3F s BØRNE- OG FAMILIEPOLITIK

Transkript

1 3F s BØRNE- OG FAMILIEPOLITIK FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGPOLITISK CENTER FOR ARBEJDSLIV FAMLIEPOLITIK

2 INDHOLD Intro: 3F-medlemmet og deres familier har mange ansigter Fakta om 3F-familier SMAF, Sammenhæng Mellem Arbejdsliv og Familieliv Derfor beskæftiger 3F sig med SMAF Det mener 3F om balance mellem familie- og arbejdsliv Børn Barselsorlov Derfor beskæftiger 3F sig med barselsorlov Det mener 3F om barselsorlov Mulighed for at være hjemme med syge børn Derfor beskæftiger 3F sig med børns sygedage Det mener 3F om frihed ved barns sygdom Gode daginstitutioner og skoler Derfor beskæftiger 3F sig med skoler Det mener 3F om daginstitutioner og skoler Sund mad i daginstitutioner og skoler Derfor beskæftiger 3F sig med sund mad Det mener 3F om mad Ideer til personalepolitik

3 Læs mere om 3F s medlemmer, familier, ligestilling og politik på Familiepolitik hører under velfærdsministeriet. Læs mere på

4 3F-MEDLEMMET OG DERES FAMILIER HAR MANGE ANSIGTER For 3F er det vigtigt, at vores medlemmer har et godt arbejdsliv med gode løn og arbejdsforhold. Men det er også vigtigt, at deres liv hænger godt sammen, at der er en god sammenhæng mellem deres arbejdsliv og deres familieliv. At der er gode daginstitutioner med fornuftige åbningstider og en pris, som er til at betale. En folkeskole hvor der er rum og plads til alle, og hvor der er de nødvendige ressourcer, der skal til for at sikre, at alle får lige muligheder. For 3F er det vigtigt, at der på arbejdspladserne såvel som i samfundet er en god familiepolitik. I dag er en familie mange ting. Der er familier med en mor og en far, der er enlige forældre, der er homoseksuelle familier, familier med adopterede børn eller sammenbragte børn og familier med børn, der bor hos mor en uge og far i ugen efter. Det betyder også, at familier i dag består af flere netværk, og at børn kan have mange omsorgspersoner. Uanset hvordan familien er sammensat, har den afgørende betydning for vores liv. Familien er omdrejningspunkt for vores hverdag. Det er her, vi mødes for at spise, sove, skændes, holde af, slappe af og læsse af. Familien er det fællesskab, hvor vi danner vores syn på tilværelsen og skaber vores grundlæggende værdier. I takt med at familien og dens sammensætning ændrer sig, udvikler samfundet sig. Vi ser en større mangfoldighed, nye kulturer og værdier i familier, der har anden etnisk baggrund end dansk, og vi ser nye roller mellem mænd og kvinder. Det afspejler sig også i 3F. Det betyder, at en moderne familie- og børnepolitik løbende skal indrette sig på de behov og krav, som familien stiller til offentlig service, til transport, til arbejdsplads og til privatlivet. I dag er en af de helt store udfordringer at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd og balance mellem arbejds- og familielivet. Det arbejder 3F på blandt andet ved at være opdateret med 3F s medlemmer. Jane Korczak Næstformand i 3F FAMLIEPOLITIK 5

5 FAKTA OM 3F-FAMILIER 3F s medlemmer danner par og får børn tidligere i livet end i den danske befolkning generelt. Det hænger blandt andet sammen med, at de ikke først skal færdiggøre en længere uddannelse, inden de stifter familie. Det betyder, at de tidligt udfordres med hensyn til at få økonomi og tid til at hænge sammen. En fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv er derfor tidligt et vigtigt anliggende for 3F-familierne. 3F organiserer forholdsvis flere mænd end kvinder. 66 procent mænd og 34 procent kvinder. Kønsfordelingen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Ç Émænd kvinder Medlemstallet i 3F forandrer sig hele tiden. I dette materiale bruges tallet pr. 1. januar 2008 som var medlemmer. De fordeler sig med mænd og kvinder. Aldersfordelingen fordelt på 10-års-intervaller, årige 30% l 25% l l l 20% l l l 15% 10% l l 5% 0% n 3F s medlemmer n Den danske befolkning Gennemsnitsalderen for 3F s medlemmer er 46 år. Det tilsvarende tal for befolkningen som sådan er 39,5 år. Figuren viser, at 3F s medlemmer er i overtal i aldersgruppen fra 40 år og opefter. 6 FAMLIEPOLITIK

6 n Danmark består af omkring 5.5 mio danskere og af knap 3 mio. husstande. Af dem er børnefamilier. I 30 procent af alle husstande bor børn under 25 år. n Der er familier med ét barn, med to børn, med tre børn og med fire børn. n Den gennemsnitlige husstand er på 1,86 personer mod 2,0 i n Næsten danskere lever alene uden børn, og omkring voksne bor alene med deres børn. n Der er familier, hvor tre generationer lever sammen, og hvor den ene er under 18 år. n 8 procent af alle børn bor i en sammenbragt familie. n har indgået registreret partnerskab heraf har ca. 500 par børn. n Omkring ældre (65+) bor alene, mens ældre bor sammen med en partner. Kilde: Danmarks Statistik 2008 Trods flere års jobfest er landets enlige mødre stadig den familietype, hvor flest er på kontanthjælp. Af enlige mødre var 159 i 2007 på kontanthjælp. Denne andel er kun faldet med 12 procent siden For familier i par med børn har jobfesten været mere mærkbar. Her var kun 32 ud af på kontanthjælp i 2007, hvilket er et fald på 21 procent siden Udviklingen har været særlig positiv for ægtepar med børn. Her var f.eks. kun 25 ud af på kontanthjælp i 2007 et fald på 23 procent siden Kilde: Danmarks Statistik FAMLIEPOLITIK 7

7 SMAF SMAF er en forkortelse for Sammenhæng Mellem Arbejdsliv og Familieliv. Det handler om, at vi har brug for balance mellem arbejdet og familielivet. Undersøgelser viser, at en god sammenhæng mellem arbejds- og privatliv kan mindske sygefravær for den enkelte og skabe langt mindre stress for den enkelte familie. Det kan også øge produktionen eller forbedre servicen på arbejdspladsen. En god sammenhæng er altså en gevinst for den enkelte og dennes familie og en økonomisk gevinst for arbejdspladsen og for samfundet. SMAF starter hos dig og din familie. Der er masser af ting, du selv kan gøre for at få en bedre balance. Privat handler det om, hvordan du prioriterer og organiserer dit familieliv og din tid. Det kan være små ting som at få en ordentlig nattesøvn. På arbejdspladsen betyder fleksibilitet meget. Her kan du i samspil med dine kolleger og din arbejdsgiver være med til at skabe balance i dagligdagen. Sammenhæng mellem arbejds- og familielivet har mange niveauer. F.eks. åbningstider i offentlige institutioner eller den politik, der føres lokal- og landspolitisk, afgør, om der skabes sammenhæng og balance i vores liv. Derfor er det vigtigt, at du ser på, hvad du selv kan gøre, og hvad I kan gøre på arbejdspladsen. Vil du være med til at skabe SMAF, skal du gøre din indflydelse gældende, komme med ønsker, behov og synspunkter på arbejdspladsen, inddrage dine kolleger i debatten og blande dig i den offentlige debat. 8 FAMLIEPOLITIK

8 Fordelingen på enlige og samboende medlemmer i 3F og i den danske befolkning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Den danske befolkning n Samboende n Enlige Tabellen dækker alle de årige. Fordelingen på enlige og samboende i 3F svarer nogenlunde til tallene for befolkningen som helhed. Enlige forsørgere 3F repræsenterer medlemmer, der lever som enlige heraf er de enlige forsørgere. Selv om 2/3 af 3F s medlemmer er mænd, er det helt overvejende blandt de kvindelige medlemmer, man finder det store antal enlige forsørgere. Ud over dette antal enlige forsørgere formodes der at være et stort antal ikke mindst mænd hvor der i perioder bor et eller flere børn. 3F har en højere andel af enlige forsørgere hos aldersgrupperne under 40 end i den danske befolkning som sådan. 3F-familien stiftes tidligere og går tidligere i opløsning, hvis den går i opløsning. Antallet af enlige forældre i 3F og i den danske befolkning 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd Kvinder n 3F s medlemmer n Den danske befolkning Blandt de årige har 3F en lidt højere andel af enlige fædre end i den danske befolkning som sådan. 3F har en lidt mindre andel enlige mødre. 3F repræsenterer enlige fædre og enlige mødre. FAMLIEPOLITIK 9

9 Familier med og uden hjemmeboende børn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Den danske befolkning n Uden hjemmeboende børn n Med hjemmeboende børn Når man kigger på medlemsgruppen mellem år, kan man se, at næsten 40 pct. af 3F s medlemmer har hjemmeboende børn. I alt har F-medlemmer hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, mens ikke har hjemmeboende børn. Derfor beskæftiger 3F sig med SMAF En stor overvægt af 3F s medlemmer mener, at 3F bør hjælpe medlemmerne med at få en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, og at familiepolitikken skal prioriteres højt ved overenskomstforhandlingerne. Såvel mænd som kvinder i 3F vægter fleksible ansættelsesforhold, mere frihed ved barns sygdom, mulighed for at arbejde mere eller mindre i perioder og selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til at opnå bedre sammenhæng i hverdagen. 3F s medlemmer er med andre ord interesserede i større fleksibilitet, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation. Det vil sige de familiemæssige forpligtelser, nedslidning og helbred. F.eks.har forældre med mindre børn behov for fleksible mødetider, der passer med daginstitutionernes åbningstider. LUKKEDAGE: Mere end hver femte 3F er har store problemer med lukkedage i institutionerne. Tyve procent har behov for, at institutionerne åbner tidligere, og 10 procent har behov for længere åbningstid. Særligt enlige forældre har problemer med åbningstider, faste lukkedage, ferielukning, og de oplever i øvrigt også et højere stressniveau. 10 FAMLIEPOLITIK

10 ÅBNINGSTIDER/daginstitutioner: En undersøgelse fra Projekt børnepasning viser, at de gennemsnitlige åbningstider i 2008 stort set er uændrede i forhold til foregående år og de ændringer, der har været, lever ikke op til de behov, som danske familier har. Holder kommunernes planer for 2009 stik, vil en femtedel af landets kommuner sætte den ugentlige åbningstid ned. Det kan både true balance i familie- og arbejdslivet, men det kan også give øgede flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Debatten om afskaffelse af lukkedage har fokuseret på afskaffelsen af de løse lukkedage frem for på det egentlige problem for mange nemlig de sammenhængende lukkedage. Sammenhængende lukkedage gør det meget svært for mange familier at holde ferie sammen, og mange familier ender med at planlægge ferie efter institutionernes lukkedage. Det går ikke godt i spænd med arbejdspladsens ønske om at sprede ferieafholdelse eller den enkeltes mulighed for frit at holde ferie, når det passer vedkommende. ÅBNINGSTIDER/det offentlige: De fleste kender alt for godt situationen hvor lægen, biblioteket og skattekontoret har åbent, når man er på arbejde, og lukket når man har fri. På trods af at arbejdspladsen og samfundet kræver og selv udvider sin fleksibilitet er de offentlige instanser ikke fulgt med udviklingen. TRANSPORT: For familier uden bil står valget mellem cyklen eller offentlig transport. Det sidste er blevet stadig både dyrere og dårligere. For at balancen ikke tipper, kræver det busser og tog, der kan betales, som kører rettidigt og med en køreplan, der giver reelle muligheder for at komme til og fra arbejde. ANBEFALINGER: Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission kom i 2007 med en række anbefalinger, der skal skabe en større balance mellem familie og arbejdsliv. Her er nogle af budene, som er i tråd med 3F s holdninger: Lukkedage i daginstitutioner skal afskaffes på almindelige hverdage og mere familievenlige arbejdspladser, som inddrager familiens behov i arbejdspladsvurderingen (APV). Se de øvrige bud fra Familie- og Arbejdslivskommissionen på Du kan også læse mere om SMAF, og hvad du kan gøre for at få en bedre SMAF på FAMLIEPOLITIK 11

11 Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde børnene: FORÆLDRE: Ikke så rart at blive hentet sent i daginstitutionen. Og være en af de sidste. Det kunne være rart, hvis forældrene lagde arbejdet væk, når de kom hjem, og at man hyggede sig om noget fælles efter aftensmaden. Rart med mere tid og opmærksomhed fra forældre. Men man skal heller ikke altid selv sætte sig foran computeren. 12 FAMLIEPOLITIK

12 DET MENER 3F OM BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV l At den enkelte skal have flere individuelle rettigheder i forhold til orlov. Selvom der er stor fleksibilitet i orloven i dag, er det en fleksibilitet, der afhænger af, om arbejdsgiveren vil give medarbejderen ret til at gå på deltid eller orlov i kortere perioder. Fleksibiliteten skal altså i højere grad indrettes efter medarbejderens individuelle ønsker. Desuden skal en del af orloven øremærkes til mænd. l At åbningstiderne i daginstitutioner skal udvides. Åbningstiderne følger ikke med de stigende krav om, at medarbejdere er fleksible omkring deres arbejdstid. Derfor skal mindst en institution i hver kommune have udvidede åbningstider, så der åbnes senest kl og lukker tidligst kl l At lukkedage i daginstitutionerne skal afskaffes. Lukkedagene tvinger mange familier til at bruge op til flere uger af deres ferie derfor vil 3F af med det stadigt stigende antal lukkedage, som mange institutioner indfører. l At enlige forsørgeres muligheder skal forbedres. Enlige forsørgere har langt større udfordringer end andre børnefamilier i forhold til økonomi, åbningstider i institutioner, med syge børn og med at få økonomien til at slå til. Udfordringer der også i en vis grad omfatter den gruppe, som i perioder har et eller flere børn boende. l At arbejdspladsen skal tage ansvar og skabe mere familievenlige arbejdspladser, som inddrager familiens behov i Arbejdspladsvurderingen (APV). l At der ved MUS samtaler skal være en større vægt på den enkeltes balance. Et afsæt til at arbejdspladsen får en bedre personalepolitik med fleksibilitet og rummelighed for den enkelte, og som sikrer fleksibilitet for alle medarbejdergrupper. l At offentlige instanser som læge, bibliotek og skattekontor skal udvide åbnings - tiden, så der er åbent, når borgerne har fri. Ligesom familier uden bil skal sikres drift - sikker og fleksibel offentlig transport, der er til at betale. FAMLIEPOLITIK 13

13 Center for Ligestillingsforskning har i en repræsentativ undersøgelse blandt ca af 3F s medlemmer spurgt, om hvad der for dem kan skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Der var mulighed for at give flere svar. Der var ikke noget entydigt i svarene, dog var det tydeligt, at deres ønsker i høj grad relaterede sig til arbejdspladsen og deres ansættelsesforhold: Mere fleksible ansættelsesforhold: Mere frihed ved barns sygdom: Arbejde mere eller mindre i perioder: Selv tilrettelægge sin arbejdstid: Mad i daginstitution/skole: Bedre familiepolitik på arbejdsplads: Bedre åbningstider i den offentlige sektor: Lektiehjælp på skolen: Bedre åbningstider i institutioner: Alternativ pasning af syge børn: 43 procent 42 procent 41 procent 37 procent 36 procent 30 procent 26 procent 25 procent 24 procent 22 procent BØRN I takt med at familiebegrebet er blevet udviklet, har familiens rettigheder og pligter også ændret sig. Indtil 1922 var det faren, der havde forældremyndigheden over børnene i dag er det moren, der står med det stærkeste kort, hvis forældrene bliver skilt. Det har sat gang i blandt andet debatten om fælles forældremyndighed og mænds manglende ligestilling i skilsmissesager. Børnenes rolle har også ændret sig. Børn har f.eks. ret til at blive hørt i skilsmissesager. Tidligere kunne man tale om, at forældre ejede deres børn, i dag har forældre forældremyndighed. Det vil sige, at forældrene har børnene i deres varetægt, indtil de er 18 år. 14 FAMLIEPOLITIK

14 Forældre har pligt til at sikre børn underhold og omsorg. Og børn er sikret mod forældres overgreb via Børnekonventionen (FN s Konvention om Barnets Rettigheder), og dansk lovgivning. Retten til at slå sine børn blev endeligt afskaffet i 1997, da ordlyden i Myndighedsloven blev ændret til: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. 3F er medstifter af lille Grundlovsdag, som er et initiativ, der med en række arrangementer sætter fokus på børns rettigheder. Det gør vi, fordi vi gerne vil være talsmænd for børn og unge, der sjældent bliver hørt i politisk sammenhæng. Vi vil f.eks. gerne gøre politikerne opmærksomme på, at der stadig ikke findes en børnemiljølov, som kan sikre, at også børnene har rimelige arbejdsforhold i deres daginstitution eller skole. Læs mere på Antal hjemmeboende børn blandt de årige 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 børn 1-2 børn 3+ børn n 3F s medlemmer n Den danske befolkning I forhold til antallet af hjemmeboende børn ligner 3F-familierne den danske befolkning som sådan. Der er en lille tendens til, at 3F erne har færre børn. FAMLIEPOLITIK 15

15 BARSELSORLOV Forældre har i dag tilsammen ret til 52 ugers barselsorlov med dagpenge. Men vær opmærksom på, at loven ikke giver fædre samme rettigheder som mødre. Kvinder har ret til fire ugers orlov med dagpenge før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov med dagpenge efter fødslen. Efter de første 14 uger har forældrene hver ret til 32 ugers forældreorlov, men kun ret til 32 ugers orlov tilsammen med dagpenge. Faren kan vælge at holde nogle af disse 32 uger i løbet af de første 14 uger. 16 FAMLIEPOLITIK

16 Langt de fleste overenskomster, som 3F har indgået, giver både far og mor ret til orlov med fuld løn i en periode. Du kan se barselsreglerne for de forskellige områder på De overordnede regler kan være suppleret med lokalaftaler eller aftaler, der gælder for jeres arbejdsplads. Her kan du blandt andet også læse om, hvilke regler der gælder for adoptivforældre, om mulighed for at forlænge/udskyde barselsorloven, og hvornår arbejdsgiveren skal have besked. Derfor beskæftiger 3F sig med barselsorlov SFI (Det sociale forskningscenter for Velfærd) har lavet en undersøgelse, der viser, at knapt 40 procent af alle danske mænd ønsker en øremærkning af barselsorloven. Det gør de blandt andet fordi, de ønsker en opbakning i lovgivningen til at legitimere deres brug af orloven på arbejdspladsen. Også en overvægt af både mandlige og kvindelige 3F ere ønsker at reservere seks uger af barselsorloven til mænd og dermed at gøre den til en rettighed. Det gør de blandt andet fordi, der er mange fædre, som ikke tager del i de 32 uger, som er til deling, selvom begge forældre i dag er forsørgere og omsorgspersoner for familiens børn. I gennemsnit tager fædre 19 dage (3F fædre tager 15 dage) af 297 dages orlov, hvor mødre tager 278 (3F mødre tager 271). Den skævhed opstår blandt andet fordi, mange mænd ikke ved, at de har ret til at holde og dele orloven. SFI-undersøgelsen viser, at 42 procent mænd og 27 procent kvinder mangler information om fleksibiliteten i orloven. Desuden mangler mange 3F-arbejdspladser en barselskultur for mænd. Når barselsorlov ikke er et samtaleemne, bliver det uklart for den enkelte, hvilke rettigheder og pligter en orlov giver. Samtidig er det op til den enkelte at gætte sig til, hvilke forventninger chefen eller kollegerne har til en evt. orlov. De forventninger hænger ikke altid sammen med, hvad modparten tænker. På hjemmefronten møder mænd også barrierer. I mange hjem har moren en indforstået rettighed, som hun ikke nødvendigvis ønsker at afgive, selvom det vil skabe en mere ligelig fordeling af forældreorloven. FAMLIEPOLITIK 17

17 Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde de voksne: BARSEL: Der skal være: bedre fordeling af barsel mellem mænd og kvinder fuld løn under barsel en del af barselsorloven reserveret til mænd mere fleksibilitet under orlov. 18 FAMLIEPOLITIK

18 På kan du downloade: Tillykke far en pjece til mænd om barsel (Fagpolitisk Center for Arbejdsliv 2007) Faderroller, barselsrettigheder og fremtidige muligheder (en undersøgelse, som CeLi lavede for 3F i 2006) 3F s medlemmer og barsel (udgivet af 3F Sekretariat for ligestilling og familiepolitik 2005) DET MENER 3F OM BARSELSORLOV l At en større del af barslen skal øremærkes til mænd. Det gør vi, fordi det vil styrke fædrenes mulighed for at tage del i barslen og familielivet. Et første skridt blev taget ved de seneste overenskomstforhandlinger på det det offentlige område og på industriområdet. Men der skal mere til. l At der skal kobles flere rettigheder på orlovsmulighederne. Selvom der er stor fleksibilitet i orloven i dag, er det en fleksibilitet, der afhænger af, om arbejdsgiveren vil give medarbejderen ret til at gå på deltid eller orlov i kortere perioder. Fleksibiliteten skal altså i højere grad indrettes efter medarbejderens individuelle ønsker. l At der skal gøres mere for at sikre, at gravide ikke sygemeldes under graviditeten, men i stedet omplaceres til mere skånsomt arbejde, som loven allerede i dag foreskriver. FAMLIEPOLITIK 19

19 MULIGHED FOR AT VÆRE HJEMME MED SYGE BØRN Mange 3F overenskomster giver medlemmerne ret til at holde fri med betaling på barnets første sygedag, og nogle også med betaling på barnets anden sygedag. Nogle overenskomster giver ret til fuld løn på barnets første sygedag, andre giver ret til en sats, der svarer til sygedagpenge for en dag. Disse dage må ikke tælle med i statistikken over medlemmets egen sygdom. I nogle overenskomster har forældre ret til omsorgsdage. Det er fridage, medlemmet kan bruge sammen med sine børn. I tilfælde af at barnet bliver alvorligt sygt, kan den ene af forældrene have ret til at få en godtgørelse fra kommunen, som svarer til det beløb, som forældrene har ret til ved egen sygdom. Pr. 1. januar 2008 er satsen maksimum kr pr. uge. Du kan få godtgørelse for sygepasningen, hvis barnet er under 18 år, og barnets sygdom skønnes at vare 12 dage (kravet gælder ikke enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud). Forælderen skal opfylde betingelserne for at få dagpenge ved egen sygdom, også beskæftigelseskravet, og skal holde op med at arbejde eller nedsætte arbejdstiden. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at forældre får et højere dagpengebeløb, f.eks. når det skønnes nødvendigt, at begge forældre er sammen med det syge barn. Yderligere oplysninger ved henvendelse i kommunen. For mange forældre er det et problem, når deres barn bliver sygt. Nogle bliver tvunget til selv at sygemelde sig eller tage feriedage for at kunne passe barnet. Men på sigt er det ikke holdbare løsninger for almindelige familier. Det havde blandt andet Familieog Arbejdslivskommissionen øje for, da de i 2007 kom med deres forslag til, hvordan familier skaber bedre balance i familie- og arbejdslivet. Det lød på mulighed for at holde fri med syge børn i op til fire dage med løn, hver gang barnet har en længere sygdomsperiode. 20 FAMLIEPOLITIK

20 Hvis du synes, du ofte må tage barns første sygedag, indkassere omsorgsdage eller få hjælp fra bedsteforældre, fordi børnene igen har feber eller snotnæser, så er der måske noget om det. En undersøgelse fra Odense Kommune fra oktober 2008 viser, at hvert barn i gennemsnit må blive hjemme fra børnehave eller vuggestue mere end 12 dage om året på grund af sygdom. På landsplan svarer det til, at alle børn mellem et og seks år tilsammen har godt 4,5 millioner sygedage om året. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og omfatter mere end børn i børnehaver og vuggestuer i Odense Kommune. Kilde: Ritzau DAGPENGEBERETTIGET PERIODE: Et forslag, som 3F er rigtig glad for. Desværre var forslaget ikke fulgt af en anbefaling om, at samfundet og dermed politikerne skulle gå ind i og tage del i løsningen af problemet ved f.eks. at tilbyde flere barns sygedage på dagpenge. Forslaget blev derimod skubbet over på arbejdsmarkedets parters bord, og der ligger det endnu indtil næste overenskomst. VEKSLE BARSEL TIL OMSORG: Også Socialdemokraterne har været ude med nogle gode bud på løsninger. De har blandt andet foreslået, at andre end forældrene kan benytte sig af omsorgsdage fra den fleksible barselsorlov til at tage fri fra arbejde for at passe et sygt barn. Det gælder for eksempel bedsteforældre og stedforældre. Et forslag er også gået på at give forældre mulighed for at veksle ubrugte dage fra barselsorloven til omsorgsdage. Derfor beskæftiger 3F sig med børns sygedage Børns sygedage er et af de største problemer familier med to udearbejdende voksne kender til. I en rundspørge, som 3F har lavet, siger hver fjerde adspurgte, at de sygemelder sig for at passe et sygt barn, fordi de ikke har andre muligheder. FAMLIEPOLITIK 21

21 Desuden har børns sygedage en ligestillingsmæssig slagside i forhold til enlige og i forhold til kvinder, der hovedsagligt tager sygedagene, når den lille har 39 i feber. DET MENER 3F OM FRIHED VED BARNS SYGDOM l At alle skal have ret til 10 dages fravær med dagpengeret pr. barn pr. år, og at enlige forsørgere skal have det dobbelte. l At børnefamilier skal have mulighed for at veksle gemt barselsorlov til omsorgsdage. At bedsteforældre og stedforældre skal kunne bruge af omsorgsdagene fra den fleksible barselsorlov, så de kan træde hjælpende til. Regler for pasning af børn ved kortvarig sygdom i de nordiske lande I Norge og Sverige er retten til at passe børn ved kortvarig sygdom reguleret ved lov. I de øvrige nordiske lande er spørgsmålet et overenskomstanliggende. Norge: Hver af forældrene har ret til 10 dages fravær pr. år for at passe et sygt barn. Enlige forsørgere har ret til 20 dages fravær. I forbindelse med fraværet har forældrene ret til en ydelse svarende til sygedagpengebeløbet. Sverige: Forældrene har samlet set ret til 60 dages fravær pr. barn pr. år. I forbindelse med fraværet ydes en kompensation på 80 pct. af arbejdsindkomsten. I alle nordiske lande er der regler for pasning af alvorligt syge børn. Kilde: HK/Nordic Medico Statistical Committee 22 FAMLIEPOLITIK

22 GODE DAGINSTITUTIONER OG SKOLER Børn skal have det godt. Både når de er små og går i vuggestue eller børnehave, men også når de bliver større og starter i skole, SFO eller klub. Det betyder, at de har en dagligdag i ordentlige rammer: Sunde bygninger, ordentlige toiletforhold og sikre legepladser. Det betyder, at børnehaven eller skolen giver plads til mangfoldighed, og at børn uanset deres baggrund og etniske herkomst skal mødes i deres kultur. En grundlæggende forudsætning for at have det godt, er at have et socialt netværk, der fungerer. Det betyder gode lærere, pædagoger og medhjælpere, der sikrer, at børnene får den rigtige læring og støtte, og som forebygger mobning. Det betyder også opmærksomme pædagoger, der ser, hvis ikke børn med anden etnisk baggrund kommer i institutionen, fordi familien ikke taler godt dansk eller mangler at blive integreret i det hele taget. Og det betyder, at der er øje for og resurser til at give børnene aktive omgivelser. Men det betyder også, at man som barn har gode relationer til sine kammerater. Med to udearbejdende voksne er det vigtigt for børns udvikling, at de er sammen med andre børn. Det socialiserer dem at komme i klub og lære at omgås andre. Men det koster penge børn lever i dag i familier, hvor man hver dag må prioritere benhårdt. Mange af disse børn får ikke sund mad, de kan ikke deltage på lige fod med de andre børn i det sociale liv, eller den idræt kammeraterne går til. Et ofte overset element, der er vigtig for vores børns trivsel, er, at deres fysiske rammer er i orden. For mange børn på for få kvadratmeter er desværre stadig et problem i daginstitutioner og skoler, ligesom mange har problemer med møbler, der ikke passer og for meget støj og møg. For en del år siden blev der indført krav om børnemiljø - vurderinger, men desværre er disse aldrig blevet efterfulgt af krav om forbedringer. FAMLIEPOLITIK 23

23 I dag er der et loft på 30 procent for den andel af udgiften til daginstitutionerne, som skal betales af forældrene. Det loft gælder ikke SFO (Skole- fritidsordninger) og klubber, ligesom der i klubber ikke gives søskenderabat. Det betyder, at mange kommuner opkræver en høj forældrebetaling, for at børnene kan gå i SFO og klub. Og for familier med en lav indkomst kan det betyde, at de er nødt til fravælge klub eller SFO, og dermed udelukkes børnene fra det vigtige fællesskab. Pr. 1. januar 2009 kan en familie bevilges økonomisk friplads, hvis husstandens aktuelle indkomst ikke overstiger kr. Fordeling på henholdsvis daginstitution og skole 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Daginstiutionsbørn Skolebørn Når man kigger nærmere på 3F-familiernes hjemmeboende børn, så fordeler de sig med 13,3 pct. daginstitutionsbørn og 24,2 pct. skolebørn. I tal betyder det, at medlemmer har daginstitutionsbørn, mens har skolebørn. Ca F-familier har både daginstitutions- og skolebørn og tæller altså med i begge søjler. Derfor beskæftiger 3F sig med skoler Folkeskolen er central for vores demokratiske velfærdssamfund. Den er fundamentet for vores sociale og kulturelle sammenhængskraft, men er i disse år under pres fra markedskræfter, globalisering og individualisering. 24 FAMLIEPOLITIK

24 Mange undersøgelser viser, at de bedste resultater i skolen opnås, når elever med forskellig baggrund og forudsætninger blandes. Blandt andet derfor ønsker vi en folkeskole, der har plads til alle børn uanset køn, etnicitet eller social baggrund. En folkeskole, der tager hensyn til børnenes forskellige typer af begavelser og talenter, er rummelig, socialt, personligt og fagligt udviklende. En stigende polarisering i boligmønster og skolevalg afspejler sig også i folkeskolerne, der i højere og højere grad får A- og B-skoler, ghettoskoler, villaskoler, skoler for svage og skoler for stærke. Særligt i områder med mange tosprogede elever, få skoler og lang afstand mellem disse skoler, er det frie skolevalg en illusion. Vi tror, at vi som samfund kan forhindre dårlig integration, bekæmpe negativ social arv og sikre mere lige vilkår for børn ved at fordele børnene i de kommunale folkeskoler. Og ved at bekæmpe fravalget af folkeskolen og tilstrømningen til privatskoler. Vi ønsker at fastholde enhedsskolen, den udelte skole. Børn er ikke ens og kan ikke behandles ens. Men de er heller ikke kun en samling individualister. Vi skal holde fast i en klasse og en klasselærer, for at give børnene et fællesskab og et sted at høre til. Samtidig skal undervisningen differentieres i forhold til den enkelte eller interessefællesskaber. Vi ønsker også at knytte folkeskolen tættere på det omgivende samfund ved at styrke kontakten til forældre, lokalområde og lokale arbejderpladser. Det er nemlig med til at sikre folkeskolen som garant for fællesskab, fælles værdier og som hele folkets skole. Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde de voksne: INSTITUTIONER: SFO ordningen er for dyr. Den bør være gratis, da den er en del af skolen. Der skal være: bedre åbningstider og hvis ikke lukkedage kan fjernes helt, skal de varsles bedre loft over forældrebetaling til SFO procentuel betaling efter indkomst til institutioner sund mad i institutioner søskenderabat i klub. FAMLIEPOLITIK 25