DE T EUROPÆISK E INS T I T U T F OR INNOVAT ION OG T EK NOLOG I

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DE T EUROPÆISK E INS T I T U T F OR INNOVAT ION OG T EK NOLOG I"

Transkript

1 NC DA-C Mere information: Der er yderligere information om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi på s hjemmeside: Hvordan får man fat i publikationer fra EU Publikationer til salg: Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) Hos boghandleren; oplys titel, forlag og/eller ISBN-nummer V ed at kontakte et af vores salgssteder direkte. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. Gratis publikationer: Via EU Bookshop (http://bookshop.europa.eu) Hos Europa-Kommissionens repræsentationer eller delegationer. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. DE T EUROPÆISK E INS T I T U T F OR INNOVAT ION OG T EK NOLOG I ( EI T ) Ekspertise til innovation

2 Det Europæiske Institut for Innovationog Teknologi Ekspertise til innovation INDHOLD 2 Innovation er vores fremtid 4 en drivkraft i innovation 8 en innovativ struktur 12 til gavn for alle 16 Sådan kommer man i gang 1

3 Innovation til vækst og beskæftigelse Krav til innovation Innovation er afgørende for vores fremtid. I det 21. århundredes globaliserede økonomi vil Europas vækst, konkurrenceevne og sociale velfærd i høj grad afhænge af evnen til innovation. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi () er et nyt initiativ, som gerne skulle være frontløber for ekspertise og hjælp til Europa i forbindelse med frigørelse af innovationspotentiale. Innovation er ikke noget, der sker af sig selv. Der skal være en frugtbar grobund, for at det kan lykkes. Den væsentligste bestanddel af et sådant gunstigt miljø er integration af de tre elementer i videnstrekanten: videregående uddannelse, forskning og innovation. I en mere og mere konkurrencepræget verdensøkonomi afhænger succes i stigende grad af de forskellige virksomheders og samfunds evne til at være innovative. På det område kan Europa blive endnu bedre. Når det kommer til innovation, halter EU bagud i forhold til de internationale konkurrenter, især USA og Japan. er udtænkt som svar på denne»innovationskløft«., som ligger inden for rammerne af Lissabon-traktatens strategi for vækst og beskæftigelse, er derfor en del af en bredere strategi til mobilisering af uddannelse, forskning og innovation til gavn for alle europæiske borgere. opfylder de samfundsmæssige krav og vidensøkonomiens behov i det 21. århundrede.» vil medvirke til at gøre Europa konkurrencedygtig på den globale scene. Europas innovationspotentiale vil blive frigjort.«josé Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen Innovation er ikke en lineær proces. Den sker gennem samspil mellem de tre sider i videnstrekanten. Først når den akademiske verden, forskning og forretningsmæssige interesser arbejder sammen, kan nye ideer opstå og blive bragt til torvs. I EU er trekanten ofte stadig fragmenteret: Europa er god til at opfinde, men kommer til kort, når forskningsresultaterne skal føres ud i livet. Hvad skyldes det? Mangel på kritisk masse: EU s videregående uddannelses- og forskningssystemer er for fragmenterede, hvilket resulterer i spredte innovationstiltag. Ikke tilstrækkelig ekspertise i topklasse: Der er for få fremragende, internationalt anerkendte EU-universiteter. Mangel på engagement fra erhvervslivets side: Erhvervslivets engagement i uddannelse og forskning er utilstrækkelig. Uddannelses- og forskningsstrukturer: Traditionelle strukturer har en tendens til at kvæle iværksætterinitiativ og vanskeliggøre hurtig reaktion på samfundsmæssige og økonomiske behov. Videnstrekanten Innovation Hjerneflugt: Arbejdsmiljøet formår ikke at tiltrække eller fastholde de største talenter i Europa. Manglende opmærksomhed over for markedssignaler: Behov for mere brugerstyret innovation og en forudsigelig tilgang for de førende inden for erhvervslivet (lead markets). Mangel på økonomiske midler: Utilstrækkelige private midler til uddannelse, forskning og udvikling (R&D). er tænkt som svar på ovennævnte mangler og vil skabe miljøer, hvor innovationen kan blomstre. 2 Innovation er vores fremtid Forskning Videregående uddannelse 3

4 Integration af videnstrekant Uddannelse til innovation er det første europæiske initiativ, der sigter mod at integrere videnstrekantens tre sider fuldt ud. skal styrke EU s konkurrenceevne fra grunden ved at sammenføre ekspertisen inden for de videregående uddannelser, forskning og erhvervslivet på en sådan måde, at integreringen sikres, hvorved der skabes innovation inden for områder af væsentlig økonomisk og samfundsmæssig interesse. Nye kvalifikationer og talenter er af afgørende betydning, når Europas innovationspotentiale skal forøges. Derfor gør uddannelse til en integreret del af initiativet ved at forlade en traditionel tankegang og tilbyde nye muligheder til studerende, universiteter samt erhvervslivet. reagerer på opdelingen inden for det europæiske videnslandskab gennem etableringen af en ny, innovativ samarbejdsmodel. Samspillet inden for vil være karakteriseret af fuld integration af de tre sider i videnstrekanten. Det forankrer erhvervsdimensionen i samtlige vidensaktiviteter og gør til gengæld resultaterne af viden fra universiteter og forskning mere tilgængelige for erhvervslivet. 4 tilskynder til og fremmer innovation opbygger en»kritisk masse«af menneskelige og fysiske ressourcer vil tilskynde og fremme innovation. De grundlæggende redskaber hertil vil være tværfaglig strategisk forskning og uddannelse på områder af væsentlig økonomisk og samfundsmæssig interesse samt anvendelse af resultaterne på vidensområdet til gavn for borgerne. vil opbygge en»kritisk masse«af menneskelige og fysiske ressourcer, tiltrække og fastholde den private sektors investering i innovation, uddannelse, forskning og uddannelse. Der skal ske sammenføring af studerende på masterniveau, ph.d.-ere og forskere på alle karrieretrin både fra den videnskabelige sektor og fra erhvervslivet. tiltrækker og fastholder den private sektors investering i innovation Ambitionen er, at skal være en referencemodel for innovation til fremme af nye former for samarbejde mellem de partnerorganisationer, der er involveret i videnstrekanten, samt bidrage til modernisering af de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for EU.»Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi giver mulighed for at matche det retoriske med pragmatisk proaktiv handling. Europa og den bredere verden står i stadig højere grad over for udfordringer, som ét institut, én organisation eller ét land ikke alene kan give svaret på. tilbyder en enestående mulighed for at bringe de bedste hjerner i Europa sammen med henblik på at reagere på udfordringer, såsom klimaændringer og energiafhængighed. For at forbedre Europas innovative potentiale er det vigtigt at styrke formidlingen af viden og fostre et mere effektivt samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutter og erhvervslivet.«philippe de Buck, generalsekretær for BUSINESS EUROPE sammenfører studerende og forskere tilbyder en referencemodel for innovation Hidtil har videregående uddannelse været den notorisk fraværende part i partnerskaber, der omhandler innovation. Nye ideer har imidlertid brug for nye kvalifikationer og nye talenter, for at de kan blomstre. reagerer på dette krav ved at integrere den videregående uddannelse i sit tiltag, hvorved det bliver et karakteristisk træk ved denne tilgang. vil inspirere til forandring inden for videregående uddannelse gennem fremme af innovative uddannelsesprogrammer og tværfaglige initiativer. Der vil også ske fremme af en tættere tilknytning til erhvervslivet i form af udvikling af nye læseplaner, hvormed det sikres, at studerende opnår iværksætterkvalifikationer såvel som relevant viden om risiko- og innovationsstyring.»ud over at de videregående uddannelser skal danne spydspids, har vi også brug for en befolkning med den viden og de kvalifikationer, som kræves af moderne produktionsmetoder. Og det er en uddannelsesopgave. vil etablere strategiske partnerskaber blandt Europas bedste innovatører, iværksættere, forskere, licentiatstuderende og ph.d.-studerende, som har en tilbundsgående forståelse af både den akademiske verden og erhvervsmiljøet, og som vil fungere som brobyggere.«ján Figel, kommissær for uddannelse, kultur og ungdom Endvidere vil deltagende videregående uddannelsesinstitutioner kunne tildele mastergrader og ph.d.-grader med»-mærkat«. Denne mærkat vil være et ægthedstempel om kvalitet og afspejle den fremragende og innovative karakter af det videregående uddannelseselement inden for. inspirerer til forandring inden for videregående uddannelsesinstitutioner fremmer en tæt tilknytning til erhvervslivet gennem udvikling af nye læseplaner tildeler mastergrader og ph.d.-grader med»-mærkat«en drivkraft i innovation 5

5 Omsætning af viden til nye forretningsmuligheder Viden er innovationens inderste kerne. Kun når viden deles af dem, som genererer den og dem, som bruger den, opstår der nye muligheder. vil styrke Europas kapacitet med hensyn til at omsætte uddannelses- og forskningsresultater til samfundsmæssige og erhvervsmæssige innovationer til gavn for alle. Det vil blive en model, der fremmer åben innovation og vidensdeling blandt de tre sider i videnstrekanten. Mobilitet for forskere og studerende Vidensdeling og -formidling er ikke kun virtuel. Der er også en meget klar menneskelig dimension indbygget heri. Faktisk er medarbejdermobilitet mellem videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og industrien en af de mest effektive metoder til vidensdeling. vil være blandt de vigtigste omdrejningspunkter til fremme af den frie bevægelighed af viden, hvilket ofte benævnes den»femte frihed«, og som komplementerer de fire øvrige friheder på EU s indre marked. Ved at fostre mobilitet ikke kun på tværs af sektorer, men også blandt medlemsstaterne, vil medvirke til at fremme en effektiv fælles platform for forskere og studerende på master- og ph.d.-niveau. Effektive regler for intellektuelle ejendomsrettigheder Europa er særdeles god til at skabe viden på højt niveau men mindre god til at omsætte den erhvervede viden til nye socioøkonomiske fordele. For at kunne gøre en forskel skal viden bruges og formidles til dem, som vil omsætte viden til nye erhvervs- og samfundsmæssige muligheder. Gennem det nye initiativ vil blive en referencemodel og inspirere til forandring og accelerere processerne med vidensdeling og -formidling inden for eksisterende institutioner og organisationer. Erhvervslivets engagement på alle niveauer vil fostre stort engagement fra erhvervslivet på alle niveauer, inkl. i forvaltningsstrukturen. Når man stimulerer en iværksættertankegang, medvirker derfor til at styre forsknings- og uddannelsesaktiviteter hen imod de økonomiske behov. Promovering af nye erhvervsmuligheder: små og mellemstore virksomheder, nye virksomheder og spin-offs Det vil være et benchmark for s succes, at man er i stand til at omsætte nye ideer til konkrete erhvervsmuligheder. vil sørge for motivationsfremmende og finanstekniske instrumenter til fremme af udviklingen af nye erhvervsmuligheder især igennem opstart af nye virksomheder, spin-offs og udvikling af små og mellemstore virksomheder. Aktiekapital og øvrig risikovillig kapital såvel som roterende fonde til brug for innovative nystartede virksomheder vil spille en væsentlig rolle som drivkraft for iværksætteraktivitet, innovation og jobskabelse. For at et effektivt system til vidensdeling og vidensformidling kan fungere, kræves klare regler. vil udarbejde retningslinjer om forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og derved medvirke til udvikling af et mere handlekraftigt og effektivt system på dette område. Med udgangspunkt heri vil de organisationer, der deltager, kunne indgå aftaler indbyrdes om forvaltningen og brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder til gavn for alle parter, herunder små og mellemstore virksomheder.» Manglende innovation er Europas akilleshæl. Vi er ikke dårlige til uddannelse eller forskning, men vi synes ofte at have problemer, når ideer skal omsættes til kommercielle produkter.«reino Paasilinna, MEP, ordfører for fostrer højt engagement på alle niveauer inden for erhvervslivet medvirker til at styre forsknings- og uddannelsesaktiviteter hen imod økonomiens behov medvirker til at omsætte ideer til konkrete nye forretningsmuligheder sørger for motivationsfremmende og finanstekniske instrumenter tilskynder medarbejdermobilitet mellem videregående uddannelsesog forskningsinstitutioner og industrien fremmer den frie bevægelighed for viden (»den femte frihed«) udarbejder retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder 7

6 en innovativ struktur Garanti for ekspertise en uafhængig bestyrelse I overensstemmelse med sin målsætning vil få en innovativ struktur. Når man sørger for at sammenføre de bedste ressourcer i Europa inden for forskning, uddannelse og innovation, resulterer det i, at s strategiske beslutninger vedtages af en uafhængig, topkvalificeret bestyrelse, hvis aktiviteter vil være koncentreret omkring en række videns- og innovationsfællesskaber (VIF). For at kunne opfylde 's målsætning kræves der de rigtige strukturer. Derfor er der udtænkt et innovativt system, der modsvarer dette initiativ, og som er tilstrækkelig fleksibelt til at kunne imødekomme nye udviklinger og fremtidige udfordringer. kombinerer en bottom-up og en top-down-strategi: Det imødekommer behovet for koordination af og fokusering på strategiske mål gennem dets centrale strukturer (top down), samtidig med at det tillader maksimalt selvstyre i leveringen gennem VIF erne (bottom up). Forholdet mellem VIF erne og vil blive organiseret på kontraktmæssig basis, hvorved VIF erne får en høj grad af selvstyre til at definere deres egen retlige status, interne organisation og arbejdsmetoder. Bestyrelse/ Styringsstruktur Næste generation af IKT er VIF Vedvarende energi VIF Klimaændring VIF Videns- og innovationsfællesskaber Når man samler europæisk ekspertise på en innovativ og modulær måde, har potentiale til at blive en referencemodel for en reorganisering af innovationslandskabet i Europa og til inspiration for en ændret mentalitet. Hvis ønsker at løse fremtidige udfordringer til samfundets bedste, må det kombinere ekspertise med en vision. For at sikre at ekspertise er det eneste ledende princip, må og dets bestyrelse være fuldstændig uafhængig. Indstillingsudvalget I januar 2008 nedsatte Kommissionen et ad hoc»indstillingsudvalg«, der havde til opgave at anbefale potentielle medlemmer til den første bestyrelse for. Eftersom udvalget bestod af fire uafhængige europæiske eksperter på højt niveau med ligeværdig repræsentation af relevant ekspertise fra hele EU, har Kommissionen sikret, at der sker en legitim og pålidelig udvælgelsesproces. For at gøre indstillingsprocessen så objektiv som mulig blev den opdelt i to faser. I første fase udarbejdede udvalget udvælgelseskriterier for potentielle medlemmer, idet de rådførte sig med relevante europæiske organisationer om de mulige kandidaters relevans. Anden fase blev afsluttet med udarbejdelse af en liste over potentielle kandidater, som opfyldte de valgte kriterier. Uafhængighed og selvstyre karakteriserer. Disse elementer er integreret i strategien og garanterer, at udelukkende styres af den bedste ekspertise under udøvelsen af sin mission. s bestyrelse afspejler klart disse principper. Bestyrelsen består af topkvalificerede eksperter, som er valgt af et uafhængigt indstillingsudvalg på højt plan. Ud fra vedtagne udvælgelseskriterier blev kandidaterne fundet ved en totrins offentlig høringsprocedure. Bestyrelsens 18 medlemmer råder tilsammen over ekspertise inden for den akademiske verden, erhvervslivet og forskning og har alle dokumenteret erfaring, der er relevant for s målsætning. Alle medlemmer deltager i egen kapacitet og ikke som repræsentant for et bestemt samfund, en organisation eller et land. Efter etablering af Videns- og innovationsfællesskaberne vil bestyrelsen optage yderligere fire medlemmer, der vælges blandt de studerende og partnerorganisationernes medarbejderstabe. Partnerorganisationer 8 en innovativ struktur 9

7 Vejvisning strategisk planlægning og programmering Som Europas frontløber for innovation vil bestyrelsen sørge for, at bliver holdt på rette kurs. Bestyrelsen vil fuldstændig uafhængigt yde strategisk vejledning og styre s og VIF ernes tematiske tilhørsforhold. Hvis skal udfylde sin rolle som pioner inden for innovation og imødekomme globaliseringens udfordringer, er der behov for en langsigtet vision og en klar strategisk retning. Det er bestyrelsens rolle at give denne vejledning og værne om s målsætning, identitet og sammenhæng. Ved at trække på medlemmernes samlede ekspertise kan bestyrelsen udforme s tematiske program såvel som de rammer, som VIF erne skal operere inden for. Bestyrelsen vil vælge s temaer ud fra et strategisk grundlag, således at man dækker de områder, der repræsenterer de vigtigste nuværende og fremtidige udfordringer, som Unionen står over for. I en første fase vil sådanne udfordringer sandsynligvis omhandle klimaændringer, vedvarende energikilder og næste generation af informations- og kommunikationsteknologi. Herudfra vil bestyrelsen ikke blot vælge, men også overvåge og evaluere VIF erne og disses resultater. På denne måde sikres de højeste kvalitetsstandarder og en stadig kontrol af s målsætninger. Bestyrelsens langsigtede strategiske vision vil blive beskrevet i en syvårig»strategisk Innovationsdagsorden«og gjort operationel gennem et treårigt løbende arbejdsprogram. Bestyrelsen yder vejledning i forbindelse med de overordnede strategiske mål og værner om s målsætning, identitet og sammenhæng udformer s tematiske program og rammerne, som VIF erne skal operere inden for vælger VIF ernes temaer på et strategisk grundlag overvåger og evaluerer VIF erne og disses resultater sikrer den højeste kvalitetsstandard 10 Et stærkt innovationsgrundlag VIF erne vil være udstyret med en særdeles effektiv base for innovation i kraft af dets Videns- og innovationsfællesskaber (VIF er) ekspertisebaserede partnerskaber mellem universiteter, forskningsorganisationer, virksomheder og andre innovationsinteressenter. Denne bottom-up-komponent er et af de karakteristiske elementer, der definerer s innovative struktur. vil danne en stærk operationel basis, idet man sammenfører de bedste inden for Europas innovationslandskab. 's Videns- og innovationsfællesskaber (VIF er) er integrerede partnerskaber mellem aktører inden for videregående uddannelse, forskning og erhvervslivet grupperet omkring temaer og styret af ekspertise. VIF erne mod integrerede partnerskaber Disse vil fremme produktionen, udbredelsen og udnyttelsen af nye vidensprodukter og best praktice inden for innovationssektoren, idet de vil omsætte resultaterne af videregående uddannelses- og forskningsaktiviteter til innovation, der kan anvendes kommercielt. Den obligatoriske deltagelse af dimensionerne erhvervsliv og videregående uddannelse vil sikre konstant fokus på at levere og udbrede brugbare resultater. VIF erne vil blive valgt af bestyrelsen på grundlag af konkurrenceprægede, gennemsigtige og ekspertisebaserede innovationskriterier. Forholdet mellem bestyrelsen og VIF erne vil være baseret på aftaler, der indgås for perioder fra 7 til 15 år for at sikre de valgte partnerskabers levedygtighed. VIF erne vil have betydelig frihed til at fastlægge deres interne organisation og sammensætning samt øvrige detaljer omkring deres dagsorden og arbejdsmetoder. VIF erne skal navnlig tilstræbe at være åbne for nye medlemmer fra Europa og den øvrige verden, når disse medlemmer tilføjer partnerskabet merværdi. Med hensyn til det langsigtede udviklingsperspektiv vil anvende en sådan fremgangsmåde, at oprettelsen af VIF erne sker gradvist. I en første fase vil to til tre VIF er blive valgt; efterfølgende partnerskaber vil følge efter vedtagelsen af den første strategiske innovationsdagsorden. VIF erne består af aktører fra videregående uddannelser, forskning og erhvervslivet fremmer produktionen, udbredelsen og udnyttelsen af nye vidensprodukter og best practice omsætter resultaterne af videregående uddannelsesog forskningsaktiviteter til innovation, der kan anvendes kommercielt sikrer konstant fokus på at levere og udbrede brugbare resultater 11

8 Erhvervslivet Universiteter og forskning For erhvervslivet vil betyde en konkurrencemæssig fordel. I kraft af en iværksættertankegang vil styrke den markedsorienterede innovation, som til gengæld hjælper virksomheder med at opnå en bedre produktkvalitet, flere valg og en større omsætning. Samtidig vil erhvervssektorens engagement være af største betydning for s succes og pålidelighed. vil give universitets- og forskerteams mulighed for at opnå en kritisk masse af de ressourcer, der er nødvendige for at kunne konkurrere med førende globale konkurrenter. vil også lette adgangen og forbindelsen til Europas mest fremragende ressourcer, således at disse kan nyde godt af både den akademiske verden og erhvervslivet for så vidt angår vidensformidling og synlighed en win-win-situation. Erhvervslivet står til at vinde gennem, fordi det vil være i centrum ved den strategiske planlægning og dermed få en enestående chance for at koncentrere sine øvrige aktiviteter på nye områder, som har potentiale til at øge væksten og beskæftigelsen. Virksomhedskultur og en iværksættertankegang er bl.a., hvad vil tilbyde som et væsentligt aspekt ved en ny sammensætning af kvalifikationer, der passer til vidensøkonomiens og samfundets behov. vil øge Europas kvalifikationer og vidensbase til særlig gavn for universiteter og forskningscentre. Dette vil muliggøre, at fremragende videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner opnår den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne konkurrere på internationalt topniveau. Gennem VIF erne vil der kunne udvikles en europæisk dimension og skaffes adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan udmærke sig. I særdeleshed vil virksomheder, inkl. små og mellemstore virksomheder, profitere af gennem: Videregående uddannelse og forskning vil især drage fordele af gennem: indflydelse på den videnskabelige og uddannelsesmæssige dagsorden privilegeret adgang til Europas bedste forskerteams og studerende bedre uddannede kandidater, som matcher arbejdsmarkedets krav hurtigere adgang for nye produkter og tjenesteydelser til markederne oprettelse af spin-offs og nye virksomheder værdiskabelse som følge af s aktiviteter og brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder»hvis kan levere flere nye produkter og nye tjenesteydelser til markedet, hvis kan levere mere hensigtsmæssigt uddannede arbejdere til arbejdsstyrken og hvis kan stimulere flere iværksættere til at etablere og fastholde innovative virksomheder, så skal det støttes og implementeres.«arnaldo Abruzzini, generalsekretær for Eurochambres 12 teknologideling og licensgivning For at ambitionerne skal svare til virkeligheden, sikrer -modellen, at erhvervslivet er engageret på alle strategiske og operationelle niveauer. Det giver den private sektor mulighed for at yde bidrag til i form af betydelige økonomiske, menneskelige og fysiske ressourcer og især til VIF erne og derved udforme grundlaget for s succes og pålidelighed. til gavn for alle forbedrede fremtidsudsigter for forskere på alle karrieretrin en bedre og smidigere integration af kandidater på arbejdsmarkedet opnåelse af en»kritisk masse«bestående af de allerbedste ressourcer tiltrækning (på ny) af de bedste talenter på verdensplan prestige og synlighed Et samspil inden for rammerne af vil føre til veluddannet arbejdskraft (brain gain) til gensidig fordel og vil føre Europa et skridt videre hen imod et enstrenget og attraktivt arbejdsmarked for forskere.» er en fantastisk mulighed, som har sparket nyt liv i vores netværk. -konceptet fremmer den strategiske top-down-diskussion om samarbejde og alliancer på et konkurrencedygtigt grundlag mellem uddannelse, forskning og innovation, og som for første gang også involverer industrielle partnere på europæisk plan.«professor Ramon Wyss, generalsekretær for CLUSTER (Consortium Linking Universities of Science and Technology for Education and Reseach) 13

9 Globale partnere Til gavn for alle Innovation kender ingen grænser. Derfor har man udtænkt til at have en klar global vision. Målet er at øge Europas konkurrenceevne i en international sammenhæng og gøre det åbent for partnere på topniveau fra den øvrige verden. Ved at fostre innovation vil ikke kun tilføre nye produkter og nye ideer til samfundet, men også styrke Europas konkurrenceevne og derved bidrage til en bæredygtig vækst og skabelse af nye jobs. Selv om det er et europæisk initiativ, er bevidst udtænkt under hensyntagen til den internationale kontekst, som man skal operere indenfor. Organisationen vil ikke blot styrke Europas konkurrenceevne inden for den globale økonomi, men bør også virke tiltrækkende for forskere, studerende og erhvervslivet fra den øvrige verden. Europæiske borgere står til at få fordel af på mange måder. Ved at øge Europas vidensøkonomi vil bidrage til en bæredygtig vækst i Europa og derved sikre fremgang og social velfærd for alle. Deltagelse af førsteklasses partnere fra ikke-eu-lande i s aktiviteter og især i videns- og innovationsfællesskaberne er helt klart ønskeligt og i overensstemmelse med den af s bestyrelse trufne beslutning. Samtidig vil s aktiviteter tilskynde flere iværksættere til at etablere og opretholde nye og innovative virksomheder og derved skabe nye og fremtidsorienterede jobs. Størstedelen af de partnerorganisationer, der udgør VIF erne, skal etableres i EU-medlemsstaterne, men VIF er vil være åbne for ikke-eu-partnere med en høj merværdi. Herigennem letter adgangen til ressourcer uden for EU og giver adgang til frugtbar idéudveksling og vidensdeling på internationalt niveau. Ved at bringe innovative ideer til torvs vil europæiske forbrugere kunne nyde godt af et bredere udbud af produkter og tjenesteydelser til bedre priser og af en højere kvalitet. Ved at gøre uddannelse til et kerneelement i initiativet vil medvirke til at udvide Europas kvalifikationer og kreative base ved at udstyre folk med de kompetencer, de har brug for i et vidensamfund. repræsenterer også en mulighed for regional og lokal udvikling. Gennem spin-offs og ved at tiltrække nye folk og ressourcer kan regioner og byer drage indlysende nytte af s aktiviteter og videns- og innovationsfællesskaberne. bringer innovative ideer til torvs tilskynder flere iværksættere til at etablere og fastholde nye og innovative virksomheder medvirker til at udvide Europas kvalifikationer og kreative base repræsenterer en mulighed for regional og lokal udvikling 14 15

10 Effektiv funding For at kunne understøtte initiativet med tilstrækkelige midler er s finansieringsmodel logisk ud fra et ønske om driftighed. Med et EU-bidrag til at kickstarte og støtte aktiviteterne bør blive et attraktivt mål for erhvervslivets investeringer. Et førstegangsbidrag fra EU-budgettet vil hjælpe med til at søsætte i perioden og vil sikre den støttestruktur og de betingelser, der er nødvendige for en integreret vidensformidling og netværk. Dette EU-bidrag vil virke som en løftestang. Da initiativet sandsynligvis vil generere et betragteligt afkast, forventes det, at virksomheder vil købe sig ind i og være villige til at føre an i en frigørelse af Europas innovationspotentiale. I kraft af deres stærke erhvervsside forventes videns- og innovationsfællesskaberne at blive attraktive mål for den private sektors investeringer. Samtidig vil de kunne påregne adgang til en lang række ressourcer for at sikre et sundt økonomisk grundlag: EU: et øremærket -budgetbeløb (EUR 308,7 millioner) og VIF-partnernes mulighed for at søge om midler fra strukturfondene, det 7. rammeprogram, programmet for livslang uddannelse og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation deltagende stater og internationale organer og institutioner lån fra Den Europæiske Investeringsbank filantropiske bidrag som f.eks. donationer eller testamentariske gaver indtægter fra egne aktiviteter -fonden et attraktivt udgangspunkt for investering i fremtiden har beføjelse til at etablere en fond til fremme af og støtte for sine aktiviteter. Fonden vil være s vigtigste middel til fundraising, mobilisering og gearing af ressourcer fra både enkeltpesoner og donationer fra virksomheder. Fonden vil forsyne erhvervslivet, filantropiske organisationer og andre interesserede partnere med en nem og effektiv adgangsbillet til og dermed sikre s konkurrencemæssige fordel inden for ekspertise. Midler fra fonden vil blive kanaliseret hen til s operationelle aktiviteter en sand investering i fremtiden. 16 Sådan kommer man i gang

11 Kom i gang: vigtige skridt mod etableringen af Målet er, at skal være operativ i slutningen af Vigtige skridt hen imod etablering omfatter: TRYK Sommer 2008: Udnævnelse af s bestyrelse Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Efterår 2008: -bestyrelsens første møder Sommer 2009: Udnævnelse af direktør Frikaldsnummer (*) : Sommer 2009: Første løbende 3. arbejdsprogram (*)Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Slutningen af 2009: Udvælgelse af de første 2-3 VIF er. Videreudvikling Sommer 2011: Første uafhængige samlede evaluering af Sommer 2011: Første strategiske innovationsdagsorden Efterår 2011: Udvælgelse af flere VIF er Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren (http://europa.eu). Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2009 De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR ISBN Evropská komise doi / s x 17.6 cm

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0276 Bilag 1 Offentligt Notat Grundnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Det Europæiske Råd Det Europæiske Teknologiske Institut: nogle skridt

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Socialfond , medfinansieret af Den Europæiske Socialfond, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i vækst og udvikling af mennesker og

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI)

Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) 19. august 2008 Kriterier for projekter til formålsbestemt pulje til Offentlig-Privat Innovation (OPI) Kriterier Vi har i dag kun begrænset viden om, hvilke ideer til innovative offentlig-private samarbejdsprojekter,

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 5. maj 2015 Juncker: EU-budget skal mobilisere

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C

9814/13 sol/sol/bh 1 DG D 2C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 28. maj 2013 (31.05) (OR. en) 9814/13 COSI 60 ENFOPOL 148 A-PUNKTS-NOTE fra: Generalsekretariatet til: Rådet Tidl. dok. nr.: 8985/13 COSI 43 ENFOPOL 124 8453/1/13

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.10.2006 KOM(2006) 604 endelig 2006/0197 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af Det Europæiske Teknologiske

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 347/174 Den Europæiske Unions Tidende 20.12.2013 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1292/2013 af 11. december 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 294/2008 om oprettelse af Det Europæiske

Læs mere

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen

Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen Hvordan får man del i midlerne? - Handlingsplan 2012-13 v/regionsdirektør Mikkel Hemmingsen 1 Handlingsplan 2012-13 Sundheds- og velfærdsinnovation Sundheds- og velfærdsløsninger Vækstforums strategiske

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0048 Bilag 2 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Folketingets Europaudvalg Kopi: Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Til orientering fremsendes

Læs mere

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020

SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 FINANSIELLE INSTRUMENTER I SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 SAMHØRIGHEDSPOLITIK 2014-2020 Rådet for Den Europæiske Union godkendte formelt de nye regler og den nye lovgivning vedrørende næste runde af EU

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER.

DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER. DET EUROPÆISKE INSTITUT FOR LIGESTILLING MELLEM MÆND OG KVINDER OG DEN EUROPÆISKE UNIONS AGENTUR FOR GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Samarbejdsaftale Indledning Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising

UpFrontNet. Fondsmessen14. Effektiv fundraising Fondsmessen14 Effektiv fundraising Hvor mange penge? 2,3 mia. kr. i danske ministerielle puljer (KREVI 2007) 400 mia. kr. i danske fonde ca. 2% uddelt = 8 mia. kr. 10 mia. Euro i EU i perioden 2014-20

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

Juridisk Institut Strategi

Juridisk Institut Strategi Juridisk Institut Strategi 2015-2020 Strategien i en nøddeskal Denne strategi er resultatet af en længere proces med inddragelse af instituttets medarbejdere. Strategien suppleres af en række bagvedliggende

Læs mere

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011

NATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune

Netværk som løftestang til erhvervsudvikling. MEA d. 23. maj 2013. Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Netværk som løftestang til erhvervsudvikling MEA d. 23. maj 2013 Kim Kofod Hansen Udviklingsdirektør Norddjurs Kommune Vækstudfordringer for Danmark - Demografisk pres Arbejdsstyrken reduceres de kommende

Læs mere

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling

Grøn Generation strategi. Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling Grøn Generation strategi Børn og unge som fundament for bæredygtig udvikling 1 Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i

Læs mere

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank

Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Et blik på Den Europæiske Investeringsbank Som EU s bank stiller vi finansiering og ekspertise til rådighed til sunde og bæredygtige investeringsprojekter i EU og den øvrige verden. Vi er ejet af EU s

Læs mere

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo

Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo Cultura Creative (RF) / Alamy Stock Photo DE EUROPÆISKE STRUKTUR- OG INVESTERINGSFONDE (ESI) OG DEN EUROPÆISKE FOND FOR STRATEGISKE INVESTERINGER (EFSI) SIKRING AF KOORDINATION, SYNERGIER OG KOMPLEMENTARITET

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation

Masterclass i 2013. Tænk ud af boksen Idégenerering. Oplevelsesøkonomi. Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Masterclass i 2013 Tænk ud af boksen Idégenerering Oplevelsesøkonomi Design din egen forretningsmodel Brugerdreven Innovation Kort Om RUC MasterClass Kontakt Berit Nørgaard Olesen beritn@ruc.dk - Tilmelding

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C

15814/12 av/sol/bh 1 DG E -1C RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. november 2012 (12.11) (OR. en) 15814/12 SPORT 66 SAN 270 NOTE fra: formandskabet til: De Faste Repræsentanters Komité (1. afdeling)/rådet Tidl. dok. nr.:

Læs mere

JAs uddannelsespolitik

JAs uddannelsespolitik JAs uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet.

Læs mere

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv

Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Socialt Entreprenørskab Værdiskabelse i et regionalt perspektiv Lise Bisballe liseb@ruc.dk ROSKILDE UNIVERSITETSCENTER Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning CSE: Forskning, uddannelse og vidensdeling

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 223 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Forskere i dobbeltroller

Forskere i dobbeltroller Forskere i dobbeltroller Forskeres økonomiske interesser Dobbeltroller eller udfylder vi blot vores rolle som forsker? Sven Frøkjær Dekan, professor Det Farmaceutiske Fakultet Københavns Universitet Destination

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark

Nye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Samhørighedsfonden 2 , medfinansieret af Samhørighedsfonden, er en bæredygtig og effektiv måde at investere i at styrke den økonomiske, sociale og territoriale

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling 29.11.2012 2012/0000(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet for kvinder i EU 2012/0000 (INI))

Læs mere

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22

LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 Juni 2015 LØFT AF FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKOMPETENCER 2015-22 En revidering af Danske Professionshøjskolers ph.d. strategi 2012-22. Relevant og opdateret viden er en forudsætning for, at professioner

Læs mere

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien

Viden og uddannelse i EU 2020 strategien 09-1411 - ersc - 21.04.2010 Kontakt: - ersc@ftf.dk@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Viden og uddannelse i EU 2020 strategien Uddannelse, videnudvikling og innovation spiller en afgørende rolle i Kommissionens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20.

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.10.2006 KOM(2006)589 MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL DET EUROPÆISKE RÅD (UFORMELT MØDE I LAHTI I FINLAND den 20. oktober 2006) Et

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af:

SPI. Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme. Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com. SPI er medfinancieret af: af: SPI Samarbejde om Proaktiv Investeringsfremme SPI er medfinancieret af: af: Copenhagen Capacity Nørregade 7B 1165 København K www.copcap.com Sammen styrker vi regionen Projekt SPI, Samarbejde om Proaktiv

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse:

Aktivitetsbeskrivelse: Aktivitetsbeskrivelse: Praksisnær undervisning - Videregående uddannelser 1. Aktivitetens sammenhæng til Kompetenceparat 2020 målsætninger Veluddannet arbejdskraft til fremtidens vækstsektorer. Sammenhængen

Læs mere

Uddannelsesråd Lolland-Falster

Uddannelsesråd Lolland-Falster STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang

Læs mere

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g

P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g P a t e n t e r V a r e m æ r k e r K o m m e r c i e l r å d g i v n i n g Chas. Hude blev grundlagt i 1896 af Charles von der Hude, altid kaldet Chas. Vi styrker din værdi I det globale vidensamfund

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

EU, Danmark og det globale kapløb om viden

EU, Danmark og det globale kapløb om viden Organisation for erhvervslivet 14. april 29 EU, og det globale kapløb om viden AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK og KONSULENT TORSTEN ASBJØRN ANDERSEN, TNA@DI.DK Et konkurrencedygtigt kræver et

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter:

Følgende generelle principper udgør kernen i dialogen med vores interessenter: Interessentpolitik 1. Formål Danske Bank har en lang række interessenter, som er vigtige for vores succes. Vi betragter en tæt dialog med vores interessenter som værende en integreret og naturlig del af

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst

Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder vækst Forretningsudvikling for iværksættervirksomheder Accelerace vækst din vej til hurtig Accelerer din vækst Fra idé til marked hurtigt og effektivt Har I udviklet et nyt produkt og har I behov for hjælp til

Læs mere

"Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne

Et ressourceeffektivt Europa En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne "Et ressourceeffektivt Europa" En undersøgelse af lokale og regionale myndigheders mening Oversigt over resultaterne DA Disse konklusioner er baseret på notatet "Evaluering af flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

GG strategi 27. juli Forord

GG strategi 27. juli Forord GG strategi 27. juli 2016 Forord Da jeg selv var knægt, var klimaforandringer og bæredygtighed ikke noget, mine kammerater og jeg gik og tænkte over. Men i dag er billedet et andet. Nutidens børn og unge

Læs mere

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017

RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 RYGAARDS SKOLE STRATEGISK PLAN 2013-2017 VISION FOR RYGAARDS SKOLE At sikre vores langsigtede fremtid som en enestående skole med kristne værdier, et højt fagligt niveau og en vision om, at uddannelse

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15

ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Budgetkontroludvalget 6.12.2012 2012/2286(INI) ÆNDRINGSFORSLAG 1-15 (PE500.404v01-00) om Den Europæiske Investeringsbanks årsberetning for 2011 (2012/2286(INI)) AM\921157.doc

Læs mere

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2871 - Konkurrenceevne Bilag 3 Offentligt Notat Samlenotat til Folketingets Europaudvalg Samlenotatet sendes efterfølgende til Videnskabsudvalget Rådsmøde (konkurrenceevne) (det indre

Læs mere

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH

FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH FSU-MØDE - STRATEGI OG STRATEGIOPFØLGNING PÅ HEALTH OPLÆG AF DEKAN ALLAN FLYVBJERG OPLÆG AF INSTITUTLEDER THOMAS G. JENSEN AU AARHUS HEALTH HVORDAN ER STRATEGI 2013-2017 BLEVET TIL? Involverende bottom-up-proces

Læs mere

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind T r a n s p o r t e n s I n n o v a t i o n s d a g 1 5 SYDDANSK UNIVERSITET VELKOMMEN TIL SYDDANSK UNIVERSITET! Prodekan for Forskning, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Professor Nina Dietz Legind

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne

AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 2. oktober 2007 BBA/DINA AC s bidrag til Videnskabsministeriets Fremtidspanel om kvalitet og relevans af uddannelserne Arbejdsmarkedets kompetencebehov

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

socialøkonomiske virksomheder

socialøkonomiske virksomheder 10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Udviklingsstrategi 2015

Udviklingsstrategi 2015 Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde

Læs mere

JA s uddannelsespolitik

JA s uddannelsespolitik JA s uddannelsespolitik 1. Formål JA s uddannelsespolitik tegner organisationens holdning til uddannelse og efteruddannelse samt former og koordinerer JA s indsats på uddannelsesområdet. Uddannelsespolitikken

Læs mere

Har i forsknings ideen?

Har i forsknings ideen? Det strategiske forskningsråd Har i forsknings ideen? Det Strategiske Forskningsråd investerer over 1 milliard kr. i forskning i 2010 Bioressourcer, fødevarer og andre biologiske produkter EU netværksmidler

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

innovationsfonden.dk

innovationsfonden.dk VÆR NYSGERRIG innovationsfonden.dk DANMARKS UDFORDRINGER Innovationsfonden investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der har viden og idéer til at løse samfundsudfordringer og skabe vækst og

Læs mere

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006)

Aarhus Universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen (Fra 1. august 2006) Vi opfatter os selv som et innoversitet, som er et ligeværdigt samspil mellem videregående uddannelser, anvendelsesorienteret forskning og -udvikling samt erhvervsfremme 1 Handels- og IngeniørHøjskolen

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter

fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne Finansieringsinstrumenter fremgang med ESIF finansieringsinstrumenter Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne , medfinansieret af Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne, er en bæredygtig

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET

VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN

Læs mere

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE

DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE fremtiden starter her... DANSK ERHVERVS INNOVATIONSPOLITIK VIDEN, INNOVATION OG VÆKST ALLE IDEER SKAL HAVE EN FAIR CHANCE dansk erhvervs innovationspolitik / Dansk Erhverv 3 Innovation Innovation handler

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018

Erhvervspolitik. Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik Ballerup Kommune 2013-2018 Erhvervspolitik 2013-2018 Ballerup Kommune Indhold Forord 3 Ballerup Kommunes erhvervspolitiske vision 4 Fra vision til handling 5 Fokusområde 1 Viden og innovation

Læs mere