Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styring i praksis. Inspiration fra British Columbia. Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg"

Transkript

1 Styring i praksis Inspiration fra British Columbia Jakob Hansen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut December 2010

2 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut er en selvejende institution oprettet af staten, Danske Regioner og KL. Instituttets formål er at tilvejebringe et forbedret grundlag for løsningen af de opgaver, der påhviler det danske sundhedsvæsen. Til opfyldelse af formålet skal instituttet gennemføre forskning og analyser om sundhedsvæsenets kvalitet, økonomi, organisering og udvikling, indsamle, bearbejde og formidle viden herom samt rådgive og yde praktisk bistand til sundhedsvæsenet. Copyright Dansk Sundhedsinstitut 2010 Uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt mod tydelig kildeangivelse. Skrifter der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende publikation bedes tilsendt: Dansk Sundhedsinstitut Postboks 2595 Dampfærgevej København Ø Telefon Telefax Hjemmeside: ISBN (elektronisk version) DSI projekt nr Design: DSI

3 Forord Almen praksis står over for en række væsentlige udfordringer med et stigende antal ældre, flere kronisk syge borgere og regional mangel på læger med speciale i almen medicin. Samtidig er der ønske om udlægning af opgaver fra sekundær sektor og om sikring af en ensartet høj behandlingskvalitet. I denne rapport undersøger vi erfaringerne fra et stort reformprogram for almen praksis, som har kørt siden 2005 i den canadiske provins British Columbia. Formålet med rapporten er at give inspiration til den diskussion, der foregår i Danmark på såvel nationalt som regionalt plan om styringen af almen praksis. Rapporten er en del af DSI s projektprogram for almen praksis. Sideløbende med denne rapport undersøger vi også erfaringerne med styringen af almen praksis i de fem danske regioner. Resultatet af denne undersøgelse bliver ligeledes udgivet som en DSI publikation. Der skal lyde en stor tak til medarbejderne i ImpactBC Health Improvement Action, som har ydet en uvurderlig hjælp i at planlægge interview og studiebesøg med alle relevante stakeholdere i British Columbia. En særlig tak til Jorge Cerani, ImpactBC; Liza Kallstrom, BCMA; Jim Thorsteinson, BC College of Family Physicians. Desuden vil vi takke Peter Rohde, Center for Kvalitet i Region Midtjylland; Flemming Bro, praktiserende læge og Steen Vestergaard-Madsen, Region Midtjylland, som alle har bidraget med vigtige input til tolkningen af de canadiske erfaringer i en dansk kontekst. Endelig en stor tak til Karen Nørskov Toke og Maj-Britt Laursen fra Danske Regioner for gode kommentarer og støtte i projektforløbet. Undersøgelsen er finansieret af Danske Regioner og Dansk Sundhedsinstitut, og rapporten er kvalitetssikret internt af direktør Jes Søgaard, Dansk Sundhedsinstitut. 3

4 4 Styring i praksis

5 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Resumé Inspirationen fra British Columbia Introduktion Almen praksis i British Columbia Reformprocessen i British Columbia Incitamentsprogrammet Praksisstøtteprogrammet Divisionsprogrammet Diskussion: Hvad kan vi lære i Danmark? Reformforløbet Reformprocessens indhold Praksisstøtteprogrammet Incitamentsprogrammet Etableringen af divisioner Konklusion Sundhedssystemet og almen praksis i British Columbia Introduktion Det canadiske sundhedsvæsen Styring og finansiering i British Columbia Organisering af almen praksis Funktion De praktiserende læger og strukturen i praksis Opsummering Reformprocessens baggrund og forløb Introduktion Reformprocessens baggrund Isolation Manglende anerkendelse Dårlige løn- og arbejdsforhold Reformprocessens påbegyndelse Praksiskomiteen nedsættes Dialogmøder En ny forståelse Charterprocessen en fortsat dialog Reformprocessens styring og finansiering Praksiskomiteens arbejde Indholdsfortegnelse 5

6 3.4.2 Praksiskomiteens organisering Praksiskomiteens finansiering Opsummering Reformprocessens indhold Introduktion Den overordnede reformfilosofi: It s RISQy business Reformprocessens indhold Incitamentsprogrammet Formål Virkemidler Virkemidler til implementering Effekt Finansiering Barrierer Praksisstøtteprogrammet Formål Virkemidler Virkemidler til implementering Effekt Finansiering Barrierer Divisionsprogrammet Formål Virkemidler Virkemidler til implementering Effekt Finansiering Barrierer Bilag 1: Interviewpersoner Bilag 2: Skriftligt materiale Styring i praksis

7 Resumé I den canadiske provins British Columbia har almen lægepraksis inden for de seneste 5-6 år gennemgået en udvikling, hvor en træt og demotiveret praksissektor med et særdeles anstrengt forhold til de styrende myndigheder er revitaliseret i et tæt samarbejde mellem de styrende myndigheder og lægernes interesseorganisation. Samtidig er almen praksis og patienternes egenomsorg sat i centrum for en omfattende og målrettet kvalitetsudvikling af det samlede sundhedsvæsen. Selvom der er betydelige forskelle mellem sundhedssystemerne og situationen i British Columbia og Danmark, bl.a. i forhold til samarbejdsorganer, lønforhold og patientlistesystem, så viser denne publikation, at den reformproces, som almen praksis i British Columbia været igennem, på mange måder kan være inspirerende i forhold til dansk kontekst. Reformprocessen i British Columbia er for det første inspirerende, fordi den indeholder en række konkrete styringsmæssige tiltag, som man også i Danmark vil kunne bringe i anvendelse. De styringsmæssige tiltag er: Incitamentsprogrammet: En vision om at koble økonomiske incitamenter til den udvikling i praksis, man ønsker. I British Columbia har man således øget honoreringen for gode og sammenhængende forløb samt samarbejde på tværs af sektorerne og mindsket den relative andel af betalingen for enkeltydelser. Praksisstøtteprogrammet: En vision om at koble intensive tilbud om praksisstøtte til den udvikling i praksis, man ønsker. Efteruddannelse og organisationsudvikling er målrettet og understøtter systematisk de centrale målsætninger. Etablering af divisioner: En decentral organisering af større grupper af lægepraksis i juridisk forpligtende enheder, der kan indgås bindende aftaler med på lokalt niveau, fx om indholdet i patientbehandlingen. For det andet er det interessant, at reformprocessen i British Columbia kom i gang efter et sammenbrud i forhandlingerne mellem de styrende sundhedsmyndigheder og de praktiserende lægers interesseorganisation. Det, der løste op for konflikten og dannede udgangspunkt for den videre reformbølge, var en serie dialogmøder mellem repræsentanter for forhandlingsparterne (de styrende sundhedsmyndigheder og de praktiserende lægers interesseorganisation) på den ene side og så den brede gruppe af praktiserende læger på den anden side. Der skal dog også peges på et enkelt vigtigt forbehold, når der skal trækkes på de canadiske erfaringer. Økonomisk var reformprocessen i British Columbia båret af en merbevilling til almen praksis, der blev opfattet som ret og rimelig i lyset af et lønefterslæb for praktiserende læger i forhold til deres kolleger med andre specialer på sygehuse og i privatsektoren. I Danmark er udgangssituationen en anden, da de praktiserende læger ikke på samme måde oplever et lønefterslæb. Overordnet set rummer erfaringerne fra British Columbia imidlertid stof til inspiration og overvejelser om, hvordan man kan få pustet nyt liv i samarbejdet, så fremtidens udfordringer kan imødekommes, og almen praksis kan fastholde sin rolle som nøglesten i det danske sundhedsvæsen. Resumé 7

8 8 Styring i praksis

9 1. Inspirationen fra British Columbia 1.1 Introduktion I Danmark er almen lægepraksis under pres. På den ene side står sektoren over for et generationsskifte, hvor større grupper af ældre læger skal på pension og erstattes af yngre læger, der har andre ønsker om arbejdstider og kolleger, end de ældre læger har haft. På den anden side er der bud efter almen lægepraksis som en samlet og engageret samarbejdspartner i fremtidens sundhedsvæsen med nye roller inden for forebyggelse, akutmedicin og kronisk sygdom. I den canadiske provins British Columbia har almen lægepraksis inden for de seneste 5-6 år gennemgået en udvikling, hvor en træt og demotiveret praksissektor med et særdeles anstrengt forhold til de styrende myndigheder er revitaliseret i et tæt samarbejde mellem de styrende myndigheder og lægernes interesseorganisation. Samtidig er almen praksis og patienternes egenomsorg sat i centrum for en omfattende og målrettet kvalitetsudvikling af det samlede sundhedsvæsen. Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har været i British Columbia for at undersøge, hvad der har skabt den canadiske succes, og hvad vi kan lære i Danmark. Vi har undersøgt: Hvordan almen praksis er organiseret i British Columbia Hvordan reformprocessen har været initieret, organiseret og finansieret Hvordan de tre mest væsentlige styringselementer har fungeret dvs.: - Incitamentsprogrammet - Praksisstøtteprogrammet - Etableringen af divisioner. I dette kapitel giver vi en kort beskrivelse af undersøgelsens resultater, hvorefter vi diskuterer, hvad vi kan lære i Danmark. Den mere fyldestgørende dokumentation af undersøgelsen findes i kapitlerne 2-7. Kapitel 2 beskriver sundhedssystemet og almen praksis i British Columbia. Kapitel 3 beskriver reformprocessens baggrund og forløb. Kapitel 4 beskriver reformprocessens forskellige styringselementer. Kapitel 5-7 dokumenterer de nærmere analyser af incitamentsprogrammet, praksisstøtteprogrammet og etableringen af divisioner. For en nærmere beskrivelse af undersøgelsens metode, se bilag 1. Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Jakob Hansen (projektleder, cand.scient.pol.) og Pia Kürstein Kjellberg (senior projektleder, cand.scient.adm., ph.d.), begge DSI. Jakob Hansen har forestået det grundlæggende analysearbejde, mens Pia Kürstein Kjellberg har sammenfattet analysens resultater. Notatet er første publicering fra en serie på fire sammenhængende projekter om variation og styring i almen praksis, der er finansieret af DSI og Danske Regioner. Inspirationen fra British Columbia 9

10 1.2 Almen praksis i British Columbia Almen praksis i British Columbia minder på mange måder om almen praksis i Danmark. De praktiserende læger er organiseret i små og mellemstore lægepraksis, og de honoreres via ydelseshonorar fra en national sygekasse. I British Columbia er det provinsregeringens sundhedsministerium, og ikke de fem administrative sundhedsregioner, der står for honoreringen af de praktiserende læger. De administrative sundhedsregioner driver de offentlige sygehuse, men har kun få hospitalslæger ansat. Langt de fleste speciallæger i British Columbia er privatpraktiserende. Hospitalerne får deres nødvendige lægedækning gennem tildeling af hospitalsprivilegier til de læger, der har patienter på hospitalet. Hospitalsprivilegier betyder, at den pågældende privatpraktiserende læge har adgang til at behandle patienter under indlæggelse på det pågældende hospital. I primærsektoren har de praktiserende læger traditionelt fungeret som familielæger, der tager sig af borgernes generelle sundhedsproblemer og fungerer som gatekeepere i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen. En væsentlig forskel til Danmark er dog, at der ikke er et formelt patientlistesystem i British Columbia. Det betyder, at en patient kan gå til hvilken som helst læge, han/hun ønsker. Konsekvensen af dette er, at det ikke nødvendigvis er en praktiserende læge, der tager ansvar for en patients samlede behandling i British Columbia kaldet en foretrukken praktiserende læge. 1 De praktiserende læger kan på linje med øvrige læger opnå hospitalsprivilegier, så de kan tilse deres patienter under indlæggelse, og behandlingen på sygehuset er traditionelt sket i samarbejde mellem på den ene side den privatpraktiserende familielæge og på den anden side den privatpraktiserende specialist. Igennem de seneste år er der imidlertid sket en udvikling, hvor flere og flere praktiserende læger har trukket sig fra deres hospitalsprivilegier og opgivet funktionen som familielæge. I stedet har de oprettet walk-in klinikker, der kun tager sig af akutte helbredsproblemer, og som kun fører journal i det minimumsomfang, som loven tilskriver. I British Columbia skelnes der derfor meningsfuldt mellem fuld-service læger og læger i walk-in klinikker. I absolutte tal er der ca. lige så mange praktiserende læger i British Columbia, som der er i Danmark (ca mod ca ). Da befolkningsantallet imidlertid er mindre (ca. 4,1 mio. mod ca. 5,5 mio.), er der flere læger pr. indbygger i British Columbia end i Danmark (ca. 85 pr borgere mod ca. 65 i Danmark). Tabel 1.1 sammenligner almen praksis i Danmark og British Columbia på samme nøgleparametre, som DSI tidligere har anvendt til sammenligning af almen praksis i forskellige lande (1). Det fremgår af tabellen, at praksisstrukturen er stort set den samme, og at de praktiserende læger i British Columbia ligesom de praktiserende læger i Danmark hovedsageligt har haft tradition for at gøre brug af sekretærer som praksispersonale. Honorarstrukturerne adskiller sig en smule, idet de praktiserende læger i British Columbia har 90 % ydelseshonorar (mod ca. 27 % basishonorar og ca. 73 % ydelseshonorar i Danmark). Det er dog værd at bemærke, at ydelseshonorarerne i British Columbia stort set kun består af grundydelser der har ikke været tradition for at belønne særskilt for en række tillægsydelser. De 10 % af de praktiserende lægers løn, som de kalder kvalitetshonorarer, er en følge af det incitamentsprogram, som vi beskriver mere indgående nedenfor. 1 En foretrukken praktiserende læge defineres ofte ved, at patienten modtager over halvdelen af sine primære lægeydelser fra pågældende læge. 10 Styring i praksis

11 Tabel 1.1 Nøgletal for almen praksis i Danmark og British Columbia Antal læger & patienter - antal patienter på listen - antal læger - antal læger pr borgere Antal praktiserende læger i større og mindre lægepraksis - solopraksis mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab mands kompagniskab Praksispersonale - sekretærer/assistenter - sygeplejersker - laboranter Honorarstruktur - basishonorar - ydelseshonorar - kvalitetshonorar Regulering - etablering - patientantal Evt. brugerbetaling - v konsultation - v medicin Danmark % 41 % 18 % 4 % 0 % Ja, traditionelt Ja, flere og flere Ja, flere og flere ca. 27 % ca. 73 % Nej Ja Nej Nej Ja British Columbia Intet listesystem % 32 % 16 % 12 % 7 % Ja, fortsat Få Nej Nej 90 % 10 % Ja Nej Nej Ja 1.3 Reformprocessen i British Columbia Reformprocessen i British Columbia startede ved overenskomstforhandlingerne i 2002, hvor provinsministeriet og de praktiserende lægers organisation enedes om at nedsætte en praksiskomite, der skulle forbedre patientbehandlingen og de praktiserende lægers tilfredshed i British Columbia. Praksissektoren i British Columbia befandt sig på det tidspunkt i en situation, hvor et faldende antal yngre læger valgte almen praksis som karriere, og hvor et tiltagende antal praktiserende læger nærmede sig pensionsalderen. Flere og flere læger trak sig fra deres hospitalsprivilegier og opgav at udbyde fuld service. Der var en udpræget utilfredshed blandt de praktiserende læger med såvel løn som arbejdsforhold. De praktiserende læger i British Columbia havde ikke den stærke rolle i styringen af praksissektoren, som vi ser i Danmark med regionale praksisudvalg, der har en ligeværdig rolle i relation til de regionale styrende myndigheder. I British Columbia følte de menige praktiserende læger sig stærkt isolerede og uden værdsættelse eller opbakning fra det resterende sundhedsvæsen. Deres lønindtægt var over en længere periode sagtnet stadig mere bagud i forhold til speciallægernes lønninger, og det ensidige fokus på grundydelser blev oplevet som ensbetydende med, at der ingen belønning var for at gøre sit arbejde godt. I sit udgangspunkt var praksiskomiteens begrænsede opgave at tage initiativer, der kunne sikre, at de praktiserende læger blev fastholdt som fuld-service læger. Den bestod af fire repræsentanter for de praktiserende lægers organisation og fire repræsentanter for ministeriet, og formandskabet var delt mellem de to organisationer. Komiteens første skridt var at udvikle en række nye honorarer, der skulle give de praktiserende læger incitament til at drive fuld-service praksis frem for walk-in klinikker. Inspirationen fra British Columbia 11

12 Finansieringen af de nye honorarer blev ved overenskomstforhandlingerne 2004 foreslået delt mellem på den ene side ekstra midler fra ministeriet og på den anden side en beskæring af puljen til honorarstigninger til de praktiserende læger. Dette forslag blev mødt med et ramaskrig blandt de praktiserende læger, som stemte nej til overenskomstforslaget. Selvom der var nye midler i forslaget, kunne lægerne ikke acceptere en reduktion i stigningen i deres begrænsede ydelseshonorarer. Da lægerne stemte nej til overenskomstforslaget i 2004, gik det op for praksiskomiteen, at den ikke var på linje med den store gruppe praktiserende læger i sit arbejde. Komiteen arrangerede derfor en serie dialogmøder ( kvalitetsudviklingsdage ) rundt om i provinsen. Disse dialogmøder er i henhold til interview nøglen til reformprocessens succes. Dialogmøderne blev tilrettelagt som to serier af 15 møder (i alt 30 møder) forskellige steder i provinsen. På møderne deltog samtlige otte medlemmer af praksiskomiteen og praktiserende læger. De første 15 møder var tilrettelagt som åbne møder, hvor medlemmerne af praksiskomiteen lagde øre til de praktiserende lægers betragtninger og bekymringer, og hvor de identificerede områder med behov for støtte. De dannede baggrund for udarbejdelse af et konkluderende oplæg, som praksiskomiteen præsenterede for de praktiserende læger på en ny runde af dialogmøder, der blev afholdt ca. et halvt år senere. På den anden runde møder fik de praktiserende læger mulighed for at kommentere oplægget og tilkendegive deres evt. manglende enighed. De i alt 30 dialogmøder tjente til at skabe fælles forståelse mellem praksiskomiteen og de praktiserende læger om, hvad der var problemet, og hvordan det kunne løses. Fire prioriteter fra de praktiserende lægers side blev identificeret i form af: værdsættelse, træning, støtte og betaling. I dag har praksiskomiteen mere end 15 separate initiativer kørende, der skal forbedre patientbehandlingen og måden, hvorpå lægerne giver den gennem værdsættelse, træning, støtte og betaling. De mere end 15 separate initiativer opdeler praksiskomiteen i to hovedstrømme: incitamentsprogrammet og praksisstøtteprogrammet og senest har praksiskomiteen igangsat et tiltag, der skal give de praktiserende læger incitament til at organisere sig i juridisk bindende divisioner. Praksiskomiteen består efter otte år af de samme otte medlemmer, som blev udpeget, da udvalget blev nedsat. Dets møder er åbne for alle interessenter, og der deltager typisk mennesker fra sundhedsregionerne, patientorganisationerne og de udviklingsprojekter, der er i gang. Selvom det kun er udvalgets otte medlemmer, der formelt set har stemmeret, fremgår det ved interview, at alle beslutninger træffes ved konsensus. Kulturen er tillidsfuld, konstruktiv og løsningsorienteret. Ved overenskomstaftalen i 2006 lykkedes det at nå til enighed, og siden er 80 % af alle lønstigninger til de praktiserende læger kanaliseret gennem praksiskomiteen. Praksiskomiteen administrerer i alt 800 mio. canadiske dollars i perioden Det svarer til ca. 4.5 mia. danske kroner Incitamentsprogrammet Formålet med incitamentsprogrammet er at give de praktiserende læger incitament til at tilbyde fuld service til deres patienter. 2 Alle omregninger fra canadiske dollars til danske kroner i denne rapport er baseret på kursen den 28. juli Styring i praksis

13 Programmet består af en række specifikke ydelser, som de praktiserende læger og ministeriet er enige om kendetegner fuld service, og som de praktiserende læger kan modtage honorar for at udføre. Fx 125 canadiske dollars (ca. 700 danske kroner) for at give en diabetespatient retningslinjeanbefalet behandling i løbet af et år eller 315 canadiske dollars (ca danske kroner) for at monitorere en behandlingsplan for en kompleks patient i eget hjem eller beskyttet bolig i løbet af et år. De fleste ydelser i incitamentsprogrammet er udformet som en slags forløbsydelser, hvor lægerne får et særligt årligt honorar for at udvikle en sammenhængende, proaktiv og opfølgende behandling på en udvalgt patientgruppe. Der er imidlertid også ydelser, som giver lægerne belønning for at deltage i praksisstøtteprogrammet (2.322 danske kroner for at lægen deltager i en session, 462 danske kroner for at praksispersonalet deltager), gå sammen i gruppepraksis (op til danske kroner fordelt på en række forskellige ydelser) og genoptage/opnå hospitalsprivilegier (8.668 danske kroner). Programmet er implementeret i tæt tilknytning til praksisstøtteprogrammet, hvor de praktiserende læger trænes og støttes i at levere de samme ydelser, der via incitamentsprogrammet gives incitament til at udføre. Endvidere har der været provinsdækkende informationskampagner, regionale praksisstøtteteams og såkaldte GP champions ( stjernelæger ), der fungerer som rollemodeller for programmet. Evalueringer viser, at 92,2 % af alle læger efter fire år bruger mindst én af ydelserne i incitamentsprogrammet. Det er særligt diabetesydelsen og de tilsvarende ydelser for andre kroniske sygdomme, der bruges. Der er udviklet et særligt IT-system (CDM-toolkit), som understøtter behandlingen af de kroniske patienter. Det er kun 20 % af de praktiserende læger i British Columbia, som benytter elektroniske patientjournaler. Men CDM-toolkittet giver en lægepraksis mulighed for, at få digitaliseret oplysningerne om dens kroniske patienter. IT-systemet kan i stil med det danske datafangstmodul give populationsbaserede oplysninger, så lægen i højere grad kan monitorere sine kroniske patienter. Vores informanter understreger, at bl.a. dette IT-system har været med til at forbedre deres kronikerbehandling. Incitamentsprogrammet indeholder dog ingen dokumentationskrav i forhold til de praktiserende læger. Der er heller ikke et krav om, at de skal benytte CDM-toolkittet. Det betyder, at det er lægerne selv, der vurderer, hvornår de lever op til de krav, der ligger i incitamentshonoraret. Det er stærkt begrænset, hvor meget de styrende myndigheder kan kontrollere brugen af ydelserne, og en af vores informanter vurderer, at omkring en tredjedel af de læger, der koder for incitamentsydelserne, kun i begrænset omfang lever op til kravene i ydelsen. Det manglende listesystem i det canadiske system betyder, at det er en særlig stor udfordring at få den praktiserende læge til at fungere som tovholder for sine patienter. En af målsætningerne med incitamentsprogrammet har netop været at øge lægernes tovholder-adfærd over for patienterne. En evaluering af programmet viser, at en stadig større andel af praksis knytter behandlingskrævende patienter fast til sig. 3 Disse fast tilknyttede patienter har samtidig et lavere forbrug af ydelser i sekundærsektoren end patienter med tilsvarende diagnoser, der ikke har et tilsvarende fast tilknytningsforhold til en enkelt praksis. Besparelserne er betydelige, og i henhold til en evaluering af programmet er konklusionen, at brugen af incitamenter kan lede til bedre behandling, hvilket kan lede til bedre tilknytning, hvilket kan lede til lavere omkostninger (2; 3). Hvorvidt besparelserne er store nok til at opveje de ekstra omkostninger til incitamentsprogrammet, er dog ikke muligt at vurdere. 3 Definitionen på en fast tilknyttet patient er, at patienten har modtaget minimum halvdelen af sine almen praksis-ydelser i en praksis, og at patienten over det seneste år har modtaget minimum tre almen praksis-ydelser. Inspirationen fra British Columbia 13

14 1.5 Praksisstøtteprogrammet Praksisstøtteprogrammet blev lanceret i 2007 med det formål at forbedre patientbehandlingen og højne arbejdstilfredsheden blandt praktiserende læger. Programmet tilbyder fokuserede træningssessioner for de praktiserende læger og deres praksispersonale, der skal hjælpe til at højne effektiviteten og støtte et udvidet tilbud om patientbehandling. Metodisk er programmet stærkt inspireret af IHI s forbedringsmodel, 4 som i Danmark bedst kendes fra gennembrudsmetoden. Hvert træningsmodul består af tre betalte halvdags gruppelæringssessioner, der tilbydes lokalt rundt omkring i provinsen. Hver session efterfølges af en træningsperiode på seks til otte uger, hvor de praktiserende læger og praksispersonalet afprøver det, de har lært, i deres egen praksis. I disse træningsperioder modtager de praktiserende læger besøg af et regionalt praksisstøtteteam bestående af organisationskonsulenter, stjernelæger og stjernesekretærer. Der er seks forskellige moduler, hvoraf to er rettet imod sygdomshåndtering og fire mod praksisledelse. De to moduler, der er rettet mod sygdomshåndtering, er rettet mod håndtering af hhv. kronisk og psykisk sygdom. De to moduler, der er rettet mod praksisledelse, omhandler konsultationsplanlægning, gruppekonsultationer, egenomsorg og organisationsudvikling. Evalueringerne af de forskellige træningsmoduler består af spørgeskemaundersøgelser, hvor de praktiserende læger er blevet bedt om at anføre, om deltagelse i det aktuelle modul har forbedret samarbejdet, patientbehandlingen og patienternes oplevelse af behandlingen. De læger, der har deltaget i modulerne, vurderer dem generelt meget positivt og er også overbevist om, at det har højnet patienternes tilfredshed med behandlingen. Tilbagemeldingerne fra praksispersonalet er generelt også positive. Praksisstøtteprogrammet gennemføres af et uafhængigt konsulentfirma, ImpactBC, med speciale i organisationsforandringer. I årene er der bevilget 5.5 mio. canadiske dollars til ImpactBC, svarende til ca. 30 mio. danske kroner. 1.6 Divisionsprogrammet De praktiserende læger i British Columbia har ingen af de stærke organisatoriske strukturer på det lokale og regionale niveau, som danske praktiserende læger har med bylægelaug, regionale praksisudvalg og deltagelse i samtlige styringsorganer. Der har derfor været behov for et initiativ, som kunne styrke den lokale og regionale organisering af de praktiserende læger. Divisioner er et sådan initiativ. Divisioner er grupper af læger, der er organiseret på lokalt eller regionalt niveau, og som samarbejder med de regionale sundhedsmyndigheder, sundhedsministeriet og praksiskomiteen om at opnå fælles mål i sundhedsvæsenet. Initiativet til etablering af divisioner er taget af praksiskomiteen og tager form af et frivilligt tilbud til de praktiserende læger. For at kunne danne en division er det et krav, at: De praktiserende læger har en praksis eller deltager i et netværk af praksis der tilbyder fuld service. De praktiserende læger er indstillet på at samarbejde med den regionale sundhedsmyndighed, sundhedsministeriet og praksiskomiteen om ændringer både på praksisniveau og systemniveau. 4 Institute for Healthcare Improvement i Boston har udviklet den såkaldte Model of Improvement. Læs mere på 14 Styring i praksis

15 Medlemskab af en division er åbent for alle læger i lokalsamfundet, og for at kunne kvalificere er det et krav, at størstedelen af de praktiserende læger deltager. Processen mod etablering af en division forløber på den måde, at en eller flere praktiserende læger med interesse i at oprette en division retter henvendelse til et regionalt divisionsteam, der i første omgang hjælper dem med at få møder i stand med de øvrige praktiserende læger i lokalområdet. Har flere læger interesse, hjælper det regionale divisionsteam med at sætte møder i stand med den regionale sundhedsmyndighed, praksiskomiteen og sundhedsministeriet. Parterne skal nu udarbejde en hensigtserklæring, som med konkrete eksempler demonstrerer, at de har vilje til at arbejde sammen og designe fælles løsninger, der kan forbedre patientbehandlingen. Når hensigtserklæringen er underskrevet, formaliseres samarbejdet. De praktiserende læger danner en forening med bestyrelse, vedtægter etc., og der dannes et samordnet serviceudvalg med deltagere fra lægernes forening, den regionale sundhedsmyndighed, sundhedsministeriet og praksiskomiteen. De mødes løbende og arbejder på at skabe fælles mål og designe fælles løsninger, og lægerne bliver medgyldig part i forhandlinger om finansiering og politik i lokalområdet. Initiativet med etablering af divisioner blev igangsat i I efteråret 2009 havde tre lokalsamfund en fuldt etableret almen praksisdivision, og diskussioner var i gang i yderligere to lokalsamfund. I sommeren 2010 havde 12 lokalsamfund fuldt etableret almen praksis divisioner, og diskussioner var undervejs i yderligere 20. Det er praksiskomiteens opfattelse, at de praktiserende læger har taget godt imod forslaget, og at mange spændende aktiviteter er sat i gang. Endnu er det imidlertid for tidligt at evaluere effekten af tiltaget på relevante outcome-parametre. I forhold til en dansk kontekst er det særligt interessant, at disse divisioner bliver selvstændige juridiske enheder, som kan indgå forpligtende aftaler om levering af ydelser. Det er således muligt for de regionale sundhedsmyndigheder at indgå serviceaftaler med en division om levering af særlige ydelser, og så er det divisionens forpligtelse at honorere denne aftale. Traditionen i de danske samarbejdsorganer er, at de aftaler, der indgås på lokalt niveau primært, er muligheder for de enkelte lægehuse, men ikke forpligtende. Der er heller ikke tradition for, at det er aftalepartneren på lægesiden bylægelauget eller praksisudvalget, der har ansvaret for, at lægerne lever op til aftalen. 1.7 Diskussion: Hvad kan vi lære i Danmark? DSI har gennemført et studiebesøg i British Columbia for at hente inspiration til den danske praksissektor. Den canadiske case er interessant, fordi canadierne har skabt momentum i et anstrengt samarbejde mellem praktiserende læger og sundhedsmyndigheder i en situation, hvor almen praksis er presset og fordi det faglige udgangspunkt for samarbejdet har været en udvidelse af ansvaret og opgaverne i almen praksis. I Danmark er der bred enighed om, at almen praksis også i fremtiden skal spille en væsentlig rolle som borgernes primære indgang til sundhedsvæsenet. Der er også enighed om, at det indebærer, at almen praksis skal påtage sig en række ændrede opgaver indenfor bl.a. akut og kronisk sygdom. Når det kommer til spørgsmålet om, hvordan denne udvikling skal igangsættes, og hvad der skal til for at få lægerne til at påtage sig de nye opgaver, har der imidlertid været uenighed. Parterne har forsøgt at nå til en ny aftale om vilkårene for de praktiserende lægers arbejde. Selvom der således kan tegnes paralleller til den situation, der var i British Columbia i 2004, så er der også markante forskelle. For det første oplevede de praktiserende læger en voldsom isolering fra de beslutninger, som blev foretaget i sundhedsvæsenet generelt og især i forhold til deres egen situation. De oplevede sig svigtede af deres egen organisation BCMA, og de deltog ikke i nogen formelle samarbejdsorganer og havde ingen anden repræsentation, end den de kunne opnå ved valgene til det cen- Inspirationen fra British Columbia 15

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis

Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Praksisudvikling Samarbejde og støtte kan forandre almen praksis Erfaringer fra en canadisk reformproces Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol., har været

Læs mere

I en lille båd der gynger

I en lille båd der gynger Praksisudvikling I en lille båd der gynger Et regionalt perspektiv på udfordringer i samarbejdet med almen praksis Af Jakob Hansen og Pia Kürstein Kjellberg Biografi Jakob Hansen er cand. scient.pol.,

Læs mere

Evaluering af Fusionspraksis

Evaluering af Fusionspraksis Sammenfatning af publikation fra : Evaluering af Fusionspraksis Region Midtjyllands tilbud om støtte til almen praksisenheder der fusionerer Baseret på interview med deltagende læger og kvalitetskonsulenter

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri

Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Sammenfatning af publikation fra : Udvalgte udviklingstendenser i dansk retspsykiatri Charlotte Bredahl Jacobsen Katrine Schepelern Johansen Januar 2011 Hele publikationen kan downloades gratis fra DSI

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Effektiv organisering af almen praksis

Effektiv organisering af almen praksis Effektiv organisering af almen praksis Erfaringer fra udlandet Jakob Hansen Marie Henriette Madsen Pia Kürstein Kjellberg Dansk Sundhedsinstitut August 2008 Dansk Sundhedsinstitut Dansk Sundhedsinstitut

Læs mere

Fart på it-sundhedsudviklingen?

Fart på it-sundhedsudviklingen? April 2007 - nr. 1 Baggrund: Fart på it-sundhedsudviklingen? Med økonomiaftalen fra juni 2006 mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner blev det besluttet at nedsætte en organisation

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget

Økonomisk genopretning og ny styringsmodel Flerårige økonomiaftaler Genopretning af det offentlige sundhedsbudget 5. maj 2015 Notat Udfordringer på sundhedsområdet, der bør løses ved økonomiforhandlingerne for 2016 Den 5. maj 2015 indleder Danske Regioner og Finansministeriet de årlige forhandlinger om regionernes

Læs mere

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation.

At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Formål At udvikle struktur og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte praksis baseret på praksis egen registrering af nuværende aktivitet og organisation. Målgruppe Alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland.

Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Kommissorium for den tværsektorielle patientsikkerhedsgruppe i Region Sjælland. Baggrund Den 17. marts 2009 vedtog Folketinget en udvidelse af Sundhedsloven, herunder en udvidelse af patientsikkerhedsordningen,

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og

Notat. Projekt vedrørende etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion. Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Notat Emne: Til: Kopi: til: Etablering af fremtidens Borgerkonsulentfunktion og Tværgående visitation Udvalget for Sundhed og Omsorg Den 29. november 2010 Århus Kommune Økonomi og Personale Sundhed og

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk

Sammenhængende sundhedstilbud på Vestegnen www.sundpåvestegnen.dk Vestegnsprojektet Mikael Esmann, kursist Diabetes hold i Ishøj kommune og Dorte Jeppesen, udviklingschef Glostrup hospital Seminar Dansk Selskab for Interprofessionel læring og samarbejde Kolding 1 december

Læs mere

Ny honorarstruktur i almen praksis

Ny honorarstruktur i almen praksis Ny honorarstruktur i almen praksis Sammenfatning af konklusioner Notat Pia Kürstein Kjellberg (ed.) Jakob Kjellberg (ed.) KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed

Hvor enig eller uenig er du i følgende påstande: - Jeg har stor forståelse for lægernes utilfredshed Rundspørge til landets medlemmer af regionsrådene i de fem regioner 121 ud af 204 har gennemført hele rundspørgen Hvor positiv eller negativ er du over for lovforslaget? Meget positiv 51,1% Delvist positiv

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013

Overenskomstforhandlingerne 2014 - status. PLO s medlemsmøder, november 2013 Overenskomstforhandlingerne 2014 - status PLO s medlemsmøder, november 2013 1 Disposition for oplægget Køreplanen Aftale om økonomirammen i overgangsåret Fælles hensigtserklæring om forhandling Opgaver

Læs mere

DATAFANGST OG DATASIKKERHED

DATAFANGST OG DATASIKKERHED Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs? Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 Udbredelse af telemedicin incitamenter på tværs Et debatoplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015 FORORD I Det Digitale Råd undrer vi os over, at telemedicin endnu ikke er bredt ud i sundhedssektoren herhjemme.

Læs mere

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett

Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal. pasient på nett Erfaringer fra Danmark med elektronisk pasientjournal pasient på nett 3. juni 2010 - Oslo Patientadgang til journaler Finn Klamer Finn Klamer Lægefaglig udviklingsrådgiver Speciallæge i almen medicin 3.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020

Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Bilag Afsluttende rapport for initiativ 2.5 i den fællesoffentlige Strategi for digital velfærd, 2013-2020 Stamdata Stamdata for initiativ 2.5 fremgår af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Stamdata for initiativ

Læs mere

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010

Mødereferat. Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH. Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Mødereferat Referat af møde for kontaktpersoner for Selvstændige Fysioterapeuter Uden OK 22. Juni 2010 i KBH Dato for udarbejdelse: 06-07-2010 Deltagere: Jørn Mortensen, Anne Marie Jensen, Jane Kiss, Stefan

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET

2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET Af Chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. oktober 2012 2 UD AF 3 DELER IKKE SUNDHEDSMINISTERENS DRØM PRIVATHOSPITALER SKAL FORBLIVE I SUNDHEDSSYSTEMET To ud af tre danskerne

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster

Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk

Læs mere

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen.

Koncernledelsen, bestående af direktionen, afdelings- og stabschefer, medvirker til at skabe tværgående sammenhæng i organisationen. Notat vedr. administrativ hovedstruktur i Silkeborg Kommune Indhold Den administrative hovedstruktur 1. Direktionen 2. Koncernledelsen 3. Direktører 4. Afdelings- / stabschefer Den administrative hovedstruktur

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse

Energitjenesten 3.0. - borgernær energirådgivning og information. Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten 3.0 - borgernær energirådgivning og information Baggrundsbeskrivelse Energitjenesten har siden 2005 ydet uafhængig og uvildig energirådgivning og information til danske energiforbrugere.

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder:

Henvendelsen fra Evald Krog, formand for Muskelsvindfonden til sundhedsminister Astrid Krag om respirationsbehandlingen i Region Hovedstaden lyder: Koncernøkonomi Indkøb POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 192 Dato: 23. oktober 2012 Stillet af: Susanne Langer (Ø) Besvarelse udsendt den: 1. november 2012 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog.

Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed i almen praksis. Idèkatalog. Koncern Praksis Udviklingsenheden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok D, stuen Direkte 38665315 Dato: 12. april 2012 Praktiske løsninger til forbedring af telefonisk og elektronisk tilgængelighed

Læs mere

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015

2014-15. Borgerens Plan. Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Borgerens Plan 2014-15 Forarbejde til udarbejdelse af projektplan til fremlæggelse i Marts 2015 Region Sjælland [Skriv firmaets adresse] [Skriv telefonnummeret] [Skriv faxnummeret] Indhold Baggrund...

Læs mere

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling 2013 Markederne for private kiropraktorer og fysioterapeuter Appendiks 2: Spørgeskemaer og svarfordeling

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé:

Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Ansøgning til LBR Silkeborg: Videnssekretariat for Jobrotation (1. udkast) 1. Projektresumé: Jobrotationsordningen kan bidrage med både kompetenceløft af arbejdsstyrken og medvirke til at bekæmpe ledigheden.

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

TEMADAG FOR NIP-DIABETES

TEMADAG FOR NIP-DIABETES TEMADAG FOR NIP-DIABETES National klinisk audit regional kvalitetsudvikling og forandringstiltag for diabetesbehandlingen i hospitals- og praksissektoren Et idékatalog 8. september 2009 Det Nationale Indikatorprojekt

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu?

Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Nye regler for frit valg og udbud på ældreområdet hvad nu? Pjece udarbejdet til Kommunaløkonomisk Forum 2013. 2 Reglerne for frit valg og udbud på ældreområdet er ved at blive ændret. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af Domstolsstyrelsens digitaliseringsprojekt vedrørende tinglysning November 2009 RIGSREVISORS FAKTUELLE NOTAT TIL STATSREVISORERNE

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis

Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Den kommunale sundhedsøkonomi i praksis Indlæg afholdt på Sundhedsøkonomisk konference 2014 Afholdt af BioMed Community og The Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI) Ved Lars Lund, Sundhedsøkonom

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere