Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ivan Erik Kragh (+45) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 2016) Resumé"

Transkript

1 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli 16) Resumé Side 1 af 9

2 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Danmark: Mest lige land i OECD I den offentlige debat fremføres påstanden ofte, at andelen af working poor personer i Tyskland er højere end i Danmark. Med menes, at en beskæftigede person har en ækvivalerede disponibel indkomst under fattigdomsgrænsen 1. Endvidere er det en gængs opfattelse, at graden af ulighed i en periode har betydning for udviklingen i indkomstforskellen fremad rettet. Vi vil i denne analyse tage udgangspunkt i analysen:, hvor tallene er opdateret med de seneste tilgængelige tal på området. Endvidere sammenholder analysen niveauet i indkomstuligheden i 1985, og 7 med ændringen frem mod 1. Danmark har i gennem mange år været kendt for, at have en høj grad af omfordeling af indkomster, hvilket har resulteret i, at Danmark historisk har haft en af de laveste grader af ulighed i indkomster - blandt OECD-landene DNK NOR FIN BEL SWE AUT NLD CHE DEU IRL FRA OECD AUS ITA GBR USA Anm.: Gini-koefficienten viser uligheden i indkomsterne, såfremt alle personer har den samme indkomst er Gini pct., mens i situationen hvor en person besidder den samlet indkomst er Gini 1 pct.. Ginikoefficienten er beregnet på den disponible indkomst for hele befolkningen på husstandsniveau. Kilde: Stats.OECD,. Man skal generelt være meget forsigtig med at analysere gini-koefficienten på tværs af lande og tid. Det skyldes først og fremmest at de forskellige organisationer, der opgør gini-koefficienten har forskelligt data og varierende metoder. De fire største organisationer der opgør udligheden er Finansministeriet, Danmarks Statistik, OECD og EURO- 1 Den tidligere Thorning-regering nedsatte et ekspertudvalg, der havde til opgave at definere en officiel fattigdomsgrænse for Danmark. Den nuværende Løkke II-regering afskaffede fattigdomsgrænsen i Side af 9

3 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) stat. Fælles for Finansministeriet og OECD er, at begge organisationer anvender samme datakilder. OECD benytter samme datakilde, som anvendes til de officielle danske opgørelser, og som er baseret på en stor registerbaseret stikprøve på en tredjedel af befolkningen. Størrelsen og registerkilden betyder, at der reelt ikke er stikprøveusikkerhed forbundet med OECD s gini-koefficient for Danmark 3 Både OECD og EUROstat vægter sammenlignelighed højt på tværs af landene. Dette medfører at det er vanskeligt at medtage alle former for indkomsttyper. For eksempel indregner hverken OECD eller EUROstat renteudgifter og afkast af ejerbolig i opgørelsen af den disponible indkomst. EUROstat s datagrundlag er betydeligt mindre end Finansministeriets og OECDs, idet denne baseres på en stikprøve - der i modsætning til OECDs - kun bestående af ca. 5.5 udvalgte husstande. Det er endvidere vigtigt at slå fast, at man skal være særdeles varsom med at sammenligne Gini-koefficienten før og efter år 1. Dette skyldes, at der er et metodemæssigt databrud i 1. På baggrund af overstående oplysninger, anbefaler Finansministeriet at man såfremt officielle danske opgørelser ikke er tilgængelige (ej end sammenlignelige), at OECD s opgørelse af Gini-koefficienten anvendes til landesammenligninger Finansministeriet (Økonomi- og Indenrigsministeriet) Danmarks Statistik OECD EUROstat Anm.: Gini-koefficient for den årlige disponible indkomst og for hele befolkningen. Gini-koefficienten opsummerer de individuelle indkomstforskelle i ét tal mellem og 1, hvor er udtryk for en helt lige indkomstfordeling (dvs. alle har samme indkomst), mens 1 er udtryk for den mest ulige indkomstfordeling (dvs. hvor én person har al indkomst). Kilde: Finansministeriet, Danmarks Statistik, Stats.OECD samt EUROstat. 3 Jf.. Eurostat indregner kun positiv kapitalindkomst, mens OECD indregner positiv nettokapitalindkomst. Side 3 af 9

4 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Tyskland har fortsat laveste andel af working poor Der er ikke uvæsentlige om man vælger at bruge OECDs- eller Eurostats fattigdomsgrænse, givet at en forskel på ca.. kr. i disponibel indkomst per måned må siges at udgøre en betydelig forskel. Dette viser imidlertid at fattigdomsbegrebet netop er et relativt mål for fattigdom. Man kan dog med rette kritisere CEVEA og FOA s brug af Eurostats tal. Eurostats opgørelse følger nemlig ikke den officielle fattigdomsdefinition for Danmark. Netop fordi fattigdom ikke kan opgøres objektivt, nedsatte den tidligere Thorningregering i 1 et ekspert-udvalg der fik til opgave at belyse metoder til opgørelse af fattigdom samt udarbejde en række forslag til en mulig fattigdomsgrænse. Udover de direkte problemer med at sætte mål på fattigdom er der udfordringer forbundet med, at foretage præcise opgørelser på baggrund af statistikker, som afspejler den valgte definition. For at kunne sammenligne den disponible indkomst på tværs af familier, korrigere man indkomsten for antallet af personer i familien. Finansministeriet (Økonomi- og Indenrigsministeriet) anvender samme metode som OECD, dog vægter FM de enkelte familiemedlemmer anderledes end OECD. I praksis vil en familie, med en samlede disponibel indkomst på. kr., bestående af to voksne og to børn, en over 1 og en under, have en ækvivalerede disponibel indkomst på 17. kr.. Den familiemæssige ækvivalering af den samlede indkomst medfører således en omfordeling indenfor familien. Der er forskellige måder at opgøre working poor og der er derfor forskellige opgørelser afhængig af hvilken kilde der anvendes. Centrum-venstre tænketanken CEVEA skriver, at Working poor kan udbrede sig til Danmark, med henvisning til, at andelen i 1 af working poor lønmodtagere i Tyskland udgjorde 1. pct., men dette er ikke en entydigt sandhed. Tager man udgangspunkt i OECD forrige analyse, Income Inequality Update (june 1), vurderede OECD, at pct. af den danske befolkning i alderen 18 til 65 år faldt ind under betegnelsen working poor. Til sammenligning var det kun 3.1 pct. af tyskerne. I Sverige og Norge var andelen af working poor hhv. 6.3 og 6. pct. af de 18 til 65 årige. OECD har siden juni 1 offentliggjort en ny rapport, hvori det endnu engang fastslås, at Tyskland forsat har den laveste grad af working poor blandt de årige. Andelen af working poor er faldet i både Tyskland og Danmark med, pct.point i forhold til den forrige opgørelse. Andelen af working poor er i Danmark faldet til 3,9 pct., mens den i Tyskland er faldet til 3, pct. af de årige. Side af 9

5 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Det er endvidere vigtigt at bemærke, at Irland har oplevet en voldsom reduktion i andelen af working poor årige. I helhold til OECD s forrige opgørelse er graden af working poor i Irland reduceret med, pct.point - fra 9, pct. til 5, pct. af de årige - hvilket er den absolut største reduktion blandt OECD-landene. Irland er dermed gået fra at have den 8. højeste til den 6. laveste grad af working poor årige DEU (1) DNK (3) FIN () AUS (5) IRL () GBR (9) SWE (1) BEL (6) NLD (1) NOR (13) FRA (16) AUT (15) OECD () USA (6) ITA (5) Anm.: En person defineres som working poor når denne har en ækvivalerede disponibel indkomst på under 5 pct. af median-indkomsten, såfremt denne er i en husstand med mindst én i arbejde. Opgjort for alle årige. Tallet i parentesen angiver landets placering i OECD s forrige opgørelse. Seneste tilgængelige data. Kilde: Stats.OECD, samt. Det er vides endnu hvilke årsager der ligger til grund for den store reduktion af working poor s i Irland. OECD oplyser, at data for Irland kan være mere volatil sammenlignet med andre lande. OECD peger blandt andet på, at den store andel af virksomhedshovedkontorer i Europa er placeret i Irland, hvilket skulle påvirke Irlands økonomi højere grad end andre lande. Det er endvidere vigtigt at bemærke, at data for Irland ikke - på samme måde som i Danmark - baseres på registerdata, men derimod på en spørgeundersøgelse bestående af ca. 1.6 personer. Siden har EU s økonomiske kontor EUROstat varetaget spørgeundersøgelsen Side 5 af 9

6 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Systematisk udvikling i ulighed? Siden 1985 er uligheden - målt ved Gini-koefficienten - steget i 1 ud af 11 OECDlande. Sverige var i 1985 det OECD-land med den laveste grad af ulighed, men Danmark havde den næstelavest. I perioden 1985 til 1 er det kriseramte Spanien det eneste OECD-land, som har oplevet et faldt i uligheden. Uligheden i Spanien faldt generelt i perioden 1985 til 7, hvor gini-koefficienten blev reduceret fra 37 pct. til 31 pct.. Fra 7 og frem til 11 steg uligheden, mens den toppede i 11 faldt den til 33,5 pct. i 1 På sigt er der ikke statistisk evidens for, at der skulle være en sammenhæng mellem niveauet af og ændringen i indkomstulighed for de pågældende OECD-lande. Såfremt man antager, at et land vil forsøge at reducere uligheden - når denne når et bestemt niveau - er der ingen signifikant sammenhæng mellem niveau og reduktion. Såfremt man fjerner Mexico fra opgørelsen er der fortsat ingen signifikant negativ korrelation, omend R stiger til,38. Billedet mudres endvidere af, at Spanien har oplevet en exceptionel krise. Man kan derfor korrigere opgørelsen for den endepunkts-problematik data for Spanien har medført til opgørelsen. Gør man dette reduceres R til,1. Ændring i Gini, , pct.point SWE NZL DEU DNK NLD USA ITA GBR FRA MEX ESP - SWE DNK DEU NZL NLD ITA FRA GBR USA ESP MEX R² =, Gini-koefficient 1985, pct. Anm.: I opgørelsen indgår kun lande hvor OECD har data. Kilde: In It Together - Why Less Inequality Benefits All - OECD 15 samt egne beregninger. Kigger man på de efterfølgende perioder -1 og 7-1 er billedet forsat det samme. Korrelationskoefficienten R ligger for dataene fra til 1 på,3, mens r for 7-1 ligger på,1. Man kan dog argumentere for, at der i alle opgørelserne Side 6 af 9

7 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) er tale om en negativ korrelation, men som sagt er ingen af opgørelserne signifikante og en forklaring bør derfor findes anden steds. Ændring i Gini, -1, pct.point Ændring i Gini, 7-1, pct.point DNK DNK R² =, Gini-koefficient, pct. R² =, Gini-koefficient 7, pct. Anm.: I opgørelsen indgår kun lande hvor OECD har data. Kilde: In It Together - Why Less Inequality Benefits All - OECD 15 samt egne beregninger. Side 7 af 9

8 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Definition og afgrænsning af fattigdom Fattigdom kan defineres som en situation, hvor en person eller familie ufrivilligt har væsentlig dårligere livsvilkår sammenlignet med den øvrige befolkning, og hvor denne situation: Skyldes mangel på ressourcer, herunder særligt økonomiske Er vedvarende, og hvor personen eller familien ikke har eller kun i begrænset omfang har mulighed for ved egen drift at ændre situationen Den disponible indkomst er under 5 pct. af medianindkomsten Familiens formue er under 1. kr. (1-niveau) pr. voksen i familien Personen er ikke studerende eller i familie med en studerende over 17 år. Der ses bort fra studerende, idet studerende ifølge definitionen ikke er økonomisk fattige. Studerende har typisk en relativ lav indkomst i en begrænset periode. Situationen er som udgangspunkt selvvalgt, og har til formål at forbedre mulighederne for job og løn senere i livet. Både Økonomi- og Indenrigsministeriet (nu Finansministeriet), Eurostat og OECD anvender den ækvivalerede disponible indkomst opgjort på familieniveau, der resulterer i forskellige niveauer for og sammensætning af økonomisk fattigdom. Økonomi- og Indenrigsministeriet (Finansministeriet): (antal voksne + antal børn).6 EUROstat: 1 ældste person over 1 år +.5 øvrige personer på mindst 1 år +.3 øvrige personer under 1 år. OECD: (antal voksne + antal børn).5 De udvalgte ækvivaleringsskalaer adskiller sig ved den betydning, som stordriftsfordele tillægges. Anm.: Læs det fulde uddrag i Økonomi-og Indenrigsministeriets rapport Familiers økonomi (1). Kilde: Ekspertudvalg om fattigdom, En dansk fattigdomsgrænse, Økonomi- og Indenrigsministeriets. Side 8 af 9

9 Opdatering: Ulighed og Working Poor (juli, 16) (+5) Dekomponering af gini-koefficienten,9,56 1,9,7 3,19 5,1 19,61,56 19,9,1 3,8 5,66 -,8 -, -1,57 -,31,9,5 -,15-1,7-1,6 -,76 -,9,37 -,5 -,33,1,36,99,,9,7,7,8,8,8 (.5.6) -,3 -,36 -,38 -,31 -,31 -,3,9,1,,5,5,7 -,13 -,33 -,17 -,3 -,31 -,71 Anm.: Beregnet på en stikprøve på 33 pct. af befolkningen i henhold til. Se anmærkninger i tabel 1.1 (OECD-Review). Kilde: - Side 9 af 9

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland

En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland (+5 6 6 13 5) En højere andel af danskere vurderes at være Working poor end i Tyskland Resumé I den offentlige debat fremføres ofte argumentet, at der i Tyskland er flere end i Danmark, der er såkaldte

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom

Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Tal fra Finansministeriet viser stigende fattigdom Nye tal fra Finansministeriet understøtter de tendenser som både AE s og Eurostats tal viser: Fattigdommen stiger markant i Danmark. Ifølge tallene fra

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner

Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner Teknisk baggrundspapir om indkomstdefinitioner og datagrundlag Papiret gennemgår de tekniske baggrunde for valget af datagrundlag til AE s indkomstanalyser, herunder analyserne om fattigdom i Danmark.

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del 7) af 22. marts 2013 Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 246 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 27. juni 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 246 (Alm. del

Læs mere

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark

Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Fattigdom i Danmark Antallet af langvarigt fattige er steget med 80 procent i Danmark Målt med OECD s fattigdomsgrænse, hvor familier med en indkomst på under 50 procent af medianindkomsten er fattige,

Læs mere

Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark

Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark 12 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 15 Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark Udvikling i økonomisk ulighed i Danmark På trods af, at uligheden er steget markant igennem de sidste år i Danmark, så er uligheden

Læs mere

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt

Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt Det højtspecialiserede arbejdsmarked rykker hurtigt 1 F A K O N F E R E N C E UDFORDRIN GE R NE PÅ FREMTIDENS ARBEJDSM A RK ED - HVORDAN TACKLER VI DEM? 1 4. J A N U A R, 2 0 1 6 J E S P E R R A N G V

Læs mere

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-

INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- 8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt

Læs mere

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen

Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen Rekordmange børn er under fattigdomsgrænsen De nyeste tal viser, at der i 216 var 48. etårs-fattige børn. Det er en stigning på. fattige børn på bare ét år, som er en rekordstor stigning. En stor del af

Læs mere

Udviklingen i indkomstforskelle

Udviklingen i indkomstforskelle PRK ISL CHE SVK SWE NOR CZE HUN CAN DNK SVN TUR DEU NZL AUT POL LVA EST NLD FIN BEL AUS ISR LUX ITA FRA LTU GBR MEX ESP PRT GRC IRL Udviklingen i indkomstforskelle Disruptionrådets sekretariat Januar 18

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark

Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark Ikke tegn på øget lønspredning i Danmark De Økonomiske Råd pegede i deres efterårsrapport 2016 på, at forskellene i erhvervsindkomsterne har været stigende, særligt i årene efter krisens start i 2008.

Læs mere

Få kvindelige chefer i Danmark

Få kvindelige chefer i Danmark Danmark ligger på en 16. plads ud af 19 lande, når man sammenligner andelen af kvindelige chefer i Vesteuropa. Kun 7 pct. af cheferne i Danmark er kvinder ifølge Eurostats seneste tal. Danmark ligger fx

Læs mere

Middelklassen bliver mindre

Middelklassen bliver mindre Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning

Læs mere

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé

CEPOS Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse. Resumé Notat: Ikke tegn på at kortere dagpengeperiode fører til længere opsigelsesvarsler og mere jobbeskyttelse 9--18 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (13 79) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt

Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Europaudvalget 2006 2714 - beskæftigelse m.v. Offentligt Folketingets Europaudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr. 4449-820

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer

Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Børnefattigdom markant mere udbredt i de danske ghettoer Fattigdom er væsentligt mere udbredt i ghettoområderne i Danmark end i resten af landet. I ghettoområderne er 3,8 pct. af beboerne økonomisk fattige,

Læs mere

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010

Høj vækst i de offentlige investeringer i 2009 og 2010 . oktober 9 Høj vækst i de offentlige investeringer i 9 og I 9 og er der planlagt en historisk høj vækst i de offentlige investeringer. Ikke siden udbygningen af velfærdsstaten i 9 erne har der været tocifrede

Læs mere

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende

Indkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper

Læs mere

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen

Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen 9. december 2013 Jarl Quitzau (JAQ@dst.dk) Velfærd Om usikkerhed i EU-SILCs målinger af indkomstfordelingen Til brugere af indkomststatistikken Samme mål, forskellige resultater Internationale sammenligninger

Læs mere

5. Vækst og udvikling i hele Danmark

5. Vækst og udvikling i hele Danmark 5. 5. Vækst og udvikling i hele Danmark Vækst og udvikling i hele Danmark Der er fremgang i Danmark efter krisen. Der har været stigende beskæftigelse de seneste år især i hovedstadsområdet og omkring

Læs mere

Stigende indkomstforskelle i København

Stigende indkomstforskelle i København Stigende indkomstforskelle i København Indkomstforskellen mellem de forskellige bydele i København og Frederiksberg er vokset. De højeste indkomster er på Frederiksberg, mens de laveste indkomster er på

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009

Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 2009 N O T A T Møde med økonomi- og erhvervsministeren og organisationer om kreditsituationen d. 13/8 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter varer,

Læs mere

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene

Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Dansk arbejdsmarkedsnedtur i klasse med gældslandene Det danske arbejdsmarked har været blandt de hårdest ramte under den økonomiske krise, kun overgået af gældsplagede lande som Irland, Spanien og Grækenland.

Læs mere

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen

Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,

Læs mere

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet

Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet Misvisende tal fra Beskæftigelsesministeriet om arbejdstid Beskæftigelsesministeriet har i et svar til beskæftigelsesudvalget fremlagt beregninger, som ifølge ministeriet viser, at danskere over en -årig

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen

Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere

Færre danskere er på offentlig forsørgelse

Færre danskere er på offentlig forsørgelse Færre danskere er på offentlig forsørgelse Antallet af danskere på overførselsindkomst er siden 21 faldet med 113. fuldtidspersoner. Dermed udgør antallet af danskere på overførselsindkomst ca. 622. fuldtidspersoner,

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient

Dekomponering af den stigende Gini-koefficient d. 07.10.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Dekomponering af den stigende Gini I dette notat dekomponeres henholdsvis de seneste 10 og de seneste 20 års stigning i Ginien for at bestemme forskellige indkomsttypers

Læs mere

Flere fattige og udsigt til stor stigning

Flere fattige og udsigt til stor stigning Flere fattige og udsigt til stor stigning Fattigdommen stiger i Danmark. Fra 2002 til 2015 er antallet af fattige danskere mere end fordoblet fra under 20.000 til tæt på økonomisk fattige. Siden 2011 er

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Gæld i almene boliger

Gæld i almene boliger 15. maj 29 Specialkonsulen Mie Dalskov Direkte tlf.: 33 55 77 2 Mobil tlf.: 42 42 9 18 Gæld i almene boliger Analysen viser, at gæld ikke er mere udbredt blandt beboere i almene boliger end hos resten

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

I Danmark er der fattige børn under 5 år

I Danmark er der fattige børn under 5 år I Danmark er der. fattige børn under 5 år Antallet af fattige børn er steget betydeligt de sidste par år. I dag er der 64. børn under fattigdomsgrænsen. Knap en tredjedel af børnene er mellem og 4 år.

Læs mere

Kvinders andel af den rigeste procent stiger

Kvinders andel af den rigeste procent stiger Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre

Læs mere

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald

Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Tysklands indkomstudvikling siden murens fald Siden murens fald har Vesttyskland oplevet en radikal omfordeling fra fattig til rig. Den rigeste tiendedel vesttyskere har fået en samlet vækst i indkomst

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse.

Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning for kommunens egen grænse. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 11. juni 2014 Ny fattigdomsgrænse for Aarhus Kommune Indførelse af den nationale fattigdomsgrænse i Aarhus som erstatning

Læs mere

Fattigdommen vokser især på Sjælland

Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdom i Danmark Fattigdommen vokser især på Sjælland Fattigdommen i de danske kommuner er ikke jævnt fordelt. Specielt udkantskommuner, de tre storbyer og vestegnskommunerne er hårdt ramt af fattigdom.

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen

Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Grækenland kan ikke spare sig ud af krisen Den græske gæld er endnu engang til forhandling, når Euro-gruppen mødes den.maj. Grækenlands gæld er den højeste i EU, og i 1 skal Grækenland som en del af låneaftalen

Læs mere

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018

Danmarks fremtid set fra Finansministeriet. LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 2018 Danmarks fremtid set fra Finansministeriet LO s arbejdsmarkeds-, uddannelses- og erhvervspolitiske konference 24. september 18 Dansk økonomi i højkonjunktur BNP-vækst på 1,8 pct. i 18 og 19 Privatforbrug

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper

Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Klaus Rasmussen kr@di.dk, 3377 3908 JUNI 2019 Stigende ulighed er især sket inden for samme befolkningsgruppe og i mindre grad mellem befolkningsgrupper Uligheden er steget, også i Danmark, men fra et

Læs mere

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn

Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, steg fra 2016 til 2017 med 12.000. Det betyder, at der nu er 64.500 børn, der lever

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal

Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Dansk beskæftigelse hårdere ramt end Grækenland og Portugal Det danske arbejdsmarked er hårdt ramt af krisen. Når man måler på tværs af 16 sammenlignelige lande viser det sig, at Danmark har det tredjestørste

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune

Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale

Læs mere

Udvikling i fattigdom i Danmark

Udvikling i fattigdom i Danmark Udvikling i fattigdom i Danmark Målt ud fra en definition af relativ fattigdom er andelen af fattige steget markant i perioden 21-27. Fattigdommen er steget, uanset om man ser på alle fattige, fraregner

Læs mere

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top

Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Det danske arbejdsmarked er i europæisk top Arbejdsløsheden i Euroområdet er kommet under pct., og i oktober var ledigheden i euroområdet den laveste, som er blevet målt siden juli 29. Mere end halvdelen

Læs mere

De unge er blevet fattigere siden krisen

De unge er blevet fattigere siden krisen De unge er blevet fattigere siden krisen Indkomstforskellene mellem top og bund fortsætter med at vokse. Mens de rigeste oplever stadig stigende realindkomster, så falder realindkomsten for de fattigste.

Læs mere

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen

Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten

Læs mere

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009

11. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2009 11. december 9 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt, december 9 Verdensøkonomien ser ud til at være vendt BNP-niveau, indeks Verdenshandel Indeks =1 Indeks =1 1 1 1 1 11 11 1 1 9 9 1 6 7 8 9 Indeks

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL). Skatteudvalget 201718 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt 4. september 2018 J.nr. 20185105 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 503 af 7. august 2018 (alm.

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

atypisk ansat

atypisk ansat 1 Midlertidige stillinger og deltidsstillinger kan give frihed og mulighed for en anden balance mellem familie og arbejdsliv end regulære fuldtidsstillinger. Men de kan også være forbundet med en stor

Læs mere

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006

Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden. Landsudvalget for driftsøkonomi 30. november 2006 Dansk konkurrenceevne i en globaliseret verden Landsudvalget for driftsøkonomi 3. november 26 Hvad driver globaliseringen? Teknologiske fremskridt Transport (skib, bil, fly) Kommunikation (telegraf, telefon,

Læs mere

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa

Produktivitetsrådet. Nationaløkonomisk Forenings årsmøde januar Jesper Linaa Produktivitetsrådet Nationaløkonomisk Forenings årsmøde 12.-13. januar 2018 Jesper Linaa Vismændenes rolle som produktivitetsråd Er mere produktivitet altid godt? Produktivitet er altafgørende for den

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande

Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft i Danmark og andre lande Udenlandsk arbejdskraft har i høj grad bidraget til fremgangen på det danske arbejdsmarked gennem de seneste år. En analyse i Økonomisk Redegørelse, december

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkassere en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

færre er på overførsel end forventet

færre er på overførsel end forventet Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens

Læs mere

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset

Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset d. 10.11.2016 Marie Møller Kjeldsen (DORS) Befolkningsudviklingen og dekomponering af Theilindekset I notatet beskrives, hvordan Theil-indekset kan dekomponeres, og indekset anvendes til at dekomponere

Læs mere

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år

Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år Højt skattetryk i Danmark men faldende tendens de senere år De samlede årlige indtægter fra skatter og afgifter i Danmark udgør aktuelt godt 1.000 mia. kr., dvs. 1 billion kroner. Det svarer til et skattetryk

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Lave og stabile topindkomster i Danmark

Lave og stabile topindkomster i Danmark 18 samfundsøkonomen nr. 3 oktober 1 Lave og stabile topindkomster i Danmark Lave og stabile topindkomster i Danmark Personerne med de højeste indkomster har fortsat kun en begrænset del af de samlede indkomster

Læs mere

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil

Gennemsnitlig procentvis vækst i disponibel indkomst fra 2008 til 2017, for personer som i 2008 befandt sig i en given indkomstkvintil De pct. af danskerne der i 8 tjente mindst, fik frem til 17 en indkomstfremgang på hele 132 pct. mens de pct., der i 8 tjente mest kun indkasserede en indkomstfremgang på 1 pct. De seneste to årtier har

Læs mere

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer?

Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Udenlandske erfaringer fælles udfordringer? Arbejdsmarkedskommissionens seminar 10. Juni 2008 Jens Lundsgaard Chef for Danmark/Sverige-kontoret, OECD Economics Department www.oecd.org/eco/surveys/denmark

Læs mere

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017

Notat. Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen. 29. oktober 2017 Under 2. 2.-3. 3.-6. 6.-9. 9.-12. 12.-15. 15.-18. 18..21. 21.-24. Over 24. Notat 29. oktober 217 Personer med begrænset økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse er især koncentreret i provinsen For

Læs mere

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010

13. december Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 2010 13. december 1 Økonomisk Redegørelse og Budgetoversigt 3, december 1 Dansk økonomi er på vej ud af krisen Dansk økonomi har udviklet sig bedre end ventet, og ledigheden er steget mindre end frygtet Udviklingen

Læs mere

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE

REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE 7. juni 2006 af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 og Bjarne T. Hansen direkte tlf. 33557729 REGIONALE INDKOMSTFORSKELLE Det vises, at de regionale forskelle i arbejdsmarkedsindkomst er steget uafbrudt

Læs mere

Stor stigning i antallet af rige

Stor stigning i antallet af rige Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.

Læs mere

12. april Reformpakken 2020

12. april Reformpakken 2020 12. april 211 Reformpakken 22 Udfordringen for de offentlige finanser hvis ikke vi gør noget Strukturel saldo Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 Mia. kr. (211-niveau) 6 4 2-2 -4-6 -8-1 -12-12 -14-14

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år

Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år Eurostat: Langtidsledigheden i Danmark er den højeste i 10 år I debatten om langtidsledighed hævdes det ofte, at langtidsledigheden på trods af en kraftig stigning i løbet af krisen fortsat er historisk

Læs mere

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste

Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Den danske langtidsledighed blandt Europas laveste Arbejdsløsheden i Europa har haft en faldende tendens set over det seneste år. Mange er dog fortsat fanget i langtidsledighed og har været arbejdsløse

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland

Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland Markant højere ulighed på Sjælland end i Jylland I løbet af de seneste 25 år har der været en generel tendens til, at uligheden i Danmark er vokset, hvilket også bekræftes af de nyeste tal. Geografisk

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere