ipad som inklusionsværktøj

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ipad som inklusionsværktøj"

Transkript

1 ipad som inklusionsværktøj Udarbejdet af Lone Diget Kim Rundell Maj Vejleder: Hanne Forsberg Antal anslag: Opgaven må gerne udlånes 1

2 Indhold Indledning... 3 Problemfelt... 4 Problemformulering... 6 Læsevejledning... 6 Vidensniveauer Lars Qvortrup... 7 Undervisningsloop samt stilladsering... 8 Deltagelsesmuligheder Klasseledelse Analyse af de 4 teorier i praksis Konklusion Ansvars områder Litteraturliste... 15

3 Indledning Man må virkelig sige, at inklusion er sat på dagsordenen. Man kan ikke læse en avis - eller se nyhederne - uden der er et indlæg eller et indslag, der omhandler inklusion. Mediernes dækning af inklusion har vist eksempler, hvor inklusion lykkedes; og desværre også hvor det mislykkedes 2. I 1994 vedtager FN hensigtserklæringen Salamanca. Erklæringen er et resultat af verdenslandenes fælles vision om at alle skal sikres lige muligheder for uddannelse, uanset læringsbehov, evner og interesser. I erklæringen bliver social inklusion formuleret som et pædagogisk princip 3. På det politiske plan vil man gerne ændre udviklingen således, at de mange elever, der nu bliver visiteret til segregerede tilbud, i stedet inkluderes i de almene klasser 4. Men inklusionsudfordringen for skolen bliver at tage i mod flere og flere elever, der er individorienterede, medicinerede og diagnosticerede. 5 Dette er grundet at det har vist sig, at elever marginaliseres og stigmatiseres og dermed øges chancen for at man som voksen ligeledes stigmatiseres. Teorien er, at samfundets sammenhængskraft ikke kan fungere uden alle befolkningsgrupper er deltagene. 6 Folkeskolen befinder sig i disse år i et krydspres. På den ene side er lærerene optagede af at skulle opfylde de faglige krav, der stilles fra fagmål. På den anden side er der pt. en offentlig debat om den inkluderende skole - og i landets kommuner er der lavet overordnede strategier for inklusion. Det stiller store krav til skolen og den enkelte lærer. Skolen kommer til at fremstå som en modkultur da inklusionsidealet kan være svært foreneligt med det senmoderne samfunds stigende individuelle fokus 7. Susan Tetlers 8 teori om inklusionsbegrebet er spændt ud mellem fire positioner: etisk, pragmatisk, politisk og økonomisk funderet diskurs. Den etiske diskurs handler om retten til at deltage i samfundslivet og om at få adgang til uddannelse. I den politiske diskurs er inklusionsbegrebet brugt som værn mod uro og ustabilitet. Den økonomiske diskurs er 2 video indslag om inklusion 3 UVM, Salamanca erklæringen 4 UVM 1, 2010, Om faldende antal elever, der bliver visisteret til specialtilbud 5 Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik 6 Pedersen, Erik, Inklusion - fra skole til samfund 7 Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) 8 Tetler, Susan, Specialpædagogik i skolen, s. 59 3

4 spørgsmål vedrørende de effekter og indsatser, der vedrører velfærdssamfundet. Sluttelig handler den pragmatiske diskurs om strategier og metoder, der bedst kan bruges i praksis. Ifølge Susan Tetler (ibid.) skal man være på vagt overfor den sammenblanding af diskurserne, der i skrivende stund finder sted, som medvirker til en fastlåsning af positionerne. Dermed bliver tiltag, der skulle fremme inklusion, til interessekampe. Ifølge Tetlers teori kunne løsningen - som modvægt til sammenblandingen - være at styre den pragmatiske diskurs: at indrette skolen, så den tilpasser sig alle børn;...så inklusion kan blive et pædagogisk begreb, der kan operationaliseres...og dermed forankres i skolens hverdagspraksis (ibid.) Skanderborg kommune har i 2013 udarbejdet en strategi for inklusion 9. Formålet og strategien for Skanderborg kommune er at tydeliggøre værdien af inklusion for både underviserne som professionelle og elevernes forældrene. Overordnet definerer Skanderborg kommune inklusion som vellykket, hvis de fire positioner fra Tetlers 10 teori er opnået: 1: Tilstedeværelse 2: Aktiv deltagelse 3: Accept 4: Udvikling af et positivt selvbillede Problemfelt Skanderborg kommune har i en årrække lavet læringsforsøg kaldet den innovative folkeskole. Her kan skoler søge penge til forsøg omhandlende it og didaktik. Forfatterne af denne opgave har begge deltaget i forsøg hvor ipad har været omdrejningspunktet. Nedenfor findes en kort beskrivelse af de 2 læringsforsøg. Forsøg 1 foregår på Låsby skole: På Låsby Skole har vi, ud over almenafdelingerne A, B og C, blandt andet en afdeling for normaltbegavede børn med autismespektrumforstyrrelser, afdeling E. 9 Skanderborgs stategi for inklusion 10 Tetler, Susan 2011 Tiltrædelsesforelæsning Inkluderende specialpaedagogik

5 I forhold til motorik, motivation og koncentration har eleverne i afd. E generelt større udfordringer og vanskeligheder end eleverne fra almenområdet, men netop i forbindelse med brug af it, har mange af specialklasseeleverne særdeles gode kompetencer. Vi har derfor en forventning om, at eleverne fra de to afdelinger er ligestillede omkring brugen af ipad, hvilket gør ipad en til en oplagt indgangsvinkel for et samarbejde klasserne i mellem. Vores projekt omhandler vores to 0.klasser fra almenområdets afd. A og 0.klasses eleverne fra afd. E. Dertil kommer de 1. klasses elever fra afd. E, som skønnes at have gavn af projektet. Eleverne har ipad som skemalagt undervisning sammen et givet antal lektioner hver uge. Forsøg 2 på Knudsøskolen: Den norske forsker Arne Trageton har gennem flere år lavet forsøg med klasser i Danmark, Sverige og Norge. Eleverne er blevet udstyret med computere eller ipads i indskolingen for at styrke skrivning og dermed også læsning. Og for at udskyde håndskrivning til 2. eller 3. kl., da børn i den alder ikke er motoriske modne. Vi tror, at angsten for det tomme hvide papir elimineres ved, at eleverne får en ipad i hånden. Det er motiverende og for de svageste elever er der klare fordele. Fonetikken kan øves; bogstaverne skrives direkte på ipad, lyden siges højt, eleven kan optage egen lyd og med det samme høre fejl eller mangler. Med de allernyeste apps er det muligt for lærerne at finde netop de programmer, der rammer hhv. skrive- og læseudviklingen hos den enkelte og på forskellige klassetrin. Det betyder, at det er nemmere for den enkelte lærer at gøre brug af undervisningsdifferentiering og læreren kan inkludere i videst muligt omfang og dermed få både stærke og svage elever med. På Knudsøskolen har vi igennem flere år arbejdet med portefølje tanken. Men har også oplevet, at det kan være svært for lærerne at fastholde en rutine med at samle dokumentation. Ved at bruge ipad i undervisningen og lade eleverne benytte den dagligt i både skrivning og læsning har vi et evalueringsredskab, der på en god måde dokumenterer over for forældre, hvad eleverne får produceret i skolen. Samtidig bliver det synligt for eleverne, hvor de er i deres egen læringsproces 5

6 Begge forfattere har en formodning om, at ipad virker som inklusionværktøj, men har behov for at få underbygget dette og derved skabe et mere nuanceret og teoretisk billede af formodningen. Derfor vil denne opgave belyse og analysere, hvilke faktorer man skal tænke ind i sin didaktik, når inklusion og deltagelsesprincipperne er i fokus. Problemformulering Hvordan kan ipad styrke og kvalificere op om et inkluderende læringsfællesskab, og hvilke didaktiske overvejelser bør indtænkes, ved inddragelse af ipad som inklusionsværktøj? Læsevejledning Denne opgave har fokus på læring, undervisningsplanlægning og klasseledelse, samt deltagelsesmulighederne i forhold til et inkluderende læringsmiljø, hvor ipad er omdrejningspunkt. Først vil der blive redegjort for, hvordan man i planlægningen af undervisningen tager hensyn til, hvordan elever udvikler kompetencer, både fagligt og socialt, så læring kan finde sted. Til dette er de 3 vidensniveauer beskrevet ud fra teorien opstillet af Lars Qvortrup. Dernæst vil undervisningsloop og stilladsering ved Karsten Gunther, Susan Tetlers teori om deltagelsesmuligheder og Rasmus Alenkærs eksklusions teori blive analyseret ud fra forfatternes egne overvejelser om inkluderende læringsmiljø. Da de didaktiske overvejelser ikke kan stå alene har vi brug for en analyse af en teori om klasseledelse og til dette vil vi bruge Mads Hermansen. Sluttelig vi der blive vurderet om det er muligt at fremme inkluderende læringsmiljøer ud fra de ovennævnte teorier, når ipad er i fokus.

7 Vidensniveauer Lars Qvortrup Kan ipad bruges til at skabe inklusion og deltagelses muligheder? Til at besvare dette spørgsmål har vi behov for at få afklaret vidensbegrebet. Vi vil derfor i nedenstående afsnit beskrive og diskutere, hvorfor man i planlægningen af sin undervisning skal tage højde for tre vidensniveauer, som Lars Qvortrup skelner imellem, ifølge Gynther 11 Lars Qvortrup skelner mellem tre vidensniveauer: Figur 1 Qvortrups vidensniveauer (Gynther (red.), 2010, s. 62) En undervisning, der sigter mod tilegnelse af faktaviden, befinder sig på et fakta-/ informationsniveau (1. orden). En undervisning, der har til formål at bruge, anvende, samt analysere det givne stof, befinder sig på et kompetenceniveau (2. orden). Hvis man derudover designer en undervisning, der har til formål at eleven kan perspektivere det lærte, befinder man sig, ifølge Lars Qvortrup, på det højeste vidensniveau (3. orden). Man skal i sin planlægning overveje: I hvilken grad skal eleven tilegne sig faktaviden? I hvilken grad skal eleven kunne anvende denne viden i en ny sammenhæng? Hvordan skal eleven kunne perspektivere den nye tillærte viden? 11 Gynther (red.), K. (2010). Didaktik

8 Ovenstående betyder ifølge Lars Qvortrup 12, at der er brug for nye kompetencer: Refleksionskompetence, der betyder evnen til løbende at kunne forandre sine egne kriterier for iagttagelse, kommunikation, samt handling, i forhold til det globale samfund, der hele tiden ændrer sig. Relationskompetence, der betyder evnen til at kommunikere på forskellige niveauer og forstå at verden kan fortolkes på forskellige måder. Hvor man tidligere mødtes ansigt til ansigt, mødes man nu også via Facebook, twitter med mere. Meningskompetence, der skal forstås på den måde, at meninger kan ændre sig alt efter hvilke fællesskaber, man er en del af. Disse tre forskellige kompetencer udgør samfundets samlede kompetenceprofil 13. Vidensniveauerne og kompetenceprofilerne fungerer ikke uafhængigt af hinanden, men i samspil med hinanden. Skolerne skal, blandt andet igennem undervisning og vejledning, fremme udvikling af en kompetenceprofil hos den enkelte elev. Derfor er det også vigtigt, at man som lærer er bevidst om, hvilke vidensniveauer der skal i spil, når man planlægger hvordan it, og i dette tilfælde ipad, kan integreres i undervisningen. It i undervisningen kan være med til at udvikle kompetencerne, som den enkelte og samfundet har behov for. Dette forudsætter dog, at læreren er sig bevidst om didaktikken bag inddragelsen. Undervisningsloop samt stilladsering Gynther referer til Erling Lars Dale, som inddeler lærerens didaktiske aktiviteter og kompetencer i tre niveauer: K1: At gennemføre undervisning, K2: At planlægge undervisning gennem til- og fravalg af mål, indhold m.m., K3: At konstruere og anvende begreber om undervisning, dvs. at anvende didaktiske teorier som grundlag for valg på K1 og K2-niveau. Traditionelt er det læreren, der designer didaktikken gennem valg på K1 og K2 niveau, som så reflekteres på K3-niveau: 12 Qvortrup, Læring, kompetencer, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund

9 Figur 2 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 53) Det paradigmatisk nye, som gør at vi taler om en udvikling af en ny didaktik 2.0 er fremkomsten af en læremiddelkultur 2.0, som har fået den konsekvens, at også eleverne bliver didaktiske designere. 14 Nedenstående figur 3 og 4 er gode og brugbare til at tænke ind i sin planlægning. Derfor redegøres der i dette afsnit for to væsentlige begreber: Stilladsering og undervisningsloops. Uden disse to begreber i undervisningen bliver eleverne overladt til sig selv, og tilfældig læring opstår. En af grundene til, at vi anvender modellerne er blandt andet, at der tages højde for undervisningsloops, som vi forstår som en form for løbende feedback.. Det er nødvendigt, at læreren indtager en vejlederrolle, for dermed at udfordre et højere vidensniveau, gennem bevidste valg af undervisningsloops. Hvor, hvornår og hvad der gives feedback på 15. Figur 3 - Didaktiske designere (Gynther (red.), 2010, s. 84) 14 (Gynther (red.), 2010, s. 52). 15 (Gynther (red.), 2010, s. 84). 9

10 Det andet vigtige begreb er stilladsering. Eleverne har behov for stilladsering, som vi forstår som et grundlæggende fundament med tydelige mål og rammer, som løbende udvikles og føjes til efterhånden som eleverne lærer at lære selv. Stilladsere betyder at opbygge den nødvendige forforståelse, som gør at eleven kan lære selv. 16. det at organisere undervisningen i loops er en forudsætning for at stilladsere elevernes læring i en skole, hvor der er fri adgang til viden på nettet. 17 Figur 4: lærerens didaktiske design. (Gunther(red).2010,s 58) Læreren skal altså løbende følge elevernes processer tæt og tilrette sin fælles undervisning, efterhånden som han ser behov herfor i elevernes arbejde med egne vidensprodukter. Som didaktisk princip, sætter undervisningsloops fokus på lærerens rolle og fastholder denne, som den centrale figur i skolens undervisning. Det er læreren som tilrettelægger hvilke undervisningsloops, der skal inddrages, da det afhænger af elevernes kompetencer. Altså hvor gode er de til at bruge nettet og analysere indholdet. Man kan ikke lave en generel formel, for hvilke loops man bruger på et givent klassetrin, da elevernes IT-kompetencer ikke hænger sammen med alder eller klassetrin. 16 (Asmussen, 2011, s. 18) 17 (Gynther (red.), 2010, s. 82).

11 Udfordringen som underviser bliver at fremme en klassestruktur/ledelse, der tager udgangspunkt i den enkelte og hvor spændingsfeltet mellem lærerens didaktiske design - og elevens didaktiske design - forenes. Derudover skal der skabes nogle fællesskaber, da ipad kan være individuelt orienteret. Derfor vil det følgende afsnit beskrive begreberne deltagelse, fællesskabet og klasseledelse ifølge Susan Tetler og Mads Hermansen. Deltagelsesmuligheder Inklusion vil sige, at man er deltager i et fællesskab. Det modsatte af inklusion er eksklusion/segregation, hvilket ifølge Rasmus Alenkærs 18 forståelse er, at fratage nogen deres deltagelsesret. Det vil sige, at man kan godt være ekskluderet, selvom man er indenfor almenklassens rammer. I praksis kan det forklares med, at man er tilstede, men at man ikke er deltagende i det faglige og/eller det sociale liv, hvilket ifølge Alenkær (ibid.) er eksklusion/segregation. Ud fra den forståelse, har eksklusion altså primært at gøre med mangel på deltagelse. Når begrebet anvendes i folkeskolen, er det således deltagelse med faglig og socialt udbytte, der er målet 19. Inklusion handler om fællesskab, relationer, mangfoldighed, anerkendelse og forståelse for forskelligheder. Vi anvender inklusion i denne betydning og samtidig som en betegnelse for den proces, det er at hjælpe børn i vanskeligheder, til deltagelse i læringsfællesskaber. Inklusion har fokus på deltagerperspektivet og er baseret på handling og adskiller sig derved fra rummelighed. Der skal med andre ord mere til, når vi taler om inklusion. Inklusion handler altså om at tåle menneskelig forskellighed og kulturel anderledeshed. Pædagogisk set handler det om at fællesskabet bærer ansvaret for inklusionen, og det er således fællesskabet, der er drivkraften, i forhold til at skabe deltagelse for den enkelte, der skal inkluderes Alenkær, Rasmus, Den inkluderende skole, s Tetler, Susan, Inklusion - fra individ til fællesskab helhed 11

12 Klasseledelse Ifølge Mads Hermansens teori kan tydelige spilleregler styrke inklusionen 21. Han introducerer i samme artikel (ibid.) begrebet at styre lydhørt, hvilket betyder at magte en lydhør styring. Eleverne vil få en mere positiv selvopfattelse og skoleindstilling og det har direkte indflydelse på læring. For at magte lydhør styring, skal der være 2 overordnede elementer: Viljen og kompetencen til at styre arbejdet med at skabe den rammekultur i klassen, som er karakteriseret ved klare spilleregler for social omgang og fagligt arbejde. OG rettethed mod og lydhørhed over for elevenes oplevelser, holdninger og ønsker med inddragende og forhandlende holdning (ibid.) Feedforward-begrebet er med til at tydeliggøre målet. Det betyder for den enkelte elev, at hun eller han sidder med en forforståelse og dermed efterfølgende kan bruge læreren som lektiehjælper, konsulent eller vejleder. I den ideelle tilrettelæggelse af undervisningsprocessen er der tale om 3 faser (ibid.) Fase 1; forestilling om indhold, hvor læreren og eleverne arbejder sammen om, hvad der skal ske (feedforward). Fase 2; tilbageholdenhed, hvor læreren i højere grad bliver konsulent og lektiehjælper og Fase 3; tilbageblik, hvor der skal evalueres på det, klassen lige har lavet/arbejdet med. Hvis læreren arbejder udfra disse tre faser - og altid gør det - vil genkendeligheden og de tydelige spilleregler, generere arbejdsro og et inkluderende miljø. Analyse af de 4 teorier i praksis At læreren i sin planlægning indtænker både stilladsering og undervisningloop betyder, efter forfatternes opfattelse, at det kan sidestilles med undervisningsdifferentiering, fordi det er muligt at vælge mellem mange udtryksmuligheder såsom video, billeder, lyd, tekst, grafik. Eleverne kan derfor ved hjælp af ipad kommunikere på flere forskellige måder, når de skal tilegne sig viden. I stedet for, at eleverne bliver passive tilhører, har de nu mulighed for at interagere multimodalt. Eleverne bliver her meddidaktikere og interessen og motivation højnes, og derved fremmes kompetenceniveauerne jf. Qvotrup. 21 Hermansen, Mads, Liv i skolen 4, 2010

13 Når alle i klassen har en ipad fremmes deltagelsesmuligheder, der er vigtig hvis man vil fremme inklusion jf. Susan Tetler deltagelses teori. Ipad giver selv svagere elever mulighed for ligeværdig deltagelse. For de elever, der tidligere ikke kunne inkluderes, er her et redskab, der giver eleven muligheder og lige vilkår som andre i klassen, da eleven ikke bliver udstillet, marginaliseret og/eller ekskluderet. Overordnet set kan man ikke gennemføre en inkluderende undervisning uden klasseledelse med tydelige spilleregler, men i og med at undervisning loop og stilladsering bruges genereres der arbejdsro og genkendelighed, hvilket ifølge Hermansen er med til at skabe god klasseledelse og inkluderende læringsmiljøer. Konklusion Når klassen er udstyret med ipad undgår man at ekskludere og segregere. Man får mulighed for at skræddersy en undervisning, der tager udgangspunkt i den enkelte elevs nærmeste udviklingszone. Helt konkret kan man præsentere en app til en elev med særlige udfordringer før de andre. Den pågældende elev vil derfor ikke opleve en barriere i læringssituationen, men vil være en aktiv deltager i læringsfællesskabet. Derudover vil der være en accept fra de andre og elevens selvbillede forbliver positivt. Lærere skal forholde sig kritiske dertil og overveje, hvorvidt det nye værktøj som ipad er, kan hjælpe eleverne fagligt og socialt. Læreren er stadig vigtig i undervisningen og ipad kan ikke stå alene. Noget af det, der kan gå galt i undervisningen med IPad, er den ligegyldige surfing i apps, og det skaber forvirring, manglende overblik og ingen læring. En anden faldgrube er, at eleverne bruger apps, der ikke tager højde for feedback i opgaven. Feedforward sørger lærerne for, men hvis ikke eleven oplever at lykkes med en faglig udfordring før næste udfordring, er der fare for, at eleven mister interesse og motivationen. Fremadrettet vil forfatterne af denne opgave i praksis være bevidste om Skanderborg kommunes inklusionsprincipper om tilstedeværelse, aktiv deltagelse, accept samt udvikling af positiv selvbillede. Disse 4 parametre giver de bedste forudsætninger for at skabe et inkluderende læringsmiljø. Der er ikke udviklet didaktiske materialer til ipad og derfor bliver det op til den enkelte lærer at planlægge og lave didaktisk design. Det betyder, at læreren skal være bevidst om mål, evaluering og læring ved bl.a. udvælgelse af app. 13

14 Hvis der er mulighed som underviser at bruge ipad som inklusion og læringsredskab, er der stor potientiale i at bruge den. Det er i skrivende stund ikke lykkedes at finde litteratur eller forskning med henblik på at lave en undervisning med ipad som inkluderende værktøj. IPad kan ikke stå alene, men kan være et af hjælpemidlerne til at lykkedes med inklusion.

15 Ansvars områder Fælles; indledning, begrundelse, problemfelt, problemformulering, læsevejledning, analyse og konklusion. Kim: Vidensniveauer, undervisningsloop og stilladsering Lone: Deltagelsesmuligheder og klasseledelse Vi har været i meget tæt samarbejde om redigering af tekst i hele opgaven og haft mange spændende diskussioner undervejs. Litteraturliste Alenkær (red), R. (2011). Den inkluderende skole i praksis. Bogforlaget Frydenlund Asmussen, J. (2011). Digitalt Dansk. København: Academica - Gyldendal Akademisk. Qvortrup, L. (27. april 2014). Kvalifikationer og kompetencer i netværks- og vidensamfundet. Hentet fra Gynther (red.), K. (2010). Didaktik 2.0. København: Akademisk Forlag. Hermansen, Mads. Tydelige spilleregler kan styrke inklusionen. Liv i skolen nummer 4, (2010), 12. årgang Hermansen, Mads. Klasse- og læringsledelse, s , (2009) Akademisk forlag Morken, Ivar, Normalitet og afvigelse (2008) Akademisk Forlag Pedersen, E. (2012). Inklusion Fra skole til samfund. Bogforlaget Frydenlund Tetler, Susan (2009). Specialpædagogik i skolen. Gyldendal Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik,tiltrædelsesforelæsning er publiceret i Specialpædagogik, nr. 2, (2011) Tetler, Susan, Inkluderende specialpædagogik..som konstruktiv selvmodsigelse. Specialpædagogik 2, (2011) Links: Inklusion - fra individ til fællesskab og helhed 15

16 Video indslag om inklusion: (2. maj 2014) FN handicap konventioner (3.maj 2014) Skanderborgs stategi for inklusion (7. maj 2014) -læring, kompetence, dannelse og it i det hyperkomplekse samfund Salamanca Erklæringen: United Nations (1994): Salamanca Erklæringen og Handlingsprogrammet for Specialundervisning 2012/2013 Om faldende antal elever der bliver visiteret til specialtilbud:

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk

Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk Inklusion: Hvad fremmer og hindrer? Susan Tetler, Professor Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU Tetler@dpu.dk 1 Hvad inkludering IKKE er Inkludering er IKKE et spørgsmål om blot fysisk placering

Læs mere

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse

Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Inkluderende specialpædagogik som konstruktiv selvmodsigelse Susan Tetler Forelæsning på DPU, AU Onsdag d. 2. februar 2011 INKLUSION som begreb Fra ide(ologi) til virkelighed Fra forskning, som lægger

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk

Læring, læringsrum og relation Årskonference. Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Læring, læringsrum og relation Årskonference Mads Hermansen professor, dr. Pæd. NHV Mh@madshermansen.dk Formålet At gennemgå relevante begreber i læreprocestænkning, didaktik og relation med henblik på

Læs mere

Inklusion - Et fælles ansvar

Inklusion - Et fælles ansvar Inklusion - Et fælles ansvar Torben Bloksgaard Centerchef Ledelse, Coaching og kommunikation Axept A/S Chefkonsulent CEMELI Center for Medieret Læring og Inklusion Axept A/S Torben@axept.dk Begrebs definitioner:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011

Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring. Susan Tetler. Tirsdag 11/10-2011 Spesialpedagogisk kompetanse i inkluderende opplæring Tirsdag 11/10-2011 Susan Tetler Ins:tut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Tetler@dpu.dk De generelle tendenser i Norden... og globalt

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE

INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE INKLUDERENDE KLASSE- OG LÆRINGSLEDELSE -AT SKABE LÆRINGSKULTURER FOR OG MED ALLE Susan Tetler, Mette Molbæk Henrik Fischer, Dorthe Lau, Rikke Johannesen Katrinedals Skole, Rødkærsbro Skole, Kjellerup Skole

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107

15-11-2013. Screencast-O-Matic. Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 15-11-2013 Screencast-O-Matic Mads Kronborg 30110110 Lasse Skærbæk 30290819 Rikke Duus 30100406 Maria Taagholt 30110107 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Undervisningsforløb... 3 Dannelsessyn... 4 Læringssyn...

Læs mere

Inklusion - begreb og opgave

Inklusion - begreb og opgave Inklusion - begreb og opgave Danske Fysioterapeuters Fagkongres 5.-7. marts 2015 Karen Sørensen Fysioterapeut, PD specialpædagogik og psykologi, cand.pæd.pæd.psyk Inkluderet.dk Børn falder ud men af hvad?

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )

Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( ) Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er nødvendigt at anerkende, at det er et

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk. Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis Inklusion Præsentation, AKT-konsulent, ISC, heidisp@htk.dk Begrundelser for inklusion Forståelser af inklusion Inklusion i praksis Sidemandsopgave, 2 minutter til hver: 1. Fortæl: Hvorfor blev du pædagog/medhjælper/leder?

Læs mere

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014

Social inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Social inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Højskolementor Efterår 2014 Hvor skal vi hen, du? Hovedpersonen i et mentorforløb er den, som har brug for hjælp til at komme videre

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet

Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet Nyt Center under opbygning Forskning og udvikling af undervisning med brug af it Grundskole, ungdomsuddannelser og videregående

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006

Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Samfund og specialpædagogik modul 63451 oktober 2006 Thomas Eriksen, Marianne Illemann, Karina Baggesgaard, Nikolaj Hansen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og problemformulering...3

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013

Inklusion i et fællesskabsperspektiv. Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 Inklusion i et fællesskabsperspektiv Anette Bjerregaard Hansen Mentormodulet, VIAUC og FFD Efterår 2013 ET INKLUDERENDE SAMFUND Hvilket samfund vil vi have? Ønsker vi et samfund, der giver plads til alle?

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.

Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau

Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Uddannelsesplan Skovbakkeskolen - 1. niveau Kultur og særkende Odder Kommune I Odder Kommune er der 3 kommunale byskoler, 1 privat byskole samt 4 landskoler tilkoblet praktikken. Det er en lille kommune,

Læs mere

Inkluderende byggesten

Inkluderende byggesten Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion

Læs mere

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene?

Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Hvordan sikrer skolen, at den studerende kan opfylde kompetencemålene? Praktikniveau 1 Kompetenceområde 1: Didaktik omhandler målsætning, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af Hvordan

Læs mere

Koblingen mellem teori og praksis

Koblingen mellem teori og praksis Koblingen mellem teori og praksis PIL-konferencen 2014 Trondheim 27.-28. november Jens Rasmussen Praktikskole Uddannelsessted Uddannelsessted 1. Kobling mellem teori og praksis 2. Kobling mellem undervisning

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år

Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune

Det gode skoleliv. Glostrup Kommune Det gode skoleliv Glostrup Kommune Forord Børne- og Skoleudvalget har fokus på børn og unges trivsel, læring og uddannelse. Vi ønsker, at børn og unge i Glostrup Kommune udvikler sig og uddanner sig til

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave

Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Input til Lys i øjnene fra Nørrehus Børnehave Lys i øjnene er bygget op omkring en række overordnede temaer. På baggrund af temaerne opstilles de konkrete indsatser, som vi i Viborg Kommune vil arbejde

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan

Mølleholmsskolens Uddannelsesplan MØLLEHOLMSKOLEN Trivsel og læring for alle Mølleholmsskolens Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig: Afdelingsleder: Thomas Pedersen Friis - 43352298,

Læs mere

Uddannelsesplan Langelands Efteskole

Uddannelsesplan Langelands Efteskole Uddannelsesplan Langelands Efteskole 1. Skolen som uddannelsessted Langelands Efterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution. Institutionens formål er at drive en fri og uafhængig efterskole

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14

Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Til alle pæd. medarbejdere. 25.09.14 Abildgårdskolens 3 indsatsområder skoleåret 14-15 er: - Fra undervisning til læring - Bevægelse - Inklusion. Udvælgelsen af netop de 3 områder bygger på det forberedende

Læs mere

Interviewguide lærere uden erfaring

Interviewguide lærere uden erfaring Interviewguide lærere uden erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten

Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Professionalisering af læreropgaven Udfordringer i senmoderniteten Mads Hermansen, professor, dr. pæd. Nordic School of Public Health Mh@madshermansen.dk www.madshermansen.dk Spiseseddel Hvad er formålet?

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering

Skolemessen 2012. Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Skolemessen 2012 It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Anvendelse af it i skolen - og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

In INKLUSIONSPOLITIK

In INKLUSIONSPOLITIK In INKLUSIONSPOLITIK Vision I Vesthimmerlands Kommune vil vi samarbejde om, at alle børn kan inkluderes i de almindelige børnemiljøer. Nogle børn vil dog stadig have brug for et specialtilbud. Mission

Læs mere

Byggesten til en god inkluderende praksis

Byggesten til en god inkluderende praksis Byggesten til en god inkluderende praksis Susan Tetler tetler@dpu.dk DPU, Aarhus Universitet Marts 2011 1 Inklusionsudfordringer på flere niveauer På et kommunalt niveau Kommunal udviklingsplan som ramme

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Inklusion - inkluderende specialpædagogik Inklusion - inkluderende specialpædagogik Parkskolens inklusionsstrategier It s important that there is at least one person, who is crazy about the child. (Bronfenbrenner) Inklusion - inkluderende specialpædagogik

Læs mere

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering Pædagogisk diplomuddannelse SPECIALPÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal kunne håndtere specialpædagogiske problemstillinger i sit professionelle virke inden for almenpædagogiske praksisfelter, såvel som

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere