En dansk fremtid. Danskernes Parti Principprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dansk fremtid. Danskernes Parti Principprogram"

Transkript

1 En dansk fremtid Danskernes Parti Principprogram

2

3 En dansk fremtid DANSKERNES PARTI PRINCIPPROGRAM Udgivet af Danskernes Parti Danskernes Parti Tekst og billeder må gengives med kildehenvisning. ISBN: oplag Juni

4 Forord Danskernes Partis principprogram er ikke noget valgprogram, men skal snarere ses som en hensigtserklæring. Danskernes Parti tager naturligvis stilling i den politiske debat og i den forbindelse kan man sige, at programmet her udtrykker de tanker, der ligger bag vor stillingtagen til diverse spørgsmål. Ønsker du et indblik i konkrete og aktuelle forslag, bør du se nærmere på Danskernes Partis nuværende kampagner. Indledning Danskernes Partis program bygger på et dybtfølt ønske om at genfinde og videreudvikle den ånd, som engang lå til grund for et værn om det land, der måske nok er lille, men som har en tilsvarende stor betydning for de mennesker, der historisk set har befolket det. Danmark, vort fædreland, er i nyere tid blevet til en skygge af det, der var engang. Fællesnyttens nationale ånd er blevet erstattet af en individualistisk tankegang, der fremmer en globalisering, som med tiden vil koste det danske folk dets eksistens. Fortsætter den nuværende befolkningsudvikling, vil det danske folk i løbet af dette århundrede blive en minoritet i eget land, hvilket vil blive enden på det Danmark, vi kender. Derfor ønsker vi en politisk nyordning, hvor det danske folks trivsel og fremtid har forrang i enhver samfundsmæssig beslutningstagen. Dette betyder ikke, at vi vil bringe Danmark tilbage til svundne tider, men tværtimod, at vi nu vil iværksætte en politik, der er nødvendig for vor nations fremtidige udvikling. I den nationale idéverden står begrebet sammenhængskraft som noget helt centralt. Det er denne, som giver os lyst til at bidrage til fællesskabet med skattekroner, arbejde og tjenester. Det er den, der binder os sammen som folk. Kort og godt er det sammenhængskraften, der er fundamentet for vort velfærdssamfund, vor historie og vor kultur. Denne sammenhængskraft er betinget af en identifikation mellem de borgere, der bor sammen, og af det som de fælles midler bruges på. Da Danmark i dag er et multikulturelt samfund med mange modsatrettede etniske og kulturelle interesser, er denne identifikation forsvundet og med det også sammenhængskraften, det folkelige fællesskab og den nationale solidaritet. Vort tankesæt bygger først og fremmest på det menneskesyn, der siger, at ethvert folk har ret til deres eget land. Det internationale samfund anerkender blandt andet eskimoer, indianere og tibetanere denne ret. Men omvendt tages der ikke det mindste hensyn til, at det danske folk ligeledes har ret til Danmark, ligesom vi har ret til at føre en politik i overensstemmelse 4

5 med vore etniske og kulturelle interesser. Videre bygger vore idéer på en tanke om national solidaritet, der er absolut betinget af, at borgerne i landet er villige til at bidrage til fællesskabet og har tiltro til systemet. Dette kræver et homogent samfund og en politisk ansvarlighed blandt landets autoriteter. I et internationalt perspektiv kan vi danskere måske virke som en ubetydelig del af en større sammenhæng. Men vi har, som skabende og iværksættende mennesker, sat vort tydelige præg på såvel den kulturelle som den teknologiske udvikling, hvilket sammen med vor fremtidige indsats skal berettige vort fædreland til en værdig plads i Europa. Endvidere mener vi, at harmonien i Europa kun kan genetableres i et fædrelandenes Europa, hvor hvert folk er sikret suverænitet og selvbestemmelse. At hver nation sikres dette, bør derfor ses som en national prioritering såvel som en bestræbelse på at sikre international stabilitet. På baggrund af den politiske situation Danmark står i, er det nu tid til fornyelse. Hverken højre- eller venstrefløjen har kunnet løfte den nationalpolitiske opgave tilfredsstillende. Tværtimod har begge fløje medvirket til at skabe den tilstand, som truer os i dag. Derfor tilslutter vi os ingen af disse, men ser det derimod som vor pligt at gå en helt tredje vej. Denne tredje vej skal føre til skabelsen af en national fløj i dansk politik, som i alle sine politiske prioriteringer anlægger en bred samfundsgavnlig og langsigtet helhedsbetragtning. Målet hermed skal være at optimere det danske folks umiddelbare trivsel i et socialt retfærdigt samfund, samtidig med, at det sikres, at vi videregiver et mindst lige så godt samfund til vore efterkommere, som det vi selv modtog fra den forrige generation. 5

6 Indhold Folkestyre side 7 Befolkningssammensætning 8 Kultur og levevis 10 Suverænitet og internationalt samarbejde 11 Vor stilling i verden 12 Samfundsdebat 13 Ejendomsret 14 Nationaløkonomi 15 Miljø 16 Dyrevelfærd 17 Socialpolitik 18 Retsvæsen 19 Folkesundhed 20 Arbejdsmarked 21 Uddannelse 22 Familie 24 Forsvar 25 6

7 Vi vil bevare det repræsentative demokrati, men folket skal kunne kræve folkeafstemninger for at sikre, at politikerne ikke sidder befolkningen overhørig. Vi vil skabe en statsdannelse, der skal tage vare på det danske folks interesser. Et sådant mål kan kun nås, såfremt vi frasiger os enhver fremmed indflydelse. Det gælder fra fremmede stater og personer såvel som fra lobbyorganisationers særinteresser. Alt for længe har politikernes beslutninger været påvirket af partier, fagforbund eller erhvervssammenslutninger, der gennem eksempelvis økonomisk afpresning har kunnet sætte en væsentlig dagsorden for den førte politik. Endvidere har fremmede stater og internationale fællesskaber sat deres alt for tydelige præg på indenrigs- og udenrigspolitikken, ligesom etnisk og kulturelt fremmede personer har beklædt embedsposter. Dette må nødvendigvis bringes til ophør, hvis et sandt folkestyre skal genetableres. Vi er tilhængere af det repræsentative demokrati, hvor folket dog skal garanteres en indsigelsesret mod eventuelt magtmisbrug. Derfor skal det være muligt for borgerne at sætte spørgsmål til bindende folkeafstemning gennem underskriftindsamlinger. Ligeledes skal det på lokalt plan være muligt at indsende medborgerforslag, som politikerne skal behandle. Dette skal beskytte folket mod, at dets repræsentanter træffer beslutninger, der strider mod det danske folks interesser eller frarøver det retten til at bestemme i eget land. Endvidere skal dette bringe folkestyret tættere på borgerne, hvilket forhåbentlig vil medføre en større lyst til at engagere sig i fællesskabet og arbejde for vore fælles nationale interesser. Der skal naturligvis sikres mod systematisk misbrug af systemet, ligesom grundloven ikke kan ændres ad denne vej. Nationalstaten Danmark skal formes af en sund og bæredygtig grundlov, som skal tilrettes efter de principper, der redegøres for i nærværende program. 1 Folkestyre 7

8 Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk. Før vi er noget som helst andet, er vi danske. Før man er akademiker, er man dansker, før man er arbejder, er man dansker, og uanset hvad man laver, er man først og fremmest dansker. Vi danskere er født ind i et historisk, kulturelt og etnisk betinget slægtskab, som tilsammen udgør den fælles referenceramme, der betyder, at vi kan kalde os danske. Det er det danske, som gør, at vi kan identificere os med hinanden og derfor også finder vilje til at være solidariske med hinanden. Det er derfor netop det, der er sammenhængskraften i vort samfund og det, der binder os sammen. Vi danskere har, ligesom alle andre folkeslag, ret til vort eget land. En ret, der skal grundlovssikres for at forhindre fremtidige anslag mod det, der må betragtes som værende det danske folks vigtigste rettighed. Under hensyntagen til denne nationale ret og til vore almindelige etniske og kulturelle interesser vil vi revurdere udlændingepolitikken. 8Befolkningssammensætning Den udlændingepolitik, der har ladet ikke-vestlige mennesker indvandre til Danmark i stor stil, har påbegyndt en befolkningsudskiftning, som aktuelt er ved at gøre det danske folk til en minoritet i eget land. Ud over at dette er i modstrid med vor nationale ret til Danmark, så findes der intet praktisk eksempel på, at multikultur er endt som en lykkelig samfundskonstruktion. Derfor må indvandringen af ikke-vestlige personer ophøre øjeblikkeligt, ligesom vi må påbegynde hjemsendelser af dem, der allerede er her, uden hensyn til om de tidligere er blevet tildelt dansk statsborgerskab. I praksis vil det betyde, at den systematiske statsborgerskabstildeling vil ophøre. Som udgangspunkt kan ikke-vestlige personer ikke få statsborgerskab, da de er os for fremmede. Vestlige indvandrere skal derimod, på grund af vort kulturelle og etniske slægtskab med disse, kunne søge og få statsborgerskab afgørelser herom må dog altid bero på en individuel vurdering af den konkrete sag.

9 Dette er ikke ensbetydende med, at flygtninge ikke kan hjælpes, men det bør i så fald ske i deres nærområder, hvor vi tilmed kan hjælpe flere for færre midler. Skulle der alligevel komme flygtninge til Danmark, må de som udgangspunkt kun være her på tålt ophold, ligesom deres tilstedeværelse skal være betinget af, at de rejser hjem igen, når der er ro i deres hjemland eller nærområde. Desuden vil vi ikke lukke Danmark af for ikkevestlige turister eller udvekslingsstudenter, der kommer hertil. Kommer nogen for at løse en konkret arbejdsopgave, hilser vi også dette velkomment, men det skal ikke være med henblik på permanent bosættelse for den indrejste og dennes efterkommere, som vi oplevede det med de tyrkiske gæstearbejdere, der aldrig tog hjem igen. Med de nuværende fødselsrater hos danskere og indvandrere vil den oprindelige danske befolkning mod slutningen af dette århundrede udgøre et mindretal i Danmark. Befolkningssammensætning Kilde: Nyborg H. (2011): Retro-estimated ( ) and projected ( ) share of total Danish population by ethnic origin

10 Styrkelsen af den nationale bevidsthed og familielivet skal fremme en sund kultur. Det er et tegn på kulturelt armod, når det ikke længere anses som værende et ideal at forsørge sig selv. Derfor må vi forhindre en sådan diskurs i at rodfæste sig. Anskuelser der siger, at enhver står sig selv nærmest, er desuden nedbrydende for en nation, hvor frie individer i fællesskab skaber rammerne for et godt samfund. På baggrund heraf ønsker vi et øget fokus på familien og nationen, som er hjørnesten i bestræbelserne på at opnå et frit Danmark. Vi ønsker derfor et samfund, hvor flid vil blive en værdsat egenskab og det folkelige fællesskab et efterstræbt ideal. Med baggrund i disse motiver skal staten støtte foreningslivet og opmuntre alle borgere til at bakke op om det. 10Kultur og levevis En forståelse for Danmarks og Europas historie er nødvendig i forhold til indretningen af et moderne samfund og dermed vor fælles fremtid. Fællesskabet og den nationale ånd har altid været fundamentet for vor samfundsform og civilisation, hvorfor bevidstheden herom er en nødvendig forudsætning for et forsvar af fædrelandet. I det hele taget ønsker vi at opildne unge som ældre til at interessere sig for verden omkring dem og engagere sig i den. Vor målsætning er, at det ensidige fokus på materielle værdier erstattes af en mere udbredt anerkendelse af ideelle, åndelige værdier. En sådan tilgang til livet vil uden tvivl højne vælgerskarens beslutningskompetence til gavn for folkestyret. Desuden skal nationale dyder som fællesnytte, karakterfasthed og disciplin vinde genklang hos ungdommen og dermed styrke sammenhængskraften og den nationale solidaritet samt give landet et bedre udviklingsgrundlag. Ligeledes skal fædrelandskærlighed atter blive en naturlig dyd, og derved medvirke til at sikre fremtidens værn om Danmark.

11 Danmarks selvstændighed og suverænitet skal være ukrænkelig, hvorfor internationalt samarbejde skal føres under hensyn til danske interesser. Vi vil tilbagerulle den suverænitetsafgivelse, som globaliseringsivrige politikere har været ansvarlige for. I dag er EU den mest markante overnationale institution i relation til Danmark. EU, der giver os læssevis af juridiske diktater og tilmed har været en økonomisk belastning for os siden 1996, tjener i dens nuværende form ikke Danmarks sag. Derfor vil vi forlade EU. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi afviser internationalt samarbejde, men samarbejdet skal være til fordel for Danmark og det danske folk. Vi er tilhængere af et fædrelandenes Europa, hvor frie nationer arbejder sammen om de områder, der er kendetegnet ved fælles interesser og gensidig enighed om konkrete løsninger. Dette kunne for eksempel gælde bevogtningen af Europas ydre grænser, europæisk farvand og deslige. Områder, hvor nationerne har særinteresser, skal derimod drives og styres selvstændigt af de respektive nationalstater uden risiko for, at selvproklamerede fællesskaber griber ind og krænker landenes suverænitet. På længere sigt ønsker vi et stadigt tættere samarbejde med de øvrige nordiske lande. De nordiske lande er hver for sig små, men kan i fællesskab agere som en indflydelsesrig enhed på internationalt niveau. Med såvel realkapital samt jord- og arbejdsmæssige ressourcer kan vi stille hinanden bedre og sammen skabe en nordisk økonomi i fuldkommen balance. Med andre ord kan vi indbyrdes gøre brug af hinandens produktionsanlæg og arbejdsmetoder, jordområder og naturressourcer samt menneskelige ressourcer. I og med at vi sammen vil råde over alle nødvendige ressourcer, kan vi ikke presses til at vedtage politiske beslutninger, som ikke er i landenes interesse. Da vor selvstændighed og suverænitet skal sikres, vil vi naturligvis genetablere Danmarks ydre grænsekontrol og bevare den danske krone. 4Suverænitet og internationalt samarbejde 11

12 Ethvert folk i verden skal kunne bestemme sin egen skæbne, så længe det ikke dermed skader andres vel. Vi vil føre en udenrigspolitik under parolen Hvert folk sit land. Ingen stater bør blande sig i forhold, som er dem uvedkommende. Den vestlige verdens imperialisme, der vil tvinge lande, folk og kulturer til at blive vestlige, har ødelagt ufattelig mange menneskers liv. Gennem Vestens korstog er mange nationers skæbne blevet ændret radikalt på kort tid. Denne kultur- og folkeundertrykkelse afviser vi kategorisk, ligesom vi afviser den igangværende ikke-vestlige kolonisering af Vestens lande, som er langt mere omfattende end noget, Vesten har påført andre lande. 12Vor stilling i verden Vi mener, at ethvert folk har ret til selvbestemmelse, og at andre bør respektere denne rettighed, uanset hvilke styreformer det eventuelt måtte munde ud i. Med dette sagt, så bør vi dog under ingen omstændigheder acceptere, hvis andre staters ageren resulterer i eksempelvis systematisk miljøsvineri med uoverskuelige konsekvenser for såvel mennesker som for alle andre levende væsner på kloden. Ligeledes kan vi heller ikke se passivt til, hvis stater forbereder sig på at nedbryde vort samfund. Vedrører en specifik stats politik os, er vi i vor gode ret til at reagere, og hvis en specifik stats handlinger ligefrem skader os, er det vor pligt at gå til modstand for at forsvare vor egen ret. Det er ikke Danmarks pligt at hjælpe nationer, der af den ene eller anden årsag ikke kan klare sig selv. Hvis humanitær hjælp alligevel ydes, skal den være betinget af, at følgevirkningerne ikke er til skade for vor egen situation, som det for eksempel er tilfældet, når vi bidrager til en yderligere befolkningsekspansion i den tredje verden en udvikling som vi ved vil føre til et øget pres på Europas ydre grænser.

13 Vi vil sikre ytrings-, forsknings- og pressefrihed, der er hjørnesten i ethvert frit samfund. Udviklingen af ethvert samfund har de bedste forhold, hvis der er mulighed for en fri, sagligt funderet og dynamisk debat. Derfor ønsker vi den videst mulige ytringsfrihed under hensyn til gældende injurielovgivning. Enhver form for meningscensur må og skal forkastes i et frit samfund, hvorfor vi vil afskaffe den såkaldte racismeparagraf samt blasfemiparagraffen, da disse kun tjener til at begrænse offentlig debat på bestemte områder snarere end til at sikre offentlig ro og orden. Til gengæld skal det være lettere at få bragt modsvar på offentliggjorte udsagn, der skønnes fornærmende, uanset om der er tale om en politisk, religiøs eller etnisk modpart. Religionsfriheden ønsker vi at bevare. Vi anser religionsspørgsmål som værende en privatsag, som staten ikke bør blande sig i, så længe det ikke vedrører eller er til fare for sikkerheden og friheden i Danmark. Forskningen skal have frit råderum til at kunne beskæftige sig med ethvert spørgsmål på en videnskabelig baggrund. Ingen skal tøve med at tage specifikke videnskabelige spørgsmål op af frygt for at blive generet og chikaneret i forskningsarbejdet eller ligefrem at blive sat fra bestillingen. 6Samfundsdebat 13

14 Ejendomsretten skal fungere som en rettighed for individet og som et ansvar over for fællesskabet. Derfor kan ingen nogensinde få ejerskab over det, der må betragtes som folkets eje. En af de mest grundlæggende frihedsrettigheder er retten til ejendom. At kunne erhverve sig noget, som man kan betegne som sit eget, er tilmed et af de bedste incitamenter til at dygtiggøre sig og til at arbejde noget, der samtidig tjener nationens interesser. 14Ejendomsret Den værdi, der tilkommer en hvilken som helst person, skal stå i forhold til, hvad vedkommende ved sin arbejdsindsats har bidraget med. Dette skal sikre, at intet værdiskabende menneske berøves dele af den fortjeneste, som han eller hun er berettiget til. Sådan skabes en naturlig værdifordeling og samfundsorden, hvor ingen kan nøjes med at nyde frugten af andres flid. Tværtimod må enhver, der er i stand til det, skabe værdi ved eget arbejde for at opnå en indkomst. Kun sådan kan alle arbejdsduelige borgere blive et samfundsaktiv, hvilket uomtvisteligt er til gavn for vor økonomi. Endvidere giver det den enkelte en større frihed til at indrette rammerne for sit liv og dermed også for familiens base. Det må dog ses som noget naturligt for et civiliseret samfund, at staten hjælper personer, der vitterligt ikke kan klare sig selv. Retten til forvaltningen af almennyttig virksomhed samt ressourcer som energi, olie, vand og deslige skal tilkomme staten, der skal være forpligtet til at indgå konkurrencedygtige aftaler med private danske virksomheder. Dette skal forhindre, at vor infrastruktur, kommunikationsnet samt råstoffer ikke kontrolleres af opkøbere, der ikke har danske interesser for øje.

15 Vi vil arbejde for en fri markedsøkonomi, der skal underlægges ethvert hensyn til folkets og nationens vel. Vi er tilhængere af det frie initiativ og vil støtte dette i videst muligt omfang. Vi bifalder altså en udstrakt grad af markedsøkonomi, som dog skal være absolut betinget af, at markedskræfternes virkninger ikke får samfunds-, sundheds- eller miljøskadelige konsekvenser. Alle skal bidrage til fællesskabet. Gennemførelsen af en socialpolitik, som det danske folk kan identificere sig med, vil give det nødvendige incitament til at betale skat. Skatten fastsættes efter behov, men det skal være målsætningen at holde satsen så lav som mulig gennem effektivisering af den offentlige sektor, herunder i særdeleshed af administrationen. En mere attraktiv beskatning for virksomheder samt en lavere indkomstskat vil i en vis udstrækning blive udlignet af øget beskatning på nogle typer af forbrug, særligt de ekstravagante og sundhedsskadelige. Offentlige investeringer foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til arbejdsmarkedet eller af hensyn til konkrete behov. Det må dog være et rimeligt krav, at anlægsarbejde, der finansieres med danske skattekroner, har blivende og æstetisk værdi. Vi skal i vid udstrækning stræbe efter at blive selvforsynende, især hvad angår fødevarer og øvrige livsfornødenheder. Ved at styrke dansk industri og erhverv vil vi arbejde frem mod et sådant ideal, der sikrer mod afhængighed af udenlandske personer, virksomheder og stater, som kun arbejder med profit for øje. Truer det frie markeds udenrigshandel danske interesser, skal samfundet kunne begrænse dette under hensyn til, at samhandel med andre lande principielt må betragtes som et middel til at skaffe, hvad vi ikke selv kan fremstille. Med en høj grad af selvforsyning bliver vi herrer over egen skæbne, hvilket er fundamentalt for ethvert frit samfund. 8Nationaløkonomi 15

16 Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi. 16Miljø Gift udledes systematisk i det ganske land, og forureningen siver ned i vort grundvand. Politikerne forsvarer dette samfunds- og miljøskadelige vanvid med baggrund i økonomiske hensyn. Alligevel er det åbenlyst, at destrueringen af vore ressourcer på længere sigt er et langt hårdere slag økonomisk end for eksempel en eksporttilbagegang nogensinde vil kunne forårsage. Forureningen er desuden ødelæggende for vor natur. Fortsætter dette, vil skaderne på et tidspunkt blive uoprettelige. Derfor skal det ikke kunne betale sig at forurene, hvorfor bøder for overtrædelse af miljøregler markant skal overstige den fortjeneste, der er opnået herved, så spekulation i forurening undgås. De fødevarer, som mennesker og dyr indtager, skal være renset for tilsætning af overflødige kemikalier, ligesom sådanne heller ikke skal kunne tilsættes andre varegrupper unødvendigt blot for at optimere fortjenesten. Vi ønsker at genbruge alt, der kan genbruges, og vi vil støtte forskningen i samt udviklingen af vedvarende energikilder. Udnyttelsen af disse energikilder skal gøres økonomisk fordelagtig for private og erhverv. En højere grad af national og regional selvforsyning med mindre varetransport skal føre til en mindre forurenende landbrugsproduktion. Desuden vil en del af en udvidet værnepligt omfatte miljø-oprydningsopgaver. Skabelse af et dansk miljø, hvor det ikke flyder med affald, skal ses som en national opgave, der styrker fædrelandskærligheden. Genoprettelse af fædrelandskærlighed som en dyd forventes i øvrigt af sig selv at føre til større respekt for miljøet, som for os er identisk med den lille plet på Jorden, danskerne har som eneste mulige hjem. Værnet heraf skal generelt opprioriteres i forhold til en global miljøpolitik. En anstændig miljøpolitik skal principielt være de enkelte folks pligt i hver deres land. Internationale konventioner koster primært Vesten dyrt og respekteres meget lidt i den øvrige verden. Men vi kan vise vejen som foregangsland med støtte til grøn forskning og innovation.

17 Alle dyr skal have rettigheder, der sikrer dem betingelserne for et værdigt liv. Uanset om dyr er kæledyr eller avlet i erhvervsøjemed, har de krav på en anstændig tilværelse, fri for fysisk eller psykisk lidelse. Derfor vil vi afskaffe religiøse særrettigheder, der tillader bestemte grupper at slagte dyr, som ikke er bedøvede. Slagtning skal til enhver tid foregå under kontrollerede forhold og efter den mest skånsomme metode. 10Dyrevelfærd Findes en person skyldig i mishandling, vanrøgt eller misbrug af dyr, skal det være muligt at fratage pågældende enhver fremtidig mulighed for at erhverve sig dyr uanset formålet hermed. Vi betragter dyr som levende og følende væsner ikke som brugsgenstande. Derfor vil vi sørge for, at enhver forbrydelse begået mod dyr bliver behandlet som en alvorlig lovovertrædelse. Indsatsen på området skal koncentreres og intensiveres. Dette gøres bedst gennem oprettelsen af en specialiseret instans, der alene har med forbrydelser mod dyr at gøre. Danskernes generelle syn på dyr og disses rettigheder skal hvile på forståelsen af, at mennesket eksisterer som en integreret del af den øvrige natur, og derfor ikke kan opføre sig hensynsløst uden konsekvenser. 17

18 Socialpolitik 1 Alle danskere har lige rettigheder og pligter, og det er statens opgave at sikre begge dele. Alle, der evner det, skal bidrage til fællesskabet. I dag parkeres stadigt flere på passiv forsørgelse, hvilket er en skam for såvel den enkelte, der bliver sat udenfor, som for det betalende samfund. Naturligvis findes der eksempler på, at nogle personer er ude af stand til at yde noget. Men alle der kan bidrage, skal på det ene eller andet niveau gøre det. Socialhjælp til arbejdsløse er en rimelig sikring af landets borgere, men der skal stilles krav om modydelser, som rent faktisk giver mening. Der er altid meningsfuldt arbejde, som kan udføres til gavn for samfundet. Strandrensning, skovoprydning, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og lektiehjælp er blot nogle eksempler på mulige opgaver. Et krav om sådanne modydelser gør, at borgeren kan opnå tilfredsstillelse i form af at give noget igen til det fællesskab, der forsørger vedkommende, ligesom staten får gengældt dennes service ved at få løst relevante og nyttige samfundsopgaver. Tilmed vil dette også stoppe det unødige ressourcespild for såvel staten som for socialhjælpsmodtagere, når der eksempelvis oprettes arbejdsløshedskurser, som ikke er kompetencegivende. Sammenhæng mellem ret og pligt skal i det hele taget være et bærende princip i et nationalt Danmark, da dette styrker tilliden til, at der sker en retfærdig fordeling af de fælles goder. En tillid, som skal være med til at sikre den sammenhængskraft, der er så fundamental for et solidarisk velfærdssamfund som det danske. I den forbindelse er det endnu en gang nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet er mest muligt homogent i etnisk og kulturel henseende, da kun dette giver befolkningen det nødvendige incitament til at bidrage til fællesskabet. Sammenhængskraften kan ikke skabes ad politisk vej i et uensartet og etnisk splittet folk den forudsættes af et historisk folkeligt fællesskab, som i disse år er ved at blive undergravet til skade for alle de samfundsgoder, flertallet af vi danskere sætter pris på. 18

19 Vi vil skabe et ansvarligt retssamfund, hvor der er en klar sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Der skal herske proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Straffeloven skal ikke baseres på internationale regler, der ofte er os væsensfremmede, men skal derimod hvile på det danske folks retsfølelse. Kun på den måde opnår vi, at den enkelte oplever retfærdighed og selv vil overholde loven. 12Retsvæsen Fængslede forbrydere må ikke være en økonomisk belastning for samfundet, og deres tid i statens varetægt skal derfor omstruktureres således, at de indsatte sættes i arbejde. De indsattes arbejde skal som et absolut minimum kunne godtgøre for de omkostninger, der opstår i forbindelse med deres ophold. Denne arbejdsstraf skal samtidig fungere som en resocialiserende proces, der skal gøre de indsatte parate til atter at kunne indgå i samfundet på lige vilkår med de øvrige borgere. Når en frihedsberøvet person har afsonet sin straf og er vurderet velegnet til at genindtræde i samfundet, skal han eller hun efter løsladelsen ikke være hæmmet af en straffeattest. Alle frie borgere i et retssamfund skal derimod være fuldgyldige statsborgere med alle de friheder og pligter, det indebærer. Dette kan kun gennemføres, hvis en fuldstændig rehabilitering opnås under den indsattes afsoning. Uden at være fuldt rehabiliteret kan den indsatte ikke findes egnet til løsladelse. En sådan praksis kræver en udbredt fleksibilitet i loven, hvilket vi vil sikre med øje for samfundets vel og borgernes frihedsrettigheder. 19

20 Folkesundhed 3Alle har ret til en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet. Folkesundhed har forrang for økonomisk spekulation, hvilket skal fremgå af fødevarernes priser og af kravene til fremstillingsmetoden. Retten til behandling i sundhedsvæsenet er en umistelig ret i et samfund, der bygger på national solidaritet. Ingen skal af økonomiske eller andre årsager risikere at blive henvist til andenrangsbehandling. Staten må derfor garantere, at borgernes mest fundamentale behov kan opfyldes, så flest mulige bliver en aktiv del af samfundet. Den fællesfinansierede sundhedssektor skal effektiviseres, uden at det går ud over patienterne. Dette vil blandt andet indebære, at hospitalernes faciliteter udnyttes bedre, så de ikke henstår ubrugte en stor del af døgnet. Dette skal medvirke til at frigive midler, der kan gøre behandlingen i sundhedsvæsenet stadig mere professionel til gavn for folkesundheden. Virksomheders tilsætning af kemikalier og lignende tiltag, der skal optimere salgbarheden af fødevarer, må indstilles, hvis det er i konflikt med hensynet til folkesundheden og til borgernes krav på en ordentlig kvalitet. Samtidig skal det tilstræbes, at de sundeste varianter af forskellige fødevarer også er de billigste. Som en naturlig forlængelse af en progressiv familiepolitik skal sundhedssektoren bruge midler på fertilitetsforskningen, ligesom der skal ydes støtte til fertilitetsbehandlingen for de danske familier, der har behov for det. 20

21 Vi vil bevare danske arbejdspladser og kræve, at udenlandske virksomheder i Danmark underlægger sig danske vilkår ud fra princippet om, at danske interesser står over hensynet til konkurrencesituationen. 14Arbejdsmarked Som følge af globaliseringen mister Danmark stadigt flere arbejdspladser. Dette betyder, at danskere sættes uden for beskæftigelse til fordel for, at virksomheder kan profitmaksimere. Men hensynet til danskernes arbejdssituation skal til enhver tid gå forud for hensynet til virksomheders profitmaksimering. Den tiltagende udlicitering er en katastrofe for vor økonomi og velfærd, da de marginalt lavere priser, dette muligvis giver forbrugerne, langtfra opvejer det indgreb i arbejdsmarkedet, som fører til færre skatteydere og flere, der skal have understøttelse. Desuden er det vigtigt, at vi værner om det danske folks forsørgelsesgrundlag. Derfor skal staten beskytte danske arbejdspladser mod urimelig konkurrence udefra, ligesom den skal stille det blot rimelige krav, at virksomheder i Danmark som udgangspunkt ansætter danske statsborgere, når det er muligt. Når udenlandske virksomheder vælger at operere på det danske marked, må de indstille sig på at drive forretning på danske betingelser. Uanset om virksomheden driver en fysisk butik eller en virtuel udgave, skal den betale dansk skat og underlægge sig generelle danske vilkår, herunder de almindelige betingelser vedrørende ansættelse. Det er dog vigtigt, at vi udnytter potentialet hos danske iværksættere og giver økonomisk plads til deres initiativer. Derfor skal en lav selskabsbeskatning sikre, at det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark, så vi får et driftigt erhverv til gavn for danske arbejdstagere og økonomien i det hele taget. 21

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND

FællesListens. - din stemme ARBEJDSPROGRAM FOLKESTYRETS VAGTHUND FællesListens ARBEJDSPROGRAM - din stemme FOLKESTYRETS VAGTHUND Fælleslistens ARBEJDS- PROGRAM De 10 punkter, som Fælleslisten offentliggjorde den 19. august er indarbejdet i Fælleslistens foreløbige arbejdsprogram

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder)

Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Lars Løkke Rasmussen, Folketingets Afslutningsdebat 2014 (Det talte ord gælder) Fremtiden begynder i dag, som den gør hver dag. Den nyere danske tradition med at holde afslutningsdebat, selvom vigtige

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti

Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012. Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF Socialistisk Folkeparti Vedtaget af SF s landsmøde 15. april 2012 SF er et folkeligt socialistisk parti med afsæt i den demokratiske venstrefløj, den danske arbejderbevægelse, selvforvaltningstraditionen

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Verdens Børns Grundlov

Verdens Børns Grundlov Verdens Børns Grundlov Populariseret og forkortet udgave af FNs Børnekonvention 1 I) Bø r n e k o n v e n t i on e n s rettigheder Artikel 1 Aldersgrænsen for et barn I Børnekonventionen forstås et barn

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforening og arbejdspladsens foretrukne valg. HK s mission lyder: HK skaber værdi,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM

KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM KØBENHAVNS FÆNGSLER UDMØNTNING AF KRIMINALFORSORGENS PRINCIPPROGRAM Forord Københavns Fængsler arbejder efter Kriminalforsorgens overordnede principprogram og har på baggrund heraf udmøntet principperne

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP

Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP Garanti for et rødt Glostrup GLOSTRUP glostrup.enhedslisten.dk Din garanti, for et rødt Glostrup Glostrup er en fantastisk by, en by hvor der skal være plads til alle - høj som lav, unge som gamle, danskere

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

rettigheder for personer med handicap

rettigheder for personer med handicap FN s KONVENTION OM rettigheder for personer med handicap PÅ LET DANSK FN s KONVENTION OM RETTIGHEDER FOR PERSONER MED HANDICAP PÅ LET DANSK Udgivet af: Socialministeriet, 2010 Bearbejdning af FN s konvention

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct

Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22. Stena Metall koncernens Code of Conduct Vedtaget af Stena Metall koncernens bestyrelse 2012-02-22 Stena Metall koncernens indhold BAGGRUND...3 VORES FORPLIGTELSER... 4 Forretnings- og eksterne relationer... 4 Relationer til medarbejderne...5

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14.

Pensionsstyrelsen har i mail af 17.november sendt udkast til ovennævnte lovforslag med frist for bemærkninger senest onsdag d.24.november 2010, kl.14. Til Pensionsstyrelsen Høring vedrørende forslag til Lov om ændring af Lov om social pension (Harmonisering af regler om opgørelse af bopælstid for folkepension), L72 29.11.10 Pensionsstyrelsen har i mail

Læs mere

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N

B Ø R N E K O N V E N T I O N E N B Ø R N E K O N V E N T I O N E N FNs Konvention om Barnets Rettigheder Børn og unge i hele verden har ret til at overleve, blive beskyttet og udvikle sig. Det fastslår Børnekonventionen konventionen om

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor

Blandede børn. lærer bedst. Af Charlotte Ringsmose, professor Blandede børn lærer bedst Af Charlotte Ringsmose, professor 58 Ugebrevet A4 viser i en undersøgelse (Larsen, 2012) sammenhænge mellem, hvor man bor og vokser op, og om man får en ungdomsuddannelse og en

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET

EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET EN PROFESSION MED HØJ VÆRDI FOR SAMFUNDET DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJERSKERS LØN- OG ARBEJDSVILKÅR En profession med høj værdi for samfundet Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejerskers

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig.

Det må og skal være ambitionen for enhver politiker, og det er det selvfølgelig også for mig. Grundlovstale Mike Legarth 5.juni 2014 165 år. Det er en gammel institution, vi fejrer i dag, og jeg bliver glad hvert år, når jeg dagen inden Grundlovsdag læser, hvad Grundloven egentlig har betydet for

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb

Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Kontraktbilag om sociale og etiske hensyn ved indkøb Indhold Parterne... 2 Formålet med kontraktbilaget... 2 1. Generelle krav... 2 2. Specifikke krav... 3 3. Dokumentation... 5 4. Procedure ved begrundet

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk

Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Vækst(II) hvorfor ikke? Jesper Jespersen Folkeuniversitet Frederikssund 27. Januar 2014 jesperj@ruc.dk Er den markedsdirigerede vækst overhovedet løsningen? Hvad ved vi om den markedsstyrede vækst? For

Læs mere

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED

SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED SFU S PRINCIPPROGRAM: FOR FRIHED OG RETFÆRDIGHED Socialistisk Folkepartis Ungdom laver forandring i hverdagen. Vi gør det ikke i blinde, og vi gør det ikke for at bevare - vi gør det for at udvikle samfundet

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks)

Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Vedtaget af Lifs medlemmer den 10. december 2009 Lifs etiske regler for dialog og forhandling med beslutningstagere (Lifs Lobbykodeks) Formål 1 Lægemiddelvirksomheder er i løbende dialog og forhandling

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser

Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede forbrydelser 22. januar 2007 POLITIAFDELINGEN Polititorvet 14 1780 København V Telefon: 3314 8888 Telefax: 3343 0006 E-mail: Web: rpcha@politi.dk www.politi.dk Strategi for politiets indsats over for æresrelaterede

Læs mere

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter

Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Valgfri protokol til konventionen om barnets rettigheder vedrørende inddragelse af børn i væbnede konflikter Vedtaget og åbnet for underskrivelse og ratificering den 25. maj 2000 De i denne protokol deltagende

Læs mere

N OTAT. Fremtidens kommunestyre

N OTAT. Fremtidens kommunestyre N OTAT Fremtidens kommunestyre Debattens første fase og nyt udviklingsprojekt Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Danmark er midt i en økonomisk tilpasning, og det

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015

Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg

Mærkesager for Liberal Alliance Vordingborg Indledning Liberal Alliance ønsker at udbrede partiets fire mærkesager Lavere skat Gang i væksten Mindre bureaukrati Færre forbud mest muligt i vores nærområde Vordingborg Kommune. Det er også lokalt vi

Læs mere

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018

Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 Radikale Venstres budgettale vedrørende budgettet for 2015-2018 I en række år har det været en vanskelig opgave at lægge budget her i Aarhus. For vi har hvert år skullet finde store besparelser. Sidste

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde

Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Dansk Flygtningehjælps fortalerarbejde Indledning Dansk Flygtningehjælps arbejde er baseret på humanitære principper og grundlæggende menneskerettigheder. Det er organisationens formål at bidrage til at

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del

Militær straffelov. Kapitel 1 Almindelig del LOV nr. 530 af 24/06/2005 Militær straffelov VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER

CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER CHARTER FOR DE DANSKE PRODUKTIONSSKOLER Produktionsskoleforeningen proklamerer hermed følgende tekst som de danske produktionsskolers charter om grundlæggende principper for produktionsskoleformen 1 Forord

Læs mere