Et forebyggende arbejde A preventive work

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et forebyggende arbejde A preventive work"

Transkript

1 Et forebyggende arbejde A preventive work Studienr.: PK10S0904 Navn: Lenette Regel-Kristensen Vejleder: Troels Poul Bjerrum Dato: 6. juni 2014 Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Kolding.Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen.kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum.forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne. Denne opgave består af i alt _ typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark Campus Kolding Pædagoguddannelsen Dyrehavevej Kolding

2 Et forebyggende arbejde A preventive work Der eksisterer ikke sådan noget som et spædbarn, kun et spædbarn og dets mor. Donald W. Winnicott fra

3 Resumé af opgaven: Jeg vil i min opgave belyse min problemformulering: Hvordan kan man på et dagtilbud for børn med særlige behov støtte et omsorgssvigtet barn, til at kunne mestre sin hverdag og få opbygget livskvalitet gennem en ressourcefokuseret tilgang? Dette vil jeg gøre med et humanistisk menneskesyn, hvor jeg har indsamlet empiri via kvalitative interviews, samt observationer i mit pædagogiske arbejde inden for emnet. Jeg vil komme ind på de tidlige års påvirkning på barnets udvikling, med manglende tilknytning, opsyn og stimulering fra sin omsorgsperson. For at hindre omsorgssvigt, samt den negative sociale arv vil jeg se på samfundets rolle, heri regeringen og kommunernes løsning på dette. Ved hjælp af samfundets forebyggende arbejde og pædagogiske metoder i form af komplementære relationer, vejledt deltagelse, ressourcefokuseret tilgang og forældresamarbejde, komme frem til hvordan man kan støtte og vejlede omsorgssvigtede børn til at mestre en ellers udfordrende hverdag og alligevel opnå livskvalitet. 2

4 Indledning Metode Barndommen Omsorg Tilknytning og spejling Årsager til omsorgssvigt Omsorgssvigt Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Mestring og overlevelsesstrategier Case + analyse Anbringelse eller forebyggelse Samfundets rolle Arv eller miljø? Hjælp til det omsorgssvigtede barn Anbringelse Case Forebyggelse Eksempel på dagtilbud for forebyggelse Pædagogens rolle Relationer Vejledt deltagelse Innovativ tilgang Livskvalitet Ressourcefokuseret tilgang Case + analyse Forældresamarbejde Etiske dilemmaer Analyse Konklusion Perspektivering Den nye skolereform Fremlæggelse 3

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Metodeafsnit Barndommen Omsorg Tilknytning og spejling Årsager til omsorgssvigt Omsorgssvigt iflg. Else Christensen Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Mestrings- og overlevelsesstrategier Case fra praksis Anbringelse eller forebyggende arbejde? Samfundets rolle Arv eller Miljø? Hjælp til omsorgssvigtede børn Anbringelse Case fra praksis: Forebyggelse Eksempel på et dagtilbud for forebyggelse Pædagogens forebyggende indsats med barnet Relationer Vejledt deltagelse, til legerelationer Innovativ tilgang Livskvalitet Livskvalitet iflg. Siri Næss Livskvalitet iflg. Madis Kajandi Sammenligning af Siri Næss og Madis Kajandis Ressourcefokuseret tilgang Praksis case Forældresamarbejde Etiske dilemmaer Konklusion

6 6.0 Perspektivering Den nye skolereform Litteraturliste Bøger/ rapporter Websides

7 1.0 Indledning I dagens Danmark har samfundet fået en større plads i det enkelte hjem, da børnene ikke længere passes af mor eller bedsteforældre, men i stedet sendes i statens institutioner. Dette giver både forældre og pædagoger, ansvaret for at yde omsorg for barnet. Grundet denne dobbeltsocialisering træder staten nu i direkte relation med barnet, hvilket både har sine fordele og ulemper. (Schou, 2010 s. 66) Det har sine fordele i og med, at staten kan hjælpe børn fra udsatte familier, til udvikling samt til at hindre fastholdelse i det belastede miljø, og dermed give dem mulighed for at bryde den negative sociale arv. (Ibid.) Pædagoger, lærere, socialforvaltningen, medierne og politikerne er alle med til at skabe et billede af den ideelle forælder. En mor der er undertrykt den negative sociale arv, og samtidig lider af en psykisk sygdom, har ikke de rette forudsætninger for, at leve op til samfundets krav, af den ideelle mor. Trods sine kampe, ender hun i mange situationer med et nederlag, da kravene og det udfordrende samfund bliver for stort et pres. En norsk undersøgelse har vist, at det i disse tilfælde ikke nødvendigvis er nok med en psykiatrisk behandling, men at en øget indsats inden for det forebyggende arbejde, ville kunne styrke både barnets og morens chancer for at bryde mønstret. (Killén, 2010) I FN s verdenserklæring om menneskerettigheder står der i artikel 25 stk. 2 således: Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. (FN) For at vi i Danmark kan tilgodese FN s erklæringer har vi bl.a. socialstyrelsen, som er en del af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Deres opgave er at forbedre de sociale ydelser, så den almindelige dansker får gavn af det. (Socialstyrelsen) Socialstyrelsen bygger på en servicelov, hvis primære punkter er at: 1. tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2. tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, 3. tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (Serviceloven) Til at hjælpe socialstyrelsen med at udføre sit arbejde, får de hjælp af andre professioner, som ligeledes har til henseende at arbejde for samfundets vegne. Herunder 6

8 sundhedsplejersker, lærere, læger, psykologer og pædagoger mm.. Jeg vil i min opgave lægge vægt på pædagogernes arbejde, hvis kompetencer er at indgå og udvikle betydende relationer til de mennesker, som de arbejder med. Pædagogen skal tage ansvar, støtte og skabe rum for børn og brugeres udvikling, samt øge deres livskvalitet og evne til etablering af relationer. Derudover er det pædagogens opgave at yde en indsats med henblik på at fremme barnets livsudfoldelse, trivsel og selvstændighed samt understøtte barnets udvikling og læring. (Pedersen, Carsten s. 15) Hos et omsorgssvigtede barn kan overstående blive lidt af en udfordring, da barnet enten i perioder eller fra spæd, ikke har haft en stabil omsorgsperson at støtte sig til. Den manglende omsorg gør, at barnet ikke lærer at mestre udfordringer i hverdagen, og barnet dermed får nogle særlige behov, som gør det svært at begå sig i et udfordrende samfund. Dette fører mig hen til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan kan man på et dagtilbud for børn med særlige behov støtte et omsorgssvigtet barn, til at kunne mestre sin hverdag og få opbygget livskvalitet gennem en ressourcefokuseret tilgang? 7

9 1.3 Metodeafsnit Jeg vil i min opgave arbejde ud fra det humanistiske menneskesyn. Dette vil sige at mennesket har rettigheder såsom frihed, ansvar og menneskeværdigheder, samt krav på at blive respekteret som den person det er. Det er derfor altid op til den enkelte person at vælge eller fravælge, om de vil være medvirkende til forskning eller en undersøgelse. Den humanistiske tankegang består i, at mennesket er et socialt væsen, som udvikler sig gennem sine oplevelser i sit miljø, og i relationen med de mennesker det omgås. (Etisk råd) For at besvare min problemformulering, har jeg valgt nogle teorier, samt teoretikere jeg mener, er relevante i denne kontekst. Jeg vil starte med at komme ind på barndommens betydning for barnet. Dertil vil jeg belyse hvad omsorg er, ud fra Per Schultz Jørgensens definition, samt John Bowlys teori om tilknytning og spejling, da jeg mener det er relevant for at kunne finde frem til, hvilke årsager der kan være til at nogle børn oplever omsorgssvigt. Årsagerne til omsorgssvigt, vil jeg bruge Kari Killéns eksempler på. Til min teori om omsorgssvigt, har jeg valgt at bruge Else Christensens betegnelse, da jeg finder hendes hovedpunkter, samt undersøgelse om emnet, giver mening, for at kunne belyse min problemformulering. Med opvæksten tilegner barnet sig nogle tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller, som det handler ud fra. Dertil vil jeg komme ind på Jytte Birk Sørensens definition på mestring- og overlevelsesstrategier, da det er vigtigt for at kunne befærde sig i samfundet. Samfundet har en stor betydning for barnets udvikling, hvilket jeg vil belyse ud fra Kari Killéns samspilsmodel til analyse af omsorgssvigtede børn. Da Kari Killén påpeger at samfundet har en stor rolle på barnets tarv, vil jeg inddrage en undersøgelse af Christiane Capron og Michel Duyme, som har lavet undersøgelsen på baggrund af Donald Olding Hebbs teori om arv og miljø. Henriette Lieblein Misser er ledende psykolog på en døgninstitution og har bl.a. beskæftiget sig med behandlingsområdet. Jeg vil derfor kort give hendes betegnelse på, hvad der kan gøres for det omsorgssvigtede barn, for derefter at komme med eksempler derpå. I det pædagogiske arbejde indenfor det forebyggende, vil jeg først komme ind på Flemming Andersens teori om relationsformernes betydning, samt det fælles tredje. For at inddrage barnet til fællesskab og udvikling, vil jeg bruge vejledt deltagelse ud fra Marianne Bech Larsen. Under min deltagelse vil jeg se på børnene ud fra Bente Jensens innovative tilgang, for at kunne opnå livskvalitet hos dem. 8

10 Til dette vil jeg tage afsæt i Steinar Kvales betragtning af interviewformer, da jeg vil interviewe børnene for at finde frem til hvad der giver dem livskvalitet. Jeg har valgt den kvalitative interviewsform, som han også kalder den halvstruktureret livsverdensinterview. Dette skyldes mit ønske om, at imødekomme børnene samt deres forældre i mine interviews, da jeg mener det i denne sammenhæng, er vigtigere at få afdækket den interviewedes meninger, om hvad det gode liv er. Under interviewet sørgede jeg for at være lyttende, empatisk og til en vis grad styre samtalen. (Kvale 1997, s.111) Forældrene er en stor del af børnene, hvilket også afspejler sig i interviewene. Derfor vil jeg komme ind på forældresamarbejdet og de etiske dilemmaer, man som pædagog står i når man arbejder med andres børn. Jeg vil gennem min opgave koble min teori med nogle små cases jeg har konstrueret fra mine observationer, aktiviteter og erfaringer fra mit arbejde indenfor det forebyggende område. (Rokkjær, 2009) 9

11 2.0 Barndommen 2.1 Omsorg For at jeg kan besvare min problemformulering, vil jeg starte med at belyse begrebet omsorg. Per Schultz Jørgensen er dansk professor i socialpsykologi og har bl.a. forsket i familieforhold, børns sociale identitet og udsatte børn og unge. Jeg har valgt at inddrage hans definition på hvad omsorg er, da jeg finder hans synspunkter relevante i forhold til mit pædagogiske arbejde. Han siger således: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske. Per Schultz Jørgensen nævner tre væsentlige aspekter i omsorgen. Hvis et af disse aspekter ikke indgår eller ikke tilgodeses, mener han ikke der gives den optimale omsorg. Tilsyn: der sikrer overvågning, og sikrer at barnet ikke kommer ud for en ulykke eller bliver væk. Stimulering: der sikrer intellektuelt indhold og aktivitet, så barnet lærer at håndtere omgivelserne samt at menstre sin hverdag. Tilknytning: der skaber følelsesmæssig basis for tryghed og tillid til sin omsorgsperson samt omverden. (Thormann, 2005 s. 78) I forlængelse af Per Schultz Jørgensens teori har John Aasted Halse, som er cand. pæd. og psych. med særlig vægt på børne-familiepsykologi og socialpsykologi, valgt at definere omsorg med denne omsorgtrekant, som viser vigtigheden i nærværet fra omsorgspersonen. Den viser at der skal være stabilitet mellem disse tre kanter, og at omsorgspersonen samt barnet selv skal være aktiv deltager i samspillet. (Halse, 2002 s. 11) 10

12 Tilknytning Deltagelse Tilsyn Stimulering Med henblik på hvad omsorg er, og hvor stor en del tilknytningen og omsorgspersonens deltagelse i barnets udvikling er, vil jeg nu komme nærmere ind på John Bowlbys teori om dette. 2.2 Tilknytning og spejling John Bowlby ( ) var en engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker. Han har i samarbejde med den canadiske børnepsykolog Mary Ainsworth (f. 1913) været banebrydende med deres teorier om børns tilknytning og adskillelse fra moderen. Tilknytning er barnets emotionelle bånd til dets omsorgsperson(er). John Bowlby, beskriver behovet for tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov, der sikrer, at et barn opholder sig tæt på sine forældre. Tilknytningen er ikke medfødt, men udvikles ved, at moderen viser barnet hengivenhed og på den måde skaber tryghed. (Rasborg, 2007) Som en del af tilknytningen skal omsorgspersonen være en god rollemodel og være i stand til, at sætte sig ind i den andens følelser. (Ibid s. 32) I starten forholder barnet sig til sin mor, som om det er en og samme person. I barnets tilknytningsrelation til sin omsorgsperson, er det vigtigt at barnet føler nærværet og en gensidig forståelse, da barnet på meget kort tid får en masse nye indtryk, som kan være svære at håndtere på egen hånd. For at barnet ikke står alene med alle disse nye følelser, kan man hjælpe det ved at lade sig spejle. Spejling er når et andet menneske, efterligner og sætter ord på følelser og kropssproget. Det kan fx gøres ved, at en mor sætter ord på det barnet endnu ikke har lært, tilpasse sig barnets skriftende tilstand, retter tonefald samt mimik i bevægelse med barnet. På denne måde går mor og barn i et, og barnet finder dermed ro og tryghed. Det er dog vigtigt, at vi stille og roligt overtager nogle spejlinger selv, som hvis barnet river mor i håret og siger av. (Ibid, kap 1) Hvis barnet fra spæd får opbygget et tillidsbånd til sin omsorgsperson, vil tilknytningsteori 11

13 være en intern arbejdsmodel for relationer, og hvis det oplever et dækkende tilknytningsbehov, vil det have en forventning om at andre tilknytningsfigurer (f.eks. venner og partnere) i fremtiden også vil kunne være en kilde til tryghed og støtte. Den indre arbejdsmodel er således en integreret del af barnets personlighed, der fungerer som guide for fremtidige tætte relationer. (Thormann, 2005 s ) Det er desværre ikke alle børn, der får den rette omsorg af sine forældre. Dette kan der være særlige grunde til. 2.3 Årsager til omsorgssvigt I de nære relationer, kan der opstå forskellige årsager til at barnet mistrives. Det kan være komplikationer ved fødslen, som naturligvis kan være årsag til udfordringer hos barnet. Som beskrevet ovenover, kan omsorgsgiverens tilgang til barnet også have et stort udfald i barnets udvikling. Omsorgsgiveren kan fx have et alt for stærkt engagement i barnet, hvilket vil sige at barnet får tillagt egenskaber, som ikke er alderssvarende eller gældende. Det kan være morens behov lægges over på barnet. Omsorgsgiveren kan også mangle følelsesmæssig indsigt i barnet. I dette tilfælde mangler omsorgsgiveren overskud og engagement til at være tilgængelig og nærværende. Den sidste er den uforudsigelige adfærd og livsstil hos omsorgsgiveren. Der er her tale om misbrugsforældre, psykiske lidelser eller psykiske sygdomme, som gør at omsorgspersonen bliver emotionel ustabil og impulsiv, hvilket påvirker den pårørende negativt, da barnet oplever at blive afvist eller udelukket. (Killén, 2001 s ) 2.4 Omsorgssvigt iflg. Else Christensen Else Christensen er uddannet mag. Art. I psykologi. Hun forsker bl.a. indenfor børns levevilkår, og har skrevet flere rapporter om emnet. Jeg vil dog tage udgangspunkt i hendes rapport Omsorgssvigt? som udkom i Rapporten er skrevet på baggrund af en undersøgelse, af børn fra 0-3 år. Undersøgelsen er baseret på viden fra sygeplejersker, som her kendskab til de involverede familier. Formålet med rapporten var at belyse omsorgssvigt ud fra disse fokuspunkter: Udbredelsen af omsorgssvigt Arten af omsorgssvigt Mulighederne for en forebyggende indsats overfor omsorgssvigt 12

14 Hun bruger i sin rapport begrebet behovsbarn. Dette er børn med særlige udfordringer såsom handicap eller sygdom, og derfor har brug for ekstra støtte. Begrebet sociale behovsbørn er de børn, hvis familiære foranstaltninger i en kortere periode er ustabile, fx pga. boligforhold, eller en midlertidig krise. Der er dog stadig grund til bekymring for barnets tarv i denne periode. Else Christensen mener dog ikke, at det sociale behovsbarn er det samme som det omsorgssvigtede barn. Det omsorgssvigtede barn lever under lavsige forhold, hvor forældrene ikke formår eller vil ændre forholdet. Hun kalder det børnemishandling eller omsorgssvigt, når barnet påføres skade eller når forældre udsætter dem for forsømmelse, der ikke er indenfor samfundets normer eller love. Der er forskellige måder at volde omsorgssvigt på. Else Christensen finder det hensigtsmæssigt at skelne mellem fire forskellige former for omsorgssvigt. (Christensen, 1992) Aktivt fysisk omsorgssvigt er når omsorgspersonen aktivt forvolder barnet skade. Fx ved vold eller seksuelt. Passivt fysisk omsorgssvigt er når der er manglende tilfredsstillelse af de fysiske behov. Fx hvis barnet ikke får mad, bliver skiftet, overladt til sig selv eller ikke bliver klædt efter årstiden. Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er når omsorgspersonen kører psykisk på barnet. Fx med trusler om vold, truet med tab af kærlighed, indespærres, aktivt ignoreres eller ved at blive talt ned til. Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt sker når omsorgspersonen udsætter barnet for alvorlige forsømmelser af følelsesmæssig karakter. Dette grundet manglende evne til at give omsorg, kærlighed og tryghed. Fx ved at barnet har overværet fysisk mishandling nær person, passet af påvirket voksne, uforudsigelighed i hverdagen, eller hvis omsorgspersonerne ikke er i stand til at aflæse og reagere på barnet og ofte afviser det. (Ibid.) Midt i alle barn-voksen stunderne, om end de er gode eller dårlige, danner barnet sig nogle indtryk, og en måde at forholde sig til bestemte situationer og personer. Dette er hvad John Bowlby kalder tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller. 13

15 2.5 Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Hos omsorgssvigtede børn, ses det ofte at omsorgspersonerne ikke er sensitive overfor barnet. Barnet vil dermed ikke føle sig tilfredsstillet eller tryg i samspillet. Dette gør at de udvikler utrygge tilknytningsmønstre. Sammen med tilknytningsprocessen vil barnet, på baggrund af sine erfaringer udvikle indre arbejdsmodeller. De indre arbejdsmodeller indeholder barnets egen selvopfattelse, opfattelse af tilknytningspersoner samt relationen mellem dem. Hvis barnet tidligt mister troen på den nære kontakt, ved ikke at blive set, få mad, eller lign. vil det udvikle indre tilknytningsmodeller, som gør at barnet forudser uforudsigeligheden i samværet, og vil derfor ofte tilsidesætte egne behov, for at observere og fornemme samværet. (Thormann, 2005 s ) Med de indre arbejdsmodeller laver barnet nogle strategier for at komme gennem hverdagen, enten med mestringsstrategier eller overlevelsesstrategier. 2.6 Mestrings- og overlevelsesstrategier Jytte Birk Sørensen er Cand. Scient, Soc. psyk. og Marte Meo supervisor. Hun har skrevet bogen Støt mestring bryd mønstre hvori hun beskriver begreberne mestring- og overlevelsesstrategier. Mestring- og overlevelsesstrategier er to forskellige måder, at reagere på, når barnet skal tackle hverdagens udfordringer. (Sørensen, 2007 s. 60) Mestringsstrategi er når barnet udvikler forskellige måder at løse sine problemer på, i vanskelige situationer. Strategien har to retninger: Den ydre og den indre. Den ydre er når barnet forsøger at gøre problemet mindre og den indre er måden barnet lærer at styre sine egne følelser i vanskelige situationer. I grove træk handler mestring om at få oplevelsen og følelsen af, at kunne klare eller overkomme sit liv. Derimod er overlevelsesstrategier en måde at beskytte sig selv på, når oplevelsen af fx frustration, angst eller smerte opstår. Barnet får her oplevelsen af afmagt og dermed ikke kan håndtere situationen. (Ibid.) Jytte birk Sørensen skriver således: Oplevelsen af at kunne mestre sit liv indebærer et optimistisk håbefuldt møde med livets store og små udfordringer, og ikke mindst oplevelsen af at have indflydelse og muligheder (Ibid.) 14

16 I dette citat beskriver Jytte Birk Sørensen hvor vigtigt samspillet med omsorgspersonen er, for barnets udvikling og håndtering i vanskelige situationer. Dette kan fx være i spædbarnsfasen hvor barnet tidligt får erfaringer med, hvorvidt det kan betale sig at kommunikere for at få mad, omsorgspersonens nærvær, kærlighed o. lign. Ud fra sine erfaringer får barnet nogle mønstre og modeller med sig, som påvirker dets måde at mestre hverdagen på. Oplevelsen af forudsigelighed i sin kommunikation, gør at barnet får nogle forventninger til hjælp og støtte efter behov, hvilket gør at barnet lærer at løse problemerne. Hvis barnet derimod får opfattelsen af at kommunikationen brister, føler det sig ofte truet, og kommer i stedet til at finde en måde at overleve på. (Ibid. s. 61) 2.7 Case fra praksis Mia er lige startet på dagtilbuddet. Hun er 8 år gammel, og bor alene med sin mor, som lider af borderline. Mia går i en almindelig skole, men har stort fravær, da hun ofte er syg. Der er perioder på uger, hvor skolen ikke ser noget til hende. Hun lugter ofte grimt og har stort set aldrig madpakke med, så hun bruger ofte frikvarteret på at tigge mad hos sine klassekammerater. I hendes journal skriver skolen, at hun har meget svært ved at koncentrere sig, og er langt bagud i samtlige fag. Mia kender endnu ikke forskel på bogstaverne og skal tælle fra ét for at finde frem til tallet der kommer efter 5. Hun går derfor til ekstraundervisning i både dansk og matematik. Hun begynder ofte at græde, når der bliver stille krav eller udfordringer til hende. Mia er en stille pige, som ofte leger med sig selv. Hvis hun end i mellem leger med sine klassekammerater, er det tydeligt at hun følger legen, uden at stille spørgsmål eller fornyede indput. I hendes journal står der derudover, at hun har udviklet sig til et sensitivt barn. Grundet sin mors psykiske tilstand, har hun opnået sårbarhed, som har hjulpet hende til at fornemme mor og andre voksnes tilstand og agere nu ud fra dem. Mia har gennem sin opvækst været præget af omsorgssvigt. Som det fremgår af casen, har Mia grundet sin mors humørsvingninger og uforudsigelighed, gennem sine erfaringer lært at agere ud fra sin mors tilstand. Med et nyfødt barn skal der tages ansvar, også når barnet græder, laver i bleen, skal i bad osv. Mias mor har i sine negative perioder haft svært ved at rumme hende, og lægge sine egne behov til side, for at støtte og give Mia omsorg. Mia har dermed været offer for en barndom, med uforudsigelighed, uro, afmagt og splittethed hos sin mor. Alt dette har gjort at hun i dag 15

17 har fået indarbejdet nogle indre arbejdsmodeller som er mentale tilstande, hvilke består af både kognitive og affektive dele. Hun har i sin opvækst været offer for passiv fysisk omsorgssvigt samt aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt, da hun i lange perioder har været indespærret derhjemme, uden at komme i skole eller institution. Mia er sågar beskidt, og skolen fortæller at de ofte ser hende tigge mad fra klassekammeraterne, da hun ikke selv har mad med. På dagtilbuddet er Mia meget stille. Hun har lært, at det er lettest at lege selv, da det ikke skaber konflikter. Og på den måde gjort sig usynlig. I sin relation med andre, har hun lært at indordne sig deres regler og agere ud fra deres behov. I casen står der også at hun ofte græder når der stilles krav til hende. På dagtilbuddet ser vi ofte at det sker i spisesituationer, hvor vi skal vente på hinanden, når hun skal i bad, kæmmes for lus eller i lektieværelset. De mest udfordrende opgaver håndterer hun ved at kigge grædende ned i jorden. Fx volder skolearbejdet hende mange problemer, og da hun er bevidst om dette, giver hun sig ofte til at græde, med henblik på at vi giver os, og hun dermed kan gå ind på værelset igen. Dette ser vi, da tårerne altid stopper med at pible frem, så snart den voksne siger at hun har prøvet nok for i dag. Mia er bevidst om at hendes søde øjne og lillepige-look gør, at de voksne får ondt af hende, og lader hende slippe. Hun har dermed opbygget nogle overlevelsesstrategier, både i sine relationer med andre børn og voksne, ift. skolen og på dagtilbuddet, for at komme gennem de udfordringer hun møder i sin hverdag. 16

18 3.0 Anbringelse eller forebyggende arbejde? 3.1 Samfundets rolle Vi har indtil nu set på barnets medfødte udrustning, og set på hvilke årsager der kan være til et barns omsorgssvigt fra forældrene. I figuren nedenfor ses Kari Killéns samspilsmodel til analyse af omsorgssvigt. Figuren viser de ressourcer barnet har fra fødsel, samt de ydre forudsætninger der spiller en rolle i barnets opvækst. Som tidligere nævnt, er det i starten forælderens rolle at tage ansvar for barnet. De to cirkler viser samspillet mellem den indre og ydre verden. Omgivelserne består dermed ikke kun af mor og fars rolle, men også det sociale netværk og samfundet. (Killen, 2005 s. 116) Jeg vil derfor se på, hvad samfundet kan gøre i en situation, hvor et barn er offer for omsorgssvigt. 17

19 I regeringsgrundlaget står der at: "Udsatte børn skal have en særlig prioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begrænsninger overføres fortsat fra generation til generation i Danmark. Det er et stort demokratisk og socialt problem. Regeringen vil bekæmpe fattigdom og forebygge sociale problemer. Alle skal have reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra." (Regeringsgrundlaget 2011) Dette gør at mange udsatte får særlig støtte på den ene eller anden måde. Det kan fx være konsulentbistand, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling, behandling af barnets eller den unges problemer. Derudover kan der være behov for ophold udenfor hjemmet eller i et dagtilbud. Det vigtige er dog at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende. (Ibid.) Nytter det med støtte og hjælp, hvis barnet allerede fra spæd har været udsat for mistrivsel og omsorgssvigt? Og er der så stadig håb for en lys og positiv fremtid? 3.2 Arv eller Miljø? Den canadiske psykolog Donald Olding Hebb ( ) beskæftigede sig med hjernen, og hvorvidt intelligensen er arvelig eller miljømæssig. Hebb mener, at mennesker er født med en vis form for intellektuel udvikling, som vi bygger videre på gennem vores opvækst. Dette kræver dog, vi har de rette forudsætninger fra miljøet. (Hauge, 2005 s. 129) Han kalder den medfødte og dermed genetiske intelligens A, og den miljømæssige kalder han intelligens B. Med det mener Hebb, at hvis man er født i en intelligensmæssig svag familie, ikke at miljøet og stimuleringen kan føre et barn til en IQ på 120. Omvendt mener Hebb, at et ringe stimulerende miljø, kan forhindre et højt potentiale i at blive udfoldet. (Ibid) De to franskmænd, Christiane Capron og Michel Duyme har arbejdet på et genetisk laboratorium på Université Paris V. De lavede en undersøgelse i forlængelse af Hebb s teori om intelligens A og B. De fandt 40 adoptivbørn. (Ibid., s. 131) 18

20 20 adoptivbørn fra en rig familie 20 adoptivbørn fra en fattig familie De fordelte derefter børnene ud på henholdsvis rige og fattige adoptivforældre. Rige biologiske forældre (20 børn) Fattige biologiske forældre (20 børn) (Ibid.) Rige adoptivforældre 120 (10 børn) 103 (10 børn) Fattige adoptivforældre 107 (10 børn) 92 (10 børn) Som det ses i skemaet har både arv og miljø en stor indflydelse på vores intelligens, da børn fra fattige biologiske forældre, kan have et stort udbytte af at blive støttet og hjulpet på vej af en rig adoptivfamilie. Jeg vil nu se på hvordan vi bedst muligt kan hjælpe det omsorgssvigtene barn, med min viden om den tætte barn-mor relation, samt undersøgelsen ovenover om at fastholde barnet i det samme negative miljø påvirker barnets intelligens. 3.3 Hjælp til omsorgssvigtede børn Henriette Lieblein Misser er uddannet cand. Psych. og er ledende psykolog på døgninstitution Godhavn i Tisvildeleje. Misser har bl.a. beskæftiget sig indenfor behandlingsområdet. Hun skriver i sin bog Behandlingspædagogik en udviklingsorienteret indsats i anbringelsen af børn og unge, at: Det behandlingskrævede barn har brug for at få forenklet sin hverdag i alle kontekster. Det har brug for hjælp til overblik i hverdagen og for personer, der kan oversætte det, der sker i og omkring barnet også inden vanskelighederne melder sig. (Misser, 2012 s. 24) Det er derfor vigtigt at gribe ind i forhold til omsorgssvigtede børn. Der er forskellige måder at hjælpe barnet på. Kommunerne skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, for at vælge den mindst indgribende foranstaltning for barnet. (Ibid.) De skal tilbyde barnet/familien støtte ud fra serviceloven. Grundlæggende skelnes der mellem forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet. (Dansk statistik 2) 19

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel!

Lyset peger på dig. Du kan gøre en forskel! Lyset peger på dig Du kan gøre en forskel! Hvis I har brug for hjælp Børne- og ungetelefonen 134 Åbningstid: Alle ugens dage kl. 19.00-21.00. Som led i forebyggelsen af selvmord og seksuelt misbrug af

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller

Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008. Vejleder Bente Maribo. Margit Houmøller Individ og Specialpædagogik CVU Storkøbenhavn Modul 74445 Uge 8-14, 2008 Vejleder Bente Maribo Margit Houmøller Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Begrebsafklaring

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015

Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Efterskoleforeningen 20. Januar 2015 Vejle Mental sundhed og arbejdet med sårbare unge Bjarke M. Jensen, Læringskompagniet Indhold Mental sundhed Hvad er mental sundhed? Tilgang til arbejdet med mental

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Socialpolitik. Børn og unge

Socialpolitik. Børn og unge Socialpolitik Børn og unge Indledning Dette program omfatter børn og unge, som har specielle behov og adskiller sig fra normalområdet. Fælles for CenterPartiets politiske programmer på det sociale område

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Omsorgssvigt i børnehaven

Omsorgssvigt i børnehaven Omsorgssvigt i børnehaven Indholdsfortegnelse side Indledning 2 Problemformulering 2 Metode 3 Teori 3 Empiri 3 Hvad er omsorgssvigt? 3 Definition af omsorg 3 Definition af omsorgssvigt 4 Årsager til omsorgssvigt

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Mental sundhed i skolen

Mental sundhed i skolen TRIVSEL OG MENTAL SUNDHED JANUAR 2011 Mental sundhed i skolen Af Professor Karen Wistoft Hvad vil det sige at kunne se mening med tingene, at have et positivt selvbillede og samtidig kunne indgå i ordentlige

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale

BILAG 9a. Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a Vejledning i brug af DUBU 120 statusudtalelse til sundhedspersonale BILAG 9a VEJLEDNING I BRUG AF DUBU 120 STATUSUDTALELSE TIL SUNDHEDSPERSONALE I din kommune anvender sagsbehandlerne ICS Integrated

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE

Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE Læreruddannelsen den 26. marts 2012 Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar REGLER OM BØRN OG UNGE ER REGLER KEDELIGE? NEJ! men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen

Læs mere

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog)

Antimobbeplan. Bevidst at lave sjov med eller genere nogen, fordi man selv synes, det er sjovt. Her er forholdet mere ligeværdigt (Nudansk ordbog) Antimobbeplan På Enghavegård vil vi være en mobbefri skole. Vi lægger stor vægt på, at børnene trives og er en del af et socialt og lærende fællesskab. Mobning har en ekskluderende funktion og skaber mistrivsel

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Social Pædagogisk Indsats Team. "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?"

Social Pædagogisk Indsats Team. Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole? Social Pædagogisk Indsats Team "Hvordan håndterer vi de unge, der ikke vil i skole?" 1. Indledning SPIT har som en del af vores kontinuerlige udvikling besluttet at afholde jævnlige læringsmøder, som primært

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60

SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED. Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE MENNESKER RELATIONER OG KÆRLIGHED Susanne Møberg www.moeberg.dk Mobil 40 35 66 60 SÆRLIGT SENSITIVE Biologisk forskel i nervesystemet. Har et mere følsomt nervesystem. Stimuli, indtryk

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen

Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Den danske kvalitetsmodel den sikrede institution Koglen Retningsgivende dokument Retningslinje for individuelle planer: Overordnet Udarbejdelse af den individuelle plan skal som minimum omfatte: 1. Udredning

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere