MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10"

Transkript

1 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

2 Indledning Med virkning fra skoleåret 2009/10 forpligtes kommunalbestyrelsen i medfør af lovbekendtgørelse nr af Folkeskoleloven 40 nyt stk. 4, til at informere om kommunens prioriteringer og serviceniveau på SFO området i form af mål og indholdsbeskrivelser. I den anledning har Børne og Uddannelsesudvalget besluttet, at ansvaret og initiativet for udarbejdelsen af de enkelte mål og indholdsbeskrivelser uddelegeres til skolebestyrelserne, og at planerne efterfølgende fremlægges til politisk godkendelse. Dette forventes at kunne ske inden lovens ikrafttræden den 1. august Formål: Formålet med mål og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret. Udover kravet om indførelse af lektiestøtte, samt idræt og bevægelse stilles der derudover krav om fokusering på nedenstående seks temaer til skolefritidsordningens generelle virksomhed. Det nye er endvidere kravet om skriftlighed og strukturering, der viser sammenhæng mellem mål og metoder. Med loven om mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne er der etableret et krav om at dokumentere arbejdet med læring på måder som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis. Der er med andre ord et ønske om, at det pædagogiske personale indtager en mere og mere undersøgende holdning til egen praksis og dermed undersøger om de gør det, de tror, de gør. Krav til mål og indholdsbeskrivelser: Ifølge loven skal mål og indholdsbeskrivelser som minimum fokusere på 6 temaer. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har i udarbejdelsen af mål og indholdsbeskrivelserne valgt at benytte SMITTE modellen (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Mål og indholdsbeskrivelserne vil blive taget op til en årlig gennemgang og evt. revision i april 2010, samt evalueret ved en midtvejsevaluering i januar

3 Fritidspædagogikkens væsen Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få, til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem. Skolen og dermed også SFO skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal derudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder venner, oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, og har mulighed for spændende aktiviteter, samt fri leg. Det der karakteriserer fritidspædagogikken er: At børn mødes på tværs af alder At der arbejdes med barnet i fællesskabet En børneperspektiveret pædagogisk praksis At der stræbes efter at give børn en meningsfuld fritid At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse Et ønske om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring) At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets: Udvikling af nye visioner og interesser. Udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer. Udvikling af selvbevidsthed som indebærer en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Udvikling af tilværelseskompetencer. Forståelse for fællesskabets betydning og værdi. SFO en har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe, styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler bl.a. om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesse, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for 2

4 barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Fritidspædagogikken skal ud over SFO tilbuddet række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i virksomheden for SFO. Det ene princip drejer sig om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Pædagogens rolle i forhold til legen er at understøtte. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd givne bestemte rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for legen særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Samarbejdet om det enkelte barn Den særlige arena SFO udgør mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, behov etc. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre men også med skolens undervisningsdel. Set i relation til mål og indholdsbeskrivelserne er det særdeles vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFO `en med henblik på at sikre løbende mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO-pædagogerne og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen, således at arbejdet og samarbejdet med elev og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på eleven. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller, og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og SFO 3

5 Pædagogerne deltager i timer i indskolingen og der er afsat minimum 10% af pædagogernes tilsynstimer til dette formål. Disse timer bliver i skoleåret 2008/2009 anvendt til støtte timer i børnehaveklassen samt til båndtimer hver dag fra Udover dette, samarbejdes der om det enkelte barn og pædagogerne deltager ligeledes i forældresamtaler. Ved møder i indskolingen deltager der så vidt muligt altid en pædagog fra SFO en. Samarbejdet omkring overgangen fra børnehaven og SFO. SFO modtager kommende børnehaveklassebørn 1. maj. Vi viderefører ikke børnehavens pædagogiske læreplaner idet vi selv tilrettelægger et pædagogisk forløb. Inden børnene starter har pædagogerne fra begge børnehaver sammen med SFO`pædagogerne, børnehaveklasselederne samt ledelsen afholdt erfaringsudvekslinger vedr. børn der kræver særlige foranstaltninger. Begge børnehaver har jævnligt været på besøg i skolefritidsordningen så børnene har kunnet danne sig et indtryk af hhv. SFO`s personale samt indendørs og udendørsarealerne. SFO inviterer de kommende forældre til et informationsmøde, hvor der orienteres om det praktiske samt, hvad vi lægger vægt på hvad et barn skal kunne inden skolestart. Vi gennemgår ligeledes, hvad vi vil arbejde videre med fra 1. maj indtil skolestart. Pædagogerne i SFO afholder samling hver formiddag, hvor børnene skal øve sig i at sidde stille, vente på tur, lytte, række hånden op, modtage kollektive beskeder m.m. Ligeledes afholder pædagogerne nogle små emner f.eks. Mig og min familie. Mine venner og hvordan behandler jeg mine venner. Selvhjulpethed. Hvordan færdes jeg i naturen (pas på min jord til jeg bliver stor). Børn med særlige behov I arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser for SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset, om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af ressourcepædagoger og/eller skolens AKT (adfærd, kontakt, trivsel), ligesom det kan være nødvendigt at inddrage familieafdelingen. Et særlig tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlige behov. Krop og sundhed Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet styrkelse af sociale kompetencer som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. 4

6 Rammer for lektiehjælp i SFO-tiden Lektiehjælp er et tilbud i SFO en hvor deltagelse sker ved tilmelding med forældreunderskrift. Vi har i SFO en oprettet en lektiecafe, hvor der dagligt er åbent fra til ca Der serveres frugt og vand i lektiecafeen. Udgangspunktet for mål og indholdsbeskrivelserne er den antagelse, at pædagogisk virksomhed omfatter en bred vifte af situationer hvor der sker læring, opdragelse, udvikling og trivsel. Læring er en indre proces hos barnet, der sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Mål: Barnet skal opleve at: være værdifuld i sig selv og i fællesskaber kunne værne om sin egen integritet kunne håndtere følelser kunne bruge fantasi og kreative evner Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget. Fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper Tage personligt ansvar både for sig selv og andre Opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. Konkretisering af mål for personlige kompetencer i SFO-Fryndesholm Skoles funktioner: Konkrete mål i flere funktioner: at barnet kan følge en instruktion. at barnet får kendskab til egne grænser og formåen i brugen af værktøj/redskaber. Hulen (3. klasserne): at barnet er med til at skabe en fælles kultur/samværsregler/ejerskab i Hulen. Udeliv: at barnet får kendskab til mange forskellige materialer f.eks. snitte i træ, save brænde, grave, feje, klatre m.m. Spil: at barnet lærer at håndtere dets følelser ved f.eks. tab/vind-situationer og konflikter. 5

7 Tegn i funktionernes aktiviteter: at børnene taler pænt til hinanden. at barnet fuldfører en påbegyndt aktivitet. at barnet tager initiativ til at være medbestemmende. at barnet tilkendegiver sine meninger/holdninger. at barnet rydder op efter sig. at barnet lytter. at barnet udtrykker sin egen stolthed og viser andre det færdige arbejde. at barnet af egen fri vilje hjælper andre børn og giver andre børn ideer. at barnet udfordrer sig selv, at det fortæller/viser at det kan mestre noget nyt. at barnet mestrer brugen af forskellige redskaber, værktøj og materialer. at barnet ved, hvor de forskellige redskaber har plads. at barnet enes og deles med andre børn om opgaverne. at barnet viser interesse for at løse konflikter. at barnet i aktiviteter blander sig med andre børn. at barnet bruger utraditionelle materialer/løsninger i dets udtryk. Tiltag: Hulen: der er afstemninger omkring Hulens indretning, kultur og samværsregler. Værkstederne: vi griber barnets ideer og hjælper med at udføre dem( gælder alle funktioner). vi introducerer i teknikker og i brugen af redskaber der tales med barnet om, hvor lang tid en opgave vil tage. vi følger op på, at barnet færdiggør dets projekt. tilbyde barnet materialer, der udfordrer fantasi og kreativitet (genbrug/skrammel) indgå i samvær med barnet, hvor dialogen anvendes til at udfordre/bekræfte barnet på sine meninger og holdninger (hvordan ser og opfatter barnet verden) bevidst arbejde med den æstetiske læreproces/sansearbejdet for opnåelse af selverkendelse/selvværd. Udeliv: at vi i vores tilgang til barnet i både leg og i aktiviteter, giver det udfordringer, hvor det får kendskab til egne grænser her bakker vi barnet op i dets beslutning/respektere dets grænser. ( aktiviteterne kan være forhindringsbane, klatre i træer/på skrænter/legeborgen). 6

8 Samling/kaffetid: fortælle barnet, inden vi starter, hvad vi skal have at spise. opmuntre/støtte barnet, når noget bliver for svært i forhold til arbejdsopgaver/til de andre børn (gælder alle funktioner). Gymnastiksalen: vi vil lave nogle planlagte lege/aktiviteter, hvor der vil være tabe/vinde situationer - f.eks. stafet, holdspil osv. vi vil give barnet mulighed for at have fri leg indimellem, hvor det selv sætter dets aktiviteter i gang. Spil: at hjælpe barnet med at håndtere dets reaktion i forbindelse med at have tabt/vundet introducere barnet for spil, der kræver fordybelse og koncentration Sociale kompetencer Mål: Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer: Udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskaber Udviklingen af empati Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber Accepten af forskellighed Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Medvirke i arbejdet med SFO`s normer og regler. Kunne forstå og følge en instruktion. Kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe. Medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser. I SFO er alle børn en del af et dagligt fællesskab. De bidrager alle aktivt så SFO`ens normer og regler er en naturlig del af samværet. Børnene kan træffe valg, kan argumentere for dem og føler sig ansvarlige i fællesskabet. Børnene er opmærksomme på, at deres egne valg kan have konsekvenser for andre, ligesom de skal lære at have respekt for, at andre træffer andre valg. I dette fællesskab er det naturligt, at vise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser, ligesom det er naturligt at udtrykke sine egne. Børnene anerkender forskellighed og i de tilfælde, hvor der er brug for det, har børnene kendskab til forskellige måder at håndtere konflikter på. 7

9 Indenfor det store fællesskab, udvikler og vedligeholder børnene venskaber. Der lægges vægt på, at børnene oplever sig som en del af en demokratisk proces. For SFO-børnene i Hulen gælder det særlige tilbud til dem, at der lægges vægt på deres aldersgruppes interesser for at imødekomme og fastholde gruppen. Derfor har de ansvar for deres eget lokale, de har indflydelse på de tilbud der ælder dem og at der er alderssvarende tilbud. Tegn: At barnet uopfordret viser andre opmærksomhed. At barnet kan udvise høflighed, taknemlighed og imødekommenhed (at sige tak, selv hjælpe andre, være afventende, udsætte egne behov, give ris og ros på en god måde, at invitere til samvær). At børnene afleverer de ting de låner. At børnene passer på hinanden og tingene i huset (andre skal overtage efter en). At børnene inviterer andre med i deres leg. At barnet henvender sig til den voksne, når et andet barn har brug for hjælp (til trøst, til glæde, at de nye børnehaveklassebørn får særlig opmærksomhed af de ældre børn). At alle kan grine og pjatte. At opleve at børnene lytter og efterlever de beskeder/instruktioner de får. Vi vil se at barnet kan udvikle et samvær ved instruktioner (håndtere konflikter, lytte til hinanden, løse opgaver, give hinanden beskeder, modtage beskeder). At børnene er i stand til at håndtere konflikter. At børnene formidler aftaler, regler og normer til hinanden. At de store børn lytter til de små børn. At børnene får lyst til at spille sammen. At vi ser børn knytte venskaber. At vi ser børnene spille på tværs af klasser og alderstrin. At børnene fordyber sig i konstruktionslege. At børnene synes det er sjovt at være sammen om at bygge. For børnene der benytter Hulen gælder det særligt: At børnene søger hinanden i Hulen og udenfor rummet på tværs af årgangen, køn og interesser. At vi kan se at børnene benytter Hulen. 8

10 Tiltag: Skabe aktiviteter og rammer, der rummer mulighed for fællesskab. Skabe og udføre aktiviteter der kræver samarbejde. Inddrage børnene i planlægningen af aktiviteter. Støtte børnenes egne initiativer ved at give dem plads i de etablerede aktiviteter. Skabe en særlig aktivitet der inddrager børn med særlige behov i et fællesskab. Igennem dialog vil vi give barnet redskaber til kommunikation (Den voksne er rollemodel). Sprog Mål: Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme: Evnen til at skabe kontakt og kommunikere. Evnen til at forstå og anvende kropssprog. Muligheder for sproglig kreativitet. Udviklingen af sprog og ordforråd. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: lytte, fabulere, fortælle og genfortælle. indgå i samtale og dialog. indgå aktivt i demokratiske processer. Børnene giver udtryk for følelser og holdninger verbalt. Vi alle har et respektfuldt sprogbrug overfor hinanden, uden at nedgøre og bande. Børnene indgår i samtale og dialog både med kammeraterne og de voksne. Tiltag: At lære børnene almene fagudtryk ved at vi selv bruger dem. At vi tænker over den måde vi taler til børnene og hinanden på. Når vi hører børnene taler grimt/nedladende til hinanden, vil vi opfordre dem til at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden. Bevidstgøre børnene om deres kropssprog og betydningen heraf. At vi lader børnene komme til orde og lader dem uddybe deres meninger og holdninger. At vi som voksne accepterer at børnene ind imellem er uenige. Vi vil opmuntre barnet til, at udtrykke sig sprogligt om det der arbejdes med i de forskellige funktioner. Vi vil opmuntre barnet til læsning og at udtrykke sig skriftligt, hvor det har en god sammenhæng med de aktiviteter barnet deltager i. 9

11 Tegn: At børnene bruger og genkender de rigtige fagudtryk, eks. at de korrekte betegnelser anvendes, så som at koen har et yver ikke et ymer. At der er færre konflikter/misforståelser børnene imellem. At de voksne tiltaler barnet respektfuldt, vi som voksne, skal være meget bevidste omkring vores eget sprogbrug, og også kropssprog. At børnene og de voksne taler ordentlig til hinanden, dvs. respektfuldt og høfligt, at børnene er lyttende, afventende og imødekommende. At børnene deltager i debatter. At børnene kan formulere deres egen mening. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål. At børnene også i SFO-tiden anvender deres eget skriftsprog. At børnene ser på hinanden og læser hinandens kropssprog. Krop og bevægelse Mål: Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme: Udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser. Motoriske færdigheder, både grov og fin motorik. Barnets glæde ved bevægelse. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele SFO`en og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. I SFO`en vil vi gerne fremme barnets glæde ved bevægelse og give dem en indsigt i sundheden der er i bevægelse. Dette gøres blandt andet ved at lade dem udforske og udfordre det fysiske og sociale gennem brug af deres sanser i de aktiviteter de deltager i. Vi vil gerne at børnene deltager i aktiviteter, der stimulerer de grovmotoriske- og finmotoriske færdigheder, balanceevnen, udholdenhed, koncentrationsevne og evnen til at være opmærksom under et forløb/aktivitet. Endnu en vigtig del i at fremme barnets glæde ved bevægelse er, at vi lader børnene være medbestemmende i aktiviteterne. Derigennem oplever de også, at få et ejerskab af det, at være en del af SFO`en og dens aktiviteter. 10

12 Tiltag: I SFO`en har vi en masse tiltag der enten iværksættes dagligt, ugentligt eller i perioder. Disse tiltag, hvor vi motiverer børnene til at bruge deres krop og bevæge sig er: Udeliv: Ture ud af huset. Klatre i træer. Forhindringsbane. Motionsdage. Gynge på gyngerne. Finmotorik: Male. Papirfremstilling. Tegne. Lime skrammel til skulpturer. Tegne efter skabeloner. Klippe det tegnede ud. Tråde en nål. Sy. Betjene en symaskine. Nålefilte. Hækle/strikke. Lego. Grovmotorik: Fodbold. Fri leg i Gymnastiksal/hallen. Softhockey. Sørøverleg. Levende stratego. Klatrevæg. Rulleskøjter. Banancykler, løbehjule, mooncars. Gymnastik, sang og dans. Nintendo wii. m.m 11

13 Når man hjælper med eftermiddagsmaden iværksættes der bl.a.: Skære. Pille. Hakke. Rive. Røre. Ælte. Skrælle. Andre tiltag: I Sløjdværkstedet er der mulighed for at: Hamre. Save. Skrue. Udeordning iværksættes dagligt en halv time efter skole afhængigt af vejret. Når Skurene bliver låst op dagligt iværksættes der bl.a.: Fodbold. Moon-cars. Kængurustylter. Rulleskøjter. Sjippetov. Ethjulede cykler Spande og skovle. m.m Tegn: Vi vil se at børnene først og fremmest har lysten til at deltage i planlagte forløb/aktiviteter der sker i vores funktioner. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop hensigtsmæssigt når de løber, kravler, gynger.. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop sansemæssigt når de skræller, skærer, ælter. Vi vil se at barnet kan arbejde finmotorisk når de tegner efter skabelon, klipper det tegnede ud, tråder en nål, syr, betjener symaskinen, nålefilter, hækler, strikker. Vi vil høre grin og latter Vi vil se smil på læben. 12

14 Vi vil høre positive tilråb børnene imellem Vi vil høre barnet fortælle om aktiviteterne til de andre i SFO`en. Vi vil se at barnet inspirerer andre børn, ved at vise hvad han/hun kan. Vi vil se at barnet tør bruge kroppen. Vi vil høre at barnet kommer igen og efterspørger aktiviteter. Naturen og naturfaglige fænomener Mål Gennem mangeartede oplevelser i naturen, herunder SFO`ens ude- og nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at: Færdes og lege i naturen. Udforske og eksperimentere. Får en forståelse for de processer, der sker i naturen. Oplevelser i naturen og bruge alle sanser i naturen. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen. Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Beskrive naturfaglige iagttagelser. Udelivsfunktionen i SFO en er på lige fod med husets andre funktioner, der foregår hele året rundt. Det er et godt supplement til alle indendørs aktiviteter. Vi vil opfordre børnene til at være udenfor, på legepladsen på ture ud af huset f.eks. skoven og stranden. Vi mener at fri leg er vigtig, da børnene selv skaber legerelationer, bruger deres fantasi og deres kreativitet. Derfor er der fri leg hver dag og sideløbende bliver børnene tilbudt aktiviteter flere gange ugentligt. Vi har en tro på, at de rammer og det samvær vi tilbyder børnene på sigt giver dem kompetencer. Der vil hver dag være mindst en voksen på legepladsen, men flere gange om ugen er vi flere. I sommerhalvåret prioriterer vi udelivet højt. Vi vil støtte børns nysgerrighed, ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse. Vi håber at der i alle vores tiltag sker læring, opdragelse og udvikling. Tiltag: Overordnet arbejder vi med: de fire elementer: luft, jord, ild og vand. de fire årstider. vi er undrende overfor ting vi finder/opdager/oplever/ser i naturen. fra jord til bord, haven og kompost. Dyrehold: akvarium, orme myrer m.m. 13

15 For at de børn, som ikke benytter udelivstilbuddet kan få interesse herfor, vil vi en gang årligt lave et projekt, hvor alle er udendørs. Eks. Vikingeemne, indianeremne, middelalderemne m.m Tegn: At børnene deltager i aktiviteterne. At børnene viser interesse for naturens mange sider. At børnene tager ansvar/medansvar. At børnene er undrende, nysgerrige og eksperimenterende, at de stiller spørgsmål og undersøger naturen. Vi vil se, at de årlige projekter får nye børn til at benytte udelivsfunktionen. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Gennem oplevelser og inspiration i hverdagen vil vi fremme: Lysten til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser. Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder. Lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer. At fremme barnets kreativitet og udfordre deres fantasi Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. Vedligeholde forståelse af vores kulturs traditioner. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Tænke og handle kreativt. Aktivt opsøge, nyde og skabe indtryk og udtryk. Tiltag Vi sætter aktiviteter i gang der udfordrer børnenes forskellige måder at skabe og udtrykke sig på via: Skulpturer. Multimedie. Maleteknikker. Papirfremstilling. 14

16 Præsentere børnene for professionelle kunstneres udtryk, arrangere besøg af kunstnere udefra. Vi vil tage udgangspunkt i det enkeltes barns formåen, i forhold til at skabe udtryk. Vi vil selv udforske forskellige redskaber og materialer og give eksempler til inspiration for børnene. Vi vil tilbyde børnene utraditionelle materialer og arbejdsmetoder for at udfordre deres evner til at tænke alternativt. Præsentere børnene for nye og gamle håndarbejdsteknikker: Hækling. Nålefiltning. Forskellige broderisting. Håndsyning. Maskinsyning. Forsvindingsplast. Filtdyr. Juleting. Påsketing. Tegn At børnene anvender anderledes materialer og redskaber som løsninger i deres udtryksformer. At børnene fortæller om egne oplevelser i forbindelse med traditioner, musik, film, video, kunst, teater eller digitalt fotoapparat. At vi ved spørgsmål fra børnene skaffer mere materialer om kulturelle udtryksformer både musik, bøger og kunst. At børnene kommer i funktionerne og selv kommer med ideer til hvad de kan lave. At børnene selv afprøver de forskellige teknikker og tilbud. At børnene bliver nysgerrige og gerne vil vide mere om andre kulturers traditioner. At børnene har lyst til at spille, male, sy, danse fortælle historier. Fælles evalueringsafsnit til de 6 temaer i mål og indholdsbeskrivelsen: Målsætningerne bliver evalueret med relevant inddragelse af børnene. Evalueringen er det væsentlige bidrag til næste års plan beskrevet ud fra SMTTE-modellen. Ved hjælp af egne observationer og tilbagemeldinger evaluerer personalet halvårligt det enkelte barns og gruppens udvikling. Denne evaluering er et bidrag til skole-hjem-samtalerne. Skolebestyrelsen evaluerer den pædagogiske læreplan årligt med henblik på evt. revision. 15

17 Bilag 1 SMITTE-modellen Som en blandt flere modeller for evaluering præsenteres her SMTTE-modellen (smitte-modellen) som et muligt dynamisk målsætnings- og evalueringsredskab: Model: S - Sammenhæng (status, kontekst, værdier) Her beskrives kort konteksten og begrundelsen for indsatsen: Vilkår, elevbaggrund, resurser, skolebestyrelsens værdigrundlag, relation til læreplan, indsatsområde, status m.v. M - Mål Beskrivelse af den ønskede tilstand efter gennemførelse af proces. Gerne beskrevet som en konkret vision. T - Tegn Tegn er de konkrete udtryk og handlinger, vi har bestemt os for at se efter i processen. Tegn bør sandsynliggøre at vi bevæger os mod målet. Tegn beskrives som måden noget er godt på. T - Tiltag Beskriv de planlagte tiltag og handlinger. E - Evaluering Beskriv forud for processen, hvordan der tænkes og planlægges observation og dokumentation. Hvordan opsamles tegnene, så de er et centralt bidrag til evalueringen. Evaluering foregår under og efter processen, gennem beskrivelse og refleksion. Hvad har vi nået, med det vi har nået? Hvad er næste skridt? Skal der ændres i processen? Det dynamiske i modellen kommer i spil, når vi i processen reflekterer over, hvad vi ser, og hvad vi har nået. Vi konstaterer f.eks. at vores tegn ikke er beskrevet konkret nok, at vi har glemt noget væsentligt i vores kontekst (sammenhængsbeskrivelse), at tiltagene ikke medvirker nok til den ønskede udvikling, at målbeskrivelsen er for ambitiøs. Vi har så muligheden for at gå ind på hver enkelt del og tilføje eller ændre vores beskrivelse og må så samtidig reflektere over, hvad det medfører for beskrivelsen af de andre elementer i modellen. 16

18 SMITTE-modellens tegn lægger op til at evalueringensmetoder kan være kvalitative og kvantitative. Eksempler på kvalitative metoder: Iagttagelser. Observationer. Logbog. Interviews. Eksempler på kvantitative metoder (her kan resultatet gøres op i talmateriale) Optælling. Statistik. Scorer ud fra diverse test. Optælling fra spørgeskemaer med faste svar kategorier. 17

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

PÆDAGOGISK LÆREPLAN Aalykkeskolens SFO

PÆDAGOGISK LÆREPLAN Aalykkeskolens SFO PÆDAGOGISK LÆREPLAN Aalykkeskolens SFO Fritidspædagogikkens væsen Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur

1. Indledning. 2. Fritidspædagogikken. 3. Børnekultur 1. Indledning På Veste Nebel Skole arbejder vi ud fra pædagogiske lærerplaner. Rammen for lærerplanerne er udstukket af Kolding Kommune. Gennem pædagogiske lærerplaner, beskriver, evaluere og dokumenter

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven

Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven Definition af de 6 læreplanstemaer i børnehaven 1. Personlige kompetencer Kolding Kommunes overordnede mål: ved at være lydhør og medlevende vil vi udvikle barnets personlige kompetencer, så det oplever

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for Skolefritidsordninger i Skive Kommune Forord Formålet med mål - og indholdsbeskrivelse for fritidsordninger i kommunen er at give borgerne mulighed for at få indblik i den

Læs mere

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.

Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer.

Børnene skal blive i stand til at udvikle deres kreativitet og fantasi og udvikles med deres personlige kompetencer. Pædagogiske lærerplaner For Kværs Multi Univers SFO Redigeret maj 2012 Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO

Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Mål og indholdsbeskrivelse Saksild SFO Dokumentnr.: 727-2011-32291 side 1 Mål og indholdsbeskrivelsen er skrevet på baggrund af en i Folketinget vedtaget ændring af folkeskoleloven, som medfører, at kommunalbestyrelserne

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Læseplan for børnehaveklasserne

Læseplan for børnehaveklasserne Læseplan for børnehaveklasserne Børnehaveklassernes overordnede mål Undervisningen i børnehaveklassen er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling ved

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013

Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens sfo Mål og Indholdsplaner 2012/2013 Kongsbjergskolens SFO Mail.kongsbjergsfo@kolding.dk TLF. 1 29279264 Kongsbjergskolens SFOs Mål og indholdsplaner. Vi ønsker med vores mål og indholdsplaner

Læs mere

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl.

De fysiske og indholdsmæssige rammer for SFO Ulkebøl. Forord Fra skoleåret 2009/2010 skal alle SFO er i Sønderborg på baggrund af ny lovgivning udarbejde en mål- og indholdsbeskrivelse af institutionen. Det nye er bl.a. kravet om skriftlighed og strukturering,

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Temaer i de pædagogiske læreplaner

Temaer i de pædagogiske læreplaner Temaer i de pædagogiske læreplaner 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Barnets

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Pædagogiske principper SFO

Pædagogiske principper SFO Pædagogiske principper SFO Spørgsmål mellem barn og pædagog: Lærer man noget i SFO?... Lang pause:. Hele tiden, men man opdager det ikke. Den frie leg I Nordbyskolens SFO skal barnet gennem den "frie leg"først

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Læreplan for Selmers Børnehus

Læreplan for Selmers Børnehus Læreplan for Selmers Børnehus Barnets alsidige personlige udvikling At barnet skal have sociale og kulturelle erfaringer. Leg. Konfliktløsnig. Tid til leg, skabe fysiske rum inde og ude, plads til ro og

Læs mere

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag.

Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Rønnehusets læreplan tager sit udgangspunkt i det allerede udarbejdede værdigrundlag. Læreplanen omhandler følgende 6 temaer: 1. Barnets alsidige personlige udvikling (personlige kompetencer) 2. Sociale

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning

Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Formål og indhold for SkoleFritidsOrdning Med handleplan for Broskolens SFO. Faaborg - Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 1 Forord I Faaborg-Midtfyn kommune ønsker vi, at skolens undervisningsdel

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger

Læreplaner. Dokumentation: Billeder Opvisninger Læreplaner Alsidig personlighedsudvikling I børnehaven vil vi gerne børnene. Det giver sig til udtryk i indlevende og engagerede voksne, der har tid til den enkelte og dennes behov. Vi tror på børnene

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Læreplan for alsidige personlige udvikling

Læreplan for alsidige personlige udvikling Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15

Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 Mål og indholdsbeskrivelse af Korning SFO 2014-15 1 Indholdsfortegnelse 1) Beskrivelse af Korning SFO... 3 2) Helhed for barnet brobygning fra børnehave skole SFO... 4 Mål for brobygning... 4 Metoden til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Dueslaget Indledning. Vi vægter at Dueslaget er et rart, sjovt og trygt sted at være. Vi ønsker at skabe et sted, hvor børnene kan udfolde sig, prøve kræfter og få nye

Læs mere

Solstrålen Læreplaner, 2013

Solstrålen Læreplaner, 2013 Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Børnehaven Guldklumpens læreplaner

Børnehaven Guldklumpens læreplaner Børnehaven Guldklumpens læreplaner Revideret august 2014 1 Vores pædagogiske arbejde tager udgangspunkt i den anerkendende pædagogik : Anerkendelse består i, at den voksne ser og hører barnet på barnets

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater,

ansatte - børn ord på tanker og følelser Barnet leger med sproget ud fra egen fantasi / ideer f.eks. gennem spontansange, historier, teater, Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. At barnet kan gøre sig Ansatte

Læs mere

Eventyrhusets læreplan og handleplaner

Eventyrhusets læreplan og handleplaner Eventyrhusets læreplan og handleplaner 2016-2017 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner er lovmæssigt fastlagt i dagtilbudsloven. Vi skal beskrive mål for børnenes læring indenfor følgende 6 temaer: 1.

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset

Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Læreplaner for den integrerede institution Kernehuset Indhold: Bekendtgørelse om læreplaner Forord Kort beskrivelse af de 6 temaer Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sproglige kompetencer

Læs mere

Evaluering af Firkløverens læreplaner

Evaluering af Firkløverens læreplaner af Firkløverens læreplaner Februar 2012 1 Barnets alsidige og personlige udvikling hviler i sig selv og får rum til deres forskelligheder føler sig afholdt og værdsat, og oplever sig som en del af fællesskabet

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2013 SCT. IB SKOLE`S BØRNEHAVE 1. Barnets alsidige Personlige Udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog 4. Krop og bevægelse 5. Natur og Naturfænomener 6. Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016

Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børnehuset Himmelblå s læreplan

Børnehuset Himmelblå s læreplan Børnehuset Himmelblå s læreplan Læreplanen er udarbejdet med baggrund i dagtilbudsloven og Børnehuset Himmelblå s driftsoverenskomst med Herning kommune. En del af lovens formål er at skabe tilbud til

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse.

Tingstrup Skoles SFO er organiseret i to afdelinger, 0. 1. klasse og 2. 3. klasse. Mål- og indholdsbeskrivelse SFO-Tingstrup Skole Målet for arbejdet i Tingstrup Skoles SFO er, at personalet i samarbejde med forældrene og det øvrige personale i indskolingen skaber trygge rammer, hvor

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Pædagogiske læreplaner:

Pædagogiske læreplaner: Pædagogiske læreplaner: Brunebjerg børnehave: Kulturelle udtryksformer og værdier. Udvikler forståelser for forskellige kulturelle værdier og praksisser. Får erfaringer med og udvikler lyst til at eksperimentere

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

NOTAT. Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Oplæg til mål- og indholdsbeskrivelser for SFO-området Til: Børneudvalget og Byrådet Dato: Version 5. oktober 2009 Sagsbeh.: Peter Krog Journalnr.: 09/2981

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012

DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG /2013. De 6 kerneområder: Mål: Hvorfor: Hvordan: Opdateret 16/9-2012 Opdateret 16/9-2012 DUS INDHOLDSLPLAN 1. ÅRGANG - 2012/2013 De 6 kerneområder: Personlig udvikling Social udvikling Sprog og kommunikation Bevægelse, idræt og motorik Kulturelle udtryksformer Natur Indsatsområde:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling

Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd. Barnets alsidige personlige udvikling Generel pædagogisk læreplan Børnehuset Skibbyssen Hornsherred Syd Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring. Fokusområder 1 Mål- og indholdsbeskrivelsen for Vejle Kommune tager afsæt i Vejle Kommunes Børne- og Ungepolitik og den fælles skoleudviklingsindsats Skolen i Bevægelse. Dette afspejles i nedenstående

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Kulturelle udtryksformer

Kulturelle udtryksformer Kulturelle udtryksformer Gennem alsidig inspiration i hverdagen og mødet med aktive voksne vil vi give børnene mulighed for at udvikle varierede kulturelle udtryksformer og fremme deres: Adgang til forskellige

Læs mere

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Indholdsfortegnelse Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 1 2 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 4 Indsatsområder 2013... 5 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for sprog.... 6 Science -

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse. for. Fårup SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for Fårup SFO 1 Forord Vores SFO og indskoling arbejder sammen i et samlet indskolingsteam. Det betyder at pædagogerne er klassepædagoger i skolen. Lærere og pædagoger indgår

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016

Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:

Læs mere

Børnehuset Bellinges læreplaner

Børnehuset Bellinges læreplaner Børnehuset Bellinges læreplaner Barnets alsidige personlige udvikling At tilbyde børnene mange muligheder for at deltage aktivt og få betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer At give plads til,

Læs mere