MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10"

Transkript

1 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

2 Indledning Med virkning fra skoleåret 2009/10 forpligtes kommunalbestyrelsen i medfør af lovbekendtgørelse nr af Folkeskoleloven 40 nyt stk. 4, til at informere om kommunens prioriteringer og serviceniveau på SFO området i form af mål og indholdsbeskrivelser. I den anledning har Børne og Uddannelsesudvalget besluttet, at ansvaret og initiativet for udarbejdelsen af de enkelte mål og indholdsbeskrivelser uddelegeres til skolebestyrelserne, og at planerne efterfølgende fremlægges til politisk godkendelse. Dette forventes at kunne ske inden lovens ikrafttræden den 1. august Formål: Formålet med mål og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret. Udover kravet om indførelse af lektiestøtte, samt idræt og bevægelse stilles der derudover krav om fokusering på nedenstående seks temaer til skolefritidsordningens generelle virksomhed. Det nye er endvidere kravet om skriftlighed og strukturering, der viser sammenhæng mellem mål og metoder. Med loven om mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne er der etableret et krav om at dokumentere arbejdet med læring på måder som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis. Der er med andre ord et ønske om, at det pædagogiske personale indtager en mere og mere undersøgende holdning til egen praksis og dermed undersøger om de gør det, de tror, de gør. Krav til mål og indholdsbeskrivelser: Ifølge loven skal mål og indholdsbeskrivelser som minimum fokusere på 6 temaer. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har i udarbejdelsen af mål og indholdsbeskrivelserne valgt at benytte SMITTE modellen (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Mål og indholdsbeskrivelserne vil blive taget op til en årlig gennemgang og evt. revision i april 2010, samt evalueret ved en midtvejsevaluering i januar

3 Fritidspædagogikkens væsen Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få, til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem. Skolen og dermed også SFO skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal derudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder venner, oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, og har mulighed for spændende aktiviteter, samt fri leg. Det der karakteriserer fritidspædagogikken er: At børn mødes på tværs af alder At der arbejdes med barnet i fællesskabet En børneperspektiveret pædagogisk praksis At der stræbes efter at give børn en meningsfuld fritid At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse Et ønske om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring) At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets: Udvikling af nye visioner og interesser. Udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer. Udvikling af selvbevidsthed som indebærer en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Udvikling af tilværelseskompetencer. Forståelse for fællesskabets betydning og værdi. SFO en har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe, styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler bl.a. om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesse, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for 2

4 barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Fritidspædagogikken skal ud over SFO tilbuddet række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i virksomheden for SFO. Det ene princip drejer sig om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Pædagogens rolle i forhold til legen er at understøtte. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd givne bestemte rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for legen særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Samarbejdet om det enkelte barn Den særlige arena SFO udgør mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, behov etc. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre men også med skolens undervisningsdel. Set i relation til mål og indholdsbeskrivelserne er det særdeles vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFO `en med henblik på at sikre løbende mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO-pædagogerne og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen, således at arbejdet og samarbejdet med elev og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på eleven. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller, og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og SFO 3

5 Pædagogerne deltager i timer i indskolingen og der er afsat minimum 10% af pædagogernes tilsynstimer til dette formål. Disse timer bliver i skoleåret 2008/2009 anvendt til støtte timer i børnehaveklassen samt til båndtimer hver dag fra Udover dette, samarbejdes der om det enkelte barn og pædagogerne deltager ligeledes i forældresamtaler. Ved møder i indskolingen deltager der så vidt muligt altid en pædagog fra SFO en. Samarbejdet omkring overgangen fra børnehaven og SFO. SFO modtager kommende børnehaveklassebørn 1. maj. Vi viderefører ikke børnehavens pædagogiske læreplaner idet vi selv tilrettelægger et pædagogisk forløb. Inden børnene starter har pædagogerne fra begge børnehaver sammen med SFO`pædagogerne, børnehaveklasselederne samt ledelsen afholdt erfaringsudvekslinger vedr. børn der kræver særlige foranstaltninger. Begge børnehaver har jævnligt været på besøg i skolefritidsordningen så børnene har kunnet danne sig et indtryk af hhv. SFO`s personale samt indendørs og udendørsarealerne. SFO inviterer de kommende forældre til et informationsmøde, hvor der orienteres om det praktiske samt, hvad vi lægger vægt på hvad et barn skal kunne inden skolestart. Vi gennemgår ligeledes, hvad vi vil arbejde videre med fra 1. maj indtil skolestart. Pædagogerne i SFO afholder samling hver formiddag, hvor børnene skal øve sig i at sidde stille, vente på tur, lytte, række hånden op, modtage kollektive beskeder m.m. Ligeledes afholder pædagogerne nogle små emner f.eks. Mig og min familie. Mine venner og hvordan behandler jeg mine venner. Selvhjulpethed. Hvordan færdes jeg i naturen (pas på min jord til jeg bliver stor). Børn med særlige behov I arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser for SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset, om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af ressourcepædagoger og/eller skolens AKT (adfærd, kontakt, trivsel), ligesom det kan være nødvendigt at inddrage familieafdelingen. Et særlig tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlige behov. Krop og sundhed Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet styrkelse af sociale kompetencer som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. 4

6 Rammer for lektiehjælp i SFO-tiden Lektiehjælp er et tilbud i SFO en hvor deltagelse sker ved tilmelding med forældreunderskrift. Vi har i SFO en oprettet en lektiecafe, hvor der dagligt er åbent fra til ca Der serveres frugt og vand i lektiecafeen. Udgangspunktet for mål og indholdsbeskrivelserne er den antagelse, at pædagogisk virksomhed omfatter en bred vifte af situationer hvor der sker læring, opdragelse, udvikling og trivsel. Læring er en indre proces hos barnet, der sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Mål: Barnet skal opleve at: være værdifuld i sig selv og i fællesskaber kunne værne om sin egen integritet kunne håndtere følelser kunne bruge fantasi og kreative evner Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget. Fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper Tage personligt ansvar både for sig selv og andre Opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. Konkretisering af mål for personlige kompetencer i SFO-Fryndesholm Skoles funktioner: Konkrete mål i flere funktioner: at barnet kan følge en instruktion. at barnet får kendskab til egne grænser og formåen i brugen af værktøj/redskaber. Hulen (3. klasserne): at barnet er med til at skabe en fælles kultur/samværsregler/ejerskab i Hulen. Udeliv: at barnet får kendskab til mange forskellige materialer f.eks. snitte i træ, save brænde, grave, feje, klatre m.m. Spil: at barnet lærer at håndtere dets følelser ved f.eks. tab/vind-situationer og konflikter. 5

7 Tegn i funktionernes aktiviteter: at børnene taler pænt til hinanden. at barnet fuldfører en påbegyndt aktivitet. at barnet tager initiativ til at være medbestemmende. at barnet tilkendegiver sine meninger/holdninger. at barnet rydder op efter sig. at barnet lytter. at barnet udtrykker sin egen stolthed og viser andre det færdige arbejde. at barnet af egen fri vilje hjælper andre børn og giver andre børn ideer. at barnet udfordrer sig selv, at det fortæller/viser at det kan mestre noget nyt. at barnet mestrer brugen af forskellige redskaber, værktøj og materialer. at barnet ved, hvor de forskellige redskaber har plads. at barnet enes og deles med andre børn om opgaverne. at barnet viser interesse for at løse konflikter. at barnet i aktiviteter blander sig med andre børn. at barnet bruger utraditionelle materialer/løsninger i dets udtryk. Tiltag: Hulen: der er afstemninger omkring Hulens indretning, kultur og samværsregler. Værkstederne: vi griber barnets ideer og hjælper med at udføre dem( gælder alle funktioner). vi introducerer i teknikker og i brugen af redskaber der tales med barnet om, hvor lang tid en opgave vil tage. vi følger op på, at barnet færdiggør dets projekt. tilbyde barnet materialer, der udfordrer fantasi og kreativitet (genbrug/skrammel) indgå i samvær med barnet, hvor dialogen anvendes til at udfordre/bekræfte barnet på sine meninger og holdninger (hvordan ser og opfatter barnet verden) bevidst arbejde med den æstetiske læreproces/sansearbejdet for opnåelse af selverkendelse/selvværd. Udeliv: at vi i vores tilgang til barnet i både leg og i aktiviteter, giver det udfordringer, hvor det får kendskab til egne grænser her bakker vi barnet op i dets beslutning/respektere dets grænser. ( aktiviteterne kan være forhindringsbane, klatre i træer/på skrænter/legeborgen). 6

8 Samling/kaffetid: fortælle barnet, inden vi starter, hvad vi skal have at spise. opmuntre/støtte barnet, når noget bliver for svært i forhold til arbejdsopgaver/til de andre børn (gælder alle funktioner). Gymnastiksalen: vi vil lave nogle planlagte lege/aktiviteter, hvor der vil være tabe/vinde situationer - f.eks. stafet, holdspil osv. vi vil give barnet mulighed for at have fri leg indimellem, hvor det selv sætter dets aktiviteter i gang. Spil: at hjælpe barnet med at håndtere dets reaktion i forbindelse med at have tabt/vundet introducere barnet for spil, der kræver fordybelse og koncentration Sociale kompetencer Mål: Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer: Udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskaber Udviklingen af empati Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber Accepten af forskellighed Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Medvirke i arbejdet med SFO`s normer og regler. Kunne forstå og følge en instruktion. Kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe. Medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser. I SFO er alle børn en del af et dagligt fællesskab. De bidrager alle aktivt så SFO`ens normer og regler er en naturlig del af samværet. Børnene kan træffe valg, kan argumentere for dem og føler sig ansvarlige i fællesskabet. Børnene er opmærksomme på, at deres egne valg kan have konsekvenser for andre, ligesom de skal lære at have respekt for, at andre træffer andre valg. I dette fællesskab er det naturligt, at vise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser, ligesom det er naturligt at udtrykke sine egne. Børnene anerkender forskellighed og i de tilfælde, hvor der er brug for det, har børnene kendskab til forskellige måder at håndtere konflikter på. 7

9 Indenfor det store fællesskab, udvikler og vedligeholder børnene venskaber. Der lægges vægt på, at børnene oplever sig som en del af en demokratisk proces. For SFO-børnene i Hulen gælder det særlige tilbud til dem, at der lægges vægt på deres aldersgruppes interesser for at imødekomme og fastholde gruppen. Derfor har de ansvar for deres eget lokale, de har indflydelse på de tilbud der ælder dem og at der er alderssvarende tilbud. Tegn: At barnet uopfordret viser andre opmærksomhed. At barnet kan udvise høflighed, taknemlighed og imødekommenhed (at sige tak, selv hjælpe andre, være afventende, udsætte egne behov, give ris og ros på en god måde, at invitere til samvær). At børnene afleverer de ting de låner. At børnene passer på hinanden og tingene i huset (andre skal overtage efter en). At børnene inviterer andre med i deres leg. At barnet henvender sig til den voksne, når et andet barn har brug for hjælp (til trøst, til glæde, at de nye børnehaveklassebørn får særlig opmærksomhed af de ældre børn). At alle kan grine og pjatte. At opleve at børnene lytter og efterlever de beskeder/instruktioner de får. Vi vil se at barnet kan udvikle et samvær ved instruktioner (håndtere konflikter, lytte til hinanden, løse opgaver, give hinanden beskeder, modtage beskeder). At børnene er i stand til at håndtere konflikter. At børnene formidler aftaler, regler og normer til hinanden. At de store børn lytter til de små børn. At børnene får lyst til at spille sammen. At vi ser børn knytte venskaber. At vi ser børnene spille på tværs af klasser og alderstrin. At børnene fordyber sig i konstruktionslege. At børnene synes det er sjovt at være sammen om at bygge. For børnene der benytter Hulen gælder det særligt: At børnene søger hinanden i Hulen og udenfor rummet på tværs af årgangen, køn og interesser. At vi kan se at børnene benytter Hulen. 8

10 Tiltag: Skabe aktiviteter og rammer, der rummer mulighed for fællesskab. Skabe og udføre aktiviteter der kræver samarbejde. Inddrage børnene i planlægningen af aktiviteter. Støtte børnenes egne initiativer ved at give dem plads i de etablerede aktiviteter. Skabe en særlig aktivitet der inddrager børn med særlige behov i et fællesskab. Igennem dialog vil vi give barnet redskaber til kommunikation (Den voksne er rollemodel). Sprog Mål: Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme: Evnen til at skabe kontakt og kommunikere. Evnen til at forstå og anvende kropssprog. Muligheder for sproglig kreativitet. Udviklingen af sprog og ordforråd. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: lytte, fabulere, fortælle og genfortælle. indgå i samtale og dialog. indgå aktivt i demokratiske processer. Børnene giver udtryk for følelser og holdninger verbalt. Vi alle har et respektfuldt sprogbrug overfor hinanden, uden at nedgøre og bande. Børnene indgår i samtale og dialog både med kammeraterne og de voksne. Tiltag: At lære børnene almene fagudtryk ved at vi selv bruger dem. At vi tænker over den måde vi taler til børnene og hinanden på. Når vi hører børnene taler grimt/nedladende til hinanden, vil vi opfordre dem til at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden. Bevidstgøre børnene om deres kropssprog og betydningen heraf. At vi lader børnene komme til orde og lader dem uddybe deres meninger og holdninger. At vi som voksne accepterer at børnene ind imellem er uenige. Vi vil opmuntre barnet til, at udtrykke sig sprogligt om det der arbejdes med i de forskellige funktioner. Vi vil opmuntre barnet til læsning og at udtrykke sig skriftligt, hvor det har en god sammenhæng med de aktiviteter barnet deltager i. 9

11 Tegn: At børnene bruger og genkender de rigtige fagudtryk, eks. at de korrekte betegnelser anvendes, så som at koen har et yver ikke et ymer. At der er færre konflikter/misforståelser børnene imellem. At de voksne tiltaler barnet respektfuldt, vi som voksne, skal være meget bevidste omkring vores eget sprogbrug, og også kropssprog. At børnene og de voksne taler ordentlig til hinanden, dvs. respektfuldt og høfligt, at børnene er lyttende, afventende og imødekommende. At børnene deltager i debatter. At børnene kan formulere deres egen mening. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål. At børnene også i SFO-tiden anvender deres eget skriftsprog. At børnene ser på hinanden og læser hinandens kropssprog. Krop og bevægelse Mål: Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme: Udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser. Motoriske færdigheder, både grov og fin motorik. Barnets glæde ved bevægelse. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele SFO`en og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. I SFO`en vil vi gerne fremme barnets glæde ved bevægelse og give dem en indsigt i sundheden der er i bevægelse. Dette gøres blandt andet ved at lade dem udforske og udfordre det fysiske og sociale gennem brug af deres sanser i de aktiviteter de deltager i. Vi vil gerne at børnene deltager i aktiviteter, der stimulerer de grovmotoriske- og finmotoriske færdigheder, balanceevnen, udholdenhed, koncentrationsevne og evnen til at være opmærksom under et forløb/aktivitet. Endnu en vigtig del i at fremme barnets glæde ved bevægelse er, at vi lader børnene være medbestemmende i aktiviteterne. Derigennem oplever de også, at få et ejerskab af det, at være en del af SFO`en og dens aktiviteter. 10

12 Tiltag: I SFO`en har vi en masse tiltag der enten iværksættes dagligt, ugentligt eller i perioder. Disse tiltag, hvor vi motiverer børnene til at bruge deres krop og bevæge sig er: Udeliv: Ture ud af huset. Klatre i træer. Forhindringsbane. Motionsdage. Gynge på gyngerne. Finmotorik: Male. Papirfremstilling. Tegne. Lime skrammel til skulpturer. Tegne efter skabeloner. Klippe det tegnede ud. Tråde en nål. Sy. Betjene en symaskine. Nålefilte. Hækle/strikke. Lego. Grovmotorik: Fodbold. Fri leg i Gymnastiksal/hallen. Softhockey. Sørøverleg. Levende stratego. Klatrevæg. Rulleskøjter. Banancykler, løbehjule, mooncars. Gymnastik, sang og dans. Nintendo wii. m.m 11

13 Når man hjælper med eftermiddagsmaden iværksættes der bl.a.: Skære. Pille. Hakke. Rive. Røre. Ælte. Skrælle. Andre tiltag: I Sløjdværkstedet er der mulighed for at: Hamre. Save. Skrue. Udeordning iværksættes dagligt en halv time efter skole afhængigt af vejret. Når Skurene bliver låst op dagligt iværksættes der bl.a.: Fodbold. Moon-cars. Kængurustylter. Rulleskøjter. Sjippetov. Ethjulede cykler Spande og skovle. m.m Tegn: Vi vil se at børnene først og fremmest har lysten til at deltage i planlagte forløb/aktiviteter der sker i vores funktioner. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop hensigtsmæssigt når de løber, kravler, gynger.. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop sansemæssigt når de skræller, skærer, ælter. Vi vil se at barnet kan arbejde finmotorisk når de tegner efter skabelon, klipper det tegnede ud, tråder en nål, syr, betjener symaskinen, nålefilter, hækler, strikker. Vi vil høre grin og latter Vi vil se smil på læben. 12

14 Vi vil høre positive tilråb børnene imellem Vi vil høre barnet fortælle om aktiviteterne til de andre i SFO`en. Vi vil se at barnet inspirerer andre børn, ved at vise hvad han/hun kan. Vi vil se at barnet tør bruge kroppen. Vi vil høre at barnet kommer igen og efterspørger aktiviteter. Naturen og naturfaglige fænomener Mål Gennem mangeartede oplevelser i naturen, herunder SFO`ens ude- og nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at: Færdes og lege i naturen. Udforske og eksperimentere. Får en forståelse for de processer, der sker i naturen. Oplevelser i naturen og bruge alle sanser i naturen. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen. Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Beskrive naturfaglige iagttagelser. Udelivsfunktionen i SFO en er på lige fod med husets andre funktioner, der foregår hele året rundt. Det er et godt supplement til alle indendørs aktiviteter. Vi vil opfordre børnene til at være udenfor, på legepladsen på ture ud af huset f.eks. skoven og stranden. Vi mener at fri leg er vigtig, da børnene selv skaber legerelationer, bruger deres fantasi og deres kreativitet. Derfor er der fri leg hver dag og sideløbende bliver børnene tilbudt aktiviteter flere gange ugentligt. Vi har en tro på, at de rammer og det samvær vi tilbyder børnene på sigt giver dem kompetencer. Der vil hver dag være mindst en voksen på legepladsen, men flere gange om ugen er vi flere. I sommerhalvåret prioriterer vi udelivet højt. Vi vil støtte børns nysgerrighed, ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse. Vi håber at der i alle vores tiltag sker læring, opdragelse og udvikling. Tiltag: Overordnet arbejder vi med: de fire elementer: luft, jord, ild og vand. de fire årstider. vi er undrende overfor ting vi finder/opdager/oplever/ser i naturen. fra jord til bord, haven og kompost. Dyrehold: akvarium, orme myrer m.m. 13

15 For at de børn, som ikke benytter udelivstilbuddet kan få interesse herfor, vil vi en gang årligt lave et projekt, hvor alle er udendørs. Eks. Vikingeemne, indianeremne, middelalderemne m.m Tegn: At børnene deltager i aktiviteterne. At børnene viser interesse for naturens mange sider. At børnene tager ansvar/medansvar. At børnene er undrende, nysgerrige og eksperimenterende, at de stiller spørgsmål og undersøger naturen. Vi vil se, at de årlige projekter får nye børn til at benytte udelivsfunktionen. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Gennem oplevelser og inspiration i hverdagen vil vi fremme: Lysten til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser. Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder. Lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer. At fremme barnets kreativitet og udfordre deres fantasi Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. Vedligeholde forståelse af vores kulturs traditioner. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Tænke og handle kreativt. Aktivt opsøge, nyde og skabe indtryk og udtryk. Tiltag Vi sætter aktiviteter i gang der udfordrer børnenes forskellige måder at skabe og udtrykke sig på via: Skulpturer. Multimedie. Maleteknikker. Papirfremstilling. 14

16 Præsentere børnene for professionelle kunstneres udtryk, arrangere besøg af kunstnere udefra. Vi vil tage udgangspunkt i det enkeltes barns formåen, i forhold til at skabe udtryk. Vi vil selv udforske forskellige redskaber og materialer og give eksempler til inspiration for børnene. Vi vil tilbyde børnene utraditionelle materialer og arbejdsmetoder for at udfordre deres evner til at tænke alternativt. Præsentere børnene for nye og gamle håndarbejdsteknikker: Hækling. Nålefiltning. Forskellige broderisting. Håndsyning. Maskinsyning. Forsvindingsplast. Filtdyr. Juleting. Påsketing. Tegn At børnene anvender anderledes materialer og redskaber som løsninger i deres udtryksformer. At børnene fortæller om egne oplevelser i forbindelse med traditioner, musik, film, video, kunst, teater eller digitalt fotoapparat. At vi ved spørgsmål fra børnene skaffer mere materialer om kulturelle udtryksformer både musik, bøger og kunst. At børnene kommer i funktionerne og selv kommer med ideer til hvad de kan lave. At børnene selv afprøver de forskellige teknikker og tilbud. At børnene bliver nysgerrige og gerne vil vide mere om andre kulturers traditioner. At børnene har lyst til at spille, male, sy, danse fortælle historier. Fælles evalueringsafsnit til de 6 temaer i mål og indholdsbeskrivelsen: Målsætningerne bliver evalueret med relevant inddragelse af børnene. Evalueringen er det væsentlige bidrag til næste års plan beskrevet ud fra SMTTE-modellen. Ved hjælp af egne observationer og tilbagemeldinger evaluerer personalet halvårligt det enkelte barns og gruppens udvikling. Denne evaluering er et bidrag til skole-hjem-samtalerne. Skolebestyrelsen evaluerer den pædagogiske læreplan årligt med henblik på evt. revision. 15

17 Bilag 1 SMITTE-modellen Som en blandt flere modeller for evaluering præsenteres her SMTTE-modellen (smitte-modellen) som et muligt dynamisk målsætnings- og evalueringsredskab: Model: S - Sammenhæng (status, kontekst, værdier) Her beskrives kort konteksten og begrundelsen for indsatsen: Vilkår, elevbaggrund, resurser, skolebestyrelsens værdigrundlag, relation til læreplan, indsatsområde, status m.v. M - Mål Beskrivelse af den ønskede tilstand efter gennemførelse af proces. Gerne beskrevet som en konkret vision. T - Tegn Tegn er de konkrete udtryk og handlinger, vi har bestemt os for at se efter i processen. Tegn bør sandsynliggøre at vi bevæger os mod målet. Tegn beskrives som måden noget er godt på. T - Tiltag Beskriv de planlagte tiltag og handlinger. E - Evaluering Beskriv forud for processen, hvordan der tænkes og planlægges observation og dokumentation. Hvordan opsamles tegnene, så de er et centralt bidrag til evalueringen. Evaluering foregår under og efter processen, gennem beskrivelse og refleksion. Hvad har vi nået, med det vi har nået? Hvad er næste skridt? Skal der ændres i processen? Det dynamiske i modellen kommer i spil, når vi i processen reflekterer over, hvad vi ser, og hvad vi har nået. Vi konstaterer f.eks. at vores tegn ikke er beskrevet konkret nok, at vi har glemt noget væsentligt i vores kontekst (sammenhængsbeskrivelse), at tiltagene ikke medvirker nok til den ønskede udvikling, at målbeskrivelsen er for ambitiøs. Vi har så muligheden for at gå ind på hver enkelt del og tilføje eller ændre vores beskrivelse og må så samtidig reflektere over, hvad det medfører for beskrivelsen af de andre elementer i modellen. 16

18 SMITTE-modellens tegn lægger op til at evalueringensmetoder kan være kvalitative og kvantitative. Eksempler på kvalitative metoder: Iagttagelser. Observationer. Logbog. Interviews. Eksempler på kvantitative metoder (her kan resultatet gøres op i talmateriale) Optælling. Statistik. Scorer ud fra diverse test. Optælling fra spørgeskemaer med faste svar kategorier. 17

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur 1. Indledning På Veste Nebel Skole arbejder vi ud fra pædagogiske lærerplaner. Rammen for lærerplanerne er udstukket af Kolding Kommune. Gennem pædagogiske lærerplaner, beskriver, evaluere og dokumenter

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen. Indholdsfortegnelse:

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen. Indholdsfortegnelse: Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO på Skovbakkeskolen Indholdsfortegnelse: Målsætning for Skovbakkeskolen side 2 Skolens overordnede mål Skovbakkeskolens værdigrundlag Mål og indhold i det pædagogiske

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

4Kløverskolen. SFo. Regnbuen og Smørhullet. Mål og Indhold

4Kløverskolen. SFo. Regnbuen og Smørhullet. Mål og Indhold 4Kløverskolen SFo Regnbuen og Smørhullet Mål og Indhold 2012/2013 Forord Skolefritidsordningerne er et pædagogisk tilbud til eleverne inden for skolens rammer, og bidrager til at opfylde folkeskolens

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er:

Læreplaner. I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Læreplaner I august 2004 trådte lovgivningen om pædagogiske læreplaner i kraft. De 6 læreplans temaer er: Alsidig personlig kompetence: Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN

NATURBØRNEHAVE GL. TØLLØSE - PÆDAGOGISK LÆREPLAN INDLEDNING Naturbørnehaven Gl. Tølløse A/S er en aldersintegreret institution for børn i alderen 6 måneder til 6 år (skolestart). Vi er blevet godkendt af Holbæk kommune til 60 børneenheder, deraf 15 vuggestuepladser.

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole.

Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Årsplan for 0. klasse på Vesterkærets Skole. Klasse: 0.klasse Periode: 2013-2014 Team/ lærer: Lone Hede & Majbrit Ravnsbeck Børnehaveklassens overordnede mål. Undervisningen tager udgangspunkt i Undervisningsministeriets

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Mål for børnehaveklassen

Mål for børnehaveklassen Mål for børnehaveklassen Børnehaveklassen skal være med til at skabe fundamentet for skolens arbejde og det videre undervisningsforløb. Udgangspunktet for dagligdagen og undervisningen er legen med vægt

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Mariehønen

Pædagogisk læreplan for Mariehønen Pædagogisk læreplan for Mariehønen Der skal i alle dagtilbud, ifølge dagtilbudsloven, udarbejdes pædagogiske læreplaner. Læreplanerne skal indeholde mål for hvilke kompetencer og erfaringer den pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO

Mål- og indholdsbeskrivelse. Ølgod SFO Mål- og indholdsbeskrivelse Ølgod SFO Marts 2013 Ølgod SFO. Vi har valgt at lave nye mål og indholdsbeskrivelser, da vi nu er færdige med etableringen af Ølgod SFO både med hensyn til fysiske rammer og

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia

Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Pædagogiske læreplaner i Børnehuset Gaia Alle dagtilbud skal ifølge Dagtilbudsloven udarbejde Pædagogiske Læreplaner, der skal indeholde områderne: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Børnegalaxen Viby Læreplaner

Børnegalaxen Viby Læreplaner Børnegalaxen Viby Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks temaer

Læs mere

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014

Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 Vi glæder os til at give jeres børn en god og tryg skolestart i førskole-gruppen samt skabe et godt og positivt forældresamarbejde med jer. Velkommen til Førskole-gruppen Marts 2014 På Særslev-Hårslev

Læs mere

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave

Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Læreplan for Skørbæk-Ejdrup Naturbørnehave Med naturen som børnehavens særpræg og idegrundlag er det primære for os at skabe læring i områdets dejlige og alsidige natur. 1 Barnets alsidige personlige udvikling

Læs mere

PAARUP SFO LÆREPLAN 2013

PAARUP SFO LÆREPLAN 2013 PAARUP SFO LÆREPLAN 2013 - revideret 030713 Gældende for sko 1 Indhold PAARUP SFO LÆREPLAN 2013... 1 1.0 Indledning:... 3 2.0 Kerneydelsen:... 3 3.0 Hvad er læring?:... 3 4.0 Børn med særlige behov:...

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE

SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE SÅDAN GØR VI BØRNEHAVEKLASSEHUSET GL. HASSERIS SKOLE I Børnehaveklassehuset på Gl. Hasseris Skole, er den anerkendende tilgang af stor værdi for os i det daglige arbejde med, og omkring børnene 1 Det er

Læs mere

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014

DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 De 6 kerneområder: - Personlig udvikling - Social udvikling - Sprog og kommunikation - Bevægelse, idræt og motorik - Kulturelle udtryksformer - Natur DUS INDHOLDSPLAN 3. ÅRGANG 2013-2014 Denne indholdsplan

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Indledning læreplaner

Indledning læreplaner Indledning læreplaner Klim Fribørnehave og Vuggestues pædagogiske læreplan tager udgangspunkt i vores målsætning som er: At anerkende børnenes forskellighed og se det som en styrke for fællesskabet. At

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

DUS indholdsplan 2011/12

DUS indholdsplan 2011/12 DUS indholdsplan 2011/12 Kongerslev DUS Kongensgade 4 9293 Kongerslev tlf.: 9833 2145 mobil 41281244 email: lgc-kultur@aalborg.dk 1 Kulturelle udtryksformer og værdier: Vi vil viderebringe traditioner

Læs mere

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN

3 år. Overordnet læreplan. 3 år. Dagtilbud 0-6 år DET EKSISTENTIELLE. Kulturelle udtryk Det personlige. Natur videnskab KULTUR OG VÆRDIER NATUREN 3 år DET EKSISTENTIELLE Kulturelle udtryk personlige Natur videnskab Overordnet læreplan 3 år KULTUR OG VÆRDIER sociale sproglige NATUREN Dagtilbud 0-6 år Krop og bevægelse SUNDHED DET EKSISTENTIELLE Kulturelle

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85

Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene s dagpleje Malenes dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Malene Schlünsen Preston Kragelundvej 8A 6622 Bække Tlf.: 41 40 30 85 Malene Schlünsen Preston Redigeret af Maria Moesgaard KÆRE FORÆLDRE. Først

Læs mere

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker.

Gandrup Dus Dus-indholdsplan for 2008/09. At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. Personlig udvikling At børnene skal have mulighed for, at opleve sig selv som værdsatte og afholdte mennesker. At børnene har mulighed for at skabe egne projekter. At Dussen understøtter børnenes selvtillid

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune

Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Retningslinjer for børns overgang fra dagtilbud til skole i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Center for Børn og Undervisning 2015 Indhold Indledning... 2 1. Mødeaktiviteter for ledere, pædagoger, børnehaveklasseledere

Læs mere

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner

Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Børnegalaxen Roskildes Læreplaner Det er blevet politisk besluttet, at daginstitutionerne skal udarbejde pædagogiske læreplaner for børns læring. Man har opdelt læring i seks forskellige temaer. De seks

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart.

Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Hassel-Husets læreplan for Børnehave-gruppen/normeret til 35 børn i alderen 3 år til skolestart. Med udgangspunkt i en grundlæggende viden omkring børns udvikling, tilrettelægges de her anførte læreplaner.

Læs mere

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har

At barnet føler sig tryg i institutionen. At barnet føler sig respekteret med de følelser, han/hun har Lærerplaner Siden 2004 har der været et lovkrav om, at alle dagtilbud skal udarbejde pædagogiske læreplaner, som forholder sig til seks temaer: Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010

Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 Mål og indholdsbeskrivelse for det pædagogiske arbejde i SFO v/lindegårdsskolen august 2010 I fritidspædagogikken arbejder vi med at videreudvikle barnets personlighed og sociale kompetencer. Barnets personlige

Læs mere

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.

Lindas dagpleje 2015. Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet. Linda s dagpleje Lindas dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Linda Aagaard Kulmbach Søndergade 61 6670 Holsted Tlf.: 75 39 13 50 / 29 21 19 50 bkulmbach@stofanet.dk Linda Aagaard Kulmbach Redigeret af Maria

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd.

Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Personalets røde tråd. Indholdsplanen for Nibe Skoles Dusser. Aalborg Skolevæsen har udarbejdet seks indsatsområder for at sikre en vis ensartethed i det daglige arbejde med børnene. De 6 indsatsområder er: - Personlig udvikling

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidsordningen Solstrålen

Mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidsordningen Solstrålen Mål- og indholdsbeskrivelse for Fritidsordningen Solstrålen Trekroner 2013 ~ 1 ~ Indhold Indledning... 3 Det pædagogiske grundlag:... 3 Samarbejde:... 5 Lektiehjælp i fritidsordningen... 6 Trivsel... 6

Læs mere

Velkommen i skole. Kære forældre

Velkommen i skole. Kære forældre Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er

Læs mere

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger

Sammenhæng Baggrund, forudsætninger PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2014-2016 Skårup Børnehus: Alsidig personlig udvikling Pædagogisk læreplan i perioden 2014 og 2016 Skårup Børnehus Østerdalen Skårup Børnehus SMTTE på: Alsidig personlig udvikling Dato:

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune

Læreplaner Dagplejen i Fredericia kommune Barnet skal føle sig værdifuldt Barnet skal have mulighed for læring Barnet skal kunne håndtere modspil Barnet skal blive selvhjulpen Barnet udvikler indlevelsesevne Jeg aflæser og handler på barnets signaler

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Tid til gennemgang af børn. Kurser

Tid til gennemgang af børn. Kurser Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Barnet anerkendes som den person, det er, og mødes med respekt, lydhørhed og medlevende børn og voksne. Barnet oplever, at pædagogen er engageret i dets læring

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier

Læreplaner 2015. Galten Børnehave og Vuggestue. Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Kulturelle udtryksformer og værdier Læreplaner 2015 Galten Børnehave og Vuggestue Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Kulturelle udtryksformer og værdier Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Side 1 af 11

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER THORSØ BØRNEHAVE Lov om Pædagogiske læreplaner i dagtilbud. Loven kommer som en forlængelse af Serviceloven fra 1998, hvor der er beskrevet hvilke forventninger, der er til de enkelte

Læs mere