3F s BØRNE- OG FAMILIEPOLITIK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "3F s BØRNE- OG FAMILIEPOLITIK"

Transkript

1 3F s BØRNE- OG FAMILIEPOLITIK FAGLIGT FÆLLES FORBUND FAGPOLITISK CENTER FOR ARBEJDSLIV FAMLIEPOLITIK

2 INDHOLD Intro: 3F-medlemmet og deres familier har mange ansigter Fakta om 3F-familier SMAF, Sammenhæng Mellem Arbejdsliv og Familieliv Derfor beskæftiger 3F sig med SMAF Det mener 3F om balance mellem familie- og arbejdsliv Børn Barselsorlov Derfor beskæftiger 3F sig med barselsorlov Det mener 3F om barselsorlov Mulighed for at være hjemme med syge børn Derfor beskæftiger 3F sig med børns sygedage Det mener 3F om frihed ved barns sygdom Gode daginstitutioner og skoler Derfor beskæftiger 3F sig med skoler Det mener 3F om daginstitutioner og skoler Sund mad i daginstitutioner og skoler Derfor beskæftiger 3F sig med sund mad Det mener 3F om mad Ideer til personalepolitik

3 Læs mere om 3F s medlemmer, familier, ligestilling og politik på Familiepolitik hører under velfærdsministeriet. Læs mere på

4 3F-MEDLEMMET OG DERES FAMILIER HAR MANGE ANSIGTER For 3F er det vigtigt, at vores medlemmer har et godt arbejdsliv med gode løn og arbejdsforhold. Men det er også vigtigt, at deres liv hænger godt sammen, at der er en god sammenhæng mellem deres arbejdsliv og deres familieliv. At der er gode daginstitutioner med fornuftige åbningstider og en pris, som er til at betale. En folkeskole hvor der er rum og plads til alle, og hvor der er de nødvendige ressourcer, der skal til for at sikre, at alle får lige muligheder. For 3F er det vigtigt, at der på arbejdspladserne såvel som i samfundet er en god familiepolitik. I dag er en familie mange ting. Der er familier med en mor og en far, der er enlige forældre, der er homoseksuelle familier, familier med adopterede børn eller sammenbragte børn og familier med børn, der bor hos mor en uge og far i ugen efter. Det betyder også, at familier i dag består af flere netværk, og at børn kan have mange omsorgspersoner. Uanset hvordan familien er sammensat, har den afgørende betydning for vores liv. Familien er omdrejningspunkt for vores hverdag. Det er her, vi mødes for at spise, sove, skændes, holde af, slappe af og læsse af. Familien er det fællesskab, hvor vi danner vores syn på tilværelsen og skaber vores grundlæggende værdier. I takt med at familien og dens sammensætning ændrer sig, udvikler samfundet sig. Vi ser en større mangfoldighed, nye kulturer og værdier i familier, der har anden etnisk baggrund end dansk, og vi ser nye roller mellem mænd og kvinder. Det afspejler sig også i 3F. Det betyder, at en moderne familie- og børnepolitik løbende skal indrette sig på de behov og krav, som familien stiller til offentlig service, til transport, til arbejdsplads og til privatlivet. I dag er en af de helt store udfordringer at skabe ligestilling mellem kvinder og mænd og balance mellem arbejds- og familielivet. Det arbejder 3F på blandt andet ved at være opdateret med 3F s medlemmer. Jane Korczak Næstformand i 3F FAMLIEPOLITIK 5

5 FAKTA OM 3F-FAMILIER 3F s medlemmer danner par og får børn tidligere i livet end i den danske befolkning generelt. Det hænger blandt andet sammen med, at de ikke først skal færdiggøre en længere uddannelse, inden de stifter familie. Det betyder, at de tidligt udfordres med hensyn til at få økonomi og tid til at hænge sammen. En fornuftig sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv er derfor tidligt et vigtigt anliggende for 3F-familierne. 3F organiserer forholdsvis flere mænd end kvinder. 66 procent mænd og 34 procent kvinder. Kønsfordelingen 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Ç Émænd kvinder Medlemstallet i 3F forandrer sig hele tiden. I dette materiale bruges tallet pr. 1. januar 2008 som var medlemmer. De fordeler sig med mænd og kvinder. Aldersfordelingen fordelt på 10-års-intervaller, årige 30% l 25% l l l 20% l l l 15% 10% l l 5% 0% n 3F s medlemmer n Den danske befolkning Gennemsnitsalderen for 3F s medlemmer er 46 år. Det tilsvarende tal for befolkningen som sådan er 39,5 år. Figuren viser, at 3F s medlemmer er i overtal i aldersgruppen fra 40 år og opefter. 6 FAMLIEPOLITIK

6 n Danmark består af omkring 5.5 mio danskere og af knap 3 mio. husstande. Af dem er børnefamilier. I 30 procent af alle husstande bor børn under 25 år. n Der er familier med ét barn, med to børn, med tre børn og med fire børn. n Den gennemsnitlige husstand er på 1,86 personer mod 2,0 i n Næsten danskere lever alene uden børn, og omkring voksne bor alene med deres børn. n Der er familier, hvor tre generationer lever sammen, og hvor den ene er under 18 år. n 8 procent af alle børn bor i en sammenbragt familie. n har indgået registreret partnerskab heraf har ca. 500 par børn. n Omkring ældre (65+) bor alene, mens ældre bor sammen med en partner. Kilde: Danmarks Statistik 2008 Trods flere års jobfest er landets enlige mødre stadig den familietype, hvor flest er på kontanthjælp. Af enlige mødre var 159 i 2007 på kontanthjælp. Denne andel er kun faldet med 12 procent siden For familier i par med børn har jobfesten været mere mærkbar. Her var kun 32 ud af på kontanthjælp i 2007, hvilket er et fald på 21 procent siden Udviklingen har været særlig positiv for ægtepar med børn. Her var f.eks. kun 25 ud af på kontanthjælp i 2007 et fald på 23 procent siden Kilde: Danmarks Statistik FAMLIEPOLITIK 7

7 SMAF SMAF er en forkortelse for Sammenhæng Mellem Arbejdsliv og Familieliv. Det handler om, at vi har brug for balance mellem arbejdet og familielivet. Undersøgelser viser, at en god sammenhæng mellem arbejds- og privatliv kan mindske sygefravær for den enkelte og skabe langt mindre stress for den enkelte familie. Det kan også øge produktionen eller forbedre servicen på arbejdspladsen. En god sammenhæng er altså en gevinst for den enkelte og dennes familie og en økonomisk gevinst for arbejdspladsen og for samfundet. SMAF starter hos dig og din familie. Der er masser af ting, du selv kan gøre for at få en bedre balance. Privat handler det om, hvordan du prioriterer og organiserer dit familieliv og din tid. Det kan være små ting som at få en ordentlig nattesøvn. På arbejdspladsen betyder fleksibilitet meget. Her kan du i samspil med dine kolleger og din arbejdsgiver være med til at skabe balance i dagligdagen. Sammenhæng mellem arbejds- og familielivet har mange niveauer. F.eks. åbningstider i offentlige institutioner eller den politik, der føres lokal- og landspolitisk, afgør, om der skabes sammenhæng og balance i vores liv. Derfor er det vigtigt, at du ser på, hvad du selv kan gøre, og hvad I kan gøre på arbejdspladsen. Vil du være med til at skabe SMAF, skal du gøre din indflydelse gældende, komme med ønsker, behov og synspunkter på arbejdspladsen, inddrage dine kolleger i debatten og blande dig i den offentlige debat. 8 FAMLIEPOLITIK

8 Fordelingen på enlige og samboende medlemmer i 3F og i den danske befolkning 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Den danske befolkning n Samboende n Enlige Tabellen dækker alle de årige. Fordelingen på enlige og samboende i 3F svarer nogenlunde til tallene for befolkningen som helhed. Enlige forsørgere 3F repræsenterer medlemmer, der lever som enlige heraf er de enlige forsørgere. Selv om 2/3 af 3F s medlemmer er mænd, er det helt overvejende blandt de kvindelige medlemmer, man finder det store antal enlige forsørgere. Ud over dette antal enlige forsørgere formodes der at være et stort antal ikke mindst mænd hvor der i perioder bor et eller flere børn. 3F har en højere andel af enlige forsørgere hos aldersgrupperne under 40 end i den danske befolkning som sådan. 3F-familien stiftes tidligere og går tidligere i opløsning, hvis den går i opløsning. Antallet af enlige forældre i 3F og i den danske befolkning 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Mænd Kvinder n 3F s medlemmer n Den danske befolkning Blandt de årige har 3F en lidt højere andel af enlige fædre end i den danske befolkning som sådan. 3F har en lidt mindre andel enlige mødre. 3F repræsenterer enlige fædre og enlige mødre. FAMLIEPOLITIK 9

9 Familier med og uden hjemmeboende børn 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 3F s medlemmer Den danske befolkning n Uden hjemmeboende børn n Med hjemmeboende børn Når man kigger på medlemsgruppen mellem år, kan man se, at næsten 40 pct. af 3F s medlemmer har hjemmeboende børn. I alt har F-medlemmer hjemmeboende børn i alderen 0-17 år, mens ikke har hjemmeboende børn. Derfor beskæftiger 3F sig med SMAF En stor overvægt af 3F s medlemmer mener, at 3F bør hjælpe medlemmerne med at få en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv, og at familiepolitikken skal prioriteres højt ved overenskomstforhandlingerne. Såvel mænd som kvinder i 3F vægter fleksible ansættelsesforhold, mere frihed ved barns sygdom, mulighed for at arbejde mere eller mindre i perioder og selv kunne tilrettelægge sin arbejdstid i forhold til at opnå bedre sammenhæng i hverdagen. 3F s medlemmer er med andre ord interesserede i større fleksibilitet, der tager udgangspunkt i den enkeltes behov og livssituation. Det vil sige de familiemæssige forpligtelser, nedslidning og helbred. F.eks.har forældre med mindre børn behov for fleksible mødetider, der passer med daginstitutionernes åbningstider. LUKKEDAGE: Mere end hver femte 3F er har store problemer med lukkedage i institutionerne. Tyve procent har behov for, at institutionerne åbner tidligere, og 10 procent har behov for længere åbningstid. Særligt enlige forældre har problemer med åbningstider, faste lukkedage, ferielukning, og de oplever i øvrigt også et højere stressniveau. 10 FAMLIEPOLITIK

10 ÅBNINGSTIDER/daginstitutioner: En undersøgelse fra Projekt børnepasning viser, at de gennemsnitlige åbningstider i 2008 stort set er uændrede i forhold til foregående år og de ændringer, der har været, lever ikke op til de behov, som danske familier har. Holder kommunernes planer for 2009 stik, vil en femtedel af landets kommuner sætte den ugentlige åbningstid ned. Det kan både true balance i familie- og arbejdslivet, men det kan også give øgede flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet. Debatten om afskaffelse af lukkedage har fokuseret på afskaffelsen af de løse lukkedage frem for på det egentlige problem for mange nemlig de sammenhængende lukkedage. Sammenhængende lukkedage gør det meget svært for mange familier at holde ferie sammen, og mange familier ender med at planlægge ferie efter institutionernes lukkedage. Det går ikke godt i spænd med arbejdspladsens ønske om at sprede ferieafholdelse eller den enkeltes mulighed for frit at holde ferie, når det passer vedkommende. ÅBNINGSTIDER/det offentlige: De fleste kender alt for godt situationen hvor lægen, biblioteket og skattekontoret har åbent, når man er på arbejde, og lukket når man har fri. På trods af at arbejdspladsen og samfundet kræver og selv udvider sin fleksibilitet er de offentlige instanser ikke fulgt med udviklingen. TRANSPORT: For familier uden bil står valget mellem cyklen eller offentlig transport. Det sidste er blevet stadig både dyrere og dårligere. For at balancen ikke tipper, kræver det busser og tog, der kan betales, som kører rettidigt og med en køreplan, der giver reelle muligheder for at komme til og fra arbejde. ANBEFALINGER: Regeringens Familie- og Arbejdslivskommission kom i 2007 med en række anbefalinger, der skal skabe en større balance mellem familie og arbejdsliv. Her er nogle af budene, som er i tråd med 3F s holdninger: Lukkedage i daginstitutioner skal afskaffes på almindelige hverdage og mere familievenlige arbejdspladser, som inddrager familiens behov i arbejdspladsvurderingen (APV). Se de øvrige bud fra Familie- og Arbejdslivskommissionen på Du kan også læse mere om SMAF, og hvad du kan gøre for at få en bedre SMAF på FAMLIEPOLITIK 11

11 Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde børnene: FORÆLDRE: Ikke så rart at blive hentet sent i daginstitutionen. Og være en af de sidste. Det kunne være rart, hvis forældrene lagde arbejdet væk, når de kom hjem, og at man hyggede sig om noget fælles efter aftensmaden. Rart med mere tid og opmærksomhed fra forældre. Men man skal heller ikke altid selv sætte sig foran computeren. 12 FAMLIEPOLITIK

12 DET MENER 3F OM BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV l At den enkelte skal have flere individuelle rettigheder i forhold til orlov. Selvom der er stor fleksibilitet i orloven i dag, er det en fleksibilitet, der afhænger af, om arbejdsgiveren vil give medarbejderen ret til at gå på deltid eller orlov i kortere perioder. Fleksibiliteten skal altså i højere grad indrettes efter medarbejderens individuelle ønsker. Desuden skal en del af orloven øremærkes til mænd. l At åbningstiderne i daginstitutioner skal udvides. Åbningstiderne følger ikke med de stigende krav om, at medarbejdere er fleksible omkring deres arbejdstid. Derfor skal mindst en institution i hver kommune have udvidede åbningstider, så der åbnes senest kl og lukker tidligst kl l At lukkedage i daginstitutionerne skal afskaffes. Lukkedagene tvinger mange familier til at bruge op til flere uger af deres ferie derfor vil 3F af med det stadigt stigende antal lukkedage, som mange institutioner indfører. l At enlige forsørgeres muligheder skal forbedres. Enlige forsørgere har langt større udfordringer end andre børnefamilier i forhold til økonomi, åbningstider i institutioner, med syge børn og med at få økonomien til at slå til. Udfordringer der også i en vis grad omfatter den gruppe, som i perioder har et eller flere børn boende. l At arbejdspladsen skal tage ansvar og skabe mere familievenlige arbejdspladser, som inddrager familiens behov i Arbejdspladsvurderingen (APV). l At der ved MUS samtaler skal være en større vægt på den enkeltes balance. Et afsæt til at arbejdspladsen får en bedre personalepolitik med fleksibilitet og rummelighed for den enkelte, og som sikrer fleksibilitet for alle medarbejdergrupper. l At offentlige instanser som læge, bibliotek og skattekontor skal udvide åbnings - tiden, så der er åbent, når borgerne har fri. Ligesom familier uden bil skal sikres drift - sikker og fleksibel offentlig transport, der er til at betale. FAMLIEPOLITIK 13

13 Center for Ligestillingsforskning har i en repræsentativ undersøgelse blandt ca af 3F s medlemmer spurgt, om hvad der for dem kan skabe en bedre sammenhæng mellem familie- og arbejdsliv. Der var mulighed for at give flere svar. Der var ikke noget entydigt i svarene, dog var det tydeligt, at deres ønsker i høj grad relaterede sig til arbejdspladsen og deres ansættelsesforhold: Mere fleksible ansættelsesforhold: Mere frihed ved barns sygdom: Arbejde mere eller mindre i perioder: Selv tilrettelægge sin arbejdstid: Mad i daginstitution/skole: Bedre familiepolitik på arbejdsplads: Bedre åbningstider i den offentlige sektor: Lektiehjælp på skolen: Bedre åbningstider i institutioner: Alternativ pasning af syge børn: 43 procent 42 procent 41 procent 37 procent 36 procent 30 procent 26 procent 25 procent 24 procent 22 procent BØRN I takt med at familiebegrebet er blevet udviklet, har familiens rettigheder og pligter også ændret sig. Indtil 1922 var det faren, der havde forældremyndigheden over børnene i dag er det moren, der står med det stærkeste kort, hvis forældrene bliver skilt. Det har sat gang i blandt andet debatten om fælles forældremyndighed og mænds manglende ligestilling i skilsmissesager. Børnenes rolle har også ændret sig. Børn har f.eks. ret til at blive hørt i skilsmissesager. Tidligere kunne man tale om, at forældre ejede deres børn, i dag har forældre forældremyndighed. Det vil sige, at forældrene har børnene i deres varetægt, indtil de er 18 år. 14 FAMLIEPOLITIK

14 Forældre har pligt til at sikre børn underhold og omsorg. Og børn er sikret mod forældres overgreb via Børnekonventionen (FN s Konvention om Barnets Rettigheder), og dansk lovgivning. Retten til at slå sine børn blev endeligt afskaffet i 1997, da ordlyden i Myndighedsloven blev ændret til: Barnet har ret til omsorg og tryghed. Det skal behandles med respekt for sin person og må ikke udsættes for legemlig afstraffelse eller anden krænkende behandling. 3F er medstifter af lille Grundlovsdag, som er et initiativ, der med en række arrangementer sætter fokus på børns rettigheder. Det gør vi, fordi vi gerne vil være talsmænd for børn og unge, der sjældent bliver hørt i politisk sammenhæng. Vi vil f.eks. gerne gøre politikerne opmærksomme på, at der stadig ikke findes en børnemiljølov, som kan sikre, at også børnene har rimelige arbejdsforhold i deres daginstitution eller skole. Læs mere på Antal hjemmeboende børn blandt de årige 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 børn 1-2 børn 3+ børn n 3F s medlemmer n Den danske befolkning I forhold til antallet af hjemmeboende børn ligner 3F-familierne den danske befolkning som sådan. Der er en lille tendens til, at 3F erne har færre børn. FAMLIEPOLITIK 15

15 BARSELSORLOV Forældre har i dag tilsammen ret til 52 ugers barselsorlov med dagpenge. Men vær opmærksom på, at loven ikke giver fædre samme rettigheder som mødre. Kvinder har ret til fire ugers orlov med dagpenge før fødslen og 14 uger efter fødslen. Mænd har ret til to ugers orlov med dagpenge efter fødslen. Efter de første 14 uger har forældrene hver ret til 32 ugers forældreorlov, men kun ret til 32 ugers orlov tilsammen med dagpenge. Faren kan vælge at holde nogle af disse 32 uger i løbet af de første 14 uger. 16 FAMLIEPOLITIK

16 Langt de fleste overenskomster, som 3F har indgået, giver både far og mor ret til orlov med fuld løn i en periode. Du kan se barselsreglerne for de forskellige områder på De overordnede regler kan være suppleret med lokalaftaler eller aftaler, der gælder for jeres arbejdsplads. Her kan du blandt andet også læse om, hvilke regler der gælder for adoptivforældre, om mulighed for at forlænge/udskyde barselsorloven, og hvornår arbejdsgiveren skal have besked. Derfor beskæftiger 3F sig med barselsorlov SFI (Det sociale forskningscenter for Velfærd) har lavet en undersøgelse, der viser, at knapt 40 procent af alle danske mænd ønsker en øremærkning af barselsorloven. Det gør de blandt andet fordi, de ønsker en opbakning i lovgivningen til at legitimere deres brug af orloven på arbejdspladsen. Også en overvægt af både mandlige og kvindelige 3F ere ønsker at reservere seks uger af barselsorloven til mænd og dermed at gøre den til en rettighed. Det gør de blandt andet fordi, der er mange fædre, som ikke tager del i de 32 uger, som er til deling, selvom begge forældre i dag er forsørgere og omsorgspersoner for familiens børn. I gennemsnit tager fædre 19 dage (3F fædre tager 15 dage) af 297 dages orlov, hvor mødre tager 278 (3F mødre tager 271). Den skævhed opstår blandt andet fordi, mange mænd ikke ved, at de har ret til at holde og dele orloven. SFI-undersøgelsen viser, at 42 procent mænd og 27 procent kvinder mangler information om fleksibiliteten i orloven. Desuden mangler mange 3F-arbejdspladser en barselskultur for mænd. Når barselsorlov ikke er et samtaleemne, bliver det uklart for den enkelte, hvilke rettigheder og pligter en orlov giver. Samtidig er det op til den enkelte at gætte sig til, hvilke forventninger chefen eller kollegerne har til en evt. orlov. De forventninger hænger ikke altid sammen med, hvad modparten tænker. På hjemmefronten møder mænd også barrierer. I mange hjem har moren en indforstået rettighed, som hun ikke nødvendigvis ønsker at afgive, selvom det vil skabe en mere ligelig fordeling af forældreorloven. FAMLIEPOLITIK 17

17 Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde de voksne: BARSEL: Der skal være: bedre fordeling af barsel mellem mænd og kvinder fuld løn under barsel en del af barselsorloven reserveret til mænd mere fleksibilitet under orlov. 18 FAMLIEPOLITIK

18 På kan du downloade: Tillykke far en pjece til mænd om barsel (Fagpolitisk Center for Arbejdsliv 2007) Faderroller, barselsrettigheder og fremtidige muligheder (en undersøgelse, som CeLi lavede for 3F i 2006) 3F s medlemmer og barsel (udgivet af 3F Sekretariat for ligestilling og familiepolitik 2005) DET MENER 3F OM BARSELSORLOV l At en større del af barslen skal øremærkes til mænd. Det gør vi, fordi det vil styrke fædrenes mulighed for at tage del i barslen og familielivet. Et første skridt blev taget ved de seneste overenskomstforhandlinger på det det offentlige område og på industriområdet. Men der skal mere til. l At der skal kobles flere rettigheder på orlovsmulighederne. Selvom der er stor fleksibilitet i orloven i dag, er det en fleksibilitet, der afhænger af, om arbejdsgiveren vil give medarbejderen ret til at gå på deltid eller orlov i kortere perioder. Fleksibiliteten skal altså i højere grad indrettes efter medarbejderens individuelle ønsker. l At der skal gøres mere for at sikre, at gravide ikke sygemeldes under graviditeten, men i stedet omplaceres til mere skånsomt arbejde, som loven allerede i dag foreskriver. FAMLIEPOLITIK 19

19 MULIGHED FOR AT VÆRE HJEMME MED SYGE BØRN Mange 3F overenskomster giver medlemmerne ret til at holde fri med betaling på barnets første sygedag, og nogle også med betaling på barnets anden sygedag. Nogle overenskomster giver ret til fuld løn på barnets første sygedag, andre giver ret til en sats, der svarer til sygedagpenge for en dag. Disse dage må ikke tælle med i statistikken over medlemmets egen sygdom. I nogle overenskomster har forældre ret til omsorgsdage. Det er fridage, medlemmet kan bruge sammen med sine børn. I tilfælde af at barnet bliver alvorligt sygt, kan den ene af forældrene have ret til at få en godtgørelse fra kommunen, som svarer til det beløb, som forældrene har ret til ved egen sygdom. Pr. 1. januar 2008 er satsen maksimum kr pr. uge. Du kan få godtgørelse for sygepasningen, hvis barnet er under 18 år, og barnets sygdom skønnes at vare 12 dage (kravet gælder ikke enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud). Forælderen skal opfylde betingelserne for at få dagpenge ved egen sygdom, også beskæftigelseskravet, og skal holde op med at arbejde eller nedsætte arbejdstiden. Kommunen kan i særlige tilfælde beslutte, at forældre får et højere dagpengebeløb, f.eks. når det skønnes nødvendigt, at begge forældre er sammen med det syge barn. Yderligere oplysninger ved henvendelse i kommunen. For mange forældre er det et problem, når deres barn bliver sygt. Nogle bliver tvunget til selv at sygemelde sig eller tage feriedage for at kunne passe barnet. Men på sigt er det ikke holdbare løsninger for almindelige familier. Det havde blandt andet Familieog Arbejdslivskommissionen øje for, da de i 2007 kom med deres forslag til, hvordan familier skaber bedre balance i familie- og arbejdslivet. Det lød på mulighed for at holde fri med syge børn i op til fire dage med løn, hver gang barnet har en længere sygdomsperiode. 20 FAMLIEPOLITIK

20 Hvis du synes, du ofte må tage barns første sygedag, indkassere omsorgsdage eller få hjælp fra bedsteforældre, fordi børnene igen har feber eller snotnæser, så er der måske noget om det. En undersøgelse fra Odense Kommune fra oktober 2008 viser, at hvert barn i gennemsnit må blive hjemme fra børnehave eller vuggestue mere end 12 dage om året på grund af sygdom. På landsplan svarer det til, at alle børn mellem et og seks år tilsammen har godt 4,5 millioner sygedage om året. Undersøgelsen er den første af sin art i Danmark og omfatter mere end børn i børnehaver og vuggestuer i Odense Kommune. Kilde: Ritzau DAGPENGEBERETTIGET PERIODE: Et forslag, som 3F er rigtig glad for. Desværre var forslaget ikke fulgt af en anbefaling om, at samfundet og dermed politikerne skulle gå ind i og tage del i løsningen af problemet ved f.eks. at tilbyde flere barns sygedage på dagpenge. Forslaget blev derimod skubbet over på arbejdsmarkedets parters bord, og der ligger det endnu indtil næste overenskomst. VEKSLE BARSEL TIL OMSORG: Også Socialdemokraterne har været ude med nogle gode bud på løsninger. De har blandt andet foreslået, at andre end forældrene kan benytte sig af omsorgsdage fra den fleksible barselsorlov til at tage fri fra arbejde for at passe et sygt barn. Det gælder for eksempel bedsteforældre og stedforældre. Et forslag er også gået på at give forældre mulighed for at veksle ubrugte dage fra barselsorloven til omsorgsdage. Derfor beskæftiger 3F sig med børns sygedage Børns sygedage er et af de største problemer familier med to udearbejdende voksne kender til. I en rundspørge, som 3F har lavet, siger hver fjerde adspurgte, at de sygemelder sig for at passe et sygt barn, fordi de ikke har andre muligheder. FAMLIEPOLITIK 21

21 Desuden har børns sygedage en ligestillingsmæssig slagside i forhold til enlige og i forhold til kvinder, der hovedsagligt tager sygedagene, når den lille har 39 i feber. DET MENER 3F OM FRIHED VED BARNS SYGDOM l At alle skal have ret til 10 dages fravær med dagpengeret pr. barn pr. år, og at enlige forsørgere skal have det dobbelte. l At børnefamilier skal have mulighed for at veksle gemt barselsorlov til omsorgsdage. At bedsteforældre og stedforældre skal kunne bruge af omsorgsdagene fra den fleksible barselsorlov, så de kan træde hjælpende til. Regler for pasning af børn ved kortvarig sygdom i de nordiske lande I Norge og Sverige er retten til at passe børn ved kortvarig sygdom reguleret ved lov. I de øvrige nordiske lande er spørgsmålet et overenskomstanliggende. Norge: Hver af forældrene har ret til 10 dages fravær pr. år for at passe et sygt barn. Enlige forsørgere har ret til 20 dages fravær. I forbindelse med fraværet har forældrene ret til en ydelse svarende til sygedagpengebeløbet. Sverige: Forældrene har samlet set ret til 60 dages fravær pr. barn pr. år. I forbindelse med fraværet ydes en kompensation på 80 pct. af arbejdsindkomsten. I alle nordiske lande er der regler for pasning af alvorligt syge børn. Kilde: HK/Nordic Medico Statistical Committee 22 FAMLIEPOLITIK

22 GODE DAGINSTITUTIONER OG SKOLER Børn skal have det godt. Både når de er små og går i vuggestue eller børnehave, men også når de bliver større og starter i skole, SFO eller klub. Det betyder, at de har en dagligdag i ordentlige rammer: Sunde bygninger, ordentlige toiletforhold og sikre legepladser. Det betyder, at børnehaven eller skolen giver plads til mangfoldighed, og at børn uanset deres baggrund og etniske herkomst skal mødes i deres kultur. En grundlæggende forudsætning for at have det godt, er at have et socialt netværk, der fungerer. Det betyder gode lærere, pædagoger og medhjælpere, der sikrer, at børnene får den rigtige læring og støtte, og som forebygger mobning. Det betyder også opmærksomme pædagoger, der ser, hvis ikke børn med anden etnisk baggrund kommer i institutionen, fordi familien ikke taler godt dansk eller mangler at blive integreret i det hele taget. Og det betyder, at der er øje for og resurser til at give børnene aktive omgivelser. Men det betyder også, at man som barn har gode relationer til sine kammerater. Med to udearbejdende voksne er det vigtigt for børns udvikling, at de er sammen med andre børn. Det socialiserer dem at komme i klub og lære at omgås andre. Men det koster penge børn lever i dag i familier, hvor man hver dag må prioritere benhårdt. Mange af disse børn får ikke sund mad, de kan ikke deltage på lige fod med de andre børn i det sociale liv, eller den idræt kammeraterne går til. Et ofte overset element, der er vigtig for vores børns trivsel, er, at deres fysiske rammer er i orden. For mange børn på for få kvadratmeter er desværre stadig et problem i daginstitutioner og skoler, ligesom mange har problemer med møbler, der ikke passer og for meget støj og møg. For en del år siden blev der indført krav om børnemiljø - vurderinger, men desværre er disse aldrig blevet efterfulgt af krav om forbedringer. FAMLIEPOLITIK 23

23 I dag er der et loft på 30 procent for den andel af udgiften til daginstitutionerne, som skal betales af forældrene. Det loft gælder ikke SFO (Skole- fritidsordninger) og klubber, ligesom der i klubber ikke gives søskenderabat. Det betyder, at mange kommuner opkræver en høj forældrebetaling, for at børnene kan gå i SFO og klub. Og for familier med en lav indkomst kan det betyde, at de er nødt til fravælge klub eller SFO, og dermed udelukkes børnene fra det vigtige fællesskab. Pr. 1. januar 2009 kan en familie bevilges økonomisk friplads, hvis husstandens aktuelle indkomst ikke overstiger kr. Fordeling på henholdsvis daginstitution og skole 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Daginstiutionsbørn Skolebørn Når man kigger nærmere på 3F-familiernes hjemmeboende børn, så fordeler de sig med 13,3 pct. daginstitutionsbørn og 24,2 pct. skolebørn. I tal betyder det, at medlemmer har daginstitutionsbørn, mens har skolebørn. Ca F-familier har både daginstitutions- og skolebørn og tæller altså med i begge søjler. Derfor beskæftiger 3F sig med skoler Folkeskolen er central for vores demokratiske velfærdssamfund. Den er fundamentet for vores sociale og kulturelle sammenhængskraft, men er i disse år under pres fra markedskræfter, globalisering og individualisering. 24 FAMLIEPOLITIK

24 Mange undersøgelser viser, at de bedste resultater i skolen opnås, når elever med forskellig baggrund og forudsætninger blandes. Blandt andet derfor ønsker vi en folkeskole, der har plads til alle børn uanset køn, etnicitet eller social baggrund. En folkeskole, der tager hensyn til børnenes forskellige typer af begavelser og talenter, er rummelig, socialt, personligt og fagligt udviklende. En stigende polarisering i boligmønster og skolevalg afspejler sig også i folkeskolerne, der i højere og højere grad får A- og B-skoler, ghettoskoler, villaskoler, skoler for svage og skoler for stærke. Særligt i områder med mange tosprogede elever, få skoler og lang afstand mellem disse skoler, er det frie skolevalg en illusion. Vi tror, at vi som samfund kan forhindre dårlig integration, bekæmpe negativ social arv og sikre mere lige vilkår for børn ved at fordele børnene i de kommunale folkeskoler. Og ved at bekæmpe fravalget af folkeskolen og tilstrømningen til privatskoler. Vi ønsker at fastholde enhedsskolen, den udelte skole. Børn er ikke ens og kan ikke behandles ens. Men de er heller ikke kun en samling individualister. Vi skal holde fast i en klasse og en klasselærer, for at give børnene et fællesskab og et sted at høre til. Samtidig skal undervisningen differentieres i forhold til den enkelte eller interessefællesskaber. Vi ønsker også at knytte folkeskolen tættere på det omgivende samfund ved at styrke kontakten til forældre, lokalområde og lokale arbejderpladser. Det er nemlig med til at sikre folkeskolen som garant for fællesskab, fælles værdier og som hele folkets skole. Fra 3F s familiekonference efteråret 2008 Det sagde de voksne: INSTITUTIONER: SFO ordningen er for dyr. Den bør være gratis, da den er en del af skolen. Der skal være: bedre åbningstider og hvis ikke lukkedage kan fjernes helt, skal de varsles bedre loft over forældrebetaling til SFO procentuel betaling efter indkomst til institutioner sund mad i institutioner søskenderabat i klub. FAMLIEPOLITIK 25

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor!

Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! Brug din orlov! - der er nok til både far og mor! 25 Brug din orlov - der er nok til både far og mor Udgivet af Minister for ligestilling Januar 2007 Distribution: Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Fædre, barselsorlov og børnepasning

Fædre, barselsorlov og børnepasning Fædre, barselsorlov og børnepasning - en undersøgelse af ingeniørers adfærd og holdninger Ingeniørhuset Kalvebod Brygge 31-33 Fax 33 18 48 88 DK-1780 København V E-mail ida@ida.dk Telefon 33 18 48 48 Website

Læs mere

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Bygningsarbejdernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F BYGGEGRUPPEN Januar 2013 Indhold Når der er familieforøgelse... side 4 Indviklet puslespil... side 6 Barselsorlov til begge forældre...

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Øremærkning af barselsorlov til mænd

Øremærkning af barselsorlov til mænd Øremærkning af barselsorlov til mænd 07-0988 - SIKO - 02.07.2010 Kontakt: Signe Kofoed - siko@ftf.dk - Tlf: 3336 8844 Langt det meste af barselsorloven holdes af moderen. Selvom forældrene frit kan fordele

Læs mere

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige

Fars barselsorlov. For privatansatte og ledige Fars barselsorlov For privatansatte og ledige Indhold Indledning... 3 Oversigt over orloven... 4 Orlovens længde... 5 Fædreorlov... 5 Forældreorlov... 5 Forlængelse af orloven... 6 Retsbaseret forlængelse

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov

En pjece til mænd om barsel. Far på barsel. Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov En pjece til mænd om barsel Far på barsel Fakta om regler og gode råd til fædre, der gerne vil holde barselsorlov 1 Kære Helt konkret mener HK, at 12 uger af barselsorloven skal øremærkes til fædre. 2

Læs mere

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46

Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet - UgebrevetA4.dk 25-06-2015 22:00:46 KVINDER OG BØRN SIDST Næsten hver femte mor oplever diskrimination på jobbet Af Marie Hein Plum @MarieHeinPlum Fredag den 26. juni 2015, 05:00 Del: Arbejdsgiverne diskriminerer kvinder, der er gravide

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Familieliv - arbejdsliv

Familieliv - arbejdsliv Familieliv - arbejdsliv Børnefamilierne mangler tid sammen Familieliv - arbejdsliv 1 Familieliv - arbejdsliv Redaktion: Ole Larsen Tekst: Ingrid Pedersen Foto: Karsten Weirup, Harry Nielsen November 2007

Læs mere

Fokusgruppe om mobning

Fokusgruppe om mobning "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om mobning En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

RET TIL PÅ EN UGE? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV MÅ JEG ARBEJDE HVER WEEKEND? KAN JEG FÅ TILSKUD TIL TRANSPORT? HVOR MANGE FRIDAGE HAR JEG RET TIL PÅ EN UGE? HVAD GØR JEG, HVIS JEG BLIVER SYG? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel

fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel fremtiden starter her... Gode råd om... Barsel INDHOLD Orlovsperioder 3 Forlodsret til faren 4 Forlængelse af forældreorlov 5 Udskydelse af forældreorlov 6 Genoptagelse af arbejdet under orloven 6 Varslingsregler

Læs mere

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster

Barselsregler. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster Barselsregler For ledere, lærere og børnehaveklasseledere samt pædagogisk og teknisk personale under henholdsvis BUPL og 3F overenskomster 25-05-2009 Indhold 1. Lovgrundlag... 3 2. Orlovsperioder - en

Læs mere

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge

Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E. barselsorlov med løn/dagpenge Far, mor og barn F O A F A G O G A R B E J D E barsels med løn/dagpenge Indhold Far, mor og barn barsels med løn/dagpenge er udgivet af FOA Fag og. Pjecen gennemgår kommunalt/ regionalt ansattes smuligheder

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

Arbejdsmiljø i folkeskolen

Arbejdsmiljø i folkeskolen Arbejdsmiljø i folkeskolen fakta og opmærksomhedsfelter Til HR/personaleafdelingen, Skoleforvaltningen og Skoleledelsen 1 Indhold De fysiske rammer og arbejdsmiljø... 2 Hjemmearbejdspladser?... 3 Kontorarbejdspladser?...

Læs mere

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel

Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel Falckreddernes rettigheder og pligter ved graviditet og barsel 3F TRANSPORTGRUPPEN CHAUFFØRERNES FAGFORENING Indhold Rettigheder er ikke en gave fra himlen... side 5 Indviklet puslespil... side 6 Oversigt...

Læs mere

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik?

En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? En ny (forskningsbaseret) børne / familie politik? Policy briefing Rasmus Willig Ph.d., lektor og formand for Dansk Sociologforening Roskilde Universitet Der spares historisk på vuggestuer og børnehaver.

Læs mere

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav?

Diskussionsoplæg. OK 2008 Mine krav dine krav? Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E OK 2008 Mine krav dine krav? Overenskomst 2008 Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand Dennis Kristensen Vi har brug for din mening og dine

Læs mere

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik

Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Gode råd om Barsel Reglerne for barsels- og forældreorlov kan være komplicerede denne pjece hjælper dig med at få overblik Udgivet af Dansk Handel & Service i samarbejde med Den Danske Boghandlerforening

Læs mere

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil

Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil Politik for de mindste Radikalt småbørnsudspil 0 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Visionen... 1 Mål... 1 Tal... 1 Organisering... 2 Graviditeten... 2 Spædbarnet... 2 Det lille barn... 3 Børnehavebarnet...

Læs mere

TILLYKKE MED DEN LILLE

TILLYKKE MED DEN LILLE TILLYKKE MED DEN LILLE Få styr på regler om orlov, når du får børn. Dine fordele med Industriens overenskomster BARSEL DANSK METAL 1 Indhold 5 Dine rettigheder og fordele 6 52 s orlov 7 Ekstra orlov eller

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune

Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune Center for Dagtilbud Frokostordninger i daginstitutioner i Slagelse Kommune 12. september 2014 Indhold a. Lov om frokostordninger i daginstitutioner... 2 b. Frokostordningen i Slagelse Kommune... 2 c.

Læs mere

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN

12 11 1 10 2 9 3 8 4 7 5 6 STYR PÅ TIDEN 11 12 1 10 2 9 3 8 4 7 6 5 STYR PÅ TIDEN Forord Med overenskomsten, som blev forhandlet i foråret 2015, har Moderniseringsstyrelsen og GL sammen sendt et klart signal om, at arbejdstidsreglerne, der gælder

Læs mere

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra AFGIV STEMME SENEST onsdag den 12. juni klokken 17.00 Bestyrelsen for Vibereden har på bestyrelsesmødet den 30. maj besluttet at

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med

Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats

Læs mere

Tillykke far. En pjece til mænd om barsel F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND

Tillykke far. En pjece til mænd om barsel F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Barselspjece 6/25/06 21:49 Side 1 Tillykke far En pjece til mænd om barsel F AGLIGT F ÆLLES F ORBUND Indhold Forord... side 3 Loven... side 5 Ole Lundbøll, 55 år, far til søn på 33 år og en på halvandet

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Personalepolitik for personale ansat i Skovbørnehaven Den Blå Anemone.

Personalepolitik for personale ansat i Skovbørnehaven Den Blå Anemone. Personalepolitik for personale ansat i Skovbørnehaven Den Blå Anemone. Mødetider: Personalet møder efter et fast uge skema, med rullende fredage over 4 uger. Skemaændringer varsles med 14 dage. Skema udleveres

Læs mere

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri

Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri Syddjurs Kommune Stop socialt bedrageri - helhedsorienteret sagsbehandling Stop socialt bedrageri Har du mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du kontakte os. Formålet er at sikre, at ingen

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Arbejdstid og arbejdsmiljø

Arbejdstid og arbejdsmiljø Arbejdstid og arbejdsmiljø Temadag 21. marts 2012 for TR og AMR i FOA Århus Inger-Marie Wiegman, imw@teamarbejdsliv.dk, 29 84 01 64 MIN BAGGRUND OG MINE PLANER FOR FORMIDDAGEN 25 år som konsulent (og forsker)

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet

Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet 15.12.2005 Notat 11824 JEHO/MELA Graviditetsbetinget fravær på arbejdsmarkedet Det forlyder ofte, at der i de sidste mange år er sket en stigning i sygefraværet blandt gravide. Til trods herfor er der

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked.

Butiksoverenskomsten vil indgå som en del af det mæglingsforslag, som forligsmanden forventes at fremsætte på det private arbejdsmarked. Orientering Fornyelse af Landsoverenskomsten for butikker Den 16. februar 2014 blev der mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver og HK HANDEL indgået aftale om fornyelse af butiksoverenskomsten for en 3årig periode.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Familiedirektoratet s Barselsorlov

Familiedirektoratet s Barselsorlov Familiedirektoratet s Barselsorlov namminersornerullutik oqartussat grønlands hjemmestyre Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet Indholdsfortegnelse Orlov ved graviditet og fødsel 5 Hvem har

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

2 Fakta om personalehåndbogen

2 Fakta om personalehåndbogen 2 Fakta om personalehåndbogen FORORD Denne lille guide om personalehåndbogen er en af fem foldere der tilsammen dækker en større del af HRområdet. Folderne er tænkt, dels som et værktøj og dels til inspiration

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer

O V E R E N S K O M S T. mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer O V E R E N S K O M S T mellem DI-O2 v/dansk Industri/Mejeribrugets Arbejdsgiverforening og Foreningen af mejeriledere og funktionærer Indholdsfortegnelse 1 Dækningsområde... 3 2 Anciennitet, aldersgrænse...

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden

Mors barselsorlov. (Privat ansat) Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for. Hvor mange penge får du under orlovsperioden Mors barselsorlov (Privat ansat) Her får du svar på: Hvor lang orlov har du ret til eller mulighed for Hvor mange penge får du under orlovsperioden Hvornår skal du fortælle din arbejdsgiver om graviditeten

Læs mere

SELVFORSKYLDT LEDIGHED

SELVFORSKYLDT LEDIGHED SELVFORSKYLDT LEDIGHED Selvforskyldt ledighed Side 1 Indhold 1. Indledning... 2 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op?... 2 3. Karantænen er effektiv... 3 4. Hvad er en gyldig grund til at sige

Læs mere

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner

Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Bidrag til arbejdet i Udvalget om øremærket barsel Af Søren Laursen, LGBT Danmark landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner Kommissoriet for udvalget om øremærkning af barsel indeholder

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011

Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 Evaluering af Københavns Kommunes sommerferielukning af institutioner i uge 29 og 30, 2011 For Københavns Forældreorganisation (KFO) Den 4. oktober 2011 Evaluering for KFO 1 Indhold Baggrund Mål side 3

Læs mere

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i?

En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? En moderne familiepolitik. Danmark et dejligt sted at leve i, at arbejde i og for børn at vokse op i? Af Helle Rosdahl Lund, Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv Den offentlige debat og dagsorden

Læs mere

PLS vejleder om: BARSEL

PLS vejleder om: BARSEL PLS vejleder om: BARSEL PLS Pædagogstuderendes PLS Pædagogstuderendes Landssammenslutning Landssammenslutning Bredgade 25 X Bredgade 1260 København 25 X 1260 K København Tlf 3546 5880 K Tlf pls@pls.dk

Læs mere

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver

Hvad gør jeg, hvis jeg bliver OM DIN overenskomst Må jeg arbejde hver weekend? Kan jeg få tilskud til transport? Hvor mange fridage har jeg ret til på en uge? Hvad gør jeg, hvis jeg bliver syg? sosu-elever Kære Elev Tillykke med din

Læs mere

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse.

5. Opsigelse De i henhold til Funktionærlovens 2 nævnte varsler finder anvendelse. Ansættelseskontrakt for privatansatte - med bemærkninger 1. Mellem undertegnede Virksomhedens navn og adresse: Medarbejderens navn og adresse: indgås ansættelseskontrakt på følgende vilkår: 2. Arbejdsstedets

Læs mere

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik

Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik Det gode liv - det gode arbejdsliv Silkeborg Kommunes Sundheds- og arbejdsmiljøpolitik indgår som et led i den overordnede personalepolitik.

Læs mere

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption

Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption Dagpenge ved graviditet, barsel og adoption For nuværende modtagere af barselsdagpenge Udbetalingen af barselsdagpenge sker fra Borgerservice, Faaborg-Midtfyn Kommune beliggende i Ringe. Hvis du eller

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte

Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Løn under orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption for overenskomstansatte Teknisk Landsforbund Sidst redigeret den 5. november 2012 Forfatter: Birgitte Wenckheim Tryk: Teknisk Landsforbund

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV

06:32. Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV 06:32 BØRNEFAMILIERNES BALANCE MELLEM FAMILIE- OG ARBEJDSLIV Mette Deding Mette Lausten Angelo Andersen

Læs mere

Din overenskomst dit valg

Din overenskomst dit valg Debatoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Din overenskomst dit valg Hvordan skal fremtidens overenskomster se ud? Hvordan får den enkelte mere at sige? Hvad mener du er vigtigst? Hvad passer bedst til din

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1.

tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. tat meddelelse 04.09.08 Erstatter: 07.01.08 J. nr. 6.3.1. Om: Barselsreglerne (2008) i oversigtsform I forbindelse med fornyelsen af aftaler og overenskomster pr. 1.4.2008 er der foretaget ændringer i

Læs mere

Barsel, adoption mv.

Barsel, adoption mv. Barsel, adoption mv. Pjece om barsel, adoption m.v. Reglerne om barsel og adoption er komplicerede. Især, hvis man, som det faktisk er tænkt fra lovgivers side, bruger den fleksibilitet, der er indbygget

Læs mere

Charlotte Møller Nikolajsen

Charlotte Møller Nikolajsen Charlotte Møller Nikolajsen Indhold INDLEDNING 2 KORT RIDS AF UNDERSØGELSENS RESULTATER 3 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING MED BOGEN DEN NYE ULIGHED VED LARS OLSEN 4 ELEVPROFILUNDERSØGELSEN I SAMMENLIGNING

Læs mere

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel

Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel 1 Det skal I vide, når I planlægger jeres barsel Indhold Når I får barn...2 Betingelser for orlov...3 Løn under orloven...4 Hvor meget kan jeg få?...4 Sammensæt jeres forældreorlov...5 Del forældreorloven

Læs mere

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale.

Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. Bilag 2a for pædagoger, pædagogmedhjælpere, pædagogiske assistenter og andet pædagogisk personale. 1. Indledning Aarhusaftalen er den fælles aftale, der sætter rammerne for samarbejdet mellem skolens ledelse

Læs mere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere

Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Administrations- og arbejdsgrundlag for lærere og børnehaveklasseledere Skoleåret 2014/15. Indledning: Skoleafdelingen har med afsæt lov 409 og input og anbefalinger fra arbejdsgruppe 9 udarbejdet udkast

Læs mere

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op?

Selvforskyldt ledig. 1. Indledning. 2. Hvad sker der, hvis du siger et arbejde op? 3. Hvad er en gyldig grund til at sige et arbejde op? 1. Indledning Hvis du er medlem af en a-kasse, har du mulighed for at få dagpenge, når du er ledig og står til rådighed for arbejdsmarkedet. Du skal opfylde de almindelige betingelser for at få udbetalt

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer

Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Side Side Kolofon Formålet med pjecen Titel: Attraktive arbejdspladser til attraktive seniorer Udgiver: Rambøll Management A/S Nørregade 7A 1165 København

Læs mere

Vejledning til standardkontrakt

Vejledning til standardkontrakt Vejledning til standardkontrakt Generelt Hvis du er ansat på en fysioterapeutisk klinik eller hos en anden privat virksomhed, der ikke er dækket af en overenskomst, er du ansat på en individuel kontrakt.

Læs mere

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING

PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING PROJEKT FRIKOMMUNE UNGEINDSATS - UDDANNELSE TIL UDVIKLING Vision Med frikommuneforsøget ønsker vi at sikre alle unge i Odsherred kommune uddannelse. En uddannelse er den eneste måde at øge sine beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet

Det bedste til de mindste. Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet Det bedste til de mindste Liberal Alliances udspil om udvidet valgfrihed på daginstitutionsområdet 01 Lad forældrene vælge det bedste til deres børn Liberal Alliance vil indføre et fritvalgsbevis og fuld

Læs mere

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD:

OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: OPFØLGNINGSVÆRKTØJ HÅNDBOG INDHOLD: Præsentation af Opfølgningsværktøjet s. 1 Hvorfor er der brug for et Opfølgningsværktøj? s. 1 Hvordan kan Opfølgningsværktøjet bruges? s. 2 Hvordan bliver samtalen så

Læs mere

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400

Jord til Bord BAR. Kontaktoplysninger: Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Kontaktoplysninger: BAR Jord til Bord Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg Sekretariat Torsøvej 7 8240 Risskov Tel.: 87 403 400 Arbejdstagersekretariat Kampmannsgade 4 1790 København V Tel.: 88 920 991 Under

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere