MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

Transkript

1 MÅL OG INDHOLDSBESKRIVELSER FOR SFO FRYNDESHOLM SKOLE 2009/10

2 Indledning Med virkning fra skoleåret 2009/10 forpligtes kommunalbestyrelsen i medfør af lovbekendtgørelse nr af Folkeskoleloven 40 nyt stk. 4, til at informere om kommunens prioriteringer og serviceniveau på SFO området i form af mål og indholdsbeskrivelser. I den anledning har Børne og Uddannelsesudvalget besluttet, at ansvaret og initiativet for udarbejdelsen af de enkelte mål og indholdsbeskrivelser uddelegeres til skolebestyrelserne, og at planerne efterfølgende fremlægges til politisk godkendelse. Dette forventes at kunne ske inden lovens ikrafttræden den 1. august Formål: Formålet med mål og indholdsbeskrivelserne er at gøre det pædagogiske og faglige arbejde i skolefritidsordningerne mere synligt og konkret. Udover kravet om indførelse af lektiestøtte, samt idræt og bevægelse stilles der derudover krav om fokusering på nedenstående seks temaer til skolefritidsordningens generelle virksomhed. Det nye er endvidere kravet om skriftlighed og strukturering, der viser sammenhæng mellem mål og metoder. Med loven om mål og indholdsbeskrivelser i SFO erne er der etableret et krav om at dokumentere arbejdet med læring på måder som understøtter det pædagogiske personales refleksioner og overvejelser over den pædagogiske hverdagspraksis. Der er med andre ord et ønske om, at det pædagogiske personale indtager en mere og mere undersøgende holdning til egen praksis og dermed undersøger om de gør det, de tror, de gør. Krav til mål og indholdsbeskrivelser: Ifølge loven skal mål og indholdsbeskrivelser som minimum fokusere på 6 temaer. Personlige kompetencer Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Vi har i udarbejdelsen af mål og indholdsbeskrivelserne valgt at benytte SMITTE modellen (Sammenhæng, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Mål og indholdsbeskrivelserne vil blive taget op til en årlig gennemgang og evt. revision i april 2010, samt evalueret ved en midtvejsevaluering i januar

3 Fritidspædagogikkens væsen Fritidspædagogikken er mere end 100 år gammel og startede som en socialpædagogisk kompenserende foranstaltning i forhold til børn fra socialt svage miljøer. Udviklingen har siden gjort, at børn fra alle miljøer og med alle mulige baggrunde opholder sig en stor del af deres fritid i offentlige fritidsordninger. Fritidspædagogikken har som følge heraf udviklet sig fra at være en socialpædagogisk foranstaltning for de få, til at være en almen foranstaltning for de mange i et særligt felt mellem skole og hjem. Skolen og dermed også SFO skal medvirke til barnets almene dannelse, fremme barnets personlige alsidige udvikling og evne til at indgå i livslang læring. Det skal være et sted der skal udvikle erkendelse, fantasi og lyst til at lære. Deltagelse i SFO skal derudover også for det enkelte barn have en værdi i sig selv. SFO er et sted, hvor man møder venner, oplever at være en del af et fællesskab, har det sjovt, og har mulighed for spændende aktiviteter, samt fri leg. Det der karakteriserer fritidspædagogikken er: At børn mødes på tværs af alder At der arbejdes med barnet i fællesskabet En børneperspektiveret pædagogisk praksis At der stræbes efter at give børn en meningsfuld fritid At der er rum og frihed til børns leg og udfoldelse Et ønske om at være en kompenserende foranstaltning for socialt udsatte børn (afledt af den historiske forankring) At den udspiller sig på en særlig arena mellem skolens undervisning og hjemmet Fritidspædagogikkens overordnede opgave er at bidrage til barnets: Udvikling af nye visioner og interesser. Udvikling af øget opmærksomhed for hinanden som personer. Udvikling af selvbevidsthed som indebærer en øget erkendelse af sig selv og sin egen placering i tid og rum. Udvikling af tilværelseskompetencer. Forståelse for fællesskabets betydning og værdi. SFO en har medansvar for det enkelte barns dannelse. I de pædagogiske relationer er det vigtigt at være opmærksom på pædagogens rolle og ansvar som opdrager, igangsætter og inspirator i barnets dannelse. En stor del af fritidspædagogikken er at arbejde med fællesskabet, grupper og forskellige gruppeoplevelser. At kunne indgå i en gruppe, styrker børns sociale og kommunikative kompetencer, deres kønsidentitet og giver børn mulighed for at lære fra andre børn. Når børn mødes i SFO lever børnekulturen og er derfor en vigtig del af fritidspædagogikken. Arbejdet med børnekultur i SFO en handler bl.a. om at gribe og tage udgangspunkt i, hvad der rører sig i tiden m.h.t. børnenes interesse, at perspektivere den aktuelle børnekulturs muligheder for 2

4 barnet og sammen med barnet forholde sig til denne. Ligeledes skal fritidspædagogikken indføre barnet i den danske kultur hvilket afspejler sig i traditioner og årets gang. Fritidspædagogikken skal ud over SFO tilbuddet række ud mod det omgivende samfund og det lokale foreningsliv. Legens særlige betydning Legen som en spontan og frivillig aktivitet er en særlig vigtig del af fritidspædagogikken og de pædagogiske læreplaner for SFO. Leg har værdi i sig selv og er i SFO et mål i sig selv, men er ikke alene målet for SFO. Legen kan i princippet anskues ud fra to hovedprincipper. Begge principper skal indgå i virksomheden for SFO. Det ene princip drejer sig om at give plads for børnenes egne spontane og uplanlagte lege. Børnene sætter selv rammerne, laver reglerne, udfylder og besætter rollerne, løser konflikter og udvikler legen. Børnene har i legen mulighed for at afsøge, udfordre og bearbejde vanskeligheder. Pædagogens rolle i forhold til legen er at understøtte. Legen er vigtig i forhold til børnenes mulighed for selvbestemmelse og muligheden for at være aktive og medlevende i den moderne verden. Det andet princip drejer sig om leg, der sættes i gang ud fra en didaktisk tilgang til, hvilket mål der er med en bestemt leg. Pædagogerne planlægger og igangsætter legen, mens børnene har medbestemmelse og medindflydelse inden for nogle på forhånd givne bestemte rammer. Legen kan have et læringsmæssigt sigte eller kan have et socialiserende sigte eller en blanding heraf. I forhold til børn med særlige behov giver denne form for legen særlig pædagogisk mulighed for at imødekomme disse børns særlige behov. Det gælder også børn der er specielt tilbageholdende og har vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge. Samarbejdet om det enkelte barn Den særlige arena SFO udgør mellem skolens undervisningsdel og barnets hjem fordrer, at der foregår samarbejde mellem disse parter, da det er nødvendigt med en dialog mellem forældre, lærere og pædagoger om børnenes venskaber, behov etc. SFO skal således både indgå i et samarbejde med barnets forældre men også med skolens undervisningsdel. Set i relation til mål og indholdsbeskrivelserne er det særdeles vigtigt, at forældrene indgår i evalueringen af den leg og læring, der finder sted i SFO `en med henblik på at sikre løbende mulighed for, at det enkelte barns udvikling stimuleres bedst muligt. SFO-pædagogerne og lærerne i indskolingen skal i samarbejde sikre, at forældrene får den bedst mulige indsigt i barnets samlede situation i skolen, således at arbejdet og samarbejdet med elev og forældre sker ud fra skolens helhedssyn på eleven. Samarbejdet mellem skole og forældre skal ske ud fra gensidig respekt for hinandens forskellige roller, og skal basere sig på dialog og gensidig kommunikation med udgangspunkt i ligeværd. Samarbejdet mellem skolens undervisningsdel og SFO 3

5 Pædagogerne deltager i timer i indskolingen og der er afsat minimum 10% af pædagogernes tilsynstimer til dette formål. Disse timer bliver i skoleåret 2008/2009 anvendt til støtte timer i børnehaveklassen samt til båndtimer hver dag fra Udover dette, samarbejdes der om det enkelte barn og pædagogerne deltager ligeledes i forældresamtaler. Ved møder i indskolingen deltager der så vidt muligt altid en pædagog fra SFO en. Samarbejdet omkring overgangen fra børnehaven og SFO. SFO modtager kommende børnehaveklassebørn 1. maj. Vi viderefører ikke børnehavens pædagogiske læreplaner idet vi selv tilrettelægger et pædagogisk forløb. Inden børnene starter har pædagogerne fra begge børnehaver sammen med SFO`pædagogerne, børnehaveklasselederne samt ledelsen afholdt erfaringsudvekslinger vedr. børn der kræver særlige foranstaltninger. Begge børnehaver har jævnligt været på besøg i skolefritidsordningen så børnene har kunnet danne sig et indtryk af hhv. SFO`s personale samt indendørs og udendørsarealerne. SFO inviterer de kommende forældre til et informationsmøde, hvor der orienteres om det praktiske samt, hvad vi lægger vægt på hvad et barn skal kunne inden skolestart. Vi gennemgår ligeledes, hvad vi vil arbejde videre med fra 1. maj indtil skolestart. Pædagogerne i SFO afholder samling hver formiddag, hvor børnene skal øve sig i at sidde stille, vente på tur, lytte, række hånden op, modtage kollektive beskeder m.m. Ligeledes afholder pædagogerne nogle små emner f.eks. Mig og min familie. Mine venner og hvordan behandler jeg mine venner. Selvhjulpethed. Hvordan færdes jeg i naturen (pas på min jord til jeg bliver stor). Børn med særlige behov I arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser for SFO skal der i forhold til børn med særlige behov være fokus på, hvordan det sikres, at også disse børns udvikling og velbefindende styrkes. Det være sig uanset, om barnet har psykiske, fysiske eller sociale vanskeligheder. Det kan være nødvendigt at inddrage særlige støttefunktioner i form af ressourcepædagoger og/eller skolens AKT (adfærd, kontakt, trivsel), ligesom det kan være nødvendigt at inddrage familieafdelingen. Et særlig tæt samarbejde med skolens øvrige personalegrupper samt forældrene er et selvfølgeligt udgangspunkt, når det gælder arbejdet med børn med særlige behov. Krop og sundhed Arbejdet med børns sundhed er en central del af fritidspædagogikken Motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser skal inddrages i fritidspædagogikken. Det gælder både ud fra aspektet om forebyggelse gennem fysiske udfoldelser, men også ud fra aspektet styrkelse af sociale kompetencer som følger af de rammer og regler, der naturligt kommer af at indgå i kropslig udfoldelse baseret på leg og sport. Derudover skal der være fokus på kost og kostens betydning for trivsel og velvære. 4

6 Rammer for lektiehjælp i SFO-tiden Lektiehjælp er et tilbud i SFO en hvor deltagelse sker ved tilmelding med forældreunderskrift. Vi har i SFO en oprettet en lektiecafe, hvor der dagligt er åbent fra til ca Der serveres frugt og vand i lektiecafeen. Udgangspunktet for mål og indholdsbeskrivelserne er den antagelse, at pædagogisk virksomhed omfatter en bred vifte af situationer hvor der sker læring, opdragelse, udvikling og trivsel. Læring er en indre proces hos barnet, der sker både gennem spontane oplevelser og leg, samt ved at den voksne skaber eller understøtter situationer, der giver mulighed for fornyelse, fordybelse, forandring og erfaring. Personlige kompetencer (barnets alsidige og personlige udvikling) Mål: Barnet skal opleve at: være værdifuld i sig selv og i fællesskaber kunne værne om sin egen integritet kunne håndtere følelser kunne bruge fantasi og kreative evner Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Tage initiativ og foretage valg, herunder fastholde valget. Fordybe sig individuelt og i samarbejde med større eller mindre grupper Tage personligt ansvar både for sig selv og andre Opnå selvværd, ansvarlighed og nysgerrighed. Konkretisering af mål for personlige kompetencer i SFO-Fryndesholm Skoles funktioner: Konkrete mål i flere funktioner: at barnet kan følge en instruktion. at barnet får kendskab til egne grænser og formåen i brugen af værktøj/redskaber. Hulen (3. klasserne): at barnet er med til at skabe en fælles kultur/samværsregler/ejerskab i Hulen. Udeliv: at barnet får kendskab til mange forskellige materialer f.eks. snitte i træ, save brænde, grave, feje, klatre m.m. Spil: at barnet lærer at håndtere dets følelser ved f.eks. tab/vind-situationer og konflikter. 5

7 Tegn i funktionernes aktiviteter: at børnene taler pænt til hinanden. at barnet fuldfører en påbegyndt aktivitet. at barnet tager initiativ til at være medbestemmende. at barnet tilkendegiver sine meninger/holdninger. at barnet rydder op efter sig. at barnet lytter. at barnet udtrykker sin egen stolthed og viser andre det færdige arbejde. at barnet af egen fri vilje hjælper andre børn og giver andre børn ideer. at barnet udfordrer sig selv, at det fortæller/viser at det kan mestre noget nyt. at barnet mestrer brugen af forskellige redskaber, værktøj og materialer. at barnet ved, hvor de forskellige redskaber har plads. at barnet enes og deles med andre børn om opgaverne. at barnet viser interesse for at løse konflikter. at barnet i aktiviteter blander sig med andre børn. at barnet bruger utraditionelle materialer/løsninger i dets udtryk. Tiltag: Hulen: der er afstemninger omkring Hulens indretning, kultur og samværsregler. Værkstederne: vi griber barnets ideer og hjælper med at udføre dem( gælder alle funktioner). vi introducerer i teknikker og i brugen af redskaber der tales med barnet om, hvor lang tid en opgave vil tage. vi følger op på, at barnet færdiggør dets projekt. tilbyde barnet materialer, der udfordrer fantasi og kreativitet (genbrug/skrammel) indgå i samvær med barnet, hvor dialogen anvendes til at udfordre/bekræfte barnet på sine meninger og holdninger (hvordan ser og opfatter barnet verden) bevidst arbejde med den æstetiske læreproces/sansearbejdet for opnåelse af selverkendelse/selvværd. Udeliv: at vi i vores tilgang til barnet i både leg og i aktiviteter, giver det udfordringer, hvor det får kendskab til egne grænser her bakker vi barnet op i dets beslutning/respektere dets grænser. ( aktiviteterne kan være forhindringsbane, klatre i træer/på skrænter/legeborgen). 6

8 Samling/kaffetid: fortælle barnet, inden vi starter, hvad vi skal have at spise. opmuntre/støtte barnet, når noget bliver for svært i forhold til arbejdsopgaver/til de andre børn (gælder alle funktioner). Gymnastiksalen: vi vil lave nogle planlagte lege/aktiviteter, hvor der vil være tabe/vinde situationer - f.eks. stafet, holdspil osv. vi vil give barnet mulighed for at have fri leg indimellem, hvor det selv sætter dets aktiviteter i gang. Spil: at hjælpe barnet med at håndtere dets reaktion i forbindelse med at have tabt/vundet introducere barnet for spil, der kræver fordybelse og koncentration Sociale kompetencer Mål: Barnet skal indgå i samspil og sociale relationer der fremmer: Udviklingen af respekt og ansvarlighed for fællesskaber Udviklingen af empati Evnen til at etablere og vedligeholde venskaber Accepten af forskellighed Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lege sammen med børn med andre normer og værdier end deres egne Medvirke i arbejdet med SFO`s normer og regler. Kunne forstå og følge en instruktion. Kunne være en aktiv og ansvarlig del af en gruppe. Medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser. I SFO er alle børn en del af et dagligt fællesskab. De bidrager alle aktivt så SFO`ens normer og regler er en naturlig del af samværet. Børnene kan træffe valg, kan argumentere for dem og føler sig ansvarlige i fællesskabet. Børnene er opmærksomme på, at deres egne valg kan have konsekvenser for andre, ligesom de skal lære at have respekt for, at andre træffer andre valg. I dette fællesskab er det naturligt, at vise medmenneskelig opmærksomhed for andre børns behov og følelser, ligesom det er naturligt at udtrykke sine egne. Børnene anerkender forskellighed og i de tilfælde, hvor der er brug for det, har børnene kendskab til forskellige måder at håndtere konflikter på. 7

9 Indenfor det store fællesskab, udvikler og vedligeholder børnene venskaber. Der lægges vægt på, at børnene oplever sig som en del af en demokratisk proces. For SFO-børnene i Hulen gælder det særlige tilbud til dem, at der lægges vægt på deres aldersgruppes interesser for at imødekomme og fastholde gruppen. Derfor har de ansvar for deres eget lokale, de har indflydelse på de tilbud der ælder dem og at der er alderssvarende tilbud. Tegn: At barnet uopfordret viser andre opmærksomhed. At barnet kan udvise høflighed, taknemlighed og imødekommenhed (at sige tak, selv hjælpe andre, være afventende, udsætte egne behov, give ris og ros på en god måde, at invitere til samvær). At børnene afleverer de ting de låner. At børnene passer på hinanden og tingene i huset (andre skal overtage efter en). At børnene inviterer andre med i deres leg. At barnet henvender sig til den voksne, når et andet barn har brug for hjælp (til trøst, til glæde, at de nye børnehaveklassebørn får særlig opmærksomhed af de ældre børn). At alle kan grine og pjatte. At opleve at børnene lytter og efterlever de beskeder/instruktioner de får. Vi vil se at barnet kan udvikle et samvær ved instruktioner (håndtere konflikter, lytte til hinanden, løse opgaver, give hinanden beskeder, modtage beskeder). At børnene er i stand til at håndtere konflikter. At børnene formidler aftaler, regler og normer til hinanden. At de store børn lytter til de små børn. At børnene får lyst til at spille sammen. At vi ser børn knytte venskaber. At vi ser børnene spille på tværs af klasser og alderstrin. At børnene fordyber sig i konstruktionslege. At børnene synes det er sjovt at være sammen om at bygge. For børnene der benytter Hulen gælder det særligt: At børnene søger hinanden i Hulen og udenfor rummet på tværs af årgangen, køn og interesser. At vi kan se at børnene benytter Hulen. 8

10 Tiltag: Skabe aktiviteter og rammer, der rummer mulighed for fællesskab. Skabe og udføre aktiviteter der kræver samarbejde. Inddrage børnene i planlægningen af aktiviteter. Støtte børnenes egne initiativer ved at give dem plads i de etablerede aktiviteter. Skabe en særlig aktivitet der inddrager børn med særlige behov i et fællesskab. Igennem dialog vil vi give barnet redskaber til kommunikation (Den voksne er rollemodel). Sprog Mål: Gennem hverdagens aktiviteter vil vi udvikle barnets sprog og fremme: Evnen til at skabe kontakt og kommunikere. Evnen til at forstå og anvende kropssprog. Muligheder for sproglig kreativitet. Udviklingen af sprog og ordforråd. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: lytte, fabulere, fortælle og genfortælle. indgå i samtale og dialog. indgå aktivt i demokratiske processer. Børnene giver udtryk for følelser og holdninger verbalt. Vi alle har et respektfuldt sprogbrug overfor hinanden, uden at nedgøre og bande. Børnene indgår i samtale og dialog både med kammeraterne og de voksne. Tiltag: At lære børnene almene fagudtryk ved at vi selv bruger dem. At vi tænker over den måde vi taler til børnene og hinanden på. Når vi hører børnene taler grimt/nedladende til hinanden, vil vi opfordre dem til at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden. Bevidstgøre børnene om deres kropssprog og betydningen heraf. At vi lader børnene komme til orde og lader dem uddybe deres meninger og holdninger. At vi som voksne accepterer at børnene ind imellem er uenige. Vi vil opmuntre barnet til, at udtrykke sig sprogligt om det der arbejdes med i de forskellige funktioner. Vi vil opmuntre barnet til læsning og at udtrykke sig skriftligt, hvor det har en god sammenhæng med de aktiviteter barnet deltager i. 9

11 Tegn: At børnene bruger og genkender de rigtige fagudtryk, eks. at de korrekte betegnelser anvendes, så som at koen har et yver ikke et ymer. At der er færre konflikter/misforståelser børnene imellem. At de voksne tiltaler barnet respektfuldt, vi som voksne, skal være meget bevidste omkring vores eget sprogbrug, og også kropssprog. At børnene og de voksne taler ordentlig til hinanden, dvs. respektfuldt og høfligt, at børnene er lyttende, afventende og imødekommende. At børnene deltager i debatter. At børnene kan formulere deres egen mening. At børnene er nysgerrige og stiller spørgsmål. At børnene også i SFO-tiden anvender deres eget skriftsprog. At børnene ser på hinanden og læser hinandens kropssprog. Krop og bevægelse Mål: Gennem daglige fysiske aktiviteter vil vi fremme: Udforskning af den fysiske, sociale og kulturelle verden gennem sanser. Motoriske færdigheder, både grov og fin motorik. Barnets glæde ved bevægelse. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Beherske og bruge kroppen varieret og vise udholdenhed. Udnytte hele SFO`en og dens legeområder og kende lokalområdets muligheder og begrænsninger. I SFO`en vil vi gerne fremme barnets glæde ved bevægelse og give dem en indsigt i sundheden der er i bevægelse. Dette gøres blandt andet ved at lade dem udforske og udfordre det fysiske og sociale gennem brug af deres sanser i de aktiviteter de deltager i. Vi vil gerne at børnene deltager i aktiviteter, der stimulerer de grovmotoriske- og finmotoriske færdigheder, balanceevnen, udholdenhed, koncentrationsevne og evnen til at være opmærksom under et forløb/aktivitet. Endnu en vigtig del i at fremme barnets glæde ved bevægelse er, at vi lader børnene være medbestemmende i aktiviteterne. Derigennem oplever de også, at få et ejerskab af det, at være en del af SFO`en og dens aktiviteter. 10

12 Tiltag: I SFO`en har vi en masse tiltag der enten iværksættes dagligt, ugentligt eller i perioder. Disse tiltag, hvor vi motiverer børnene til at bruge deres krop og bevæge sig er: Udeliv: Ture ud af huset. Klatre i træer. Forhindringsbane. Motionsdage. Gynge på gyngerne. Finmotorik: Male. Papirfremstilling. Tegne. Lime skrammel til skulpturer. Tegne efter skabeloner. Klippe det tegnede ud. Tråde en nål. Sy. Betjene en symaskine. Nålefilte. Hækle/strikke. Lego. Grovmotorik: Fodbold. Fri leg i Gymnastiksal/hallen. Softhockey. Sørøverleg. Levende stratego. Klatrevæg. Rulleskøjter. Banancykler, løbehjule, mooncars. Gymnastik, sang og dans. Nintendo wii. m.m 11

13 Når man hjælper med eftermiddagsmaden iværksættes der bl.a.: Skære. Pille. Hakke. Rive. Røre. Ælte. Skrælle. Andre tiltag: I Sløjdværkstedet er der mulighed for at: Hamre. Save. Skrue. Udeordning iværksættes dagligt en halv time efter skole afhængigt af vejret. Når Skurene bliver låst op dagligt iværksættes der bl.a.: Fodbold. Moon-cars. Kængurustylter. Rulleskøjter. Sjippetov. Ethjulede cykler Spande og skovle. m.m Tegn: Vi vil se at børnene først og fremmest har lysten til at deltage i planlagte forløb/aktiviteter der sker i vores funktioner. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop hensigtsmæssigt når de løber, kravler, gynger.. Vi vil se at barnet kan bruge sin krop sansemæssigt når de skræller, skærer, ælter. Vi vil se at barnet kan arbejde finmotorisk når de tegner efter skabelon, klipper det tegnede ud, tråder en nål, syr, betjener symaskinen, nålefilter, hækler, strikker. Vi vil høre grin og latter Vi vil se smil på læben. 12

14 Vi vil høre positive tilråb børnene imellem Vi vil høre barnet fortælle om aktiviteterne til de andre i SFO`en. Vi vil se at barnet inspirerer andre børn, ved at vise hvad han/hun kan. Vi vil se at barnet tør bruge kroppen. Vi vil høre at barnet kommer igen og efterspørger aktiviteter. Naturen og naturfaglige fænomener Mål Gennem mangeartede oplevelser i naturen, herunder SFO`ens ude- og nærmiljø, vil vi fremme barnets lyst til at: Færdes og lege i naturen. Udforske og eksperimentere. Får en forståelse for de processer, der sker i naturen. Oplevelser i naturen og bruge alle sanser i naturen. Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Lægge mærke til naturfaglige fænomener fra hverdagen. Tage hensyn til og vise respekt for naturen. Beskrive naturfaglige iagttagelser. Udelivsfunktionen i SFO en er på lige fod med husets andre funktioner, der foregår hele året rundt. Det er et godt supplement til alle indendørs aktiviteter. Vi vil opfordre børnene til at være udenfor, på legepladsen på ture ud af huset f.eks. skoven og stranden. Vi mener at fri leg er vigtig, da børnene selv skaber legerelationer, bruger deres fantasi og deres kreativitet. Derfor er der fri leg hver dag og sideløbende bliver børnene tilbudt aktiviteter flere gange ugentligt. Vi har en tro på, at de rammer og det samvær vi tilbyder børnene på sigt giver dem kompetencer. Der vil hver dag være mindst en voksen på legepladsen, men flere gange om ugen er vi flere. I sommerhalvåret prioriterer vi udelivet højt. Vi vil støtte børns nysgerrighed, ansvarsfølelse og fællesskabsfølelse. Vi håber at der i alle vores tiltag sker læring, opdragelse og udvikling. Tiltag: Overordnet arbejder vi med: de fire elementer: luft, jord, ild og vand. de fire årstider. vi er undrende overfor ting vi finder/opdager/oplever/ser i naturen. fra jord til bord, haven og kompost. Dyrehold: akvarium, orme myrer m.m. 13

15 For at de børn, som ikke benytter udelivstilbuddet kan få interesse herfor, vil vi en gang årligt lave et projekt, hvor alle er udendørs. Eks. Vikingeemne, indianeremne, middelalderemne m.m Tegn: At børnene deltager i aktiviteterne. At børnene viser interesse for naturens mange sider. At børnene tager ansvar/medansvar. At børnene er undrende, nysgerrige og eksperimenterende, at de stiller spørgsmål og undersøger naturen. Vi vil se, at de årlige projekter får nye børn til at benytte udelivsfunktionen. Kulturelle udtryksformer og værdier Mål Gennem oplevelser og inspiration i hverdagen vil vi fremme: Lysten til at eksperimentere med, øve sig i og afprøve sig selv i forhold til forskellige kulturelle udtryksformer og oplevelser. Lysten til at gå på opdagelse i litteratur, musik, teater og billeder. Lysten til at udforske forskellige redskaber og materialer. At fremme barnets kreativitet og udfordre deres fantasi Barnet skal tilegne sig viden og færdigheder der gør det i stand til at: Opleve forskelligartede kulturindtryk og udtrykke sig på forskellige måder. Vedligeholde forståelse af vores kulturs traditioner. Benytte forskellige materialer, redskaber og teknikker. Tænke og handle kreativt. Aktivt opsøge, nyde og skabe indtryk og udtryk. Tiltag Vi sætter aktiviteter i gang der udfordrer børnenes forskellige måder at skabe og udtrykke sig på via: Skulpturer. Multimedie. Maleteknikker. Papirfremstilling. 14

16 Præsentere børnene for professionelle kunstneres udtryk, arrangere besøg af kunstnere udefra. Vi vil tage udgangspunkt i det enkeltes barns formåen, i forhold til at skabe udtryk. Vi vil selv udforske forskellige redskaber og materialer og give eksempler til inspiration for børnene. Vi vil tilbyde børnene utraditionelle materialer og arbejdsmetoder for at udfordre deres evner til at tænke alternativt. Præsentere børnene for nye og gamle håndarbejdsteknikker: Hækling. Nålefiltning. Forskellige broderisting. Håndsyning. Maskinsyning. Forsvindingsplast. Filtdyr. Juleting. Påsketing. Tegn At børnene anvender anderledes materialer og redskaber som løsninger i deres udtryksformer. At børnene fortæller om egne oplevelser i forbindelse med traditioner, musik, film, video, kunst, teater eller digitalt fotoapparat. At vi ved spørgsmål fra børnene skaffer mere materialer om kulturelle udtryksformer både musik, bøger og kunst. At børnene kommer i funktionerne og selv kommer med ideer til hvad de kan lave. At børnene selv afprøver de forskellige teknikker og tilbud. At børnene bliver nysgerrige og gerne vil vide mere om andre kulturers traditioner. At børnene har lyst til at spille, male, sy, danse fortælle historier. Fælles evalueringsafsnit til de 6 temaer i mål og indholdsbeskrivelsen: Målsætningerne bliver evalueret med relevant inddragelse af børnene. Evalueringen er det væsentlige bidrag til næste års plan beskrevet ud fra SMTTE-modellen. Ved hjælp af egne observationer og tilbagemeldinger evaluerer personalet halvårligt det enkelte barns og gruppens udvikling. Denne evaluering er et bidrag til skole-hjem-samtalerne. Skolebestyrelsen evaluerer den pædagogiske læreplan årligt med henblik på evt. revision. 15

17 Bilag 1 SMITTE-modellen Som en blandt flere modeller for evaluering præsenteres her SMTTE-modellen (smitte-modellen) som et muligt dynamisk målsætnings- og evalueringsredskab: Model: S - Sammenhæng (status, kontekst, værdier) Her beskrives kort konteksten og begrundelsen for indsatsen: Vilkår, elevbaggrund, resurser, skolebestyrelsens værdigrundlag, relation til læreplan, indsatsområde, status m.v. M - Mål Beskrivelse af den ønskede tilstand efter gennemførelse af proces. Gerne beskrevet som en konkret vision. T - Tegn Tegn er de konkrete udtryk og handlinger, vi har bestemt os for at se efter i processen. Tegn bør sandsynliggøre at vi bevæger os mod målet. Tegn beskrives som måden noget er godt på. T - Tiltag Beskriv de planlagte tiltag og handlinger. E - Evaluering Beskriv forud for processen, hvordan der tænkes og planlægges observation og dokumentation. Hvordan opsamles tegnene, så de er et centralt bidrag til evalueringen. Evaluering foregår under og efter processen, gennem beskrivelse og refleksion. Hvad har vi nået, med det vi har nået? Hvad er næste skridt? Skal der ændres i processen? Det dynamiske i modellen kommer i spil, når vi i processen reflekterer over, hvad vi ser, og hvad vi har nået. Vi konstaterer f.eks. at vores tegn ikke er beskrevet konkret nok, at vi har glemt noget væsentligt i vores kontekst (sammenhængsbeskrivelse), at tiltagene ikke medvirker nok til den ønskede udvikling, at målbeskrivelsen er for ambitiøs. Vi har så muligheden for at gå ind på hver enkelt del og tilføje eller ændre vores beskrivelse og må så samtidig reflektere over, hvad det medfører for beskrivelsen af de andre elementer i modellen. 16

18 SMITTE-modellens tegn lægger op til at evalueringensmetoder kan være kvalitative og kvantitative. Eksempler på kvalitative metoder: Iagttagelser. Observationer. Logbog. Interviews. Eksempler på kvantitative metoder (her kan resultatet gøres op i talmateriale) Optælling. Statistik. Scorer ud fra diverse test. Optælling fra spørgeskemaer med faste svar kategorier. 17