Afrapportering arbejdsgruppe 2 - organisering (Folkeskolereformen)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Afrapportering arbejdsgruppe 2 - organisering (Folkeskolereformen)"

Transkript

1 Afrapportering arbejdsgruppe 2 - organisering (Folkeskolereformen) Arbejdsgruppen har afholdt 10 møder, 5 procesgruppemøder og 2 møder med følgegruppen. Arbejdsgruppen har, på baggrund af drøftelser af folkeskolereformens indhold, læsning af rapporter, oplæg fra Selsmoseskolens skoleleder og leverancen fra arbejdsgruppe 1, mht. en god og sammenhængende skoledag for eleverne, udarbejdet denne afrapportering. Afrapporteringen tager udgangspunkt i et tværfagligt samarbejde med barnet (og familien) i centrum. Strukturen i afrapporteringen er sådan, at den er opdelt i 3 underoverskrifter Arbejdsgruppen anbefaler, hvor det tydeligt fremgår, hvad der er arbejdsgruppens anbefalinger side 2-5 Økonomiske konsekvenser, hvor vi i samarbejde med ØDC giver bud på, hvilke økonomiske konsekvenser forslagene har side 6-7 Forslag og uddybning, hvor vi argumenterer dybere for de enkelte forslag - for vores valg og perspektiveringer - herunder også vores inddragelse af forskningsresultater og evidens side 8-17 Leverancer beskrevet i arbejdsgruppens kommissorium: 1) beskrive mindst 3 forskellige scenarier/modeller for samarbejde mellem lærere, pædagoger og medarbejdere med andre relevante kompetencer. Beskrivelsen skal indeholde: a) hvordan ser dagen ud for læreren? b) hvordan ser dagen ud for øvrigt pædagogisk personale? c) Organisering og ansvarsplacering ifht. klasselærerrollen d) lektiehjælp 2) Beskrive økonomiske og personalemæssige konsekvenser af de forskellige scenarier 3) Belyse fordele og ulemper, set i lyset af lokale kontekster, ved forskellige måder at lave fordelingen mht. samarbejdet mellem lærere, pædagogisk personale og medarbejdere med andre relevante kompetencer (jf. mødesag i Byrådet 17. september 2013) 4) Vurdere behov for opkvalificering vedr. det nye og tættere samarbejde 5) Belyse mulighederne omkring lektiehjælp placeret i hhv. SFO og Klub (jf. mødesag i Byrådet 17. september 2013) Forskning og evidens Arbejdsgruppen har inddraget viden fra forskning i forbindelse med samarbejde mellem lærere og pædagoger samt i forbindelse med lektier og lektiers betydning for børns læring. 1

2 Ad.1. Scenarier/modeller for samarbejde Arbejdsgruppen anbefaler Arbejdsgruppen har indgående drøftet hvordan en skoledag kan se ud for hhv. lærere, pædagoger og øvrige pædagogiske medarbejdere. Det er arbejdsgruppens vurdering, at folkeskolereformens krav til "en ny og anderledes skoledag" samt øget samarbejde mellem lærere og pædagoger samt kultur- og fritidslivet dels kræver en stor grad af fleksibilitet, dels kræver tid og rum til samarbejde. Der er 3 typer af møder som kræver koordineret planlægning. Teammøder, møder om fælles planlægning af undervisning og understøttende undervisning samt fagteammøder. Anbefaling 1 - selvstyrende team For at understøtte mest mulig fleksibilitet og samarbejde i planlægningen af en god dag for eleverne anbefaler arbejdsgruppen i lighed med arbejdsgruppe 1 - en organisering på skolen i selvstyrende team, som også gælder for pædagoger tilknyttet klasser/årgange. Økonomiske konsekvenser muligvis Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Arbejdsgruppen anbefaler, at der i forbindelse med lov 409 om anvendelsen af lærernes arbejdstid, bliver truffet en politisk beslutning om, hvad forventningerne er til afholdelse af møder med forældre, arrangementer og lignende efter kl. 17. Økonomiske konsekvenser muligvis Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Forslag 1: Arbejdsgruppen lægger vægt på, at pædagoger og lærere har mulighed for at mødes i hverdagen. Det anbefales, at skolerne tilrettelægger en halv dag om ugen med tid til mødeaktivitet og samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter. Denne halve dag kan organiseres på en måde, så personalenormeringen i en periode er mindre, mens aktiviteterne er tilpasset den lavere normering Økonomiske konsekvenser muligvis Forslag 2: Hvis understøttende undervisning lægges som et bånd fra kl /15.00 hver dag kan SFO/Klubpædagoger varetage det for en årgang, hvilket frigør lærere og pædagoger i årgangsteamet Arbejdsgruppen anbefaler blandt andet pga. skolernes meget forskellige størrelser og organiseringsformer (årgangsteam, afdelingsteam m.m.), at der ikke laves én central model for, hvordan man organiserer tid til samarbejde mellem parterne. Status på samarbejdet mellem lærere og pædagoger bør til gengæld indgå i en evaluering/opfølgning på implementeringen af folkeskolereformen. Forslag 3: Arbejdsgruppen anbefaler, at samarbejdsparter fra rådhuset (fx BURC) koordinerer eller på anden vis organiserer sig, så det kan harmonere med skole, SFO og klubs mødestruktur. 2

3 Anbefaling 4 - flekstid Arbejdsgruppen foreslår, at man for lærerne anvender en form for flekstid - åbner op for, at lærere kan udnytte fleksibiliteten i tilstedeværelse i tidsrummet kl Konkret betyder det, at lærere godt kan lægge skolehjemsamarbejde og forberedelse m.m. før kl Aftalen om flekstid er ikke en ret men en mulighed, som aftales med skolens ledelse. Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Arbejdsgruppen anbefaler, i lighed med arbejdsgruppe 1, at man laver bedre overgange mellem dagtilbud, 0. og 1. kl. Vi foreslår at der indføres en form for overgangspædagoger, som følger børnene fra dagtilbud til SFO, 0.kl og videre til 1. klasse. Der skal ske udveksling omkring børns læring mellem dagtilbud og indskoling. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen Arbejdsgruppen anbefaler, at man inddrager pædagoger mere i undervisningen ud fra bl.a. de erfaringer som der er henvist til i Rambøll rapporten vedr. Evaluering af forsøg med skolestart, Rambøll Rambøll rapportens konklusioner foldes ud på side 8 og der er ligeledes link til selve rapporten Arbejdsgruppen anbefaler, at pædagoger indtænkes i undervisningen som en ekstra ressource som en udvidet skolestartsmodel tovoksenordning i hele indskolingen og ikke kun i 1. kl. som nu. Udgangspunktet er 5 timer pr. klasse pr. uge. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser Arbejdsgruppen anbefaler, at pædagoger indtænkes i undervisningen som en ekstra ressource på mellemtrinet og i udskolingen med udgangspunkt i 2 timer pr. klasse pr. uge. Dette for at sikre bedre overgange mellem undervisningsdelen, SFO og klub samt mellem skole og ungdomsuddannelserne (bl.a. for at sikre 95% målsætningen) som en delvis mentorordning. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen Arbejdsgruppe 1 foreslår fleksible mødetider for elever i udskolingen. Arbejdsgruppen anbefaler, at der igangsættes forsøg med fleksible mødetider. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Forslag 1: Arbejdsgruppen anbefaler, at Byrådet fastlægger mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole". Herunder, at man laver overordnede mål og rammer, som skolerne selv kan udfylde ud fra en lokal kontekst. Arbejdsgruppen anbefaler, at man fastsætter mål og rammer som tager udgangspunkt i, at man laver partnerskabsaftale med ungdomsuddannelser og erhvervslivet for at fremme 95% målsætningen 3

4 samt, at man fra 1. august indgår det lovpligtige samarbejde med den kommunale musik- og billedskole. Forslag 2: Arbejdsgruppen anbefaler, at man på skolerne forpligter sig til at gøre sig nogle erfaringer med inddragelse af foreningslivet og indsamler disse i foråret 2016 mhp. at fastlægge nye mål og rammer for det fremtidige samarbejde. Status på samarbejdet med eksterne aktører bør således indgå i en evaluering/opfølgning på implementeringen af folkeskolereformen. Anbefaling 10 - klasselærerrollen Arbejdsgruppen anbefaler at klasselærerfunktionens hovedopgaver fortsat løses af en lærer idet mange af opgavernes indhold ikke kan og bør løsrives fra koblingen mellem faglighed, klassens trivsel og den enkelte elevs sociale udvikling. Arbejdsgruppen anbefaler, at der samarbejdes om at brede ansvaret ud til en anden lærer eller pædagog tilknyttet klassen som evt. en delt klasselærerrolle eller efter kontaktlærerprincippet (hvor eleven er med til at vælge den lærer eller pædagog som der er skabt den bedste relation til). Jf. Rambøll rapportens konklusioner profiterer mange børn af, at der i forbindelse med skole hjemsamarbejdet også finder et samarbejde sted mellem lærere og pædagoger fra hhv. klub og SFO. Rambøll rapportens konklusioner foldes ud på side 8 og der er ligeledes link til selve rapporten Anbefaling 11 - lektiehjælp Forslag 1: Personalet, der bidrager til lektiehjælp, skal sammensættes så der sikres optimale vilkår for læring, refleksion, omfang og form. Lærere skal sikre koblingen til den fagfaglige undervisning og niveauet for børnenes læringsmål. Pædagoger bør indtænkes til at understøtte arbejdet. Forslag 2: Lektiehjælp kan fysisk etableres et andet sted end på skolen - f.eks. i klubben, idrætsforeningen m.m. Der er forskellige muligheder/begrænsninger for placeringer i de enkelte områder - bestemt af hvor tæt på/langt fra skolen man fysisk er placeret. Da deltagelse i lektiehjælp er frivilligt kender man ikke behovet for lokalestørrelser. Forslag 3: Arbejdsgruppen anbefaler, at den frivillige lektiehjælp etableres som et forpligtende kursusforløb, som man som forælder tilmelder sit barn i en given periode (det forpligter og giver bedre udnyttelse af personalenormering) Forslag 4: Arbejdsgruppen anbefaler, at skolerne arbejder fokuseret på at understøtte forældrenes inddragelse i lektiehjælp såvel i hjemmet som i skolen Økonomiske konsekvenser muligvis De to forskningsrapporters konklusioner vedr. effekten af lektier, uddybes på side 12 og der er også links til rapporterne. 4

5 Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Med kravet om, at man skal være uddannet pædagog for at kunne varetage selvstændig undervisning og understøttende undervisning vil det have en konsekvens for pædagogmedhjælperes ansættelse i SFO og klub. Derfor vil tildelingsmodellen for SFO 60/40 og klub 80/20 ikke være retvisende - den vil, hvis den ikke laves om, bidrage til at udhule normeringerne. Derfor anbefaler arbejdsgruppen at tildelingsmodellen helt afskaffes så den i princippet hedder 100/0 Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 13 - behov for opkvalificering I forhold til faglig opkvalificering gør arbejdsgruppen opmærksom på, at man fra regeringens side har nedsat et partsudvalg, som skal arbejde videre med kompetenceudviklingen i forbindelse med implementeringen af reformen. Derfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at man afventer partsudvalgets arbejde før der endeligt træffes beslutninger om yderligere kompetenceudviklingstiltag end linjefag for at opfylde kravene hertil inden Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Arbejdsgruppen anbefaler, at der skal afsættes tid og ressourcer til at opbygge relationer på tværs af faggrupper, fokus på samarbejde mv. investering i at komme godt fra start. Økonomiske konsekvenser ja Anbefaling 15 vedr. oprettelse af juniorklub For at modvirke den forventede nedgang i medlemstallet i klubber anbefales det, at Byrådets principbeslutning fra oktober 2012 om at oprette juniorklubber med særskilt kontingentsats for klasses elever udmøntes, som del af folkeskolereformen for at løse den fælles opgave på 0 18 års området. Økonomiske konsekvenser Ja Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub Arbejdsgruppen anbefaler, at administrationen udarbejder og perspektiverer de personalemæssige konsekvenser af den mindskede åbningstid, den forventede nedgang af medlems-/børnetal og konsekvenserne af reguleringerne af forældrenes egenbetaling. Det er arbejdsgruppens opfattelse, at den nuværende stillingsstruktur er udfordret. Økonomiske konsekvenser Ja 5

6 Økonomiske konsekvenser Anbefaling 1 - selvstyrende team Pr skal lærere, der arbejder i selvstyrende tema, have funktionsløn, for dette arbejde. Det fremgår af teksten i overenskomsten, at: Der skal lokalt indgås aftale om funktionsløn, når det i forbindelse med skoleårets planlægning er besluttet, at team selv tilrettelægger og løser normperiodens arbejdsopgaver i relation til de opstillede mål for teamets arbejde. Tillægget gives til alle i teamet. Det er pt. uafklaret om der foreligger en udgift for Høje Taastrup Kommune idet der pt. foregår forhandlinger om dette. Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Med den nye lovgivning er der øgede udgifter til mødevirksomhed aftener og weekender. Hvis der skal afholdes møder efter kl. 17 udløses der ulempetillæg for lærerne ved 1. time, svarende til 25% af de pågældende læreres nettotimeløn, og for pædagoger et tillæg ud over 99 timer pr. år (efter kl. 17) Hvis pædagoger og lærere skal arbejde i weekenden skal de kompenseres med timelønnen + 50% eller alternativt afspadsering på den konkret anvendte tid tillagt 50%. Hertil skal lægges et ulempetillæg på ca. 52,25 kr. pr. påbegyndt halve time. (40,81 kr. i 00 niveau) Hvis alle lærere i løbet af et skoleår skal afholde 10 timers mødevirksomhed efter kl. 17 vil kommunens samlede udgift til tillæg være ca kr. som skal tages fra skolernes normeringer. Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Arbejdsgruppen vurderer i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen, at der afsættes tid og midler til dels fælles møder hvor alle kan være til stede, dels til det nye udvidede teamsamarbejde. Når flere parter skal mødes og lave mere fælles planlægning, samkøre forskellige rutiner og kulturer, vil det alt andet lige kræve en investering i mere mødetid, som selvfølgelig tages fra de enkelte medarbejderes anden tid. Ingen økonomiske konsekvenser. Anbefaling 4 - flekstid Ingen økonomiske konsekvenser. Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen Anslået udgift 2,7 mio. kr. årligt for indskolingen (se udregning på side 17) Den anvendte gennemsnitsløn til beregning af udgifter til ekstra pædagoger er baseret på den til det oprindelige budget 2014 anvendte for SFO-pædagoger, der indgår i skolen. Det betyder, at lønnen ikke er justeret i forhold til de indgåede aftaler i forbindelse med de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser 6

7 Anslået udgift 3,7 mio. kr. årligt for mellemtrin og udskoling (se udregning på side 17) Den anvendte gennemsnitsløn til beregning af udgifter til ekstra pædagoger er baseret på den til det oprindelige budget 2014 anvendte for SFO-pædagoger, der indgår i skolen. Det betyder, at lønnen ikke er justeret i forhold til de indgåede aftaler i forbindelse med de netop afsluttede overenskomstforhandlinger. Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen En sådan ordning kan umiddelbart lade sig gøre inden for den budgetmæssige ramme ved at arbejde med fleksible hold og grupper. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser. Der er beskrevet bemærkninger under forslag og uddybning Evt. mulighed for bestiller / udfører model. KL er spurgt om problemstillingen afventer svar fra KL Anbefaling 10 - klasselærerrollen Ingen økonomiske konsekvenser Anbefaling 11 - lektiehjælp Det er arbejdsgruppens vurdering, at der i forhold til fysisk placering af lektiehjælp ikke umiddelbart er nogle økonomiske konsekvenser. Arbejdsgruppen vil dog påpege, at en mulig placering uden for skolens matrikel kun kan være en kortvarig løsning, at lektiehjælp efter et folketingsvalg vil blive obligatorisk og dermed fysisk umuligt at placere andre steder end på skolen. Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Udgiften afhænger bl.a. af det ændrede børnetal som følge af nedgang af indskrevne børn samt valg af anbefalinger som har indvirkning på økonomien. Anbefaling 13 - behov for opkvalificering Arbejdsgruppen kan ikke umiddelbart anslå udgiften til opkvalificering Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Anslået beløb pr. pædagogisk medarbejder som er berørt af folkeskolereformen 2500,- pr. år i to år. Samlet beløb over en 2 årig periode 3,5 mio. kr. Anbefaling 15 vedr. oprettelse af juniorklub Udgift 2,1 mio. kr. årligt i 2012 niveau Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub Der er akut brug for, at pædagogiske medarbejdere varsles opsagt/varslet ned i tid. Da dette for medarbejdere med ½ års opsigelse allerede er for sent i.fht. 1/8-14, og det vil påføre institutionerne ekstraordinære udgifter. 7

8 Forslag og uddybning Anbefaling 1 - selvstyrende team Ikke yderligere uddybet Anbefaling 2 - arbejdstid efter kl. 17 og weekendarbejde Ikke yderligere uddybet Anbefaling 3 - tid til møder mellem lærere og pædagoger m.fl. Tidspunkter for møder mellem lærere og pædagoger har altid været præget af det dilemma, at når den ene part har fri har den anden undervisning/pædagogiske aktiviteter. Reelt set har møderne skulle ligge efter SFO s åbningstid, hvilket giver lærerne ventetid/delt tjeneste. Anbefaling 4 flekstid Ikke yderligere uddybet Anbefaling 5 - overgangssamarbejde dagtilbud og indskoling Denne anbefaling er en udmøntning af målsætningen for overgange i Morgendagens Børne- og Ungeliv som søges nået gennem en tværgående indsats og samtidig styrker det muligheden for fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Anbefaling 6 - samarbejde mellem pædagoger og lærere i indskolingen En fleksibel dag, skabt på baggrund af et ønske om bedst muligt at kunne indfri kravene om optimale lærings- og udviklingsmiljøer, kræver at det er de pågældende personer omkring børnene (årgangen, klassen, gruppen, holdet etc.), som selv tilrettelægger dagen/skemaer. Hovedkonklusioner fra undersøgelsen Evaluering af forsøg med skolestart, Rambøll Hvordan foregår samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Evalueringen viser, at den konkrete organisering af samarbejdet mellem lærere og pædagoger som regel foregår i regi af teams med begge faggrupper, mens skole- og SFO-ledelsens rolle typisk består i at skabe rammer og mulighed for samarbejdet, fx ved at muliggøre fælles møder for de to faggrupper. I forlængelse heraf viser evalueringen, at inddragelsen af pædagoger i indskolingen på samme tid har systematisk og ad hoc-præget karakter. Inddragelsen er systematisk idet pædagogen almindeligvis fast er tilknyttet enten en klasse eller en årgang, og ad hoc-præget fordi den konkrete anvendelse af pædagogens ressourcer typisk afgøres af konkrete behov inden for den enkelte klasse eller årgang. Evalueringen viser entydigt, at det er læreren, der i samarbejdet mellem lærere og pædagoger har undervisningsansvaret, herunder ansvar for at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Det er dog vurderingen, at pædagogernes ansvar og rolle varierer alt efter hvilke fag og opgaver, de deltager i. Evalueringen tyder på, at pædagogen typisk primært har en assisterende, supplerende rolle i relation til undervisning i de humanistiske og naturvidenskabelige fag. Med afsæt i lærerens instruktioner bistår pædagogen eleverne med at forstå og løse faglige opgaver, eller tager sig af de elever, der har behov for særlig støtte. Der er tilsvarende indikationer på, at pædagogerne typisk får mere ansvar og i højere grad 8

9 varetager (dele af) undervisningen i de praktiske/musiske fag, eller når der forekommer mere praksisorienteret undervisning, hvor eleverne bruger fagene i praksis. Evalueringen viser videre, at pædagogerne varetager en række forskelligartede opgaver i indskolingen. Nogle af opgaverne knytter sig til aktiviteter i klasserummet. Det kan være at bistå læreren i undervisningen af den samlede klasse, varetage undervisningen af enkelte eller mindre grupper af elever eller være vikar ved en lærers fravær. Evalueringen viser samtidig, at pædagogerne ikke varetager undervisningen af hele fag, og når pædagogerne varetager (dele af) undervisningen,sker det i samarbejde med den lærer, der har ansvar for faget. Hvad hæmmer og fremmer samarbejdet mellem lærere og pædagoger? Evalueringen tegner et billede af, at samarbejdet mellem lærere og pædagoger i indskolingen er forbedret som følge af forsøg med skolestart. Denne vurdering er baseret på de involveredes egne oplevelser af samarbejdet. Evalueringen peger på, at et velfungerende samarbejde er afhængigt af en række elementer. Opbakning fra ledelsen er afgørende for et velfungerende samarbejde mellem lærer og pædagog, da dette bidrager til at skabe de nødvendige rammer for samarbejdet. Klare procedurer og retningslinjer er tillige vigtigt for samarbejdet, da dette bidrager til, at begge faggrupper bliver bevidste om deres rolle og ansvar i samarbejdet. Tid til samarbejdet er væsentligt, da det velfungerende samarbejde fordrer tid til fælles møder og uformel sparring samarbejdsparterne imellem. Endelig peger evalueringen på, at lærere og pædagogers accept af hinandens faglighed samt vilje til samarbejde er afgørende for at skabe positive forandringer i samarbejdet de to faggrupper imellem. Betydningen af forsøg med skolestart... for elevernes faglige udvikling? Evalueringen viser, at forudsætningerne for læring forbedres som følge af forsøg med skolestart. Evalueringen kan ikke kvantitativt dokumentere, at skolestartsforsøgene styrker elevernes faglige udbytte, da de to undersøgelser i litteraturstudiet, der baserer deres konklusioner på egentlige test (læsetests), ikke kan dokumentere en forbedring i elevernes faglige niveau. De forbedrede forudsætninger for læring knyttes i høj grad sammen med forbedring af undervisningsmiljøet, at læreren i højere grad kan fokusere på undervisningens faglige indhold samt forbedret trivsel for eleverne, som følger af det udvidede samarbejde mellem lærere og pædagoger. for elevernes sociale og personlige udvikling, herunder trivsel? Evalueringen viser, at den ændrede skolestartspraksis bidrager positivt til elevernes sociale og personlige udvikling samt til elevernes trivsel. Ligesom for elevernes faglige udbytte findes der ikke i evalueringen kvantitativ dokumentation for, at elevernes personlige og sociale udvikling styrkes i kraft af forsøg med skolestart. Både litteraturstudie og casestudier viser dog, at de adspurgte oplever den positive udvikling i elevernes sociale og personlige udvikling samt trivsel som de områder, hvor den ændrede skolestartspraksis har størst betydning. Særligt pædagogernes deltagelse i indskolingen bidrager til at styrke elevernes sociale og personlige kompetencer. Styrkelse af elevernes kompetencer kommer især til udtryk i bedre konflikthåndtering og positive relationer eleverne imellem. Link til undersøgelsen På en 2-sporet skole svarer den samlede tid til understøttende undervisning til ca. 30 timer på en uge og samlet set på mellemtrin og udskoling ca. 37 timer. 9

10 På en 3-sporet skole svarer den samlede tid til understøttende undervisning til ca. 45 timer på en uge og samlet set på mellemtrin og udskoling ca. 54,5 timer. Anbefaling 7 - samarbejde mellem lærere og pædagoger på mellemtrin, udskoling, klub og ungdomsuddannelser Klubberne kan i samarbejde med skolerne lave en systematiseret indsats for de unge som er i udsatte positioner for at falde ud af uddannelsessystemet. Pædagoger tilknyttet bl.a. udskolingen skal i samarbejde med lærere, UU vejledere, forældre og andre relevante samarbejdspartnere bidrage til tværfagligt at understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Endvidere henviser vi også i dette punkt til Rambøll rapporten på side 8. Anbefaling 8 fleksibel mødetid for elever i udskolingen Arbejdsgruppe 1 forslår fleksible mødetider i udskolingen. En sådan ordning kan umiddelbart lade sig gøre inden for den budgetmæssige ramme ved at arbejde med fleksible hold og grupper. Frederiksberg Ny Skole giver eleverne mulighed for at møde på forskellige tidspunkter. Den enkelte familie har således kunnet vælge at deres skolebarn skulle møde enten kl. 8 eller kl. 9 med tilsvarende differentieret sluttidspunkt kl. 13 eller kl. 14, afhængig af familiernes og børnenes behov. Forældrene har meldt til 10 uger af gangen. 60 % af forældrene har valgt en mødetid kl. 9 til deres børn, og en evaluering viser, at forældrene udtrykker stor tilfredshed med ordningen. Morgen- og eftermiddagsholdene (fra kl. 8 9 og fra kl ) har som følge af de differentierede mødetider været organiserede i aldersblandede hold og grupper. For yderligere at kunne tilgodese det enkelte barns behov og læringsveje, samt støtte barnets udvikling af viden, kompetencer og færdigheder bedst muligt, har dele af den øvrige undervisning ligeledes været organiseret i aldersblandede grupper og hold. Anbefaling 9 - mål og rammer for skolernes arbejde med "den åbne skole" Der er tradition for samarbejde mellem fritids- og ungdomsklubber og foreninger i kommunen. Klubberne har en solid kontakt til forenings- og erhvervslivet i lokalområdet. Mellem skole og ekstern aktør kan der laves en kontrakt om varetagelsen af en bestemt opgave i et bestemt tidsrum. Det er vigtigt at præcisere, hvilken ydelse, der skal leveres. Herunder at hvis træneren/den eksterne underviser har forfald, skal en anden fra foreningen overtage forpligtelsen. En såkaldt bestiller-udfører-model. Det findes allerede i kommunen i dag. Hvis foreningen ikke leverer den aftalte ydelse, kan skolen opsige kontrakten. På samme måde som en skoleleder evaluerer en lærers arbejde. Det frivillige foreningsliv i HTK er meget mangfoldigt både hvad angår aktiviteter og størrelse på foreningerne. Det kan ikke forventes at alle foreninger vil eller kan indgå i et partnerskab med skolen om at levere idrætsundervisning. Det vil sandsynligvis være lettere for kommunens musiske skoler. Men i den udstrækning foreningerne har frivillige trænere, som kan være til rådighed på det tidspunkt på dagen, hvor undervisningen skal foregå, vil der være en interesse fra foreningslivet i at indgå aftale med skolen, da det er en direkte vej til at få nye medlemmer. 10

11 Skolen skal være opmærksom på, at den tid der skal sættes af, skal være af en hvis længde. Det vil nok være svært, at få en træner til at komme en halv time her og et kvarter der i løbet af skoledagen Erfaringer fra Selsmoseskolen viser, at det er sjældent, at eksterne aktører fra fritidslivet kan varetage understøttende undervisning med den samme gruppe børn som skolens øvrige personale dvs. det kræver ofte en form for tolærerordning eller støtte. Brug af frivillige Kommunen har ansvar for at varetage de opgaver, som de frivillige udfører. Kommunen kan derfor blive ansvarlig for de frivilliges handlinger på samme vis, som kommunen er ansvarlig for egne ansatte. Arbejdsgiveransvaret følger den, der har ret til at lede, instruere og føre tilsyn med arbejdets udførelse. Der hvor de frivillige er organiseret i en forening, der har instruktionsbeføjelsen, påhviler arbejdsgiveransvaret foreningen. Frivillige er IKKE ansat i kommunen og er som udgangspunkt ikke omfattet af de samme ansættelsesretlige regler som kommunens ansatte, ligesom de heller ikke er omfattet af kollektive overenskomster. Det betyder, at frivillige bl.a. ikke er omfattet af arbejdspligten, loyalitetspligten, lydighedspligten og tavshedspligten. Der er lovkrav om, at frivillige skal stille med børneattester. Der er ikke samme lovkrav ift. straffeattester, men det kan kommunen vælge at indhente på lige fod med medarbejdere. Frivillige kan være omfattet af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesloven. Anbefaling 10 - klasselærerrollen Klasselæreren har den koordinerende opgave i relation til undervisningen for klassen og den enkelte elev. Heri ligger, at klasselæreren er den centrale person i arbejdet med at få klassen som et fællesskab til at fungere, og at klasselæreren skal koordinere den samlede faglige og sociale udvikling for klassen og for den enkelte elev. Klasselæreren tager initiativ til, at skole-hjemsamarbejdet kommer i stand, og at det fungerer som en støtte for elevens alsidige udvikling Herudover har klasselæreren en vigtig rolle at spille som den centrale person i lærergruppen og/eller lærerteamet omkring en klasse. Således skal klasselæreren tage initiativ til de kollegiale samtaler, der skal danne baggrund for, at arbejdet og undervisningen i klassen kan finde sted, jf. FS 18, stk. 1. Dette kræver koordinering i forhold til skolens fælles rammer, som skal være kendte, og som drejer sig f.eks. om følgende områder: Lærersamarbejde (f.eks. teams, teamdannelse, koordinatorfunktioner) Klasselærerforløb (f.eks. klasselærerskift) Koordinering inden for skolen (til f.eks. obligatoriske emner, skolefritidsordning, PPR) socialforvaltning, UU-vejleder, SSP, lokalsamfund, anderledes skoleforløb) Elevmedbestemmelse (f.eks. klasseråd, elevråd) Skolearrangementer i bred forstand (f.eks. lejrskole, klasseture, skolefester, lokale traditioner) Kontakten til hjemmene (f.eks. omfang, form, indhold, klasseforældreråd) 11

12 Anbefaling 11 - lektiehjælp Der er i indskoling og udskoling 2 ugentlige klokketimer afsat til lektiehjælp og 3 ugentlige klokketimer til mellemtrinet. Arbejdsgruppen har indgående drøftet lektiebegrebet samt folkeskolelovens hensigter med faglig fordybelse, hvoraf lektiehjælp er ét element. Lektier er i folkeskoleloven ét af flere elementer under fokusområdet Faglig fordybelse. Derfor er det også arbejdsgruppens opfattelse, at man ved at løsrive begrebet lektiehjælp fra begrebet faglig fordybelse f.eks. ved at tale om fysisk placering andre steder end på skolen, ikke giver de optimale betingelser for output - elevernes læring. Vi henviser til det canadiske review, A systematic review of literature examining the impact of homework on academic achievement, Canadian Council on Learning 2009 vedr. sammenhængen mellem lektier, effekt og koblingen til lærere i punktet "forslag og uddybning" samt dansk forskningsprojekt "Lektier i den danske folkeskole 2009" Lovteksten siger følgende om faglig fordybelse - lektiehjælp Tilbuddet om lektiehjælp og faglig fordybelse skal styrke elevernes faglige niveau ved blandt andet at tilbyde eleverne faglig træning, faglige udfordringer eller turboforløb, som er tilpasset deres niveau og behov. Lektiehjælp er tilbud om faglig fordybelse for alle skolens børn og må og bør tænkes ind som værende på flere niveauer og i flere fysiske rum der ligeledes skal understøtte de læringsstile der må være behov for. Hvis klubberne indtænkes, vil der være nogle klubber som er væsentligt bedre egnede end andre - derfor bør man indtænke mulighed for at tilgodese lokale forhold (plads, distance fra skolen m.m.) og afsætte en given periode hvor der afprøves forskellige muligheder og derefter foretages en evaluering lokalt og resultater derefter opsamles kommunalt. Hvis lektiehjælp foregår i klubregi, kunne en positiv effekt være, at klubberne tiltrækker nye medlemmer. Arbejdsgruppen anbefaler, at man laver aftaler lokalt hvordan skoledagen organiseres så de fysiske muligheder og rammer udnyttes bedst muligt. Der skal altid være fokus på de elever der har behov for faste rammer i det fleksible. Der er en udfordring ifht. at få defineret hvordan man (på kommunalt plan eller skoleplan) vil definere og udmønte den faglige fordybelse i lektiehjælp. For at tydeliggøre kompleksiteten så kan alle nedenstående forhold rummes inden for begrebet lektiehjælp. Hovedkonklusionerne fra det canadiske review der er evidens for, at lektier, der engagerer eleverne i aktiv læring er en effektiv metode til at øge elevernes præstationer. Eleverne skal reflektere over deres egen læring, derfor handler det mere om arten af elevens indsats end mængden af tid, som anvendes til lektierne. en forøget præstation hos eleverne kan iagttages, når lærerne udøver et kvalificeret skøn over lektiernes omfang og form. Generelt peger forskningen på, at de klasser og skoler, der giver mange lektier for, får elever, der klarer sig bedre. Men denne konklusion skal tages med forbehold, for dette kan hænge sammen med, at de skoler og klasser, der giver flere lektier for også tiltrækker de dygtige elever. at give lektier for, pr. tradition er en praksis, der ikke har nogen nævneværdig effekt. Det er med andre ord de reaktioner som lektier kan give anledning til hos eleverne og ikke mængden af lektier, der øger elevens præstation. Når eleverne fokuserer på deres lektier, fordi de er motiverende, eller fordi de har udviklet gode studievaner, forøger det præstationen. 12

13 lektier virker ikke lige godt på alle elever. Ældre elever, for eksempel fra 8. klasse og opefter får det største udbytte. Interessant er det, at de elever, som ikke præsterer så godt som andre, kan få mest ud af lektielæsning. hvis forældre ønsker at hjælpe deres børn med lektielæsningen, så kan det hjælpe på elevernes præstationer og det skader i hvert fald ikke. Men det er der kun evidens for i de mindste klasser. De undersøgelser, der er foretaget har ikke undersøgt effekten af forældreinvolvering i de højere klasser. Link til undersøgelsen Hovedkonklusionerne fra "Lektier i den danske folkeskole 2009" Det konkluderes derfor, at lektier bør indgå som en del af lærerens overvejelser omkring undervisningens procesniveau, planlægningsniveau, analyseniveau og kritisk refleksive niveau. Den almendidaktiske analyse viser bl.a. at: Det ud fra en almendidaktisk betragtning ikke kan forsvares, at læreren tilrettelægger elevens lektiearbejde således, at det er nødvendigt, at forældrene hjælper eleven med lektiearbejdet, for at eleven kan udføre lektien. Det er læreren og ikke forældrene, der er skal undervise. læreren skal variere sine lektieformer og variere det faglige indhold i lektien, (c) eleven skal kunne se en sammenhæng mellem det faglige stof og den arbejdsproces, der foregår i klassen, og de lektier eleven efterfølgende skal lave. læreren skal differentiere lektierne således, at lektien er interessant, motiverende og giver den enkelte elev lyst til at lære. læreren skal udvikle elevens træningskompetence således, at eleven ved, hvordan han skal træne et fagligt stof i en træningslektie, så stoffet læres. læreren skal give respons/feedback på elevens lektiearbejde. lærerens autenticitet, hans relationelle kompetencer og evne til at udvikle en positiv læringskultur i klassen har afgørende indflydelse på elevens læring. I denne optik skal læreren i sit didaktiske arbejde reflektere over, hvilke dele af hans autenticitet, sociale kompetencer og ledelseskompetencer, der har indflydelse på elevens læring i lektiearbejdet. Afhandlingens kvalitative semistrukturerede interviewundersøgelse af 8 danske folkeskolelærere giver et nutidigt billede af danske lærerens anvendelse og erfaringer med anvendelse af lektier i undervisningen i den danske folkeskole. Lektieundersøgelsen viser, at størstedelen af de danske lærere anvender lektier i undervisningen ud fra følgende formål: (a) Lektien skal befæste kundskaber og træne elevens færdigheder (b) Lektier skal lære eleven at tage ansvar gennem selvstændigt arbejde, lektiearbejdet styrker elevens studievaner og forbereder eleven på et fremtidigt arbejdsliv.(c) Lektier etablerer kontakt mellem forældre og barn samt forældre og skole. (d) Lektier hjælper læreren med at nå curriculum. (e) Lektier bruges i evalueringsøjemed. Link til undersøgelsen 13

14 Anbefaling 12 økonomiske konsekvenser i forhold til normeringsdelen som følge af folkeskolereformen i SFO og klub Ingen øvrige kommentarer Anbefaling 13 - behov for opkvalificering Regeringen har et mål om, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Det er i sig selv en stor efter- og videreuddannelsesmæssig udfordring for kommunerne. Der vil yderligere være behov for kurser i Teamsamarbejde(tværfagligt), fælles kursus om eksempelvis forældresamarbejde og AKT. De igangværende, fælles kurser i SP er et fundament for det videre samarbejde med fælles metoder og sprog. Man kan med fordel tage afsæt i Morgendagens børne og ungeliv, der omfatter en række projekter fra 0-18 års området - om eksempelvis sprog og læsning, overgange og forældresamarbejde. Lovteksten giver mulighed for at "pædagoger i indskolingen kan varetage afgrænsede undervisningsopgaver i den fagopdelte undervisning. Opgaverne skal falde inden for pædagogens kompetenceområde og det beskrives som en pædagog med særlige kompetencer." Det er altså en ledelsesmæssig beslutning/vurdering, hvorvidt en konkret pædagog har særlige pædagogiske kompetencer til at varetage afgrænsede undervisnings opgaver i den fagopdelte undervisning. Pt skelner man mellem lærere som er linjefagsuddannede og dem som har linjefagskompetence. Linjefagskompetence opnås gennem flere års erfaring med undervisning i det konkrete fag samt forskellige faglige kurser og deltagelse i fagudvalg m.m. Da ambitionen fra regeringens side er flere linjefagsuddannede lærere har arbejdsgruppen vurderet, at den ledelsesmæssige beslutning vedr. pædagogers selvstændige undervisningsopgaver må tage udgangspunkt i samme kriterier som på lærerområdet. Arbejdsgruppen gør også opmærksom på, at man fra regeringens side har nedsat et partsudvalg som skal arbejde videre med kompetenceudviklingen. Derfor er det arbejdsgruppens anbefaling, at man afventer partsudvalgets redegørelse. Et partsudvalg har udarbejdet 8 pejlemærker for kompetenceudviklingsindsatsen. Udvalget består af LC (DLF), Skolelederforeningen, BUPL, FOA, Børne- og Kulturchefforeningen, KL, Uddannelsesministeriet og Undervisningsministeriet og skal udstikke de overordnede rammer for kompetenceudviklingsindsatsen. De 8 pejlemærker er som følger: 1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag 2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus 3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner 4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces 5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning 6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling 7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen 8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel 14

15 Anbefaling 14 forankring af det tværfaglige samarbejde Ingen yderligere kommentarer Anbefaling 15 oprettelse af juniorklub Arbejdsgruppen anbefaler et helhedsperspektiv på 0-18 års området. Den indskrænkede åbningstid for SFO og klub betyder færre medlemmer. KL skønner en nedgang på 10 %, men risikoen for en væsentlig større nedgang er absolut til stede. Navnlig hvis kontingentet fastholdes på det nuværende niveau. En større nedgang er problematisk, da lønsum og medlemstal er forbundne kar. Særligt når børnene i klasse kan være alene hjemme, er der bekymring for et større frafald. Et frafald som vil smitte stærkt af på medlemstallet i ungdomsklubben, hvor relationen til pædagogerne er med til at forebygge uheldig adfærd og sikrer hjælp til valg af eller fastholdelse i ungdomsuddannelse, når den unge er gået ud af folkeskolen. Klubberne har i den sammenhæng en vigtig rolle i bestræbelserne på at indfri målsætningen om at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. Hvis læringsreformen skal lykkes i alle led, er det vigtigt at give børn og unge støtte hele vejen gennem barn og ungdom. Anbefaling 16 personalemæssige konsekvenser i SFO og klub 30 ud af 205 pædagoger er ansat på et timetal under 30 timer så der er 175 pædagoger som er ansat mere end 30 timer pr. uge. Der er en udfordring, hvis man fortsat vil kunne tilbyde pædagoger med ansættelse i SFO og klub en høj grad af fuldtidsstillinger. Det er en udfordring at kunne fastholde nuværende ansættelser, herunder fuldtidsstillinger, da visioner og mål for folkeskolereformen skal indfries af "de rigtige medarbejdere" samtidig med, at en nedsættelse af åbningstider i SFO og klubber betyder, at det bliver sværere at give rammer og vilkår for attraktive stillinger med et højt timetal. Sådan fordeler antallet af pædagoger sig i forhold til beskæftigelsesgrad i klub og SFO (den selvejende Klub Engvadgaard er ikke med i nedenstående tabel) 0-25 timer timer timer 37 timer Antal pædagoger Uddannet Klub timer timer timer timer I alt Borgerskolens gruppeordning (TS_S320) Fritidsklubben 5ŸEren (TS_F325) Fritidsklubben Basen (TS_F360) Fritidsklubben Gadehaven (TS_F310) Fritidsklubben Impulsen (TS_F330) Fritidsklubben KlubŸInn (TS_F340) Fritidsklubben Reerslev (TS_F345) 3 3 Fritidsklubben Sengeløse (TS_F300) Fritidsklubben Ungdomscafeen (TS_F370) 4 4 Fritidsklubberne Trillinge (TS_F350)

16 ISC Møllehøj dagklub (TS_D305) Taastrup Gokart Klub (TS_F320) I alt SFO timer timer timer timer I alt Sfo Borgerskolen (TS_S401) Sfo Charlotteskolen (TS_S405) Sfo Fløng Skole (TS_S410) Sfo Gadehaveskolen (TS_S414) Sfo Hedehusene Skole (TS_S424) Sfo Mølleholmskolen (TS_S419) Sfo Reerslev Skole (TS_S432) Sfo Sengeløse Skole (TS_S446) Sfo Torstorp Skole (TS_S441) I alt Ikke uddannet Klub timer timer timer timer I alt Borgerskolens gruppeordning (TS_S320) 2 2 Fritidsklubben 5ŸEren (TS_F325) Fritidsklubben Basen (TS_F360) Fritidsklubben Gadehaven (TS_F310) Fritidsklubben Impulsen (TS_F330) 4 4 Fritidsklubben KlubŸInn (TS_F340) Fritidsklubben Reerslev (TS_F345) Fritidsklubben Sengeløse (TS_F300) 1 1 Fritidsklubben Ungdomscafeen (TS_F370) 1 1 Fritidsklubberne Trillinge (TS_F350) 3 3 ISC Møllehøj dagklub (TS_D305) Taastrup Gokart Klub (TS_F320) 1 1 I alt SFO timer timer timer timer I alt Sfo Borgerskolen (TS_S401) Sfo Charlotteskolen (TS_S405) Sfo Fløng Skole (TS_S410) Sfo Gadehaveskolen (TS_S414) Sfo Hedehusene Skole (TS_S424) Sfo Mølleholmskolen (TS_S419) 5 5 Sfo Reerslev Skole (TS_S432) 2 2 Sfo Sengeløse Skole (TS_S446) Sfo Torstorp Skole (TS_S441) I alt I alt

17 Bilag som henviser til anbefaling 6 og 7 Beregning af udgift Indskolingen Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Udgift 0., bh.kl , , , , I alt , Mellemtrinnet Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Udgift , , , I alt , Overbygningen Klassetrin Antal klasser Antal timer pr. uge Antal timer pr. år Fuldtidspædagoger Fuldtidspædagoger Fuldtidspædagoger Udgift , , , I alt , Ressourcetildeling Klassetrin Timer pr. klasse ,2 3. 4, I den nuværende skolestartsmodel tildeles hver 1. klasse 6,6 pædagogtimer ugentlig. Pædagogerne har 30,4 timer i SFO hvilket sammenlagt giver en fuldtidsstilling. Med den forkortede åbningtid vil det kun være muligt at tilbyde ca. 22 timers stillinger i SFO. Dvs. at skolestartstimerne skal hæves til 15 timer ugentlig pr. 1. klasse for at tilbyde fuldtidsstillinger her - alternativt 15 timer i alt i indskolingen. 17

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU

I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU I - Implementering af ny Folkeskolelov i Høje-Taastrup Kommune, 1. behandling - ISU Sagstype: Åben Type: Institutions- og Skolecentret I Sagsnr.: 13/21062 Baggrund 01-08-14 træder den nye Folkeskolelov

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget

Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper

Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdergrupper: 2.4. Kvalifikationskrav i folkeskolen Gældende

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune

Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune Bilag 2 - Oversigt over er i Fremtidens folkeskole i Helsingør Kommune - forslag til rammer og principper pr. 1. august 2014 Emne Alternative modeller indstilling 2.1. Nye regler om tilstedeværelse og

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf

Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf Kære Byrådsmedlem Kreds 16 Valbyvej 4, 2630 Taastrup Tlf. 43524560 Email: 016@dlf.org www.kreds16.dk Taastrup 1. september 2013 Byrådet er allerede i gang med overvejelserne for budget 2014 og de kommende

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 08-12-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015

Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Skolereformen på Farstrup Skole 2014/2015 Indledning For at give alle medarbejdere, elever og forældre et fundament at starte på i forbindelse med implementeringen af folkeskolereformen 2014, har vi udarbejdet

Læs mere

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen

Biblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Masterplan for implementering af folkeskolereformen

Masterplan for implementering af folkeskolereformen 1 Masterplan for implementering af folkeskolereformen 11-02-2014 Masterplan for implementering af folkeskolereformen Indhold Masterplan for implementering af folkeskolereformen... 1 1. Baggrund... 1 2.

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)

Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen.

Aftalen bygger videre på den positive udvikling, som har kendetegnet relationen mellem de faglige organisationer, lederforeningen og forvaltningen. Aarhusaftalen 1. Rammeaftale Med henblik på at nå de fælles ambitioner for børnene og de unge i Aarhus Kommune indgår Århus Lærerforening, BUPL Århus, FOA Århus, Aarhus Skolelederforening samt Børn og

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning. København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Oplæg om skolereformen på Karup Skole

Oplæg om skolereformen på Karup Skole Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om:

Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Fælles forståelse mellem Furesø Kommune, Skolelederforeningen i Furesø, BUPL- Storkøbenhavn og Furesø Lærerkreds om: Opgaveløsning i Furesø Kommunes folkeskoler i skoleåret 2014-15 Indledning Furesø Kommune,

Læs mere

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag

Organisering af fritidsdelen i Frederikssund Kommune i relation til skolereformen. Beskrivelse af forslag 23. januar 2014 Model 1 Samarbejds- og partnerskabsmodel. Modellen betyder en uændret organisering af fritidsområdet. Der indgås forpligtende samarbejds- og partnerskabsaftaler i forhold til blandt andet

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Frederiksberg Skolen på la Cours Vej Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Frederiksberg Skolen på la Cours Vej www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Hvem er jeg? Henrik Hjorth Hansen Privat: Cecilie 16 år, Christoffer

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen.

Dette ledelsesgrundlag er et fælles grundlag for forståelsen af lovregler, aftaler og beslutninger omkring arbejdstilrettelæggelsen. Ledelsesgrundlag Version 1 27. Marts 2014. Indhold Ledelsesgrundlag... 1 Baggrund:... 1 Formål:... 1 Retning:... 2 Proces... 2 Årsnorm og planlægning af skoleåret for lærere og børnehaveklasseledere...

Læs mere

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på?

Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Hvad går Arbejdstidsaftale 08 ud på? Lokalt har din kreds og kommune forhandlet overgang til Arbejdstidsaftale 08. I mange kommuner har parterne aftalt lokale tilpasninger i form af tilføjelser og suppleringer,

Læs mere

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk

Business case. Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Business case Projekttitel Pilotprojekt - Ny organisering af Hornbæk Skole og Puk Skolebestyrelse, forældrebestyrelse, A-med i skolen og på Puk samt ledelse på Puk og Hornbæk Skole, ønsker en ny organisering,

Læs mere

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål

Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen

Læs mere

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014

Lundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014 Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Skolereform. Bolderslev Skole

Skolereform. Bolderslev Skole Skolereform Bolderslev Skole Folkets skole anno 2014 Der blæser nye vinde over den danske folkeskole. I december 2013 vedtog Folketinget en ny skolereform, som på alle måder er og bliver mulighedernes

Læs mere

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på

Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen

Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Bilag 3: Økonomien i folkeskolereformen Resumé I det netop vedtagne budget for 2014-2017 er det indlagt som forudsætning, at reformen er udgiftsneutral, dvs. den finansieres efter den model, der er lagt

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler

Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler Punkt 6. Godkendelse af sammenlægning af Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler 2016-051261 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad skoler nedlægges pr. 31. juli 2017,

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet

ROSKILDE VEJLEDNING. Erhvervslivet ÅBEN SKOLE ROSKILDE VEJLEDNING Erhvervslivet Indholdsfortegnelse Om Åben Skole 3 Hvad siger reformen? 4 Hvorfor samarbejde? 5 Hvad med faciliteter? 6 Hvad med økonomien? 6 Hvad kan virksomhederne gøre?

Læs mere

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014

Forståelsespapir. Indledning. Ledelse og samarbejde. Den 10. marts 2014 Forståelsespapir Den 10. marts 2014 Samarbejdsgrundlag mellem Lejre Kommune og Lejre Lærerforening - den fælles forståelse af læreres og børnehaveklasselederes arbejdstidsregler i skoleåret 2014-2015 Indledning

Læs mere

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen

folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler

Læs mere

Skolereform baggrundsbilag

Skolereform baggrundsbilag Skolereform baggrundsbilag Bemærk! Nedenstående indstillinger er udarbejdet ud fra 1. behandling af lovforslaget omkring ny skolereform. Skolereformens intention Det fremgår af udspillet, at regeringen

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14

Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere