RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER"

Transkript

1 RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

2 INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer. Regeringen har med regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen besluttet, at det oprindelige charter for samspillet skal fornys. Processen omkring fornyelsen består blandt andet af en brainstormingsproces, hvor både foreninger, organisationer, kommuner, regioner, råd, frivillige og borgere har mulighed for at bidrage til processen. Der er i denne sammenhæng gennemført fire forskellige høringer: En til frivillige foreninger og organisationer, en til kommuner og regioner, en til andre (institutioner og råd) og en folkehøring til borgere og frivillige bredt set. Denne rapport sammenfatter og redegør for resultaterne af høringen af foreninger og organisationer. Der udgives lignende rapporter om folkehøringen, høringerne af kommuner og regioner samt andre råd og institutioner. RESUME AF HØRINGENS RESULTATER RESULTATERNE AF HØRINGEN VISER: 54 % af respondenterne kender det eksisterende charter fra 2001, og lidt under 15 % af respondenterne har brugt det i praksis. Respondenterne bakker op om værdierne og principperne fra 2001-chartret. Adspurgt om vigtigheden af disse værdier og principper prioriterer respondenterne dem over en bred kam. Derudover gentager de dem i mere eller mindre omskrevne versioner flere gange igennem høringen. At værdierne og principperne fra 2001 suppleres af en række nye bud, der især vedrører samspillet mellem den frivillige sektor og det offentlige samt en understregning af anerkendelsen og respekten for den frivillige sektor. 2

3 KORT OM METODE, RESPONDENTERNE OG RAPPORTENS OPBYGNING Høringen blandt foreninger og organisationer blev gennemført fra den 28. februar til den 12. april Foreningerne og organisationerne og blev inviteret til at deltage i høringen via en mail stilet til formænd/generalsekretærer. Høringen blev gennemført som internetbaseret spørgeskema, hvor deltagerne via et link kunne gå ind på skemaet og udfylde det. Der blev sendt mail ud til 522 foreninger og organisationer. 144 foreninger og organisationer har deltaget i høringen. 111 har gennemført hele spørgeskemaet. De 144 respondenter fordeler sig ret bredt på flere områder inden for den frivillige sektor. Der er således repræsentanter for både folkeoplysningsområdet, det sociale område, kirkelige organisationer, miljøområdet, det faglige område, idrætsområdet, sundhedsområdet samt boligområdet blandt respondenterne. Høringen har haft til formål at få bidrag fra foreninger og organisationer bredt set, og analysen af materialet har taget udgangspunkt i dette. I arbejdet med denne rapport er der sorteret og søgt at skabe et overblik over, hvilke tendenser svarene viser. Formålet er dermed ikke at repræsentere foreningernes og organisationernes holdninger bredt set men at omsætte respondenternes svar til brugbart bidrag i arbejdet med et nyt charter. Denne rapport er bygget op om besvarelserne af internetbaserede spørgeskemaer. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er lagt an på både kvalitative og kvantitative besvarelser. Spørgsmål 1-4 er kvantitative besvarelser. De resterende spørgsmål er derimod åbne kvalitative svarkategorier, hvorfra vi har forsøgt at udlede tendenser og input til den videre proces. For at fremme læsevenligheden af rapporten og mindske kompleksiteten af de præsenterede data, er de kvalitative svar blevet kategoriseret. Samtidig er sigende eller typiske udsagn medtaget her i rapporten med kursiveret skrift. Hvor der optræder flere citater på én gang, stammer disse fra forskellige resondenter. I arbejdet med de åbne kvalitative besvarelser er der således anlagt en fortolkning, og som det er med fortolkning, kan denne aldrig indtage en helt objektiv position. Det skal dog understreges, at objektiviteten er kraftigt tilstræbt i analysen og inddelingen af de relevante svarkategorier i de åbne spørgsmål. I rapporten gennemgås spørgsmålene ét for ét, og under hvert spørgsmål angives, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet. Der vil være variation i antallet af besvarelser for de forskellige spørgsmål, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. 3

4 RESULTATER AF HØRINGEN Herunder en gennemgang af svarene på de 12 spørgsmål i forenings- og organisationshøringen. Spørgsmål 1: Kendskab til det eksisterende charter 76 responenter lidt over halvdelen angiver at de kender det eksisterende charter: JA NEJ VED IKKE Kender jeres forening/organisation det eksisterende charter for samspil mellem det frivillige Danmark/ Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001? 140 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 2: Brug af det eksisterende charter fra 2001 Svarene viser, at 20 respondenter, svarende til 14 %, har brugt chartret aktivt: JA NEJ VED IKKE Har foreningen/organisationen brugt det eksisterende charter fra 2001 aktivt? 139 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 3: Brug af det eksisterende charter Resultatet viser, at organisationerne oftest har brugt chartret i forbindelse med samarbejde med en kommune eller andre offentlige instanser, hvor de grundlæggende principper formuleret i chartret har fungeret som støtte. Dernæst er det i forhold til den interne inspiration og organisationsudvikling, at chartret har fundet anvendelse. En fjerdedel af respondenterne svarer derudover først ja til at have brugt chartret for derefter at angive en meget sporadisk brug af chartret: I forbindelse med samarbejde med kommunen/det offentlige Intern inspiration i organisationen Hvis ja, hvordan har foreningen/ organisationen brugt chartret? 20 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. 5 Meget sporadisk brug 4

5 Spørgsmål 4: Prioritering af værdier og principper fra 2001 chartret Chartret fra 2001 skitserer en række værdier og principper for samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det handler eksempelvis om anerkendelse af den frivillige verden og de frivillige organisationers selvbestemmelse. Hvilke af disse værdier og principper synes I som forening/organisation er særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? (angiv max. tre) 139 organisationer har besvaret spørgsmålet. Respondenternes svar er her opgjort i forhold til hvilke principper eller værdier fra det eksisterende charter, der flest gange er blevet angivet som værende særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt De almindelige offentlige tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes De frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer Love skal m.v. skal vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger. At foreninger der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde. Andre, som ikke er nævnt ovenfor 57 % 46 % 44 % 38 % 36 % 35 % 34 % 19 % 15 % 3 % Det har været muligt at angive flere svarmuligheder. Svarene fordeler sig primært på tre principper eller værdier: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement. De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse. At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats. 5

6 Spørgsmål 5: Forslag til principper og værdier, som ikke var med i 2001 Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, finder I som forening/ organisation, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? 72 organisationer har besvaret spørgsmålet. Spørgsmålet er et helt åbent spørgsmål, idet der spørges bredt til hvilke andre principper, der er relevante for samspillet. Der fremkommer en bred vifte af forskellige svar. En del respondenter besvarer dog ikke helt spørgsmålet, da de inddrager principper eller værdier, som allerede er med i chartret fra Svarene falder mestendels inden for to klynger af svar, dels om interesse, anerkendelse og ligeværd dels om samspil/samskabelse. Den første klynge er præget af svar, som med god ret kan siges at være indeholdt i det gamle charter. De to klynger af svar repræsenterer over halvdelen af besvarelserne. INTERESSE, ANERKENDELSE OG LIGEVÆRD Ord som forståelse for den frivillige sektors særlige værdi, respekt og anerkendelse går igen i disse besvarelser. Desuden understreger flere af svarene, at chartret fra 2001 indeholder mange af de principper og værdier, der også lægges vægt på i dag. Kategorien er rig på tilkendegivelser som: Forståelse og respekt for forskellighed, anerkendelse af hinandens indsatser og grundvilkår, åben dialog og debat. En sætning, som opsummerer sektorens eget syn på sig selv, kunne være: At det offentlige anser det frivillige engagement som en historisk værdi, der er uundværlig for vores samfund. Derudover er det fremtrædende i besvarelser, at der er en bekymring for, om det øgede fokus på løsning af velfærdsopgaver betyder, at man glemmer den dannende og demokratiske del af frivillighedsbegrebet: Det vil være relevant at chartret har med, at frivillige er engagerede i en sag, der er meningsfuld, og at denne sag ikke nødvendigvis skal løse en opgave. Vi anser det for vigtigt, at frivillige anerkendes for deres frivillighed og engagement og ikke for løsning af samfundsopgaver. Derudover mener vi, at et aktivt medlemskab har til formål at danne og demokratisere frem for at løse samfundsopgaver. SAMSPIL/SAMSKABELSE Langt de fleste svar beskæftiger sig med samspil eller samskabelse. Selvom begrebet samspil allerede indgår i præmissen for chartret, tyder det på, at flere respondenter ønsker at fokusere særligt på at beskrive principperne og værdierne for dette samspil. 6

7 Derudover beskæftiger flere sig også med det nye begreb samskabelse. På den ene side på en forbeholden måde, på den anden side en fordrende måde. Den forbeholdne måde består i, at foreninger og organisationer føler behov for at gøre opmærksom på, at frivillighed er mere og andet end samskabelse inden for velfærdsområderne. Den fordrende måde består i, at flere foreninger og organisationer ytrer, at den frivillige sektor skal ind tidligere i opgaveformuleringen, end det sker på nuværende tidspunkt. For eksempel lyder det fra en organisation: Ligeværdighed i samarbejdet mellem det offentlige og de private organisationer. Vi inddrages for sent, når nye tiltag skal udvikles. Værdierne dikteres frem for udvikles i et samarbejde. ØKONOMI OG TILSKUD Nogle få besvarelser omhandler økonomiske problemstillinger. De er koncentreret om to aspekter af økonomi: Langsigtet sikring af foreningernes og organisationernes økonomiske fundament samt afbureaukratisering af kravene til dokumentation i forbindelse med tildeling af tilskud. DEN OFFENTLIGE INDSATS Andre besvarelser omhandler den offentlige indsats specifikt. Her går svarene ret entydigt på, at den offentlige forvaltning, her den kommunale, skal have bedre kendskab til, hvad foreninger og organisationer kan bidrage med. Spørgsmål 6: Udviklinger i samarbejdet siden 2001, som et nyt charter skal forholde sig til Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? 94 organisationer har besvaret spørgsmålet. OFFENTLIG INDDRAGELSE En stor del af kommentarerne til udviklinger i samarbejdet siden 2001 handler om, at chartret bør forholde sig til, at samarbejdet mellem foreninger og organisationer og det offentlige er blevet tættere og mere udbredt. Det pointeres blandt andet, at nedskæringer i det offentlige har skabt behov for at tænke anderledes og i højere grad inddrage frivillige i løsningen af velfærdsopgaver. Mange af kommentarerne handler om, at det er vigtigt med et ligeværdigt samspil/samskabelse, og at samspil frem for erstatning af ansatte kan være med til at skabe nye og innovative løsninger. For eksempel lyder det: At den økonomiske krise ikke blot gør diskussionen til et spørgsmål om at erstatte en slags velfærd med en anden. Det er vigtigt at holde fast i, at det handler om et sammenspil mellem forskelligartede indsatser med hver deres metode, kvalitetsforståelse og tilgang til borgerne. RAMMESÆTNING Cirka halvdelen af svarene handler om, at kommunerne ikke bør rekruttere, lede og organisere frivillige, men i stedet burde samarbejde med foreninger og organisationer. 7

8 Nogle af respondenterne efterlyser klare spilleregler og grænsedragning mellem frivillige og ansattes arbejdsopgaver. For eksempel lyder det: Der er dog også en tendens til at flere og flere kommuner vælger at organisere egne frivillige udenom de frivillige foreninger. Vi frygter, at kommunerne i stigende grad vil organisere frivillige til opgaver, som de frivillige foreninger ikke ønsker at udføre af hensyn til borgerne og deres livskvalitet. Her er det vigtigt, at vi ikke glemmer at langt de fleste frivillige organisationer har en vigtig fortalervirksomhed. Desuden er det vigtigt at det anerkendes, at frivillige foreninger har en særlig rolle, når det handler om at støtte de frivillige, hvis samarbejdet med det offentlige bliver svært. FRIVILLIGHEDEN Mange respondenters svar handler om den frivillige verdens (foreningernes) funktion som skaber af værdier, demokrati og sammenhængskraft i samfundet. Flere nævner ligeledes borgerinddragelse og medborgerskab som vigtige begreber at have med. Professionaliseringen af det frivillige arbejde og deltagelse i frivillige foreninger som ressourceudviklende for den enkelte nævnes også som vigtige udviklingstendenser. ØKONOMI Flere af svarene handler om, at man ønsker driftstilskud frem for projektstøtte. Det kritiseres, at man skal passe ind i en bestemt ramme/dagsorden for at få tilskud, og at finansieringsmulighederne er blevet dårligere. Spørgsmål 7: Samspillet om 10 år Hvordan ser din organisation/forening gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? 91 organisationer har besvaret spørgsmålet. FRIVILLIG OG OFFENTLIG INDSATS En del af svarene om samspillet 10 år ude i fremtiden handler om at anerkende, at de to sektorer er forskellige og skal forblive sådan. I forbindelse med den frivillige indsats nævnes specifikt civilsamfundets viden om særlige målgrupper og dets evne til at organisere fra neden. Herunder hører også deres evne til potentielt at kunne bidrage til at øge medborgerperspektivet som sådan. Respondenterne angiver, at de finder det vigtigt, at det offentlige påtager sig at sætte gode rammer for civilsamfundets fortsatte eksistens og udvikling, herunder ved at sikre et økonomisk grundlag for sektoren, eksempelvis: Det offentlige stiller optimale rammer til rådighed, så den frivillige verden kan udfolde sit optimale potentiale. Den frivillige verden, det offentlige og medborgere skaber sammen en bedre velfærd, så menneskers livskvalitet forbedres. 8

9 BRUGERNE Mange svar sætter brugerne/målgrupperne/medlemmerne i centrum for arbejdet forstået således, at samarbejdet skal give mening og ikke i sig selv er et mål. For eksempel: At vi kan fortsætte (og styrke) samarbejdet mellem os, så målgruppen oplever at deres problemer bliver adresseret af et kvalificeret samspil af to sektorer, der komplimenterer hinanden. Spørgsmål 8 og 9: Indhold, områder, spørgsmål eller temaer til det nye charter Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? 146 personer har besvaret spørgsmål 8, og 140 har besvaret spørgsmål 9. Begge spørgsmål omhandler ønsker til det nye charters indhold. Svarene på de to spørgsmål behandles her samlet, da de minder meget om hinanden. SAMSPIL Mange fremhæver, at chartret bør opfordre til øget samspil mellem det offentlige og det frivillige. Flere peger på, at ligeværdighed mellem kommuner og frivillige bør understreges: At det er et ligeværdigt samarbejde. At de offentlige medarbejdere skal have forståelse og respekt for de frivillige og omvendt Det frivillige Danmark må ikke se det offentlige som en økonomisk malkeko. Det offentlige må ikke betragte det frivillige Danmark som gratis arbejdskraft. Det er fint, at Charter 2001 har ytringer om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark, herunder medvirken til samfundsudviklingen. Her vil det være nyttigt, hvis medvirken og samspil kan ske i form af et samarbejde, der hviler på gensidig respekt og ligeværdighed. Det nævnes i en del besvarelser, at frivillige er et supplement, og at der skal være tydeligere grænser for, hvor frivillige inddrages. Fra en af organisationerne fremhæves det også, at modtageren af en frivillig ydelse ikke har samme mulighed for kvalitetssikring, som hvis ydelsen var offentlig. Ligeledes nævner en del respondenter særskilt, at chartret skal opfordre til respekt for og anerkendelse af foreningerne. For eksempel bliver det foreslået, at kommunerne får informationspligt over for frivillige, ligesom overfor ansatte. Nogle pointerer, at partnerskaber er lokale, og andre, at de skal tage udgangspunkt i borgernes vilkår. Andre igen mener, at chartret skal fokusere på kommunernes strategiske implementering af samarbejdet med frivillige eller på det offentliges (økonomiske) rammer og regler i relation til frivillige: 9

10 Konkrete anvisninger til, hvordan det offentlige kan skabe optimale rammer ikke ved at organisere egne kommunale frivillige, men gennem fx. frivilligpolitik, frivilligcentre og sørge for tilstrækkelig finansiering, lokaler mm. Charteret bør berøre nødvendigheden i, at det offentlige skal udstikke økonomiske rammer og regelsæt, som fremmer det frivillige engagement, samt inddragelse af civilsamfundsorganisationerne. Herunder fx skattefradrag for udgifter i forbindelse med løste opgaver, sikring af forsikringsforhold, mv. Det bliver også nævnt, at chartret skal opfordre og give plads til nytænkning, ikke mindst som en del af velfærdssamfundet: Fokus på nytænkning. Frivillighedsområdet er i tydelig vækst. Alle er enige om at det indeholder et stort innovationspotentiale. Hvordan skabes der rum til nye, skæve anderledes partnerskaber. Innovation forstået som en kvalitativ udvikling af velfærdssamfundet, og ikke som en ændret opgavefordeling. FRIVILLIGHEDSBEGREBET Nogle respondenter nævner, at frivilligt arbejde ofte associeres til frivilligt socialt arbejde og at man i chartret skal huske de øvrige områder, for eksempel folkeoplysning, kultur og idræt. Det bliver også nævnt, at chartret skal favne nye former for frivillighed, og at forskellen på frivillighed og medborgerskab skal stå tydeligt frem i chartret. Omvendt lægger nogle respondenter vægt på, at chartret skal skelne mellem foreningsfrivillige og kommunale frivillige og at foreningsfrivilligheden skal fremmes frem for den kommunale frivillighed. Foreningslivet fremhæves ofte som værdifuldt i sig selv og ikke kun som kommunernes samarbejdspartner. Endelig peger nogle på at fremme mangfoldigheden i foreningslivet: At der skal være bedre plads til alle uanset foreningstype. Tendensen er, at hvis man støjer, lugter, larmer el. lign., træder uden for normen, så kan det være svært at finde grobund og fysisk plads til sin forening. ØKONOMI En del ønsker, at chartret skal omhandle foreningernes økonomiske forhold, blandt andet den kommunale støtte til udvikling, drift og dokumentation: At der fortsat prioriteres offentlige midler til udvikling og dokumentation af det frivillige arbejdes bidrag til velfærdsproduktion. Samt at der sikres rammer for en fælles metodisk videndeling mellem aktører i hhv. den offentlige og den frivillige sektor. Charteret bør berøre nødvendigheden i, at det offentlige skal udstikke økonomiske rammer og regelsæt, som fremmer det frivillige engagement, samt inddragelse af civilsamfundsorganisationerne. Herunder fx skattefradrag for udgifter i forbindelse med løste opgaver, sikring af forsikringsforhold, mv. Behovet for grundfinansiering nævnes ligeledes, og det samme gør ønsket om frivilligråd og frivilligcentre i samtlige kommuner. Endelig nævner et par respondenter, at der er behov færre dokumentationskrav, ligesom der er behov for enslydende regler for administration og tilskud. 10

11 Spørgsmål 10 og 11: Gode og dårlige eksempler til arbejdet med charteret Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. GODE EKSEMPLER Organisationerne fremhæver mange forskellige områder og konkrete eksempler på gode partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige. Det er eksempelvis: Samarbejde mellem LOF og Faaborg-Midtfyn Kommune om energibesparelser og energirenovering for borgere. FDF og Høje Taastrup, der sammen har udviklet Naturbasen et hus, som både er et mødested for FDF erne og bruges af daginstitutioner og skoler. Kræftens Bekæmpelses samarbejde på rehabiliteringsområdet med kommunerne om Café og motion. Kommunen tilbyder fysisk træning på hold for kræftpatienter, hvorefter frivillige skaber rammer for, at patienterne kan udveksle erfaringer og få information om Kræftens Bekæmpelses tilbud. Projekt Borgere hjælpere borgere med IT i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Frivilligcenteret og kommunen sammen tilbyder hjælp til IT. Inddragelse af brugerforeninger i det psykiatriske behandlingssystem. Med til at skabe forandring og nye tilgange i behandlingen af psykisk sygdom. Samarbejde mellem KFUMs Soldatermission og Forsvaret om at drive soldaterhjem for de danske soldater i f.eks. Afghanistan. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler, og der udvises meget stor fleksibilitet fra begge sider. Der er regelmæssige samarbejdsmøder (halvårlige) og i mellem møderne er der en fast kontaktperson i Forsvaret. Grønt medborgerskab et sundhedsfremmende integrationsprojekt i Helsingør. Kommunen stiller jord til rådighed for det frivillige engagement. Eksemplerne fremhæver erfaringer på mange forskellige niveauer og områder. Nogle handler om helt konkret samarbejde om et særligt tema, en særlig målgruppe eller en særlig udfordring. Andre handler mere grundlæggende om dialog og ligeværdighed, som skaber nye muligheder og erfaringsudveksling. 11

12 Endelig fremhæver organisationerne indflydelse på lovgivning på nationalt plan og på politikker og beslutninger i kommunerne som eksempler på godt samarbejde. Dette kunne være: Handicaporganisationerne har ved flere lejligheder påtaget sig at udvikle lovgivningen gennem forsøg finansieret med midler fra Folketinget, fx satspuljen. Det kan fx være et forsøg med en udvidelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv, personlig assistance. TRÆK VED ET GODT SAMARBEJDE De gode erfaringer giver også et billede af, hvad foreninger og organisationer oplever som afgørende for det gode samarbejde eller partnerskab. Først og fremmest er der fokus på en række helt centrale værdier i samarbejdet: Tillid, ligeværdighed, respekt og medbestemmelse. Værdier, som ligger i tråd med det eksisterende charter og ønskerne til et nyt charter. Derudover lægges der også vægt på arbejds- og rollefordelingen som afgørende for det gode samarbejde. Både for at skabe klarhed over, hvem der gør hvad, men også for at bringe det bedste frem fra begge parter. Eksempelvis: Samarbejde om inklusion og kompetenceudvikling. Fordi frivilligt arbejde kan være vejen til deltagelse i lokale fællesskaber og arbejdsfællesskaber. Kommunale lektiehjælper-cafeer hvor unge fra gymnasiet hjælper folkeskolebørn med lektierne og sikrer læring & forståelse i et ung-til-barn miljø. Eksemplet er godt fordi de frivillige støtter op om fagligt personales produktion af velfærdsydelser (i dette tilfælde, skole-læring) og ikke indgår som erstatning for det. Det frivillige skal være en støtte ikke erstatning. Der tegner sig også et klart billede af, at mødet og dialogen ligger som en implicit men afgørende del af samarbejdet. Mange bidrag vidner om, at den gode dialog ofte er grundlaget for, at et samarbejde overhovedet opstår. Sidst men ikke mindst fremhæver flere foreninger og organisationer, at et godt samarbejde ofte er kendetegnet ved, at kommunen stiller midler, ressourcer eller gode rammer til rådighed. Det kan dreje sig om ting som lokaler, en grund, støttekroner, kontakt til en særlig målgruppe (skolebørn, udsatte eller lignende) eller faglig støtte. DÅRLIGE EKSEMPLER Mange foreninger og organisationer har bidrag til, hvor det går galt i praksis. Nogle få peger på konkrete erfaringer eller projekter. Flertallet har dog i højere grad fokus på, hvad der går galt og hvorfor i de dårlige eksempler. Det er her tydeligt, at foreningerne og organisationerne har gjort sig mange dårlige erfaringer med det offentliges dårlige håndtering af samspillet. Et stort flertal af respondenterne fremhæver, hvordan kommunerne har eller har haft en forkert tilgang: I vores kommune begyndte man i en af Kommunens afdelinger at udfærdige spilleregler, for det frivillige arbejde. En virkelig god idé. Den dårlige ting var, at afdelingen ikke gjorde det i samspil med de frivillige eller deres repræsentanter i Frivilligrådet eller Frivilligcentret. Det skabte rigtig dårlig stemning. 12

13 De fleste eksempler passer ind i instrumentalisering, begrebssætningen af de frivillige organisationer / forpligtende samarbejder (forpligtede frivillige ). En kvælende omfavnelse! Nogle respondenter har fremhævet nogle utilsigtede konsekvenser af den offentlige måde at fungere på. Eksempelvis: De offentlige medarbejdere og politikere er (naturligt nok med pressens overvågenhed) bange for at træde ved siden af og er derfor ikke så risikovillig til at prøve nyt, som de ikke helt har styr på eller kontrol over. At partnerskabet er styret af bureaukratiske regler fra det offentlige hæmmer handlekraften. Derudover peger en stor gruppe respondenter på andre træk ved samarbejdet, når det går galt. Det drejer sig eksempelvis om økonomiske udfordringer eller lovgivning (nogle gange misforstået), der kan være en barriere for samspillet: Kommune beder om straffeattester på samtlige frivillige uden speciel begrundelse. Frivilligt arbejde er baseret på et menneskesyn om, at der skal være plads til alle om ikke nødvendigvis i alle funktioner. Retssikkerhed: Det skal måske diskuteres, hvad det reelt betyder betyder det, at alle indsatser skal være ens i alle kommuner eller at man tager lokale og individuelle hensyn, hvilket i sagens natur medfører, at der er forskel i metoderne og i indsatserne ( ). Når foreningerne må jagte projektmidler og tilpasse deres projekter efter en politisk dagsorden. Integrationsområdet er et eksempel, hvor der i de senere år er opstået en lang række halvbagte projekter, der kunne formuleres på den rigtige, pengeudløsende måde, men som hverken har rod i et ægte integrerende arbejde og ej heller passer til de grundlæggende værdier i foreningen. Spørgsmål 12: Gode råd til beslutningstagerne på campen Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? 66 organisationer har besvaret spørgsmålet Når foreningerne og organisationerne skal give gode råd til beslutningstagerne lægger de vægt på flere områder: Langt den største gruppe af gode råd fokuserer på det særegne for den frivillige indsats. Respondenterne understreger det frivilliges særkende og vigtigheden af at dette respekteres i samarbejdet med det offentlige. I tråd med dette har respondenterne en række gode råd, der fokuserer på interesse, dialog og anerkendelse. Her er der mere fokus på anerkendelsen og den positive dialog: Fokus på frivilligheden som noget kvalitativt andet. Frivilligheden skal ikke måles og vejes. Hold fokus på at styrke det frivillige foreningsliv og dermed styrke den bæredygtige frivillighed, frem for et kortsigtet fokus på velfærdsfrivillige. Et fokus der risikerer at underminere fundamentet for frivillighed. 13

14 Mange hjerner tænker bedre end få. Vi skal både tænke på det arbejde de frivillige udfører og på de gode ideer som de får. Det er vigtigt for samfundsudviklingen, at de frivilliges kreativitet bliver brugt. Nogle respondenter opfordrer beslutningstagerne til at have opmærksomhed på implementeringen af chartret. Her er så godt som alle optagede af, at et nyt charter ikke skal ende i skuffen, men derimod implementeres i lokal praksis og omsættes til debat og handling. En gruppe respondenter har fokus på gode råd om økonomi samt lovgivning og regler. Her ønsker respondenterne især at gøre opmærksom på den øgede bureaukratisering (for eksempel i forbindelse med månedsbudgetter, knivlov, evalueringskrav). I forbindelse med økonomi ønsker respondenterne, at tilskud skal være forbundet med mindst muligt bureaukrati, og at der skabes mulighed for, at tilskuddet understøtter samarbejdet på tværs af sektorer. AFRUNDING OG SAMMENFATNING Overordnet er foreningerne og organisationerne meget optagede af et øget samspil med det offentlige. Dette hænger naturligt sammen med, at chartret er et charter for samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Besvarelserne tyder dog på, at udviklinger i samfundet, siden det gamle charter fra 2001 blev formuleret, er grunden til, at mange foreninger og organisationer mener, at det kommende charter skal beskæftige sig indgående med denne problematik. Foreningerne og organisationerne sender i denne sammenhæng et klart signal om, at det nye charter skal adressere samspillet på en anden måde end det gamle, som tager højde for disse udviklinger. Foreningerne og organisationerne støtter i høj grad op om det eksisterende charters værdier og principper. Der er ligeledes mange, der finder behov for at understrege, at disse værdier skal tydeliggøres i et nyt charter. Der er således ikke så meget tale om at ændre på principperne fra det gamle charter, så meget som at sørge for at chartret bliver kendt og omsat i en bredere sammenhæng end det eksisterende charter. Mange af foreningernes og organisationernes repræsentanter beskæftiger sig med den offentlige sektors udvikling. Det ligger flere af respondenterne på sinde, at den frivillige indsats ikke skal erstatte lønnet arbejdskraft. Et andet gennemgående træk er, at flere organisationer understreger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem frivillighed og velfærdsfrivillighed. Der er mange former for frivillighed, som intet direkte forhold har til den offentlige sektors produktion af velfærdsydelser. Høringen viser i øvrigt, at mange organisationer har kendt til det gamle charter (54 %), mens 14 % af respondenterne har brugt det gamle charter aktivt. 14

15 BILAG 1 For at kunne præsentere respondenternes synspunkter fra de kvalitative, åbne spørgsmål som et samlet produkt, har vi dannet en række kategorier, som vi har brugt som arbejds- og analyseredskab. Kategorierne var ikke dannet på forhånd, men er formet som følge af gennemlæsning af samtlige besvarelser. Kategoriernes formål er udelukkende at samle svar, der ligner hinanden under ét, hvilket muliggør en samlet præsentation af svarene. I rapporten fremlægger vi ikke kategorierne systematisk, da de som sagt har tjent som analytisk struktur og ikke præsentationsmæssig struktur. Ligeledes er kategorier med ganske få respondenter som oftest ikke præsenteret i rapporten, medmindre de indgår som en del af en større pointe. Herunder findes en liste over samtlige kategorier, der er brugt til at samle respondenternes besvarelser inden for hvert af de kvalitative, åbne spørgsmål. Bemærk, at navnene på kategorierne tjener et arbejdsformål og ikke har til formål at skulle fremlægges sprogligt. SPØRGSMÅL 3: Hvis ja, hvordan har foreningen/organisationen brugt chartret? I foreningssammenhæng I konkret samarbejde mellem frivillige og det offentlige Kommunale/offentlige institutioners frivilligpolitikker Puljer og tilskud mm. Samfundsdebat/politik Inspiration SPØRGSMÅL 5: Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, finder I som forening/ organisation, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Den offentlige indsats og karakter Lovgivning og regler Arbejds- og rollefordeling Tættere samspil/innovation Forholdet mellem frivillige og offentlige 15

16 SPØRGSMÅL 6: Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? Offentlig inddragelse Rammesætning Frivilligheden Brugere/medlemmer Debat og politik Økonomi og tilskud SPØRGSMÅL 7: Hvordan ser din organisation/forening gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Det offentliges indsats og karakter Lovgivning og regler SPØRGSMÅL 8: Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Samspilsformer og -tanker Frivillighedsbegrebet Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse Velfærdsudvikling og -innovation SPØRGSMÅL 9: Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? Samspilsformer og -tanker De uorganiserede frivillige Kommunernes frivillige Frivillighedsbegrebet 16

17 Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse SPØRGSMÅL 10: Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Ansvar og tillid Positive værdier Frivilliges særlige rolle Den offentlige indsats Borger-/individniveau Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Økonomi SPØRGSMÅL 11: Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. Negative værdier Den frivillige indsats Det offentliges indsats Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Mistro Økonomi Politik og fortalerrolle SPØRGSMÅL 12: Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? Det offentliges indstilling og konkrete indsats Den frivillige verdens indstilling og konkrete indsats Arbejds- og rollefordelingen mellem frivillige og ansatte i det offentlige Borger-/individniveau Implementering af chartret lokalt Interesse, dialog og anerkendelse Økonomi og tilskud Lovgivning og regler 17

RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer.

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT KOMMUNER OG REGIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik

Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune

Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Frivilligpolitik for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Århus Kommune Forord Livsmod, glæde, handlekraft og kvalitet. Det er nøgleordene i arbejdet for og blandt ældre og handicappede. Det er bærende

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen

Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde. Johs. Bertelsen Frivilligcharteret og dets betydning for det lokale samarbejde Johs. Bertelsen Frivilligt Forum, landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Frivilligrådet Center for frivilligt socialt arbejde

Læs mere

Frivillighedspolitikken

Frivillighedspolitikken Frivillighedspolitikken - en temapolitik om frivillighed Udkast - efter høring Frivillighedspolitikkens overordnede mål er at skabe så gode og optimale rammer som muligt for den samlede frivillige indsats

Læs mere

Er du frivillig i Thisted Kommune?

Er du frivillig i Thisted Kommune? Er du frivillig i Thisted Kommune? Produceret af Thisted Kommune April 2015 Forord Der skal lyde en tak for din indsats som frivillig i Thisted Kommune. Et stærkt frivilligmiljø med aktive og engagerede

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016 Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark Oslo 29. januar 2016 Agenda Frivilligcentrene i Danmark Finansiering Frivilligheden i en brydningstid Evaluering af Frivilligcentrene

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk

Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Frivilligrådets mærkesager 2015-16

Frivilligrådets mærkesager 2015-16 Frivilligrådets mærkesager 2015-16 September 2015 FÆLLESSKAB OG DELTAGELSE GIVER ET BEDRE SAMFUND OG BEDRE VELFÆRD Forord Frivilligrådet mener, at vi i dagens Danmark har taget de første og spæde skridt

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Samskabelse set fra De frivillige sociale organisationer Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer 2. Formål Foreningens formål er: - at fastholde og fremme

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger

FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger FRIVILLIGHEDSRÅDET I BALLERUP KOMMUNE ARBEJDSPLAN FOR 2016 og 2017 Indsatsområder, mål og handlinger Kommissorium for Frivillighedsrådet Formål og opgaver Kommissorium: Kommissorium gældende for Frivillighedsrådet

Læs mere

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet

Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet GRIB MULIGHEDEN Strategi for den frivillige sociale indsats på ældreområdet INDHOLD Forord... 3 Formål... 4 Vision... 5 Mental Frikommune... 6 Indsatsområder 1 Samarbejde... 8 Aktive borgere skaber det

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Strategi for implementering af frivilligpolitikken

Strategi for implementering af frivilligpolitikken Strategi for implementering af frivilligpolitikken Social- og sundhedsområdet udenfor ældrecentrene Indledning Byrådet vedtog den 29. august 2013 en frivilligpolitik for Rebild Kommune. Samtidig vedtog

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune

Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

Holbæk Kommunes. ungepolitik

Holbæk Kommunes. ungepolitik Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Medborgerskab. - du gør en forskel 1

Medborgerskab. - du gør en forskel 1 Frivilligstrategi Medborgerskab - du gør en forskel 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig til alle, som er i berøring med frivilligt arbejde i Silkeborg Kommune. Den primære målgruppe er ledere og

Læs mere

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK

22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK 22 juni 2015 Frivillighedsrådets bemærkninger til forslag om NY SOCIALPOLITIK Til Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, Viborg Kommune Frivillighedsrådet repræsenterer mere end 100 foreninger, der har det

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015

Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Handleplan for indsatsen på det frivillige sociale område i 2015 Indledning Handleplanen er en udmøntning af Rødovre Kommunes politik på det frivillige sociale område, som er vedtaget i efteråret 2014.

Læs mere

Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune

Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark. Julie Becher Holbæk Kommune Frivillighed og lokaldemokrati Erfaringer fra Holbæk Kommune, Danmark Julie Becher Holbæk Kommune > Mit bidrag til konferensen i dag 1. Frivillighed nationale tendenser i Danmark 2. Frivillighed erfaringer

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Frivillighedspolitik for ældreområdet

Frivillighedspolitik for ældreområdet Frivillighedspolitik for ældreområdet Syddjurs Kommune og civilsamfundet - med borgervelfærden i centrum 2011 Godkendt i byrådet d. 22. september 2011 FORORD Ældreområdet har en årelang tradition for et

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs

GUIDE. Sådan holder I en Frivilligbørs GUIDE Sådan holder I en Frivilligbørs Udskrevet: 2016 Indhold Sådan holder I en Frivilligbørs...................................................... 3 2 Guide Sådan holder I en Frivilligbørs Denne guide

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE Indhold Dialog, åbenhed og engagement - personalepolitik i Hvidovre Kommune Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for personalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Du sidder netop nu med

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune

Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Frivilligstrategi i Holbæk Kommune Holbæk Byråd, december 2012 Forord Frivillige gør allerede nu en stor indsats og en stor forskel i Holbæk Kommune. Frivillige er aktive medborgere, der tager ansvar for

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd

De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd De frivillige som element i kommunernes strategi for vækst og velfærd Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Store politiske

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

GUIDE. Sådan starter I en ny forening

GUIDE. Sådan starter I en ny forening GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.

Læs mere

Innovations- og medborgerskabsudvalget

Innovations- og medborgerskabsudvalget Udvalg: Måloverskrift: Innovations- og medborgerskabsudvalget Styrkelse af det aktive medborgerskab Sammenhæng til vision 2018: Et grundlæggende princip i Vision 2018 Vilje til vækst er, at det er et fælles

Læs mere

Ældre Sagens Frivilligpolitik

Ældre Sagens Frivilligpolitik Ældre Sagens Frivilligpolitik 2015 15.08 Frivilligpolitik DINkepler.indd 1 Maj 2015 18/09/15 13.41 Indhold 3 Slip frivilligheden løs! 5 Indledning 6 Frivillighed er unik, uvurderlig og uerstattelig 7 Frivilligheden

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige

Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen

Læs mere

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c

At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c At sikre at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder. FN-konventionen, artikel 30, 5 c ligeværd og lige muligheder - ud fra egne præmisser HANDICAPPOLITIK

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

POLITIK for det frivillige sociale arbejde

POLITIK for det frivillige sociale arbejde POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord I Tønder Kommune har vi en lang og mangfoldig tradition for at udvikle det frivillige sociale arbejde. Det er en proces,

Læs mere

Social Frivilligpolitik 2012-2015

Social Frivilligpolitik 2012-2015 Social Frivilligpolitik 2012-2015 Forord Det Frivillige Sociale Arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen

Læs mere

- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner

- for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner Frivilligstrategi - for samarnejde mellem frivillige og fagpersoner 1 Hvem: Frivilligstrategien henvender sig primært til ansatte i Silkeborg Kommune. På Idræts- Kultur- og Fritidsområdet henvises til

Læs mere

Rum for den frivillige indsats

Rum for den frivillige indsats Rum for den frivillige indsats Oplæg på konference om Medborgercentre - et fremtidigt bibliotekskoncept Den 26. september 2012 i Vollsmose Kulturhus Af Torben Larsen, sekretariatsleder i Landsforeningen

Læs mere