KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner"

Transkript

1 KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0

2 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 1

3 Indhold FORORD 3 1. HOVEDKONKLUSIONER Eksisterende fleksboligers kendetegn og beliggenhed Udbuddet af potentielle fleksboliger 7 2. INDLEDNING 9 Kortlægningens formål 9 3. KORTLÆGNING AF EKSISTERENDE FLEKSBOLIGER Fleksboliger i lolland, guldborgsund og vordingborg kommuner fleksboligernes kendetegn Fleksboliger i Lolland Kommune Fleksboliger i Guldborgsund Kommune Fleksboliger i Vordingborg Kommune FORVALTNING AF FLEKSBOLIGORDNINGEN Forvaltningspraksis på tværs af kommunerne Forvaltningspraksis i Lolland Kommune Forvaltningsparksis i Guldborgsund kommune Forvaltningsparksis i Vordingborg Kommune UDBUDDET AF POTENTIELLE FLEKSBOLIGER Udbuddet af potentielle fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommer METODE Desk research og dokumentanalyse Kvalitative interviews med centrale aktører Interessentinterviews Ekspertinterviews Registeranalyse kortlægning af udbuddet af potentielle fleksboliger via GIS-analyse 39 2

4 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Forord Kortlægningen af Fleksboligordningen er foretaget på initiativ fra Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner og er finansieret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kortlægningen af Fleksboligordningens anvendelse samt udbuddet af potentielle fleksboliger er første del af en samlet analyse, der desuden fokuserer på mulighederne for at synliggøre fleksboligordningen og dermed styrke dens anvendelse (selvstændig delrapport). Kortlægningen er sammen med en efterspørgselsanalyse, der gennemføres af Norrøn Arkitekterne, den første samlede vurdering af Fleksboligordningen og dens potentialer for at medvirke til udvikling i de danske yderkommuner og bremse afviklingen. Kortlægningen er gennemført af Oxford Research i samarbejde med Lolland, Guldborgsund, Vordingborg kommuner samt med Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. God læselyst Oxford Research A/S 3

5 1. Hovedkonklusioner Nærværende rapport præsenterer resultaterne af Oxford Researchs kortlægning af eksisterende og potentielle fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner samt af kommunernes forvaltningsmæssige praksis i forhold til Fleksboligordningen. Formålet med kortlægningen er først og fremmest at kortlægge udbuddet af potentielle fleksboliger for på den baggrund at bidrage til Fleksboligordningens synliggørelse og anvendelse som redskab til udvikling i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner synliggørelsesanalysen er en selvstændig delrapport. Udbudskortlægningen hviler på en indledende kortlægning af eksisterende fleksboliger mht. antal, beliggenhed og bygningskarakteristika. Kortlægningen er baseret på dokumentanalyse, kvalitative interview, registeranalyse (BBR-registret) samt kartografiskanalyse (GIS-analyse). 1.1 EKSISTERENDE FLEKSBOLIGERS KENDETEGN OG BELIGGENHED Det er på baggrund af kortlægningen muligt at konkludere følgende mht. eksisterende fleksboligers kendetegn og beliggenhed i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner: 60 pct. af alle fleksboliger ligger på Lolland-Falster eller i Vordingborg Kommune 60 pct. af alle fleksboliger i Danmark er beliggende i enten Lolland, Guldborgsund eller Vordingborg kommuner, og de tre kommuner er også dem som, sammenlignet med landets øvrige yder- og landdistriktskommuner, har oplevet den største interesse for ordningen 1. Der er generelt et lille kendskab til ordningen blandt befolkningen og kortlægningen viser, at fleksboligejerne i de tre kommuner kender til ordningen fra ejendomsmæglerne 2. Fleksboligerne er mellemstore huse fra 1900-tallet, som ligger tæt på vand og i åbent land Kortlægningen viser, at Fleksboligerne har mange lighedstegn med det vi kender fra de traditionelle sommerhuse. Fleksboligerne er således enten beliggende tæt på vand eller i det åbne land, og fleksboligerne anvendes da også som fritidshuse. Der er ingen af de interviewede fleksboligejere, der tilkendegiver at have planer om at anvende deres fleksbolig som helårsbeboelse. Kortlægningen viser, at det typisk er personer med helårsbolig nord for Køge nærmere bestemt i hovedstadsregionen der ejer en fleksbolig i enten Lolland, Guldborgsund eller Vordingborg kommuner, og at de tillægger boligens tilgængelighed ca. 1 times kørsel fra København stor betydning. Endvidere viser kortlægningen, at ejerne vurderer, at de ved at købe en fleksbolig får meget for pengene i forhold til, at hovedparten af dem søgte efter et sommerhus, da de blev gjort opmærksomme på Fleksboligordningen af ejendomsmæglerne. 1 Jf. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters mini-analyse af Fleskboligordningen; Ministeriet for By, Bolig og Landsistrikter (2014) Analyse af brugen af fleksboligordningen i yder- og landkommuner 2 Kilde: Kvalitative interview med interessenter og nuværende flkesboligejere. 4

6 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Det som adskiller fleksboligerne fra de egentlige sommerhuse er boligernes størrelse og husenes materialer. Fleksboligerne har således i gennemsnit et boligareal på 127 m2 og er beliggende på en næsten m2 stor grund. Yderligere er de opført i mursten og er typisk bygget i perioden Fleksboligerne er i god stand og er bygninger i anvendelse Kortlægningen viser endvidere, at fleksboligerne er i relativ god stand, og ejerne umiddelbart har kunnet tage boligerne i anvendelse. Hovedparten af ejerne har foretaget mindre forbedringer typisk relateret til el- og/eller varmeinstallationer. På sigt tilkendegiver flere (fem ejere), at taget skal repareres. Det er ikke muligt på baggrund af data at sige noget entydigt om, hvorvidt en boligen er overgået til at fungerer som fleksbolig i forbindelse med traditionel ejendomshandel. Ændringen til fleksboligstatus syntes at være forbundet med handel af boligen i Lolland og Vordingborg kommuner, mens boligen i 60 pct. af tilfældene i Guldborgsund Kommune ikke har været handlet inden for det seneste år (regnet fra maj 2014). For de 15 fleksboliger, hvor ejeren er interviewet gælder, at ti er købt ved normalt salg gennem ejendomsmægler, og der er alene to, der angiver, at huset har stået tomt gennem længere tid (tre - fire år) forud for overgangen til fleksbolig 3. Dette sammenholdt med den generelle gode stand af boligerne tyder på, at den typiske fleksbolig ikke har stået tom en længere periode. Tabel 1.1 samler op på kortlægningen af fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. 3 De øvrige fem fleksboliger er overgået til fleksbolig via privat salg (to boliger), købt af kreditforening via mægler (to boliger samt tvangsauktion (en bolig). 5

7 Tabel 1.1: Fakta om fleksboligerne i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner Antal boliger Byggeperiode Gennemsnitligt boligareal (m2) Gennemsnitlig grundstørrelse (m2) Gennemsnitlig offentlig vurdering (kr.) Antal boliger handlet (antal/ procent)* Antal boliger/procent i landzone Gennemsnitlig afstand til vand (km) Boliger frit beliggende i åbent land** (antal/procent) Lolland /53 33/ /51 Guldborgsund Vordingborg *** /41 14/64 1 5/ /50 14/88 1 7/44 På tværs af kommunerne /49 61/ /42 *inden for det sidste år fra 1. maj 2014, ** eller beliggende med få naboer (<=20 andre huse), *** Det skal dog bemærkes, at det er alene er en bolig, der gør forskellen på om den typiske bolig er bygget i perioden eller i Der er således syv bygninger, der er fra perioden , mens der er seks, der er fra perioden Stor overensstemmelse mellem forvaltningspraksis i de tre kommuner Kortlægningen af Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuners forvaltningspraksis viser, at kommunerne overordnet forvalter Fleksboligordningen på samme måde. Kommunalbestyrelsen i de tre kommuner har alle valgt at uddelegere administration og beslutning vedr. Fleksboligordningen til kommunernes respektive forvaltninger. Endvidere eksisterer der i alle tre kommuner en nedskrevet procedure for, hvordan en fleksboligansøgning behandles. Kortlægningen viser endvidere, at det alene er Guldborgsund Kommune, der har valgt fortsat at udstede weekendattester, hvilket hænger sammen med kommunens hidtidige praksis på området, hvor en weekendattest i Guldborgsund Kommune altid er blevet tildelt ejendommen og dermed kan overdrages ved salg. Det vil sige, at fleksboligtilladelsen og weekendattesten adskiller sig ved, at fleksboligtilladelsen er personlig, mens weekendattesten følger ejendommen. 6

8 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Desuden fremgår det af kortlægningen, at Lolland Kommune er den eneste kommune, der har valgt at tillade fleksboliger i hele kommunen. I både Guldborgsund og Vordingborg kommuner er der udpeget områder, hvor der ikke kan opnås tilladelser. Yderligere kan der i lokalplaner og servitutter, i de tre kommuner, være fastsat bestemmelser om, at en beboelsesejendom kun kan anvendes til helårsbeboelse. I disse tilfælde kan der ikke udstedes fleksboligtilladelser. Derudover viser gennemgangen af kommunernes forvaltningspraksis, at Vordingborg Kommune er den eneste af de tre kommuner, der har en formel praksis for at oplyse ejerne om fleksboligtilladelsens relation til anden relevant lovgivning eksempelvis Planloven samt Sommerhusloven. Fleksboligordningen gælder ved siden af anden lovgivning Fleksboligordningen gælder således ved siden af anden lovgivning, hvor særligt Planloven, Landbrugsloven og Sommerhusloven har betydning for den forvaltningsmæssige praksis af ordningen Kortlægningen af forvaltningspraksis i de tre kommuner viser, at særligt Fleksboligordningens sammenhæng til Planloven er problematisk og har rejst en række dilemmaer relateret til Fleksboligordningens anvendelse. Fx er det ikke hensigtsmæssigt, at boliger efter tre års benyttelse som fritidsbolig ikke kan overgå til helårsbeboelse igen uden en landzonetilladelse. Det gælder, da det ifølge Planloven vil kræve en landzone tilladelse, hvis man igen ønsker at benytte boligen som helårsbolig, når boligen har haft en anden funktion i tre på hinanden følgende år. Kommunerne peger på, at det vil være fordelagtigt, hvis Ministeriet ville søge at få Planloven ændret, således at den også tager hensyn til Fleksboligordningen. 1.2 UDBUDDET AF POTENTIELLE FLEKSBOLIGER På baggrund af den indledende kortlægning af eksisterende fleksboliger, deres kendetegn, beliggenhed og kommunernes forvaltningspraksis af Fleksboligordningen er gennemført en kortlægning af udbuddet af potentielle fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Den indledende kortlægning gav anledning til at opdele de potentielle fleksboliger i fire segmenter: Kysthuset, Naturhuset, Landhuset samt Byhuset. Kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger viser, at der samlet i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner er potentielle fleksboliger. De potentielle fleksboliger fordeler sig med i Guldborgsund Kommune, 972 i Lolland Kommune og 398 i Vordingborg Kommune. Fordelingen af potentielle fleksboliger i de fire segmenter i hver kommune fremgår af tabel

9 Tabel 1.2: Antal potentielle fleksboliger indenfor de fire segmenter i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner Kysthuset Naturhuset Landhuset Byhuset Total*/ total antal potentielle fleksboliger Lolland /972 Guldborgsund /1359 Vordingborg /398 Total * Det antal potentielle fleksboliger, der fremkommer ved at summere antallet af fleksboliger inden for hvert af de fire segmenter er højere end det total antal potentielle fleksboliger i de tre kommuner, da en bolig kan optræde i flere forskellige segmenter fx både som kysthus og som byhus. I rapportens appendiks findes oversigtskort for hver af de tre kommuner over potentielle fleksboliger i de fire segmenter. 8

10 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 2. Indledning Regeringen har en politisk målsætning om Landdistrikter i udvikling for at forbedre yderkommunernes betingelser for at skabe udvikling og realisere de stedbundne potentialer. Som et konkret initiativ for at skabe landdistrikter i udvikling indgår en ændring af Boligreguleringsloven den såkaldte Fleksboligordning. Med ændringen tydeliggøres kommunernes mulighed for, inden for rammerne af gældende lovgivning og planlægning, at tillade, at boligerne benyttes som fritidsboliger med ret til at vende tilbage til helårsstatus 4. Fleksboligordningen er en del af regeringens indsats for at forhindre affolkning af yderområderne og samtidig et instrument til at sikre vækst i yderområderne ved at flere helårsboliger benyttes til fritidsformål. Hensigten med Fleksboligordningen er bl.a. at huse på landet i yderområderne skal blive lettere at sælge, og ordningen skal dermed være med til at sikre kvalitet i boligmassen i landets yderkommuner ligesom hensigten med ordningen er, at den skal bidrage til at skabe liv i tyndt befolkede områder. Fleksboligordningen er dermed en del af den samlede nationale indsats for at sikre de danske landdistrikter, og spiller ind i Regeringens Vækstplan, hvor den sammen med eksempelvis en istandsættelses- og nedrivningspulje på 400 mio. kr. skal bidrage til landdistrikter i udvikling 5. Fleksboligordningen blev indført ved lov nr. 413 af 29. april 2013 om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Med lovændringen er Boligreguleringslovens 50 blevet præciseret således, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af en helårsbolig kan benytte boligen til fritidsformål med ret til senere at vende tilbage til helårsbeboelse. Reglen indebærer, at boligejeren ikke skal søge tilladelse fra kommunen i forbindelse med genoptagelsen af helårsanvendelsen. Der er således tale om en personlig tilladelse, der følger ejeren og ikke ejendommen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gennemførte i vinteren 2013 en landsdækkende undersøgelse af Fleksboligordningens anvendelse indtil udgangen af Undersøgelsen viste, at der på landsplan er givet 135 fleksboligtilladelser i perioden maj 2013 til december For at styrke fleksboligordningen har regeringen stillet forslag om at ændre ordningen således, at tilladelsen fremover følger huset frem for ejeren. Det vil styrke finansieringsmulighederne, idet ejeren herved kan videresælge ejendommen med ret til fortsat benyttelse til fritidsformål 6. Kortlægningens formål Formålet med kortlægningen er helt overordnet at kortlægge interessen for og anvendelsen af Fleksboligordningen indtil nu i de tre kommuner, omfanget af potentielle fleksboliger samt kommunernes politikker, administrative praksisser og erfaring med Fleksboligordningen. Hensigten med kortlægningen er yderligere at skabe det nødvendige overblik over ordningen, der kan medvirke til at styrke og synliggøre ordningen fremadrettet. Kortlægningen danner dermed baggrund for en række konkrete ideer og anbefalinger til, hvordan kommunerne kan synliggøre Fleksboligordningen og dermed styrke dens anvendelse (selvstændig delrapport 2). 4 Landsplanredegørelse 2013: Landplansredegørelsens politiske budskaber. 5 Landsplanredegørelse 2013: Landplansredegørelsens politiske budskaber. 6 samt TV2 nyhederne den 5. maj

11 10

12 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 3. Kortlægning af eksisterende fleksboliger Fleksboliger er ikke som det er tilfældet med eksempelvis sommerhuse eller byhuse en veldefineret enhed, der let kan kortlægges. For at kortlægge og estimere udbuddet af potentielle fleksboliger er det nødvendigt at vide, hvad der kendetegner de eksisterende fleksboliger samt ejernes motiver for at erhverve en fleksbolig. I kapitlet tegnes derfor et billede af dels det samlede antal fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner, dels omfanget af fleksboliger i hver enkel kommune. Formålet med kapitlet er dermed at give overblik over Fleksboligordningens anvendelse indtil nu samt bidrage med viden om, hvor fleksboligerne er beliggende, hvad der kendetegner fleksboligerne samt fleksboligejerne. Den indledende kortlægning er dermed sammen med kommunernes forvaltning af Fleksboligordningen (kapitel 4) udgangspunkt for kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger i de tre kommuner (kapitel 5). 3.1 FLEKSBOLIGER I LOLLAND, GULDBORGSUND OG VORDINGBORG KOM- MUNER I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner er der samlet 81 fleksboliger som fordeler sig med flest i Lolland Kommune og færreste i Vordingborg Kommune (jf. tabel 3.1). Tabel 3.1: Antal forespørgsler, forhåndsgodkendelser, tilladelser og afslag på Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Forespørgsler*/afslag Forhåndsgodkendelser** Fleksboligtilladelser Lolland 75/ Guldborgsund 30/ Vordingborg 50/0 N/A 16 I alt * kilde - antal ansøgninger: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2014) Analyse af brugen af fleksboligordningen i yder- og landkommuner ** Kilde forhåndsgodkendelser og tilladelser: Oxford Research interview med kommunerne samt kommunernes eget materiale 11

13 Sammenlignet med landets øvrige yder- og landkommuner har de tre kommuner oplevet stor interesse for ordningen. Det er således alene Kalundborg Kommune, der har modtaget et tilsvarende antal forespørgsler (25 30 stk.), som Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Yderligere er Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner også de kommuner blandt Danmarks yder- og landkommuner, der har givet flest fleksboligtilladelser. Svendborg er den kommune i Danmark, der har samme antal tilladelser som de tre kommuner (20 stk.) pct. af samtlige fleksboliger i Danmark er beliggende i en af de tre kommuner. Kort 3.1: Fleksboligernes beliggenhed i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Blå: Fleksboliger i Lolland Kommune, Orange: Fleksboliger i Guldborgsund Kommune, Grøn: Fleksboliger i Vordingborg Kommune. Kilde: Oxford Research FLEKSBOLIGERNES KENDETEGN Fleksboligerne ligger tæt på kysten og i landzonen Hovedparten af alle fleksboliger er beliggende i landzone (ca. 75 pct.) og den gennemsnitlige afstand til kyst for alle fleksboliger i de tre kommuner er ca. 1.5 km. Det er fleksboligerne i Lolland Kommune, der i gennemsnit er beliggende længst fra kysten. I gennemsnit ligger en fleksbolig i Lolland Kommune ca. 3 km fra kysten, 7 Ministeriet for By, Bolig og Landsistrikter (2014) Analyse af brugen af fleksboligordningen i yder- og landkommuner 12

14 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner mens fleksboligerne i Guldborgsund og Vordingborg kommuner ligger ca. 1 km fra kysten i gennemsnit (jf. kort 3.1). En nærmere analyse af boligernes beliggenhed i forhold til anden bebyggelse viser, at af de 75 pct., der er beliggende i landzone ligger 42 pct. enten i det åbne land eller med få naboer, mens 22 pct. (18 boliger) er beliggende i en af de små landsbyer 8. Kortlægningen viser også, at det alene er 11 pct. af fleksboligerne, der er beliggende i byer med mere end indbyggere. Disse fleksboliger ligger dermed også i sagens natur i byzone. Kortlægningen viser dermed, at fleksboligerne er kendetegnet ved: At være beliggende tæt på vand og/eller Solitært i landzone eller i relation til de små landsbyer med indbyggere Det er de mellemstore boliger fra midten af 1900-tallet, der er fleksboliger Den typiske fleksbolig i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner er bygget i perioden , har et gennemsnitligt boligareal på 127m2 og indeholder fire værelser. Boligen er beliggende på ca m2 stor grund (gennemsnit for de tre kommuner). Billedtekst: Billedet viser en fleksbolig på Femø, der ligger frit i det åbne land og som er bygget af mursten. Endvidere er den typiske fleksbolig kendetegnet ved at være bygget af mursten og ved at have enten fibercement- eller tegltag. Det er således hele 70 pct. af fleksboligerne i de tre kommuner, der er bygget af mursten, mens hhv. 35 pct. og 31 pct. har fibercementtag og tegltag. Yderligere er en del af fleksboligerne (22 pct.) kendetegnet ved at have bindingsværk. 8 Små landsbyer er her defineret som sammenhængene bebyggelse med indbyggere. 13

15 Billedtekst: Billedet viser en fleksbolig på Lolland. Vandet ligger umiddelbart overfor boligen. Fleksboligerne er i god stand Kortlægningen viser, at fleksboligerne er i generel god stand, og at de umiddelbart har kunnet tages i anvendelse 9. Der er typisk blevet foretaget mindre vedligeholdelsesopgaver i forbindelse med købet af boligen, hvor hovedparten har forbedret varme- og/eller elinstallationer ellers har der alene været tale om maling og lign. På sigt tilkendegiver flere (fem ud af 15 interviewede ejere) at taget skal repareres. Det er ikke muligt på baggrund af data, at sige noget entydigt om, hvorvidt en fleksbolig typisk har været handlet i forbindelse med en fleksboligtilladelse. Ændringen til fleksboligstatus syntes at være forbundet med handel af boligen i Lolland og Vordingborg kommuner, mens boligen i 60 pct. af tilfældene i Guldborgsund Kommune ikke har været handlet inden for det seneste år (regnet fra maj 2014). På tværs af de tre kommuner er 40 ud af de 81 fleksboliger handlet inden for det seneste år 10. For de 15 fleksboliger, hvor ejeren er interviewet gælder, at ti er købt ved normalt salg gennem ejendomsmægler, og der er alene to, der angiver, at huset har stået tomt gennem længere tid (tre - fire år) forud for overgangen til fleksbolig 11. Dette sammenholdt med den generelle gode stand af boligerne tyder på, at den typiske fleksbolig ikke har stået tom en længere periode. Det skal dog bemærkes, at der er tre af de interviewede ejere, der angiver at have købt fleksboligen som et håndværkertilbud med det formål selv at istandsætte boligen. 9 Vurderingen bygger på kvalitative interview med 15 fleksboligejere. 10 Kortlægningen af, hvorvidt ændring af boligerne til fleksboliger er forbundet med salg, bygger på data fra Lolland Kommune samt på oplysninger fra BBR om ændring af skøde på den enkelte ejendom fra alle tre kommuner. 11 De øvrige fem fleksboliger er overgået til fleksbolig via privat salg (to boliger), købt af kreditforening via mægler (to boliger samt tvangsauktion (en bolig). 14

16 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Vores fleksbolig skal bare være vores legeplads og være, som vi har lyst til. Det kan ikke blive mindre værd, end det er, så der er ikke nogen risiko ved at lege med det. (Fleksboligejer Guldborgsund Kommune) Fleksboligerne er købt som sommerhuse af personer nord for Køge Kortlægningen viser helt entydigt, at fleksboligerne er købt som fritidshuse. Hovedparten af de interviewede ejere tilkendegiver således, at de oprindeligt søgte efter et sommerhus, og i den forbindelse blev gjort opmærksom på mulighederne i Fleksboligordningen af ejendomsmægler. Vi besluttede at få sommerhus, og da vi hørte om ordningen fra mægleren, kunne vi godt se, at det var en fordel at bruge den, da vi kunne få ret meget for pengene på Lolland. (Fleksboligejer, Lolland Kommune) Vi kender ordningen fra ejendomsmægleren. Vi kiggede på sommerhus, og det havde vi gjort et års tid, da ejendomsmægleren fortalte om ordningen. (Fleksboligejer, Guldborgsund Kommune) Dette billede understøttes af interview med aktører inden for ejendomsbranchen, der vurderer, at ordningen er særlig attraktiv for personer, der søger efter fritidsbolig, der måske ikke alle ønsker at betale den højere pris for et egentligt sommerhus og foretrækker andre områder end de traditionelle sommerhusområder. Kortlægningen viser endvidere, at det er omkring 67 pct. 12 af fleksboligejerne i Lolland og Guldborgsund kommuner, der bor nord for Køge, hvoraf hovedparten kommer fra hovedstadsregionen. I Lolland Kommune er den næststørste gruppe af fleksboligejere lokale borgere, der også har deres helårsbolig i kommunen (ca. 19 pct.) 13. Kortlægningen er også med til at pege på, at fleksboligejerne tillægger det stor værdi, at fleksboligerne er beliggende i overkommelig afstand fra deres helårsbolig. Vi har boet forskellige steder på Sjælland, og købte sommerhus i Jægerspris. Men der var for meget larm, så ville vi gerne finde noget andet (Fleksboligejer, Lolland Kommune) At have fritidshus giver et dejligt afbræk fra hverdagen, og det at det er i køreafstand fra Valby, det er jo en luksus at kunne få. Det giver bedre livsværdi. (Fleksboligejer, Lolland Kommune) Hovedparten af fleksboligejerne har yderligere en form for relation til det sted, hvor de har købt fleksbolig 14. Der er ikke nødvendigvis tale om en direkte familierelation som fx børn, der har forældre i området. Relation er typisk knyttet til barndomsferie eller venner og bekendte, der har sommerhus i området. Vi havde ikke råd til et rigtigt sommerhus og havde lyst til at have en fritidsbolig. Området har vi valgt fordi vi var på ferie forrige år i min brors sommerhus tæt på Nakskov. (Fleksboligejer, Lolland Kommune) pct. svarer til 41 boliger/boligejere. 13 Der er ikke data på fleksboligejernes helårsbolig for Vordingborg Kommune. 19 pct. svarer til otte boliger/boligejere. 14 Vurderingen bygger på kvalitative interview med 15 fleksboligejere. 15

17 På baggrund af de gennemførte interview med fleksboligejerne tyder kortlægningen desuden på, at den typiske fleksboligejer har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og har eller har haft et godt lønnet job. Fleksboligernes historie tillægges værdi Det syntes yderligere at være en tendens til, at fleksboligejerne tillægger boligernes historie værdi. Der er således flere af de interviewede fleksboligejere, der tilkendegiver, at huset historie har betydning for dem, og det er ofte den historie, de fortæller til venner og familier, når de fortæller om deres fleksbolig. Neden for er gengivet et par af de historier, som fleksboligejerne fremhæver i deres fortællinger. For min mand betød det rigtig meget, at der var noget historie [ ]Det er det gamle sygehus, som kirken har ejet. Vi faldt også lidt for Østergade, fordi vi kan kigge lige over på min oldemors fødehjem. (Fleksboligejer, Guldborgsund Kommune) Det er en gammel pumpestation, som huset blev bygget ovenpå under krigen. Pumpestationen blev brugt til at pumpe sukker til sukkerfabrikken på Møn. Huset ligger i et helårsområde, men ligner et sommerhus. (Fleksboligejer, Vordingborg Kommune) Det er en historisk bygning, som har været en del af bataljonen nede på Møn. Det er en officersskole fra krigens tid, som man har sat sammen og sat i stand. Huset er en barak, som er meget lang og smal. Huset er rødt med sort tag og har udsigt over Grønsund.. (Fleksboligejer, Vordingborg Kommune) Det er et 230 år gammelt bondehus, der er lavet om af mange omgange. Det har været en skole på et tidspunkt (Fleksboligejer, Lolland Kommune) 16

18 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Fleksboliger i Lolland Kommune I Lolland Kommune er der 43 fleksboliger, som i gennemsnit ligger 3 km fra kysten. 24 pct. (ti bygninger) af fleksboligerne er beliggende inden for 0,5 km fra vandet. Hovedparten (77 pct.) af fleksboligerne ligger i landzone, og af disse boliger er 66 pct.(22 bygninger) fritliggende i det åbne land eller med få naboer. Der er alene 14 pct. (seks bygninger) af Lolland Kommunes fleksboliger, der ligger i en af de små landsbyer 15. Den typiske fleksbolig i Lolland Kommune er derfor enten beliggende meget tæt på vand eller mere end 2 km fra vandet i det åbne land eller med få naboer 16. mune Den gennemsnitlige boligstørrelse på fleksboligerne i Lolland Kommune er 126 m2, og hovedparten af boligerne (47 pct.) er således mellem m2. Boligerne er typisk bygget i perioden og er opført i mursten. Den gennemsnitlige grundstørrelse er ca m2, og boligerne har i gennemsnit en offentlig vurdering på kr. Ændringen til fleksboligstatus har fundet sted i forbindelse med handel af boligen i lidt over halvdelen af tilfældene (53 pct.) pct. af fleksboligejerne i Lolland Kommune har også deres helårsbeboelse inden for kommunens grænser. Hovedparten af fleksboligejerne (63 pct.) er dog bosat nord for Køge. På grund af kommunens forvaltningspraksis for Fleksboligordningen samt kommunens geografi ligger fleksboliger mere geografisk spredt end det er tilfældet for boligerne i hhv. Guldborgsund og Vordingborg kommuner, hvor boligerne er helt entydigt koncentreret tæt på vand. Tabel 3.2 samler op på kortlægningen af fleksboliger i Lolland Kommune. 15 Små landsbyer er her defineret som sammenhængene bebyggelse med indbyggere. 16 De 22 boliger i landzonen, som er beliggende frit i det åbne land eller med få naboer har i gennemsnit 4.1 km til vand. 17 Kortlægningen af, hvorvidt ændring af boligerne til fleksboliger er forbundet med salg, bygger på data fra Lolland Kommune samt på oplysninger fra BBR om ændring af skøde på den enkelte ejendom. 17

19 Tabel 3.2: Fakta om fleksboligerne i Lolland Kommune Antal boliger Byggeperiode Gennemsnitligt boligareal (m2) Gennemsnitlig grundstørrelse (m2) Gennemsnitlig offentlig vurdering (kr.) Antal boliger handlet (antal/procent)* Antal boliger/procent i landzone Gennemsnitlig afstand til vand (km) Boliger frit beliggende i åbent land** (antal/ procent) /53 33/ /51 *inden for det sidste år fra 1. maj 2014, ** eller beliggende med få naboer (<=20 andre huse) Fleksboliger i Guldborgsund Kommune I Guldborgsund Kommune er der 22 fleksboliger, der i gennemsnit ligger 1 km fra vandet. Hovedparten af boligerne (64 pct.) er beliggende i landzone, og af dem er 23 pct. frit liggende i det åbne land eller med få naboer. Yderligere er ni af de i alt 22 Kort 3.3: Eksisterende fleksboligers beliggenhed i Guldborgsund Kommune boliger (41 pct.) beliggende i en af kommunens små landsbyer, hvilket betyder, at den typiske fleksbolig i Guldborgsund Kommune er beliggende tæt ved kyst samt i en af de små landsbyer 18. Den typiske fleksbolig i Guldborgsund Kommune er bygget i perioden , er opført i mursten og har et gennemsnitligt boligareal på 133 m2. Endvidere er den gennemsnitlige fleksbolig beliggende på en grund på ca m2. Selvom det gennemsnitlige boligareal er 133m2 er omkring halvdelen af fleksboligerne (55 pct.) under 100 m2. 18 Små landsbyer er her defineret som sammenhængene bebyggelse med indbyggere. 18

20 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Den gennemsnitlige offentlige vurdering på fleksboligerne i kommunen er på ca kr., og 36 pct. af boligerne har en offentlig vurdering, som er højere end 1 mio. kr. I modsætning til Lolland Kommune er ændringen til fleksboligstatus i Guldborgsund Kommune i under halvdelen af tilfældene forbundet med salg af ejendommen. Det er således alene i ni tilfælde, at fleksboligtilladelsen er givet i forbindelse med salg af ejendommen 19. Fleksboligejerne er typisk bosat nord for Køge. Tabel 3.3 samler op på kortlægningen af fleksboliger i Guldborgsund Kommune. Tabel 3.3: Fakta om fleksboligerne i Guldborgsund Kommune Antal boliger Byggeperiode Gennemsnitligt boligareal (m2) Gennemsnitlig grundstørrelse (m2) Gennemsnitlig offentlig vurdering (kr.) Antal boliger handlet (antal/procent)* Antal boliger/procent i landzone Gennemsnitlig afstand til vand (km) Boliger frit beliggende i åbent land** (antal/procent) /41 14/64 1 5/23 *inden for det sidste år fra 1. maj 2014, ** eller beliggende med få naboer (<=20 andre huse) Fleksboliger i Vordingborg Kommune Der er 16 fleksboliger i Vordingborg Kommune, der i gennemsnit ligger 1 km fra vandet. Hovedparten af boligerne (88 pct.) er yderligere beliggende i landzone, og af dem er 44 pct. beliggende frit i det åbne land eller med få naboer. Der er således flere af fleksboligerne i Vordingborg Kommune (50 pct.), der er beliggende i de Kort 3.4: Eksisterende fleksboligers beliggenhed i Vordingborg Kommune 19 Kortlægningen af, hvorvidt ændring af boligerne til fleksboliger er forbundet med salg, bygger på oplysninger fra BBR om ændring af skøde på den enkelte ejendom. 19

21 små landsbyer sammenlignet med boligerne i Lolland og Guldborgsund kommuner 20. Det gennemsnitlige boligareal på en fleksbolig i Vordingborg Kommune er 123 m2, mens den gennemsnitlige grundstørrelse er væsentligt større sammenlignet med de to øvrige kommuner. Den gennemsnitlige grund er dermed på ca m2 i Vordingborg Kommune. Endvidere er fleksboligerne i Vordingborg Kommune lidt ældre end boligerne i Lolland og Guldborgsund kommuner, og er således typisk bygget i perioden Som det er tilfældet for Lolland og Guldborgsund er fleksboligerne i Vordingborg Kommune også typisk bygget af mursten. Den gennemsnitlige offentlige vurdering på en fleksbolig i Vordingborg Kommune er på ca kr. og 38 pct. af boligerne har en offentlig vurdering, som er højere end 1 mio. kr. Halvdelen af boligerne har været handlet i forbindelse med deres ændring til fleksbolig 22. Tabel 3.4: Fakta om fleksboligerne i Vordingborg Kommune Antal boliger Byggeperiode Gennemsnitligt boligareal (m2) Gennemsnitlig grundstørrelse (m2) Gennemsnitlig offentlig vurdering (kr.) Antal boliger handlet (antal/procent)* Antal boliger/procent i landzone Gennemsnitlig afstand til vand (km) Boliger frit beliggende i åbent land*** (antal/procent) /50** 14/88 1 7/44 *inden for det sidste år fra 1. maj 2014, ** der mangler oplysninger på 3 af boligerne *** eller beliggende med få naboer (<=20 andre huse) 20 Små landsbyer er her defineret som sammenhængene bebyggelse med indbyggere. 21 Det skal dog bemærkes, at det er alene er en bolig, der gør forskellen på om den typiske bolig er bygget i perioden eller i Der er således syv bygninger, der er fra perioden , mens der er seks, der er fra perioden Kortlægningen af, hvorvidt ændring af boligerne til fleksboliger er forbundet med salg, bygger på oplysninger fra BBR om ændring af skøde på den enkelte ejendom. For Vordingborg Kommune mangler der data på, hvor fleksboligejerne har deres helårsboliger. 20

22 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 21

23 4. Forvaltning af Fleksboligordningen I dette kapitel stilles skarpt på kommunernes forvaltning af Fleksboligordningen samt på den lovgivningsmæssige sammenhæng, som ordningen er en del af. Fleksboligordningen er således ikke den eneste lovgivning, der har betydning for, hvorvidt en bolig kan ændre status og/eller benyttes til fritidsformål. Som beskrevet i indledningen er udgangspunktet for Fleksboligordningen afværgelse af forfald af boliger i områder med faldende befolkningstal i landdistrikterne. Ordningen er derfor målrettet områder, hvor der er et overskud af helårsboliger. Det er tidligere primært bestemmelserne i Boligreguleringensloven kap. 7, der har haft betydning for kommunernes forvaltning af områder med overskud af helårsboliger. Mange af de kommuner, som Fleksboligordningen er målrettet, har tidligere anvendt de såkaldte weekendattester, der på samme vis som en fleksboligtilladelse giver mulighed for, at en ejendom med bopælspligt kan anvendes til fritidsformål. Weekendtesterne er en forvaltningsmæssig praksis, som kommunerne har anvendt for at fremme udvikling og bremse tilbagegang i udsatte områder, hvor der er interesse for at anvende boligerne til andet end helårsbeboelse. Weekendattesterne er givet både som personlige tilladelser eller som en tilladelse, der følger ejendommen. Hvilken praksis, der er anvendt, afhænger af den enkelte kommune. Det er imidlertid ikke alene Boligreguleringensloven, der bestemmer en ejendoms status. Planlovens bestemmelser har eksempelvis også betydning for, hvordan en ejendom må benyttes. I forhold til Planloven er følgende bestemmelser af betydning for forvaltningen af Fleksboligordningen: I forhold til Planlovens 36 om undtagelser fra kravet om landzone tilladelse kan en helårsbeboelse overgå til fritidsformål uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Eneste krav er, at der ikke må være personer tilmeldt adressen. Hvis ejendommen overgår til fritidsformål ændrer den status og mister dermed sin helårsstatus. Hvis en ejendom i landzonen har haft en anden anvendelse end de i Planloven bestemte i tre år eller mere, mister ejendommen sin helårsstatus. Det betyder, at der skal søges om landzone tilladelse, hvis ejendommen igen ønskes anvendt til helårsbeboelse. Som udgangspunkt er praksis restriktiv, men hvis boligen oprindeligt har været helårshus, kan der efter omstændighederne meddeles landzone tilladelse til anvendelse til helårsbeboelse. Ved vurderingen heraf lægges afgørende vægt på længden af den periode, hvor huset ikke har været anvendt til helårsbeboelse, og på hvor mange helårshuse, der ligger i nærheden. Endvidere indgår husets kvalitet i bedømmelsen. Derudover har Landbrugslovens regler betydning for, hvorvidt en bolig kan opnå fleksboligtilladelse, idet ejendommene kan være underlagt landbrugspligt. Det vil sige, at der skal søges om at ophæve landbrugspligten før boligen kan benyttes som fleksbolig. Hvis landbrugsejendommens areal fratrukket eventuelt privat vejareal udgør mindre end to ha., kan landbrugspligten umiddelbart ophæves ved skriftlig henvendelse til Geodatastyrelsen. Hvis landbrugsejendommens areal er større end to ha, skal ansøgning om ophævelse af landbrugspligt indsendes til den stedlige jordbrugskommission. 22

24 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Endvidere spiller Fleksboligordningen sammen med Sommerhusloven, idet det fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters materiale, om ordningen, at fleksboliger gerne må lejes ud efter gældende lovgivning 23. Sommerhuslovens regler gælder al udlejning af hus og husrum til ferie- eller fritidsformål, uanset om bebyggelsen ligger i landzone, byzone eller sommerhusområde. Ifølge Sommerhusloven behøver private ejere og brugere tilladelse til at udleje eller fremleje ejendomme til ferieformål, hvis det sker erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end et år. Udlejning af 1 2 sommerhuse, som ejeren også selv benytter, anses normalt ikke som erhvervsmæssig udlejning og kræver derfor ikke tilladelse. Hvis et privatejet sommerhus kun bruges til udlejning og ikke bruges af ejeren selv, vil udlejningen dog blive anset som erhvervsmæssig efter sommerhusloven 24. Fleksboligordningen gælder således ved siden af anden lovgivning, hvilket har betydning for den forvaltningsmæssige praksis af ordningen. Kortlægningen af forvaltningspraksis i de tre kommuner viser, at særligt Fleksboligordningens sammenhæng til Planloven er problematisk og har rejst en række dilemmaer relateret til Fleksboligordningens anvendelse. Fx er det uhensigtsmæssigt at det er usikkert, hvilken status fleksboliger i landzonen har efter tre år, hvilket er en væsentlig usikkerhedsfaktor for fleksboligejerne ved eventuel salg af boligen. 4.1 FORVALTNINGSPRAKSIS PÅ TVÆRS AF KOMMUNERNE Analysen af de tre kommuners forvaltningsmæssige praksis af Fleksboligordningen viser, at kommunerne overordnet set forvalter ordningen på samme måde. Kommunalbestyrelsen i de tre kommuner har alle valgt at uddelegere administration og beslutning vedr. fleksboligordningen til kommunernes respektive forvaltninger. I Lolland Kommune er det Byggeri og Ejendomme, der er ansvarlig for ordningens administration, mens det i Guldborgsund og Vordingborg kommuner er hhv. Plan og Byggeri og Plan og Byg. Endvidere eksisterer der i alle tre kommuner en nedskrevet procedure for, hvordan en fleksboligansøgning behandles. I tabel 4.1 er de forhold som kommunerne undersøger i forbindelse med behandling af en ansøgning præsenteret. Som skemaet viser undersøger de tre kommuner de samme forhold ved sagsbehandlingen. 23 Ministeriet for By, Bolig og Landistrikter (dec. 2013): Q&A til fleksboligordningen 24 Miljøministeriet, Naturstyrelsen (feb. 2011): Notat: Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje 23

25 Tabel 4.1: Forvaltningsprocedure for Fleksboligordningen i Lolland, Vordingborg og Guldborgsund kommuner forhold som kommunerne undersøger ifm fleksboligtilaldelse Ejer = ansøger Tilmeldt personer ejendommen Landbrugspligt Beliggenhed ift. landzone Restriktiv lokalplan Kommunen registrerer i BBR Områder undtaget tilladelse Anvender weekendattest Lolland Guldborgsund Vordingborg Som det også fremgår af tabellen er det alene Guldborgsund Kommune, der har valgt fortsat at udstede weekendattester, hvilket hænger sammen med kommunens hidtidige praksis på området, hvor en weekendattest i Guldborgsund Kommune altid er blevet tildelt ejendommen og dermed kan overdrages ved salg. Det vil sige, at fleksboligtilladelsen og weekendattesten adskiller sig ved, at fleksboligtilladelsen er personlig, mens weekendattesten følger ejendommen. Endvidere fremgår det af skemaet, at Lolland Kommune er den eneste kommune, der har valgt at tillade fleksboligtilladelser i hele kommunen. I både Guldborgsund og Vordingborg kommuner er der udpeget områder, hvor der ikke kan opnås tilladelser. I Guldborgsund Kommune drejer det sig om Nykøbing F, Nørre Alslev og Sakskøbing, mens det i Vordingborg Kommune drejer sig om i alt 11 områder bl.a. Vordingborg By, Stege By og Præstø By. Endvidere kan der i lokalplaner og servitutter, i de tre kommuner, være fastsat bestemmelser om, at en beboelsesejendom kun kan anvendes til helårsbeboelse. I disse tilfælde kan der ikke udstedes fleksboligtilladelser. Derudover viser gennemgangen af kommunernes forvaltningspraksis, at Vordingborg Kommune er den eneste af de tre kommuner, der har en formel praksis for at oplyse ejerne om fleksboligtilladelsens relation til anden relevant lovgivning eksempelvis Planloven samt Sommerhusloven. Interview i kommunerne er med til at pege på, at kommunerne oplever et modstridende forhold mellem Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters information om Fleksboligordningen og kommunernes forvaltningsmæssige praksis på baggrund af gældende lovgivning. Det glæder i forhold til ministeriets oplysning om at: 24

26 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Det vil sige, at kommunen meddeler samtykke til, at ejerens helårsbolig benyttes til fritidsformål og senere vender tilbage til helårsbeboelse uden at ejeren anmoder om samtykke hertil. Ejeren kan efterfølgende uden kommunens samtykke vælge at benytte boligen på ny som helårsbolig efter ejerens behov (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside) 25 Kommunerne påpeger i den sammenhæng, at dette kun gælder i forhold til ekstra tilladelser overfor Boligreguleringsloven. Men at det i forhold til Planloven efter tre år vil kræve en landzone tilladelse, hvis man igen ønsker at benytte boligen som helårsbolig. Kommunerne peger på, at det vil være fordelagtigt, hvis Ministeriet ville søge at få Planloven ændret, således at den også tager hensyn til Fleksboligordningen. Alternativt foreslår kommunerne, at informationen på ministeriets hjemmeside henviser til, at der kan være anden lovgivning, der skal tages højde for i forbindelse med en fleksboligtilladelse. 4.2 FORVALTNINGSPRAKSIS I LOLLAND KOMMUNE I Lolland Kommune er det besluttet, at Fleksboligordningen skal administreres meget liberalt, og der kan derfor principielt opnås fleksboligtilladelse i hele kommunen. Der kan dog ikke opnås tilladelse, hvis den strider imod gældende lokalplan om bopælspligt på helårsboliger i lokalplanområdet. Der er i øjeblikket kendskab til en landsby (Errindlev), hvor der ikke kan gives fleksboligtilladelse pga. den eksisterende lokalplan. På baggrund af politisk behandling af Fleksboliordningen har kommunalbestyrelsen i Lolland Kommune kompetencedelegeret opgaven med ordningens administration til forvaltningen. Det vil sige, at det er forvaltningen og ikke kommunalbestyrelsen, der udsteder tilladelsen. Der er i forvaltningen udarbejdet en fast procedure for sagsbehandlingen af ansøgning om fleksboligtilladelse, og praksis for behandling af ansøgningerne er nedskrevet i et notat (jf. tekstboks Forvaltningsprocedure Lolland Kommune). Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i Lolland Kommune på fleksboligansøgninger er 1½ dag. Det fremgår af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters information om Fleksboligordningen at: Forvaltningsprocedure - Lolland Kommune Teamleder i Byggeri og Ejendomme får tilsendt ansøgning per mail og har ansvaret for at fordele ansøgningerne til sagsbehandlerne. Sagsbehandler tjekker i BBR: o o o o at det er ejeren, der søger eller at der er fuldmagt hos ejeren om der er landbrugspligt på ejendommen om der er lokalplan på området, der står til hindre for fleksboliganvendelse at der ikke er tilmeldt personer på ejendommen Der sendes efterfølgende en mail til ansøger om, hvorvidt der kan gives en tilladelse. Såfremt der gives en tilladelse registrerer sagsbehandleren med en note i BBR, at boligen fungerer som fleksbolig. Af noten fremgår til hvem tilladelsen er udstedt samt datoen for tilladelsen Kilde: Lolland Kommune,

27 Med lovændringen er boligreguleringslovens 50 blevet præciseret således, at kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af en helårsbolig kan benytte boligen til fritidsformål og på et senere tidspunkt vende tilbage til helårsbeboelse uden yderligere ansøgning om samtykke hertil fra kommunalbestyrelsen. (Ministeriet for By, Bolig og Landistrikter (dec. 2013): Q&A til fleksboligordningen :1 (egen understregning)) Lolland Kommune har derfor ikke siden Fleksboligordningen trådte i kraft i maj 2013 udstedt weekendattester., da det var vurderingen, at Fleksboligordningen ville være forbundet med mindre administration relateret til tilbageførelse af boliger til helårsbeboelse end weekendattesterne. Som beskrevet i indledningen har det imidlertid vist sig, at der er en række andre juridiske bindinger, der gør, at der i nogle tilfælde alligevel skal søges om tilbageførelse af boligen til helårsbeboelse. Fx hvis fleksboligen er beliggende i landzonen, hvilket reguleres efter Planlovens bestemmelser. 26

28 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 4.3 FORVALTNINGSPARKSIS I GULDBORGSUND KOMMUNE Forud for vedtagelsen af Fleksboligordningen havde man i Guldborgsund Kommune en formaliseret praksis for forvaltning af weekendattester, der var politisk vedtaget. Ifølge forvaltningspraksis kunne man opnå weekendattest i hele Guldborgsund Kommune med undtagelse af Nykøbing F, Nørre Alslev og Sakskøbing. Weekendattesterne er ikke personlige og følger derfor ejendomme, hvorfor man kan sælge boligen som fritidshus. Selvom attesten gives til ejendomme ændrer den ikke status og det er alene anvendelsen der ændres, hvilket fremgår af en note i BBR. Da Fleksboligordningen blev vedtaget besluttede man i Guldborgsund Kommune at indføre fleksboligtilladelser i tillæg til anvendelsen af weekendattester. Det vil sige, at man i Guldborgsund Kommune kan ansøge om fleksboligtilladelser såvel som weekendattester. På baggrund af erfaringerne med forvaltning af weekendattesterne og kommunalbestyrelsens beslutning om at indføre Fleksboligordningen er der i Guldborgsund Kommune udarbejdet en procedure for forvaltning af ordningen (jf. teksboks Forvaltningsprocedure Guldborgsund Kommune). Det fremgår af kommunalbestyrelsens beslutning, at: Forvaltningsprocedure Guldborgsund Kommune Kommunalbestyrelsen i Guldborgsund Kommune har uddelegeret beslutningen om fleksboligtilladelser til forvaltningen Plan og Byggeri. Ansøger sender ansøgningen til Plan og Byggeri enten per post eller som en mail. Ansøgningen skal som minimum indeholde oplysning om følgende I byzoneområderne og eventuelt i de afgrænsede landsbyer i landzone ville en flexboligtilladelse måske være bedre løsning end en weekendattest ( ) Og skulle det ske, at kommunens små landsbyer og byer bliver attraktive områder igen, har kommunen mulighed for at nægte samtykke, hvis ejendommen skifter ejer. Helt den samme mulighed er der ikke, hvis der er meddelt en weekendattest, da denne følger bebyggelsen og kan overdrages til ny ejer. (Guldborgsund Kommune: SAGSFREMSTILLING:2) Fleksboligordningen vurderes derfor i Guldborgsund Kommune som et godt supplerende planlægningsredskab, der via dets fleksibilitet kan hjælpe med at tilpasse boligmassen den aktuelle bosætningsmæssige situation. Netop på den baggrund blev det i forbindelse med Fleksboligordningens vedtagelse besluttet, at man ikke længere kan søge om weekendattester i Nysted og Stubbekøbing, da det er kommunens vurdering, at de to byer har et særligt potentiale fremadrettet. o o o o Ejerforhold, Ejendommens beliggenhed, Begrundelse for ansøgningen, Oplysning om privatretslige servitutter På baggrund af ansøgningen tjekker Plan og Byggeri: o o o hvor ejendommen er beliggende om der er lokalplan eller servitutter, der forhindrer en tilladelse om det er en landbrugsejendom med landbrugspligt. Såfremt der er landsbrugspligt reguleres ejendommen efter landbrugsloven. Dernæst søges ejendommen frem på orto-kort, for at få overblik over zonestatus og lokalplan. Der er udarbejdet skabeloner for hhv. tilsagn og afslag, som sendes til ansøger efter behandling af ansøgning, der skal besvares inden for en uge. Hvis der gives tilladelse registerer kommunen i BBR vha. notefunktionen datoen for ansøgning samt ejerens navn Kilde: Guldborgsund Kommune,

29 I Guldborgsund Kommune kan der således søges om fleksboligtilladelse i hele kommunen med undtagelse af Nykøbing F, Nørre Alslev og Sakskøbing, mens der kan søges om weekendattester i hele kommunen med undtagelse af Nykøbing F, Nørre Alslev, Sakskøbing, Nysted og Stubbekøbing. Endvidere kan der i lokalplaner og servitutter være fastsat bestemmelser om, at en beboelsesejendom kun kan anvendes til helårsbeboelse. I disse tilfælde kan der ikke udstedes hverken fleksboligtilladelser eller weekendattester. 4.4 FORVALTNINGSPARKSIS I VORDINGBORG KOMMUNE Som det er tilfældet med Guldborgsund Kommune havde man i Vordingborg Kommune, forud for Folketingets vedtagelse af Fleksboligordningen, taget politisk stilling til, at der kunne opnås weekendattester i hele kommunen med undtagelse af kommunens købstæder og udvalgte lokalbycentre 26. Derudover eksisterer der en række områder i Vordingborg Kommune, hvor bestemmelserne i lokalplanerne ikke tillader, at boligerne anvendes til andet end helårsbeboelse. Det er derfor heller ikke muligt at opnå weekendattester i disse områder. I forlængelse af vedtagelsen af Fleksboligordningen besluttede kommunalbestyrelsen i Vordingborg Kommune at lade praksis for administration af weekendattester gælde for fleksboligtilladelser. Det vil sige, at der fra 1. maj 2013 ikke længere blev udstedt weekendattester, men alene fleksboligtilladelser. I Vordingborg Kommune har en weekendattest altid været personlig, da det giver kommunen bedre mulighed for at tilpasse planlægning og udvikling, da kommunen kan regulere på antallet af hhv. helårs- og fritidsboliger ved ejerskifte. 26 Det drejer sig om følgende 11 områder: Vordingborg By, Stege By, Præstø By, Ørslev, Stensved, Nyråd, Mern, Lundby, Ndr. Vindinge, Kastrup og Bårse. 28

30 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Som det var tilfældet i Lolland og Guldborgsund kommer, har også kommunalbestyrelsen i Vordingborg uddelegeret beslutningen om fleksboligtilladelser til forvaltningen, og der eksisterer derfor en formaliseret praksis for forvaltning af Fleksboligordningen (jf. tekstboks - Forvaltningsprocedure Vordingborg Kommune). Forvaltningsprocedure - Vordingborg Kommune Ansøger sender ansøgningen til Plan og Bygs fælles mailadresse. I mailen skal adressen på boligen, der ansøges om tilladelse til angives. På baggrund af ansøgningen tjekker Plan og Byg om: o o o o o det er ejeren, der søger eller at der er fuldmagt hos ejeren ejendommen er beliggende i enten en af de tre købstæder eller i et af de otte lokalbycentre, hvor der ikke kan opnås fleksboligtilladelse boligen ligger i landzone der er landbrugspligt på ejendommen gældende lokalplaner er til hindret for en tilladelse samt, hvorvidt der kan dispenseres fra dem Behandlingen af ansøgning tager typisk fem minutter, og ansøger får besked via en mail. Såfremt der gives en tilladelse oplyses ejer om: o at tilladelsen er personlig og bortfalder ved ejerskifte o at der for ejendomme i landzone gælder særlige regler i forhold til at tilbageføre ejendomme til helårsbolig o at der ifølge Sommerhuslovens 1 ikke må ske erhvervsmæssig udlejning af boligen Kilde: Vordingborg Kommune,

31 5. Udbuddet af potentielle fleksboliger På baggrund af eksisterende fleksboligers kendetegn, fleksboligejernes udsagn samt kommunernes forvaltningsmæssige praksis kortlægges i dette kapitel udbuddet af potentielle fleksboliger i de tre kommuner. Formålet med kortlægningen er at vurdere omfanget af potentielle fleksboliger samt at inddele boligerne i forskellige segmenter, der på sigt kan anvendes til at markedsføre Fleksboligordningen overfor forskellige målgrupper. Kortlægningen bidrager dermed til analysens delopgave 2, hvor der sættes fokus på, hvordan Fleksboligordningen kan synliggøres og dens anvendelse øges (selvstændig delrapport). Der arbejdes i kortlægningen med følgende fire segmenter: Kysthuset - er karakteriseret ved at ligger 0 2 km fra vand, er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag Naturhuset er karakteriseret ved at ligge 0 0,5 km fra skov på mindst 2 ha og mindst 0,5 km fra nærmeste hovedvej samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag Landhuset er karakteriseret ved at ligge 100 m eller mere fra nærmeste anden bygning eller er beliggende sammen med maks. fem andre bygninger inden for 100 m samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag Byhuset er karakteriseret ved at ligge mindre end 200 m fra nærmeste anden bygning og i byer med mere end 200 indbyggere samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag 5.1 UDBUDDET AF POTENTIELLE FLEKSBOLIGER I LOLLAND, GULDBORG- SUND OG VORDINGBORG KOMMER I kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger er der taget udgangspunkt i alle tomme boliger, der lever op til de opstillede bygningskriterier 27. Der tages udgangspunkt i alle tomme boliger, da Fleksboligordningen dels er tiltænkt anvendt på boliger, der er i overskud i et helårsperspektiv, dels er det ikke metodisk muligt at identificere de boliger, der alene har været tomme en kortere periode. En bolig defineres som tom, når der ikke er tilknyttet et cpr-nr. på adressen. Det er også en selvstændig pointe, at vi ved, fra bl.a. kortlægningen af de eksisterende fleksboliger, at der også er flere af de tomme boliger, der ikke er potentielle fleksboliger, idet flere fx er nedrivningsmodne eller generelt i for dårlig stand til, at de er attraktive i relation til Fleksboligordningen. Omvendt ved vi også, at der eksisterer potentielle fleksboliger blandt de beboede boliger (boliger, hvor der er tilknyttet cpr-nr.), men det vides ikke, hvor mange af disse boliger der er til salg, hvorfor der i kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger tages udgangspunkt i de tomme boliger Jf. også kapitel 6 om kortlægningens metode. 28 For en nærmere beskrivelse af kortlægningsmetoden henvises til kapitel 6. 30

32 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Kortlægningen viser, at der samlet i de tre kommuner er potentielle fleksboliger, som fordeler sig med flest i Guldborgsund Kommune (1.359), næst flest i Lolland Kommune (972) og færrest i Vordingborg Kommune (398). Kortlægningen viser, at det er kysthuset, der antalsmæssigt er flest af i de tre kommuner, mens landhuset er det segment, hvor der er færrest boliger (jf. tabel 5.1). På baggrund af antallet af byhuse viser kortlægningen endvidere, at byhuset synes at udgøre et stort potentiale i både Lolland og Guldborgsund Kommuner. Det glæder særligt, når der sammenlignes med antallet af boliger i byhus-segmentet i Vordingborg Kommune, som også er den, af de tre kommuner, der har flest forbehold i forhold til, hvor der gives fleksboligtilladelse. Der gives således ikke fleksboligtilladelser i Vordingborg By, Stege By, Præstø By, Ørslev, Stensved, Nyråd, Mern, Lundby, Ndr. Vindinge, Kastrup og Bårse. Tabel 5.1: Antal potentielle fleksboliger indenfor de fire segmenter i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner Kysthuset Naturhuset Landhuset Byhuset Total*/ total antal potentielle fleksboliger Lolland /972 Guldborgsund /1359 Vordingborg /398 Total * Det antal potentielle fleksboliger, der fremkommer ved at summere antallet af fleksboliger inden for hvert af de fire segmenter er højere end det total antal potentielle fleksboliger i de tre kommuner, da en bolig kan optræde i flere forskellige segmenter fx både som kysthus og som byhus. Frem for en fuldstændig gennemgang af alle potentielle fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner samt beliggenheden af boligerne i de fire segmenter fremhæves i de følgende afsnit særligt interessante geografiske områder i forhold til de fire segmenter. Eksemplerne fremhæver således kommunernes forskellige potentialer i forhold til de identificerede segmenter. Eksemplerne er enten udvalgt på baggrund af, hvor typiske de er eller fordi de skiller sig ud ved at være atypiske. 31

33 Nakskov som eksempel på en kombination af kyst- og byhus En nærmere analyse af de enkelte segmenter viser, at Nakskov på Lollands vestkyst er interessant både i forhold til kysthuset og byhuset. Nakskov er den største by i Lolland Kommune med ca indbyggere, og byen har en høj koncentration af boliger, der opfylder kriterierne for kysthuset såvel som for byhuset (jf. kort 5.1). Der findes i dag allerede seks eksisterende fleksboliger med postnummer i Nakskov. Yderligere viser en nærmere analyse af naturhusenes beliggenhed, at områderne omkring Vindebyskov på Lollands vestkyst samt Bøgeskov øst for Horslunde er særlig interessant for dette segment (jf. kort 5.1). Der findes i dag allerede otte fleksboliger i området omkring Horslunde. Kort 5.1: Potentielle fleksboliger Udvalgte Natur-, By- og Kysthuse i Lolland Kommune. Blå: Kysthus Rød: Byhus Grøn: Naturhus Sidst men ikke mindst tyder analysen af udbuddet af potentielle fleksboliger på, at den særlige stemning, der ofte er på de små øer, som eksempelvis Fejø, er interessante i forhold til kysthuset (jf. kort 5.1). 32

34 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Møn er et klassisk sted for naturhuset Netop den særlige stemning og den korte afstand til naturen er det som kendetegner Bogø og Møn. Hovedparten af alle boligerne i naturhus-segmentet i Vordingborg Kommune ligger således enten på Bogø eller Møn, der i forvejen er kendetegnet ved mange sommerhuse. Naturhusene er særligt koncentreret på Østmøn ved Mandemarke eller på Møns sydkyst i området omkring Store Dramme (jf. kort 5.2). Yderligere findes der ligeledes på de to øer en del boliger, der tilhører landhus-segmentet, hvilket stemmer godt overens med resultaterne fra kortlægningen af eksisterende fleksboliger, der viste at hovedparten af alle eksisterende fleksboliger i Vordingborg Kommuner er beliggende på Møn. Ligesom kysthusene selvsagt også er godt repræsenteret på Møn. Kort 5.2: Potentielle fleksboliger Udvalgte Kyst- og Naturhuse i Vordingborg Kommune. Blå: Kysthus Grøn: Naturhus Den samlede kortlægning af såvel eksisterende som potentielle fleksboliger viser således, at der syntes at være et særligt potentiale tilknyttet de mindre øer. 33

35 Nysted favner bredt med både bystemning og vand Den indledende kortlægning af eksisterende fleksboliger viser, at Nysted synes særligt interessant for fleksboligejere. Der er således allerede i dag fire ud af de i alt 22 eksisterende fleksboliger i Guldborgsund Kommune, som er beliggende i Nysted. Kortlægningen af potentielle fleksboliger viser, at der i Nysted er et stort udbud af potentielle boliger indenfor kysthus-segmentet. De kvalitative interview med fleksboligejere understøtter dette potentiale for som en af dem siger: Nysted er et ekstremt dejligt sted. Det er helt uforståeligt, at der ikke er andre, der har fundet ud af det. (fleksboligejer Guldborgsund Kommune) Yderligere viser den nærmere analyse af de potentielle fleksboligers beliggenhed, at Stubbekøbing, ligesom Nysted, udover at have mange kysthuse også har et stort potentiale i forhold til byhusene, idet byen har mange potentielle fleksboliger indenfor dette segment. Stubbekøbing er Guldborgsund Kommunes femte største by med ca indbyggere, og rummer dermed andre kvaliteter end Nysted, der er en mindre by med indbyggere. Kort 5.3: Potentielle fleksboliger Udvalgte Kysthuse i Guldborgsund Kommune. Blå: Kysthus 34

36 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner 6. Metode I dette kapitel præsenteres de metoder, der er anvendt i kortlægningen af fleksboliger i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommune. Overordnet set bygger kortlægningen på fire metodeelementer: Desk research og dokumentanalyse Kvalitative interviews med centrale aktører Registeranalyse GIS-analyse 6.1 DESK RESEARCH OG DOKUMENTANALYSE I kombination med kvalitative interviews med centrale aktører i de kommunale forvaltninger i Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner, er analysen af kommunernes forvaltningspraksis baseret på grundig desk reserach og analyse af dokumenter. I dokumentanalysen indgår blandt andet: Procedure for behandling af fleksboligtilladelser Lokalt vedtagne politikker for fleksboligordningen Planloven Lov nr. 413 af 29 - Lov om ændring af midlertidig regulering af boligforholdene, samt lovforslag høringssvar Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje Avisartikler og nyhedsindslag om Fleksboligordningen Oxford Research har således foretaget en gennemgang af alle relevante dokumenter stillet til rådighed af kommunerne og sat sig grundigt ind i de tre kommuners praksis for forvaltning af Fleksboligordningen. 6.2 KVALITATIVE INTERVIEWS MED CENTRALE AKTØRER Analysen baserer sig desuden på en række kvalitative interviews med forskellige aktører. Her skelnes mellem interessentinterviews og ekspertinterviews Interessentinterviews Der er foretaget kvalitative interviews med centrale interessenter på området. Interessenterne tæller centrale aktører i den kommunale forvaltning, lokale og nationale aktører med interesse for bosætning, turisme og boligmarkedet samt fleksboligejere. 35

37 De kvalitative interviews med centrale aktører i den kommunale forvaltning giver en dybdegående og kontekstnær viden om kommunernes forvaltningspraksis og omfanget af fleksboliger i de tre kommuner. Der er udført interviews med relevante medarbejdere i følgende forvaltninger: Vordingborg kommune: Plan og Byg Guldborgsund kommune: Plan og Byggeri Lolland kommune: Byggeri og Ejendomme Yderligere er der gennemført interviews med fleksboligejere og interessenter. Kvalitative interviews med fleksboligejere samt nationale og lokale interessenter giver dybdegående viden om ejernes og fleksboligernes kendetegn samt viden om muligheder og udfordringer for fleksboligordningen. Brugen af datatriangulering, hvor man indsamler viden om samme fænomen fra flere kilder og dermed forskellige vinkler, sikrer at der opnås nuancerede og valide resultater. Interessenterne er udvalgt på baggrund af desk research og input fra kommunerne og ved brug af snowballmetoden, hvor interviewpersoner peger på andre relevante aktører, der kan belyse det undersøgte fra en anden vinkel. Der er gennemført individuelle personlige eller telefoniske interviews med følgende interessenter: Fleksboligejere: I alt 15 interviews fordelt på de tre kommuner Lokale ejendomsmæglere: I alt 4 interviews fordelt på forskellige ejendomsmæglerkæder og i de tre kommuner. Lokale interessenter: I alt 4 interviews, herunder o Vordingborg Udviklingsselskab o Business LF o Novasol o Femern Belt Development Nationale interessenter: I alt 7 interviews, herunder o Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter o Dansk Ejendomsmæglerforening o Visit Denmark o Danska Torpare og Tyske Torpare o Realkredit Foreningen o Realdania Der er i alt foretaget 33 interviews med interessenter, de kommunale forvaltninger og fleksboligejere. 36

38 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Ekspertinterviews Ud over interviews med de kommunale forvaltninger, fleksboligejere og interessenter er der foretaget ekspertinterviews med forskere fra Syddansk Universitet. Ekspertinterviews sikrer et større samfundsmæssigt perspektiv på Fleksboligordningen. Der er foretaget ekspertinterviews med: Morten Skak, SDU Niels Karl Sørensen, SDU 6.3 REGISTERANALYSE Kortlægningen af nuværende fleksboliger er foretaget som en totalkortlægning af alle fleksboliger i Lolland, Vordingborg og Guldborgsund kommuner per april På baggrund af information om fleksboligtilladelser, givet i de tre kommuner, er der foretaget en systematisk gennemgang af alle fleksboligernes BBR oplysninger, hvor relevante parametre for boligerne er indhentet. Fleksboligerne er gennemgået efter en metodisk operationalisering af parametre for boligerne for på den baggrund, sammen med interviews af fleksboligejerne, at opstille en karakteristik af den typiske fleksbolig i hver af de tre kommuner samt på tværs af kommunerne. Af nedenstående tabel fremgår hvilke parametre, der ligger til grund for kortlægningen af fleksboliger og hvordan disse er operationaliseret. 37

39 Parameter Ejendommens materialer Beskrivelse For ejendommens materialer skelnes mellem ydervægsmateriale og tagdækningsmaterialer. Kategorisering af boligernes materialer følger BBR s kategorisering og er som følger: Tagdækningsmateriale: 1. Built-up 2. Tagpap (med taghældning) 3. Fibercement, herunder asbest (bølge eller skifer-eternit) 4. Cementsten 5. Tegl 6. Metalplader (bølgeblik, aluminium) 7. Stråtag 8. Fibercement (asbestfri) 9. PVC 10. Grønne tage Ydervægsmateriale: Beliggenhed i forhold til bebyggelse 1. Mursten (tegl, kalksten, cementsten) 2. Letbeton (lette bloksten, gasbeton) 3. Plader af fibercement, herunder asbest (eternit el. lign.) 4. Bindingsværk (med udvendig synligt træværk) 5. Træbeklædning 6. Betonelementer (etagehøje) 7. Metalplader 8. Plader af fibercement (asbestfri) 9. PVC 10. Glas For boligens beliggenhed i forhold til anden bebyggelse benyttes to mål. Overordnet benyttes kategorisering i landzone og byzone. For mere detaljeret kategorisering af boligens beliggenhed i forhold til anden bebyggelse benyttes antallet af omkringliggende bygninger og indbyggertal i landsbyer. Boligens beliggenhed i forhold til bebyggelse er kategoriseret efter følgende kriterier: - Åbent land: Boligen er fritliggende og grunden er omkranset af mark, skov, vej eller vand - Få naboer: Boligen har nabo/naboer op til grunden. Boligen ligger i område med samlet bebyggelse med op til 20 bygninger. - Små landsbyer: Boligen er beliggende i naturlig sammenhæng med en landsby med indbyggere. - Landsby / by: Boligen er billigende i naturlig sammenhæng med en by med mere end 200 indbyggere. At bebyggelsen er naturligt sammenhængende med anden bebyggelse vil sige, at afstanden mellem husene normalt ikke overstiger 200 meter medmindre afbrydelsen skyldes større gennemgående veje (uden direkte adgangsveje mellem bebyggelserne) kirkegårde, 38

40 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner sportspladser, parkerings- og parkanlæg, jernbane- og lagerarealer, jorde under udstykning og lignende. Spredt bebyggelse langs en landevej henregnes ikke som hørende til en by - også selv om afstanden imellem der er mindre end 200 meter. 29 Beliggenhed i forhold til kyst Vurdering Handlet Areal Alder Boligens beliggenhed i forhold til kyst er målt ved afstanden fra fleksboligens adresse til nærmeste kyst i fugleflugtlinje ved brug af programmet ArcGIS Explorer. Ejendommens vurdering baserer sig på den nyeste offentlige vurdering, som fremgår af BBR. Hvorvidt boligen er købt indenfor det seneste år baserer sig på ejendommens skødedato i BBR. Ligger skødedatoen mellem d og d er boligen handlet indenfor det seneste år. For ejendommens areal skelnes mellem grundareal og boligareal, som det fremgår af BBR. Ejendommens alder er baseret på opførelsesår, som det fremgår af BBR. Resultatet af gennemgangen af de eksisterende fleksboliger giver en karakteristik af den typiske fleksbolig, som danner baggrund for kortlægningen af potentielle fleksboliger i de tre kommuner. 6.4 KORTLÆGNING AF UDBUDDET AF POTENTIELLE FLEKSBOLIGER VIA GIS-ANALYSE For at kortlægge udbuddet af potentielle fleksboliger er der gennemført GIS-analyse på baggrund af en operationalisering af de identificerede karakteristika af eksisterende fleksboliger i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner. Det vil sige, at de identificerede kendetegn er anvendt som udvælgelseskriterier i kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger. Kriterierne er anvendt af kommunernes GIS-afdeling til at tegne et billede af, hvor mange potentielle fleksboliger, der er i de tre kommuner både samlet og enkeltvis. 29 Kilde: Danmarks Statistik: 39

41 Udvælgelseskriterier Der skelnes mellem to typer af kriterier: 1. Bygningskriterier 2. Beliggenhedskriterier Yderligere gælder for Guldborgsund og Vordingborg kommuner 3. at kortlægningen undtager de områder, hvor der ikke kan opnås tilladelse. I Guldborgsund Kommune drejer det sig om områderne Nykøbing F, Nørre Alslev og Sakskøbing og i Vordingborg Kommune om Vordingborg By, Stege By, Præstø By, Ørslev, Stensved, Nyråd, Mern, Lundby, Ndr. Vindinge, Kastrup og Bårse. De to overordnede kriterier udgør en form for hierarki: Bygningskriterier Beliggenhedskriterium 1 Beliggenhedskriterium 2 Beliggenhedskriterium 3 Beliggenhedskriterium 4 Ad 1: Bygningskriterier: Der er gennemført et første udtræk i BBR-registeret, der alene blev foretaget på baggrund af følgende bygningskriterier: Bygninger større end 100 m2 Murstenshuse med fibercementtag eller tegltag og bindingsværkshuse evt. med stråtag Tomme eller beboede Denne søgning blev præsenteret som to kort hhv. kort nr. 1A, der viser tomme bygninger, der opfylder de øvrige bygningskriterier og kort nr. 1B, der viser beboede bygninger, der opfylder de øvrige bygningskriterier. 40

42 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner Selvom kortlægningen af eksisterende fleksboliger viste, at fleksboligerne generelt ikke har stået tomme en længere periode er alle tomme boliger medtaget i kortlægningen af udbuddet af potentielle fleksboliger. Dette er gjort, da det metodisk ikke er muligt at søge på eksempelvis boligerne, der har stået tomme maks. et år. Ad 2: Beliggenhedskriterier: Efter at have kortlagt alle bygninger, der opfyldte bygningskriterierne blev foretaget en yderligere segmentering af de kortlagte bygninger (kort 1) ud fra deres beliggenhed. Der blev arbejdet med fire segmenter, der bestemmes af bygningernes beliggenhed: 1. Tæt på vand kysthuset 2. Tæt på skov naturhuset 3. I det åbne land landhuset 4. I byen byhuset De fire segmenter er nærmere bestemt defineret ved: Tæt på vand (kysthuset): 0 2 km fra vand Tæt på skov (naturhuset): 0 0,5 km til skovområde på minimum 2 ha samt mindst 0,5 km fra nærmeste hovedvej I det åbne land (landhuset): 100 m eller mere til nærmeste anden bygning eller sammen med maks. 5 andre bygninger inden for 200 m I byen (byhuset): mindre end 200 m til nærmeste anden bygning, bygget i perioden samt mere end 200 indbyggere På baggrund af bygningernes beliggenhed blev produceret fire/otte kort: Kort 2A viser kysthusene dvs. de bygninger som er beliggende 0 2 km fra vand samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er tomme. Kort 2B viser kysthusene dvs. de bygninger som er beliggende 0 2 km fra vand samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er beboede. 41

43 Kort 3A viser naturhusene dvs. de bygninger, som er beliggende 0 0,5 km fra skov på mindst 2 ha og mindst 0,5 km fra nærmeste hovedvej samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er tomme. Kort 3B viser naturhusene dvs. de bygninger, som er beliggende 0 0,5 km fra skov på mindst 2 ha og mindst 0,5 km fra nærmeste hovedvej samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er beboede. Kort 4A viser landhusene dvs. de bygninger, som er beliggende 100 m eller mere fra nærmeste anden bygning eller er beliggende sammen med maks. 5 andre bygninger inden for 100 m samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er tomme. Kort 4B viser landhusene dvs. de bygninger, som er beliggende 200 m eller mere fra nærmeste anden bygning eller er beliggende sammen med maks. 5 andre bygninger inden for 200 m samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er beboede. Kort 5A viser byhusene dvs. de bygninger, som er beliggende mindre end 200 m fra nærmeste anden bygning og i byer med mere end 200 indbyggere samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er tomme. Kort 5B viser byhusene dvs. de bygninger, som er beliggende mindre end 200 m fra nærmeste anden bygning og i byer med mere end 200 indbyggere samt er større end 100 m2, er bygget af mursten, har fibercement- eller tegltag, eller har bindingsværk og stråtag (begge inkluderet) samt er beboede. 42

44 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommuner DANMARK NORGE SVERIGE FINLAND BRUXELLES Oxford Research A/S Oxford Research AS Oxford Research AB Oxford Research Oy Oxford Research Falkoner Allé 20 Østre Strandgate 1 Norrlandsgatan 11 Helsinki: C/o ENSR 2000 Frederiksberg 4610 Kristiansand Stockholm Fredrikinkatu 61a, 6krs. 5. Rue Archiméde Danmark Norge Sverige Helsinki, Suomi Box 4, 1000 Brussels Tel: (+45) Tel: (+47) Tel: (+46)

KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0 Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med Fleksboligordningen i Lolland,

Læs mere

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé

Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe. Åben sag. Resumé Sag Flexboliger. Retningslinjer for sagsbehandling. Sagsnr. 13/2522 Initialer BjøSøe Åben sag Resumé Der er vedtaget en Lov om flexboliger. Der skal tages stilling til, 1. om Stevns Kommune ønsker at benytte

Læs mere

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner

Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Analyse om brugen af flexboligordningen i yder- og landkommuner Anders Nedergaard Lassen & Niels Gadegaard Indledning: Denne analyse undersøger, hvor mange flexboligtilladelser der fra. maj til 3. december

Læs mere

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune

AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig i Syddjurs kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 14. august 2014 J.nr.: NMK-31-01339 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om afslag til statusændring fra sommerhus til helårsbolig

Læs mere

Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen

Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen Opfølgende undersøgelse på kommunernes anvendelse af Flexboligordningen Tabelrapport indgivet til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, marts 2015 Opfølgende undersøgelse af kommunernes anvendelse

Læs mere

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner

APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner APPENDIKS 1: KORTLÆGNING AF FLEKSBOLIGER OG ERFARINGER MED FLEKSBOLIGORDNINGEN I Lolland, Guldborgsund og Vordingborg kommuner 0 Appendiks 1: Delrapport 1: Kortlægning af fleksboliger og erfaringer med

Læs mere

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Sådan får du et billigt. feriehus

Guide. Foto: Iris. August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. 1sid6er. Sådan får du et billigt. feriehus Foto: Iris Guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 1sid6er Sådan får du et billigt feriehus Sommerhuse INDHOLD I DETTE HÆFTE: Scor et billigt sommerhus... 4 Sommerhus-oversigt...

Læs mere

Beskatning ved salg af flexboliger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.

Beskatning ved salg af flexboliger. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v. - 1 Beskatning ved salg af flexboliger Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste år særlige regler om flexboliger. Med en flexboligtilladelse fra kommunen er det muligt at

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning NOTAT Dato: 22. april 2015 Kontor: Landdistrikter Sagsnr.: 2012-3987 Dok id: 483913 Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning (Benyttelse af helårsboliger

Læs mere

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune.

3. Overordnede oplysninger vedrørende Frederikssund Kommune. Notat 27. marts 2007 OS Dispensationer til helårsanvendelse af sommerhuse Administrationspraksis og bemyndigelse Indholdsfortegnelse: 1. Indledning 2. Lovens bestemmelser 3. Overordnede oplysninger vedrørende

Læs mere

Helårsbeboelse i Tversted?

Helårsbeboelse i Tversted? Helårsbeboelse i Tversted? Helårsbeboelse eller ej hvad er bedst for Tversted? Det er der givetvis mange holdninger til. Og det er fint! Men når Tversteds indbyggere og ikke mindst de ca. 250 husstande,

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans.

Natur- og Miljøklagenævnet ophæver herved kommunens tilladelse og hjemviser sagen til kommunen til fornyet behandling som 1. instans. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. november 2012 J.nr.: NMK-31-00716 Ref.: mtj AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af en helårsbolig i Lemvig kommune

Læs mere

Plan- og Udviklingsudvalget

Plan- og Udviklingsudvalget Plan- og Udviklingsudvalget Referat fra møde Onsdag den 4. december 2013 kl. 15.15 i mødelokale Skjalm Hvide, Slangerup Mødet slut kl. 16.30 MØDEDELTAGERE John Schmidt Andersen (V) Guri Bjerregaard (A)

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 15-16 EFK Alm.del Bilag 346 Offentligt Notat om energiforbedringer i yderområder Kontor/afdeling Center for Erhverv og Energieffektivitet Dato 21. juni 16 J nr. 16-787

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 29. oktober 2013 J.nr.: NMK-33-01421 og NMK-501-00087 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om opførelse af en medhjælperbolig i Frederikssund

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning. Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2014-15

Forslag. Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene og lov om planlægning. Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2014-15 Lovforslag nr. L 203 Folketinget 2014-15 Fremsat den 5. maj 2015 af ministeren for by, bolig og landdistrikter (Carsten Hansen) Forslag til Lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17

KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 KOMMUNEPLAN 1998-2008 Gl. Blåvandshuk Kommune Tillæg 17 Varde Kommune Juni 2008 Tillæg nr. 17 til Kommuneplan 1998-2008, Gl. Blåvandshuk Kommune Baggrund Baggrunden for kommuneplantillægget er et ønske

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr.

AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig i Vordingborg Kommune (nævnets j. nr. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. marts 2014 J.nr.: NMK-31-01200 Ref.: LEVES AFGØRELSE i sag om genoptagelse af Natur- og Miljøklagenævnets sag om aftægtsbolig

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommune, afslag på landzonetilladelse til udstykning, Søvangsvej 17

AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommune, afslag på landzonetilladelse til udstykning, Søvangsvej 17 Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. november 2013 J.nr.: NMK-31-00986 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Vordingborg Kommune, afslag på landzonetilladelse til

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune

AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et fritidshus i Hedensted Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 13. november 2014 J.nr.: NMK-31-01403 Ref.: BIBIS-NMKN AFGØRELSE i sag om opførelse af helårsbolig til erstatning for et

Læs mere

Planloven og L128 (kyst- og

Planloven og L128 (kyst- og Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Planloven og L128 (kyst- og landzone) Helle Tegner Anker Det Biovidenskabelige Fakultet (LIFE), KU hta@life.ku.dk Planloven hovedelementer

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej

AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse, Røddingvej Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00750 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Herning Kommune, afslag på landzonetilladelse til ændret

Læs mere

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje

Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje NOTAT J.nr. NST-609-00014 Ref. Den 5. september 2014 Sommerhuslovens regler om erhvervelse og udleje Sommerhuslovens regler gælder al udlejning af hus eller husrum til ferie- og fritidsformål, uanset om

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE September 2000 VEJLEDNING Purhus Kommune, Rådhuset Teknisk Forvaltning Bakkevænget

Læs mere

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning

Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Notat vedrørende cykelskur på Grev Schacks Vej 19 og dertil relevant lovgivning Formålet med dette notat er primært at tydeliggøre forløbet om cykelskuret på Grev Schacks Vej 19, sekundært kort at gøre

Læs mere

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/1. Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/1 Om overførsel af areal fra landzone til byzone for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Juni 1998 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992. Loven

Læs mere

Notat. Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING

Notat. Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011. : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING Notat Madevej 13 6200 Aabenraa Danmark T +45 7362 8880 F +45 7362 8881 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Bondegårdscamping for autocampere 9. september 2011 Projekt: 25.9980.01 Til Fra : Autocamperrådet

Læs mere

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg

Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg Colorbox Planlægningsmuligheder og begrænsninger for ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen De uberørte åbne kyster er en af de væsentligste landskabelige attraktioner i dansk turisme. Det er en national

Læs mere

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/5. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/5 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2002 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Til Skov- og Naturstyrelsen.

Til Skov- og Naturstyrelsen. Til Skov- og Naturstyrelsen. 6. dec. 2006 Indsigelse mod forslag til landsplandirektiv for 12 sommerhusområder i kystnærhedszonen i Sønderjylland. Der foreslås i landsplandirektivet et nyt sommerhusområde

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus,

AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse til hønsehus/udhus, Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2013 J.nr.: NMK-31-00875 Ref.: MILMA AFGØRELSE i sag om Frederikssund Kommunes afslag på lovliggørende landzonetilladelse

Læs mere

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23%

Figur 1: Fordeling af tab på ejerboliger (i perioden 2009-2013) Milliardtab i land- og yderkommuner 35% 43% 23% NR. 10 DECEMBER 2014 Milliardtab i land- og yderkommuner Selv om land- og yderkommuner står for 32 pct. af udlånsporteføljen, stammer hele 43 pct. af sektorens tab fra disse kommuner. Realkreditinstitutternes

Læs mere

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/2. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/2 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Purhus Kommune Marts 2000 VEJLEDNING Lov om Planlægning trådte i kraft den 1. januar 1992.

Læs mere

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge

Indhold. Januar 2007 Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3700 Allinge Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder 5 Øvrige forhold 5 Kort Nye afgrænsede byområder 7 Kort Afgrænsede byområder, rettelse til Regionkommuneplan

Læs mere

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale

Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Udarbejdet af konsulent Søren Damstrup På opdrag af Halsnæs Turistråd Afleveret 11. september 2014 Analyse af Halsnæs kommunes feriehusudlejningspotentiale Indledning Nærværende analyse er baseret på data

Læs mere

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby

Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby Drøftelse af lokalplan for Vellerup Sommerby NOTAT Bilag 1: Baggrundsviden om udvikling i sommerhusområder Bilag 1 har til formål, at redegøre for den udvikling, som finder sted i sommerhusområder. Redegørelsen

Læs mere

Afgørelse i sagen om ændring af status for 2 sommerhuse til helårshuse på 2 ejendomme i landzone i Skævinge Kommune

Afgørelse i sagen om ændring af status for 2 sommerhuse til helårshuse på 2 ejendomme i landzone i Skævinge Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 20. august 2004 J.nr.: 03-31/200-0077 03-31/200-0078 TGA Afgørelse

Læs mere

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg. Principielle retningslinjer for opsætning af solfangere/celleanlæg Sagsfremstilling Center for Teknik og Miljø modtager i stigende grad henvendelser om opsætning af anlæg til solfangere og solcelleanlæg.

Læs mere

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 102 af 28/01/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Journalnummer: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, j.nr. 2015-215 Senere

Læs mere

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50.

Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. ALLERØD KOMMUNE Økonomiudvalget 20102013 Møde nr. 42 Mødet blev holdt torsdag den 29. marts 2012 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 16:30 og sluttede kl. 16:50. Medlemmer: Borgmester Erik Lund

Læs mere

Eksempler(Mastevejledning)

Eksempler(Mastevejledning) Eksempler(Mastevejledning) 1. Opstilling af mast med antennesystem i byzone eller sommerhusområde Dette eksempel gælder tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde egnede antennepositioner på eksisterende

Læs mere

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008

Indhold. Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø, Skovløkken 4, 3700 Allinge Vedtaget: Kommunalbestyrelsen den 27. marts 2008 Afgrænsede byområder Fastholdelse af helårsboliger Tillæg 004 til Regionkommuneplan ommuneplan 2005 Indhold side Indledning 3 Målsætning 4 Retningslinier 4 Redegørelse 4 Rammer for afgrænsede byområder

Læs mere

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4

Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplan for et område ved Hovedgaden, Hårlev BRANDSKILDEGÅRDEN Indholdsfortegnelse Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund 3 Lokalplanens forhold til anden planlægning 4 Lokalplanens tekst Side

Læs mere

SwanVika. Bornholms Regionskommune

SwanVika. Bornholms Regionskommune Kommunal høring d. 3. 10. september 2015 SwanVika Bornholms Regionskommune Ansøgningens oplysninger Bornholms Regionskommune ansøger om at etablere 17 flex-boliger i byzone, på et areal der tidligere var

Læs mere

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast

Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Sendt med mail til: vfm@vfm.dk. Udkast Regionshuset Viborg Indenrigs- og Socialministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk

Læs mere

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt

By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt By- og Boligudvalget 2014-15 B 112 Bilag 2 Offentligt NOTAT Dato: 15. april 2015 Kontor: Boligøkonomi Sagsnr.: 2015-345 Skøn over konsekvenserne ved ophævelse af maksimalprisbestemmelsen ud fra DREAM (2012)

Læs mere

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten

Rådgivermøde Fremtidsfabrikken marts ErhvervsKontakten Rådgivermøde Fremtidsfabrikken - 10. marts 2016 ErhvervsKontakten ErhvervsKontakten består af: Natur og Klima Plan og Geodata Byg og Industrimiljø Fremtidsfabrikken Erhvervskonsulent Jobservice ErhvervsKontakten

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster herved kommunens afgørelse af 9. februar 2012 på de anførte vilkår og afgørelsen står således ved magt.

Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster herved kommunens afgørelse af 9. februar 2012 på de anførte vilkår og afgørelsen står således ved magt. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 26. november 2012 J.nr.: NMK-31-00598 Ref.: mtj AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af en helårsbolig på Bornholm

Læs mere

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi

Puljen til Landsbyfornyelse. Udmøntningsstrategi Puljen til Landsbyfornyelse Udmøntningsstrategi 19-02-2014 Med Regeringens Vækstpakke er der oprettet en pulje til landsbyfornyelse med 200 mio. kr. hvert af årene 2014 og 2015. Heraf er Vordingborg Kommune

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

Sygebesøg i Region Sjælland

Sygebesøg i Region Sjælland Sygebesøg i Sjælland Del I Analyse af sygebesøg Arbejdsgruppe under Praksisplanudvalget Sommer 2015 Opdateret august/september 2015 Side 0 Indhold 1 Indledning... 1 2 Resumé og opsamling... 2 3 Data til

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening:

Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening: Statsforvaltningens brev af 21. november 2007 til en byggeforening: 21-11- 2007 De har klaget over, at Skovbo Kommune (nu Køge Kommune) i 1. udbudsrunde har forkastet Deres tilbud på køb af ejendommen

Læs mere

Præsentation af bosætningsanalysen

Præsentation af bosætningsanalysen Præsentation af bosætningsanalysen Første udvalgsmøde om bosætning og infrastruktur i Skanderborg Kommune Strategisk Center, Skanderborg Kommune Tirsdag den 9. august 20 Indhold. Præsentation af bosætningsanalysen

Læs mere

M I L J Ø M I N I S T E R I E T

M I L J Ø M I N I S T E R I E T Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 245 Offentligt M I L J Ø M I N I S T E R I E T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Landsplanområdet J.nr. SN 2001-0019/LP4-0003 Ref. MIC Sjette redegørelse om "lovovervågning"

Læs mere

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested

Forslag. Kommuneplantillæg 34. Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested Forslag Kommuneplantillæg 34 Ophævelse af Kommuneplanramme 360-O4 Offentligt område Bjergeskov Hvilested September 2014 Offentlig høring fra den 13. september til den 8. november 2014. HØRING AF FORSLAG

Læs mere

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning.

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse og campering, mv. og lov om planlægning. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 L 33 Bilag 1 Offentligt Notat Landsplan J.nr. BLS 100-00123 Ref. FTH Dato: 13. august 2009 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om sommerhuse

Læs mere

AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus i Ringsted Kommune. efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 1.

AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus i Ringsted Kommune. efter planlovens 58, stk. 1, nr. 1, jf. 35, stk. 1 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 31. maj 2011 J.nr.: NMK-31-00008 (tidl. NKN-31-01772) Ref.: jav AFGØRELSE i sag om udstykning og opførelse af helårshus

Læs mere

Landzonetilladelse Planloven

Landzonetilladelse Planloven Tegnestuen JS sparsing@post8.tele.dk Att.: John Sparsing Lejre Kommune Center for Byg & Miljø Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø Tlf. 46 46 46 46 www.lejre.dk Sagsbehandler: Chila Yunai Tlf. direkte: 4646 4939

Læs mere

Klagerne. Området må kun anvendes til åben/lav helårsboliger

Klagerne. Området må kun anvendes til åben/lav helårsboliger 1 København, den 22. april 2013 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmægler MDE Annette Rønne v/tryg Forsikring A/S Klausdalsbrovej 601 2750 Ballerup Nævnet har modtaget klagen den 7. november 2012.

Læs mere

Lægedækningshøring 2016

Lægedækningshøring 2016 Dato: 7. december 2015 Brevid: 2847996 Lægedækningshøring 2016 Baggrund Af Overenskomst om almen praksis 3, stk. 2, fremgår det, at lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af eksisterende

Læs mere

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus

Lokalplan nr. 857/6. Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus Lokalplan nr. 857/6 Om overførsel af areal fra landzone til byzone m.v. for et område til erhvervsformål i Purhus PURHUS KOMMUNE Oktober 2003 VEJLEDNING Purhus Kommune Rådhuset Teknik og Miljø Bakkevænget

Læs mere

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen

Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen Miljøjura for enhver ATV-møde tirsdag den 17. juni 2008 Kortlægning, Værditabsordningen og 1/2 meter-reglen nogle praktiske aspekter af betydningen for boligejere, sagsbehandlere og andre Kortlægning,

Læs mere

Byggesagsafdelingen. Orientering 2015 Teknik- og Miljøudvalget 16. juni 2015

Byggesagsafdelingen. Orientering 2015 Teknik- og Miljøudvalget 16. juni 2015 Byggesagsafdelingen Orientering 2015 Teknik- og Miljøudvalget 16. juni 2015 Byggesagsafdelingens opgaver Myndighedsbehandling: Behandling af byggeansøgninger (Byggeloven og Planloven (i.f.t. lokalplaner))

Læs mere

Byrådscentret 27-02-2012

Byrådscentret 27-02-2012 NOTAT Byrådscentret 27-02-2012 Baggrundsnotat Kolonihaver Lovgivning og overordnede planer Planloven og statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for

Læs mere

AFGØRELSE i sag om etablering af vognmandsvirksomhed og garageanlæg i Høje-Taastrup Kommune

AFGØRELSE i sag om etablering af vognmandsvirksomhed og garageanlæg i Høje-Taastrup Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. december 2014 J.nr.: NMK-31-01112 Ref.: JAV AFGØRELSE i sag om etablering af vognmandsvirksomhed og garageanlæg i Høje-Taastrup

Læs mere

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil

Maria Schougaard Berntsen Konsulent, cand.oecon. Tlf Mobil Resume af Krakas notat Hvor skal flygtninge bo? 1 17. august 2016 J-nr.: 211808 / 2315050 Flygtninge skaber behov for 1,5 mio. m 2 alment byggeri Regeringen forventer, at flygtningestrømmen fortsætter

Læs mere

Landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i landzone

Landzonetilladelse til helårsbeboelse i sommerhus i landzone Anders Bjerre Petersen Nordre Strandvej 21B 3250 Gilleleje Sendt via e-mail d.d.: bjerrepost@gmail.com Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282589 mth51@helsingor.dk

Læs mere

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen

Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance. Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Forslag til ændring af Planloven - Danmark i bedre balance Christina Berlin Hovmand, kontorchef i Erhvervsstyrelsen Nyt fra Erhvervsstyrelsen Hvad er på dagsordenen i ERST? Baggrund for lovforslaget om

Læs mere

Landdistriktskommuner

Landdistriktskommuner Landdistriktskommuner - indikatorer for landdistrikt Inge Toft Kristensen Chris Kjeldsen Tommy Dalgaard Danmarks Jordbrugsforskning Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø GEO-data og Regionale Analyser

Læs mere

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune

LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune LANDLIGGERSAMMENSLUTNINGEN i Halsnæs Kommune På baggrund af henvendelser fra nogle medlems foreninger, besluttede forretningsudvalget at emnet Vore veje skulle være indledning til delegeretmødet i Landliggersammenslutningen

Læs mere

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer

GODE TIPS FØR DU BYGGER 2. Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer GODE TIPS FØR DU BYGGER 2 Carporte Garager Udhuse Overdækkede terrasser/arealer Vejledning nr. 2 Februar 2005 Tjek hvilke bestemmelser der gælder Et godt sted at starte er, at undersøge om der på din ejendom

Læs mere

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave.

Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. Potentialeafklaring for hjemmeplejen i Fredericia Kommune en pixie-udgave. (Pixie-udgaven er lavet på baggrund af rapport udarbejdet af Udbudsportalen i KL december 2013) Indledning: Den 1. april 2013

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune.

Afgørelse i sagen om udstykning af 4 grunde fra en ejendom i Gimming i Randers Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 Den 27. marts 2007 NKN-31-00405 Afgørelse i sagen om udstykning af

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt

K Ø B S A F T A L E. ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej 474, 9541 Suldrup samt K Ø B S A F T A L E Undertegnede Navn/Virksomhed: Adresse: CPR/CVR.: Tlf.: E-mail: tilbyder herved at købe ejendommen matr.nr. 2a Sønderup By, Sønderup af areal ifølge tingbogen 1816 m 2, beliggende Hjedsbækvej

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Bygge- og Ejendomsudvalget Mødedato: Tirsdag den 8. april 2014 Mødetidspunkt: 9:00 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Henrik Zimino, Allan S. Andersen, Brian Bruun,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Lovforslag nr. L 51 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Lovforslag nr. L 51 Folketinget Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2015-16 Fremsat den 11. november 2015 af erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning og lov om midlertidig regulering

Læs mere

D O M. Retten i Randers har den 9. juli 2013 afsagt dom i 1. instans (sag nr. BS 3-1986/2011).

D O M. Retten i Randers har den 9. juli 2013 afsagt dom i 1. instans (sag nr. BS 3-1986/2011). D O M afsagt den 23. juni 2015 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Lisbeth Parbo, Thomas Jønler Lisbeth Kjærgaard (kst.)) i ankesag V.L. B 1890 13 (begge ved advokat Gitte Nedergaard, Aarhus) mod

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: Bemærkninger

Læs mere

Landzonetilladelse til ændret anvendelse og opførelse af et stuehus til landbrugsejendommen Havvejen 241, 9690 Fjerritslev.

Landzonetilladelse til ændret anvendelse og opførelse af et stuehus til landbrugsejendommen Havvejen 241, 9690 Fjerritslev. Kirsten Hvelplund Hårbyvej 19 Stjær 8464 Galten Plan Lundbakvej 5, Pandrup Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888 raadhus@jammerbugt.dk www.jammerbugt.dk Ingerlise Eriksen Direkte 7257 7363 ile@jammerbugt.dk 14-01-2008

Læs mere

BEFOLKNINGSPROGNOSE

BEFOLKNINGSPROGNOSE BEFOLKNINGSPROGNOSE NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE -, marts Indholdsfortegnelse 1. Indledning... - 3 2. Sammenfatning... - 4 3. Forudsætninger for prognosen...- 4 4. Oplandskommuner...- 5 5. Kommunens samlede

Læs mere

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne

SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU. Tilflytning og bosætning i yderområderne SBi Boligdag 5 maj 2011 Helle Nørgaard, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU Tilflytning og bosætning i yderområderne Temaer i præsentation Rammebetingelser og regionale udviklingstræk Tilflytterne: hvem

Læs mere

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse

Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Budget 2017 Kommissorium vedr. mulighederne for en mere stabil klassedannelse Sagsnr. 16/17444 Resumé Børne- og Skoleudvalget principgodkendte den 14.09.2016 to modeller til ændring af styrelsesvedtægten

Læs mere

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. over

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. over Til lovforslag nr. L 149 Folketinget 2012-13 Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2013 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene

Læs mere

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger

Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger Udarbejdet af: Byfornyelse Danmark Arbejderbevægelsens Erhvervsråd DOMUS arkitekter For: Landsbyggefonden BILAGSOVERSIGT BILAG 1 Tabeludtrækket

Læs mere

Retningslinjer for administration af tomme boliger

Retningslinjer for administration af tomme boliger Retningslinjer for administration af tomme boliger Indledning Glostrup Kommune er forpligtet til at sikre, at ledige boliger i kommunen ikke gennem længere tid står tomme. Forholdet er reguleret i Boligreguleringslovens

Læs mere

Naturstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet vejledende svar til de mest hyppige spørgsmål om de nye regler.

Naturstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet vejledende svar til de mest hyppige spørgsmål om de nye regler. NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. ancma/todue Den 24. februar 2015 Spørgsmål og vejledende svar om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud

Læs mere

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner

Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner Erfaringer med dårlige boliger i udkantskommuner - Hvad kan man gøre? - Georg Gottschalk, SBi, Aalborg Universitet Emner i undersøgelsen Problemernes karakter og omfang Kommunale erfaringer Gennemgang

Læs mere

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune Kronologisk overblik Situationen 1.6. 2014 11. august 2009 Plan og Teknikudvalget meddeler dispensation til byggeri på Kystvejen 112.

Læs mere

Analyse 13. august 2015

Analyse 13. august 2015 Analyse 13. august 2015 Fordeling af statslige arbejdspladser Af Nicolai Kaarsen og Edith Madsen Regeringen planlægger at udflytte statslige arbejdspladser. En tidligere analyse fra Kraka gennemgik erfaringerne

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning.

2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april Betænkning. 2012/1 BTL 149 (Gældende) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 2. april 2013 Betænkning over Forslag til lov

Læs mere

Byudvikling i Aalborg

Byudvikling i Aalborg Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 128 Bilag 13 Offentligt Byudvikling i Aalborg Hvordan ser diskussionen om yderområder ud fra Aalborg Kommune? Stadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen Næstformand i

Læs mere

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003

Lokalplan nr. 104 SUNDSØRE KOMMUNE. - Furcentret. December 2003 Lokalplan nr. 104 - Furcentret December 2003 SUNDSØRE KOMMUNE Lokalplan nr. 104 - Furcentret. Indhold Lokalplanens baggrund...side 3 Lokalplanområdet...side 3 Lokalplanens indhold...side 4 Lokalplanens

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by

LOKALPLAN NR. 41. Fanø Kommune. Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by LOKALPLAN NR. 41 Fanø Kommune Lokalplan for et område til yderlig stormflodssikring af Sønderho by Oktober 1989 2 Lokalplan 41 Fanø Kommune LOKALPLAN FOR ET OMRÅDE TIL YDERLIG STORMFLODSSIKRING AF SØNDERHO

Læs mere

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o

Tillæg nr. 26. til Kommuneplan Ringkøbing-Skjern Kommune, område til offentligt formål, Vedersø. Ortfoto Ringkøbing-Skjern Kommune o Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing-, område til offentligt formål, Vedersø Ortfoto Ringkøbing- o Ringkøbing- 18. december 2014 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger

Læs mere