Vi administrerer cirka almene boliger samt en række kollegier i København og Gladsaxe.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vi administrerer cirka 15.000 almene boliger samt en række kollegier i København og Gladsaxe."

Transkript

1 FSBboligs årsberetning 2006

2 Udgivet af FSBbolig Rådhuspladsen København V Tlf Redaktion: FSBboligs kommunikationsafdeling Fotos: Carsten Andersen Portrætter af bestyrelsen: Erling Borre Produktion: Rasch FSBbolig er en almen boligorganisation, som ledes af beboerne. Vi administrerer cirka almene boliger samt en række kollegier i København og Gladsaxe. Vi lægger vægt på at skabe moderne boliger og boligmiljøer af høj kvalitet. Respekt, troværdighed og rummelighed er centrale værdier i udførelsen af vores opgaver. Vi er miljøcertificeret efter EMAS-standarden. Se mere på

3 Indhold En årsberetning med positive historier side 4 Mange tilfredse beboere side 5 Hyggeligt samvær og hjælp med lektierne side 8 En kilde til positive historier side 10 Kvindeklubben - et frirum i en travl hverdag side 12 En ildsjæl i Sundparken side 14 Solskinshistorier fra FSB side 16 Store planer i Degnegården side 18 Fælles fodslag har givet flot gård i Ryparken side 20 Et godt image er alt side 22 Miljøberetning side 26 Regnskab side 28 3

4 En årsberetning med positive historier Positive historier. Det er temaet i FSBs årsberetning Men hvorfor nu det? Ideen kom, da vi læste om en undersøgelse, hvor NIRAS Konsulenterne A/S ser på beboernes trivsel i 13 almene boligområder i København. Den viste, at hovedparten af de beboere, som deltog, var tilfredse med at bo, hvor de bor også selvom deres boligområde har et dårligt image i offentligheden. En årsberetning, som udelukkende fokuserer på de positive historier, er ikke en afspejling af virkeligheden. Det ved vi godt. Vores mål erder for ikke at sige: Hos os har vi ingen problemer. Der er opgaver, som skal løses, men vi vil gerne vise, at almene boligområder er bedre end deres rygte. Vi vil tegne et billede af de positive sider af livet i boligområderne det der måske er grunden til, at mange faktisk er glade for at bo der. Endelig er årsberetningen tænkt som en kontrast til den dagsorden, nogle politikere, medier og andre sætter, når de konstant fremhæver problemerne og kun sjældent ser på mulighederne. Nedbryde fordomme Det har været en god oplevelse at arbejde med årsberetningen. Det blev hurtigt klart, at de positive historier står i kø for at blive fortalt. Vi har kun udvalgte eksempler med. Du kan blandt andet læse syv spændende historier fra FSBs egen verden, som har det til fælles, at de beskriver det gode naboskab, det stærke sammenhold og den hjælpende hånd, som er en vigtig - men ofte ufortalt - del af virkeligheden i de almene boligområder. Eksempelvis beskriver historierne om kvindeklubben i Brønspark, lektiecaféen og projekt Smag på Nordvest, hvordan store og små mødes på tværs af etnisk oprindelse og social baggrund. Det øger kendskabet til naboen og de, som måske ser anderledes ud end én selv. Fordomme nedbrydes, og sammenholdet øges. En anden historie handler om beboerinddragelse i forbindelse med renoveringen af gården i Ryparken. Historien vidner om, at beboerne har løftet i flok, og at de føler et større ansvar for, at deres omgivelser forbliver pæne og ryddelige. Oså alle dem, som får tingene til at ske - ildsjælene - får spalteplads. Vi har fundet plads til tre - en formand for en afdelingsbestyrelse, en ejendomsinspektør og en af FSBs driftsledere. Blikket indad og udad I år vender vi også blikket udad. Vi har været på gaden og spørge tilfældige danskere, hvad deres opfattelse af almene boliger er. Du kan læse deres interessante og tankevækkende kommentarer ved billederne i årsberetningens første og sidste del. Afslutningsvis ser vi overordnet på den indsats, vi gør som boligorganisation: Indsatsen for at fremme et godt image og sikre, at der er positive historier at fortælle. Indsatsen for at løse eventuelle problemer og sikre, at beboerne trives osv. Vi ser også fremad. Vi er ikke i tvivl om, at fremtiden vil udfordre både vores beboere og vores organisation. Udfordringerne vil vi tage imod, og vi håber, at vi er i stand til at løse de opgaver, som følger med, så det ikke bliver problemerne, der overskygger det gode liv. God læselyst. Birthe Qasem Søren Peter Jensen Formand adm. direktør 4

5 Mange tilfredse beboere - Store og rummelige lejligheder i moderne byggerier. Måske med nogle grønne områder, som børnene kan boltre sig på. Sådan siger Klaus Jensen fra Valby. Han er én af deltagerne i en række interview, vi besluttede os at lave, for at finde ud af, hvad tilfældigt udvalgte danskere tænker, når de hører ordene almene boliger. Fælles for dem, vi spurgte er, at vi har mødt dem på Strøget eller Københavns Hovedbanegård. De ting, Klaus Jensen nævner, ligner meget de argumenter, beboerne i FSBs afdelinger bruger, være: Trivsel. Trivsel handler både om de ydre og de indre rammer. Det er for eksempel beliggenheden, ejendommen og fællesarealernes fremtoning og stand, afstanden til offentlig transport, indkøbsmuligheder, institutioner, skoler og arbejdspladser. På de indre linier er det blandt andet lejlighedernes kvalitet kontra pris, forholdet til naboerne og fælles aktiviteter beboerne imellem, som tæller. Men trivsel er også bestemt af, hvordan det område eller den ejendom, man bor i, opfattes når de fortæller, hvorfor de er glade for at bo alment. For nogle handler Almene boliger er gode boliger, som er til at betale. af omverdenen af familie og venner, personer i nærmiljøet, presse og politikere. det om kvaliteten af den lejlighed, de bor i. For andre er det mere omgivelserne, fx at der er rent og pænt, eller at der er et hyggeligt gårdmiljø, som tæller. Og så er der dem, for hvem det vigtigste er et godt naboskab, fælles aktiviteter osv. I sidste års beretning, hvor der var fokus på beboerne i FSB, sagde Jesper Christensen, beboer i Tingbjerg blandt andet: - Jeg har gode naboer, og mange har boet her i lang tid. Generelt synes jeg, folk snakker meget sammen. Man mødes i gården, når børnene er nede og lege, og så får man sig lige en snak. Om sommeren går mange ofte i gården og spiser. Det var hans bud på, hvorfor det er godt at bo i Tingbjerg. Omtales området konsekvent som ghetto, socialt belastet område, eller i mere positive vendinger som mondænt og prestigebyggeri? Det har stor betydning for beboerne. Et par af de personer, vi mødte på Strøget og Hovedbanegården, brugte ordet ghetto, når talen faldt på de almene boliger. Det handlede blandt andet om byggestilen: - Store, grå og trøstesløse betonklodser, som man måske kan blive lidt deprimeret over at bo i, siger Mie Brandstrup, som står og venter på sit tog. Dorte Jørgensen fra Høje Taastrup, der står få meter ved siden af, nævner et specifikt boligområde - Taastrupgård og siger: - Det er gode boliger, der er til at betale, men der bor så mange mennesker Trivsel på alle måder Ser man bort fra beboernes mange forskellige grunde til at være glade for at bo i en af FSBs afdelinger og forsøger at sætte et enkelt ord på beboernes tilfredshed, kunne det på et meget lille område, at man ikke kan undgå, at det bliver meget upersonligt og sammenpresset. Desuden har området jo med tiden fået et meget dårligt ry. Mange opfatter området som en ghetto med Hvad tænker du på, når jeg siger almene boliger? Peter Hansen, København: - Det er nogle, alle mennesker har råd til. Men jeg tænker også, at det er boliger, som det er svært at få fat i, fordi der er boligmangel i København. Frank Larsen, Nivå: - Det er lejligheder for almindelige mennesker. Måske folk der ikke har råd til at bo andre steder. Det er godt, at de findes, for der er mange unge mennesker, der har brug for den type boliger. Hvad tænker du på, når jeg siger almene boliger? 5

6 Hvad tænker du på, når jeg siger almene boliger? Herdis Dinesen,, Kerteminde - Jeg tænker, at det er et dejligt sted. Et sted, hvor man bor godt. Jeg bor selv i en lejebolig, og det er dejligt, at der kommer én og ordner vasken, hvis den er stoppet. Hvad tænker du på, når jeg siger almene boliger? Michael Jensen, Stevns mange arbejdsløse og mange indvandrere, siger hun. Gammelt begreb de områder, der ofte omtales som ghettoer, for eksempel Mjølnerparken, Vollsmose, Gellerupparken, og vores eget Tingbjerg af vidt forskellig - Jeg bor selv i et lejet hus, og jeg tror primært det er folk med lave indkomster, der bor til leje. Lejlighederne er jo til at betale for de fleste. Kigger man nærmere på betydningen oprindelse. De kommer fra mange af ordet ghetto, viser det sig, at det forskellige lande, deriblandt Dan- langt fra er nyt. Faktisk er det kendt mark! helt tilbage fra middelalderen, hvor magthaverne og den katolske kirke Tilfredse beboere henviste jøderne til at bosætte sig i I FSB Beboeren december 2006 bestemte bydele. beskrev en artikel, hvor stor betyd- 81 procent af beboerne er tilfredse med at bo i deres almene bolig. ning et godt ry - eller et godt image - har for folks trivsel i det område, de bor i. NIRAS Konsulenterne A/S stod bag en undersøgelse i 62 almene Hvad tænker du på, når jeg siger almene boliger? boligområder i hele landet, som blev I 1516 blev Campo ghetto nuovo brugt i artiklen beboere blev oprettet i Venedig. Her blev jøderne interviewet, og undersøgelsen viste, tvunget til at bo og arbejde på jernstø- at otte ud af ti beboere var glade for at beri. Det italienske ord ghetto bety- bo, hvor de bor. der at støbe jern. I oprettede NIRAS har lavet en tilsvarende tyskerne særlige områder ghettoer undersøgelse for Københavns Kom- - til jøderne overalt i Tyskland og i mune i 13 boligområder i København mange af de besatte lande i Østeuro- blandt andet i Tingbjerg samt Indre pa. Nazisterne forbød jøderne at for- Nørrebro, Bispebjerg og Amager. Bil- lade områderne uden tilladelse og ledet er præcis det samme. kun, hvis de bar et synligt mærke, så alle kunne se, at de var jøder. 81 procent af de adspurgte beboere er tilfredse eller meget til- Cecilie, Amager: - Jeg tænker på ghettoer. En masse Så selvom det er udbredt at tale om ghettoer også i Danmark, er det et helt forkert ord at bruge. Skal man tro historien, er ghettoer et sted, folk er tvunget til at være og altså ikke et sted, de selv vælger og oven i købet er fredse med at bo i deres almene boligkvarter i København, også selvom nogle føler sig utrygge ved at færdes i områderne specielt i aftentimerne. Samtidig har to ud af tre beboere selv valgt at bo der, hvor de lejligheder oven på hinanden. Ligesom Duplo-klodser. Et sted, hvor der kan bo mennesker på 10 kvadratmeter - i højden, altså. Jeg opfatter det som noget negativt, hvis der bor en masse ens mennesker. Der er ingen integration, når alle ligner hinanden, og så er det lige meget, 6 glade for at bo. Desuden er beboerne i bor. En stor del af dem har boet der i om det er danskere eller indvandrere.

7 Hvad tænker I på, når jeg siger almene boliger? mange år og har ingen planer om at flytte. De positive historier - Det er vigtigt, at folk er glade for det område, de bor i. Det giver et større tilhørsforhold, og en større lyst til at tage del i de aktiviteter, der findes, og måske endda starte nye op. Det giver et godt naboskab, måske nye venner til forældrene og legekammerater til børnene, siger udviklingskonsulent i FSB, Christina Stilling Tarnø, som blandt andet samarbejder med det boligsociale projekt, Rabarberlandet, på Nørrebro. Hun fortsætter: - Hvis man er glad for det sted, man bor, er det noget, man fortæller til venner og bekendte. Et godt image er noget, der rygtes, og det kan være med til at trække nye folk til, ligesom et dårligt ry omvendt kan afholde folk fra at flytte til et bestemt område. Et godt image trækker nye beboere til. Det kan man fx snakke med om i Brøndby Strand, hvor negativ medieomtale i midten af 1990erne førte til problemer med at leje lejlighederne ud. En omfattende og målrettet indsats, som ikke handlede om at ændre området eller dets beboere, men om at fremhæve alle de positive sider af Brøndby Strand, har imidlertid vendt billedet. Fokus i indsatsen har hele tiden været de positive historier. I FSBs afdeling Tingbjerg har man stablet et lignende projekt på benene - Tingbjerg-Utterslevhuse på vej. I de senere år er der brugt mange penge på at gøre området til et bedre sted at bo. Bedre belysning, flotte haverum og endnu bedre fritidstilbud er blandt nyskabelserne. Efterfølgende har man gjort det til en hjertesag at fortælle omverdenen de positive historier fra området. Målene med indsatsen er blandt andet at trække flere ressourcestærke mennesker til, så sammensætningen af beboere bliver mere varieret. Men det handler også om at nuancere historierne om Tingbjerg, blandt andet de historier pressen skriver. Står i kø Der skal fokuseres på de positive historier. Og heldigvis står de gode historier i kø for at blive fortalt. Det har arbejdet med denne årsberetning vist, hvor udfordringen alene har været at vælge, hvilke historier vi skulle tage med. Og heldigvis for det. Heldigvis, fordi det kan være en del af forklaringen på, at rigtig mange vælger at bo i FSB og er glade for det. Søren Bülow, Brønshøj - Vi bor selv i boligselskabet AABs boliger, og vi er meget godt tilfredse. Det er jo gode lejligheder til en rimelig pris. De fleste har råd til at bo i lejlighederne. Lige fra direktøren til bagerjomfruen. Ude hos os har vi også masser af socialt samvær, lidt a la Huset på Christianshavn. Heidi Bülow, Brønshøj Syv positive historier På de følgende sider er der syv eksempler på positive historier fra FSB-land. Og du vil opdage, at en god historie kan være alt fra en ejendomsinspektør, som gør en indsats ud over det sædvanlige til nogle af alle de aktiviteter for beboerne, vi som boligorganisation støtter. 7

8 FSB og Beboerprojekt Bispebjerg samarbejder om flere projekter, som fremmer integrationen og trivslen i Nordvest. To af Hyggeligt samvær og hjælp med lektierne 8 initiativerne er lektiecafeen på Møllerlodden og Smag på Nordvest. To projekter på Bispebjerg Lektiehjælpen er et gratis tilbud til alle i Nordvestkvarteret, som har brug for hjælp til lektierne. Det er en gruppe af frivillige voksne under Dansk Flygtningehjælp, som giver lektiehjælpen. Lektiecafeen er en del af Beboerprojekt Bispebjerg, og er støttet af FSB. Smag på Nordvest startede i efteråret Deltagerne laver og spiser mad fra forskellige lande, hidtil blandt andet Somalia,Thailand og Irak. Bag projektet står Beboerprojekt Bispebjerg, Kvarterløft Nordvest og Multikulturel Forening. Lokalet summer af liv. Ved et bord sidder tre-fire drenge i årsalderen og spiller kort, mens andre slider i det med matematikken. Det er tirsdag eftermiddag, og lektiecafeen i Beboerprojekt Bispebjergs lokaler på Møllerloden er fyldt med både børn og voksne. Der bliver spillet kort, snakket og ikke mindst lavet lektier i de to rum, som huser cafeen. Ved et bord sidder Nongnut, som bor på Gravervænget - nabogaden til Møllerlodden, og Pernille Birk, der er én af caféens cirka 10 lektiehjælpere. Nongnut er en travl kvinde, som både går på VUC og samtidig læser til social- og sundhedsassistent. De sidder bøjet over Nongnuts matematikstykker. - Jeg kan rigtig godt lide at komme her. Både fordi jeg kan få hjælp til lektierne, men også fordi det er hyggeligt Mehmet (tv.) og George med læsningen. at være sammen med de andre, som kommer her, siger Nongnut. muligheder i fremtiden. I den modsatte ende af lokalet sidder Lyst til at hjælpe Hun er ikke den eneste, der får noget ud af lektiehjælpen. Det gør Pernille også. Til dagligt læser hun dansk på lærerseminariet. - Det giver mig en Rabii, som også bor lige om hjør- net - på Skoleholdervej. Til daglig går han på Utterslev Skole og er kommet i lektiecafeen i et års tid. - Det er rart, at man kan få hjælp til sine lektier hernede, men mulighed for at øve og udvikle mine pædagogiske evner, men jeg gør det også, fordi jeg har lyst til at hjælpe, Jeg kommer her hver tirsdag. Det er ligesom at være hjemme. jeg kommer også, fordi det er hyggeligt, og fordi jeg kan lide at spille computer, siger han. Susanne Kruse, der til daglig arbejder som laborant, siger Pernille. - Jeg er træt af ting, der kun bliver ved snakken. Her kan jeg gøre en forskel, og hjælpe folk, der har svært ved det danske sprog, siger Pernille. er også lektiehjælper og har været det i to år. Børnene kan godt opleve skolen som træls af og til. Her har de friere rammer, og der er en rigtig god stem- Hvorfor er du lektiehjælper? Karen Ivertsen, lektiehjælper, som her hjælper - Jeg vil gerne hjælpe børnene, så de får bedre

9 Maibritt Mogensen (th.), medarrangør - Jeg håber, at Smag på Nordvest kan være en platform for folk til at skabe nye netværk og få nye bekendtskaber i området. Hvad er formålet med Smag på Nordvest? Bruce og Wendy har indkøbt. De to hed for at få en oplevelse og noget skal guide de cirka 25 deltagere gen- inspiration med hjem, siger han. Ved nem det seneste i rækken af arrange- siden af står Nete Olsen: menter med titlen Smag på Nord- - Jeg var med for halvandet år vest. Et initiativ der, ligesom lektieca- siden, og synes at arrangementet er ning. Desuden kan jeg godt lide at feen, er støttet af FSB, og som Bebo- en god anledning til at tale med andre være sammen med børnene, og jeg erprojekt Bispebjerg står bag. også andre nationaliteter, som man føler, at jeg gør samfundet en tjeneste, siger Susanne Kruse, inden hun Eksotisk mad normalt ikke møder i sin hverdag, siger hun. vender tilbage for at hjælpe ungerne med lektierne. Smag for forståelse Madaftenen holdes tre gange årligt, og denne gang er der kinesisk mad på menuen. Den står på seafood suppe, vandmand samt dybtstegt svinekød Vi lærer noget om andre kulturer gennem madlavning. Hvis man forlader beboerprojektets og kylling. lokaler på Møllerlodden og tager til Få minutter efter ankomsten er Ifølge Maibritt Mogensen, der er skolekøkkenet på Frederikssundsve- deltagerne allerede i fuld gang med at konsulent i Kvarterløft Nordvest og jen Skole, er der også mulighed for at tilberede de eksotiske retter. Råvarer- medarrangør, har Smag på Nordvest hygge sig. Ikke med lektier og compu- ne bliver delt ud, men da interessen for generelt været velbesøgt, og hun terspil, men med madlavning. Skolen arrangementet er stor, kniber det med håber, at det kan være med til at øge lægger nemlig lokaler til projektet at finde opgaver til alle. Men folk hyg- sammenholdet i bydelen. Smag på Nordvest. Vi lagde vejen ger sig og snakker - blandt andet om - Ideen er, at folk mødes på kryds forbi en onsdag i maj. den mad, de snart skal spise. og tværs af alder, køn og etnisk bag- Da vi ankommer, er det store køk- Blandt deltagerne er Søren Smid- grund. Det er tænkt som et uformelt ken allerede fyldt med madentusi- strup. møde, hvor folk kan hygge sig og lære aster, der om få øjeblikke skal kaste - Vi laver meget orientalsk mad noget om andre kulturer gennem sig over de råvarer, som kokkene derhjemme. Det her er en god mulig- madlavning, slutter hun. 9

10 En kilde til positive historier Svend-Erik Enghave har gennem snart 30 år arbejdet tæt sammen med både beboere, afdelingsbestyrelser og kollegaer i FSB. Et samarbejde som rummer mange positive historier. 10 Hvad vil du fremhæve fra dine år i FSB?

11 Svend-Erik Enghave, driftsleder i FSB - På byggelegepladserne kan børnene lege med mange forskellige dyr. Her er både hængebugsvin, høns, kaniner og til pigernes store glæde heste. Hvad er særligt ved FSBs byggelegepladser? Svend-Erik Enghave kan fortælle mange sjove, positive historier fra de snart 30 år, FSBs logo har stået på hans lønseddel. - Lillejuleaften for nogle år tilbage mødte en ejendomsinspektør en kvindelig beboer på 103 år. Hun kæmpede sig gennem en snestorm ned ad Tuborgvej. Ejendomsinspektøren gik bekymret hen til hende og spurgte, hvad hun dog lavede. Beboeren svarede: Det skal jeg fortælle dig. Min datter turde ikke gå alene til toget, og derfor var jeg nødt til at følge hende derhen. Ejendomsinspektøren gav den beskyttende moder en arm hjem gennem julesneen. Efter snart 30 år i mit job trives jeg stadig. Søde beboere og afdelingsbestyrelser samt hjælpsomme ejendomsinspektører har været med til at fastholde Svend-Erik i jobbet hos FSB. Han blev ansat som arkitekt i 1979 og blev siden hen driftsleder. Dengang var det en livsstil at arbejde i FSB: - Vi satte en ære i at være loyale og trofaste medarbejdere, og det var en dyd at kunne fejre fx 10-årsjubilæum. Tiderne har ændret sig, og nu er der mange, der mener, at man bør skifte arbejde i hvert fald hver femte år for ikke at blive hægtet af. Det har dog ikke påvirket Svend- Erik. Han er blevet i FSB, blandt andet på grund af et givtigt samarbejde med afdelingsbestyrelserne. - Jeg har truffet mange spændende mennesker, som jeg stadig har kontakt med. I samarbejde med afde- Svend-Erik Enghave, driftsleder i FSB - Jeg er særlig stolt af byggelegepladserne som fx denne i Tingbjerg, som jeg var med til at lave for snart mange år siden. lingsbestyrelserne har vi skabt nogle resultater, som jeg i dag er stolt af, blandt andet de større renoveringsarbejder, vi har været igennem, siger Svend-Erik, som er medansvarlig for, at både Bispeparken og Kantorparken efter gennemgribende renoveringer har bevaret deres originale præg og at to højhuse i Brøndby har kunst på gavlene. Højhuse og hængebugsvin Hvis du har taget toget forbi Brøndby, har du garanteret set dem: De lysegrå højhuse, som knejser i landskabet, og som er udsmykket med farverig kunst på gavlene. FSB administrerede for år tilbage højhusene i Brøndby. De skulle renoveres, og Brøndbys daværende borgmester Kjeld Rasmussen ønskede, at der skulle være kunst på de høje gavle. Men beboerne ville ikke betale, så Svend-Erik gik sammen med alle involverede parter i tænkeboks: - Vi lagde virkelig hovederne i blød for at finde ud af, hvordan pengene til kunsten kunne skaffes. Vi søgte blandt andet fondsmidler og udgav en bog om højhusene, og det fik vi så stort et overskud ud af, at der var penge nok til kunstgavlene. I dag er kunsten stadig på gavlene, fortæller Svend-Erik med et smil. Svend-Erik husker også med stolthed tilbage på de store legepladser, som han var med til at ombygge og renovere. Nogle af dem endte endda med at have dyr. - I Skolevangen, Tingbjerg og Rymarksvænget var der vietnamesiske hængebugsvin, høns, kaniner og heste, som børnene kunne lege med, husker Svend-Erik, og tiføjer at mange børn den dag i dag har glæde af legepladserne. Beboernes sted Svend-Erik har foreløbig ingen planer om at søge væk fra FSB. Beboerne skal føle, at afdelingen er deres sted, ikke boligselskabets. - Jeg bliver ved med at arbejde i FSB så længe, jeg synes, det er interessant, udfordrende og sjovt, og jeg føler, jeg kan være med til at skabe nogle gode boligafdelinger. En god boligafdeling er for mig at se et sted, hvor beboerne føler, at det er deres sted og ikke boligselskabets understreger Svend-Erik, som straks fortæller endnu en historie: - En beboer fyldte 100 år, og vi var en masse mennesker samlet for at fejre ham, blandt andet den daværende borgmester. Borgmesteren spurgte fødselaren, hvorfor han ønskede sig en stuelejlighed, når han nu var så frisk. Beboeren svarede: Hvis du havde børn, ville du jo også have besøg, og de kan jo ikke gå op på femte sal. Borgmesteren lovede at komme tilbage og besøge beboeren, hvis han rundede de 105 år. Beboeren svarede tørt: Jeg når formentligt at fejre fødselsdag om fem år. Det er knap så sikkert, at du på det tidspunkt stadig er borgmester. 11

12 Kvindeklubben - et frirum i en travl hverdag Hver onsdag aften mødes en flok kvinder i Vandet spilkoger i elkedlen, kaffekopperne står parat på bordet og der er der kommer også et par kvinder med anden etnisk oprindelse end dansk. et kælderlokale i Brøns- kager i skålen. Rundt om det lille bord sidder en fire-fem kvinder og snak- Blandt dem er Naseem Akhtar, der oprindeligt kommer fra Pakistan. park til kaffe, kage og hyggeligt samvær. Formålet er at nedbryde fordomme og knytte tættere bånd. ker. Der bliver talt om børnebørn. Et par af kvinderne fortæller stolt om de smås bedrifter på det seneste. Det et onsdag aften og klokken har netop rundet 19. Syv kvinder har indfundet sig i et kælderlokale i Brønspark (også kaldet Hegnshusene). Hver uge mødes kvinderne til snak og hygge i det lille lokale. - Det her giver mig en god mulighed for at slappe lidt af i nogle timer. Samtidig lærer jeg nye mennesker at kende, siger hun. Indflydelse Hun og de øvrige kvinder i klubben snakker om alt mellem himmel og jord og hjælper hinanden med prakti- Afslapning ske ting. Det kan være hjælp til at forstå, hvordan det danske samfund er Bag initiativet står Ulla Jung, som sta- bygget op, eller hvordan man udfylder dig møder op hver gang, selvom hun et skema fra kommunen. faktisk er flyttet fra Brøsnpark for - Hvis jeg har brug for hjælp, for kort tid siden. eksempel til at forstå den danske lov- - Det irriterede mig, at der ikke var givning på et eller andet område, så er flere med anden etnisk baggrund, der folk hernede altid klar til at hjælpe, 12 Hvad har kvindeklubben betydet for Brønspark? Connie Pehrson (th.), der her ses sammen med initiativtager Ulla Jung. - Mange af os snakkede stort set aldrig sammen før, vi begyndte at komme i klubben. Det gør vi i høj grad nu. mødte op til afdelingsmøderne. Og der var slet ikke nogen kvinder. Så jeg Der skal være noget for kvinderne. fortæller Naseem Akhtar. Endelig kan kvinderne via klubben også få indflydelse på de ting, der snakkes tænkte, at vi måtte have noget for kvinder. Et forum, hvor de kunne komme mere på banen med deres ønsker og mål, siger Ulla Jung. Klubben blev startet sidste efterår og på nuværende tidspunkt kommer der i gennemsnit 10 kvinder til møderne om onsdagen. Størstedelen er - stadig - etniske danskere, men om på afdelingsmøderne. - Vi ville gerne give dem, som måske ikke har så mange ressourcer eller muligheder for at komme til orde, en chance. Hvis de har noget, de gerne vil have taget op, kan de sige det her i kvindeklubben, og så kan vi i fællesskab sikre, at det kommer med på et afdelingsmøde, siger

13 Hvorfor startede i kvindeklubben i Brønspark? Connie Pehrson, et andet medlem af klubben. Åbent hjerte Klubben er med andre ord en mulighed for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk at lære om Danmark og den danske kultur. Men processen går også den anden vej. - Folk herude er ikke særlig gode til at hilse på hinanden eller snakke sammen i det hele taget. I klubben ved man, at der altid er nogen, man kan snakke med, og samtidig lærer man også noget om andre kulturer, siger Kirsten Simonsen, som også er medlem af kvindeklubben. Til det siger Naseem Akhtar: - Jeg har aldrig haft problemer med at komme i kontakt med mennesker. Jeg har et meget åbent hjerte. Nogle gange har folk svært ved at hilse, men når man selv hilser, så hilser folk altid tilbage. Flere medlemmer Kvindeklubbens medlemmer betaler 20 kroner hver gang, de mødes. Den beskedne udgift dækker for eksempel kaffe, sodavand og kage. Og medlemmerne har planer om at starte en større hvervekampagne for at trække flere kvinder til. Der er 195 lejemål i Brønspark, så der er potentiale for en stor stigning i medlemstallet og der er bred enighed om og tro på, at når efteråret kommer, er klubben blevet meget større. Vi snakker om alt mellem himmel og jord og hjælper hinanden. - Vi har planer om at gå fra dør til dør og fortælle kvinderne i den enkelte husstand om klubben, så vi kan blive mange flere, siger Connie Pehrson, som indrømmer, at klubbens medlemmer endnu ikke har overvejet, hvor de skal være, hvis der bliver pladsproblemer i det lille kælderlokale. Udover ønsket om flere medlemmer er ambitionen også, at andre tager ved lære af initiativet. Ulla Jung (bagved tv.), initiativtager - Det er vigtigt, at man lærer hinanden at kende, så vi kan leve i fred og fordragelighed. Uvidenhed skaber fordomme. - Det ville være rart, hvis vi kunne mødes med andre kvindeklubber eller være en inspiration andre steder. Min datter bor i Farum, og hun kunne godt tænke sig at komme i kontakt med andre kvinder med forskellige nationaliteter. Så måske kan hun starte en klub deroppe, siger Kirsten Simonsen. Men foreløbig koncentrerer kvinderne sig om deres egen klub og livet i og omkring Brønspark. - Vores succeskriterium er selvfølgelig, at vi bliver flere og flere. Det vigtigste er, at vi fokuserer på de ting, vi kan være fælles om. Når vi kender hinanden og laver ting sammen, så bliver området også et bedre sted at bo i, slutter Ulla Jung. 13

14 En ildsjæl i Sundparken Sundparkens beboere har Hvad kræver det at arbejde et sted som Sundparken? daglig glæde af ildsjælen Per Steinmeier Hansen. Per er ejendomsinspektør i FSBs ældreboligafdeling på Amager. Midt i et grønt område på Amager, tæt på strand og metro ligger Sundparken, som en lille oase. Stemningen på vejene mellem boligblokkene kan bedst beskrives med ordene fredelighed og fuglefløjt. Det er som en lille tidslomme midt i København, og tankerne ledes let hen på Solvænget fra den danske film Støv på hjernen, hvor Dirch Passer har hovedrollen som vicevært Alf Thomsen. I Sundparken anno 2007 hedder viceværten Per og kaldes ejendomsinspektør. Han har kontor i Sundparken 18. Her er der lyst, pænt og indbydende. De er fem ansatte på ejendomskontoret. Per selv, en viceinspektør, to gårdmænd og en gartner. Tilsammen yder de en kolossal indsats for at sikre, at Sundparken er et godt sted at bo. Ikke mindst Per sætter en ære i, at der altid ser pænt ud på Sundparkens arealer. En ekstra indsats Som ejendomsinspektør er det Per, der har det ledelsesmæssige ansvar. Han planlægger, hvad der skal gøres 14 Per Steinmeier Hansen, ejendomsinspektør - At arbejde i Sundparken kræver overskud, og at man er indstillet på at yde en ekstra service.

15 Om Sundparken Sundparken består af 12 bygninger opført i på den grund, hvor det tidligere Sundby Gasværk lå. I 1989 blev der påbegyndt en omfattende renovering af alle boliger. Sundparken bestod dengang af etværelses lejligheder. I dag består afdelingen af 490 ældreboliger. og hvornår. Og sammen med viceinspektøren står Per for alt fra aftaler med håndværkere til service, når folk flytter ind og ud. Men der er flere udfordringer i jobbet. - Det kræver socialt overskud og pædagogisk sans at arbejde her, for Sundparken er en meget speciel afdeling, fortæller Per. At han er opmærksom på det, er bare ét af beviserne på, at han netop besidder disse fornemme egenskaber. Han har været ejendomsinspektør på stedet i 18 år, og det har han ikke planer om at lave om på. Ikke at der ikke er andre bud, men Per er ganske enkelt glad for sit arbejde. Mit hjerte holder mig her i Sundparken, som han siger. Hjertet holder ham også på Amager, hvor han har boet lige så længe, han har været ejendomsinspektør. Når der er særlig brug for den pædagogiske sans i Pers job, hænger det sammen med, at Sundparken er en af FSBs ældreboligafdelinger, hvilket naturligvis også indebærer, at de ansatte her skal kunne lide at arbejde med ældre mennesker. For der er mange ensomme ældre, som har brug for hjælp. - Nogle af vores beboere bliver nærmest afleveret her lige fra hospitalet, og så må vi hjælpe dem med at komme i orden i lejligheden. Mange af dem er ellers helt alene om det, siger Per og fortsætter: - Vi er jævnligt ude og hænge billeder og lamper op osv. Når man arbejder her, må man være indstillet på at yde en ekstra service. Der skal være tid til at drikke en kop kaffe med fru Jensen. At Sundparken er en ældreafdeling betyder også, at der er jævnlig udskiftning i afdelingsbestyrelsen. Alligevel er det lykkedes Per at have et godt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, selv om det kan være svært. Man når ikke at lære hinanden rigtig at kende. Større altaner Et af de projekter, hvor Per har haft et tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen, er et projekt med at få nye altaner i afdelingen. Da man for nogle år siden begyndte at tale om, at facaderne i afdelingen trængte til en renovering, fik afdelingsbestyrelsen den ide, at der i samme åndedrag skulle sættes nye altaner op. De gamle altaner var så små, at der ikke kunne stå meget mere end en kasse øl på dem. En ihærdig og vedholdende indsats fra særligt afdelingsbestyrelsen, men også Per resulterede i, at de første beboere allerede i år kan nyde morgenkaffen på en dejlig stor altan. - De nye altaner kommer til at måle 1,30 x 3,80 meter, så der bliver rigelig plads til, at man ikke behøver at drikke sin kaffe alene på altanen, fortæller Per begejstret. Fra starten var der nogle, som var begejstrede for ideen, og nogle som var skeptiske, blandt andet fordi de var nervøse for, at det ville blive for dyrt. Altanerne skal jo betales over huslejen. Der blev opsat en prøvealtan med borde og stole og det hele, hvor beboerne kunne gå over og kigge, og der blev holdt møder, hvor beboerne fik forelagt projektets økonomi. - Nu er det hele faldet på plads, og jeg tror da, at langt de fleste beboere nu glæder sig til at få en større altan, siger Per. En uforudsigelig hverdag Uforudsigelig er nok det ord, der bedst betegner en ejendomsinspektørs hverdag. Ikke mindst i Sundparken. - En morgen er der smadret vinduer et sted, og man må have fat i en glarmester, og så ringer der pludselig en og fortæller, at fru Jensen er faldet, og så må man smide alt, hvad man har i hænderne, og løbe op og hjælpe, forklarer Per. Det uforudsigelige element i hverdagen har altid været der. Men ellers synes Per, at der er kommet mere kontorarbejde i hans job, siden han startede i Da jeg startede herude var der mindre kontorarbejde. Det er ikke negativt ment. Det er godt for både Sundparken og mig, at vi nu fx har et boligadministrativt system, hvor vi kan se budgetter og andre dokumenter, som er relevante i forhold til afdelingen. Det er vigtigt, at vi, som har det daglige ansvar for afdelingen, kan holde styr på de ting, som har med drift af afdelingen at gøre, siger han og understreger, at selvom der er travlt i hverdagen, så tager de sig alligevel stadig tid til at drikke en kop kaffe med beboerne. 15

16 Solskinshistorier fra FSB Der er gang i miljøarbejdet rundt om i FSBs afdelinger. Solen producerer el til Fælledhaven, affaldet bliver til kompost i Torvegård, og i Nordhavnsgården genbruger de vandet. Spildevand fra håndvaske og bruse- ger i gennemsnit per år). Omsat i rede saxe-afdelingen Torvegård findes et bad, der bliver brugt til toiletskyl, og penge er det en besparelse på afde- komposteringsanlæg - Danmarks gårdlamper, som lyser ved hjælp af lingens el-regning på omkring første - som blev taget i brug i strøm fra solceller. kroner. Her bliver beboerens kartoffelskræl- Det er blot et par af en række ini- - Det er en god start, selvom det ler, kødrester, brød og andre former tiativer, som FSBs afdelinger har sat i kun vil kunne mærkes ganske lidt på for køkkenaffald samlet og kompo- værk for at række miljøet en hjælpen- huslejen, siger han. steret. Det kaldes bioaffald og bebo- de hånd. Og en rundspørge viser, at det går godt med de forskellige miljøprojekter. FSBs nyeste afdeling, Fælledha- Tænk på, hvor mange i København, der kunne have et solcelleanlæg. erne sorterer det selv i særlige poser, som de får udleveret af ejendomskontoret. Affaldet bliver placeret i ét af afdelingens 14 miljøhuse, og to ven, har fået Sjællands største solcel- gange ugentligt bliver bioaffaldet leanlæg på 200 kvadratmeter. Solcellerne er placeret på langs hentet og komposteret i anlægget. Ifølge afdelingens bestyrelsesfor- med taget, og er derfor ikke umiddel- Komposten bliver blandt andet brugt mand, Kim Sørensen, har anlægget bart til at se for beboerne. Der er hel- på afdelingens grønne arealer og i produceret kilowatt strøm ler ingen bevægelige dele i anlægget, altankasserne. årligt (svarer til hvad 10 personer bru- så der er ingen støj, når cellerne pro- Selvom der i begyndelsen var lidt ducerer el. problemer med at få beboerne til at - I sommer var vi selvforsynende sorterere affaldet rigtigt, går det rig- med el til den udendørs belysning og tig godt nu. lyset i elevatorerne, men der vil gan- - Vi informerer hele tiden folk om ske givet gå nogle år, før anlægget har indsatsen, blandt andet, når vi tjent sig selv ind, siger Kim Sørensen. møder dem ved miljøhusene. Og der Han mener dog, at det vigtigste på er meget få klager over, at folk sor- nuværende tidspunkt er signalværdi- terer forkert, så jeg vil kalde ordnin- en i at have et solcelleanlæg. gen en stor succes, siger afdelings- 16 Hvorfor har I valgt at få et solcelleanlæg? Kim Sørensen, formand i Fælledhaven - Der vil gå nogle år før anlægget har tjent sig selv ind. Til gengæld forurener solceller ikke. - Ideen er god, fordi anlægget kan være med til at skåne miljøet og udnytte naturens egne ressourcer. Der er faktisk masser af muligheder i det her. Tænk på hvor mange tage i København, der kunne have sådan et anlæg, siger Kim Sørensen. Affaldet sorteres Men solstrålehistorierne findes også i andre af FSB s afdelinger. I Glad- formand i Torvegård, Georg Hammer. Vandet genbruges Succes er også det ord, man kan bruge, om den indsats Nordhavnsgården har gjort for vandmiljøet. I 2003 fik afdelingen FSBs miljøpris, blandt andet for sit såkaldte gråvandsanlæg, som genbruger spildevandet fra køkken og bad til toiletskyl. Derudover har

17 Kan folk bare bruge strøm, nu hvor I har fået et nyt solcelleanlæg? Kim Sørensen, formand i Fælledhaven. - Vi anbefaler naturligvis stadig, at folk sparer på strømmen, selvom det nye anlæg producerer miljøvenligt el. Hanne Sjuneson. Gråvandsanlægget dækker endnu ikke samtlige lejemål i Nordhavnsgården. - Vi har sat penge af i budgettet, så anlægget kan blive udbygget, men vi mangler stadig en tilladelse fra myndighederne, siger Hanne Sjuneson. Udover miljøgevinsterne har hele afdelingen fået nye, vandbesparende vaskemaskiner i fællesvaskeriet. Vand kan sagtens bruges mere end én gang. Vandforbruget ligger, ifølge afdelingsformand Hanne Sjuneson, nogenlunde på samme niveau, som dengang gråvandsanlægget blev taget i brug. Men det er der en helt naturlig forklaring på. - Beboersammensætningen har ændret sig markant de seneste par år. Der er kommet flere yngre mennesker. Erfaringsmæssigt ved vi, at de går mere i bad end ældre, så vi havde forventet en stigning i vandforbruget. Derfor synes jeg faktisk, det er flot, at det har været stabilt, siger processen omkring indkøbet og vedtagelsen af gråvandsanlægget været lærerig for Nordhavnsgården. - Det har været en god proces, der har haft stor beboerdeltagelse. Og så har vi haft rigtig stor glæde af FSBs ekspertise, sagde den daværende formand for afdelingsbestyrelsen, Ulrik Djupdræt, til FSB Beboeren i december

18 Store planer i Degnegården Mette Schwebs flyttede ind i Degnegården i december Her blev hun hurtigt primus motor i et bredbåndsprojekt, og derefter blev hun, som hun selv formulerer det, suget over i bestyrelsesarbejdet Vi forsøger at gøre Degnegården til det bedste sted at bo i NV. Ordene kommer fra Mette Schwebs, som er 31 år og formand for afdelingsbestyrelsen i Degnegården. Mette kommer oprindeligt fra Sønderjylland. Hun flyttede til København, da hun i 1996 begyndte på økonomistudiet. Inden hun flyttede ind i Degnegården, boede hun i en af FSBs ungdomsboliger. Jeg vil gerne investere tid i at gøre noget positivt for Degnegården. Mette har masser af visioner og handlekraft, og hun gør sit til, at Degnegården bliver ved med at være et godt sted at bo. Et af de projekter, som Mette er meget involveret i, handler om at få bygget lejligheder i tagetagen i Degnegården. Bedre beboersammensætning Degnegården er en 70 år gammel ejendom, og efterhånden er der nogle ting, som trænger til at blive gjort. Fx skal der snart nyt tag på. I den forbindelse besluttede afdelingsbestyrelsen sig for at undersøge muligheden for at lave lejligheder i tagetagen, når låget alligevel skulle lukkes op, som Mette siger. Hun tilføjer, at tanken er, at lejlighederne på fjerde sal bliver udvidet med en etage, så det bliver store lejligheder i to etager med udsigt over København og Utterslev Mose. - Selvfølgelig er det ikke gratis at etablere de ekstra kvadratmeter, men det må være billigere at gøre det nu, hvor vi alligevel skal have skiftet tag og vandrør end på et senere tidspunkt. Og jeg ser det som en rigtig god investering for ejendommen, siger Mette. Målgruppen for de nye lejligheder er børnefamilier, som det ellers er svært at holde på i Degnegården, fordi der ikke er ret mange store lejligheder i ejendommen. Vi har en god blanding af beboere i Degnegården med både unge, gamle og folk med børn, men vi vil gerne have en endnu bedre beboer-

19 Hvorfor bruger du tid på at være formand for afdelingsbestyrelsen? Mette Schwebs, formand i Degnegården - Jeg synes, vi bor dejligt herude, her er både grønt, og det er tæt på byen. Men jeg kan slet ikke lade være med at forsøge at gøre afdelingen endnu bedre. sammensætning. Børnefamilier er ofte meget engagerede i deres nærmiljø, og det giver liv i gården, når der er børn, der leger i den. Derfor ønsker vi at holde på dem. Vi gør ikke det her bare for at bruge penge, vi gør det for at fremtidssikre Degnegården, forklarer Mette. - En af sidegevinsterne ved, at folk bliver boende i længere tid, er desuden, at vi sparer penge på flyttelejligheder, siger Mette. Drømmebrunch & visionspapir For at engagere beboerne i arbejdet med hvordan Degnegården skal fremstå i fremtiden, inviterede afdelingsbestyrelsen til drømmebrunch med højt til loftet og mulighed for at lufte ideer. Her skulle der drømmes om Degnegårdens fremtid. Der er højt til loftet, når Degnegårdens fremtid diskuteres Fremmødet var pænt, og mødet mundede ud i et visionspapir med en helhedsplan for hele Degnegården herunder også tanker om tagetagen. Efterfølgende dannede beboerne blandt andet en taggruppe og en gårdgruppe, som skal føre visionerne ud i livet. - Gårdgruppen har allerede søsat flere projekter. De planlægger en ny legeplads til de mindste, ny beplantning og indkøb af havemøbler og grill. Og vi forsøger at lave affaldsskure, som passer ind i gården, fortæller Mette. Taggruppen undersøger som nævnt mulighederne for at udvide lejlighederne på fjerde sal. Foreløbig er status på projektet, at et ingeniørfirma og en arkitekt ser på mulighederne. I løbet af sommeren bliver beboerne orienteret om undersøgelsens resultater. Ting tager tid Med alle de projekter, der er i gang i Degnegården, har formand Mette nok at se til. - Vi har mange projekter i gang, og jeg bruger meget tid på det. Nogle gange er det også for meget tid, siger Mette. Når man spørger hende, hvorfor hun er aktiv i beboerdemokratiet, lyder svaret: - Jeg kan ikke lade være. Hvis jeg skal give nogle råd til andre, er det vigtigt at få styr på processen og få en projektleder på, når man er i gang med så store projekter som fx inddragelsen af loftsrum til lejligheder. Og inden man starter på store projekter, skal man gøre sig klar, om man virkelig vil det, for det tager altså bare meget tid. Med alle de projekter, vi har i gang nu herude, kunne det hurtigt blive et fuldtidsjob at være med i afdelingsbestyrelsen. Men i afdelingsbestyrelsen er vi enige om, at vi godt vil investere noget tid i at gøre noget positivt for Degnegården. 19

20 Fælles fodslag har givet flot gård i Ryparken Beboerne i Ryparken besluttede, at deres gård skulle have en ansigtsløftning. Det var en lang proces, men resultatet har været værd at kæmpe for. Hvorfor deltog du, da Ryparken skulle have ny gård? 20 Hanne Katz, beboer - Jeg har en stor viden om beplantning. Det interesserer mig, og derfor havde jeg også en forestilling om, hvordan gården skulle se ud. Som det ses nyder både store og små godt af den nye gård. De små piletræer er netop sprunget ud ligesom buskene, der står i små grupper rundt omkring i gården. I den ene ende leger en flok børn på rutsjebanen, mens andre leger fangeleg i den anden. Det er sen eftermiddag, og børn og voksne vender hjem fra arbejde og skole. Stiller cyklen i stativet Frem til 2001 havde Ryparken haft tre udvalg, som havde ansvaret for hver deres del af gården. Desværre var aktivitetsniveauet i de tre udvalg meget forskelligt, så den ene ende af gården havde to veludstyrede legepladser, mens den anden slet ingen havde. - En del af gården var ret forsømt, fordi det var svært at engagere og barnevognen i skuret. Beboerne har sat deres præg folk. Derfor samlede vi de tre udvalg til ét, og samtidig Vi er i Ryparken på Østerbro, og selvom varmen på den nye gård. blev vi enige om at lave en plan for hele området en endnu ikke har fået rigtig fat, vid- ner de mange små områder med træer, buske og blomsterbede i gården om, at stedet vil blomstre i mange farver, når det bliver lidt varmere. såkaldt helhedsplan. Meningen var at lave en bedre fordeling af aktiviteterne i gården, siger Svend W. Olsen, formand for afdelingsbestyrelsen i Ryparken. Men den indbydende gård så meget anderledes ud for bare et par år siden. Temamøder Det var helt afgørende, at planen Fodbold og larm Dengang var gården domineret af én lang græsplæne. - Der var for meget boldspil og larm. Vi havde en stor græsplæne i midten af gården, som blev brugt til at spille fodbold på, og den blev ødelagt af, at folk rendte frem og tilbage, siger Hanne Katz, beboer i Ryparken. Afdelingen døjede også med få og nedslidte legepladser, få og utidssvarende cyklestativer og barnevogne, der stod i vejen i opgangene. afspejlede beboernes ideer og ønsker, og derfor blev beboerne indkaldt til en række temamøder, hvor de kunne give deres besyv med. - Alle skulle føle sig velkomne og have mulighed for at deltage. Det er jo deres gård, og der kom rigtig mange gode ideer på bordet. Vi lavede efterfølgende et forslag til en helhedsplan på baggrund af ideerne, siger Svend W. Olsen. Planen blev forelagt afdelingens bestyrelse, som i samarbejde med

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger.

Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. Sådan vil vi bo her! - husorden og leveregler for dig, der bor i Røde Kro Velkommen som beboer i fsb s afdeling Røde Kro en af Danmarks mange almene boliger. I Røde Kro ønsker vi at have et godt naboskab,

Læs mere

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed

Det er også din boligforening. Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Det er også din boligforening Deltag i beboerdemokratiet, og gør dine ideer til virkelighed Vi bor i forening Vidste du, at de almene boliger tilhører dem, der bor der? Der sidder ingen ejere, aktionærer

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds

Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen. 8. kreds Tryghed og naboskab veje til god integration i boligafdelingen 8. kreds 2 Indledning Danmarks almene boliger har igennem tiden været en meget væsentlig del af løsningen, når borgere med en anden baggrund

Læs mere

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen

Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Tingbjerg. Landsbystemning i storbyen Henrik: Jeg er flyttet til Tingbjerg med min kæreste, fordi hun er gravid, og det er et godt område for børnefamilier. Her er meget natur, og så har vi fået en stor

Læs mere

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015

Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015 Nyheder fra Titanparken April/ Maj 2015 Gode lejligheder, gode venner, god at spille fodbold i - Omar 11 år Gerne flere legepladser, her er godt at spille fodbold, store lejligheder - Yahe 7 år Her er

Læs mere

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE

Kan sociale viceværter bygge bro mellem særligt udsatte beboere og. De konkrete mål for indsatsen har været: AT NÅ DE SÆRLIGT UDSATTE BEBOERE / Almen boligafdeling opført af Boligselskabet AKB, København i 1970 / Opført som højhuse i 12 etager og etagehuse i 5 etager / Beliggende ved Bispeengbuen, en af de mest befærdede indfaldsveje til København

Læs mere

Aktiv i boligområdet

Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Aktiv i boligområdet Stadig flere danskere gider godt det frivillige arbejde. Vores samfund ville ikke kunne fungere, hvis ikke vi havde så mange ildsjæle. Du kan lave frivilligt

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

FSB Bellahøj afd. 1-35 Bestyrelsens årsberetning 2008/2009

FSB Bellahøj afd. 1-35 Bestyrelsens årsberetning 2008/2009 FSB Bellahøj afd. 1-35 Bestyrelsens årsberetning 2008/2009 Så er tiden kommet, hvor vi afholder vores årlige afdelingsmøde (generalforsamling) og som det har været tradition de sidste par gange, afholdes

Læs mere

Flot ydre og indre skønhed

Flot ydre og indre skønhed Flot ydre og indre skønhed Det første man lægger mærke til når man kører op ad alléen til Sydvestjyllands efterskole er den flotte hovedgård der lægger op til skolen. En smuk bygning med rustik murstensbelægning

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj

Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE, HPD. Hvordan er det at bo i Ishøj? Hvad er så ikke så godt ved at bo i Ishøj Mødereferat Titel Byer for Alle Dato 2. juli 2003 Sted Deltagere Fokusgruppeinterview i Ishøj Ishøj Rådhus Referent HPD, 3. juli 2003 Marianne Hyllested (Projektkoordinator). 9 borgere fra Ishøj, HLE,

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI

HER. Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI HER Katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret BOR VI Af: Tine Sønderby Praxis21 November 2013 Om kataloget Katalogets indhold Dette er et katalog om livet i gårdmiljøer i Fuglekvarteret. Det er tænkt

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab

Indvandreren Ivan. Historien om et godt fællesskab Indvandreren Ivan Historien om et godt fællesskab Ih, hvor jeg føler mig underlig i denne her by!, tænkte jeg den første gang, jeg gik mig en tur i byen, da vi lige var ankommet. Mit hjemland, Argentina,

Læs mere

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008

Beboerundersøgelse i Toften april - maj Beboerundersøgelse i Toften april - maj 2008 Beboerundersøgelse i Toften Udarbejdet af sbs v/benjamin Ekerot rapport, juni 2008 Indhold INDLEDNING... 2 SAMMENFATNING AF RESULTATER... 3 RESULTATER OG RESULTATBEHANDLING... 4 Stamdata og undersøgelsens

Læs mere

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen.

Velkommen til en lille rundtur med. fru Larsen. Velkommen til en lille rundtur med Et oplæg om drømme og nye holdninger. Mit hjem er stedet for mine børn, min mand, venner og familie - her bor vi og lever. Min hjerne har fået strithår af alt det drømmeri.

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM

TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM TILFREDSHEDSUNDERSØGELSE BLANDT BEBOERE I AFDELING 10 I LINDHOLM Hvordan oplever du at bo i din boligafdeling? BOLIGER TIL ALLE Sundby-Hvorup Boligselskab er et af Nordjyllands største almene boligselskaber

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Februar/ Marts 2015. Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken.

Februar/ Marts 2015. Adventureklubben inviterer til FASTELAVNSFEST. Klæd dig ud og kom til fastelavnsfest i Titanparken. Nyheder fra Titanparken Februar/ Marts 2015 Et nyt år er kommet og derfor kommer også et nyt nyhedsbrev. Nyhedsbrevet udkommer hver 2. måned og vil informere om nyheder fra Titanparken, nyt fra den sociale

Læs mere

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN

UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN UNGDOMSBO NYT STENGÅRDSVEJ NYE ATTRAKTIVE LEJLIGHEDER: TAG PULSEN PÅ PRISEN ALLE FORTJENER ET GODT HJEM Stengårdsvej er et godt sted at bo. Siden opførelsen i 70 erne har vi hos Ungdomsbo været stolte

Læs mere

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32

Afdeling 0205, Vester Hassing. Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Side 1/5 Afdeling 0205, Vester Hassing Referat fra afdelingsmødet den 21. august 2014, kl. 19,00. I mødet deltog: Beboere 32 Fra organisationsbestyrelsen: Hans Bøyen Christensen Fra administrationen: Peter

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. HEDEMARKEN blomstrer...

HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT. HEDEMARKEN blomstrer... HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT HEDEMARKEN blomstrer... HEDEMARKS NYT 02:2015 KOLOFON HEDEMARKEN HEDEMARKS NYT udgives i sammenhæng med arbejdet med den fysiske helhedsplan. Udgivelsen har to mål: 1. Vi vil løbende

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole.

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Grejs Friskole. Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre

Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre Livsstil 20.02.2016 kl. 11:10 Energirenovering kan gøre dit hus 50 år yngre AF Anita Jensenius Hos familien Simonsen i Albertslund har en ambitiøs energirenovering ført til forbedret indeklima, æstetisk

Læs mere

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole

Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Spørgeskema vedr. undervisningsmiljøet på Sydthy Friskole Tag dig tid til at læse spørgsmål og svarmuligheder godt igennem. Du kan kun sætte 1 kryds ud for hvert spørgsmål, hvis ikke der står noget andet.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Til BFU s møde d og byrådsmødet d

Til BFU s møde d og byrådsmødet d Haslev d. 6. dec.2016 Høringssvar fra bestyrelsen i Humlebo Børnehave Til BFU s møde d. 13.12.16 og byrådsmødet d. 15.12.16 I Humlebo Børnehaves bestyrelse har vi læst MED-udvalgets høringssvar, og kan

Læs mere

Boligorganisationen Tårnbyhuse

Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse Boligorganisationen Tårnbyhuse 1 Bagrund Heldigvis synes de fleste beboere, at Saltværkshuse er et dejligt sted at bo. Det skal det også være i fremtiden. Derfor er der siden

Læs mere

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har

Det er svært at nå halvvejs rundt om et springvand på de 10 sek. selvudløseren har Efter en meget spændende og programfyldt uge i sidste uge, har vi fået skruet tempoet lidt ned denne her uge. Vi havde set så meget frem til den berømte sommerlejr, at det blev helt tomt bagefter. Der

Læs mere

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen.

BELLASUND AVIS. Byrådet MGP. Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. Store klager over bankens korte åbningstider, læs mere side 8 Onsdag 1. feb. 2012 BELLASUND AVIS Byrådet Godt i gang med at lave et byvåben, læs mere i morgen. MGP Vinderen af dette års MGP var Energy

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014.

Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Bilag 13: Transskribering af interview med Jonas. Interview foretaget d. 16. marts 2014. Jonas er 15 år, går på Hårup Skole, og bor uden for byen Todbjerg. Intervieweren i dette interview er angivet med

Læs mere

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning.

Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Perspektivet i at ændre forholdene for BEBOERDEMOKRA- TIET, ved at klæde de unge på via en mentorordning. Claus-Peter Aanum. Boligforeningen Ungdomsbo i Esbjerg, den 15. marts 2012. Første gang jeg stiftede

Læs mere

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb?

velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? velkommen i fsb når du flytter ind mens du bor her her kan du få hjælp hvem er fsb? indhold Når du flytter ind Syn og rapport ved indflytningen Mens du bor her At bo i en almen bolig Beboerne har indflydelse

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma

Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Sprognævnets kommaøvelser øvelser uden startkomma Øvelse 1-20: Øvelse 21-29: Øvelse 30-34: Øvelse 35-39: Øvelse 40-44: Øvelse 45-49: Øvelse 50-59: Øvelse 60-85: Der sættes komma efter ledsætninger, jf.

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab.

Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt 00:00 00:00 Bondebjerget er et bofællesskab. Bondebjerget 8. apr, 2013 by Maybritt Bondebjerget er et bofællesskab. Det ligger i Bellinge i Odense, cirka 9 km fra centrum. Her bor unge og gamle, små børn og pensionister. De bor her, fordi de godt

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Undervisningsmiljøvurdering

Undervisningsmiljøvurdering Undervisningsmiljøvurdering på Margrethe Reedtz Skolen 2014 Afviklet på Margrethe Reedtz Skolen i marts 2014 Spørgsmål af Anette Næsted Nielsen og Morten Mosgaard Tekst og grafik af Morten Mosgaard Ryde

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang.

Mette Littau har styr på piger og tøndebånd, når hun skal holde over 100 pigespillere i gang. Der kom flere end 100 nye pigespillere, da Mette Littau, tidligere elitespiller, og Mejrup GU inviterede til den nye sæson, så nu har klubben ni hold i turnering, og de bør have to hold mere Mette Littau

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen.

Det gældende vedligeholdelsesreglement har du fået sammen med lejekontrakten i forbindelse med indflytningen. Velkommen i fsb fsb ønsker dig velkommen i din nye bolig. Denne pjece giver svar på mange af de spørgsmål, der kan opstå, når man flytter ind i en almen bolig. På fsb s hjemmeside www.fsb.dk kan du finde

Læs mere

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015

GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 GULDBORGSUND SÆT- TER FOKUS PÅ MILJØET Energiavisen Oktober 2015 Børn og unge har i denne uge påbegyndt et forløb om miljø. I skolerne er der startet et forløb om miljø, da Guldborgsund Kommune sætter

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej.

Kapitel 1-3. Instruktion: Skriv ja ved det, der er rigtigt - og nej ved det, der er forkert. Der skal være fire ja og fire nej. Opgaver til En drøm om mord af Jens-Ole Hare. Opgaverne kan løses, når de angivne kapitler er læst, eller når hele bogen er læst. Opgaverne kan hentes på www.vingholm.dk. Kapitel 1-3 Opgave 1 Instruktion:

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer.

Daghaver i Randers. Daghaverne er en grøn perle i et område, som før i tiden kaldtes Randers' Chicago på grund af sociale problemer. 2 I Jennumparken i har beboere lejet nyttehaver siden 1990. Randrusianere med forskellig etnisk baggrund dyrker grøntsager og blomster og mødes med deres naboer i Daghaverne. Daghaverne er en grøn perle

Læs mere

Skolelederens beretning 2010

Skolelederens beretning 2010 Skolelederens beretning 2010 "Hvis skolen skal lykkes skal vi holde af. For kærligheden skjuler en mangfoldighed af synder. Forældre skal holde af børn og lærere. Lærere skal holde af børn og forældre

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502

HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 HALSNÆS NY BOLIGSELSKAB Beboer nyt afd. 2502 Forfattere: Afdelingsbestyrelsen og beboere Nr. 19 August 2013 Lathyrushaven Indhold: Sankt Hans Aften - Sommerfest endnu en gang 15 års jubilæum Bolddag med

Læs mere

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer

Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Frivillighed, engagement og udvikling af gode fællesarealer Oplev syv cases fra fællesskabets Danmark. Se videointerviews med børn og voksne, som fortæller om at skabe inspirerende og hjemlige fællesarealer

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til.

Interviewer: Ej, vi skal lige gå en god tur i det dejlige vejr. Hvor bor du henne? I forhold til. Samtalevandring d. 9. maj 2012. Sanne, 23 år. Studerende på KEA. Bor på Jagtvej. Interviewer: Så lad os gå den her vej. Sanne: Ja. Interviewer: Fedt, you re mine nej. Sanne: Ej fuck, Maria har jo ikke

Læs mere

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år.

Der er desværre andre og mere alvorlige grunde til, at 1. maj er noget særligt i år. Frank Jensen, Socialdemokratiet 1. maj 2010: Fælles front for folkeskolen Kære venner, Det er en særlig oplevelse for mig at fejre den traditionsrige 1. maj i år. Som Københavns overborgmester. Sidste

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

fsb bellahøj husorden for bellahøj

fsb bellahøj husorden for bellahøj fsb bellahøj husorden for bellahøj Rådhuspladsen 59 1550 København V tel 3313 2144 fax 3314 1260 www.fsb.dk februar 2014 HUSORDEN FOR BELLAHØJ Afdelingsbestyrelsen og ejendomskontoret byder dig velkommen

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Interview med drengene

Interview med drengene Interview med drengene Interviewer: Julie = J og Michelle = M. Interviewpersoner: Christian = C og Lasse = L. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 J: Hvad er det I

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007

TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 TRYGHED OG TRIVSEL AT UDVIKLE ET BOLIGOMRÅDE den 28. november 2007 Søren Hvas chefkonsulent Kuben Byfornyelse Danmark shv@kuben.dk MIN BAGGRUND Arbejdet og boet i Avedøre Stationsby 1979 til 2007 (med

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt 19.09.12 kl.16.50. Hvem har aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Forældre og Åben Hus er fundamentet

Forældre og Åben Hus er fundamentet Forældre og Åben Hus er fundamentet I Sorø BMX Klub er medlemstallet steget markant de sidste par år. Det skyldes blandt andet en strategi fra bestyrelsens side, som indebærer aktive forældre, en Facebook-profil

Læs mere

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner.

Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. Kære bestyrelsesmedlemmer, kære kollegaer, kære venner. 1 Vi gjorde det sammen I er en stor del af en succes! Vi havde en vision i Domeas bestyrelse. Vi satte meget ambitiøse mål med Domea 2015 om at blive

Læs mere

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011

HØJE KOLSTRUPS IMAGE. Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 HØJE KOLSTRUPS IMAGE Holdningsundersøgelse Høje Kolstrup 2011 Helhedsplanen for Høje Kolstrup blev igangsat for 4 år siden. Derfor gennemfører vi nu en opfølgende undersøgelse af planens betydning for

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

sundhed i grusgraven

sundhed i grusgraven Sundhed på arbejdspladsen kommer ikke af sig selv, bare fordi arbejdsmiljøet er i orden. Det ved man hos NCC Roads, hvor frugt og vand på flaske gav resultater. I Helse arbejdsliv oktober 2007 Sundhed

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser'

Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Noter til ressourcen 'At håndtere uoverensstemmelser' Uoverensstemmelser kan dreje sig om sagen og værdierne og / eller om personen. Det er vigtigt at være bevidst om forskellen! Uenighed om sagen Vi mennesker

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Gæst: Kurt Sander fra Arkitekt- og ingeniørfirmaet KAAI - Kærsgaard & Andersen A/S.

Gæst: Kurt Sander fra Arkitekt- og ingeniørfirmaet KAAI - Kærsgaard & Andersen A/S. Afdeling 13 Referat fra afdelingsmødet den 12. september 2016, kl. 19:00. I mødet deltog: Beboere: 29 inkl. afdelingsbestyrelsen. Fra afdelingsbestyrelsen: Kirsten Christensen Erik Jensen Poul Erik Christensen

Læs mere

Modul 3 Læsning, Opgave 1

Modul 3 Læsning, Opgave 1 Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin

Læs mere