RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER"

Transkript

1 RAPPORT OM HØRING BLANDT FORENINGER OG ORGANISATIONER

2 INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer. Regeringen har med regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen besluttet, at det oprindelige charter for samspillet skal fornys. Processen omkring fornyelsen består blandt andet af en brainstormingsproces, hvor både foreninger, organisationer, kommuner, regioner, råd, frivillige og borgere har mulighed for at bidrage til processen. Der er i denne sammenhæng gennemført fire forskellige høringer: En til frivillige foreninger og organisationer, en til kommuner og regioner, en til andre (institutioner og råd) og en folkehøring til borgere og frivillige bredt set. Denne rapport sammenfatter og redegør for resultaterne af høringen af foreninger og organisationer. Der udgives lignende rapporter om folkehøringen, høringerne af kommuner og regioner samt andre råd og institutioner. RESUME AF HØRINGENS RESULTATER RESULTATERNE AF HØRINGEN VISER: 54 % af respondenterne kender det eksisterende charter fra 2001, og lidt under 15 % af respondenterne har brugt det i praksis. Respondenterne bakker op om værdierne og principperne fra 2001-chartret. Adspurgt om vigtigheden af disse værdier og principper prioriterer respondenterne dem over en bred kam. Derudover gentager de dem i mere eller mindre omskrevne versioner flere gange igennem høringen. At værdierne og principperne fra 2001 suppleres af en række nye bud, der især vedrører samspillet mellem den frivillige sektor og det offentlige samt en understregning af anerkendelsen og respekten for den frivillige sektor. 2

3 KORT OM METODE, RESPONDENTERNE OG RAPPORTENS OPBYGNING Høringen blandt foreninger og organisationer blev gennemført fra den 28. februar til den 12. april Foreningerne og organisationerne og blev inviteret til at deltage i høringen via en mail stilet til formænd/generalsekretærer. Høringen blev gennemført som internetbaseret spørgeskema, hvor deltagerne via et link kunne gå ind på skemaet og udfylde det. Der blev sendt mail ud til 522 foreninger og organisationer. 144 foreninger og organisationer har deltaget i høringen. 111 har gennemført hele spørgeskemaet. De 144 respondenter fordeler sig ret bredt på flere områder inden for den frivillige sektor. Der er således repræsentanter for både folkeoplysningsområdet, det sociale område, kirkelige organisationer, miljøområdet, det faglige område, idrætsområdet, sundhedsområdet samt boligområdet blandt respondenterne. Høringen har haft til formål at få bidrag fra foreninger og organisationer bredt set, og analysen af materialet har taget udgangspunkt i dette. I arbejdet med denne rapport er der sorteret og søgt at skabe et overblik over, hvilke tendenser svarene viser. Formålet er dermed ikke at repræsentere foreningernes og organisationernes holdninger bredt set men at omsætte respondenternes svar til brugbart bidrag i arbejdet med et nyt charter. Denne rapport er bygget op om besvarelserne af internetbaserede spørgeskemaer. Spørgsmålene i spørgeskemaerne er lagt an på både kvalitative og kvantitative besvarelser. Spørgsmål 1-4 er kvantitative besvarelser. De resterende spørgsmål er derimod åbne kvalitative svarkategorier, hvorfra vi har forsøgt at udlede tendenser og input til den videre proces. For at fremme læsevenligheden af rapporten og mindske kompleksiteten af de præsenterede data, er de kvalitative svar blevet kategoriseret. Samtidig er sigende eller typiske udsagn medtaget her i rapporten med kursiveret skrift. Hvor der optræder flere citater på én gang, stammer disse fra forskellige resondenter. I arbejdet med de åbne kvalitative besvarelser er der således anlagt en fortolkning, og som det er med fortolkning, kan denne aldrig indtage en helt objektiv position. Det skal dog understreges, at objektiviteten er kraftigt tilstræbt i analysen og inddelingen af de relevante svarkategorier i de åbne spørgsmål. I rapporten gennemgås spørgsmålene ét for ét, og under hvert spørgsmål angives, hvor mange respondenter der har besvaret spørgsmålet. Der vil være variation i antallet af besvarelser for de forskellige spørgsmål, da ikke alle respondenter har besvaret alle spørgsmål. 3

4 RESULTATER AF HØRINGEN Herunder en gennemgang af svarene på de 12 spørgsmål i forenings- og organisationshøringen. Spørgsmål 1: Kendskab til det eksisterende charter 76 responenter lidt over halvdelen angiver at de kender det eksisterende charter: JA NEJ VED IKKE Kender jeres forening/organisation det eksisterende charter for samspil mellem det frivillige Danmark/ Foreningsdanmark og det offentlige fra 2001? 140 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 2: Brug af det eksisterende charter fra 2001 Svarene viser, at 20 respondenter, svarende til 14 %, har brugt chartret aktivt: JA NEJ VED IKKE Har foreningen/organisationen brugt det eksisterende charter fra 2001 aktivt? 139 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. Spørgsmål 3: Brug af det eksisterende charter Resultatet viser, at organisationerne oftest har brugt chartret i forbindelse med samarbejde med en kommune eller andre offentlige instanser, hvor de grundlæggende principper formuleret i chartret har fungeret som støtte. Dernæst er det i forhold til den interne inspiration og organisationsudvikling, at chartret har fundet anvendelse. En fjerdedel af respondenterne svarer derudover først ja til at have brugt chartret for derefter at angive en meget sporadisk brug af chartret: I forbindelse med samarbejde med kommunen/det offentlige Intern inspiration i organisationen Hvis ja, hvordan har foreningen/ organisationen brugt chartret? 20 organisationer har besvaret spørgsmålet. Resultaterne er opgjort i reelle tal. 5 Meget sporadisk brug 4

5 Spørgsmål 4: Prioritering af værdier og principper fra 2001 chartret Chartret fra 2001 skitserer en række værdier og principper for samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark/Foreningsdanmark. Det handler eksempelvis om anerkendelse af den frivillige verden og de frivillige organisationers selvbestemmelse. Hvilke af disse værdier og principper synes I som forening/organisation er særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? (angiv max. tre) 139 organisationer har besvaret spørgsmålet. Respondenternes svar er her opgjort i forhold til hvilke principper eller værdier fra det eksisterende charter, der flest gange er blevet angivet som værende særligt aktuelle i samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats At det offentlige har en forpligtelse til at medvirke til, at det ikke gøres unødigt besværligt at udføre en frivillig indsats At samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige skal basere sig på tillid og respekt De almindelige offentlige tilskud gives, så de frivillige organisationers selvbestemmelse ikke anfægtes De frivillige organisationer kan udvikle og afprøve nye løsninger på samfundsproblemer Love skal m.v. skal vurderes i forhold til deres konsekvenser for den frivillige indsats, således at de ikke får utilsigtede virkninger. At foreninger der modtager offentlig støtte, bør have beskrevet værdier, mål og rammer for deres arbejde. Andre, som ikke er nævnt ovenfor 57 % 46 % 44 % 38 % 36 % 35 % 34 % 19 % 15 % 3 % Det har været muligt at angive flere svarmuligheder. Svarene fordeler sig primært på tre principper eller værdier: Respekten for og anerkendelsen af de frivillige organisationer og det frivillige engagement. De frivillige organisationers selvstændighed og selvbestemmelse. At den frivillige indsats ikke skal erstatte den offentlige indsats. 5

6 Spørgsmål 5: Forslag til principper og værdier, som ikke var med i 2001 Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, finder I som forening/ organisation, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? 72 organisationer har besvaret spørgsmålet. Spørgsmålet er et helt åbent spørgsmål, idet der spørges bredt til hvilke andre principper, der er relevante for samspillet. Der fremkommer en bred vifte af forskellige svar. En del respondenter besvarer dog ikke helt spørgsmålet, da de inddrager principper eller værdier, som allerede er med i chartret fra Svarene falder mestendels inden for to klynger af svar, dels om interesse, anerkendelse og ligeværd dels om samspil/samskabelse. Den første klynge er præget af svar, som med god ret kan siges at være indeholdt i det gamle charter. De to klynger af svar repræsenterer over halvdelen af besvarelserne. INTERESSE, ANERKENDELSE OG LIGEVÆRD Ord som forståelse for den frivillige sektors særlige værdi, respekt og anerkendelse går igen i disse besvarelser. Desuden understreger flere af svarene, at chartret fra 2001 indeholder mange af de principper og værdier, der også lægges vægt på i dag. Kategorien er rig på tilkendegivelser som: Forståelse og respekt for forskellighed, anerkendelse af hinandens indsatser og grundvilkår, åben dialog og debat. En sætning, som opsummerer sektorens eget syn på sig selv, kunne være: At det offentlige anser det frivillige engagement som en historisk værdi, der er uundværlig for vores samfund. Derudover er det fremtrædende i besvarelser, at der er en bekymring for, om det øgede fokus på løsning af velfærdsopgaver betyder, at man glemmer den dannende og demokratiske del af frivillighedsbegrebet: Det vil være relevant at chartret har med, at frivillige er engagerede i en sag, der er meningsfuld, og at denne sag ikke nødvendigvis skal løse en opgave. Vi anser det for vigtigt, at frivillige anerkendes for deres frivillighed og engagement og ikke for løsning af samfundsopgaver. Derudover mener vi, at et aktivt medlemskab har til formål at danne og demokratisere frem for at løse samfundsopgaver. SAMSPIL/SAMSKABELSE Langt de fleste svar beskæftiger sig med samspil eller samskabelse. Selvom begrebet samspil allerede indgår i præmissen for chartret, tyder det på, at flere respondenter ønsker at fokusere særligt på at beskrive principperne og værdierne for dette samspil. 6

7 Derudover beskæftiger flere sig også med det nye begreb samskabelse. På den ene side på en forbeholden måde, på den anden side en fordrende måde. Den forbeholdne måde består i, at foreninger og organisationer føler behov for at gøre opmærksom på, at frivillighed er mere og andet end samskabelse inden for velfærdsområderne. Den fordrende måde består i, at flere foreninger og organisationer ytrer, at den frivillige sektor skal ind tidligere i opgaveformuleringen, end det sker på nuværende tidspunkt. For eksempel lyder det fra en organisation: Ligeværdighed i samarbejdet mellem det offentlige og de private organisationer. Vi inddrages for sent, når nye tiltag skal udvikles. Værdierne dikteres frem for udvikles i et samarbejde. ØKONOMI OG TILSKUD Nogle få besvarelser omhandler økonomiske problemstillinger. De er koncentreret om to aspekter af økonomi: Langsigtet sikring af foreningernes og organisationernes økonomiske fundament samt afbureaukratisering af kravene til dokumentation i forbindelse med tildeling af tilskud. DEN OFFENTLIGE INDSATS Andre besvarelser omhandler den offentlige indsats specifikt. Her går svarene ret entydigt på, at den offentlige forvaltning, her den kommunale, skal have bedre kendskab til, hvad foreninger og organisationer kan bidrage med. Spørgsmål 6: Udviklinger i samarbejdet siden 2001, som et nyt charter skal forholde sig til Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? 94 organisationer har besvaret spørgsmålet. OFFENTLIG INDDRAGELSE En stor del af kommentarerne til udviklinger i samarbejdet siden 2001 handler om, at chartret bør forholde sig til, at samarbejdet mellem foreninger og organisationer og det offentlige er blevet tættere og mere udbredt. Det pointeres blandt andet, at nedskæringer i det offentlige har skabt behov for at tænke anderledes og i højere grad inddrage frivillige i løsningen af velfærdsopgaver. Mange af kommentarerne handler om, at det er vigtigt med et ligeværdigt samspil/samskabelse, og at samspil frem for erstatning af ansatte kan være med til at skabe nye og innovative løsninger. For eksempel lyder det: At den økonomiske krise ikke blot gør diskussionen til et spørgsmål om at erstatte en slags velfærd med en anden. Det er vigtigt at holde fast i, at det handler om et sammenspil mellem forskelligartede indsatser med hver deres metode, kvalitetsforståelse og tilgang til borgerne. RAMMESÆTNING Cirka halvdelen af svarene handler om, at kommunerne ikke bør rekruttere, lede og organisere frivillige, men i stedet burde samarbejde med foreninger og organisationer. 7

8 Nogle af respondenterne efterlyser klare spilleregler og grænsedragning mellem frivillige og ansattes arbejdsopgaver. For eksempel lyder det: Der er dog også en tendens til at flere og flere kommuner vælger at organisere egne frivillige udenom de frivillige foreninger. Vi frygter, at kommunerne i stigende grad vil organisere frivillige til opgaver, som de frivillige foreninger ikke ønsker at udføre af hensyn til borgerne og deres livskvalitet. Her er det vigtigt, at vi ikke glemmer at langt de fleste frivillige organisationer har en vigtig fortalervirksomhed. Desuden er det vigtigt at det anerkendes, at frivillige foreninger har en særlig rolle, når det handler om at støtte de frivillige, hvis samarbejdet med det offentlige bliver svært. FRIVILLIGHEDEN Mange respondenters svar handler om den frivillige verdens (foreningernes) funktion som skaber af værdier, demokrati og sammenhængskraft i samfundet. Flere nævner ligeledes borgerinddragelse og medborgerskab som vigtige begreber at have med. Professionaliseringen af det frivillige arbejde og deltagelse i frivillige foreninger som ressourceudviklende for den enkelte nævnes også som vigtige udviklingstendenser. ØKONOMI Flere af svarene handler om, at man ønsker driftstilskud frem for projektstøtte. Det kritiseres, at man skal passe ind i en bestemt ramme/dagsorden for at få tilskud, og at finansieringsmulighederne er blevet dårligere. Spørgsmål 7: Samspillet om 10 år Hvordan ser din organisation/forening gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? 91 organisationer har besvaret spørgsmålet. FRIVILLIG OG OFFENTLIG INDSATS En del af svarene om samspillet 10 år ude i fremtiden handler om at anerkende, at de to sektorer er forskellige og skal forblive sådan. I forbindelse med den frivillige indsats nævnes specifikt civilsamfundets viden om særlige målgrupper og dets evne til at organisere fra neden. Herunder hører også deres evne til potentielt at kunne bidrage til at øge medborgerperspektivet som sådan. Respondenterne angiver, at de finder det vigtigt, at det offentlige påtager sig at sætte gode rammer for civilsamfundets fortsatte eksistens og udvikling, herunder ved at sikre et økonomisk grundlag for sektoren, eksempelvis: Det offentlige stiller optimale rammer til rådighed, så den frivillige verden kan udfolde sit optimale potentiale. Den frivillige verden, det offentlige og medborgere skaber sammen en bedre velfærd, så menneskers livskvalitet forbedres. 8

9 BRUGERNE Mange svar sætter brugerne/målgrupperne/medlemmerne i centrum for arbejdet forstået således, at samarbejdet skal give mening og ikke i sig selv er et mål. For eksempel: At vi kan fortsætte (og styrke) samarbejdet mellem os, så målgruppen oplever at deres problemer bliver adresseret af et kvalificeret samspil af to sektorer, der komplimenterer hinanden. Spørgsmål 8 og 9: Indhold, områder, spørgsmål eller temaer til det nye charter Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? 146 personer har besvaret spørgsmål 8, og 140 har besvaret spørgsmål 9. Begge spørgsmål omhandler ønsker til det nye charters indhold. Svarene på de to spørgsmål behandles her samlet, da de minder meget om hinanden. SAMSPIL Mange fremhæver, at chartret bør opfordre til øget samspil mellem det offentlige og det frivillige. Flere peger på, at ligeværdighed mellem kommuner og frivillige bør understreges: At det er et ligeværdigt samarbejde. At de offentlige medarbejdere skal have forståelse og respekt for de frivillige og omvendt Det frivillige Danmark må ikke se det offentlige som en økonomisk malkeko. Det offentlige må ikke betragte det frivillige Danmark som gratis arbejdskraft. Det er fint, at Charter 2001 har ytringer om samspillet mellem det offentlige og det frivillige Danmark, herunder medvirken til samfundsudviklingen. Her vil det være nyttigt, hvis medvirken og samspil kan ske i form af et samarbejde, der hviler på gensidig respekt og ligeværdighed. Det nævnes i en del besvarelser, at frivillige er et supplement, og at der skal være tydeligere grænser for, hvor frivillige inddrages. Fra en af organisationerne fremhæves det også, at modtageren af en frivillig ydelse ikke har samme mulighed for kvalitetssikring, som hvis ydelsen var offentlig. Ligeledes nævner en del respondenter særskilt, at chartret skal opfordre til respekt for og anerkendelse af foreningerne. For eksempel bliver det foreslået, at kommunerne får informationspligt over for frivillige, ligesom overfor ansatte. Nogle pointerer, at partnerskaber er lokale, og andre, at de skal tage udgangspunkt i borgernes vilkår. Andre igen mener, at chartret skal fokusere på kommunernes strategiske implementering af samarbejdet med frivillige eller på det offentliges (økonomiske) rammer og regler i relation til frivillige: 9

10 Konkrete anvisninger til, hvordan det offentlige kan skabe optimale rammer ikke ved at organisere egne kommunale frivillige, men gennem fx. frivilligpolitik, frivilligcentre og sørge for tilstrækkelig finansiering, lokaler mm. Charteret bør berøre nødvendigheden i, at det offentlige skal udstikke økonomiske rammer og regelsæt, som fremmer det frivillige engagement, samt inddragelse af civilsamfundsorganisationerne. Herunder fx skattefradrag for udgifter i forbindelse med løste opgaver, sikring af forsikringsforhold, mv. Det bliver også nævnt, at chartret skal opfordre og give plads til nytænkning, ikke mindst som en del af velfærdssamfundet: Fokus på nytænkning. Frivillighedsområdet er i tydelig vækst. Alle er enige om at det indeholder et stort innovationspotentiale. Hvordan skabes der rum til nye, skæve anderledes partnerskaber. Innovation forstået som en kvalitativ udvikling af velfærdssamfundet, og ikke som en ændret opgavefordeling. FRIVILLIGHEDSBEGREBET Nogle respondenter nævner, at frivilligt arbejde ofte associeres til frivilligt socialt arbejde og at man i chartret skal huske de øvrige områder, for eksempel folkeoplysning, kultur og idræt. Det bliver også nævnt, at chartret skal favne nye former for frivillighed, og at forskellen på frivillighed og medborgerskab skal stå tydeligt frem i chartret. Omvendt lægger nogle respondenter vægt på, at chartret skal skelne mellem foreningsfrivillige og kommunale frivillige og at foreningsfrivilligheden skal fremmes frem for den kommunale frivillighed. Foreningslivet fremhæves ofte som værdifuldt i sig selv og ikke kun som kommunernes samarbejdspartner. Endelig peger nogle på at fremme mangfoldigheden i foreningslivet: At der skal være bedre plads til alle uanset foreningstype. Tendensen er, at hvis man støjer, lugter, larmer el. lign., træder uden for normen, så kan det være svært at finde grobund og fysisk plads til sin forening. ØKONOMI En del ønsker, at chartret skal omhandle foreningernes økonomiske forhold, blandt andet den kommunale støtte til udvikling, drift og dokumentation: At der fortsat prioriteres offentlige midler til udvikling og dokumentation af det frivillige arbejdes bidrag til velfærdsproduktion. Samt at der sikres rammer for en fælles metodisk videndeling mellem aktører i hhv. den offentlige og den frivillige sektor. Charteret bør berøre nødvendigheden i, at det offentlige skal udstikke økonomiske rammer og regelsæt, som fremmer det frivillige engagement, samt inddragelse af civilsamfundsorganisationerne. Herunder fx skattefradrag for udgifter i forbindelse med løste opgaver, sikring af forsikringsforhold, mv. Behovet for grundfinansiering nævnes ligeledes, og det samme gør ønsket om frivilligråd og frivilligcentre i samtlige kommuner. Endelig nævner et par respondenter, at der er behov færre dokumentationskrav, ligesom der er behov for enslydende regler for administration og tilskud. 10

11 Spørgsmål 10 og 11: Gode og dårlige eksempler til arbejdet med charteret Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. GODE EKSEMPLER Organisationerne fremhæver mange forskellige områder og konkrete eksempler på gode partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige. Det er eksempelvis: Samarbejde mellem LOF og Faaborg-Midtfyn Kommune om energibesparelser og energirenovering for borgere. FDF og Høje Taastrup, der sammen har udviklet Naturbasen et hus, som både er et mødested for FDF erne og bruges af daginstitutioner og skoler. Kræftens Bekæmpelses samarbejde på rehabiliteringsområdet med kommunerne om Café og motion. Kommunen tilbyder fysisk træning på hold for kræftpatienter, hvorefter frivillige skaber rammer for, at patienterne kan udveksle erfaringer og få information om Kræftens Bekæmpelses tilbud. Projekt Borgere hjælpere borgere med IT i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor Frivilligcenteret og kommunen sammen tilbyder hjælp til IT. Inddragelse af brugerforeninger i det psykiatriske behandlingssystem. Med til at skabe forandring og nye tilgange i behandlingen af psykisk sygdom. Samarbejde mellem KFUMs Soldatermission og Forsvaret om at drive soldaterhjem for de danske soldater i f.eks. Afghanistan. Der er udarbejdet samarbejdsaftaler, og der udvises meget stor fleksibilitet fra begge sider. Der er regelmæssige samarbejdsmøder (halvårlige) og i mellem møderne er der en fast kontaktperson i Forsvaret. Grønt medborgerskab et sundhedsfremmende integrationsprojekt i Helsingør. Kommunen stiller jord til rådighed for det frivillige engagement. Eksemplerne fremhæver erfaringer på mange forskellige niveauer og områder. Nogle handler om helt konkret samarbejde om et særligt tema, en særlig målgruppe eller en særlig udfordring. Andre handler mere grundlæggende om dialog og ligeværdighed, som skaber nye muligheder og erfaringsudveksling. 11

12 Endelig fremhæver organisationerne indflydelse på lovgivning på nationalt plan og på politikker og beslutninger i kommunerne som eksempler på godt samarbejde. Dette kunne være: Handicaporganisationerne har ved flere lejligheder påtaget sig at udvikle lovgivningen gennem forsøg finansieret med midler fra Folketinget, fx satspuljen. Det kan fx være et forsøg med en udvidelse af lov om kompensation til handicappede i erhverv, personlig assistance. TRÆK VED ET GODT SAMARBEJDE De gode erfaringer giver også et billede af, hvad foreninger og organisationer oplever som afgørende for det gode samarbejde eller partnerskab. Først og fremmest er der fokus på en række helt centrale værdier i samarbejdet: Tillid, ligeværdighed, respekt og medbestemmelse. Værdier, som ligger i tråd med det eksisterende charter og ønskerne til et nyt charter. Derudover lægges der også vægt på arbejds- og rollefordelingen som afgørende for det gode samarbejde. Både for at skabe klarhed over, hvem der gør hvad, men også for at bringe det bedste frem fra begge parter. Eksempelvis: Samarbejde om inklusion og kompetenceudvikling. Fordi frivilligt arbejde kan være vejen til deltagelse i lokale fællesskaber og arbejdsfællesskaber. Kommunale lektiehjælper-cafeer hvor unge fra gymnasiet hjælper folkeskolebørn med lektierne og sikrer læring & forståelse i et ung-til-barn miljø. Eksemplet er godt fordi de frivillige støtter op om fagligt personales produktion af velfærdsydelser (i dette tilfælde, skole-læring) og ikke indgår som erstatning for det. Det frivillige skal være en støtte ikke erstatning. Der tegner sig også et klart billede af, at mødet og dialogen ligger som en implicit men afgørende del af samarbejdet. Mange bidrag vidner om, at den gode dialog ofte er grundlaget for, at et samarbejde overhovedet opstår. Sidst men ikke mindst fremhæver flere foreninger og organisationer, at et godt samarbejde ofte er kendetegnet ved, at kommunen stiller midler, ressourcer eller gode rammer til rådighed. Det kan dreje sig om ting som lokaler, en grund, støttekroner, kontakt til en særlig målgruppe (skolebørn, udsatte eller lignende) eller faglig støtte. DÅRLIGE EKSEMPLER Mange foreninger og organisationer har bidrag til, hvor det går galt i praksis. Nogle få peger på konkrete erfaringer eller projekter. Flertallet har dog i højere grad fokus på, hvad der går galt og hvorfor i de dårlige eksempler. Det er her tydeligt, at foreningerne og organisationerne har gjort sig mange dårlige erfaringer med det offentliges dårlige håndtering af samspillet. Et stort flertal af respondenterne fremhæver, hvordan kommunerne har eller har haft en forkert tilgang: I vores kommune begyndte man i en af Kommunens afdelinger at udfærdige spilleregler, for det frivillige arbejde. En virkelig god idé. Den dårlige ting var, at afdelingen ikke gjorde det i samspil med de frivillige eller deres repræsentanter i Frivilligrådet eller Frivilligcentret. Det skabte rigtig dårlig stemning. 12

13 De fleste eksempler passer ind i instrumentalisering, begrebssætningen af de frivillige organisationer / forpligtende samarbejder (forpligtede frivillige ). En kvælende omfavnelse! Nogle respondenter har fremhævet nogle utilsigtede konsekvenser af den offentlige måde at fungere på. Eksempelvis: De offentlige medarbejdere og politikere er (naturligt nok med pressens overvågenhed) bange for at træde ved siden af og er derfor ikke så risikovillig til at prøve nyt, som de ikke helt har styr på eller kontrol over. At partnerskabet er styret af bureaukratiske regler fra det offentlige hæmmer handlekraften. Derudover peger en stor gruppe respondenter på andre træk ved samarbejdet, når det går galt. Det drejer sig eksempelvis om økonomiske udfordringer eller lovgivning (nogle gange misforstået), der kan være en barriere for samspillet: Kommune beder om straffeattester på samtlige frivillige uden speciel begrundelse. Frivilligt arbejde er baseret på et menneskesyn om, at der skal være plads til alle om ikke nødvendigvis i alle funktioner. Retssikkerhed: Det skal måske diskuteres, hvad det reelt betyder betyder det, at alle indsatser skal være ens i alle kommuner eller at man tager lokale og individuelle hensyn, hvilket i sagens natur medfører, at der er forskel i metoderne og i indsatserne ( ). Når foreningerne må jagte projektmidler og tilpasse deres projekter efter en politisk dagsorden. Integrationsområdet er et eksempel, hvor der i de senere år er opstået en lang række halvbagte projekter, der kunne formuleres på den rigtige, pengeudløsende måde, men som hverken har rod i et ægte integrerende arbejde og ej heller passer til de grundlæggende værdier i foreningen. Spørgsmål 12: Gode råd til beslutningstagerne på campen Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? 66 organisationer har besvaret spørgsmålet Når foreningerne og organisationerne skal give gode råd til beslutningstagerne lægger de vægt på flere områder: Langt den største gruppe af gode råd fokuserer på det særegne for den frivillige indsats. Respondenterne understreger det frivilliges særkende og vigtigheden af at dette respekteres i samarbejdet med det offentlige. I tråd med dette har respondenterne en række gode råd, der fokuserer på interesse, dialog og anerkendelse. Her er der mere fokus på anerkendelsen og den positive dialog: Fokus på frivilligheden som noget kvalitativt andet. Frivilligheden skal ikke måles og vejes. Hold fokus på at styrke det frivillige foreningsliv og dermed styrke den bæredygtige frivillighed, frem for et kortsigtet fokus på velfærdsfrivillige. Et fokus der risikerer at underminere fundamentet for frivillighed. 13

14 Mange hjerner tænker bedre end få. Vi skal både tænke på det arbejde de frivillige udfører og på de gode ideer som de får. Det er vigtigt for samfundsudviklingen, at de frivilliges kreativitet bliver brugt. Nogle respondenter opfordrer beslutningstagerne til at have opmærksomhed på implementeringen af chartret. Her er så godt som alle optagede af, at et nyt charter ikke skal ende i skuffen, men derimod implementeres i lokal praksis og omsættes til debat og handling. En gruppe respondenter har fokus på gode råd om økonomi samt lovgivning og regler. Her ønsker respondenterne især at gøre opmærksom på den øgede bureaukratisering (for eksempel i forbindelse med månedsbudgetter, knivlov, evalueringskrav). I forbindelse med økonomi ønsker respondenterne, at tilskud skal være forbundet med mindst muligt bureaukrati, og at der skabes mulighed for, at tilskuddet understøtter samarbejdet på tværs af sektorer. AFRUNDING OG SAMMENFATNING Overordnet er foreningerne og organisationerne meget optagede af et øget samspil med det offentlige. Dette hænger naturligt sammen med, at chartret er et charter for samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige. Besvarelserne tyder dog på, at udviklinger i samfundet, siden det gamle charter fra 2001 blev formuleret, er grunden til, at mange foreninger og organisationer mener, at det kommende charter skal beskæftige sig indgående med denne problematik. Foreningerne og organisationerne sender i denne sammenhæng et klart signal om, at det nye charter skal adressere samspillet på en anden måde end det gamle, som tager højde for disse udviklinger. Foreningerne og organisationerne støtter i høj grad op om det eksisterende charters værdier og principper. Der er ligeledes mange, der finder behov for at understrege, at disse værdier skal tydeliggøres i et nyt charter. Der er således ikke så meget tale om at ændre på principperne fra det gamle charter, så meget som at sørge for at chartret bliver kendt og omsat i en bredere sammenhæng end det eksisterende charter. Mange af foreningernes og organisationernes repræsentanter beskæftiger sig med den offentlige sektors udvikling. Det ligger flere af respondenterne på sinde, at den frivillige indsats ikke skal erstatte lønnet arbejdskraft. Et andet gennemgående træk er, at flere organisationer understreger, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem frivillighed og velfærdsfrivillighed. Der er mange former for frivillighed, som intet direkte forhold har til den offentlige sektors produktion af velfærdsydelser. Høringen viser i øvrigt, at mange organisationer har kendt til det gamle charter (54 %), mens 14 % af respondenterne har brugt det gamle charter aktivt. 14

15 BILAG 1 For at kunne præsentere respondenternes synspunkter fra de kvalitative, åbne spørgsmål som et samlet produkt, har vi dannet en række kategorier, som vi har brugt som arbejds- og analyseredskab. Kategorierne var ikke dannet på forhånd, men er formet som følge af gennemlæsning af samtlige besvarelser. Kategoriernes formål er udelukkende at samle svar, der ligner hinanden under ét, hvilket muliggør en samlet præsentation af svarene. I rapporten fremlægger vi ikke kategorierne systematisk, da de som sagt har tjent som analytisk struktur og ikke præsentationsmæssig struktur. Ligeledes er kategorier med ganske få respondenter som oftest ikke præsenteret i rapporten, medmindre de indgår som en del af en større pointe. Herunder findes en liste over samtlige kategorier, der er brugt til at samle respondenternes besvarelser inden for hvert af de kvalitative, åbne spørgsmål. Bemærk, at navnene på kategorierne tjener et arbejdsformål og ikke har til formål at skulle fremlægges sprogligt. SPØRGSMÅL 3: Hvis ja, hvordan har foreningen/organisationen brugt chartret? I foreningssammenhæng I konkret samarbejde mellem frivillige og det offentlige Kommunale/offentlige institutioners frivilligpolitikker Puljer og tilskud mm. Samfundsdebat/politik Inspiration SPØRGSMÅL 5: Hvilke andre principper eller værdier, som ikke er med i chartret fra 2001, finder I som forening/ organisation, er relevante for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige i dag? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Den offentlige indsats og karakter Lovgivning og regler Arbejds- og rollefordeling Tættere samspil/innovation Forholdet mellem frivillige og offentlige 15

16 SPØRGSMÅL 6: Siden 2001 er der sket meget i og omkring den frivillige verden. Hvilke særlige udviklinger i samspillet mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige bør et revitaliseret charter forholde sig til? Offentlig inddragelse Rammesætning Frivilligheden Brugere/medlemmer Debat og politik Økonomi og tilskud SPØRGSMÅL 7: Hvordan ser din organisation/forening gerne, at samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige fungerer om 10 år? Interesse, anerkendelse og ligeværdighed Borger-/individniveau Politik og stemme Økonomi og tilskud Den frivillige indsats og karakter Det offentliges indsats og karakter Lovgivning og regler SPØRGSMÅL 8: Er der særlige områder, spørgsmål eller temaer, som du mener chartret skal berøre? Samspilsformer og -tanker Frivillighedsbegrebet Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse Velfærdsudvikling og -innovation SPØRGSMÅL 9: Hvad skal et nyt revitaliseret charter efter din mening indeholde, hvis det skal have nytteværdi for samspillet mellem den frivillige verden og det offentlige? Samspilsformer og -tanker De uorganiserede frivillige Kommunernes frivillige Frivillighedsbegrebet 16

17 Rammesætning for arbejdsdeling Økonomi og tilskud Område/emne/målgruppe Lovgivning og regler Kapacitetsopbygning Foreningslivet - fremme og anerkendelse SPØRGSMÅL 10: Hvilke gode og relevante eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et godt eksempel. Ansvar og tillid Positive værdier Frivilliges særlige rolle Den offentlige indsats Borger-/individniveau Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Økonomi SPØRGSMÅL 11: Hvilke dårlige eksempler på samarbejde/partnerskaber mellem den frivillige verden og det offentlige vil I fremhæve til arbejdet med revitalisering af chartret? Beskriv gerne kort hvorfor det er et dårligt eksempel. Negative værdier Den frivillige indsats Det offentliges indsats Lovgivning Arbejds- og rollefordeling Mistro Økonomi Politik og fortalerrolle SPØRGSMÅL 12: Hvis I kunne give beslutningstagerne ét godt råd eller sende dem et centralt udsagn i forhold til arbejdet med at revitalisere chartret for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige, hvad skulle det så være? Det offentliges indstilling og konkrete indsats Den frivillige verdens indstilling og konkrete indsats Arbejds- og rollefordelingen mellem frivillige og ansatte i det offentlige Borger-/individniveau Implementering af chartret lokalt Interesse, dialog og anerkendelse Økonomi og tilskud Lovgivning og regler 17

RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN

RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN RAPPORT OM FOLKEHØRINGEN INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter fra begge sektorer.

Læs mere

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER

RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER RAPPORT OM HØRING BLANDT RÅD OG INSTITUTIONER INDLEDNING OG BAGGRUND I 2001 blev det oprindelige Charter for samspil mellem det frivillige Danmark/Foreningsdanmark og det offentlige udarbejdet af repræsentanter

Læs mere

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011

Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Talepapir til inspirationsoplæg for debatcafe på Decemberkonferencen 2011 Ved Hans Stavnsager, HAST Kommunikation I modsætning til mange andre brancher har frivillighedsområdet succes i disse år. Vi nærmer

Læs mere

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE

CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE CHARTER FOR SAMSPIL MELLEM DEN FRIVILLIGE VERDEN OG DET OFFENTLIGE Den frivillige verden dækker både frivillige, foreninger og organisationer. Det frivillige Danmark er stort og mangfoldigt. Næsten hver

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Vi skal gøre en forskel

Vi skal gøre en forskel Vi skal gøre en forskel STRATEGI 2013-2016 Vi har stadig meget at kæmpe for. Channe Bjerringgaard Bestyrelsesformand Det er, når vi står sammen, at vi gør en forskel. Susanne Philipson Direktør 2 STRATEGI

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26.

Indstilling. Aktivt medborgerskab. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg. Den 26. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 26. september 2013 Aktivt medborgerskab Indstillingen indeholder forslag til styrkelse af aktivt medborgerskab ved at nedsætte et medborgerskabsudvalg

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Kan man lede frivillige?

Kan man lede frivillige? Kan man lede frivillige? 24. april 2013 Dorte Nørregaard Gotthardsen Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C tlf: 66 14 60 61 info@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET

INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET INFRASTRUKTUREN I UDVIKLINGEN AF FRIVILLIGHED HVORDAN SAMSKABELSE BLIVER MERE KONKRET Benedikte Ask Skotte Medlem af Frivilligrådet Frivillighedskonference i Faxe 18. november 2014 Morsø Frivilligrådet

Læs mere

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse

Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED. bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Strategi for samarbejdet mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og civilsamfundet VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse strategi Aktivt medborgerskab er en grundpille i et velfungerende

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Lettere at være frivillig

Lettere at være frivillig Lettere at være frivillig Oktober 2014 Lettere at være frivillig 3 LETTERE AT VÆRE FRIVILLIG I DANMARK Frivillige gør en stor og betydningsfuld indsats i det danske samfund. Regeringen anerkender den

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Skabelon for handlingsplan 2012

Skabelon for handlingsplan 2012 Skabelon for handlingsplan 2012 Navn på aktivitetsområde Landsstyrelsen Formål med aktiviteten Landsstyrelsen er URK s øverste ledelse og vil således iværksætte og følge initiativer, som har bred betydning

Læs mere

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk

Frivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger

Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger Beskæftigelsesudvalget 2014-15 BEU Alm.del Bilag 28 Offentligt Inklusion Myndiggørelse Mangfoldighed Policy-anbefalinger 12-11-2014 TBK Outreach Empowerment Diversity (OED) er et europæisk projekt med

Læs mere

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats.

Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en sammenhængende indsats. Social og integrationsministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K København, den 14. august 2013 Vedrørende Hjemmehjælpskommissionens rapport Fremtidens hjemmehjælp ældres ressourcer i centrum for en

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE

TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE TILBUD OM FACILITERING AF TEMADAGE SMID DEN KOMMUNALE KITTEL Når embedsmænd spiller på udebane i lokalsamfund BORGERDIALOG I DE ALMENE BOLIGOMRÅDER Kultur, normer, uskrevne regler og beboerdemokrati GHETTOSTRATEGI

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

Strategi for frivilligsamarbejde

Strategi for frivilligsamarbejde Strategi for frivilligsamarbejde Lokalbibliotekerne i Aarhus kommune Baggrund Lokalbibliotekerne i Aarhus Kommune ønsker at styrke, og udvikle samarbejdet med frivillige. De frivillige er, og vil også

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School

Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik

Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik Vidensklub for Frivillige Sociale Organisationers årlige konference: Forskellen mellem krav og begær i statens frivillighedspolitik Anders la Cour Lektor på Copenhagen Business School Frivillighedskonference

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

frivillighed og medborgerskab

frivillighed og medborgerskab Strategi for frivillighed og medborgerskab 2012-2015 Indhold Forord 3 Indledning 4 Udfordringer 6 Vision 8 tema 1 Mere frivillighed og medborgerskab 12 tema 2 Samarbejde på tværs af frivilligområdet 14

Læs mere

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK?

FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? CIVILSAMFUNDET MELLEM REFORMER OG KOMMUNAL VIRKELIGHED THE MISSING LINK? FRIVILLIGRÅDETS ÅRSMØDE Tirsdag den 12. november 2013 kl. 9.30-16.15 Sted: Docken Færgehavnsvej 35, 2100 Kbh Ø 2013 CIVILSAMFUNDET

Læs mere

Frivillig social indsats

Frivillig social indsats Frivillig social indsats Esbjerg Kommune 2013 [RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18 MIDLER] Indledning Esbjerg Kommune afsætter hvert år et beløb til den lokale frivillige sociale indsats. Midlerne er afsat

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Tillid til medarbejdernes faglige vurdering Risikovillighed - vilje og mod til at afprøve nye ting Forebyggelse Borgernes perspektiv, deres ønsker og ressourcer i centrum Samarbejde på tværs Det gode liv

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud

Partnerskaber mellem foreningslivet. løsning af konkrete opgaver. Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud Partnerskaber mellem foreningslivet og kommunen om løsning af konkrete opgaver Rammer og vilkår retningslinjer for tilskud INDHOLD Frivillighedspolitikken rammer og vilkår.. 3 Partnerskaber mellem foreningslivet

Læs mere

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014

NOTAT. Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Output fra Workshop om Medborgerskab og Frivillighed den 18. november 2014 Nedenstående er de gode forslag og ideer mm., som udsprang af workshoppen den 18. november 2014. Der er forsøgt at danne et overblik

Læs mere

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere!

Dansk Cøliaki Forening. Strategi 2020. Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! Dansk Cøliaki Forening Strategi 2020 Større, stærkere, bedre vi vil så meget mere! STØRRE, STÆRKERE & BEDRE VI VIL SÅ MEGET MERE! Baggrund De sidste par år er der sket rigtig meget i Dansk Cøliaki Forening

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde

Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde Selvejende og private aktørers markedsandele på det sociale velfærdsområde RESUME Det sociale velfærdsområde er en bred betegnelse, der dækker over en lang række sociale opgaver som i Danmark løses både

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Bilag 1. Samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor Projektbeskrivelse for et forsknings- og udviklingsprojekt. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder. Center for forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige

Go Morgenmøde Ledelse af frivillige Go Morgenmøde Ledelse af frivillige MacMann Bergs bidrag og fokus Vi ønsker at bidrage til et bedre samfund og arbejdsliv gennem bedre ledelse. Fra PROFESSION til PROFESSIONEL LEDELSE af VELFÆRD i forandring

Læs mere

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER

PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER PILOTUNDERSØGELSE AF FRIVILLIGE ORGANISATIONERS BRUG AF SOCIALE MEDIER Frivilligrådet Juni 2011 Copyright Frivilligrådet 2011 Udarbejdet af Frivilligrådet Udviklingskonsulent Sofie Billekop sb@frivilligraadet.dk

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads?

E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? E-mailens emnefelt: Hvordan udvikler I jeres arbejdsplads? Kære «attnavn» Center for Offentlig Innovation er ved at udvikle verdens første statistik om offentlig innovation sammen med Danmarks Statistik

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I

MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde

Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Spilleregler for frivilligt socialt arbejde Godkendt i Social- og Sundhedsudvalget den 24. september 2014 arbejde 1. Indledning Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet spilleregler for frivilligt socialt

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune

civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune civilsamfundets gyldne nøgle frivilligrådets årsmøde november 2013 jesper thyrring møller hedensted kommune Kan civilsamfundet udgøre the missing link mellem reformer og kommunal virkelighed? Bliver der

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE

ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE INITIATIVETS TITEL: Sammen om Sundhed 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Sager der Samler v/paul Natorp, formand E-mail: paul@sagerdersamler.dk

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen

Værdi grundlag. Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Værdi grundlag Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Professionalisme I betjeningen af borgerne samt i interne og eksterne samarbejdsrelationer optræder vi professionelt og serviceorienteret. Vi er opmærksomme

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

DECEMBERKONFERENCEN 2009

DECEMBERKONFERENCEN 2009 EMNE: Hvor går grænsen og hvem bestemmer, offentlige eller frivillige? VÆRT: Inger TID: 12.00-13.00 STED: 6 DELTAGERE: Inger, Gro, Kristin, Hans, Vinnie, Dorte, Ester, Anne m.fl. Kan det offentlige eller

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 AFTALER MELLEM FRIVILLIGE OG ANSATTE I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SPILLEREGLER 2.0 Nye velfærdsløsninger kræver nye samarbejdsmodeller Vi står i de kommende år over for en omstilling i den

Læs mere

3x3 Statusrapport 2007

3x3 Statusrapport 2007 Projekttitel Projektskole Projektansvarlig Journalnummer Projektperiode Dato for opstart og afslutning Projektpulje Pulje 1 a-e eller pulje 2 Støttebeløb i 2007 Antal høj/hh-skoler i projektet Antal elever

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi

Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi 3. juni 2014 Frivilligrådets anbefalinger til en ny national civilsamfundsstrategi Deltagelse i fællesskabet er den grundlæggende præmis for et sundt og bæredygtigt samfund. Vejen til et samfund, hvor

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013

Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Handleplan for Sundheds- og Ældrepolitikken i 2012-2013 Indledning Ultimo 2011 vedtog Byrådet den nye Sundheds- og Ældrepolitik for Silkeborg Kommune. Sundheds- og Ældrepolitikken skal nu implementeres,

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp

Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp FOR YDERLIGERE INFORMATION KONTAKT MØDREHJÆLPEN TELEFON 33 45 86 30, ADM@MOEDREHJAELPEN.DK Strategi 2013-2016 Mere Mødrehjælp 4 Mødrehjælpens strategi 2013-2016 hedder

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere