Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!"

Transkript

1 SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903) Anslag: ) 1)

2 Resumé Projektrapportenundersøger,hvorvidtdensocialekapitalstyrkes,nårbørndeltager ifrivilligelektietilbud,fremfordemderudbydesaffolkeskolen. Projektet bygger på politologi og sociologi med en overvægt af sociologi. Deltagerobservationer og forskellige former for interviews danner rammen om analysen, der er bygget op omkring vores fire arbejdsspørgsmål. I den første delanalyseforklaresformåletmeddefrivilligelektiecaféerudfradeformelleformål og de frivillige og børnenes egne formål med at deltage i caféen. I delanalyse 2 anvendesvoresobservationeroginterviewstilatanalyserederelationer,dergørsig gældende mellem børn og lektiehjælpere i den frivillige lektiehjælp. I delanalyse 3 analyseres ved hjælp af undersøgelsesmaterialet fra feltundersøgelserne, hvordan relationerneerforskelligeihhv.folkeskolenslektiecaféogdenfrivilligelektiecaféset udfraderammerogstrukturer,dererdetosteder.idelanalyse4arbejdesdermed atundersøgedetredelanalysersresultateriforholdtildissespåvirkningafbørnenes socialekapital.voresprimæreempiridiskuteresoverforteoriomsocialkapital,hvor dertagesudgangspunktibourdieu,colemanogputnamsudlægningafdenneteori. En samlet konklusion på vores delanalyser er, at der er Social Kapital både i folkeskolen og i den frivillige lektiehjælp, de kommer bare til udtryk på forskellige måder.ifolkeskolenerdetprimærtdenafgrænsedesocialekapital,derertaleom, hvorbørneneidenfrivilligelektiecaféharmulighedforatudvikleenbrobyggende socialkapital.idenbrobyggendesocialekapitalmødesmennesker,derikketilhører samme homogene gruppe. Derfor betragter vi disse tilbud som vigtige for børns udvikling af sin sociale kapital, men med et nuanceret forbehold om at der også udviklessocialkapitalibørnenesskole. Videnskabsteoretisk arbejdes med fænomenologi og filosofisk hermeneutik. Den fænomenologiske tilgang viser sig ved vores indgangsvinkel til indsamlingen af den primære empiri, da vi her pga. erfaringer fra det første ekspertinterview valgte at læggevoresforforståelsertilsideogforsøgeattageenforholdsvistobjektivtilgang vedobservationerneoginterviewene.ivoresanalyseharvivalgtatarbejdefilosofisk ) 2)

3 hermeneutiskvedatfåvoresforforståelserispilvedbearbejdelsenafempirienog fortolkeempirienudfrahermeneutikken. ) 3)

4 Abstract The project report examines whether the social capital is strengthened, when children participates in voluntary homework café s instead of the ones offered by theelementaryschools. The project is built on political science and sociology with an overweight of sociology.theparticipantobservationsanddifferentformsofinterviewsputupthe framefortheanalysis.theanalysisisbuildupuponour4questionstothetext.in the first subanalysis, the purpose of the voluntary homework café s is explained fromtheformalpurpose,andfromthevolunteer sandchildren sownpurposesof be participating in the cafés. In the second subanalysis, our observations and interviews are used to analyze the relations that are shown between children and the volunteers in the voluntary homework café. In the third subanalysis, it is analyzed, with help from the study material, and seen from the main settings and structures, how the relations between the children and the homework helpers/volunteers,aredifferentfromtheelementaryschool shomeworkcaféand the voluntary homework café. In the fourth subanalysis the 3 other subanalyses resultsarestudied,andcomparedtotheimpactofthechildren ssocialcapital.our primary empirical knowledge is discussed opposite to theory concerning Social Capital, where the basis is Bordieu, Coleman and Putnam s layout of this theory. A full conclusion on our subanalyses is that there is Social Capital both in the elementary school and in the voluntary homework café. This is just shown in differentways.intheelementaryschool,itisprimarytheboundsocialcapitalthatis shown, where the children in the voluntary homework café has a chance of developingabridgingsocialcapital.inthebridgingsocialcapitalpeoplewhoarenot presentinthesamehomogeneousgroupmeeteachother.thereforeweseethese voluntaryoffersasimportantones,fortheprogressofchildren ssocialcapital,but with a varied reservation concerning, that there is also progressed social theory in thechildren selementaryschool. Scientific theoretical is phenomenology and philosophical hermeneutic. The phenomenological intake is shown, by our approach to our collect of the primary empirical knowledge, because from our experience with the first expert interview, ) 4)

5 choose to put down our precunderstanding and try to take a fairly objective approachtotheobservationsandtheinterviews.inouranalysiswechoosetowork philosophical hermeneutic by trying to use our precunderstanding regarding the processingoftheempiricalknowledgeandinterprettheempiricalknowledgefrom thehermeneutic. ) 5)

6 ) 6) Indholdsfortegnelse ForkortelsesIoghenvisningsliste...9) Begrebsafklaring:...10) Afgrænsning...11) Motivationforprojektet...12) Problemfelt...14) Problemformulering...16) Redegørendekapitel...17) Den)nye)folkeskole)E)lektiehjælp)og)faglig)fordybelse)...)17) Hvad'laver'man'i'Lektiehjælp'og'faglig'fordybelse?'...'18) Frivillige)lektiecaféer)hos)DFH)...)19) Hvad'er'DFH?'...'19) DFH'om'frivilligt'arbejde'...'19) DFH s'frivillige'lektiecaféer'...'19) Formål'og' gode'råd 'til'frivillige'...'20) Metode...21) Case)study)...)21) Præsentation'af'case'...'22) Tværfaglighed)...)23) Videnskabsteori)i)projektet)...)24) Forforståelser)...)24) Indsamling)og)produktion)af)empiri)...)26) Feltarbejde'...'26) Observationer'...'27) Observationer)hos)DFH)...)27) Før)observationerne)...)27) Observatørrolle)...)27) Faktorer)...)29) Etiske)overvejelser)...)29) Observationer)i)en)folkeskole)...)31) Før)observationerne)...)31) Faktorer)...)32) Etiske)overvejelser)...)32) Interviews'...'35) Thomas)P.)Boje)...)36) Fremgangsmåde)og)interviewguide)...)36) Rie)Græsborg)...)36) Fremgangsmåde)...)37) De)frivillige)hos)DFH)...)37) Fremgangsmåde)...)37) Børnene)hos)DFH)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Læreren)på)folkeskolen)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Etiske)overvejelser)...)40) Diskussion)af)metoder)...)42) Bearbejdelse)af)empiri)...)44) Transskription'af'observationer'...'44) Transskription'af'interviews'...'44)

7 ) 7) Meningsfortolkning'og'begrundelse'...'45) Analysestrategi)...)47) Begrebet)Social)Kapital)...)48) Teoretikere)bag)Social)Kapital)...)49) James'S.'Coleman'...'49) Kritik'af'James'Coleman'...'51) Robert'D.'Putnam'...'51) Kritik'af'Robert'Putnam'...'53) Pierre'Bourdieu'...'53) Bourdieus)kapitalformer)...)53) Den)sociale)kapital)...)55) Kritik)af)Pierre)Bourdieu)...)55) Analyse...57) Delanalyse)1:)...)57) Formålet)med)DFH s)lektiecafé)...)57) Indledning:'...'57) Det'formelle'formål'...'57) Børn'og'frivilliges'formål'med'deltagelse'i'lektiecaféen'...'57) Delanalyse)2:)...)60) Relationen)mellem)børnene)og)de)frivillige)i)lektiehjælpen)hos)DFH)...)60) Variation'i'lektiecaféerne'...'60) Lyst'frem'for'tvang'...'60) En'gensidig'relation'...'61) En'tryg'relation'...'63) Delkonklusion:'...'65) Delanalyse)3:)...)67) Lektiecaféernes)formelle)rammer)og)vilkårs)betydning)for)relationerne)mellem)børn)og) lærer/lektiehjælper)...)67) 5.v s'rammer'og'regler'...'67) Magtrelationen'mellem'barn'og'voksen'...'68) Børnestyret'eller'voksenstyret?'...'69) Forberedelse'og'faglige'kvalifikationer'i'lektiecaféen'...'70) Et'hjemligt'klasseværelse'...'73) Læreplaner'eller'barnets'individuelle'niveau?'...'74) Delkonklusion'...'74) Delanalyse)4:)...)77) Hvorvidt)har)DFH s)lektietilbud)en)positiv)eller)negativ)effekt)på)den)sociale)kapital,)og) hvordan)kommer)dette)til)udtryk?)...)77) Social'kapital'i'lektiecaféen'...'77) Den'brobyggende'og'den'afgrænsede'sociale'kapital'...'78) Brobyggende'eller'afgrænset'social'kapital?'...'81) Social'kapital'i'folkeskolen'...'82) Veksling'af'social'kapital'...'84) Økonomisk'gevinst'...'84) Delkonklusion:'...'85) Konklusion...86) Perspektivering...88) Referenceliste...90) Bøger)...)90) Netkilder)...)91)

8 ) 8)

9 ForkortelsesIog#henvisningsliste Iprojekteteralleforkortelserskrevetudbortsetfra: Dansk Flygtningehjælp, der forkortes DFH. Der redegøres for DFH under afsnittet$ Redegørende$kapitel. Jævnfør,derskrivessomjf. Litteraturhenvisningererangelsaksiske.Foreksempel: xxxxxxxxxx:xx (Rosenmeier2007:30) Internetsiderhenvisesefterkildenummerering.Foreksempel: xxxxx (netkilde1).kildernefindesbagerstirapportenunderreferenceliste. Henvisningertilbilaghenvisesmed: xxxx:xx (Bilag:45).Bilagenefindesibilagsrapportenvedlagtprojektet. Citateropstillesmedkursivmedcitationstegn. Irapportenhenvisesderoftetilbilag.Citeresderfrabilagene,gørviopmærksompå, atdettedrejersigomcitaterfrafeltdagbøgerne,hvilketvilsige,atdeter observatørensudlægningafobservationenoginterviewetogdermedikkeindirekte talemedmindredereranførtekstracitationstegn.foreksempel: ( )$Han$fortalte$at$han$havde$været$frivillig$længe.$ Det$kan$jeg$rigtig$godt$lide,$ sagde$han.$( ) $(bilag:x) ) 9)

10 Begrebsafklaring: Social Kapital: IprojektettagerviudgangspunktiColemansbeskrivelseafdenSociale Kapitalsom ( )$en$form$for$ressource$der$øger$individets$handlemuligheder,$og$som$det$ enkelte$menneske$kan$trække$på$i$kraft$af$gensidige$sociale$relationer$af$forpligtelser$og$ rettigheder$( )$noget$der$opstår$mellem$mennesker$der$indgår$i$sociale$forbindelser$og$ netværk$ baseret$ på$ grundlæggende$ principper$ om$ tillid,$ gensidighed$ og$ normer$ for$ handlen. (Rosenmeier2007:18).SocialKapitaluddybesunderTeori. ) 10)

11 Afgrænsning Iprojektetarbejdervimedenmegetstorproblemstilling,hvorforviharværetnødt tilfrabegyndelsenatdefinere,hvordanvivilafgrænseosiprojektet. Vi har valgt, at projektet hovedsageligt skulle være sociologisk baseret, og at feltarbejdeskulleudgøreenstordelafempirien.derforharvivalgt,somdetnævnes under det tværfaglige afsnit, at politologi som 2. fag kun skulle udgøre den reformmæssigeramme.viafgrænserosderforfraatgådybtnediselvereformenog depolitologiskeproblematikkerogmuligheder,dervarveddennetypeprojekt,da projektetsåvilledrejesogkrævenogleandremetoderogundersøgelsesområder. Et andet centralt område, hvor vi har måtte optegne en tydelig afgrænsning, var i forholdtilendiskussionoganalyseaflæringsstrategier.voresfeltkanhurtigtbrede sig fra at være en sociologisk analyse til at inddrage læringspsykologiske og pædagogiske vinkler. Det var vigtigt for os, at projektet beholdt sin sociologiske værdi uden at låne for meget fra pædagogiske og psykologiske perspektiver. Dette har vi blandt andet forsøgt at afgrænse os fra ved ikke at gå meget dybere ned i, hvordanbørneneindividueltlærerbedst,påtrodsafatspørgsmåletrejstesigunder voresempiriskeundersøgelser. ) 11)

12 Motivation(for(projektet Udgangspunktet for vores projekt var en fælles interesse for det frivillige arbejde i det offentlige. Problemstillingen til at starte med drejede sig om de underliggende motiver,dererhosmennesker,dervælgeratengageresigfrivilligt:erdetetønske omfællesskabelleretønskeomatfremmesinindividuellelykkeogsucces? Videnskabsteoretisk tager vores projekt afsæt i den filosofiske hermeneutik, der tillæggerforforståelserenstorværdiiforskningen.forforståelsernedannergrundlag for vores måde at se verden på, og derfor er de også en forudsætning for, at vi overhovedet valgte at stille de spørgsmål og problemstillinger i projektet, somvi gjorde. ViblevdogibegyndelsenafprojektetvedetekspertinterviewmedThomasP.Boje overbevist om, at vores forforståelser havde spillet en stor rolle i dele af vores interviewguide, og at det ikke var hensigtsmæssigt i dette tilfælde. Vores forforståelser drejede sig om, at vi ubevidst forsøgte at fremhæve de negative motiver og tendenser, der kunne være ved unge menneskers interesse i frivilligt arbejde.dettevistesigdoghurtigtsomenhæmskoivoresempiriskeundersøgelser. Derforvalgteviatfortsætteprocessenmedenmerefænomenologisktilgang,hvorvi forsøgte at udforske området blandt andet gennem et ekspertinterview med Rie Græsborg. Her blev vi inspireret til at vende problemstillingen om: Hvis frivilligområdet skal overtage offentlige kerneområder, hvad sker der så, når det offentlige overtager frivilligeområder? Det skal selvfølgelig ikke forstås i bogstavelig forstand men mere på den måde, at hvis folkeskolen skal tilbyde lektiehjælp, og denne fremover bliver obligatorisk for eleverne,såkanmanforestillesig,atderblivermindrepladstildefrivilligetilbud. InterviewetmedRieGræsborggjordeosopmærksommepå,hvilkeandrekvaliteter derfindesidefrivilligelektietilbud,endbaredetatlavelektier.derformentevi,at det var interessant at fokusere på de mellemmenneskelige interaktioner og relationeriforbindelsemedsocialkapital. ) 12)

13 Vi ønskede at arbejde praktisk i form af feltarbejde og interviews, da feltundersøgelser var en god mulighed for at undersøge disse relationer på første hånd. DanskFlygtningehjælpharimangeårafholdtfrivilligelektiecaféer,hvorbørnenepå eget initiativ kan møde op og få hjælp til deres lektier af frivillige lektiehjælpere. Eftersomdeharetgodtgrundlagfordisselektiecaféer,valgteviattagekontaktfor atobservereoginterviewedefrivilligeogdefremmødtebørn. Viønskedeatundersøge,hvaddenfrivilligelektiecaféimodsætningtilfolkeskolens lektiecafé bidrog med. Vi ville lave en analyse af, hvorvidt den frivillige lektiecafé, som Græsborg havde påstået, kunne bidrage til at styrke andre kvaliteter end i voksenstyredeinstitutionersåsomfolkeskolen,hvorderoftevilværeetanderledes magtforhold.vigikderforindtilprojektetmedenpositivforforståelseomkringde frivilligelektiecaféerogdensbetydningforbørnenessocialekapital. ) 13)

14 Problemfelt I august 2014 trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform Den nye folkeskole i kraft (netkilde 1). Ifølge undervisningsministeriet var et af formålene bag reformen, at social arv skulle have så lidt at sige for børnenes faglighed som muligt (netkilde 2) Dette skulle ske gennem flere forskellige store forandringer på området og blandt andet ved en indførelse af obligatorisk lektiecafé kaldet Lektiehjælpogfagligfordybelse. Denne lektiecafé har blandt andet været meget omdiskuteret i medierne, da den betyder,atelevernesskoledageforlænges. Grundlæggende har folkeskolereformen været kritiseret fra flere sider for blandt andetathaveforringeprioriteringafforberedelsestidogcforholdtillærerne,hvilket villefåkonsekvenserforkvalitetenafelevernesundervisning. Set i lyset af denne kritik kan man diskutere paradokset omkring, hvordan det hænger sammen, at der indføres en ny folkeskolereform med øget fokus på faglighed når det samtidig påpeges fra flere kanter at lærernes mulighed for forberedelsemindskes.kanmansåsigeatdenfagligekvalitetifolkeskolenstyrkes? Hvisdetteikkeertilfældetkanderihvertfaldsesenproblematikved,atelevernes timetal samtidig stiger og vi vil i denne sammenhæng gerne se nærmere på de frivilligeaktiviteterbørneneharmulighedforatdeltageiifritiden. Et af disse tilbud er de frivillige lektietilbud der afholdes af organisationer såsom DFH.Herharbørneneogsåmulighedforatkommeogarbejdemedsinelektier,og tilbuddeterisærhenvendttiletniskeminoritetsbørn,ogandrebørnderharbrugfor ekstrahjælp. På trods af at disse alternativer eksisterer mener undervisningsministeriet altså alligevel,atdererbehovforatudvidelektiehjælpensåledes,atdenskalforegåsom endelafskolenogi2015bliveenobligatoriskdelafskoledagenforalleelever. Detterejseretspørgsmålom,hvorvidtdealleredeeksisterendelektietilbudrækker godtnokud.erdetetproblemifolkeskolen,ateleverneikkefårtilstrækkelighjælp medlektierne,oghvorfordeltagerdisseeleverikkeidefrivilligelektiecaféer? ) 14)

15 I vores interview med Rie Græsborg fra DFH, nævner hun, at det er relationen mellem barn og lektiehjælper, der er det centrale i DFH s lektiecaféer, og at disse lektiecaféerskalfungeresomerstatningfor spisebordet ogdensnak,derforegår der,snarereendudelukkendeetlektietilbud(bilag:60). Vi stiller os kritiske overfor hvorvidt funktionen og eksistensen af de frivillige lektiecaféer kan opretholdes i samme grad som nu og tidligere, hvis lektiehjælpen bliverenobligatoriskdelaffolkeskolen.harelevernetidogoverskudtilatdeltagei denfrivilligelektiehjælpefterenforlængetskoledag? IrapportenBørns$oplevelse$af$en$forlænget$skoledag$undersøgesnetopdetteogder nævnes,atbørneneofteforbinderlærerenmedirettesættelserogskældud,ogat de sætter pris på blandt andet tid til SFO (Psykologisk$ rådgivning$ og$ Organisationsudvikling$2002).Udfradettekanmandiskutere,omdeterfagligheden derervigtigstforallebørnelleromdererandreeksempelvissocialeaspekterderer værd at diskutere, og om børn har godt af så meget voksenstyret aktivitet. Ud fra voresforforståelsermenerviikkeatbørnenebørfratagesrettentildebørnestyrede aktiviteter og gensidige frivillige relationer, men så er spørgsmålet, om dette er tilfældet,nårderindførestvungenlektiecaféer,elleromdettereeltikkeharnogen betydningogblotbliverenekstrahjælpforbørnene. Vivilderforundersøgeenafdissefrivilligelektiecaféerforatfindeudaf,hvaddet rent faktisk er for en funktion de udfylder og hvilke relationer der skabes mellem lektiehjælperogbarn. Voresindgangsvinkelbyggerpåenforforståelseom,atderskabesenrækkesociale relationerdereranderledesendifolkeskoleniogmed,atbørnenekommerfrivilligt. Kandetteværeenkvalitetisigselv? Ud fra denne forforståelse er det interessant at diskutere teorier omkring Social Kapitalforatdiskuterehvorvidtderopstårogudviklessocialkapitalilektiecaféerne oghvorvidtdetteeranderledesogmåskeligefremvigtigereenddetderudvikleside obligatoriskelektiecaféer. ) 15)

16 Problemformulering Hvorvidt$ styrker$ det$ børnenes$ sociale$ kapital$ at$ deltage$ i$ frivillige$ alternativer$ til$ folkeskolens$lektiehjælp/faglig$fordybelse?$ Arbejdsspørgsmål 1. HvaderformåletmedDFH slektiecafé? 2. Hvilkentyperelationskabesdermellembørneneogdefrivilligeilektiecaféen hosdfh? 3. Hvordankommerdetolektiecaféersformellerammerellervilkårtiludtryki relationernemellembørnoglærer/lektiehjælper? 4. HvorvidtharDFH slektietilbudenpositivellernegativeffektpådensociale kapital,oghvordankommerdettetiludtryk? ) 16)

17 Redegørendekapitel DennyefolkeskoleIlektiehjælpogfagligfordybelse Hervilviforsøgeatskabeetoverblikoverdendelaffolkeskolereformen,derdrejer sigomlektiehjælpogfagligfordybelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er de formelle regler og formål for lektiecaféerne tilknyttet folkeskolerne, og at der muligvis (som eksempelvis i den skolederdannergrundlagforendelafvoresprimæreempiri)ervariationeriforhold til,hvordandetforvaltesudepåskolerne. 1. august i år trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform i kraft. Reformen går under navnet Den$ nye$ folkeskole og har især været omdiskuteret, da den medførerenlængereskoledagforeleverne(netkilde3). Ifølgeundervisningsministerieterformåletmedreformenat: "1.$Folkeskolen$skal$i$samarbejde$med$forældrene$give$eleverne$kundskaber$og$færdigheder,$der:$ forbereder$dem$til$videre$uddannelse$og$giver$dem$lyst$til$at$lære$mere,$gør$dem$fortrolige$med$dansk$ kultur$og$historie,$giver$dem$forståelse$for$andre$lande$og$kulturer,$bidrager$til$deres$forståelse$for$ menneskets$samspil$med$naturen$og$fremmer$den$enkelte$elevs$alsidige$udvikling. Stk.$ 2.$ Folkeskolen$ skal$ udvikle$ arbejdsmetoder$ og$ skabe$ rammer$ for$ oplevelse,$ fordybelse$ og$ virkelyst,$så$eleverne$udvikler$erkendelse$og$fantasi$og$får$tillid$til$egne$muligheder$og$baggrund$for$at$ tage$stilling$og$handle. Stk.$ 3.$ Folkeskolen$ skal$ forberede$ eleverne$ til$ deltagelse,$ medansvar,$ rettigheder$ og$ pligter$ i$ et$ samfund$med$frihed$og$folkestyre.$skolens$virke$skal$derfor$være$præget$af$åndsfrihed,$ligeværd$og$ demokrati. $(netkilde4) Endelafreformendrejersigom Lektiehjælpogfagligfordybelse,hvilketderskal bruges to timer ugentligt på fra 1.c3. klasse, tre timer ugentligt fra 4.c6. klasse og igentotimeri7.c9.klasse.formenogrammernefordissetimerkanvariere,således atlektiecaféenkanliggepåskolenellerieksempelvisfritidshjemmetellerklubben, men det er stadig en del af skolens undervisningstilbud, og den skal følge den ansvarligefagpersonsregler(netkilde3). ) 17)

18 Lektiehjælpen,derliggeriydertimerne,erobligatoriskforskolerneattilbydeoger således en del af den længere skoledag, eleverne har fået siden reformen. Det er frivilligt, om eleverne skal deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, og dette bestemmes af forældrene, der så tilc og framelder børnene på eksempelvis forældreintra(netkilde3). Franæstefolketingsvalggøreslektiehjælpogfagligfordybelsetilenobligatoriskog integreretdelaffolkeskolen,ogforældrenekanderforikkelængerefravælgedette forsinebørn(netkilde3). HvadlavermaniLektiehjælpogfagligfordybelse? I lektiehjælp og faglig fordybelse laves der både lektier og en række opgaver og undervisningstilbud,derskalstyrkebørnenepådeområder,dehardetsvært.med andreordkanmanaltsåsige,atlektiecaféernebeståraftodele: Lektiehjælpen der er et tilbud til børnene om at få hjælp til lektierne af en kvalificeretfagpersonilektiecaféen. Faglig fordybelse der drejer sig om at styrke eleverne i de områder, de har sværtved,mensomikkenødvendigviserrelaterettildelektier,deharfor. Lektiecaféen er ikke fagspecifik, og der kan således arbejdes med alle fag (netkilde3) ) 18)

19 FrivilligelektiecaféerhosDFH Her vil vi forsøge at skabe et overblik over DFH s lektietilbud, hvad DFH er for en organisationoghvadderesformålermeddelektiecaféer,deeransvarligefor. HvaderDFH? DFH er en dansk privat humanitær organisation grundlagt tilbage i Organisationen består økonomisk af støtte fra private og institutionelle donorer (netkilde5). Somnavnetantyder,erDFHenorganisation,derarbejderforathjælpeflygtninge, dette værende både i Danmark og ude i verden, hvor organisationen er tilstede i mereend30lande.herhardfhflygtningelejreiforskelligebrændpunkter,hvorder erbrugforhjælp,oghvordeeksempelvisuddelermadogbasaletingsåsomtæpper ogskotilflygtninge. DerudoverarbejderDFHogsånationaltiDanmarkforatgiveflygtningenevarigeog permanenteløsningersåsomdanskopholdstilladelseogintegrationilokalsamfundet (netkilde5). DFHomfrivilligtarbejde HosDFHmenerman,atdetervigtigt,atdererfolkeligopbakningiflygtningesagen, ogatdedanskeborgereengagerersigiintegrationsarbejdet.herspillerdetfrivillige enstorrolle,dadetnetophereraltafgørende,atborgereindgårifrivilligerelationer medhinanden. Det er i disse frivillige relationer, at der udveksles sociale og kulturelle forskelligheder,ogdetbørderforværeenaktivdelafintegrationsarbejdet(netkilde 5),dereksempelviskanvisesigifrivilligelektiecaféer. DFH sfrivilligelektiecaféer DFHtilbyderlektiehjælpforbådebørnogvoksne,mendetertilbuddeneforbørn,vi fokusererpå.lektiehjælpenerforalle,derharlysttilatkommemener,sommedalt andet af DFH s arbejde, målrettet mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Lektiecaféerneforegårforskelligestedersåsompåskoler,biblioteker,frivilligcentre ) 19)

20 med mere, alt efter hvilke muligheder der er(netkilde 6). Det er forskelligt, hvilke dageogpræcisttidspunktcaféenliggercigenaltefterhvormanbefindersig. I de frivillige relationer ligger der som udgangspunkt et princip om, at man ikke er professionel fagperson, og hos DFH er de derfor tydelige omkring, at man ikke forventes at være ekspert i de fag, man hjælper med. Organisationen tilbyder dog kurseroginformation,derskalklædedefrivilligepåtilopgaven(netkilde6). Formålog goderåd tilfrivillige DFHharsamletenrække goderåd tilsinefrivilligelektiehjælpere,derkanstøtte demiarbejdetmedbørnene: Vær$rosende$og$støttende.$Vær$realistisk$men$fremhæv$de$positive$sider.$Når$ børnene$føler$sig$trygge,$vil$de$automatisk$turde$mere.$$ En$ formanende,$ bedrevidende,$ moraliserende$ holdning$ virker$ blokerende.$ At$ rette$må$ikke$forveksles$med$at$irettesætte.$$$ Før$ samtaler$ med$ barnet$ om$ opgaven.$ Det$ udvider$ ordforråd$ og$ forhåndsviden.$det$gør$også$,$at$i$ved,$at$de$har$forstået$opgaven.$$ Få$barnet$til$at$forklare,$hvordan$opgaven$skal$laves,$(så$du$er$den$'dumme $ og$barnet$ den$kloge )$ Giv$ikke$svaret.$Giv$hjælp$til$at$finde$frem$til$svaret$$ Hvis$I$er$usikre$på,$hvordan$opgaven$skal$laves,$kan$I$prøve$at$bladre$tilbage$i$ bogen$og$finde$forklaringen$der. $ (http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/stoettectilcetniskec minoriteter/lektiehjaelp/godecraadcomclektiehjaelpctilcboern/)$ Disserådkangiveetindbliki,hvadformåletmedcaféener,oghvordandefrivilliges rolleforbørnenebørfortolkes. ) 20)

21 Metode Casestudy Viharivoresprojektvalgtatarbejdeudfraetcasestudy. Ecksteinmener,atcasestudierervelegnettilatafprøveforforståelser,hvilketviogså har arbejdet ud fra i vores projekt. Vores case er baseret på en informationsorienteretudvælgelse,davigennemvoresvalgafcaseharbyggetstore deleafdenpåvoresforventningtilinformationsindholdet,davivilleundersøgeom voresforforståelserkunnebecellerafkræftes(flyvbjerg2010:475). Vihargennemvoresvalgafcaseforsøgtatbelysedeninteraktion,derskermellem de frivillige og de fremmødte børn til lektiecaféerne, samtidig med at vi var interesserede i at undersøge, hvordan børnenes sociale kapital muligvis kan blive styrkethosdetfrivilligealternativtilfolkeskolensfagligefordybelse. Vores analyse lægger op til en komparativ analyse, og man kan derfor sige, at vi arbejdermedtocases:lektiecaféenhosdfhoglektiecaféenpåfolkeskolen.doger detdfh slektiecafé,derfylderstørstedelenafvoresfeltundersøgelser,dadetnetop erden,viovervejendefokusererpåivoresproblemformulering. ) 21)

22 Præsentationafcase VorescaseomdenfrivilligelektiehjælptagerudgangspunktienafDFH slektiecaféer i København. Vi har af etiske årsager valgt at lade de observerede være anonyme, hvorforvihellerikkenævnerstedognavnforhverkendenfrivilligelektiecafé,eller folkeskolen vi har observeret på. Den frivillige lektiecafé er aktiv mandag c torsdag fraklokken 16.30c18.30, og målgruppen her er 3.c7. klasse. De frivillige har både faste og ikke fastedage,hvordekommericaféen,ogdetvariereromdekommeren/fleregange om ugen, hver 14. dag eller sjældnere. Begge observationer fandt sted onsdag mellemklokken16c19medenugesmellemrum. Lektiecaféenifolkeskolenforegåri5.vpåenskoleiKøbenhavnsKommuneogligger i ydertimerne tre gange om ugen: tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 13.30c Detvarierer,hvilkenlærerdervaretagerlektiecaféeniklassen,mendendag hvorviobserverede,vardetderesklassecogdansklærer,somogsåvardeneneste lærer,derhavdelagtmaterialetilfagligfordybelseiklassen.observationernefandt stedenonsdageftermiddagfraklokken13.30c ) 22)

23 Tværfaglighed Tværfagligheden i projektet kommer til udtryk ved, at vi strækker os over fagene politologiogsociologi. Vi er bevidste om, at vægten i projektet lægges på sociologi i højere grad end politologi,mendetharvivalgtatgøre,eftersomdetvardesocialerelationer,vivar interesserede i at undersøge. Derfor indgår politologi primært som en del af vores redegørende kapitel, der omhandler folkeskolereformen, hvilket så at sige danner rammen om vores projekt. Selve analysen laver vi ud fra denne ramme, men hvor fokus så er teori om Social Kapital og primær empiri baseret på sociologiske feltstudieundersøgelser. På denne måde er det sociologien, der er hovedfaget i projektetmenmedpolitologisomenheltuundværligdel. ) 23)

24 Videnskabsteoriiprojektet Iprojektetarbejdervividenskabsteoretiskudfrafænomenologiogfilosofisk hermeneutik.detkommertiludtryksåledes,atviharvalgtathaveen fænomenologisktilgangtilvoresfeltundersøgelserogenhermeneutisktilgangtil voresanalyse. Forforståelser Iprojektetvalgtevi,somnævntundermotivationen,atgåtilvoresfeltstudierudfra etfænomenologiskperspektiv. Indenforfænomenologienerdetvigtigtatlæggesineforforståelsertilsideforat opnåreneogobjektiveundersøgelser,ogderskalderforværeenskarpadskillelse mellemdataogfortolkning(juul2012:71).ihermeneutikkenerdetnetopvigtigtat anerkendeforforståelserneoganvendedemsomendelafundersøgelserne,da forskerensforforståelserikkebetragtessomenfejlkildemenderimodsomenkilde tilerkendelse(juul2012:129). IvoresførsteinterviewmedThomasP.Bojevarinterviewetprægetaf,atviblandt andethavdeladetvoresforforståelserstyreformegetiinterviewguiden,og interviewetfikderforikkeåbnetopforproblemstillingernepådenmåde,viønskede. Detvarher,vibesluttede,atvivilleforsøgeatarbejdeudfraetfænomenologisk perspektiv,davienugesenereskulleintervieweudviklingskonsulentenrie Græsborg.Idetteinterviewkomfænomenologientiludtrykved,atviforsøgteat indgåiinterviewetmedenåbenogløststruktureretinterviewguideogdermedlade Græsborgsvidenogerfaringerprægeinterviewetsnarereendvoresegne. Dettefikdenønskedeeffekt,dainterviewetendtemedatåbneopforen problematik,dervarkompletomvendtaf,hvadviførsthavdetænktos.viforsøgte atarbejdevideremedfænomenologienivoresfeltundersøgelserilektiecaféerne,da vimente,atbørneneogdefrivilligesperspektivervarbedstforundersøgelsen,hvis voresforforståelserikkeprægedeobservationscoginterviewguidesformeget.dog blevviopmærksommepå,davitransskriberedeinterviewsogobservationer,atder stadigereksemplerpå,atvoresforforståelserkommerispilivoresmådeatfortolke ) 24)

25 deforskelligesituationer,viobserverede.derforkommerdenfilosofiske hermeneutikalligevelfremivoresfeltundersøgelser. Denfilosofiskehermeneutikargumentererforatderietforskningsprojektaltidvil væreforforståelserogatdisseharenbetydningiogmed,atduikkekanstille spørgsmålstegnogværekritiskudenathaveenforforståelse(juul2012:129). Somdetnævnestidligereidetteafsniterforforståelsernevigtigefornye erkendelser,ogviharderforvalgtatanerkendedemiprojektet. Ianalysenvælgerviatbrugehermeneutikkentilatfortolkeobservationerneog intervieweneiforholdtilvoresteori.idenfilosofiskehermeneutikerdetvigtigtat fortolkefremforkunatmåleogindsamledata(juul2012:128),hvilketvivar fokuseretpåivoresanalyse. ) 25)

26 Indsamlingogproduktionafempiri I dette afsnit vil vi redegøre for og diskutere vores metoder til de empiriske undersøgelser. Der vil indgå udførlige redegørelser for de anvendte metoder og refleksioner over blandt andet etiske overvejelser, observatørrolle og faktorer, der kanhaveenbetydningforvoresundersøgelsesdata. Feltarbejde Vi tog udgangspunkt i feltundersøgelser ud fra en idé om, at når de menneskelige relationervarsåvigtigendelafanalysen,måtteviudogopleveogforstådemselv. TagermanfatiHastrups(2010)definitionaffeltarbejdet:...$en$metode$til$opnåelse$ af$en$særlig$slags$viden$om$mennesker$og$samfundsliv.,$varfeltarbejdevigtigtforos foratopnåensærligindsigt,viikkemente,atmannødvendigviskanlæsesigtil. Vores feltarbejde består af deltagende og ikkecdeltagende observationer og nogle meget ustrukturerede og uformelle interviews. Undersøgelserne fandt sted i en lektiecaféhosdfhogienlektiecafépåenfolkeskoleikøbenhavn. Da ingen af os vidste, hvordan en lektiecafé konkret foregik hverken hos DFH og i folkeskolen,ogdavoresobservationsdatavarafhængigaf,hvilkefrivilligeogbørn, der var der, besluttede vi os for ikke at strukturere vores fremgangsmåde fuldstændigt inden første observation. Dette var en del af vores fænomenologiske indgangsvinkel. Vi diskuterede os frem til, hvad vi ønskede at finde ud af samtidig med,atviskrevnoglespørgsmålogfokusområderned,såviunderobservationerne havdeøjefordet,somvireeltskullefindeudafhoslektiecaféenoghosdefrivillige ellerbørnene. Vores fremgangsmåde er i høj grad præget af, at det er svært at finde en endelig metode og definition på feltstudiet, ligesom Hastrup (2010) beskriver, og vi valgte derfor i takt med vores nye viden at lede den hen mod nye eventuelle problemstillinger. ) 26)

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

PROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse

PROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse PROJEKT OUTLINE Klima bæredygtigt forbrug Projektbeskrivelse I DNF skal I arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en virksomhed. I skal lave observationer analyserer virksomhedens klimavenlige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave

*Forsiden$er$til$administrativt$brug$og$derfor$ikke$en$del$af$den$skrevne$opgave Roskilde)Universitet) )))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))))) Den$samfundsvidenskabelige$bacheloruddannelse$ $ $ Forside$til$projektrapport$ $2.$semester,$BP2:$ $ $ År:$2014$

Læs mere

Lektiecaféen for de mange eller de få?

Lektiecaféen for de mange eller de få? Lektiecaféen for de mange eller de få? The lektiecafe for the many or the few? SAM-Bachelorprojekt 6. semester 2015 Skrevet af; Astrid Andrea Schultz (49692) Oliver Alexander Strube (49678) Sandra Springborg

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Skraldindsamling 2014

Skraldindsamling 2014 Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave

Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Innovation i Almen Studieforberedelse 2015 Elevudgave Udover den klassiske opgave kan der til eksamen i AT indgå en opgave med innovation. Dette dokument beskriver arbejdet med innovation i AT og indeholder:

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder

CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER. En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder CFBU EFFEKTMÅLING07 LEKTIECAFÉER En udstrakt hånd til børn og unge i udsatte boligområder 1 ICH BIN, DU BIST... 1 Mange børn og unge i udsatte boligområder har vanskeligt ved dansk stil, tyske gloser og

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Positionering på www.radikale.net

Positionering på www.radikale.net Positionering på www.radikale.net Enundersøgelseafdeninterpersonellekommunikation påetpolitiskdebatforum 2.semesterHumanistiskInformatik Gruppe2 Vejleder:CamillaDindler Positionering på www.radikale.net

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?

DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE? DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed

Jeg kæmper for borgerne hver dag og for min egen faglighed - SoSu- hjælpernes kamp for anerkendelse Det Samfundsvidenskabelige Basisstudium, RUC, 4. semester 2013 Vejleder: Rolf Czeskleba- Dupont D r a g s b æ k, J e s p e r S y s k a & J ø r g e n s e n, A m

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere.

Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Vejledning til logbogsskrivning Vejledningen er et fælles redskab i arbejdet med logbogen for elever, vejledere og undervisere. Ordet logbog stammer fra den maritime verden, hvor en logbog bruges til at

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009

Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet. Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Snapshots - Metodeworkshop med fart over feltet Randers Sundhedscenter -tirsdag d. 17. marts 2009 Anne Bøgh Fangel, projektleder Introduktion Bød velkommen og introducerede dagens forløb og projektets

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a.

Kost og Motion. Artikler fra i dag: Foredrag. Interviews. Foto: Oliver. Tobias Strange Andersen 4.a. Oliver Hedelund Jørgensen 4.a. Kost og Motion Daglige repportager af Oliver og Tobias 4.a 4. udgave - Torsdag d. 14. okt. Foto: Oliver Artikler fra i dag: Foredrag Onsdag eftermiddag bød på et spændende foredrag om sund og usund kost...

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?

Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland

Gør ventetiden aktiv. 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland Gør ventetiden aktiv 6 ugers selvvalgt kursus for ledige uge 17-26 2012 et samarbejde mellem BUPL A kassen, SL og University College Sjælland 1 6 ugers selvvalgt kompetenceudvikling der virker UCSJ udbyder

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation

DIS: Insert. Amerikanske. Title of. Praktik Studerende. Presentation DIS: Insert Amerikanske Title of Praktik Studerende Presentation HVEM ER DIS? DIS står for Danish Institute for Study Abroad. Det er en undervisningsorganisation i i for amerikanske k udvekslingsstuderende

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske,

Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, Formandsberetningen Det fremgår bl.a. af skolens værdigrundlag: At Bornholms Højskole er en fri grundtvigsk højskole uden bestemte politiske, religiøse eller organisatoriske bindinger At faglighed, fællesskab

Læs mere

jettehannibal/observationer/side 1 af 5

jettehannibal/observationer/side 1 af 5 jettehannibal/observationer/side 1 af 5 Observationsundersøgelser Det lyder umiddelbart ligetil at foretage observationer, men hvis man skal foretage videnskabelige observationer, er det ikke så let, som

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Før under efter - kommunikation

Før under efter - kommunikation Før under efter - kommunikation 1 Få mere ud af arrangementet med kommunikation FØR UNDER - EFTER Vi afholder et arrangement for at gøre opmærksom på et emne eller et budskab Tænk arrangementet som én

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011

Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interview med Janus Fredag d. 8. april 2011 Interviewere (I): Rosa Ryberg og Lene Andersen Deltager: Janus Rosa laver en kort introduktion af projektet det er rigtig spændende for os at høre om dine erfaringer

Læs mere

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4

Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Kontaktforældremøde status på skolereformen synlig læring hvad er det? To r s d a g d e n 2 0. N o v e m b e r 2 0 1 4 Vejen ind i reformen En rejse, vi indledte i efteråret 2013 Vores WHY hvad er vores

Læs mere

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm

Specialkonsulent Mads Egsholm. Kære Mads Egsholm 26. august 2015 Specialkonsulent Mads Egsholm Kære Mads Egsholm Hermed en beskrivelse af studietiden på Skolen på Nyelandsvej. Langt den overvejende tid er placeret i et bånd klokken 08:00-08:25 hver dag

Læs mere

Skolen søger mentorer

Skolen søger mentorer Data mentee: Data mentor: Data mentorkoordinator: VIL DU GERNE GØRE EN FORSKEL? BLIV MENTOR Skolen søger mentorer Kunne du tænke dig at blive mentor for en elev på skolen? En del af vores elever ønsker

Læs mere

Orienteringsmøde om skolereformen

Orienteringsmøde om skolereformen Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema

Temauge. Kend din by. Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby. Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Temauge Fra 22.oktober -26.oktober På Kildeskolen i Valby Kend din by Redaktion: Dana, Elisabeth, Khansa, Leonora, Semina og Umema Introduktion Vi har i uge 43 her på Kildeskolen beskæftiget os med vores

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Second screen og forbrugeraktivering

Second screen og forbrugeraktivering Second screen og forbrugeraktivering Nye kommunikationsmuligheder med tv-reklamer og digitale medier Second screen and consumer engagement New communication activities with TV commercials and digital media

Læs mere

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014.

Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Sommerhilsen 2014 Kære forældre og elever Jeg vil gerne på skolens vegne takke alle for et godt samarbejde i skoleåret 2013-2014. Alle skoleår har deres særpræg, sådan var det også i år: Skolen tog lidt

Læs mere

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014

Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Vejledning til studieretningsprojektet SRP i 3.g 2014 Køreplan: Fredag d. 12. september: Valg af fag og ønske til vejledere udfyld spørgeskema i Lectio Vejledning tider (15 minutter) tildeles og lægges

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Bilag 4: Mailkorrespondance

Bilag 4: Mailkorrespondance Bilag 4: Mailkorrespondance 1. december 2014 kl. 13.12 Kære, Tak for at vil give dig tid til dette. Jeg har fået din mail fra XXXXXX, som jo er hjælper for mig. Jeg vedhæfter vores projektrapport i sin

Læs mere

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på

Janne Risager Jensen DialogForumTeam på Janne Risager Jensen DialogForumTeam på DFT`S METODER På Selandia har vi tre DFT: Målet er supervision og faglig sparring gennem håndtering af konkrete problemstillinger om elever eller grupper af elever.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere