Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening"

Transkript

1 Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006

2 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen for alle. Danmarks Lærerforening deler derfor ambitionen om den rummelige folkeskole. Rummelighed må imidlertid ikke blot reduceres til et begreb eller et hurraord, der dækker over, at endnu en elev med særlige vanskeligheder skal rummes sammen med de 23 andre elever, uden der gives ekstra støtte til elevernes undervisning. Den uundgåelige konsekvens vil være, at det bliver umuligt for læreren at leve op til forventningerne og ønsket om at lave en god undervisning for alle børn. Ud over det er urimeligt for eleverne, er det samtidig en trussel mod folkeskoles rummelighed, da vi risikerer, at nogle af forældrene vælger folkeskolen fra. Vi har brug for grundigt at drøfte, hvordan vi sikrer mulighederne for vores fælles ambition om den rummelige folkeskole. Vi ønsker med dette hæfte i serien Fællesskabets Skole at give skolebestyrelser, forældre, politikere og medlemmer et input til denne vigtige drøftelse. Med venlig hilsen Anders Bondo Christensen Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen for alle. 2

3 Fællesskabets skole - en rummelig skole Folkeskolen må løbende vurdere og diskutere, hvordan undervisningen tilrettelægges, så også elever med særlige behov får det optimale ud af undervisningen. Hvis udgangspunktet er økonomi, indsnævres rummelighedsbegrebet ofte til at handle om omfanget af specialundervisning og de økonomiske udgifter, der er forbundet med det. Men rummelighed er et meget mere komplekst begreb, som omhandler skolernes mulighed for en tilpasset indsats over for alle elever. Det nødvendiggør en dialog om, hvordan man konkret imødekommer behovet hos de socialt belastede, de forstyrrende, de fagligt svage, de højtbegavede, de handicappede, de voldelige, de tosprogede og de stille elever. Diskussionen om behovet for en fremtidig specialundervisning bør derfor ske ud fra en vurdering af, hvilke rammer der kan skabes for den almindelige undervisning, og hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alle elever får de bedste muligheder for at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Derfor må det være den enkelte elevs behov, der afgør, hvordan specialundervisningen skal tilrettelægges, og ikke en forud fastlagt struktur. Folkeskolen skal sikre, at den kommende generation tilegner sig viden, færdigheder og kundskaber. Folkeskolen har samtidig en helt afgørende betydning for udviklingen af demokrati, formidling og udvikling af kultur og holdninger samt socialisering og udvikling af fælles værdier. Alle børn, der bor i Danmark, skal i princippet kunne få opfyldt undervisningspligten i folkeskolen, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud i skoler, der dækker hele landet. Den rummelige folkeskole er i høj grad afhængig af tydelige målsætninger og handleplaner og resursemæssig overensstemmelse mellem mål og rammer. En velfungerende Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), en prioritering af samarbejdet med forældre og andre samarbejdsparter, mulighed for forskellig organisering af undervisningen og mulighed for støtte i undervisningen er vigtige elementer i en rummelig folkeskole. En god grunduddannelse og et godt efteruddannelsestilbud til lærerne er forudsætningen for at skabe en kultur i folkeskolen, hvor man værdsætter forskellighed og føler ægte omsorg for hinanden. Men grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. I praksis vil lokale forhold være med til at sætte rammerne for rummelighedsbegrebet. Men grænsen for rummelighed går der, hvor klassens sociale fællesskab er i fare, hvor læreren forhindres i at gennemføre sin undervisning, og hvor eleverne ikke længere får tilstrækkeligt udbytte af skolegangen og samværet med kammeraterne. Selv om man vil kunne fastholde flere elever inden for normalklassen ved at forbedre rammerne for undervisningen, skal der også i fremtiden være mulighed for at tilbyde elever specialundervisning. En stor del af de elever, der i dag modtager undervisning i en specialklasse eller på en specialskole, vil fortsat have brug for den særligt tilrettelagte undervisning, som disse tilbud omfatter.

4 Undervisningen Folkeskolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det afspejles bl.a. i undervisnings- og arbejdsformerne, der skal kunne varieres og tilrettelægges, så de svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger. Lærerne skal have mulighed for ud fra en pædagogisk vurdering at lave holddannelse eller etablere to-lærerordninger. Der skal være mulighed for, at lærerne omkring klassen kan bruge resurserne fleksibelt, eksempelvis ved at få en resurselærer ind i klassen med kort varsel, så man undgår at trække eleven ud af undervisningen. Der vil være et særligt stort behov for en forebyggende indsats på de yngste klassetrin. Skolerne må have mulighed for at prioritere tid til faglig og pædagogisk erfaringsudveksling, så der kan udvikles en undervisning, der udfordrer alle elever. En differentieret undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov inden for den almindelige undervisnings rammer, er bl.a. afhængig af klassestørrelse, elevsammensætning, fysiske rammer og forebyggende foranstaltninger. Rummeligheden hænger desuden tæt sammen med folkeskolens faglighed. Jo snævrere rammer for undervisningen, jo flere præciserede krav om et bestemt fagligt niveau, desto sværere er det at skabe en rummelig skole. Rummelighed og faglighed kan derved ende med at blive hinandens modsætninger. Samarbejdet mellem lærerne er vigtigt i tilrettelæggelsen af en undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov og muligheder. Elevernes eventuelle problemer er et fælles anliggende, der skal løses inden for fællesskabet. Lærerne skal derfor have mulighed for at drøfte målene for den enkelte elev med hinanden, ligesom det skal være muligt at inddrage specialcentret, personalet i SFO, skolens ledelse og forældrene i drøftelserne. Undervisningens rummelighed afhænger i høj grad af, at lærerne har fået den nødvendige efter- og videreuddannelse både i forhold til skolens almindelige fag og inden for det special-pædagogiske område. Det kræver fagligt opdaterede kompetencer hos lærerne, hvis undervisningen hele tiden skal tilrettelægges, så flere elever inden for normalundervisningen får de bedste forudsætninger for at lære og for at udvikle sig ud fra deres særlige forudsætninger. Derfor må der etableres en kontinuerlig efteruddannelse af alle lærere. Erfaringer har vist, at efteruddannelse i f. eks. konflikthåndtering er et nyttigt redskab i lærernes arbejde med børn, der er meget urolige. Som et led i arbejdet med undervisningens rummelighed er det vigtigt, at skolen udarbejder et fælles normsæt for eleverne, som handler om elevernes adfærd på skolen. Skolens leder tager initiativ til denne proces i samarbejde med lærerne, forældrene i skolebestyrelsen og skolens elevråd. På baggrund af skolens overordnede normsæt kan den enkelte klasse arbejde med samværsregler for klassen, så man som udgangspunkt er enig om, hvilken adfærd der er acceptabel. Målet er, at læreren opfattes som en accepteret autoritet, der med viden og indsigt leder klassen og den enkelte elev. Lærerne orienterer forældrene i den enkelte klasse om indholdet af aftalen for at sikre forældrenes opbakning. Der skal være resurser, som lærerne kan bruge fleksibelt

5 Rummeligheden hænger desuden tæt sammen med folkeskolens faglighed. Jo snævrere rammer for undervisningen, jo flere præciserede krav om et bestemt fagligt niveau, desto sværere er det at skabe en rummelig skole.

6 6

7 En differentieret undervisning, der imødekommer den enkelte elevs behov, er afhængig af rammerne for undervisningen Tid til faglig og pædagogisk erfaringsudveksling er forudsætningen for en undervisning, der udfordrer alle elever Lærerne skal sikres en grunduddannelse afpasset efter folkeskoleloven og en kontinuerlig efter- og videreuddannelse En vision: Sebastian, en højtbegavet elev. Sebastian lærte at læse og skrive af sine ældre søskende, før han startede i skolen. I løbet af de første skoleår fandt lærerteamet også ud af, at Sebastian har helt specielle evner for matematik. Sebastian keder sig tilsyneladende ikke, men forældrene ønsker, at hans evner udvikles bedre. Der er plads til Sebastian i folkeskolen, fordi lærerteamet fik mulighed for at kontakte en konsulent for matematikundervisning, der var ansat i en større kommune i nærheden. Konsulenten hjalp dem med at finde egnede materialer, som kan udfordre Sebastian, når klassen arbejder individuelt eller i grupper. Samtidig havde konsulenten kendskab til andre elever i regionen, der havde en særlig matematisk begavelse. Da eleverne kom i 5. klasse, kunne der samles et hold, der kunne mødes efter skoletid et par gange om ugen til en studiekreds, som de fire kommuner i regionen finansierede i fællesskab. Etablering af specialcentre For at udbygge den enkelte skoles handleberedskab i forhold til alle elever skal hver enkelt skole have et specialcenter, hvor der er tilknyttet lærere med specialpædagogisk ekspertise. Et sådant center skal rådgive, planlægge og styre den specialpædagogiske indsats på skolen. Medarbejderne i specialcentret må have en grundig indsigt i skolens og elevernes dagligdag. Lærerne i centret skal kunne foretage læseprøver og andre diagnostiske prøver, der kan bruges som beslutningsgrundlag, når resurserne skal prioriteres, eller en visitation skal finde sted. Det skal være til hjælp for læreren i den daglige undervisning. Erfarne lærere fra centret skal kunne deltage i den almindelige undervisning for at hjælpe enkelte elever eller rådgive lærerne, uden at der forinden er foretaget en visitering af elever. Det giver mulighed for en hurtig og effektiv forebyggende indsats. Specialcentret skal have et tæt samarbejde med kommunens Pædagogisk Psykologiske Rådgivning, PPR. Det kan ske gennem den skolepsykolog, der er tilknyttet skolens specialcenter, men også gennem en mere direkte kontakt til de øvrige medarbejdere ved PPR. Det er skolelederens ansvar at sikre, at alle elever, der har behov for en særlig støtte, får det, og at deres forældre får rådgivning om deres barns muligheder for støtte. Skolens ledelse må have en tæt kontakt med specialcentret, da det er herfra resurser til den forebyggende indsats og specialundervisningen koordineres. Alle skoler bør have et specialcenter med specialpædagogisk ekspertise Specialcentret skal kunne støtte og rådgive lærerne i den daglige undervisning Resurserne i specialcentret skal kunne bruges fleksibelt Skolelederen har ansvaret for at sikre et passende tilbud

8 Erfarne lærere fra centret skal kunne deltage i den almindelige undervisning for at hjælpe enkelte elever eller rådgive lærerne, uden at der forinden er foretaget en visitering af elever. En vision: Vera, en fagligt svag elev. I 3. klasse går det på mange måder godt, men Vera er begyndt at få det svært. Hun er fagligt svag, og nu løber hendes kammerater fra hende. Vera er ked af det og begynder at trække sig ind i sig selv. Forældrene er bekymrede, men har selv svært ved det boglige, og de føler sig ikke i stand til at støtte Vera. Der er plads til Vera i folkeskolen, fordi den skole, hun går på, har et godt specialundervisningstilbud bl.a. støttes der massivt op omkring læseindlæringen. Specialundervisningslærerne er veluddannede og indgår i perioder i normalundervisningen for at yde supervision til lærerne. Teamsamarbejdet har høj prioritet på skolen, og der er en tydelig pædagogisk holdning til, at andre styrkesider end de boglige også skal prioriteres højt. Desuden er der mulighed for holddeling på årgangen, og skolen har i forbindelse med renovering fået indrettet grupperum i tilknytning til klasselokalerne. Som noget nyt har skolen etableret en lektiecafé, og der er afsat lærertimer til at holde åbent hver eftermiddag undtagen fredag. Kommunen har i forbindelse med klare mål vedtaget en handleplan for tidlig indsats i forhold til fagligt svage elever.

9 Samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo En god skolestart er afgørende for barnets videre skolegang. Undervisningen i børnehaveklassen skal tage udgangspunkt i og videreformidle færdigheder, viden og erfaringer, som børnene har tilegnet sig i familie, dagtilbud og fritid. Da langt de fleste børn går i daginstitution, inden de begynder i skole, giver det pædagoger, børnehaveklasseledere og lærere mulighed for sammen at planlægge og koordinere samarbejdet ved overgangen fra daginstitution til skole og fritidsinstitution. Dialogen mellem daginstitution og skole giver skolen en værdifuld viden om, hvordan daginstitutionen har arbejdet med børnenes sociale kompetencer og udvikling. Hvis et barn har modtaget særskilt støtte i daginstitutionen, må det vurderes, om støtten skal fortsætte ved overgangen til skolen. Især sårbare børn vil have stor gavn af et sådant samarbejde. I forbindelse med skolestarten bør man som en del af samarbejdet mellem daginstitution og skole vurdere klassestørrelsen og elevsammensætningen med henblik på, at alle elever får udbytte af undervisningen. Skolens ledelse, lærere, børnehaveklasseledere og de omgivende institutioner/sfo bør især samarbejde omkring børn med særlige behov og holde hinanden orienteret, hvis der sker særlige hændelser i barnets liv. I særlige tilfælde kan det være nødvendigt at etablere et målrettet, tværgående samarbejde omkring det enkelte barn. Institutionerne bør i højere grad forpligtes til at forberede børn og deres familier på de forventninger der stilles til rimelig opførsel og adfærd i forbindelse med skolens undervisning. Der bør være et tæt samarbejde mellem skole og daginstitution/sfo især om børn med særlige behov Undervisningen i børnehaveklassen skal være obligatorisk for alle børn Klassestørrelse og elevsammensætning ved skolestarten har indflydelse på elevernes udbytte af undervisningen En vision: Patrick, en socialt belastet elev Der er 21 børn i børnehaveklassen deriblandt Patrick, som ofte har en uacceptabel udadrettet adfærd. Han er voldsom og meget humørsvingende. Hans hjemmesituation er præget af, at hans forældre blev skilt for et halvt år siden, og hans mor nu er alene med ham og hans psykisk syge storebror. Der er plads til Patrick i folkeskolen, fordi kommunen har afsat tid til brobygning mellem daginstitution og skole, så skolen var forberedt på Patricks problemer. Skolen har via PPR s forebyggende arbejde et godt samarbejde med de sociale myndigheder. Skolen har en op-ned-ordning, så en af de kommende lærere i 1. klasse har timer i børnehaveklassen, og børnehaveklasselederen kan følge Patrick i 1. klasse. Desuden er der tilknyttet en SFO-pædagog, så der i praksis altid er to voksne om klassen. Skolens fysiske udemiljø giver mulighed for, at Patrick og resten af klassen kan komme ud og røre sig efter behov. På et forældremøde er der aftalt spilleregler for klassen, og Patricks kammerater inddrages i at løse de adfærdsproblemer, der opstår i klassen.

10 Samarbejde med forældrene Skolens samarbejde med forældrene kan med fordel indledes, inden børnene begynder i skolen, og indgår som en vigtig del af den brobygning, der finder sted mellem dagtilbud og skole. Der må skabes rum for en diskussion af sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer, elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætninger for at undervise, altså en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse. Skolen inviterer derfor alle nye forældre til et møde, hvor man fortæller om skolens forventninger til børnenes opførsel og adfærd. Samtidig giver man udtryk for, hvordan forældrene kan involvere sig i barnets skoleliv på en hensigtsmæssig og ordentlig måde. På den måde kan skolen være med til at sikre, at alle får en god start på skoleforløbet. Resurserne skal være så fleksible, at skole-hjem-samarbejdet kan tilpasses den enkelte families behov. Mange forældre til tosprogede børn møder helt nye traditioner og forventninger. Derfor kan der være behov for at give dem en særlig orientering ved skolestarten. En vision: Peter, en uopdraget elev. Skolen ligger i et socialt belastet kvarter med bandekriminalitet. Peter går i 4. klasse og føler sig tiltrukket af banderne. Han har altid været meget overladt til sig selv, og forældrene undskylder det med, at de føler sig magtesløse. Han går og kommer, som det passer ham, og det eneste, der interesserer ham, er fodbold. Der er plads til Peter i folkeskolen, fordi skolen har et godt SSP-samarbejde og afsætter tid til en temadag om bandeproblemet. Klasselæreren får ekstra tid til elev- og forældresamtaler, og en SFO-pædagog knyttes specielt til klassen for Peters skyld. Pædagogen er ansat i skolens fritidsordning, som har særlig fokus på problemet og derfor har indledt et samarbejde med de lokale idrætsforeninger. Det sociale netværk i kommunen inddrages, og Peters forældre tilbydes socialpædagogisk støtte i hjemmet og mulighed for en aflastningsfamilie. På de fleste skoler suppleres undervisningen med hjemmearbejde. Her må skolen kunne tilbyde lektiehjælp i det omfang, det er nødvendigt. Der må skabes rum for en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse Skole/hjem-samarbejdet skal kunne tilpasses den enkelte families behov Skolen skal tilbyde lektiehjælp i det nødvendige omfang»fællesskabets skole En rummelig skole«udgivet af Danmarks Lærerforening Fotos: Stig Nielsen Tryk: Aarhuus Stiftsbogtrykkerie 10

11 Der må skabes rum for en diskussion af sammenhængen mellem børnenes sociale kompetencer, elevernes mulighed for at lære og lærernes forudsætninger for at undervise, altså en dialog om det fælles ansvar for indlæring, dannelse og opdragelse. 11

12 Alle børn, der bor i Danmark, skal i princippet kunne få opfyldt undervisningspligten i folkeskolen, der spænder fra en almindelig klasse i distriktsskolen til det mest specialiserede tilbud i skoler, der dækker hele landet. Danmarks Lærerforening 2006

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse

Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion

Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj specialklasser med OU-funktion Specialcenter Kongehøj er et af Aabenraa Kommunes tilbud til elever, der har særlige behov. Specialcenteret er en selvstændig afdeling af Kongehøjskolen.

Læs mere

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune

Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune Velkommen i skole Indskrivning til børnehaveklasse august 2015 Fredensborg Kommune 2 Indholdsfortegnelse Kære forældre...4 Nye oplevelser...5 Hvad lærer man i børnehaveklassen?...6 Skole-hjem-samarbejdet...7

Læs mere

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. En kommunal specialskole Djurslandsskolen En kommunal specialskole Indhold Denne folder beskriver Djurslandsskolens overordnede formål og organisation. Djurslandsskolen er en specialskole under Norddjurs kommune for børn med behov

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kontaktforældrebrochure

Kontaktforældrebrochure Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,

Læs mere

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17

Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside: Mail:

Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: Hjemmeside:  Mail: Ølsted Skole, Hovedgaden 2, 3310 Ølsted Tlf.: 47 74 90 23 Hjemmeside: www.oelstedskole.skoleintra.dk Mail: olstedskole@halsnaes.dk Undervisningsmiljøvurdering på Ølsted Skole Oktober 2009 Seneste svar

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13

Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen

Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Vision og målsætninger for Nordfyns Kommunale skolevæsen Nordfyns Kommune 2008 1 Vision for Nordfyns Kommunale skolevæsen Forudsætningen for at få et liv med mening og glæde er livsduelighed. Skolen skal

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Skolestart- Skoleparat

Skolestart- Skoleparat Skolestart- Skoleparat Til: Forældre til børn der skal starte i børnehaveklassen Fra: Thurø Skole og Skolefritidsordning 1 Et nyt kapitel starter Med overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og skolefritidsordning

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE

PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE Med ændring af 3 stk. 1 i loven om folkeskolen er børnehaveklassen blevet obligatorisk fra skoleåret 2009/2010. Barnet påbegynder børnehaveklassen

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Inklusionsstrategi Solrød Kommune

Inklusionsstrategi Solrød Kommune Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte.

0-6 årige, hvis udvikling stiller krav om særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Det er væsentligt at fremhæve, at serviceniveauerne er retningsgivende, beslutninger skal bero på et individuelt skøn. Specialpædagogisk bistand til førskolebørn Specialinstitutioner til småbørn 0-6 årige,

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

integration af tosprogede elever på Mølleskolen

integration af tosprogede elever på Mølleskolen integration af tosprogede elever på Mølleskolen Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid,

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Skolestart på Parkvejens Skole

Skolestart på Parkvejens Skole på Parkvejens Skole INDHOLD Side 3: Side 4: Side 5: Side 6: Side 7: Side 8: Parkvejens Skole Børnehaveklassen Indskolingen Skolefritidsordningen SFO Kridthuset General information Nu nærmer skoleindskrivningen

Læs mere

Skolestart på Skovbakkeskolen

Skolestart på Skovbakkeskolen SKOLESTART Skolestart på Skovbakkeskolen Sag 727-2010-19130 Dok. nr. 727-2010-129163 Indskrivning Skoleindskrivningen nærmer sig. Indskrivningen finder sted på distriktsskolen i uge 49 2010. På Skovbakkeskolen

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt

Børn lærer bedst, når de fungerer socialt Børn lærer bedst, når de fungerer socialt 1 Indhold 1. Indledning... p. 3 2. Trivsel, konflikt, mobning... p. 4 3. Hvad gør vi for at forebygge mobning... p. 4 4. Hvad gør vi konkret, når mobning konstateres...

Læs mere

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Kvalitetsrapport. Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Skolens navn: Kjellerup Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... Kvalitetsrapport Vedtagne principper: Pædagogiske principper På Kjellerup

Læs mere

En sammenhængende skoledag

En sammenhængende skoledag En sammenhængende skoledag Aktuelle spørgsmål og svar Der kan stilles mange spørgsmål til En sammenhængende skoledag, hvor børnene går længere tid i skole, og hvor måden at lære på er anderledes, end da

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Lille Tjørnegård. en ny start

Lille Tjørnegård. en ny start Lille Tjørnegård en ny start Velkommen til Lille Tjørnegård Målgruppen Lille Tjørnegård er et heldagstilbud til normalt begavede børn med adfærdsproblemer, og til elever, hvis udvikling er så truet, at

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV

Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Langeskov SKOLE 5550 LANGESKOV Principper/retningslinier vedrørende skolens forholdsregler i forbindelse med fysiske/psykiske overgreb/trusler om overgreb mod elever og medarbejdere på Langeskov Skole

Læs mere

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål

Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder

Læs mere

Børne- og ungepolitik

Børne- og ungepolitik Børne- og ungepolitik Børne - og ungepolitik Bken i pixi-format Favrskov Byråd har vedtaget en B, der peger frem mod 2014. Den er delt op i fem temaer: Udvikling og effektivisering Læring og kvalitet Inklusion

Læs mere

Specialundervisning, inklusion og fællesskab

Specialundervisning, inklusion og fællesskab Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion

Læs mere

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen

Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Børnehaveklassen starten på Fællesskabets skole Fællesskabets skole starter i børnehaveklassen Danmarks Lærerforening 2002 Danmarks Lærerforening Børnehaveklassen er i dag en integreret del af folkeskolen,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole

Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Barnets vej fra Dagtilbud til Skole Center for Skole og Dagtilbud Forord Børn fødes med et væld af ressourcer, med en medfødt nysgerrighed og lyst til at lære. Læring og udvikling sker fra dag et i barnets

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole

Case: Ledelsesmøde på. Kornager Skole Case: Ledelsesmøde på Kornager Skole Jørgen Søndergaard, Forskningsleder, SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K, E-mail: js@sfi.dk September 2016 Casen

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Visitation januar 2016

Visitation januar 2016 Visitation januar 2016 Et historisk rids Skoleår Antal indstillinger Antal visitationer 2010/11 165 1 2011/12 189 1 Inklusionsressourcen omlægges delvist 2012/13 146 1 2013/14 135 1 Inklusionsressourcen

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs

Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen Specialcenter Syddjurs Pindstrupskolen er kommunens specialskoletilbud til børn, hvis behov for særlig støtte ikke kan tilgodeses i den almindelige folkeskole. Pindstrupskolen har som udgangspunkt

Læs mere

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres

Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Fremtidens skole: Alle elever skal udfordres Debatoplæg fra Odense Lærerforening maj 2010 Effektmål At andelen af unge, der fuldfører en ungdomsuddannelse, skal øges med 5 procent i den kommende 3 årsperiode.

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen

Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening 28. september 2009 Undersøgelse om specialundervisning i folkeskolen Danmarks Lærerforening har sammen med Megafon gennemført en undersøgelse om specialundervisning i perioden 25.-31.

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem

Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Samarbejde og forventninger imellem skole og hjem Forældreansvar og forældreinddragelse Pjece Kære forældre Samarbejdet mellem skole og hjem er af afgørende betydning for den vigtige periode i barnets

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

Integration på Enghøjskolen 2011/12

Integration på Enghøjskolen 2011/12 1 Mål 2 Baggrund 3 Handleplan 4 Måling Hvad vil vi? Hvorfor vil vi det? Hvordan vil vi gøre det? Hvordan kan det måles/vises, at målet nås? Lektiecafe Målet med lektiecafeen er, at give eleverne mulighed

Læs mere

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune

Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Serviceniveau for specialundervisning og specialpædagogisk bistand Gladsaxe Kommune Småbørnsområdet Folkeskolen tilbyder specialpædagogisk bistand til børn der endnu ikke er påbegyndt folkeskolen jf. 4

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.

Miljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse. Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens

Læs mere

Bedre læring til Danmarks børn

Bedre læring til Danmarks børn Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere