Et forebyggende arbejde A preventive work

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Et forebyggende arbejde A preventive work"

Transkript

1 Et forebyggende arbejde A preventive work Studienr.: PK10S0904 Navn: Lenette Regel-Kristensen Vejleder: Troels Poul Bjerrum Dato: 6. juni 2014 Denne opgave er udarbejdet af (en) studerende på Pædagoguddannelsen UC Syddanmark Campus Kolding.Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret af uddannelsesinstitutionen.kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af den er kun tilladt med forfatterens(nes) tilladelse (jf. dansk lov om ophavsret). Beregningsgrundlaget ved skriftlig opsætning: Ved en side forstås formatet A4 med typeenheder i gennemsnit pr. side inkl. mellemrum.forside, indholdsfortegnelse, bilagsliste og litteraturlister indgår ikke i det maksimale sidetal. Bilag kan ikke forventes læst af bedømmerne. Denne opgave består af i alt _ typeenheden inkl. mellemrum. Tro- og love erklæring: Det erklæres herved på tro og love, at undertegnede egenhændigt og selvstændigt har udformet opgaven, samt at de opgivne typeenheder er oplyst korrekt. Alle citater i teksten er markeret som sådanne, og opgaven eller væsentlige dele af den har ikke tidligere været eller er ikke fremlagt i anden bedømmelsessammenhæng. Jeg er blevet gjort bekendt med, at overtrædelse af reglerne behandles i henhold til 18 i Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr. 714 af Studerendes underskrift: Opgaven må efter endt bedømmelse gøres tilgængelig for udlån: Ja Nej UC Syddanmark Campus Kolding Pædagoguddannelsen Dyrehavevej Kolding

2 Et forebyggende arbejde A preventive work Der eksisterer ikke sådan noget som et spædbarn, kun et spædbarn og dets mor. Donald W. Winnicott fra

3 Resumé af opgaven: Jeg vil i min opgave belyse min problemformulering: Hvordan kan man på et dagtilbud for børn med særlige behov støtte et omsorgssvigtet barn, til at kunne mestre sin hverdag og få opbygget livskvalitet gennem en ressourcefokuseret tilgang? Dette vil jeg gøre med et humanistisk menneskesyn, hvor jeg har indsamlet empiri via kvalitative interviews, samt observationer i mit pædagogiske arbejde inden for emnet. Jeg vil komme ind på de tidlige års påvirkning på barnets udvikling, med manglende tilknytning, opsyn og stimulering fra sin omsorgsperson. For at hindre omsorgssvigt, samt den negative sociale arv vil jeg se på samfundets rolle, heri regeringen og kommunernes løsning på dette. Ved hjælp af samfundets forebyggende arbejde og pædagogiske metoder i form af komplementære relationer, vejledt deltagelse, ressourcefokuseret tilgang og forældresamarbejde, komme frem til hvordan man kan støtte og vejlede omsorgssvigtede børn til at mestre en ellers udfordrende hverdag og alligevel opnå livskvalitet. 2

4 Indledning Metode Barndommen Omsorg Tilknytning og spejling Årsager til omsorgssvigt Omsorgssvigt Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Mestring og overlevelsesstrategier Case + analyse Anbringelse eller forebyggelse Samfundets rolle Arv eller miljø? Hjælp til det omsorgssvigtede barn Anbringelse Case Forebyggelse Eksempel på dagtilbud for forebyggelse Pædagogens rolle Relationer Vejledt deltagelse Innovativ tilgang Livskvalitet Ressourcefokuseret tilgang Case + analyse Forældresamarbejde Etiske dilemmaer Analyse Konklusion Perspektivering Den nye skolereform Fremlæggelse 3

5 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Problemformulering Metodeafsnit Barndommen Omsorg Tilknytning og spejling Årsager til omsorgssvigt Omsorgssvigt iflg. Else Christensen Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Mestrings- og overlevelsesstrategier Case fra praksis Anbringelse eller forebyggende arbejde? Samfundets rolle Arv eller Miljø? Hjælp til omsorgssvigtede børn Anbringelse Case fra praksis: Forebyggelse Eksempel på et dagtilbud for forebyggelse Pædagogens forebyggende indsats med barnet Relationer Vejledt deltagelse, til legerelationer Innovativ tilgang Livskvalitet Livskvalitet iflg. Siri Næss Livskvalitet iflg. Madis Kajandi Sammenligning af Siri Næss og Madis Kajandis Ressourcefokuseret tilgang Praksis case Forældresamarbejde Etiske dilemmaer Konklusion

6 6.0 Perspektivering Den nye skolereform Litteraturliste Bøger/ rapporter Websides

7 1.0 Indledning I dagens Danmark har samfundet fået en større plads i det enkelte hjem, da børnene ikke længere passes af mor eller bedsteforældre, men i stedet sendes i statens institutioner. Dette giver både forældre og pædagoger, ansvaret for at yde omsorg for barnet. Grundet denne dobbeltsocialisering træder staten nu i direkte relation med barnet, hvilket både har sine fordele og ulemper. (Schou, 2010 s. 66) Det har sine fordele i og med, at staten kan hjælpe børn fra udsatte familier, til udvikling samt til at hindre fastholdelse i det belastede miljø, og dermed give dem mulighed for at bryde den negative sociale arv. (Ibid.) Pædagoger, lærere, socialforvaltningen, medierne og politikerne er alle med til at skabe et billede af den ideelle forælder. En mor der er undertrykt den negative sociale arv, og samtidig lider af en psykisk sygdom, har ikke de rette forudsætninger for, at leve op til samfundets krav, af den ideelle mor. Trods sine kampe, ender hun i mange situationer med et nederlag, da kravene og det udfordrende samfund bliver for stort et pres. En norsk undersøgelse har vist, at det i disse tilfælde ikke nødvendigvis er nok med en psykiatrisk behandling, men at en øget indsats inden for det forebyggende arbejde, ville kunne styrke både barnets og morens chancer for at bryde mønstret. (Killén, 2010) I FN s verdenserklæring om menneskerettigheder står der i artikel 25 stk. 2 således: Mødre og børn har krav på særlig omsorg og hjælp. Alle børn skal, hvad enten de er født i eller uden for ægteskab, have den samme sociale beskyttelse. (FN) For at vi i Danmark kan tilgodese FN s erklæringer har vi bl.a. socialstyrelsen, som er en del af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Deres opgave er at forbedre de sociale ydelser, så den almindelige dansker får gavn af det. (Socialstyrelsen) Socialstyrelsen bygger på en servicelov, hvis primære punkter er at: 1. tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2. tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, 3. tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. (Serviceloven) Til at hjælpe socialstyrelsen med at udføre sit arbejde, får de hjælp af andre professioner, som ligeledes har til henseende at arbejde for samfundets vegne. Herunder 6

8 sundhedsplejersker, lærere, læger, psykologer og pædagoger mm.. Jeg vil i min opgave lægge vægt på pædagogernes arbejde, hvis kompetencer er at indgå og udvikle betydende relationer til de mennesker, som de arbejder med. Pædagogen skal tage ansvar, støtte og skabe rum for børn og brugeres udvikling, samt øge deres livskvalitet og evne til etablering af relationer. Derudover er det pædagogens opgave at yde en indsats med henblik på at fremme barnets livsudfoldelse, trivsel og selvstændighed samt understøtte barnets udvikling og læring. (Pedersen, Carsten s. 15) Hos et omsorgssvigtede barn kan overstående blive lidt af en udfordring, da barnet enten i perioder eller fra spæd, ikke har haft en stabil omsorgsperson at støtte sig til. Den manglende omsorg gør, at barnet ikke lærer at mestre udfordringer i hverdagen, og barnet dermed får nogle særlige behov, som gør det svært at begå sig i et udfordrende samfund. Dette fører mig hen til følgende problemformulering. 1.2 Problemformulering Hvordan kan man på et dagtilbud for børn med særlige behov støtte et omsorgssvigtet barn, til at kunne mestre sin hverdag og få opbygget livskvalitet gennem en ressourcefokuseret tilgang? 7

9 1.3 Metodeafsnit Jeg vil i min opgave arbejde ud fra det humanistiske menneskesyn. Dette vil sige at mennesket har rettigheder såsom frihed, ansvar og menneskeværdigheder, samt krav på at blive respekteret som den person det er. Det er derfor altid op til den enkelte person at vælge eller fravælge, om de vil være medvirkende til forskning eller en undersøgelse. Den humanistiske tankegang består i, at mennesket er et socialt væsen, som udvikler sig gennem sine oplevelser i sit miljø, og i relationen med de mennesker det omgås. (Etisk råd) For at besvare min problemformulering, har jeg valgt nogle teorier, samt teoretikere jeg mener, er relevante i denne kontekst. Jeg vil starte med at komme ind på barndommens betydning for barnet. Dertil vil jeg belyse hvad omsorg er, ud fra Per Schultz Jørgensens definition, samt John Bowlys teori om tilknytning og spejling, da jeg mener det er relevant for at kunne finde frem til, hvilke årsager der kan være til at nogle børn oplever omsorgssvigt. Årsagerne til omsorgssvigt, vil jeg bruge Kari Killéns eksempler på. Til min teori om omsorgssvigt, har jeg valgt at bruge Else Christensens betegnelse, da jeg finder hendes hovedpunkter, samt undersøgelse om emnet, giver mening, for at kunne belyse min problemformulering. Med opvæksten tilegner barnet sig nogle tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller, som det handler ud fra. Dertil vil jeg komme ind på Jytte Birk Sørensens definition på mestring- og overlevelsesstrategier, da det er vigtigt for at kunne befærde sig i samfundet. Samfundet har en stor betydning for barnets udvikling, hvilket jeg vil belyse ud fra Kari Killéns samspilsmodel til analyse af omsorgssvigtede børn. Da Kari Killén påpeger at samfundet har en stor rolle på barnets tarv, vil jeg inddrage en undersøgelse af Christiane Capron og Michel Duyme, som har lavet undersøgelsen på baggrund af Donald Olding Hebbs teori om arv og miljø. Henriette Lieblein Misser er ledende psykolog på en døgninstitution og har bl.a. beskæftiget sig med behandlingsområdet. Jeg vil derfor kort give hendes betegnelse på, hvad der kan gøres for det omsorgssvigtede barn, for derefter at komme med eksempler derpå. I det pædagogiske arbejde indenfor det forebyggende, vil jeg først komme ind på Flemming Andersens teori om relationsformernes betydning, samt det fælles tredje. For at inddrage barnet til fællesskab og udvikling, vil jeg bruge vejledt deltagelse ud fra Marianne Bech Larsen. Under min deltagelse vil jeg se på børnene ud fra Bente Jensens innovative tilgang, for at kunne opnå livskvalitet hos dem. 8

10 Til dette vil jeg tage afsæt i Steinar Kvales betragtning af interviewformer, da jeg vil interviewe børnene for at finde frem til hvad der giver dem livskvalitet. Jeg har valgt den kvalitative interviewsform, som han også kalder den halvstruktureret livsverdensinterview. Dette skyldes mit ønske om, at imødekomme børnene samt deres forældre i mine interviews, da jeg mener det i denne sammenhæng, er vigtigere at få afdækket den interviewedes meninger, om hvad det gode liv er. Under interviewet sørgede jeg for at være lyttende, empatisk og til en vis grad styre samtalen. (Kvale 1997, s.111) Forældrene er en stor del af børnene, hvilket også afspejler sig i interviewene. Derfor vil jeg komme ind på forældresamarbejdet og de etiske dilemmaer, man som pædagog står i når man arbejder med andres børn. Jeg vil gennem min opgave koble min teori med nogle små cases jeg har konstrueret fra mine observationer, aktiviteter og erfaringer fra mit arbejde indenfor det forebyggende område. (Rokkjær, 2009) 9

11 2.0 Barndommen 2.1 Omsorg For at jeg kan besvare min problemformulering, vil jeg starte med at belyse begrebet omsorg. Per Schultz Jørgensen er dansk professor i socialpsykologi og har bl.a. forsket i familieforhold, børns sociale identitet og udsatte børn og unge. Jeg har valgt at inddrage hans definition på hvad omsorg er, da jeg finder hans synspunkter relevante i forhold til mit pædagogiske arbejde. Han siger således: Omsorg henviser i almindelig daglig tale til dette at tage vare på at passe eller have ansvar for. Dvs. en tilknytning til et andet menneske, der omfatter at sikre en persons overlevelse, udvikling og tryghed i det hele taget et ansvar for det pågældende menneske. Per Schultz Jørgensen nævner tre væsentlige aspekter i omsorgen. Hvis et af disse aspekter ikke indgår eller ikke tilgodeses, mener han ikke der gives den optimale omsorg. Tilsyn: der sikrer overvågning, og sikrer at barnet ikke kommer ud for en ulykke eller bliver væk. Stimulering: der sikrer intellektuelt indhold og aktivitet, så barnet lærer at håndtere omgivelserne samt at menstre sin hverdag. Tilknytning: der skaber følelsesmæssig basis for tryghed og tillid til sin omsorgsperson samt omverden. (Thormann, 2005 s. 78) I forlængelse af Per Schultz Jørgensens teori har John Aasted Halse, som er cand. pæd. og psych. med særlig vægt på børne-familiepsykologi og socialpsykologi, valgt at definere omsorg med denne omsorgtrekant, som viser vigtigheden i nærværet fra omsorgspersonen. Den viser at der skal være stabilitet mellem disse tre kanter, og at omsorgspersonen samt barnet selv skal være aktiv deltager i samspillet. (Halse, 2002 s. 11) 10

12 Tilknytning Deltagelse Tilsyn Stimulering Med henblik på hvad omsorg er, og hvor stor en del tilknytningen og omsorgspersonens deltagelse i barnets udvikling er, vil jeg nu komme nærmere ind på John Bowlbys teori om dette. 2.2 Tilknytning og spejling John Bowlby ( ) var en engelsk børnepsykiater og psykoanalytiker. Han har i samarbejde med den canadiske børnepsykolog Mary Ainsworth (f. 1913) været banebrydende med deres teorier om børns tilknytning og adskillelse fra moderen. Tilknytning er barnets emotionelle bånd til dets omsorgsperson(er). John Bowlby, beskriver behovet for tilknytning som et basalt, evolutionært udviklet behov, der sikrer, at et barn opholder sig tæt på sine forældre. Tilknytningen er ikke medfødt, men udvikles ved, at moderen viser barnet hengivenhed og på den måde skaber tryghed. (Rasborg, 2007) Som en del af tilknytningen skal omsorgspersonen være en god rollemodel og være i stand til, at sætte sig ind i den andens følelser. (Ibid s. 32) I starten forholder barnet sig til sin mor, som om det er en og samme person. I barnets tilknytningsrelation til sin omsorgsperson, er det vigtigt at barnet føler nærværet og en gensidig forståelse, da barnet på meget kort tid får en masse nye indtryk, som kan være svære at håndtere på egen hånd. For at barnet ikke står alene med alle disse nye følelser, kan man hjælpe det ved at lade sig spejle. Spejling er når et andet menneske, efterligner og sætter ord på følelser og kropssproget. Det kan fx gøres ved, at en mor sætter ord på det barnet endnu ikke har lært, tilpasse sig barnets skriftende tilstand, retter tonefald samt mimik i bevægelse med barnet. På denne måde går mor og barn i et, og barnet finder dermed ro og tryghed. Det er dog vigtigt, at vi stille og roligt overtager nogle spejlinger selv, som hvis barnet river mor i håret og siger av. (Ibid, kap 1) Hvis barnet fra spæd får opbygget et tillidsbånd til sin omsorgsperson, vil tilknytningsteori 11

13 være en intern arbejdsmodel for relationer, og hvis det oplever et dækkende tilknytningsbehov, vil det have en forventning om at andre tilknytningsfigurer (f.eks. venner og partnere) i fremtiden også vil kunne være en kilde til tryghed og støtte. Den indre arbejdsmodel er således en integreret del af barnets personlighed, der fungerer som guide for fremtidige tætte relationer. (Thormann, 2005 s ) Det er desværre ikke alle børn, der får den rette omsorg af sine forældre. Dette kan der være særlige grunde til. 2.3 Årsager til omsorgssvigt I de nære relationer, kan der opstå forskellige årsager til at barnet mistrives. Det kan være komplikationer ved fødslen, som naturligvis kan være årsag til udfordringer hos barnet. Som beskrevet ovenover, kan omsorgsgiverens tilgang til barnet også have et stort udfald i barnets udvikling. Omsorgsgiveren kan fx have et alt for stærkt engagement i barnet, hvilket vil sige at barnet får tillagt egenskaber, som ikke er alderssvarende eller gældende. Det kan være morens behov lægges over på barnet. Omsorgsgiveren kan også mangle følelsesmæssig indsigt i barnet. I dette tilfælde mangler omsorgsgiveren overskud og engagement til at være tilgængelig og nærværende. Den sidste er den uforudsigelige adfærd og livsstil hos omsorgsgiveren. Der er her tale om misbrugsforældre, psykiske lidelser eller psykiske sygdomme, som gør at omsorgspersonen bliver emotionel ustabil og impulsiv, hvilket påvirker den pårørende negativt, da barnet oplever at blive afvist eller udelukket. (Killén, 2001 s ) 2.4 Omsorgssvigt iflg. Else Christensen Else Christensen er uddannet mag. Art. I psykologi. Hun forsker bl.a. indenfor børns levevilkår, og har skrevet flere rapporter om emnet. Jeg vil dog tage udgangspunkt i hendes rapport Omsorgssvigt? som udkom i Rapporten er skrevet på baggrund af en undersøgelse, af børn fra 0-3 år. Undersøgelsen er baseret på viden fra sygeplejersker, som her kendskab til de involverede familier. Formålet med rapporten var at belyse omsorgssvigt ud fra disse fokuspunkter: Udbredelsen af omsorgssvigt Arten af omsorgssvigt Mulighederne for en forebyggende indsats overfor omsorgssvigt 12

14 Hun bruger i sin rapport begrebet behovsbarn. Dette er børn med særlige udfordringer såsom handicap eller sygdom, og derfor har brug for ekstra støtte. Begrebet sociale behovsbørn er de børn, hvis familiære foranstaltninger i en kortere periode er ustabile, fx pga. boligforhold, eller en midlertidig krise. Der er dog stadig grund til bekymring for barnets tarv i denne periode. Else Christensen mener dog ikke, at det sociale behovsbarn er det samme som det omsorgssvigtede barn. Det omsorgssvigtede barn lever under lavsige forhold, hvor forældrene ikke formår eller vil ændre forholdet. Hun kalder det børnemishandling eller omsorgssvigt, når barnet påføres skade eller når forældre udsætter dem for forsømmelse, der ikke er indenfor samfundets normer eller love. Der er forskellige måder at volde omsorgssvigt på. Else Christensen finder det hensigtsmæssigt at skelne mellem fire forskellige former for omsorgssvigt. (Christensen, 1992) Aktivt fysisk omsorgssvigt er når omsorgspersonen aktivt forvolder barnet skade. Fx ved vold eller seksuelt. Passivt fysisk omsorgssvigt er når der er manglende tilfredsstillelse af de fysiske behov. Fx hvis barnet ikke får mad, bliver skiftet, overladt til sig selv eller ikke bliver klædt efter årstiden. Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt er når omsorgspersonen kører psykisk på barnet. Fx med trusler om vold, truet med tab af kærlighed, indespærres, aktivt ignoreres eller ved at blive talt ned til. Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt sker når omsorgspersonen udsætter barnet for alvorlige forsømmelser af følelsesmæssig karakter. Dette grundet manglende evne til at give omsorg, kærlighed og tryghed. Fx ved at barnet har overværet fysisk mishandling nær person, passet af påvirket voksne, uforudsigelighed i hverdagen, eller hvis omsorgspersonerne ikke er i stand til at aflæse og reagere på barnet og ofte afviser det. (Ibid.) Midt i alle barn-voksen stunderne, om end de er gode eller dårlige, danner barnet sig nogle indtryk, og en måde at forholde sig til bestemte situationer og personer. Dette er hvad John Bowlby kalder tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller. 13

15 2.5 Tilknytningsmønstre og indre arbejdsmodeller Hos omsorgssvigtede børn, ses det ofte at omsorgspersonerne ikke er sensitive overfor barnet. Barnet vil dermed ikke føle sig tilfredsstillet eller tryg i samspillet. Dette gør at de udvikler utrygge tilknytningsmønstre. Sammen med tilknytningsprocessen vil barnet, på baggrund af sine erfaringer udvikle indre arbejdsmodeller. De indre arbejdsmodeller indeholder barnets egen selvopfattelse, opfattelse af tilknytningspersoner samt relationen mellem dem. Hvis barnet tidligt mister troen på den nære kontakt, ved ikke at blive set, få mad, eller lign. vil det udvikle indre tilknytningsmodeller, som gør at barnet forudser uforudsigeligheden i samværet, og vil derfor ofte tilsidesætte egne behov, for at observere og fornemme samværet. (Thormann, 2005 s ) Med de indre arbejdsmodeller laver barnet nogle strategier for at komme gennem hverdagen, enten med mestringsstrategier eller overlevelsesstrategier. 2.6 Mestrings- og overlevelsesstrategier Jytte Birk Sørensen er Cand. Scient, Soc. psyk. og Marte Meo supervisor. Hun har skrevet bogen Støt mestring bryd mønstre hvori hun beskriver begreberne mestring- og overlevelsesstrategier. Mestring- og overlevelsesstrategier er to forskellige måder, at reagere på, når barnet skal tackle hverdagens udfordringer. (Sørensen, 2007 s. 60) Mestringsstrategi er når barnet udvikler forskellige måder at løse sine problemer på, i vanskelige situationer. Strategien har to retninger: Den ydre og den indre. Den ydre er når barnet forsøger at gøre problemet mindre og den indre er måden barnet lærer at styre sine egne følelser i vanskelige situationer. I grove træk handler mestring om at få oplevelsen og følelsen af, at kunne klare eller overkomme sit liv. Derimod er overlevelsesstrategier en måde at beskytte sig selv på, når oplevelsen af fx frustration, angst eller smerte opstår. Barnet får her oplevelsen af afmagt og dermed ikke kan håndtere situationen. (Ibid.) Jytte birk Sørensen skriver således: Oplevelsen af at kunne mestre sit liv indebærer et optimistisk håbefuldt møde med livets store og små udfordringer, og ikke mindst oplevelsen af at have indflydelse og muligheder (Ibid.) 14

16 I dette citat beskriver Jytte Birk Sørensen hvor vigtigt samspillet med omsorgspersonen er, for barnets udvikling og håndtering i vanskelige situationer. Dette kan fx være i spædbarnsfasen hvor barnet tidligt får erfaringer med, hvorvidt det kan betale sig at kommunikere for at få mad, omsorgspersonens nærvær, kærlighed o. lign. Ud fra sine erfaringer får barnet nogle mønstre og modeller med sig, som påvirker dets måde at mestre hverdagen på. Oplevelsen af forudsigelighed i sin kommunikation, gør at barnet får nogle forventninger til hjælp og støtte efter behov, hvilket gør at barnet lærer at løse problemerne. Hvis barnet derimod får opfattelsen af at kommunikationen brister, føler det sig ofte truet, og kommer i stedet til at finde en måde at overleve på. (Ibid. s. 61) 2.7 Case fra praksis Mia er lige startet på dagtilbuddet. Hun er 8 år gammel, og bor alene med sin mor, som lider af borderline. Mia går i en almindelig skole, men har stort fravær, da hun ofte er syg. Der er perioder på uger, hvor skolen ikke ser noget til hende. Hun lugter ofte grimt og har stort set aldrig madpakke med, så hun bruger ofte frikvarteret på at tigge mad hos sine klassekammerater. I hendes journal skriver skolen, at hun har meget svært ved at koncentrere sig, og er langt bagud i samtlige fag. Mia kender endnu ikke forskel på bogstaverne og skal tælle fra ét for at finde frem til tallet der kommer efter 5. Hun går derfor til ekstraundervisning i både dansk og matematik. Hun begynder ofte at græde, når der bliver stille krav eller udfordringer til hende. Mia er en stille pige, som ofte leger med sig selv. Hvis hun end i mellem leger med sine klassekammerater, er det tydeligt at hun følger legen, uden at stille spørgsmål eller fornyede indput. I hendes journal står der derudover, at hun har udviklet sig til et sensitivt barn. Grundet sin mors psykiske tilstand, har hun opnået sårbarhed, som har hjulpet hende til at fornemme mor og andre voksnes tilstand og agere nu ud fra dem. Mia har gennem sin opvækst været præget af omsorgssvigt. Som det fremgår af casen, har Mia grundet sin mors humørsvingninger og uforudsigelighed, gennem sine erfaringer lært at agere ud fra sin mors tilstand. Med et nyfødt barn skal der tages ansvar, også når barnet græder, laver i bleen, skal i bad osv. Mias mor har i sine negative perioder haft svært ved at rumme hende, og lægge sine egne behov til side, for at støtte og give Mia omsorg. Mia har dermed været offer for en barndom, med uforudsigelighed, uro, afmagt og splittethed hos sin mor. Alt dette har gjort at hun i dag 15

17 har fået indarbejdet nogle indre arbejdsmodeller som er mentale tilstande, hvilke består af både kognitive og affektive dele. Hun har i sin opvækst været offer for passiv fysisk omsorgssvigt samt aktiv følelsesmæssig omsorgssvigt, da hun i lange perioder har været indespærret derhjemme, uden at komme i skole eller institution. Mia er sågar beskidt, og skolen fortæller at de ofte ser hende tigge mad fra klassekammeraterne, da hun ikke selv har mad med. På dagtilbuddet er Mia meget stille. Hun har lært, at det er lettest at lege selv, da det ikke skaber konflikter. Og på den måde gjort sig usynlig. I sin relation med andre, har hun lært at indordne sig deres regler og agere ud fra deres behov. I casen står der også at hun ofte græder når der stilles krav til hende. På dagtilbuddet ser vi ofte at det sker i spisesituationer, hvor vi skal vente på hinanden, når hun skal i bad, kæmmes for lus eller i lektieværelset. De mest udfordrende opgaver håndterer hun ved at kigge grædende ned i jorden. Fx volder skolearbejdet hende mange problemer, og da hun er bevidst om dette, giver hun sig ofte til at græde, med henblik på at vi giver os, og hun dermed kan gå ind på værelset igen. Dette ser vi, da tårerne altid stopper med at pible frem, så snart den voksne siger at hun har prøvet nok for i dag. Mia er bevidst om at hendes søde øjne og lillepige-look gør, at de voksne får ondt af hende, og lader hende slippe. Hun har dermed opbygget nogle overlevelsesstrategier, både i sine relationer med andre børn og voksne, ift. skolen og på dagtilbuddet, for at komme gennem de udfordringer hun møder i sin hverdag. 16

18 3.0 Anbringelse eller forebyggende arbejde? 3.1 Samfundets rolle Vi har indtil nu set på barnets medfødte udrustning, og set på hvilke årsager der kan være til et barns omsorgssvigt fra forældrene. I figuren nedenfor ses Kari Killéns samspilsmodel til analyse af omsorgssvigt. Figuren viser de ressourcer barnet har fra fødsel, samt de ydre forudsætninger der spiller en rolle i barnets opvækst. Som tidligere nævnt, er det i starten forælderens rolle at tage ansvar for barnet. De to cirkler viser samspillet mellem den indre og ydre verden. Omgivelserne består dermed ikke kun af mor og fars rolle, men også det sociale netværk og samfundet. (Killen, 2005 s. 116) Jeg vil derfor se på, hvad samfundet kan gøre i en situation, hvor et barn er offer for omsorgssvigt. 17

19 I regeringsgrundlaget står der at: "Udsatte børn skal have en særlig prioritet. Sociale, økonomiske og sundhedsmæssige begrænsninger overføres fortsat fra generation til generation i Danmark. Det er et stort demokratisk og socialt problem. Regeringen vil bekæmpe fattigdom og forebygge sociale problemer. Alle skal have reelt lige muligheder uanset hvilken familie, de kommer fra." (Regeringsgrundlaget 2011) Dette gør at mange udsatte får særlig støtte på den ene eller anden måde. Det kan fx være konsulentbistand, pædagogisk eller anden støtte i hjemmet, familiebehandling, behandling af barnets eller den unges problemer. Derudover kan der være behov for ophold udenfor hjemmet eller i et dagtilbud. Det vigtige er dog at støtten skal ydes tidligt og sammenhængende. (Ibid.) Nytter det med støtte og hjælp, hvis barnet allerede fra spæd har været udsat for mistrivsel og omsorgssvigt? Og er der så stadig håb for en lys og positiv fremtid? 3.2 Arv eller Miljø? Den canadiske psykolog Donald Olding Hebb ( ) beskæftigede sig med hjernen, og hvorvidt intelligensen er arvelig eller miljømæssig. Hebb mener, at mennesker er født med en vis form for intellektuel udvikling, som vi bygger videre på gennem vores opvækst. Dette kræver dog, vi har de rette forudsætninger fra miljøet. (Hauge, 2005 s. 129) Han kalder den medfødte og dermed genetiske intelligens A, og den miljømæssige kalder han intelligens B. Med det mener Hebb, at hvis man er født i en intelligensmæssig svag familie, ikke at miljøet og stimuleringen kan føre et barn til en IQ på 120. Omvendt mener Hebb, at et ringe stimulerende miljø, kan forhindre et højt potentiale i at blive udfoldet. (Ibid) De to franskmænd, Christiane Capron og Michel Duyme har arbejdet på et genetisk laboratorium på Université Paris V. De lavede en undersøgelse i forlængelse af Hebb s teori om intelligens A og B. De fandt 40 adoptivbørn. (Ibid., s. 131) 18

20 20 adoptivbørn fra en rig familie 20 adoptivbørn fra en fattig familie De fordelte derefter børnene ud på henholdsvis rige og fattige adoptivforældre. Rige biologiske forældre (20 børn) Fattige biologiske forældre (20 børn) (Ibid.) Rige adoptivforældre 120 (10 børn) 103 (10 børn) Fattige adoptivforældre 107 (10 børn) 92 (10 børn) Som det ses i skemaet har både arv og miljø en stor indflydelse på vores intelligens, da børn fra fattige biologiske forældre, kan have et stort udbytte af at blive støttet og hjulpet på vej af en rig adoptivfamilie. Jeg vil nu se på hvordan vi bedst muligt kan hjælpe det omsorgssvigtene barn, med min viden om den tætte barn-mor relation, samt undersøgelsen ovenover om at fastholde barnet i det samme negative miljø påvirker barnets intelligens. 3.3 Hjælp til omsorgssvigtede børn Henriette Lieblein Misser er uddannet cand. Psych. og er ledende psykolog på døgninstitution Godhavn i Tisvildeleje. Misser har bl.a. beskæftiget sig indenfor behandlingsområdet. Hun skriver i sin bog Behandlingspædagogik en udviklingsorienteret indsats i anbringelsen af børn og unge, at: Det behandlingskrævede barn har brug for at få forenklet sin hverdag i alle kontekster. Det har brug for hjælp til overblik i hverdagen og for personer, der kan oversætte det, der sker i og omkring barnet også inden vanskelighederne melder sig. (Misser, 2012 s. 24) Det er derfor vigtigt at gribe ind i forhold til omsorgssvigtede børn. Der er forskellige måder at hjælpe barnet på. Kommunerne skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, for at vælge den mindst indgribende foranstaltning for barnet. (Ibid.) De skal tilbyde barnet/familien støtte ud fra serviceloven. Grundlæggende skelnes der mellem forebyggende foranstaltninger og anbringelser uden for hjemmet. (Dansk statistik 2) 19

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kognitiv sagsformulering

Kognitiv sagsformulering 116 Kognitiv sagsformulering Beskrevet med input fra pædagogmedhjælper Helene M. Poulsen og pædagog Nina Sørensen, Præstbro Børnehave, Morsø kommune BAGGRUND Kort om metoden Kognitiv sagsformulering kan

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune

» Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen« Delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune » Jeg kan godt lide at være ude. Jeg er i sandkassen eller cykler på legepladsen«delpolitik Børn og unge med handicap Vejle Kommune Delpolitik børn og unge med handicap Denne delpolitik er den fælles ramme

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)...

1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3. 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 1.1 Afgrænsning (Charlotte L & Charlotte J)... 3 2.0 Læsevejledning (Charlotte L & Charlotte J)... 4 3.0 Metodeafsnit (Charlotte L)...

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven

det har mulighed for at agere og handle, og dermed kunne mestre sit eget liv. Børnesyn Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Pædagogiske læreplaner i Dalhaven Når du træder ind i Dalhaven, træder du ind i et hus fyldt med liv og engagement. Vi ønsker at du får en følelse af, at være kommet til et sted, hvor der et trygt og rart

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014

VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 VESTBIRK NATURBØRNEHAVE 2014 Værdigrundlag - Menneskesyn Det er vores ansvar at skabe en kultur, hvor børn, forældre og personale oplever glæde, humor, anerkendelse, tillid og empati. Vi gir omsorg, varme,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

INDSATS FOR UDSATTE 1

INDSATS FOR UDSATTE 1 INDSATS FOR UDSATTE 1 2 VI YDER EN INDSATS FOR MENNESKER I UDSATTE LIVSSITUATIONER KFUM s Sociale Arbejde tilbyder hjælp, støtte og omsorg for mennesker i udsatte livssituationer. Vi møder mennesker i

Læs mere

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune

Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Vision og strategi for den sammenhængende børnepolitik i Norddjurs Kommune Børnesyn i Norddjurs Kommune Børn og unge i Norddjurs kommune Udgangspunktet for den sammenhængende børnepolitik er følgende børnesyn:

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet?

Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Dit barn er et billede af dig tør du se dig selv i spejlet? Om forældre som rollemodeller 19. november 2009 Brorsonskolen, Varde Kommune V/ Bente Sloth Udviklingskonsulent, Varde Kommune LP-kompetencenetværket,

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD

OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail

Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail HØRINGSUDGAVE Der er høringsfrist den 11. september 2016 Alle høringssvar skal være skriftlige og sendes til udviklingskonsulent Vibeke Bruun-Toft på mail Vibeke.Bruun-Toft@egekom.dk 1 Forord Det er Egedal

Læs mere

Område Hestkøbs Pædagogiske principper

Område Hestkøbs Pædagogiske principper Område Hestkøbs Pædagogiske principper Børn- og Ungepolitikken i Rudersdal, samt dagtilbudsloven, danner rammen for vores pædagogiske arbejde. Citat fra Børn- og Ungepolitikken s. 7: Læring og glæden ved

Læs mere

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1

Trivselsplan Bedsted Skole 2012 1 Trivselsplan 1 Trivselsplan Bedsted Skole er en skole, der lægger vægt på: Ansvar, omsorg og respekt Vi arbejder for: At der er plads til alle, og vi passer godt på hinanden. Hvor alle lærer at lytte til

Læs mere

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune

Børne- og læringssyn i Allerød Kommune Børne- og læringssyn i Allerød Kommune April 2017 1 ALLERØD KOMMUNES FÆLLES BØRNE- OG LÆRINGSSYN I Allerød Kommune arbejder vi ud fra et fælles børne- og læringssyn på hele 0-18 årsområdet. Vi ønsker med

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf

STØTTEKONTAKTTILBUD. Manderupvej Skibby Tlf STØTTEKONTAKTTILBUD Manderupvej 3 4050 Skibby Tlf. 2924 8370 post@believe.dk www.believe.dk BELIEVE: Vores speciale i Believe er støtte-kontakt og mentor ordninger, arbejdet med de mest belastede børn

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Handicappolitik i Norddjurs Kommune

Handicappolitik i Norddjurs Kommune 2013 Handicappolitik i Norddjurs Kommune 13. august 2013 Dok.nr. 105692-13 Norddjurs Kommunes handicappolitik skal sikre, at borgere med et handicap får mulighed for at deltage i samfundslivet på lige

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Page 1 of 8 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd Generel definition: velfærd, der angår en enkelt person individuelt behovsforhold barnets

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 DIALOG FORPLIGTENDE FÆLLESSKAB ØJE FOR DEN ENKELTE... 3 FORUDSÆTNINGER OG MÅL... 3 DEFINITION AF MOBNING... 3 HVAD GØR VI FOR AT FOREBYGGE MOBNING... 3 LÆRERNES

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC

Artikel. Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange. Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Artikel Hvad indebærer en professionel håndtering af samarbejdet? Faglige overvejelser og tilgange Skrevet af Barbara Day, lektor, VIA UC Det professionelle samarbejde med forældre til børn og unge med

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Indledning Pædagogiske overvejelser:

Indledning Pædagogiske overvejelser: Børnegårdens læreplan 2016 Indledning Børnegården har valgt at aldersopdele børnegruppen. Således at vi har et hus med vuggestue, et hus med mellemgruppe børn 3- ca. 4,5 år, samt et hus for de ældste børn

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Inklusion. hvad er det????

Inklusion. hvad er det???? 1 Inklusion. hvad er det???? Inklusion starter derhjemme ved spisebordet med sproget, et inkluderende sprog, når vi taler om de andre børn i institutionen. I som forældre har en betydelig rolle i inklusionsarbejdet.

Læs mere