikke kan undgå at få hverdagen fyldt med skrift. I det andet program, "At leve med punktskrift", beretter tre voksne om, hvad punktskriften har betydet for deres livssituation, uddannelse og beskæftigelse. Videoen/cd-rommen kan anvendes i flere sammenhænge som en kort introduktion til punktskrift og punktskriftens betydning for blinde børn og voksne. Målgruppen omfatter forældre, pårørende, pædagoger, lærere og alle andre, som i kortere eller længere tid er i kontakt med en blind i forbindelse med for eksempel rådgivning, undervisning, erhverv, undervisning eller i privatlivet. Videoen sætter billeder og ord på mange af de specielle forhold og begreber, som knytter sig til blindes eget skrift- og læsemedie punktskriften. Manuskript: synskonsulent Annette Andersen, synskonsulent Jette Hasselström, lærer Lis Thorsen samt Videncentret. Produktion: Kofoed & Co. Bestilling Video og/eller cd-rom kan bestilles hos Videncenter for Synshandicap Materialet er gratis. Synshandicap 1/2004 3

4 DEBAT Tag på efterskole, og bliv afstøttificeret! Af Poul Petersen, efterskoleforstander, Vestfyns Efterskole, Tommerup Når man som handicappet barn vokser op i den urskov, der findes af velmenende mennesker og systemer i dagens Danmark, så bliver "afstøttificering" en nødvendig proces for at blive normaliseret og anerkendt som ligeværdigt medlem af de sociale grupper, som det nu engang er hensigtsmæssigt for de fleste mennesker at befinde sig i, og at navigere i gennem livet. Havde jeg befundet mig inden for handicapsystemet, ville overskriften for mit indlæg nok have heddet "social kompetence". Jeg foretrækker mit eget og hjemmelavede: afstøttificering. Allerede her kunne en sparsommelig økonomichef inden for den offentlige sektor nok begynde at gnide hænderne i tilfredshed over, at der nu nok ville være belæg for at spare nogle millioner på støtte til handicapområdet men nej! Der er ikke kroner at spare. Vær rar at læse videre. Som forstander for landets mindste efterskole, en skole for ganske almindelige normaltfungerende unge, har vi gennem nok 15 år modtaget blinde og svagsynede elever som regel en enkelt årligt og helst ikke mere end to ud af vores tredive elever. Har man for mange, så sker der på forunderlig vis det, at også vi begynder at behandle de pågældende elever specielt og lave specielle forløb for dem. Det ville da også rent faktisk være det letteste, altså for os voksne, men måske ikke særlig hensigtsmæssigt, hvis målet med opholdet er at få normaliseret de handicappede elever. Jeg plejer at sige, at vi bruger det første år til at "afstøttificere" eleven det lyder måske som lang tid. Men mange elever har hele deres liv været omgivet af eksperter, der udover at kunne deres kram rent fagligt, også har kompenseret for det handicap, som eleven har, ved at omklamre eleven i en grad, så man må sætte spørgsmålstegn ved, om den pågældende unge nogen sinde vil kunne fungere i en gruppe af normale unge. Jeg kan give nogle få eksempler: Mange blinde er vant til, at "støtten" samler blyanten op, "støtten" sætter alle de fine hjælpemidler op, sørger for, at alle ledningerne sidder, hvor de skal, og starter maskinen op med det rigtige program, med den rigtige side parat til at skrive osv. "Støtten" gør sig ofte uundværlig, så den blinde ikke kan fungere uden støtte. Eleven er vant til, at der hele tiden er et par ekstra hænder, der handler per automatik, når tingene ikke fungerer. Det, der skulle være en hjælp, og som bliver givet i den bedste mening, bliver ofte en blokering for elevens evne til at kunne klare sig selv på de mest elementære områder. At færdes i den sociale gruppe, som en flok elever på en efterskole er, kræver, at man ikke bare modtager, men også giver. Et handicap gør, at man i kraft af sit handicap ikke kan give på alle områder, og det accepteres rent faktisk i helt utrolig grad af de øvrige elever. Den mest handicappede elev, vi nogen sinde har haft, sad i kørestol og kunne kun tale gennem en strimmelkommunikator og udstøde høje lyde. På trods af det var han nok den handicappede elev, vi har haft, der altid havde flest kammerater omkring sig. Det skal tilføjes, at han først som 11-årig fik sit handicap og derfor ikke havde været omgivet af "støtter", indtil vi fik ham på vores efterskole tre år efter. Når vi får en blind eller svagsynet elev, bruger vi normalt utrolig mange ressourcer i den "afstøttificerende" periode til få eleven til at forstå, hvordan de andre opfatter ham eller hende, og hvor lidt der skal til, for at man bliver opfattet som en ligeværdig partner. Vi har haft blinde elever, der var gode til at rydde op på deres værelse, sågar blinde, der var gode til at gøre rent, men der er langt imellem dem. Simple ting, som at have struktur på eget tøj og bøger, noget, der burde være indlært, før vi fik eleven, det skal vi nu til at bruge ressourcer på. Og det er ofte mange ressourcer, der skal til, for at de øvrige elever ikke udstøder eleven, ikke på grund af hans handicap, men fordi de opfatter ham som doven og med for lidt styr på sig selv. Disse ting fylder langt mere i forhold til de øvrige elever, end det, at eleven er blind. 4 Synshandicap 1/2004

5 Også på området personlig renlighed må vi ind imellem tage hårdt fat, da hverken forældre eller den tidligere skole har ment, det var et problem, der skulle tages fat om eleven var jo handicappet og havde svært ved tingene, og så var det jo lettere bare at gøre tingene for ham. Hvis formålet er, at få blinde og svagsynede til at fungere sammen med normaltseende, så er der god grund til at tage fat om de helt basale ting meget tidligt, så de pågældende børn, når de som unge tager på efterskole, har så mange kompetencer som muligt i forhold til alle de ting som almindelige unge gør i deres dagligdag, når far og mor ikke er til stede ting, der er blevet indlært grundigt fra barnsben, og som sidder på rygraden. Det vil gøre "afstøttificeringen" meget lempeligere og mindre smertefuld for de pågældende elever og vil gøre, at de kan bruge deres energi på kammeratskabet som de øvrige elever og blive betragtet som ligeværdige sociale partnere på trods af deres handicap. Når man som skole modtager en handicappet elev, skal man være klar over, at det kræver mange ekstra ressourcer at socialisere den pågældende i en normalgruppe, og at skolen skal tilføres de ressourcer, ellers lader det sig ikke gøre. De ekstra ressourcer, der skal tilføres, skal være så store, at medarbejderne på stedet ikke føler det som en belastning, men måske som en berigelse også for de øvrige elever at lade en handicappet kammerat være en del af elevflokken. Og sluttelig en lille historie fra vores hverdag. For to år siden mødte jeg et par af vore weekendelever ovre i brændestakken (vi opvarmer skolen med bøgebrænde). Den ene stillede huggeblokken op, den anden tog et stykke træ, svingede øksen og processen gentog sig over det næste par timer, langsomt, men sikkert. (Ham med øksen var født blind!) De tog det ganske roligt, stille og forsigtigt. Jeg glædede mig i mit stille sind ikke over at blinde Peter kunne hugge brænde, men over at de to drenge hyggede sig gevaldigt med at hugge brænde, og at de skiftedes til at flække træet. (Det skal dog ikke hermed tilrådes andre at lade helt blinde elever svinge hugøksen!) Det skal her også tilføjes, at den sejr, som Peter opnåede, kun blev en sejr i kraft af, at han selv havde aftalt med kammeraten, at de sammen Billede efter original af kunstneren Jonna Sejg, der hænger på skolen. Motivet er fra den nordiske skabelsesberetning og forestiller de tre norner der sidder og spinder livstråden. skulle hugge brænde. Havde det været "støtten", der havde fundet på det med brændehugning eller andre "grænseoverskridende" projekter, så havde det blot lignet alle de andre ting, man udsætter blinde for, for at de får afprøvet verden omkring sig. Det vigtige her var, at det var Peter og hans kammerat, der havde aftalt at arbejde sammen. De største sejre opnås faktisk, når en "afstøttificeret" elev overvinder sig selv og glemmer sig selv, glemmer at være centrum og bare tager fat og gør nøjagtig de samme ting som de øvrige elever. Når først de helt basale ting er på plads, som er grundlæggende for den rent skolemæssige indlæring, kan vi bruge vores energi og den bevilgede støtte til at give eleven nogle almindelige skolekundskaber. Nu er det bare om at fylde på, for en blind elev skal om nogen have så megen boglig og praktisk viden som overhovedet muligt, inden han slippes ud i samfundet for at stå på egne ben. Synshandicap 1/2004 5

6 På togt med Havgassen Af Bent Størup, Synsrådgivningen i Fyns Amt Sejlklubben for blinde og svagsynede i Danmark har siden sin start i 1998 deltaget i mange forskellige arrangementer og sejlet med flere forskellige bådtyper. For de fleste synshandicappede er de gamle sejlskibe fra handelsflåden de mest velegnede, idet der her er god plads at komme rundt på, og der er en ræling, som minimerer risikoen for at falde over bord. Det er oftest tomastede skonnerter eller galeaser med gaffelrigget sejl, hvilket betyder, at der er 6-10 sejl med tilhørende fald og skøder. Der er altså en del manuelt arbejde med at sætte sejl og passe sejlføringen under sejladsen, og arbejdet er fordelt på hele skibet. Sejlads med joller og moderne kølbåde er lidt vanskeligere, da pladsen her er begrænset, og det er sværere at bevæge sig rundt på skibet. Alle bevægelser er hurtigere, og alle skøder er ført til cockpittet og kan betjenes af en-to sejlere. Det er betydeligt vanskeligere at bevæge sig ud på dækket, og mange er utrygge ved at gå på dæk og arbejde med sejlene. Vi har dog gode erfaringer med at sejle med en ældre lystyacht. Et skib som er bygget til kapsejlads, langt og smalt, men som vejer 8-9 tons, hvor bevægelserne er langsomme og bløde, og hvor man som blind styrmand hele tiden kan have føling med båden og mærke, om kurs og sejlføring er optimal i forhold til vinden. Dette skib er helt ideelt for en besætning bestående af to seende og to-tre synshandicappede. Grej og gear Blindes Sejlklub har arbejdet en del på at finde tilgængeligt navigationsudstyr. Vi har rådighed over et talende kompas fra Autohelm, som fungerer på den måde, at når skibet er på den ønskede kurs, er kompasset tavst. Når skibet afviger fra kursen, bipper kompasset med forskellige lyde og hastigheder, afhængigt af, om afvigelsen er til styrbord eller bagbord, og hvor mange grader. Denne type er udgået af produktion. Der findes p.t. et digitalt kompas fra Furuno med syntetisk tale. Dette kompas kan afgive den aktuelle kurs i tale og kan sættes til automatisk at læse kursen op hvert 5 sekund. Denne type er ikke afprøvet i praksis, idet det kræver en fast installation af det digitale kompas og dermed et fast klubskib. Vi har også arbejdet på at udvikle et program, som kan omdanne signalet fra en almindelig GPS-enhed og udlæse dette med syntetisk tale. Det kan lade sig gøre på den måde, at en almindelig GPS tilsluttes en bærbar pc, som adskiller NMEA-signalet fra GPS'en og præsenterer værdierne i et program på pc'en, hvor det så kan forstørres eller læses med syntetisk tale. Problemet med dette system er, at det skal fungere i det udendørs miljø i al slags vejr og skumsprøjt og kunne tåle, at der kommer en sø ind over skibet. Vi har afprøvet systemet på flere sejladser men kun under dæk, hvor computer og andet sårbart udstyr er beskyttet mod vejrliget. Den tekniske udvikling går jo hurtigt, og det vil derfor være en bedre løsning at bruge en lommecomputer (PDA). Der findes endnu ikke talesynteser til standard PDA'erne, men en løsning kunne være at udvikle et program, som bruger digitaliseret tale og på den måde få adgang til GPS-værdierne. Vi overvejer p.t., om dette er en mulig løsning. Sejlads i det græske øhav Som noget helt nyt arrangerede Fyns Amts Synsrådgivning i samarbejde med Sejlklubben en "Undervisningssejlads" i august 2003 i det græske øhav. Synsrådgivningen skriver i formålet for denne undervisningssejlads: "Vores tanker inden rejsen var at skabe en situation, hvor det var muligt at "skubbe" til deltagerne og udfordre deres hidtidige grænser på en kontrolleret måde. I dag er de synshandicappede integreret i det almindelige uddannelsessystem og 6 Synshandicap 1/2004

7 måler sig derfor med seende kammerater. Det kan let føre til følelse af mindre kunnen og dermed mindreværd. På en sejlads som denne ville det være muligt for deltagerne, fordi der er taget hensyn til deres handicap, i samarbejde med ligestillede at arbejde med egne realistiske muligheder og de begrænsninger, som handicappet nødvendigvis må give. Formålet med, at dette projekt /sejlerophold skulle være langt væk fra Danmark, var, at det ikke var muligt lige at stå af, hvis det blev for "hårdt" eller for kedeligt. Det ville også være for dyrt at ringe eller SMS'e hjem. Deltagerne ville i høj grad skulle være til stede der, hvor de var. Det ville give større mulighed for, at deltagerne hurtigere oplevede, at de var en gruppe." I rapportens konklusioner skrives bl.a.: "En måned efter vi kom hjem, holdt vi en evaluering for at spørge deltagerne, hvad de nu tænkte om turen. Der var ingen tvivl om, at de syntes, det havde været en god tur. Vi spurgte dem om, hvornår turen havde skubbet/rykket, og alle kunne finde en eller flere episoder, der havde givet dem lejlighed til at overskride deres grænser. F.eks. var det den første dag en stor overvindelse for nogle at skulle gå fra kajen ned i en lille vippende gummibåd, for så at blive sejlet over til "Havgassen". Det samme gjaldt badning fra skibet på steder, hvor man ikke kunne bunde. Ting, som deltagerne ikke havde troet var muligt, var også noget af det, der blev fremhævet ved evalueringen. F.eks. at det var muligt at styre "bare" ved at kunne mærke vinden og høre sejlene. Ligeledes gjorde det stort indtryk på deltagerne, at de var i stand til at lave god mad på så lidt plads til så mange mennesker. Nogle generelle oplevelser var: Der kommer vand i køjerne, når bølgerne står ind over dækket på et gammelt træskib, grænsen for at undvære ferskvandsbad blev afprøvet, evnen til at holde balancen i høj søgang blev testet, og det kan lade sig gøre at hive et anker op, også når man er to piger. Som personale havde vi håbet på, at det ret hurtigt ville blive en gruppe, der kunne bruge hinanden. Allerede tirsdag var der på ruffet udveksling af erfaringer med førerhunde, stokkespidser og uddannelsessteder. Det tog heller ikke mange dage, før gruppen havde fundet ud af at udnytte de resurser, der var til stede mellem dem. Det var positivt at se, at deltagerne var i stand til at udvise den omsorg og respekt for hinanden, som kræves når pladsen var trang og bekvemmelighederne fraværende." Læs rapporten Den samlede rapport kan rekvireres hos Fyns Amt, Synsrådgivningen, tlf eller ses på Sejlklubbens hjemmeside: klubber/sejlklubben. Der arbejdes på at tilbyde et lignende projekt i Sejlklubben har indgået en aftale med galeasen "Havgassen" for 2004, som betyder, at vi kan bruge dette skib som fast klubskib og derved få mulighed for at indrette skibet hensigtsmæssigt for synshandicappede, både mht. den praktiske indretning i kabyssen, placering af tovværk samt etablering forskellige hjælpemidler for eksempel talende kompas, adgang til GPS, taktile kort over sejlruter, skitser over skib og sejl m.m. Sejl med "Havgassen" er på vej hjem fra Middelhavet, og der er mulighed for at sejle med fra Dover i England til Danmark i uge 18, 25. april-2. maj. De store sejlarrangementer bliver: Kristi Himmelfartssejlads med standerhejsning, maj Træskibs Sammenslutningens årlige stævne i pinsen, maj Nordisk Sejlads, 28. juni - 6. juli Fyn Rundt juli Classic Regatta august Limfjorden Rundt september, Æbleræs oktober Herudover bliver der tilbud om træningssejladser m.m. Blindes Sejlklub Formand Bent Størup Tlf (privat) Tlf (arbejde). Web: klubber/sejlklubben Synshandicap 1/2004 7

8 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi Der er fra flere sider stigende efterspørgsel på dokumentation, analyse og formidling af viden om, hvor mange mennesker der har et synshandicap, hvilke diagnoser der stilles, hvad omfanget er af de samfundsmæssige ressourcer, der anvendes til forebyggelse, behandling, hjælpemidler og rådgivning og hvordan brugerne oplever kvaliteten af disse ydelser. Denne viden efterspørges bl.a. af undervisnings-, social- og sundhedssektoren, som skal planlægge og prioritere ressourcer, fra politisk side, hvor man ønsker oversigt over behov og indsats, af de udførende fagfolk, som ønsker overblik og udviklingsmuligheder, og af brugerne, som kræver løbende justeringer i forhold til tilbud, service og evaluering af indsatsen. Alt i alt er der mange forskellige niveauer og interesser på spil. I andre lande gennemføres der et stigende antal analyser. Behovs- og ressourceanalyser vil også om kort tid blive hverdag i Danmark, også vedr. specialrådgivning. Forestillingen om, at pengene (de offentlige midler) skal følge borgeren, vil også få aktualitet i Danmark. Af disse grunde er det blandt andet vigtigt at kende til de reelle behov og omkostninger og at have analyser af nuværende behov, tilbud og kvalitet for senere at kunne sammenligne, når den offentlige service ændrer sig. Her følger en kort præsentation af nyere undersøgelser og rapporter. LIVSKVALITET OG LEVEVILKÅR Børn og unge Shaping the future (2000) er en undersøgelse af levevilkår for børn og unge i Storbritannien. Mere end børn og unge deltog i undersøgelsen, som fokuserede på deltagernes hverdag, uddannelse/skole, sociale vilkår og brug af tilbud på sundheds-, social-, fritids- og transportområdet. Resultatet er et fascinerende og detaljeret portræt af, hvordan handicappede børn og unge her i det enogtyvende århundrede stadig alt for ofte udelukkes fra samfundet. Børn og unge får for eksempel ikke altid bøger og andre undervisningsmaterialer eller prøvematerialer i et format, de kan læse. Nogle er i praksis udelukket fra at deltage i fritidsaktiviteter, og de fleste finder det vanskeligt at benytte offentlig transport. Andres holdninger og lave forventninger kan underminere deres selvtillid og føre til lavt selvværd. Tendenserne fra denne undersøgelse underbygges blandt andet af beretninger fra danske unge i bogen "Blinde vinkler" (2002), som består af 34 blinde og svagsynedes meget personlige beretninger om livet som integreret i en seende verden. De unge betegner sig selv som "konsekvenseksperter", der bedst af alle ved noget om fordele og ulemper ved at gå i skole, til håndbold, på universitetet og på arbejde sammen med kammerater og kollegaer med normalt syn. Integration af synshandicappede har været normen i Danmark i over 20 år, og det princip afvises ikke i bogen. Men medaljen har alligevel en bagside, for det kan være en hård proces at erkende, at man på trods af alle omgivelsernes forsikringer om det modsatte, alligevel er forskellig fra sine jævnaldrende. Issy Cole-Hamilton, Dan Vale: Shaping the future. The experiences of blind and partially sighted children and young people in the UK. Sum-mary report, RNIB, London, 2000 (84 s.) D.S. Rees m.fl. (red.): Blinde vinkler, Kroghs Forlag, Vejle, 2002 (280 s. + cd) Ældre (60 +) Ældre med synshandicap er i dansk sammenhæng en ringe analyseret gruppe, som ingen kender størrelsen af anslået er en ud af 12 over 60 år alvorligt synshandicappet. En dugfrisk undersøgelse af ældre blinde og svagsynedes levevilkår i Storbritannien giver nogle skræmmende oplysninger om mangler, isolation og omsorgssvigt blandt ældre blinde og svagsynede i Storbritannien. Rapporten bygger på interview med 588 personer i England, Skotland og Wales. Af de interviewede var 83 % registret som blinde eller svagsynede, men over 50 % var aldrig blevet visiteret til hjælp og rådgivning. Kun 41 % kendte mulighederne for social støtte og rehabilitering. Manglen på bl.a. mobilitytræning viste sig i form af isolation og en høj hyppighed af ulykker og fald (44 %). 70 % Synshandicap 1/2004

9 havde aldrig hørt om mobilitytræning. Ældre med synsproblemer kommer ofte ikke i kontakt med det offentlige system, fordi hverken de selv eller deres omgivelser kender til støttemulighederne. Mange må derfor klare sig selv uden vejledning eller støtte til husholdning og lignende. 3 ud af 4 (73 %) levede på eller under fattigdomsgrænsen mod 1 ud af 4 blandt alle pensionister. Det skyldes bl.a. manglende viden om den sociale bistand til handicappede og ekstra udgifter i forbindelse med synshandicappet. Rapporten rejser en alvorlig anklage mod det britiske sociale system for at overse ældre synshandicappedes behov og fastholde dem i marginalisering og uvidenhed om muligheder for rehabilitering og social støtte. I Danmark kender vi kun lidt til livssituationen for ældre synshandicappede. Kommunernes tilbud om forebyggende hjemmebesøg er en mulighed for at opfange ældre med synshandicap, men vil langt fra afdække hele behovet. Dan Vale: Unseen. Neglect, isolation and house-hold poverty amongst older people with sight loss, RNIB, London, 2004 (28 s.) WEB (pdf): groups/public/documents/ publicwebsite/ public_unseenpdf.pdf WEB (tekstudgave): groups/public/documents/ publicwebsite/ public_unseentext.txt Etniske minoriteter Rehabiliteringsafdelingen af Norges Blindeforbund (NBF) gennemgik registre og statistikker, men fandt kun få blinde og svagsynede med indvandrerbaggrund. Hvor er de, og hvordan får man denne gruppe i tale? Projektet Usynlig i samfunnet (2002) opsporede14 synshandicappede fra forskellige lande, som nu er bosat i Norge. Disse personer kommer til at spille en vigtig rolle i at nå ud til ligestillede landsmænd med information og motivation til at erkende synshandicappet og deltage i rehabilitering. Unn L. Hagen, Trine Aunaas: "Usynlig i samfunnet". Prosjektrapport om synshemmede med minoritetsbakgrunn, Norges blindeforbund; Helse og Rehabilitering, Oslo, 2003 (27 s.) WEB (pdf): /usynlig_i_samfunnet.pdf WEB (word): /Usynlig_i_samfunnet.doc FOREKOMST Børn og unge (0-19 år) I Danmark skal blinde og alvorligt svagsynede børn og unge indberettes til Synsregistret. Indberetningen foretages både af sundhedssektoren og af amternes specialrådgivning. Registeroplysningerne formidles i årsrapporter fra Statens Øjenklinik. Den meget tidlige registrering har afgørende betydning for den indsats, som specialrådgivningen kan yde, og for rådgivning til forældre om barnets tidlige udvikling. Denne danske model har bl.a. inspireret skotterne. De fleste synshandicappede børn i Skotland registreres tidligst omkring femårsalderen, ofte længe efter at symptomer på synsnedsættelsen viser sig eller diagnosticeres. Det har resulteret i et projekt, der har haft to mål: at afprøve et nyt og omfattende anmeldelsessystem for børn med synshandicap samt at udvikle et individuelt tilrettelagt støtte- og informationstilbud til forældre og børn. Det nye register er udformet efter dansk og svensk forbillede, men anmeldelse til registret foretages af forældrene, ikke af øjenlægen. Vision impairment Scotland: A new system of notification of childhood visual impairment and the information it has provided on services for Scottish children, Visual Impairment Scotland, 2003 (112 s.) WEB: VISReport2003.pdf Erhvervsaktive voksne (20-59 år) Kamilla Rothe Nissens (KRN) ph.d.-afhandling (omtalt i Synshandicap nr. 4, 2002) vurderer det reelle antal af blinde og svagsynede blandt de årige til 2,2 per indbyggere i aldersgruppen. Tallene fra denne undersøgelse sammenholdes i Synshandicap i Danmark (2003) med data fra synsfaglige rådgivningscentre i seks amter (der benytter registreringssystemet SeeWin). Det viser, at antallet af "kendte" blinde og svagsynede i amterne ligger langt under KRN's vurde-ring af det reelle antal: De seks amter har i gennemsnit kontakt til 0,7 Synshandicap 1/2004 9

10 Synshandicap livskvalitet, forekomst og økonomi... fortsat fra side 9. blinde og svagsynede per indbyggere i aldersgruppen, dvs. under en tredjedel af KRNs vurdering af den reelle forekomst på 2,2. Det ser altså ud til, at der er et stort antal blinde og (især) svagsynede, som ikke er i kontakt med de amtslige synsrådgivninger. Synshandicap i Danmark. Årsrapport 2002, Statens Øjenklinik, Hellerup, 2003 (8 s.) WEB (pdf): seewinstat2002.pdf En rapport fra National Eye Institute, USA beskriver udbredelse og forekomst af synshandicap i USA opdelt på etniske grupper, køn, diagnoser og stater. Det anslås, at forekomsten af synshandicap hos personer over 40 år som landsgennemsnit er 2,85 %. På baggrund af estimater fra alle stater anslår rapporten, at 3,4 mio. amerikanere over 40 år er synshandicappede. Vision Problems in the U.S. Prevalence of Adult Vision Impairment and Age-Related Eye Disease in America, Prevent Blindness America, National Eye Institute, USA, 2002 (42 s.) WEB (pdf): vpus/vision_impairment.pdf En anden amerikansk rapport anslår, at 7,9 millioner amerikanere (6 år og derover) har besvær med at se ord og bogstaver i almindelig avistekst, selv med brug af briller eller kontaktlinser. Omkring 8,3 millioner personer (alle aldre) har slet intet syn, kun syn på et øje eller andre alvorlige synsvanskeligheder. Det giver en forekomst på 3,1 % i USA. Statistics on Vision Impairment: A Resource Manual, Arlene R. Gordon Research Institute, Lighthouse Intl., New York, 2000 (49 s.) WEB (pdf): researchstats.pdf Lighthouse International har en oversigt over statistiske oplysninger om synshandicap hos børn, dels globalt, dels i USA. Oversigten sammenstiller oplysninger fra flere forskellige kilder. Michelle Viisola: Statistics on Children with Visual Impairments, Lighthouse Intl., New York, 2000 (24 s.) WEB (pdf): edstats_2000.pdf Generelt for alle disse publikationer er, at statistikker og beregninger er baseret på tilgængelige officielle data eller afgrænsede undersøgelser af specielle forhold. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at sammenligne de forskellige rapporter og undersøgelser. SAMFUNDSØKONOMI Britisk undersøgelse af omkostninger Rapporten The Costs of Blindness (2003) redegør for en undersøgelse af, hvor store omkostninger det britiske samfund har i form af sociale ydelser og produktivitetstab på grund af synshandicap. Ud fra tilgængelige data og informationer estimerer rapporten livstidsomkostninger og årlige omkostninger for de hyppigst forekommende årsager til blindhed. Analysen har til hensigt at dokumentere, at tidlig indsats (forebyggelse og behandling) mindsker udgifterne, samtidig med at borgernes levevilkår forbedres. Livstidsomkostningerne for en person med diabetiske nethindesygdomme kan i gennemsnit være op til ca pund (ca. 2,7 mio. kroner). Næsten 50 % af dette beløb skyldes produktivitetstab som følge af synsnedsættelsen. En tidlig påvisning eller screening for diabetiske nethindesygdomme ville nedsætte udgiften betydeligt. Hvis tilfælde af diabetiske nethindesygdomme kunne undgås, ville den potentielle besparelse for den britiske regering være 237 mio. pund (ca. 2,7 mia. kroner). Livstidsomkostningerne for en kvinde på plejehjem med AMD (makuladegeneration) anslås til pund (ca. 2,2 mio. kroner). Hvis behand-ling kan overflødiggøre behovet for en plejeplads, kan omkostningen reduceres til ca pund (ca kr.). Livstidsomkostningerne for en person over 65 år) med grå stær anslås til ca pund, for grøn stær er estimatet pund. Livstidsomkostningerne ved medfødt synshandicap, der viser sig i teenagealderen (fx retinitis pigmentosa) 10 Synshandicap 1/2004

11 er op til ca pund. 61 % heraf kan henføres til produktivitetstab som følge af synstabet. De årlige omkostninger til registrerede blinde og svagsynede i England alene ligger på 1,4 til 2,9 mia. pund (tal for 2002). Den tidligere omtalte analyse af livssituationen for ældre synshandicappede i Storbritanien viste et stort antal ikke-registrerede samt registrerede, som ikke modtog særlig støtte. Hvis disse mennesker fik den service, som deres funktionsnedsættelse berettiger dem til, ville den årlige omkostning være betydelig større: en anslået stigning til mellem 4,1 og 8,8 mia. pund altså en tredobling af omkostningerne. Clare Langley-Hawthorne (red.): The Costs of Blindness: An Analysis of the Costs of Visual Impairment and Blindness in the United Kingdom, Ethical Strategies Ltd, Kingston upon Thames, 2003 (65 s.) WEB (word): costs-of-blindness.doc Danske omkostninger Der findes ikke danske analyser og beregninger af, hvad et synshandicap samlet set koster over et livstidsforløb eller på årsbasis. Det vil kræve en større gennemgang af statens og amternes budgetter og regnskaber, både inden for sundhed, uddannelse og kultur og på socialområdet i amter og kommuner. I pjecen En sammenligning af amternes aktiviteter på socialområdet (2003) findes nogle opgørelser over bl.a. handicapområdet. Opgørelserne er imidlertid ikke så specialiserede eller afgrænsede, at de rummer specifikke oplysninger om synshandicappedes andel af amternes forbrug på socialområdet. Kun på hjælpemiddelområdet findes en opgørelse over bevillinger til optiske hjælpemidler. Dette er i 2002 opgjort til 48 mio. kr. (ekskl. Københavns Kommune). WEB: Pjecen findes på wwwarf.dk, vælg Socialområdet, vælg Bøger og pjecer. En detaljeret ressourceanalyse af synsområdet, der omfatter alle sektorer, tilbud og ydelser er i sig selv en spændende udfordring. Hvis denne analyse kombineres med kvalitetsanalyser og brugerevalueringer, vil den udgøre et vigtigt materiale for alle, der har interesse og profession på området. Bl.a. ville det være interessant at få belyst, hvor mange færre blinde og svagsynede, der ville få behov for rehabilitering, hvis der blev gjort en større forebyggende indsats i forhold til folkesygdommene aldersbetingede nethindelidelser og nethindelidelser som følger af diabetes. Af Bendt Nygaard Jensen Forkbra til XP i betaversion En betaversion af Forkbra 2002 til Windows XP ligger nu klar og kan downloades fra Der vil løbende blive udsendt nye versioner af programmet. Forkbra er et forkortelsesprogram, som overfører tekster skrevet i Microsoft Word 2000 til forkortet punktskrift. Forkbra 2002 er en videreudvikling af det DOS-baserede program Forkbra 2.X. Forkbra 2002 er udviklet for Undervisningsministeriet af Skive Handelsskole, Sekretariatet for specialpædagogisk støtte, til elever med synsvanskeligheder, der er under erhvervsuddannelse. Forkbra 2002 kan anvendes af alle elever/studerende m.fl. i hele Undervisningsministeriets område. Disse brugere vil kunne få support, så længe de er i uddannelse eller arbejder med uddannelse. Forkbra 2002 kan vederlagsfrit tilsendes private brugere uden for Undervisningsministeriets område mod henvendelse til Undervisningsministeriet, Uddannelsesstyrelsen, EFØ, eller ved at bestille via den elektroniske bestillingsformular på Sidstnævnte brugere vil ikke kunne forvente support fra Undervisningsministeriet eller Skive Handelsskole. Synshandicap 1/

12 PROJEKTNYT SOCIAL KOMPETENCE Delprojekt: Filosofi og refleksiv undervisning Kontaktpersoner: Bodil Gaarsmand Hans Nørgaard Birgit Olsen Lis Fløe Pedersen (synskonsulenter) Projektet "Filosofi og refleksiv undervisning" er et delprojektet under det overordnede projekt om social kompetence. Projektets ide og formål er at udvikle og beskrive metoder og indhold, der fremmer det inklusive undervisningsmiljø, og som udvikler børns og især svagsynede børns sociale kompetence. Dette skal ske i udvalgte femteklasser i samarbejde med skoler, forældre og elever. Formålet er at flytte fokus fra den handicappede elev som den, der skal tages specielle hensyn til, og over på processer i klassens fælles sociale liv og rum. Inklusion forudsætter fokus på og målbevidst arbejde med de sociale processer. Den inklusive indsats rettes mod hele klassen og har således positiv betydning for alle i gruppen, ikke kun for den blinde eller svagsynede elev. Optimering af de sociale relationer får positiv effekt på den faglige indlæring for alle elever. Centrale begreber i projektarbejdet er således social kompetence, inklusion og inklusive miljøer samt sociale processer og relationer. I projektet får lærerteamet og den synskonsulent, der er tilknyttet klassen, undervisning i filosofi og refleksiv undervisning som metode. I en periode på ca. 1fi år anvendes metoden og indholdet i klasserne, og lærerteamet får løbende undervisning og supervision. Deltagere Projektet omfatter i alt seks klasser fra henholdsvis Århus Amt, Fyns Amt og Storstrøms Amt (to i hvert amt), som alle har en integreret synshandicappet elev. For hver klasse deltager lærerteamet, skoleinspektør og/eller psykolog og synskonsulent. Puljemidler til IT-tilgængelighed Fire udviklingsprojekter modtog i december 2003 tilsagn om i alt 5 mio. kr. i støtte fra IT- og Telestyrelsens nye pulje til forbedring af it- og teleforhold for handicappede. To af projekterne har direkte relevans for blinde og svagsynede. Det ene, som støttes med kr., er udviklingen af programmet BOOK sense til fremvisning af elektroniske opslagsværker, så de kan benyttes også af blinde og stærkt svagsynede. Programmet udvikles af Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBS) i samarbejde med IDM Danmark. Det andet projekt er et samarbejde mellem IBS og UNI-C. Her er ydet 0,8 mio. kroner til færdigudvikling af en dansk, Desuden deltager en udefrakommende proceskonsulent med viden om filosofi og refleksiv undervisning. Koordinationen varetages af synskonsulenterne i de respektive amter med faglig bistand fra proceskonsulenten. Mål og delmål Målet er at udvikle forudsætninger for at skabe et rummeligt miljø med fokus på det relationelle aspekt i forbindelse med synshandicappede elevers skolegang og samt at beskrive metoder, der kan fremme inklusive processer. Et delmål er, at lærerteam og synskonsulent tilegner sig metoder og indhold vedrørende filosofi og refleksiv undervisning og efterfølgende benytter dette i undervisningen og i konsulentarbejdet. Finansiering Projektet starter i skoleåret 2004/05, konkret forløb og omfang er afhængigt af ekstern økonomisk støtte. Indtil nu har Lærerstandens Brandforsikrings LB-Fonden bidraget med kr. tilgængelig udgave af styresystemet Linux. Projekterne er udvalgt af IT- og Telestyrelsen i samarbejde med handicaporganisationer, it- og telebranchen og Dansk Industri. Ud over de nævnte var der også penge til projekter fra Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Aalborg Universitet. 12 Synshandicap 1/2004

13 Konferencer og kurser How Can Developments in Mainstream Transport Technology Help Visually Impaired Passengers? 5. nordiske handicaphistoriske konference Digital forvaltning, digital selvbetjening, offentlige hjemmesider og offentlige e-blanketter 4. nordiske kongres i synspædagogik The 7TH WBU Asia Pacific Regional Seminar on Massage Blindehistorisk seminar Conference and Workshop on Assistive Technologies for Vision and Hearing Impairment 14. april 2004 London, England Information: Dr John Gill OBE FIEE, Chief Scientist, Royal National Institute of the Blind, 105 Judd Street, London WC1H 9NE, Storbritannien Tlf april 2004 Nynäshamn, Sverige Information: eller 16. april 2004 Dansk Design Center, København Information: Frans Storr-Hansen, Center for Ligebehandling af Handicappede, tlf eller Mette Röhe, IT- og Telestyrelsen tlf april 2004 Frederikshavn Information: Kongreskomiteens danske medlemmer: Per Mortensen Winnie Ankerdal Jakob Iversen Peter Lebech maj 2004 Hong Kong, Kina Information: The Hong Kong Society for the Blind, 248 Nam Cheong Street, Shamshuipo, Kowloon, Hong Kong, Kina Tlf lokal 306 Fax: Om massage som et erhverv for blinde juni 2004 Fuglsangcentret, Fredericia Information: Danmarks Blindehistoriske Selskab, formand Thorkild Olesen, Bogfinkevej 23, st. tv., 8210 Århus V Tlf juni - 2. juli 2004 Granada, Spanien Information: Ms. Vi. Romanes, CVHI 2004 Secretariat, Department of Electronics and Electrical Engineering, The University of Glasgow, Glasgow, G12 8QQ, Skotland Fax: Se evt. yderligere oplysninger om arrangementerne på På home.swipnet.se/macula-lutea/kal.html findes en omfattende oversigt over begivenheder inden for specialrådgivningsområdet (vedligeholdes af Harry Svensson, Resurscenter syn Stockholm). Synshandicap 1/

14 Nyt materiale i Videncentrets bibliotek Et udvalg af nye artikler, bøger og andet materiale i Videncentrets bibliotek. Medmindre der står andet, er der tale om tekster i almindeligt tryk ( sort ). Hvis materialet ikke kan skaffes hjem via eget bibliotek, kan det lånes hos Videncentret. Indretning Mette Terkildsen: Lys og farver og deres betydning for livskvaliteten hos ældre og mennesker med demens, Styrelsen for Social Service, Aalborg, 2003 (96 s.) Idræt Grethe Halvorsen: Integrering av synshemmede elever i kroppsøvingsundervisningen i videregående skole. Et casestudie av integreringsforløpet ved 5 videregående skoler, Norges Idrettshøgskole Institutt for samfunnsfag, Oslo, 2000 (137 s.) Mette Skarby, Bent Størup (red.): Undervisningssejlads Middelhavet 2003, Synsrådgivningen, Fyns Amt, Odense, 2003 (24 s.) Tanya Miszko m.fl.: Tai chi for people with visual impairments: a pilot study, JVIB, vol. 98, nr. 1, 2004, s Barbara Pierce (red.): Rollerblading: Advice from the Voice of Experience, The Braille Monitor, vol. 47, nr. 2, 2004, National Federation of the Blind, Baltimore, MD, USA, 2004 (2 s.) Web: /bm0402/bm htm L.J. Lieberman og J.M. MacVicar: Play and recreational habits of youths who are deaf-blind, JVIB vol. 97, nr. 12, 2003, s Fritid, hobby, billedkunst, Hans Schuman: Gardening within arm's reach, Bartimeus, Doorn, Holland, 1998 (104 s.) Jan Palsgreen m.fl.: Haveog stuekultur. En grundbog i kompenserende teknikker for blinde og svagsynede, Dansk Blindesamfund, København, 2003 (19 s.) Web: Nyheder_Udgivelser/ Udgivelser/havebog.htm Aud Johansen: Strek-koder en undersøkelse med hovedvekt på tegnepreget forming for blinde elever i grunnskolen, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 1997 (202 s.) Aud Johansen: Strek-koder Hvordan kan en tilrettelegge tegning for blinde elever i grunnskolen, Huseby Kompetansesenter, Oslo, 1997 (49 s.) Annelise Qvale: Ikke av filler alene. Om tilrettelegging av vevopplæring for synshemmede, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1998 (122 s.) Kjersti Grøstad: Kunst for kjennere. Hvordan kan man tilrettelegge billedkunst for synshemmede?, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1996 (110 s.) Kjersti Grøstad: Kunst, også for kjennere? Populærvitenskapelig artikkel, Høgskolen i Oslo, afd. for estetiske fag, Oslo, 1996 (10 s.) Anita Knutson: Textil för alla sinnen. Textilslöjd för elever med synskada, Specialpädagogiska Institutet, Härnösand, Sverige, 2002 (70 s.) Familie, rehabilitering V.R. Cimarolli m.fl.: "Program for partners": Support groups for partners of adults with visual impairments, JVIB vol. 98, nr. 2, 2004, s Om støttegrupper for ægtefæller/partnere til nyblinde. Læsning Ulla EK, Kerstin Fellenius og Lena Jacobson: Reading acquisition, cognitive and visual development, and self-esteem in four children with cerebral visual impairment, JVIB vol. 97, nr. 12, 2003, s Luis Gonzalez Garcia: Assessment of text reading comprehension by Spanishspeaking blind persons, BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Erik Jevne: Lærebøker i punktskrift Utfordringer og muligheter, Synspunkt, nr. 2, 2003, s , Tambartun 14 Synshandicap 1/2004

15 Kompetansesenter, Melhus, Norge, 2003 (9 s.) Diane P. Wormsley: Braille literacy: A functional approach, AFB Press, New York, 2004 (124 s.) Sue Keil: Teaching braille to children, BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Dolores Johnson: "I have mastered the Braille Code, but no one has taught me how to teach it", BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Marjolein Gompel m.fl.: Reading by children with low vision, JVIB vol. 98, nr. 2, 2004, s S.T. Pattillo m.fl.: The impact of a modified repeatedreading strategy paired with optical character recognition on the reading rates of students with visual impairments, JVIB, vol. 98, nr. 1, 2004, s White, Chris: Group work..., Eye contact, nr. 37, 2003, s , RNIB Om læseundervisning for synshandicappede elever med multiple indlæringsvanskeligheder. Taktile kort The Cartographic Journal vol. 40, nr. 3, 2003 er et temanummer med i alt 11 artikler (50 sider) om taktile kort. Optik Håkon Eide, Arne Tømta: Kikkerter for svaksynte. Veileder for pedagoger og formidlere, Hurdalsenteret, Hurdal, Norge, 2003 (63 s.) Håkon Eide, Arne Tømta: Kikkerter for svaksynte. Råd og øvelser for nye kikkertbrukere, Hurdalsenteret, Hurdal, Norge, 2003 (8 s.) Jens Lie, Arne Tømta: Øvingshefte for deg som skal lære å bruke lupebriller, Norges Blindeforbund, Hurdal, Norge, 2000 (11 s.) Inklusion i skole og videregående uddannelser Jens Rasmussen: Inklusion og eksklusion om skolens rummelighed, PPR 40. årg., nr. 6, 2003, s J. Lewin-Jones, J. Hodgson: Differentiation strategies relating to the inclusion of a student with a severe visual impairment in higher education (modern foreign languages), BJVI vol. 22, nr. 1, 2004, s Birgit Dyssegaard: Den inklu-derende skole og retten til uddannelse, Kognition & Pædagogik, nr. 50, 2003, s , Psykologisk forlag, Virum Vidtgående specialundervisning. Den ændrede opgavefordeling og KVIS-programmet, Danmarks Evalueringsinstitut, København, 2003, (177 s.) Web: specialundervisning Inger Larsen: Annerledeshet og dilemmaer i skolehverdagen, Synspunkt, nr. 2, 2003, s , Tambartun Kompetansesenter, Melhus, Norge Niels Egelund: Undersøgelse af specialundervisningen (20.1) i Danmark 2002, Specialpædagogik, nr. 6, 2003, s. 3-11, Interessentskabet Specialpædagogik, Helsinge Bodil Gaarsmand: Gør vi det godt nok?, Specialpædagogik, nr. 6, 2003, s , Interessentskabet Specialpædagogik, Helsinge Kirsten Baltzer: Vidtgående specialundervisning i den inkluderende skole, Kognition & Pædagogik, nr. 50, 2003, s. 6-10, Psykologisk forlag, Virum Jane N. Erin: When You Have a Visually Impaired Student with Multiple Dis-abilities in Your Classroom: A Guide for Teachers, AFB Press, New York, NY, USA, 2004, (111 s.) Forkortelser JVIB = Journal of Visual Impairment & Blindness, AFB Press, New York PPR = Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, Forlaget Skolepsykologi og Pædagogiske Psykologers Forening, Virum BJVI = British Journal of Visual Impairment, Tamworth, UK RNIB = Royal National Institute of the Blind, London Synshandicap 1/

16 Magasinpost AFSENDER: Videncenter for Synshandicap Rymarksvej Hellerup Surfbrættet tips om gode netsteder Svagsynede og blinde fotografer på nettet Terry Hammon, som har synsnerveatrofi og et syn på 6/60, har været en ivrig fotograf det meste af sit liv, bl.a. fordi han derved tvinger sig til at fokusere på detaljer, som han ellers ville have overset. Evgen Bavcar mistede begge øjne, da han var 12, og tog sit første foto 4 år senere, af en pige, han var forelsket i; han beskriver den dybe "glæde, jeg følte ved at have stjålet og fastholdt noget på papir, der ikke var mit; jeg opdagede, at jeg kunne eje noget, jeg ikke kunne se." På de to hjemmesider er der eksempler på deres arbejde samt refleksioner over det at være blind fotograf. Bavcars netsted har desuden mange gode links om blindhed og fotografi. Hammon: home.pacbell.net/thammon/bay.htm Bavcar: B Norsk fagblad om optik med gode artikler Optikeren, som er medlemsbladet for den norske optikersammenslutning, kan læses på nettet i elektronisk form. Bladet udkommer seks gange om året, og man kan læse alle numre fra og med nr. 1, Fra og med nr. 1, 2004 er formatet pdf, de øvrige numre er html. Der bringes en del artikler om synshandicap og specialoptik, i nr. 1, 2004 er der fx artikler om synsskader ved piskemældsskader (whiplash), øjenlægearbejde i Tanzania samt en beskrivelse af synsforstyrrelser og mulige årsager, som optikeren kan støde på i sit arbejde. I nr. 3, 2003 formidles hovedpunkterne fra en norsk doktorafhandling om øjenforandringer hos personer med Downs syndrom. pa web.htm Tilgængelighed på uddannelsesområdet tilgaengelighed.nu er en ny portal med information om tilgængelighed på uddannelsesområdet. Portalen er oprettet af Undervisningsministeriet og dækker hele spektret fra barn til voksen. Den fremtidige drift varetages af UNI-C, som er en virksomhed under Undervisningsministeriet. Initiativet har fået rosende ord med på vejen af blandt andre centerleder Mogens Wiederholt, Center for Ligebehandling af Handicappede (www.clh.dk) og Stig Langvad, der er formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI (www.handicap.dk). Der informeres bl.a. om love og regler, særordninger som Isbryderordningen, vejledning og hjælpemidler. Fx finder man under punktet Grundskolen, Hjælpemidler, Rådgivning bl.a. henvisninger til synskonsulenternes adresser på og til Synscenter Refsnæs (www.synref.dk). Nyhedsbrevet Synshandicap udgives af Videncenter for Synshandicap og udkommer fire gange om året som almindeligt tryk, på punkt, lyd og diskette. Abonnement er gratis. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. Videncenter for Synshandicap indsamler, bearbejder og formidler viden om synshandicap; centret finansieres af amterne. Redaktion: Dorte Herholdt Silver Ansvh. redaktør: Bendt Nygaard Jensen Tryk: Illemann Tryk ApS ISSN Videncenter for Synshandicap Rymarksvej 1, 2900 Hellerup Fon: , fax: E-post: Hjemmeside: Synshandicap 1/2004

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013

Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Afrapportering af ipad projekt Synscentralen i Vordingborg Maj 2013 Med støtte fra Erindringsmøntsmidlerne har Synscentralen i 2012-13 gennemført et projekt med blinde og svagsynede elevers brug af ipad

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har

SANNE. hukommelsesstrategier og synskompenserende teknikker og har OM INSTITUTTET IBOS har Danmarks højeste faglighed inden for rehabilitering og uddannelse af mennesker med nedsat syn og blindhed. Det sikrer en specialiseret og ICF-baseret hjælp til borgere, kommuner

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau

Roskilde Tekniske Gymnasium. Eksamensprojekt. Programmering C niveau Roskilde Tekniske Gymnasium Eksamensprojekt Programmering C niveau Andreas Sode 09-05-2014 Indhold Eksamensprojekt Programmering C niveau... 2 Forord... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Krav til

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede

Døvblindekonsulenter. Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Døvblindekonsulenter Rådgivning til mennesker med erhvervet døvblindhed samt svært syns- og hørehæmmede Til kommunale rådgivere, sagsbehandlere og andre professionelle Hvem er døvblindekonsulenterne? Døvblindekonsulenterne

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 44786 Udviklet af: Lise Knokgård og Jørgen Mohr Poulsen Social-

Læs mere

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk

VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV. Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER FOR BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV Rævebakkeskolen Kommunal specialskole i Nyborg Kommune www.raevebakkeskolen.dk VIDENCENTER RÆVEBAKKESKOLEN Smukke omgivelser nær skov og strand Kontakt og

Læs mere

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser

Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Bilag 3 Figurer til illustration af pakkeforløb vedr. nye ydelser Figur A: Samlet overblik over kursustilbud til udvalgte målgrupper Navn på kursus Målgruppe og RoboBraille Blinde elever i folkeskolens

Læs mere

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen

Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Erik Arendal Videnscenter for Handicap, Hjælpemidler og Socialpsykiatri ViHS Socialstyrelsen Hjælpemiddelinstituttet blev 1. marts 2012 fusioneret med ViHS Ordblinde / Dysleksiforeningen Årsmøde 2012-70

Læs mere

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation

Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV. Center for Kommunikation Herning Kommune FUNKTIONS- NEDSÆTTELSE OG ERHVERV Center for Kommunikation 1 Center for Kommunikation CENTER FOR KOMMUNIKATION Centret består af: Synsafdelingen Handicapteknologiafdelingen Høreafdelingen

Læs mere

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse

Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Central udmelding for børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 1. november 2014 Til landets kommunalbestyrelser Central udmelding for børn og unge

Læs mere

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge

Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Workshop om forpligtende samarbejde på synsområdet synshandicappede børn og unge Arrangør; RS17 15. December 2014, Næstved Oplæg v/ Bendt Nygaard Jensen, Socialstyrelsen Baggrund for national koordination

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2014 2015 Mål for 2014 Evaluering af mål A: Arbejde med den narrative metode og brugen af FIT Da erfaringerne fra 2013 med den narrative metode og

Læs mere

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap

Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Om to hovedtilgange til forståelse af handicap Handicapforståelser 2 To hovedtilgange til forståelse af handicap 2 Det medicinske handicapbegreb 2 Kritik af det medicinske handicapbegreb 3 Det relative

Læs mere

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE

COMPUTER ANATOMI. 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE COMPUTER ANATOMI 4.-5. klasse 23. FEBRUAR 2015 HTX - ROSKILDE 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Opbygning s.2 Kapitel 2: CPU s.3 Kapitel 3: Motherboard s.4 Kapitel 4: Ram s.6 Kapitel 5: Grafikkort s.7 Kapitel

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog

Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Synscentralen Vordingborg Ydelseskatalog Blinde og svagsynede børn og unge 0 18+ år Ethvert barn, der konstateres at være blind eller svagsynet efter en bestemt definition (visus = 6/18 eller tilsvarende)

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012.

I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. - - I vores års-beretning her fortæller vi om, hvad vi har lavet fra år 2011 til sommeren i år 2012. På side 2 starter vi med at fortælle, hvem vi er. På side 5 fortæller vi om de emner, vi arbejder med.

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser:

Projektporteføjle. Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Projektporteføjle Mediesociologiske brugergruppeundersøgelser: Unge ordblindes medie/kulturforbrug: Hvilke medievaner karakteriserer gruppen af danske, unge ordblinde i alderen ca. 9 18? I hvor høj grad

Læs mere

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver

Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Vejledning om fravigelse af bestemmelserne ved folkeskolens afsluttende prøver Regelgrundlaget fremgår af 14 og bilag 5 i bekendtgørelse nr. 749 af 13. juli 2009 om folkeskolens afsluttende prøver (Prøvebekendtgørelsen)

Læs mere

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale

Til uddannelse. Læse og Skrive Aftale Til uddannelse Læse og Skrive Aftale Indhold Værktøjer til fastholdelse og fagligt fokus 3 Aftalekonceptet 4 Sådan hjælper programmerne 5 CD-ORD 6-7 Ordbogsværktøjet 8 SkanRead 9 Stemmer 9 IntoWords til

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Læse hele livet - strategi for 2013-2016

Læse hele livet - strategi for 2013-2016 /Nota Nationalbibliotek for mennesker med læsevanskeligheder/ Læse hele livet - strategi for 2013-2016 Mission Nota sikrer adgang til viden, samfundsdeltagelse og oplevelser for mennesker med syns- og

Læs mere

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009

Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Grafisk Service 3600-08-079f. Fotos: Marianne Castmar-Jensen og Kirsten Forum Ydelseskatalog for Børn og Unge Centret, Rehabilitering i Region Midtjylland 2009 Børn og Unge Centret, Rehabilitering Randers,

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Sdr. Bork Efterskole Dato:Juni 2010 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: juni 2013 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen

Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen Vejledning om dysleksi/ordblindhed - Hillerødsholmskolen 18. august 2015 Skoleåret 2015-2016 1 Vejledning om ordblindhed på Hillerødsholmskolen Det mener vi, når vi taler om ordblindhed Ordblindhed er

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

KAPITEL 1 Introduktion

KAPITEL 1 Introduktion KAPITEL 1 Introduktion ZoomText 9.1 er et specialdesignet computer program der hjælper svagsynede med at se skærmbilledet på computeren. Ved at benytte både skærmforstørrelse og skærmlæsning giver ZoomText

Læs mere

Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR

Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR + Bevar mig vel men hvordan? Tema: KULTUR Projektforløb December 2010 februar 2011 Rådgivningscentret, Kallerupvej 58, 5230 Odense M + Bevæg og bevar mig vel på vej mod et velfærdsakademi for demensramte

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.

Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: Hu Hej - Vild med dyr - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at

Læs mere

Velkommen til Google AdWords for begyndere. 2011 Gorm Larsen & Zornig A/S - Not for use or distribution without written permission.

Velkommen til Google AdWords for begyndere. 2011 Gorm Larsen & Zornig A/S - Not for use or distribution without written permission. Velkommen til Google AdWords for begyndere Om IVÆKST - Etableret i 2003 som Firmastart - Offentlig-privat samarbejde Mål: at skabe vækst i nystartede og mindre virksomheder - I 2006 Relanceret - privat

Læs mere

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent

Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent Kirsten Kamstrup, freelance læsekonsulent De små læser Rebild den 4. maj 2011 Gratis på nettet Nettet rummer en uendelighed af muligheder, og mange af dem er gratis Computeren virker ofte meget motiverende

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41

1 Robbins, Jennifer N.: Learning Web Design, s. 41 I designarbejdet forbundet med at udvikle en hjemmeside, er det vigtigt at gøre sig nogle overvejelser over hvilken optimale skærmstørrelse man designer til, da dette har konsekvens for den efterfølgende

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

DINE medlems- fordele

DINE medlems- fordele DINE medlemsfordele 1 Brug dine medlemsfordele 2 3 Brug dine medlemsfordele I PTU arbejder vi hele tiden på at kunne tilbyde det, som vores medlemmer efterspørger. I denne brochure kan du få et overblik

Læs mere

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning

Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Kvalitetsstandard for voksenspecialundervisning Lovgrundlag for ydelsen Lov om specialundervisning for voksne. Indholdet i ydelserne er nærmere fastlagt i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006. I øvrigt

Læs mere

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien

Talegenkendelse. Indhold. Teknologien Indhold Teknologien... 1 Vurdering af talegenkendelse på forskellige platforme... 2 Talegenkendelse som potentiale for skriftlig deltagelse... 3 Målgruppen... 4 Talegenkendelse Teknologien Talegenkendelse

Læs mere

WASP. i overskrifter

WASP. i overskrifter WASP i overskrifter WASP Work And School Project Hvad er WASP? WASP er til unge fra 7.-9. årg., der af en eller anden årsag har mistet motivationen for den daglige skolegang eller har svært ved at se meningen

Læs mere

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015

DIGITAL HUMANIORA CAFE. 20. April 2015 DIGITAL HUMANIORA CAFE 20. April 2015 CLARIN ERIC Conference 2012 DIGHUMLAB Clarin.dk Stand vedr: Semantisk opmærkning af dansk Bolette S. Pedersen og Sussi Olsen KU-HUM Styregruppen for forskningsinfrastruktur

Læs mere

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014

Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Next Users At bringe bibliotekstilbud ud til de unge 2013-2014 Afsluttende konference d. 21. november 2014 Odense Centralbibliotek Østre Stationsvej 15, 5000 Odense C Kambiz K. Hormoozi Dagsorden: 1. Kort

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt

MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE. Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 1 MANGFOLDIGHED I VORES INTERESSEPOLITISKE ARBEJDE Gode råd og konkrete metoder til at repræsentere mangfoldigt 2 INDHOLD INDHOLDSFORTEGNELSE 3 --- Blik for mangfoldighed i jeres interessepolitiske arbejde

Læs mere

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov

Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Byplanvejens skole, april 2012 Ud af skolen og hva så? Udviklingsarbejde for udskolingselever med særlige behov Intro Byplanvejensskole har de seneste 6 år haft succes med at forbedre udskolingsaktiviteter

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter

Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2010 Østervang Tematiseret tilsyn fritidsaktiviteter Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød www.handicap-regionh.dk Dato for tilsyn: 1. november

Læs mere

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI

ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI ETNOGRAFISKE OBSERVATIONER AF GYMNASIERS DIGITALE HVERDAG V/PSYKOLOG THOMAS KOESTER, AFDELINGEN FOR ANVENDT PSYKOLOGI Socio-tekniske systemer: SEPTIGON-modellen Anvende psykologisk viden og metoder i udforskning

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Vigtige valg - Guide til unge med handicap

Vigtige valg - Guide til unge med handicap Vigtige valg - Guide til unge med handicap Bolig Uddannelse Arbejde Fritidsaktiviteter Kolofon Vigtige valg Udgiver: Servicestyrelsen 2009 Tekst og redaktion: Janina Gaarde Rasmussen og Stine Grønbæk Jensen,

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Handicappolitik for studerende UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Handicappolitik for studerende Vedtaget i Strategisk Ledelse 14. april 2015 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Handicappolitikens status... 3 1.2 Bidragydere... 3 2. Fundament...

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526

Amanda Kollegiet Ågerupvej 66 2750 Ballerup tlf.70272526 Juni 2011 Ungdomsproblemer.dk tilbyder et kollegielignende opholdssted efter servicelovens 142,6 tilbud. Der er plads til fire unge. Tilbuddet kan både benyttes af kommuner såvel som private. Indholdsfortegnelse:

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE

PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE PROJEKTBESKRIVELSE - KOMPETENCEUDVIKLING TIL FREMTIDENS BORGERSERVICE Målgruppe Projektets primære målgruppe er front personale, der møder, betjener og servicerer de borgere, der henvender sig til kommunen

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Idræt. Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Idræt Navn på universitet i udlandet: Oklahoma University Land: USA Periode: Fra: 20/8-2012 Til: 14/12-2012 Udvekslingsprogram: MAUI Hvorfor

Læs mere

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden.

Kommunikations- og tegnsprogskurserne afholdes atter dette efterår. Folderen om disse kurser kan ligeledes findes på hjemmesiden. Nyhedsbrev November 2013 SPK, Langelinieskolen Kontaktoplysninger vedr. Langelinieskolens specialtilbud Spk Skolens kontor,, 2100 Ø, mail@spk.kk.dk, tlf 2621 2663 Afdelingsleder for skolen, Hanne Staugaard,

Læs mere

Besvær med at læse og skrive?

Besvær med at læse og skrive? såd an KO MM ER DU VID ER E Besvær med at læse og skrive? Få hjælp eller hjælp andre videre Gør som Louise, Tommy, Anne Lise og Frederik MED IT & UNDERVISNING VIT_Kampagne_Generel_K2.indd 1 04/10/13 17.36

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Homo, bi og trans i medierne

Homo, bi og trans i medierne 1 Homo, bi og trans i medierne Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Eleverne bliver præsenteret for en analyse af repræsentationer af homo- og biseksuelle i ungdoms-tv, og skal derefter lave

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier

Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Børn med en funktionsnedsættelse og deres familier Oplæg ved KL og COK konferencen: Børn og unge med handicap 2015 Comwell, Kolding, den 09.09 2015 Steen Bengtsson Oversigt UNDERSØGELSEN, BØRNENE HANDICAP

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for?

Side. 1. Praktiske forberedelser 2. 2. Filmens opbygning 3. 3. Pædagogik og anvendelse 4. 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? Indhold Side 1. Praktiske forberedelser 2 2. Filmens opbygning 3 3. Pædagogik og anvendelse 4 4. Hvilke kandidater er filmen relevant for? 5 5. Hvorfor er det relevant at vise filmen? 5 6. Hvad opnår du

Læs mere

Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland

Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland Nyhedsbrev fra Synscenter Refsnæs 1 Oktober 2012 Ny strategi for det specialiserede social- og undervisningsområde i Region Sjælland Region Sjælland har meldt en ny strategi ud, der berører det specialiserede

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Portræt af en pårørende

Portræt af en pårørende SIND Portræt af en pårørende Når én rammes af psykisk sygdom, så rammes hele familien SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 76, 8240 Risskov Telefonrådgivning: 86 12 48 22, 11-17 Administration:

Læs mere

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig

Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Hvorfor er velfærdsteknologi nødvendig Demografi og forventninger Rikke Sølvsten Sørensen Servicestyrelsens grundlag Servicestyrelsen arbejder for at skabe bedre sociale forhold for socialt udsatte børn,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere