ipad som inklusionsværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ipad som inklusionsværktøj"

Transkript

1 ipad som inklusionsværktøj Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell Maj Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: Opgaven må gerne udlånes 1

2 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Læsevejledning... 6 Vidensniveauer Lars Qvortrup... 7 Undervisningsloop samt stilladsering... 8 Deltagelsesmuligheder Klasseledelse Analyse af de 4 teorier i praksis Konklusion Ansvars områder Litteraturliste... 15

3 Indledning Man må virkelig sige, at inklusion er sat på dagsordenen. Man kan ikke læse en avis - eller se nyhederne - uden der er et indlæg eller et indslag, der omhandler inklusion. Mediernes dækning af inklusion har vist eksempler, hvor inklusion lykkedes; og desværre også hvor det mislykkedes 2. I 1994 vedtager FN hensigtserklæringen Salamanca. Erklæringen er et resultat af verdenslandenes fælles vision om at alle skal sikres lige muligheder for uddannelse, uanset læringsbehov, evner og interesser. I erklæringen bliver social inklusion formuleret som et pædagogisk princip 3. På det politiske plan vil man gerne ændre udviklingen således, at de mange elever, der nu bliver visiteret til segregerede tilbud, i stedet inkluderes i de almene klasser 4. Men inklusionsudfordringen for skolen bliver at tage i mod flere og flere elever, der er individorienterede, medicinerede og diagnosticerede. 5 Dette er grundet at det har vist sig, at elever marginaliseres og stigmatiseres og dermed øges chancen for at man som voksen ligeledes stigmatiseres. Teorien er, at samfundets sammenhængskraft ikke kan fungere uden alle befolkningsgrupper er deltagene. 6 Folkeskolen befinder sig i disse år i et krydspres. På den ene side er lærerene optagede af at skulle opfylde de faglige krav, der stilles fra fagmål. På den anden side er der pt. en offentlig debat om den inkluderende skole - og i landets kommuner er der lavet overordnede strategier for inklusion. Det stiller store krav til skolen og den enkelte lærer. Skolen kommer til at fremstå som en modkultur da inklusionsidealet kan være svært foreneligt med det senmoderne samfunds stigende individuelle fokus 7. Susan Tetlers 8 teori om inklusionsbegrebet er spændt ud mellem fire positioner: etisk, pragmatisk, politisk og økonomisk funderet diskurs. Den etiske diskurs handler om retten til at deltage i samfundslivet og om at få adgang til uddannelse. I den politiske diskurs er inklusionsbegrebet brugt som værn mod uro og ustabilitet. Den økonomiske diskurs er 2 video indslag om inklusion 3 UVM, Salamanca erklæringen 4 UVM 1, 2010, Om faldende antal elever, der bliver visisteret til specialtilbud 5 Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik 6 Pedersen, Erik, Inklusion - fra skole til samfund 7 Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) 8 Tetler, Susan, Specialpædagogik i skolen, s. 59 3

4 spørgsmål vedrørende de effekter og indsatser, der vedrører velfærdssamfundet. Sluttelig handler den pragmatiske diskurs om strategier og metoder, der bedst kan bruges i praksis. Ifølge Susan Tetler (ibid.) skal man være på vagt overfor den sammenblanding af diskurserne, der i skrivende stund finder sted, som medvirker til en fastlåsning af positionerne. Dermed bliver tiltag, der skulle fremme inklusion, til interessekampe. Ifølge Tetlers teori kunne løsningen - som modvægt til sammenblandingen - være at styre den pragmatiske diskurs: at indrette skolen, så den tilpasser sig alle børn;...så inklusion kan blive et pædagogisk begreb, der kan operationaliseres...og dermed forankres i skolens hverdagspraksis (ibid.) Skanderborg kommune har i 2013 udarbejdet en strategi for inklusion 9. Formålet og strategien for Skanderborg kommune er at tydeliggøre værdien af inklusion for både underviserne som professionelle og elevernes forældrene. Overordnet definerer Skanderborg kommune inklusion som vellykket, hvis de fire positioner fra Tetlers 10 teori er opnået: 1: Tilstedeværelse 2: Aktiv deltagelse 3: Accept 4: Udvikling af et positivt selvbillede Problemfelt Skanderborg kommune har i en årrække lavet læringsforsøg kaldet den innovative folkeskole. Her kan skoler søge penge til forsøg omhandlende it og didaktik. Forfatterne af denne opgave har begge deltaget i forsøg hvor ipad har været omdrejningspunktet. Nedenfor findes en kort beskrivelse af de 2 læringsforsøg. Forsøg 1 foregår på Låsby skole: På Låsby Skole har vi, ud over almenafdelingerne A, B og C, blandt andet en afdeling for normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser, afdeling E. 9 Skanderborgs stategi for inklusion 10 Tetler, Susan 2011 Tiltrædelsesforelæsning Inkluderende specialpaedagogik

5 I forhold til motorik, motivation og koncentration har eleverne i afd. E generelt større udfordringer og vanskeligheder end eleverne fra almenområdet, men netop i forbindelse med brug af it, har mange af specialklasseeleverne særdeles gode kompetencer. Vi har derfor en forventning om, at eleverne fra de to afdelinger er ligestillede omkring brugen af ipad, hvilket gør ipad en til en oplagt indgangsvinkel for et samarbejde klasserne i mellem. Vores projekt omhandler vores to 0.klasser fra almenområdets afd. A og 0.klasses eleverne fra afd. E. Dertil kommer de 1. klasses elever fra afd. E, som skønnes at have gavn af projektet. Eleverne har ipad som skemalagt undervisning sammen et givet antal lektioner hver uge. Forsøg 2 på Knudsøskolen: Den norske forsker Arne Trageton har gennem flere år lavet forsøg med klasser i Danmark, Sverige og Norge. Eleverne er blevet udstyret med computere eller ipads i indskolingen for at styrke skrivning og dermed også læsning. Og for at udskyde håndskrivning til 2. eller 3. kl., da børn i den alder ikke er motoriske modne. Vi tror, at angsten for det tomme hvide papir elimineres ved, at eleverne får en ipad i hånden. Det er motiverende og for de svageste elever er der klare fordele. Fonetikken kan øves; bogstaverne skrives direkte på ipad, lyden siges højt, eleven kan optage egen lyd og med det samme høre fejl eller mangler. Med de allernyeste apps er det muligt for lærerne at finde netop de programmer, der rammer hhv. skrive- og læseudviklingen hos den enkelte og på forskellige klassetrin. Det betyder, at det er nemmere for den enkelte lærer at gøre brug af undervisningsdifferentiering og læreren kan inkludere i videst muligt omfang og dermed få både stærke og svage elever med. På Knudsøskolen har vi igennem flere år arbejdet med portefølje tanken. Men har også oplevet, at det kan være svært for lærerne at fastholde en rutine med at samle dokumentation. Ved at bruge ipad i undervisningen og lade eleverne benytte den dagligt i både skrivning og læsning har vi et evalueringsredskab, der på en god måde dokumenterer over for forældre, hvad eleverne får produceret i skolen. Samtidig bliver det synligt for eleverne, hvor de er i deres egen læringsproces 5

6 Begge forfattere har en formodning om, at ipad virker som inklusionværktøj, men har behov for at få underbygget dette og derved skabe et mere nuanceret og teoretisk billede af formodningen. Derfor vil denne opgave belyse og analysere, hvilke faktorer man skal tænke ind i sin didaktik, når inklusion og deltagelsesprincipperne er i fokus. Problemformulering Hvordan kan ipad styrke og kvalificere op om et inkluderende læringsfællesskab, og hvilke didaktiske overvejelser bør indtænkes, ved inddragelse af ipad som inklusionsværktøj? Læsevejledning Denne opgave har fokus på læring, undervisningsplanlægning og klasseledelse, samt deltagelsesmulighederne i forhold til et inkluderende læringsmiljø, hvor ipad er omdrejningspunkt. Først vil der blive redegjort for, hvordan man i planlægningen af undervisningen tager hensyn til, hvordan elever udvikler kompetencer, både fagligt og socialt, så læring kan finde sted. Til dette er de 3 vidensniveauer beskrevet ud fra teorien opstillet af Lars Qvortrup. Dernæst vil undervisningsloop og stilladsering ved Karsten Gunther, Susan Tetlers teori om deltagelsesmuligheder og Rasmus Alenkærs eksklusions teori blive analyseret ud fra forfatternes egne overvejelser om inkluderende læringsmiljø. Da de didaktiske overvejelser ikke kan stå alene har vi brug for en analyse af en teori om klasseledelse og til dette vil vi bruge Mads Hermansen. Sluttelig vi der blive vurderet om det er muligt at fremme inkluderende læringsmiljøer ud fra de ovennævnte teorier, når ipad er i fokus.

7 Vidensniveauer Lars Qvortrup Kan ipad bruges til at skabe inklusion og deltagelses muligheder? Til at besvare dette spørgsmål har vi behov for at få afklaret vidensbegrebet. Vi vil derfor i nedenstående afsnit beskrive og diskutere, hvorfor man i planlægningen af sin undervisning skal tage højde for tre vidensniveauer, som Lars Qvortrup skelner imellem, ifølge Gynther 11 Lars Qvortrup skelner mellem tre vidensniveauer: Figur 1 Qvortrups vidensniveauer (Gynther (red.), 2010, s. 62) En undervisning, der sigter mod tilegnelse af faktaviden, befinder sig på et fakta-/ informationsniveau (1. orden). En undervisning, der har til formål at bruge, anvende, samt analysere det givne stof, befinder sig på et kompetenceniveau (2. orden). Hvis man derudover designer en undervisning, der har til formål at eleven kan perspektivere det lærte, befinder man sig, ifølge Lars Qvortrup, på det højeste vidensniveau (3. orden). Man skal i sin planlægning overveje: I hvilken grad skal eleven tilegne sig faktaviden? I hvilken grad skal eleven kunne anvende denne viden i en ny sammenhæng? Hvordan skal eleven kunne perspektivere den nye tillærte viden? 11 Gynther (red.), K. (2010). Didaktik

8 Ovenstående betyder ifølge Lars Qvortrup 12, at der er brug for nye kompetencer: Refleksionskompetence, der betyder evnen til løbende at kunne forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation, samt handling, i forhold til det globale samfund, der hele tiden ændrer sig. Relationskompetence, der betyder evnen til at kommunikere på forskellige niveauer og forstå at verden kan fortolkes på forskellige måder. Hvor man tidligere mødtes ansigt til ansigt, mødes man nu også via Facebook, twitter med mere. Meningskompetence, der skal forstås på den måde, at meninger kan ændre sig alt efter hvilke fællesskaber, man er en del af. Disse tre forskellige kompetencer udgør samfundets samlede kompetenceprofil 13. Vidensniveauerne og kompetenceprofilerne fungerer ikke uafhængigt af hinanden, men i samspil med hinanden. Skolerne skal, blandt andet igennem undervisning og vejledning, fremme udvikling af en kompetenceprofil hos den enkelte elev. Derfor er det også vigtigt, at man som lærer er bevidst om, hvilke vidensniveauer der skal i spil, når man planlægger hvordan it, og i dette tilfælde ipad, kan integreres i undervisningen. It i undervisningen kan være med til at udvikle kompetencerne, som den enkelte og samfundet har behov for. Dette forudsætter dog, at læreren er sig bevidst om didaktikken bag inddragelsen. Undervisningsloop samt stilladsering Gynther referer til Erling Lars Dale, som inddeler lærerens didaktiske aktiviteter og kompetencer i tre niveauer: K1: At gennemføre undervisning, K2: At planlægge undervisning gennem til- og fravalg af mål, indhold m.m., K3: At konstruere og anvende begreber om undervisning, dvs. at anvende didaktiske teorier som grundlag for valg på K1 og K2-niveau. Traditionelt er det læreren, der designer didaktikken gennem valg på K1 og K2 niveau, som så reflekteres på K3-niveau: 12 Qvortrup, Læring, kompetencer, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund

9 Figur 2 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 53) Det paradigmatisk nye, som gør at vi taler om en udvikling af en ny didaktik 2.0 er fremkomsten af en læremiddelkultur 2.0, som har fået den konsekvens, at også eleverne bliver didaktiske designere. 14 Nedenstående figur 3 og 4 er gode og brugbare til at tænke ind i sin planlægning. Derfor redegøres der i dette afsnit for to væsentlige begreber: Stilladsering og undervisningsloops. Uden disse to begreber i undervisningen bliver eleverne overladt til sig selv, og tilfældig læring opstår. En af grundene til, at vi anvender modellerne er blandt andet, at der tages højde for undervisningsloops, som vi forstår som en form for løbende feedback.. Det er nødvendigt, at læreren indtager en vejlederrolle, for dermed at udfordre et højere vidensniveau, gennem bevidste valg af undervisningsloops. Hvor, hvornår og hvad der gives feedback på 15. Figur 3 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 84) 14 (Gynther (red.), 2010, s. 52). 15 (Gynther (red.), 2010, s. 84). 9

10 Det andet vigtige begreb er stilladsering. Eleverne har behov for stilladsering, som vi forstår som et grundlæggende fundament med tydelige mål og rammer, som løbende udvikles og føjes til efterhånden som eleverne lærer at lære selv. Stilladsere betyder at opbygge den nødvendige forforståelse, som gør at eleven kan lære selv. 16. det at organisere undervisningen i loops er en forudsætning for at stilladsere elevernes læring i en skole, hvor der er fri adgang til viden på nettet. 17 Figur 4: lærerens didaktiske design. (Gunther(red).2010,s 58) Læreren skal altså løbende følge elevernes processer tæt og tilrette sin fælles undervisning, efterhånden som han ser behov herfor i elevernes arbejde med egne vidensprodukter. Som didaktisk princip, sætter undervisningsloops fokus på lærerens rolle og fastholder denne, som den centrale figur i skolens undervisning. Det er læreren som tilrettelægger hvilke undervisningsloops, der skal inddrages, da det afhænger af elevernes kompetencer. Altså hvor gode er de til at bruge nettet og analysere indholdet. Man kan ikke lave en generel formel, for hvilke loops man bruger på et givent klassetrin, da elevernes IT-kompetencer ikke hænger sammen med alder eller klassetrin. 16 (Asmussen, 2011, s. 18) 17 (Gynther (red.), 2010, s. 82).

11 Udfordringen som underviser bliver at fremme en klassestruktur/ledelse, der tager udgangspunkt i den enkelte og hvor spændingsfeltet mellem lærerens didaktiske design - og elevens didaktiske design - forenes. Derudover skal der skabes nogle fællesskaber, da ipad kan være individuelt orienteret. Derfor vil det følgende afsnit beskrive begreberne deltagelse, fællesskabet og klasseledelse ifølge Susan Tetler og Mads Hermansen. Deltagelsesmuligheder Inklusion vil sige, at man er deltager i et fællesskab. Det modsatte af inklusion er eksklusion/segregation, hvilket ifølge Rasmus Alenkærs 18 forståelse er, at fratage nogen deres deltagelsesret. Det vil sige, at man kan godt være ekskluderet, selvom man er indenfor almenklassens rammer. I praksis kan det forklares med, at man er tilstede, men at man ikke er deltagende i det faglige og/eller det sociale liv, hvilket ifølge Alenkær (ibid.) er eksklusion/segregation. Ud fra den forståelse, har eksklusion altså primært at gøre med mangel på deltagelse. Når begrebet anvendes i folkeskolen, er det således deltagelse med faglig og socialt udbytte, der er målet 19. Inklusion handler om fællesskab, relationer, mangfoldighed, anerkendelse og forståelse for forskelligheder. Vi anvender inklusion i denne betydning og samtidig som en betegnelse for den proces, det er at hjælpe børn i vanskeligheder, til deltagelse i læringsfællesskaber. Inklusion har fokus på deltagerperspektivet og er baseret på handling og adskiller sig derved fra rummelighed. Der skal med andre ord mere til, når vi taler om inklusion. Inklusion handler altså om at tåle menneskelig forskellighed og kulturel anderledeshed. Pædagogisk set handler det om at fællesskabet bærer ansvaret for inklusionen, og det er således fællesskabet, der er drivkraften, i forhold til at skabe deltagelse for den enkelte, der skal inkluderes Alenkær, Rasmus, Den inkluderende skole, s Tetler, Susan, Inklusion - fra individ til fællesskab helhed 11

12 Klasseledelse Ifølge Mads Hermansens teori kan tydelige spilleregler styrke inklusionen 21. Han introducerer i samme artikel (ibid.) begrebet at styre lydhørt, hvilket betyder at magte en lydhør styring. Eleverne vil få en mere positiv selvopfattelse og skoleindstilling og det har direkte indflydelse på læring. For at magte lydhør styring, skal der være 2 overordnede elementer: Viljen og kompetencen til at styre arbejdet med at skabe den rammekultur i klassen, som er karakteriseret ved klare spilleregler for social omgang og fagligt arbejde. OG rettethed mod og lydhørhed over for elevenes oplevelser, holdninger og ønsker med inddragende og forhandlende holdning (ibid.) Feedforward-begrebet er med til at tydeliggøre målet. Det betyder for den enkelte elev, at hun eller han sidder med en forforståelse og dermed efterfølgende kan bruge læreren som lektiehjælper, konsulent eller vejleder. I den ideelle tilrettelæggelse af undervisningsprocessen er der tale om 3 faser (ibid.) Fase 1; forestilling om indhold, hvor læreren og eleverne arbejder sammen om, hvad der skal ske (feedforward). Fase 2; tilbageholdenhed, hvor læreren i højere grad bliver konsulent og lektiehjælper og Fase 3; tilbageblik, hvor der skal evalueres på det, klassen lige har lavet/arbejdet med. Hvis læreren arbejder udfra disse tre faser - og altid gør det - vil genkendeligheden og de tydelige spilleregler, generere arbejdsro og et inkluderende miljø. Analyse af de 4 teorier i praksis At læreren i sin planlægning indtænker både stilladsering og undervisningloop betyder, efter forfatternes opfattelse, at det kan sidestilles med undervisningsdifferentiering, fordi det er muligt at vælge mellem mange udtryksmuligheder såsom video, billeder, lyd, tekst, grafik. Eleverne kan derfor ved hjælp af ipad kommunikere på flere forskellige måder, når de skal tilegne sig viden. I stedet for, at eleverne bliver passive tilhører, har de nu mulighed for at interagere multimodalt. Eleverne bliver her meddidaktikere og interessen og motivation højnes, og derved fremmes kompetenceniveauerne jf. Qvotrup. 21 Hermansen, Mads, Liv i skolen 4, 2010

13 Når alle i klassen har en ipad fremmes deltagelsesmuligheder, der er vigtig hvis man vil fremme inklusion jf. Susan Tetler deltagelses teori. Ipad giver selv svagere elever mulighed for ligeværdig deltagelse. For de elever, der tidligere ikke kunne inkluderes, er her et redskab, der giver eleven muligheder og lige vilkår som andre i klassen, da eleven ikke bliver udstillet, marginaliseret og/eller ekskluderet. Overordnet set kan man ikke gennemføre en inkluderende undervisning uden klasseledelse med tydelige spilleregler, men i og med at undervisning loop og stilladsering bruges genereres der arbejdsro og genkendelighed, hvilket ifølge Hermansen er med til at skabe god klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Konklusion Når klassen er udstyret med ipad undgår man at ekskludere og segregere. Man får mulighed for at skræddersy en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Helt konkret kan man præsentere en app til en elev med særlige udfordringer før de andre. Den pågældende elev vil derfor ikke opleve en barriere i læringssituationen, men vil være en aktiv deltager i læringsfællesskabet. Derudover vil der være en accept fra de andre og elevens selvbillede forbliver positivt. Lærere skal forholde sig kritiske dertil og overveje, hvorvidt det nye værktøj som ipad er, kan hjælpe eleverne fagligt og socialt. Læreren er stadig vigtig i undervisningen og ipad kan ikke stå alene. Noget af det, der kan gå galt i undervisningen med IPad, er den ligegyldige surfing i apps, og det skaber forvirring, manglende overblik og ingen læring. En anden faldgrube er, at eleverne bruger apps, der ikke tager højde for feedback i opgaven. Feedforward sørger lærerne for, men hvis ikke eleven oplever at lykkes med en faglig udfordring før næste udfordring, er der fare for, at eleven mister interesse og motivationen. Fremadrettet vil forfatterne af denne opgave i praksis være bevidste om Skanderborg kommunes inklusionsprincipper om tilstedeværelse, aktiv deltagelse, accept samt udvikling af positiv selvbillede. Disse 4 parametre giver de bedste forudsætninger for at skabe et inkluderende læringsmiljø. Der er ikke udviklet didaktiske materialer til ipad og derfor bliver det op til den enkelte lærer at planlægge og lave didaktisk design. Det betyder, at læreren skal være bevidst om mål, evaluering og læring ved bl.a. udvælgelse af app. 13

14 Hvis der er mulighed som underviser at bruge ipad som inklusion og læringsredskab, er der stor potientiale i at bruge den. Det er i skrivende stund ikke lykkedes at finde litteratur eller forskning med henblik på at lave en undervisning med ipad som inkluderende værktøj. IPad kan ikke stå alene, men kan være et af hjælpemidlerne til at lykkedes med inklusion.

15 Ansvars områder Fælles; indledning, begrundelse, problemfelt, problemformulering, læsevejledning, analyse og konklusion. Kim: Vidensniveauer, undervisningsloop og stilladsering Lone: Deltagelsesmuligheder og klasseledelse Vi har været i meget tæt samarbejde om redigering af tekst i hele opgaven og haft mange spændende diskussioner undervejs. Litteraturliste Alenkær (red), R. (2011). Den inkluderende skole i praksis. Bogforlaget Frydenlund Asmussen, J. (2011). Digitalt Dansk. København: Academica - Gyldendal Akademisk. Qvortrup, L. (27. april 2014). Kvalifikationer og kompetencer i netværks- og vidensamfundet. Hentet fra Gynther (red.), K. (2010). Didaktik 2.0. København: Akademisk Forlag. Hermansen, Mads. Tydelige spilleregler kan styrke inklusionen. Liv i skolen nummer 4, (2010), 12. årgang Hermansen, Mads. Klasse- og læringsledelse, s , (2009) Akademisk forlag Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) Akademisk Forlag Pedersen, E. (2012). Inklusion Fra skole til samfund. Bogforlaget Frydenlund Tetler, Susan (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendal Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik,tiltrædelsesforelæsning er publiceret i Specialpædagogik, nr. 2, (2011) Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik..som konstruktiv selvmodsigelse. Specialpædagogik 2, (2011) Links: Inklusion - fra individ til fællesskab og helhed 15

16 Video indslag om inklusion: (2. maj 2014) FN handicap konventioner (3.maj 2014) Skanderborgs stategi for inklusion (7. maj 2014) -læring, kompetence, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund Salamanca Erklæringen: United Nations (1994): Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning 2012/2013 Om faldende antal elever der bliver visiteret til specialtilbud:

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inkluderande undervisning i praktik och forskning. Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inkluderande undervisning i praktik och forskning Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Inklusionsdiskursens omdrejningspunkter Idealverden Etisk diskurs Politisk

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk Spiseseddel Hvad er formålet?

Læs mere

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole

Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Børne- og Kulturchefforeningens Årsmøde 17. november 2011 Ledelse af inklusionsprocesser i dagtilbud og skole Pædagogiske udfald PÆDAGOG: Vi har længe haft fokus på de børn, der falder ud af fællesskabet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006

Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Skriftligt oplæg ved PD- uddannelsen i specialpædagogik Ballerup Kommune. Modul 63451 Samfund & specialpædagogik Efterår 2006 Af Anne Grete Storgaard Kristian Lund Louise Rødkilde Sørensen Nini Vilhelmsen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Forskning og udvikling af undervisning med brug af ikt Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser Rådgivnings- og

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING

KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING KLASSELEDELSE MED FOKUS PÅ INKLUSION OG UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING DI A LOGMØDE D. 5.12.2011 SUSAN TETLER OG METTE MOLBÆK TETLER@DPU.DK MEM@VI A UC.DK 1 FOKUS OG INDHOLD Hvad ved vi noget om, og hvor

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling?

Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Hvad ved vi om, hvilke faktorer der fremmer børns læring og udvikling? Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordiska Högskolan för Hälsovordsvitenskab Mh@madshermansen.dk Program 9.00 9.10 10.35 10. 55

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15

Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Uddannelsesplan for 1. og 2. års praktikanter ved læreruddannelsen på Østervangsskolen 2014-15 Kultur og særkende for Østervangsskolen Historie og organisation Østervangsskolen er bygget i 1956 og ombygget

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

METODE OG KILDER 5 76

METODE OG KILDER 5 76 5 METODE OG KILDER 76 UDVÆLGELSE AF CASEKOMMUNER Kriterier for caseudvælgelsen Casekommunerne er udvalgt på baggrund af Interviews med nøglepersoner Interviews med andre casekommuner Desk research Kontakt

Læs mere

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven)

Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) Nyhedsbrev til medarbejderne (Mønsted Skole, Sparkær Skole og børnehaven Søløven) 23. marts 2015 Dialogmødet den 7. april 2015 I dette nummer 1 Dialogmødet 2 Kompetenceløft 3 Læringsbegrebet 4 Underviser

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE

DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Cand.pæd.psyk Jan Soelberg Inklusion der virker DET INKLUDERENDE KLASSEVÆRELSE Et nyt læringskoncept under udvikling til at imødegå inklusion i folkeskolen og skabe et godt læringsmiljø for alle eleverne.

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Efterskolen på Refsnæs

Efterskolen på Refsnæs Kommuner og sagsbehandlere Parat til fremtiden Efterskolen på Refsnæs For blinde og svagsynede 14-18 år/8.-10. kl. SYNSCENTER REFSNÆS SR E F T E R S K O L E N Efterskolen på Refsnæs - Derfor! Et efterskoletilbud

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Vejledning i valg af coachuddannelse

Vejledning i valg af coachuddannelse Vejledning i valg af coachuddannelse Coaching er et gråt marked Vi taler med mange forskellige mennesker, der ønsker en uddannelse som coach. De to hyppigste spørgsmål vi får fra potentielle kunder er:

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Tema Læring: Portfolio som metode

Tema Læring: Portfolio som metode Tema Læring: Portfolio som metode Hvis man ønsker at arbejde med portfolio som metode for derved at styrke elevernes læreproces, er der en lang række forhold, der bør overvejes. Nedenfor gives der et bud

Læs mere

IT-Strategi. Egebækskolen

IT-Strategi. Egebækskolen IT-Strategi Egebækskolen 1 Indholdsfortegnelse Digitalisering på Egebækskolen Side 3 IT som kommunikationssystem Side 5 Den Gode Digitale Skole vision Side 5 Egebækskolens mission Side 5 Strategiplan 2013-2014

Læs mere

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mediepolitik for SFO Bølgen Mediepolitik for SFO Bølgen Vi lever i dag i et digitaliseret samfund, hvor børn og voksne har tilgang til mange forskellige former for digitale medier 1. Dette gør sig også gældende i SFO Bølgen, hvor

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Inkluderende aktiviteter og fællesskaber i klubber 42171 Udviklet af: Puk Kejser

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis:

05-02-2012. Introduktion. Sprogpakken. Introduktion til Sprogpakken. Kursusbevis og evaluering. Krav til kursusbevis: Introduktion Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Velkomst Præsentation af kursister ss af underviser Kursusbevis og evaluering Introduktion til Sprogpakken Film: Taler vi om det samme, når vi taler

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014

Strategiplan. for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Strategiplan for læring og udvikling Holmegaardskolen 2012-2014 Holmegaardskolen er en skole, hvor der er store forventninger og krav til lærings- og udviklingsmål i undervisningen og i fritidsaktiviteterne.

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

READING RECOVERY i Danmark

READING RECOVERY i Danmark Alle børn har ret til at lære at læse. Reading Recovery kan dokumentere vellykkede resultater for de op til 20% børn i 1. klasse, der ikke kommer godt fra læsestart. Skolers og kommuners læseprofiler ændres

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere