Social!Kapital!i!frivillige!lektiecaféer!
|
|
- Hanna Kronborg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SocialKapitalifrivilligelektiecaféer "et"feltstudie" Basisprojekt,3.semester Hus20.2 Gruppe18: AnneSofieAmalieRoutheHasselgaard(53060) JulieAnnaØstebøWeng(51985) LiseTrøstAndersen(51037) RinoBondeOlsen(55903) Anslag: ) 1)
2 Resumé Projektrapportenundersøger,hvorvidtdensocialekapitalstyrkes,nårbørndeltager ifrivilligelektietilbud,fremfordemderudbydesaffolkeskolen. Projektet bygger på politologi og sociologi med en overvægt af sociologi. Deltagerobservationer og forskellige former for interviews danner rammen om analysen, der er bygget op omkring vores fire arbejdsspørgsmål. I den første delanalyseforklaresformåletmeddefrivilligelektiecaféerudfradeformelleformål og de frivillige og børnenes egne formål med at deltage i caféen. I delanalyse 2 anvendesvoresobservationeroginterviewstilatanalyserederelationer,dergørsig gældende mellem børn og lektiehjælpere i den frivillige lektiehjælp. I delanalyse 3 analyseres ved hjælp af undersøgelsesmaterialet fra feltundersøgelserne, hvordan relationerneerforskelligeihhv.folkeskolenslektiecaféogdenfrivilligelektiecaféset udfraderammerogstrukturer,dererdetosteder.idelanalyse4arbejdesdermed atundersøgedetredelanalysersresultateriforholdtildissespåvirkningafbørnenes socialekapital.voresprimæreempiridiskuteresoverforteoriomsocialkapital,hvor dertagesudgangspunktibourdieu,colemanogputnamsudlægningafdenneteori. En samlet konklusion på vores delanalyser er, at der er Social Kapital både i folkeskolen og i den frivillige lektiehjælp, de kommer bare til udtryk på forskellige måder.ifolkeskolenerdetprimærtdenafgrænsedesocialekapital,derertaleom, hvorbørneneidenfrivilligelektiecaféharmulighedforatudvikleenbrobyggende socialkapital.idenbrobyggendesocialekapitalmødesmennesker,derikketilhører samme homogene gruppe. Derfor betragter vi disse tilbud som vigtige for børns udvikling af sin sociale kapital, men med et nuanceret forbehold om at der også udviklessocialkapitalibørnenesskole. Videnskabsteoretisk arbejdes med fænomenologi og filosofisk hermeneutik. Den fænomenologiske tilgang viser sig ved vores indgangsvinkel til indsamlingen af den primære empiri, da vi her pga. erfaringer fra det første ekspertinterview valgte at læggevoresforforståelsertilsideogforsøgeattageenforholdsvistobjektivtilgang vedobservationerneoginterviewene.ivoresanalyseharvivalgtatarbejdefilosofisk ) 2)
3 hermeneutiskvedatfåvoresforforståelserispilvedbearbejdelsenafempirienog fortolkeempirienudfrahermeneutikken. ) 3)
4 Abstract The project report examines whether the social capital is strengthened, when children participates in voluntary homework café s instead of the ones offered by theelementaryschools. The project is built on political science and sociology with an overweight of sociology.theparticipantobservationsanddifferentformsofinterviewsputupthe framefortheanalysis.theanalysisisbuildupuponour4questionstothetext.in the first subanalysis, the purpose of the voluntary homework café s is explained fromtheformalpurpose,andfromthevolunteer sandchildren sownpurposesof be participating in the cafés. In the second subanalysis, our observations and interviews are used to analyze the relations that are shown between children and the volunteers in the voluntary homework café. In the third subanalysis, it is analyzed, with help from the study material, and seen from the main settings and structures, how the relations between the children and the homework helpers/volunteers,aredifferentfromtheelementaryschool shomeworkcaféand the voluntary homework café. In the fourth subanalysis the 3 other subanalyses resultsarestudied,andcomparedtotheimpactofthechildren ssocialcapital.our primary empirical knowledge is discussed opposite to theory concerning Social Capital, where the basis is Bordieu, Coleman and Putnam s layout of this theory. A full conclusion on our subanalyses is that there is Social Capital both in the elementary school and in the voluntary homework café. This is just shown in differentways.intheelementaryschool,itisprimarytheboundsocialcapitalthatis shown, where the children in the voluntary homework café has a chance of developingabridgingsocialcapital.inthebridgingsocialcapitalpeoplewhoarenot presentinthesamehomogeneousgroupmeeteachother.thereforeweseethese voluntaryoffersasimportantones,fortheprogressofchildren ssocialcapital,but with a varied reservation concerning, that there is also progressed social theory in thechildren selementaryschool. Scientific theoretical is phenomenology and philosophical hermeneutic. The phenomenological intake is shown, by our approach to our collect of the primary empirical knowledge, because from our experience with the first expert interview, ) 4)
5 choose to put down our precunderstanding and try to take a fairly objective approachtotheobservationsandtheinterviews.inouranalysiswechoosetowork philosophical hermeneutic by trying to use our precunderstanding regarding the processingoftheempiricalknowledgeandinterprettheempiricalknowledgefrom thehermeneutic. ) 5)
6 ) 6) Indholdsfortegnelse ForkortelsesIoghenvisningsliste...9) Begrebsafklaring:...10) Afgrænsning...11) Motivationforprojektet...12) Problemfelt...14) Problemformulering...16) Redegørendekapitel...17) Den)nye)folkeskole)E)lektiehjælp)og)faglig)fordybelse)...)17) Hvad'laver'man'i'Lektiehjælp'og'faglig'fordybelse?'...'18) Frivillige)lektiecaféer)hos)DFH)...)19) Hvad'er'DFH?'...'19) DFH'om'frivilligt'arbejde'...'19) DFH s'frivillige'lektiecaféer'...'19) Formål'og' gode'råd 'til'frivillige'...'20) Metode...21) Case)study)...)21) Præsentation'af'case'...'22) Tværfaglighed)...)23) Videnskabsteori)i)projektet)...)24) Forforståelser)...)24) Indsamling)og)produktion)af)empiri)...)26) Feltarbejde'...'26) Observationer'...'27) Observationer)hos)DFH)...)27) Før)observationerne)...)27) Observatørrolle)...)27) Faktorer)...)29) Etiske)overvejelser)...)29) Observationer)i)en)folkeskole)...)31) Før)observationerne)...)31) Faktorer)...)32) Etiske)overvejelser)...)32) Interviews'...'35) Thomas)P.)Boje)...)36) Fremgangsmåde)og)interviewguide)...)36) Rie)Græsborg)...)36) Fremgangsmåde)...)37) De)frivillige)hos)DFH)...)37) Fremgangsmåde)...)37) Børnene)hos)DFH)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Læreren)på)folkeskolen)...)38) Fremgangsmåde)...)38) Etiske)overvejelser)...)40) Diskussion)af)metoder)...)42) Bearbejdelse)af)empiri)...)44) Transskription'af'observationer'...'44) Transskription'af'interviews'...'44)
7 ) 7) Meningsfortolkning'og'begrundelse'...'45) Analysestrategi)...)47) Begrebet)Social)Kapital)...)48) Teoretikere)bag)Social)Kapital)...)49) James'S.'Coleman'...'49) Kritik'af'James'Coleman'...'51) Robert'D.'Putnam'...'51) Kritik'af'Robert'Putnam'...'53) Pierre'Bourdieu'...'53) Bourdieus)kapitalformer)...)53) Den)sociale)kapital)...)55) Kritik)af)Pierre)Bourdieu)...)55) Analyse...57) Delanalyse)1:)...)57) Formålet)med)DFH s)lektiecafé)...)57) Indledning:'...'57) Det'formelle'formål'...'57) Børn'og'frivilliges'formål'med'deltagelse'i'lektiecaféen'...'57) Delanalyse)2:)...)60) Relationen)mellem)børnene)og)de)frivillige)i)lektiehjælpen)hos)DFH)...)60) Variation'i'lektiecaféerne'...'60) Lyst'frem'for'tvang'...'60) En'gensidig'relation'...'61) En'tryg'relation'...'63) Delkonklusion:'...'65) Delanalyse)3:)...)67) Lektiecaféernes)formelle)rammer)og)vilkårs)betydning)for)relationerne)mellem)børn)og) lærer/lektiehjælper)...)67) 5.v s'rammer'og'regler'...'67) Magtrelationen'mellem'barn'og'voksen'...'68) Børnestyret'eller'voksenstyret?'...'69) Forberedelse'og'faglige'kvalifikationer'i'lektiecaféen'...'70) Et'hjemligt'klasseværelse'...'73) Læreplaner'eller'barnets'individuelle'niveau?'...'74) Delkonklusion'...'74) Delanalyse)4:)...)77) Hvorvidt)har)DFH s)lektietilbud)en)positiv)eller)negativ)effekt)på)den)sociale)kapital,)og) hvordan)kommer)dette)til)udtryk?)...)77) Social'kapital'i'lektiecaféen'...'77) Den'brobyggende'og'den'afgrænsede'sociale'kapital'...'78) Brobyggende'eller'afgrænset'social'kapital?'...'81) Social'kapital'i'folkeskolen'...'82) Veksling'af'social'kapital'...'84) Økonomisk'gevinst'...'84) Delkonklusion:'...'85) Konklusion...86) Perspektivering...88) Referenceliste...90) Bøger)...)90) Netkilder)...)91)
8 ) 8)
9 ForkortelsesIog#henvisningsliste Iprojekteteralleforkortelserskrevetudbortsetfra: Dansk Flygtningehjælp, der forkortes DFH. Der redegøres for DFH under afsnittet$ Redegørende$kapitel. Jævnfør,derskrivessomjf. Litteraturhenvisningererangelsaksiske.Foreksempel: xxxxxxxxxx:xx (Rosenmeier2007:30) Internetsiderhenvisesefterkildenummerering.Foreksempel: xxxxx (netkilde1).kildernefindesbagerstirapportenunderreferenceliste. Henvisningertilbilaghenvisesmed: xxxx:xx (Bilag:45).Bilagenefindesibilagsrapportenvedlagtprojektet. Citateropstillesmedkursivmedcitationstegn. Irapportenhenvisesderoftetilbilag.Citeresderfrabilagene,gørviopmærksompå, atdettedrejersigomcitaterfrafeltdagbøgerne,hvilketvilsige,atdeter observatørensudlægningafobservationenoginterviewetogdermedikkeindirekte talemedmindredereranførtekstracitationstegn.foreksempel: ( )$Han$fortalte$at$han$havde$været$frivillig$længe.$ Det$kan$jeg$rigtig$godt$lide,$ sagde$han.$( ) $(bilag:x) ) 9)
10 Begrebsafklaring: Social Kapital: IprojektettagerviudgangspunktiColemansbeskrivelseafdenSociale Kapitalsom ( )$en$form$for$ressource$der$øger$individets$handlemuligheder,$og$som$det$ enkelte$menneske$kan$trække$på$i$kraft$af$gensidige$sociale$relationer$af$forpligtelser$og$ rettigheder$( )$noget$der$opstår$mellem$mennesker$der$indgår$i$sociale$forbindelser$og$ netværk$ baseret$ på$ grundlæggende$ principper$ om$ tillid,$ gensidighed$ og$ normer$ for$ handlen. (Rosenmeier2007:18).SocialKapitaluddybesunderTeori. ) 10)
11 Afgrænsning Iprojektetarbejdervimedenmegetstorproblemstilling,hvorforviharværetnødt tilfrabegyndelsenatdefinere,hvordanvivilafgrænseosiprojektet. Vi har valgt, at projektet hovedsageligt skulle være sociologisk baseret, og at feltarbejdeskulleudgøreenstordelafempirien.derforharvivalgt,somdetnævnes under det tværfaglige afsnit, at politologi som 2. fag kun skulle udgøre den reformmæssigeramme.viafgrænserosderforfraatgådybtnediselvereformenog depolitologiskeproblematikkerogmuligheder,dervarveddennetypeprojekt,da projektetsåvilledrejesogkrævenogleandremetoderogundersøgelsesområder. Et andet centralt område, hvor vi har måtte optegne en tydelig afgrænsning, var i forholdtilendiskussionoganalyseaflæringsstrategier.voresfeltkanhurtigtbrede sig fra at være en sociologisk analyse til at inddrage læringspsykologiske og pædagogiske vinkler. Det var vigtigt for os, at projektet beholdt sin sociologiske værdi uden at låne for meget fra pædagogiske og psykologiske perspektiver. Dette har vi blandt andet forsøgt at afgrænse os fra ved ikke at gå meget dybere ned i, hvordanbørneneindividueltlærerbedst,påtrodsafatspørgsmåletrejstesigunder voresempiriskeundersøgelser. ) 11)
12 Motivation(for(projektet Udgangspunktet for vores projekt var en fælles interesse for det frivillige arbejde i det offentlige. Problemstillingen til at starte med drejede sig om de underliggende motiver,dererhosmennesker,dervælgeratengageresigfrivilligt:erdetetønske omfællesskabelleretønskeomatfremmesinindividuellelykkeogsucces? Videnskabsteoretisk tager vores projekt afsæt i den filosofiske hermeneutik, der tillæggerforforståelserenstorværdiiforskningen.forforståelsernedannergrundlag for vores måde at se verden på, og derfor er de også en forudsætning for, at vi overhovedet valgte at stille de spørgsmål og problemstillinger i projektet, somvi gjorde. ViblevdogibegyndelsenafprojektetvedetekspertinterviewmedThomasP.Boje overbevist om, at vores forforståelser havde spillet en stor rolle i dele af vores interviewguide, og at det ikke var hensigtsmæssigt i dette tilfælde. Vores forforståelser drejede sig om, at vi ubevidst forsøgte at fremhæve de negative motiver og tendenser, der kunne være ved unge menneskers interesse i frivilligt arbejde.dettevistesigdoghurtigtsomenhæmskoivoresempiriskeundersøgelser. Derforvalgteviatfortsætteprocessenmedenmerefænomenologisktilgang,hvorvi forsøgte at udforske området blandt andet gennem et ekspertinterview med Rie Græsborg. Her blev vi inspireret til at vende problemstillingen om: Hvis frivilligområdet skal overtage offentlige kerneområder, hvad sker der så, når det offentlige overtager frivilligeområder? Det skal selvfølgelig ikke forstås i bogstavelig forstand men mere på den måde, at hvis folkeskolen skal tilbyde lektiehjælp, og denne fremover bliver obligatorisk for eleverne,såkanmanforestillesig,atderblivermindrepladstildefrivilligetilbud. InterviewetmedRieGræsborggjordeosopmærksommepå,hvilkeandrekvaliteter derfindesidefrivilligelektietilbud,endbaredetatlavelektier.derformentevi,at det var interessant at fokusere på de mellemmenneskelige interaktioner og relationeriforbindelsemedsocialkapital. ) 12)
13 Vi ønskede at arbejde praktisk i form af feltarbejde og interviews, da feltundersøgelser var en god mulighed for at undersøge disse relationer på første hånd. DanskFlygtningehjælpharimangeårafholdtfrivilligelektiecaféer,hvorbørnenepå eget initiativ kan møde op og få hjælp til deres lektier af frivillige lektiehjælpere. Eftersomdeharetgodtgrundlagfordisselektiecaféer,valgteviattagekontaktfor atobservereoginterviewedefrivilligeogdefremmødtebørn. Viønskedeatundersøge,hvaddenfrivilligelektiecaféimodsætningtilfolkeskolens lektiecafé bidrog med. Vi ville lave en analyse af, hvorvidt den frivillige lektiecafé, som Græsborg havde påstået, kunne bidrage til at styrke andre kvaliteter end i voksenstyredeinstitutionersåsomfolkeskolen,hvorderoftevilværeetanderledes magtforhold.vigikderforindtilprojektetmedenpositivforforståelseomkringde frivilligelektiecaféerogdensbetydningforbørnenessocialekapital. ) 13)
14 Problemfelt I august 2014 trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform Den nye folkeskole i kraft (netkilde 1). Ifølge undervisningsministeriet var et af formålene bag reformen, at social arv skulle have så lidt at sige for børnenes faglighed som muligt (netkilde 2) Dette skulle ske gennem flere forskellige store forandringer på området og blandt andet ved en indførelse af obligatorisk lektiecafé kaldet Lektiehjælpogfagligfordybelse. Denne lektiecafé har blandt andet været meget omdiskuteret i medierne, da den betyder,atelevernesskoledageforlænges. Grundlæggende har folkeskolereformen været kritiseret fra flere sider for blandt andetathaveforringeprioriteringafforberedelsestidogcforholdtillærerne,hvilket villefåkonsekvenserforkvalitetenafelevernesundervisning. Set i lyset af denne kritik kan man diskutere paradokset omkring, hvordan det hænger sammen, at der indføres en ny folkeskolereform med øget fokus på faglighed når det samtidig påpeges fra flere kanter at lærernes mulighed for forberedelsemindskes.kanmansåsigeatdenfagligekvalitetifolkeskolenstyrkes? Hvisdetteikkeertilfældetkanderihvertfaldsesenproblematikved,atelevernes timetal samtidig stiger og vi vil i denne sammenhæng gerne se nærmere på de frivilligeaktiviteterbørneneharmulighedforatdeltageiifritiden. Et af disse tilbud er de frivillige lektietilbud der afholdes af organisationer såsom DFH.Herharbørneneogsåmulighedforatkommeogarbejdemedsinelektier,og tilbuddeterisærhenvendttiletniskeminoritetsbørn,ogandrebørnderharbrugfor ekstrahjælp. På trods af at disse alternativer eksisterer mener undervisningsministeriet altså alligevel,atdererbehovforatudvidelektiehjælpensåledes,atdenskalforegåsom endelafskolenogi2015bliveenobligatoriskdelafskoledagenforalleelever. Detterejseretspørgsmålom,hvorvidtdealleredeeksisterendelektietilbudrækker godtnokud.erdetetproblemifolkeskolen,ateleverneikkefårtilstrækkelighjælp medlektierne,oghvorfordeltagerdisseeleverikkeidefrivilligelektiecaféer? ) 14)
15 I vores interview med Rie Græsborg fra DFH, nævner hun, at det er relationen mellem barn og lektiehjælper, der er det centrale i DFH s lektiecaféer, og at disse lektiecaféerskalfungeresomerstatningfor spisebordet ogdensnak,derforegår der,snarereendudelukkendeetlektietilbud(bilag:60). Vi stiller os kritiske overfor hvorvidt funktionen og eksistensen af de frivillige lektiecaféer kan opretholdes i samme grad som nu og tidligere, hvis lektiehjælpen bliverenobligatoriskdelaffolkeskolen.harelevernetidogoverskudtilatdeltagei denfrivilligelektiehjælpefterenforlængetskoledag? IrapportenBørns$oplevelse$af$en$forlænget$skoledag$undersøgesnetopdetteogder nævnes,atbørneneofteforbinderlærerenmedirettesættelserogskældud,ogat de sætter pris på blandt andet tid til SFO (Psykologisk$ rådgivning$ og$ Organisationsudvikling$2002).Udfradettekanmandiskutere,omdeterfagligheden derervigtigstforallebørnelleromdererandreeksempelvissocialeaspekterderer værd at diskutere, og om børn har godt af så meget voksenstyret aktivitet. Ud fra voresforforståelsermenerviikkeatbørnenebørfratagesrettentildebørnestyrede aktiviteter og gensidige frivillige relationer, men så er spørgsmålet, om dette er tilfældet,nårderindførestvungenlektiecaféer,elleromdettereeltikkeharnogen betydningogblotbliverenekstrahjælpforbørnene. Vivilderforundersøgeenafdissefrivilligelektiecaféerforatfindeudaf,hvaddet rent faktisk er for en funktion de udfylder og hvilke relationer der skabes mellem lektiehjælperogbarn. Voresindgangsvinkelbyggerpåenforforståelseom,atderskabesenrækkesociale relationerdereranderledesendifolkeskoleniogmed,atbørnenekommerfrivilligt. Kandetteværeenkvalitetisigselv? Ud fra denne forforståelse er det interessant at diskutere teorier omkring Social Kapitalforatdiskuterehvorvidtderopstårogudviklessocialkapitalilektiecaféerne oghvorvidtdetteeranderledesogmåskeligefremvigtigereenddetderudvikleside obligatoriskelektiecaféer. ) 15)
16 Problemformulering Hvorvidt$ styrker$ det$ børnenes$ sociale$ kapital$ at$ deltage$ i$ frivillige$ alternativer$ til$ folkeskolens$lektiehjælp/faglig$fordybelse?$ Arbejdsspørgsmål 1. HvaderformåletmedDFH slektiecafé? 2. Hvilkentyperelationskabesdermellembørneneogdefrivilligeilektiecaféen hosdfh? 3. Hvordankommerdetolektiecaféersformellerammerellervilkårtiludtryki relationernemellembørnoglærer/lektiehjælper? 4. HvorvidtharDFH slektietilbudenpositivellernegativeffektpådensociale kapital,oghvordankommerdettetiludtryk? ) 16)
17 Redegørendekapitel DennyefolkeskoleIlektiehjælpogfagligfordybelse Hervilviforsøgeatskabeetoverblikoverdendelaffolkeskolereformen,derdrejer sigomlektiehjælpogfagligfordybelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er de formelle regler og formål for lektiecaféerne tilknyttet folkeskolerne, og at der muligvis (som eksempelvis i den skolederdannergrundlagforendelafvoresprimæreempiri)ervariationeriforhold til,hvordandetforvaltesudepåskolerne. 1. august i år trådte den meget omdiskuterede folkeskolereform i kraft. Reformen går under navnet Den$ nye$ folkeskole og har især været omdiskuteret, da den medførerenlængereskoledagforeleverne(netkilde3). Ifølgeundervisningsministerieterformåletmedreformenat: "1.$Folkeskolen$skal$i$samarbejde$med$forældrene$give$eleverne$kundskaber$og$færdigheder,$der:$ forbereder$dem$til$videre$uddannelse$og$giver$dem$lyst$til$at$lære$mere,$gør$dem$fortrolige$med$dansk$ kultur$og$historie,$giver$dem$forståelse$for$andre$lande$og$kulturer,$bidrager$til$deres$forståelse$for$ menneskets$samspil$med$naturen$og$fremmer$den$enkelte$elevs$alsidige$udvikling. Stk.$ 2.$ Folkeskolen$ skal$ udvikle$ arbejdsmetoder$ og$ skabe$ rammer$ for$ oplevelse,$ fordybelse$ og$ virkelyst,$så$eleverne$udvikler$erkendelse$og$fantasi$og$får$tillid$til$egne$muligheder$og$baggrund$for$at$ tage$stilling$og$handle. Stk.$ 3.$ Folkeskolen$ skal$ forberede$ eleverne$ til$ deltagelse,$ medansvar,$ rettigheder$ og$ pligter$ i$ et$ samfund$med$frihed$og$folkestyre.$skolens$virke$skal$derfor$være$præget$af$åndsfrihed,$ligeværd$og$ demokrati. $(netkilde4) Endelafreformendrejersigom Lektiehjælpogfagligfordybelse,hvilketderskal bruges to timer ugentligt på fra 1.c3. klasse, tre timer ugentligt fra 4.c6. klasse og igentotimeri7.c9.klasse.formenogrammernefordissetimerkanvariere,således atlektiecaféenkanliggepåskolenellerieksempelvisfritidshjemmetellerklubben, men det er stadig en del af skolens undervisningstilbud, og den skal følge den ansvarligefagpersonsregler(netkilde3). ) 17)
18 Lektiehjælpen,derliggeriydertimerne,erobligatoriskforskolerneattilbydeoger således en del af den længere skoledag, eleverne har fået siden reformen. Det er frivilligt, om eleverne skal deltage i lektiehjælp og faglig fordybelse, og dette bestemmes af forældrene, der så tilc og framelder børnene på eksempelvis forældreintra(netkilde3). Franæstefolketingsvalggøreslektiehjælpogfagligfordybelsetilenobligatoriskog integreretdelaffolkeskolen,ogforældrenekanderforikkelængerefravælgedette forsinebørn(netkilde3). HvadlavermaniLektiehjælpogfagligfordybelse? I lektiehjælp og faglig fordybelse laves der både lektier og en række opgaver og undervisningstilbud,derskalstyrkebørnenepådeområder,dehardetsvært.med andreordkanmanaltsåsige,atlektiecaféernebeståraftodele: Lektiehjælpen der er et tilbud til børnene om at få hjælp til lektierne af en kvalificeretfagpersonilektiecaféen. Faglig fordybelse der drejer sig om at styrke eleverne i de områder, de har sværtved,mensomikkenødvendigviserrelaterettildelektier,deharfor. Lektiecaféen er ikke fagspecifik, og der kan således arbejdes med alle fag (netkilde3) ) 18)
19 FrivilligelektiecaféerhosDFH Her vil vi forsøge at skabe et overblik over DFH s lektietilbud, hvad DFH er for en organisationoghvadderesformålermeddelektiecaféer,deeransvarligefor. HvaderDFH? DFH er en dansk privat humanitær organisation grundlagt tilbage i Organisationen består økonomisk af støtte fra private og institutionelle donorer (netkilde5). Somnavnetantyder,erDFHenorganisation,derarbejderforathjælpeflygtninge, dette værende både i Danmark og ude i verden, hvor organisationen er tilstede i mereend30lande.herhardfhflygtningelejreiforskelligebrændpunkter,hvorder erbrugforhjælp,oghvordeeksempelvisuddelermadogbasaletingsåsomtæpper ogskotilflygtninge. DerudoverarbejderDFHogsånationaltiDanmarkforatgiveflygtningenevarigeog permanenteløsningersåsomdanskopholdstilladelseogintegrationilokalsamfundet (netkilde5). DFHomfrivilligtarbejde HosDFHmenerman,atdetervigtigt,atdererfolkeligopbakningiflygtningesagen, ogatdedanskeborgereengagerersigiintegrationsarbejdet.herspillerdetfrivillige enstorrolle,dadetnetophereraltafgørende,atborgereindgårifrivilligerelationer medhinanden. Det er i disse frivillige relationer, at der udveksles sociale og kulturelle forskelligheder,ogdetbørderforværeenaktivdelafintegrationsarbejdet(netkilde 5),dereksempelviskanvisesigifrivilligelektiecaféer. DFH sfrivilligelektiecaféer DFHtilbyderlektiehjælpforbådebørnogvoksne,mendetertilbuddeneforbørn,vi fokusererpå.lektiehjælpenerforalle,derharlysttilatkommemener,sommedalt andet af DFH s arbejde, målrettet mennesker med etnisk minoritetsbaggrund. Lektiecaféerneforegårforskelligestedersåsompåskoler,biblioteker,frivilligcentre ) 19)
20 med mere, alt efter hvilke muligheder der er(netkilde 6). Det er forskelligt, hvilke dageogpræcisttidspunktcaféenliggercigenaltefterhvormanbefindersig. I de frivillige relationer ligger der som udgangspunkt et princip om, at man ikke er professionel fagperson, og hos DFH er de derfor tydelige omkring, at man ikke forventes at være ekspert i de fag, man hjælper med. Organisationen tilbyder dog kurseroginformation,derskalklædedefrivilligepåtilopgaven(netkilde6). Formålog goderåd tilfrivillige DFHharsamletenrække goderåd tilsinefrivilligelektiehjælpere,derkanstøtte demiarbejdetmedbørnene: Vær$rosende$og$støttende.$Vær$realistisk$men$fremhæv$de$positive$sider.$Når$ børnene$føler$sig$trygge,$vil$de$automatisk$turde$mere.$$ En$ formanende,$ bedrevidende,$ moraliserende$ holdning$ virker$ blokerende.$ At$ rette$må$ikke$forveksles$med$at$irettesætte.$$$ Før$ samtaler$ med$ barnet$ om$ opgaven.$ Det$ udvider$ ordforråd$ og$ forhåndsviden.$det$gør$også$,$at$i$ved,$at$de$har$forstået$opgaven.$$ Få$barnet$til$at$forklare,$hvordan$opgaven$skal$laves,$(så$du$er$den$'dumme $ og$barnet$ den$kloge )$ Giv$ikke$svaret.$Giv$hjælp$til$at$finde$frem$til$svaret$$ Hvis$I$er$usikre$på,$hvordan$opgaven$skal$laves,$kan$I$prøve$at$bladre$tilbage$i$ bogen$og$finde$forklaringen$der. $ ( minoriteter/lektiehjaelp/godecraadcomclektiehjaelpctilcboern/)$ Disserådkangiveetindbliki,hvadformåletmedcaféener,oghvordandefrivilliges rolleforbørnenebørfortolkes. ) 20)
21 Metode Casestudy Viharivoresprojektvalgtatarbejdeudfraetcasestudy. Ecksteinmener,atcasestudierervelegnettilatafprøveforforståelser,hvilketviogså har arbejdet ud fra i vores projekt. Vores case er baseret på en informationsorienteretudvælgelse,davigennemvoresvalgafcaseharbyggetstore deleafdenpåvoresforventningtilinformationsindholdet,davivilleundersøgeom voresforforståelserkunnebecellerafkræftes(flyvbjerg2010:475). Vihargennemvoresvalgafcaseforsøgtatbelysedeninteraktion,derskermellem de frivillige og de fremmødte børn til lektiecaféerne, samtidig med at vi var interesserede i at undersøge, hvordan børnenes sociale kapital muligvis kan blive styrkethosdetfrivilligealternativtilfolkeskolensfagligefordybelse. Vores analyse lægger op til en komparativ analyse, og man kan derfor sige, at vi arbejdermedtocases:lektiecaféenhosdfhoglektiecaféenpåfolkeskolen.doger detdfh slektiecafé,derfylderstørstedelenafvoresfeltundersøgelser,dadetnetop erden,viovervejendefokusererpåivoresproblemformulering. ) 21)
22 Præsentationafcase VorescaseomdenfrivilligelektiehjælptagerudgangspunktienafDFH slektiecaféer i København. Vi har af etiske årsager valgt at lade de observerede være anonyme, hvorforvihellerikkenævnerstedognavnforhverkendenfrivilligelektiecafé,eller folkeskolen vi har observeret på. Den frivillige lektiecafé er aktiv mandag c torsdag fraklokken 16.30c18.30, og målgruppen her er 3.c7. klasse. De frivillige har både faste og ikke fastedage,hvordekommericaféen,ogdetvariereromdekommeren/fleregange om ugen, hver 14. dag eller sjældnere. Begge observationer fandt sted onsdag mellemklokken16c19medenugesmellemrum. Lektiecaféenifolkeskolenforegåri5.vpåenskoleiKøbenhavnsKommuneogligger i ydertimerne tre gange om ugen: tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 13.30c Detvarierer,hvilkenlærerdervaretagerlektiecaféeniklassen,mendendag hvorviobserverede,vardetderesklassecogdansklærer,somogsåvardeneneste lærer,derhavdelagtmaterialetilfagligfordybelseiklassen.observationernefandt stedenonsdageftermiddagfraklokken13.30c ) 22)
23 Tværfaglighed Tværfagligheden i projektet kommer til udtryk ved, at vi strækker os over fagene politologiogsociologi. Vi er bevidste om, at vægten i projektet lægges på sociologi i højere grad end politologi,mendetharvivalgtatgøre,eftersomdetvardesocialerelationer,vivar interesserede i at undersøge. Derfor indgår politologi primært som en del af vores redegørende kapitel, der omhandler folkeskolereformen, hvilket så at sige danner rammen om vores projekt. Selve analysen laver vi ud fra denne ramme, men hvor fokus så er teori om Social Kapital og primær empiri baseret på sociologiske feltstudieundersøgelser. På denne måde er det sociologien, der er hovedfaget i projektetmenmedpolitologisomenheltuundværligdel. ) 23)
24 Videnskabsteoriiprojektet Iprojektetarbejdervividenskabsteoretiskudfrafænomenologiogfilosofisk hermeneutik.detkommertiludtryksåledes,atviharvalgtathaveen fænomenologisktilgangtilvoresfeltundersøgelserogenhermeneutisktilgangtil voresanalyse. Forforståelser Iprojektetvalgtevi,somnævntundermotivationen,atgåtilvoresfeltstudierudfra etfænomenologiskperspektiv. Indenforfænomenologienerdetvigtigtatlæggesineforforståelsertilsideforat opnåreneogobjektiveundersøgelser,ogderskalderforværeenskarpadskillelse mellemdataogfortolkning(juul2012:71).ihermeneutikkenerdetnetopvigtigtat anerkendeforforståelserneoganvendedemsomendelafundersøgelserne,da forskerensforforståelserikkebetragtessomenfejlkildemenderimodsomenkilde tilerkendelse(juul2012:129). IvoresførsteinterviewmedThomasP.Bojevarinterviewetprægetaf,atviblandt andethavdeladetvoresforforståelserstyreformegetiinterviewguiden,og interviewetfikderforikkeåbnetopforproblemstillingernepådenmåde,viønskede. Detvarher,vibesluttede,atvivilleforsøgeatarbejdeudfraetfænomenologisk perspektiv,davienugesenereskulleintervieweudviklingskonsulentenrie Græsborg.Idetteinterviewkomfænomenologientiludtrykved,atviforsøgteat indgåiinterviewetmedenåbenogløststruktureretinterviewguideogdermedlade Græsborgsvidenogerfaringerprægeinterviewetsnarereendvoresegne. Dettefikdenønskedeeffekt,dainterviewetendtemedatåbneopforen problematik,dervarkompletomvendtaf,hvadviførsthavdetænktos.viforsøgte atarbejdevideremedfænomenologienivoresfeltundersøgelserilektiecaféerne,da vimente,atbørneneogdefrivilligesperspektivervarbedstforundersøgelsen,hvis voresforforståelserikkeprægedeobservationscoginterviewguidesformeget.dog blevviopmærksommepå,davitransskriberedeinterviewsogobservationer,atder stadigereksemplerpå,atvoresforforståelserkommerispilivoresmådeatfortolke ) 24)
25 deforskelligesituationer,viobserverede.derforkommerdenfilosofiske hermeneutikalligevelfremivoresfeltundersøgelser. Denfilosofiskehermeneutikargumentererforatderietforskningsprojektaltidvil væreforforståelserogatdisseharenbetydningiogmed,atduikkekanstille spørgsmålstegnogværekritiskudenathaveenforforståelse(juul2012:129). Somdetnævnestidligereidetteafsniterforforståelsernevigtigefornye erkendelser,ogviharderforvalgtatanerkendedemiprojektet. Ianalysenvælgerviatbrugehermeneutikkentilatfortolkeobservationerneog intervieweneiforholdtilvoresteori.idenfilosofiskehermeneutikerdetvigtigtat fortolkefremforkunatmåleogindsamledata(juul2012:128),hvilketvivar fokuseretpåivoresanalyse. ) 25)
26 Indsamlingogproduktionafempiri I dette afsnit vil vi redegøre for og diskutere vores metoder til de empiriske undersøgelser. Der vil indgå udførlige redegørelser for de anvendte metoder og refleksioner over blandt andet etiske overvejelser, observatørrolle og faktorer, der kanhaveenbetydningforvoresundersøgelsesdata. Feltarbejde Vi tog udgangspunkt i feltundersøgelser ud fra en idé om, at når de menneskelige relationervarsåvigtigendelafanalysen,måtteviudogopleveogforstådemselv. TagermanfatiHastrups(2010)definitionaffeltarbejdet:...$en$metode$til$opnåelse$ af$en$særlig$slags$viden$om$mennesker$og$samfundsliv.,$varfeltarbejdevigtigtforos foratopnåensærligindsigt,viikkemente,atmannødvendigviskanlæsesigtil. Vores feltarbejde består af deltagende og ikkecdeltagende observationer og nogle meget ustrukturerede og uformelle interviews. Undersøgelserne fandt sted i en lektiecaféhosdfhogienlektiecafépåenfolkeskoleikøbenhavn. Da ingen af os vidste, hvordan en lektiecafé konkret foregik hverken hos DFH og i folkeskolen,ogdavoresobservationsdatavarafhængigaf,hvilkefrivilligeogbørn, der var der, besluttede vi os for ikke at strukturere vores fremgangsmåde fuldstændigt inden første observation. Dette var en del af vores fænomenologiske indgangsvinkel. Vi diskuterede os frem til, hvad vi ønskede at finde ud af samtidig med,atviskrevnoglespørgsmålogfokusområderned,såviunderobservationerne havdeøjefordet,somvireeltskullefindeudafhoslektiecaféenoghosdefrivillige ellerbørnene. Vores fremgangsmåde er i høj grad præget af, at det er svært at finde en endelig metode og definition på feltstudiet, ligesom Hastrup (2010) beskriver, og vi valgte derfor i takt med vores nye viden at lede den hen mod nye eventuelle problemstillinger. ) 26)
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode
Kvalitativ undersøgelse af børns læsevaner 2017 Baggrundstekst om undersøgelsens informanter og metode Undersøgelsens informanter I alt 28 børn i alderen 11-12 år deltog i undersøgelsen, 14 piger og 14
Læs mereBilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper
Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereOPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne...
OPGAVE 1: For mig er arbejdets kerne... Opgaven løses i makkerpar. Aftal interviews med hinanden inden for de næste 2 dage. Sæt 30 min. af, så I også når reflektionsopgaven. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereBILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW
BILAG 1: FORÆLDRETILLADELSE TIL DELTAGELSE I INTERVIEW Hej! Jeg hedder Vanessa Jensen, og jeg er ved at skrive mit speciale på kandidatuddannelsen i socialt arbejde på Aalborg Universitet i København.
Læs mereOPDAGELSESMETODE: INTERVIEW
OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres
Læs mereCase: Ledelsesmøde på. Kornager Skole
Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereNyt værdigrundlag s. 2. Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3. Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6
1 Indholdsfortegnelse: Nyt værdigrundlag s. 2 Rønbækskolens formål, mål og værdigrundlag s. 3 Værdigrundlaget arbejder i hverdagen s. 6 Formål, værdigrundlag og mål kort fortalt s. 10 Nyt værdigrundlag
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereOPGAVE 1: Den gode arbejdsdag
OPGAVE 1: Den gode arbejdsdag INSTRUKTION Aftal interviews med makker inden for de næste 2 dage. Hvert interview varer 10 min. Hold tiden! I behøver ikke nå helt til bunds. Makkerne interviewer hinanden
Læs mereMellemtrinnet (4.-6. årg.) har fri kl. 14.30 fire dage om ugen og kl. 15 en dag om ugen. Dagen til kl. 15 kan ses på elevernes skema.
Nyhedsbrev juni 2014 Folkeskolereformen 7 Sct. Jørgens Skole Helligkorsvej 42A 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 44 00 E-mail: sctjorgensskole@roskilde.dk www.sctjorgensskole.roskilde.dk 27. juni 2014 Kære forældre
Læs mereFokusgruppeinterview. Gruppe 1
4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereTilrettelagt leg med børnemøder
98 Tilrettelagt leg med børnemøder Beskrevet med input fra pædagogerne Jane Leimbeck og Inge Nørgaard, Hald Ege børnehave, Viborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Tilrettelagt leg med børnemøder styrker
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereGODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE
GODE RÅD TIL DIG SOM MENTEE Før du søger Gør dig det klart, hvad du gerne vil have ud af mentorforløbet Der er masser af gode grunde til at indgå i et mentorforløb. Men inden du søger om at få en mentor,
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereInterviewguide til Rasmus og Trine
Interviewguide til Rasmus og Trine Jeg vil interviewe Rasmus og Trine fra Børnenes Madhus, da jeg er interesseret i at opnå viden om deres holdning, oplevelse af og erfaring med forløbende i Børnenes Madhus
Læs mereGallup om skolereform. 10. juni 2013. Gallup om skolereform. TNS Dato: 10. juni 2013 Projekt: 59348
10. juni 2013 Feltperiode: Den 7. til 10. juni 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.030 personer Stikprøven
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereGuide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning
Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereEvaluering af folkeskolereformen
Evaluering af folkeskolereformen Det første halve år, hvor folkeskolereformen har været en realitet er ved at være gået. Med henblik på at evaluere og kvalitetssikre de politiske og pædagogiske beslutninger,
Læs mereAssentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Læs mereAlmen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015
Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Daginstitution Version 4.0. August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Daginstitution Version 4.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede
Læs mereVejledning til 5 muligheder for brug af cases
Vejledning til 5 muligheder for brug af cases Case-kataloget kan bruges på en række forskellige måder og skabe bredde og dybde i din undervisning i Psykisk førstehjælp. Casene kan inddrages som erstatning
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereBilag 3. Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier
Bilag 3 Koncept til brug ved godkendelse af plejefamilier Indledning I det følgende beskrives det godkendelseskoncept, som socialtilsynet, jf. 5 a i lov om socialtilsyn, skal følge ved godkendelse af nye
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereInformation til forældre Juni 2018
Flauenskjold Skole Information til forældre Juni 2018 FLAUENSKJOLD SKOLE 1 Distrikt Hjallerup Flauenskjold udgør sammen med Klokkerholm og Hjallerup skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereBilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.
Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:
Læs mereDet fælles i det faglige. Ph.d. Bodil Nielsen
Det fælles i det faglige Ph.d. Bodil Nielsen bodilnsti@gmail.com Det fælles i det faglige kompetencer på tværs Undersøgelse og dialog Eleverne skal lære at - forholde sig undersøgende til omverdenen -
Læs mereNÅR KASTASTROFEN RAMMER. Jonathan Hyams/Red Barnet
NÅR KASTASTROFEN Jonathan Hyams/Red Barnet RAMMER g in n d e jl e v s g in n is v r e d Un indhold 3 4 TIL UNDERVISEREN hvad man skal være opmærksom på? 4 information til forældre 5 målgruppe, tidsforbrug
Læs mereKære kommunalbestyrelse 22-09-2014
Til alle kommunalbestyrelser Undervisningsministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk Kære kommunalbestyrelse 22-09-2014 Folkeskolereformen
Læs mereInterviewguide lærere med erfaring
Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereI DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion
HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereBIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM. Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten
BIKUBENFONDENS SAMARBEJDE MED UNGEFORUM Evaluerende opsamling på arbejdet med erfaringspanel ifm. Unge på kanten INDLEDNING Som en del af videreudviklingsfasen i ansøgningsrunden Unge på kanten har Bikubenfonden
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereSamtale mellem leder og lærer på en skole efter observation.
Samtale mellem leder og lærer på en skole efter observation. Ledelse & Organisation/KLEO Indledningen af samtalen Leder: Nå men formen på det her Pia, det er jo, at nu har jeg været oppe i går i en danskundervisning
Læs mereINSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018
INSPIRATION TIL UNDERVISERE UNGDOMMENS FOLKEMØDE 2018 1 KÆRE UNDERVISER Den 6.-8. september afholdes Ungdommens Folkemøde 2018 i Valbyparken i København, og du og dine elever er selvfølgelig inviteret
Læs mereBørneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Læs mereSkolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Læs mereSkraldindsamling 2014
Skolebladet Skraldindsamling 2014 FOLKESKOLEREFORM Som de fleste nok ved, blev folkeskolereformen vedtaget i folketinget sidste år. Det kommer til at betyde ændringer for jeres børn, skole-/hjemsamarbejdet
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereUndersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data. Tanja Miller og Trine Lolk Haslam
Undersøgelser og empiri indsamling - hvordan og hvad stiller man op med data Tanja Miller og Trine Lolk Haslam Empiri indsamling Hvad er empiri? Hvad er forskellen mellem erfaring og empiri Hvad er kvalitative
Læs mereROSKILDE VEJLEDNING. Uddannelseinstitutioner
ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Uddannelseinstitutioner Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan uddannelsesinstitutionerne
Læs mereGallup om skole. Gallup om skole. TNS Dato: 13. maj 2014 Projekt: 61191
n Feltperiode: Den 12. juni til 19 juni 2014 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.003 personer Stikprøven er uvejet
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereDistrikt Hjallerup. Klokkerholm Skole. Information til forældre Juni 2018
Klokkerholm Skole Information til forældre Juni 2018 Distrikt Hjallerup Klokkerholm udgør sammen med Hjallerup og Flauenskjold skoler distrikt Hjallerup. På ledelsessiden er der to niveauer distriktsleder
Læs mereHvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24.
Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes læring? Dorte Østergren-Olsen, cand.pæd. i didaktik, Videreuddannelsen 24. januar 2014 Hvad er lektier? Og fremmer eller hæmmer lektier elevernes
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereDe 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November
De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereWorkshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent
Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole Version 5.0. August Forberedelse. Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for?
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole Version 5.0 August 2013 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med eleven? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden
Læs mereEksempel på Interviewguide plejefamilier
Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereN: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.
Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige
Læs mereSocialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet. Auditforløb 16.3
Socialtilsyn Afrapportering af auditforløb på plejefamilieområdet Auditforløb 16.3 Marts - april 2016 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail:
Læs mereInterview i klinisk praksis
Interview i klinisk praksis Videnskabelig session onsdag d. 20/1 2016 Center for forskning i rehabilitering (CORIR), Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital & Aarhus Universitet Hvorfor
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereProjekt god start. Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur. Tutorerne får en udvidet rolle:
Projekt god start Intro i 1.g på AG 2011 - nu med (endnu mere) fokus på klassekultur Tutorerne får en udvidet rolle: De deltager i planlægningen af makkerpar, laver en bordplan for første dag. De får et
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereDer er 3 niveauer for lytning:
Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.
Læs mereprøven i almen studieforberedelse
2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereTemadag om de studerendes
Gør tanke til handling VIA University College Temadag om de studerendes refleksioner v/ Oktober 2019 1 Formålet med temadagen At sætte fokus på, hvordan man som praktikvejleder kan medvirke til at igangsætte
Læs mereFind metoden knæk IØ-koden
Find metoden knæk IØ-koden Gymnasiefremmede elever runde 3, 2012/2013 FOU projekt nr. 128986 Torben Jensen, ZBC Vordingborg Hanne V. Madsen, ZBC Næstved Baggrund Iflg. bekendtgørelsen, skal hhx-uddannelsen
Læs mereHERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Læs mereHØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Læs mere