Dreslette Skole. Snavevej 27, 5683 Haarby skolen, SFO.

Transkript

1 Dreslette Skole Snavevej 27, 5683 Haarby skolen, SFO Orienteringshefte om fællesinstitutionen Indholdsfortegnelse Forord 2 Lidt om Dreslette Skole 2 Børnehave og SFO 3 Nogle tal 5 Lære og årsplaner 5 Skolens styrelse 7 Arbejdsgrundlag 8 Målsætning 8 Principper 10 Dagligdagen 22 I ugens løb 27 Årets gang 30 Diverse 33 Telefon- og mailliste 36

2 Forord Dette hefte er Dreslette Skoles orientering til alle hjem. Den skal udsendes med jævne mellemrum, men vil også blive suppleret af løbende information på hjemmesiden og 3-4 årlige nyhedsbreve. På hjemmesiden finder man også kalenderaktiviteter, læreplaner, skoens historie mv. og desuden udsendes der periodebreve fra de enkelte teams. Lidt om Dreslette Skole Dreslette Skole har et stort distrikt, som grænser tæt op til Haarby og Ebberup skoler. Navnet Dreslette Skole dækker over en fællesinstitution, som både rummer skole, børnehave, SFO og juniorklub. Der er tale om én samlet institution med fælles bestyrelse og ledelse. Denne type landsbyskole er hverken børnehave eller skole, men begge dele, og den har nogle helt særlige styrker, som kan udnyttes til at opnå en høj kvalitet i både dagtilbud og skole. Samarbejdet mellem de forskellige faggrupper har medført et bredt syn på kerneydelsen. Målet i alle sammenhænge er børns kompetencer generelt, altså både kundskaber, færdigheder og den alsidige udvikling. I børnehave kan fundamentet lægges til faglig læring, i skolen er der også fokus på den sociale udvikling. Der arbejdes i teams omkring børnegrupper, og for at sikre flere og fleksible resurser i opgaveløsningen tildeles teamet ekstratimer i form af hold-, vikar- og støttetimer. En moderne landsbyskole skal udvikle sine gode muligheder for en tæt kontakt til forældre, og i dette samarbejde forøges barnets udviklingsmuligheder 2

3 Børnehave, SFO, juniorklub De tre afdelinger er en del af Dreslette Skole. Der er ca. 10 ansatte, børnehavebørn ca børn fra kl. er indskrevet i SFO og børn fra de ældre klasser går i juniorklubben i A-huset ved skolens indkørsel. Børnehaven har egen afdeling i vestfløjen med 2 stuer med hver en gruppe på ca. 20 børn og dertil garderober. I perioder deler vi børnene i 3 stuer, alt efter emnearbejde og hvor mange børn, der er indskrevet i børnehaven. Der er køkken på gul stue, og i denne afdeling er der også et legerum med hems. I midten af huset er der et fælles aktivitetslokale, som i perioder fungerer som rød stue. På grøn stue er dukkekrogen og mulighed for at klæde sig ud. Børnehaven gør brug af de lokaler, der er på skolen, bl.a. SFO basis lokale, gymnastiksalen og bibliotek. SFO-en har hjemme i indskolingsområdet. Der er et basislokale med køkken og legerum. Derudover er der faste aktiviteter i klasselokalerne, som musik rum, stille rum/lektie værksted og spille rum. Vi arbejder løbende med et miljø, der skal inspirere til bevægelse og udeliv. Rammerne skal gerne give mulighed for personlig udvikling på flere felter. Vi arbejder målrettet med bevægelse og kost. Vores udgangspunkt er at børnene gennem leg skal opleve bevægelse som attraktivt, spændende, sjovt og inspirerende. 3

4 Emnearbejde Emnearbejdet vælges ud fra børns/voksnes lyst til at fordybe sig i et emne eller ud fra en bevidsthed om, at der er områder af læreplanerne vi i løbet af året ikke kommer så meget rundt om. I vores emnearbejde er der god tid til fordybelse, og vi oplever at både voksne og børn har stor glæde af at arbejde på denne måde og at emnearbejdet giver god inspiration og læring til andre og nye tiltag i hverdagen. Læreplanerne og arbejdet med mange intelligenser er kommet ind i vores arbejde som arbejdsredskab og har givet os et fælles sprog og forståelse for det vi går og gør, og der er ligeledes kommet flere krav om evaluering og dokumentation. Som nævnt er der et udvidet samarbejde mellem børnehave og skolen, og der er lavet særlige aftaler for at gøre overgangen fra børnehave til skole så let som muligt. Selvfølgelig er det også en stor tryghed for børnene, at de kender skolens rammer, allerede før de starter. De kender lærerne i forvejen, og samtidig har de stadig kontakt til børnehavens personale, som jo er lige i nærheden. Åbningstider: man - tor kl og fre kl Ind- og udmeldelse sker gennem: Pladsanvisningen Assens Kommune Tlf.:

5 Nogle tal fra se evt. også på hjemmesiden Gennemsnitligt har vi børn fra ca. 110 hjem i distriktet, det betyder ca børn i skole og børnehaven. Mange vælger også SFO og juniorklubben, som har hjemme i A-huset Ansatte Der er 25 ansatte (ca. 20 fuldtidsstillinger) i den samlede institution. Budget: Samlede budget (skole + dagtilbud) Heraf: Skoleafdeling inkl. fællesudgifter SFO børnehave og juniorklub ca mio. kr. ca. 7.5 mio. kr. ca. 3.0 mio. kr. Lære- og årsplaner Planerne for det vi gerne vil i børnehave, SFO og skole kan ses på hjemmesiden, og man kan få dem i papirform. Lærerne udarbejder årsplaner og pædagogerne læreplaner, de handler begge om målet med indsatsen i afdelingerne. Planerne giver forældrene gode muligheder for at deltage i barnets udvikling, og I er også velkommen til at kontakte os for et godt råd om, hvad der kan gøres derhjemme. Selv om man lærer på mange måder og i mange sammenhænge, også udenfor skolen, så er der indenfor de sidste 5-6 år kommet stort fokus på skolens faglighed og på børns udvikling i dagtilbud. I børnehaven betød det, at der skulle udarbejdes læreplaner indenfor 6 områder: Natur, sprog, kultur, social, personlig, bevægelse. Planerne udarbejdes og besluttes lokalt, der er altså ikke lovmæssige fastlagte krav. I skolen er der derimod mange centralt fastlagte krav, og hvert skolefag har særlige mål for udvalgte alderstrin. 5

6 Disse trinmål er skolen forpligtiget overfor, og de kan alle findes på: De planer, lærerne har udsendt, rummer ikke alle trinmål, men det betyder naturligvis ikke, at vi ikke overholder loven. Der er blot beskrevet de trinmål, der er særlig fokus på. Når man læser på websiden med trinmålene, vil man se, at de alle er bygget på følgende indledning: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at : Herefter følger så en række sætninger, hvoraf mange indeholder et af følgende ord: Formulere, forklare, drøfte, formidle, vurdere, vide, beskrive, analysere, relatere, anvende, udføre, gengive, indsamle, perspektivere, angive årsager, benytte, kende, debattere. I en række fag er der desuden nogle færdighedsområder, som med mellemrum vil blive vurderet gennem lokale og nationale tests. Ikke alle kompetencer eller evner kan siges at høre under ét bestemt fag: Man kunne kalde dem overfaglige, men de er vigtige, når man lærer. Eksempler kunne f.eks. være: Interesse, koncentration, ansvarlighed, samarbejdsevne, fokusering, planlægning, selvkontrol. Dreslette Skole er meget opmærksom på, at målet ikke alene er at være god på en række fagspecifikke områder, men i fremtidens globaliserede samfund er der også og måske især - brug for mennesker med styrke på de overfaglige områder. 6

7 Skolens Styrelse Folkeskoleloven angiver de overordnede retningslinjer for skolens styrelse, som er ens for alle skoler. Bestyrelsens arbejde består bl.a. i at fastlægge målsætning, formulere værdier og principper for institutionens virksomhed. Bestyrelsen indgår også i mere konkrete beslutninger: Godkendelse af fællesinstitutionens kvalitetsrapport og budget, medvirke ved ansættelse af personale, udarbejde ordensregler og godkende undervisningsmidler. Meget vigtig er også dialogen med byrådet om alle forhold, der vedrører fællesinstitutionen. Forældreråd Der er vedtaget et særligt princip med forslag til forældrerådene såvel klasseforældreråd som forældreråd i SFO/børnehave se disse. Elevråd: Klasserne fra 3. til 7. har hver 2 valgte repræsentanter i elevrådet. De skal formidle alle klassers ønsker og ideer. Elevrådet bliver hørt om alle forhold, der vedrører eleverne som helhed. Der er tilknyttet en lærer, som deltager i møderne. Elevrådsarbejdet er børnenes første møde med det repræsentative demokrati, hvilket også er et af formålene med dette arbejde. Elevrådet vælger 2 repræsentanter til brugerbestyrelsen, men det er praksis, at de ikke behøver at deltage i alle møder, med mindre de selv ønsker det. Alternativet har været, at de behandler sagen på 7

8 møde og deres forslag, synspunkter mv. fremlægges. De kan deltage i behandling af de sager, som de har særlig interesse i. Arbejdsgrundlag Som skole og institution arbejder vi ud fra nogle grundlæggende værdimæssige rammer. En del af disse grundlæggende værdier er besluttet af folketinget, en del af byrådet i Assens Kommune, som også - via en styrelsesvedtægt - angiver brugerbestyrelsens kompetenceområde. Dagligdagen er naturligvis præget af mange konkrete beslutninger, som bør være i forbindelse med værdier vedtaget af et overordnet politisk niveau. Det er ledelsens opgave at fortolke værdier og få disse implementeret i dagligdagen. Ledelsen er herudover forpligtiget overfor de økonomiske rammer, mål og indsatser, som byrådet har angivet, samt rammerne omkring de ansattes arbejdsforhold. Dreslette Skoles målsætning Dagligdagen skal være præget af glæde, tillid, tryghed og ansvar, som grundlæggende værdier for et godt lære- og værested. Det betyder f.eks. at: alle er og skal føle sig værdsat, inddraget og taget alvorligt der skal være mulighed for at venskaber kan opstå, og mobning accepteres ikke børnene skal have oplevelser (bl.a. gennem traditioner) og udfordringer for alle evner og sanser de voksne bestræber sig på at være opmærksomme, tydelige og nærværende vi omgås hinanden på en ordentlig måde, både hjem og skole medvirker hertil 8

9 Børn, forældre og medarbejdere oplever en institution med et fællesskab præget af nærvær, samarbejde, indlevelse og omsorg, men også af forventninger om involvering og gensidig respekt. Det betyder f.eks. at: der er rummelighed for den enkelte indenfor fællesskabets ramme en fordomsfri dialog, ide- og erfaringsudveksling er en nødvendighed at især de yngste børn er tilknyttet få voksne og en fast gruppe børn, men også at alle (både børn og voksne) skal udfordres gennem samarbejde med andre den samlede institution arbejder på at lette overgange fra børnehave til skole og fra skoletid til fritid forventninger til hinanden skal afklares og udmeldes et højt informationsniveau tilstræbes Vi vil tilstræbe, at børnene især gennem aktiv læring og egen erfaring tilegner sig grundlæggende kundskaber, færdigheder og sociale kompetencer, der kan være dem til gavn i såvel nutiden som i fremtiden. Det betyder f.eks. at: rum, tid og rammer giver mulighed for fleksibilitet, aktiv læring, samtale og fordybelse vi skal lære børnene at søge oplysninger, sætte sig mål, være problemformulerende og løsende lokalsamfundets muligheder skal inddrages i undervisningen og dagligdagen eleverne skal have mulighed for selv at træffe valg omkring undervisningen samvær og aktiviteter skal få lysten, glæden og nysgerrigheden til at fremme udviklingen 9

10 Principper Principper for timefordeling. Timefordelingen laves på baggrund af gældende bestemmelser og byrådets udmeldte ramme. Der etableres samordnet indskoling i bh.-2. klasse, og der indarbejdes timer til holddannelse mv. Ud fra konkret pædagogisk, faglig og praktisk vurdering etableres i semesterordning i visse fag bl.a. for at sikre mulighed for modulordning. Vedtaget marts Revideret feb.1995, sep og aug Principper omkring fysiske rammer Bygninger og udendørsarealer skal udgøre en tryg, indbydende og tidssvarende ramme primært om hverdagen for børn i skolen og Æsken, men som noget sekundært også om de forskellige aktiviteter for lokalbefolkningen. Børnene skal inddrages, så de får medbestemmelse og derved føler medansvar for rammerne. Ved ændringer, vedligehold og forbedringer af udendørsarealer er udgangspunktet, at disse er en resurse i det pædagogiske arbejde. Fællesbestyrelsen kan nedsætte ad hoc udvalg vedr. udvidelser og væsentlige ændringer, evt. med deltagelse af andre personer med særlig interesse og ekspertise indenfor området. Skolen skal vedblivende fremtræde velholdt og inspirerende, så alle brugere motiveres til en ansvarlig holdning for lokaler og inventar. Skolen vil forsøge at kræve erstatning for skader forvoldt ved hærværk og grov uagtsomhed. Vedtaget mar revideret aug Principper for forældres og børns medvirken ved arbejde på bygninger og udendørsarealer ved Dreslette Skole Bygningsvedligehold varetages af Assens Kommune og her medvirker forældre og børn ikke. Afgrænsning i relation til denne bestemmelse foretages af skolens ledelse. 10

11 Ved forskønnelsesarbejde udenfor samt udbygning og vedligehold af legearealer kan forældre og børn medvirke. Det er en forudsætning, at gældende bestemmelser overholdes og for at sikre dette samt at arbejdet lever op til skolens kvalitetskrav, skal planer, procedurer, materialer m.v. godkendes af skolens ledelse / serviceleder inden arbejdet startes. Elevråd, medarbejderråd, ledelse og bestyrelse er beslutningstagere om fællesarealerne I øvrigt henvises til skolens principper for fysiske rammer samt beslutninger vedr. udendørsarealer og legeplads. Vedtaget d. sept revideret i aug Vedtagne principper omkring samarbejdet med forældrene Samarbejdet mellem Dreslette Skole og hjemmet er et bærende element i barnets skolegang og skal sikre forældrene mulighed for: medindflydelse på skolens hverdag, udvikling og barnets skolegang at få information fra skolen og give information om deres barn til skolen at involvere sig i barnets skolegang og i skolen som helhed Forældrene skal føle sig velkomne på skolen og skole-hjem-samarbejdet skal være præget af gensidig tillid, forståelse, opfølgning og åbenhed. Forældre og andre er altid velkomne til at henvende sig til fællesbestyrelsen og skolen. Allerede i starten af skoleforløbet skal der etableres en tæt kontakt mellem hjem og skole. 11

12 Skole-hjem-samtaler Der afholdes hvert år 2 skole-hjem-samtaler i alle klasser, hvor der orienteres om skolens syn på børnenes trivsel, standpunkt og indsats. Klasselæreren deltager i begge samtaler. Den øvrige lærerdeltagelse aftales mellem skolens leder og lærerne, men forældre/elever skal sikres mulighed for at få en samtale med de lærere, de måtte ønske. Der opfordres til: at eleverne deltager og involveres i samtalen med mindre særlige forhold taler imod at samtalen forberedes bl.a. gennem brug af skriftlige oplæg (årsplaner, elevplaner mv.) udarbejdet af klasselærer/team. at den første skole-hjem-samtale i 1. klasse evt. gennemføres i forbindelse med besøg i hjemmet at der følges op på tidligere samtaler. Klasseforældremøder Hvert år afholdes der et klasseforældremøde i alle klasser. Mødet afholdes så vidt muligt før 1. oktober, i særlige tilfælde kan der indlægges yderligere et møde senere på året. På det ordinære møde informeres kort (evt. skriftligt) om skolens arbejde, nye fag, lærere, metoder, bogsystemer, klassens trivsel m.v., men desuden bør møderne tilrettelægges så de fremmer dialog mellem forældre og skole og mellem forældrene indbyrdes. Dialogen tager sit udgangspunkt i forud fastsatte emner/temaer og kan være fælles for flere klasser. Til inspiration: Læseindlæring, rusmidler, fødselsdage og senere fester, overgangen til 8. skoleår, fritidsarbejde, forældreansvar og skoleansvar, fravær / ferie / fritagelse for skolegang, omsorg for hinanden Et fællesbestyrelsesmedlem er tilknyttet hver klasse og deltager i det ordinære møde. Lærerdeltagelse aftales mellem skolens leder og lærerteamet. 12

13 Den kommende børnehaveklasse og forældre indbydes i forbindelse med indskrivningen til åbent-hus-aften, hvor skolens lokaler og en del af personalet præsenteres. Forældreråd I hver klasse / børnehave-sfo opfordres forældrene til at danne et forældreråd, som i samarbejde med klasselæreren kan planlægge forældremøder og klassearrangementer. Klasseforældrerådet vælges/udpeges på det ordinære forældremøde i august./sep. Måned og sker for et år ad gangen. Forældrene aftaler selv valgprocedure evt. efter forslag fra klasselæreren. Rådets arbejde: Forældrerådet kan tage initiativ til klassearrangementer for børn og forældre udenfor skoletiden så som: Udflugter, weekendture, overnatning, bowling, teaterture, julehygge, grillaftener, fisketure m.v. Skolens lokaler og faciliteter kan lånes, man henvender sig til ledelsen vedr. dette. Forældrerådet er ansvarlig for, at relevante spørgsmål, forslag, ideer m.v. forelægges fællesbestyrelsen ved henvendelse til skoleinspektøren eller et bestyrelsesmedlem. Bestyrelsen indbyder til fællesmøder med forældreråd efter behov. Arrangementer Forældrekredsen indbydes hvert år til åbent-hus den første lørdag i marts. Dagen betragtes som en almindelig skoledag med mødepligt for eleverne. Der indlægges en anden fridag i skoleåret som erstatning for lørdagen. Hvert forår indbydes alle forældre til et møde, hvor fællesbestyrelsen fremlægger sin beretning. Forældrene opfordres desuden til jævnligt at deltage i den almindelige undervisning. 13

14 Fællesbestyrelsen kan - evt. i samarbejde med andre skolers bestyrelser o.a. - arrangere fællesmøder for hele skolens forældrekreds med foredrag og debat om relevante emner. Forældrene inviteres til at deltage i flere af årets arrangementer f.eks. klassearrangementer, skoleårets afslutning, skolekomedieopførelse m.v. Skriftlig information Der informeres jævnligt om skolens aktiviteter gennem forskellige skrivelser. Hvert år udarbejdes årsplaner, som er en oversigt over årets mål med klassen. Årsplanerne er første del af elevplanerne, som så suppleres i løbet af året både ved skole-hjemsamtalerne og gennem en særlig elevplan. Dermed vil målene i årsplanen tilpasses den enkelte elev. Principper for Ture ud af huset Dreslette Skole har det princip, at al undervisning er gratis, og derfor også nedennævnte ture, når de helt eller delvist foregår i undervisningstiden. Der kan dog opkræves beløb til fortæring og i nogle tilfælde entreer (indlagte ture i forlystelsesparker, svømmehal og lign.) Ture ud af huset kan være ekskursioner, hytteture, lejrskole, virksomhedsbesøg, udflugter og lign. og har et undervisningsmæssigt, pædagogisk og/eller socialt indhold. Turene bør indlægges i årsplanen. Følgende ture kan indarbejdes i budgettet eller dækkes af arrangementskonto: Koloni for indskolingen med deltagelse af både lærere og SFOpersonale, børnehavens årlige koloni, mindst 1 hyttetur med overnatning, (f.eks. jernalderlandsby, ø-tur) lægges ind på klassetrin. Lejrskoleophold i 7. klasse, og i forløbet kl. indlægges en særlig fælles 14

15 udflugtsdag, som f.eks. går til hovedstaden, evt. indarbejdes en overnatningstur for valghold. Herudover kan klasseforældrerådet tage initiativ til aktiviteter for børnene ud over undervisningen. Hertil er der ikke mødepligt, lærere kan ikke forventes at have mulighed for at deltage og udgifterne dækkes af hjemmet. Generelt opfordres til at planlægningen af turene foregår i et samarbejde elever, lærere og evt. forældre imellem at der søges indarbejdet en fleksibilitet i planlægningen, så der bliver mulighed for at indlægge en tur, når behovet er til stede. at mulighederne for småture i lokalområdet benyttes i vid udstrækning, når undervisningens indhold rummer mulighed herfor at forældre informeres i god tid Vedtaget af fællesbestyrelsen den , revideret den og revideret i nov Principper for skolens medvirken ved indsamlinger, lodseddelsalg m.v. Eleverne kan medvirke ved indsamlinger, lodseddelsalg m.v. til humanitære/godgørende formål, såfremt elever og lærere selv fremkommer med ønske herom, og såfremt det ikke foregår i undervisningstiden. Med mindre indsamlingen, salget m.v. har direkte forbindelse med et undervisningsforløb. Salg, indsamlinger m.v. for private og/eller firmaer kan ikke finde sted. Principper for ophængning og videreformidling af informationsmateriale, mødeinvitationer m.v. Skolen kan stå som formidler af information om arrangementer i lokalområdet, såfremt dette er af kulturel, humanitær eller sportslig art med relevans for eleverne. 15

16 Informationsmaterialet uddeles sædvanligvis ikke, men kan evt. afhentes på et angivet sted eller ophænges på opslagstavlen. Materialet skal afleveres på skolens kontor, som sørger for videreformidlingen, hvis materialet opfylder principperne. Skolen formidler kun produktinformation fra firmaer i særlige tilfælde. Eksempelvis hvis der er tale om et enestående produkt med stor relevans for børn / unge. Tvivlstilfælde afgøres af skolelederen. Principper for brug af undervisningsmateriale, skemaer, lektiebøger m.v. sponsoreret af firmaer Skolen kan anvende materiale fra private firmaer med logo/firmanavn, såfremt der ikke forventes nogen form for modydelse og såfremt materialet er af en kvalitet svarende til øvrige materialer til samme brug. Mælkeordning og Skolebod Skoleboden drives af 6. klasse, under klasselærerens vejledning og tilsyn og evt. medvirken fra andre lærere. Den skal medvirke til, at eleverne får sunde spisevaner, og den skal give eleverne mulighed for at købe et billigt og ernæringsrigtigt mellemmåltid som supplement til madpakken. Opgaven inddrages i undervisningen og kan indgå i fag som f.eks. dansk, matematik og hjemkundskab. Det praktiske arbejde bør dog kun i fornødent omfang foregå i lektioner. Alle indkøb til boden foretages så vidt muligt lokalt og under hensyntagen til skolens politik vedr. miljø, økologi og reglerne for fællesindkøb. 6. klasse og klasselæreren afgør selv indenfor disse principper hvor meget de ønsker at gøre ud af boden. Bodens priser må højest udgøre indkøbspris (som er ex. moms) + 25 %, varernes pris er dermed max. svarende til priser i forretningerne. Klassen og lærerne kan beslutte særlige fredagsmenuer. 5. klasse står for det praktiske med håndtering og udlevering af mælk fra Mejeriernes Skolemælksordning. 16

17 For arbejdet med bod og mælkeordning udbetales i starten af 7. kl. en bonus på 40 % af bodens overskud til klassekassen. Overskud er lig differencen mellem udgifter til varer og omsætningen. Pengene kan kun anvendes til fællesoplevelser, eksempelvis til at finansiere særlige udgifter (entréer, fortæring, mv.) på lejrskole, ved afslutningsarrangement i 7. kl., ture eller andre klassearrangementer. Principper for Arrangementskonto Overskud fra diverse arrangementer for hele eller dele af institutionen (ikke klassearrangementer) indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut. Evt. overskud fra skolens bod indsættes ligeledes på denne konto. Hvad angår Skoleboden skal der dog være en bonus til klassen - et beløb der går i klassekassen, og som kan anvendes efter klassens og klasselærerens beslutning. Arrangementkontoens beløb anvendes til særlige formål, som vil komme alle elever til gode: F.eks. legepladsforbedringer, fællesoplevelser, traditioner, ture m.v. Principper for valgfagsordning Formålet med valgfagsordningen på Dreslette Skole er: at give elever i de ældste klasser og deres forældre en direkte indflydelse på en del af undervisningen, at danne hold på grundlag af interesse og dermed give eleverne mulighed for at arbejde sammen på tværs af alder og klassetrin, at styrke ansvarsfølelse og motivation for den undervisning, der gennemføres, at sikre de ældste klassetrin mulighed for aktiviteter ud over de normale fagområder. Valgfagstimerne er ikke frivillig undervisning, men en del af skolens samlede undervisningstilbud til de pågældende klassetrin. Ud over 17

18 valgfag skal folkeskolelovens minimumstimetal for fagene opfyldes for disse klasser. Valgfagstimerne placeres som ydertimer i dobbeltmoduler, men med mulighed for at lærer og elever kan aftale en anden fordeling af timerne. F.eks. således at der nogle dage kan lægges flere timer og andre dage kan aflyses. Dermed sikres mulighed for ture ud af huset og i øvrigt at inddrage utraditionelle aktiviteter. Det forventes at læreren som professionel sikrer, at aktiviteten rummer udfordringer og udvikling (undervisning) for de enkelte elever. Læreren vælger selv hvilke tilbud, der gives og laver en beskrivelse af aktiviteten, som sikrer at elev og forældre ved hvad indholdet i undervisningen er. Klasselæreren kan om nødvendigt rådgive og vejlede elev og forældre i valget. Det forventes at forældrene involverer sig i barnets valg, som normalt er bindende for hele semestret. Der gælder i øvrigt samme regler som for skolens øvrige undervisning, m.h.t. fritagelse m.v. Vedtaget af fællesbestyrelsen d. 3. nov Principper for deltagelse i tilbud fra fritidsorganisationer i skoletiden Skolens elever kan deltage i ovennævnte aktiviteter i skoletiden, men normalt kun såfremt aktiviteten er en del af et undervisningsforløb. Deltagelse godkendes af skolens ledelse. Principper for samarbejdet mellem Dreslette skole og overbygningsskolerne f.eks. Haarby og Ebberup Skoler Fællesbestyrelsens holdning er, at der skal være mange muligheder åbne for at vælge skolegang efter 7. kl. Praktiske problemer (transport mv.) bør ikke hindre at elev og forældre får opfyldt ønsket, og der bør gøres mest muligt for at lette overgangen på det pædagogiske og sociale område til alle tilbud. 18

19 Dreslette Skole samarbejder med alle naboskoler ud fra den grundholdning, at aktiviteterne skal have pædagogisk, undervisningsmæssig værdi i sig selv, og de oprettes og gennemføres kun i mindre grad ud fra, at de er en forberedelse til senere klassesammenføring. De nuværende aktiviteter og samarbejdet med Haarby Skole fortsættes indtil videre, men ønskes alternative skoler kan der informeres om de faglige aftaler, som allerede er indgået med Haarby Skole. Der udarbejdes særlig skrivelse til 7. klasse, som et oplæg til valg af skole efter 7. kl. Rygning Dreslette Skole er røgfri. For skolens elever er der rygeforbud og tilladelse kan ikke opnås. I forbindelse med skolens arrangementer foregår rygning udenfor. Vedtaget d. 12. aug Revideret september 2001 og august 2008 Holdninger og vedtagelser omkring begrebet lektier Lektier er et vidt begreb, som bl.a. omfatter mulighed for at barnet lærer at tage ansvar for forberedelse og klargøring til en ny skoledag (f.eks. efterse penalhus og skoletaskens indhold) muligheden for en ekstra træning af færdigheder, at barnet oplever, at forældre viser opmærksomhed og interesse for skole og skolearbejdet. Dreslette Skoles bestyrelse har ikke vedtaget faste principper for lektier, men vi har den holdning, at lektier som skaber utryghed og problemer i hjemmet skal undgås. Dette kan sikres gennem en åben og tillidsfuld dialog mellem skole og hjem, hvor alle typer problemer med lektier bør tages op. 19

20 Lektier bør så vidt muligt - tilpasses det enkelte barn samt hjemmets muligheder for at og støtte barnet. Skolefritidsordningen kan i særlige tilfælde støtte, men ligesom skolens lektiehjælpstimer er dette dog ikke ensbetydende med, at ansvaret for lektier overtages for hjemmet, og der kræves særlig aftale. På flere forældremøder i skoleforløbet bør lektier drøftes, så det sikres at lærere bliver bekendt med forældrenes oplevelser med lektier at forældrene bliver bekendt med formålet med lektierne. at forældre og lærere aftaler handlemuligheder såfremt, der opstår problemer Konklusion på debat i foråret 2001 Principper for fritagelse fra skolegang Fællesbestyrelsen har på møder i efteråret 2002 drøftet ovenstående. Ingen enkeltsager har været drøftet, og fra starten blev det besluttet at hensigten med at tage punkterne på dagsordenen ikke skulle være at vedtage flere retningslinjer på området. Kort sagt vil vi blot sikre at man som forældre har kendskab til de gældende regler og at alle synspunkter tages i betragtning, når man planlægger sin ferie, eller når man af anden grund beslutter sig til at bede sit barn fritaget for skolegang. Der findes klare regler på området: Der er undervisningspligt på 9 år i Danmark. Det er en borgerpligt som forældre at sørge for at barnet bliver undervist. Man kan tilmelde barnet i folkeskolen, til et andet anerkendt undervisningstilbud eller selv sørge for undervisningen. Undervisningen i folkeskolen er gratis. 20

21 Tilmeldingen til et undervisningstilbud indebærer at man så også for et opfylde pligten skal sørge for, at barnet møder op og følger undervisningen (også i de frivillige år bh.kl og 10 kl.). Alle skoler har pligt til at reagere såfremt barnet holder fri uden gyldig grund eller uden skolelederens tilladelse. Derfor skal skolen kende begrundelsen for fraværet og ved sygdom ud over 3 uger skal der iværksættes undervisning i hjemmet. På Dreslette Skole har vi følgende retningslinjer: Skolen ønsker skriftlig eller mundtlig besked om årsagen til børnenes fravær. Ønskes en elev fritaget for skolegang i en eller flere lektioner rettes henvendelse til klasselærer eller faglærer. Hvis det drejer sig om mere end 1 dag rettes henvendelse til skoleinspektøren. Fritagelse for skolegang i mere end 1 dag noteres og notatet lægges i elevens kartoteksmappe. Hvad bør forældre gøre før beslutningen om fritagelse træffes? I de fleste situationer bør man tage barnet med i beslutningen og gøre både sig selv og barnet klart, at der kan foregå noget i skolen som man så går glip af. Man giver dermed barnet både medbestemmelse og mulighed for at forberede perioden. Man bør desuden informere sig om hvad der konkret skal foregå i den pågældende periode. Mange klasser udsender uge- eller månedsinformation, og man kan også ringe til klasselæreren og få oplyst hvad der er planlagt. Dette er både vigtigt for at gøre det let for barnet at starte efter perioden, men det er også vigtigt fordi barnet jo kunne have en særlig opgave (f.eks. som del i gruppearbejde eller en rolle i et skuespil). Endelig er det også vigtigt for barnet at vide hvad kammeraterne evt. oplever i den periode man er væk. Hvad gør skolen for at imødegå evt. problemer med fritagelsen? 21