riluftsliv i furesø kommune

Transkript

1 riluftsliv i furesø kommune

2

3 Indhold Friluftsliv for alle...2 Vision for friluftsliv i Furesø Kommune...3 Forslag til fremme af friluftslivet i Furesø Kommune...4 Friluftskort Furesø...11 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Nord...14 Friluftsliv i Region Hovedstaden...15 Friluftsrådets politik...17 Friluftsliv i Furesø er udarbejdet af Friluftsrådets kredsbestyrelse i Kreds Storkøbenhavn Nord, som ud over Furesø Kommune dækker Egedal, Rudersdal, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, Gentofte og Lyngby Kommuner. Information om kreds Storkøbenhavn Nord kan findes på Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation 89 organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv.

4 Friluftsliv for alle Alle har glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv imødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Kredsbestyrelsen i Kreds Storkøbenhavn Nord vil med dette friluftsoplæg opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget er et bidrag til udarbejdelsen af den kommunale friluftspolitik og skal fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres også for ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Når politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og friluftsstrategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 2

5 Vision for friluftsliv i Furesø Kommune FURESØ MULIGHEDERNES KOMMUNE Den nye Furesø Kommune er karakteriseret af store rekreative arealer i form af skove, søer, vandløb og åbent land. Ved dannelsen af den nye kommune fik kommunen overdraget den tidligere Værløse Flyveplads som sammenlægningsgave. Flyvepladsens randområder kan udvikles og sælges til boliger og erhvervsformål, mens de centrale områder skal indgå i forlængelse af Hjortespringkilen. Både dette militære areal og den tidligere Farum Kasernes arealer indebærer betydelige byudviklingspotentialer og hermed et stigende antal indbyggere, der vil efterspørge friluftsoplevelser af høj kvalitet. Samtidig peger alle pile i retning af, at friluftsoplevelser forbedrer folkesundheden, som efter strukturreformen er blevet et kommunalt anliggende. Det er derfor ikke kun sund fornuft, men også sund økonomi at tilbyde borgerne lettilgængelige friluftsoplevelser. Furesø Kommune har en unik mulighed for ikke alene at tilbyde dette til egne borgere, men også til borgere fra hele Hovedstadsregionen og hermed mulighed for at opnå en økonomisk fordel ved at tilbyde betalte turist- og kulturoplevelser. Friluftsrådet ønsker med dette oplæg at pege på de oplagte udviklingsmuligheder, der findes inden for kommunens grænser men ønsker samtidig at påpege de forpligtelser til tværkommunal tænkning, der også er en følge af strukturreformen. Forvaltning af søer og vandløb må nødvendigvis ske i samarbejde med andre beliggenhedskommuner, men det er lige så nødvendigt at se på sammenhængende stisystemer af alle typer. Det nyoprettede miljøråd er vigtigt som inspirationsforum for politikerne, som rådgiver i forbindelse med naturforvaltning herunder behandling af ansøgninger om grønne partnerskaber. 3 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

6 Forslag til fremme af friluftslivet i Furesø Kommune Friluftsrådets kredsbestyrelse fremlægger på de kommende sider forslag til fremme af friluftslivet i kommunen nogle forslag er konkrete, andre mere generelle. Friluftsrådet ser frem til, i samarbejde med kommunen, at medvirke til fremme af friluftslivets muligheder, ikke mindst gennem repræsentationen i miljørådet. Grønne partnerskaber Lokale initiativer kan styrkes, idet der på initiativ af miljøministeren kan etableres lokale grønne partnerskaber. Kommunernes Landsforening har per 1. januar 2007 indgået en aftale med Miljøministeriet, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening om lokale grønne partnerskaber. Hensigten er, at de fire aftaleparter lokalt koordinerer og understøtter konkrete natur- og friluftsprojekter. Med kommunens nye nøgleposition på naturområdet vil det være oplagt, at kommunen spiller en central rolle blandt andet ved at sikre, at partnerskabsprojekter kan iværksættes i kommunen. Friluftsrådets medlemsorganisationer er klar til at deltage og være med til at udvikle grønne partnerskaber. Tips- og lottomidler Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner fra puljen Tips- og Lottomidler til friluftsformål. Vi skal alle være opmærksomme på at anvende denne støttemulighed til at udvikle friluftsmulighederne i kommunen. En del af disse midler anvendes i ovenstående grønne partnerskaber. Friluftsliv i det åbne land For at dyrke friluftsliv er det vigtigt men ikke nok, at der er adgang til det åbne land og naturområder. Der skal ligeledes være mulighed for at færdes dér. I den Friluftsoplæg for Furesø Kommune 4

7 forbindelse kan retablering af gamle stier, etablering og udbygning af spor, trampestier og befæstede stier og veje være med til at forbedre adgangsmulighederne til landskabet og de naturoplevelser, der ligger her. Færdsel til fods, ryttere til hest, cyklister og handicappede skal have større mulighed for at færdes i landskabet. Derfor bør kommunen satse på flersidig benyttelse af nuværende og kommende stiforløb, herunder forskellige belægningstyper til de forskellige færdselsformer. Blå Flag Den internationale miljøkampagne Blå Flag arbejder for et renere vandmiljø og for at højne strandes og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. I Furesø Kommune er Furesøbad tildelt et Blåt Flag, og det er vigtigt at arbejde for, at flaget beholdes, men også at borgernes kendskab hertil øges. Der kan eksempelvis arrangeres en større event i forbindelse med den årlige flaghejsning og i samarbejde med de lokale søsportsklubber og Fiskebæk Naturskole. Med Søndersø som badesø skal der arbejdes på at opnå endnu et Blåt Flag i kommunen. Grønt Flag Grøn Skole Furesø Kommune bør understøtte kampagnen for bæredygtig udvikling for alle grundskoler og børneinstitutioner i Danmark. Det Grønne Flag symboliserer, at skolen/institutionen har gennemført undervisnings- og aktivitetsforløb om bæredygtig udvikling og opprioriterer miljøspørgsmål i skolens daglige drift. Kommunen bør arbejde for, at de kommunale skoler og institutioner gennem støtte og inspiration får et Grønt Flag. Handicappolitik Furesø Kommune bør gå i spidsen blandt danske kommuner og som en integreret del af sin friluftspolitik indarbejde handicaphensyn. Det vil være flot at leve op til FN s handlingsplan om lige adgang for alle. Grillpladser, shelters, toiletter, trapper, stier, fiskeplatforme, badebroer med mere skal i videst muligt omfang udformes, så handicappede kan benytte disse faciliteter. For yderligere inspiration se eksempelsamlingen Rekreative arealer for alle, DS-Håndbog Miljø- og naturvejledning Der skal sikres en god, kompetent og samlet formidling af kommunens natur, miljø og kulturmiljø til kommunens borgere og de gæster, der besøger kommunen. Formidlingen kan varetages gennem foldere, elektronisk formidling, informationstavler og rådgivning, men hovedvægten bør være den direkte formidling. I Furesø Kommune findes et skolelandbrug, grønne guider og en naturskole. Skolelandbruget og de grønne guider er et tilbud til kommunens borgere, hvor- 5 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

8 imod naturskolen drives i et kommunalt samarbejde med Ballerup, Gladsaxe og Herlev Kommuner. Furesø Kommune bør ansætte en naturvejleder med base på Flyvestation Værløse, hvis opgaven bliver at formidle hele kommunens natur og miljø i bred forstand. Vedkommende skal, sammen med de ovennævnte og i samspil med de relevante forvaltninger, udvikle en formidlingspolitik for Furesø Kommune, der omfatter natur, miljø, kultur og sundhed. Naturgenopretning Kommunen har nu overtaget amternes nøgleposition på naturområdet og skal fortsætte arbejdet med at genoprette og genskabe natur. Ved naturgenopretningsprojekter skal det sikres, at der skabes muligheder for friluftslivet. Sejladsmuligheder på søer og åer De eksisterende sejladsmuligheder skal som minimum bevares. Flyvestation Værløse / Kulturstation Værløse Allerede i 2004 inviterede Friluftsrådet sine medlemsorganisationer til en høring, hvor alle kunne fremkomme med ønsker. Resultatet af denne aften blev en liste med en lang række organisationsønsker. Friluftsrådet støtter de fortsatte muligheder for svæveflyvning, idet denne aktivitet allerede i dag findes på området. Herudover støtter Friluftsrådet, at der skabes muligheder for et begrænset antal operationer for støjsvage privatfly på den vestligste del af startbanen idet det tages for givet, at denne bliver bevaret. Friluftsrådet stiller gerne op til en demonstration af disse flytyper på stedet. Vi mener, at det er oplagt at bevare den mulighed, der blev skabt i forbindelse med HUR s Regionplan Friluftsrådets kredsbestyrelse støtter med enkelte bemærkninger den masterplanskitse, der er fremlagt til debat i marts 2007, idet den understøtter vores tanker om forlængelsen af Hjortespringkilen ud mod den grønne ring. Ligeledes understøtter den tanken om anvendelsen af området til en lang række frilufts- og fritidsaktiviteter herunder faldskærmsudspring og derfor forekommer det også logisk at tillade flyoperationer som ovenfor nævnt. Da masterplanen også behandler den samlede bygningsmasse på flyvestationen og herunder også ikke-bevaringsværdige bygninger kunne man tænke sig, at disse bygningsrester anvendes til opbygning af støjvolde imod de nye bebyggelser. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 6

9 De i forslaget nævnte stiforbindelser ønskes udbygget med et afsnit om mulighederne for at indpasse ridestier, idet hele flyvepladsen ligger i attraktiv afstand fra en del rideskoler. Der bør ligeledes tages stilling til egentlig fladefærdsel både til fods og til hest. Vi er enige i, at der må skabes en direkte forbindelse imellem Nord- og Sydlejren, men foretrækker, at den udformes som en bred, tryg, belyst cykel- og gangsti. Ud over hvad vi ovenfor har nævnt, bør der udvises stor forsigtighed med støjende aktiviteter udendørs og hvis tanken om et museum ikke nyder fremme, kan hangaren anvendes til indendørs motorsport eller skydebaner, gerne med publikumsfaciliteter. Flere organisationer har nævnt ønsket om muligheden for kanosejlads på Søndersø ligesom det også bør undersøges, om søen kan anvendes som badesø. En primitiv overnatningsplads kan med fordel placeres i denne del af flyvepladsen, da der er nem tilgang til skoven og søen. I betragtning af områdets størrelse bør der ikke opstå problemer med at finde plads til alle former for ønsker om friluftsliv, naturskoler, miljøskoler, og hvad man ellers kan forestille sig. Til koordinering af de mange forskelligartede interesser foreslår vi, at der nedsættes en brugergruppe, der omfatter såvel beboere som erhvervsdrivende, det organiserede friluftsliv, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet og Furesø Kommune. Sluttelig vil vi anbefale den af Furesø Kommune foreslåede afgrænsning af Hjortespringkilen, idet der med dette forslag skabes en god balance imellem bebyggelse og åbent landskab. Friluftsrådet støtter Furesø Miljøråd For at være Furesø Kommunes rådgiver omkring løsning af de nævnte natur- og miljøopgaver kan Miljørådet for Furesø Kommune medvirke ved: at være idégenerator for lokale Agenda 21-projekter for borgere, organisationer og virksomheder at være et forum, hvor væsentlige spørgsmål om natur, miljø og bæredygtig udvikling kan drøftes af de relevante parter at fungere som hørings- og samarbejdspartner for Furesø Kommune i væsentlige spørgsmål om natur, mindskelse af miljøbelastningen samt fremme af bæredygtig byudvikling og byomdannelse 7 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

10 at skabe sammenhæng mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle og økonomiske forhold at medvirke til, at offentlighed og erhvervsliv inddrages i de kommunale beslutninger på natur-, miljø- og planområdet at arbejde for en fælles forståelse og netværksdannelse mellem de deltagende grupper at medvirke til at forankre, synliggøre og udbrede bæredygtig tankegang Forslag til opgaver og arbejdsform Der nedsættes projektgrupper i Miljørådet i Furesø Kommune, der: udarbejder forslag til kommuneplanen og lokalplaner vedrørende natur, miljø og bæredygtig udvikling både i by- og i landområderne udarbejder forslag til kommunens Agenda 21-strategi og udarbejder årligt i planperioderne handlingsplaner for realiseringen af strategien udarbejder forslag til natur-, miljø- og Agenda 21-projekter til videre bearbejdning i kommunens politiske udvalg, herunder allokering af midler og tilskud til aktiviteter og projekter løbende følger arbejdet med de elementer, der indgår i plan og strategi understøtter borgerinitiativer i relation til aktiviteter og projekter vedrørende natur, miljø og bæredygtig udvikling og kan fungere som lokal partnerskabsgruppe for grønne partnerskaber, støttet af Miljøministeriets pulje og / eller af Tips- og lottomidler til friluftslivet tager initiativ til løbende drøftelser af spørgsmål af betydning for gennemførelsen af Agenda 21-strategien Friluftskort På kan man orientere sig om friluftsfaciliteter i hele Danmark, uanset ejerskab. Vi ønsker, at kommunen får inddateret de eksisterende friluftsfaciliteter, som endnu ikke optræder på friluftskortet.dk. Furesø Kommune kan herefter rekvirere et digitalt friluftskort hos Skov- og Naturstyrelsen, som kommunen frit kan anvende på kommunens egen hjemmeside. Det kommunale friluftskort vil give et godt overblik over friluftsmulighederne, men også vise, hvor der er tyndt besat, hvor der mangler sammenhæng i stiforløb, og så videre. På midtersiderne i dette friluftsoplæg findes et kort med konkrete forslag, idéer og ønsker fra Friluftsrådets Kreds Storkøbenhavn Nord. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 8

11 FORSLAG, IDÉER OG ØNSKER De nedenstående henvisninger refererer til kortet på midtersiderne. Kortet udtrykker ønsker eller mangler i forbindelse med de allerede eksisterende friluftstiltag, specielt med sigte på sammenkædning af stisystemer, enkelte nyanlæg samt tilpasninger i forbindelse med fremtidigt vedligehold, som for eksempel tiltag for handicapadgang. Enkelte ønsker skal samordnes mellem Rudersdal, Egedal og Furesø Kommuner. Der bør ved flere parkeringsområder og meget brugte indgange til vores skove og andre kulturområder, opsættes informationsstandere med beskrivelser af områdets særlige natur- og kulturmæssige seværdigheder. Sort A Den eksisterende viadukt under motorvejen er anlagt af hensyn til og anvendes udelukkende af et landbrug med dyrkningsarealer på begge sider af motorvejen. For at fodgængere og cyklister kan anvende denne viadukt i forbindelse med allerede eksisterende stisystemer, bør der etableres forbindelse ved stianlæg på de statsejede arealer langs motorvejen til eksisterende stier (Rød E). Krydsende bløde trafikanter holdes herved borte fra den stærkt trafikerede vej op over motorvejen. Effektiv skiltning etableres i begge ender af stisystemet under viadukten. Samtidig vil det være oplagt at etablere 2 formidlingsspots på hver side, som informerer om flora og fauna samt de nærmeste primitive overnatningspladser. Sort B Der ønskes etableret en bro i Furesøen ved Høje Klint. Broen tænkes anvendt som badebro, udsigtsbro og så videre. Rød A Den eksisterende sti til spejderhytten forlænges langs eksisterende dige/markskel til stien ved Slangerup-Farum-vejen. Stien etableres som en trampesti, og der opsættes informationsstandere med beskrivelser af områdets særlige natur- og kulturmæssige seværdigheder. Forlængelsen af den eksisterende sti sammenknytter stisystemerne og muliggør dermed planlægningen af flere forskellige ture i området i et større sammenhængende stisystem. Rød B Langs det tidligere kaserneareal etableres stiforbindelse i skovkanten som forbindelse mellem Slangerup-Farum-vejen til det nye golfareal. Stierne på det nye golfareal bør pålægges krav om offentlig adgang på etablerede stier på området se lokalplan 56, Farum Kommune. 9 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

12 Rød C Langs det tidligere kaserneareal etableres stiforbindelse, så der sker en sammenbinding af det gennemgående stisystem til Rudersdal Kommune (Rød A, C, D, E og F). Rød D og E Manglende stiforbindelser til viadukten (Sort A) etableres og/eller genoprettes, så vandrere og eventuelt cyklister kan krydse motorvejen uden at anvende den eksisterende stærkt trafikerede landevej over motorvejen. Som det fremgår af Rød C, er det en del af ønsket om en sammenbinding med stisystemer i Rudersdal Kommune. Rød F Der har i mange år været et hul i stiforbindelsen mellem de eksisterende stisystemer i henholdsvis Farum og Holte Kommuner. Denne forbindelse bør etableres i et samarbejde mellem Furesø og Rudersdal Kommuner og vil give adgang til store sammenhængende stisystemer. Rød G Der er et ønske om en stiforbindelse mellem Bistrup og de nord for liggende stisystemer. Denne forbindelse kan etableres i et samarbejde med golfklubben, der dækker det meste af området, så offentligheden får adgang ad de allerede eksisterende stier på dette område. Violet A og B Der etableres p-pladser og flerbrugerstier fra Gadstrupvejen til Perimetervejen, så der skabes adgang for vandrende, cyklende og ridende til det fredede flyvestationsområde med de mange friluftstiltag, der fremgår af masterplanen for området. Disse anlæg skal etableres i samarbejde med Egedal Kommune og bliver specielt aktuelle med etableringen af det store fritidsprojekt i Knardrup. Brun A (og B) Der udlægges et tracé langs Perimetervejen og syd om Nordlejren til etablering af en lang ridesti gennem de smukke åbne arealer til det stigende antal ridende i hele området. Det sammenbindes med Jonstrupvangvej ved B, så der skabes adgang fra ridecentre i Jonstrup Nord og Ballerup. Dette store ridestianlæg vil formentlig kunne etableres som grønt partnerskab, så den største del af udgiften vil kunne opnå statstilskud. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 10

13 Friluftskort Furesø (Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen og Friluftsrådet) 11 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

14 HOVEDSTADENS GRØNNE RING Den 4. grønne ring omkring København: Den 4. grønne ring Kortet er fra Forslag til Regionplan 2005, HUR februar 2005 Friluftsoplæg for Furesø Kommune 12

15 Brun C Der bør under en eller anden form etableres en rideforbindelse fra rideklubberne omkring Kr. Værløse og Ganløse til ridestien langs Perimetervejen eventuelt i samarbejde med Egedal Kommune. Grøn A Siden 1999 har der ved Furesøbad eksisteret en kran til handicapbrug, ligesom flere både er indrettede til handicappede. Denne kran er dårligt kendt, også i handicapkredse. Adgangsvejen til kranen er ikke etableret til kørestole, ligesom adgangen til badet er yderst vanskelig. Ved fremtidig vedligehold bør der tages hensyn til handicapvenligheden. Grøn B Adgangsvejene omkring naturskolen og til søområdet er vedligeholdt med perlesten og derfor uegnet til handicapkørsel. Ved fremtidig istandsættelse bør der tages hensyn til handicapvenligheden. Grøn C Adgangsvejene til badeområdet ved Farum Sø er uegnede til handicapbrug, ligesom adgangsmuligheden til vandet bør gøres handicapvenlig. Tilgængeligheden til badeområdet ved Farum Sø gøres bedre for handicappede og børn ved at anlægge riste fra parkeringsområdet og helt ud til søen. Ved søen etableres en badebro, som dels tilgodeser behovet fra kørestolsbrugere, dels indrettes med fiskeplatform, som børn kan bruge til at undersøge dyre- og plantelivet i søen fra. Den lokale handicaporganisation medvirker til udarbejdelsen af planerne ud fra tidligere projekter. 13 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

16 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Nord Friluftsrådets Kreds Storkøbenhavn Nord omfatter følgende 8 kommuner fra øst mod vest: Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Gladsaxe, Herlev, Furesø, Ballerup og Egedal. De 8 kommuner er befolket af cirka mennesker, som alle lever i et af hovedstadsområdets smukkeste områder, strækkende sig fra kommunerne med de gamle kulturhistorisk og biologisk værdifulde skove imod Øresund, igennem de smukke Mølleå- og søkommuner og imod vest, hvor kommunerne indeholder det oprindelige åbne landbrugsland. Disse kommuner danner et grønt bånd nord for København og dette er ikke alene til glæde for kommunernes egne beboere, men er også et uvurderligt frilufts- og naturoplevelseslandskab for hele Hovedstadsregionen. Friluftsrådets vision for dette enestående stykke Danmark er, at der skal skabes sammenhæng imellem de mange grønne delområder. Fingerplanens grønne kiler og de grønne ringe skal indgå i en naturlig sammenhæng med eksisterende skovområder, skovrejsningsområder, parker og grønne områder i kommunerne. I hver enkelt kommune skal der igennem borgerinddragelse fastholdes en høj grad af politisk vilje til at bevare nuværende muligheder for friluftsliv og til at nyudvikle tilbud til glæde for kommende generationer. Friluftsrådet vil for at opnå sammenhæng udarbejde ikke alene et friluftsoplæg per kommune, men vil også sørge for, at de 8 oplæg kommer til at danne et hele så hovedstadens befolkning kan få det fulde friluftsmæssige udbytte af Hovedstadens grønne bånd. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 14

17 Friluftsliv i Region Hovedstaden Kommunerne har i forbindelse med strukturreformen overtaget ansvaret for natur, miljø og friluftsliv. Friluftsrådet har derfor besluttet at skrive et friluftsoplæg, der kan hjælpe hver af regionens 28 kommuner med at sætte fokus på friluftsliv. Nedenstående visioner for Hovedstadsregionen vil af Friluftsrådet blive tænkt ind i alle 28 kommunale friluftsoplæg. Region Hovedstaden er fra Friluftsrådets side delt op i følgende 5 kredse: København, Storkøbenhavn Vest, Storkøbenhavn Nord, Nordsjælland og Bornholm. Denne vision omfatter imidlertid ikke Kreds Bornholm, da Bornholm ikke er en del af Fingerplan 2007, der er det overordnede planlægningsredskab for Hovedstadsregionen. Fingerplan 2007 regulerer inden for meget åbne kommunale rammer byudviklingen og erhvervsudviklingen i regionen og samtidig regulerer og beskytter planen det åbne land, de grønne kiler, kystkilerne og de grønne ringe. Fingerplanen behandler desværre ikke ønsket om at etablere Nationalpark Kongernes Nordsjælland en mulighed, som Friluftsrådet støtter fuldt og helt. Det bliver derfor regionens kommuner, der skal skabe de nødvendige planlægningsmæssige rammer, hvis nationalparken etableres. I regionens sydlige del er etableringen af den 4. grønne ring et vigtigt bidrag til en sammenhængende grøn struktur i regionen, men da denne ring visse steder kun består i en sti, vil Friluftsrådet foreslå beliggenhedskommunerne, at ringen udvides med arealudlæg i et bælte langs stierne. Kort over den 4. grønne ring findes på midtersiden. Geografisk er Region Hovedstaden forkælet ved at være omgivet af vand på 3 sider og indbyder til et stort antal blå aktiviteter. Der er derfor brug for et tæt samarbejde imellem kommunerne for at koordinere havne, ophalingspladser og overnatningssteder langs hele kyststrækningen. 15 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

18 Strukturreformen har kun betydet et moderat antal kommunesammenlægninger i regionen, og det medfører, at et stort antal kommuner skal samarbejde om regionale eller tværgående ride-, vandre- og cykelstier. Regionen er samtidig karakteriseret ved en voldsom pendling imellem hjem og arbejdsplads, og det er vigtigt, at stiplanlægningen understøtter muligheden for, at så mange som muligt vælger cyklen som dagligt transportmiddel. De samme krav til samarbejde gør sig gældende for vandløb og åer, der indgår som vigtige elementer i hovedstadsbefolkningens friluftsliv. Mange former for friluftsliv er både ønskede og uproblematiske i alle kommuner andre er mere problematiske og måske endog uønskede. Det gælder specielt støjende aktiviteter, og endnu mere støjende aktiviteter, der er pladskrævende men det fratager ikke kommunerne ansvaret for at placere sådanne aktiviteter. Selv om det kan synes problematisk at finde plads i en tætbefolket region, er det alligevel nødvendigt at placere for eksempel motocrossbaner, flugtskydebaner og flyvepladser i regionen. Friluftsrådet har tillige et stort ønske om, at kommunerne i planlægningen tager hensyn til de handicappedes brug af naturen og sørger for stor tilgængelighed i forbindelse med for eksempel adgangsspørgsmål, overnatningsfaciliteter og transport dertil. Den fælles friluftspolitiske vision for regionen er derfor en opfordring til kommunerne om at tænke ikke kun kommunalt men også regionalt, således at der i Hovedstadsregionen kan findes plads til alle de aktiviteter, en stadig voksende storbybefolkning ønsker at engagere sig eller deltage i, og således at stisystemer sikrer en fri bevægelighed i hele regionen. Friluftsoplæg for Furesø Kommune 16

19 Friluftsrådets politik Friluftsliv giver livskvalitet Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, støttepunkter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk 17 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

20 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (Friluftsrådet og turisme) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale. Kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs ky- Friluftsoplæg for Furesø Kommune 18

21 sten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse. Det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfrie bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme eks- 19 Friluftsoplæg for Furesø Kommune

22 pressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) Friluftsliv i de bynære landskaber Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Storkøbenhavn Nord. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. - januar 2008 Findes i elektronisk form på Friluftsoplæg for Furesø Kommune 20

23

24 Friluftsrådets kreds Storkøbenhavn Nord Formand Gunnar Brüsch Bastkær Smørum gb@brusch.dk Kontakt Lyngby-Taarbæk Vibeke Preisler Dyrehavevej 2, 2.tv Klampenborg Vibeke.Preisler@skat.dk Kontakt Gentofte Erik Riis Svendsen Sønderengen Dyssegård Erik.riis@skolekom.dk Kontakt Ballerup Uffe Vind Ulborgvej Måløv Engmand-vind@adr.dk Kontakt Egedal Gunnar Brüsch Bastkær Smørum gb@brusch.dk Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf fr@friluftsraadet.dk riluftsliv i furesø kommune Kontakt Furesø Ingvar Frier Linde Allé Ballerup frier@friergrafik.dk Kontakt Rudersdal Poul Erik Birk Jakobsen Grønnevej 39 B, 1.tv Virum Kontakt Gladsaxe og Herlev Anne Merete Palmgren Værebrovej 146, Bagsværd Am.palmgren@webspeed.dk Final_3_Furesø_omslag.indd 1 08/02/08 8:40:17