Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne:"

Transkript

1 Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne: 1. Kierkegaard / Winding: - Personcentreret - Der lægges vægt på ideer / tanker. Gode ideer / stærke mænd skaber mulighed for udvikling. - Positive adjektiver Liberale og humane, Handlekraftig, Store, Menneskekærlig, der skaber tendens i fremstillingen - Der lægges især vægt på dansk udvikling. - Problemet med husmænd underdrives. Altså: Liberal, individualistisk fremstilling ( personer driver historien ) 2. Andersen: Produktion og samfund: - Den økonomiske udvikling bestemmer det historiske forløb. - Personer og deres handlinger udelades. - Danmark bliver produkt 2/5-1999: Oversigt: Danmark ca (1813) Landbrugskrise 1813: Staten er konkurs DK. neutralt => Væbnet KBH. bombes Stor handel Neutralitets Flåden udleveres (Transport / korn) Forbund Neutralitet??? Mange krige i Europa (Rus. X Sve.) 3/ (Årsprøve, nazismen og tidsrummet mellem 1916 og 1945): Borgerkrig SPD >< KPD Tyskland i Folkeforb. Mange kupforsøg Hitlers Første Kupforsøg Nov. Tysk Weimarforfatning Krigsskades Kapitulerer, Luden Erstatn. + Dorff + Dolskestød Rhurbesættelse => Inflation Kortfristede lån fra USA Problemer: - Tyskland ene skyld i krigen??? - Følgevirkning af krigsskadeserstatning.

2 - Weimardemokrati er et diktat fra sejrherrene. - KPD >< SPD - Storkapital )Selvstændige middelklasse( Arbejdere / fagbevægelse Historie 17/8-1999: NSDAP s 25-punkts-program, 24. februar 1920 Er der linie / grundtanke i programmet?? 1. Nationale punkter - Versaillesfreden Tyskerne kræver oprejsning for ydmygende fred => aggressiv nationalisme (se punkt 1, 2, 3, 4 og 5). - Bemærk Vi kræver Ang. socialistiske punkter Se punkt 13, 14, 15 og 17 (se kilde 14) Historie 23/8-1999: S.A. Hitlers problemer i 1933/34: a) Det gamle system sidder på administrationen b) Rigspræsidenten begrænser Hitler s magt Rigspræsident Rigsværn ( ) Storkapital Röhm > Hitler < S.A. (3 mio.) Kræver våben!! + Legalitet og indflydelse Hitlers problem: 1. Röhm s rolle 2. Rigsværnet Krav til Hitler: a) S.A. skal opløses b) Af Hitler? c) Rigsværnet? Historie 24/8-1999: Hitler vælger selv at opløse S.A. - Han undgår borgerkrig - Han vil undgå image-tab ved rigsværnets indgriben - Röhm må ikke blive martyr - Se pressemeddelelse (side 113): Hitler støttes af Rigsværnet Kilde 49 Kilde 50 Revolution er slut => Evolution Vi er først på vej. Kræver socialisme Evolutionens sikre leje Marchere ad revolutionens vej, han udfordrer Hitlers strategiske linie

3 Röhm: - Antikapitalist - Antiliberalist - Antimarxist Hvad er han så??? Historie 27/8-1999: NSDAP A) : NSDAP eneste parti 1933 ophæves fagforeninger: - Trussel mod ensretningen. - Ideologien / korporative stat. Harmonerer ikke med fagforeningernes del-interesser. - Måske aftale med storindustrien. Januar 1933 (se kilde 36 (linie 55/66)) 1934: Minus S.A. August 1934: Hindenburg dør => Hitler Fører og bliver leder af rigsværnet B) , rolig periode: Enorm tysk oprustning Historie 13/9-1999: Problemer for dansk enevælde Krige mod England Statsbankerot = 1818 Nationalbanken første kontrol med enevælden Rådgivende stænderforsamling. Anden kontrol med enevælden Norge afståes (Korn??) 1814 Revolutioner Krigens ødelæggelser dårligt korn ØK Amts - Byråd 1830/38 Liberalismes / nationalisme - Handelen går stærkt tilbage i byerne (fx Rydberg)

4 Slesvig Holsten Holsten (Tyskland) og Danmark kæmper om Slesvig Historie 17/9-1999: Enevældens problemer i 1800 tallet: Årsager Økonomiske problemer: 1848 Nationale problemer 1848 Liberalisme 1848 Dynastiske problemer 1848 Revolutioner i Europa 1830 og Krigen : Anledning: Revolutioner i Frankrig Dybere årsager: 1. Nationale konflikter 2. Liberalisme Dansk sejr fordi stormagterne ønsker helstaten bevaret. Dansk problem 1850/ : Helstaten skal bevares OG demokratiet gennemføres 18/3-1848: Møde i Slesvig / Holsten 20/3-1848: Casinomøde i Kbh. (national liberalisme) nationalliberale 21/3.1848: Chr. borg National liberal: a) Grænse ved Ejderen b) Demokrati Grundloven færdiggjort 1849 Perioden ca : 1850: Dansk sejr stormagterne kræver helstat Grundloven gælder for kongeriget (Kongeåen + Ribe) Slesvig/Holstenegen forfatning

5 Nov. 1863: Novemberforfatning Danmark + Slesvig, grænse ved Ejderen => krigen 1864 Historie 21/9-1999: Folket Landsting Folket Landsting Historie 27/9-1999: 1938 München-forliget: Overenskomst: USSR + Frankrig vil garantere Tjekkoslovakiet I München-38 inviteres USSR ikke!! 1-2/ : Jalta konferensen 1945, kilde 1, side 7: Møde mellem Stalin, Churchill, Mikolajczyk. Mikolj. gør rede for eksilregeringens politik ang. grænser og regering i kommende Polen a) Mod øst. 1. grænse: USSR kræver Curzon-linien som grænse >< eksilregering i London, der krævede grænsen fra 1920/21. Churchill støtter Stalin s krav om Curzon-linien. c) Mod vest/nord. Eksilregering i London kræver grænse ved Oder/Neisse + Østpreussen (sydlige del). Dette accepteres af Stalin/Churchill. USA imod, men holder lav profil. 2. ang regering: Eksilregering omtaler ikke polsk komité = (senere Lublin). Mikolaj. foreslår regering ud fra 5 demokratiske (?!?) partier i Polen. X Stalin (Lublin) Bemærk afslutning: Stærkt, frit,..., begreberne defineres ikke!! Kilde / er ikke en forhandling, men en belæring Det er Stalin, der har bukserne på 8-29/ : Jalta konferensen 1945, kilde 3, side 8: Miko. foreslår Roosevelts forslag ang. grænser til Roosevelt!!! Miko. anerkender Curzon-linien men kræver at Lwow-området. Forbliver i Polen (olie + strategi = området virker som stopklods forstået på den måde, at USSR så ikke vil få fælles grænse med Ungarn og Tjekkoslovakiet). Bemærk de øvrige ministre i den polske eksilregering støttede ikke Miko. Miko. har intet valg, han har selv erfaret Stalins og Churchills stilling.

6 Jalta konferensen 1945, kilde 4, side 9: Bemærk det sene tidspunkt!! (se indledningen) Problemet skal holdes uden præsidentvalgkampen. Kongresvalget / præsidentvalg nov Det er derfor dokumentet er holdt i meget vage vendinger: --- Hvis dette er muligt ---. Resultat: Miko. presses til at forlade eksilregering i London (han har blottet sig; uden at opnå noget) USA vælger i realiteten ikke at forhandle. Harriman (USA s ambassadør i Moskva) anvendes som observatør. Ifølge Roosevelts impressionistiske forhandlingsteknik, skulle der være mange bolde i luften. Med henblik på en stor udenrigspolitisk byttehandel. Jalta konferensen 1945, kilde 5, side 10: I januar-1945 havde USSR udnævnt Lublin-regeringen (for at have trumf på Jalta). Polsk eksilregering i London forsøger at påvirke USA s holdning. Generelt: Store krav uden realpolitisk indsigt og uden trumfer /magtmidler. Eksilregeringen kræver: a) Gamle grænser (minus Curzon) + noget mere!!! b) Alliance med USSR skal garantere begge staters sikkerhed!!!!? c) International fredsstyrke d) Eksilregeringen vil beholde magten i Polen til der er dannet en ny lovlig regering (Lublin er altså ulovlig). e) USA bør ikke anerkende en marionetregering (= Lublin Jalta konferensen 1945, kilde 6, side 10: Vigtig kilde!!!!!! Beskriver USA s mål i et internt/fortroligt dokument ingen manipulation på grund af en lukket modtagergruppe (Roosevelt / Stettinius) 1. USA anerkender ikke Lublin 2. USA er usikker på polsk eksilregering i London (bemærk kilde 5) 3. USA satser på Miko. (han er forhandlingsvillig se kilde 3) 4. Demokrati i Polen. Se side 11n; USA s økonomiske målsætninger i verden og østeuropa. a) Liberal, fri verdensøkonomi! (minus tosidede handelsaftaler, minus protektionisme, minus koloniherredømme). b) Se side 12 / første spalte: USA indser / acceptere USSR s politiske indflydelse i Østeuropa, men!!!?! Håber at USA kan opnå økonomisk indflydelse. Angående dette punkt kan man adskille politik / ideologi og økonomi. USA regner med en form for samarbejde med USSR efter krigen. Generelt: Kontrolrådet i Berlin tager sig af fælles tyske anliggender. Bemærk: Frankrig får en zone / plads i kontrolråd. Churchill s plan for at dæmme op for USSR s indflydelse i Europa. Jalta konferensen 1945, side 17 punkt VI: Krigsskade i naturalier (for at undgå gentagelse af 1. verdenskrig) i videst mulig omfang!!!? USSR >< England Jalta konferensen 1945, side 20 punkt 4: Erstatningskommisionen skal arbejde i Moskva!!!

7 USSR får sit forslag (20 mia $) indført i dokumentet!!! BEMÆRK: 20 mia. er diskussionsgrundlag!!?! 6-7/ : FN Roosevelt arbejder på en ny verdensorganisation (opgør med isolationisme / rammer omkring åben dør / opgør med imperialisme / bilægge internationale konflikter) Struktur i FN Sikkerhedsrådet General Sekretær Generalforsamling Frankrig USSR USA England Kina Hvert land - en stemme Kan kun debatere O = De faste medlemmer veto ret. X = Ikke faste medlemmer har ikke vetoret. S.R. kan handle / indsætte en hær. Problem: Vetoret?? På hvilket niveau? a) Roosevelt: Dagsorden (almindeligt flertal) handling /fordømmelse, hær (stormagter har vetoret se side 19 skal stemme ja ) b) USSR: Dagsorden ( vetoret ) handling ( vetoret ). USSR s tradition. Se side 19 (miderste spalte): Roosevelt vinder (punkt c1 og c2). Bemærk handelen : USSR får 3 stemmer i Generalforsamlingen. 13/ : Jalta konferensen 1945, side 21: Baggrund: a. Borgerkrig i Kina (Mao >< Chiang Kai Chek) >< Japan b. USSR har endnu ikke erklæret Japan krig. Hemmelige handel i Jalta: Vestmagter - USSR lover at erklære Japan krig - USSR slår hånden af Mao Bemærk: Atlanterhavsdeklarationen gælder kun Europa. Den kolde krig Verden i 30 erne: Multipolar verden USSR - Nedre Sakhalin - Kurillerne - Leje af havne - Ret til jernbane i Kina - Status Quo i Mongoliet (stødpudestat)

8 Tyskland Danmark USA Isolerede sig Italien Frankrig USSR Isolerede sig Verden i 40 og 50 erne: Bipolar verden (fast bipolaritet) 1945 USA 1945: A- våben faldne i krigen. Ingen materiel tab i USA. Eng Fr England Supermagter Po IT Ty USSR millioner faldne. 1949: A-våben Ungarn Hvor går grænserne for supermagternes indflydelse??? Fase I Fase II 1947 Overgangsfase, Den Kolde Krig eksisterer ikke endnu. I USA var der en differentieret opfattelse af USSR. Der opfindes betegnelsen Kold Krig. Der udformes en officiel amerikansk forklaringsmodel på USSR: USSR er expansiv. 14/ : Østeuropa ca a) Husk studehandel mellem Stalin og Churchill i oktober b) USSR smed nazister / fascister ud af følgende lande: Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien => USSR har et til at administrere. c) National modstand mod fascismen i især Jugoslavien => USSR får mindre indflydelse i Jugoslavien (Titoisme). d) Østeuropa (minus Tjekkoslovakiet og til dels Polen) var tilbagestående landbrugslande lande/feudale => USSR nationalisere adelens jord (ca. 80 %), udstykker jorden til private landarbejdere (USSR populær). Danmark sammenligner sig tit med Tjekkoslovakiet både før og efter krigen. 3/1-2000:

9 Trumandoktrin Truman præsident april 1945 (Roosevelt dør): Ændring af USA s udenrigspolitik overfor USSR??? (mål / taktik-ordvalg) Præsidentvalg / Kongressen Valg til dele af Kongressen (senat + repræsentanternes hus): Republikanerne får flertal (mange isolationister: Vandenburg er leder af udenrigspolitisk kommite). Præsidentvalg / Kongressen 17/1-2000: Trumandoktrinen USA skal føre forholdene tilbage til det normale (?) Eller kunne USA s politik udlægges som et angreb. FN; se side 16 (første sp.): - FN skal undersøge en sag før indgriben. Begge parter skal høres i en konflikt. - Hvis FN går ind kan Truman ikke bruge sagen. 18/1-2000: Marshallplanen: Marts 47 April Trumandoktrin Marshall på besøg hos Stalin 5. Juni Marshall s tale Juli Topmøde i Paris (USA / USSR / + Europa 10. Juli Molotov + USSR s delegerede tager hjem August Molotov indgår individuelle aftaler med Østeuropas lande (økonomiske) => 1949 Comecon. Polen, Tjekkoslovakiet og Finland tvinges af USSR til at afslå Marshallhjælp. Sept. Kominform = Kommunistisk propagandabureau (Østeuropa + kommunistpartier i Italien / Frankrig) 24/1-2000: Reaktioner på Trumanddoktrin / Marshallplan a) Vesteuropa: Accept => Vestblok => 1. OEEC (= organisation, der skal danne ramme om vestlig frihandel) , Vestunionen (militært samarbejde mellem England / Frankrig + Benelux) reaktion på Marshallhjælp til Vesttyskland / Pragkup. 3. Vesttyskland samles (ikke fuld suverænitet) => Marshallhjælp (D-mark) => Berlinblokade. 4. Atlantpagten => 1949 militært samarbejde; NATO. b) 1. Kominform sept. 47

10 2. Molotovplanen (Juli / aug.- 47) 3. USSR hindrer: Finland, Polen, Tjekkiet i Marshallhjælpen. 4. Pragkuppet, februar 1948: USSR vil binde Tjekkoslovakiet til østblokken (økonomi / strategi, se kortet s. 40 Konflikt). Lav profil fra USA: Farligt at blande sig i dette område. Banke vesteuropa på plads. 1/2-2000: Østeuropa Kopi: S.U.K.P. s historie: Bemærk formuleringer: - Folkemasser i Østeuropa gennemfører selv overgang til folkedemokrati. - Jordbunden var klar fordi kapitalismen var i krise og kommunismen førte den rigtige politik. - USSR s rolle tilsløres gennem sproglig brug af passiver Jordreform gennemførtes. - USSR blander sig ikke, men hæren garanterer at alt forløber rigtigt!!! Blokdag den 4/2-2000: Parti/statsopbygning i USSR + Østeuropa Stat Parti Fagforening STALIN Statsminister Sekretær Ministre Politburea Sekretarietet 100 % 10-12% af befolkn. 100 % Partiet: a) Udpeger kandidater til statsapparatet og fagforeningen. b) Laver rammer for lovgivningen. Stalin er generalsekretær/ chef i perioden ca marts Østeuropa holdes sammen af Stalin / Stalinisme: Lighedstegn mellem person og system. Systemet personificeres => a) Terror hindrer kritik. b) Stalin dør marts 1953: 1. I østeuropa opfattes det som systemets død. 2. Kollektiv ledelse i USSR (Khrustjov, Bulganin, Malenkov, Molotov) => forskellige politiske signaler => opfattes som svaghed => uro i Østeuropa / opstand i Berlin juni Partikongres i Moskva februar 1956: Samling af kommunistiske ledere fra USSR + kommunistpartier i hele verden. Khrustjov holder hemmelig tale sidste aften: a) Hvorfor? Led i intern magtkamp / der var og skulle ikke være en ny Stalin så systemet måtte fungere på en ny måde.

11 b) Taktik: Kritik uden debat i ledende kredse. Ændringen skal kanaliseres langsomt ud i samfundet. c) Hvad siger Khrustjov? - Kritik af Stalin!! - Flere veje til socialisme. - Accepterer Tito. - Åbenhed overfor Østeuropæiske landes forskellige kultur. - Fredelig sameksistens. Udviklingen i Østeuropa i : Området knyttes stedse tættere til USSR i perioden , men dette sker især (se kopi: Udvikling i Østeuropa ). Hvorfor: a) USSR reagerer på USA s udspil i b) USSR havde politiske, militære og økonomiske interesser i området. Baggrund for opstand i Ungarn: Årsager: - Traditionel modstand mod Rusland / USSR. - Utilfredshed med politisk / økonomisk system. Anledning: - Stalins død Opstand i Polen USSR har forladt Østrig i intet argument for Den Røde Hær i Ungarn. - Nagy s reformforslag. - Khrustjovs accept af flere veje til socialisme. - Khrustjovs accept af nationale udviklingslinier. - Khrustjovs accept af Titoisme. - USA s nye strategi roll back. 1. Gør rede for demonstranternes krav 23/ Diskutere Grøs tale: I hvilket omfang beroliger han befolkningen USSR? Demonstranternes krav: - Nagy som leder. - Beskytte socialismens hellige idealer! - Ungarsk / sovjetisk pagt uden indblanding (= kritik af USSR). - Ny landbrugspolitik: Opgør med kollektiver og støtte til selvstændig bønder. - Nationale krav: Opgør med tanken om folkedemokrati. 7/2-2000: Ang. opstanden i Ungarn 1956 Gerö Ungarns leder/partisekretær siden juli Kompromiskandidat. Berolige USSR og demonstranterne. Tale kl : Indledning a) Rhetorik >< demonstranternes nu-behov.

12 b) Gerö forsøger at isolerer demonstranterne: Vi og vort >< de /folkefjender. Dvs. landet splittes. c) Demonstranternes krav = sladder / USSR beroliges. Kommunistpartiet er ikke interesseret i folkelige bevægelser. Partiet har ledende rolle i samfundet. d) Angående landbrug og kravet om støtte til selvstændige bønder. Gerö vil kun acceptere socialistisk landbrug!!! e) Nationalistiske krav omtaler Gerö som undergravende. f) Nagy nævnes ikke!!! Kort tale herefter dansemusik!!! 22-25/2-2000: Gorbatjov s problemer : Bresjnev : Andropov, Tjernenko Stagnation, pga. lukket system + man må tilpasse sig systemet for at avancere + ledere på højt plan bliver ældre herrer + ledende politikere danner hof rundt i systemet + hvorledes kontrollerer ledelsen, at initiativet gennemføres rigtigt i bunden? Kommandoproblem + informationsproblem + ingen fri presse. kommando information Andropov + Tjernenko: Klart økonomisk og socialt problem; faldende produktion / produktivitet / drikkeri m.m. Disse søger at løse problemet, ikke i systemet, men i befolkningen (justits på gader og i fabrikker, begrænsning af spiritus). Gorbatjov derimod, stiller spørgsmål omkring systemet. Partiet har den ledende rolle. Gorbatjov forsøger en politisk ændring, uden at ideologien ændres. Ændres: Parti Stat Fagf. Lægger et vist initiativ over til staten

13 Gorbatjov s middel: Økonomisk decentralisering og politisk åbenhed. Men ideologien må ikke ændres. Gorbatjovs problemer: - Hvor langt kan han gå i reformer uden at ændre systemet? - Gorba s fjender: Konservative kommunister og liberale i USSR. - Hvorledes reagerer nationale mindretal i republikkerne på decentralisering? - Hvorledes reagerer Østeuropa? Kupforsøg i USSR august 1991; Gammelkommunister søger at vælte Gorbatjov. Kupforsøget mislykkes. a) USSR opløses. b) Jeltsin forbliver præsident over Rusland. 1/3-2000: Bresjnevdoktrinen Omvendt Trumandoktrin (socialistisk Trumandoktrin) Begrænset suverænitet / USSR og Warszawapagten tillader ikke at socialistiske stater bryder med systemet. I praksis gennemførtes doktrinen i Ungarn 1956, men teoretiseres i Bresjnevdoktrinen garanterede relativ ro i Østblokken under Bresjnev, Andropov og Tjernenko. Gorbatjov ophæver doktrinen Østeuropa / Østblokken opløses fordi a) Nye krigsførelse reducerer Østeuropas militære værdi. b) USSR s pres på Østeuropa er dyrt i kroner og ører og i image. Gorbatjov er rede til at give afkald på Østeuropa ( sælge de gamle partikammerater). MEN Gorbatjov vil fastholde USSR som samlet nation (Gorbatjov er tilhænger af FAST kurs over for Estland, Letland og Litauen). 7/3-2000: Gorbatjov s forklaring på at ddet gik galt : - Kompliceret sag. - Ingen fortilfælde/ modeller i USSR (proces/resultat, hverken for parti/befolkning). - Kun kort tid (våbenkapløb, begyndende opbrud i Østeuropa/Polen). - Han vil integrere i Europa, men bliver snydt af USA. - Arv fra Stalintiden (forstenet system uden dynamik). Polen Fri fagforening med politiske krav/folkebevægelse Tyskland (protestanter) POLEN (romersk katolsk kirke protestbevægelse siden 1770 erne) Sovjetunionen (græsk ortodokse / ateister)

14 Polen Kommunistpartiet SOLIDARITET Romersk katolsk Baggrund for Solidaritet: - Traditionel modstand mod USSR. - Økonomiske problemer (enorme). - Almindelige folk føler sig ikke forpligtet af/solidarisk med staten /72 reguleres/accepteres Oder/Neisse grænsen. USSR mister klemmen på Polen. - Katolsk kirke danner netværk. 20/3-2000: Økonomiske krise i Danmark efter Juni Stigning på råvarerpriser (Jern/metal) Okt. Stigning på oliepriser. Krise a) Produktion falder /stagnerer/utilstrækkelig stigning. b) Stigende arbejdsløshed. c) Stigende underskud på bet.bal. s løbende poster. d) Inflation. Betalingsbalance Oversigt over betalinger til og fra udland i given periode. Består af: a) Handelsbalance b) Renter/afdrag på lån til og fra udland c) Turistindtægter og udgifter d) Indtægter fra skibsfragt

15 Indtægter Udgifter a) + b) 130 mia. kr. 150 mia. kr. De resterende 20 mia. kr. bliver kaldt kapitalposter. 21/3-2000: Økonomisk krise (Danmark) Sygdom a) Inflation/stagnation. b) Arbejdsløshed. c) Stigende underskud på betalingsbalancen løbende poster. Middel a) Hæve renten, moms, gift, punktafgift og skat. Indkomstpolitik. Inflation hæmmes ved at hæmme efterspørgsel. b) Offentlige anlægsarbejdere. Anlægsarbejder. Sænke virksomhedsskat + offentlig støtte til iværksættere. Sænke skat, moms og rente. c) Stimulere produktion ( Producere os ud af krisen ). Fordyrer udenlandske varer (biler, benzin). Fremme specielle virksomheder. Hæve skat, moms og renten. Sænke virksomhedsskat. Problem: De traditionelle midler modarbejder hinanden. Der findes ikke et middel, der kan helbrede alle tre symptomer. a) Inflation b) Arbejdsløshed c) Underskud på betalingsbalancen Borgerlige partier Socialdem., SF socialistiske partier Valg af økonomiske midler bliver et politisk valg. 24/3-2000: Økonomiske indgreb i Danmark 1974: Krisen starter i Synlig i Ang. DK i 1973: - Accept i perioden ca kraftig industrialisering (dyrt) accept af underskud på betalingsbalancen. - Industrialisering Stort udbud af arbejdskraft (kvinder på arbejdsmarkedet) erne begrænset/konstant inflation. - Automatisk dyrtidsregulering (lønregulering; især et dansk fænomen). - Stigning på prisniveau (især olie) lønforhøjelse pga. ovenstående punkt (uden udvidelse af produktion) Inflation. 27/3 4/4-2000:

16 Økonomisk krise (Danmark) Bunden opsparing: Statslig krav vis procentdel af bruttoløn opbevares af staten. Februar forlig (1974): Bunden opsparing + off. ydelser Trække penge ud af systemet: - Hæmme inflation - Mindske underskuddet på betalingsbalancen. Omkostningsdæmpende ydelse skal gøre Danmark mere konkurrence dygtig. St. Bededagsforlig: Penge ud af samfundet. MEN nedsættelse af skat!?! - Aktuelt politisk problem: Tage gassen af fremskridtspartiet. - Svarer til liberal ide. Generelle mål i 1974: - Hæmme inflation. - Mindske underskud på betalingsbalancen. - Gennem en stram finanspolitik (socialdemokratisk reg.): Septemberforlig: 1975 >< Ekspansiv finanspol mål: hæmme arbejdsløshed. Regeringen søger at bremse udvikling (relativt) i løn: - Hæmme inflation. - Mindske underskud på betalingsbalancen. - Forbedre konkurrenceevne. - Undgå ekstra stigning i dyrtidsregulering. 1975: To hensyn: - (Mest) beskæftigelse Keynes teori. - Arbejdsmarkedet styre lønudviklingen (må ikke løbe løbsk ). NY kriseform, hvor Keynes teori ikke umiddelbart kan anvendes: Stagflation (ny kombination af inflation og stagnation.) 1976: Indkomstpolitik = Statslig styring af indkomster i et samfund (løn + udbytte + vederlag). Se tabel 222 i Danmark, Historie og Samfund : Økonomien kunne ikke styres med traditionelle midler: Der skal MERE til end blot Keyne s model. 1976: Indkomstpolitik I to år højeste lønstigning. Inklusiv dyrtidsregulering: 6 %. Regeringen søger at dæmpe krisen med et nyt middel: Relativt tilbageholdenhed på løn. Relativ tilbageholdenhed på løn og standse løn- og prisspiralen. 1977: - Løn skal styres. - Stram finanspolitik.

17 - Dyrtidsregulering ophæves ikke, men fastfryses til ATP. - Beskæftigelsesfremme: Støtte til ansættelser. Store udgifter for staten finanseres af lån fra befolkningen kasseunderskuddet skulle dækkes af statsobligationer (gælder i hele kriseperioden). 1979: - Olie ud af pristal (ny oliekrise i 1979). - LD = Lønmodtagernes dyrtidsfond tvungen opsparing (udbetales efter 60 år). Investeringsforening (pengene kan kanaliseres ud i samfundet). Politisk acceptabel måde for socialdemokratiet at pille ved dyrtidsreguleringen. 1982: Bemærk ny borgerlig regering. Suspension (midlertidig ophævelse af dyrtidsreguleringen) Bemærk besparelser på løn-siden (i 1979 skulle arbejdsgiveren stadig udbetale dyrtidsportioner). Indgrebet i 1982 er derfor et ret stort lønbesparende indgreb. Borgerlige partier er ikke interesseret i at udvikle LD. Dette kunne blive en magtfuld organisation. I 1970 erne havde man diskuteret økonomisk demokrati ØD. Dette var soc.dem. kompensation for indkomstpolitik : Dyrtidsregulering ophæves! Skatteomlægning + omlægning af rentefradraget + bunden opsparing forbruget hæmmes/stram finanspolitik (se tabel 36 og 41 i Danmark, Samfund og Historie). 6-11/4-2000: Repetition Rom: Rom 753 f.v.t. bystat (lille) Økonomisk + strategisk god beliggenhed Etruskisk påvirkning Etruskisk dominans f.v.t. I. Kongetid Rex ældste råd Haruspeks Én konge II. Republik f.v.t./ ca. 23 f.v.t.? Res publica = offentlige ting Opbygges gennem flere århundrede Mos Maiorum = Forfædrenes skik (art grundlov) Bystat = polis Græsk opfattelse (Polyb): Politeia Mixta Tredeling af magten

18 Senat Magistrater Folkeforsamling Her ligger magten SPQR = Det Romerske Folk og Senat har besluttet at... Direkte demokrati/mænd Ja = U.R. = Uti Rogas = som du spørger Nej = A = Antiquo = ved det gamle Patricier (Patres) = Adel Plebs / plebejere = folk Ufuldstændig stat: Klientsystem beskytter den enkelte. Indflydelsesrig romer Klienter 270 f.v.t. Proconsul Ager publicus Provins Italia = samling af bystater. Krige f.v.t.: Krig mod Karthago (første) Provinser Billigt korn f.v.t.: 2. puniske krig / Hannibal Jordene er ødelagte / soldaterne er bønder. Landbruget ødelægges. Små bønder sælger til godsejere og flytter til byen (proletarer).

19 f.v.t.: 3. Puniske Krig. Problem: Hvad med hæren?? a) 133 f.v.t.: Tiberius Gracchus Forsøger at lave proletarer til bønder soldater. Hæren 200 f.v.t.: Rekrutteringsgundlag falder. a) f.v.t. b) f.v.t.: Magtkamp Marius konsul/feltherre f.v.t. Laver proletarer til soldater >< Tiberius, der søgte at lave proletarer til bønder soldater. Personlig hær!!!!! Problem: Personlige hære/flere på én gang. Marius, Sulla, Pompejus, Crassus Cæsar. Cæsar: f.v.t f.v.t. Anders Skærlund Petersen Esbjerg Statsskole

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os?

Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? Udvidelsen af den europæiske union: fra 15 til 25, hvad betyder det for os? FREMTIDENS EUROPA NØGLESPØRGSMÅL DEN FØRSTE MAJ 2004 ER EN ENESTÅENDE HISTORISK MILEPÆL I DEN EUROPÆISKE UNIONS (EU'S) HISTORIE.

Læs mere

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort

Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort BRIEF Vækstpotentialet i Østeuropa er stadigvæk stort Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk De østeuropæiske lande er Europas svar på de asiatiske tigerøkonomier. Siden deres

Læs mere

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Økonomer og økonomiske begreber af Joachim Ohrt Fehler, 2013. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Markedsøkonomi: En økonomi hvor priser og produktion bestemmes af udbud og efterspørgsel på

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa

Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Høj løn og høj beskæftigelse går hånd i hånd i Europa Politikerne gentager igen og igen, at høje danske lønomkostninger skader beskæftigelsen, og bruger påstanden som argument for nødvendigheden af lønnedgang.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr.

Skemaet er opdelt i to dele: DEL 1: ARBEJDE I ÉT LAND og DEL II: ARBEJDE I TO ELLER FLERE LANDE. E-mail adr. Udbetaling Danmark April 2014 International Social Sikring ANSØGNINGSSKEMA TIL BRUG FOR AFGØRELSE OM SOCIAL SIKRING Jf. EF FORORDNING 883/2004 ved arbejde i EØS og/eller Schweiz SAMMEN MED SKEMAET SKAL

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer

Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner og opgaveformuleringer Historie: Eksempler på emner Historie - engelsk Martin Luther King og De Sorte Pantere deres forskellige måder at kæmpe på The Blitz IRA Nordirland Forhold

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm

MAKRO 1. 2. årsprøve, forår 2007. Forelæsning 5. Pensum: Mankiw kapitel 5. Peter Birch Sørensen. www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm MAKRO 1 2. årsprøve, forår 2007 Forelæsning 5 Pensum: Mankiw kapitel 5 Peter Birch Sørensen www.econ.ku.dk/okopbs/courses.htm DEN ÅBNE ØKONOMI LUKKET vs. ÅBEN ØKONOMI: Handel: Eksport og import af varer

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS)

Europa, Rusland og EU. Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Europa, Rusland og EU Forelæser Karsten Jakob Møller Senioranalytiker & Generalmajor (pens.) Dansk Institut for internationale Studier (DIIS) Det internationale system - Gammel og ny verdensorden Bipolaritet

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7

1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 3. RIDS OVER DANSK SIKKERHEDSPOLITIK FRA 1920 TIL 1940...7 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING...3 2. FORSKNINGSOVERSIGT...3 2.1 POUL VILLAUME...4 2.2 BENT JENSEN...5 2.3 THORSTEN BORRING OLESEN...6 2.4 NIKOLAJ PETERSEN...7 3. RIDS OVER DANSK

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer...

Fremtidens krige udkæmpes på nettet Illustrer... Fremtidens krige udkæmpes på nettet KRIGSTEKNOLOGI: Cyberkrigen vil i fremtiden rase via massive hackerangreb og skjult cyberspionage. Kina har allerede en hær på titusindvis af militære cyberspioner,

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

USA og deres magt efter 1945

USA og deres magt efter 1945 USA og deres magt efter 1945 Studieretningsprojekt i samfundsfag A & historie A Michael Rimborg, 3J Abstract USA og deres magt efter 1945 I will try to make a review of the phases in American foreign policy

Læs mere

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler.

Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Selvstyrets bemærkninger i relation til implementering i Grønland er anført med fed tekst under de enkelte artikler. Bekendtgørelse om Danmarks ratifikation af den af den Internationale Arbejdskonference

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013

Bilag 4. Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Bilag 4 Interview med Bent Greve, d. 25.11.2013 Andres: Til at starte med - hvilke konsekvenser, positive såvel som negative, ser du ved arbejdskraftens frie bevægelighed for det danske samfund? Bent:

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009

Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej. Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 Økonomisk Perspektiv -ved en korsvej Cheføkonom Helge J. Pedersen København 15. juni 2009 1 Global økonomisk krise men nu lysner det Langvarig krise med rod i boligmarkedet Krisen har spredt sig fra Wall

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens

Eksamensspørgsmål. Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Eksamensspørgsmål Ideer til spm uden noget som helst ansvar for om de ligner virkelighedens Udviklingslinier Forklar hvad rentespændet er, samt beskriv kort udviklingen i rentespændet til Tyskland Hvad

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk

EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk EU (Ikke færdigt) af Joachim Ohrt Fehler, 2015. Download denne og mere på www.joachim.fehler.dk Københavner kriterierne: Optagelseskriterier for at kunne blive medlem af EU. Det politiske kriterium Landet

Læs mere

tillæg til grænseland

tillæg til grænseland tillæg til grænseland 1864 1 Hans Jørgen L. Larsen Baggrunden for krigen i 1864 Indledning Da fredsforhandlingerne i forbindelse med 1864 krigen var i gang i London i sommeren 1864, skulle den engelske

Læs mere

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011)

Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) 1 Af Cand. Phil. Steen Ole Rasmussen, d. 11/12 2011. Afmagt og magtens arrogance (kommentaren til uge 49, 2011) EU s regeringschefer vedtog, i ugen der gik, et traktatforslag, der vil binde de kontraherende

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft

Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft Danskerne frygter udenlandsk arbejdskraft 54 pct. af danskerne mener, at udenlandsk arbejdskraft vil blive et problem for det danske arbejdsmarked og 59 pct., at den trykker lønnen. Særligt de erhvervsfaglige

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere