Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening"

Transkript

1 Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006

2 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen for alle. Danmarks Lærerforening deler derfor ambitionen om den rummelige folkeskole. Rummelighed må imidlertid ikke blot reduceres til et begreb eller et hurraord, der dækker over, at endnu en elev med særlige vanskeligheder skal rummes sammen med de 23 andre elever, uden der gives ekstra støtte til elevernes undervisning. Den uundgåelige konsekvens vil være, at det bliver umuligt for læreren at leve op til forventningerne og ønsket om at lave en god undervisning for alle børn. Ud over det er urimeligt for eleverne, er det samtidig en trussel mod folkeskoles rummelighed, da vi risikerer, at nogle af forældrene vælger folkeskolen fra. Vi har brug for grundigt at drøfte, hvordan vi sikrer mulighederne for vores fælles ambition om den rummelige folkeskole. Vi ønsker med dette hæfte i serien Fællesskabets Skole at give skolebestyrelser, forældre, politikere og medlemmer et input til denne vigtige drøftelse. Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen for alle. 2

3 Fællesskabets skole - en rummelig skole Folkeskolen må løbende vurdere og diskutere, hvordan undervisningen tilrettelægges, så også elever med særlige behov får det optimale ud af undervisningen. Hvis udgangspunktet er økonomi, indsnævres rummelighedsbegrebet ofte til at handle om omfanget af specialundervisning og de økonomiske udgifter, der er forbundet med det. Men rummelighed er et meget mere komplekst begreb, som omhandler skolernes mulighed for en tilpasset indsats over for alle elever. Det nødvendiggør en dialog om, hvordan man konkret imødekommer behovet hos de socialt belastede, de forstyrrende, de fagligt svage, de højtbegavede, de handicappede, de voldelige, de tosprogede og de stille elever. Diskussionen om behovet for en fremtidig specialundervisning bør derfor ske ud fra en vurdering af, hvilke rammer der kan skabes for den almindelige undervisning, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Derfor må det være den enkelte elevs behov, der afgør, hvordan specialundervisningen skal tilrettelægges, og ikke en forud fastlagt struktur. Folkeskolen skal sikre, at den kommende generation tilegner sig viden, færdigheder og kundskaber. Folkeskolen har samtidig en helt afgørende betydning for udviklingen af demokrati, formidling og udvikling af kultur og holdninger samt socialisering og udvikling af fælles værdier. Alle børn, der bor i Danmark, skal i princippet kunne få opfyldt undervisningspligten i folkeskolen, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud i skoler, der dækker hele landet. Den rummelige folkeskole er i høj grad afhængig af tydelige målsætninger og handleplaner og resursemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. En velfungerende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), en prioritering af samarbejdet med forældre og andre samarbejdsparter, mulighed for forskellig organisering af undervisningen og mulighed for støtte i undervisningen er vigtige elementer i en rummelig folkeskole. En god grunduddannelse og et godt efteruddannelsestilbud til lærerne er forudsætningen for at skabe en kultur i folkeskolen, hvor man værdsætter forskellighed og føler ægte omsorg for hinanden. Men grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. I praksis vil lokale forhold være med til at sætte rammerne for rummelighedsbegrebet. Men grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. Selv om man vil kunne fastholde flere elever inden for normalklassen ved at forbedre rammerne for undervisningen, skal der også i fremtiden være mulighed for at tilbyde elever specialundervisning. En stor del af de elever, der i dag modtager undervisning i en specialklasse eller på en specialskole, vil fortsat have brug for den særligt tilrettelagte undervisning, som disse tilbud omfatter.

4 Undervisningen Folkeskolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det afspejles bl.a. i undervisnings- og arbejdsformerne, der skal kunne varieres og tilrettelægges, så de svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Lærerne skal have mulighed for ud fra en pædagogisk vurdering at lave holddannelse eller etablere to-lærerordninger. Der skal være mulighed for, at lærerne omkring klassen kan bruge resurserne fleksibelt, eksempelvis ved at få en resurselærer ind i klassen med kort varsel, så man undgår at trække eleven ud af undervisningen. Der vil være et særligt stort behov for en forebyggende indsats på de yngste klassetrin. Skolerne må have mulighed for at prioritere tid til faglig og pædagogisk erfaringsudveksling, så der kan udvikles en undervisning, der udfordrer alle elever. En differentieret undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov inden for den almindelige undervisnings rammer, er bl.a. afhængig af klassestørrelse, elevsammensætning, fysiske rammer og forebyggende foranstaltninger. Rummeligheden hænger desuden tæt sammen med folkeskolens faglighed. Jo snævrere rammer for undervisningen, jo flere præciserede krav om et bestemt fagligt niveau, desto sværere er det at skabe en rummelig skole. Rummelighed og faglighed kan derved ende med at blive hinandens modsætninger. Samarbejdet mellem lærerne er vigtigt i tilrettelæggelsen af en undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov og muligheder. Elevernes eventuelle problemer er et fælles anliggende, der skal løses inden for fællesskabet. Lærerne skal derfor have mulighed for at drøfte målene for den enkelte elev med hinanden, ligesom det skal være muligt at inddrage specialcentret, personalet i SFO, skolens ledelse og forældrene i drøftelserne. Undervisningens rummelighed afhænger i høj grad af, at lærerne har fået den nødvendige efter- og videreuddannelse både i forhold til skolens almindelige fag og inden for det special-pædagogiske område. Det kræver fagligt opdaterede kompetencer hos lærerne, hvis undervisningen hele tiden skal tilrettelægges, så flere elever inden for normalundervisningen får de bedste forudsætninger for at lære og for at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Derfor må der etableres en kontinuerlig efteruddannelse af alle lærere. Erfaringer har vist, at efteruddannelse i f. eks. konflikthåndtering er et nyttigt redskab i lærernes arbejde med børn, der er meget urolige. Som et led i arbejdet med undervisningens rummelighed er det vigtigt, at skolen udarbejder et fælles normsæt for eleverne, som handler om elevernes adfærd på skolen. Skolens leder tager initiativ til denne proces i samarbejde med lærerne, forældrene i skolebestyrelsen og skolens elevråd. På baggrund af skolens overordnede normsæt kan den enkelte klasse arbejde med samværsregler for klassen, så man som udgangspunkt er enig om, hvilken adfærd der er acceptabel. Målet er, at læreren opfattes som en accepteret autoritet, der med viden og indsigt leder klassen og den enkelte elev. Lærerne orienterer forældrene i den enkelte klasse om indholdet af aftalen for at sikre forældrenes opbakning. Der skal være resurser, som lærerne kan bruge fleksibelt

5 Rummeligheden hænger desuden tæt sammen med folkeskolens faglighed. Jo snævrere rammer for undervisningen, jo flere præciserede krav om et bestemt fagligt niveau, desto sværere er det at skabe en rummelig skole.

6 6

7 En differentieret undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov, er afhængig af rammerne for undervisningen Tid til faglig og pædagogisk erfaringsudveksling er forudsætningen for en undervisning, der udfordrer alle elever Lærerne skal sikres en grunduddannelse afpasset efter folkeskoleloven og en kontinuerlig efter- og videreuddannelse En vision: Sebastian, en højtbegavet elev. Sebastian lærte at læse og skrive af sine ældre søskende, før han startede i skolen. I løbet af de første skoleår fandt lærerteamet også ud af, at Sebastian har helt specielle evner for matematik. Sebastian keder sig tilsyneladende ikke, men forældrene ønsker, at hans evner udvikles bedre. Der er plads til Sebastian i folkeskolen, fordi lærerteamet fik mulighed for at kontakte en konsulent for matematikundervisning, der var ansat i en større kommune i nærheden. Konsulenten hjalp dem med at finde egnede materialer, som kan udfordre Sebastian, når klassen arbejder individuelt eller i grupper. Samtidig havde konsulenten kendskab til andre elever i regionen, der havde en særlig matematisk begavelse. Da eleverne kom i 5. klasse, kunne der samles et hold, der kunne mødes efter skoletid et par gange om ugen til en studiekreds, som de fire kommuner i regionen finansierede i fællesskab. Etablering af specialcentre For at udbygge den enkelte skoles handleberedskab i forhold til alle elever skal hver enkelt skole have et specialcenter, hvor der er tilknyttet lærere med specialpædagogisk ekspertise. Et sådant center skal rådgive, planlægge og styre den specialpædagogiske indsats på skolen. Medarbejderne i specialcentret må have en grundig indsigt i skolens og elevernes dagligdag. Lærerne i centret skal kunne foretage læseprøver og andre diagnostiske prøver, der kan bruges som beslutningsgrundlag, når resurserne skal prioriteres, eller en visitation skal finde sted. Det skal være til hjælp for læreren i den daglige undervisning. Erfarne lærere fra centret skal kunne deltage i den almindelige undervisning for at hjælpe enkelte elever eller rådgive lærerne, uden at der forinden er foretaget en visitering af elever. Det giver mulighed for en hurtig og effektiv forebyggende indsats. Specialcentret skal have et tæt samarbejde med kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, PPR. Det kan ske gennem den skolepsykolog, der er tilknyttet skolens specialcenter, men også gennem en mere direkte kontakt til de øvrige medarbejdere ved PPR. Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever, der har behov for en særlig støtte, får det, og at deres forældre får rådgivning om deres barns muligheder for støtte. Skolens ledelse må have en tæt kontakt med specialcentret, da det er herfra resurser til den forebyggende indsats og specialundervisningen koordineres. Alle skoler bør have et specialcenter med specialpædagogisk ekspertise Specialcentret skal kunne støtte og rådgive lærerne i den daglige undervisning Resurserne i specialcentret skal kunne bruges fleksibelt Skolelederen har ansvaret for at sikre et passende tilbud

8 Erfarne lærere fra centret skal kunne deltage i den almindelige undervisning for at hjælpe enkelte elever eller rådgive lærerne, uden at der forinden er foretaget en visitering af elever. En vision: Vera, en fagligt svag elev. I 3. klasse går det på mange måder godt, men Vera er begyndt at få det svært. Hun er fagligt svag, og nu løber hendes kammerater fra hende. Vera er ked af det og begynder at trække sig ind i sig selv. Forældrene er bekymrede, men har selv svært ved det boglige, og de føler sig ikke i stand til at støtte Vera. Der er plads til Vera i folkeskolen, fordi den skole, hun går på, har et godt specialundervisningstilbud bl.a. støttes der massivt op omkring læseindlæringen. Specialundervisningslærerne er veluddannede og indgår i perioder i normalundervisningen for at yde supervision til lærerne. Teamsamarbejdet har høj prioritet på skolen, og der er en tydelig pædagogisk holdning til, at andre styrkesider end de boglige også skal prioriteres højt. Desuden er der mulighed for holddeling på årgangen, og skolen har i forbindelse med renovering fået indrettet grupperum i tilknytning til klasselokalerne. Som noget nyt har skolen etableret en lektiecafé, og der er afsat lærertimer til at holde åbent hver eftermiddag undtagen fredag. Kommunen har i forbindelse med klare mål vedtaget en handleplan for tidlig indsats i forhold til fagligt svage elever.

9 Samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo En god skolestart er afgørende for barnets videre skolegang. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreformidle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Da langt de fleste børn går i daginstitution, inden de begynder i skole, giver det pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere mulighed for sammen at planlægge og koordinere samarbejdet ved overgangen fra daginstitution til skole og fritidsinstitution. Dialogen mellem daginstitution og skole giver skolen en værdifuld viden om, hvordan daginstitutionen har arbejdet med børnenes sociale kompetencer og udvikling. Hvis et barn har modtaget særskilt støtte i daginstitutionen, må det vurderes, om støtten skal fortsætte ved overgangen til skolen. Især sårbare børn vil have stor gavn af et sådant samarbejde. I forbindelse med skolestarten bør man som en del af samarbejdet mellem daginstitution og skole vurdere klassestørrelsen og elevsammensætningen med henblik på, at alle elever får udbytte af undervisningen. Skolens ledelse, lærere, børnehaveklasseledere og de omgivende institutioner/sfo bør især samarbejde omkring børn med særlige behov og holde hinanden orienteret, hvis der sker særlige hændelser i barnets liv. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere et målrettet, tværgående samarbejde omkring det enkelte barn. Institutionerne bør i højere grad forpligtes til at forberede børn og deres familier på de forventninger der stilles til rimelig opførsel og adfærd i forbindelse med skolens undervisning. Der bør være et tæt samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo især om børn med særlige behov Undervisningen i børnehaveklassen skal være obligatorisk for alle børn Klassestørrelse og elevsammensætning ved skolestarten har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen En vision: Patrick, en socialt belastet elev Der er 21 børn i børnehaveklassen deriblandt Patrick, som ofte har en uacceptabel udadrettet adfærd. Han er voldsom og meget humørsvingende. Hans hjemmesituation er præget af, at hans forældre blev skilt for et halvt år siden, og hans mor nu er alene med ham og hans psykisk syge storebror. Der er plads til Patrick i folkeskolen, fordi kommunen har afsat tid til brobygning mellem daginstitution og skole, så skolen var forberedt på Patricks problemer. Skolen har via PPR s forebyggende arbejde et godt samarbejde med de sociale myndigheder. Skolen har en op-ned-ordning, så en af de kommende lærere i 1. klasse har timer i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederen kan følge Patrick i 1. klasse. Desuden er der tilknyttet en SFO-pædagog, så der i praksis altid er to voksne om klassen. Skolens fysiske udemiljø giver mulighed for, at Patrick og resten af klassen kan komme ud og røre sig efter behov. På et forældremøde er der aftalt spilleregler for klassen, og Patricks kammerater inddrages i at løse de adfærdsproblemer, der opstår i klassen.

10 Samarbejde med forældrene Skolens samarbejde med forældrene kan med fordel indledes, inden børnene begynder i skolen, og indgår som en vigtig del af den brobygning, der finder sted mellem dagtilbud og skole. Der må skabes rum for en diskussion af sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer, elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætninger for at undervise, altså en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse. Skolen inviterer derfor alle nye forældre til et møde, hvor man fortæller om skolens forventninger til børnenes opførsel og adfærd. Samtidig giver man udtryk for, hvordan forældrene kan involvere sig i barnets skoleliv på en hensigtsmæssig og ordentlig måde. På den måde kan skolen være med til at sikre, at alle får en god start på skoleforløbet. Resurserne skal være så fleksible, at skole-hjem-samarbejdet kan tilpasses den enkelte families behov. Mange forældre til tosprogede børn møder helt nye traditioner og forventninger. Derfor kan der være behov for at give dem en særlig orientering ved skolestarten. En vision: Peter, en uopdraget elev. Skolen ligger i et socialt belastet kvarter med bandekriminalitet. Peter går i 4. klasse og føler sig tiltrukket af banderne. Han har altid været meget overladt til sig selv, og forældrene undskylder det med, at de føler sig magtesløse. Han går og kommer, som det passer ham, og det eneste, der interesserer ham, er fodbold. Der er plads til Peter i folkeskolen, fordi skolen har et godt SSP-samarbejde og afsætter tid til en temadag om bandeproblemet. Klasselæreren får ekstra tid til elev- og forældresamtaler, og en SFO-pædagog knyttes specielt til klassen for Peters skyld. Pædagogen er ansat i skolens fritidsordning, som har særlig fokus på problemet og derfor har indledt et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Det sociale netværk i kommunen inddrages, og Peters forældre tilbydes socialpædagogisk støtte i hjemmet og mulighed for en aflastningsfamilie. På de fleste skoler suppleres undervisningen med hjemmearbejde. Her må skolen kunne tilbyde lektiehjælp i det omfang, det er nødvendigt. Der må skabes rum for en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse Skole/hjem-samarbejdet skal kunne tilpasses den enkelte families behov Skolen skal tilbyde lektiehjælp i det nødvendige omfang»fællesskabets skole En rummelig skole«udgivet af Danmarks Lærerforening Fotos: Stig Nielsen Tryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 10

11 Der må skabes rum for en diskussion af sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer, elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætninger for at undervise, altså en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse. 11

12 Alle børn, der bor i Danmark, skal i princippet kunne få opfyldt undervisningspligten i folkeskolen, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud i skoler, der dækker hele landet. Danmarks Lærerforening 2006

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune

Læring i universer. Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Læring i universer Folkeskolereformen i Haderslev Kommune Kære forælder Velkommen til folkeskolen i Haderslev Kommune! Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft. Dit barns skoledag vil på mange

Læs mere

Velkommen til Rundhøjskolen

Velkommen til Rundhøjskolen Velkommen til Rundhøjskolen Kære forældre Vi byder med denne folder velkommen til Rundhøjskolen, og vi ønsker hermed at tegne et billede af, hvad Rundhøjskolen er for en skole. Vi er den stærke lokale

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne

Gode spørgsmål om skolepolitikken Åbne spørgsmål til politikerne 1. Emne: Klassekvotient Fakta: Vi ved, at en høj klassekvotient giver mere uro i klassen, mindre lærerkontakt, mindre tid til samtale, dårligere indeklima og undervisningsmiljø og flere konflikter - men

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Bavnehøj Skoles profil

Bavnehøj Skoles profil Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020

Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning. Att: Ann Tina Langgaard. Vedr.: Høring skoleudvikling i Varde Kommune frem mod 2020 Varde Kommune Udvalget for Børn og Undervisning Att: Ann Tina Langgaard Blåvandshuk Skole Skolevænget 12 6840 Oksbøl Tlf. 79 94 73 99 www.blaahuk.dk 20. april 2009 cokr Direkte tlf Mobil mail: cokr@varde.dk

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Skolens målsætning: Årsrapport 2011

Skolens målsætning: Årsrapport 2011 Præsentation af Løkkemarkskolen Skolestart På indskrivningsdagen er skolelederen, SFO-lederen og BH.-klasselederen tilstede. Indskrivningsdagen afholdes som et arrangement, hvor skolen præsenteres. Børnene

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt

Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 32 Offentligt NOT AT 21. november 2014 Oplæg til Danmarks Lærerforenings foretræde for Børne- og Undervisningsudvalget 25. november 2014 Danmarks

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Dette er et revideret arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening, juli 2009 Tak til de som har bidraget med værdifuld

Læs mere

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken

Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Sådan gør vi, når vi arbejder med trivsel på Nymarken Nymarksskolen baserer sit pædagogiske arbejde på overbevisningen om, at barnet eller den unge er et unikt menneske. Dette Menneske skal føle sig set

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013

Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener Frederiksberg Lærerforening VEDTAGET PÅ GENERALFORSAMLINGEN 21.MARTS 2013 Det mener FLF om LØN Lærerarbejdet er lige værdigt og ligeværdigt. Det skal lønnen afspejle. Lønprofilen for medlemmer

Læs mere

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER

AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER januar 2011 AFDELINGEN FOR BØRN MED HØRETAB, TALE OG SPROGLIGE VANSKELIGHEDER RUGVÆNGETS SKOLE 2750 Ballerup januar 2011 VÆRDIER FOR SKOLE-HJEMSAMARBEJDET I høreafdelingen pa vægter vi værdier som tillid,

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning

Styrelsen for It og Læring. Generel vejledning Styrelsen for It og Læring Generel vejledning Undersøgelse af kompetencedækning i folkeskolen 2015 Side 2 af 7 Indhold GENERELLE PRAKTISKE OPLYSNINGER:... 3 Baggrund for undersøgelsen... 3 Hvilke skoletyper

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015

Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Skoleledernes vurdering af lektiecaféen status januar 2015 Bilag til Børne- og undervisningsudvalgets møde 19. januar 2015 Nedenfor følger skoleledernes eksplicitte vurdering af lektiecaféen. Lektiecafé

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

[28] Børn- og Ungeforvaltningen

[28] Børn- og Ungeforvaltningen [28] Børn- og Ungeforvaltningen I KORTE TRÆK Børn- og Ungeforvaltningens opgaver dækker børnepasning, kommunens skoler og skolefritidsordninger, fritidsaktiviteter, klubber og ungdomsskoler. Derudover

Læs mere

Hurup Skoles Forældreråd

Hurup Skoles Forældreråd Hurup Skoles Forældreråd Skolebestyrelsen juni 2014 Velkommen i forældrerådet Hvad er et Forældreråd? Forældrerådet består af 3-4 personer, der vælges i begyndelsen af skoleåret blandt forældrene til klassens

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse.

Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Kommunale retningslinjer for overgang fra dagtilbud til sfo og børnehaveklasse. Indledning... 1 Formål... 2 2.1. Kronologisk oversigt over minimumsaktiviteter... 3 2.2. Planlægning i skoledistriktet...

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010

5.21 Vinderup Skole - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 5.21 - Kvalitetsrapport for folkeskolen 2010 Indhold 5.21.1 Forord ved skolelederen 5.21.2 Vurdering af skolens faglige niveau 5.21.3 Skolens arbejde med skolepolitikkens temaer 5.21.3.1 En anerkendende

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen

Uro i skolen. Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Et oplæg om handlemuligheder over for undervisningsforstyrrende uro i skolen Dette er et arbejdspapir fra Danmarks Lærerforening Tak til de mange enkeltpersoner og grupper af lærere, som har bidraget med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR er en tværfaglig organisation, der giver råd og vejledning omkring børn og unge med særlige behov. Det indebærer blandt andet, at PPR skal etablere den nødvendige

Læs mere

Virksomhedsplan 2010-11

Virksomhedsplan 2010-11 Virksomhedsplan 2010-11 - 1 - Forord Virksomhedsplanen er en kort præsentation af Nordvangskolen, således at nye forældre, elever og ansatte kan få kendskab til rammerne for skolens hverdag og til hvordan

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET

KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET KIRKESKOLEN INKLUSIONSCENTRET September 2014 SKEMATISK OVERSIGT OVER INKLUSIONSCENTRET PÅ KIRKESKOLEN SPECIALCENTER Supplerende undervisning: Specialundervisningsfunktion Faglig støtte i klasser Screeninger

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011

Kvalitetsrapport 2010/2011 Kvalitetsrapport 2010/2011 Skalmejeskolen Skalmejevej 33 7451 Sunds Tlf: 97142366 E-mail: skalmejeskolen@herning.dk www.skalmejeskolen.dk Kvalitetsrapport for Skalmejeskolen - Herning Kommune, Børn og

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi

Skolereform 2014. Frejlev Skole. Sådan gør vi Skolereform 2014 Frejlev Skole Sådan gør vi Til forældre ved Frejlev Skole Fra august 2014 træder den nye folkeskolereform i kraft. Dette indebærer, at såvel skoledagens form som indhold ser anderledes

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere