Indledning Dette afsnit omhandler Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde Udvalget dækker følgende områder:

Transkript

1 Indledning Dette afsnit omhandler Social- og Sundhedsudvalgets budgetområde Udvalget dækker følgende områder: Retsbestemte sikringsydelser som førtidspension, boligstøtte og personlige tillæg Behandlingstilbud for misbrugere, botilbud og aktiviteter for voksne handicappede samt hjælpemidler og forbrugsgoder Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet, sundhedsfremme og forebyggelse Afsnittet indeholder en orientering om Social- og Sundhedsudvalgets område, en beskrivelse af aktiviteter, styringsmuligheder samt de strategiske muligheder og fokusområder, for de kommende års indsats. Beskrivelse af udvalgets budgetområder Nedenstående figur viser nettodriftsudgift i 2009 på Social- og Sundhedsudvalgets område fordelt på budgetområder. Budget SSU -712,8 mio. kr 37% 15% 23% 25% 5.01 Retsbestemte ydelser 5.02 Voksne og Handicap 5.03 Hjemmepleje 5.04 Sundhed Kilde: Greve Kommunes Budget for 2009 Nettodriftsudgifter Beløb i kr. R 2007 KB 2008 B 2009 B 2010 B 2011 B Retsbestemte sikringsydelser Voksne og handicap Hjemmepleje Sundhed I alt = udgifter / + = indtægter Kilde: Greve Kommunes Budget og Regnskab Regnskab 2007 og Korrigeret Budget 2008 (pr ) er i årets priser, mens budget er i 2009 priser. Tallene for indeholder tal fra HOV I. Udviklingen i udvalgets budget fra 2009 til 2012 viser en stærk stigning i udgifterne til hjemmepleje. Den demografiske udvikling i Greve kommune betyder at kommunen fremover vil opleve en betydelig vækst i den ældre del af befolkningen. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 1

2 På budgetområde 5.02 Voksne og handicap skyldes stigningen fra regnskab 2007 til korrigeret budget 2008 flytninger fra andre budgetområder som følge af ændringer i serviceloven. Der er i alt flyttet 26,5 mio. kr. fra henholdsvis budgetområde 5.03 Hjemmepleje og budgetområde 6.02 Aktivitetstilbud på Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalgets budget fordelt med ca. halvdelen fra hvert område. Udvalgets budget rummer udgifter såvel indenfor som udenfor servicevækstrammen. Udgifter til overførselsindkomster og forsørgelse som førtidspension, personlige tillæg og boligstøtte ligger uden for servicevækstrammen. Alle øvrige udgifter er omfattet af regeringens aftale med kommunerne om væksten i serviceudgifterne. Nedenstående figur viser nettodriftsudgift i 2009 på Social- og Sundhedsudvalgets område fordelt på serviceudgifter og udgifter uden for servicevækstrammen. Budget SSU -712,8 mio. kr. 23% Inden for servicerammen Uden for servicerammen 77% Kilde: Greve Kommunes Budget for Retsbestemte sikringsydelser Beskrivelse af området På budgetområdet er budgetlagt udgifter for i alt 165,8 mio. kr. til blandt andet: Førtidspension boligstøtte personlige tillæg til pensionister enkeltydelser efter aktivloven merudgifter for voksne med nedsat funktionsevne Udgifter der ikke er omfattet af kommunernes servicevækstramme Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne Personlige tillæg Førtidspension Boligstøtte DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 2

3 Kommunerne modtager under ét kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskud. Hertil kommer en særlig budgetgaranti indenfor visse af forsørgelsesudgifterne. Samlet er princippet dog, at kompensationer gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. Personlige tillæg Pensionister kan få personlige tillæg, hvis deres økonomiske forhold er særligt vanskelige. Tillægget kan udbetales som løbende eller enkeltstående ydelse. Et personligt tillæg kan være helbredsbetinget (lovbestemt ydelse), det kan være varmetillæg (lovbestemt ydelse) eller tillæg i øvrigt (konkret og individuelt vurderet i hvert enkelt tilfælde). Førtidspension med kommunal medfinansiering Førtidspension er en af de største udbetalinger af varig forsørgelse kun overgået af udbetaling af folkepension. Førtidspension kan komme på tale, hvis man har et handicap, som medfører uarbejdsdygtighed. Kommunen skal afprøve alle alternativer til førtidspension herunder om der er mulighed for via fleksjob, revalidering, eller aktiveringsforløb at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Dette indebærer, at kommunen kan afslå at realitetsbehandle en ansøgning om førtidspension med henvisning til, at alle andre muligheder ikke er afprøvet. På området er der forskellige statsrefusionssatser: Sager bevilget før 1992 refunderes af staten med 100 % refusion. Denne ordning registreres på budgetområde 9.02 Finansforskydning og finansiering, som hører under Økonomi- og planudvalget Sager bevilget mellem 1992 og 1998 refunderes af staten med 50 % Sager bevilget siden 1998 refunderes med 35 %. Ud over forskel i refusionsordning (noget som kun har betydning i forhold til kommunens økonomi) vil førtidspensionisterne opleve, at der er forskel i de udbetalte beløb. Pensionister med bevilling fra år 2003 og frem vil få udbetalt en større førtidspension end dem med en tidligere bevilling. Boligstøtte Kommunen kan udbetale boligsikring eller boligydelse. Boligsikring udbetales afhængig af formue, lejemål og familiens sammensætning til lejere af udlejningsboliger eller bolig i kollektivt bofællesskab. Boligydelse udbetales til pensionister med lejebolig, ejerbolig og andelsbolig som tilskud eller lån. En lovændring gør, at førtidspensionister, som er bevilget før 2003, skal søge om hjælp efter reglerne om boligydelse, mens førtidspensionister med bevilling efter 2003 skal søge om hjælp efter reglerne om boligsikring. På området er der forskellige statsrefusionssatser. Boligsikring refunderes med 50 %, mens boligydelse refunderes med 75 %. Serviceudgifter På budgetområdet er der afsat budget til følgende opgaver, som indgår i aftalerne om vækstrammer for de kommunale udgifter: Midlertidig boligplacering af flygtninge Personbårne hjælpemidler (fx proteser, høreapparater) Særlige sygesikringsydelser Fællesudgifter og administration Nøgletal og benchmarking For vurdering af Greve Kommunes niveau for tildeling af førtidspension er nedenstående oplistet tal for sammenligningskommuner m.v. Heraf fremgår at kommunens tildeling af førtidspension ligger på niveau med kommuner i området. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 3

4 Modtagere af førtidspension (i parentes tal for helårsmodtagere)- i pct. af antal borgere over 18 Greve Gentofte Gladsaxe Helsingør Hillerød H.Taastr. Gns for 6 kommuner Region Hovedst. Region Sjælland 4,8 2,7 5,2 6,7 4,6 5,4 4,9 4,9 6,2 (4,7) (2,7) (5,1) (6,6) (4,5) (5,3) (4,8) (4,8) (6,1) Kilde: ECO-Nøgletal, 2007 Hele landet 5,8 (5,7) Antallet af modtagere af førtidspension i Greve Kommune ligger tæt på gennemsnittet for de 6 benchmarking kommuner og for Region Hovedstaden. Antallet af modtagere af førtidspension ligger væsentligt under gennemsnittet for Region Sjælland og for hele landet. Den samlede udvikling i antallet af førtidspensionister i Greve Kommune har over en årrække været ret stabil. Der har været en tendens til faldende antal førtidspensionister, som dog ser ud til at have stabiliseret sig de senere år. Kilde: Egne opgørelser Førtidspension tilkendt før 1992 blev refunderet med 100 %., i perioden med 50 %, og fra 1999 med 35 %. Fra 1993 blev førtidspension tilkendt efter nye regler hvor refusionsprocenten fortsat er 35 %. Tilgangen/afgangen af førtidspensionister er ca. 100 personer årligt. Afgangen af førtidspensionister er i disse år fortrinsvis dem, hvor pensionen er tildelt efter de gamle regler med 100 % refusion, hvilket ikke har nogen nettopåvirkning af budgettet. Tilgangen af førtidspensionister påvirker den kommunale udgift væsentligt, da der kun er 35 % refusion på disse. Styringsmuligheder Der er tale om lovbundne ydelser med meget begrænset mulighed for at styre udgifterne Voksne og handicap Beskrivelse af området Budgetområdet indeholder kommunens udgifter til voksne med særlige behov. Budgettet for området er på 175,5 mio. kr. i alt. Det finansierer i hovedtræk kommunens udgifter til: Specialpædagogisk bistand, herunder også specialundervisning for voksne Særlige rådgivningsinstitutioner (bl.a. Instituttet for Blinde og Svagsynede og Center for Døve) Forsorgshjem og krisecentre DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 4

5 Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere Længerevarende og midlertidige botilbud Støtte-/kontaktpersonordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring Hospice Driftssikring af boligbyggeri Disse områder er alle karakteriseret ved at være serviceudgifter, hvor budgetændringer har indflydelse på overholdelse af kommunernes aftale om servicevækstramme. Økonomisk set er de tungeste områder nævnt i rækkefølge: Længerevarende og midlertidige botilbud, hjælpemiddelområdet, socialpædagogisk bistand samt aktivitets- og samværstilbud. Greve Kommune har visitations-, forsynings-, tilsyns- og finansieringsansvaret på området. Kommunen kan i vid udstrækning vælge, om den selv ønsker at varetage leverandøropgaven, eller om den vil købe sig til, at andre løser opgaverne for sig. Området er kendetegnet ved, at kommunen køber ydelserne hos andre, hovedsagelig hos andre kommuner eller hos Region Sjælland og at tilbuddene fysisk oftest ligger uden for Greve Kommune. Det gælder både tilbud til socialt udsatte (misbrugsbehandling, kvindekrisecentre, forsorgshjem mv.) og tilbud til borgere med nedsat funktionsevne (botilbud, aktivitets- og samværstilbud, beskyttet beskæftigelse mv.). Greve Kommune driver 2 tilbud selv: Bifrost som er kommunens eget tilbud til borgere med nedsat psykisk funktionsevne. Bifrost tilbyder: Vejledning og støtte-/kontaktpersonordning Bostøtte og botræning Aktivitets- og samværstilbud På misbrugsområdet tilbyder kommunens misbrugsteam opsøgende støtte-/kontaktordning til voksne, mens Omega tilbyder hjælp og støtte til unge med rusmiddelproblemer og til de unges familie. Området omhandler desuden udgifter til hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring for borgere med forskellige handicaps. Derudover afholdes der udgifter til plejevederlag og andre udgifter for borgere, der passer døende og nærtstående i eget hjem. Visitationen på hjælpemiddelområdet varetages af et centralt hjælpemiddelafsnit. Driften af det tidligere kommunale hjælpemiddeldepot er blevet udliciteret. Siden 1. april 2004 har denne opgave været varetaget af Falck Hjælpemidler A/S. Nøgletal og benchmarking På området Voksne med særlige behov er flere af tilbuddene meget dyre, fordi de pågældende borgeres funktionsevne er stærkt nedsat. I de dyreste sager medfinansierer staten en del af udgifterne efter den særlige refusionsordning for dyre enkeltsager. Statsrefusionen nedtrappes i årene DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 5

6 Statsrefusionen udgør i % af udgifter mellem 0,6 mio. kr. og 1,2 mio. kr. og 50 % af udgifter over 1,2 mio. kr. I 2010 er refusionen nedtrappet til 25 % af udgifterne mellem 0,8 mio. kr. og 1,5 mio. kr. og 50 % af udgifterne over 1,5 mio. kr. I nedenstående tabel sammenlignes Greve Kommunes udgifter med de andre 5 kommuner i benchmarking-samarbejdet, med kommunerne i Region Hovedstad og i Region Sjælland og med hele landet. Driftsudgifter budget 2008, voksne med særlige behov. Udgift i kr. pr. +18-årig Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje- Taastrup Gen.snit sam.lignkommuner Gen.snit Region Hovedstad Gen.snit Region Sjælland Rådgivnings- institutioner Forsorgshjem og krisecentre Alkohol og stofmisbrug Hele landet Længerevarende og midlertidige botilbud Kontaktperson- og ledsagerordninger Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samværstilbud I alt Index (hele landet = 100) Kilde: ECO-analyse specialsammenligning, opgjort juni 2008 Af tabellen ses det, at Greve Kommunes budgetterede driftsudgift til voksne med særlige behov udgør kr. pr. +18-årig borger. Det er betydeligt lavere end både sammenligningskommunerne, kommunerne i de 2 regioner samt hele landet. Greve Kommunes udgifter ligger således kun på 69 % af landsgennemsnittet. Styringsmuligheder Lovgivningsmæssigt er kommunen forpligtet til at yde den nødvendige støtte til voksne med særlige behov. Støtten omfatter emner som bolig, beskæftigelse, fritidstilbud, pleje og omsorg, pædagogisk støtte og vejledning mv. Støtten ydes efter konkret vurdering og individuel visitation. Det er muligt at justere på serviceniveauet i forhold til den enkelte borger. Indsatsen skal dog stadig være inden for lovens ramme og med en individuel vurdering af den enkelte borgers behov. På misbrugsområdet er der behandlingsgaranti, så kommunen har pligt til at yde hjælp inden for en bestemt tidsfrist. For de mest handicappede borgere er handlemulighederne meget begrænsede. Til de grupper vil der fortsat være brug for omfattende hjælp og højt specialiserede og derfor også dyre tilbud, jf. ovenfor. Mulighederne for at reducere serviceniveauet er størst for borgere med knapt så store funktionsnedsættelser og primært i forhold til aktivitets- og fritidstilbud. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 6

7 Området er endvidere kendetegnet ved, at Greve Kommune i vid udstrækning ikke selv kan bestemme udgiftsniveauet. Det hænger sammen med, at kompetencen i den enkelte borgersag ligger i den kommune, hvor borgeren bor. I en stor andel af sagerne er Greve Kommune således ikke handlekommune kun betalingskommune. Ser man på hele området Voksne med særlige behov fremgår styringsmulighederne af nedenstående tabel: Voksne med særlige behov, opdelt efter styringsmuligheder (opgjort i juni 2008) % af Opgave budget Omfatter hovedsageligt Lovbundne udgifter 1 % Landsdækkende specialrådgivningsinstitutioner Andre handlekommuner (eller forstanderkompetence) 48 % Socialpædagogisk bistand, forsorgshjem og krisecentre, længerevarende og midlertidige botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud Udgifter der refunderes af andre kommuner (udgiftsneutral for GK) 3 % Socialpædagogisk bistand I alt uden for økonomisk styringsmulighed 52 % Lovpålagte ydelser/rammelovgivning (dvs. en vis indflydelse, "gråzoner") 33 % Egen kommunal drift i Greve Kommune 15 % I alt inden for styringsmulighed 48 % Specialundervisning for voksne, handicaphjælperordning, socialpædagogisk bistand, alkoholog stofmisbrug, længevarende og midlertidige botilbud, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud Bifrost, misbrugsteam og Omega, bofællesskab for fysisk handicappede i Freyas Kvarter, lægekonsulenter Det fremgår af tabellen, at Greve Kommune kun har indflydelse/styringsmulighed på lidt under halvdelen (48 %) af de samlede udgifter til voksne med særlige behov. Det skal samtidig understreges, at for disse 48 % vedkommende er kommunen ifølge Serviceloven forpligtet til at yde hjælp og støtte til de pågældende borgere. Styringsmuligheden ligger derfor ikke så meget i, om der skal ydes hjælp men mere hvilken hjælp, der skal tilbydes og i hvilket omfang. På langt sigt bør Greve Kommune arbejde på at få indflydelse og styringsmulighed over en større andel af budgettet. Det er bl.a. i det lys, at nogle af de strategier og fokusområder, der nævnes i de afsluttende afsnit for Social- og Sundhedsudvalget, skal ses Hjemmepleje Beskrivelse af området Hjemmeplejen er det økonomisk største område, som alene rummer udgifter på 261,1 mio. kr. Budgettet anvendes til finansiering af pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede, Alle udgifter på området indgår i kommunens servicevækstramme. Hjemmeplejens integrerede ordning varetager følgende hovedopgaver: Drift af kommunens fire plejecentre Hjemmehjælp DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 7

8 Hjemmesygepleje Aktivitetstilbud, bl.a. i form af daghjem og dagcentre på plejecentrene Produktion af mad, både til caféer på alle plejecentre og i en madudbringningsordning Herudover er der over budgettet afsat tilskudsmidler til pensionistforeninger og frivilligt arbejde på ældreområdet samt til oplysning og information af kommunens pensionister, bl.a. gennem pensionisthåndbogen. På udfører-siden er den kommunale hjemmepleje organiseret i tre områder, der varetager driften af kommunens fire plejecentre samt ydelser til områdernes borgere i eget hjem. Område Nord, der omfatter plejecentret Strandcentret og plejecentret Nældebjerg Område Syd, der omfatter plejecentret Møllehøj og plejecentret Hedebo Område Ude, der varetager hjælpen til borgere i eget hjem i Hundige, Greve, Mosede, Karlslunde, Tune, Greve Landsby og Kildebrønde Udgifterne til hjemmehjælp i form af personlig pleje og praktisk hjælp finansieres over et såkaldt variabelt budget (statusrammen). Det betyder, at pengene følger de ydelser, borgerne er visiteret til. Hvis udgifterne til den visiterede hjælp overstiger det oprindeligt afsatte budget den såkaldte statusramme er der principielt to muligheder: Enten skal der gives en tillægsbevilling for at kunne overholde serviceniveauet, eller også skal der ske en regulering af serviceniveauet for at kunne overholde det oprindeligt afsatte budget. Denne beslutning kan kun træffes politisk. Effektiviseringstiltag kan også igangsættes. Serviceniveauet fastlægges gennem de politisk vedtagne kvalitetsstandarder, der skal tages op til revision en gang årligt. Visitationen til ydelserne foretages af et centralt visitatorkorps. Borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, og bor i eget hjem kan vælge mellem den kommunale hjemmehjælp og en privat udfører. Der er medio 2008 godkendt syv private leverandører af hjemmehjælp. Desuden har de visiterede borgere mulighed for selv at antage en hjælper med kontant tilskud fra kommunen. Borgere visiteret til tøjvask har frit valg mellem tre private leverandører. I alt borgere er i juli 2008 visiteret til hjemmehjælp, inkl. beboere i kommunens 279 boliger på plejecentrene. Heraf har 490 borgere valgt en privat udfører og 14 borgere har valgt selv at antage en hjælper med kontant tilskud fra kommunen. 174 borgere er visiteret til tøjvaskeordningen. Nøgletal og benchmarking Serviceniveauet i hjemmeplejen i Greve Kommune ligger relativt højt i forhold til de 5 benchmarking kommuner, som Greve normalt sammenligner sig med. Disse kommuner er Gentofte, Gladsaxe, Helsingør, Hillerød og Høje Taastrup kommuner. I nedenstående tabel er Greve Kommune desuden sammenlignet med Region Sjælland, Region Hovedstaden og hele landet. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 8

9 Sammenligning af antal modtagere af hjemmehjælp, antal timer og vækst i antal ældre Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje Taastrup Region Sjælland Region Hovedst. Det fremgår af tabellen, at antal modtagere af hjemmehjælp ligger forholdsvis højt i Greve Kommune sammenlignet med de to regioner og landet som helhed. Samtidig leveres der et højt antal timer til hjemmehjælpsmodtagerne. I kommunen er der ikke så mange 67+årige som på landsplan, dog er væksten i antallet af 67+årige mere end 3 gange så højt i Greve Kommune som for hele landet. I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2008 blev det vedtaget at reducere serviceniveauet for personlig pleje. Reduktionen trådte i kraft i starten af 2008 og er ikke inkluderet i ovenstående tal for leverede antal timer pr. uge. Det vurderes, at det reducerede serviceniveau for personlig pleje svarer til en nedsættelse på ca. 1 time i antal visiterede timer om ugen pr. hjemmehjælpsmodtager. Samtidig med nedsættelsen af timetallet til personlig pleje indførtes også skærpede visitationskriterier for praktisk bistand. Dette ændrer dog ikke på, at Greve Kommune fortsat fremadrettet skal have fokus på at reducere antallet af leverede timer om ugen pr. hjemmehjælpsmodtager. Nedenstående tabel viser udgiftsniveauet pr. 67 +årig for Greve Kommune og de øvrige kommuner i benchmarkingsamarbejdet. Udgiftsniveauerne er beregnet på baggrund af regnskab 2006 og Tabellen indeholder desuden et beregnet udgiftsbehov for 2006 og Det beregnede udgiftsbehov er udtryk for de rammebetingelser, kommunerne er underlagt, som fx sammensætningen af den ældre del af befolkningen. En kommune, der har en stor andel borgere over 85 år, vil have et højere beregnet udgiftsbehov, end en kommune, der har en lav andel, da de over 85-årige har et relativt større behov for omsorg og pleje. I tabellen fremgår forskellen mellem det reelle udgiftsniveau og det beregnede udgiftsbehov. Greve Kommunes faktiske udgiftsniveau pr. 67 +årig er næstlavest i både 2007 og 2008 sammenlignet med de øvrige benchmarking kommuner. Til gengæld har Greve det laveste beregnede udgiftsbehov af de 6 kommuner. Det ses at Greve Kommunes udgiftsniveau i 2006 var kr. højere end det beregnede udgiftsbehov for året. Det fremgår desuden, at forskellen mellem udgiftsniveauet og udgiftsbehovet i 2007 var reduceret, men at udgiftsniveauet stadig var kr. højere end det beregnede udgiftsbehov pr. 67 +årig. Da kommunen har gennemført budgetreduktioner også i 2008 forventes det, at udgiftsniveauet vil nærme sig det beregnede niveau endnu mere. Hele Landet Budget 2008 Antal modtagere af varig hjemmehjælp pr årige 30,4 33,9 32,9 27,2 31,9 35,4 26,8 30,6 30,1 Gennemsnitligt antal leverede timer pr. uge pr. hjemmehjælpsmodtager 4,8 5,9 6,9 7,3 2,5 5,1 5,3 4,1 5,5 Vækst% i antal 67 +årige ,5-0,5 6,5 3,1 2,6 4,0 2,6 1,0 1,9 Kilde: Aktuel Kommunal Økonomi 2008 DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 9

10 Sammenligning af udgiftsniveau i ældreplejen Gentofte Gladsaxe Greve Helsingør Hillerød Høje Taastrup Udgiftsniveau 2006 pr. 67 +årig Udgiftsniveau 2007 pr. 67 +årig Beregnet udgiftsbehov 2006 pr årig Beregnet udgiftsbehov 2007 pr årig Forskel 2006 mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov Forskel 2007 mellem udgiftsniveau og udgiftsbehov Kilde: ECO-Nøgletal, alle beløb er i årets priser Styringsmuligheder Det er muligt at justere det politisk vedtagne serviceniveau. Dette skal dog ske inden for servicelovens minimumsbestemmelser og med hensyntagen til trivslen i hjemmeplejen og de budgetreduktioner, der allerede er gennemført de sidste år. Greve Kommune vil fremover opleve en betydelig vækst i den ældre del af befolkningen. Denne vækst forventes at være kraftigere end i resten af landet. Udfordringen bliver derfor at udforme en strategi for en langsigtet tilpasning af serviceniveauet set i forhold til den demografiske udvikling Sundhed Beskrivelse af området Sundhedsområdet har et budget på 110,3 mio. kr. Heraf udgør den aktivitetsbaserede medfinansiering af regionernes sygehusvæsen 101,9 mio. kr. i I aftalen om kommunernes økonomi for 2009 fremgår det, at såfremt udgifterne til medfinansiering stiger ud over det forudsatte, vil denne ikke blive medregnet i opgørelsen af de aftalte udgiftsrammer. Dette betyder, at selvom medfinansieringsudgifterne teknisk set indregnes under serviceudgifterne, så vil eventuelle merudgifter på området ikke blive talt med i det endelige regnestykke over kommunernes serviceudgifter, dog påvirkes kommunernes likviditet stadig. Fra 1. januar 2007 har kommunerne finansieret ca. 20 % af regioners udgifter til sundhedsområdet sygehuse og sygesikringsydelser. Dette sker dels gennem et generelt men fast grundbidrag pr. borger til finansiering af regionens generelle sundhedsopgaver (ca. 10 %), dels gennem en betaling pr. udført ydelse, den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering (ca. 10 %). Hertil kommer udgifter til genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse. Den kommunale medfinansiering i form af grundbidraget er i 2009 fastsat til kr. pr. indbygger. Udgiften finansieres over Økonomi- og Planudvalgets område. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er derimod finansieret af Social- og Sundhedsudvalgets budget på området. Den aktivitetsbaserede medfinansiering er baseret på en takstbetaling, der udløses, hver gang en borger fra kommunen behandles i det regionale sundhedsvæsen. Betalingen er fastsat efter bestemte takster pr. ydelse. I ca. 3 ud af 4 tilfælde udløses den maksimale kommunale takst på kr. i Ydelserne omfatter primært sygehusindlæggelser og ambulante behandlinger men om- DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 10

11 fatter også psykiatrisk behandling samt sygesikringsområdet. Hovedparten af medfinansieringsudgifterne vedrører dog almindelige sygehusindlæggelser. Kommunerne har ansvaret for træning både efter serviceloven og sundhedsloven. Træning efter serviceloven omfatter de opgaver, som kommunerne havde indtil 1. januar 2007, herunder vedligeholdelsestræning. Træning efter sundhedsloven omfatte de nye opgaver, som kommunerne har overtaget efter 1. januar 2007, herunder: medfinansiering på 70 % af genoptræning under indlæggelse på sygehus fuld kommunal finansiering af specialiseret genoptræning på sygehus efter sygehusudskrivning fuld kommunal finansiering af - og opgaveansvar for - almindelig genoptræning efter sygehusudskrivning Antallet af træningsforløb efter sundhedsloven udgør ca. fire gange så mange i forhold til de gamle kommunale opgaver. Det er sygehusene, der i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplanen afgør, om der er behov for specialiseret genoptræning, der skal finde sted på sygehus. Folketinget har kort før sommerferien 2008 vedtaget forslag om at flytte det opgaveansvar, som regionerne har i dag for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til handicappede til kommunerne. Kommunerne vil fra 1. august 2008 overtage ansvaret for finansiering af vederlagsfri fysioterapi fra regionerne og samtidig sker en betydelig udvidelse af målgruppen, der fremover også vil omfatte borgere med visse kroniske lidelser, herunder sclerose mv. Formålet med loven er at give kommunerne mulighed for at etablere egne tilbud både til den eksisterende og den nye udvidede målgruppe. I første omgang er hensyn til borgerne og sikker drift vigtigt. Derfor er der indgået aftale mellem KL og Danske Regioner, som indebærer at regionerne tilbyder at videreføre opgaven i en overgangsperiode frem til den 31. december Frem til dette tidspunkt skal hver enkelt kommune afklare nærmere drift af området. Sundhedsfremmeopgaverne omfatter primært forebyggende hjemmebesøg, som borgere over 75 år har lovkrav på to gange årligt. Efter opgave- og strukturreformen har kommunerne fået tilført det primære ansvar for den samlede varetagelse af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Som forberedelse heraf godkendte Byrådet og Social- og Sundhedsudvalget i 2006 dels en Sundhedspolitik, dels en tids- og handleplan. Tilsammen danner de rammen omkring de tidligere og de nye opgaver, indsatser og projekter på området. Sundhedshandleplan 2 ( ) forventes vedtaget af Byrådet efteråret Nøgletal og benchmarking I forhold til benchmarking kommunerne har Greve Kommune de laveste udgifter pr. indbygger til kommunal medfinansiering. Det gælder også i sammenligning med Region Sjælland, se figuren nedenfor, hvor det fremgår at udgifterne til kommunal medfinansiering i Greve Kommune er under gennemsnittet for kommunerne i Region Sjælland. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 11

12 Udgifter pr. indbygger til kommunal (med)finansiering af sygehusvæsenet i 2007 omkostning i kr Faxe Greve Guldborgsund Holbæk Kalundborg Køge Lejre Lolland Næstved Odsherred Ringsted Roskilde Slagelse Solrød Sorø Stevns Vordingborg Der har siden opgave- og strukturreformen i 2007 været fokus på forskelle i andelen af specialiseret genoptræning mellem regioner og kommuner. Specialiseret genoptræning skal bruges til særligt komplicerede patientforløb, hvor patienten skønnes at have sundhedsmæssigt behov for træning på sygehus, fx på grund af umiddelbar nærhed til speciallæger. Generelt er hensigten imidlertid, at hovedparten af al genoptræning skal varetages kommunalt. Af tabellen nedenfor fremgår, at Region Sjælland er den region med den laveste andel specialiserede genoptræning, og at Greve Kommune ligger under gennemsnittet blandt kommunerne i regionen. Placeringen kan blandt andet henføres til et højt kompetenceniveau i Greve Kommune og et godt samarbejde med nærliggende sygehusene udviklet gennem flere år. Fordeling mellem almindelig og specialiseret genoptræning 2007 Antal genoptræningsplaner Almindelig Specialiseret Fordelt efter type % % Greve kommune Region Sjælland Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Hovedstaden Hele landet Baseret på Sundhedsstyrelsens målinger 24. januar 2008, målepunkt 7 & 8. Styringsmuligheder Den aktivitetsbestemte medfinansiering er ikke styrbar på kort sigt, men kan siges at være påvirkelig på længere sigt. Kommunerne bliver hver måned automatisk trukket et beløb svarende til månedens forbrug. Det er læger i praksissektor og på sygehuse, der visiterer borgerne til sygehusbehandling, og derfor har kommunen ingen direkte handlemuligheder. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 12

13 Over længere tid må det forventes, at udgifterne stiger. Dels som følge af en generel stigning i aktivitetsniveauet i sygehusvæsnet, og dels som følge af den demografiske udvikling i Greve Kommune. En stigning i antallet af ældre vil alt andet lige føre til flere udgifter da denne befolkningsgruppe i forhold til andre har større behov for sygehusbehandling mv. Hvor hastigt udgiftsudviklingen går, kan imidlertid siges at være påvirkelig på længere sigt. Påvirkningen kan fx ske gennem en aktiv sundhedsfremmende indsats i forhold til borgernes livsstil. På kortere sigt vil det være muligt at etablere kommunale tilbud, der sigter på at aflaste behovet for sygehusbehandling. De kommunale tilbud kan fx målrettes borgere med kroniske lidelser. Hurtig og effektiv genoptræning samt rehabilitering har stor betydning i den forbindelse. Indsatserne kan blandt andet reducere behovet for genindlæggelser. Uanset valg af indsats bør en direkte sammenhæng til udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering dog vurderes forsigtigt. Strategiske udviklingsmuligheder Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de langsigtede strategiske udviklingsmuligheder, der tegner sig på udvalgets budgetområder. 1. Borgeren i centrum sammenhæng i service Med kommunalreformen overtog kommunerne opgaver fra de tidligere amter. En del af strategien var, at kommunerne i højere grad fik en størrelse, således at der kunne skabes en kommunal bæredygtighed i forhold til de borgere som måtte have særlige behov. Greve Kommune skal have særligt fokus på at koordinere indsatsen for de borgere, der har allermest brug for den. I de mest komplekse borgersager skal indsatsen tilrettelægges ud fra visionen om at Én fast person skal skabe sammenhæng. 2. Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene Greve Kommune skal udvikle flere lokale tilbud i kommunen til voksne med særlige behov. Denne udvikling igangsættes med henblik på at styrke nærhedsprincippet for borgerne og med henblik på at styrke Byrådets mulighed for selv at fastsætte kvalitet og pris Mest kvalitet for pengene. Nye lokale tilbud kan udvikles af kommunen alene eller i samarbejde med andre offentlige myndigheder eller private aktører. På hjemmeplejens område stiger antallet af borgere med behov for en permanent og/eller en midlertidig plejebolig stærkt i de kommende år i Greve Kommune. Udviklingen sker som følge af både den demografiske udvikling for borgere over 67 år, men også tidligere udskrivning fra regionens sygehuse. Kommunen skal derfor kunne stille plejeboliger til rådighed som følge af denne udvikling. Erfaringer fra både ind- og udland viser, at patienter i stedet for hospitalsindlæggelse kan have større gavn af sundhedstilbud i nærområdet. For at opnå den nødvendige aflastning af det regionale sundhedsvæsen vil der derfor i de kommende år være behov for at udbygge tilbud i almen praksis og kommunalt (den primære sundhedssektor). Udbygningen skal både sikre at færre udvikler livsstilsrelaterede sygdomme i det hele taget, men også reducere eller udskyde behovet for sygehusbehandling hos de borgere, som alligevel vil udvikle kroniske lidelser. 3. Tilpasning og videreudvikling af service Efterspørgslen af ydelser fra hjemmeplejen stiger i de kommende år primært på baggrund af det øgede antal ældre i Greve Kommune. Der vil derfor være brug for at arbejde med at tilpasse tilgangen til hjemmeplejen for at begrænse væksten i serviceudgifterne fremover, så den økonomiske ramme holdes. DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 13

14 Frit Valg lovgivningen har åbnet op for valgmulighed for de borgere, som modtager ydelser fra hjemmeplejen. I Greve Kommune benytter ca. 25 % af borgerne sig af det frie valg til at vælge en anden leverandør end den kommunale hjemmepleje. Dette medfører, at kommunen fortsat skal have fokus på at tilpasse hjemmeplejens arbejdstilrettelæggelse og styring på frit valgs området, idet arbejdstilrettelæggelsen har indflydelse på de timepriser som private leverandører har krav på og dermed den omkostning kommunen har dertil. Den teknologiske udvikling går hurtigt i disse år, også på områder der indeholder serviceopgaver som traditionelt udføres manuelt. Det skal derfor undersøges hvorvidt øget anvendelse af teknologiske løsninger på hjemmeplejens område kan bringes i anvendelse særligt set i lyset af at hjemmeplejen fortsat er udfordret af at tiltrække og fastholde personale. 4. Fokus på samarbejde med private og offentlige parter Greve Kommune har i dag borgere som har behov for særlige specialiserede indsatser. Der er behov for at Greve Kommune også undersøger mulighederne for strategisk ressourceudnyttelse på tværs af kommunegrænser i forhold til specialiserede indsatser. Der er desuden behov for at arbejde aktivt og målrettet med offentligt/privat samarbejde i bred forstand. Dette gælder både i forhold til Frit Valgs området og andre områder. Et eksempel herpå kunne være i forhold til drift af et femte plejecenter i Greve Kommune. På sundhedsområdet vil der i de kommende år være behov for at afprøve forskellige samarbejdsmodeller i projektform mellem region, kommuner og almen praksis. På landsplan vil der endvidere være behov for at finde frem til mere langsigtede og bæredygtige løsninger, der kan sikre udbygningen af den primære sundhedssektor. Kommunens medansvar for sundhedsudgifterne forstærker motivationen til at prioritere sundhedsfremme og forebyggelse på tværs af alle dele af den samlede kommunale virksomhed, herunder hjemmepleje, sygedagpengeområdet, hjælpemidler og træning. Fokusområder De langsigtede strategier og udviklingsmuligheder på udvalgets område skal omsættes til konkrete handlinger, der gør en forskel for borgerne. Omsætningen til konkrete handlinger sker i vidt omfang i fokusområder og projekter som en integreret del af aftalestyringen i centre og institutioner. Fokusområderne i dette afsnit danner udgangspunktet for aftalestyringen for Borgeren i centrum sammenhæng i service Implementeringen af handicappolitikken igangsættes gennem konkrete projekter relateret til det valgte fokusområde for handicappolitikken i Fokusområdet for 2009 er "Inklusion af borgere med handicap på arbejdsmarkedet". Fokusområdet er udvalgt i dialog og samarbejde med Handicaprådet Koordineringen i komplekse borgersager skal forbedres. Videreførelse af projekt fra 2008 om etablering af tovholderfunktion i de borgersager, hvor kommunens rådgivning, sagsbehandling og øvrige indsats går på tværs af flere centre 2. Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene Der skal etableres et lokalt tilbud for voksne på misbrugsområdet Behov og muligheder for at indføre døgndækning i Bifrost skal undersøges DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 14

15 Udbygning af plejeboligkapaciteten: Både til midlertidige og permanente boliger er der brug for et øget antal pladser i Greve Kommune. Planlægningen af det 5. plejecenter er igangsat, men der skal fokus på at finde løsninger hurtigt bl.a. som en konsekvens af ny lovgivning om ventetidsgaranti på plejeboliger på 8 uger pr. 1. januar 2009 Folketinget har vedtaget forslag om at flytte det opgaveansvar, som regionerne har i dag for at tilbyde vederlagsfri fysioterapi til handicappede til kommunerne. Kommunerne får mulighed for at etablere egne tilbud på området. Overtagelsen af opgaven og eventuel etablering af et kommunalt tilbud om vederlagsfri fysioterapi vil udgøre en betydelig opgave i Tilpasning og videreudvikling af service For at afhjælpe presset på serviceudgifterne i fremtiden vil der være behov for at iværksætte projekter til at skærpe tilgangen til hjemmeplejens ydelser og samtidig udskyde tidspunktet for behov for disse Fokus på visitatorernes arbejde og udvikling af værktøjer til test af borgernes funktionsniveau Fokus på en effektiv tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg og at anvende funktionstest og træningstilbud, så besøgene understøtter de sundhedsmæssige målsætninger bedst muligt. Projektet etableres i forlængelse af indførelsen af it-system i 2009, der skal sikre sammenhæng mellem hjemmeplejen og de forebyggende hjemmebesøg Tilrettelæggelsen af den offentlige leverandørs virksomhed skal være så effektiv som muligt, derfor fokuseres på at anvende størst mulig tid direkte i borgernes eget hjem 4. Fokus på samarbejde med private og offentlige parter Samarbejdet mellem udførere (både private og offentlige) og myndighed skal udvikles, så der fokuseres på gensidig forpligtelse til at målrette hjemmeplejens ydelser til de svageste borgere For hjemmepleje til borgere med særlige behov fx demens, dobbeltdiagnosticerede og specialiseret træning giver det god mening at udvikle samarbejder med nabokommuner Fyrtårnsprojekter om patientrettet forebyggelse: Greve Kommune byder ind på fire projekter indenfor rammerne af sundhedsaftalesamarbejdet med Region Sjælland. De fire forebyggelsesprojekter omhandler diabetes type II, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom), uhensigtsmæssige indlæggelser samt udredning i børnepsykiatrien. Hvis der opnås tilslutning til det fra andre kommuner, sygehusene og de praktiserende læger vil disse projekter komme i fokus fra 2009 DIREKTIONENS BUDGETOPLÆG 15