- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?"

Transkript

1

2 Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer. Den nuværende kvoteordning Den nuværende kvoteordning for den danske elsektor udløber i I den eksisterende kvotelovgivning får de større el-producenter udstedt CO 2 -kvoter, der angiver et loft for det tilladte årlige udslip. Overskridelser medfører en strafafgift på 40 kr./tons CO 2 svarende til 3-4 øre/kwh (afhængig af produktionsform). Kvoterne er fastsat ud fra den faktiske CO 2 -emission for Denne fordeling af kvoter betyder populært sagt at producenter, der har svinet meget, får store kvoter og dem, der har etableret miljøvenlig el-produktion, med et lavt CO 2 -udslip, får tilsvarende lave kvoter. Denne form for kvotetildeling rummer en klar forskelsbehandling, der favoriserer den miljøbelastende el-produktion. Samtidig er ordningen relativt udynamisk, idet den ikke tvinger kraftvarmeværkerne til at effektivisere produktionen eller mindske miljøbelastningen, medmindre de ønsker at forøge sin el-produktion. For værker, der udelukkende producerer el (kondensdrift) gælder dog, at CO 2 -kvoterne er nedsat år for år. Med den gennemførte liberalisering af el-sektoren kan danske el-producenter frit vælge hvor strømmen skal sælges. Tilsvarende kan el-distributionsselskaber og forbrugere vælge, hvor de ønsker at købe sin strøm. Dette betyder, at el-sektorens producenter - til forskel fra tidligere - ikke har et ansvar for udviklingen i det samlede elforbrug. CO 2 -kvoterne har alene indflydelse på tilrettelæggelsen af selve el-produktionen. Værkerne har således intet incitament for at hjælpe forbrugerne til at spare strøm som et middel til at overholde egne CO 2 -kvoter. EU-direktiv for el-sektorens kvoter Der er i EU opnået enighed om et udkast til direktiv for handel med CO 2 -kvoter, med forventet ikrafttræden i Direktivet giver forholdsvis vide rammer for uddeling af kvoter. Energieffektivitet og brug af renere teknologi nævnes eksplicit som hensyn, der kan danne grundlag for fordeling af kvoter. Særlig gælder, at der ikke må opkræves betaling for uddeling af kvoter i de første tre år. Direktivet giver mulighed for, at Danmark kan fastsætte størrelsen af elsektorens samlede CO 2 - kvote såvel som fordelingen imellem producenter, når dette baseres på objektive og saglige kriterier. Kvotetildeling skal ifølge direktivet være konsistent med den nationale plan for overholdelse af Kyoto-målsætningerne. Forslag til kvoteordning, der giver Danmark CO 2 -gevinst af el-besparelser Som det fremgår af ovenstående er der en række gode argumenter for at opretholde en elproduktion i Danmark. Til denne produktion knytter der sig desværre en gene: CO 2 -emission. Det første spørgsmål man følgelig må stille ved udformning af en kvoteordning er: - Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? 2

3 En sikker, stabil og billig elforsyning til at dække det danske el-forbrug er helt vitalt for det danske samfund. Behovet for el-produktion i Danmark er imidlertid ikke en fast størrelse, men er direkte relateret til udviklingen i det danske elforbrug. Falder el-forbruget stiger forsyningssikkerhed og økonomisk uafhængighed automatisk, og omvendt. Størrelsen af den ønskede el-produktion må følgelig relateres til den faktiske udvikling i elforbruget, samt et formuleret ønske om en given selvforsyningsgrad. Ved fastlæggelsen af de nuværende danske CO 2 -kvoter for el-sektoren blev det forudsat, at kvoterne skulle afspejle el-forbruget i Danmark, dvs. en selvforsyningsgrad på 100 pct. Dette er ensbetydende med at behovet for netto-eksport og netto-import er nul. Dette hindrer selvsagt ikke, at der sker en betydelig el-udveksling over året og bliver handlet strøm over landegrænserne. Det er imidlertid ikke givet, at en politisk prioritering af forsyningssikkerhed versus de ulemper og omkostninger som el-produktionens CO 2 -udslip giver, fører frem til, at selvforsyningsgraden også i fremtiden skal være 100 pct. På baggrund af ovenstående foreslås, at en kvoteordning for elsektorens CO 2 -udslip baseres på en ønsket el-produktion i Danmark. Denne produktion fastlægges ud fra det faktiske elforbrug i de nærmest foregående år og en målsætning om en ønsket selvforsyningsgrad på el-området. Hvis forbruget falder, som følge af f.eks. el-besparelser, økonomisk afmatning el. lign. er det givet, at den ønskede el-produktion og hertil hørende CO 2 -kvote bør nedjusteres. En fastholdelse af CO 2 -kvoter ved et faldende el-forbrug er ensbetydende med, at effektivitetskravene til selve elproduktionen svækkes, og at Danmark derved påføres unødvendige omkostninger til at begrænse CO 2 -udslippet indenfor andre sektorer. Det centrale her er, at CO 2 -kvoter for el-produktion bør følge udviklingen i el-efterspørgslen. Det bemærkes, at forslaget betyder, at Danmark vil høste den fulde CO 2 -gevinst af el-besparelser. Rent praktisk kan det overvejes at opstille en målsætning for udviklingen i det samlede elforbrug, og dermed et mål for resultatet af den samlede el-spareindsats, for på denne måde at sikre, at elsektorens samlede CO 2 -kvote bringes i harmoni med den samlede klimastrategi. Det næste spørgsmål er: - Hvordan kan en ønsket dansk el-produktion omsættes i CO 2 -kvoter, der giver producenterne øget incitament til at nedbringe den specifikke CO 2 -udslip pr. produceret kwh? Det specifikke CO 2 -udslip pr. kwh varierer ganske betydeligt mellem de enkelte værker. De mest miljøbelastende værker har en specifik CO 2 -udslip pr. kwh, der er flere gange større end for de mindst miljøbelastende værker, der fyrer med fossile brændsler. Dette betyder, at det ikke er ligegyldigt hvor elektriciteten produceres og dermed hvem, der får tildelt kvoter. I den hidtidige kvotetildeling er kvoterne tilpasset de enkelte værker/selskaber, således at de værker, der har haft et højt specifikt CO 2 -udslip pr. kwh har fået en tilsvarende høj kvota. Dette er en klar forskelsbehandling af værkerne, til ugunst for miljøet. 3

4 Hvis der derimod vælges en ordning, hvor værkerne får udstedt kvoter ud fra faktisk el-produktion i de foregående år og en gennemsnitlig specifikt CO 2 -udslip pr. kwh, vil samfundet få en langt mere dynamisk regulering til gavn for den miljøvenlige el-produktion. Den benyttede værdi for det specifikke CO 2 -udslip pr. kwh kan efterfølgende reduceres med en fast pct. hvert år, svarende til en forventet miljømæssig effektivitetsfremgang i el-produktionen. Dette forslag betyder, at værker med en høj specifik miljøbelastning skal effektivisere produktionen eller købe kvoter, hvis de ønsker at fastholde den hidtidige produktionsmængde. Producenter med en lavt specifikt CO 2 -udslip pr. kwh vil kunne forøge sin miljøvenlige el-produktion indenfor den tildelte kvote eller evt. sælge kvoterne til andre producenter. EU's direktivudkast forbyder betaling af kvoter i perioden En gratis uddeling af kvoter til nuværende og fremtidige producenter, der ikke afspejler den aktuelle fordeling af CO 2 - udledningen producenterne imellem, vil imidlertid enten medføre en omlægning fra miljøbelastende til mere miljøvenlig produktion eller give handel med kvoter værkerne imellem. Begge dele vil gavne den miljøvenlige el-produktion på bekostning af den miljøbelastende. Det forudsættes her, at en fordeling af kvoter ud fra objektive og ensartede tildelingskriterier og de klimapolitiske målsætninger ikke betragtes som en subsidiering af den miljøvenlige produktion. Forslaget betyder - udover at den hidtidige forskelsbehandling fjernes - at den mere miljøvenlige el-produktion bliver mere konkurrencedygtig, og at rammerne for den tilladte miljøbelastning sættes i direkte relation til den ønskede ydelse el-produktion. Ovennævnte forslag tager udgangspunkt i, at producenterne skal behandles lige. Det nye EUdirektiv lægger faktisk op til, at der må ske en forskelsbehandling, hvis denne er objektiv og til gavn for miljøet. I direktivudkastet nævnes energieffektivitet og renere teknologi som hensyn, der kan lægges til grund for fordeling af kvoter. Et mere dynamisk forslag, der benytter sig af denne mulighed er, at producenterne inddeles i klasser efter miljøeffektivitet, f.eks. centrale værker, decentrale værker, værker med særlige brændsler m.m. Værkerne kan efterfølgende ansøge om andel af en samlet kvote, indenfor den pågældende klasse. Ved år for år at flytte CO 2 -mængderne fra de miljøbelastende til de miljøvenlige produktionsklasser vil der opstå mangel på kvoter i de miljøbelastende klasser og overskud i de miljøvenlige. Uudnyttede kvoter i de miljøvenlige klasser giver plads for nye producenter, og modellen bidrager dermed til at skabe klarere rammer for ny og mere miljøvenlig el-produktion, hvor nye aktører kan ansøge om kvoter på lige fod med de eksisterende producenter. Ved at fordele den samlede kvote på miljøklasser, med underskud i de miljøbelastende klasser, og overskud i de miljøvenlige, vil det økonomiske incitament for at ændre produktionen eller handle med kvoter yderligere forstærkes, samtidig med, at der tilvejebringes nogle klare rammer for tildeling af kvoter til ny el-produktionskapacitet. 4

5 En opdeling af produktionsanlæg i klasser giver samtidig mulighed for at inddrage andre relevante hensyn, såsom kraftvarme-binding, brug af særlige brændsler, fremme af nye eller særligt effektiv teknologi, belastningsudjævning, reservelast m.m. Den nuværende kvoteordning, der gælder frem til 2003, baseres i realiteten på en opdeling af værkerne i to klasser, hvor det kun er kvoterne for ren kraftproduktion (kondensproduktion), der har været omfattet af de årlige nedjusteringer. En rent markedsbaseret variant af ovenstående forslag er, at der afholdes en auktion, hvor eksisterende og potentielle el-producenter kan byde på kvoter, hvor fordelingskriteriet er en garanteret maksimalt CO 2 -udslip pr. kwh i de(t) efterfølgende år. Betingelser, der knytter sig til selve udledningstilladelsen en lav specifik miljøbelastning - vil muligvis hæmme handelen med kvoter, men vil omvendt understrege, at den tætte kobling mellem det ønskede produkt og den acceptable miljøgene. Konklusion Den eksisterende kvotestyring tager udgangspunkt i værkernes faktiske CO 2 -emission. Der kan etableres en økonomisk mere effektiv miljøstyring, hvis der klart sondres imellem det samfundet ønsker - el-produktion - og den gene som samfundet ønsker at begrænse - CO 2 -udslip. Behovet for el-produktionen i Danmark knytter sig til udviklingen i det danske elforbrug. Tilsvarende gælder for ønsket om en sikker, stabil og billig elforsyning. Ved at knytte CO 2 -kvoterne for elsektoren til udviklingen i det faktiske elforbrug og en given målsætning for landets selvforsyningsgrad, kan Danmark sikre sig den fulde CO 2 -gevinst af el-besparelser, og fastholde miljøbetingede effektivitetskrav til selve el-produktionen. De mest miljøbelastende værker har en specifik CO 2 -udslip pr. kwh, der er flere gange større end for den mere miljøvenlige produktion på fossile brændsler. Dette betyder, at det ikke er ligegyldigt hvor elektriciteten produceres og dermed hvem der får tildelt kvoter. Det foreslås derfor, at fordelingen af kvoter mellem producenterne omlægges fra det nuværende system, hvor der forskelsbehandles til ugunst for miljøet til et system, hvor producenterne stilles lige. Herved får den mere miljøvenlige produktion mulighed for at øge sin produktion på bekostning af den miljøbelastende eller sælge overskydende kvoter. Resultat: Den mindre forurenende produktion får forbedrede konkurrencebetingelser og prisspændet til den miljøbelastende elproduktion reduceres. Helt centralt ved brugen af kvoter er, at disse skal fremme en ønsket udvikling imod en mere miljøvenlig el-produktion. Dette kan sikres ved at kravene til CO 2 -udslip pr. produceret kwh fortløbende strammes. Samtidig bør kvoterne udformes således, at den skaber incitament til etablering af ny og miljøvenlig produktionskapacitet. I dette lys er den hidtidige ordning med en fordeling af kvoter til eksisterende producenter ud fra deres hidtidig miljøbelastning ikke hensigtsmæssig. Forslag om fordeling af elsektorens samlede CO 2 -ramme på forskellige produktionsklasser og/eller auktioner med fokus på den specifikke miljøbelastning pr. kwh muliggør omvendt, at nye producenter kan gå ind og konkurrere på lige vilkår med eksisterende producenter. 5

6 Ovennævnte forslag omhandler de kvoter som Danmark vederlagsfrit tildeler el-producenter, med udgangspunkt i en ønsket el-produktion. Herudover vil producenter selvsagt kunne erhverve yderligere kvoter for at øge sin el-produktionen og derved bane vej for en netto-eksport af el. Tidligere blev effektiviseringer og omlægninger i henholdsvis el-produktion og el-forbrug betragtet som to sideordnede tiltag, der begge kunne bidrage til overholdelsen af Danmarks klimamålsætninger. Prioriteringen af henholdsvis el-produktion og -forbrug var et spørgsmål om, hvor der kunne opnås de største miljøeffekter til lavest mulige omkostninger. Det er Elsparefondens opfattelse, at Danmark fortsat kan basere sin klimastrategi på omkostningseffektive virkemidler, der retter sig mod såvel el-produktion som -besparelser, hvis der tilvejebringes en hensigtsmæssig administrativ udformning af kvoteordningen, der sikrer at CO 2 - reduktioner af el-besparelser fuldt ud kommer landet til gode. En uhensigtsmæssig administrativ udformning af en dansk kvoteordning vil omvendt udelukke en række samfundsmæssigt attraktive virkemidler, og derved gøre overholdelsen af de samlede klimamålsætningerne dyrere end nødvendigt er. 6

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008

Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats

- at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats Lovforslaget kendetegnes ved, - at der ikke er opstillet målsætninger for den samlede besparelses- og miljøindsats - at der ikke er afsat yderligere økonomiske midler, men at bevillingerne tværtimod er

Læs mere

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig

Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 06.IX.2005 K(2005) 3296 endelig Vedr.: Statsstøttesager nr. N 318/b/2004 og N 604/a/2004 - Danmark Beskatning af individuelle overførbare sildekvoter og Skattemæssig

Læs mere

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen

Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 11 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Recap: Markedsmekanismen og velfærd I et frit marked

Læs mere

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G

F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED VE- AN L Æ G F AK T AAR K - B E REGNI NGSEKSEMP LE R FO R NYE AN L Æ G VED R EGERI NG ENS FO RS L AG TI L EN NY MO DE L FO R S TØ TTE TIL SOLCELLE ANLÆG OG ØVRIGE SMÅ VE- AN L Æ G 12. november 2012 J.nr. Ref. rzs I

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema

Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse. Spørgeskema Revision af rammebestemmelserne for statsstøtte til miljøbeskyttelse Spørgeskema De nuværende rammebestemmelser udløber ifølge planen ved udgangen af 2007. Med henblik på revisionen af rammebestemmelserne

Læs mere

Detailmarkedet for elektricitet

Detailmarkedet for elektricitet 15. DECEMBER 2011 Agnete Gersing Detailmarkedet for elektricitet Pressebriefing PRESSEBRIEFING - DETAILMARKEDET FOR EL Mere konkurrence påel-markedet kan skabe store gevinster»konkurrencen pådetailmarkedet

Læs mere

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi

Kristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave.

Fordeling af CO 2 -udledningstilladelser og CO 2 -opsparing. Høringsudgave. NOTAT ENERGISTYRELSEN Til elproducenter, der forventes at modtage CO 2 -udledningstilladelse i medfør af Lov nr. 376 af 2. juni 1999 om CO 2 -kvoter for elproduktion. 6. kontor J.nr. 610-0021 Ref. SLP

Læs mere

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet

Kommissionens forslag til. energibeskatningsdirektivet Skatteudvalget 2011-12 SAU alm. del Bilag 54 Offentligt Kommissionens forslag til revision af energibeskatningsdirektivet SAU den 17. november 2011 Problemer med det nuværende energibeskatningsdirektiv

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2025 21. april 2016 CFN/CFN Dok. 16/05326-7 Klassificering: Til arbejdsbrug/restricted 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet

EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet København den 7.12.2016 Det Økologiske Råds høringssvar til: EU-Kommissionens forslag til en revision af el-markedsdesigndirektivet Det Økologiske Råd takker for muligheden for at give følgende anbefalinger

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme

Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger?

Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Er hvide certifikater og energisparebeviser effektive midler til at fremme de energi- og miljøpolitiske målsætninger? Göran Wilke, Sekretariatschef Elsparefonden Tilbageblik den gang i 90 erne I Danmark

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Vind som varmelever andør

Vind som varmelever andør Vind som varmelever andør Udgivet af Vindmølleindustrien Januar 2005 Redaktion: Claus Bøjle Møller og Rosa Klitgaard Andersen Grafik & Layout: Katrine Sandstrøm Vindmølleindustrien Vester Voldgade 106

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber

Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber NOTAT 23. april 2007 J.nr. Ref. JL Side 1/7 Etablering af et system for energisparebeviser som led i øgede forpligtelser for net- og distributionsselskaber Baggrund Som led i udmøntningen af Energispareaftalen

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse?

Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Kan klimapolitik forenes med velfærd og jobskabelse? Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på debatmøde om klima den 16. april 2015

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv)

Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) Forslag til lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv) 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 988 af 6. oktober

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Lovforslag nr. L 127 Folketinget Lovforslag nr. L 127 Folketinget 2016-17 Fremsat den 8. februar 2017 af økonomi- og indenrigsministeren (Simon Emil Ammitzbøll) Forslag til Lov om ændring af lov om kommunal udligning og generelle tilskud

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN

GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 210 Offentligt GRUNDNOT AT 27. februar 2009 J.nr. 2504/1224-0002 Ref. MPE/ANN Side 1/6 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer

Læs mere

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0

Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009

Bilag 3 til Dagsorden til møde i Klima- og Energipolitisk Udvalg torsdag den 4. juni 2009 Bilag 3. Første udkast til handlingsplaner Handlingsplan 1.1 ESCO Indsatsområde 1 Energimæssige optimeringer i kommunale ejendomme Handlingsplan 1.1 ESCO I fastsættes en målsætning om, at Greve Kommune

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi

Forslag. Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Til lovforslag nr. L 199 Folketinget 2012-13 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 28. juni 2013 Forslag til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Ændring af støtte til visse solcelleanlæg)

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Solenergi. Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Solenergi. Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Solenergi Bygningsintegreret energiproduktion + Besparelse eller produktion Søren Dyck-Madsen Besparelse eller produktion Solvarme og solceller kan både regnes som energibesparelse og som energiproduktion

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1

Forslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 114 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af transport- og energiministeren (Flemming Hansen) Høringsudgave 17. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet)

(Oprettelse af ny særtilskudspulje og forlængelse af overgangsordningen i forbindelse med refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet) Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 86 Offentligt Enhed Finansiering Sagsbehandler nmj Koordineret med Sagsnr. 2016-9047 Doknr. 432063 Dato 08-12-2016 Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Energibesparelser i eksisterende bygninger

Energibesparelser i eksisterende bygninger Energibesparelser i eksisterende bygninger Økonomisk støtte, mærkningsordninger mv. Chefkonsulent Peter Bach LavEByg konference den 22. april 2009 Langsigtet mål Langsigtede mål at Danmark skal være 100

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 24 Offentligt FAKTAARK OM ENERGIBESPARELSER NOTAT 22. oktober 2015 LOJ 1. Baggrund Net- og distributionsselskaber inden for fjernvarme, el,

Læs mere

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst

DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Den 24. februar 2010 DI Energibranchens opskrift på grøn vækst Grundlæggende må det konstateres, at den grønne vækstdagsorden ikke er en sparedagsorden, men en investeringsdagsorden, hvor Danmark skal

Læs mere

Mekanismen forklares i det følgende.

Mekanismen forklares i det følgende. Er EU's kvotedirektiv fordelingspolitik eller miljøpolitik? - Hvorfor har alle EU-landes NAPs slappe kvoter? - Hvorfor er CO 2 -kvoter ikke integrerede med grønne certifikater? Wolfgang@mostert.dk De kvoteomfattede

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål København den 3.8.2016 Til: skn@ens.dk, eta@ens.dk, mas@ens.dk, malib@efkm.dk og subch@efkm.dk Det Økologiske Råds høringssvar til høring om EU-Kommissionens forslag til byrdefordeling af EU s klimamål

Læs mere

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige

Del 2: Ordregivernes værktøjer i forbindelse med offentlige 18. april, 2011 DI s høringssvar til Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige (KOM(2011) 15 endelig) Evaluering gennemføres frem mod

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK

GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNES UDBUDS- OG INDKØBSPOLITIK GULDBORGSUND KOMMUNE JANUAR 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Formål med indkøbs- og udbudspolitikken... 4 3. Principper for udbud og indkøb...

Læs mere

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag.

2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december Forslag. 2012/1 LSV 86 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Klima-, Energi- og Bygningsmin., Energistyrelsen, j.nr. 2203/1190-0129 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling

Læs mere

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser

Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser Grøn Energis forslag til Dansk Fjernvarmes strategi for systemydelser I samarbejde med Grøn Energi har Houmoller Consulting udarbejdet en rapport om systemydelser. Rapporten er Grøn Energis forslag til

Læs mere

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S

Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord

Læs mere

OVERVEJER DU SOLCELLER?

OVERVEJER DU SOLCELLER? OVERVEJER DU SOLCELLER? NYTTIG VIDEN OM: SOLCELLER, ELNETTET OG AFREGNING 2014 OVERVEJER DU AT KØBE ET SOLCELLEANLÆG? Sådan fungerer et solcelleanlæg Et solcelleanlæg producerer elektricitet ved at udnytte

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Bech-Bruun Dragsted. TILLæG I OM CO 2 -KVOTER. til. overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm Kommune og Århus Kommune.

Bech-Bruun Dragsted. TILLæG I OM CO 2 -KVOTER. til. overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm Kommune og Århus Kommune. Bech-Bruun Dragsted Advokatfirma Frue Kirkeplads 4 8100 Århus C Tlf. 89 31 00 00 Fax 89 31 01 01 J.nr. 020680-0022 jho/hsk TILLæG I OM CO 2 -KVOTER til overenskomst af 1985 med tillæg af 2001 mellem Rosenholm

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan og kvotetildeling.

CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan og kvotetildeling. Vorskla Steel Denmark A/S Havnevej 31 3300 Frederiksværk E-mail: jdp@vorskla.dk 23. februar 2009 J.nr. 1605/1120-0230 Ref. EL Værk-nr.:1870 Side 1/11 CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere