Terminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning
|
|
- Mathias Bjerregaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Lektor Niels Buus Professor Helle Johannessen Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Forskningslektor Kurt Bjerregaard Stage Klinisk Institut, Syddansk Universitet Terminologi Compliance: I hvilket omfang overholder patienten ordinationen på medicin Adherence: I hvilket omfang holder patienten fast i at tage medicinen som aftalt Concordance: Overensstemmelse mellem patient og læges synspunkter gennem forhandling (Horne et al. 2005) Medicintagning: Praksis knyttet til at administrere medicin (Conrad 1985) Patientperspektivet En udforskning af patienters forståelse og erfaringer med at tage medicin Forsøget på at forstå den bredere kontekst for patienters medicintagning (Barber 2002)
2 Patientperspektivet En udforskning af patienters forståelse og erfaringer med at tage medicin Forsøget på at forstå den bredere kontekst for patienters medicintagning (Barber 2002) Antidepressiva Antidepressiv medicin påvirker nervesystemets receptorer Virkningen er ikke høj: 1/3 vil opnå remission, 1/3 vil opnå nogen effekt og 1/3 vil ikke opnå et tilfredsstillende resultat (Sundhedsstyrelsen 2007) % stopper med medicinen indenfor 12 uger (Lingam & Scott 2002, Osterberg & Blaschke 2005, WHO 2003) Studiet Hvilke erfaringer har patienter med at tage antidepressiva i efter-behandlingen af depression? Design: Et prospektivt follow-up interviewstudie af patienter, der har været indlagt for depression suppleret af spørgeskemadata To centrale analyser: Sygdomsforståelse Medicintagningskarrierer
3 Data Semi-strukturerede kvalitative interview 1, 4, 8 og 12 måneder efter indlæggelse for depression Et diagnostisk interview (SCAN) ved første interview Selv-rapporteringstests ved alle fire interview: Antidepressant Compliance Questionnaire (ADCQ), Beck Depression Inventory II (BDI-II) and Symptoms Checklist 92 (SCL-92) Sample Formålsrettet sampling med henblik på at rekruttere informations rige informanter Inklusionskriterier: Unipolar depression som udskrivelsesdiagnose (ICD-10 F32.0-F33.9) 16 informanter: ingen drop-outs Frafald: cirka 40% af alle, der opfyldte inklusionskriterierne, blev ekskluderet, samt at undersøgelsens sample omfattede cirka 70% af alle dem, som blev inviteret Køn: 10 kvinder/6 mænd Sample Median alder (range): 49,5 år (22-69) Udskrivelsesdiagnose: 6 F32.1-F F33.0-F33.2 Førstegangsindlagte: 8 patienter Median indlæggelseslængde Formålsrettet sampling (range): med 36,5 dage henblik (10-84) på at rekruttere Elektrokonvulsiv informations terapi (ECT): rige informanter 4 patienter Førstegangsbehandling med Inklusionskriterier: Unipolar 6 patienter antidepressiva: depression som udskrivelsesdiagnose (ICD-10 F32.0-F33.9) 4 Selektive 16 informanter: ingen drop-outs serotoningenoptagshæmmere (SSRI) 7 Serotoninnoradrenalingenoptagelseshæmmere Frafald: cirka 40% af alle, Typen af ordineret antidepressiv der opfyldte inklusionskriterierne, blev (SNRI)/tetracykliske ekskluderet, samt antidepressiva medicin ved udskrivelsen: at (NaSSA) undersøgelsens sample omfattede 9 Tricykliske antidepressiva cirka 70% af (TCA) alle dem, som blev inviteret 2 Litium 4 Anti-psykotika
4 Karriere Et begreb om karriere redegør for, hvordan individer orienterer sig i forhold til en social orden En karriere er bygget op omkring sociale positioner, som individet kan tage i takt med, at det tilpasser sig en given praksis Subjektivt er karriere det foranderlige 1. personsperspektiv individet tolker sit livsforløb igennem Karriere Et begreb om karriere redegør for, hvordan individer orienterer sig i forhold til en social orden En karriere er bygget op omkring sociale positioner, som individet kan tage i takt med, at det tilpasser sig en given praksis Subjektivt er karriere det foranderlige 1. personsperspektiv individet tolker sit livsforløb igennem Medicintagningskarriere Informanterne blev kategoriseret i forhold til graden af selvmedicinering: 8 informanter selv-regulerede Selv-regulering Patienten (1) reducerer eller øger sit medicinindtag i mere end en uge, eller (2) patienten ophører, eller forsøger at ophøre, med at tage hele sin medicin i mere end tre dage Der er et grundlæggende mønster i samspillet mellem medicintagere, sundhedsprofessionelle og medicin Tre positioner i forhold til informanternes håndtering af medicin og behandlingstilbud
5 Position 1 Position 1 er karakteriseret ved, at patienten er indstillet på at følge de professionelles ordinationer på medicinsk behandling, og der etableres et tåleligt og relativt stabilt forhold mellem patientens forventning til situationen og den faktiske, oplevede situation Position 1 Normalisering af symptomer Usikkerhed omkring virkning Medicinen legitimerer sygdommen De otte patienter oplevede håndterbare kriser, hvor det lykkedes dem at finde tilbage til en tålelig balance i deres tilstand. Tre patienter søgte aktivt hjælp hos deres behandlere og responsen var acceptable og vellykkede intensiveringer af den medicinske behandling med forøget dosis og nye præparater Position 1 Informant 104 (..) jeg ved jo stadig ikke om det har virket eller om det ikke har virket (...) Om det er det, der er årsagen til, at jeg ikke er mig længere. Normalisering For hvis det af symptomer det, der er årsag til, at jeg ikke er mig længere, så var det jo ikke andet end at du kan spørge mig Usikkerhed omkring virkning om jeg ville vælge mellem pest og kolera, ikk? (...) Nå ja, men altså jeg Medicinen vil jo ikke legitimerer kaste mig ud sygdommen i at tage noget medicin som ikke var nødvendigt at tage, men på den anden side ville jeg, for min egen skyld, tage den medicin som jeg fik at vide at jeg skulle tage De otte (...) Altså patienter jeg vælger oplevede jo selv håndterbare og jeg vælger kriser, ikke hvor blindt. Altså det lykkedes jeg vælger dem at at bøje finde mig tilbage for erfaringen til en tålelig og viden, balance men i hvis min deres personlige tilstand. viden Tre patienter og erfaring søgte med aktivt min egen hjælp krop hos protesterer, deres så behandlere protesterer og jeg responsen også var acceptable og vellykkede intensiveringer af den medicinske behandling med forøget dosis og nye præparater
6 Position II Position II er karakteriseret ved ubehag og desperation og oplevelsen af en frustrerende diskrepans mellem informantens forventning til situationen og den faktiske, oplevede situation. Frustrationen fører til, at informanten initierer forsøg på at forandre sit medicinindtag, hvilket i varierende grad foregår på egen hånd og/eller i delvis samarbejde med de sundhedsprofessionelle Position II Private forsøg på selv at løse problemer Eksperimenter med dosis og timing Desparation De fleste informanter fandt ikke behandlernes respons tilfredsstillende. Lægernes respons blev oplevet som bare at fastholde ordinationer, at ordinere mere medicin, eller at afvise at afprøve nye behandlinger også selvom patienten fremførte, at effekten af den eksisterende behandling ikke var tilstrækkelig Position II Informant 110 (...) Jeg har også engang imellem ringet til lægen og sagt, at den var gal, men Private han har forsøg ikke rigtigt på selv forståelse at løse for, problemer at man kan have det psykisk dårligt. Enten giver han bare piller, eller så siger han bare, at du er Eksperimenter bare almindeligt ked med af dosis det. Første og timing gang jeg blev indlagt, der var vi dernede sammen, hvor det endte med, at jeg gik dernede fra, fordi han Desparation bare sagde til mig, at jeg bare var almindeligt ked af det (...) Så han har en mærkelig holdning til det der med at give medicin og ikke give medicin. Nogen gange får du det bare med det samme du ringer De ned fleste og siger, informanter at du ked fandt af det. ikke Andre behandlernes gange får du respons ikke noget. Jeg tilfredsstillende. tror, at det er alt Lægernes efter, hvilket respons humør blev han oplevet selv er i den som dag bare at fastholde ordinationer, at ordinere mere medicin, eller at afvise at afprøve nye behandlinger også selvom patienten fremførte, at effekten af den eksisterende behandling ikke var tilstrækkelig
7 Position III Position III er karakteriseret ved en stærk personlig erkendelse omkring diskrepansen mellem egen forventning til situationen og den faktiske, oplevede situation. Erkendelsen medfører et brud i samarbejdet med de sundhedsprofessionelle, hvis tilbud om behandling (1) forkastes som utilstrækkelige eller modificeres for at finde acceptable alternativer eller (2) accepteres i skarp kontrast til tidligere afvisning af medicinen Position III Moralsk vendepunkt Sanering af medicinen: 2 ud af 4 stoppede med alt - undtaget et præparat, som de mente virkede Først recovery efter depression, så recovery efter behandlingen Det har ofte den utilsigtede konsekvens, at der ikke er tale om et egentligt samarbejde med de professionelle og at handlingerne ikke er i overensstemmelse med de professionelles ordinationer og råd Position III Informant Moralsk 116 vendepunkt Nej, jeg var bare kommet til det punkt, hvor det var, jeg tog så lidt Sanering af det, og af medicinen: det var bare 2 sådan ud af 4 lidt stoppede en gang med imellem. alt - Altså undtaget der var jo et ingen præparat, styr på som det. Det mente var virkede ikke sådan, at jeg tog det Først om recovery mandagen efter f.eks. depression, Jeg tog det så bare recovery sådan efter lidt, når det var, behandlingen jeg syntes, nå, nu er det også ved at være noget tid siden, så må jeg jo hellere lige tage en pille eller to. Det var jo Det virkelig har ofte skrækkeligt den utilsigtede sidst. konsekvens, Og jeg følte at jo der ikke, ikke at er jeg havde tale om brug et for egentligt det. Og samarbejde så stoppede med jeg de bare professionelle helt. Så smed og jeg at dem handlingerne bare ud, og ikke så er har i overensstemmelse jeg ikke taget dem siden med de professionelles ordinationer og råd
8 Informant 1 måned 4 måneder 8 måneder 12 måneder 1 I I I I 2 I II II II 3 I I I - 4 I I I I I - 6 II III III III 7 I I I I 8 II II II II 9 II II II II 10 I I I I 11 II III III III 12 I II III III 13 I I I I 14 I I II II 15 I I I I 16 II III III - Informant 1 måned 4 måneder 8 måneder 12 måneder 1 I I I I 2 I II II II 3 I I I - 4 I I I I I - 6 II III III III 7 I I I I 8 II II II II 9 II II II II 10 I I I I 11 II III III III 12 I II III III 13 I I I I 14 I I II II 15 I I I I 16 II III III - Afslutning og spørgsmål Mange tak for jeres opmærksomhed! Kontakt: nbuus@health.sdu.dk
9 Litteratur Barber, N. (2002). Should we consider non-compliance a medical error? Qual Saf Health Care, 11(1), Conrad, P. (1985). The meaning of medications: another look at compliance. Soc.Sci.Med., 20(1), Horne, R., Weinman, J., Barber, N., Elliott, R., M., M., Cribb, A., et al. (2005). Concordance, adherence and compliance in medicine taking. London: National Coordinating Centre for Service Delivery and Organisation. Lingam, R., & Scott, J. (2002). Treatment non-adherence in affective disorders. Acta Psychiatr Scand., 105(3), Osterberg, L., & Blaschke, T. (2005). Adherence to medication. N.Engl.J Med., 353(5), Sundhedsstyrelsen. (2007). Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. København: Sundhedsstyrelsen. WHO. (2003). Adherence to long-term therapies. Geneva: WHO.
Terminologi. Depression. Patientens ensomme beslutninger? Et patientperspektiv på depression og adherenece
Et patientperspektiv på depression og adherenece Patientens ensomme beslutninger? Oplæg til endagskonferencen Behandling af depression Sørup Herregård, Ringsted d. 23. marts 2015 Lektor Niels Buus Institut
Læs mereForbedring af adherence til medicinsk depressionsbehandling med udgangspunkt i brugerperspektivet Buus, Niels
Syddansk Universitet Forbedring af adherence til medicinsk depressionsbehandling med udgangspunkt i brugerperspektivet Buus, Niels Publication date: 2011 Document Version Peer-review version Link to publication
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereFokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016
Fokuserede spørgsmål NKR nr. 46: National klinisk retningslinje for behandling af anoreksi Endelig version, 10. maj 2016 Indhold PICO 1 Bør døgnbehandling af patienter med anoreksi være af kort varighed,
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mere# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59
!"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE
Læs mereAffektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark
Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,
Læs merePsykofarmaka Program dag 4. Dagens Mål. Dag 4.
Psykofarmaka Dag 4. Program dag 4. Velkommen Medicin og pædagogik Medicinpædagogik et redskab i psykiatrien Sygeplejefaglig dokumentation i forbindelse med medicinadministration tvangsmedicinering Dagens
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHoNOS. Årsrapport for 2004
HoNOS Årsrapport for 2004 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax 48 29 32 53 48 26 38 77 Indledning I modsætning til de tidligere
Læs mereINDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION
INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen
Læs merePsykoonkologisk Forskningsenhed Aarhus Universitets Hospital Psykologisk Institut, Aarhus Universitet
Evaluering af et rådgivningsprojekt for kræftramte familier Fokuseret kort-tids forebyggende familierådgivning for familier med en forældre med kræft. Kræftens Bekæmpelse i Århus Psykologisk Institut,
Læs mereDEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.
Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt
Læs mereDepression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression
Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.
Læs mereMænds depressive lidelser. Per Torpdahl
Mænds depressive lidelser Depression hos kvinder og mænd Kvinder 100.000 Mænd 50.000 Former og årsager Livslang depression Livsfase depression Følgende kan påvirkes af depression og kan være årsag til
Læs mereFokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold
Fokuserede spørgsmål [NKR 28 OCD] [Version V1, 16. november 2015] Indhold PICO 1: Bør børn, unge og voksne med mild OCD tilbydes kognitiv adfærdsterapi af minimum 6 sessioners varighed? 2 PICO 2: Bør børn
Læs mereVEJLEDNING I DEESKALERING
VEJLEDNING I DEESKALERING Indhold Vejledning i deeskalering 5. Udgave, April 2016 Region Sjælland Psykiatrisk Forskningsenhed Lene Lauge Berring, sygeplejerske, cand.cur. lelb@regionsjaelland.dk Illustrationer
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereRehabilitering i et Recovery perspektiv
Rehabilitering i et Recovery perspektiv Torsdag den 26. november 2015 Ved overlæge Annette Gosvig OPTe og TI Psykiatrien i Region Syddanmark Hvorfor beskæftige sig med det? Forskningsmæssig fokus og lovende
Læs mereHvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis?
Hvordan kan involvering af klinisk personale, patienter og pårørende bidrage til forandring af psykiatrisk sundhedspraksis? Professor Niels Buus Faculty of Nursing and Midwifery, Sydney University, Institut
Læs mereBetydningen af at være deltager på en Osteoporose skole
Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereTinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri
Tinnitus & Livskvalitet Et kvalitativt studie udformet af Rina Sommerby & Sonita Jan Nasiri Indhold Problemformulering Motivation Introduktion Metode Inklusionskriterier Dataindsamling Analyse Konklusion
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs merePATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION
PATIENTERS OPLEVELSE AF INVOLVERING I DEN POSTOPERATIVE SYGEPLEJE EFTER EN NYRETRANSPLANTATION Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske Lotte Løntoft Mathiesen, Nyresygdomme, AUH. www.auh.dk AGENDA:
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereLars Vedel Kessing (formand) René Ernst Nielsen Erik Roj Larsen Piotr Machowski John Teilmann Larsen Jørn Lindholdt Bent Kawa
Fagudvalget Lars Vedel Kessing (formand) professor, overlæge, dr.med. Dansk Psykiatrisk Selskab René Ernst Nielsen, Konst. 1. reservelæge i psykiatri, ph.d. Region Nordjylland Erik Roj Larsen, Uddannelsesansvarlige
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs mereÅrsrapport for 2005. P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026. Psykiatrisk Forskningsenhed 2026
HoNOS årsrapport for 2005 Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 HoNOS Årsrapport for 2005 P. Bech J. Bille L. Lindberg S. Waarst Psykiatrisk Forskningsenhed 2026 Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Telefon Telefax
Læs mereBeslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark
Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereFælles udvikling af koncept for collaborative care mellem almen praksis i Vestjylland og Psykiatrisk Afdeling Esbjerg
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/4070 Dato: 16. februar 2012 Udarbejdet af: Lone Lander Stie E mail: Lone.Lander.Stie@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 3053 2530 Ansøgning Fælles udvikling af koncept
Læs mereNotat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type
Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens
Læs mereTal på børn og unges mentale sundhed
Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)
Læs merePsykofarmakaepidemien kan bekæmpes
Psykofarmakaepidemien kan bekæmpes Hvis vi skal det voldsomme overforbrug af antidepressiva til livs, er der behov for en holdningsændring hos de praktiserende læger. De skal indse, at medicinens bivirkninger
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs mereInklusionskriterier for patienter var:
Titel og reference 20.11 Forebyggelse af lægemiddelrelaterede problemer hos ældre kardiologiske patienter ved en farmaceutisk indsats. Et udviklingsprojekt på kardiologisk afdeling på Centralsygehuset
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereMedicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer
Medicineringsforløb for den psykiatriske patient i krydsfeltet mellem sektorer Fokus på kommunikation mellem sundhedsaktører og patienter Charlotte Vermehren, Ph.D. (farm), lektor Leder, Medicinfunktionen
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs mereLIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K
LIAISON PÅ HVIDOVRE DE FØRSTE 2 ÅR - ERFARINGER OG RESULTATER O V E R L Æ G E J E N S N Ø R B Æ K LIAISON TEAM PÅ HVIDOVRE Består af overlæge og liaisonsygeplejerske Er ansat ved Psykiatrisk Center Hvidovre
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereTERM-modellen. Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitet. Forskningsenheden for Almen Praksis
TERM-modellen En oversigt shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 2 TERM Baggrund og formål Læringsprincipper Behandlingsmodel shospital Almen Medicin, Odense, Nov 2007, dias 3 Baggrund Funktionelle
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereKvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011
Kvaliteten i behandlingen af skizofreni i perioden januar 2011 december 2011 Kvaliteten i behandlingen af skizofreni er i denne rapport opgjort i forhold til de følgende indikatorer: Udredning speciallæge
Læs mereHvordan undersøger man patientinddragelse
Hvordan undersøger man patientinddragelse Anne Erlang, sygeplejerske Karina Schjødt, sygeplejerske Annesofie L. Jensen, klinisk specialist post.doc. Diabetes og Hormonsygdomme, Aarhus Universitetshospital
Læs mereSpørgeskema Dine erfaringer med medicin
Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 704 Offentligt Spørgeskema Dine erfaringer med medicin Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense Institut for Sundhedstjenesteforskning Syddansk Universitet
Læs mereDen akut indlagte ortopædkirurgiske patients oplevelse af patientinddragelse
Den akut indlagte ortopædkirurgiske patients oplevelse af patientinddragelse Masterprojekt Master i Klinisk Sygepleje (MKS) - FSOS konference 2017 1 Baggrund Hvorfor den akutte patient præoperativt? Angst,
Læs mereFinderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V
Finderup J, Bjerre T, Søndergård A, Nielsen M, Zoffmann V Baggrund Formål Metode Udviklingsproces Certificeringsproces Implementeringsproces Evalueringsproces Resultater Konklusion Svært for professionelle
Læs mereEN FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE. CAND. SCIENT. SAN SPECIALE. SDU RIKKE PIA BENDORF ANDERSEN.
EN FORTOLKENDE FÆNOMENOLOGISK UNDERSØGELSE. CAND. SCIENT. SAN SPECIALE. SDU 2018. RIKKE PIA BENDORF ANDERSEN. PROGRAM FOR I DAG. Baggrund for specialet Formål Metode Resultater og konklusion Konsekvenser
Læs mereSådan virker antidepressiv medicin
Sådan virker antidepressiv medicin Arbejdsmedicin Herning Hospitalsenheden Vest Hvad er antidepressiv medicin? Der findes mange forskellige slags medicin mod depression i daglig tale antidepressiv medicin.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereEt udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA
Et udviklingsprojekt om overgangen mellem børne- og voksenafdeling for unge med JIA Line Raunsbæk Knudsen Uddannelses- og udviklingsansvarlig sygeplejerske, MKS Reumatologisk Afdeling U Aarhus Universitetshospital
Læs mereNye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer?
Nye undersøgelser viser -er der evidens bag de mange afsløringer? Psykofarmaka til Børn & Unge Anne Katrine Pagsberg Lektor, overlæge, PhD Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Region Hovedstaden Valg af
Læs mereFortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering
Fortælling som palliativ kommunikation i ALS-rehabilitering Temadag/dialogmøde om palliative tilbud til personer med ALS Musholm Bugt Feriecenter, 22.10. 2012 Jørgen Jeppesen, PhD-studerende, MPH, journalist
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position
Pårørende strategier i neurorehabilitering: den opsøgende, den observante og den afventende position 5.Nationale Neurokonference Middelfart 23-24.5.2018 Rikke Guldager, Sygeplejerske, SD, Cand.cur. Ph.d.-studerende
Læs mereBrugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv
Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereEr hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?
Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG
Læs mereLivskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby
Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår
Læs mereEvidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling
Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereÆldre og medicin: vigtige forhold og forbehold
Opsummering Ældre og medicin: vigtige forhold og forbehold Ved vi nok om virkning af medicin til ældre mennesker? IRF s Stormøde 8. februar 2017 Bella Centeret IRF s Stormøde 2017 om ældre og medicin IRF
Læs mereLUP Psykiatri Regional rapport. Indlagte patienter. Region Hovedstaden. Dato:
LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Indlagte patienter Dato: 11-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev indlagte patienter i en spørgeskemaundersøgelse spurgt om deres oplevelse af kontakten med psykiatrien.
Læs mereAdult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview
Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International
Læs mereDen tolkede samtale. - Udfordringer og muligheder. v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom)
Den tolkede samtale - Udfordringer og muligheder v. Projektleder Stina Lou (Region Midtjylland & MedCom) Udfordringer i tolkede samtaler Forsinkelser Tidspres Er symptomer forstået korrekt Tolkens kvalifikationer
Læs mereMODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper
Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereEn af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Læs mereFMK som instrument til medicingennemgang. Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland
FMK som instrument til medicingennemgang Lars K Munck, overlæge, dr. med. Medicinsk afdeling Køge Sygehus Region Sjælland Emner Fælles Medicin Kort Begreber Kontinuitet Kommunikation Effekt versus Fortrolighed
Læs mereInformation om spørgeskemaet Om din epilepsi
Information om spørgeskemaet Om din epilepsi Vi har indført et digitalt spørgeskemasystem, der skal give dig et bedre og mere fleksibelt tilbud i Ambulatorium for Epilepsi. Hvis du i øvrigt har det godt
Læs mereAfdeling for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET
SAMTALETRÆNING I TRIADER I TERAPI, RÅDGIVINING OG VEJLEDNING København og Aarhus 2016 Copyright Anders Dræby The State and University Library Aarhus University Aarhus University Scholarly Publishing DOI:
Læs mereHelle M. Christensen
Helle M. Christensen Ph.d.-student, sygeplejerske, Cand.scient. San. Klinisk Institut, SDU Odense Universitets Hospital Lungemedicinsk afdeling J Danmark 2013 KOL / Indlæggelse Behandling / NIV NIV /
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereMiniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den
Miniguide: 27 piller der kan give demens - se hvad du skal undgå Alzheimerforeningen advarer nu stærkt mod medicin, som øger risikoen for den frygtede sygdom med hele 50 procent Af Torben Bagge, 28. oktober
Læs mereIntroduktion til refleksionskort
Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig
Læs mereARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereEffekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre
Effekten af et ventelistekontrolleret psykologisk behandlingsprogram for børn med juvenil idiopatisk artrit og deres forældre v/ Johanne H. Jeppesen Cand. Psych. Ph.d. studerende Psykologisk Institut,
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereBehandling af stress, angst og depression i almen praksis
Behandling af stress, angst og depression i almen praksis 16. september 2016 Oplægsholder: Susanne Rosendal, psykiater, ph.d. Kursusleder: Peder Reistad, praktiserende læge, specialepraksiskonsulent. 1
Læs mereSmå skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri
STOF nr. 28, 2017 Misbrugsbehandling: Små skridt i retning af tættere samarbejde mellem kommune og psykiatri En samlet behandling af patienter med misbrug og psykisk sygdom giver ofte mest mening. Det
Læs mereAmendment 2 af 21. maj 2010
Amendment 2 af 21. maj 2010 Vedrørende journal nr. 2612-3884 Eksisterende protokol Final version - Dato 19.12.2008 Protokolnummer: 7001, med Amendment 1 af 10. juli 2009 Nuværende tekst = teksten som den
Læs mere