Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!"

Transkript

1 SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903) Anslag: ) 1)

2 Resumé Projektrapportenundersøger,hvorvidtdensocialekapitalstyrkes,nårbørndeltager ifrivilligelektietilbud,fremfordemderudbydesaffolkeskolen. Projektet bygger på politologi og sociologi med en overvægt af sociologi. Deltagerobservationer og forskellige former for interviews danner rammen om analysen, der er bygget op omkring vores fire arbejdsspørgsmål. I den første delanalyseforklaresformåletmeddefrivilligelektiecaféerudfradeformelleformål og de frivillige og børnenes egne formål med at deltage i caféen. I delanalyse 2 anvendesvoresobservationeroginterviewstilatanalyserederelationer,dergørsig gældende mellem børn og lektiehjælpere i den frivillige lektiehjælp. I delanalyse 3 analyseres ved hjælp af undersøgelsesmaterialet fra feltundersøgelserne, hvordan relationerneerforskelligeihhv.folkeskolenslektiecaféogdenfrivilligelektiecaféset udfraderammerogstrukturer,dererdetosteder.idelanalyse4arbejdesdermed atundersøgedetredelanalysersresultateriforholdtildissespåvirkningafbørnenes socialekapital.voresprimæreempiridiskuteresoverforteoriomsocialkapital,hvor dertagesudgangspunktibourdieu,colemanogputnamsudlægningafdenneteori. En samlet konklusion på vores delanalyser er, at der er Social Kapital både i folkeskolen og i den frivillige lektiehjælp, de kommer bare til udtryk på forskellige måder.ifolkeskolenerdetprimærtdenafgrænsedesocialekapital,derertaleom, hvorbørneneidenfrivilligelektiecaféharmulighedforatudvikleenbrobyggende socialkapital.idenbrobyggendesocialekapitalmødesmennesker,derikketilhører samme homogene gruppe. Derfor betragter vi disse tilbud som vigtige for børns udvikling af sin sociale kapital, men med et nuanceret forbehold om at der også udviklessocialkapitalibørnenesskole. Videnskabsteoretisk arbejdes med fænomenologi og filosofisk hermeneutik. Den fænomenologiske tilgang viser sig ved vores indgangsvinkel til indsamlingen af den primære empiri, da vi her pga. erfaringer fra det første ekspertinterview valgte at læggevoresforforståelsertilsideogforsøgeattageenforholdsvistobjektivtilgang vedobservationerneoginterviewene.ivoresanalyseharvivalgtatarbejdefilosofisk ) 2)

3 hermeneutiskvedatfåvoresforforståelserispilvedbearbejdelsenafempirienog fortolkeempirienudfrahermeneutikken. ) 3)

4 Abstract The project report examines whether the social capital is strengthened, when children participates in voluntary homework café s instead of the ones offered by theelementaryschools. The project is built on political science and sociology with an overweight of sociology.theparticipantobservationsanddifferentformsofinterviewsputupthe framefortheanalysis.theanalysisisbuildupuponour4questionstothetext.in the first subanalysis, the purpose of the voluntary homework café s is explained fromtheformalpurpose,andfromthevolunteer sandchildren sownpurposesof be participating in the cafés. In the second subanalysis, our observations and interviews are used to analyze the relations that are shown between children and the volunteers in the voluntary homework café. In the third subanalysis, it is analyzed, with help from the study material, and seen from the main settings and structures, how the relations between the children and the homework helpers/volunteers,aredifferentfromtheelementaryschool shomeworkcaféand the voluntary homework café. In the fourth subanalysis the 3 other subanalyses resultsarestudied,andcomparedtotheimpactofthechildren ssocialcapital.our primary empirical knowledge is discussed opposite to theory concerning Social Capital, where the basis is Bordieu, Coleman and Putnam s layout of this theory. A full conclusion on our subanalyses is that there is Social Capital both in the elementary school and in the voluntary homework café. This is just shown in differentways.intheelementaryschool,itisprimarytheboundsocialcapitalthatis shown, where the children in the voluntary homework café has a chance of developingabridgingsocialcapital.inthebridgingsocialcapitalpeoplewhoarenot presentinthesamehomogeneousgroupmeeteachother.thereforeweseethese voluntaryoffersasimportantones,fortheprogressofchildren ssocialcapital,but with a varied reservation concerning, that there is also progressed social theory in thechildren selementaryschool. Scientific theoretical is phenomenology and philosophical hermeneutic. The phenomenological intake is shown, by our approach to our collect of the primary empirical knowledge, because from our experience with the first expert interview, ) 4)

5 choose to put down our precunderstanding and try to take a fairly objective approachtotheobservationsandtheinterviews.inouranalysiswechoosetowork philosophical hermeneutic by trying to use our precunderstanding regarding the processingoftheempiricalknowledgeandinterprettheempiricalknowledgefrom thehermeneutic. ) 5)

6 ) 6) Indholdsfortegnelse ForkortelsesIoghenvisningsliste...9) Begrebsafklaring:...10) Afgrænsning...11) Motivationforprojektet...12) Problemfelt...14) Problemformulering...16) Redegørendekapitel...17) Den)nye)folkeskole)E)lektiehjælp)og)faglig)fordybelse)...)17) Hvad'laver'man'i'Lektiehjælp'og'faglig'fordybelse?'...'18) Frivillige)lektiecaféer)hos)DFH)...)19) Hvad'er'DFH?'...'19) DFH'om'frivilligt'arbejde'...'19) DFH s'frivillige'lektiecaféer'...'19) Formål'og' gode'råd 'til'frivillige'...'20) Metode...21) Case)study)...)21) Præsentation'af'case'...'22) Tværfaglighed)...)23) Videnskabsteori)i)projektet)...)24) Forforståelser)...)24) Indsamling)og)produktion)af)empiri)...)26) Feltarbejde'...'26) Observationer'...'27) Observationer)hos)DFH)...)27) Før)observationerne)...)27) Observatørrolle)...)27) Faktorer)...)29) Etiske)overvejelser)...)29) Observationer)i)en)folkeskole)...)31) Før)observationerne)...)31) Faktorer)...)32) Etiske)overvejelser)...)32) Interviews'...'35) Thomas)P.)Boje)...)36) Fremgangsmåde)og)interviewguide)...)36) Rie)Græsborg)...)36) Fremgangsmåde)...)37) De)frivillige)hos)DFH)...)37) Fremgangsmåde)...)37) Børnene)hos)DFH)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Læreren)på)folkeskolen)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Etiske)overvejelser)...)40) Diskussion)af)metoder)...)42) Bearbejdelse)af)empiri)...)44) Transskription'af'observationer'...'44) Transskription'af'interviews'...'44)

7 ) 7) Meningsfortolkning'og'begrundelse'...'45) Analysestrategi)...)47) Begrebet)Social)Kapital)...)48) Teoretikere)bag)Social)Kapital)...)49) James'S.'Coleman'...'49) Kritik'af'James'Coleman'...'51) Robert'D.'Putnam'...'51) Kritik'af'Robert'Putnam'...'53) Pierre'Bourdieu'...'53) Bourdieus)kapitalformer)...)53) Den)sociale)kapital)...)55) Kritik)af)Pierre)Bourdieu)...)55) Analyse...57) Delanalyse)1:)...)57) Formålet)med)DFH s)lektiecafé)...)57) Indledning:'...'57) Det'formelle'formål'...'57) Børn'og'frivilliges'formål'med'deltagelse'i'lektiecaféen'...'57) Delanalyse)2:)...)60) Relationen)mellem)børnene)og)de)frivillige)i)lektiehjælpen)hos)DFH)...)60) Variation'i'lektiecaféerne'...'60) Lyst'frem'for'tvang'...'60) En'gensidig'relation'...'61) En'tryg'relation'...'63) Delkonklusion:'...'65) Delanalyse)3:)...)67) Lektiecaféernes)formelle)rammer)og)vilkårs)betydning)for)relationerne)mellem)børn)og) lærer/lektiehjælper)...)67) 5.v s'rammer'og'regler'...'67) Magtrelationen'mellem'barn'og'voksen'...'68) Børnestyret'eller'voksenstyret?'...'69) Forberedelse'og'faglige'kvalifikationer'i'lektiecaféen'...'70) Et'hjemligt'klasseværelse'...'73) Læreplaner'eller'barnets'individuelle'niveau?'...'74) Delkonklusion'...'74) Delanalyse)4:)...)77) Hvorvidt)har)DFH s)lektietilbud)en)positiv)eller)negativ)effekt)på)den)sociale)kapital,)og) hvordan)kommer)dette)til)udtryk?)...)77) Social'kapital'i'lektiecaféen'...'77) Den'brobyggende'og'den'afgrænsede'sociale'kapital'...'78) Brobyggende'eller'afgrænset'social'kapital?'...'81) Social'kapital'i'folkeskolen'...'82) Veksling'af'social'kapital'...'84) Økonomisk'gevinst'...'84) Delkonklusion:'...'85) Konklusion...86) Perspektivering...88) Referenceliste...90) Bøger)...)90) Netkilder)...)91)

8 ) 8)

9 ForkortelsesIog#henvisningsliste Iprojekteteralleforkortelserskrevetudbortsetfra: Dansk Flygtningehjælp, der forkortes DFH. Der redegøres for DFH under afsnittet$ Redegørende$kapitel. Jævnfør,derskrivessomjf. Litteraturhenvisningererangelsaksiske.Foreksempel: xxxxxxxxxx:xx (Rosenmeier2007:30) Internetsiderhenvisesefterkildenummerering.Foreksempel: xxxxx (netkilde1).kildernefindesbagerstirapportenunderreferenceliste. Henvisningertilbilaghenvisesmed: xxxx:xx (Bilag:45).Bilagenefindesibilagsrapportenvedlagtprojektet. Citateropstillesmedkursivmedcitationstegn. Irapportenhenvisesderoftetilbilag.Citeresderfrabilagene,gørviopmærksompå, atdettedrejersigomcitaterfrafeltdagbøgerne,hvilketvilsige,atdeter observatørensudlægningafobservationenoginterviewetogdermedikkeindirekte talemedmindredereranførtekstracitationstegn.foreksempel: ( )$Han$fortalte$at$han$havde$været$frivillig$længe.$ Det$kan$jeg$rigtig$godt$lide,$ sagde$han.$( ) $(bilag:x) ) 9)

10 Begrebsafklaring: Social Kapital: IprojektettagerviudgangspunktiColemansbeskrivelseafdenSociale Kapitalsom ( )$en$form$for$ressource$der$øger$individets$handlemuligheder,$og$som$det$ enkelte$menneske$kan$trække$på$i$kraft$af$gensidige$sociale$relationer$af$forpligtelser$og$ rettigheder$( )$noget$der$opstår$mellem$mennesker$der$indgår$i$sociale$forbindelser$og$ netværk$ baseret$ på$ grundlæggende$ principper$ om$ tillid,$ gensidighed$ og$ normer$ for$ handlen. (Rosenmeier2007:18).SocialKapitaluddybesunderTeori. ) 10)

11 Afgrænsning Iprojektetarbejdervimedenmegetstorproblemstilling,hvorforviharværetnødt tilfrabegyndelsenatdefinere,hvordanvivilafgrænseosiprojektet. Vi har valgt, at projektet hovedsageligt skulle være sociologisk baseret, og at feltarbejdeskulleudgøreenstordelafempirien.derforharvivalgt,somdetnævnes under det tværfaglige afsnit, at politologi som 2. fag kun skulle udgøre den reformmæssigeramme.viafgrænserosderforfraatgådybtnediselvereformenog depolitologiskeproblematikkerogmuligheder,dervarveddennetypeprojekt,da projektetsåvilledrejesogkrævenogleandremetoderogundersøgelsesområder. Et andet centralt område, hvor vi har måtte optegne en tydelig afgrænsning, var i forholdtilendiskussionoganalyseaflæringsstrategier.voresfeltkanhurtigtbrede sig fra at være en sociologisk analyse til at inddrage læringspsykologiske og pædagogiske vinkler. Det var vigtigt for os, at projektet beholdt sin sociologiske værdi uden at låne for meget fra pædagogiske og psykologiske perspektiver. Dette har vi blandt andet forsøgt at afgrænse os fra ved ikke at gå meget dybere ned i, hvordanbørneneindividueltlærerbedst,påtrodsafatspørgsmåletrejstesigunder voresempiriskeundersøgelser. ) 11)

12 Motivation(for(projektet Udgangspunktet for vores projekt var en fælles interesse for det frivillige arbejde i det offentlige. Problemstillingen til at starte med drejede sig om de underliggende motiver,dererhosmennesker,dervælgeratengageresigfrivilligt:erdetetønske omfællesskabelleretønskeomatfremmesinindividuellelykkeogsucces? Videnskabsteoretisk tager vores projekt afsæt i den filosofiske hermeneutik, der tillæggerforforståelserenstorværdiiforskningen.forforståelsernedannergrundlag for vores måde at se verden på, og derfor er de også en forudsætning for, at vi overhovedet valgte at stille de spørgsmål og problemstillinger i projektet, somvi gjorde. ViblevdogibegyndelsenafprojektetvedetekspertinterviewmedThomasP.Boje overbevist om, at vores forforståelser havde spillet en stor rolle i dele af vores interviewguide, og at det ikke var hensigtsmæssigt i dette tilfælde. Vores forforståelser drejede sig om, at vi ubevidst forsøgte at fremhæve de negative motiver og tendenser, der kunne være ved unge menneskers interesse i frivilligt arbejde.dettevistesigdoghurtigtsomenhæmskoivoresempiriskeundersøgelser. Derforvalgteviatfortsætteprocessenmedenmerefænomenologisktilgang,hvorvi forsøgte at udforske området blandt andet gennem et ekspertinterview med Rie Græsborg. Her blev vi inspireret til at vende problemstillingen om: Hvis frivilligområdet skal overtage offentlige kerneområder, hvad sker der så, når det offentlige overtager frivilligeområder? Det skal selvfølgelig ikke forstås i bogstavelig forstand men mere på den måde, at hvis folkeskolen skal tilbyde lektiehjælp, og denne fremover bliver obligatorisk for eleverne,såkanmanforestillesig,atderblivermindrepladstildefrivilligetilbud. InterviewetmedRieGræsborggjordeosopmærksommepå,hvilkeandrekvaliteter derfindesidefrivilligelektietilbud,endbaredetatlavelektier.derformentevi,at det var interessant at fokusere på de mellemmenneskelige interaktioner og relationeriforbindelsemedsocialkapital. ) 12)

13 Vi ønskede at arbejde praktisk i form af feltarbejde og interviews, da feltundersøgelser var en god mulighed for at undersøge disse relationer på første hånd. DanskFlygtningehjælpharimangeårafholdtfrivilligelektiecaféer,hvorbørnenepå eget initiativ kan møde op og få hjælp til deres lektier af frivillige lektiehjælpere. Eftersomdeharetgodtgrundlagfordisselektiecaféer,valgteviattagekontaktfor atobservereoginterviewedefrivilligeogdefremmødtebørn. Viønskedeatundersøge,hvaddenfrivilligelektiecaféimodsætningtilfolkeskolens lektiecafé bidrog med. Vi ville lave en analyse af, hvorvidt den frivillige lektiecafé, som Græsborg havde påstået, kunne bidrage til at styrke andre kvaliteter end i voksenstyredeinstitutionersåsomfolkeskolen,hvorderoftevilværeetanderledes magtforhold.vigikderforindtilprojektetmedenpositivforforståelseomkringde frivilligelektiecaféerogdensbetydningforbørnenessocialekapital. ) 13)

14 Problemfelt I august 2014 trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform Den nye folkeskole i kraft (netkilde 1). Ifølge undervisningsministeriet var et af formålene bag reformen, at social arv skulle have så lidt at sige for børnenes faglighed som muligt (netkilde 2) Dette skulle ske gennem flere forskellige store forandringer på området og blandt andet ved en indførelse af obligatorisk lektiecafé kaldet Lektiehjælpogfagligfordybelse. Denne lektiecafé har blandt andet været meget omdiskuteret i medierne, da den betyder,atelevernesskoledageforlænges. Grundlæggende har folkeskolereformen været kritiseret fra flere sider for blandt andetathaveforringeprioriteringafforberedelsestidogcforholdtillærerne,hvilket villefåkonsekvenserforkvalitetenafelevernesundervisning. Set i lyset af denne kritik kan man diskutere paradokset omkring, hvordan det hænger sammen, at der indføres en ny folkeskolereform med øget fokus på faglighed når det samtidig påpeges fra flere kanter at lærernes mulighed for forberedelsemindskes.kanmansåsigeatdenfagligekvalitetifolkeskolenstyrkes? Hvisdetteikkeertilfældetkanderihvertfaldsesenproblematikved,atelevernes timetal samtidig stiger og vi vil i denne sammenhæng gerne se nærmere på de frivilligeaktiviteterbørneneharmulighedforatdeltageiifritiden. Et af disse tilbud er de frivillige lektietilbud der afholdes af organisationer såsom DFH.Herharbørneneogsåmulighedforatkommeogarbejdemedsinelektier,og tilbuddeterisærhenvendttiletniskeminoritetsbørn,ogandrebørnderharbrugfor ekstrahjælp. På trods af at disse alternativer eksisterer mener undervisningsministeriet altså alligevel,atdererbehovforatudvidelektiehjælpensåledes,atdenskalforegåsom endelafskolenogi2015bliveenobligatoriskdelafskoledagenforalleelever. Detterejseretspørgsmålom,hvorvidtdealleredeeksisterendelektietilbudrækker godtnokud.erdetetproblemifolkeskolen,ateleverneikkefårtilstrækkelighjælp medlektierne,oghvorfordeltagerdisseeleverikkeidefrivilligelektiecaféer? ) 14)

15 I vores interview med Rie Græsborg fra DFH, nævner hun, at det er relationen mellem barn og lektiehjælper, der er det centrale i DFH s lektiecaféer, og at disse lektiecaféerskalfungeresomerstatningfor spisebordet ogdensnak,derforegår der,snarereendudelukkendeetlektietilbud(bilag:60). Vi stiller os kritiske overfor hvorvidt funktionen og eksistensen af de frivillige lektiecaféer kan opretholdes i samme grad som nu og tidligere, hvis lektiehjælpen bliverenobligatoriskdelaffolkeskolen.harelevernetidogoverskudtilatdeltagei denfrivilligelektiehjælpefterenforlængetskoledag? IrapportenBørns$oplevelse$af$en$forlænget$skoledag$undersøgesnetopdetteogder nævnes,atbørneneofteforbinderlærerenmedirettesættelserogskældud,ogat de sætter pris på blandt andet tid til SFO (Psykologisk$ rådgivning$ og$ Organisationsudvikling$2002).Udfradettekanmandiskutere,omdeterfagligheden derervigtigstforallebørnelleromdererandreeksempelvissocialeaspekterderer værd at diskutere, og om børn har godt af så meget voksenstyret aktivitet. Ud fra voresforforståelsermenerviikkeatbørnenebørfratagesrettentildebørnestyrede aktiviteter og gensidige frivillige relationer, men så er spørgsmålet, om dette er tilfældet,nårderindførestvungenlektiecaféer,elleromdettereeltikkeharnogen betydningogblotbliverenekstrahjælpforbørnene. Vivilderforundersøgeenafdissefrivilligelektiecaféerforatfindeudaf,hvaddet rent faktisk er for en funktion de udfylder og hvilke relationer der skabes mellem lektiehjælperogbarn. Voresindgangsvinkelbyggerpåenforforståelseom,atderskabesenrækkesociale relationerdereranderledesendifolkeskoleniogmed,atbørnenekommerfrivilligt. Kandetteværeenkvalitetisigselv? Ud fra denne forforståelse er det interessant at diskutere teorier omkring Social Kapitalforatdiskuterehvorvidtderopstårogudviklessocialkapitalilektiecaféerne oghvorvidtdetteeranderledesogmåskeligefremvigtigereenddetderudvikleside obligatoriskelektiecaféer. ) 15)

16 Problemformulering Hvorvidt$ styrker$ det$ børnenes$ sociale$ kapital$ at$ deltage$ i$ frivillige$ alternativer$ til$ folkeskolens$lektiehjælp/faglig$fordybelse?$ Arbejdsspørgsmål 1. HvaderformåletmedDFH slektiecafé? 2. Hvilkentyperelationskabesdermellembørneneogdefrivilligeilektiecaféen hosdfh? 3. Hvordankommerdetolektiecaféersformellerammerellervilkårtiludtryki relationernemellembørnoglærer/lektiehjælper? 4. HvorvidtharDFH slektietilbudenpositivellernegativeffektpådensociale kapital,oghvordankommerdettetiludtryk? ) 16)

17 Redegørendekapitel DennyefolkeskoleIlektiehjælpogfagligfordybelse Hervilviforsøgeatskabeetoverblikoverdendelaffolkeskolereformen,derdrejer sigomlektiehjælpogfagligfordybelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er de formelle regler og formål for lektiecaféerne tilknyttet folkeskolerne, og at der muligvis (som eksempelvis i den skolederdannergrundlagforendelafvoresprimæreempiri)ervariationeriforhold til,hvordandetforvaltesudepåskolerne. 1. august i år trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform i kraft. Reformen går under navnet Den$ nye$ folkeskole og har især været omdiskuteret, da den medførerenlængereskoledagforeleverne(netkilde3). Ifølgeundervisningsministerieterformåletmedreformenat: "1.$Folkeskolen$skal$i$samarbejde$med$forældrene$give$eleverne$kundskaber$og$færdigheder,$der:$ forbereder$dem$til$videre$uddannelse$og$giver$dem$lyst$til$at$lære$mere,$gør$dem$fortrolige$med$dansk$ kultur$og$historie,$giver$dem$forståelse$for$andre$lande$og$kulturer,$bidrager$til$deres$forståelse$for$ menneskets$samspil$med$naturen$og$fremmer$den$enkelte$elevs$alsidige$udvikling. Stk.$ 2.$ Folkeskolen$ skal$ udvikle$ arbejdsmetoder$ og$ skabe$ rammer$ for$ oplevelse,$ fordybelse$ og$ virkelyst,$så$eleverne$udvikler$erkendelse$og$fantasi$og$får$tillid$til$egne$muligheder$og$baggrund$for$at$ tage$stilling$og$handle. Stk.$ 3.$ Folkeskolen$ skal$ forberede$ eleverne$ til$ deltagelse,$ medansvar,$ rettigheder$ og$ pligter$ i$ et$ samfund$med$frihed$og$folkestyre.$skolens$virke$skal$derfor$være$præget$af$åndsfrihed,$ligeværd$og$ demokrati. $(netkilde4) Endelafreformendrejersigom Lektiehjælpogfagligfordybelse,hvilketderskal bruges to timer ugentligt på fra 1.c3. klasse, tre timer ugentligt fra 4.c6. klasse og igentotimeri7.c9.klasse.formenogrammernefordissetimerkanvariere,således atlektiecaféenkanliggepåskolenellerieksempelvisfritidshjemmetellerklubben, men det er stadig en del af skolens undervisningstilbud, og den skal følge den ansvarligefagpersonsregler(netkilde3). ) 17)

18 Lektiehjælpen,derliggeriydertimerne,erobligatoriskforskolerneattilbydeoger således en del af den længere skoledag, eleverne har fået siden reformen. Det er frivilligt, om eleverne skal deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, og dette bestemmes af forældrene, der så tilc og framelder børnene på eksempelvis forældreintra(netkilde3). Franæstefolketingsvalggøreslektiehjælpogfagligfordybelsetilenobligatoriskog integreretdelaffolkeskolen,ogforældrenekanderforikkelængerefravælgedette forsinebørn(netkilde3). HvadlavermaniLektiehjælpogfagligfordybelse? I lektiehjælp og faglig fordybelse laves der både lektier og en række opgaver og undervisningstilbud,derskalstyrkebørnenepådeområder,dehardetsvært.med andreordkanmanaltsåsige,atlektiecaféernebeståraftodele: Lektiehjælpen der er et tilbud til børnene om at få hjælp til lektierne af en kvalificeretfagpersonilektiecaféen. Faglig fordybelse der drejer sig om at styrke eleverne i de områder, de har sværtved,mensomikkenødvendigviserrelaterettildelektier,deharfor. Lektiecaféen er ikke fagspecifik, og der kan således arbejdes med alle fag (netkilde3) ) 18)

19 FrivilligelektiecaféerhosDFH Her vil vi forsøge at skabe et overblik over DFH s lektietilbud, hvad DFH er for en organisationoghvadderesformålermeddelektiecaféer,deeransvarligefor. HvaderDFH? DFH er en dansk privat humanitær organisation grundlagt tilbage i Organisationen består økonomisk af støtte fra private og institutionelle donorer (netkilde5). Somnavnetantyder,erDFHenorganisation,derarbejderforathjælpeflygtninge, dette værende både i Danmark og ude i verden, hvor organisationen er tilstede i mereend30lande.herhardfhflygtningelejreiforskelligebrændpunkter,hvorder erbrugforhjælp,oghvordeeksempelvisuddelermadogbasaletingsåsomtæpper ogskotilflygtninge. DerudoverarbejderDFHogsånationaltiDanmarkforatgiveflygtningenevarigeog permanenteløsningersåsomdanskopholdstilladelseogintegrationilokalsamfundet (netkilde5). DFHomfrivilligtarbejde HosDFHmenerman,atdetervigtigt,atdererfolkeligopbakningiflygtningesagen, ogatdedanskeborgereengagerersigiintegrationsarbejdet.herspillerdetfrivillige enstorrolle,dadetnetophereraltafgørende,atborgereindgårifrivilligerelationer medhinanden. Det er i disse frivillige relationer, at der udveksles sociale og kulturelle forskelligheder,ogdetbørderforværeenaktivdelafintegrationsarbejdet(netkilde 5),dereksempelviskanvisesigifrivilligelektiecaféer. DFH sfrivilligelektiecaféer DFHtilbyderlektiehjælpforbådebørnogvoksne,mendetertilbuddeneforbørn,vi fokusererpå.lektiehjælpenerforalle,derharlysttilatkommemener,sommedalt andet af DFH s arbejde, målrettet mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Lektiecaféerneforegårforskelligestedersåsompåskoler,biblioteker,frivilligcentre ) 19)

20 med mere, alt efter hvilke muligheder der er(netkilde 6). Det er forskelligt, hvilke dageogpræcisttidspunktcaféenliggercigenaltefterhvormanbefindersig. I de frivillige relationer ligger der som udgangspunkt et princip om, at man ikke er professionel fagperson, og hos DFH er de derfor tydelige omkring, at man ikke forventes at være ekspert i de fag, man hjælper med. Organisationen tilbyder dog kurseroginformation,derskalklædedefrivilligepåtilopgaven(netkilde6). Formålog goderåd tilfrivillige DFHharsamletenrække goderåd tilsinefrivilligelektiehjælpere,derkanstøtte demiarbejdetmedbørnene: Vær$rosende$og$støttende.$Vær$realistisk$men$fremhæv$de$positive$sider.$Når$ børnene$føler$sig$trygge,$vil$de$automatisk$turde$mere.$$ En$ formanende,$ bedrevidende,$ moraliserende$ holdning$ virker$ blokerende.$ At$ rette$må$ikke$forveksles$med$at$irettesætte.$$$ Før$ samtaler$ med$ barnet$ om$ opgaven.$ Det$ udvider$ ordforråd$ og$ forhåndsviden.$det$gør$også$,$at$i$ved,$at$de$har$forstået$opgaven.$$ Få$barnet$til$at$forklare,$hvordan$opgaven$skal$laves,$(så$du$er$den$'dumme $ og$barnet$ den$kloge )$ Giv$ikke$svaret.$Giv$hjælp$til$at$finde$frem$til$svaret$$ Hvis$I$er$usikre$på,$hvordan$opgaven$skal$laves,$kan$I$prøve$at$bladre$tilbage$i$ bogen$og$finde$forklaringen$der. $ (http://www.frivillignet.dk/aktiviteter/stoettectilcetniskec minoriteter/lektiehjaelp/godecraadcomclektiehjaelpctilcboern/)$ Disserådkangiveetindbliki,hvadformåletmedcaféener,oghvordandefrivilliges rolleforbørnenebørfortolkes. ) 20)

21 Metode Casestudy Viharivoresprojektvalgtatarbejdeudfraetcasestudy. Ecksteinmener,atcasestudierervelegnettilatafprøveforforståelser,hvilketviogså har arbejdet ud fra i vores projekt. Vores case er baseret på en informationsorienteretudvælgelse,davigennemvoresvalgafcaseharbyggetstore deleafdenpåvoresforventningtilinformationsindholdet,davivilleundersøgeom voresforforståelserkunnebecellerafkræftes(flyvbjerg2010:475). Vihargennemvoresvalgafcaseforsøgtatbelysedeninteraktion,derskermellem de frivillige og de fremmødte børn til lektiecaféerne, samtidig med at vi var interesserede i at undersøge, hvordan børnenes sociale kapital muligvis kan blive styrkethosdetfrivilligealternativtilfolkeskolensfagligefordybelse. Vores analyse lægger op til en komparativ analyse, og man kan derfor sige, at vi arbejdermedtocases:lektiecaféenhosdfhoglektiecaféenpåfolkeskolen.doger detdfh slektiecafé,derfylderstørstedelenafvoresfeltundersøgelser,dadetnetop erden,viovervejendefokusererpåivoresproblemformulering. ) 21)

22 Præsentationafcase VorescaseomdenfrivilligelektiehjælptagerudgangspunktienafDFH slektiecaféer i København. Vi har af etiske årsager valgt at lade de observerede være anonyme, hvorforvihellerikkenævnerstedognavnforhverkendenfrivilligelektiecafé,eller folkeskolen vi har observeret på. Den frivillige lektiecafé er aktiv mandag c torsdag fraklokken 16.30c18.30, og målgruppen her er 3.c7. klasse. De frivillige har både faste og ikke fastedage,hvordekommericaféen,ogdetvariereromdekommeren/fleregange om ugen, hver 14. dag eller sjældnere. Begge observationer fandt sted onsdag mellemklokken16c19medenugesmellemrum. Lektiecaféenifolkeskolenforegåri5.vpåenskoleiKøbenhavnsKommuneogligger i ydertimerne tre gange om ugen: tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 13.30c Detvarierer,hvilkenlærerdervaretagerlektiecaféeniklassen,mendendag hvorviobserverede,vardetderesklassecogdansklærer,somogsåvardeneneste lærer,derhavdelagtmaterialetilfagligfordybelseiklassen.observationernefandt stedenonsdageftermiddagfraklokken13.30c ) 22)

23 Tværfaglighed Tværfagligheden i projektet kommer til udtryk ved, at vi strækker os over fagene politologiogsociologi. Vi er bevidste om, at vægten i projektet lægges på sociologi i højere grad end politologi,mendetharvivalgtatgøre,eftersomdetvardesocialerelationer,vivar interesserede i at undersøge. Derfor indgår politologi primært som en del af vores redegørende kapitel, der omhandler folkeskolereformen, hvilket så at sige danner rammen om vores projekt. Selve analysen laver vi ud fra denne ramme, men hvor fokus så er teori om Social Kapital og primær empiri baseret på sociologiske feltstudieundersøgelser. På denne måde er det sociologien, der er hovedfaget i projektetmenmedpolitologisomenheltuundværligdel. ) 23)

24 Videnskabsteoriiprojektet Iprojektetarbejdervividenskabsteoretiskudfrafænomenologiogfilosofisk hermeneutik.detkommertiludtryksåledes,atviharvalgtathaveen fænomenologisktilgangtilvoresfeltundersøgelserogenhermeneutisktilgangtil voresanalyse. Forforståelser Iprojektetvalgtevi,somnævntundermotivationen,atgåtilvoresfeltstudierudfra etfænomenologiskperspektiv. Indenforfænomenologienerdetvigtigtatlæggesineforforståelsertilsideforat opnåreneogobjektiveundersøgelser,ogderskalderforværeenskarpadskillelse mellemdataogfortolkning(juul2012:71).ihermeneutikkenerdetnetopvigtigtat anerkendeforforståelserneoganvendedemsomendelafundersøgelserne,da forskerensforforståelserikkebetragtessomenfejlkildemenderimodsomenkilde tilerkendelse(juul2012:129). IvoresførsteinterviewmedThomasP.Bojevarinterviewetprægetaf,atviblandt andethavdeladetvoresforforståelserstyreformegetiinterviewguiden,og interviewetfikderforikkeåbnetopforproblemstillingernepådenmåde,viønskede. Detvarher,vibesluttede,atvivilleforsøgeatarbejdeudfraetfænomenologisk perspektiv,davienugesenereskulleintervieweudviklingskonsulentenrie Græsborg.Idetteinterviewkomfænomenologientiludtrykved,atviforsøgteat indgåiinterviewetmedenåbenogløststruktureretinterviewguideogdermedlade Græsborgsvidenogerfaringerprægeinterviewetsnarereendvoresegne. Dettefikdenønskedeeffekt,dainterviewetendtemedatåbneopforen problematik,dervarkompletomvendtaf,hvadviførsthavdetænktos.viforsøgte atarbejdevideremedfænomenologienivoresfeltundersøgelserilektiecaféerne,da vimente,atbørneneogdefrivilligesperspektivervarbedstforundersøgelsen,hvis voresforforståelserikkeprægedeobservationscoginterviewguidesformeget.dog blevviopmærksommepå,davitransskriberedeinterviewsogobservationer,atder stadigereksemplerpå,atvoresforforståelserkommerispilivoresmådeatfortolke ) 24)

25 deforskelligesituationer,viobserverede.derforkommerdenfilosofiske hermeneutikalligevelfremivoresfeltundersøgelser. Denfilosofiskehermeneutikargumentererforatderietforskningsprojektaltidvil væreforforståelserogatdisseharenbetydningiogmed,atduikkekanstille spørgsmålstegnogværekritiskudenathaveenforforståelse(juul2012:129). Somdetnævnestidligereidetteafsniterforforståelsernevigtigefornye erkendelser,ogviharderforvalgtatanerkendedemiprojektet. Ianalysenvælgerviatbrugehermeneutikkentilatfortolkeobservationerneog intervieweneiforholdtilvoresteori.idenfilosofiskehermeneutikerdetvigtigtat fortolkefremforkunatmåleogindsamledata(juul2012:128),hvilketvivar fokuseretpåivoresanalyse. ) 25)

26 Indsamlingogproduktionafempiri I dette afsnit vil vi redegøre for og diskutere vores metoder til de empiriske undersøgelser. Der vil indgå udførlige redegørelser for de anvendte metoder og refleksioner over blandt andet etiske overvejelser, observatørrolle og faktorer, der kanhaveenbetydningforvoresundersøgelsesdata. Feltarbejde Vi tog udgangspunkt i feltundersøgelser ud fra en idé om, at når de menneskelige relationervarsåvigtigendelafanalysen,måtteviudogopleveogforstådemselv. TagermanfatiHastrups(2010)definitionaffeltarbejdet:...$en$metode$til$opnåelse$ af$en$særlig$slags$viden$om$mennesker$og$samfundsliv.,$varfeltarbejdevigtigtforos foratopnåensærligindsigt,viikkemente,atmannødvendigviskanlæsesigtil. Vores feltarbejde består af deltagende og ikkecdeltagende observationer og nogle meget ustrukturerede og uformelle interviews. Undersøgelserne fandt sted i en lektiecaféhosdfhogienlektiecafépåenfolkeskoleikøbenhavn. Da ingen af os vidste, hvordan en lektiecafé konkret foregik hverken hos DFH og i folkeskolen,ogdavoresobservationsdatavarafhængigaf,hvilkefrivilligeogbørn, der var der, besluttede vi os for ikke at strukturere vores fremgangsmåde fuldstændigt inden første observation. Dette var en del af vores fænomenologiske indgangsvinkel. Vi diskuterede os frem til, hvad vi ønskede at finde ud af samtidig med,atviskrevnoglespørgsmålogfokusområderned,såviunderobservationerne havdeøjefordet,somvireeltskullefindeudafhoslektiecaféenoghosdefrivillige ellerbørnene. Vores fremgangsmåde er i høj grad præget af, at det er svært at finde en endelig metode og definition på feltstudiet, ligesom Hastrup (2010) beskriver, og vi valgte derfor i takt med vores nye viden at lede den hen mod nye eventuelle problemstillinger. ) 26)

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6

Nyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW

BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam

Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Tilrettelagt leg med børnemøder

Tilrettelagt leg med børnemøder 98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet

NÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348

Gallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348 10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Interview i klinisk praksis

Interview i klinisk praksis Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.

Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.

Mellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema. Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre

Læs mere

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole

SKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens

Læs mere

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin.

Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Forebyggelse af ludomani blandt 6-10. klassetrin. Overskrift: Præsentation af undervisningsmateriale. Til læreren. Vi ved, at en betydelig del af eleverne, som går i 7-10 kl. på et eller andet tidspunkt

Læs mere

Systematik og overblik

Systematik og overblik 104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd

Læs mere

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen

Vejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Interviewguide til Rasmus og Trine

Interviewguide til Rasmus og Trine Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014

Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen

Læs mere

Find metoden knæk IØ-koden

Find metoden knæk IØ-koden Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Studieretningsprojektet

Studieretningsprojektet Håndbog til Studieretningsprojektet Aalborg Katedralskole 2016 Studieretningsprojektet (SRP) er en eksamensopgave, der optræder med en selvstændig A- niveau-karakter med vægten 2 på studentereksamensbeviset.

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.

Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Skoleledelse og læringsmiljø

Skoleledelse og læringsmiljø Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl

Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl Referat Arbejdsmiljøkonference 2016 Forum 2: Social Kapital Tirsdag d. 8 november 2016 kl. 9 11.45 Tovholder: Stig Ingemann Sørensen, Konsulent/Facilitator Videncenter for arbejdsmiljø Talere: Jan Lorentzen

Læs mere

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter.

Bilag 1. Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Bilag 1 Følgende bilag indeholder vores interwiewguide, som vi har anvendt som vejledende spørgsmål under vores interviews af vores informanter. Interviewguide I det følgende afsnit, vil vi gennemgå vores

Læs mere

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?

LTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne!

Sådan kan du. hjælpe dit barn med lektierne! Sådan kan du hjælpe dit barn med lektierne! Gode råd når du vil hjælpe dit barn med lektierne Lav en daglig rutine omkring lektielæsningen: det kan være et bestemt tidspunkt på dagen, hvor du sætter dig

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

PROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse

PROJEKT OUTLINE. Krav til projektugen. Klima og bæredygtigt forbrug. Projektbeskrivelse PROJEKT OUTLINE Klima bæredygtigt forbrug Projektbeskrivelse I DNF skal I arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en virksomhed. I skal lave observationer analyserer virksomhedens klimavenlige

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g. Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere