Holstebro satser på rotation og efteruddannelse

Transkript

1 Kampen mod langtidsledigheden Jo længere ledig, jo sværere vej tilbage i job. Derfor har indsatsen mod langtidsledighed høj prioritet, og et af midlerne er en ny regional pulje som del af langtidsledighedspakken. Læs artiklen side 2-3 Massiv indsats i Skive "Hvis ikke vi gør noget ekstraordinært, får vi ekstraordinært store problemer," siger Lars Harder, chef på Jobcenter Skive. Læs artiklen side 4-5 Kort nyt side Kampagne for voksenlærlinge Hva' betyder AMS og DUT? Favrskov kåret som gazelle-jobcenter Nyhedsbrev om nordisk arbejdsmarked Evaluering af forsøg Holstebro satser på rotation og efteruddannelse Der bliver brug for arbejdskraft inden for relativt kort tid, mener afdelingschef på Jobcenter Holstebro. Læs artiklen side 6-7 Tilbageslaget er midlertidigt Før finanskrisen var der job til ufaglærte og plads til langtidsledige. Den virkelighed med stor efterspørgsel efter arbejdskraft kommer vi tilbage til igen, mener ekspert. Læs artiklen side 8 Nye veje til akademikerjob Brug af særlige "kontaktmæglere" mellem jobsøgende akademikere og små og mellemstore virksomheder er en god idé. Læs artiklen side 9-11 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik. Journalistik: Martin Blom Hansen.

2 Kampen mod langtidsledigheden Jo længere ledig, jo sværere vej tilbage i job. Derfor har indsatsen mod langtidsledighed høj prioritet, og et af midlerne er en ny regional pulje som del af langtidsledighedspakken. Illustrationsfoto: colourbox.com Et af de aktuelle initiativer til at mindske langtidsledigheden er en ny pulje med midler til jobrettet opkvalificering. Puljen er en del af regeringens langtidsledighedspakke og bliver administreret af beskæftigelsesregionerne. Pengene skal gå til en målrettet indsats i jobcentrene. Det er vigtigt, at vi har fokus på at nedbringe langtidsledigheden, siger Palle Christiansen, direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland, og fortsætter, fordi vi ved, det bliver sværere at komme tilbage, når man har været ude i længere tid, og fordi arbejdsmarkedet vil kalde på kvalificeret arbejdskraft i takt med den hastigt voksende aldersbetingede afgang. Både i forhold til det enkelte menneske og i forhold til velfærdssamfundet har vi ikke råd til, at nogen sættes udenfor. Puljemidler går til udvalgte projekter Beskæftigelsesregion Midtjylland har på baggrund af en række dialogmøder med jobcentrene i regionen lagt sig fast på et antal projekter, der kan styrke jobcentrenes indsats. Der er ingen tvivl om, at bekæmpelse af langtidsledighed står meget højt på såvel den politiske som den samfundsmæssige dagsorden, og derfor er jeg også meget glad det engagement, jobcentrene viser, fastslår Palle Christiansen. "Fællesnævnerne for de projekter, vi sætter i gang, er, at de skal gøre en forskel i jobcentrenes arbejde med bekæmpelsen af langtidsledighed. Vi vil for eksempel kigge nærmere på best practice i forhold til langtidsledige og styrke jobcentrenes kontakt til virksomhederne. 2

3 Langtidsledighedspakken Regeringen samt en række øvrige partier indgik i foråret forlig om en langtidsledighedspakke, der rummer i alt 7 initiativer til en samlet pris på knap 500 mio. kroner. Finansieringen dækker perioden 2010 til Fire initiativer retter sig mod uddannelse: Screening af lediges skolekundskaber og flere læse-, skrive- og regnekurser. Regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed. Erklæring om efteruddannelse ved forlængelse af arbejdsfordelinger. Bedre overblik over jobrettede kurser. Aktivering modvirker langtidsledighed Forsøget med virksomhedscentre, hvor ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet bliver aktiveret på offentlige og private virksomheder med tilknyttet mentorstøtte, viser, at en aktiv og virksomhedsrettet indsats virker bedre end anden aktivering. Virksomhedscentre er således med til at mindske antallet af langtidsledige på kontanthjælp. En erhvervskompetencegivende uddannelse sikrer bedst en fast og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Det viser rapporten "Analyser af langtidsledighed" udgivet af Beskæftigelsesministeriet i maj Den viser også, er at sandsynligheden for at blive langtidsledig generelt falder, jo højere uddannelsesniveau man har. Tre initiativer retter sig mod aktive tilbud på arbejdspladserne: Ekstra støtte til mentorer og virksomhedsnetværk. Kompetenceafklaring af ledige. Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige. Aktiveringsindsatsen over for langtidsledige er øget markant. Aktiveringsgraden er på landsplan næsten 60 procent for de langtidsledige dagpengemodtagere. Det vil sige, at 60 ud af 100 langtidsledige kommer i en eller anden form for aktiveringsforløb. Aktiveringsgraden for langvarige ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er godt 45 procent. Langtidsledighed i Midtjylland Fra juni 2009 til juni 2010 er gruppen af langtidsledige dagpengemodtagere steget med 161 procent. Gruppen af kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere er steget med 19,6 procent. I juni 2009 var der i alt langtidsledige. I juni 2010 var tallet For dagpengemodtagerne alene var tallet i I 2010 var det tal steget til I februar 2010 var der på landsplan langtidsledige. Tallet er ved den seneste opgørelse langtidsledige. (Bemærk: Opgørelsen viser bruttoledigheden og omfatter både ledige og aktiverede) Sådan opgør man langtidsledige I forbindelse med langtidsledighedspakken er definitionen på langtidsledighed 52 ugers ledighed. Se også den traditionelle opgørelsesmetode for langtidsledighed i den beskæftigelsespolitiske ordbog på: 3

4 Massiv indsats i Skive "Hvis ikke vi gør noget ekstraordinært, får vi ekstraordinært store problemer," siger Lars Harder, chef på Jobcenter Skive. Kampen mod langtidsledigheden har topprioritet i byen, hvor antallet af langtidsledige er steget dramatisk. Lars Harder, jobcenterchef i Skive, er hårdtarbejdende optimist. Ledigheden i Skive er begyndt at falde, men der skal en stor indsats til for at imødegå langtidsledigheden. Det ser voldsomt ud på papiret. Ifølge en opgørelse fra Beskæftigelsesregion Midtjylland er antallet af langtidsledige dagpengemodtagere i Skive steget med omkring 193 procent i perioden juni 2009 til juli I samme periode er antallet af langtidsledige modtagere af kontanthjælp og starthjælp steget med 38,6 procent. For de 780 personer, der er berørt af langtidsledighed, er det naturligvis ikke sjovt. Og hvis ikke man gør noget ved problemet, kan det ende med også at blive en voldsom belastning for Skive Kommune og virksomhederne i kommunen. På Jobcenter Skive bliver der knoklet for at hjælpe de ledige tilbage på arbejdsmarkedet og bringe tallene ned. Der skal en ekstraordinær indsats til, erkender Lars Harder, jobcenterchef i Skive. Ekstra kommunale kroner Selvom Skive med mange arbejdspladser i traditionelle industrivirksomheder har været hårdt ramt af krisens virkninger, er der en sammenbidt optimisme i jobcentret. Skive har været fremme i skoene med etablering af virksomhedscentre, hvor man var med i den indledende forsøgsperiode. Det har givet gode erfaringer. Lars Harder fremhæver, at man har satset meget på at uddanne mentorer på virksomhederne. Han peger også på, at Skive har succes med at få ledige hurtigt tilbage i job. 4

5 Illustrationsfoto: colourbox.com "Ud over det, vi gør nu, har Skive Kommune afsat 4 mio. kroner ekstraordinært. Midlerne er målrettet ledige med mere end et års ledighed, og det kan være til praktikforløb, udvikling og efteruddannelse. Tiltag, der hjælper den enkelte ledige videre til et ordinært job," fortæller Lars Harder. Bruger erfaringer fra virksomhedscentre Skive var med i de tidligste forsøg med virksomhedscentre og har hentet masser af gode erfaringer med at skaffe ikkearbejdsmarkedsparate ledige ind på en virksomhed. I forhold til langtidsledigheden og dermed også gruppen af arbejdsmarkedsparate ledige - primært dagpengemodtagere - er virksomhedskontakten helt afgørende. "Vi har et godt kendskab til de virksomheder, vi har virksomhedscentre sammen med. Vores jobkonsulenter kommer ud til dem en gang om ugen. De siger: Vi har i øvrigt også en person, han har været ledig i et år, men han kan gå ind og løse nogle opgaver og påtage sig et arbejde i morgen. Virksomheden siger: Jamen, hvorfor ikke prøve det? Den person kan måske endda være med til at hjælpe en lidt svagere kollega," forklarer Lars Harder. 300 pladser klar Jobcenterchefen understreger, at Skive ligger højt i forhold til at aktivere de ledige. Omkring 90 procent af alle ikkearbejdsmarkedsparate ledige er i en eller anden form for beskæftigelsesfremmende tilbud. For sygedagpengemodtagerne er det 70 procent og 58 procent af de forsikrede ledige. Målrettet aktivering er en central brik. Kommunen har 300 pladser til offentlige løntilskudsjob af tre til seks måneders varighed. Samtidig er de ledige tilknyttet Jobhuset, hvor den aktive jobsøgning foregår. Principperne i støtten til de ledige er en slags 80/20-model, som Lars Harder kalder den. Det vil sige, at langt de fleste af ressourcerne går til de ledige, der har allermest brug for hjælp til at komme videre. Det er også i Jobhuset, de ledige bliver "screenet" i forhold til deres basale skolekundskaber, ordblindhed og grundlæggende it-færdigheder. "Der bliver sat massivt ind med læse-, skrive-, regne- og itkurser for de ledige, og vores samarbejdspartnere har mere end fordoblet antallet af hold, siger Lars Harder. 5

6 Holstebro satser på rotation og efteruddannelse Der bliver brug for arbejdskraft inden for relativt kort tid, mener afdelingschef på Jobcenter Holstebro. Derfor giver det god mening at fokusere på opkvalificering ude i virksomhederne. Pressefoto Holstebro Kommune: Hostebro by Holstebro var en af kommuner, der var med i de første forsøg med virksomhedscentre. Det viste sig at være en succes på flere fronter: Virksomhedscentrene gav ledige med svag tilknytning til arbejdsmarkedet gode muligheder for at komme ud på en rigtig arbejdsplads, og der blev skabt tættere kontakt mellem jobcentret og virksomhederne i kommunen. Især den tætte kontakt til virksomhederne vil Jobcenter Holstebro gerne trække med ind i bestræbelserne på at få langtidsledige dagpengemodtagere tilbage på arbejdsmarkedet. Det vil sige et tættere samarbejde med virksomhederne og aktivt medspil på efteruddannelsesområdet. Det skal ske ude i virksomhederne "Vi kører en kampagne over to år, der handler om efteruddannelse af medarbejdere ude på virksomhederne. Det er især på de små og mellemstore virksomheder, der ligger en udfordring med øget opkvalificering og uddannelse. De små og mellemstore virksomheder skal tænke i efteruddannelse som en investering i fremtiden," siger Kasper Rossau, afdelingschef, Jobcenter Holstebro. "Vores tilgang er, at der vil blive brug for arbejdskraft inden for relativt kort tid. Kampagnen sigter også på, at virksomhederne kan bruge det som en rekrutteringskanal," tilføjer han. Kan ikke løse det alene Kampagnen og de efterfølgende tilbud til virksomhederne sker i samarbejde med Det Lokale Beskæftigelsesråd, erhvervsråd og erhvervsskole. Det er et langt træk, der skal til, som jobcentret ikke kan løse alene. 6

7 Den ene side af sagen er efteruddannelse af en virksomheds medarbejdere. Den anden er at give ledige jobmuligheder. "Vi kan tilbyde praktikken og løntilskuddet, og hvis der skal noget opkvalificerende og fagligt til, lægger vi det ind i tilbuddet. Vi kan gøre en langtidsledig klar til at kunne træde ind i et job i en virksomhed som en tillært medarbejder. Derefter er det naturligvis virksomheden, der har ansvaret for efteruddannelse og den videre opkvalificering af medarbejderen," siger Kasper Rossau. Rotation på sosu-området I Holstebro har man fundet det velkendte værktøj jobrotation frem til særlige projekter. Med succes, mener Kasper Rossau. "Vi kører lige nu et stort rotationsprojekt inden for social- og sundhedsområdet, hvor vi har 32 ledige ude som rotationsmedarbejdere. Det er en rigtig positiv oplevelse og betyder, at mange social- og sundhedsarbejdere bliver opkvalificerede. Samtidig giver det mulighed for at sende ledige i beskæftigelse i et år, så de er endnu bedre rustet til at blive optaget på uddannelsen inden for området. Vi tror på projektet - også på sigt inden for det private område. At uddannelse af egne medarbejdere vil vise sig positivt på bundlinjen," siger Kasper Rossau. 7

8 Tilbageslaget er midlertidigt Før finanskrisen var der job til ufaglærte og plads til langtidsledige. Den virkelighed med stor efterspørgsel efter arbejdskraft kommer vi tilbage til igen, mener ekspert. Stigende beskæftigelse den bedste sikring Grundlæggende er den bedste måde at undgå langtidsledighed på, at der er tilstrækkeligt mange job, understreger Michael Svarer. Han peger et par år tilbage i historien. "Da ledigheden faldt, gjorde langtidsledigheden det også. Det positive ved situationen før finanskrisen var, at rigtig mange - ikke kun ufaglærte, men også langtidsledige - rent faktisk kom ind på arbejdsmarkedet. Jeg forventer, at tilbageslaget er midlertidigt, og at vi kommer tilbage til en situation med et arbejdsmarked, hvor der er stor efterspørgsel," siger han og minder om, at langtidsledigheden i Danmark er en af de laveste i OECD-landene. Forskelle på 80'erne og i dag Langtidsledigheden er som bekendt ikke et nyt fænomen. Hvad er de væsentligste forskelle på eksempelvis 80'erne og i dag? Andelen af ufaglærte job er faldet over de seneste 40 år, men det er antallet af folk på arbejdsmarkedet uden uddannelse også, påpeger økonomiprofessor Michael Svarer. Mantraet om at nedbringe langtidsledigheden er ikke opstået ud af ingenting. Det er vigtigt at undgå, at folk hænger fast i ledighed. Jo længere tid, man er ledig, jo sværere er det at komme tilbage. Og jo større risiko er der for, at man kommer over på en permanent offentlig forsørgelse. Det understreger Michael Svarer, professor, cand.oecon., Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, og en af landets fremmeste arbejdsmarkedsforskere. "Der er jo sket en markant opstramning af arbejdsmarkedspolitikken. Både med hensyn til ydelsesmuligheder, rådighedssiden og den aktive del af beskæftigelsespolitikken. I dag ved man, at en tidlig indsats virker, så færre kommer i risikozonen for langtidsledighed," siger Michael Svarer færre ufaglærte job Økonomiprofessoren peger på en anden væsentlig historisk faktor i forhold til beskæftigelse og ufaglærte job. "Hvis man ser på hvilke brancher, der forsvinder eller vokser, hvilke uddannelser der efterspørges og så videre, så har den udvikling været i gang de sidste 40 til 50 år. Andelen af ufaglærte job er faldet med en halv million siden Men antallet af folk på arbejdsmarkedet uden uddannelse er også faldet. Eller sagt på en anden måde: Antallet af job, der kræver et vist uddannelsesniveau, er steget, men det er befolkningens uddannelsesniveau også," siger Michael Svarer. 8

9 Nye veje til akademikerjob Brug af særlige "kontaktmæglere" mellem jobsøgende akademikere og små og mellemstore virksomheder er en god idé. Det viser et projekt med sigte på at skaffe flere højtuddannede job i virksomhederne i den midtjyske region. Frederik Thuesen, forsker, ph.d. på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, har set nærmere på projektet "Markedsplads for højtuddannede i Region Midtjylland" (pressefoto, SFI). Afstanden mellem en nyuddannet akademiker og en mindre virksomhed i Vestjylland kan være meget lang. Både geografisk og mentalt. Men et godt match kan få en lykkelig udgang for begge parter. Virksomheden får en medarbejder, der kan styrke innovation og vækst, og den højtuddannede får et job. Projektet "Markedsplads for Højtuddannede", som Region Midtjylland står bag, forsøger at få flere højtuddannede fra storbyerne ud til små og mellemstore virksomheder i regionen. Et af midlerne er at sætte en kontaktmægler ind som bindeled, og det har givet gode resultater. 9

10 Større kendskab og mindre nervøsitet Kontaktmæglerne er særlige rådgivere tilknyttet en række erhvervsråd i regionen. De har et godt kendskab til de lokale virksomheder og bred kontakt til højtuddannede på jobjagt. "Mæglerne taler med begge parter og er med til at nedbryde nogle barrierer. Deres arbejde har medført konkrete match og ansættelser. En kontaktmægler gør små og mellemstore virksomheder mindre nervøse for at ansætte en akademiker. Projekt MarkedsPlads for Højtuddannede FøLgeFoRSkning FoR Region MiDTjyLLanD En mægler virker også som en garant i forhold til, at en virksomhed rent faktisk kan bruge en højtuddannet. Og den anden vej rundt kan de overbevise den højtuddannede om, at en mindre virksomhed er en interessant arbejdsplads," siger Frederik Thuesen, forsker, ph.d. på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), der netop har udgivet en rapport om udviklingsprojektet "Markedsplads for Højtuddannede i Region Midtjylland". Hellere pendle end flytte SFI's rapport viser, at mobiliteten er en af de helt afgørende faktorer. "Der skal meget til for at få folk, der er bosat i en større by som eksempelvis Århus, til at flytte vest på. Vores undersøgelse viser, at de højtuddannede er nogle af de mest mobile på arbejdsmarkedet. Men de flytter ikke, de pendler. Og så søger de senere job i storbyen, hvor de bor," forklarer Frederik Thuesen. Det er dog ikke udelukkende et spørgsmål om øst og vest. 10:18 lise sand ellerbæk frederik thuesen "Fordommene og barriererne er netop ikke kun geografiske. Der er givetvis et antal små og mellemstore virksomheder i den østlige del af regionen, som kunne have glæde af at ansætte højtuddannet arbejdskraft. Og mange højtuddannede er måske ikke opmærksomme på det," siger Frederik Thuesen. 10

11 Branding og tiltrækning Krisen har atter gjort ledigheden blandt akademikere aktuel. Især de nyuddannede har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Det har givet nyt liv til akademikerkampagnen, der kører i år og næste år. Oprindeligt blev kampagnen etableret i 2004 og kørte frem til Det handler i høj grad om virksomhedernes synlighed og branding, når nyuddannede skal orientere sig på jobmarkedet. "Hvis man gør de højtuddannede tilstrækkeligt opmærksomme på, at der er forskellige muligheder, bliver de også mere åbne over for at søge job, de ikke i første omgang har tænkt på," siger Frederik Thuesen. Han peger på, at mange store virksomheder gør meget ud af at brande sig selv for eksempel i forhold til miljø, menneskerettigheder og så videre. Det handler om deres kunder, men bestemt også om kommende arbejdskraft. Ofte er det svært for små og mellemstore virksomheder at gøre opmærksom på sig selv på samme måde som de store mastodonter. "Studerende og nyuddannede glemmer ofte, at mange job ligger andre steder end hos de få store virksomheder," siger Frederik Thuesen og understreger, at Danmark netop er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder. Projekt Markedsplads for Højtuddannede i Region Midtjylland Region Midtjylland har oprettet projektet Markedsplads for Højtuddannede, der kører i perioden Hovedformålet er at øge andelen af små og mellemstore virksomheder, der ansætter højtuddannet arbejdskraft. Projektet består af tre delprojekter, nemlig Kontaktmæglere, Karriereværkstedet og Career Campus. SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, har udarbejdet en følgerapport om projektet. Se mere: =4599&Action=1&NewsId=2681&PID =9206 Akademikerkampagnen Akademikerkampagnen 2010 promoverer akademikere over for danske virksomheder med det formål at reducere ledigheden. Kampagnen fokuserer især på matchet mellem nyuddannede akademikere og de danske små og mellemstore virksomheder. Akademikerkampagnen 2010 er en netværksorienteret kampagne, som er forankret i AC og finansieret af Beskæftigelsesministeriet. Kampagnen er erhvervsorienteret og hovedbudskabet er, at det kan være en god investering for virksomhederne at ansætte akademikere, som kan sikre hurtigere videnoverførsel og vækst, og dermed skabe grundlaget for at klare sig i den stigende globale konkurrenceudvikling. Den tidligere akademikerkampagne i perioden bidrog til at skabe cirka nye job til akademikere i de mindre og mellemstore virksomheder. (Kilde: 11

12 KORT NYT Kampagne for voksenlærlinge Fremtiden er faglært er en stor kampagne, der skal være med til at skaffe flere voksenlærlinge. Kampagnen er blevet til på initiativ af Det Regionale Beskæftigelsesråd og gennemføres i samarbejde med jobcentrene. I løbet af kampagnen besøger jobcentermedarbejdere cirka virksomheder i hele regionen. Borgerne mødes med kampagnebudskabet i jobcentre i hele regionen og i 10 midtjyske byer tillige på gader og torve, hvor jobcentermedarbejdere parkerer den specialdesignede autocamper, der skal være med til at vække opmærksomhed om kampagnen. En intensiv annoncering i tv, radio, aviser og på nettet skal i kampagnens indledningsfase være med til at gøde jorden for jobcentermedarbejderne og udbrede budskabet om voksenlærlingeordningen. Læs mere om voksenlærlingeordningen og kampagnen på: Hva' betyder AMS og DUT? Vidste du, at DUT er en forkortelse af "Det Udvidede Totalbalanceprincip" og handler om kommunernes bloktilskud? Eller at AMS står for Arbejdsmarkedsstyrelsen? Eller skal du have frisket op, hvad ledighedsydelsen er for en størrelse? Så er der hjælp at hente. Beskæftigelsesregion Midtjylland har lanceret en beskæftigelsespolitisk ordbog, der giver forklaring på en lang række forkortelser, ord og begreber inden for beskæftigelsespolitikken. Fra A til W, fra "Aktiv beskæftigelsespolitik" til "Work in Denmark". Her kan man også indsende ord og begreber, man er stødt på, og som man ikke lige forstår. Redaktionen vil så tage det under sproglig behandling og give en forklaring. Se mere på: Favrskov kåret som gazelle-jobcenter I forbindelse med kampagnen for virksomhedscentre har Beskæftigelsesregion Midtjylland kåret Jobcenter Favrskov som gazelle-jobcenter i regionen. Kåringen sker på baggrund af jobcentrets flotte resultater med at få kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed i aktivering på virksomheder. "Der er ingen tvivl om, at vi ser aktivering på virksomheder som et vigtigt element i at kunne levere en solid og meningsfuld aktivering til de ledige, der har behovet, siger Palle Christiansen, direktør for Beskæftigelsesregion Midtjylland. Favrskov har haft en stigning på 225 procent i antallet af kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering, siden kampagnen for virksomhedscentre begyndte i juni Titlen som gazelle-jobcenter får Jobcenter Favrskov i tæt konkurrence med flere andre jobcentre. De gode resultater afspejles nemlig også i det samlede billede, hvor Beskæftigelsesregion Midtjylland er den bedst placerede region i landet i forhold til kampagnen. 12

13 KORT NYT Nyhedsbrev om nordisk arbejdsmarked Arbeidsliv i Norden, hedder et nyhedsbrev om arbejdsmarked, arbejdsmiljø, arbejdsret med mere i Norden. Nyhedsbrevet tager fat på emner som forholdet mellem Norden og EU, globalisering, teknologi, befolkningsudvikling, grønne arbejdspladser og innovation. I udgaven 30. september 2010 bringer nyhedsbrevet en artikel om virksomhedscentre. Se mere på Evaluering af forsøg I løbet af 2009 kørte forsøget "Aktive - hurtigere tilbage". Målgruppen var sygedagpengemodtagere og fleksjobvisiterede i 16 jobcentre. Formålet var at undersøge, om sygemeldte, der gennemfører en mere aktiv indsats i deres sygedagpengeperiode, opnår en større grad af selvforsørgelse. Rambøll har nu udarbejdet en evaluering af forsøget. Hovedresultaterne viser blandt andet, at deltagergruppen har deltaget i langt flere kontaktsamtaler end kontrolgruppen, og at deltagergruppen har fået betydeligt flere forebyggende tilbud og aktivering end kontrolgruppen. Forsøget har ikke bidraget til en øget grad af selvforsørgelse i deltagergruppen. Til gengæld er der sket en stigning i forekomsten af delvise raskmeldinger. Se mere om evalueringen på 13