Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid. Sociale Institutioner. Generelt tilsyn forår Josephine Schneiders Ungdomsboliger

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner Generelt tilsyn forår 2013 Josephine Schneiders Ungdomsboliger Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) har gennemført det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge i foråret CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Josephine Schneiders Ungdomsboliger. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. Juni 2013

2 Indholdsfortegnelse 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn 1.1. Udførelse og myndighedsbeføjelse 1.2. Tilsynsrapportens opbygning 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling 3.0. Datagrundlag 1. Pædagogisk praksis Pædagogiske målsætninger og relation Medborgerskab Sundhed Institutionens refleksioner vedr. bruger/pårørendeinterview Samtaler / interviews / observationer 4.0. Datagrundlag 2. Faktuelle forhold Institutionens fysiske rammer Organisation, drift og forretningsgange Personaleforhold og arbejdsmiljø 5.0. Informationer om metoder i tilsynet Samtaler og interviews 5.2. Godkendelse af interviews 5.3. Brugernes og de pårørendes udtalelser 5.4. Definitioner bemærkninger, anbefalinger og påbud Side 2 af 50

3 1.0. Formål med det driftsorienterede tilsyn Denne rapport er udarbejdet på baggrund af det årlige driftsorienterede tilsyn, som kommunalbestyrelsen har pligt til at udføre, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 16. Formålet med tilsynet er; at påse at borgerne får den hjælp, som de har ret til, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, og at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet omfatter således både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Det generelle driftsorienterede tilsyn på de sociale institutioner for børn og unge i Gentofte Kommune gennemføres ved undersøgelse af 6 overordnede temaer: 1. Pædagogiske målsætninger og relation. 2. Medborgerskab 3. Sundhed 4. De fysiske rammer, 5. Organisation, drift og forretningsgange, 6. Personaleforhold og arbejdsmiljø. Tilsynet lægger i 2013 hovedvægten på de tre temaer, 1. Pædagogisk praksis, 2. Medborgerskab og 3 Sundhed som der fokuseres særligt på i dialogen på tilsynsbesøget. Der vil være individuelle prioriteringer i forhold til disse 3 temaer på de enkelte institutioner. De øvrige 3 temaer gennemgås ved, at institutionerne forud for tilsynsbesøget udfylder et skema med oplysninger om konkrete faktuelle forhold på institutionen, som tilsynskonsulenterne kan spørge ind til under tilsynsbesøget. Temaet vedrørende sundhed vil desuden være indarbejdet i dette skema, med det formål at tilsynskonsulenterne under interviewene kan prioritere på baggrund af det skriftlige materiale. Spørgeguiden 2013, som benyttes til samtale/interview med medarbejdere, brugere og pårørende, er udarbejdet ud fra fremhævede punkter i Servicelovens 148a om det generelle driftsorienterede tilsyn, samt Vejledning nr. 3 om særlig støtte til børn og unge og deres familie jf. kapitel 3 om tilsyn. Det drejer sig om følgende punkter; målgruppens behov for nære, stabile relationer til voksne, opbygning af sociale relationer og netværk, skolegang, sundhed, trivsel og forberedelse til et selvstændigt voksenliv. Institutionens økonomiske forhold gennemgås ved særskilte møder to gange om året Udførelse og myndighedsbeføjelse Center for Anbringelse og Forebyggende arbejde (CAFA) foretager den udøvende del af det generelle driftsorienterede tilsynsbesøg på de sociale institutioner for børn og unge for Gentofte Kommune. Myndighedsbeføjelsen ligger fortsat hos Gentofte Kommune, Sociale Institutioner. Dette indebærer, at CAFA udarbejder et udkast til tilsynsrapporter. Gentofte Kommune godkender disse rapporter, udsender den endelige rapport og meddeler den enkelte institution eventuelle opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Tilsynsrapporterne offentliggøres på institutionens hjemmeside, på Tilbudsportalen og på Gentofte Kommunes hjemmeside. Side 3 af 50

4 1.2. Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med to overordnede vurderinger på baggrund af de indsamlede oplysninger fra henholdsvis datagrundlag 1 og datagrundlag 2. Herunder fremgår de samlede opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud. Herefter følger de data, der ligger til grund for tilsynets vurdering af institutionen. Data er opdelt i to bilag, der afspejler dataindsamlingen: Datagrundlag 1: Her fremgår oplysninger om institutionens pædagogiske praksis, ud fra de tre temaer: Pædagogiske målsætninger og relation, medborgerskab og sundhed. Disse temaer er primært belyst gennem interview med institutionens ledelse og suppleret af samtaler med medarbejdere (oftest MED, TR, SR), interviews med pårørende samt observation/interviews med brugere. Datagrundlag 2: Den enkelte institutionsleder har inden tilsynsbesøget udfyldt et tilsendt skema med data, der vedrører faktuelle forhold på institutionen. Tilsynet har under tilsynsbesøget mulighed for at spørge uddybende til oplysninger i datagrundlag 2. Side 4 af 50

5 2.0. Tilsynets samlede vurdering og indstilling: Josephine Schneiders Ungdomsboliger Samlet vurdering Pædagogisk praksis. Datagrundlag 1 Josephine Schneiders Ungdomsboliger har til huse i et gammelt charmerende fleretagers hus, med have. JSU er normeret til 9 døgnpladser og 6 efterværnspladser. Målgruppen er normalt begavede unge, som ved indflytningen er mellem 15 og 18 (20) år, og som har psykosociale problemer i middelsvær grad. De unges psykosociale vanskeligheder kan være af forskellig karakter og strækker sig fra psykiatriske lidelser/sygdomme til kontaktog relationsproblematikker samt spiseforstyrrelser af forskellig art. Aktuelt har JSU unge uledsagede flygtninge i ungegruppen. Det pædagogiske mål på Josephine Schneiders Ungdomsboliger er, at de unge bliver i stand til at klare en selvstændig voksentilværelse efter opholdet. Der arbejdes miljøterapeutisk med overordnede emner som relation, involvering, omsorg, læring og dannelse. Det er vigtigt for JSU, at de unge får kendskab til normer og værdier i det danske samfund samtidig med, at de unge lærer at forholde sig til fremmede kulturer. I forbindelse med indskrivningen af unge uledsagede flygtninge er der ansat en integrationsmedarbejder på JSU, som yder en særlig støtte til disse unge, men også har tilført institutionen et bredere arbejde ift. kulturforståelse de unge imellem. Det er, at personale og ledelse på Josephine Schneiders Ungdomsboliger til stadighed har fokus på de pædagogiske mål og udviklingen af personalets faglighed, og der er i høj grad parathed til at udvikle fagligheden ift. de ændringer, der sker i målgruppen og beboernes konkrete behov. Der er i det seneste år arbejdet med udvikling og systematisering af udviklingsplaner for og samtaler med de unge. ligesom der har været arbejdet med konfliktforebyggelse og -håndtering. Det er udgangspunktet for Josephine Schneiders Ungdomsboligers pædagogik at arbejde ud fra og støtte de unge under de faktiske forhold, de lever (f.eks. i forhold til relationer, misbrug mv.), og støtten gives individuelt og med høj faglighed. CAFA har i indstillingerne til opmærksomhedspunkter og anbefalinger i dette tilsyn peget på punkter, hvor vi kunne ønske, at tilgang og pædagogik fulgte dette pædagogiske udgangspunkt i lidt højere grad, og hvor inddragelsen af de unge kunne øges. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Pkt. 2. Opmærksomhedspunkt CAFA foreslår, at JSU lægger en systematik omkring de unges inddragelse i udarbejdelse og opfølgning på udviklingsplanen. Pkt. 3. Opmærksomhedspunkt Vi opfordrer JSU til løbende at tydeliggøre overfor de unge, hvilken praksis der udøves i forhold til notater og referater af samtaler mv. mhp. at minimere misforståelser og mistro. Pkt. 3. Opmærksomhedspunkt Vi opfordrer JSU til at inddrage de unge i en dialog om evt. skift i primærpædagog, da de unge har konkrete forslag at byde ind med. Side 5 af 50

6 Pkt. 4. Opmærksomhedspunkt Vi foreslår at JSU overvejer de unges ønsker med hensyn til at kunne se TV på værelserne. Herunder at JSU fortsat forholder sig løbende til, hvilke eksisterende løsninger der kan understøtte de unges mulighed for at se tv udsendelser på værelserne. Pkt. 12. Opmærksomhedspunkt CAFA foreslår, at JSU fortsætter drøftelserne om kæresteforhold på institutionen, herunder inddrager de unge i disse. Samlet vurdering Fysiske rammer, Organisation, drift og forretningsgange, Personaleforhold og arbejdsmiljø Datagrundlag 2 Josephine Schneiders Ungdomsboliger har til huse i velegnede lokaler, der er indrettet hjemligt. Der er gode udendørsarealer, som udnyttes til mange formål ift. de unge (rekreativt, aktiviteter, grill, dyrkning af grøntsager mv.). Der synes at være tale om en veldreven organisation, hvor der er sammenhæng imellem de satte mål om faglig udvikling, og de ressourcer, der prioriteres hertil. Der lægges således vægt på læring i personalegruppen, herunder deltagelse i ekstern kursusvirksomhed og lignende samt interne faglige dialoger og opfølgning. Personalet modtager fast supervision og der inddrages relevant ekstern konsulentbistand og supervision. Det er CAFAs indtryk, at der arbejdes meget systematisk med at integrere ny lærdom fra kurser mv. i den daglige praksis. Indstillinger til opmærksomhedspunkter, anbefalinger og påbud Pkt. 28. Opmærksomhedspunkt: Ledelsen opfordres til at undersøge udtalelser fra de unge vedrørende alkohol. Side 6 af 50

7 3.0. Datagrundlag 1; Pædagogisk praksis Udfyldes af konsulenterne Tilsyn 2013 Tilbuddets navn og adresse: Josephine Schneiders Ungdomsboliger Korsgårdsvej 11 A 2920 Charlottenlund josephineschneider@gentofte.dk Driftsparagraf: 67 Antal pladser: 9 døgnpladser og 6 efterværnspladser Dato og tidspunkt for tilsyn: Tilbuddet repræsenteret ved: Den Ledelsen var repræsenteret ved: Lars Petersen, forstander, Torben Lindbjerg, souschef og Jesper Nielsen, pædagog Medarbejderne var repræsenteret ved: Jesper Nielsen, pædagog Pårørende var repræsenteret ved: 1 forælder Brugerne var repræsenteret ved: 2 unge Tilsynet foretaget af: CAFA ved konsulenterne Stinna Christensen og Hanne Caldron Dato for sidste tilsyn: Tilsyn den , opfølgende tilsyn den og uanmeldt tilsyn den Side 7 af 50

8 Pædagogiske målsætninger og relation: 1. Pædagogiske målsætninger for den daglige praksis Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det overordnede pædagogiske mål på Josephine Schneiders Ungdomsboliger er, at de unge bliver i stand til at klare sig selv økonomisk, socialt og psykisk og med et så højt indhold af livskvalitet som muligt. Målet er, at de unge bliver i stand til at klare en selvstændig voksen-tilværelse. JSU er normeret til 9 døgnpladser og 6 efterværnspladser. Opgaven i forbindelse med efterværnspladserne er at yde tilsyn og støtte i et omfang afpasset efter den unges ønsker og behov. Målgruppen på JSU er normalt begavede unge, som ved indflytningen er mellem 15 og 18 år, som har psykosociale problemer i middelsvær grad. JSU oplever en gensidig forståelse med Gentofte kommune i forhold til, at institutionen ikke er gearet til at modtage svært belastede eller kriminelle unge, unge med alvorlige psykiatriske diagnoser, eller som er stof- eller alkoholmisbrugere. Der forekommer situationer, hvor JSU indgår i et samarbejde med kommunen om en akutanbringelse eller der tages en ung ind på overbelægning. I forbindelse med, at en af de unges kammerater, befinder sig i en social eller psykisk krisesituation, er JSU behjælpelig med råd og vejledning, og JSU kan også i akutte situationer hjælpe en ung med et måltid mad eller tag over hovedet i en kortere periode. Pt. er der 10 beboere på JSU i alderen år. 4 af de unge er under 18 år. Der er ligelig kønsfordeling. De unges vanskeligheder er meget forskellige og strækker sig fra psykiatriske problemstillinger/diagnoser til psykosociale vanskeligheder f.eks. kontakt og relationsproblematikker. Der er pt. flere af de unge, som har spiseforstyrrelser. Aktuelt er JSU ved at udskrive en ung på grund af akut meget voldsom adfærd, der ikke kan rummes på JSU. Der er visiteret en ny ung beboer til JSU. På JSU arbejdes der miljøterapeutisk med de overordnede emner som relation, involvering, omsorg, læring og dannelse. På JSU vil man give de unge et kendskab til de normer og værdier, som findes i det danske samfund samtidig med, at de unge også skal lære at forholde sig til fremmede kulturer. Dette får en særlig betydning i og med, at JSU pt. som en ny målgruppe har 3 uledsagede flygtninge boende. I den sammenhæng er der ansat en integrationsmedarbejder, som kan yde særlig støtte til disse beboere, samtidig med at han kan bidrage med generel viden om andre kulturer. F.eks. skulle der netop den dag, hvor tilsynet fandt sted, afholdes persisk nytår. Det opleves, at den aktuelle målgruppe passer fint ind til JSUs målsætning. Der opleves pædagogiske udfordringer i forhold til de unge uledsagede flygtninge, både i forhold til kommunikation og i forhold til, at de øvrige unge kan forstå og acceptere den fremmede kultur. Forskellige kulturer og opfattelser er temaer, der drøftes på JSU, f.eks. diskuteres TV udsendelser mv. om disse temaer. Miljøterapien opleves vigtig i forhold til forskelligheden og i forhold til den aktuelle gruppe. Det oplyses, at ansættelsen af en integrationsmedarbejder på JSU har tilført institutionen en bredere forståelse af andre kulturer, og det opleves som meget værdifuldt. Det er planen, at der i den kommende periode skal komme endnu større Side 8 af 50

9 fokus på dette område. Der blev i det opfølgende tilsyn gået nærmere ind i dialog omkring indsatsen ift. de uledsagede flygtninge, hvorfor vi beskriver området yderligere i denne rapport. I foråret ansatte JSU en ny medarbejder med særlige kompetencer indenfor musik og håbet var på daværende tidspunkt, at musikken kunne anvendes pædagogisk i forhold til behandlingen af de unge. Samarbejdet blev imidlertid kortvarigt. Vi spørger ind til, om nogle unge kan opleve et udækket behov, efter at denne nye pædagogik stoppede, og det oplyses, at man ikke har indtryk af, at det har påvirket de unge. Men JSU har i den forbindelse indkøbt flere musikinstrumenter, som de unge nu kan bruge. Der er enkelte unge, som har særlig interesse for at synge og skrive sange og som deltager i musikundervisning udenfor JSU, men det er ikke generelt for de unge. Der er i efteråret ansat en ny medarbejder med særlige kompetencer indenfor motion, og det har indtil videre bevirket, at der har været større søgning til bl.a. fitnesscenter. Det oplyses, at der i Gentofte Kommune er besluttet, at der på alle institutioner i Gentofte skal udarbejdes hjemmesider efter en af kommunen besluttet fast skabelon, hvilket pt. er ved at blive gennemført på JSU. JSU har flere politikker i forhold til pædagogiske praksis, som f.eks. alkohol- og stofmisbrugs -, konflikthåndterings- og samtalepolitik, men de er ikke tilgængelige på hjemmesiden. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Det er hensigten at der i den kommende periode, vil komme mere fokus på holdninger, forståelse og rummelighed overfor fremmede kulturer, bl.a. via inddragelse af integrationsmedarbejderen. Der har i det forgangne år været særlige udfordringer i forhold til nogle unge med udadreagerende adfærd. Forstanderen og en medarbejder har deltaget i Arbejdsplads Laboratorier, et projekt under Socialt Udviklingscenter, hvor fokus har været på konflikthåndtering. Det drejer sig f.eks. om, hvordan kan man nedbringe eller undgå situationer med udadreagerende adfærd, og hvordan man kan forebygge konflikter/tage dem i opløbet. Det forventes, at denne læring skal implementeres i resten af medarbejdergruppen på JSU, og man har således været godt rustet til at imødegå de nævnte udfordringer med udadreagerende adfærd. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Det er CAFAs indtryk, at JSU til stadighed har fokus på deres mål og faglighed og er parate til at udvikle deres tilgang og pædagogik i forhold til de ændringer, der sker i målgruppen. Side 9 af 50

10 2. Behandlingsplaner Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Behandlingsplaner er omdøbt til udviklingsplaner, idet man på JSU synes, at det bedre dækker indholdet. I forhold til ordet behandlingsplan kan de unge komme til at opleve sig selv som syge. Der er en nedskrevet procedure for, hvordan man skal arbejde med udviklingsplanen. Der laves virkningsevalueringer af planen, hvilket betyder at man beslutter sig for bestemte pædagogiske aktiviteter, som skaber psykologiske virkninger, som igen kan føre til bestemte resultater. Det er denne proces, som evalueres. Udviklingsplanen udarbejdes på baggrund af handleplanen. Udviklingsplanen udarbejdes af medarbejderne i fællesskab. Begrundelsen herfor er vigtigheden af, at alle medarbejdere kender planen og ved, hvordan de skal forholde sig til den enkelte unge og undgå at der opstår splitting. Dette prioriteres, selv om det kan opleves som ret ressourcekrævende. Det vurderes, hvornår den enkelte unge er klar til at se planen, og den kan udrulles i større eller mindre dele. Hvis den unge er uenig i de mål, der er sat af medarbejderne på JSU, kan den unge tilføje kommentarer. Hvis en ung ikke kan tale og forstå sproget, inddrages den unge ikke i udviklingsplanen i starten. Alle unge har strukturerede samtaler med primærpædagogen, hvor der tales om udviklingsplanen, og den integreres i den pædagogiske praksis. I forhold til pædagogisk praksis, er der altid et pædagogisk formål med de aktiviteter der laves. Vi spørger ind til, hvordan man forholder sig til spontanitet, og både ledelse og medarbejder giver udtryk for, at der selvfølgelig er plads til spontanitet f.eks. en tur på rulleskøjter, en tur ned til badebroen eller iskiosken osv., men efterfølgende bruges de refleksioner, som turen har medført. Ledelsen oplyser, at man på JSU tænker meget over Gentofte kommunes vision: Et hvert børneliv, skal være et godt liv, og der er læring i alle handlinger. Det oplyses, at man generelt vurderer, at de unge rykker sig i positiv retning under opholdet på JSU. Efter at have boet et stykke tid på JSU, er de ofte i stand til at se vanskeligheder hos andre, som de selv havde, da de ankom til JSU. Det er dog ikke altid let for de unge at rumme vanskelighederne hos de andre unge, f.eks. når de råber højt eller på anden måde er udadreagerende. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter Der blev ikke givet udtryk for særlige opmærksomhedspunkter. C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Ingen Der synes at være gode refleksioner i forhold til, at JSU har ændret betegnelsen behandlingsplaner til udviklingsplaner, og det vidner om den grundighed og systematik, som JSU lægger vægt på. Side 10 af 50

11 I forhold til de unges inddragelse i udviklingsplanerne mangler vi imidlertid en systematik, således at de unge inddrages i udarbejdelsen og opfølgningen sikres. Opmærksomhedspunkt: CAFA foreslår, at JSU lægger en systematik omkring de unges inddragelse i udarbejdelse og opfølgning på udviklingsplanen. 3. Barn/ung/voksen-relation Pædagogisk praksis A. Beskrivelse: Det opleves, at supervisionen på JSU ofte bruges til at arbejde med den relation, som medarbejderen indgår med en ung. Alle unge har en primærpædagog, og som primærpædagog har man jf. det oplyste altid relationen for øje. Pædagogen lægger vægt på at forstå, hvilken relation man indgår i, f.eks. kan der i situationer være behov for, at relationen ligner en far-rolle. Nogle unge er ikke interesseret i samtaler med sin primærpædagog, men vælger at samtale med en anden pædagog eller forstanderen, men det giver dog ikke anledning til, at man kan vælge en anden til primærpædagog. De unge kan godt slå sig i tøjet og give udtryk for at ønske en anden primærpædagog, men de unge forsøges trænet til at kunne blive i relationen, idet det giver den unge læring i forhold til andre relationer, man heller ikke selv vælger, f.eks. relationen til forældrene. De unge, vi har talt med i tilsynet (se senere i rapporten), har taget selv taget spørgsmålet om skift i primærpædagogrollen op, idet de udtaler, at finder det forkert, at der ikke kan skiftes til en anden pædagog, hvis relationen til den primærpædagog, man får tildelt, ikke udvikler sig godt. De unge giver udtryk for, at det er deres opfattelse, at det virkelig skal være meget langt ude, for at et skift kan blive en realitet. En af de unge stiller et konkret forslag om en midlertidig primærpædagog i starten af anbringelsen, som kan udskiftes til en mere permanent primærpædagog efter en periode, hvor man har lært hinanden at kende. Forstander har til disse udtalelser oplyst, at det er korrekt, at man på JSU har den praksis, at man almindeligvis ikke giver den unge mulighed for at skifte primærpædagog men det er dog sket. Forstander oplyser videre, at man af og til konstaterer, at de unge af forskellige grunde, kan have et modsætningsforhold til deres primærpædagog som regel kortvarigt. Det tager man som en udfordring og et udviklingspunkt i relationsarbejdet. Udgangspunktet i dette arbejde er at opbygge relationer og ikke afbryde relationer, idet mange af de unge har oplevet mange afbrudte relationer og svigt. Af og til oplever man, at en ung har et større behov for omsorg og opmærksomhed, end primærpædagogen kan opfylde. I de tilfælde giver det sig ofte udtryk i, at den unge udtrykker for en form for utilfredshed med primærpædagogen. I de tilfælde vælger man ofte, at give den unge en sekundær pædagog, hvorved den unge får mulighed for at få ekstra opmærksomhed og større mulighed for at have faste samtaler og aktiviteter hver dag med en voksen. Denne ordning tilfredsstiller ofte de unges behov for opmærksomhed og omsorg. I forhold til eksterne samarbejdspartnere, f.eks. sagsbehandler er det altid primærpædagogen, der er tovholder og deltager sammen med den unge i møder etc. Medarbejderne er fleksible i forhold til at planlægge deres arbejdstid i forhold til, hvornår den unge har behov for kontakt. Der er ophængt en arbejdsplan på JSU, og Side 11 af 50

12 denne opleves meget vigtig for de unge og er med til at skabe forudsigelighed, tryghed og kontrol. I forhold til arbejdet med de 3 uledsagede flygtninge er der som tidligere nævnt ansat en integrationsmedarbejder mhp. at give en særlig støtte til dem, og den har været meget værdifuld. De unge flygtninge er også gode til at støtte hinanden, selv om de ikke taler helt samme sprog, men indtrykket er, at de forstår hinanden. Samtaler på JSU: Primærpædagogen har jævnlige samtaler med den unge. Samtalerne kan foregå hver uge efter den unges behov. Der er forskellige niveauer for samtaler og på baggrund af sidste års tilsyn, har ledelse og medarbejder i november, udarbejdet en samtalepolitik. En såkaldt Beskrivelse af relationelle og udviklingsorienterede samtaler mv. med de unge. De forskellige muligheder for samtaler er: 1. hverdagssamtaler 2. strukturerede/aftalte samtaler 3. samtaler i forbindelse med fælles tredje (eksempelvis ude i byen over en frokost eller aktivitet) 4. triangulære samtaler 5. andre samtaler Hverdagssamtalen, er en samtale, som ikke er aftalt på forhånd, ej heller har en planlagt dagsorden, og hvor der ikke er fastlagt emner og indhold for samtalen. Her tales der om de ting, der optager den unge her og nu. Struktureret/aftalt samtale er en rammesat, uforstyrret samtale, hvor primærpædagogen forholder sig til den unge i relation til den unges udviklingsplan og mål for opholdet. I denne form for samtale sikres den unge en tidsafgrænset fuld opmærksomhed. Samtale i forbindelse med fælles tredje er en samtale, hvor den unge mødes med primærpædagogen omkring en aktivitet. Det kan være over en frokost i byen eller over en fysisk eller kulturel aktivitet. Det kan også være i hængekøjerne i haven. Her veksles mellem struktureret samtale og hverdagssamtale, hvor samværet vægtes højere end samtalen. Triangulær samtale er en samtale, hvor den unge deltager sammen med primærpædagogen og en psykolog eller psykiater. Frivilligheden for den unge er et væsentligt element, og den unge orienteres grundigt om, at der er tale om et tilbud, som den unge kan sige ja eller nej til, men også at den unge på ethvert tidspunkt i forløbet kan sige fra. Med til orienteringen hører, at den unge informeres grundigt om form, indhold og formål. Primærpædagogen kan deltage på den måde, at vedkommende forholder sig tavs og tilbageholdende i samtalen, indtage en mere aktiv rolle eller veksler imellem disse roller i forhold til den unges ønsker og behov. Primærpædagogen kan i den aktive rolle være den, der hjælper den unge med at formulere en problemstilling over for psykologen. Efter samtalerne kan primærpædagogen bære problemstillingerne ud i hverdagen og her arbejde videre med de emner, der arbejdes med i samtalerne hos psykologen. For mange unge kan pædagogens deltagelse give tryghed. Ud over den unges udbytte af samtalerne, opnås der også et tværfagligt udbytte, som er med til at Side 12 af 50

13 underbygge en helhedsorienteret og kontinuerlig indsats. Primærpædagogens deltagelse, er således baseret på en faglig vurdering og med frivillighed for den unge, og der findes således ingen automatik i denne form for samtaler. Konkret er der i øjeblikket ingen af de unge, som går til psykolog, men flere går til samtale med psykiater. De aktuelle unge ønsker at blive fulgt. Når en pædagog ankommer med en ung til psykiater, læge eller lignende, spørges der altid ind til, om den unge har brug for, at pædagogen følger med ind eller ej, og her kan det være forskelligt, hvad den unge ønsker alt afhængig af, hvilken læge/specialist den unge skal konsultere. Andre samtaler, ligger i ordenes betydning, og der er ikke regler eller rammer for disse, men det kan være alle typer af samtaler, som ikke er omfattet af ovenstående. Der skrives altid notat efter samtale med en ung. De unge, vi har talt med i tilsynet, beskriver (se interview senere i rapporten), at de finder det utrygt og respektløst, at der gøres notat af alle samtaler i dagbogen, idet de ønsker mere fortrolighed omkring personlige emner. De unge oplyser, at de ikke selv må læse notaterne om samtalerne, hvilket de finder forkert. Forstander har i den anledning informeret os om proceduren i forhold til notater/ referater. Det er således oplyst, at de referater, der føres af samtaler og referater af møder mv. skrives og indsættes i den unges kardex-mappe, som alle unge har fri adgang til. Dagbogen er et internt arbejdsredskab for personalet, hvor der noteres informationer med henblik på at sikre kommunikationen, når personalet afløser hinanden. Forstander giver udtryk for, at de unges udtalelser i interviewet i tilsynet må bero på misforståelser eller forestillinger. Det oplyses, at nogle unge tror, at pædagogerne hele tiden kommunikerer om alt, mens andre unge finder det irriterende, at de skal fortælle det samme til flere pædagoger. B. Refleksioner og opmærksomhedspunkter C. Konkret opfølgning på evt. opmærksomhedspunkter, anbefalinger eller påbud i Opmærksomhedspunkt Vi foreslår, at der udarbejdes en beskrivelse af JSUs deltagelse i psykologisk og psykiatrisk behandling, herunder en beskrivelse af, hvordan beslutning herom træffes og omfanget af valgfrihed for den unge. Beskrivelsen foreslås til brug for information til de unge, sagsbehandlere, forældre og tilsynet. Opfølgende tilsyn Forstander udtrykker enighed i opmærksomheds-punktet at det er vigtigt at skærpe opmærksomhed på, hvorvidt der reelt er tale om valgfrihed for den unge. Forstander vil derfor, i samarbejde med det øvrige personale på JSU, udarbejde en skrivelse med procedure for indhold i den forberedende samtale inden et psykologisk eller psykiatrisk forløb begynder. Det overvejes i hvilken form de unge på JSU kan inddrages i dette arbejde. Tilsyn 2013 Der er udarbejdet en beskrivelse af relationelle og udviklingsorienterede samtaler mv. med de unge, herunder en beskrivelse af JSUs deltagelse i psykologisk og psykiatrisk behandling, som er fremsendt til CAFA i forbindelse med tilsynet. Side 13 af 50

14 Det er, at der siden tilsynet i har været fokus på samtaler, herunder særligt de triangulære samtaler og JSUs deltagelse i disse. De enkelte samtaleformer er beskrevet, og der er også præciseret valgfrihed for de unge i forhold til at kunne vælge primærpædagogen til og fra i terapeutiske samtaler med deres behandlere m.fl. Det er vores indtryk, at der på JSU er gjort mange, relevante overvejelser, som er udmøntet i en grundig og vejledende skriftlig beskrivelse af de forskellige samtaler. I forhold til fortrolighed og aktindsigt, så synes der at være en uoverensstemmelse mellem JSUs praksis og de unges forestillinger om denne. Vi foreslår, at JSU tydeliggør deres praksis overfor de unge, så misforståelser og mistro minimeres. I forhold til problemstillingen om skift af primærpædagog, hvis den unge ikke finder kontakten tilfredsstillende, har vi respekt for JSUs faglige holdning om, at de unge jf. deres tidligere brudte kontakter og svigt, bør tilbydes erfaringer med fastholden af kontakt, og vi finder den beskrevne praksis med at tilbyde en sekundær pædagog i visse situationer som et godt bud på en løsning. Vi vil dog tillade os at pege på, at det også i høj grad kan være relevant at give de unge erfaringer med at sige fra overfor relationer, især hvor der er behov for fortrolighed. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer JSU til løbende at tydeliggøre overfor de unge, hvilken praksis der udøves i forhold til notater og referater af samtaler mv. mhp. at minimere misforståelser og mistro. Opmærksomhedspunkt: Vi opfordrer JSU til at inddrage de unge i en dialog om evt. skift i primærpædagog, da de unge har konkrete forslag at byde ind med. Medborgerskab: 4. Inddragelse af barn/ ung/bruger Brugerinddragelse/indflydelse A. Beskrivelse: Der spørges ind til, hvordan de unge inddrages på JSU i forhold til forskellige konkrete områder: I forhold til planlægning af ferier og ture, har den unge ikke indflydelse på udflugtsmålet og den overordnede planlægning, men de har indflydelse på, hvad indholdet af de enkelte dage på turen skal være, f.eks. er der ofte ønske om gokartture. Det er miljøterapien, der er afgørende for, at destinationen bliver valgt. Det opleves, at den samme destination flere gange skaber tryghed og forudsigelighed. Det er samtidig praktisk, at medarbejderen kender stedet i forvejen. Det er erfaringen at de unge, som ikke har boet så længe på JSU og derfor ikke har deltaget før, ikke bryder sig om at skulle med, men de unge, som har prøvet det før, bliver en slags Side 14 af 50