analyses and finally let the theory and empirical work come into play in an integrated perspective. We start out with a social theoretical

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "analyses and finally let the theory and empirical work come into play in an integrated perspective. We start out with a social theoretical"

Transkript

1

2 Abstract The starting point of this thesis is the media s criticism of the application of values in Danish companies. The criticism is specifically about the reuse of values that sound alike and that the companies thereby violate the golden rule about being distinct and at the same time describe the company through values which not necessarily are characteristic for their identity. The objective of this thesis is to study whether the reuse of similar sounding values in fact is a problem for Danish companies. Our research deals with both internal and external aspects of companies use of values. On one hand, the focus is on how values are determined by the companies organizational perception. On the other hand, how values are instruments for changing the companies culture, structure, communication, and identity. Furthermore, we focus on how the companies identity is combined with the use of values internally and externally. Our intention is to prove our thesis: Stated values and possibly reused values are not useless if they are integrated with all components within the organization. Moreover, we want to contribute with a nuanced analysis and synthesis of the term company values. The foundation of this research is based on theory as well as empirical work. Our theoretical point of origin embraces widely around organization, communication, and branding theory as well as journalistic articles about the subject. This broad literary foundation is due to the fact that company values predominantly are discussed as a peripheral aspect in many research areas. For the empirical approach, we have chosen Danske Bank group as our study case. Danske Bank group contains a comparative aspect since Danske Bank and BG Bank have similar sounding values but at the same time have carried out separate value projects with different strategies on value identification and implementation. In this way, the chosen case contributes with interesting practical aspects with respect to this thesis primary focus. Our methodical approach is retroductive since we combine theory and empirical work with openness towards the results this may bring about. We therefore start with theoretical explanations of company values followed up by empirical

3 analyses and finally let the theory and empirical work come into play in an integrated perspective. We start out with a social theoretical description of the increasing spread of values in the business community (chapter 2) followed by a short presentation of the value phenomenon (chapter 3). In an internal company perspective, we illustrate how values can be placed in relation to organizational structure (chapter 4), identity (chapter 5), and culture (chapter 6). Thereafter, we study how the company can go through a change by means of values (chapter 7) and we discuss the interplay between values and internal communication compared with selected communication strategies, linguistics and ethos perceptions (chapter 8). Finally, the theoretical aspects are used, concretized, and problematized in an analysis of the use of values of Danske Bank group where both process (the phases of using values) and product (value pamphlets) will be discussed (chapter 9). In the external company perspective, the values are linked to the companies external branding. We discuss whether a company is able to control or just influence their image through deliberate use of values (chapter 10). This is followed up empirically where we analyze how the values are expressed on Danske Bank and BG Banks homepages (chapter 11). Finally, we treat the values in an integrated perspective where our empirical results interact with the theory (chapter 12) for thereafter to present our overall conclusion on this thesis. In conclusion, the theory and empirical work point to that a solid and holistic oriented use of values can turn seemingly similar sounding values into unique identity carriers for a particular company. Various linguistic and communicational theories as well as the identity term are especially good at open up for the values potential. Furthermore the empirical results show that Danske Bank and BG Bank edify different identities and profiles despite of a starting point with the same values. The use of values force the companies to pause and define themselves. Values require interpretation and action and are thereby an important step in an identity search. A company would therefore be able to strengthen their identity with the right involvement, hard work, and money, and thereby their position on

4 the battlefield of the business community. The reuse of similar sounding values is therefore not a problem. Values in play a comment to the current criticism of Danish companies use of values. By Christina Nielsen and Trine Lykke Frederiksen, Department of Nordic Philology, Copenhagen University 2003.

5 Indholdsfortegnelse Del I: Indledende refleksioner over værdikommunikation 1. Indledning Problemstilling Specialets fundament Teoretisk tilgang Metodisk tilgang Empiriske valg Virksomhedsværdier en samfundsrelateret størrelse Virksomhedsværdier en nuanceret størrelse Del II: Værdier i et virksomhedsinternt perspektiv 4. Struktur Organisationsformer Stabil kontra dynamisk organisationsstruktur System- kontra arbejdslivsverden Identitet Et tosidet identitetsbegreb Et tresidet identitetsbegreb Kultur Værdier i et funktionalistisk perspektiv Værdier i Scheins kulturforståelse Værdier kontra funktionalistisk kulturforandring Værdier i et symbolsk perspektiv Værdier i den symbolske kulturforståelse Værdiidentifikation og -implementering i et symbolsk lys Værdier i et postmodernistisk kulturperspektiv Interaktion mellem kulturperspektiverne Forandring

6 7.1 Kulturperspektivers forandringskraft Kulturforandring vha. værdier Kommunikation Kommunikationsperspektiver og -metaforer En kontrolleret kommunikation En flersidig kommunikation Værdier som tegn Subjektiv værdiafkodning Kommunikationsmetaforer kontra kulturperspektiver Kommunikation af værdier muligheder og begrænsninger Identifikation af værdier Værdier som homonymer og synonymer Værdier i timeglasbevægelse Implementering af værdier Cen/lok-strategi Kommunikationens placering Forandringskommunikation Ord kontra handling værdiers polære kraft Ethos et allestedsnærværende begreb Danske Bank-koncernens værdiarbejde set indefra Procesanalyse koncernens værdiarbejde Præsentation af Danske Bank-koncernen Motivation for værdiarbejdet Identifikation af værdier fem værdier fødes Værdiimplementering i Danske Bank-brandet BG Banks rolle en lillebror kom til verden Værdiimplementering i BG Bank-brandet Komparativ værdifolderanalyse Produktpræsentation en genreplacering Subjektspositioner hvem er vi? Argumentation en tale for agenten Design farver, der taler

7 9.2.5 Ethos er værdierne troværdige? Stilplacering en opsamling Teoretisk analyse af Danske Bank-koncernens værdiprojekt Værdier kontra struktur Kultursyn og værdibevægelse i værdiprojektet Det kommunikerende værdiprojekt Værdiernes karakter i koncernen en opsamling Del III: Værdier i et virksomhedseksternt perspektiv 10. Profil og image Profilbegrebets kommunikative aspekter Værdier i et profileringsærinde Værdiers betydning for image Danske Bank-koncernens værdiarbejde set udefra Præsentation af eksternt værdiarbejde Komparativ hjemmesideanalyse Form værdier iklædt forskellige klæder Indhold værdier med forskellige hjerterytmer Hjemmesidernes udtrykte værdier Værdiernes eksterne virke Del IV: Værdier i et integreret perspektiv 12. Integreret værdiarbejde Værdiarbejde i et holistisk lys Identitetens finale kulturkamp mellem koncern og brand Mod en konklusion: Gult kort til journalistisk værdikritik Konklusion værdier sætter modstanderen i skak Konklusion på vores tilgang Teoriens konklusion på empiri Teoriens konklusion på værdier Empiriens konklusion på værdier

8 13.5 Empiriens konklusion på teori Konklusion genbrugte værdier som potentiel vinder Litteraturliste Indledende bemærkninger: Specialet er skrevet med grammatisk komma og modsvarer 196 normalsider. Christina Nielsen hæfter for kap. 6.1, 8, 9.3 og Trine Lykke Frederiksen hæfter for kap. 4, 5, 6.2, 6.3, 9.2, 10 og Den resterende del af specialet er fælles produktion. Dato Christina Nielsen Dato Trine Lykke Frederiksen 4

9 Del I: Indledende refleksioner over værdikommunikation 1. Indledning Erhvervslivets ofte dyrt indkøbte værdibegreber har ført til en ensretning, der i værste fald er skadelig og under alle omstændigheder i strid med filosofierne bag såvel corporate branding som værdiledelse. ( ) Det massive sammenfald af plusord afslører, at virksomhederne overtræder en af de vigtigste grundregler for corporate branding, nemlig at være distinkt. Ghita Borring og Johannes Bøggild: Virksomheders værdiledelse er ude på et skråplan. Mandag Morgen nr. 26, 12/ Ifølge undersøgelsen går de samme 20 ord igen og igen i virksomhedernes værdigrundlag. Top-fem-ordene er: Kompetent, kvalitet, troværdighed, kundefokus og ansvarlighed. Det er et problem, mener Hans Niemann, der er direktør i Valør & Tinge. Det, der adskiller virksomhederne i dag er jo netop deres værdier. Men når de samme ord popper op i alle værdigrundlagene, skyldes det, at mange er mere optaget af, hvem de gerne vil være end af, hvem de er. Det bliver en slags skønmaleri, som ikke har noget med virkeligheden at gøre, siger han. Lene Wessel: Virksomhedernes værdier er mest til pynt. Ingeniøren nr. 11, 15/ Virksomhederne har ikke konsulteret hinanden, inden de beskrev sig selv igennem værdierne. De har heller ikke noget ønske om at ligne hinanden. Tværtimod er en af tidens hotte trends distinktion: At virksomhederne skal adskille sig fra hinanden igennem de værdier, de bruger, og de associationer, som de skaber hos kunder og medarbejdere. Alligevel er der tale om et kæmpemæssigt genbrug af værdier, oftest helt banale og selvfølgelige værdier, ligesom prioriteringen i et vist omfang er den samme, uanset virksomhedstype, siger Mette Morsing. Jens Peter Skaarup: Halvhjertet kulturmanagement. Børsens Nyhedsmagasin nr. 27, 17/

10 Mange danske virksomheder gennemfører i disse år værdiprojekter ud fra en forestilling om, at en række erklærede værdier kan fremme deres positionering i et stadig mere komplekst og konkurrencepræget erhvervsliv. Erklærede værdier er et sæt nøgleværdier, som, ledelsen ønsker, skal kendetegne virksomheden i dag og i fremtiden dette i modsætning til reelle værdier, der faktuelt lever og ånder i virksomhedskulturen. I det vellykkede værdiprojekt er der overensstemmelse mellem de erklærede og reelle værdier; fx via grundig intern implementering inden offensiv profilering eller via formulering af allerede grundlæggende antagelser mere herom i kap. 3 og 6.1. Som det fremgår af specialets tre indledende citater, synes genbrug af erklærede værdier blandt tidens danske virksomheder at dominere trods en herskende tendens til både at ville og måtte differentiere sig ift. konkurrenter (Holten Larsen et al. 1998:6). Flere journalister, kommunikationsrådgivere og organisations- og kommunikationsforskere i tidens debat forholder sig yderst kritisk til denne genbrug, idet de mener, at genbrug af erklærede værdier ikke skaber det fornødne fundament for at fremstå som en unik og særegen virksomhed. Vores udvalgte citater vidner om, at mindst tre større undersøgelser af danske virksomheders værdigrundlag er blevet foretaget i : I september 2001 foretog Mette Morsing (lektor på Handelshøjskolen i København) i samarbejde med Børsens Nyhedsmagasin den på daværende tidspunkt største kortlægning af danske virksomheders værdier. Undersøgelsen omfattede 301 virksomheder, og resultaterne var bl.a., at danske topchefer er dårlige til at lede vha. værdier, samt at danske virksomheder bruger de samme tyve begreber, når de beskriver, hvilke værdier de står for. (Skaarup 2001). Primo 2002 kom konsulentfirmaet Valør & Tinge med Nye spilleregler for kommunikationen, der er en undersøgelse af værdikommunikation blandt kommunikationscheferne i 100 af Danmarks 300 største virksomheder. De mest fremhævede resultater var, at under hver femte virksomhed gør en indsats for at forklare medarbejderne værdigrundlaget, at ledelsen alene udformer værdierne i hver anden virksomhed, samt at de samme tyve ord går igen (Wessel 2002 og Stokholm 2002). Medio 2002 kunne man endvidere læse om en undersøgelse foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen. Her blev 24 af de største børsnoterede virksomheder undersøgt for 20 forskellige 6

11 værdier. Undersøgelsen viste, at de samme ni værdier går igen i mindst halvdelen af virksomhederne. Konklusionen var derfor, at danske virksomheder ligefrem misforstår arbejdet med værdier, og at de risikerer at miste økonomiske og imagemæssige fordele (Borring et al. 2002). Det er undersøgelser som disse, der har dannet grundlag for megen af den kritik af værdier, som er blevet rejst af diverse debattører i erhvervsorienterede medier. En kritik, der primært baserer sig på, at danske virksomheder opererer med enslydende værdier, dvs. værdier med samme udtryksform. Argumenterne for kritikken er mangfoldige; i specialets indledende tre citater kredser de fx om følgende aspekter: 1) ( ) virksomhederne overtræder en af de vigtigste grundregler for corporate branding, nemlig at være distinkt. 2) ( ) mange er mere optaget af, hvem de gerne vil være end af, hvem de er. Det bliver en slags skønmaleri, som ikke har noget med virkeligheden at gøre. 3) Alligevel er der tale om et kæmpemæssigt genbrug af værdier, oftest helt banale og selvfølgelige værdier ( ) Aspekt 1 og 3 synes at harmonere, mens de til gengæld begge synes at stride imod aspekt 2 fordi idealet, altså skønmaleriet, for en virksomhed i et konkurrencedomineret samfund netop må siges at være distinktion og andet end blot basale værdier. Kritikken synes således at bevæge sig i forskellige retninger, mens kompleksiteten er klart defineret: Hvis virksomhederne i højere grad er optaget af idealer frem for realiteter, vil det skabe interne komplikationer. Samtidig vil intern disharmoni skabe eksterne komplikationer, idet profilen bliver utroværdig og hvis virksomhederne ydermere overtræder regler for corporate branding gennem værdigenbrug, vil det ligeledes skabe eksterne komplikationer. Dilemmaet består således af, at virksomhederne på den ene side bør differentiere sig, mens de på den anden side skal tegne et værdibillede, de kan leve op til. Omvendt er det væsentligt at slå fast, at kritikerne ikke appellerer til, at virksomhederne bør undlade at beskæftige sig med værdier: 7

12 En virksomhed kan miste både marked, afsætning, medarbejdere og indtjening, hvis den ikke har gjort sig klart, hvilke værdier den står for. Uden formulerede og nedfældede værdier mangler ledelsen et af sine vigtigste ledelsesværktøjer. Den mangler et præcist afgrænset rum for hele sin forretningsdrift. Ledelsen og medarbejderne mangler noget fælles og fundamentalt at samles om. Virksomheden og de ansatte mangler en identitet og et afsæt. Kunderne, leverandørerne, investorerne og alle de mange andre interessenter har ikke noget at holde virksomhedens præstationer op imod. Jens Peter Skaarup: Find virksomhedens værdier. Berlingske Tidendes Nyhedsmagasin nr. 4, 9/ Problemstilling Vores formål med dette speciale er at bidrage med både en nuanceret analyse og syntese af det tilsyneladende komplekse fænomen virksomhedsværdier. Vores bidrag består i dels at problematisere den kritik, der fremlægges i de indledende citater, dels at sætte værdier ind i en teoretisk og empirisk kontekst. Vi ønsker med dette speciale at undersøge, om det er et reelt problem for danske virksomheder, at de opererer med en række enslydende værdier. For os at se skyldes megen af den citerede kritik, at kompleksiteten i værdiprojekter nedtones i den offentlige debat. At virksomhedsværdier ikke anses som et fænomen, der skal udfoldes både internt og eksternt, implicit og eksplicit. Ofte er kritikken udelukkende funderet i enten interne eller eksterne dimensioner; kompleksiteten i et mere holistisk orienteret værdisyn er mao. stærkt nedtonet. Fx kredser kritikken ofte om eksterne differentieringsproblemer, selv om vi umiddelbart antager, at mange virksomheder primært gennemfører værdiprojekter med interne intentioner. Undersøgelsen fra Valør & Tinge bekræfter denne antagelse: Hvilket udbytte kommunikationscheferne forventer af at kommunikere om værdierne varierer meget. Mens de primært har eksterne forventninger, er det ofte internt til medarbejderne at værdigrundlaget bliver kommunikeret (Valør & Tinge 2002:7). Citatet sår dog tvivl om den journalistiske nuancering i de 8

13 artikler, der tager kildeafsæt i undersøgelserne (se kap. 12.3), og vores overordnede tese er således: Erklærede og eventuelt genbrugte virksomhedsværdier er ikke nytteløse, hvis blot de indgår i et integreret organisationsspil. Ved integreret organisationsspil forstår vi, at værdierne tænkes sammen med struktur, kultur, forandringsstrategi, kommunikation samt profil dvs. en væsentlig del af de organisatoriske elementer, som fastlægger virksomhedens aktiviteter både indadtil og udadtil. Vores syn på værdikommunikation er således relationelt orienteret, og det er vores håb hermed at kunne åbne op for hidtil uafdækkede aspekter. Dette incitament er funderet i nedenstående problemstilling: For at kunne påvise rigtigheden af ovenstående tese finder vi det nødvendigt at sætte fokus på den dobbeltbevægelse, der for os at se betinger værdiers liv i en virksomhed. Vi vil derfor undersøge, hvordan virksomhedsværdier på den ene side er determineret af en virksomheds eget organisationssyn dvs. af struktur, kultur, identitet og kommunikation. På den anden side, hvordan værdier bruges som forandringsredskaber til eksempelvis omstrukturering, kulturjustering og identitetsfastsættelse. Endvidere ønsker vi at undersøge, hvorledes identiteten er relationelt knyttet til både det interne og eksterne arbejde med værdier. Vores tilgang til problemløsningen er dels teoretisk, dels empirisk: Teoretisk sætter vi fokus på værdiers mulige funktioner og karakter samt på hhv. identifikation og implementering af værdier. Vi definerer identifikation som den fase, hvor virksomheden beslutter, om den har behov for at hive eksisterende værdier op eller hive nye værdier ind, hvor den sætter ord på værdierne, og hvor den tager stilling til i hvilken grad, værdierne skal være åbne og lukkede for fortolkning. Implementering definerer vi som den fase, hvor værdierne kommunikeres ud til både interne og eksterne interessenter, og hvor værdierne samtidig omsættes til handling. Vi betragter disse to faser som primære i arbejdet med værdier, men opererer dog også med to omkringliggende faser dels 9

14 motivation for værdiarbejdet, hvor virksomheden tager stilling til, hvorfor den vil arbejde med værdier, og hvordan den vil gøre det, dels en vedligeholdelsesfase, hvor virksomheden tager stilling til evaluering af værdiernes virke, og hvor den eventuelt følger op med nye tiltag. Formålet med vores fokus er at belyse forskellen mellem reelle og erklærede værdier. Desuden at sætte værdierne i spil med virksomheden som helhed og således diskutere, hvordan værdier influerer på en virksomheds indhold, udtryk samt affødte indtryk på omgivelserne. Empirisk undersøger vi, hvor værdierne er placeret i praksis, og hvor værdiarbejdet synes at gøre en forskel. Det sker gennem en analyse af Danske Bank-koncernens værdiarbejde se overvejelser herom i kap samt appendiks Specialets fundament Vi vil i det følgende beskrive det fundament, der teoretisk, metodisk og empirisk udgør rammen for specialet Teoretisk tilgang Mange danske virksomheder begyndte at formulere deres værdigrundlag op igennem 90 erne (Morsing 2001:25), og der er således tale om et forholdsvist nyt fænomen, som især har interesseret medierne. Deres dækning har ofte enten taget udgangspunkt i konkrete virksomheders erfaringer eller i forskellige parters holdninger til emnet. Til gengæld er der endnu ikke forsket så meget i emnet, og værdier figurerer derfor overvejende som et perifert aspekt inden for mange teorier se appendiks 2. Værdikommunikation spænder dermed over mange forskellige teoriområder, hvorfor en mangfoldig indsamling af data vil være påkrævet ift. specialets problemfelt bl.a. udvalgte kapitler i bøger, tidsskriftartikler, avisartikler og interview. Vi vil nedenfor kort redegøre for de teorier, der vil være bærende i specialets respektive dele. Dog skal det indledningsvist nævnes, at vi som optakt til vores problemstilling vil sætte værdiernes voksende udbredelse ind i en samfundsteoretisk forklaringsramme i kap. 2, mens vi i kap. 3 vil foretage en umiddelbar indkredsning af værdier som fænomen. 10

15 I del II er det for det første vores ærinde at placere virksomhedsværdier ift. teorier om struktur, identitet og kultur Jørgen Frode Bakka, Egil Fivelsdal, Mary Jo Hatch, Majken Schultz og Edgar H. Schein vil her være fremtrædende forfattere, mens blandt andre Stuart Albert, David A. Whetten og Søren Nymark vil være sekundære bærere. For det andet vil vi med afsæt i teorier fra Majken Schultz og Steen Hildebrandt undersøge, hvorledes organisationen vha. værdier kan undergå forandring. Endelig vil værdier blive diskuteret i et sprogligt og kommunikativt lys. Fremtrædende teoretikere i dette kap. er blandt andre Simon Ulrik Kragh, Klaus Kjøller, Elisabeth Hoff-Clausen og Helle Petersen. Desuden indgår sprogvidenskabelige repræsentanter som Ferdinand de Saussure, Charles S. Peirce og Roland Barthes. I del III vil vi koble værdier til virksomhedens eksterne profilering dvs. dens udtryk og det deraf affødte indtryk. Vi vil undersøge, hvorvidt en virksomhed formår at kontrollere eller blot påvirke sit image ved bevidst brug af værdier. Her vil vi først og fremmest bygge videre på teorier fra Mary Jo Hatch, Majken Schultz og Elisabeth Hoff-Clausen. Del IV vil være et samspil af allerede præsenterede teorier og bidragsydere, hvor del II og III sættes i interaktion bl.a. ift. integreret kommunikation og integreret organisationsspil. Endelig rummer del IV en samlet konklusion, som både indeholder selvrefleksion og specialets endelige resultater. Særegent for del II og III er, at de rummer en kobling fra teori til empiri, hvor teoretiske aspekter vil blive foldet ud, konkretiseret og problematiseret i en caseanalyse. Nærmere præciseret betyder det, at del II indeholder en analyse af Danske Bank-koncernens interne værdiarbejde dvs. koncernens motivation for værdiarbejdet samt både identifikation og implementering af værdier. Vi vil dels diskutere værdier som forandringsredskab på koncernplan, dels på divisionsplan med fokus på hhv. Danske Bank- og BG Bank-brandet (fremefter DB og BG se kap ). Vi vil endvidere diskutere, hvilken struktur-, kultur- og kommunikationsopfattelse koncernens værdiprojekt afspejler. Kapitlet vil for det første rumme en agentpræsentation af de to banker og deres værdiprocesser. For det andet en produktanalyse af to værdifoldere, idet disse har været et væsentligt kommunikationsmedium. For det tredje en teoretisk analyse af projektet som 11

16 helhed. Empiri-analysen i del III vil være en komparativ analyse af DB s og BG s hjemmesider. Formålet er at vurdere, hvorvidt værdierne udtrykkes i et stykke eksternt profilmateriale og om dette udtryk stemmer overens med bankernes indhold. Begge analyser rummer både afsender- og modtageridentificeret kritik, idet vi dels vil undersøge, om afsenderen (værdiprojektets bagmænd ) opnår den ønskede effekt med diverse budskaber, og om budskaberne når de tilegnede adressater, dels om de respektive modtagergruppers interesser tilgodeses. Begge analyser rummer ligeledes komparativ ideologikritik forstået på den måde, at erklærede målsætninger sammenlignes med hhv. tekst- og procesanalyseret ideologi, dvs. med realiteterne (se Kjøller 1975:99-101). Endelig vil vi i del IV diskutere diverse problemfelter fra casen ud fra et integreret organisationssyn. Som det fremgår af ovenstående teoretiske konstrukt, dominerer vægtningen af internt værdiarbejde ift. eksternt. Vægtningen er ofte omvendt, selv om fx Morsing i sin undersøgelse hævder, at den primære modtager af værdi-budskabet er ledere og medarbejdere i de pågældende virksomheder. Vi tror ikke, at mange kunder og investorer interesserer sig for værdierne. (Morsing 2001:23). Flere journalister konstaterer, at værdier skal have indhold, at de bør forankres internt før eksternt, og at værdiprojektets succes afhænger af medarbejderinvolvering og -engagement (fx Skaarup 2002 og Stokholm 2002), men de undervurderer i vores øjne både den praktiske nuancering og den teoretiske substans, der knytter sig til internt værdiarbejde. Vi er ikke enige med Morsing i, at eksterne parter er ignorante over for værdier (se argumenter herfor i kap. 2 og 10), men vi er enige i, at interne parter er primære modtagere, og at deres accept af værdierne er afgørende for ekstern vellykkethed, hvilket forklarer vores prioritering i specialet Metodisk tilgang Specialet vil som nævnt rumme megen teoretisering over værdiers karakter og virke; dog synes det ikke plausibelt at konkludere på dets overordnede problemstilling uden at sætte de teoretiske resultater i spil med et eksempel fra erhvervslivet. Ikke blot som eksemplificering, men som afsæt for at undersøge, om det er et reelt problem, at virksomheder bruger enslydende værdier. 12

17 For os at se omfatter specialets teori to forskellige niveauer med forskellige kontekster. Hhv. journalistiske artikler, der overvejende er kritiske (det er disse, specialet er inspireret af), og forskningsforankrede teorier om bl.a. struktur, kultur, kommunikation og branding. Bredden i vores teoretiske kilder skyldes for det første, at der som tidligere nævnt ikke er konsistens i debattørernes påstande om genbrug af værdier. For det andet at der endnu ikke er udviklet en teori om værdier, hvorfor en enkeltstående forskningsteori ville være mangelfuld som forklarings- og diskussionsramme. Vi mener derfor, der er behov for sammenføring af aspekter fra begge teoriniveauer (se Lindlof 1995:73-74). Teoridistinktionen afspejler sig i specialets respektive slutningsformer. På den ene side vil vi med afsæt i indsamlet data udlede resultater, drage slutninger samt afprøve debattørernes påstande. Slutningsformen på dette niveau er således induktiv 1 : Research that advances theory ( ) is usually described as having an inductive quality. (Ragin 1994:46). På den anden side vil vi anvende forskningsforankret teori på de empiriske data, dvs. anskue virksomhedsværdier fra flere teoretiske vinkler og udlede det, som teoretiske før-forestillinger kan forklare fx at lade brandingteori forklare værdiers virke i profilmaterialer. Slutningsformen er på dette niveau deduktiv 2. Ved at forene deduktiv og induktiv tilgang bliver specialets overordnede slutningsform abduktiv/retroduktiv: Abduktionen (også kaldet retroduktion og hypotese hos Peirce) er en svag slutning, der bruges til at opstille en åben hypotese om et overraskende fænomen. (Dines Johansen et al. 1994:275). Charles S. Ragin definerer retroduktionen således: While the deduction-versusinduction distinction is a simple and appealing way to differentiate kinds of social research, most research includes elements of both. For this reason some philosophers of science ( ) argue that all research involves retroduction the interplay of induction and deduction. (Ragin 1994:47). Altså et møde mellem hidtil usammenførte elementer med åbenhed over for de resultater, det måtte bringe. Vores begrundelse for tilgangen er dels, at værdikommunikation som nævnt endnu ikke er udforsket tilstrækkeligt, men derimod peger i mange retninger inden 1 Induktion: slutning fra del (empiri) til helhed (teori). 2 Deduktion: slutning fra helhed (teori) til del (empiri). 13

18 for forskellige forskningssfærer en nuancering af fænomenet synes derfor ikke mulig med metode- og teoriafprøvning i fokus. Dels at debattørernes påstande appellerer til empiriske undersøgelser, men at sådanne undersøgelser ikke alene kan bære det teoretiske grundlag. Det ville fordre en enorm dataindsamling og - behandling, som ikke er mulig pga. specialets pladsbegrænsninger. Endvidere ville casestudiet få en mere generaliserende status end ønsket. Vi har derfor valgt en tilgang med veksling mellem teori og empirisk data; altså abduktion, hvor data sættes i formålstjenlig interaktion med teorier via en struktureret tilgang. Dispositionsmæssigt har vi valgt at lægge ud med rene teoridiskussioner i del II og III. Disse diskussioner kan karakteriseres som en samling deduktive forklaringer, idet værdikommunikation vil blive søgt forklaret ud fra allerede udviklede teorier, der naturligvis rummer forudindtagethed om flere elementer. Dog vil vi søge at modificere denne forudindtagethed ved både at sammenholde teorierne og forholde os kritisk til dem. Foruden det teoretiske afsæt vil specialedel II og III som nævnt indeholde empiri og analyse, og alle tre vinkler har til formål at støtte op om vores problemstilling Empiriske valg Da virksomhedsværdier både er en teoretisk og praktisk størrelse, er empirisk data som nævnt påkrævet, når vi vil undersøge rigtigheden af debattørernes påstande, samt hvordan teorier fra diverse forskningssfærer knytter an til værdier. Iht. Ragins mål for indsamling af empirisk data (ibid.:32-33) har specialets empiriske undersøgelse for det første til formål at fortolke og forklare et kulturelt betydningsfuldt fænomen nemlig værdier som et moderne virksomhedskulturelt fænomen med væsentlig betydning i erhvervslivet. For det andet er der tale om at fremføre nye teorier (se ibid.:45). Formålet er at udvikle nye idéer om værdikommunikation samt at yde modspil til diverse undersøgelser på området. Vores ærinde appellerer til en kvalitativ strategi, idet vi er interesseret i at undersøge adskillige aspekter af værdikommunikation. Desuden har vi behov for åbne svarmuligheder, hvor aktørerne kan tolke både værdierne og projektet samt levere fakta på subjektiv vis for derved at åbne op til værdiarbejdets essentielle aspekter. Dette i modsætning til en undersøgelse af få elementer i et større antal 14

19 cases dvs. en kvantitativ strategi, hvilken synes at præge mange af de hidtidige undersøgelser på området. Vi er dermed kvalitativt motiveret af at komme den aktuelle debats generelle billeder til livs ved at trænge dybere ned i værdikommunikation, og If communication is primarily a matter of signifying meanings and purposes, then qualitative inquiry is interested in how signifying occurs and what it means for those who engage in it. (Lindlof 1995:22). Der vil desuden være et komparativt aspekt i vores valg af de to brands DB og BG se nedenfor. I forlængelse af specialets problemstilling er Danske Bank-koncernen valgt som case af flere årsager: For det første fordi den med værdiarbejde i både DB og BG rummer et komparativt aspekt som man vil se i kap. 9, er dette fx relevant ift. forskellige værdifødsler. De to banker opererer med nøjagtig samme værdisæt, hvilket giver os optimalt datamateriale ift. genbrugsproblematikken, og et mindre antal cases er desuden at foretrække grundet ressourcemæssige begrænsninger, idet bearbejdning og analyse af data således ikke vil blive nedtonet grundet for megen indsamlet data (Dahler Larsen 2002:19). For det andet repræsenterer DB og BG samme branche og er begge blandt landets største bankfilialnet. De figurerer mao. som potentielle konkurrenter. Vores begrundelse er, at de tilbyder næsten identiske produkter, at de begge tilbyder et landsdækkende filialnet, og at de ofte reklamerer i de samme medier de indgår dermed i jævnbyrdig konkurrence, selv om de forsøger at appellere til forskellige segmentgrupper (se kap. 11). Internt er der dermed tale om sammenlignelige medarbejdergrupper og implementeringsstrategier. Eksternt er fordelen, at værdisammenfald primært må antages at være et problem for konkurrerende virksomheder. For det tredje har en værdiimplementeringsfase fundet sted i begge banker, så det er muligt at indsamle information omkring implementering, strategi, forløb og resultat. Endelig skal det nævnes, at Danske Bank er en af de virksomheder, der eksplicit nævnes i Mandag Morgens kritiske afdækning af danske virksomheders værdier (se appendiks 3) så meget, desto større synes grunden til at vælge koncernen som case i et speciale, der er motiveret af mediernes kritiske fremlægning af emnet. 15

20 Som dataindsamlingsteknik har vi valgt det individuelle interview, idet diverse parters oplevelse af værdiimplementering, -forandring og -fortolkning spiller en afgørende rolle i vores problemstilling, og ifølge Thomas Lindlof er individuelle interview et unik dataindsamlingsredskab, når man skal forstå en specifik aktørs perspektiv på et givent fænomen (Lindlof 1995:167). Vi har valgt at gennemføre en række stramt semistrukturerede interview, hvor respondenterne interviewes på baggrund af en række opstillede temaer og formulerede spørgsmål dog er interviewene dialogstrukturerede i den forstand, at der er mulighed for at afvige fra spørgeguiden, såfremt udvalgte svar ønskes uddybet (Kvale 1994:129). Vores formål er som nævnt at nå ind til værdiarbejdets essentielle aspekter, hvorfor vi udelukkende har udvalgt respondenter, der er ansat i stabsfunktioner, idet disse vurderes at have optimalt kendskab til projektet som helhed samt til bagvedliggende motiver og metoder i værdiprocessen altså medarbejdere, der hver især har spillet en væsentlig rolle i projektets udviklingsforløb. Empirianalysens begrænsning er, at vi ikke har set, hvordan koncernen arbejder med værdier i praksis gennem adfærdsobservation. Vi læser udelukkende, hvad koncernen har skrevet, og hører, hvad dens udvalgte respondenter siger. Datamaterialet tilhører dermed et reflekteret niveau, hvor vi tager interviewpersonernes ord for gode varer jf. vores problemstilling vurderer vi imidlertid undersøgelsens omfang som tilstrækkelig (se også kap ). 2. Virksomhedsværdier en samfundsrelateret størrelse Vi vil i dette kap. redegøre for de samfundsmæssige aspekter, der ligger til grund for den voksende brug af værdier. Det vestlige samfund er kendetegnet ved effektiv udnyttelse af naturens, menneskets og teknologiens ressourcer, hvormed det har opnået en hidtil uset velstand (Jensen 1999:26). Paradoksalt nok har denne succes ikke skabt samfundsmæssig ro, idet modernismen 3 er blevet afløst af nye komplekse problemstillinger. Det betyder begyndelsen på en ny periode med egne epokalt funderede tendenser en periode med mange betegnelser, der hver rummer et bud på, hvad det skelsættende ved modernismens endeligt er. 3 Vi har valgt at operere med betegnelserne modernisme og postmodernisme i epokal forstand med henvisning til Bøje Larsens placering af det moderne/modernismen i perioden og det post-moderne/postmodernismen i perioden (Larsen 2001:16). 16

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER

BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER BRANDING STRATEGI & FORANDRINGSSTRATEGIER Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Mandag d. 25. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 09.45 MORTEN Forelæsning Branding Strategi 9.45

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail:

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, PhD Telefon: Mail: Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, PhD Telefon: +45 2282 8688 Mail: pia@lauritzen.dk Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag

Diplomuddannelsen i Ledelse - Obligatoriske fag Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe deltagernes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige kommunikative kompetencer i relation til deres egne ledelsesmæssige

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen

Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Eksempel på eksamensspørgsmål til caseeksamen Engelsk niveau E, TIVOLI 2004/2005: in a British traveller s magazine. Make an advertisement presenting Tivoli as an amusement park. In your advertisement,

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical Engineering and ICT Who are we? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ASE, Leading the group in Signal Processing and Control@ASE/EICT

Læs mere

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet

Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Strategisk t kommunikation i den danske museumsverden 2008 Marie Bysted-Sandberg - Center for Virksomhedskommunikation Anna Karina Kjeldsen - Center for Museologi Aarhus Universitet Forskningsundersøgelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S

Managing stakeholders on major projects. - Learnings from Odense Letbane. Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Managing stakeholders on major projects - Learnings from Odense Letbane Benthe Vestergård Communication director Odense Letbane P/S Light Rail Day, Bergen 15 November 2016 Slide om Odense Nedenstående

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt

Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt Sådan skal København (og Danmark) brandes internationalt INTERNT Copenhagen GWA Capacity SEMINAR Presentation to Agents 24. August 2009 09 September 2009 Wonderful Copenhagen Copenhagen anno 2009 Goodwill

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis

Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Odense Universitetshospital Svendborg Sygehus Værdibaseret ledelse og samarbejde OUH s nye personalepolitik er værdibaseret få en kort introduktion til værdibaseret arbejde i praksis Indledning Side Indhold:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold:

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation Formål Indhold: Beskrivelse af de 6 grundmoduler på Diplom i Ledelse Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation et er at skærpe de studerendes opmærksomhed omkring og forståelse af lederskabets forskellige

Læs mere

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI EN KANDIDATUDDANNELSE HVOR PRAKSIS OG TEORI MØDER HINANDEN Velkommen til cand. merc. uddannelsen i Organisation

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS)

(INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) MASTER OF SCIENCE IN ENGINEERING (INFORMATION TECHNOLOGY)/ (OPTICS AND ELECTRONICS) INGENIØRDOCENT HEAD OF PROGRAMS UNI VERSITy WHO AM I? Henrik Karstoft (hka@eng.au.dk) Ingeniørdocent @ ASE/ENG, Signal

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz

TATION. Innovationsforståelser. Lektor Carsten Bergenholtz AARHUS UNIVERSITY SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Innovationsforståelser Lektor Carsten Bergenholtz (cabe@mgmt.au.dk) Department of Management School of Business and Social Sciences Aarhus University

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Sikkerhed & Revision 2013

Sikkerhed & Revision 2013 Sikkerhed & Revision 2013 Samarbejde mellem intern revisor og ekstern revisor - og ISA 610 v/ Dorthe Tolborg Regional Chief Auditor, Codan Group og formand for IIA DK RSA REPRESENTATION WORLD WIDE 300

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet

Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Samfundsfag B - stx, juni 2008

Samfundsfag B - stx, juni 2008 Bilag 50 samfundsfag B Samfundsfag B - stx, juni 2008 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag

Læs mere

Tema 1: Helheder og sammenhænge

Tema 1: Helheder og sammenhænge Projekt Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller forretningsmodeller.dk Organisationsudvikling Tema 1: Helheder og sammenhænge Udvalgte modeller til at støtte evnen at se og forstå sammenhænge i helikopterperspektiv

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation

DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation DIRF Samspil mellem IR og øvrig ekstern kommunikation Iben Steiness Director, Carlsberg Investor Relations Agenda Introduktion Ekstern kommunikation i Carlsberg IR vs medier Praktiske eksempler Page 2

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data

Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Kreative metoder og Analyse af kvalitative data Anders Kragh Jensen D. 12.11.2012 Dagsorden Kort opsamling på kvalitativ metode Indsamling af kvalitativt data Bearbejdelse af det indsamlede data Analyse

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

NÅR KØNSNORMERNE LARMER

NÅR KØNSNORMERNE LARMER NÅR KØNSNORMERNE LARMER - En kritisk diskursanalyse af, hvordan konstruktioner af maskulinitet influerer på unge mænds oplevelse af kærestevold Af: Amalie Frederikke Stender og Malene Laustsen Blædel Vejleder:

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør)

The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) 27. OCTOBER The Thesis M.Sc. In Technical IT (Civilingeniør) Electrical and Computer Engineering Who am I? Henrik Karstoft (hka@iha.dk) Ingeniørdocent @ ASE, Leading the group in Signal Processing and

Læs mere

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard

Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Appendix 1: Interview guide Maria og Kristian Lundgaard-Karlshøj, Ausumgaard Fortæl om Ausumgaard s historie Der er hele tiden snak om værdier, men hvad er det for nogle værdier? uddyb forklar definer

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb

Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb MalmöHögskola Kulturochsamhälle(K3) Kultur ochmedieproduktion2008 Børn under et nyt paradigme? Børnekultur som begreb og virkelige greb AfLouiseLidangKrøyer Englishtitle: Kidsunderanewparadigm? Conceptsandpracticesofchildren

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Når oplevelser skaber værdi

Når oplevelser skaber værdi Når oplevelser skaber værdi Sælg dig til vækst 16. november 2009 Bygholm, Horsens Projektet støttes af: Hvem er jeg? Jeppe Keller, Cand.Scient.Pol Udviklingskonsulent & Projektleder Strategi & Udvikling,

Læs mere