Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation"

Transkript

1 Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation Marts 2009

2 Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation Erhvervs- og Byggestyrelsen Marts 2009

3 Analyse af offentlig-privat samarbejde om innovation Publikationen kan bestilles hos: Schultz Distribution Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Publikationen han også hentes på Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside Oplag 500 stk. Pris Publikationen er gratis ISBN Trykt udgave: Elektronisk udgave: Design og tryk Schultz Grafisk Trykt i Danmark, marts 2009 Foto Colourbox.com Erhvervs- og Byggestyrelsen Dahlerups Pakhus Langelinie Allé København Ø Tlf:

4 Forord I de seneste år har vi set en række eksempler på nye samarbejdsformer, hvor private virksomheder og offentlige institutioner går sammen om at udvikle nye innovative løsninger. Samarbejdet udspringer af et ønske fra de private virksomheders side om at få adgang til den offentlige sektors viden og ekspertise og dermed kunne udvikle nye produkter, som kan afsættes både i Danmark og globalt. Fra den offentlige sektors side er samarbejdet ofte motiveret af et ønske om at forbedre kvaliteten af den service, der leveres til borgerne. Der er tale om en ny tendens, som rummer store potentialer, men som hidtidigt har været belyst i ringe grad. Derfor har vi i Erhvervs- og Byggestyrelsen fået Capacent Epinion til at gennemføre en analyse af potentialer og barrierer for offentlig-privat innovationssamarbejde. Analysen viser, at der rundt om i landet og særligt i sundhedssektoren og på hospitalerne er en stor interesse for og eksperimenteres med innovationspartnerskaber. Innovationspartnerskaberne tager typisk udgangspunkt i et dybere kendskab til brugernes behov, fordi det er her, at private virksomheder og offentlige institutioners udviklingshorisont smelter sammen. Når projekterne lykkes, genererer de betydelige fordele for de private virksomheder, der får adgang til at udvikle nye og kommercialiserbare løsninger på baggrund af viden om brugere i den offentlige sektor og muligheden for at teste innovative løsninger sammen med både medarbejdere og borgere. Samtidig rummer innovationspartnerskaberne et stort potentiale for at imødekomme de udfordringer, som den offentlige sektor står overfor. Men analysen viser også, at der er en række barrierer, der skal adresseres, før potentialet i innovationspartnerskaberne kan realiseres. Analysens konklusioner er alene Capacent Epinions, men i Erhvervs- og Byggestyrelsen vil vi bruge viden fra analysen i det fremadrettede arbejde med at forbedre rammerne for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI). Jeg håber, at vi med analysen kan igangsætte en dialog med både regioner, kommuner og med det private erhvervsliv om, hvordan vi kan fremme offentlig-private innovationspartnerskaber i Danmark. God læselyst! Finn Lauritzen Direktør, Erhvervs- og Byggestyrelsen 3

5 Indhold 1. Indledning Baggrund og formål med undersøgelsen Analysedesign og metode Præsentation af cases Rapportstruktur Resumé Kort om OPI-samarbejde Velfærds- og erhvervsmæssig værdi og potentiale Barrierer for OPI-samarbejde Best practice inden for OPI-samarbejde Deltagernes forslag til initiativer på området OPI-samarbejde Afgrænsning fra andre offentlig-private samarbejdsformer Velfærdsområder/sektorer og projekt sammensætning OPI-samarbejde (forløb, organisering og roller) Brugerinddragelse som gennemgående element i OPI-samarbejde Motivation for deltagelse i OPI-samarbejde Opsamlende typologi for OPI-samarbejder Særligt gunstige rammevilkår for OPI-samarbejde Sundheds- og ældreområdet It-udvikling og digitalisering af forvaltningen Værdien af OPI-samarbejde Den erhvervsmæssige værdi Den velfærdsmæssige værdi Den innovative værdi Barrierer for OPI-samarbejde Fælles oplevede barrierer Finansiering, viden og rådgivning Øvrige fælles oplevede barrierer Specifikke barrierer for private virksomheder Specifikke barrierer for offentlige virksomheder Best practice inden for OPI-samarbejde Håndtering af manglende model for OPI-samarbejde Inspiration fra udlandet OPI-samarbejde i en EU-kontekst Deltagernes forslag til initiativer på området Casebeskrivelser Rekreativt vand (Vandpartnerskabet) Inkubatorstation til fertilitetsbehandlinger KOL-kufferten Borger.dk ElderTech Moderne sengestuer amphi Det interaktive hospital (ihospital) H2 College Survival Training Center Esbjerg Memo (Sverige)

6 7.12. Healthy Helsinki (Finland) Healthy Incentives (UK) A. Oversigt over videncentre,eksperter og rapporter...81 A.1. Videncentre A.2. Eksperter A.3. Rapporter

7 1. Indledning 1.1. Baggrund og formål med undersøgelsen De senere år har der været en stadig større interesse for offentlig-privat innovationssamarbejde (OPI), som er et tæt og gensidigt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder med henblik på nytænkning og udvikling af offentlige løsninger. Det særegne ved OPI-samarbejde, sammenlignet med andre former for offentlig-privat samarbejde, er, at relationen mellem deltagerne ikke kan karakteriseres som et aftager/leverandør-forhold med henblik på levering af en kendt løsning. Deltagerne er derimod udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer. OPI-samarbejde vurderes på den ene side at rumme uforløste erhvervsøkonomiske og velfærdsmæssige potentialer. På den anden side er der en række barrierer for samarbejdsformen, som er med til at forhindre, at disse potentialer bliver forløst. Viden om og erfaringer med samarbejdsformen er stadig begrænset i både Danmark og udlandet. Derfor har Erhvervs- og Byggestyrelsen besluttet at gennemføre en analyse af samarbejdsformen. Formålet med analysen er at foretage en dybtgående caseundersøgelse af, hvordan OPI-samarbejder organiseres og forløber, herunder at kortlægge barrierer og rammebetingelser for succesfulde samarbejder og vise eksempler på best practice. I den forbindelse fokuseres særligt på barrierer og problematikker relateret til udbudsreglerne, da det er erfaringen hidtil, at de kan udgøre en hindring for succesfulde samarbejder. Endvidere gennemføres en vurdering af det erhvervs-, velfærds- og innovationsmæssige potentiale af OPI-samarbejde på baggrund af casene. Det er vigtigt at understrege, at OPI-samarbejde i sagens natur befinder sig i et krydsfelt mellem offentlig og privat innovation. De rammebetingelser for succes og barrierer, som eksisterer i mere rene innovationsformer, eksisterer således også typisk i OPI-samarbejde. Men der er også barrierer/succes faktorer, som knytter sig særskilt til OPI-samarbejdsformen. I nærværende rapport undersøges alle disse forhold, og der trækkes i den forbindelse paralleller til tidligere undersøgelser af især offentlig innovation Analysedesign og metode Analysen baseres på ti danske og tre internationale cases, der alle eksemplificerer forskellige former for OPI-samarbejde. For at finde frem til relevante cases er der foretaget en omfattende desk research og ringerunde blandt de største kommuner, regioner og ministerier i hhv. Danmark, Sverige, Finland og UK. Dette resulterede i en bruttoliste bestående af 55 konkrete projekter. På baggrund af denne bruttoliste udvalgtes de endelige cases i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen. Det har væsentlig betydning for resultaterne, hvilke cases der er blevet valgt til den endelige analyse. Udvælgelsen er sket med afsæt i et most different design med det formål dels at identificere fællestræk på tværs af casene, som er kendetegnende for OPI-samarbejde, dels at vise variationen af OPI-samarbejdsformer på tværs af en ræk- 6

8 ke parametre, som vurderes at have betydning for innovationsprocessernes forløb og organisering. Valget af parametre hviler på interview med eksperter og desk research af eksisterende litteratur inden for offentlig og privat innovation. I tabellen nedenfor listes disse parametre. Tabel 1.1 Parametre til udvælgelse af cases Projektstørrelse (antal deltagere og budget) Forvaltningsniveau (kommunalt, regionalt, stat) Velfærdsområde/sektor (sundhed, ældre, it, etc.) Innovationstype (produkt, service, proces/systemisk) Privat parts motivation for deltagelse Initiering/forankring Grad af forpligtelse Udbudsmodel Innovationsmodel (metode til involvering af virksomheder og brugere) I den forbindelse skal det bemærkes, at der primært er udvalgt cases, der repræsenterer offentlige virksomheder, hvis hovedformål er at servicere borgerne. Tidligere undersøgelser viser nemlig, at det er her, at det offentlige innovationspotentiale er størst 1. Endvidere skal det understreges, at der ikke er foretaget interview med personer, der gerne ville indgå i et OPI-samarbejde, men har valgt det fra. Undersøgelsen dokumenterer således kun direkte erfaringer fra OPI-samarbejde. De danske cases præsenteres nedenfor i forhold til ovenstående parametre. Tabel 1.2 De danske cases Kriterier/ Case ElderTech Moderne sengestuer H2 College Survival Training Center Esbjerg Det interaktive hospital Vandpartnerskabet (rekreativt vand) Borger.dk Størrelse Småt Småt Stort Mellem Småt Mellem Småt Småt Stort Mellem amphi Niveau Miljø Sundhed Sundhed Digitale borgerservices Innovationstype Status Regionalt Ældre Sundhed Bygge- og anlæg og Miljø Produkt, service og organisering Afsluttet (2006) Produkt, service og organisering I gang Produkt Afsluttet (2009) Regionalt Sundhed Produkt, service og organisering Inkubatorstation til fertilitetsbehandling KOLkuffert Kommunalt Kommunalt Kommunalt Velfærdsområde Uddannelse Stat Regionalt Regionalt Stat Regionalt Service Produkt Produkt Produkt, service og organisering Afsluttet Afsluttet I gang Afsluttet (2008) Afsluttet (2007) Produkt og service Afsluttet (2008) Sundhed og it Produkt og organisering Afsluttet (2006) Privat motivation Udvikling Udvikling og leverance Udvikling og leverance Udvikling og leverance Udvikling og leverance Udvikling Udvikling og leverance Udvikling og leverance Udvikling og leverance Udvikling og leverance Initiering Top-down Bottom-up Top-down Top-down Top-down Top-down Bottom-up Bottom-up Top-down Bottom-up Grad af forpligtelse (priv./off.) Innovationsmodel Ingen Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt Udbudsmodel Konkurrencepræget dialog Forsøgsprojekt Fælles selskab Ingen Ingen (ansøgning) Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt SKI Ingen > udviklingskontrakt Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen SKI Ingen (tillægsydelse til eksisterende kontrakt) On the go On the go On the go Prædefineret Prædefineret Prædefineret On the go On the go Prædefineret Prædefineret 1 Bedre innovation i den offentlige sektor (Red Associates & Quartz Strategy Consultants 2005). 7

9 I forhold til udenlandske cases blev UK valgt, fordi landet har en lang tradition for offentlig-privat samarbejde; endvidere valgtes Sverige og Finland, fordi disse landes velfærdssystemer ligner det danske, hvilket formentlig letter erfaringsoverførslen. For hver case er der gennemført dybtgående interview med relevante deltagere fra både offentlige og private virksomheder (to til fem pr. case). Interviewpersonerne fordeler sig på: Beslutningstagere (administrativt niveau) Projektledere fra hhv. den private og offentlige virksomhed Projektdeltagere på praktisk niveau (f.eks. sygeplejersker). Dette har resulteret i i alt 53 interview, hvor innovationsprocessen i de enkelte projekter er belyst fra forskellige væsentlige perspektiver. Hvert interview er gennemført som et semistruktureret kvalitativt interview, hvor følgende hovedtemaer er blevet belyst: Innovationsprocessen (kronologisk forløb, faser og organisering) Oplevede barrierer Rammebetingelser og best practice Input til policy-udvikling. Endvidere er der gennemført en række interview med eksperter på området for at uddybe problemstillinger og perspektivere analysen. Endelig er der gennemført en minisurvey blandt interviewpersonerne for at få prioriteret alle de barrierer, som de har oplevet i de respektive projekter Præsentation af cases Nedenfor præsenteres de enkelte cases kortfattet. Tabel 1.3 Præsentation af cases Vandpartnerskabet (rekreativt vand) Den udvalgte case er projektet rekreativt vand, hvis formål er at udvikle nye metoder til rensning af vand i svømmehaller, så klorindholdet kan reduceres. Projektet involverer Miljøstyrelsen og en række private virksomheder. Inkubatorstation til fertilitetsbehandling Formålet med projektet har været at udvikle en arbejds- og inkubatorstation til fertilitetsbehandling. Arbejdsstationen er blevet udviklet i et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet, Herlev Sygehus og den private, engelske virksomhed Ruskinn Technologies. KOL-kufferten Formålet har været at udvikle telemedicinsk behandling til KOL-patienter gennem udvikling af en elektronisk, ledningsfri kuffert, der muliggør kommunikation mellem patient og sygehus over lange afstande. Løsningen er udviklet i et samarbejde mellem Odense Universitetshospital og GITS/ Medisat. Borger.dk Formålet er at udvikle en helt ny samlet digital indgang til det offentlige. Projektet er et flagskib i regeringens strategi for digitalisering af forvaltningen i Danmark og inkluderer IT- og Telestyrelsen, NNIT og en række andre underleverandører. ElderTech Formålet med projektet har været at gøre ældre mere selvhjulpne i eget hjem ved brug af teknologi. Projektet involverer Alexandra Instituttet, Aarhus Universitet, IBM og Århus Kommune. 8

10 Moderne sengestuer Formålet er at videreudvikle og tilpasse eksisterende teknologi til hospitalssektoren med fokus på sengestuer. Samarbejdet foregår mellem Randers Regionshospital og Region Midtjylland. amphi Formålet er at udvikle en elektronisk ambulancejournal for det præhospitale patientforløb fra skadestedet til modtagelse og indlæggelse på sygehuset. Samarbejdet involverer Falck, Judex og Anæstesisektor Nordjylland (Ålborg Sygehus). Det interaktive hospital Formålet med projektet har været at optimere koordineringsarbejde og daglig drift på operationsafdelinger. Projektet involverer Horsens Hospital, Centre for Pervasive Healthcare ved Aarhus Universitet og teknologileverandøren Medical Insight. H2 College Formålet med projektet har været at bygge Danmarks første CO2-neutrale ungdomsboliger, som er forsynet med vedvarende energi via brint og mikrokraftvarme til el- og varmeforsyning. Projektet involverer Herning Kommune, Boligselskabet Fruehøjgaard og en række underleverandører. Survival Training Center Esbjerg Formålet har været at udvikle nye træningsuddannelser for offshore-medarbejdere i oliesektoren. Esbjerg Kommune og Falck A/S har samarbejdet om konceptudviklingen. Memo (Sverige) Memo er et brugerdrevet innovationsprojekt, som har til formål at udvikle et hjælpemiddel til mennesker med forskellige kognitive og kommunikative vanskeligheder. Samarbejdet involverer Falck Igel og en række offentlige organisationer. Healthy Helsinki (Finland) Formålet med projektet er at udvikle forebyggende løsninger inden for sundhedsområdet. Projektet involverer Helsinki by, Forum Virium og en række private internationale virksomheder såsom Nokia. Healthy Incentives (UK) Formålet med projektet er at skabe en it-platform til at skabe de rette incitamenter i forhold til at helbrede sig selv. Projektet er initieret af fonden og tænketanken The Young Foundation Rapportstruktur Rapporten består af to hoveddele og et bilag. I første del opsamles de tværgående erfaringer fra casene og det resterende dokumentationsmateriale. I anden del beskrives hver enkelt case i dybden, hvor der fokuseres på samarbejds- og innovationsmodellen samt barrierer, rammebetingelser for succes og udbytte/værdi af samarbejdet. Af bilag A fremgår en oversigt over rapporter, videninstitutioner og eksperter, der relaterer sig til OPI-samarbejde. 9

11 2. Resumé Tidligere nationale og internationale undersøgelser konkluderer, at den offentlige sektor har et stort uforløst potentiale for at skabe bedre resultater gennem innovation. Nærværende analyse har undersøgt én bestemt innovationsform, offentlig-privat samarbejde om innovation (OPI), som vurderes at kunne bidrage til at forløse dette potentiale. Analysen er baseret på studier af ti danske og tre internationale cases, desk research af eksisterende rapporter og notater på området og ekspertinterview Kort om OPI-samarbejde OPI-samarbejde er et tæt og gensidigt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder med henblik på nytænkning og udvikling af offentlige løsninger. Det særegne ved OPI-samarbejde, sammenlignet med andre former for offentlig-privat samarbejde, er, at relationen mellem deltagerne ikke kan karakteriseres som et aftager/ leverandør-forhold med henblik på levering af en kendt løsning. Deltagerne er derimod udviklingspartnere, der sammen udforsker nye innovative løsninger på fælles definerede problemer. Det skal dog understreges, at der ikke findes én måde at organisere et OPI-samarbejde på. Variationen er stor blandt de analyserede cases, og der findes således både eksempler på store, velstrukturerede OPI-programmer og på små lokalt forankrede OPI-projekter. I den forbindelse viser analysen også, at private virksomheders motivation for deltagelse i OPI-samarbejde kan være væsensforskellig. Nogle, typisk mindre, virksomheder engagerer sig primært i OPI-samarbejde, fordi de ønsker at udvikle et konkret produkt eller service, som skal leveres til den offentlige sektor. Andre, typisk større virksomheder, engagerer sig i OPI-samarbejde for at opnå generelle udviklingserfaringer inden for en specifik målgruppe. Disse virksomheder forventer derfor typisk ikke, at samarbejdet skal munde ud i en konkret leverance. Endelig er OPI-samarbejde kendetegnet ved en høj grad af brugerinddragelse, enten gennem direkte involvering af slutbrugerne i innovationsprocessen (borgere, patienter, etc.) og/eller ved involvering af offentlige medarbejdere, der fungerer som ambassadører for slutbrugerne og samtidig sikrer faglig kvalitet i løsningerne Velfærds- og erhvervsmæssig værdi og potentiale OPI-samarbejde har på tværs af casene skabt værdi for både borgere, offentlige organisationer og offentligt ansatte gennem bl.a.: Effektivisering af interne offentlige arbejdsgange/processer, hvilket i flere tilfælde har betydet flere ressourcer til pleje, borgernær service etc. Forbedring af kvaliteten af den offentlige service (dokumenteret gennem brugerundersøgelser) Øget arbejdsglæde og forbedret innovationskultur i offentlige organisationer. OPI-samarbejde har også skabt erhvervsmæssig værdi for de involverede private virksomheder, herunder: Iværksætteri (start-up og spin-off virksomheder) Udvikling af nye produkter Øget omsætning og vækst 10

12 Erfaringsopsamling og større viden inden for bestemte målgrupper Skabelse af netværk til både private og offentlige virksomheder. I kraft af resultaterne vurderes OPI-samarbejde således at have et velfærds- og erhvervsmæssigt potentiale, som dog endnu ikke er fuldstændig forløst i Danmark Barrierer for OPI-samarbejde På trods af at OPI-samarbejde rummer både velfærds- og erhvervsmæssige potentialer, eksisterer der en række væsentlige barrierer, som er med til at forhindre, at disse bliver forløst. De afgørende fælles oplevede barrierer for OPI-samarbejde er: Manglende viden om og modeller for OPI-samarbejde, der kan understøtte etableringen og gennemførelsen af samarbejdsprojekter. Problematikken drejer sig primært om håndteringen af de gældende udbudsregler i forhold til at sikre, at de udviklede løsninger kan leveres til den offentlige sektor efter udviklingsprocessen. Derfor rammer dette problem også de OPI-projekter hårdest, hvor formålet netop er at skabe et konkret produkt eller service, som aftages af den offentlige part. Manglende økonomisk støtte af OPI-samarbejde, herunder risikovillig kapital til udvikling af prototyper og finansiering af implementeringen og kommercialiseringen af disse. Ud over de fælles oplevede barrierer findes barrierer, som udelukkende relaterer sig til hhv. private og offentlige virksomheder. For de private virksomheder er vigtige barrierer for OPI-samarbejde mangel på tid og ressourcer, som er affødt af: Langsommelige offentlige beslutningsprocesser, der forsinker innovationsprocesserne unødigt Kulturelle forskelle på tværs af sektorerne, der kræver intensiv dialog og kommunikation mellem parterne for at imødekomme disse udfordringer. For de offentlige virksomheder er de vigtigste barrierer relateret til strukturelle eller organisatoriske forhold i sektoren, herunder: Manglende adskillelse mellem drift og udvikling i den offentlige sektor, hvilket gør, at innovationsprojekter ofte drukner i daglig produktion At medarbejdere i den offentlige sektor ikke ved, hvor de skal henvende sig med gode ideer til offentlig-privat innovationssamarbejde Manglende viden om og kompetencer i ledelse af innovationsprojekter Best practice inden for OPI-samarbejde Følgende elementer er identificeret på tværs af casene som afgørende for at skabe et succesfuldt innovationssamarbejde og overkomme nogle af de oplevede barrierer: Gensidig tillid og risikovillighed mellem de private og offentlige parter Ildsjæle på tværs af sektorer med beslutningskompetence Åben dialog og kommunikation (videndeling og respekt for forskelligheder) Adskillelse af innovation fra drift (ressourcer og fokus) Ledelsesmæssig opbakning på tværs af sektorer. 11

13 2.5. Deltagernes forslag til initiativer på området Blandt deltagerne i casene efterspørges følgende initiativer for at imødekomme nogle af de barrierer, der hæmmer OPI-samarbejde, og i højere grad stimulere OPI-samarbejde: Udvikling af model for OPI-samarbejde, der bl.a. kan håndtere udbudsproblematikken Oprettelse af pulje til støtte af OPI-projekter, herunder både opstart, udvikling og implementering Oprettelse af taskforce, der kan rådgive konkrete OPI-projekter om udbudsregler, innovationsledelse og IPR Uddannelse af relevante offentlige ledere i innovationsledelse Stimulering af videndelingen inden for OPI-samarbejde (f.eks. gennem oprettelsen af netværk/opi-portal). 12

14 3. OPI-samarbejde Resultatet af den indledende ringerunde blandt ministerier, regioner og kommuner viser, at OPI-samarbejdsformen ikke er et almindeligt udbredt fænomen i hverken Danmark eller udlandet. Det var således ganske vanskeligt at finde frem til relevante cases på baggrund af den indledende definition, som Erhvervs- og Byggestyrelsen havde udarbejdet i forbindelse med udbudsmaterialet 2. I og med at erfaringerne med og viden om OPI-samarbejdsformen stadig er relativt begrænsede i såvel Danmark som udlandet, findes der ikke nogen alment accepterede definitioner af samarbejdsformen. Nedenfor opsummeres dog de væsentligste fællestræk, som kan udledes af det samlede dokumentationsmateriale fra nærværende analyse. Tabel 3.1 Definition af OPI-samarbejde OPI-samarbejde er et tæt og gensidigt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder med henblik på nytænkning og udvikling af offentlige løsninger. Det specifikke formål med OPI-samarbejde er således: At øge kvaliteten af den offentlige service og rammerne herfor At skabe nye forretningsmuligheder for de deltagende virksomheder. Væsentlige elementer i alle OPI-samarbejder er: Løbende ide- og videnudveksling mellem parterne Løbende brugerinvolvering i udviklingen af løsningerne. OPI-samarbejder forløber oftest, indtil det er muligt at levere en endelig løsning til den offentlige sektor. Herefter kan løsningen leveres gennem f.eks. et egentligt udbud. Men OPI-samarbejde kan også være længerevarende engagementer, hvor videreudvikling af en løsning gennemføres i et tæt samarbejde mellem de offentlige og private virksomheder. Innovation i kraft af OPI-samarbejde kan omfatte: Produkt eller serviceinnovation (f.eks. nye hospitalssenge eller en fælles digital indgang til det offentlige). Organisatorisk/systemisk innovation. Hvilket skal forstås som nytænkning af arbejdsgange, ansvarsområder og interne processer i den offentlige sektor (f.eks. nye processer i forhold til håndtering af KOL-patienter). Disse to innovationsformer er også kendt fra andre undersøgelser af offentlig innovation 3. Endelig skal det understreges, at innovationshøjden i OPI-samarbejde kan variere fra case til case. Innovation drejer sig i denne forbindelse ikke kun om udviklingen af helt nye løsninger (radikal innovation), men også om sammensætning af eksisterende løsninger/teknologier, der kan tilpasses og implementeres i en ny offentlig kontekst (inkrementel innovation). Ovenstående fælles definition dækker over en stor variation inden for OPI-samarbejde, hvilket uddybes i de følgende afsnit. 2 En spørgeskemaundersøgelse gennemført af DAMVAD for Videnskabsministeriet viser dog, at omkring 50% af de adspurgte kommuner udviklede nye produkter eller services i samarbejde med private leverandører. Det er naturligvis vanskeligt at vurdere, om der i disse tilfælde har været tale om reel innovation i den betydning, der tillægges begrebet i nærværende analyse. 3 Innovation in the Public Sector in the Nordic Countries (PUBLIN 2006). 13

15 3.1. Afgrænsning fra andre offentlig-private samarbejdsformer For at udvikle målrettet policy på området er det væsentligt at afgrænse OPI-samarbejder fra mere traditionelle former for offentlig-privat samarbejde såsom offentlig-private partnerskaber, udlicitering, servicefællesskaber m.v. Det er uden for analysens opdrag at formulere en entydig definitorisk afgrænsning af OPI-samarbejde i forhold til andre former for offentlig-privat samarbejde. Men på grundlag af dokumentationsmaterialet kan det dog konstateres, at OPI adskiller sig på en række vigtige punkter, herunder at: Tabel 3.2 Afgrænsning til andre former for offentlig-privat samarbejde De involverede parter ikke indtager hhv. aftager/leverandør-rollen, men samarbejder som gensidige og ligeværdige udviklingspartnere Løsningen ikke er kendt på forhånd OPI-samarbejde altid indeholder faser, hvor parterne ide- og konceptudvikler sammen Det ikke er påkrævet at indgå en kontrakt i OPI-samarbejde OPI-samarbejde ikke nødvendigvis skal i udbud Det ikke er muligt at udarbejde en fuldstændig funktionsbeskrivelse/krav specifikation, da løsningen udvikler sig i takt med innovationsprocessen. Det er lettest at afgrænse OPI-samarbejde, som udelukkende har til formål at udvikle en løsning, der efterfølgende skal leveres til den offentlige sektor gennem almindeligt udbud. Det er derimod vanskeligere at foretage en entydig afgrænsning, når innovationssamarbejdet foregår løbende, som tilfældet eksempelvis er med udviklingen af internetportalen borger.dk. Her får samarbejdet mere karakter af et traditionelt offentlig-privat samarbejde. Fællesnævneren for OPI-samarbejde er dog stadig, at den fælles ideudvikling og videnudveksling altid er eller har været et element i innovationsprocessen, hvilket ikke nødvendigvis gør sig gældende i andre typer af offentlig-privat samarbejde Velfærdsområder/sektorer og projekt sammensætning Der er eksempler på OPI-samarbejde inden for flere forskellige velfærdsområder/sektorer, og projekterne har desuden et varierende antal deltagere. I analysen er der således fundet eksempler på OPI-samarbejde inden for både sundhedsområdet, ældreomsorgen, digitalisering af forvaltningen, bygge- og anlægssektoren, miljøområdet, uddannelsesområdet, daginstitutionsområdet, museer, biblioteker og beskæftigelsesområdet. Analysen viser dog, at OPI-samarbejde i særlig høj grad finder sted på sundhedsområdet; således er omkring halvdelen af de fundne cases inden for dette område. Det samme billede tegner sig desuden internationalt i de undersøgte lande, altså både i UK, Sverige og Finland. Der er derfor formentlig nogle organisatoriske forhold i sundhedssektoren og politiske omstændigheder, der gør den velegnet til OPI-samarbejde (hvilket uddybes i afsnit 3.7). OPI-projekternes størrelse varierer fra en til tre virksomheder til over 15 virksomheder, hvilket viser, at OPI-samarbejde kan foregå i større konsortier, men ikke nødvendigvis behøver at gøre det for at blive succesfulde. 14

16 Det er også vigtigt at bemærke, at projekternes sammensætning kan variere i forhold til virksomhedsstørrelse og forvaltningsniveau i den offentlige sektor. Der er således både eksempler på OPI-samarbejde, hvor den offentlige part repræsenterer kommunalt, regionalt og/eller statsligt niveau, mens den private part repræsenterer SMV er eller større virksomheder. Desuden indgår der forskningsinstitutioner i nogle af casene 4. Figur 3.1 Offentlig-privat sammensætning i OPI-samarbejde Privat Offentlig GITS (medisat) SMV Stat Miljøstyrelsen Region Region Midtjylland & Randers Regionshospital IBM Store virksomheder Kommune Esbjerg Kommune 3.3. OPI-samarbejde (forløb, organisering og roller) I modellen nedenfor skitseres de typiske hovedfaser i OPI-samarbejde. Det skal bemærkes, at faserne ikke altid følger hinanden i tidslig orden, som modellen ellers synes at illustrere. Ofte forløber innovationsprocesserne mere rodet, og ændringer i en fase kan medføre, at tidligere faser skal gentages, før den endelige løsning kan færdiggøres. Figur 3.2 Et typisk OPI-forløb 1. Problemidentifikation k 2. Konceptudvikling med private virksomheder 3. Prototyper og brugertest 4. Endelig løsning 5. Længerevarende udviklingssamarbejde Udviklingskontrakt 4 Som udgangspunkt har analysen dog fokuseret på samarbejde mellem offentlige myndigheder og private virksomheder. 15

17 Første hovedfase i et OPI-samarbejde indebærer typisk en identificering af problemer i den offentlige sektor, som kræver nye løsninger. Input til problemidentifikationen kan komme fra flere forskellige kilder. De fleste af de udvalgte OPI-cases initieres bottom-up gennem frontmedarbejdere i sektoren såsom sygeplejersker eller læger, der oplever problemer i deres daglige arbejde, som de ønsker at løse. På den måde virker medarbejderne ofte som ambassadører for slutbrugerne (altså patienter etc.) i, hvad man kan betragte som en medarbejderdrevet innovationsproces. Det var bl.a. tilfældet i projektet omkring udvikling af nye sengestuer på Randers Regionshospital, hvor en sygeplejerske påpegede problemer med de eksisterende løsninger og arbejdsgange, som ikke gav mulighed for optimal pleje af patienterne. Projekterne kan også initieres top-down i kraft af politisk/strategisk udpegede indsatsområder. Dette var bl.a. tilfældet i Vandpartnerskabet, hvor Miljøstyrelsen etablerede projektet for at erhvervsudvikle og samle ellers spredte kompetencer inden for et politisk vigtigt område. Endelig tages initiativet til OPI-samarbejde også i nogle henseender af private virksomheder, der betragter samarbejdsformen som en mulighed for at få erfaringer med nye teknologier inden for relevante velfærdsområder. Under problemidentifikationsfasen gennemføres i nogle cases desuden systematiske undersøgelser af brugernes behov. Denne afdækning sker typisk gennem interview, surveys og/eller feltarbejde (observationer). I anden hovedfase udvikles ideer og koncepter til løsning af de identificerede problemer i et samarbejde mellem offentlige og private virksomheder. Fasen indledes ofte med, at offentlige og private virksomheder finder og indgår aftaler med hinanden i forhold til udviklingsarbejdet. Matchmakingen mellem virksomhederne kan foregå mere eller mindre formaliseret. I nogle cases initieres samarbejdet nærmest tilfældigt gennem personlige netværk/ relationer (f.eks. i udviklingen af KOL-kufferten), mens man i andre cases systematisk har scannet markedet for relevante samarbejdspartnere og indkaldt disse til indledende matchmaking, virksomhedsdating og dialogmøder (f.eks. Vandpartnerskabet og H2 College). I denne fase indgås typisk også aftale om finansiering. I de fleste tilfælde medfinansierer begge parter i samarbejdet udviklingen af løsningen og påtager sig således også hver især en økonomisk risiko. Mange af projekterne er desuden medfinansieret af midler fra eksterne puljer/fonde. Der er også forskel på graden af forpligtelse i OPI-samarbejder, når relevante virksomheder har fundet sammen. I flere af casene er der således ikke indgået en egentlig kontrakt mellem parterne, hvorimod der i andre cases indgås en udviklingskontrakt, der kan danne et juridisk grundlag for samarbejdet. Efter at samarbejdet er etableret, foregår der typisk en løbende ideudvikling og videnudveksling mellem parterne i OPI-samarbejdet med henblik på udvikling af en eller flere løsninger. Bidraget fra de respektive parter opsummeres i nedenstående model. 16

18 Tabel 3.3 Bidrag til OPI-samarbejde Offentlige virksomheder Adgang til brugere og medarbejdere OPI-samarbejde giver private virksomheder direkte adgang til mange forskellige brugergrupper, herunder vanskeligt tilgængelige segmenter såsom ældre. Private virksomheder Teknologisk/produktspecifik viden De private virksomheder besidder en produktspecifik viden, som har været nødvendig i alle casene for udviklingen af løsningerne. Viden om og adgang til det politiske niveau Et vigtigt bidrag fra de offentlige parter er dels deres viden om politiske tendenser, eksempelvis kommende reformer, reguleringer etc. Denne viden er med til at minimere risikoen for den private part ved involvering i OPI-samarbejde. Endvidere giver OPI-samarbejde i nogle tilfælde de private virksomheder adgang til beslutningstagere. Dette udgør således en gunstig mulighed for lobby-virksomhed. Generel forretningsforståelse og drive De private virksomheders forretningsforståelse har også været væsentlig i projekterne dels i forhold til at kommercialisere løsningerne, dels i forhold til at skabe nødvendig fremdrift i projekterne. Viden om offentlige beslutningsprocesser De offentlige virksomheder har også viden om de komplekse interne beslutningsprocesser i den offentlige sektor. Denne viden er vigtig for private virksomheder, da den sætter dem i stand til at navigere bedre på dette marked. Viden om og erfaring med projekt- og innovationsledelse Mange offentlige virksomheder har begrænset erfaring med håndtering af udviklingsprojekter og innovation. De private virksomheder har derimod ofte stor erfaring inden for dette felt, hvilket de offentlige parter kan lære meget af. Legitimitet (troværdighed) Flere private deltagere gav udtryk for, at de gennem samarbejde med offentlige virksomheder opnår legitimitet, som er afgørende for senere salg af deres produkter. Adgang til testkompetencer (forskning) I f.eks. sundheds- og miljøsektoren er det væsentligt for salg af en løsning, at virkningen bliver dokumenteret af uafhængige forskningsinstitutioner. I tredje hovedfase udvikles prototyper af løsningerne, som i alle projekterne er blevet testet blandt brugerne, herunder både slutbrugere og medarbejdere. Igen er der forskel på graden af systematik i gennemførelsen af disse brugertest. I nogle cases lægges der planer for inddragelse af brugerne i hele innovationsprocessen, f.eks. i Memo-casen, mens andre projekter i højere grad gennemfører ad hoc-brugerundersøgelser, når behovet opstår. I fjerde hovedfase færdiggøres den udviklede løsning. Der er stor forskel på, hvilken retning de respektive projekter tager efter denne fase. På tværs af casene er der identificeret fire typiske spor, hvoraf den enkelte case godt kan omfatte flere af sporene, hvilket er illustreret i modellen nedenfor. 17

19 Figur 3.3 Spor efter udviklingsprocessen Leverance til den offentlige samarbejdspartner igennem traditionelt udbud af løsningen Leverance til den offentlige samarbejdspartner igennem indgåelse af fast og længerevarende udviklingssamarbejde Ingen leverance til den offentlige samarbejdspartner, men erfaringsopsamling og anvendelse af viden internt i den private virksomhed mhp. yderligere forretnings- og produktudvikling Levering af løsningen til udenlandske kunder (eksport) Endelig løsning I kapitel 5 beskrives, hvordan konsekvenserne af barriererne i høj grad afhænger af, hvilke af sporene et OPI-samarbejde tager i overgangen fra udvikling til kommercialisering/leverance Brugerinddragelse som gennemgående element i OPIsamarbejde Brugerinddragelse spiller en væsentlig rolle i OPI-samarbejde. Samtlige projekter på bruttolisten omfattede således en eller anden form for brugerinvolvering i innovationsprocessen. Dette resultat adskiller sig fra tidligere undersøgelser af offentlig innovation. Red Associates & Quartz Strategy Consultants har således konkluderet, at brugerne typisk ikke inddrages i offentlige innovationsprocesser 5. Det kunne tyde på, at der er et større brugerfokus i OPI-samarbejde end i rene offentlige innovationsprojekter, eller at billedet har ændret sig siden omtalte undersøgelse. I den forbindelse skal det dog understreges, at metoderne til brugerinvolveringen er væsensforskellig i projekterne. I nogle projekter involveredes brugerne i hele innovationsprocessen. Således udvikledes løsningerne på baggrund af identificerede brugerbehov, og brugerne deltog både i ideudvikling og test af løsningerne. Det har eksempelvis været tilfældet i den svenske Memo-case. I den forstand er OPI-samarbejdet forløbet som en brugerdreven innovationsproces, hvor der både er udført etnografiske undersøgelser, og hvor brugerne er direkte involveret i udviklingsarbejdet. I andre projekter bliver brugerne stort set kun involveret, efter at en prototype er udviklet for at give feedback på denne, hvilket i højere grad ligner traditionelle produktudviklingsprocesser i private virksomheder. Det har bl.a. været tilfældet i Elder- Tech-projektet. Endelig er det i en række af projekterne medarbejderne i den offentlige sektor, der fungerer som ambassadører for slutbrugerne (eksempelvis patienter) og samtidig sikrer den faglige kvalitet i udarbejdelsen af løsningen. Dette har bl.a. været tilfældet i udviklingen af KOL-kufferten. En proces, der således også kan betragtes som medarbejderdreven innovation. 5 Bedre innovation i den offentlige sektor (Red Associates & Quartz Strategy Consultants 2005). 18

20 3.5 Motivation for deltagelse i OPI-samarbejde Offentlige og private virksomheder engagerer sig i OPI-samarbejde af forskellige årsager. De væsentligste grunde til at indgå i OPI-samarbejde opsummeres nedenfor. Tabel 3.4 Deltagernes motivation for deltagelse i OPI-samarbejde Private Produktudvikling Grundlæggende innovation (opsamle erfaringer/viden fra et bestemt område uden egentlig produktudvikling) Adgang til brugere Adgang til viden om markedet (beslutningsgange, politiske tendenser, regulativer etc.) Skabelse af netværk med andre private virksomheder Skabelse af netværk ind i den offentlige sektor Adgang til testkompetencer (hvis forskningsinstitutioner er involveret) Offentlige Forbedring af offentlige services Effektivisering af arbejdsgange i den offentlige sektor Skabe flere arbejdspladser/styrke erhvervsudvikling i et område Skabe en intern innovationskultur Skabe et bedre internt arbejdsmiljø og tiltrække medarbejdere Markedsføre området (sætte fokus på specifikke problemstillinger) Forskning og udvikling inden for et indsatsområde (hvis forskningsinstitutioner er involveret) Fælles Skabe erfaringer med og modeller for OPI-samarbejde I forhold til private virksomheders motivation for at deltage i OPI-samarbejde er der særligt en væsentlig forskel, som bør fremhæves. Det viser sig nemlig, at typisk større internationale virksomheder såsom IBM og Microsoft engagerer sig i OPI-samarbejder, fordi det giver dem muligheder for at afprøve teknologier i nye kontekster og samtidig opsamle erfaringer med samarbejdsformen, som de kan bruge i andre sammenhænge. Disse virksomheder har i de pågældende tilfælde således ikke indgået i et OPI-samarbejde udelukkende for at udvikle et bestemt produkt/service, som senere skulle leveres til den offentlige sektor. I den anden ende af spektret finder man mindre virksomheder såsom GITS (Medisat ), der netop har indgået i OPI-samarbejdet med henblik på at udvikle et specifikt produkt/service, der senere forventes leveret til den offentlige sektor. Motivationen for og forventningerne til OPI-samarbejde har stor betydning for effekten af de barrierer, der opleves i samarbejdet (ligesom projekttypen lokalt/konsortium). Projekter, hvor den private virksomhed er afhængig af leverance til den offentlige sektor, er således langt mere sårbare og risikofyldte end projekter, hvor den private part ikke er det. 19

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering

Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Find vej til offentlige penge og tilbud til fornyelse, forskning og finansiering Børsen 16. juni 2011 Susanne Duus, ABT-fonden (fremover Fonden for Velfærdsteknologi) 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk

Læs mere

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder.

OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI-Lab er et laboratorium for offentligprivat innovation og velfærdsteknologi på tværs af regioner, kommuner og virksomheder. OPI guidelines OPI-Lab er et laboratorium for offentlig-privat innovation

Læs mere

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark. v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen OPI og udviklingen af velfærdsteknologi Region Syddanmark v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Offentlig-privat samarbejde Offentlig-privat samarbejde er en grundsten for Syddansk Vækstforums erhvervsfremmetiltag

Læs mere

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006

Brugercentreret innovation i den offentlige sektor. Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Brugercentreret innovation i den offentlige sektor Business Manager Christian Bason SCKK, 6. december 2006 Slide 1 Indhold 1 2 3 Innovationsproblemet i den offentlige sektor Brugercentreret innovation

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar

Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVAD ER INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT NYTTIGT NYTTIGGJORT Konferenceeksemplar Region Hovedstaden HVORFOR INNOVATION? INNOVATIONSPOLITIK 2020 - Kort og godt NYT

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren

Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Privat-offentligt samarbejde om udvikling og udbredelse af teknologi til sundhedssektoren Henning Voss Dansk Sundhedsinstitut September 2009 Hele

Læs mere

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen

Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Hvordan kommer I videre? Jesper Rasch Fuldmægtig Forsknings- og Innovationsstyrelsen Rådet for Teknologi og Innovations indsatser Nye innovationsnetværk 2009 IKT, herunder indlejrede, mobile og pervasive

Læs mere

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk)

Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Offentlige-private innovationspartnerskaber (OPI) Seniorforsker, ph.d, Ole Helby Petersen (olhe@kora.dk) Oplæggets hovedpointer 1. Innovation: lovende idéer men også meget varm luft 2. OPI defineret og

Læs mere

Workshop om offentlig-privatinnovation

Workshop om offentlig-privatinnovation Workshop om offentlig-privatinnovation Et samarbejde mellem FFUK, OPALL, Lev Vel og OPIguide.dk Dare2Mansion, d. 6. marts 2014 kl. 10-14:30 v. Mette Lindstrøm, Kristoffer Riis og Sara Øllgaard Baggrund

Læs mere

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat Produktivitetskommissionen Bredgade 38, 1. 1260 København K Att.: Sekretariatschef Niels C. Beier Sendt pr. e-mail til ncb@produktivitetskommissionen.dk Akademikernes indspil og anbefalinger vedr. offentligt-privat

Læs mere

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning

Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Kommissorium for Domænebestyrelsen for Bygninger, Boliger og Forsyning Introduktion Besluttet af Styregruppen for Tværoffentligt Samarbejde, marts 2008 I forlængelse af den fællesoffentlige strategi for

Læs mere

Konsortier på energiområdet

Konsortier på energiområdet Konsortier på energiområdet 1. Indledning og baggrund Oprettelsen af EUDP har tilvejebragt nye midler til udviklings- og demonstrationsprojekter. Derfor må det forventes, at der i de kommende år bliver

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kort introduktion til grøn innovation

Kort introduktion til grøn innovation Kort introduktion til grøn innovation Hvad kan der søges om, hvem kan søge, og hvordan søger man? Ansøgningsrunde juni 2011 vedr. innovation af serviceydelser, produkter og systemløsninger på det grønne

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje

Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Digitaliseringsstrategien -Status og udviklingsveje Indhold 01 Strategisk indsatsområde: Effektivisering 02 Strategisk indsatsområde: Bedre borgerinddragelse 03 Strategisk indsatsområde: Tværgående samarbejde

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sociale medier som platform for borgerinvolvering 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Hanne Lund Steffensen E-mail: hlst@aarhus.dk

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur

Getting to the digital results. Digitaliseringsstudietur Getting to the digital results Digitaliseringsstudietur Singapore 2011 Getting to the digital results Studieturen Getting to the digital results sætter skarpt fokus på digital forretningsudvikling som

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema

Vejledning til ansøgningsskema Vejledning til ansøgningsskema INNOVATIVE OFFENTLIGE INDKØB Ansøgningsrunden september 2014 OFFENTLIGGJORT 16. JULI 2014 ANSØGNINGSFRIST 17. SEPTEMBER 2014, KL.12.00 Side 2/9 1. INDLEDNING Markedsmodningsfonden

Læs mere

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst

Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Dansk Erhvervs konference Offentlig-privat samarbejde vejen til vækst Indlæg af Søren Jakobsen, adm. dir., SKI A/S, den 2. juni 2009 9. januar 2009 1. Dansk Erhvervs konference, den 2. juni 2009 Offentlig-privat

Læs mere

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer

MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts. MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer MEA s vækstspor 27. februar og 12. marts MEA konsulentuddannelse Modul 5 og 7 Ny Teknologi og nye innovationsformer Teknologisk Institut Erhvervsudvikling Center for Ide & Vækst Peter Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD har pr. 15.01.07 indgået nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT- løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland

Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland Sundhed, udvikling og samarbejde i Nordjylland 1 Velkommen Landskabet Ideklinikken 2012, KL Eir, CV LANDSKABET Eks. på aktiviteter Mulige indgange FORSKNING Teknologisk-klinisk forskning Forskningssamarbejder:

Læs mere

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15

Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Slutrapport d. 29. juni 15 Forprojektet, Totalkonceptet, d. 1. Jan. 15 d. 30. Jun. 15 Indhold 1. Indledning 2. Hovedaktiviteter 3. Læringspunkter 4. Bilag 1. Indledning I slutrapporten redegøres for forprojektets

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER

PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER PARTNERSKABER MED VIRKSOMHEDER TIL GAVN FOR BEBOERE I UDSATTE BOLIGOMRÅDER Liv i boligområderne Mandag den 22. november 2010 Lise Heiner Schmidt 1 Lise COWIs Heiner kommunikationspolitik Schmidt lihs@cowi.dk

Læs mere

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse

Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 9. marts 2015 Støttemuligheder til erhvervsudvikling inden for genanvendelse På bestyrelsesmøde den 10. december 2014 udtrykte bestyrelsen ønske om at få oplyst

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00

VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES. Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 VEJLEDNING TIL ANSØGNINGSSKEMA ET NYT LIV MED TYPE 2 DIABETES Ansøgningsfrist d. 7. oktober 2014 kl.12:00 Indhold Introduktion... 3 Processen... 3 Betingelser... 3 OPI-projektets titel... 5 Varighed og

Læs mere

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor

Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Baggrundsnotat: Digitalisering i den offentlige sektor Digitalisering er et væsentligt værktøj i bestræbelserne på at modernisere den offentlige sektor. Digitalisering af den offentlige sektor skal især

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag.

INNOVATION RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Vi skal blive bedre til at finde alle de sprækker og muligheder, der faktisk findes allerede i dag. Klaus Majgaard RAMBØLL MANAGEMENT CONSULTING INNOVATION Lars Munch Svendsen Manager, Attractor Nordic

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow

Projektevaluering. Caretech Innovation. Akutflow 1 Projektevaluering Caretech Innovation Akutflow Deltagere/partnere: Aarhus Universitet Alexandra Instituttet Cetrea Regionshospitalet Horsens Regionshospitalet Herning Aarhus Universitetshospital Regionshospitalet

Læs mere

Velkommen. More.Creative infomøde!

Velkommen. More.Creative infomøde! Velkommen More.Creative infomøde! Agenda Velkomst Hvorfor More.Creative? Formål med mødet Om More.Creative Q&A Mulighed for projektsparring Hvorfor More.Creative? De kreative erhverv rummer et stort potentiale

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011

Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Strategi for Væksthus for Ledelse mod 2011 Formålet med Væksthus for Ledelse - at systematisere og målrette dialogen om ledelse i kommuner og regioner, herunder at udvikle og fokusere ledelse som disciplin,

Læs mere

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014

Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 Randers Bibliotek AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Uddrag af artikel trykt i Innovations- ogforandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING?

What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? What s next? UNG OG DIGITAL BORGER HVAD SKAL DER TIL FOR AT KOMMUNERNE LYKKES MED DIGITAL SELVBETJENING? TIRSDAG 17. FEBRUAR 2015 EJVIND JØRGENSEN DIREKTØR FORMAND FOR DANSK IT S UDVALG FOR IT I DEN OFFENTLIGE

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger

CSC Innovation Consulting. - Inspiration til innovative løsninger : CSC Innovation Consulting - Inspiration til innovative løsninger INNOVATION Praktisk innovation skal være er et centralt element i vores samarbejde med kunder. Vores metode Vi baserer vores metode på

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING

STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING STRATEGISK DESIGN OG FORRETNINGSUDVIKLING SEMINAR OG WORKSHOPFORLØB Evnen til at udnytte nye markedsmuligheder og digitale forretningsområder har afgørende betydning for en virksomheds potentiale og konkurrenceevne.

Læs mere

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan: Partneraftale Randers Kommune og KMD indgår nærværende partneraftale der, gennem et tæt samarbejde om optimal anvendelse af IT-løsninger, skal bidrage til at effektivisere kommunens ressourceudnyttelse.

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer

Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer InTra-Net Projekt - Notat REG X, Kolding, DK, and WTSH GmbH, Kiel, DE Indhold Mål og metode Antagelser Finansieringsmodeller for klyngeorganisationer Model

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere

VELFÆRDS- TEKNOLOGI. 12 anbefalinger til politikere og indkøbere VELFÆRDS- TEKNOLOGI 12 anbefalinger til politikere og indkøbere velfærdsteknologi Den demografiske udvikling betyder, at der kommer stadigt flere ældre og flere kronisk syge, der har behov for hjælp og

Læs mere

Lean Construction -DK

Lean Construction -DK Lean Construction -DK Hvad er Medarbejderdreven Innovation og hvordan kan det bruges i byggeriet? 1. november 2007 Claus Homann Inddragelse af (hele) medarbejdere en klar tendens Fra hænder til hænder,

Læs mere

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier

IT Projektleder ERFA 9. juni 2011. Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier IT Projektleder ERFA 9. juni 2011 Tema: Brug af Business Intelligence (BI) og sociale medier Centerleder i Innovationscenter for ebusiness Jan Overgaard Revideret agenda 09:30 09:45 Registrering, kaffe

Læs mere

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING

VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING VEJLEDNING TIL ANSØGNING OM AT INDGÅ I PROJEKT OM OFFENTLIGE- PRIVATE INNOVATIONSPARTNERSKABER OM REHABILITERING Indledning Som en del af Vækstplan for sundheds- og velfærdsløsninger, vedtaget i juni 2013,

Læs mere

UDSPIL Strategi for digital læring

UDSPIL Strategi for digital læring UDSPIL Strategi for digital læring DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for it, tele, elektronik og kommunikation

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS)

Herlev Hospital. Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Herlev Hospital Dansk Institut for Medicinsk Simulation (DIMS) Strategi og udviklingsplan 2009-2012 Mission Vision DIMS er en højt specialiseret forsknings-, udviklings- og uddannelsesenhed vedrørende

Læs mere

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen

Clinical. Clinical Research Centre. CRCHomepage. RC esearch entre. v/ Linda Andresen og Ove Andersen Clinical Research Centre CRCHomepage From bench to bedside and back Biomarkers in Cancer-Virology and Inflammation Clinical RC esearch entre v/ Linda Andresen og Ove Andersen Baggrund Forskningschef for

Læs mere

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA)

Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning. Dansk eksport. Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public Affairs (GPA) Vækst- og eksportambitioner i Agenda Væksthus Syddanmark Ydelser Vækstkortlægning Dansk eksport Eksportparathed og forberedelse Udenrigsministeriet/Eksportrådet Eksportassistance i markedet Global public

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå

Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Internationalisering i SMV ere Hvordan kan Væksthuset bistå Regeringens strategi Virksomheder V V Æ V Æ K V Æ K S V Æ K S T 2015 Virksomhedernes udfordringer Fald i Industrieksporten på +16% fra jan 2008

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE

RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren

Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Omsorgsteknologi kan give mere tid til pleje i ældresektoren Denne analyse er lavet af Rambøll Management for Ingeniørforeningen i Danmark, IDA. IDA har bedt Rambøll Management se nærmere på potentialet

Læs mere

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark

Region Midtjylland. Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den samlede befolkning i Danmark Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland V/Afdelingschef Frank Neidhardt www.regionmidtjylland.dk Region Midtjylland Region Midtjylland har 1,28 millioner indbyggere Det svarer til 23 procent af den

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation.

1. Projektets baggrund og formål. 1.1. Projektets baggrund. Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi og innovation. Projekt strategi og innovation - Resumé Projektets titel: Udvikling af model til implementering af vedtagne strategier og arbejde med innovation i aftenskolen Hermed fremsendes resumé af rapport om strategi

Læs mere