Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne:"

Transkript

1 Historie 26/4-1999: Hvorledes opfattes / beskrives landboreformerne: 1. Kierkegaard / Winding: - Personcentreret - Der lægges vægt på ideer / tanker. Gode ideer / stærke mænd skaber mulighed for udvikling. - Positive adjektiver Liberale og humane, Handlekraftig, Store, Menneskekærlig, der skaber tendens i fremstillingen - Der lægges især vægt på dansk udvikling. - Problemet med husmænd underdrives. Altså: Liberal, individualistisk fremstilling ( personer driver historien ) 2. Andersen: Produktion og samfund: - Den økonomiske udvikling bestemmer det historiske forløb. - Personer og deres handlinger udelades. - Danmark bliver produkt 2/5-1999: Oversigt: Danmark ca (1813) Landbrugskrise 1813: Staten er konkurs DK. neutralt => Væbnet KBH. bombes Stor handel Neutralitets Flåden udleveres (Transport / korn) Forbund Neutralitet??? Mange krige i Europa (Rus. X Sve.) 3/ (Årsprøve, nazismen og tidsrummet mellem 1916 og 1945): Borgerkrig SPD >< KPD Tyskland i Folkeforb. Mange kupforsøg Hitlers Første Kupforsøg Nov. Tysk Weimarforfatning Krigsskades Kapitulerer, Luden Erstatn. + Dorff + Dolskestød Rhurbesættelse => Inflation Kortfristede lån fra USA Problemer: - Tyskland ene skyld i krigen??? - Følgevirkning af krigsskadeserstatning.

2 - Weimardemokrati er et diktat fra sejrherrene. - KPD >< SPD - Storkapital )Selvstændige middelklasse( Arbejdere / fagbevægelse Historie 17/8-1999: NSDAP s 25-punkts-program, 24. februar 1920 Er der linie / grundtanke i programmet?? 1. Nationale punkter - Versaillesfreden Tyskerne kræver oprejsning for ydmygende fred => aggressiv nationalisme (se punkt 1, 2, 3, 4 og 5). - Bemærk Vi kræver Ang. socialistiske punkter Se punkt 13, 14, 15 og 17 (se kilde 14) Historie 23/8-1999: S.A. Hitlers problemer i 1933/34: a) Det gamle system sidder på administrationen b) Rigspræsidenten begrænser Hitler s magt Rigspræsident Rigsværn ( ) Storkapital Röhm > Hitler < S.A. (3 mio.) Kræver våben!! + Legalitet og indflydelse Hitlers problem: 1. Röhm s rolle 2. Rigsværnet Krav til Hitler: a) S.A. skal opløses b) Af Hitler? c) Rigsværnet? Historie 24/8-1999: Hitler vælger selv at opløse S.A. - Han undgår borgerkrig - Han vil undgå image-tab ved rigsværnets indgriben - Röhm må ikke blive martyr - Se pressemeddelelse (side 113): Hitler støttes af Rigsværnet Kilde 49 Kilde 50 Revolution er slut => Evolution Vi er først på vej. Kræver socialisme Evolutionens sikre leje Marchere ad revolutionens vej, han udfordrer Hitlers strategiske linie

3 Röhm: - Antikapitalist - Antiliberalist - Antimarxist Hvad er han så??? Historie 27/8-1999: NSDAP A) : NSDAP eneste parti 1933 ophæves fagforeninger: - Trussel mod ensretningen. - Ideologien / korporative stat. Harmonerer ikke med fagforeningernes del-interesser. - Måske aftale med storindustrien. Januar 1933 (se kilde 36 (linie 55/66)) 1934: Minus S.A. August 1934: Hindenburg dør => Hitler Fører og bliver leder af rigsværnet B) , rolig periode: Enorm tysk oprustning Historie 13/9-1999: Problemer for dansk enevælde Krige mod England Statsbankerot = 1818 Nationalbanken første kontrol med enevælden Rådgivende stænderforsamling. Anden kontrol med enevælden Norge afståes (Korn??) 1814 Revolutioner Krigens ødelæggelser dårligt korn ØK Amts - Byråd 1830/38 Liberalismes / nationalisme - Handelen går stærkt tilbage i byerne (fx Rydberg)

4 Slesvig Holsten Holsten (Tyskland) og Danmark kæmper om Slesvig Historie 17/9-1999: Enevældens problemer i 1800 tallet: Årsager Økonomiske problemer: 1848 Nationale problemer 1848 Liberalisme 1848 Dynastiske problemer 1848 Revolutioner i Europa 1830 og Krigen : Anledning: Revolutioner i Frankrig Dybere årsager: 1. Nationale konflikter 2. Liberalisme Dansk sejr fordi stormagterne ønsker helstaten bevaret. Dansk problem 1850/ : Helstaten skal bevares OG demokratiet gennemføres 18/3-1848: Møde i Slesvig / Holsten 20/3-1848: Casinomøde i Kbh. (national liberalisme) nationalliberale 21/3.1848: Chr. borg National liberal: a) Grænse ved Ejderen b) Demokrati Grundloven færdiggjort 1849 Perioden ca : 1850: Dansk sejr stormagterne kræver helstat Grundloven gælder for kongeriget (Kongeåen + Ribe) Slesvig/Holstenegen forfatning

5 Nov. 1863: Novemberforfatning Danmark + Slesvig, grænse ved Ejderen => krigen 1864 Historie 21/9-1999: Folket Landsting Folket Landsting Historie 27/9-1999: 1938 München-forliget: Overenskomst: USSR + Frankrig vil garantere Tjekkoslovakiet I München-38 inviteres USSR ikke!! 1-2/ : Jalta konferensen 1945, kilde 1, side 7: Møde mellem Stalin, Churchill, Mikolajczyk. Mikolj. gør rede for eksilregeringens politik ang. grænser og regering i kommende Polen a) Mod øst. 1. grænse: USSR kræver Curzon-linien som grænse >< eksilregering i London, der krævede grænsen fra 1920/21. Churchill støtter Stalin s krav om Curzon-linien. c) Mod vest/nord. Eksilregering i London kræver grænse ved Oder/Neisse + Østpreussen (sydlige del). Dette accepteres af Stalin/Churchill. USA imod, men holder lav profil. 2. ang regering: Eksilregering omtaler ikke polsk komité = (senere Lublin). Mikolaj. foreslår regering ud fra 5 demokratiske (?!?) partier i Polen. X Stalin (Lublin) Bemærk afslutning: Stærkt, frit,..., begreberne defineres ikke!! Kilde / er ikke en forhandling, men en belæring Det er Stalin, der har bukserne på 8-29/ : Jalta konferensen 1945, kilde 3, side 8: Miko. foreslår Roosevelts forslag ang. grænser til Roosevelt!!! Miko. anerkender Curzon-linien men kræver at Lwow-området. Forbliver i Polen (olie + strategi = området virker som stopklods forstået på den måde, at USSR så ikke vil få fælles grænse med Ungarn og Tjekkoslovakiet). Bemærk de øvrige ministre i den polske eksilregering støttede ikke Miko. Miko. har intet valg, han har selv erfaret Stalins og Churchills stilling.

6 Jalta konferensen 1945, kilde 4, side 9: Bemærk det sene tidspunkt!! (se indledningen) Problemet skal holdes uden præsidentvalgkampen. Kongresvalget / præsidentvalg nov Det er derfor dokumentet er holdt i meget vage vendinger: --- Hvis dette er muligt ---. Resultat: Miko. presses til at forlade eksilregering i London (han har blottet sig; uden at opnå noget) USA vælger i realiteten ikke at forhandle. Harriman (USA s ambassadør i Moskva) anvendes som observatør. Ifølge Roosevelts impressionistiske forhandlingsteknik, skulle der være mange bolde i luften. Med henblik på en stor udenrigspolitisk byttehandel. Jalta konferensen 1945, kilde 5, side 10: I januar-1945 havde USSR udnævnt Lublin-regeringen (for at have trumf på Jalta). Polsk eksilregering i London forsøger at påvirke USA s holdning. Generelt: Store krav uden realpolitisk indsigt og uden trumfer /magtmidler. Eksilregeringen kræver: a) Gamle grænser (minus Curzon) + noget mere!!! b) Alliance med USSR skal garantere begge staters sikkerhed!!!!? c) International fredsstyrke d) Eksilregeringen vil beholde magten i Polen til der er dannet en ny lovlig regering (Lublin er altså ulovlig). e) USA bør ikke anerkende en marionetregering (= Lublin Jalta konferensen 1945, kilde 6, side 10: Vigtig kilde!!!!!! Beskriver USA s mål i et internt/fortroligt dokument ingen manipulation på grund af en lukket modtagergruppe (Roosevelt / Stettinius) 1. USA anerkender ikke Lublin 2. USA er usikker på polsk eksilregering i London (bemærk kilde 5) 3. USA satser på Miko. (han er forhandlingsvillig se kilde 3) 4. Demokrati i Polen. Se side 11n; USA s økonomiske målsætninger i verden og østeuropa. a) Liberal, fri verdensøkonomi! (minus tosidede handelsaftaler, minus protektionisme, minus koloniherredømme). b) Se side 12 / første spalte: USA indser / acceptere USSR s politiske indflydelse i Østeuropa, men!!!?! Håber at USA kan opnå økonomisk indflydelse. Angående dette punkt kan man adskille politik / ideologi og økonomi. USA regner med en form for samarbejde med USSR efter krigen. Generelt: Kontrolrådet i Berlin tager sig af fælles tyske anliggender. Bemærk: Frankrig får en zone / plads i kontrolråd. Churchill s plan for at dæmme op for USSR s indflydelse i Europa. Jalta konferensen 1945, side 17 punkt VI: Krigsskade i naturalier (for at undgå gentagelse af 1. verdenskrig) i videst mulig omfang!!!? USSR >< England Jalta konferensen 1945, side 20 punkt 4: Erstatningskommisionen skal arbejde i Moskva!!!

7 USSR får sit forslag (20 mia $) indført i dokumentet!!! BEMÆRK: 20 mia. er diskussionsgrundlag!!?! 6-7/ : FN Roosevelt arbejder på en ny verdensorganisation (opgør med isolationisme / rammer omkring åben dør / opgør med imperialisme / bilægge internationale konflikter) Struktur i FN Sikkerhedsrådet General Sekretær Generalforsamling Frankrig USSR USA England Kina Hvert land - en stemme Kan kun debatere O = De faste medlemmer veto ret. X = Ikke faste medlemmer har ikke vetoret. S.R. kan handle / indsætte en hær. Problem: Vetoret?? På hvilket niveau? a) Roosevelt: Dagsorden (almindeligt flertal) handling /fordømmelse, hær (stormagter har vetoret se side 19 skal stemme ja ) b) USSR: Dagsorden ( vetoret ) handling ( vetoret ). USSR s tradition. Se side 19 (miderste spalte): Roosevelt vinder (punkt c1 og c2). Bemærk handelen : USSR får 3 stemmer i Generalforsamlingen. 13/ : Jalta konferensen 1945, side 21: Baggrund: a. Borgerkrig i Kina (Mao >< Chiang Kai Chek) >< Japan b. USSR har endnu ikke erklæret Japan krig. Hemmelige handel i Jalta: Vestmagter - USSR lover at erklære Japan krig - USSR slår hånden af Mao Bemærk: Atlanterhavsdeklarationen gælder kun Europa. Den kolde krig Verden i 30 erne: Multipolar verden USSR - Nedre Sakhalin - Kurillerne - Leje af havne - Ret til jernbane i Kina - Status Quo i Mongoliet (stødpudestat)

8 Tyskland Danmark USA Isolerede sig Italien Frankrig USSR Isolerede sig Verden i 40 og 50 erne: Bipolar verden (fast bipolaritet) 1945 USA 1945: A- våben faldne i krigen. Ingen materiel tab i USA. Eng Fr England Supermagter Po IT Ty USSR millioner faldne. 1949: A-våben Ungarn Hvor går grænserne for supermagternes indflydelse??? Fase I Fase II 1947 Overgangsfase, Den Kolde Krig eksisterer ikke endnu. I USA var der en differentieret opfattelse af USSR. Der opfindes betegnelsen Kold Krig. Der udformes en officiel amerikansk forklaringsmodel på USSR: USSR er expansiv. 14/ : Østeuropa ca a) Husk studehandel mellem Stalin og Churchill i oktober b) USSR smed nazister / fascister ud af følgende lande: Polen, Tjekkoslovakiet, Ungarn, Rumænien, Bulgarien => USSR har et til at administrere. c) National modstand mod fascismen i især Jugoslavien => USSR får mindre indflydelse i Jugoslavien (Titoisme). d) Østeuropa (minus Tjekkoslovakiet og til dels Polen) var tilbagestående landbrugslande lande/feudale => USSR nationalisere adelens jord (ca. 80 %), udstykker jorden til private landarbejdere (USSR populær). Danmark sammenligner sig tit med Tjekkoslovakiet både før og efter krigen. 3/1-2000:

9 Trumandoktrin Truman præsident april 1945 (Roosevelt dør): Ændring af USA s udenrigspolitik overfor USSR??? (mål / taktik-ordvalg) Præsidentvalg / Kongressen Valg til dele af Kongressen (senat + repræsentanternes hus): Republikanerne får flertal (mange isolationister: Vandenburg er leder af udenrigspolitisk kommite). Præsidentvalg / Kongressen 17/1-2000: Trumandoktrinen USA skal føre forholdene tilbage til det normale (?) Eller kunne USA s politik udlægges som et angreb. FN; se side 16 (første sp.): - FN skal undersøge en sag før indgriben. Begge parter skal høres i en konflikt. - Hvis FN går ind kan Truman ikke bruge sagen. 18/1-2000: Marshallplanen: Marts 47 April Trumandoktrin Marshall på besøg hos Stalin 5. Juni Marshall s tale Juli Topmøde i Paris (USA / USSR / + Europa 10. Juli Molotov + USSR s delegerede tager hjem August Molotov indgår individuelle aftaler med Østeuropas lande (økonomiske) => 1949 Comecon. Polen, Tjekkoslovakiet og Finland tvinges af USSR til at afslå Marshallhjælp. Sept. Kominform = Kommunistisk propagandabureau (Østeuropa + kommunistpartier i Italien / Frankrig) 24/1-2000: Reaktioner på Trumanddoktrin / Marshallplan a) Vesteuropa: Accept => Vestblok => 1. OEEC (= organisation, der skal danne ramme om vestlig frihandel) , Vestunionen (militært samarbejde mellem England / Frankrig + Benelux) reaktion på Marshallhjælp til Vesttyskland / Pragkup. 3. Vesttyskland samles (ikke fuld suverænitet) => Marshallhjælp (D-mark) => Berlinblokade. 4. Atlantpagten => 1949 militært samarbejde; NATO. b) 1. Kominform sept. 47

10 2. Molotovplanen (Juli / aug.- 47) 3. USSR hindrer: Finland, Polen, Tjekkiet i Marshallhjælpen. 4. Pragkuppet, februar 1948: USSR vil binde Tjekkoslovakiet til østblokken (økonomi / strategi, se kortet s. 40 Konflikt). Lav profil fra USA: Farligt at blande sig i dette område. Banke vesteuropa på plads. 1/2-2000: Østeuropa Kopi: S.U.K.P. s historie: Bemærk formuleringer: - Folkemasser i Østeuropa gennemfører selv overgang til folkedemokrati. - Jordbunden var klar fordi kapitalismen var i krise og kommunismen førte den rigtige politik. - USSR s rolle tilsløres gennem sproglig brug af passiver Jordreform gennemførtes. - USSR blander sig ikke, men hæren garanterer at alt forløber rigtigt!!! Blokdag den 4/2-2000: Parti/statsopbygning i USSR + Østeuropa Stat Parti Fagforening STALIN Statsminister Sekretær Ministre Politburea Sekretarietet 100 % 10-12% af befolkn. 100 % Partiet: a) Udpeger kandidater til statsapparatet og fagforeningen. b) Laver rammer for lovgivningen. Stalin er generalsekretær/ chef i perioden ca marts Østeuropa holdes sammen af Stalin / Stalinisme: Lighedstegn mellem person og system. Systemet personificeres => a) Terror hindrer kritik. b) Stalin dør marts 1953: 1. I østeuropa opfattes det som systemets død. 2. Kollektiv ledelse i USSR (Khrustjov, Bulganin, Malenkov, Molotov) => forskellige politiske signaler => opfattes som svaghed => uro i Østeuropa / opstand i Berlin juni Partikongres i Moskva februar 1956: Samling af kommunistiske ledere fra USSR + kommunistpartier i hele verden. Khrustjov holder hemmelig tale sidste aften: a) Hvorfor? Led i intern magtkamp / der var og skulle ikke være en ny Stalin så systemet måtte fungere på en ny måde.

11 b) Taktik: Kritik uden debat i ledende kredse. Ændringen skal kanaliseres langsomt ud i samfundet. c) Hvad siger Khrustjov? - Kritik af Stalin!! - Flere veje til socialisme. - Accepterer Tito. - Åbenhed overfor Østeuropæiske landes forskellige kultur. - Fredelig sameksistens. Udviklingen i Østeuropa i : Området knyttes stedse tættere til USSR i perioden , men dette sker især (se kopi: Udvikling i Østeuropa ). Hvorfor: a) USSR reagerer på USA s udspil i b) USSR havde politiske, militære og økonomiske interesser i området. Baggrund for opstand i Ungarn: Årsager: - Traditionel modstand mod Rusland / USSR. - Utilfredshed med politisk / økonomisk system. Anledning: - Stalins død Opstand i Polen USSR har forladt Østrig i intet argument for Den Røde Hær i Ungarn. - Nagy s reformforslag. - Khrustjovs accept af flere veje til socialisme. - Khrustjovs accept af nationale udviklingslinier. - Khrustjovs accept af Titoisme. - USA s nye strategi roll back. 1. Gør rede for demonstranternes krav 23/ Diskutere Grøs tale: I hvilket omfang beroliger han befolkningen USSR? Demonstranternes krav: - Nagy som leder. - Beskytte socialismens hellige idealer! - Ungarsk / sovjetisk pagt uden indblanding (= kritik af USSR). - Ny landbrugspolitik: Opgør med kollektiver og støtte til selvstændig bønder. - Nationale krav: Opgør med tanken om folkedemokrati. 7/2-2000: Ang. opstanden i Ungarn 1956 Gerö Ungarns leder/partisekretær siden juli Kompromiskandidat. Berolige USSR og demonstranterne. Tale kl : Indledning a) Rhetorik >< demonstranternes nu-behov.

12 b) Gerö forsøger at isolerer demonstranterne: Vi og vort >< de /folkefjender. Dvs. landet splittes. c) Demonstranternes krav = sladder / USSR beroliges. Kommunistpartiet er ikke interesseret i folkelige bevægelser. Partiet har ledende rolle i samfundet. d) Angående landbrug og kravet om støtte til selvstændige bønder. Gerö vil kun acceptere socialistisk landbrug!!! e) Nationalistiske krav omtaler Gerö som undergravende. f) Nagy nævnes ikke!!! Kort tale herefter dansemusik!!! 22-25/2-2000: Gorbatjov s problemer : Bresjnev : Andropov, Tjernenko Stagnation, pga. lukket system + man må tilpasse sig systemet for at avancere + ledere på højt plan bliver ældre herrer + ledende politikere danner hof rundt i systemet + hvorledes kontrollerer ledelsen, at initiativet gennemføres rigtigt i bunden? Kommandoproblem + informationsproblem + ingen fri presse. kommando information Andropov + Tjernenko: Klart økonomisk og socialt problem; faldende produktion / produktivitet / drikkeri m.m. Disse søger at løse problemet, ikke i systemet, men i befolkningen (justits på gader og i fabrikker, begrænsning af spiritus). Gorbatjov derimod, stiller spørgsmål omkring systemet. Partiet har den ledende rolle. Gorbatjov forsøger en politisk ændring, uden at ideologien ændres. Ændres: Parti Stat Fagf. Lægger et vist initiativ over til staten

13 Gorbatjov s middel: Økonomisk decentralisering og politisk åbenhed. Men ideologien må ikke ændres. Gorbatjovs problemer: - Hvor langt kan han gå i reformer uden at ændre systemet? - Gorba s fjender: Konservative kommunister og liberale i USSR. - Hvorledes reagerer nationale mindretal i republikkerne på decentralisering? - Hvorledes reagerer Østeuropa? Kupforsøg i USSR august 1991; Gammelkommunister søger at vælte Gorbatjov. Kupforsøget mislykkes. a) USSR opløses. b) Jeltsin forbliver præsident over Rusland. 1/3-2000: Bresjnevdoktrinen Omvendt Trumandoktrin (socialistisk Trumandoktrin) Begrænset suverænitet / USSR og Warszawapagten tillader ikke at socialistiske stater bryder med systemet. I praksis gennemførtes doktrinen i Ungarn 1956, men teoretiseres i Bresjnevdoktrinen garanterede relativ ro i Østblokken under Bresjnev, Andropov og Tjernenko. Gorbatjov ophæver doktrinen Østeuropa / Østblokken opløses fordi a) Nye krigsførelse reducerer Østeuropas militære værdi. b) USSR s pres på Østeuropa er dyrt i kroner og ører og i image. Gorbatjov er rede til at give afkald på Østeuropa ( sælge de gamle partikammerater). MEN Gorbatjov vil fastholde USSR som samlet nation (Gorbatjov er tilhænger af FAST kurs over for Estland, Letland og Litauen). 7/3-2000: Gorbatjov s forklaring på at ddet gik galt : - Kompliceret sag. - Ingen fortilfælde/ modeller i USSR (proces/resultat, hverken for parti/befolkning). - Kun kort tid (våbenkapløb, begyndende opbrud i Østeuropa/Polen). - Han vil integrere i Europa, men bliver snydt af USA. - Arv fra Stalintiden (forstenet system uden dynamik). Polen Fri fagforening med politiske krav/folkebevægelse Tyskland (protestanter) POLEN (romersk katolsk kirke protestbevægelse siden 1770 erne) Sovjetunionen (græsk ortodokse / ateister)

14 Polen Kommunistpartiet SOLIDARITET Romersk katolsk Baggrund for Solidaritet: - Traditionel modstand mod USSR. - Økonomiske problemer (enorme). - Almindelige folk føler sig ikke forpligtet af/solidarisk med staten /72 reguleres/accepteres Oder/Neisse grænsen. USSR mister klemmen på Polen. - Katolsk kirke danner netværk. 20/3-2000: Økonomiske krise i Danmark efter Juni Stigning på råvarerpriser (Jern/metal) Okt. Stigning på oliepriser. Krise a) Produktion falder /stagnerer/utilstrækkelig stigning. b) Stigende arbejdsløshed. c) Stigende underskud på bet.bal. s løbende poster. d) Inflation. Betalingsbalance Oversigt over betalinger til og fra udland i given periode. Består af: a) Handelsbalance b) Renter/afdrag på lån til og fra udland c) Turistindtægter og udgifter d) Indtægter fra skibsfragt

15 Indtægter Udgifter a) + b) 130 mia. kr. 150 mia. kr. De resterende 20 mia. kr. bliver kaldt kapitalposter. 21/3-2000: Økonomisk krise (Danmark) Sygdom a) Inflation/stagnation. b) Arbejdsløshed. c) Stigende underskud på betalingsbalancen løbende poster. Middel a) Hæve renten, moms, gift, punktafgift og skat. Indkomstpolitik. Inflation hæmmes ved at hæmme efterspørgsel. b) Offentlige anlægsarbejdere. Anlægsarbejder. Sænke virksomhedsskat + offentlig støtte til iværksættere. Sænke skat, moms og rente. c) Stimulere produktion ( Producere os ud af krisen ). Fordyrer udenlandske varer (biler, benzin). Fremme specielle virksomheder. Hæve skat, moms og renten. Sænke virksomhedsskat. Problem: De traditionelle midler modarbejder hinanden. Der findes ikke et middel, der kan helbrede alle tre symptomer. a) Inflation b) Arbejdsløshed c) Underskud på betalingsbalancen Borgerlige partier Socialdem., SF socialistiske partier Valg af økonomiske midler bliver et politisk valg. 24/3-2000: Økonomiske indgreb i Danmark 1974: Krisen starter i Synlig i Ang. DK i 1973: - Accept i perioden ca kraftig industrialisering (dyrt) accept af underskud på betalingsbalancen. - Industrialisering Stort udbud af arbejdskraft (kvinder på arbejdsmarkedet) erne begrænset/konstant inflation. - Automatisk dyrtidsregulering (lønregulering; især et dansk fænomen). - Stigning på prisniveau (især olie) lønforhøjelse pga. ovenstående punkt (uden udvidelse af produktion) Inflation. 27/3 4/4-2000:

16 Økonomisk krise (Danmark) Bunden opsparing: Statslig krav vis procentdel af bruttoløn opbevares af staten. Februar forlig (1974): Bunden opsparing + off. ydelser Trække penge ud af systemet: - Hæmme inflation - Mindske underskuddet på betalingsbalancen. Omkostningsdæmpende ydelse skal gøre Danmark mere konkurrence dygtig. St. Bededagsforlig: Penge ud af samfundet. MEN nedsættelse af skat!?! - Aktuelt politisk problem: Tage gassen af fremskridtspartiet. - Svarer til liberal ide. Generelle mål i 1974: - Hæmme inflation. - Mindske underskud på betalingsbalancen. - Gennem en stram finanspolitik (socialdemokratisk reg.): Septemberforlig: 1975 >< Ekspansiv finanspol mål: hæmme arbejdsløshed. Regeringen søger at bremse udvikling (relativt) i løn: - Hæmme inflation. - Mindske underskud på betalingsbalancen. - Forbedre konkurrenceevne. - Undgå ekstra stigning i dyrtidsregulering. 1975: To hensyn: - (Mest) beskæftigelse Keynes teori. - Arbejdsmarkedet styre lønudviklingen (må ikke løbe løbsk ). NY kriseform, hvor Keynes teori ikke umiddelbart kan anvendes: Stagflation (ny kombination af inflation og stagnation.) 1976: Indkomstpolitik = Statslig styring af indkomster i et samfund (løn + udbytte + vederlag). Se tabel 222 i Danmark, Historie og Samfund : Økonomien kunne ikke styres med traditionelle midler: Der skal MERE til end blot Keyne s model. 1976: Indkomstpolitik I to år højeste lønstigning. Inklusiv dyrtidsregulering: 6 %. Regeringen søger at dæmpe krisen med et nyt middel: Relativt tilbageholdenhed på løn. Relativ tilbageholdenhed på løn og standse løn- og prisspiralen. 1977: - Løn skal styres. - Stram finanspolitik.

17 - Dyrtidsregulering ophæves ikke, men fastfryses til ATP. - Beskæftigelsesfremme: Støtte til ansættelser. Store udgifter for staten finanseres af lån fra befolkningen kasseunderskuddet skulle dækkes af statsobligationer (gælder i hele kriseperioden). 1979: - Olie ud af pristal (ny oliekrise i 1979). - LD = Lønmodtagernes dyrtidsfond tvungen opsparing (udbetales efter 60 år). Investeringsforening (pengene kan kanaliseres ud i samfundet). Politisk acceptabel måde for socialdemokratiet at pille ved dyrtidsreguleringen. 1982: Bemærk ny borgerlig regering. Suspension (midlertidig ophævelse af dyrtidsreguleringen) Bemærk besparelser på løn-siden (i 1979 skulle arbejdsgiveren stadig udbetale dyrtidsportioner). Indgrebet i 1982 er derfor et ret stort lønbesparende indgreb. Borgerlige partier er ikke interesseret i at udvikle LD. Dette kunne blive en magtfuld organisation. I 1970 erne havde man diskuteret økonomisk demokrati ØD. Dette var soc.dem. kompensation for indkomstpolitik : Dyrtidsregulering ophæves! Skatteomlægning + omlægning af rentefradraget + bunden opsparing forbruget hæmmes/stram finanspolitik (se tabel 36 og 41 i Danmark, Samfund og Historie). 6-11/4-2000: Repetition Rom: Rom 753 f.v.t. bystat (lille) Økonomisk + strategisk god beliggenhed Etruskisk påvirkning Etruskisk dominans f.v.t. I. Kongetid Rex ældste råd Haruspeks Én konge II. Republik f.v.t./ ca. 23 f.v.t.? Res publica = offentlige ting Opbygges gennem flere århundrede Mos Maiorum = Forfædrenes skik (art grundlov) Bystat = polis Græsk opfattelse (Polyb): Politeia Mixta Tredeling af magten

18 Senat Magistrater Folkeforsamling Her ligger magten SPQR = Det Romerske Folk og Senat har besluttet at... Direkte demokrati/mænd Ja = U.R. = Uti Rogas = som du spørger Nej = A = Antiquo = ved det gamle Patricier (Patres) = Adel Plebs / plebejere = folk Ufuldstændig stat: Klientsystem beskytter den enkelte. Indflydelsesrig romer Klienter 270 f.v.t. Proconsul Ager publicus Provins Italia = samling af bystater. Krige f.v.t.: Krig mod Karthago (første) Provinser Billigt korn f.v.t.: 2. puniske krig / Hannibal Jordene er ødelagte / soldaterne er bønder. Landbruget ødelægges. Små bønder sælger til godsejere og flytter til byen (proletarer).

19 f.v.t.: 3. Puniske Krig. Problem: Hvad med hæren?? a) 133 f.v.t.: Tiberius Gracchus Forsøger at lave proletarer til bønder soldater. Hæren 200 f.v.t.: Rekrutteringsgundlag falder. a) f.v.t. b) f.v.t.: Magtkamp Marius konsul/feltherre f.v.t. Laver proletarer til soldater >< Tiberius, der søgte at lave proletarer til bønder soldater. Personlig hær!!!!! Problem: Personlige hære/flere på én gang. Marius, Sulla, Pompejus, Crassus Cæsar. Cæsar: f.v.t f.v.t. Anders Skærlund Petersen Esbjerg Statsskole

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt

Glasnost og Perestrojka. Og sovjetunionens endeligt Glasnost og Perestrojka Og sovjetunionens endeligt Gorbatjov vælges 1985: Michael Gorbatjov vælges til generalsekretær 1971: medlem af Centralkomitéen 1978: sovjetisk landbrugsminister 1980: Medlem af

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995

Udenrigspolitik i 1990'erne. Kosovo (copy 1) Den kolde krigs afslutning. Fakta. De venlige nabolande. Borgerkrigen i Jugoslavien 1991-1995 Historiefaget.dk: Udenrigspolitik i 1990'erne Udenrigspolitik i 1990'erne Kosovo (copy 1) Den danske udenrigspolitik blev mere aktiv efter den kolde krig. Danmarks nabolande blev med ét venlige i stedet

Læs mere

Inddæmningspolitikken

Inddæmningspolitikken Historiefaget.dk: Inddæmningspolitikken Inddæmningspolitikken Under den kolde krig 1945-1991 modarbejdede det kapitalistiske, demokratiske USA fremstød i det kommunistiske etparti-styrede Sovjetunionen

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A

Internationale organisationer Ind i samfundsfaget, grundbog A De forenede nationer en kamp for freden Aldrig mere krig FN s historie Internationale organisationer FN blev dannet den 24. oktober 1945 (FN-dagen) som følge af Anden Verdenskrig. FN-pagten blev godkendt

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Kriser og konflikter under den kolde krig

Kriser og konflikter under den kolde krig Historiefaget.dk: Kriser og konflikter under den kolde krig Kriser og konflikter under den kolde krig Under den kolde krig 1947-1991 var der flere alvorlige konflikter og kriser mellem supermagterne USA

Læs mere

Den Russiske Revolution

Den Russiske Revolution Historiefaget.dk: Den Russiske Revolution Den Russiske Revolution Rusland oplevede tre revolutionære omvæltninger i perioden 1905-1917. Oktoberrevolutionen førte til oprettelsen af Sovjetunionen, som blev

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud

USA og Vesten. Konflikten. Den ideologiske kamp. McCarthyisme. Vidste du, at... Atommagter. Fakta. Sovjetunionens sammenbrud Historiefaget.dk: USA og Vesten USA og Vesten Den kolde krig i perioden 1945-1991 mellem USA og Sovjetunionen handlede ikke bare om at være den mest dominerende supermagt. Det var en kamp om ideologi og

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Sovjetunionen under den kolde krig

Sovjetunionen under den kolde krig Sovjetunionen under den kolde krig De store linier Sovjetunionen var en overgangsfase fra feudalisme/kapitalisme til kommunisme. I overgangsfasen var styreformensocialisme med et proletariatets diktatur.

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Danmark og den kolde krig

Danmark og den kolde krig Historiefaget.dk: Danmark og den kolde krig Danmark og den kolde krig Efter 2. verdenskrig blev Europa delt i øst og vest. En væsentlig del af opdelingen skete på grund af supermagterne USA og Sovjetunionen.

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne

q Præsident Truman q Winston Churchill q Præsident Roosevelt q Josef Stalin q Landmændene q Lastbilchaufførerne q Fabriksejerne q Lærerne Vandret: 1) Japansk by, der blev ramt af en atombombe 4) Britisk premierminister under Anden Verdenskrig 7) Forkortelse for Østtyskland 8) Her var der krig i begyndelsen af 1950 erne 9) Amerikansk præsident

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig.

Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. Overblik Nationalisme, imperialisme og stormagtsekspansion fører til den 1. verdenskrig. 1. verdenskrig fører til den russiske revolution og de multinationale rigers opløsning. Versailles-freden belaster

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hvis demokratiet skal begrænses

Hvis demokratiet skal begrænses Jens-Peter Bonde Hvis demokratiet skal begrænses Før afstemningen Gyldendal Indhold Forord 11 Kapitel 1: En rigtig EU-grundlov 15 Lad os få en ærlig snak om fremtiden 1.6. Vi skal ikke stemme i mange,

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9

Saldo på betalingsbalancens. løbende poster (% af BNP) Danmark 2002 2,2*) 2,5 4,3 2,4 2010-4,5 5,5 7,4 2,2. Sverige 2002 3,8*) 4,8 5,0 1,9 Side 37 Tabel 1.1 Økonomiske nøgletal Saldo på statsfinanser (% af BNP) Saldo på betalingsbalancens løbende poster (% af BNP) Arbejdsløshed (% af arbejdsstyrke) Inflation (årlig stigning i forbrugerprisindeks

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015

CASEEKSAMEN. Samfundsfag NIVEAU: C. 22. maj 2015 CASEEKSAMEN Samfundsfag NIVEAU: C 22. maj 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse)

Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Ind i Historien Bind 4 (9. klasse) Fra to til én supermagt Fra energi til energikrise Fra national økonomi til global økonomi Fra borger til verdensborger Fra fælles fortid til multietnisk fremtid En mere

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986.

Interview med finansminister Palle Simonsen (C), 1986. Den danske model Følgende er et interview med den konservative finansminister Palle Simonsen om den danske velfærdsstatsmodel. 5 Kilde: John Wagner (red.): Den danske model. En bog med Palle Simonsen om

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Termin Maj/juni 2013 Institution IBC Aabenraa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX idshistorie B Sven Clausen 3hha Oversigt over undervisningsforløb 1 1750-1919 - Revolutioner,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese

Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Tak til FU AU for presset på mig, så jeg måtte udvikle en syntese Min her relevante baggrund: 19. og 20. århundredes historie i Nordeuropa Sikkerhedspolitisk rådgiver, lærer og kommentator i 1980 erne

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2

ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 Bent Jensen ULVE, FÅR OG VOGTERE 2 DEN KOLDE KRIG I DANMARK 1945-1991 UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK KIEL - ZENTRALBIBLIOTHEK - Gyldendal Indhold 13. Danmarks militære forsvar - var det forsvarligt? 13 Tilbud

Læs mere

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande 9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Den kolde Krig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00

NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar 2016, 05:00 Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten - UgebrevetA4.dk 28-01-2016 22:45:42 NYT BLOD Flygtningestrømmen er en gave til konkurrencestaten Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. januar

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk

Om produktiviteten i den offentlige sektor. Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk Om produktiviteten i den offentlige sektor Martin Paldam Økonomisk Institut, Århus Om mig: http://www.martin.paldam.dk 1 Danmarks Statistik, 2008. 60 år i tal, Danmark siden 2. verdenskrig. Med CD-rom.

Læs mere

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab

Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold. Grundbog i samfundskundskab Nye veje i politik, økonomi og internationale forhold A 338940 Grundbog i samfundskundskab Ekstern redaktion: Jacob Graves Sørensen Johannes Andersen / Finn Olesen / Gorm Rye Olsen Gyldendal Undervisning

Læs mere

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser

Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Flere langtidsledige i EU har store sociale konsekvenser Nye tal fra stat viser, at arbejdsløsheden i EU nu er på ca. 2 mio. personer svarende til, at,7 pct. af arbejdsstyrken i EU står uden job. Alene

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen

Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Undersøgelsesopgaver og øvelser om magt Af Rune Gregersen Øvelse 1) Paneldebat 1. Læs temateksten Magt, dynamik og social mobilitet og inddel klassen i to halvdele. Den ene halvdel forsøger at argumentere

Læs mere