Til Sundhedsstyrelsen. Fra Høje-Taastrup Kommune. Dokumenttype Slutrapportskabelon. Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT

Transkript

1 Til Sundhedsstyrelsen Fra Høje-Taastrup Kommune Dokumenttype Slutrapportskabelon Dato BILAG 6 - RAPPORTSTRUKTUR SLUTRAPPORT

2 SLUTRAPPORT INDHOLD 1. Indledning Om En god start - sammen i Høje-Taastrup kommune Metodeafsnit 2 2. Sammenfatning Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Indsatsens metodeintegritet Indsatsens resultater for forældre og børn Indsatsen efter projektets ophør Anbefalinger 4 3. Organisering af indsatsen Organisering af indsatsen Opsporing, rekruttering og visitation Ledelsens rolle Analyse og vurdering Delkonklusion 9 4. Implementering af indsatsen Indsatsgruppens karakteristika Uddannelse af underviserne Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Metodeintegritet Analyse og vurdering Delkonklusion Effekten af indsatsen Effekter hos forældrene Effekter hos børnene Gennemførelse og effekt Initiativer for at fastholde deltagelse Identificerede strukturelle og processuelle barrierer Metodeintegritet og effekt Analyse og vurdering Delkonklusion Forankring af indsatsen Fokus på forankring undervejs Tiltag Barrierer og drivkræfter Videreførelse af indsatsen Analyse og vurdering Delkonklusion Konklusion Anbefalinger 30

3 1. INDLEDNING Sundhedsstyrelsen udmøntede i 2010 satspuljen Børns trivsel i udsatte familier med overvægt eller andre sundhedsrisici, herunder modelprojekt A og B. Modelprojekt A beskriver forældreuddannelsesprogrammet En god start sammen, som er genstandsfelt for denne rapport. Projektet er afviklet fra Modelprojekt A har til formål at støtte forældrenes omsorgkapacitet og handlekompetence med henblik på at etablere tryg tilknytning mellem barn og forældre, skabe netværk samt udvikle og fastholde sunde vaner for hele familien. Det sker dels gennem det konceptbaserede forældreuddannelsesprogram En god start sammen, der tilbydes alle kommende forældre i hele eller et afgrænset område af kommunen, dels gennem særlige tilbud til udsatte familier med særlige sundhedsrisici med børn i alderen 0-3 år, som deltager i forældreuddannelsesprogrammet. Programmet baserer sig dels på den svenske Leksandmodel, dels på de danske erfaringer, som er opnået på forældreprogrammet Klar til Barn. En god start sammen består af 11 mødegange fra 6-8 uger før fødslen, til barnet er 2½ år. Der aflægges hjemmebesøg af den faste sundhedsplejerske, når barnet er 3 år. Dette 3-årsbesøg beskrives i en særskilt rapport i foråret Nærværende evaluering er udarbejdet af Høje Taastrup Kommunes evaluator Birgitte Færregaard og projektledere Karen Gammelgaard og Pia Jessen. 1.1 Om En god start - sammen i Høje-Taastrup kommune Indsatsen har været forankret i Sundhedstjenesten i Børne- og ungerådgivningscenter (BURC) i Høje Taastrup Kommune (HTK). Centerchefen har været juridisk ansvarlig, og styregruppen blev tværfagligt organiseret med leder af sundhedstjenesten i front. Der har været to tværfaglige arbejdsgrupper, som repræsenterede En god start sammen og Let Vejen. Let Vejen er en værkstedsaktivitet, der omhandler mad leg og bevægelse. Let Vejen er beskrevet i en separat rapport. En god start sammen blev tilbudt til alle familier. Familier med særlige sundhedsrisici har desuden fået tilbudt ekstra hjemmebesøg, når barnet var mellem 1-3 år. Der var ligeledes mulighed for, at alle deltagere i En god start sammen kunne deltage i Let Vejen. Der er i projektperioden aflagt 15 ekstra besøg ved barnets 1 2 års alder. Ud af de familier, der har modtaget besøg, har størstedelen modtaget 1 ekstra besøg, og de resterende mellem 2-4 besøg. Der er aflagt 8 besøg ved barnets 2-3 års alder. I Sundhedsplejen er der tilbud om Marte Meo 2 familier fra En god start sammen gennemførte forløb. Der er ligeledes gruppetilbud for kvinder med efterfødselsreaktioner 3 kvinder har deltaget i gruppe. Der blev fra start uddannet 7 instruktører i En god start - sammen: 1 jordemoder og 6 sundhedsplejersker. Som udgangspunkt blev der sat 9 hold i gang. Undervejs blev der behov for at lægge hold sammen, og således blev der gennemført 7 hold. 57 familier startede på En god Start - sammen fordelt på de ni hold. 7 familier fraflyttede kommunen og holdt op af den grund. En mindre gruppe tilmeldte mødte aldrig op. Indsatsen overgår ikke til drift umiddelbart efter projektets ophør. Da En god start - sammen ikke er evalueret endnu, afventes denne evaluering. Til gengæld er det manualbaserede koncept 1

4 Klar til Barn, der metodemæssigt er sammenlignelig med En god start sammen, implementeret i 2012, hvor optaget til En god start sammen stoppede. Klar til Barn tilbydes nu til alle kommende forældre med udgangspunkt i terminstidspunkt. En god start sammen banede vejen for implementeringen af Klar til Barn - og der er stor tilslutning til dette forældrekursus. Der indføres i løbet af 2015 DUÅ baby til familier med behov for ekstra tilbud. Ligeledes videreføres Familiens Hus, et partnerskab med Mødrehjælpen, som et fast tilbud fra juni Familiens Hus har indtil da været afviklet som et projekt. De gode erfaringer med at spise sammen fra Let Vejen er også en indsats, der eksisterer i Familiens Hus. Endelig har 3-årsbesøget, som afslutning på En god start sammen, været en succes. Der arbejdes på en implementering af dette besøg som et fast tilbud. 1.2 Metodeafsnit For en beskrivelse af de anvendte analysestrategier henvises til hvert enkelt afsnit. 2

5 2. SAMMENFATNING 2.1 Hvordan kommunerne har organiseret indsatsen Indsatsen blev forankret i Sundhedstjenesten, beliggende i Børne- og Ungerådgivningscentret i Høje Taastrup Kommune (HTK). Centerchef var juridisk ansvarlig, og styregruppen blev tværfagligt organiseret med leder af sundhedstjenesten i front. Der har været to tværfaglige arbejdsgrupper, som repræsenterer En god start sammen og Let Vejen. 2.2 Fag-personernes tilegnelse af kvalifikationer Alle undervisere har gennemført instruktørkurset udbudt af Sundhedsstyrelsen. Der har desuden løbende været sparring mellem projektledere og arbejdsgruppe. 2.3 Indsatsens metodeintegritet Holdene er overvejende gennemført med metodeintegritet. Holdene er gennemført med % metodeintegritet, hvilket svarer til, at kursusgangene er gennemhørt som foreskrevet I høj grad eller Nogen grad. 2.4 Indsatsens resultater for forældre og børn Afsnittet om effekt for forældre og børn har vist, at det ikke ser ud til, at forældrekurset En god start - sammen påvirker forældre og børn på de parametre, der er målt på. I forhold til robusthed i forældrerollen ses, at der er lige mange af deltagernes besvarelser, der har udviklet sig i positiv og negativ retning. Det samme ses i forhold til forældrenes sociale netværk. I forhold til udviklingen i forældrenes fysiske sundhed ses, at der for langt de fleste deltagere ikke er sket nogen udvikling, og at der er flere af deltagernes besvarelser, der er udtryk for en negativ udvikling, end der er besvarelser, der viser en positiv udvikling. I afsnittet om, hvorvidt barnet er udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, viser deltagernes besvarelser af CBCL-spørgeskemaerne, at de fleste deltagere ligger over det danske normtal på 17,3. Gennemsnittet hos deltagerne i En god start sammen ligger på 21,65. Det har på baggrund af tallene ikke været muligt at svare på, om børnene er undersøgende og udforskende i forhold til sociale relationer. Forældrenes besvarelser af spørgeskemaet om børnenes tilknytningsevne viser, at der er stor spredning i den score, der er udregnet på baggrund af besvarelserne. Således ligger scoren på mellem -2 og 23 point. Men da der ikke findes danske normtal for spørgeskemaet, er det uvist hvilket niveau, der er ønskeligt. Alle kursusgangene er gennemført med høj metodeintegritet, nemlig mellem 80 og 87 %. Analysen af sammenhængen mellem høj metodeintegritet og effekt hos børn og forældre viser, at der ikke kan peges på nogen sammenhæng. Det har ikke været muligt at svare på, om der er sammenhæng mellem stabil deltagelse i kurset og effekt hos forældre og børn. Ligeledes er det vanskeligt at svare på, om der er sammenhæng mellem deltagelse i værkstedsaktiviteten Let Vejen og effekt, fordi alle de deltagere, der danner udgangspunkt for analysen, på nær to familier, har deltaget i Let Vejen. Samlet set konkluderes det, at kurset ikke påvirker deltagerne på de parametre, der er målt på. 3

6 2.5 Indsatsen efter projektets ophør Da En god start - sammen ikke er evalueret endnu, vil det være hensigtsmæssigt at holde sig til det manualbaserede koncept Klar til Barn. Klar til Barn blev fast implementeret i 2012, da vi måtte stoppe for indtag til En god start sammen ifølge projektansøgningen. En god start sammen banede vejen for denne implementering af forældrekursus fra graviditeten i kommunen, og der er stor tilslutning. Der vil være opmærksomhed på evalueringsresultatet i forår 2015 mhp. justeringer. Forældrekurset tilbydes alle kommende forældre, med udgangspunkt i terminstidspunkt. Fra den brede tilgang skal det være muligt for familier med ekstra behov at følge særlige tilbud. Her er planen at implementere DUÅ baby. Familiens Hus, et partnerskab med mødrehjælpen implementeres fast fra juni Her er en tidligere indsats Mama Nova et tilbud til sårbare gravide overgået til Familiens Hus. Mama Nova startede som et projekt via Sundhedsstyrelsen ( ). De gode erfaringer med at spise sammen fra Let Vejen er også en indsats, der allerede eksisterer i Familiens Hus. Endelig har 3 årsbesøg, som afslutning på En god start sammen, været en succes. Der arbejdes på en implementering af dette besøg (særskilt evalueringsrapport kommer forår 2015). 2.6 Anbefalinger Det vil være hensigtsmæssigt med forældrekursus for alle kommende forældre fra 20. graviditetsuge og ind i barnets første leveår, med understøttelse af opstart i institution. Anbefalinger Det anbefales, at der sikres et godt samarbejde med jordemødrene og de praktiserende læger for at sikre rekrutteringen. Det vil kunne lette rekrutteringen, hvis sundhedsplejen, jordemødrene og de praktiserende læger kunne sammenkøre oplysninger elektronisk. Det anbefales, at jordemoderen indtænkes i undervisningen de første fire gange. Der er i BURC udarbejdet en handleguide i forhold til sårbare gravide, som regulerer det tværfaglige samarbejde. I BURC er der mulighed for at sundhedsplejersker bliver købt til opgaver via serviceloven, hvor den sundhedsfaglige tilgang har relevans. Der bør sættes nok tid af til rekrutteringen Tålmodighed i forhold til, at al begyndelse er svær, men det bliver lettere Det anbefales, at alle instruktørerne og eventuelt projektleder/tovholder mødes med mellemrum for at udveksle erfaringer og styrke indsatsen. Det anbefales, at En god start sammen indtænkes i en bred vifte af forskellige tilbud, som appellerer til forskellige målgrupper. Det anbefales, at det prøves af med tolk, da der er meget lidt viden på området. Derfor bør erfaringerne udbredes. Det anbefales, at kurset rummer mere tid til, at deltagerne kan tage sig af deres børn. Det anbefales, at afsætte mere tid til erfaringsudveksling familierne imellem på de sidste kursusgange. Alternativt, at der ikke går så lang tid mellem de sidste kursusgange. Hvis der fortsat skal evalueres så intensivt, som det har været tilfælde i projektperioden, så anbefales det at der afsættes tid på de enkelte kursusgange til at deltagerne kan besvare spørgeskemaerne. Let Vejen kunne bredes yderligere ud som et tilbud til skolebørn/forældre. 4

7 3. ORGANISERING AF INDSATSEN 3.1 Organisering af indsatsen Hvor i den kommunale organisation er indsatsen forankret? Projektet er forankret i Sundhedstjenesten i Børne- og Ungerådgivningscenter (BURC), Høje-Taastrup Kommune. Hvordan har indsatsen været organiseret? Centerchef: Juridisk ansvarlig Styregruppe: Leder af Sundhedstjenesten, BURC Udviklingskonsulent, BURC - evaluator Pædagogisk konsulent, Institutions- og Skolecenter (ISC) Fagkonsulent i Sundhedsplejen, BURC projektleder Forebyggelseskonsulent, Sundheds og Omsorgscenter (SUOC) - projektleder Arbejdsgruppe En god start sammen: Jordemoder og sundhedsplejersker, der er uddannet instruktører samt projektledere Arbejdsgruppe Let Vejen: Pædagoger, sundhedsplejersker og projektledere Hvilke samarbejdspartnere har kommunen haft i forhold til indsatsen? Tværfaglige samarbejdspartnere i kommunen, der har deltaget i En god start sammen: Disse blev inviteret til at deltage med korte oplæg på relevante kursusgange. Der er samarbejde med Børneterapien (fysio - og ergoterapeut), Lægekonsulent, Talehørekonsulenter, Tandplejere og Småbørnskonsulenter Udover de interne tværfaglige samarbejdspartnere har der været et samarbejde med jordemødre fra regionen. En jordemoder blev ansat i projektet til varetagelse af de 4 første kursusgange i 5

8 samarbejde med sundhedsplejerske. Der har været lagt op til et samarbejde med de praktiserende læger, men kun få familier blev rekrutteret ad den vej 3.2 Opsporing, rekruttering og visitation Hvordan har kommunen organiseret opsporing af målgruppen? Opsporing af målgruppen er sket via: Jordemødre i regionen Familiernes sundhedsplejerske ved graviditetsbesøg eller besøg hos større søskende Praktiserende læger i kommunen Koordinering af opsporing har ligget hos projektlederne. Hvordan har kommunen organiseret rekruttering af målgruppen? Ansvaret for rekruttering af målgruppen har ligget hos projektlederne. Nedenfor beskrives hvilke metoder der har været i brug. Metoder anvendt ved rekruttering: Lokalavis: annoncer Lokalavis: En artikel hvor en familie (faderen) fortæller om at være med i En god start - sammen Facebook fra juni 2011 Kommunens hjemmeside: Information om tilbuddet og mulighed for direkte tilmelding Pjecer i borgerservice på rådhus, konsultationer og i hjemmebesøg Plakater i boligområde, biblioteker, butikker og konsultationer Tv-skærm på rådhus med annoncering Praktiserende læger og sekretærer. Personlig henvendelse, pjecer, plakater i venteværelse Jordemødre: Personlig henvendelse, pjecer, plakater i venteværelse Sundhedsplejersker i graviditetsbesøg eller ved kendskab til familien Indledningsvis havde vi store rekrutteringsproblemer trods ovenstående indsatser. Indtil oktober 2011 havde vi i projektet to skoledistrikter som optageområde. Vi erfarede, at rekrutteringen ville få konsekvenser for næste del af projektet, nemlig værkstedsaktiviteten Let Vejen. Vi tog derfor kontakt til Sundhedsstyrelsen, og udvidede med endnu et skoledistrikt. Det viste sig stadig at være for sårbart, og samtidig erfarede vi at flere familier udenfor optageområderne viste interesse for forældreuddannelsen. Dette medførte at vi efterfølgende, igen med Sundhedsstyrelsens accept, begyndte at rekruttere fra hele kommunen. 3.3 Ledelsens rolle Hvordan har ledelsen på forskellige niveauer understøttet indsatsen? Evaluator har foretaget et fokusgruppeinterview med undervisere og projektledere med vægt på deres erfaringer og refleksioner. Nedenstående er konklusionerne herfra. Politisk topledelse: Det politiske niveau har godkendt projektet. Der er dog enkelte politikere, der har været skeptiske overfor, hvorfor kommunen skal tilbyde kurser for alle, når det er de sårbare gravide og forældre, der er den primære målgruppe Administrativ ledelse på chefniveau samt styregruppe: Projektlederne oplever, at den øverste chef har vist interesse for En god start - sammen Den øverste chef har dog ikke været med i styregruppen Styregruppen består af lederen af sundhedstjenesten to projektledere, en repræsentant fra Institutions- og Skolecentret samt evaluator 6

9 Afdelingsledelse: En god start - sammen er forankret i sundhedstjenesten. Lederen af sundhedstjenesten har vist stor opbakning til projektet Underviserne brugte flere timer på En god start - sammen i projektets opstartsfase end planlagt. Dette har medført ophobning af overarbejdstimer, som i sidste ende skal afspadseres på bekostning af det almindelige sundhedsplejerske-arbejde. Dette har der været opbakning til Projektledelse: Det har fungeret rigtig godt med to projektledere = sparring Der afholdes arbejdsgruppemøder for undervisere og projektledere. Det fungerer godt og er vigtigt Det har fungeret rigtig godt, at projektlederne har stået for rekrutteringen, lokalebookningen, bestilling af forplejning, kontakt til samarbejdspartnere mv. Dette tager meget tid Jordemoderen har oplevet, at der er god kontakt til projektledelsen. Hun har oplevet at blive betragtet som en vigtig del af projektet og således været med til arbejdsgruppemøder, evalueringsmøder mv. Sundhedsstyrelsen: Der er for få timer til kurserne. Der bruges meget tid på forberedelse og koordinering, afholdelse af kurser og opfølgning. Fx: Forberedelse af program for dagen, koordinere fordi man er to undervisere, deltagerne er forskellige, kontakt til familier før og efter kursusgangene, koordinering med tværfaglige samarbejdspartnere før og evt. efter undervisningen, praktiske opgaver så som kørsel, afhentning af mad, sms er til deltagerne før undervisningen, flytning af lokaler mv. Øvrigt: Det er en udfordring, at der ikke er afsat ressourcer til vikardækning for de timer, som sundhedsplejerskerne bruger i projektet I forbindelse med, at to af underviserne har fået arbejde i et andet projekt efter opstarten af En god start sammen, har der været god opbakning fra deres nye arbejdsgiver til, at de kunne fortsætte i En god start sammen i de antal timer, det kræves Det er vigtigt, at ledelsen koordinerer, hvilke projekter der sættes i gang, så der ikke er overlap i målgruppen, og man derved kommer til at konkurrere om de samme familier 3.4 Analyse og vurdering Har samarbejdet med andre parter fungeret tilfredsstillende? Andelen af relevante aktører har været som forventet fra start. Evaluator har foretaget et fokusgruppeinterview med undervisere og projektledere med vægt på deres erfaringer og refleksioner i forhold til samarbejde. Nedenstående er konklusionerne herfra. Projektlederne oplever, at der har været opbakning fra samarbejdspartnere i forhold til at deltage. Det tværfaglige samarbejde i En god start - sammen skaber samarbejdsrelationer, som kommer samarbejdet til gode helt generelt Underviserne oplever, at forældrene er glade for besøg af de tværfaglige samarbejdspartnere og flere forældre udtrykker, at en af grundene til, at de deltager i En god start sammen er, at de kan møde flere forskellige fagpersone. Samarbejdspartnerne fungerer som gæsteundervisere, ikke som egentlige samarbejdspartnere i projektet Det fungerede godt at have en pædagogisk konsulent med i styregruppen. Hun fungerede som sparringspartner og var bindeled til værkstedsdelen Let vejen Udviklingspotentialer: Projektlederne skal være opmærksomme på at klæde de tværfaglige samarbejdspartnere på før deres korte indlæg på kursusgangene. Samarbejdspartnerne skal klædes på til 7

10 først at spørge til deltagernes erfaringer og så tage udgangspunkt i dem og således ikke planlægge for lange oplæg Løsningen på ovenstående kan være at invitere de tværfaglige samarbejdspartnere med til et arbejdsgruppemøde inden de skal deltage i En god start - sammen Det er væsentligt, at den ansvarlige sundhedsplejerske bruger tid på koordinering med samarbejdspartner inden kurset, for at konfirmere aftalen. Samtidig er erfaringen, at der skal være en plan-b, hvis samarbejdspartneren er forhindret Underviserne oplever, at de udfordringer, der har været i forhold til samarbejde (se under udviklingspotentialer ovenfor), er blevet håndteret hensigtsmæssigt. Udfordringerne var mest gældende for de første undervisningsgange. Har organiseringen omkring indsatsen været hensigtsmæssig? Organiseringen vurderes at være hensigtsmæssig. Projektledernes og undervisernes erfaringer og refleksioner beskrives nedenfor. Styregruppe og projektledelse: Det er en fordel, at der er to projektledere, da det giver god sparring og mulighed for arbejdsdeling Det er en fordel, at den lokale evaluator er med i styregruppen, da det er et evalueringstungt projekt. Der er nødt til at være fokus på evaluering hele vejen igennem projektet Det er en fordel, at der er en pædagogisk konsulent i styregruppen, da hun giver god sparring samt er bindeled til Institutions- og Skolecentret fx i forbindelse med Let vejen En god start - sammen er forankret i sundhedsplejen. Det giver hurtige og smidige arbejdsgange, at projektet holdes indenfor egen faggruppe. Til gengæld kan det give udfordringer tværfagligt Centerchefen er ikke en del af styregruppen. Dette giver både fordele og ulemper. Fordelen er, at der er kortere vej, når der skal træffes beslutninger fordi beslutningerne kan træffes på afdelingsleder-niveau. Omvendt kunne en centerchef i styregruppen have bidraget med kompetence til at træffe beslutninger på et højere niveau eks. implementeringsplan. I projektet trak vi på centerchefkompetencerne når behovet opstod. Et eksempel var, da rekrutteringsperioden sluttede, og Klar til Barn blev indført Organiseringen af undervisningen: Det var en fordel, at sundhedsplejerskerne var de gennemgående undervisere i samarbejde med jordemoderen (de første 4 gange). Dette samarbejde fungerede fint Hvordan har opsporing/rekruttering af målgruppen fungeret? Mange familier har været opmærksomme på annoncering. Da Lokalavisen bragte en artikel, hvor en far blev interviewet, kunne det mærkes på flere tilmeldinger via hjemmesiden. Facebook-siden har ikke fået megen opmærksomhed. Der skal være daglig og megen aktivitet, før det batter. I sidste halvdel af optageperioden kom der en del henvendelser via kommunens hjemmeside, hvor gravide selv meldte sig til. Pjecer hos praktiserende læge og jordemoder samt via sundhedsplejerske har fået nogen til at melde sig. Plakater og Tv skærm i borgerservice har muligvis en medvirkende effekt. Alle praktiserende læger i kommunen er blevet personligt kontaktet mhp. rekruttering. Ved denne lejlighed fik lægerne pjecer og en lille plakat til venteværelset. Der har været stor velvilje, men kun få henvendelser fra praktiserende læge. Den mest givende vej for rekruttering har været via jordemødrene. HTK er en kommune, der har kontakt med flere hospitaler. Roskilde, Hvidovre, Rigshospitalet og Herlev. Herlev har en lille jordemoder satellit for Taastrup - borgere. Jordemødrene spørger om kvinderne ønsker graviditetsbesøg. En slip sendes efterfølgende til sundhedsplejen. Når sundhedsplejen modtager disse henvendelser om graviditetsbesøg, giver det mulighed for at ringe op og opfordre til deltagelse i projektet. På denne måde er der rekrutteret mange til projektet. 8

11 Sundhedsplejerskerne har ligeledes medvirket til rekruttering. Graviditetsbesøg er lagt i slutningen af 2. trimester (før 30. graviditetsuge) med mulighed for at henvise videre til projektet. 3.5 Delkonklusion Projektet er forankret i Sundhedstjenesten i Børne- og Ungerådgivningscenter (BURC), Høje- Taastrup Kommune. Som udgangspunkt har organiseringen været tilfredsstillende. Der har fra start været en tydelig struktur og en sammenhæng mellem styregruppe, projektledere og arbejdsgrupper. Det har været givtigt at være to projektledere i forhold til sparring. Det har været værdifuldt at en jordemoder fra start blev ansat i projektet, som underviser på de fire første kursusgange. Rekruttering har været en udfordring, og det har været givtigt med Sundhedsstyrelsens fleksibilitet i forhold til udvidelse af optageområde. Det har været nødvendigt for overblikket, at ansvaret for rekruttering har ligget hos projektlederne. Det var relevant, at projektet blev forankret i Sundhedstjenesten, da der i forvejen er et samarbejde med jordemødrene på Dorphs allé (Herlev satellit). Endvidere er det via sundhedsplejerskernes graviditetsbesøg muligt at rekruttere til projektet. Der er en velvilje blandt de praktiserende læger i forhold til rekruttering, men dette område kan klart udvikles. Rekruttering via kommunens hjemmeside har været brugbar. Det er oplevelsen, at arbejdsgruppen generelt har undervurderet det store tidsforbrug, der ligger i et sådant projekt. Det tværfaglige samarbejde i En god start sammen skaber samarbejdsrelationer, som kommer samarbejdet til gode helt generelt. Det er vigtigt, at de tværfaglige samarbejdspartnere får ejerskab af projektet. Det er væsentligt for rekruttering, at brugerens stemme kommer til udtryk, eksempelvis via avisartikler. Rekruttering kræver derfor tålmodighed og vedholdenhed. 9

12 4. IMPLEMENTERING AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålene omkring i hvilket omfang, fagpersoner tilegner sig de fornødne kvalifikationer, og hvorvidt modellerne implementeres med metodeintegritet. 4.1 Indsatsgruppens karakteristika Her beskrives den forventede målgruppes karakteristika: Som udgangspunkt var tænkt to geografisk afgrænsede områder to skoledistrikter. Områderne var udvalgt i en forventning om at udfordringerne i de to områder var forskellige(forskellig socialgruppefordeling). Da rekrutteringen var problematisk, blev der lukket op for endnu et skoledistrikt. Det var heller ikke nok, og der blev lukket op for hele kommunen. Projektet har fra start været et tilbud for alle interesserede som en bred sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forventningen har således været, at familier ramt af forskellige sociale problemstillinger hermed også ville blive inkluderet. I Høje-Taastrup Kommune er 20 % af borgerne af anden etnisk baggrund end dansk. Det var ønsket at sikre, at det brede tilbud blev sammensat, så alle deltager side om side i samfundslivet (Høje-Taastrup Kommunes Integrations- og medborgerskabs politik). I En god start sammen var det ikke muligt at anvende tolk. Her beskrives indsatsgruppens karakteristika: I indledningen fremgik det, at der er gennemført 7 hold i En god start - sammen. Oprindelig blev der startet 9 hold op, men nogle hold blev slået sammen, så der endte med at være 7 hold. I nedenstående analyse er der taget udgangspunkt i de oprindelige 9 hold. Indsatsgruppens karakteristika beskrives dels på baggrund fra stamdata og baseline dels på baggrund af et fokusgruppeinterview med undervisere og projektledere Indsatsgruppen er defineret som de familier, der både er repræsenteret i baseline- og endlinemålingen. Dette svarer til 45 deltagere fordelt på 8 af de 9 hold, der er gennemført i kommunen (hold 1 indgår ikke i flere af analyserne, da der mangler endline-besvarelser fra alle deltagere på hold 1). Selvom der er mange flere deltagere i En god start sammen end de 45, er det kun dem, der har svaret på begge målinger, der indgår i denne analyse. Der er dog ikke nødvendigvis er sammenfald mellem dem, der har besvaret baseline- og endline-spørgeskemaet og dem, der har gennemført kurset. Der er store huller i deltagernes besvarelser. Selvom familierne har gennemført kurset er der således ikke nødvendigvis en endline-besvarelse fra dem. Indsatsgruppens karakteristika på baggrund af stamdata og baseline: I indsatsgruppen er der i alt 45 deltagere fordelt på 8 hold. 23 af disse er kvinder mens 22 er mænd. Fødselsår: Kvinderne er født mellem år 1972 og Langt de fleste er født i 1970-erne og erne Mændene er født mellem år 1968 og Langt de fleste er født i 1970-erne og erne Uddannelse: De fleste deltagere har over 12 års skolegang nemlig 34 deltagere 10 deltagere har 9-12 års skolegang 1 deltager har under 9 års skolegang 10

13 10 deltagere har Andet uddannelsesniveau 10 deltagere har en uddannelse på bachelor-niveau 9 deltagere har en uddannelse på universitets-niveau 7 deltagere har uddannelse på gymnasium-niveau 6 deltagere har en erhvervsuddannelse 1 deltager har 9. eller 10. klasse Det bør bemærkes, at mange deltagere ikke forstår de svarkategorier, der er i spørgeskemaet vedrørende uddannelsesniveau. Et eksempel er, at mange har svaret, at deres uddannelsesniveau er Andet, men har angivet, at der er tale om fx en pædagoguddannelse eller en læreruddannelse. Deltagerne burde derfor have sat kryds i kategorien Bachelorniveau. Kost: 16 deltagere kender Sundhedsstyrelsens kostråd Godt 15 deltagere kender kostrådene Nogenlunde 8 deltagere kender kostrådene Rigtig godt 4 deltagere kender slet ikke kostrådene 27 deltagere svarer, at kostrådene har nogen betydning for deres kostvaner 8 deltagere har svaret Ikke ret meget 5 deltagere har svaret Ja, absolut 2 deltagere har svaret Slet ikke Der er en klar tendens til, at det er mændene, der ikke kender kostrådene særlig godt, mens kvinderne i højere grad svarer Rigtig godt eller Godt. På samme måde har kostrådene mere betydning for kvinderne end for mændene. Motion: 32 deltagere angiver, at de dyrker motion 11 svarer, at de ikke dyrker motion 20 deltagere svarer, at de dyrker lettere motion (går ture, cykler o.lign.) 16 deltagere svarer, at de dyrker motionsidræt 7 har stillesiddende aktivitet i deres fritid (læser, ser tv o.lign.) 1 dyrker idræt på konkurrenceniveau De deltagere, der angiver, at de dyrker lettere motion, har for nogles vedkommende svaret Nej til, at de dyrker motion, mens andre har svaret Ja til det samme spørgsmål. Højde og vægt: Hvis man sammenligner deltagernes angivelse af højde og vægt med Sundhedsstyrelsens tabel for BMI ses følgende: Mænd: 8 er overvægtige 6 er normalvægtige 4 er svært overvægtige 0 er undervægtig Kvinder: 9 er svært overvægtige 7 er overvægtige 7 er normalvægtige 1 er undervægtig 11

14 Deltagerens besvarelser af højde og vægt viser, at mange af deltagerne er overvægtige ifølge Sundhedsstyrelsens tabel for BMI. Det bør dog bemærkes, at flere af dem, der er overvægtige, ligger lige på grænsen til at være normalvægtige især gælder dette for mændene. Ligeledes er flere af de deltagere, der kategoriseres som svært overvægtige, lige på grænsen til blot at være overvægtige. Billedet af kvindernes vægt forstyrres af, at de første hold ikke var klar over, at det for kvindernes vedkommende var før-graviditets-vægten, de skulle angive, fordi det ikke var skrevet ind i spørgeskemaerne fra starten. Derfor opfordrer Høje-Taastrup kommunes evaluator til, at tallene om højde og vægt ikke tillægges for stor betydning. Rygning: Langt de fleste deltagere svarer, at de ikke ryger. Således svarer 43 deltagere, at de ikke ryger 2 deltagere ryger en gang imellem Kun 1 deltagere ryger hver dag Ingen af rygerne ryger indenfor Alkoholvaner: Næsten alle deltagerne kender til Sundhedsstyrelsens alkohol grænse. I alt har 41 svaret Ja til, at de kender den Kun 2 har svaret Nej 19 deltagere har svaret, at alkoholgrænserne Slet ikke betyder noget for deres alkoholvaner 8 har svaret I høj grad 6 har svaret Næsten ikke 4 har svaret I nogen grad Mange af de deltagere, der har svaret Slet ikke, har skrevet en kvalitativ kommentar så som: Jeg drikker slet ikke eller Jeg er gravid!!!. Det kan derfor være svært at tolke, hvad deltagerne lægger til grund for deres svar. Således kan I høj grad og Slet ikke betyde det samme, nemlig at de drikker meget lidt. Børn: De fleste af deltagerne angiver i baggrunds-skemaet, at de ikke har børn, nemlig 32 deltagere 11 deltagere har angivet, at de har ét barn én deltager har svaret, at han har 2 børn Bor sammen med: Alle deltagere svarer, at de bor sammen med deres partner. Der er således ingen enlige i indsatsgruppen (dvs. blandt de deltagere, der har besvaret både baseline og endline) 15 deltagere har svaret, at de bor sammen med egne børn Ingen deltagere har angivet, at de bor sammen med andre end partner og egne børn Indsatsgruppens karakteristika beskrevet kvalitativt af underviserne: Da, der som beskrevet, er store huller i besvarelserne (mange har ikke svaret på både baseline og endline, selvom de har gennemført kurset), har evaluator valgt at spørge underviserne om deres oplevelse af deltagernes karakteristika. Underviserne udtaler: Deltagerne er ikke repræsentative for Høje-Taastrup Kommunes befolkning. De ser umiddelbart ud til at score højere på de socioøkonomiske- og sundhedsmæssige parametre, der bliver spurgt til i undersøgelsen. Ligeledes er de mere velfungerende i forhold til sundhedsmæssige parametre end den målgruppe, der oprindelig var tiltænkt En god start sammen. Dog nævner underviserne, at de ikke kender deltagerne godt nok til at kunne vurdere, hvordan de ligger i forhold til KRAM 12

15 faktorerne. Der har været overvægtigt deltagere på hvert hold, men flertallet var ikke overvægtige. Ingen af børnene er blevet overvægtige. Underviserne har ikke set, at nogle af deltagerne ryger. Der har deltaget meget få personer med anden etnisk oprindelse end dansk, selvom der er mange to-sprogede borgere i kommunen. De deltagere, der var enlige eller sårbare, har haft svært ved at finde sig til rette i grupperne, hvor de fleste var par. Dette har medført, at flere af dem, der oprindelig var i kursets målgruppe, er sprunget fra ret hurtigt efter opstarten. Underviserne vurderer, at et kursus som En god start sammen egner sig bedst til dem, der er gode til struktur og befinder sig godt i gruppesammenhænge. Deltagere, der også har deltaget i værkstedsaktiviteten Let Vejen: Langt de fleste af de 45 deltagere, der indgår i indsatsgruppen, har deltaget i værkstedsaktiviteten Let Vejen. Kun to familier i indsatsgruppen har ikke deltaget i Let Vejen. Der synes således at være en tæt sammenhæng mellem et stabilt fremmøde i En god start - sammen og deltagelse i Let Vejen. Underviserne har i et fokusgruppeinterview forklaret, at de deltagere, der vælger Let Vejen, i høj grad er dem, der har skabt sig et netværk i En god start sammen og at det samtidig er disse deltagere, som det er lykkes at fastholde hele vejen igennem forløbet En god start - sammen. De to familier, der ikke har deltaget i Let Vejen, adskiller sig ikke fra de øvrige familier i forhold til socioøkonomiske og sundhedsmæssige karakteristika. Udvikling over tid på tværs af holdene: Der kan ikke identificeres nogen udvikling over tid på tværs af holdene. De variationer, der viser sig, beror formentligt på tilfældigheder. Hvor stor en andel hhv. gennemførte og frafaldt indsatsen i kommunen? Analysen af gennemførsel og frafald er problematisk fordi underviserne ikke har foretaget systematiske registreringer af fremmødet. Analysen er endvidere underlagt den præmis, at der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem antallet af spørgeskemabesvarelser og gennemførsel. Dette skyldes, at flere af deltagerne ikke har udfyldt spørgeskemaerne. Da der ikke er lagt tid ind til besvarelse af spørgeskemaer på de enkelte undervisningsgange, har det været svært for underviserne at styre, hvem der har besvaret skemaerne. Nedenfor ses en tabel over, hvor mange deltagere, der kan betragtes som henholdsvis gennemførte og frafaldende. Præmisserne, som er beskrevet ovenfor, betyder at: De deltagere, der indgår i gennemførsels-gruppen er dem, der har besvaret både baseline- og endline-spørgeskemaerne. Disse deltageres socioøkonomiske- og sundhedsmæssige karakteristika er beskrevet i afsnittet om indsatsgruppens karakteristika ovenfor I frafaldsgruppen medregnes de deltagere, der er registreret på kurset med cpr-nummer, men som ikke har besvaret spørgeskemaerne (ingen af dem) Endelig er der en stor gruppe af deltagere, som er i gråzonen og der er dermed tvivl om, hvorvidt de er i gennemførsels-gruppen eller frafalds-gruppen. De er registreret på kurset med cpr-nummer, og de har besvaret et eller få spørgeskemaer, men ikke nok til, at de tæller med i indsatsgruppen. Nogle af disse deltagere har kun besvaret baselinespørgeskemaerne, men det er uvist, om deres manglende besvarelse af de øvrige spørgeskemaer skyldes frafald fra kurset, eller fordi de ikke har besvaret resten af spørgeskemaerne. Andre deltagere har ikke besvaret baseline-spørgeskemaerne, men har til gengæld besvaret enkelte øvrige spørgeskemaer. 13

16 Indsatsgruppen Gråzonen Frafaldsgruppen I alt registreret på kurset Hold 1 0 familier 5 familier 0 familier 5 familier 9 deltagere Hold 2 3 familier 2 familier 3 familier 8 familier 15 deltagere Hold 3 3 familier 3 familier 3 familier 9 familier 18 deltagere Hold 4 2 familier 1 familie 2 familier 5 familier 10 deltagere Hold 5 1 familie 2 familier 3 familier 6 familier 12 deltagere Hold 6 3 familier 0 familier 1 familie 4 familier 7 deltagere Hold 7 3 familier 2 familier 2 familier 7 familier 13 deltagere Hold 8 5 familier 2 familier 1 familie 8 familier 16 deltagere Hold 9 3 familier 1 familie 2 familier 6 familier 12 deltagere I alt 23 familier 18 familier 17 familier 58 familier Hvilke socioøkonomiske karakteristika har hhv. gennemførelses- og frafaldsgrupperne? Gennemførsels-gruppens karakteristika er beskrevet i afsnittet om indsatsgruppens karakteristika ovenfor. I forhold til frafaldsgruppen kendes deres socioøkonomiske status ikke, da de ikke har besvaret nogen af spørgeskemaerne. I forhold til den gruppe, der betegnes som gråzone-gruppen, vil der være nogle familier, som rent faktisk har gennemført kurset (men ikke har besvaret alle spørgeskemaer), mens andre fra gråzone-gruppen er frafaldet kurset. Derfor giver det ikke nogen mening at analysere denne gruppes socioøkonomiske karakteristika, fordi vi ikke kan bruge resultaterne til at pege på, om der er signifikante forskelle på de to grupper hhv. gennemførsels- og frafaldsgruppen. 4.2 Uddannelse af underviserne Alle underviserne har gennemført instruktørkurset udbudt af Sundhedsstyrelsen. 4.3 Løbende opfølgning på undervisernes gennemførelse Her beskrives hvordan kommunen o.a. aktører har fulgt op på undervisernes praktiske anvendelse af metoden Projektlederne har ca. hver anden måned indkaldt til arbejdsgruppemøder hvor bl.a. undervisningen har været drøftet. Der er ført logbøger. Der er fulgt op på udfyldelse af evalueringsmaterialet. Der har været stor ansvarlighed blandt instruktørerne i forhold til at følge konceptet. 4.4 Metodeintegritet I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (egen-vurdering)? Tabellen nedenfor viser instruktørernes selvvurderede metodeintegritet på hold-niveau. Desværre er der to hold, hvor der ikke er nok logbog-besvarelser til, at fideliteten kan udregnes. På nogle af holdene mangler der logbog-besvarelser fra enkelte undervisningsgange. Her har evaluator valgt at bruge gennemsnittet af de øvrige undervisningsgange. 14

17 Det ses i tabellen over selvvurderet metodeintegritet, at holdene er gennemført med % integritet. I gennemsnit er kurserne gennemført med knap 83 % metodeintegritet. Tabellen ovenfor er baseret på undervisernes afkrydsning af, om de har gennemført de enkelte dagsordenspunkter som foreskrevet i høj grad (4), i nogen grad (3), i mindre grad (2) eller slet ikke (1). Underviserne har desværre ikke skrevet i logbøgerne, hvor meget tid de har brugt på de enkelte dagsordenspunkter. I hvor høj grad har indsatsen været gennemført med metodeintegritet (observeret)? Der er ikke foretaget observationer af undervisningsgangene. 4.5 Analyse og vurdering Der henvises til analyser og vurderinger under de enkelte afsnit. 4.6 Delkonklusion Implementering af indsatsen: Projektet har været et tilbud for alle interesserede som en bred sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Forventningen har været, at familier, ramt af forskellige sociale problemstillinger, hermed også ville blive inkluderet. Tilgangen har været ikke-stigmatiserende. Det vurderes, at indsatsgruppen har lidt bedre uddannelsesmæssige forhold og bedre sundhedsvaner end befolkningen i kommunen som helhed. 15

18 Holdene er overvejende gennemført med metodeintegritet. Instruktørerne har i de fleste af logbøgerne besvaret, at de har gennemført punkterne i dagens program I høj grad eller I nogen grad. Dette svarer til, at holdene er gennemført med % metodeintegritet. Alle underviserne har gennemført instruktørkurset udbudt af Sundhedsstyrelsen. Projektlederne har ca. hver anden måned indkaldt til arbejdsgruppemøder hvor bl.a. undervisningen har været drøftet. Der er ført logbøger, og der er fulgt op på udfyldelse af evalueringsmaterialet. Der har været stor ansvarlighed blandt instruktørerne i forhold til at følge konceptet. Hyppige møder mellem instruktører og projektledere har været medvirkende til, at konceptet er fulgt til en vis grad. Eksempler på faktorer der har påvirket metodeintegriteten: Forsinkelser, få deltagere, urolige børn og andre behov hos deltagerne. Når tværfaglige inviteres ind er planen svær at overholde. Underviserne har således forsøgt at tilpasse manualen til de faktiske omstændigheder. Det er væsentligt, at konceptet revurderes i forhold til, at børnene er til stede de 7 kursusgange. Det har været svært at rekruttere gravide, som alle skal være omkring 30. graviditetsuge, når det enkelte kursus starter. Dette har ikke været muligt. Derved opstår der forskellige behov hos deltagerne. For at konceptet kan følges kræver det mindst 5 par. Det er ikke lagt tid ind i konceptet til, at deltagerne kan netværke. Kursisternes evaluering på de udvalgte kursusgange er meget tidskrævende. 16

19 5. EFFEKTEN AF INDSATSEN I dette kapitel besvares evalueringsspørgsmålet omkring, hvilke resultater indsatsen har haft for forældre og børn. Således belyses de potentielle effekter fundet hos hhv. forældrene og børnene, som har deltaget i indsatsen. I indledningen fremgik det, at der er gennemført 7 hold i En god start - sammen. Oprindelig blev der startet 9 hold op, men nogle hold blev slået sammen, så der endte med at være 7 hold. I hele afsnit 5 tages udgangspunkt i de oprindelige 9 hold. 5.1 Effekter hos forældrene Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået robusthed omkring forældrerollen? I analysen af deltagernes robusthed omkring forældrerollen benyttes indsatsgruppens besvarelse af spørgeskemaerne om forældreopfattelse. Der er store huller i deltagernes besvarelser. Ud af de 45 deltagere i indsatsgruppen har 28 deltagere besvaret spørgeskemaet om forældreopfattelse både 6. og 11 undervisningsgang. Nogle af disse forældre har også besvaret spørgeskemaet om forældreopfattelse 9. undervisningsgang. I denne analyse er det valgt at medtage de besvarelser, hvor forældrene som minimum har besvaret spørgeskemaet 6. undervisningsgang og 11. undervisningsgang. Det skyldes en vurdering af, at der skal være en vis tidsperiode mellem besvarelserne, før det giver mening at udtale sig om, hvorvidt der er sket en udvikling i forældreopfattelsen. De 28 deltagere, der tages udgangspunkt i, har deltaget på 7 af de 9 hold, som er gennemført i kommunen (på to af holdene er der ikke nok besvarelser af spørgeskemaet om forældreopfattelse til, at de kan bruges i analysen om robusthed i forældrerollen). Hos 13 forældre ses en positive udvikling i scores om forældreopfattelse fra 6. til 11. undervisningsgang Hos 3 forældre ses ingen udvikling Hos 12 forældre ses en negativ udvikling Ud fra tallene ser det ud til, at kurset hverken påvirker deltagernes forældreopfattelse positivt eller negativt. Da der er tale om en meget lille datamængde, er det dog umuligt at vurdere, om det er kurset, der påvirker deltagernes besvarelser eller udefrakommende faktorer. Det er vurderingen, at datamængden er for lille til, at det er meningsfuldt at nedbryde analysen til hold-niveau. Her er det dog gjort alligevel for at se, om der kan peges på tendenser på tværs af hold: Positiv udvikling Ingen Udvikling Negativ udvikling Hold 1 Hold Hold 3 2 Hold Hold 5 Hold Hold 7 2 Hold Hold Tabellen viser, hvor mange forældre fra hvert hold, der har haft en henholdsvis positiv udvikling, ingen udvikling eller en negativ udvikling. Hvis der ikke er noget tal, er det udtryk for, at der ikke er nogen besvarelser. Tabellen viser, at der ikke kan peges på tendenser på tværs af hold. 17

20 Omfang af deltagelse: På de fleste hold er deltagernes fremmøde ikke registreret konsekvent. Der kan derfor ikke svares på spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på deltagerne alt efter, om de har haft et stabilt fremmøde eller ej. Deltagelse i værkstedsaktiviteter: Alle familier på nær én har deltaget i værkstedsaktiviteten Let Vejen. Denne ene familie synes ikke at adskille sig fra de øvrige familier i forhold til forældreopfattelse. Matcher de målgruppen? For at vurdere om deltagerne matcher den oprindelige målgruppe for En god start - sammen, er der foretaget en systematisk sammenligning af de deltagere, der har haft en positiv udvikling henholdsvis en negativ udvikling af forældreopfattelsen. Sammenligningen er baseret på baggrundsoplysningerne alder, uddannelsesniveau, kendskab og betydning af kostråd og alkoholgrænser, rygning, vægt og motionsgrad. Der kan på baggrund af denne sammenligning ikke identificeres forskelle på de deltagere, der har oplevet en positiv udvikling af forældreopfattelsen i forhold til dem, der har oplevet en negativ udvikling. Dog kan der med forbehold for datamængdens størrelse peges på en tendens til, at kvinderne i højere grad end mændene oplever en positiv udvikling i forældreopfattelsen. Således kan der aflæses en positiv udvikling hos 52 % af kvinderne og en negativ udvikling hos 36 % af kvinderne. For mændene er det nærmest omvendt. Her tegner 33 % af mændene sig for en positiv udvikling af forældreopfattelsen mens 56 % af mændenes besvarelser viser en negativ udvikling. Har forældrene (via deltagelse i indsatsen) opnået et bæredygtigt socialt netværk? Analysen af forældrenes netværk er baseret på spørgsmålene: Bor du alene? Hvor ofte er du sammen med nogle af følgende personer, du ikke bor sammen med? Hvor ofte har du kontakt med nogle af følgende personer, uden at du ser dem (f.eks. telefon, breve, , sms)? Vil nogle af følgende personer kunne hjælpe dig praktisk i hverdagen, hvis du har brug for det? Vil du kunne tale med nogle af følgende personer, hvis du har brug for støtte? Oplever du i din hverdag, at der er nogle af følgende personer, der kræver for meget af dig? Oplever du i din hverdag konflikter med nogle af følgende personer? Analysen er foretaget ved at lave en systematisk sammenligning af deltagernes besvarelser af spørgeskemaet om sociale relationer henholdsvis 1., 9. og 11. undervisningsgang. Analysen viser, at: 21 deltagere har oplevet en positiv udvikling i forhold til deres sociale relationer 2 deltagere har ikke oplevet nogen udvikling 21 deltagere har oplevet en negativ udvikling i sociale relationer Fordelt på holdniveau: Positiv udvikling Ingen Udvikling Negativ udvikling Hold Hold Hold Hold Hold 5 2 Hold Hold Hold Hold Tabellen viser, hvor mange deltagere på hvert hold, der har haft en positiv eller negativ udvikling i sociale relationer. Tallene tyder på, at der ikke kan identificeres en sammenhæng mellem deltagelse i kurset og udviklingen i sociale relationer. Der kan heller ikke peges på tendenser på tværs af holdene. 18

21 Omfang af deltagelse: På de fleste hold er deltagernes fremmøde ikke registreret konsekvent. Der kan derfor ikke svares på spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på deltagerne alt efter, om de har haft et stabilt fremmøde eller ej. Deltagelse i værkstedsaktiviteter: Stort set alle familierne har deltaget i værkstedsaktiviteten Let Vejen. Matcher de målgruppen? I Høje-Taastrup Kommune har En god start - sammen været tilbudt som et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle gravide. Målgruppen har dermed ikke særlige sundhedsrisici i forhold til Høje-Taastrup Kommunes befolkning som helhed. Er familiens fysiske sundhedstilstand (efter deltagelse i indsatsen) forbedret? Udvikling i familiernes sundhedstilstand er analyseret ved at foretage en systematisk sammenligning mellem deltagernes besvarelser af spørgeskemaet om sundhedsvaner henholdsvis 1. undervisningsgang og 11. undervisningsgang. Tabellerne nedenfor viser udviklingen på hvert hold. 19

22 Tabellerne viser, at deltagernes besvarelser har udviklet sig i positiv retning i 8 tilfælde mens der er sket en negativ udvikling i 18 tilfælde. Langt de fleste krydser, nemlig 46, er dog sat i midterkategorien, som er udtryk for, at der ikke er sket nogen udvikling i holdets besvarelser af det givne spørgsmål. Samlet set er der derfor ikke sket en forbedring af deltagernes fysiske sundhedstilstand - tværtimod. Hvis man ser på holdene hver for sig ses det, at der på hold 7 og 8 kan spores en meget lille udvikling i positiv retning for holdet samlet set. Omvendt er der for hold 3, 4, 5 og 9 tale om en negativ udvikling af deltagernes fysiske sundhedstilstand. Hold 2 og hold 6 har en ligelig fordeling af de positive og negative krydser, hvilket indikerer, at der for holdet samlet set ikke er sket nogen udvikling. 20

23 Omfang af deltagelse: På de fleste hold er deltagernes fremmøde ikke registreret konsekvent. Der kan derfor ikke svares på spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på deltagerne alt efter, om de har haft et stabilt fremmøde eller ej. Deltagelse i værkstedsaktiviteter: Stort set alle deltagerne har deltaget i værkstedsaktiviteten Let Vejen. Matcher de målgruppen? I Høje-Taastrup Kommune har En god start - sammen været tilbudt som et forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til alle gravide. Målgruppen har dermed ikke særlige sundhedsrisici i forhold til Høje-Taastrup Kommunes befolkning som helhed. 5.2 Effekter hos børnene Er barnet (som følge af indsatsen) udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer, og evner det at indgå i disse? For at besvare spørgsmålet er der benyttet et såkaldt CBCL skema, som handler om forældrenes oplevelse af barnets adfærd. Der er tale om et testredskab, som kan benyttes til forældre til børn mellem 1½ og 5 år. Børnene i En god start sammen er ca. 2½ år på det tidspunkt, hvor forældrene besvarer spørgeskemaet. Det danske normtal svarer til en score på 17,3. Jo højere score, jo flere adfærdsproblemer oplever forældrene hos deres barn. Fordeling af scores i CBCL-besvarelserne: Tabellen viser, at de fleste deltageres besvarelser ligger over medianen på 17,3 point. Kun 6 ud af de 20 besvarelser ligger under medianen, mens 14 besvarelser ligger over. Gennemsnitligt scorer deltagerne 21,65 point, som dog fordeler sig indenfor et ret stort interval på 5-59 point. Evaluator har på baggrund af data ikke mulighed for at svare på spørgsmålet om, hvorvidt børnene er udforskende og undersøgende i forhold til sociale relationer og evner at indgå i disse. 21