DE T EUROPÆISK E INS T I T U T F OR INNOVAT ION OG T EK NOLOG I

Transkript

1 NC DA-C Mere information: Der er yderligere information om Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi på s hjemmeside: Hvordan får man fat i publikationer fra EU Publikationer til salg: Via EU Bookshop ( Hos boghandleren; oplys titel, forlag og/eller ISBN-nummer V ed at kontakte et af vores salgssteder direkte. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. Gratis publikationer: Via EU Bookshop ( Hos Europa-Kommissionens repræsentationer eller delegationer. Adresser, telefonnumre osv. findes på følgende webadresse: eller send en fax til med anmodning om kontaktoplysninger. DE T EUROPÆISK E INS T I T U T F OR INNOVAT ION OG T EK NOLOG I ( EI T ) Ekspertise til innovation

2 Det Europæiske Institut for Innovationog Teknologi Ekspertise til innovation INDHOLD 2 Innovation er vores fremtid 4 en drivkraft i innovation 8 en innovativ struktur 12 til gavn for alle 16 Sådan kommer man i gang 1

3 Innovation til vækst og beskæftigelse Krav til innovation Innovation er afgørende for vores fremtid. I det 21. århundredes globaliserede økonomi vil Europas vækst, konkurrenceevne og sociale velfærd i høj grad afhænge af evnen til innovation. Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi () er et nyt initiativ, som gerne skulle være frontløber for ekspertise og hjælp til Europa i forbindelse med frigørelse af innovationspotentiale. Innovation er ikke noget, der sker af sig selv. Der skal være en frugtbar grobund, for at det kan lykkes. Den væsentligste bestanddel af et sådant gunstigt miljø er integration af de tre elementer i videnstrekanten: videregående uddannelse, forskning og innovation. I en mere og mere konkurrencepræget verdensøkonomi afhænger succes i stigende grad af de forskellige virksomheders og samfunds evne til at være innovative. På det område kan Europa blive endnu bedre. Når det kommer til innovation, halter EU bagud i forhold til de internationale konkurrenter, især USA og Japan. er udtænkt som svar på denne»innovationskløft«., som ligger inden for rammerne af Lissabon-traktatens strategi for vækst og beskæftigelse, er derfor en del af en bredere strategi til mobilisering af uddannelse, forskning og innovation til gavn for alle europæiske borgere. opfylder de samfundsmæssige krav og vidensøkonomiens behov i det 21. århundrede.» vil medvirke til at gøre Europa konkurrencedygtig på den globale scene. Europas innovationspotentiale vil blive frigjort.«josé Manuel Barroso, formand for Europa-Kommissionen Innovation er ikke en lineær proces. Den sker gennem samspil mellem de tre sider i videnstrekanten. Først når den akademiske verden, forskning og forretningsmæssige interesser arbejder sammen, kan nye ideer opstå og blive bragt til torvs. I EU er trekanten ofte stadig fragmenteret: Europa er god til at opfinde, men kommer til kort, når forskningsresultaterne skal føres ud i livet. Hvad skyldes det? Mangel på kritisk masse: EU s videregående uddannelses- og forskningssystemer er for fragmenterede, hvilket resulterer i spredte innovationstiltag. Ikke tilstrækkelig ekspertise i topklasse: Der er for få fremragende, internationalt anerkendte EU-universiteter. Mangel på engagement fra erhvervslivets side: Erhvervslivets engagement i uddannelse og forskning er utilstrækkelig. Uddannelses- og forskningsstrukturer: Traditionelle strukturer har en tendens til at kvæle iværksætterinitiativ og vanskeliggøre hurtig reaktion på samfundsmæssige og økonomiske behov. Videnstrekanten Innovation Hjerneflugt: Arbejdsmiljøet formår ikke at tiltrække eller fastholde de største talenter i Europa. Manglende opmærksomhed over for markedssignaler: Behov for mere brugerstyret innovation og en forudsigelig tilgang for de førende inden for erhvervslivet (lead markets). Mangel på økonomiske midler: Utilstrækkelige private midler til uddannelse, forskning og udvikling (R&D). er tænkt som svar på ovennævnte mangler og vil skabe miljøer, hvor innovationen kan blomstre. 2 Innovation er vores fremtid Forskning Videregående uddannelse 3

4 Integration af videnstrekant Uddannelse til innovation er det første europæiske initiativ, der sigter mod at integrere videnstrekantens tre sider fuldt ud. skal styrke EU s konkurrenceevne fra grunden ved at sammenføre ekspertisen inden for de videregående uddannelser, forskning og erhvervslivet på en sådan måde, at integreringen sikres, hvorved der skabes innovation inden for områder af væsentlig økonomisk og samfundsmæssig interesse. Nye kvalifikationer og talenter er af afgørende betydning, når Europas innovationspotentiale skal forøges. Derfor gør uddannelse til en integreret del af initiativet ved at forlade en traditionel tankegang og tilbyde nye muligheder til studerende, universiteter samt erhvervslivet. reagerer på opdelingen inden for det europæiske videnslandskab gennem etableringen af en ny, innovativ samarbejdsmodel. Samspillet inden for vil være karakteriseret af fuld integration af de tre sider i videnstrekanten. Det forankrer erhvervsdimensionen i samtlige vidensaktiviteter og gør til gengæld resultaterne af viden fra universiteter og forskning mere tilgængelige for erhvervslivet. 4 tilskynder til og fremmer innovation opbygger en»kritisk masse«af menneskelige og fysiske ressourcer vil tilskynde og fremme innovation. De grundlæggende redskaber hertil vil være tværfaglig strategisk forskning og uddannelse på områder af væsentlig økonomisk og samfundsmæssig interesse samt anvendelse af resultaterne på vidensområdet til gavn for borgerne. vil opbygge en»kritisk masse«af menneskelige og fysiske ressourcer, tiltrække og fastholde den private sektors investering i innovation, uddannelse, forskning og uddannelse. Der skal ske sammenføring af studerende på masterniveau, ph.d.-ere og forskere på alle karrieretrin både fra den videnskabelige sektor og fra erhvervslivet. tiltrækker og fastholder den private sektors investering i innovation Ambitionen er, at skal være en referencemodel for innovation til fremme af nye former for samarbejde mellem de partnerorganisationer, der er involveret i videnstrekanten, samt bidrage til modernisering af de videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner inden for EU.»Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi giver mulighed for at matche det retoriske med pragmatisk proaktiv handling. Europa og den bredere verden står i stadig højere grad over for udfordringer, som ét institut, én organisation eller ét land ikke alene kan give svaret på. tilbyder en enestående mulighed for at bringe de bedste hjerner i Europa sammen med henblik på at reagere på udfordringer, såsom klimaændringer og energiafhængighed. For at forbedre Europas innovative potentiale er det vigtigt at styrke formidlingen af viden og fostre et mere effektivt samarbejde mellem den akademiske verden, forskningsinstitutter og erhvervslivet.«philippe de Buck, generalsekretær for BUSINESS EUROPE sammenfører studerende og forskere tilbyder en referencemodel for innovation Hidtil har videregående uddannelse været den notorisk fraværende part i partnerskaber, der omhandler innovation. Nye ideer har imidlertid brug for nye kvalifikationer og nye talenter, for at de kan blomstre. reagerer på dette krav ved at integrere den videregående uddannelse i sit tiltag, hvorved det bliver et karakteristisk træk ved denne tilgang. vil inspirere til forandring inden for videregående uddannelse gennem fremme af innovative uddannelsesprogrammer og tværfaglige initiativer. Der vil også ske fremme af en tættere tilknytning til erhvervslivet i form af udvikling af nye læseplaner, hvormed det sikres, at studerende opnår iværksætterkvalifikationer såvel som relevant viden om risiko- og innovationsstyring.»ud over at de videregående uddannelser skal danne spydspids, har vi også brug for en befolkning med den viden og de kvalifikationer, som kræves af moderne produktionsmetoder. Og det er en uddannelsesopgave. vil etablere strategiske partnerskaber blandt Europas bedste innovatører, iværksættere, forskere, licentiatstuderende og ph.d.-studerende, som har en tilbundsgående forståelse af både den akademiske verden og erhvervsmiljøet, og som vil fungere som brobyggere.«ján Figel, kommissær for uddannelse, kultur og ungdom Endvidere vil deltagende videregående uddannelsesinstitutioner kunne tildele mastergrader og ph.d.-grader med»-mærkat«. Denne mærkat vil være et ægthedstempel om kvalitet og afspejle den fremragende og innovative karakter af det videregående uddannelseselement inden for. inspirerer til forandring inden for videregående uddannelsesinstitutioner fremmer en tæt tilknytning til erhvervslivet gennem udvikling af nye læseplaner tildeler mastergrader og ph.d.-grader med»-mærkat«en drivkraft i innovation 5

5 Omsætning af viden til nye forretningsmuligheder Viden er innovationens inderste kerne. Kun når viden deles af dem, som genererer den og dem, som bruger den, opstår der nye muligheder. vil styrke Europas kapacitet med hensyn til at omsætte uddannelses- og forskningsresultater til samfundsmæssige og erhvervsmæssige innovationer til gavn for alle. Det vil blive en model, der fremmer åben innovation og vidensdeling blandt de tre sider i videnstrekanten. Mobilitet for forskere og studerende Vidensdeling og -formidling er ikke kun virtuel. Der er også en meget klar menneskelig dimension indbygget heri. Faktisk er medarbejdermobilitet mellem videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner og industrien en af de mest effektive metoder til vidensdeling. vil være blandt de vigtigste omdrejningspunkter til fremme af den frie bevægelighed af viden, hvilket ofte benævnes den»femte frihed«, og som komplementerer de fire øvrige friheder på EU s indre marked. Ved at fostre mobilitet ikke kun på tværs af sektorer, men også blandt medlemsstaterne, vil medvirke til at fremme en effektiv fælles platform for forskere og studerende på master- og ph.d.-niveau. Effektive regler for intellektuelle ejendomsrettigheder Europa er særdeles god til at skabe viden på højt niveau men mindre god til at omsætte den erhvervede viden til nye socioøkonomiske fordele. For at kunne gøre en forskel skal viden bruges og formidles til dem, som vil omsætte viden til nye erhvervs- og samfundsmæssige muligheder. Gennem det nye initiativ vil blive en referencemodel og inspirere til forandring og accelerere processerne med vidensdeling og -formidling inden for eksisterende institutioner og organisationer. Erhvervslivets engagement på alle niveauer vil fostre stort engagement fra erhvervslivet på alle niveauer, inkl. i forvaltningsstrukturen. Når man stimulerer en iværksættertankegang, medvirker derfor til at styre forsknings- og uddannelsesaktiviteter hen imod de økonomiske behov. Promovering af nye erhvervsmuligheder: små og mellemstore virksomheder, nye virksomheder og spin-offs Det vil være et benchmark for s succes, at man er i stand til at omsætte nye ideer til konkrete erhvervsmuligheder. vil sørge for motivationsfremmende og finanstekniske instrumenter til fremme af udviklingen af nye erhvervsmuligheder især igennem opstart af nye virksomheder, spin-offs og udvikling af små og mellemstore virksomheder. Aktiekapital og øvrig risikovillig kapital såvel som roterende fonde til brug for innovative nystartede virksomheder vil spille en væsentlig rolle som drivkraft for iværksætteraktivitet, innovation og jobskabelse. For at et effektivt system til vidensdeling og vidensformidling kan fungere, kræves klare regler. vil udarbejde retningslinjer om forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder og derved medvirke til udvikling af et mere handlekraftigt og effektivt system på dette område. Med udgangspunkt heri vil de organisationer, der deltager, kunne indgå aftaler indbyrdes om forvaltningen og brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder til gavn for alle parter, herunder små og mellemstore virksomheder.» Manglende innovation er Europas akilleshæl. Vi er ikke dårlige til uddannelse eller forskning, men vi synes ofte at have problemer, når ideer skal omsættes til kommercielle produkter.«reino Paasilinna, MEP, ordfører for fostrer højt engagement på alle niveauer inden for erhvervslivet medvirker til at styre forsknings- og uddannelsesaktiviteter hen imod økonomiens behov medvirker til at omsætte ideer til konkrete nye forretningsmuligheder sørger for motivationsfremmende og finanstekniske instrumenter tilskynder medarbejdermobilitet mellem videregående uddannelsesog forskningsinstitutioner og industrien fremmer den frie bevægelighed for viden (»den femte frihed«) udarbejder retningslinjer for forvaltning af intellektuelle ejendomsrettigheder 7

6 en innovativ struktur Garanti for ekspertise en uafhængig bestyrelse I overensstemmelse med sin målsætning vil få en innovativ struktur. Når man sørger for at sammenføre de bedste ressourcer i Europa inden for forskning, uddannelse og innovation, resulterer det i, at s strategiske beslutninger vedtages af en uafhængig, topkvalificeret bestyrelse, hvis aktiviteter vil være koncentreret omkring en række videns- og innovationsfællesskaber (VIF). For at kunne opfylde 's målsætning kræves der de rigtige strukturer. Derfor er der udtænkt et innovativt system, der modsvarer dette initiativ, og som er tilstrækkelig fleksibelt til at kunne imødekomme nye udviklinger og fremtidige udfordringer. kombinerer en bottom-up og en top-down-strategi: Det imødekommer behovet for koordination af og fokusering på strategiske mål gennem dets centrale strukturer (top down), samtidig med at det tillader maksimalt selvstyre i leveringen gennem VIF erne (bottom up). Forholdet mellem VIF erne og vil blive organiseret på kontraktmæssig basis, hvorved VIF erne får en høj grad af selvstyre til at definere deres egen retlige status, interne organisation og arbejdsmetoder. Bestyrelse/ Styringsstruktur Næste generation af IKT er VIF Vedvarende energi VIF Klimaændring VIF Videns- og innovationsfællesskaber Når man samler europæisk ekspertise på en innovativ og modulær måde, har potentiale til at blive en referencemodel for en reorganisering af innovationslandskabet i Europa og til inspiration for en ændret mentalitet. Hvis ønsker at løse fremtidige udfordringer til samfundets bedste, må det kombinere ekspertise med en vision. For at sikre at ekspertise er det eneste ledende princip, må og dets bestyrelse være fuldstændig uafhængig. Indstillingsudvalget I januar 2008 nedsatte Kommissionen et ad hoc»indstillingsudvalg«, der havde til opgave at anbefale potentielle medlemmer til den første bestyrelse for. Eftersom udvalget bestod af fire uafhængige europæiske eksperter på højt niveau med ligeværdig repræsentation af relevant ekspertise fra hele EU, har Kommissionen sikret, at der sker en legitim og pålidelig udvælgelsesproces. For at gøre indstillingsprocessen så objektiv som mulig blev den opdelt i to faser. I første fase udarbejdede udvalget udvælgelseskriterier for potentielle medlemmer, idet de rådførte sig med relevante europæiske organisationer om de mulige kandidaters relevans. Anden fase blev afsluttet med udarbejdelse af en liste over potentielle kandidater, som opfyldte de valgte kriterier. Uafhængighed og selvstyre karakteriserer. Disse elementer er integreret i strategien og garanterer, at udelukkende styres af den bedste ekspertise under udøvelsen af sin mission. s bestyrelse afspejler klart disse principper. Bestyrelsen består af topkvalificerede eksperter, som er valgt af et uafhængigt indstillingsudvalg på højt plan. Ud fra vedtagne udvælgelseskriterier blev kandidaterne fundet ved en totrins offentlig høringsprocedure. Bestyrelsens 18 medlemmer råder tilsammen over ekspertise inden for den akademiske verden, erhvervslivet og forskning og har alle dokumenteret erfaring, der er relevant for s målsætning. Alle medlemmer deltager i egen kapacitet og ikke som repræsentant for et bestemt samfund, en organisation eller et land. Efter etablering af Videns- og innovationsfællesskaberne vil bestyrelsen optage yderligere fire medlemmer, der vælges blandt de studerende og partnerorganisationernes medarbejderstabe. Partnerorganisationer 8 en innovativ struktur 9

7 Vejvisning strategisk planlægning og programmering Som Europas frontløber for innovation vil bestyrelsen sørge for, at bliver holdt på rette kurs. Bestyrelsen vil fuldstændig uafhængigt yde strategisk vejledning og styre s og VIF ernes tematiske tilhørsforhold. Hvis skal udfylde sin rolle som pioner inden for innovation og imødekomme globaliseringens udfordringer, er der behov for en langsigtet vision og en klar strategisk retning. Det er bestyrelsens rolle at give denne vejledning og værne om s målsætning, identitet og sammenhæng. Ved at trække på medlemmernes samlede ekspertise kan bestyrelsen udforme s tematiske program såvel som de rammer, som VIF erne skal operere inden for. Bestyrelsen vil vælge s temaer ud fra et strategisk grundlag, således at man dækker de områder, der repræsenterer de vigtigste nuværende og fremtidige udfordringer, som Unionen står over for. I en første fase vil sådanne udfordringer sandsynligvis omhandle klimaændringer, vedvarende energikilder og næste generation af informations- og kommunikationsteknologi. Herudfra vil bestyrelsen ikke blot vælge, men også overvåge og evaluere VIF erne og disses resultater. På denne måde sikres de højeste kvalitetsstandarder og en stadig kontrol af s målsætninger. Bestyrelsens langsigtede strategiske vision vil blive beskrevet i en syvårig»strategisk Innovationsdagsorden«og gjort operationel gennem et treårigt løbende arbejdsprogram. Bestyrelsen yder vejledning i forbindelse med de overordnede strategiske mål og værner om s målsætning, identitet og sammenhæng udformer s tematiske program og rammerne, som VIF erne skal operere inden for vælger VIF ernes temaer på et strategisk grundlag overvåger og evaluerer VIF erne og disses resultater sikrer den højeste kvalitetsstandard 10 Et stærkt innovationsgrundlag VIF erne vil være udstyret med en særdeles effektiv base for innovation i kraft af dets Videns- og innovationsfællesskaber (VIF er) ekspertisebaserede partnerskaber mellem universiteter, forskningsorganisationer, virksomheder og andre innovationsinteressenter. Denne bottom-up-komponent er et af de karakteristiske elementer, der definerer s innovative struktur. vil danne en stærk operationel basis, idet man sammenfører de bedste inden for Europas innovationslandskab. 's Videns- og innovationsfællesskaber (VIF er) er integrerede partnerskaber mellem aktører inden for videregående uddannelse, forskning og erhvervslivet grupperet omkring temaer og styret af ekspertise. VIF erne mod integrerede partnerskaber Disse vil fremme produktionen, udbredelsen og udnyttelsen af nye vidensprodukter og best praktice inden for innovationssektoren, idet de vil omsætte resultaterne af videregående uddannelses- og forskningsaktiviteter til innovation, der kan anvendes kommercielt. Den obligatoriske deltagelse af dimensionerne erhvervsliv og videregående uddannelse vil sikre konstant fokus på at levere og udbrede brugbare resultater. VIF erne vil blive valgt af bestyrelsen på grundlag af konkurrenceprægede, gennemsigtige og ekspertisebaserede innovationskriterier. Forholdet mellem bestyrelsen og VIF erne vil være baseret på aftaler, der indgås for perioder fra 7 til 15 år for at sikre de valgte partnerskabers levedygtighed. VIF erne vil have betydelig frihed til at fastlægge deres interne organisation og sammensætning samt øvrige detaljer omkring deres dagsorden og arbejdsmetoder. VIF erne skal navnlig tilstræbe at være åbne for nye medlemmer fra Europa og den øvrige verden, når disse medlemmer tilføjer partnerskabet merværdi. Med hensyn til det langsigtede udviklingsperspektiv vil anvende en sådan fremgangsmåde, at oprettelsen af VIF erne sker gradvist. I en første fase vil to til tre VIF er blive valgt; efterfølgende partnerskaber vil følge efter vedtagelsen af den første strategiske innovationsdagsorden. VIF erne består af aktører fra videregående uddannelser, forskning og erhvervslivet fremmer produktionen, udbredelsen og udnyttelsen af nye vidensprodukter og best practice omsætter resultaterne af videregående uddannelsesog forskningsaktiviteter til innovation, der kan anvendes kommercielt sikrer konstant fokus på at levere og udbrede brugbare resultater 11

8 Erhvervslivet Universiteter og forskning For erhvervslivet vil betyde en konkurrencemæssig fordel. I kraft af en iværksættertankegang vil styrke den markedsorienterede innovation, som til gengæld hjælper virksomheder med at opnå en bedre produktkvalitet, flere valg og en større omsætning. Samtidig vil erhvervssektorens engagement være af største betydning for s succes og pålidelighed. vil give universitets- og forskerteams mulighed for at opnå en kritisk masse af de ressourcer, der er nødvendige for at kunne konkurrere med førende globale konkurrenter. vil også lette adgangen og forbindelsen til Europas mest fremragende ressourcer, således at disse kan nyde godt af både den akademiske verden og erhvervslivet for så vidt angår vidensformidling og synlighed en win-win-situation. Erhvervslivet står til at vinde gennem, fordi det vil være i centrum ved den strategiske planlægning og dermed få en enestående chance for at koncentrere sine øvrige aktiviteter på nye områder, som har potentiale til at øge væksten og beskæftigelsen. Virksomhedskultur og en iværksættertankegang er bl.a., hvad vil tilbyde som et væsentligt aspekt ved en ny sammensætning af kvalifikationer, der passer til vidensøkonomiens og samfundets behov. vil øge Europas kvalifikationer og vidensbase til særlig gavn for universiteter og forskningscentre. Dette vil muliggøre, at fremragende videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner opnår den kritiske masse, der er nødvendig for at kunne konkurrere på internationalt topniveau. Gennem VIF erne vil der kunne udvikles en europæisk dimension og skaffes adgang til de ressourcer, der er nødvendige for, at man kan udmærke sig. I særdeleshed vil virksomheder, inkl. små og mellemstore virksomheder, profitere af gennem: Videregående uddannelse og forskning vil især drage fordele af gennem: indflydelse på den videnskabelige og uddannelsesmæssige dagsorden privilegeret adgang til Europas bedste forskerteams og studerende bedre uddannede kandidater, som matcher arbejdsmarkedets krav hurtigere adgang for nye produkter og tjenesteydelser til markederne oprettelse af spin-offs og nye virksomheder værdiskabelse som følge af s aktiviteter og brugen af intellektuelle ejendomsrettigheder»hvis kan levere flere nye produkter og nye tjenesteydelser til markedet, hvis kan levere mere hensigtsmæssigt uddannede arbejdere til arbejdsstyrken og hvis kan stimulere flere iværksættere til at etablere og fastholde innovative virksomheder, så skal det støttes og implementeres.«arnaldo Abruzzini, generalsekretær for Eurochambres 12 teknologideling og licensgivning For at ambitionerne skal svare til virkeligheden, sikrer -modellen, at erhvervslivet er engageret på alle strategiske og operationelle niveauer. Det giver den private sektor mulighed for at yde bidrag til i form af betydelige økonomiske, menneskelige og fysiske ressourcer og især til VIF erne og derved udforme grundlaget for s succes og pålidelighed. til gavn for alle forbedrede fremtidsudsigter for forskere på alle karrieretrin en bedre og smidigere integration af kandidater på arbejdsmarkedet opnåelse af en»kritisk masse«bestående af de allerbedste ressourcer tiltrækning (på ny) af de bedste talenter på verdensplan prestige og synlighed Et samspil inden for rammerne af vil føre til veluddannet arbejdskraft (brain gain) til gensidig fordel og vil føre Europa et skridt videre hen imod et enstrenget og attraktivt arbejdsmarked for forskere.» er en fantastisk mulighed, som har sparket nyt liv i vores netværk. -konceptet fremmer den strategiske top-down-diskussion om samarbejde og alliancer på et konkurrencedygtigt grundlag mellem uddannelse, forskning og innovation, og som for første gang også involverer industrielle partnere på europæisk plan.«professor Ramon Wyss, generalsekretær for CLUSTER (Consortium Linking Universities of Science and Technology for Education and Reseach) 13

9 Globale partnere Til gavn for alle Innovation kender ingen grænser. Derfor har man udtænkt til at have en klar global vision. Målet er at øge Europas konkurrenceevne i en international sammenhæng og gøre det åbent for partnere på topniveau fra den øvrige verden. Ved at fostre innovation vil ikke kun tilføre nye produkter og nye ideer til samfundet, men også styrke Europas konkurrenceevne og derved bidrage til en bæredygtig vækst og skabelse af nye jobs. Selv om det er et europæisk initiativ, er bevidst udtænkt under hensyntagen til den internationale kontekst, som man skal operere indenfor. Organisationen vil ikke blot styrke Europas konkurrenceevne inden for den globale økonomi, men bør også virke tiltrækkende for forskere, studerende og erhvervslivet fra den øvrige verden. Europæiske borgere står til at få fordel af på mange måder. Ved at øge Europas vidensøkonomi vil bidrage til en bæredygtig vækst i Europa og derved sikre fremgang og social velfærd for alle. Deltagelse af førsteklasses partnere fra ikke-eu-lande i s aktiviteter og især i videns- og innovationsfællesskaberne er helt klart ønskeligt og i overensstemmelse med den af s bestyrelse trufne beslutning. Samtidig vil s aktiviteter tilskynde flere iværksættere til at etablere og opretholde nye og innovative virksomheder og derved skabe nye og fremtidsorienterede jobs. Størstedelen af de partnerorganisationer, der udgør VIF erne, skal etableres i EU-medlemsstaterne, men VIF er vil være åbne for ikke-eu-partnere med en høj merværdi. Herigennem letter adgangen til ressourcer uden for EU og giver adgang til frugtbar idéudveksling og vidensdeling på internationalt niveau. Ved at bringe innovative ideer til torvs vil europæiske forbrugere kunne nyde godt af et bredere udbud af produkter og tjenesteydelser til bedre priser og af en højere kvalitet. Ved at gøre uddannelse til et kerneelement i initiativet vil medvirke til at udvide Europas kvalifikationer og kreative base ved at udstyre folk med de kompetencer, de har brug for i et vidensamfund. repræsenterer også en mulighed for regional og lokal udvikling. Gennem spin-offs og ved at tiltrække nye folk og ressourcer kan regioner og byer drage indlysende nytte af s aktiviteter og videns- og innovationsfællesskaberne. bringer innovative ideer til torvs tilskynder flere iværksættere til at etablere og fastholde nye og innovative virksomheder medvirker til at udvide Europas kvalifikationer og kreative base repræsenterer en mulighed for regional og lokal udvikling 14 15

10 Effektiv funding For at kunne understøtte initiativet med tilstrækkelige midler er s finansieringsmodel logisk ud fra et ønske om driftighed. Med et EU-bidrag til at kickstarte og støtte aktiviteterne bør blive et attraktivt mål for erhvervslivets investeringer. Et førstegangsbidrag fra EU-budgettet vil hjælpe med til at søsætte i perioden og vil sikre den støttestruktur og de betingelser, der er nødvendige for en integreret vidensformidling og netværk. Dette EU-bidrag vil virke som en løftestang. Da initiativet sandsynligvis vil generere et betragteligt afkast, forventes det, at virksomheder vil købe sig ind i og være villige til at føre an i en frigørelse af Europas innovationspotentiale. I kraft af deres stærke erhvervsside forventes videns- og innovationsfællesskaberne at blive attraktive mål for den private sektors investeringer. Samtidig vil de kunne påregne adgang til en lang række ressourcer for at sikre et sundt økonomisk grundlag: EU: et øremærket -budgetbeløb (EUR 308,7 millioner) og VIF-partnernes mulighed for at søge om midler fra strukturfondene, det 7. rammeprogram, programmet for livslang uddannelse og rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation deltagende stater og internationale organer og institutioner lån fra Den Europæiske Investeringsbank filantropiske bidrag som f.eks. donationer eller testamentariske gaver indtægter fra egne aktiviteter -fonden et attraktivt udgangspunkt for investering i fremtiden har beføjelse til at etablere en fond til fremme af og støtte for sine aktiviteter. Fonden vil være s vigtigste middel til fundraising, mobilisering og gearing af ressourcer fra både enkeltpesoner og donationer fra virksomheder. Fonden vil forsyne erhvervslivet, filantropiske organisationer og andre interesserede partnere med en nem og effektiv adgangsbillet til og dermed sikre s konkurrencemæssige fordel inden for ekspertise. Midler fra fonden vil blive kanaliseret hen til s operationelle aktiviteter en sand investering i fremtiden. 16 Sådan kommer man i gang

11 Kom i gang: vigtige skridt mod etableringen af Målet er, at skal være operativ i slutningen af Vigtige skridt hen imod etablering omfatter: TRYK Sommer 2008: Udnævnelse af s bestyrelse Europe Direct er en service, der har til formål at hjælpe med at besvare Deres spørgsmål om Den Europæiske Union Efterår 2008: -bestyrelsens første møder Sommer 2009: Udnævnelse af direktør Frikaldsnummer (*) : Sommer 2009: Første løbende 3. arbejdsprogram (*)Nogle mobiloperatører tillader ikke opkald til numre eller tager betaling for sådanne opkald. Slutningen af 2009: Udvælgelse af de første 2-3 VIF er. Videreudvikling Sommer 2011: Første uafhængige samlede evaluering af Sommer 2011: Første strategiske innovationsdagsorden Efterår 2011: Udvælgelse af flere VIF er Yderligere oplysninger om EU fås på internet via Europa-serveren ( Luxembourg: Kontoret for De Europæiske Fællesskabers Officielle Publikationer, 2009 De Europæiske Fællesskaber, 2009 Eftertryk tilladt med kildeangivelse Printed in Belgium TRYKT PÅ IKKE-KLORBLEGET PAPIR ISBN Evropská komise doi / s x 17.6 cm