21.1 Grøn Beton. Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 21 Eksternt miljø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "21.1 Grøn Beton. Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut. Betonhåndbogen, 21 Eksternt miljø"

Transkript

1 21.1 Grøn Beton Af Dorthe Mathiesen og Martin Kaasgaard, Teknologisk Institut Figur 1. Denne bro er det første bygværk, der blev fremstillet med anvendelse af Grøn Beton. Broen Vejdirektoratets Bro 34 på Riis-Ølholm strækningen i Tørring er opført i og siden udvidet i 2009 også med grønne betoner. [2] Beton og cement er verdens mest anvendte byggematerialer og bidrager derfor med et ikke uvæsentligt aftryk på en række miljøparametre. Fx bidrager fremstilling af cement globalt set med ca. 5 % af den totale CO2 udledning. Til gengæld har rigtigt designede og udførte betonkonstruktioner en lang levetid og et begrænset behov for vedligehold sammenlignet med tilsvarende konstruktioner opført med andre byggematerialer. Jo længere levetid og jo mere begrænset vedligehold af en konstruktion er, des mindre vil miljøbelastningerne fra en konstruktion - set i et livscyklus perspektiv - være. Betragter man betonkonstruktioner, hvor der er truffet fornuftige valg af materialer, fremstillingsmetoder, udførelsesmetoder samt strategi for drift og vedligehold i hele konstruktionens livscyklus, så er beton til en lang række formål et bæredygtigt valg. Betonbranchen i Danmark har igennem flere årtier været optaget af at nedbringe miljøpåvirkningerne i forbindelse med fremstilling og anvendelse af cement og beton. I forbindelse med et større dansk udviklingsprojekt, der blev påbegyndt i 1998 opstod begrebet Grøn Beton [1], og Danmark blev kendt internationalt som foregangsland inden for udvikling af beton med reducerede miljøpåvirkninger. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

2 Definition på Grøn Beton Det nordiske netværk Concrete for the environment a nordic network [3] har skabt konsensus omkring definitionen på Grøn Beton: An environmentaly sustainable concrete structure is a structure that is constructed so that the total environmental impact during the entire lifetime, including use of the structure, is reduced to a minimum. This means that the structure shall be designed and produced in a manner that is tailor-made for the use, i.e. to the specified lifetime, loads, environmental impact, maintenance strategy, heating needs, etc.. This shall be achieved by utilizing the inherent environmentally beneficial properties of concrete, e.g. the strength, durability, and the thermal capacity. Furthermore, the concrete constituents shall be extracted and produced in an environmentally friendly matter. Sidenhen er arbejdet med udvikling af Grøn Beton blevet udvidet. Det skyldes, at bæredygtighedsbegrebet i henhold til definitionen i DS/EN :2010 [4] er blevet indført, og det dækker over 3 søjler: Det sociale, det miljømæssige og det økonomiske. Det betyder, at bygværker i fremtiden vil blive vurderet ud fra, hvor bæredygtige de er, som foruden en vurdering af miljøpåvirkningerne. Det kræver en vurdering af parametre som fx æstetik, indeklima, sundhed som en del af det sociale og en vurdering af bygværkets totale omkostninger som en del af det økonomiske. Figur 2. I bæredygtighedsbegrebet arbejdes ud fra en balancering mellem effekter på miljøet, økonomien og det sociale. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

3 Betons miljøaftryk Når betons miljøaftryk beregnes, er det vigtigt at betragte de miljøaftryk, der er gennem hele betonproduktets livscyklus Livscyklus Det samlede miljøaftryk for beton skal ses som summen fra hver af betonproduktets livscyklusfaser. Der er ofte stor forskel på aftrykkene fra de forskellige faser. For beton hidrører det tungeste aftryk fra produktionen af delmaterialerne - herunder især fra cementen. Driftsperioden kan indgå med en lav eller måske ligefrem negativ påvirkning, når materialets positive egenskaber på energiforbruget i en bygning regnes med, eller når der ses på CO2-optag i betonen, som følge af at beton forbruger CO2, når den karbonatiserer. I en betonkonstruktions levetid indgår følgende faser, som skal medtages i en livscyklusanalyse: Råmaterialer Produktionsfasen Transport Produktion Konstruktionsfase Transport til plads. Montering /installation Genindvinding Genbrug Genanvendelse Genindvinding Driftsfase Vedligehold Reparation Udskiftning Bortskaffelse Levetid Demontering Bortskaffelse Figur 3. Det er vigtigt at vurdere effekterne på miljø, økonomi og det sociale i et livscyklusperspektiv. Faserne angivet på denne figur viser de relevante faser i en betonkonstruktions levetid. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

4 I tabellen nedenfor er de påvirkninger der medregnes i de enkelte faser beskrevet: Produktionsfasen Konstruktionsfasen Driftsfasen Slutfasen Efterliv I denne fase ligger indvinding og produktion af delmaterialerne, transporten af delmaterialerne til producenten samt fremstillingen af betonproduktet på betonfabrikken. Konstruktionsfasen dækker transporten af det færdige betonprodukt til byggeplads samt det arbejde, der ligger i at montere eller installere produktet i konstruktionen. Dette er brugssituationen for konstruktionen, som selvfølgelig er forskellig fra en anlægskonstruktion til et byggeri. Denne fase dækker således over forbrug af fx varme og el i et byggeri i driftsfasen og fx miljøbelastninger relateret til drift og vedligehold af en anlægskonstruktion. Denne fase medtager miljøpåvirkninger i forbindelse med demontering, nedrivning og bortskaffelse. Således skal forhold som nedknusning, affaldshåndtering og transport til deponering medtages i beregningerne. De første fire faser beskriver i princippet livscyklus fra vuggetil-grav, men det giver god mening specielt for beton-produkter også at se på muligheden for direkte genanvendelse, genbrug som fx vejfyld eller genindvinding af tilslag fra beton til produktion af ny beton. Dette er indbefattet i denne sidste fase. Tabel 1. Tabellen indeholder en beskrivelse af hvilke bidrag til miljøet, der er indeholdt de forskellige faser i et betonprodukts livscyklus [5] Funktionel enhed/deklareret enhed For at kunne beregne et betonprodukts miljøpåvirkning i et livscyklus perspektiv er det nødvendigt at fastlægge, hvilken produktenhed man regner på. Der skelnes mellem den såkaldte funktionelle enhed og den deklarerede enhed [5]. Den funktionelle enhed anvendes når der gennemføres en fuld livscyklusanalyse for produktet fra vugge til grav. En funktionel enhed kan fx være 1 m 2 bærende væg i en bygning med en veldefineret ydeevne, eller 1 m betonrør i en given dimension med en given ydeevne. Hvis der gennemføres en analyse af miljøbelastningen i de to første faser af et produkts livscyklus såkaldt vugge til port analyse, taler man om en deklareret enhed. En deklareret enhed kan fx være 1 tons færdigblandet fabriksbeton. Hvis man sammenligner forskellige betonprodukters miljøvaredeklarationer, så er det vigtigt, at det er beregninger baseret på en funktionel enhed, der sammenlignes. Hvis man fx sammenligner 2 forskellige typer cement, er det vigtigt at forholde sig til, hvilken kvalitet af betonen, som cementen skal bruges i, og dermed hvor meget cement, der skal bruges. Og de oplysninger får man IKKE ved blot at vurdere miljøvaredeklarationen for cement baseret på den deklarerede enhed i en vugge til port analyse. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

5 Miljøparametre De fleste er bekendte med at miljøpåvirkning har noget med energiforbrug og CO 2 udslip at gøre, og disse parametre er da også vigtige. I standardiserede metoder (fx DS/EN 15804:2012 [5]) til at beregne betonprodukters miljøbelastning (såkaldte miljøvaredeklarationer) betragter man imidlertid flere miljøparametre, herunder: Klimaændring (global opvarmning) [kg CO 2-ækvivalenter] Klimaændring eller et produkts carbon footprint angives i CO 2-ækvivalenter, da CO 2 er en primær faktor for klimaforandringer. Men andre gasser har også konsekvenser for den globale opvarmning og medregnes efter en faktor i forhold til betydningen sammenlignet med CO 2 s påvirkning. Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren [kg CFC 11-ækvivalenter] CFC-gasser, lattergas samt flere andre forbindelser medfører nedbrydning af ozonlaget, hvilket betyder, at der absorberes mindre af den skadelige solstråling. Forsuring af jord- og vandkilder [kg SO 2-ækvivalenter] Udledning af svovldioxid til atmosfæren øger syreindholdet i fx vand med forsuring af jord- og vandkilder til følge. Eutrofiering [kg PO 4-ækvivalenter] Eutrofieringen kommer af en overgødning med nitrater og fosfater fra landbrug, industri og husholdning og forårsager algevækst i søer, hvilket medfører iltsvind og fiskedød til følge. Dannelse af fotokemiske oxidanter [kg ethen-ækvivalenter] Fotokemisk ozondannelse er en følge af brug af opløsningsmidler samt udledninger fra biler og kraftværker. Ozon forårsager gener og sygdomme i luftveje hos mennesker, men forvolder også skader på skov og landbrug. Udtømning af fossile energikilder [kg olie-ækvivalenter] De fossile brændstoffer og fossile brændsler er en energireserve, der har ligget i jorden gennem millioner af år. Her er organisk materiale blevet udsat for et meget højt tryk, og dermed blevet til forskellige fossile brændstoffer. De fossile brændsler består hovedsageligt af kulstof og brint. Udtømning af mineralske ressourcer [kg Sb-ækvivalenter] Parameteren har med de ikke-fornyelige ressourcer som metaller, mineraler, sten, grus, jord etc. at gøre. Stibium er det latinske navn for grundstoffet Antimon med betegnelsen Sb. Det er forekomsten af Antimon som vurderingen af denne miljøparameter bliver holdt op i mod. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

6 Eksempler på data for de ovenstående miljøparametre kan ses i tabel 2, hvor typiske værdier for de forskellige miljøparametre for cement, sand og beton er angivet. Det skal dog bemærkes, at der er lokale forskelle i data fra land til land og fra delmateriale til delmateriale. Materiale Enhed angivet pr kg af materialet. Cement CEM I 52,5 Klimaændring Nedbrydning af ozonlaget i stratosfæren ODP kg CO 2 ækv kg CFC 11 ækv Forsuring af jord- og vandkilder AP Eutrofiering EP Dannelse af fotokemiske oxidanter POCP kg SO 2 ækv kg PO 4 ækv kg ethene ækv Udtømning af fossile energikilder MJ (nedre brændværdi) Udtømning af mineralske ressourcer kg Sb ækv 800 4, ,9 0,12 0, , Sand (0/2) 3 0, ,01 0,002 0, , Sten (16/32, 13 0, ,02 0,003 0, , knust) Plastificering , ,6 30 0,16 Beton C30/ , ,2 0,03 0, , Tabel 2. Eksempler på miljødata for cement, sand og beton. Data stammer fra [PE International, extension database XIV Construction materials for GaBi software version 5] Grøn Beton teknologier Der er mange forskellige teknologier, der kan tages i anvendelse for at optimere et betonprodukts miljøprofil, herunder valg af råmaterialer, optimering af mix design, optimering af produktionsmetoder, forskellige typer af beton genanvendelses-teknologier, osv. [6] Valg af delmaterialer til betonfremstilling Delmaterialerne til beton er hovedsagelig cement, sand, sten og vand. Cement fremstilles typisk ud fra kalk og ler. Alle disse råstoffer er naturlige materialer som forefindes overalt på jordkloden i store mængder, men udvindingen af råmaterialerne og fremstillingen af cement og beton er forbundet med et vist energiforbrug. Ud over de nævnte materialer er der mange muligheder for at anvende andre materialer, der kan medvirke til at optimere betonprodukters miljøprofil. Der arbejdes konstant på at finde restprodukter fra betonindustrien selv eller fra andre industrier - som kan erstatte en del af cementen i beton og derved bidrage til at reducere miljøbelastningen. Der er også mange muligheder for at anvende genbrugsmaterialer i beton for at beskytte de naturlige ressourcer. Dette er dog ikke så udbredt, da erstatning af sand og sten i beton med fx genbrugsbeton ikke bidrager ret meget i det samlede miljøregnskab og samtidig er forbundet med ikke uvæsentlige produktionsmæssige udfordringer. I det følgende præsenteres nogle af de delmaterialer, der påvirker betonprodukters miljøprofil. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

7 Cement Cement er det delmateriale, der kræver mest energi i forbindelse med fremstillingsprocessen og ofte kan man med god tilnærmelse opgøre betons miljøprofil alene på basis af cementindholdet. I forbindelse med fremstillingen af cement udledes CO 2, som dels skyldes energiforbruget ved opvarmning (brænding) af klinkerne, dels kalcineringsprocessen (CaCO 3 brændes til CaO plus CO 2). Ca. halvdelen af CO 2 udledningen skyldes kalcineringsprocessen. Derfor kan CO 2 udledningen ved fremstilling af cement ikke undgås, men cementproducenterne arbejder kontinuerligt på at udvikle mindre energikrævende processer. Derudover produceres cement, hvor cementklinkerne erstattes med fx kalkfiller (formales sammen med klinkerne) eller forskellige industrielle restprodukter, i form af puzzolaner som flyveaske, mikrosilica og slagge. I dag udgør cementer med mere end én komponent omkring 70 % af de cementer der produceres og anvendes i Europa. Udover at erstatte klinker i cement kan puzzolaner også tilsættes betonen som delvis erstatning for cement. I det følgende præsenteres forskellige typer af puzzolaner. Puzzolaner Puzzolaner er fællesbetegnelsen for en række finkornede materialer med cementlignende egenskaber. Puzzolaner kan danne ikke-vandopløselige bindemidler, der ligner de bindemidler, cementklinker danner. Det sker ved, at puzzolanet i betonen reagerer med den Ca(OH) 2, der dannes ved cementens reaktion med vand. Der skelnes mellem kunstige puzzolaner som flyveaske, mikrosilica og slagge og naturlige puzzolaner som vulkansk aske, se også afsnittet om flyveaske, mikrosilica og slagge. Den miljømæssige fordel ved anvendelse af puzzolaner fremkommer ved, at de kan erstatte cementklinker, enten ved direkte substitution under produktion af cement (altså på cementfabrikken) eller ved substitution af cement under produktion af beton (altså på betonfabrikken). Puzzolaner kan rigtigt anvendt både forbedre og billiggøre beton. Flyveaske, som er et restprodukt fra kulfyrede kraftværker, er klart det mest anvendte puzzolan. Substitutionen af cement med flyveaske svarer typisk til % relativt til cementvægten, men op til 50 % af cementen kan substitueres Der er dog ikke tale om en kg til kg erstatning, da flyveaske ikke bidrager så meget til betonens styrke som cement og derudover har flyveaske en lavere rumvægt. Anvendelsen af flyveaske forbedrer betonprodukters miljøprofil, fordi flyveaske kan regnes neutralt i det samlede miljøregnskab. Det kan det, fordi det er kategoriseret som et biprodukt fra produktion af el og varme. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

8 Mikrosilica er et biprodukt ved fremstilling af ferrosilicium og har en lang tradition for anvendelse i beton med doseringer omkring 5 % af bindermængden, typisk i kombination med flyveaske. Metakaolin fremstilles ved kalcinering af lermineralet kaolinite. Dette er en proces meget lig fremstillingen af cement og derved forbundet med udledning af CO 2, som skal tages i regning i CO 2 regnskabet. Bioaske (slamaske) fra forbrænding af spildevandsslam har vist potentiale for anvendelse i beton, men det har en lav puzzolan reaktivitet. Derudover har det vist sig at give betonen en rødlig nuance som et resultat af jernindholdet stammende fra bundfældning i forbindelse med rensningen af spildevandet. EU-LIFE projektet BioCrete har demonstreret at bioaske kan anvendes i beton med op til 50 vægt% udskiftning af flyveaske uden forringelse af betonens egenskaber, og der er etableret egnethed af bioasken til miljøklasse P beton. Endelig er formalet højovnsslagge et meget anvendt puzzolan, især til fremstilling af slaggecement med op til 80 % substitution af cementklinkerne. Slagge anvendes dog traditionelt ikke i Danmark, hverken til cement eller beton. Der findes en lang række andre asker som også kan anvendes i beton, men som typisk ikke er anvendt i Danmark. Som eksempel kan nævnes risskalaske fra forbrænding af risskaller, der har potentiale til at blive et vigtigt delmateriale til beton og er tilgængeligt i store mængder. Risskalaske har et højt indhold af amorft silika (85-90 %) og har en forholdsvis høj puzzolan reaktivitet. Risskalaske kan derfor potentielt erstatte mikrosilica. Inaktive fillere Kalkfiller anvendes som navnet antyder som filler i beton og kan i mindre grad erstatte cement til fordel for betonprodukters miljøprofil. Kalkfiller kan dog på nuværende tidspunkt ikke medregnes i det det ækvivalente v/c forhold. Kalkfiller accelererer hydratiseringen og giver derved højere tidlig styrke og fillereffekten kan give en tættere og mere holdbar beton. Tilslag De miljømæssige overvejelser i forhold til tilslag relaterer sig mest til den geografiske tilgængelighed af tilslagene. Typisk vil en betonproducent vælge tilslag fra en kilde relativt tæt på produktionsstedet for at minimere udgifter til transport. Energiforbruget ved fremstilling af tilslag er væsentligt mindre end for cement, men i forhold til at mindske forbruget af naturligt tilslag, og risikoen for udtømning (især lokalt) af ressourcer, kan genanvendt tilslag i form af nedknust beton være en mulighed. Der er dog problemer forbundet med at sikre kvaliteten af betonen og anvendelsen er derfor meget begrænset. Nedknust beton har desuden igennem mange år har været et værdifuldt materiale til bundsikring i vejbygning. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

9 Et andet genbrugsmateriale også med primær anvendelse som bundsikring i vejbygning - som også har potentiale som tilslag i beton, er bundaske fra forbrænding af affald. Anvendelsen som tilslag i beton er dog meget begrænset på grund af udfordringer med at kvalitetssikre produktet og indholdet af fx metaller (især aluminium) og glas. Endelig kan stenmel fra knusning af klippe anvendes som erstatning for sand i beton, idet dog et for stort indhold af finstof kan øge behovet for cement, hvorved miljøgevinsten forsvinder. Der er dog ingen tvivl om, at der i fremtiden vil komme yderligere fokus på, at vi genbruger alle ressourcer og der er et politisk fokus på at udvikle teknologier til at kunne skille en konstruktion ad og genanvende alle byggematerialerne helst til deres oprindelige formål Miljømæssig optimering af betonsammensætning Betonprodukters miljøprofil afhænger primært af 3 ting: 1. Valg af cementtype der er forskel på forskellige cementers miljøprofil, som betyder, at betonens miljøprofil kan optimeres ved det korrekte valg af cement i forhold til den kvalitet af betonen, der skal leveres. 2. Valg af delmaterialer generelt. Der kan være miljømæssige gevinster ved at sammensætte sin beton, så den netop opfylder kravene i normer og standarder i stedet for at levere for god beton til formålet. 3. Optimering af sammensætningen af delmaterialer, således at behovet for cement reduceres. Dette forklares yderligere i det følgende. Typisk designes en beton ud fra, hvilke tekniske krav betonproduktet skal leve op til. Krav til miljøklasse, styrkeklasse, konsistens mv. er med til at afgøre, hvad vand/cementtallet skal være, hvor meget cement der skal tilsættes, hvilken bindersammensætning betonen skal have osv. Men der er muligheder også indenfor for rammerne i normer og standarder for at optimere på betonsammensætningen og derved nedbringe behovet for cement i betonen. Når designet af betonen er optimeret i forhold til kravene kan indholdet af pasta og dermed cement optimeres ud fra fx en pakningsanalyse af tilslagene. En pakningsanalyse anvendes til bestemmelse af den kombination af tilslag i forskellige fraktioner, der resulterer i det mindste hulrum imellem tilslagene og dermed det maksimale volumen fast stof i et givent totalvolumen. Der findes computerværktøjer, der kan udføre pakningsanalyse på baggrund af en eksperimentelt bestemt egenpakning for hver af de enkelte tilslagsfraktioner. Den optimale kombination af tilslag minimerer det nødvendige indhold af pasta for at opnå en given bearbejdelighed, hvorved indholdet af cement kan minimeres og miljøprofilen optimeres. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

10 Generelt er danske betoner optimeret i pakningsmæssig henseende, hvilket især skal ses i lyset af det økonomiske incitament ved at minimere indholdet af cement. Yderligere optimering, set i et miljømæssigt perspektiv, vil kunne foregå ved at optimere miljøprofilen af de enkelte delmaterialer, fx anvendelse af mere grønne cementer og/eller alternative delmaterialer (restprodukter) som omtalt ovenfor. Figur 4. Eksempel på pakningsberegning i computerprogrammet 4C-Packing. Her angiver den grønne prik den største pakning der kan opnås ved de valgte tre typer af tilslag, og den røde prik angiver den kombination af tilslag, der er valgt at anvende i designet af betonen [7]. Optimering af betonsammensætning vil typisk ske i kombination med prøveblandinger for at vurdere den overordnede kvalitet af den friske beton og samtidig bestemme de nødvendige doseringer af plastificering, superplastificering og luftindblanding. Endelig skal samtlige egenskaber af både den friske og hærdnede beton vises at være opfyldt ved en forprøvning af betonen Fremstilling af beton Den overordnede optimering af en betonproduktion, både i et økonomisk og miljømæssigt perspektiv omfatter bl.a. overvejelser inden for udvikling, dokumentation og indkøring af betonrecepter og betonproduktion samt overvejelser vedrørende energi- og vandforbrug, brændstofforbrug og anvendelse af diverse kemikalier. De væsentligste parametre i denne sammenhæng er at minimere spild og have procedurer for genanvendelse af evt. spild, fx restbeton og skyllevand. Ved restbeton forstås Udgivet af Dansk Betonforening, Side

11 kasseret beton og overskudsbeton fra dagens produktion og derudover beton fra diverse tests af betonegenskaber i forbindelse med kvalitetssikring. Typisk vil en betonproducent bestille en mobilknuser, når mængderne af restbeton er store nok. Den nedknuste beton vil så kunne genanvendes i produktionen eller alternativt sælges som stabilgrus til fundering af veje. Spildevand fra rensning af blander og betonbiler efter dagens produktion vil kunne samles op i specielle sedimentationstanke og genanvendes i produktionen. Derved kan der spares på vandforbruget og på udgifter forbundet med neutralisering og udledning af spildevand til det kommunale kloaksystem. I forhold til håndtering af vand er det ydermere væsentligt at kunne styre vandindholdet i betonen. Vandindholdet er en afgørende parameter for egenskaberne af betonen. Typisk vil en betonproducent producere beton med et vand/cement forhold lavere end det nødvendige for at opnå den ønskede styrke. Dette sker for at imødekomme eventuelle usikkerheder i vanddoseringen som skulle kunne give anledning til et højere vand/cement forhold og derved en lavere styrke. Ud over usikkerheden på selve vanddoseringen er der usikkerhed forbundet med bestemmelse af fugtindholdet i tilslag. Jo bedre disse parametre kan styres, jo højere vand/cement forhold kan man i princippet sigte efter for en given beton, hvorved der kan spares cement. I forbindelse med produktion og udstøbning af beton anvendes formolie til smøring af blander og forme for at undgå at betonen brænder fast. Traditionelt har der i betonindustrien været anvendt mineralsk formolie, men denne kan med fordel for såvel økonomi som miljø og arbejdsmiljø erstattes med vegetabilsk formolie [8]. Mineralsk formolie er fremstillet på basis af råolie og indeholder derfor kulbrinter, som er skadelige for miljøet. Kulbrinterne ender både i betonen og spildevandet fra rengøring, hvilket både betyder at mulighederne for genanvendelse forringes og udgifterne til bortskaffelse øges. Derudover er mineralsk formolie dårligt for arbejdsmiljøet, idet det typisk påføres med spray, hvorved der dannes aerosoler, som kan være skadelige ved indånding. Vegetabilsk formolie er derimod fremstillet af planteolier, som er let omsættelige i naturen og samtidig er det en fornybar ressource Anvendelse af beton Der findes mange forskellige typer af beton, der anvendes til forskellige formål. Forskellige typer af betonprodukter til forskellige anvendelser er vigtige overvejelser i forbindelse med miljøoptimering af betonkonstruktioner. Selvkompakterende beton (SCC) I de senere år er der globalt og specielt i Danmark sket en markant stigning i anvendelsen af selvkompakterende beton (SCC). SCC har den fordel, at betonen selv flyder Udgivet af Dansk Betonforening, Side

12 ud i formen og omslutter armeringen, uden at der skal tilføres mekanisk vibrering. Dette har store fordele for arbejdsmiljøet på en byggeplads eller på en elementfabrik, samtidig med at der spares energi til vibrationsudstyr [9]. Til gengæld kræver SCC et lidt højere pulverindhold i betonen, og mange steder i verden er det cementindholdet der øges, hvorved miljøprofilen på betontypen bliver ringere end for en traditionel sætmålsbeton. I Danmark har vi tradition for at anvende flyveaske i SCC betoner for at øge pulverindholdet, og dermed er SCC betoner i Danmark sammenlignelige med almindelige sætmålsbetoner i et miljøregnskab. Anvendelse af stålfibre Armeringen i en betonkonstruktion har et betydeligt bidrag til den samlede miljøbelastning fra betonkonstruktioner. Der ligger derfor også et stort miljømæssigt potentiale i at begrænse armeringsmængden i konstruktionerne. Det har for nogle konstruktionsdele vist sig muligt at erstatte dele af konstruktionsarmeringen med stålfibre og samlet set blive i stand til at reducere stålmængden i betonkonstruktionen. I et demonstrationsprojekt på Eternitgrunden [10] i Aalborg, blev den samlede besparelse på mængden af stål i forhold til et traditionelt design på ca. 25 %. Derudover gav løsningen besparelser på arbejdsmiljøet, da en del af det belastende armeringsarbejde blev elimineret af, at armeringen (fibrene) var iblandet betonen. Beton og energi Beton er et tungt byggemateriale og har en stor varmefylde det vil sige evne til at lagre varme, når temperaturen er høj og afgive varmen igen, når temperaturen i rummet falder [11]. Det betyder, at betonkonstruktioner, der anvendes i bolig og erhvervsbyggeri, kan være med til markant at nedbringe energiforbruget til opvarmning og køling. Det kræver dog, at betonen er eksponeret med frie overflader inde i bygningerne, og dette er ofte en barriere for at udnytte disse fordele. Nogen arkitekter har dog formået at udnytte betonens varmeakkumulerende evner samtidig med at konstruktionerne er tænkt ind i det æstetiske udtryk af bygningen. Passiv klimatisering Termoaktive konstruktioner er tunge bygningskonstruktioner med indstøbte slanger. De termoaktive konstruktioner kan bruges til opvarmning om vinteren og køling om sommeren. Der er derfor ikke behov for andre opvarmnings- og kølesystemer såsom radiatorer eller kølebafler i bygningen. Der er udarbejdet beregnings værktøjer, der kan til at tage betons varmekapacitet med i beregningerne af en bygnings energiramme. Udgivet af Dansk Betonforening, Side

13 CO 2 optag af beton Beton optager CO 2 i en proces kendt som karbonatisering, hvor CaO omdannes til calcit (CaCO 3) ved reaktion med vand og atmosfærens CO 2. Det er den modsatte reaktion af kalcineringsprocessen under fremstillingen af cement. Betons CO 2-optag tages i dag ikke i regning i miljømæssige betragtninger, men bl.a. et nordisk projekt har tilvejebragt en del data omkring CO 2-optag af beton, inklusive indflydelsen af nedknusning af beton, sådan som det praktiseres i Danmark i dag for kasseret/udtjent beton [12]. For Danmark blev det anslået, at helt op til 90 % af den CO 2 som udledes ved kalcineringsprocessen i forbindelse med cementproduktion, optages i betonen over en periode på 100 år. Der udledes omkring 0,8 ton CO 2 pr. ton cement ved produktionen, hvoraf ca. 0,4 ton stammer fra kalcineringsprocessen og som altså mere eller mindre bliver optaget igen i betonen Litteratur [1] Center for Ressourcebesparende Betonkonstruktioner (Grøn Beton), , [2] Demobro; Mathiesen D. og Berrig A, Teknologisk Institut, [3] [4] DS/EN :2010, Bæredygtighed for byggeri og anlæg - Bæredygtighedsvurdering af bygninger del 1: Generel struktur. [5] DS/EN :2012, Bæredygtighed for byggeri og anlæg Miljøvar-deklarationer Grundlæggende regler for produktkategorien byggevarer. [6] Guidelines for green concrete structures, fib bulletin 67, May [7] Glavind M., Sørensen I., Thygesen E., Pakningsberegninger som hjælpemiddel ved betonproportionering, Beton-Teknik, [8] Bødker J., Kulbrinte i betonslam, Miljøstyrelsen [9] Nielsen C.V., Does SCC really improve the working environment?, Proc 5 th International symposium on Selfcompacting Concrete, [10] Nyhedsbrev nr. 2 fra Stålfiberbeton-konsortiet, [11] Olsen L., Hansen M.L., Varmeakkumulering i beton, Miljøstyrelsen, [12] Pade C., Guimaras M., The CO2 uptake of concrete in a 100 years perspective, Cement and concrete research, Udgivet af Dansk Betonforening, Side

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton

Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Miljøvaredeklarationer for fabriksbeton Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Fabriksbetongruppen? Brancheforening for fabriksbetonproducenter i Dansk Beton Dansk Beton er en sektion

Læs mere

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig

Bæredygtige byggevarer. Chefkonsulent Anette Berrig Bæredygtige byggevarer Chefkonsulent Anette Berrig abg@danskbyggeri.dk Hvem er Dansk Beton? Brancheforening for den samlede betonindustri Sektion i Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation) Blevet stiftet

Læs mere

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton

Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Miljøpåvirkninger og renere teknologi for beton Many are fed up with artificial suburbs in concrete and steel and would rather live in another form of urban environment. Wood is one of the few truly sustainable

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll Betonworkshop 27. oktober 2017 Oversigt Agenda Beton og miljøpåvirkninger Grøn beton Bæredygtighed

Læs mere

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen

Miljøvaredeklaration. Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Miljøvaredeklaration Betonprodukter indenfor Blok-, Afløbs- og Belægningsgruppen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med DS/EN ISO 14025 og DS/EN 15804. Miljøvaredeklarationen er

Læs mere

Betonelement-Foreningen

Betonelement-Foreningen Miljøvaredeklaration Betonelement-Foreningen Dette er en miljøvaredeklaration (MVD) i overensstemmelse med standarderne ISO 14025 og DS/EN 15804 for produktkategorien Byggevarer. Miljøvaredeklarationen

Læs mere

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Beton og bæredygtighed Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton Oversigt Agenda Beton Grøn beton Bæredygtighed Bæredygtig beton Oversigt Beton Danmark 8,0 mio. tons - eller 3,5 mio. m 3

Læs mere

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION

MILJØVENLIG BETONPRODUKTION MILJØVENLIG BETONPRODUKTION Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 MILJØVENLIG BETONPRODUKTION Produktområdeprojektet

Læs mere

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg

Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg Opgave 1.1 Side 1/5 Opgave 1.1 Løsningsforslag - Brug af LCA-byg a) Byggeriet faser Byggeriet faser vist på figur 1 betegnes med et bogstav og et tal. Hvilket tal og bogstav betegner faserne? b) Miljøeffekter

Læs mere

Beton er miljøvenligt på mange måder

Beton er miljøvenligt på mange måder Beton er miljøvenligt på mange måder Beton i DK Færdigblandet Betonelementer Huldæk Letbetonelement er Betonvarer Murermester ca. 2 tons beton per indbygger per år 2,5-5% af al CO 2 -emission kommer fra

Læs mere

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri

Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Krav til vinduer, glas og facader i fremtidens bæredygtige byggeri Nationale og internationale standarder og trends Dokumentation af bæredygtighed TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER BYGGECENTRUM, D. 11/11-2013

Læs mere

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø Ansvarlig på alle områder Aalborg Portland stræber konstant efter at udvise ansvarlighed til gavn for vores fælles

Læs mere

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed

Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav. CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Vandinstallationer og komponenter til fremtidens krav CE-mærkning samt Byggevareforordningens fokus på bæredygtighed Ny byggevareforordning Den nye Byggevareforordning (CPR) har erstattet det gamle byggevaredirektiv

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 Ejer: Papiruld Danmark A/S Nr.: MD-14002-DA Udstedt: 21-05-2014 Gyldig til: 21-05-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Råmaterialer

Læs mere

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre

Beton optager CO 2. Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft. Aalborg Portland Group. Research and Development Centre 1 Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group Karbonatisering Baggrund 2 Baggrund CO 2 emission fra cementproduktion? CO 2 emission fra cementproduktion

Læs mere

Research and Development Centre Research and Development Centre

Research and Development Centre Research and Development Centre Beton optager CO 2 Har det betydning for miljøet? Jesper Sand Damtoft Aalborg Portland Group 1 1 ton cement =,8 ton CO 2 Cement: 5% af verdens CO 2 emission CO 2 indhold i atmosfæren 2 CO 2 indhold i atmosfæren

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 Ejer: PRIMEWOOL Holding Nr.: MD-15010-DA Udstedt: 16-11-2015 Gyldig til: 16-11-2020 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804

EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Ejer: Nr.: Udstedt: Gyldig til: [Firmanavn] MD-XXXXX-DA xx-xx-xxxx xx-xx-xxxx 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

GRØN BETON GRØN BETON

GRØN BETON GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut December 2002 center for ressourcebesparende

Læs mere

Genvinding af resourcer i slagge fra

Genvinding af resourcer i slagge fra Genvinding af resourcer i slagge fra forbrænding af affald - udviklingsprojekt 2011-2014 6. april 2011 Claus Pade, Teknologisk Institut (Jens Kallesøe & Søren Dyhr-Jensen, AFATEK) 1 Projektets partnerkreds

Læs mere

Betoncentret

Betoncentret Betoncentret Eftermiddagens program Ca. 13.20: Ca. 13:30: Ca. 14:00: Ca. 14.15: Ca. 14.35: Ca. 14.50: Ca. 15:15: Introduktion v/ Thomas Juul Andersen Droner i byggeriet v/ Wilson Ricardo Leal Da Silva

Læs mere

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED

afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED 230 afsnit 13 KLIMA OG BÆREDYGTIGHED Indhold: 13.1 Bæredygtigt byggeri...232-233 13.2 Muret byggeri i et bæredygtigt perspektiv... 234 231 13.1 Bæredygtigt byggeri Hos Saint-Gobain Weber A/S er bæredygtighed

Læs mere

Miljøvaredeklarationer - EPD

Miljøvaredeklarationer - EPD Miljøvaredeklarationer - EPD Henrik Fred Larsen Seniorkonsulent EPD Danmark Teknologisk Institut Indhold Hvad er en EPD og hvad bliver den brugt til? Hvor kommer krav til EPD er fra? Hvordan laves en EPD?

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Miljøscreening af betonbro Udført af: Karsten Tølløse Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Miljøscreening af betonbro Karsten Tølløse Dato: December 2002 ISBN:

Læs mere

At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut

At bygge med træ muligheder og udfordringer. Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut At bygge med træ muligheder og udfordringer Thomas Mark Venås, Byggeri og Anlæg, Teknologisk Institut Træ som byggemateriale Udsagn om muligheder Træ er et miljøvenligt materiale Træ er billigt Træ har

Læs mere

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Dansk Beton Forening 08.11.2017 - IDA: PELCON Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt Peter Laugesen Pelcon Materials & Testing ApS Pelcon assignments since 2004 Pelican Self Storage,

Læs mere

Bæredygtighed i energirenovering

Bæredygtighed i energirenovering Bæredygtighed i energirenovering 7. November 0 Præsenteret af: Henrik Poulin Teknologisk Institut Center for bæredygtigt byggeri sektioner Bæredygtighedsgruppen Certificering og kontrol Byggelaboratoriet

Læs mere

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 13 Betonsygdomme København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen 1 Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført siden BBB og frem til DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner

Læs mere

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips.

07/04/2011. Emineral a/s varetager salg og kvalitetsovervågningen af flyveaske til betonfremstilling. Flyveaske, bundaske, gips. Anvendelse af bundaske I beton Nicolai Bech, Vattenfall A/S Om Emineral A/S Hvor kommer bundasken fra Hvad er bundaske kemisk/fysisk Et Europæisk perspektiv Anvendelser Statistik Om krav og regler Danske

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 Ejer: Troldtekt A/S Nr.: MD-15005-DA Udstedt: 04-03-2015 Gyldig til: 19-12-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Proportionering af beton København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen Hvad er beton? Beton består af tilslagsmaterialer Og et bindemiddel (to-komponent lim) + 3 Hvad er beton? 15-20 % vand

Læs mere

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut DS/EN 206 DK NA Nye muligheder i den nye standard Høringssvar Eksempler på høringssvar relevante for producenter Brug af tilsætninger EN

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Miljøvaredeklaration

Miljøvaredeklaration Miljøvaredeklaration Trævindue (3-lags glas) Baseret på livscyklusvurdering i henhold til EN 15804:2012+A1:2013 og ISO 14025 (2010) Projektet er støttet af: Deklarationens ejer: VinduesIndustrien Inge

Læs mere

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND

BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND BETON - TIL GAVN FOR MILJØ OG SAMFUND Produktområdeprojekt vedrørende Betonprodukter 2003-2006 Betonindustriens Fællesråd Aalborg Portland A/S Teknologisk Institut September 2006 BETON - TIL GAVN FOR MILJØ

Læs mere

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT Hvorfor samfyring? Hvad er samfyringsaske og hvilke asker er testet? Kan man anvende samfyringsaske på

Læs mere

Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015

Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015 Bedre genanvendelse af beton Bygge og anlægsaffald kan vi få bedre kvalitet i genanvendelsen Dakofa d. 12. maj 2015 Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut Centerchef, Beton dma@teknologisk.dk tlf.: 7220

Læs mere

CO 2 -opgørelse 2007/08/09

CO 2 -opgørelse 2007/08/09 CO 2 -opgørelse 2007/08/09 Genanvendelse af bygge- og anlægsaffald til vejmaterialer 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES

Læs mere

Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017

Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017 Genanvendt beton: Hvad er op og ned? November 2017 2 #1 Hvorfor beskæftiger betonbranchen sig med genanvendelse nu? Branchen har set på dette i årevis, ja årtier, men incitamenterne (efterspørgslen) har

Læs mere

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016

Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Om flyveaske Betonhåndbogen 2016 Nicolai Bech StandardConsult ApS Møde i Betonforeningen 24. februar 2016 Præsentation Betonforeningen 24 Februar, StandardConsult ApS 2 Oversigt Den historiske side af

Læs mere

- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN

- - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN - - MODUL 1 - INTRODUKTION LIVS / CYKLUS / VURDERING LCA I BYGGEBRANCHEN 1 UNDERVISNINGSKONCEPT MODUL 1 Life Cycle Assessment (LCA) / Livs Cyklus Vurdering DU ER HER! MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 1 INTRODUKTION

Læs mere

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer:

CO 2 footprint. Hvor adskiller Connovate s betonbyggesystem sig fra traditionelle betonbyggesystemer: CO 2 footprint Indledning Det er denne rapports formål at sammenligne Connovate s beton modul system, med et traditionelt beton byggesystem, og deres miljømæssige belastning, med fokus på CO 2. Hvor adskiller

Læs mere

Selvkompakterende Beton (SCC)

Selvkompakterende Beton (SCC) Selvkompakterende Beton (SCC) Eigil V. Sørensen Aalborg Universitet Institut for Byggeri og Anlæg Bygningsmateriallære www.civil.aau.dk Materialedagen, 16. april 2009 1 Indhold SCC Definition Karakteristika

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende

Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi. Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende Bæredygtige byggematerialer og cirkulær økonomi Leonora Charlotte Malabi Eberhardt ErhversPhD studerende 2 Agenda 1. Den teknologiske udvikling og materialernes betydning 2. Et eksempel på et cirkulært

Læs mere

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON

SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON SEKUNDÆRE RÅSTOFFER SOM DELMATERIALER I BETON Anders Henrichsen Dansk Belægnings Teknik A/S DAKOFA Onsdag den 17. april, 2013 KONKLUSIONER I DET ER IKKE ØKONOMISK OG TEKNISK ATTRAKTIVT AT ANVENDE GENBRUGSMATERIALER

Læs mere

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER

INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER INTRO TIL VEJLEDNINGSINDSATS PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET LCA OG LCC VÆRKTØJER HARPA BIRGISDOTTIR, SENIORFORSKER, SBI Byggepolitisk strategi initiativ 31 Bæredygtighedspakke med en række vejledninger til opførelse

Læs mere

Blokgruppens årsmøde d. 3. november 2011 1

Blokgruppens årsmøde d. 3. november 2011 1 5. september 2012, Ingeniørhuset, Kbh. CE-mærkning og miljøvaredeklarationer i betonverdenen Miljøvaredeklarationer og produktkategoriregler - hvad er det og kan det bruges til noget? Casper Villumsen

Læs mere

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen Alkalikiselreaktioner i beton Erik Pram Nielsen Indhold 2 Intro lidt kemi Principskitse Hvad påvirker potentiale og omfang for ekspansion? Tilslag Eksempel: Springere på overflade af vådstøbt betonflise

Læs mere

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Baggrunden for fremtidens betonkrav Baggrunden for fremtidens betonkrav Dansk Betondag 22. september 2016 v/ Christian Munch-Petersen Formand for S 328 Kort præsentation DTU, Bygge & Anlæg 1976 1976-1988 hos Rambøll 1988-1991 Storebæltsbeton

Læs mere

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri

Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri Sammenligning mellem ekstra let og middeltungt boligbyggeri 1. Introduktion Dette notat indeholder en sammenligning, hvor CO 2 -regnskabet for to byggematerialer sammenlignes igennem hele byggeriets livscyklus.

Læs mere

Lette løsninger for et bedre miljø!

Lette løsninger for et bedre miljø! Lette løsninger for et bedre miljø! Jackon A/S er Nordens ledende producent af isolering og emballage i polystyren. Vi leverer energieffektive og komplette løsninger til fundament og bolig. Der er mange

Læs mere

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt Udført for: Skov- og Naturstyrelsen Frilufts- og Råstofkontoret Udført af: Dorthe Mathiesen, Anette Berrig og Erik Bruun Frantsen

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Rette valg af beton til anlægskonstruktioner Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D. Historien bag nutidens anlægscementer 2 Dania Import. klinker Alssundcement Storebæltvariant Storebæltvariant

Læs mere

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde

Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Beregningssoftware til vurdering af CO2 emission ved vejarbejde Martin Korsgaard Civilingeniør Colas Danmark A/S mko@colas.dk Indledning I en tid hvor der i høj grad er fokus på menneskeskabte klimaforandringer,

Læs mere

Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter

Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter Bjarne Bo Lund-Jensen Produktchef, NCC Industry A/S Optimering af bæredygtighed i asfaltrecepter 1 Indhold 1. Hvad kan bidrage til mere bæredygtighed i asfalt

Læs mere

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet

ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet ROAD-RES en dansk model for LCA Seminar på Arlanda 2007-05-10 Knud A. Pihl Vejteknisk Institut Vejdirektoratet Min præsentation Hvad er LCA? ROAD-RES værktøjet Afprøvning af ROAD-RES Foreløbige konklusioner

Læs mere

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc. Hvordan ser indblandet luft ud? 2 Pasta m. indbl. luft Nat. Luft Pasta m. indbl. luft Udskift med billede fra Anita Pasta

Læs mere

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23 Udført for: Innovationskonsortiet for Selvkompakterende Beton Udført af: Teknologisk Institut,

Læs mere

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer Martin Kaasgaard, konsulent, Teknologisk Institut Dansk Betondag, 18. september 2014 Formål Udvikling af betonrør, der er modstandsdygtige

Læs mere

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer

Skån naturen og spar penge. GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Skån naturen og spar penge GENBRUGSMATERIALER FRA RGS 90 et bedre alternativ til råstoffer Genbrugsmaterialer er et bedre, mere rentabelt og miljørigtigt alternativ til traditionelle råstoffer LAD OS SPARE

Læs mere

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Dansk standard DS 2426 4. udgave 2011-01-03 Beton Materialer Regler for anvendelse af EN 206-1 i Danmark Concrete Materials Rules for application of EN 206-1 in Denmark DS 2426 København DS projekt: M253247

Læs mere

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. 1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc. Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten?

Læs mere

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI

DIT BÆREDYGTIGE VASKERI DIT BÆREDYGTIGE VASKERI BÆREDYGTIGE LØSNINGER Vi har fokus på bæredygtige løsninger. Vores produktionsanlæg er optimeret, tekstilerne er nøje udvalgt og vaskeprocessen skånsom og PH-neutral. Vi vil gerne

Læs mere

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand. Betonteknologi Torben Andersen Center for betonuddannelse Beton er verdens mest anvendte byggemateriale. Beton er formbart i frisk tilstand. Beton er en kunstigt fremstillet bjergart, kan bedst sammenlignes

Læs mere

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til:

EPD. Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD DA Udstedt: Gyldig til: Ejer: Gamle Mursten ApS Nr.: MD-16007-DA Udstedt: 27-03-2017 Gyldig til: 27-03-2022 3. PARTS VERIFICERET EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens ejer Gamle

Læs mere

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen

13 Betonsygdomme. Kolding 3. februar 2015. v/ Christian Munch-Petersen 13 Betonsygdomme Kolding 3. februar 2015 v/ Christian Munch-Petersen Dansk betons sundhedstilstand? Generelt god Ny beton udført efter DS 2426 holder Levetiden stigende Færre betonkonstruktioner dør unge

Læs mere

Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20.

Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. Anna-Mette Monnelly - Bæredygtighedschef/ NCC Danmark, annmon@ncc.dk Hvad bør en visionær, bygherre gøre sig af overvejelser, når han/hun skal bygge for de næste 100 år? DAKOFAs Årskonference 20. september

Læs mere

Miljøindikatorer - for bygninger

Miljøindikatorer - for bygninger Miljøindikatorer - for bygninger Klaus Hansen Energi og Miljø SBi Fokus Aktuel situation i DK og EU Energi- og materialeforbrug CEN om miljøvurdering af bygninger og byggevarer LCA og miljøindikatorer

Læs mere

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft FUTURECEM Fremtidens cement Jesper Sand Damtoft 2 http://sciencenordic.com/what-makes-climate-change-part-two https://climate.nasa.gov/faq/14/is-the-sun-causing-global-warming/ 3 4 https://politiken.dk/indland/politik/art7090196/radikale-

Læs mere

Nedknust beton til bærende konstruktioner

Nedknust beton til bærende konstruktioner Nedknust beton til bærende konstruktioner Delprojekt under Produktområdeprojekt vedr. Betonprodukter. Aktiviteter foregik i 2004. Formålet var at få tilladt nedknust beton til bærende konstruktioner iht.

Læs mere

CENTER FOR GRØN BETON MILJØSCREENING AF BETONBRO. Karsten Tølløse. center for ressourcebesparende betonkonstruktioner

CENTER FOR GRØN BETON MILJØSCREENING AF BETONBRO. Karsten Tølløse. center for ressourcebesparende betonkonstruktioner CENTER FOR GRØN BETON CENTER FOR GRØN BETON center for ressourcebesparende betonkonstruktioner Karsten Tølløse Teknologisk Institut December 02 center for ressourcebesparende betonkonstruktioner MILJØSCREENING

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Beton med stenmel Udført af: Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Titel: Udført af: Beton med stenmel Marianne Tange Hasholt Dorthe Mathiesen

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det

Læs mere

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde

Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde PART OF THE EKOKEM GROUP Bæredygtige løsninger skabes i samarbejde Introduktion til NORDs Bæredygtighedsnøgle Stoffer i forbrugsprodukter har medført hormonforstyrrelser hos mennesker Bæredygtighed er

Læs mere

Produktion af færdigblandet SCC

Produktion af færdigblandet SCC Produktion af færdigblandet SCC Jørgen Schou 1 Blandemester instruks for produktion af SCC-beton Nærværende instruks omhandler særlige supplerende forhold ved produktion af SCC-beton - og ud over hvad

Læs mere

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer Claus Pade, Miljø-workshop, Teknologisk Institut, 5. oktober 26 Restprodukttyper Kraftværker Renseanlæg Forbrændingsanlæg Andet Bundaske Kulforbrænding

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig:

Som altid når man taler om bæredygtighed, er der 3 forskellige hovedparametre, der skal tages i ed, nemlig: Vor ref.: Bæredygtighedsarkitekt Klaus Kellermann, Bæredygtig isolering Det er ikke ligegyldigt, hvilken isolering man vælger til sin bygning, set ud fra et bæredygtighedsperspektiv. I takt med at bygningsreglementets

Læs mere

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? 11-10-2012. Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206 Chefkonsulent Anette Berrig Dansk Byggeri HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? REVISION AF AAB FOR BETONBROER 1 ALMINDELIG ARBEJDSBESKRIVELSE

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

5.2 Luftindhold i frisk beton

5.2 Luftindhold i frisk beton 5.2 Luftindhold i frisk beton Af Martin Kaasgaard, Lars Nyholm Thrane og Claus Pade Figur 1. Pressuremeter til måling af luftindhold i frisk beton. Betonen kompakteres i beholderen, låget sættes på, og

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 336 Offentligt Til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 3. august

Læs mere

REnescience et affaldsraffinaderi

REnescience et affaldsraffinaderi REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere

Læs mere

BÆREDYGTIG BETON INITIATIV

BÆREDYGTIG BETON INITIATIV BÆREDYGTIG BETON INITIATIV 2019-2030 1 PARTNERE I BÆREDYGTIG BETON INITIATIV BYGHERRER VIDENSINSTITUTIONER/ ORGANISATIONER ENTREPRENØRER Pension Danmark Bonava DTU Campus Service DTU Byg Syddansk Universitet

Læs mere

Center for Grøn Beton

Center for Grøn Beton Center for Grøn Beton Anvisning i grøn beton Udført af: Marianne Tange Hasholt Anette Berrig Dorthe Mathiesen Teknologisk Institut, Beton, december 2002 Indholdsfortegnelse 0. FORORD...3 1. HVAD ER GRØN

Læs mere

Dokumentation af bæredygtighed

Dokumentation af bæredygtighed Dokumentation af bæredygtighed -Krav til miljødokumentation for byggematerialer Netværksmøde Dome of Visions i Århus d. 6. december 2016 Anja S. Brogaard, Dancert Lead Auditor og faglig leder ved Center

Læs mere

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING

Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Amagerforbrænding aktiviteter ENERGI GENBRUG DEPONERING Hvad er Amagerforbrænding til for? Amagerforbrænding er en integreret del af det kommunale affaldssystem og har til opgave at opfylde og sikre ejernes

Læs mere

Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum

Der skal bedre styr på byggeaffald. v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Der skal bedre styr på byggeaffald v/anke Oberender, centerleder, VHGB 6. december 2017, Vejforum Baggrund for etablering af VHGB Øget markedsfokus på bæredygtigt byggeri Øget politisk fokus på cirkulær

Læs mere

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90 Temadag om bygge- og anlægsaffald 21. oktober 2014 Hvilke udfordringer og ansvar har man som modtage- og behandlingsanlæg? Hvordan sikrer modtageanlæggene den videre disponering v/jens Arre Nord, RGS90

Læs mere

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019

EPD 3. P A R T S V E R I F I C E R E T. Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 Ejer: fischer a/s Nr.: MD-15006-DA Udstedt: 22-01-2015 Gyldig til: 30-11-2019 3. P A R T S V E R I F I C E R E T EPD VERIFICERET MILJØVAREDEKLARATION I HENHOLD TIL ISO 14025 OG EN 15804 Deklarationens

Læs mere

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark.

HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. HøjModul asfalt og dens anvendelsesmuligheder i Danmark. Af Diplomingeniør Claus Thorup, Colas Danmark A/S, ct@colas.dk Egenskaberne for HøjModul asfalt er så forskellige fra traditionel asfalt at der

Læs mere

12.5 Rør, brønde og bygværker

12.5 Rør, brønde og bygværker 12.5 Rør, brønde og bygværker Af Steffen Birk Hvorslev, SBH-Consult A/S Betonrør og -brønde bruges til at anlægge gravitations- og tryksystemer til transport af spildevand og regnvand, samt til at etablere

Læs mere

Betons Bæredygtige Fordele

Betons Bæredygtige Fordele Betons Bæredygtige Fordele Marts 2011. Forord 3 1. Beton er bæredygtig kvalitet 4 Beton - verdens mest anvendte byggemateriale 6 Betons bidrag til bæredygtigt byggeri 6 Miljørigtige betonkonstruktioner

Læs mere