Kvalitetsrapport 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitetsrapport 2014"

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 014 Skoleåret Delrapport fra Vamdrup Skole ved skoleleder Per Rudbæk

2 KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Undervisningen på Vamdrup Skole er tilrettelagt, så den tager udgangspunkt i fælles mål og i den enkelte elev, så vi på bedst mulige måde får flyttet han eller hende så langt som muligt i forhold til udviklingspotentialet. Udgangspunktet er lærernes årsplaner, som er udarbejdet for alle klasser i alle fag. I indskolingen er SFO-medarbejderne med i forhold til de samlede udviklingsplaner for barnet. Udbyttet af årets afgangsprøver har generelt været en positiv oplevelse. Det er umuligt at konkludere noget på baggrund af de seneste tre års resultater - nogle år klarer eleverne sig godt i nogle fag nogle år i andre. Resultaterne af læsetests tegner i højere grad et mere ensartet billede set over de sidste 3 år. Et billede af, at vi får færre hurtige læsere, når vi går fra indskoling til mellemtrin og overbygning. På positivsiden tæller, at vi på 8. årgang har en forsvindende lille andel af langsomme og usikre læsere. UNDERVISNING, SFO OG RAMMEN I ØVRIGT Vamdrup Skole er en stor skole. I skrivende stund er der samlet (inklusive de to specialafdelinger) indskrevet 760 elever på skolen, hvilket er det højeste tal til dato. Vi har den store glæde, at omkring 98 pct. af skoledistriktets elever vælger os til ved indskrivning til de nye 0. klasser. Dette betyder dog, at Vamdrup Skole de seneste år har balanceret på grænsen mellem at skulle oprette 3 eller 4 klasser. Da vi har besluttet os for, og fået resurser til 3 klasser, har vi temmelig store klassekvocienter i vores indskolingsafdeling. Dette gør, at ram merne i vores indskolingsafdeling er under et vist pres - ikke mindst fra april til juli, hvor vi ydermere har glidende overgang. Etablering af arbejdspladser til lærere og pædagoger i forbindelse med den nye skolereform har ikke gjort denne udfordring mindre. Vi har generelt en udfordring i forhold til faget natur og teknik. Vi har ganske enkelt mangel på lærere med linjefag i dette fag. Det er en udfordring, der er mest tydelig i forhold til indskolingen. Vores naturfagsudvalg søger på bedste vis at give sparring til de lærere, der varetager faget. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vi oplever, at vi på Vamdrup Skole bredt lever op til de slutmål, der er skrevet ind i Kolding Kommunes skolevision "Den Stolte Skole." Dog er vi i skolebestyrelsen i gang med et udviklingsarbejde, der gerne skulle munde ud i en partnerskabsaftale mellem skole og hjem, så vi i endnu højere grad vil kunne lykkes med vores forældresamarbejde. Vi har på Vamdrup Skole gennem nogen tid været optaget af begrebet designpædagogik. Ikke design i en snæver kontekst, som begrænser sig til kreative fag, som sløjd, håndarbejde og billedkunst, hvor der i sidste ende kan komme et design ud af den undervisning, der har fundet sted. Nej, i højere grad designtænkning som en pædagogisk tilgang, hvor produktet i sidste ende er elevernes læring. Vamdrup Skole arbejder kontinuerligt på at lykkes bedst muligt med inklusionsopgaven. Vi arbejder med synlige læringsmål for den enkelte elev, der gerne skulle betyde, at undervisningen opleves vedkommende og udviklende. Vi arbejder i forhold til AKT på en mere pro-aktiv indsats og endelig er vi i højere grad begyndt at bringe vores specialafdelingers kompetencer i spil på almenområdet. LOKALE MÅL OG TILTAG Forberedelse af ny skolereform: Det alt overskyggende fokusområde i forhold til det pædagogiske udviklingsarbejde har, nok ikke overraskende, været arbejdet med på bedst mulige måde at stå godt rustet til opstarten og implementeringen af den nye skolereform pr. 1. august 014. Et af midlerne til at komme i mål med dette arbejde var et et forløb omkring definering af vores kerneopgave. I forbindelse med dette arbejde, blev vi bevidste om, at det at lykkes i forhold til reformen ikke er et mål i sig selv - vi skal lykkes med eleverne og deres læring. Andre midler til at nå dette endemål har været arbejde med designpædagogisk tænkning.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNING OG SFO klasses afgangsprøve, skolen samlet klasses afgangsprøve, tosprogede klasses læsetest 6. klasses læsetest 8. klasses læsetest 100% Usikre læsere 13% 8% 1% Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere Sikre, hurtige læsere 100% Usikre læsere Delvist sikre, langsomme læsere 75% 75% 75% 50% 50% 50% 5% 5% 5% 0% % %

4 Undervisning Skolestart, indskoling og SFO 4 0 Den løbende evaluering i undervisning og SFO Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE OG SFO Afgangsprøver Det er vanskeligt at konkludere nogen entydig tendens på baggrund af Vamdrup Skoles afgangsresultater over de sidste 3 år. Vi ligger stabilt og forventeligt set i forhold til det socio/økonomiske grundlag, der er i skoledistriktet. Nogle år klarer eleverne sig godt i nogle fag andre år i nogle andre. Så på den baggrund er det svært at konkludere, at vi bør sætte ind med en specifikt øget indsats i forhold til et fag eller en faggruppe. Vi har i år kunnet glæde os over generelt flotte afgangsreultater i dansk, engelsk og fysik, mens reultaterne i matematik har været skuffende. Resultaterne for to-sprogede elever må også siges at være som forventeligt. Der har dog været enkelte positive resultater, som må siges at være over det forventelige - og generelt kan det nok konkluderes, at vore to-spogede elever har klaret sig bedre i de mundtlige afgangsprøver end de skriftlige. Læsetest Resultaterne af læsetests tegner i højere grad et mere ensartet billede set over de sidste 3 år. Der tegner sig en tendes til, at vi på 4. årgang har mange hurtige og sikre læsere. En lille gruppe af delvist sikre læsere og en relativt stor gruppe af usikre læsere. I år kan vi glæde os over, at gruppen af af hurtige og sikre læsere har været ekstra stor. Efter 6. årgang tegner der sig et noget andet, men generelt anderledes billede: Vi har en meget lille top af sikre og hurtige læsere, en meget stor gruppe af delvist hurtige og sikre læsere mens der stadig er en ret stor bundgruppe af usikre læsere. Dette billede kan undre noget, da der på mellemtrinnet stadig arbejdes målrettet og systematisk med elevernes læseindlæring og -udvikling. Måske kan det have noget at gøre med læsetesten, som virker utidssvarende, og hvor flere af opgaverne lægger vægt på andre læsestrategier end dem vi har fokus på. Vi kan dog glæde os over, at bunden er lidt mindre i år og toppen lidt større. Læseresultaterne for 8. årgang viser en meget lille gruppe af usikre læsere, en stor mellemgruppe og en pæn gruppe af sikre hurtige læsere. Måske er der en lille nedadgående tendens i forhold til denne gruppe, set over de sidste 3 år, som vi skal være opmærksomme på. Undervisning Undervisningen på Vamdrup Skole er tilrettelagt, så den tager udgangspunkt i fælles mål og i den enkelte elev, så vi på bedst mulige måde får flyttet han eller hende så langt som muligt i forhold til udviklingspotentialet. Udgangspunktet er lærernes årsplaner, som er udarbejdet for alle klasser i alle fag. I indskolingen er SFO-medarbejderne med i forhold til de samlede udviklingsplaner for barnet. Dette ligger tilgængeligt på skoleintra. Eleverne bliver bevidstgjort om deres individuelle mål ved to årlige elevsamtaler. Her kan fremtidige mål aftales og justeres.

5 Den løbende evaluering i undervisning og SFO Der er en forventning om, at der i forbindelse med ethvert undervisningsforløb er stillet mål og kriterier op. For at finde ud af om mål og delmål er nået, er det i sagens natur vigtigt, at der evalueres. Denne evaluering skal gerne give et rimeligt sikkert billede af elvernes læringsudbytte af et givent forløb. Endvidere er der i løbet af et skoleår diverese obligatoriske og frivillige tests, der er med til at evaluere klassen og den enkelte elev. Plads til alle Det grundlæggende mindset for Vamdrup Skole tilsiger at, "det er ikke et spørgsmål om den enkelte elev kan inkluderes, men hvordan!" Når det så er sagt, skal der ikke lægges skjul på, at Vamdrup Skole også har mærket den øgede forventning om inklusion og følgerne deraf. Vi har mange elever med diverse diagnoser sidende i de almene klasser. I flæng kan nævnes: ADHD, Asberger og mildere grader af tilknytningsforstyrrelser. Vi tilstræber at klæde vores personale bedst muligt på til denne opgave. Vi har anvendt kollegaer fra vores specialcenter i en sparrende funktion, men vi har ydermere gjort os erfaringer med at overføre undervisningsmønstre fra specialundervisningen itil almenundervisningen. Vi er i gang med at omlægge vores AKT indsats, så den i højere grad går fra at være re-aktiv til at være proaktiv. Endelig har vi stadig et tæt samarbejde med Rådhusskolen, hvor vi til stadighed har flere gode enkelt forløb omkring elever, der udsluses fra specialskole til almenskole. Elevplaner og elevsamtaler Elevplaner og elevsamtaler udgør kernen i den feedback og målsætningsafstemning, der er alt afgørende i forhold til elevernes dannelses- og læringsmæssige udvikling. Vamdrup Skole anvender Min Uddannelse på alle klassetrin. Der afholdes elevsamtaler og udarbejdes elevplaner to gange årligt. Skolestart, indskoling og SFO: Elevernes skolestart på Vamdrup Skole starter egentlig i byens daginstitutioner og deres arbejde med skolepasset. På baggrund af - og med afsæt i en gensidig dialog starter eleverne på Vamdrup Skole i glidende overgang pr. 1. april. Glidende overgang er kraftigt medvirkende til at forberede eleverne på en kommende skolehverdag, samtidig med at vi fra skolens side har et fornuftigt kendskab til de enkelte familier, når den egentlige skolehverdag starter i august. Eleverne starter ikke i deciderede klasser på 0. årgang. Forskellige holdkonstellationer afprøves inden der tages beslutning om den endelige klassedannelse. Dette sker dog senest til jul. Vamdrup Skoles indskolingsafdeling, i daglig tale kaldet afdeling øst, rummer både skole og sfo. Dette betyder, at der er fælles udnyttelse af alle lokaler. Sfo pædagogerne indgår naturligt i de enklete årgangsteam, hvor de er involveret i klassens- og den enkelte elevs lærings- og dannelsesmæssige udvikling. Vamdrup Skoles sfo lægger stor vægt på, at der skal være et læringsmæssigt udbytte af at gå i sfo. Pasning er ikke godt nok. Der skal være et læringsmæssigt udbytte i form af nogle kompetencer, som supplerer det man har lært i skoledelen.

6 RAMME, RESSOURCER, LEDELSE OG ORGANISERING SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 3,0 3, 3,0 Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 77% 76% 70% Gennemsnitligt elevfravær i dage 0,0 0,0 0,0 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 8,9 9,4 5,8 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed),0,6, - ulovligt fravær 0,7 0,5 0,3 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) 83% 76% 8% - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog 70% 70% 100% - særskilt for undervisningen i natur og teknik 7% 47% 5% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi 100% 83% 100% - særskilt for undervisningen i matematik 90% 80% 8% - særskilt for undervisningen i biologi 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i geografi 100% 100% 100% Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 13,8 14,4 14,9 Antal elever pr. nyere computer 18,9 14,5 7,0 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 99,0% 91,1% 99,0% - i indskolingen 100,0% 91,9% 99,0% - på mellemtrinnet 99,0% 9,9% 99,0% - i udskolingen 98,0% 88,6% 98,9% Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 39% 39% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr kr kr. 616 Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence 4 0 Trivsel Ønsket Opnået Ledelse Organisering

7 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Nøgletal (talfakta om skolen, eleverne, lærerkompetencer og ressourceudnyttelse) Vamdrup Skole er en stor skole. I skrivende stund er der samlet (inklusive de to specialafdelinger) indskrevet 760 elever på skolen, hvilket er det højeste tal til dato. Vi har den store glæde, at omkring 98 pct. af skoledistriktets elever vælger os til ved indskrivning til de nye 0. klasser. Dette betyder dog, at Vamdrup Skole de seneste år har balanceret på grænsen mellem at skulle oprette 3 eller 4 klasser. Da vi har besluttet os for, og fået resurser til 3 klasser, har vi temmelig store klassekvocienter i vores indskolingsafdeling. Dette gør, at ram merne i vores indskolingsafdeling er under et vist pres - ikke mindst fra april til juli, hvor vi ydermere har glidende overgang. Etablering af arbejdspladser til lærere og pædagoger i forbindelse med den nye skolereform har ikke gjort denne udfordring mindre. Vamdrup Skole har over den de sidste 3 år oplevet en markant nedgang i elevernes fravær. Vi vælger at tro, at det skyldes gennemslagskraften i vores sms-ordning, hvor forældre gøres opmærksom på deres barns fravær, såfremt dette ikke er blevet gjort skolen bekendt. Vi har fra 013 til 014 oplevet en markant nedgang af elever, der vælger at gå i sfo. Dette skyldes ifølge de forældre vi har talt med pristigninger på en sfo plads. Skole-hjem-samarbejde Rammerne for skole-hjem-samarbejdet på Vamdrup Skole er som udgangspunkt et årligt forældremøde, som typisk ligger i begyndelsen af skoleåret. Endvidere kan forældre og eleven forvente at blive inviteret til to årlige skole-/hjemsamtaler, hvor status og fremtidige mål for eleven drøftes og afstemmes. Ekstra forældremøder har dog været afholdt i nogle klasser, som et resultat af forældreønske herom. Der har i det forgangne skoleår været afholdt to skolefester - en på hver af de to afdelinger. Disse arrangementer var særdeles godt besøgt, og skolen fik rigtig god feedback på arrangementerne. Vamdrup Skole bestræber sig på at levere et godt, professionelt og anerkendende skole-hjemsamarbejde. Men, vi er dog af den opfattelse, at vi bør afsøge mulighederne for at gøre det endnu bedre, da vi mener, at dette er en af de vigtigste nøgler til at øge elevernes læringsudbytte og generelle udvikling. Derfor har skolebestyrelsen arbejdet på at udvikle en nye partnerskabsaftale mellem skole og hjem i Vamdrup. Dette er et stort arbejde, som det ikke lykkedes at færdiggøre, hvorfor arbejdet overgår til den nye bestyrelse, som får det som sit vigtigste fokusområde i kommende skoleår. Trivsel Forårets Trivselsmeterundersøgelse viste, at personalet på Vamdrup Skole udtrykker mangler i forhold til ledelse og indflydelse. Ledelsen vil via MED-udvalget træffe beslutning om, hvilke tiltag der skal iværksættes for at forbedre disse to områder. På grund af almindelig travlhed med forberedelse af den nye skolereform, og en periode på tre måneder, hvor ledelsen var undertallig, så lykkedes det ikke at gennemføre en planlagt DCUM undersøgelse i forhold til elevernes trivsel og arbejdsmiljø. Organisering Vamdrup Skole er en skole placeret på to matrikler. En indskolingsafdeling fra årgang, som i daglig tale kaldet afdeling øst. Bygningsmassen udnyttes fælles med skolens SFO. Den daglige ledelse varetages af afdelingsleder Karina Lange, som har væres ansat hos os siden 1. april. Karina Lange fom fra en stilling som viceskoleleder i Vejen Kommune - og SFO leder Thomas Kramer. Afdeling vest rummer eleverne fra årgang samt en specialklasserække og et specialcenter. Den daglige ledelse varetages af viceskoleleder Lilian Svart og afdelingsleder for specialafdelingen Jette Henriksen. Endvidere har skolelederen sit kontor på afdeling vest, og opholder sig dermed i sagens natur mest der, selvom det tilstræbes at være på afdeling øst så ofte som muligt. At drive en skole på to matrikler kan være behæftet med visse udfordringer: man skal passe på ikke at udvikle to kulturer, dele af lærerpersonalet har haft samarbejde med SFO andre har ikke, andre igen har

8 udvikle to kulturer, dele af lærerpersonalet har haft samarbejde med SFO andre har ikke, andre igen har så til gengæld samarbejde med specialafdelingen. Vi tilstræber et højt informationsniveau for alle gennem fælles møder og gennem en konstant italesættelse af "den samlede organisation Ledelse Skoleåret har været en noget broget oplevelse set med ledelsesbriller. Den del af ledelsen, som har sin administative arbejdsplads på afdeling vest, mødte op til noget uvante forhold, da der skulle bygges nye fælles kontorarealer. Slutresultatet blev aldeles fantastisk, hvilket vi glæder os over på daglig basis, men det ændrer ikke ved, at der var en periode, hvor vi følte, at vi arbejdede midt i en byggeplads. Ved årsskiftet meddelte Bjarne Jensen (afdelingsleder på afdeling øst), at han han havde søgt og fået ansættelse som skoleleder i Haderslev Kommune. Dette medførste en periode, hvor vi i ledelsen var en medarbejder i undertal. Undetegnede varetog den daglige ledelse ledelse af afdeling øst, hvilket på positivsiden gav et større indblik i afdelingens dagligdag, end jeg havde i forvejen. I forhold til den samlede ledelsesopgave, kunne vi dog godt mærke, i den periode, at vi var en person undetallig. Så det var med glæde, at vi 1. april kunne byde velkommen til Karina Lange, som kom fra en stilling som viceskoleleder i Vejen Kommune. Karina blev med det samme en stor berigelse for ledelsesteamet og for den samlede organisation. Lærerkompetence I forhold til lærerkompetencer, er der to tal der stikker ud: Procentdelen af undervisnigen, der gennemføres af lærere med linjefagsuddannelse i natur/teknik og matematik. Vi har generelt en udfordring i forhold til faget natur og teknik. Vi har ganske enkelt mangel på lærere med linjefag i dette fag. Det er en udfordring, der er mest tydelig i forhold til indskolingen. Vores naturfagsudvalg søger på bedste vis, at give sparring til de lærere, der varetager faget.

9 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole" (mål opfyldt i 014) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 013) 4 Designpædagogik (mål opfyldt i 013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 013) Inklusion VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Visionen "Den stolte skole Når jeg kigger ned over delmålene i Kolding Kommunes skolevision "Den Stolte Skole," som jo har slutmål her i 014, så mener jeg af et ærligt hjerte, at vi kan sætte flueben ved langt det meste. Sætte flueben betyder ikke i denne forbindelse, at vi kan læne os selvtilfredse tilbage og nyde successen, men dog med en vis tilfredshed konstatere,at vi på Vamdrup Skole lever op til de fordringer Kolding Kommune definerer som værende det, der kendetegner en moderne folkeskole anno 014. Gennem arbejde med lokal vision, værdigrundlag, designpædagogisk tilgang, tydelige læringsmål m.m. har vi et klart fokus på den enkelte elev og udnyttelse af dennes maksimale lærings- og trivselmæssige potentiale. Vores medarbejdere har et øget fokus på kerneopgaven og målsætningen om, at der skal være "plads til alle". Man arbejder professionelt sammen på tværs af fagprofessioner - både internet og eksternt. Man har skærpet sit fokus på - og evnen til at arbejde sammen i team. Kun på et område mener jeg, at vi skal have et øget fokus på at gøre det bedre, end vi gør i dag: nemlig samarbejdet med forældrene. Der er plads til forbedringer både blandt forældrene og fra skolens side. Da det er skolen, der udgør den professionelle part i denne relation, har vi i skolebestyrelsen påbegyndt et arbejde, der skal munde ud i en partnerskabsaftale mellem skole og hjem i Vamdrup. En partnerskabsaftale, der gerne i højere grad end i dag, skal tydeliggøre hvilket ansvar og hvilke forventninger, vi med rimelighed kan have til hinanden. Designpædagogik Vi har på Vamdrup Skole gennem nogen tid været optaget af begrebet designpædagogik. Ikke design i en snæver kontekst, som begrænser sig til kreative fag, som sløjd, håndarbejde og billedkunst, hvor der i sidste ende kan komme et design ud af den undervisning, der har fundet sted. Nej, i højere grad designtænkning som en pædagogisk tilgang, hvor produktet i sidste ende er elevernes læring. Designtænkningen fordrer en mere varieret undervisning, end det måske har været tilfældet hidtil. Vore overvejelser i forhold til designpædagogisk tænkning handler om, at eleverne modtager undervisning, som de derefter fordyber sig i via "hands on", hvorefter de videreformidler det, de har lært. Mange undersøgelser viser, at den optimale læring forgår, når man skal videreformidle sit stof til andre. Vi har en tro på, at en designpædagogisk tilgang vil kunne flytte flere elever, end det er tilfældet i dag,

10 Vi har en tro på, at en designpædagogisk tilgang vil kunne flytte flere elever, end det er tilfældet i dag, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser for, hvordan man arbejder med et specifikt emneområde. Endvidere tror vi på, at der kan ligge et inkluderende perspektiv i undervisning med et designpædagogisk afsæt: Mange elever har uden al tvivl fundet den traditionelle undervisning kedelig og ikke i øjenhøjde med dem selv. Den øgede variation og de forskellige muligheder for medindflydelse, der ligger i den designpædagogiske tænkning, vil forhåbentligt betyde, at eleverne finder undervisningen mere vedkommende, og dermed får et øget fokus på deres eget læringsudbytte Inklusion Vamdrup Skole arbejder kontinuerligt på at blive så inkluderende på alle niveauer som muligt. Vi arbejder med designpædagogisk tilgang til eleverne, og synlige læringsmål der i så høj grad som muligt tager udgangspunkt i den enklete elev, forhåbentlig med det udkomme at flere elever finder undervisninegen vedkommende og udviklende. Vi har arbejdet med at omlægge vores AKT indsats, så den i højere grad går fra "brandslukning" til en mere proaktiv indsats. Vi er i højere grad begyndt at bringe specialafdelingernes kompetencer i spil i forhold til almenområdet. Dette forgår foreløbigt ved kollegial sparring. Vi har løbende gode enkeltforløb med integrering af elever fra Rådhusskolen på Vamdrup Skole. Forløb som i flere tilfælde har været et godt afsæt for eleven ud i ungdomsuddannelserne. Læseresultateter i 8. klasse I forhold til læseresultaterne for 8. klasse er det overordentligt tilfredsstillende, at vi har en særdeles lille bund af usikre, langsomme læsere. Mellemgruppen af sikre, langsomme er læsere er stor - også for stor! Vi skal arbejde på at flere af vore elever kommer op i gruppen af sikre, hurtige læsere. Set over de sidste tre år, tegner der sig efterhånden et billede, som kan minde om en tendens. Vi må have analyseret, hvad der skal til for at flytte flere af vore elever fra mellemgruppen op blandt de bedste. De naturvidenskabelige fag I forhold til de naturvidenskabelige fag har vi en kæmpe udfordring i forhold til linjefagsdækningen i natur/teknik i indskolingen. Vi mangler ganske enkelt lærere til opgaven, og der er endvidere mangel på lærere med mod på opgaven og lyst til at efteruddanne sig indenfor området. Naturfagsgruppen og ledelsen er opmærksomme på problemet og igang med drøftelser, der gerne skulle munde ud i konkrete tiltag, der kan afhjælpe problemet. Naturfagslærere fra mellemtrinnet og overbygningen har dog ageret sparring for deres kollegaer i indskolingen i det forgangne skoleår. Generelt har resultaterne af afgangsprøverne været en positiv oplevelse i år.

11 LOKALE MÅL OG TILTAG AKT Forberedelse af ny skolereform Arbejde med definering af kerneopgaven Ønsket Opnået PLC Designpædagogik Forberedelse af ny skolereform Udmøntning af arbejdstidsregler Medarbejderindflydelse Udmøntning af understøttende undervisning Udmøntning af bevægelse i undervisningen Pædagogens rolle Arbejde med definering af kerneopgaven Forandring og forankring 1 At tænke ind i boksen Fælles og formidlet værdiskabelse Kvalitet-kompetencer- professionalisme Motivation og innovation Designpædagogik Arbejde med designtænkning i alle fag Designtænkning som middel til at nå hovedmålene i reformen Designtænkning som middel til inklusion Designtænkning som middel til bedre faglige resultater PLC Ny organiseringsform Book en vejleder 1 Planer for flytning af PLC-vest 1 Sikre sammenhæng og progression mellem afdelingerne AKT Fra reaktivitet til proaktivitet Arbejde mere struktureret og målbaseret 1 Sikre sammenhæng og progression mellem afdelingerne

12 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Skriv din tekst her Forberedelse af ny skolereform: Det alt overskyggende fokusområde i forhold til det pædagogiske udviklingsarbejde har, nok ikke overraskende, været arbejdet med på bedst mulige måde at stå godt rustet til opstarten og implementeringen af den nye skolereform pr. 1. august 014. Ovenpå lockouten i foråret 013, følte vi, at opgaven måtte være, at give medarbejderne så meget indflydelse som muligt i forhold til udmøntningen af skolereformen på Vamdrup Skole. Det var vigtigt for os at adskille reform og arbejdstidsaftale og mest muligt i den optik, at reformen kan vi lave vores egen tolkning af indenfor nogle givne rammer, mens arbejdstidsaftalen er et vilkår. Vi følte, at vi havde et godt afsæt for arbejdet, da skolens vision, som blev udarbejdet sammen med skolens værdigrundlag i skoleåret 01/13, lyder som følger: Vamdrup Skole vil være en skole, hvor der er plads til forskellighed og anderledes tænkemåder. En skole, hvor vi stræber efter den optimale læring og trivsel for den enkelte. Vi føler, at denne vision på fineste vis går hånd i hånd med det overordnede hovedformål i skolereformen, hvor det hedder: "At alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige de kan." Altså kunne det konstateres, at vi lokalt var enige i forhold til endemålet og definitionen af, hvad opgaven var. Vi har derefter brugt stort set al udviklingstid til, sammen med det pædagogiske personale, at definere delområder, som: Understøttende undervisning, bevægelse i undervisningen, fra undervisning til læring osv. Definering af kerneopgaven: Som en del af det forberende arbejde i forhold til folkeskolereformen havde vi et forløb, hvor vi over to pædagogiske lørdage havde besøg af konsulent Anders Seneca fra Dogmekompaniet. Anders hjalp os med at sætte skarpt fokus på vores kerneopgave. Vi blev bevidste om, at vi ikke skulle lykkes med den nye reform - vi skulle lykkes med eleverne! Vi skulle blive bevidste om vores fremtidige fællesmængde - og så skulle vi i højere grad tænke ind i boksen fremfor ud af den! Det var vigtigt, at vi blev bevidste om sammenhængen mellem de overordnede mål i skolereformen og kerneopgaven. Kendt kerneopgave kan endvidere ses som middel til øget motivation og innovation. Hvad er det eleverne oplever, når vi lykkes? Forhåbentlig motiverede lærere/pædagoger, som gennem spændende undervisning har elevens dannelses - og læringsmæssige udvikling for øje. Designpædagogik: Se afsnit under kommunale mål! Pædagogisk Læringscenter: Parallelt med de ministerielle udmeldninger og Kolding Kommunes udmøntning af ny tænkning og organisering for området, har vi også på Vamdrup Skole gjort os overvejelser om nye tiltag. Vi vil fremadrettet give Pædagogisk Læringscenter (herefter PLC) en mere central og synlig placering i skolens organisation. Vi vil forankre alle skolens læringsvejledere i PLC. Disse skal være opsøgende i forhold til kollegaerne og være med til at synliggøre, hvad PLC kan tilbyde, men man skal også via PLC kunne booke en vejleder til at bistå i forhold til en given læringsmæssig udfordring. Vi håber også, at den nye mere centrale placering i organisationen vil være med til at fremme en læringsmæssig sammenhængskraft mellem de to afdelinger. Endelig har vi planer om, at PLC på afdeling vest skal flyttes fra kælderen til en fysisk mere central placering på mellemtrinnet Derved opnår vi, at flere naturligt vil passere PLC på daglig basis og måske i øget grad vil søge derhen. Vi har modtaget et rigtig godt forslag fra Felthaus Arkitekter, og det eneste der mangler pt. for at føre disse planer ud i livet er financieringen. AKT: Vamdrup Skole er en skole, som har visse udfordringer i forhold til opgaven med at inkludere alle elever. I dette arbejde er AKT en meget afgørende faktor. Vi er dog startet på, at se om vi kan gøre AKT arbejdet mere proaktivt. Eller sagt på en anden måde: "Hvordan kommer vi fra brandslukning til konstruktiv

13 mere proaktivt. Eller sagt på en anden måde: "Hvordan kommer vi fra brandslukning til konstruktiv adfærdsmodulering?" Vi har vil i højere arbejde struktureret på dette område, og forpligte de teams der efterspørger en AKT indsats, til at være beskrivende og tydelige i forhold til deres forventninger. Vi agter at indføre "Vækstmodellen", som et værktøj i forbindelse med dette arbejde. Vi håber at disse standardiseringer vil medføre en større harmonisering af AKT indsatsen på de to afdelinger.

14 SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin Antal elever pr. klasse ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen - elever der modtager støtte 1 ugentlige lektioner eller flere - tosprogede elever der modtager støtte Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse Gennemsnitligt elevfravær i dage - fravær p.g.a. sygdom eller lignende - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) - ulovligt fravær LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog - særskilt for undervisningen i natur og teknik - særskilt for undervisningen i fysik-kemi - særskilt for undervisningen i matematik - særskilt for undervisningen i biologi - særskilt for undervisningen i geografi Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe Antal elever pr. nyere computer Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt - i indskolingen - på mellemtrinnet - i udskolingen Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Udgifter til undervisningsmidler pr. elev KOMMUNALE LÆSETEST Klasse Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere 6. Klasse Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere 8. Klasse Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 9. KLASSE

15 ALLE UNDER ET Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtligt Fysik-kemi TOSPROGEDE ELEVER Dansk læsning Dansk retskrivning Dansk skriftlig fremstilling Dansk mundtligt Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtligt Fysik-kemi UDTRÆSKFAG, alle under ét Engelsk, skriftlig Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Tysk/fransk mundtlig Tysk/fransk skriftlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig UDTRÆSKFAG, tosprogede elever Engelsk, skriftlig Kristendomskundskab Historie Samfundsfag Tysk/fransk mundtlig Tysk/fransk skriftlig Biologi skriftlig Geografi skriftlig

16 ,0 3, % 8,9,0 0, % 70% 7% 100% 90% 100% 100% kr. 4, ,8 18, ,0% 100,0% 99,0% 98,0% 39% kr % 13% 16% % 7% 6% 46% 51% %

17 6,6 6,6 5,3 6,1 7,1 7,0 6,1 6,8 3,8 5,5 3,1 6,6 6,1 5,1 5, 5,3 7,0 7,6 5,6 6,3 6,3 5,6 7,0,6

18 Nationale test Klasse Biologi Dansk Fysikkemi Engelsk læsning Geografi Matematik Max point er 100, nationalt gennemsnit ligger, givet testens udformning, omkring 50 VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS RESULTATER I DE NATIONALE TEST OBS! Testresultater må ikke offentliggøres, jf. folkeskolelovens 55b Nationale test er primært et pædagogisk redskab og resultaterne heraf er derfor et anliggende mellem lærer, elev og forældre. Denne del af kvalitetsrapporten er til brug for skolelederens samlede vurdering af det faglige niveau samt til behandling på et lukket møde i kommunalbestyrelsen, jf. folkekskolelovens 13a, stk.

19 Gå til oversigtssiden

20 Spind - Elevernes udbytte Elevernes udbytte af undervisning og SFO Ønsket 1. Undervisning 10 a. Fælles mål og skolens værdigrundlag ligger til grund for den enkelte lærers undervisning b. Undervisningen i alle fag understøtter elevernes læring i.f.t. innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde c. Mål i undervisningen er kendt af klassen, og eleverne indgår aktivt i evalueringen af udbyttet af undervisningen d. Fagteam, faggrupper eller lign. har udarbejdet plan/principper/ramme for sammenhæng og progression i fagene/faggrupperne fra Klassetrin e. Skolen har formuleret principper for læseindsatsen gennem hele skoleforløbet m.h.p. både læseteknik, skriftlig formuleringsevne samt disse som læringsværktøj i skolens andre fag. Den løbende evaluering i undervisning og SFO 10 a. Skolen har udarbejdet en årsoversigt som viser evalueringstiltag og test i tid, på fag og trin. Oversigten bør også vise hvornår elevplaner, skole-hjem samtaler, årsplan og kvalitetsrapportarbejdet ligger, og således sikre en sammenhængende evalueringskæde b. Den enkelte lærer og pædagog arbejder systematisk med at resultaterne fra den løbende evaluering bruges til at sikre elevens udbytte af undervisning og SFO c. Den løbende evaluering og den nødvendige dokumentation er (som minimum på overordnet plan) planlagt i lærerens årsplan d. Årsplanerne er lavet med henblik på opnåelse af mål for elevernes faglige og alsidige udvikling e. Den enkelte medarbejder er i stand til (faglighed) og har mulighed for (ramme) at tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med resultaterne af evalueringerne af eleven 3. Plads til alle 10 a. Undervisning og aktiviteter tilrettelægges, således at så mange elever som muligt kan fastholdes i almenskolen b. Undervisning, aktiviteter og organisering af støtte på skolen understøtter elevens forbliven i stamklassen c. Skolen og den enkelte lærer og pædagog arbejder bevidst med at opnå godt kendskab til den enkelte elevs styrker og udfordringer, for bedst muligt at kunne differentiere undervisning og pædagogik d. Der er en værdsættende og anerkendende tilgang til den enkelte elev, og eleven får en positiv og tydelig tilbagemelding på sine fremskridt af sin lærer og pædagog e. Den enkelte elev ses af sin lærer/pædagog hver dag. 4. Elevplaner og elevsamtaler 10 a. Der er formuleret en fælles pædagogisk praksis der beskriver sammenhængen mellem den løbende evaluering, elevplan, elevsamtaler og skole-hjem samtaler b. Elevplanen giver en helhedsvurdering af elevens styrker, trivsel og faglige progression, herunder også innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde c. SFO-personalet deltager i udfyldelse af elevplaner for de elever der går i SFO d. Elevens alsidige personlige udvikling er en del af elevplanen e. Eleven inddrages i egen målfastsættelse og evt. udarbejdelsen af elevplanen via elevsamtaler e.lign. 5. Skolestart, indskoling og SFO 10 a. SFO deltager i opfølgning på mål formuleret for eleven i elevplanen og skole-hjem samtalen b. Rammerne for pædagogernes arbejde i undervisningsdelen er kendte og tydelige for både lærer og pædagog c. Hvor lærere og pædagoger samarbejder om undervisningen udnyttes muligheden for fagligt feedback til hinanden om undervisning og klassen d. Lærere og pædagoger arbejder sammen om at sikre gode rammer for børnenes trivsel e. Aktiviteter mv. i SFO er tilrettelagt ift. barnets ønskede udvikling og mål- og indholdsbeskrivelserne for SFO UDKAST

21 Spind - Elevernes udbytte Opnået 9 Vejledning Gå til oversigtssiden Elevernes udbytte af undervisning og SFO Undervisning 10 Ønsket Opnået Skolestart, indskoling og SFO 4 Den løbende evaluering i undervisning og SFO Elevplaner og elevsamtaler Plads til alle 10 UDKAST

22 Spind - Elevernes udbytte Celle: E Kommentar: Vejledning: For at lave et spind skal I (evt. i fællesskab på et pædagogisk rådsmøde eller i et team eller en arbejdsgruppe) tage en snak om de enkelte udsagn under overskrifterne. Ønsket Ønsker vi det, eller ønsker vi det ikke? Skriv værdien 0 eller i det gule felt ud for udsagnet. - 0 betyder nej, - betyder ja. Tænk langsigtet her. De fleste af disse mål kan ikke nås med en 1-årig indsats, så det vil være helt naturligt at gult fylder mere end grønt i spindet i en årrække. Brug teksten i rapportafsnittet til at give en kort status for jeres arbejde med delmålene: - Hvor mange mål er opfyldt - Hvor mange mål er ilkke opfyldt (begrundelse herfor) - samt forklaring på hvornår de ønskede mål forventes at være opfyldt. Udsagnene under hver af overskrifterne dækker både lovbefalede rammer og mål der ligger over det lovbeaflede minimum. Det er derfor muligt at sige nej til nogle af udsagnene. Det kræver i så fald en yderligere forklaring i rapportafsnittet til dette kapitel. Opnået Gør vi det, eller gør vi det ikke? Skriv en værdi fra 0- i det grønne felt ud for udsagnet. - 0 betyder nej, - 1 betyder ja, vi er i gang, - betyder ja, vi er i mål At være i mål kan godt være at befinde sig så tæt på den ønskede tilstand som det nu er muligt med skiftende personale og skiftende forhold i øvrigt. Lad være med at lægge succeskriterierne så højt at det i praksis aldrig bliver muligt for jer at sige I er i mål. Det er nødvendigt at kunne afslutte en målrettet indsats og gøre den til en del af driften eller måden I nu arbejder på. Ellers bliver det ikke overkommeligt at gå i gang med nye mål og indsatser. I vil kunne se figuren, "spindet", til højre ændre sig efterhånden som I arbejder jer ned over siden. Celle: B4 Kommentar: Design: I og med vi tænker en del af designpædagogikken som elevernes evne til at tænke og arbejde i hele processer, så dækkes dette udsagn i middelhøj grad ind af hvad skolen måtte foretage sig i designundervisningen. Celle: B5 Kommentar: Elevinvolvering: Det har vist sig i forskningen at undervisning der involverer elevernes kendskab til og involvering i opnåelse af egne mål, giver eleverne langt den bedste udvikling i.f.t. udbytte af undervisningen. UDKAST Involveringen er altså i højeste grad knyttet til den løbende evaluering af elevens udbytte, og mindre til elevens aktive deltagelse i planlægning af klassens undervisning. Involveringen af eleverne kan være når eleverne selv som enkeltpersoner evaluerer sig selv og i fællesskab med læreren sætter nye mål eller lægger nye strategier. Det kan også være når klassen eller grupper af elever evaluerer aktiviteter og forløb.

23 Spind - Elevernes udbytte Celle: B6 Kommentar: Sammenhæng og progression: Sammenhæng dækker trin på tværs af fag, og er en opgave for fx årgans- eller afdelingsteam. Hvad er det for kompetencer socialt og fagligt eleverne skal have på dette trin på tværs af fag? Progression ligger i højere grad indenfor fag eller faggrupper på tværs af årgange og afdelinger. Det er en opmærksomhed som især bør ligge fagteam på sinde. En særlig opgave ligger i overgangene mellem afdelinger på den afdelingsopdelte skole. Celle: B7 Kommentar: Faglig læsning: Opmærksomheden på gode læsefærdigheder efter indskolingen viser sig også at være en opmærksomhed på faglig læsning. Det bliver dermed vigtigt at både team og den enkelte lærer er opmærksom på læsning som disciplin i sit eget fag. Opmærksomheden skal være på både læsning, læseteknikker og fagsprog og i alle skolens fag. Celle: B5 Kommentar: Elevplan i alle fag: Ordet 'helhedsvurdering' er vigtigere end 'alle fag'. Helhedsvurdering er målet, 'alle fag' er midlet. Det er altså vigtigt at de professionelle omkring eleven bestræber sig på at give den bedst mulige helhedsvurdering, jf. også kommentaren om SFOs inddragelse i elevplanen nedenfor. At kunne udtale sig om elevens alsidige personlige udvikling (nedenfor) vil nok kræve at man inddrager flest muligt fag i vurderingen. Celle: B6 Kommentar: Tanken er her at SFO kan bidrage meningsfuldt til at elevplanen tegner billedet hele vejen rundt om eleven i indskolingen. I disse, elevens tidlige skoleår, bidrager SFO væsentligt til elevens sociale og almene udvikling, og for forældre til SFO-børn er SFO en naturlig og omfattende del af barnets skoledag. Det kan således virke decideret underligt hvis den viden skolen har fra SFO om barnets udvikling og trivse, ikke er repræsenteret i elevplanen. Dette bliver især tydeligt, når elevplanen danner udgangspunkt for skole-hjem samtalen. UDKAST

24 Spind - Ramme, ressourcer... Ramme, ressourcer, ledelse og organisering Ønsket Opnået 6. Skole-hjem samarbejde a. Der afholdes skole-hjem samtaler årligt for alle skolens elever b. Elevplanen, og dokumentation af den løbende evaluering i øvrigt, er grundlag for skole-hjem samtalen c. Målene i elevplanen evalueres i samtalen og nye mål indskrives. Teamet, læreren og hjemmet er ansvarlige for opfølgning på målene og samtalen d. Skolebestyrelsen har vedtaget principper for skole-hjem samarbejdet e. Skolen og hjemmets rolle i samarbejdet om barnets udvikling og læring er afklaret og efterleves 7. Trivsel 10 9 a. Eleverne oplever at de er del af et trygt, meningsfyldt og udfordrende fællesskab b. Eleverne ses som og dannes til sociale individer i forpligtende fællesskaber der bygger på tryghed, tolerance og samarbejde c. Sociale mål og andre trivselsmål for eleverne er et fast punkt på møder i de relevante team, og d. Skolen har fulgt undervisningsmiljøvurderingen op med en handlingsplan og har eller er i gang 1 med at omsætte den til praksis e. Skolen har fulgt APV'en op med en handlingsplan og har eller er i gang med at omsætte den til praksis 8. Organisering a. Der er en beskrevet teamorganisering som tilgodeser både det faglige og det tværfaglige videndelings- og udviklingsfokus m.h.p. elevernes udbytte af undervisningen b. Der findes en forventningsafstemning mellem ledelse og team i form af fx opgavebeskrivelse, leveringer i.f.t. skolens årsrytme e.lign. c. Teamstrukturen bidrager konstruktivt til inklusion d. Skolen har en beskrivelse af samarbejdet mellem SFO'en og undervisningsdelen e. Skolen praktiserer en udviklingskultur (fra den daglige undervisning til skolens liv og udvikling mere overordnet) der arbejder med mål og evaluering af målopnåelsen som basis for den reflekterende praktikers udvikling af egen og fælles praksis 9. Ledelse 10 9 a. Ledelsen rammesætter og følger op på de enkelte team-typers arbejde, så det er tydeligt for et team, hvad der dets opgave, funktion og organisatoriske rolle b. Der er udarbejdet en beskrivelse af ledelsens organisering af det daglige ledelsesarbejde som er kendt af alle på skolen c. Der er udarbejdet en beskrivelse af, og evt. en plan for, ledelsens synlighed på skolen og i undervisningen 1 d. Ledelsen får praktiseret pædagogisk ledelse (i dens mange former) ca. 1/3 af tiden e. Ledelsens organisering: Ledelsen har lavet en kompetencefordelingsplan som beskriver fordelingen i ledelsen af opgaver, ansvar og handlekompetence for den enkelte leder 10. Lærerkompetence 10 8 a. Indenfor skolens teamstruktur diskuteres læring, didaktik og udvikling af undervisningen b. Skolen har formuleret et (pædagogisk) værdigrundlag som evalueres løbende 1 c. Ledelsen anlægger et strategisk syn på medarbejdernes efteruddannelse der sikrer af efteruddannelsesmidlerne anvendes optimalt i forhold til elevernes udbytte af undervisningen d. Læreren er i stand til at anvende IT som en integreret del af undervisningen hvor det er relevant og sikrer elevernes digitale dannelse e. Linjefagsdækningen i natur-teknik er på niveau med skolens andre tilsvarende mellemstore fag, gerne 67 % eller højere 1 UDKAST

25 Spind - Ramme, ressourcer... Vejledning Gå til oversigtssiden Kvalitetssikring af rammen for elevernes udbytte af undervisningen Ønsket Opnået Skole-hjem samarbejde Lærerkompetence 4 0 Trivsel Ledelse Organisering UDKAST

26 Spind - Ramme, ressourcer... Celle: E Kommentar: Vejledning: For at lave et spind skal I (evt. i fællesskab på et pædagogisk rådsmøde eller i et team eller en arbejdsgruppe) tage en snak om de enkelte udsagn under overskrifterne. Ønsket Ønsker vi det, eller ønsker vi det ikke? Skriv værdien 0 eller i det gule felt ud for udsagnet. - 0 betyder nej, - betyder ja. Tænk langsigtet her. De fleste af disse mål kan ikke nås med en 1-årig indsats, så det vil være helt naturligt at gult fylder mere end grønt i spindet i en årrække. Brug teksten i rapportafsnittet til at give en kort status for jeres arbejde med delmålene: - Hvor mange mål er opfyldt - Hvor mange mål er ilkke opfyldt (begrundelse herfor) - samt forklaring på hvornår de ønskede mål forventes at være opfyldt. Udsagnene under hver af overskrifterne dækker både lovbefalede rammer og mål der ligger over det lovbeaflede minimum. Det er derfor muligt at sige nej til nogle af udsagnene. Det kræver i så fald en yderligere forklaring i rapportafsnittet til dette kapitel. Opnået Gør vi det, eller gør vi det ikke? Skriv en værdi fra 0- i det grønne felt ud for udsagnet. - 0 betyder nej, - 1 betyder ja, vi er i gang, - betyder ja, vi er i mål At være i mål kan godt være at befinde sig så tæt på den ønskede tilstand som det nu er muligt med skiftende personale og skiftende forhold i øvrigt. Lad være med at lægge succeskriterierne så højt at det i praksis aldrig bliver muligt for jer at sige I er i mål. Det er nødvendigt at kunne afslutte en målrettet indsats og gøre den til en del af driften eller måden I nu arbejder på. Ellers bliver det ikke overkommeligt at gå i gang med nye mål og indsatser. I vil kunne se figuren, "spindet", til højre ændre sig efterhånden som I arbejder jer ned over siden. Celle: B17 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er skrevet ned. Celle: B18 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til UDKAST stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er

27 Spind - Ramme, ressourcer... skrevet ned. Celle: B0 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er skrevet ned. Celle: B5 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er skrevet ned. Celle: B6 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er skrevet ned. Celle: B7 Kommentar: Pædagogisk ledelse: Pædagogisk ledelse er mange ting, så tag det brede perspektiv på her. Pædagogisk ledelse er samtale med den enkelte, møder med lærerteam, rammesætning om det pædagogiske arbejde m.v. Der er ikke undersøgelser eller lignende der viser at præcis 1/3 pædagogisk ledelse er det der skal til for at sikre den hjemlige lykke på skolen. Men deler vi ledelsesopgaven ind i pædagogisk, strategisk og administrativ ledelse og skeler samtidgt til kerneydelsen, så virker det rimeligt at pædagogisk ledelse i dens mange former samlet skal fylde omkring 1/3 af den samlede opgave. Celle: B8 Kommentar: Beskrivelse af principper, organisering eller ansvar: Der stilles ikke særlige formkrav til sådanne beskrivelser. De kan være mundtlige eller skriftlige. Det er en fordel at de er kendt af mindst alle de involverede, men gerne af hele organisationen. Erfaringsmæssigt gør man sig selv en tjeneste ved at skrive tingene ned, fordi man tvinger sig selv til at blive skarp og umisforståelig i formuleringerne. Det er imidlertid også vigtigt at holde sådanne beskrivelser levende og tidssvarende ved til UDKAST stadighed at tage dem op. Således at de ikke parkeres og sættes til side i og med de er

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole

Kvalitetsrapport 2009. Andkær skole Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2009 Skolerapport fra Andkær skole ved Helle Lauritsen Indledende bemærkninger. Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2009-2010. Vi har i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE På Sdr. Bjert Centralskole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Harte Skole ved skoleleder Louise Mogensen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Det samlede læseresultat på

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved skoleleder Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Skolen har et højt ambitionsniveau

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Harte Skole Viceinspektør Jakob Henningsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Det samlede læseresultat

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejdet

Principper for skolehjemsamarbejdet Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Bramdrup Skole ved Steen Rasmussen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Bramdrup skole vil være en faglig

Læs mere

Kvalitetsrapport 2011

Kvalitetsrapport 2011 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret -11 Delrapport fra Dyrehaveskolen ved skoleleder Henning Dannesboe KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Efter skoleåret 9/ satte

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Specialcenter Bramdrup ved Steen Rasmussen/Calle Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har

Læs mere

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro

Vejle Kommunale Skolevæsen. Kvalitetsrapport 2010-2011. Skolerapport fra. Elkjærskolen. ved. Preben Panduro Vejle Kommunale Skolevæsen Kvalitetsrapport 2010-2011 Skolerapport fra Elkjærskolen ved Preben Panduro Kære skoleleder Hermed præsenteres kvalitetsrapporten for 2010-2011. Vi har valgt at udbygge skabelonen

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs

Kvalitetsrapport 2009/2010. Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune. Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs Kvalitetsrapport 2009/2010 Fællesskolen Hoptrup Marstrup Vilstrup Haderslev Kommune Den lille skole i den store - sammen på langs og på tværs 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Kapitel 1...3

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har

Læs mere

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune

Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION

KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Espergærdeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Espergærdeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Forældre 17 Lærer 22 Elev 85 1 2.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Pedersborg Skole 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Skole - med rapport 1 Lærer 43 Forældre 94 Elev 280 1 2. Elevernes svar Jeg

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Timring Læringscenter KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Timring Læringscenter 1 Indholdsfortegnelse 1 TIMRING LÆRINGSCENTER 3 2 RAMMEBETINGELSER 4

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler

Kvalitetsrapport 2009. Randers Kommunes Folkeskoler Kvalitetsrapport 2009 Randers Kommunes Folkeskoler Indledning Skolens individuelle kvalitetsrapport indeholder både en kvantitativ og en kvalitativ del. Den kvantitative del omfatter faktuelle oplysninger

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.

Vurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv. 01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER

Læs mere

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole

Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Nordbyskolens evalueringsplan

Nordbyskolens evalueringsplan Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 13 Skoleåret 1-13 Delrapport fra Brændkjærskolen ved skoleleder Niels Erik Danielsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Da skolen fortsat søges

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole

Kvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole

Kvalitetsrapport Christiansfeld Skole Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE De objektive resultater fra folkeskolens afgangsprøve

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Skovløkkeskolen læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Skovløkkeskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Lyshøjskolen. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser Klassetrin 0-10 0-10 0-10 Spor i almentilbud 1 Specialtilbud på skolen Ja Ja Ja Antal

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =

Brattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. = 531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010

Kvalitetsrapport 2010 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Christiansfeld Skole ved Hans Winther KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Udviklingen i karaktererne

Læs mere

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016

Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2014

Kvalitetsrapport 2014 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2014 Skoleåret 2013-14 Delrapport fra Hans Winther ved skoleleder Christiansfeld Skole KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AFAT GÅ I SKOLE Afgangsprøvegennemsnittet2014

Læs mere

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016

Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1 Hundige Lille Skole Evaluering af skolens samlede undervisning 2016 1. Lovgivning Lovgivning omkring evaluering på de Frie Grundskoler findes i Friskolelovens 1b, der siger følgende: 1b stk. 1 Skolen

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Engbjergskolen KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Engbjergskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 ENGBJERGSKOLEN 3 2 RAMMEBETINGELSER 4 2.1 Skolevæsnets

Læs mere

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.

På martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan. Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen

Evalueringsdesign for realisering af skolereformen GLADSAXE KOMMNE Skoleafdelingen Den 17. oktober 2014 Mads Aagaard og Kasper Willems Evalueringsdesign for realisering af skolereformen Den 19. marts 2014 besluttede Byrådet grundlaget for Realisering af

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune

Kvalitetsrapport 2010/2011. Favrdalskolen Haderslev Kommune Kvalitetsrapport 2010/2011 Favrdalskolen Haderslev Kommune 1 1. Resumé med konklusioner 2. Tal og tabeller Skolen Indholdsfortegnelse Hvor mange klassetrin har skolen. Hvilke klassetrin - antal spor pr.

Læs mere

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN

JOB- OG KRAVPROFIL REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN REKRUTTERING OG UDVÆLGELSE JOB- OG KRAVPROFIL JOB- OG KRAVPROFIL TO PÆDAGOGISKE LEDERE 0. - 5. ÅRGANG OG SFO KRAGELUNDSKOLEN BØRN OG UNGE AARHUS KOMMUNE 1 KRAGELUNDSKOLEN www.kragelundskolen KRAGELUNDSKOLEN

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole

Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund

Læs mere

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?

Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.? Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09

Kvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau

Læs mere

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet

Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet Notatark Emne: Orientering om justering af kvalitetsrapporten på skoleområdet 22. maj 2019 - Sagsnr. 19/13962 - Løbenr. 125981/19 Børne- Uddannelses- og Arbejdsmarkedsforvaltningen justerer i kommunens

Læs mere

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009.

Kvalitetsrapport 2008/2009. Moltrup Skole Haderslev Kommune. Godkendt af bestyrelsen november 2009. Kvalitetsrapport 2008/2009 Moltrup Skole Haderslev Kommune Godkendt af bestyrelsen november 2009. 1 Indholdsfortegnelse Kap. 1: Resumé med konklusioner side 3 Kap. 2: Tal og tabeller side 4 Kap. 3: Fagligt

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Forord. Læsevejledning

Forord. Læsevejledning Forord Folkeskolen er en kommunal kerneopgave og Middelfart Kommune har ambitioner for sit skolevæsen. Middelfart Kommunes skolepolitik bygger på et ønske om en folkeskole, der har en fælles retning og

Læs mere

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.

I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole

Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Sdr. Vang Skole ved skoleleder Kedda Ligaard Jakobsen KONKLUSIONER ELEVERNES UDBYTTE AF AT GÅ I SKOLE Vi kan igen med

Læs mere

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen

Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan

Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan Stavnsholtskolens læringspolitik og pædagogiske udviklingsplan 2014-17 Stavnsholtskolens vision Alle elever på Stavnsholtskolen udvikler sig i ambitiøse faglige læringsmiljøer. Eleverne håndterer og respekterer

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Furesø Kommune 2009 RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Furesø Kommune 2009 RAPPORT Indhold 1. Indledning 3 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 6 Elevernes faglige niveau 6 Kreativitet,

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke

Kvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske

Læs mere

Strategi for læring på Egtved skole

Strategi for læring på Egtved skole 1 Strategi for læring på Egtved skole Hvem er vi på Egtved skole På Egtved skole ønsker vi til stadighed at udvikle os for at give elevene de bedste forudsætninger for at nå sit læringspotentiale. Derfor

Læs mere

Læringssamtale med X Skole

Læringssamtale med X Skole Læringssamtale med X Skole - Dagsorden Tid og sted: Tirsdag d. 17. maj 2016, kl. 10.30 12.30. Rådhuset, Søvej 1, 8600 Silkeborg, 2. sal, lokale A233 Deltagere: Skoleleder Xxxx, pædagogisk leder Xxxxx,

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere