En dansk fremtid. Danskernes Parti Principprogram

Transkript

1 En dansk fremtid Danskernes Parti Principprogram

2

3 En dansk fremtid DANSKERNES PARTI PRINCIPPROGRAM Udgivet af Danskernes Parti Danskernes Parti Tekst og billeder må gengives med kildehenvisning. ISBN: oplag Juni

4 Forord Danskernes Partis principprogram er ikke noget valgprogram, men skal snarere ses som en hensigtserklæring. Danskernes Parti tager naturligvis stilling i den politiske debat og i den forbindelse kan man sige, at programmet her udtrykker de tanker, der ligger bag vor stillingtagen til diverse spørgsmål. Ønsker du et indblik i konkrete og aktuelle forslag, bør du se nærmere på Danskernes Partis nuværende kampagner. Indledning Danskernes Partis program bygger på et dybtfølt ønske om at genfinde og videreudvikle den ånd, som engang lå til grund for et værn om det land, der måske nok er lille, men som har en tilsvarende stor betydning for de mennesker, der historisk set har befolket det. Danmark, vort fædreland, er i nyere tid blevet til en skygge af det, der var engang. Fællesnyttens nationale ånd er blevet erstattet af en individualistisk tankegang, der fremmer en globalisering, som med tiden vil koste det danske folk dets eksistens. Fortsætter den nuværende befolkningsudvikling, vil det danske folk i løbet af dette århundrede blive en minoritet i eget land, hvilket vil blive enden på det Danmark, vi kender. Derfor ønsker vi en politisk nyordning, hvor det danske folks trivsel og fremtid har forrang i enhver samfundsmæssig beslutningstagen. Dette betyder ikke, at vi vil bringe Danmark tilbage til svundne tider, men tværtimod, at vi nu vil iværksætte en politik, der er nødvendig for vor nations fremtidige udvikling. I den nationale idéverden står begrebet sammenhængskraft som noget helt centralt. Det er denne, som giver os lyst til at bidrage til fællesskabet med skattekroner, arbejde og tjenester. Det er den, der binder os sammen som folk. Kort og godt er det sammenhængskraften, der er fundamentet for vort velfærdssamfund, vor historie og vor kultur. Denne sammenhængskraft er betinget af en identifikation mellem de borgere, der bor sammen, og af det som de fælles midler bruges på. Da Danmark i dag er et multikulturelt samfund med mange modsatrettede etniske og kulturelle interesser, er denne identifikation forsvundet og med det også sammenhængskraften, det folkelige fællesskab og den nationale solidaritet. Vort tankesæt bygger først og fremmest på det menneskesyn, der siger, at ethvert folk har ret til deres eget land. Det internationale samfund anerkender blandt andet eskimoer, indianere og tibetanere denne ret. Men omvendt tages der ikke det mindste hensyn til, at det danske folk ligeledes har ret til Danmark, ligesom vi har ret til at føre en politik i overensstemmelse 4

5 med vore etniske og kulturelle interesser. Videre bygger vore idéer på en tanke om national solidaritet, der er absolut betinget af, at borgerne i landet er villige til at bidrage til fællesskabet og har tiltro til systemet. Dette kræver et homogent samfund og en politisk ansvarlighed blandt landets autoriteter. I et internationalt perspektiv kan vi danskere måske virke som en ubetydelig del af en større sammenhæng. Men vi har, som skabende og iværksættende mennesker, sat vort tydelige præg på såvel den kulturelle som den teknologiske udvikling, hvilket sammen med vor fremtidige indsats skal berettige vort fædreland til en værdig plads i Europa. Endvidere mener vi, at harmonien i Europa kun kan genetableres i et fædrelandenes Europa, hvor hvert folk er sikret suverænitet og selvbestemmelse. At hver nation sikres dette, bør derfor ses som en national prioritering såvel som en bestræbelse på at sikre international stabilitet. På baggrund af den politiske situation Danmark står i, er det nu tid til fornyelse. Hverken højre- eller venstrefløjen har kunnet løfte den nationalpolitiske opgave tilfredsstillende. Tværtimod har begge fløje medvirket til at skabe den tilstand, som truer os i dag. Derfor tilslutter vi os ingen af disse, men ser det derimod som vor pligt at gå en helt tredje vej. Denne tredje vej skal føre til skabelsen af en national fløj i dansk politik, som i alle sine politiske prioriteringer anlægger en bred samfundsgavnlig og langsigtet helhedsbetragtning. Målet hermed skal være at optimere det danske folks umiddelbare trivsel i et socialt retfærdigt samfund, samtidig med, at det sikres, at vi videregiver et mindst lige så godt samfund til vore efterkommere, som det vi selv modtog fra den forrige generation. 5

6 Indhold Folkestyre side 7 Befolkningssammensætning 8 Kultur og levevis 10 Suverænitet og internationalt samarbejde 11 Vor stilling i verden 12 Samfundsdebat 13 Ejendomsret 14 Nationaløkonomi 15 Miljø 16 Dyrevelfærd 17 Socialpolitik 18 Retsvæsen 19 Folkesundhed 20 Arbejdsmarked 21 Uddannelse 22 Familie 24 Forsvar 25 6

7 Vi vil bevare det repræsentative demokrati, men folket skal kunne kræve folkeafstemninger for at sikre, at politikerne ikke sidder befolkningen overhørig. Vi vil skabe en statsdannelse, der skal tage vare på det danske folks interesser. Et sådant mål kan kun nås, såfremt vi frasiger os enhver fremmed indflydelse. Det gælder fra fremmede stater og personer såvel som fra lobbyorganisationers særinteresser. Alt for længe har politikernes beslutninger været påvirket af partier, fagforbund eller erhvervssammenslutninger, der gennem eksempelvis økonomisk afpresning har kunnet sætte en væsentlig dagsorden for den førte politik. Endvidere har fremmede stater og internationale fællesskaber sat deres alt for tydelige præg på indenrigs- og udenrigspolitikken, ligesom etnisk og kulturelt fremmede personer har beklædt embedsposter. Dette må nødvendigvis bringes til ophør, hvis et sandt folkestyre skal genetableres. Vi er tilhængere af det repræsentative demokrati, hvor folket dog skal garanteres en indsigelsesret mod eventuelt magtmisbrug. Derfor skal det være muligt for borgerne at sætte spørgsmål til bindende folkeafstemning gennem underskriftindsamlinger. Ligeledes skal det på lokalt plan være muligt at indsende medborgerforslag, som politikerne skal behandle. Dette skal beskytte folket mod, at dets repræsentanter træffer beslutninger, der strider mod det danske folks interesser eller frarøver det retten til at bestemme i eget land. Endvidere skal dette bringe folkestyret tættere på borgerne, hvilket forhåbentlig vil medføre en større lyst til at engagere sig i fællesskabet og arbejde for vore fælles nationale interesser. Der skal naturligvis sikres mod systematisk misbrug af systemet, ligesom grundloven ikke kan ændres ad denne vej. Nationalstaten Danmark skal formes af en sund og bæredygtig grundlov, som skal tilrettes efter de principper, der redegøres for i nærværende program. 1 Folkestyre 7

8 Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk. Før vi er noget som helst andet, er vi danske. Før man er akademiker, er man dansker, før man er arbejder, er man dansker, og uanset hvad man laver, er man først og fremmest dansker. Vi danskere er født ind i et historisk, kulturelt og etnisk betinget slægtskab, som tilsammen udgør den fælles referenceramme, der betyder, at vi kan kalde os danske. Det er det danske, som gør, at vi kan identificere os med hinanden og derfor også finder vilje til at være solidariske med hinanden. Det er derfor netop det, der er sammenhængskraften i vort samfund og det, der binder os sammen. Vi danskere har, ligesom alle andre folkeslag, ret til vort eget land. En ret, der skal grundlovssikres for at forhindre fremtidige anslag mod det, der må betragtes som værende det danske folks vigtigste rettighed. Under hensyntagen til denne nationale ret og til vore almindelige etniske og kulturelle interesser vil vi revurdere udlændingepolitikken. 8Befolkningssammensætning Den udlændingepolitik, der har ladet ikke-vestlige mennesker indvandre til Danmark i stor stil, har påbegyndt en befolkningsudskiftning, som aktuelt er ved at gøre det danske folk til en minoritet i eget land. Ud over at dette er i modstrid med vor nationale ret til Danmark, så findes der intet praktisk eksempel på, at multikultur er endt som en lykkelig samfundskonstruktion. Derfor må indvandringen af ikke-vestlige personer ophøre øjeblikkeligt, ligesom vi må påbegynde hjemsendelser af dem, der allerede er her, uden hensyn til om de tidligere er blevet tildelt dansk statsborgerskab. I praksis vil det betyde, at den systematiske statsborgerskabstildeling vil ophøre. Som udgangspunkt kan ikke-vestlige personer ikke få statsborgerskab, da de er os for fremmede. Vestlige indvandrere skal derimod, på grund af vort kulturelle og etniske slægtskab med disse, kunne søge og få statsborgerskab afgørelser herom må dog altid bero på en individuel vurdering af den konkrete sag.

9 Dette er ikke ensbetydende med, at flygtninge ikke kan hjælpes, men det bør i så fald ske i deres nærområder, hvor vi tilmed kan hjælpe flere for færre midler. Skulle der alligevel komme flygtninge til Danmark, må de som udgangspunkt kun være her på tålt ophold, ligesom deres tilstedeværelse skal være betinget af, at de rejser hjem igen, når der er ro i deres hjemland eller nærområde. Desuden vil vi ikke lukke Danmark af for ikkevestlige turister eller udvekslingsstudenter, der kommer hertil. Kommer nogen for at løse en konkret arbejdsopgave, hilser vi også dette velkomment, men det skal ikke være med henblik på permanent bosættelse for den indrejste og dennes efterkommere, som vi oplevede det med de tyrkiske gæstearbejdere, der aldrig tog hjem igen. Med de nuværende fødselsrater hos danskere og indvandrere vil den oprindelige danske befolkning mod slutningen af dette århundrede udgøre et mindretal i Danmark. Befolkningssammensætning Kilde: Nyborg H. (2011): Retro-estimated ( ) and projected ( ) share of total Danish population by ethnic origin

10 Styrkelsen af den nationale bevidsthed og familielivet skal fremme en sund kultur. Det er et tegn på kulturelt armod, når det ikke længere anses som værende et ideal at forsørge sig selv. Derfor må vi forhindre en sådan diskurs i at rodfæste sig. Anskuelser der siger, at enhver står sig selv nærmest, er desuden nedbrydende for en nation, hvor frie individer i fællesskab skaber rammerne for et godt samfund. På baggrund heraf ønsker vi et øget fokus på familien og nationen, som er hjørnesten i bestræbelserne på at opnå et frit Danmark. Vi ønsker derfor et samfund, hvor flid vil blive en værdsat egenskab og det folkelige fællesskab et efterstræbt ideal. Med baggrund i disse motiver skal staten støtte foreningslivet og opmuntre alle borgere til at bakke op om det. 10Kultur og levevis En forståelse for Danmarks og Europas historie er nødvendig i forhold til indretningen af et moderne samfund og dermed vor fælles fremtid. Fællesskabet og den nationale ånd har altid været fundamentet for vor samfundsform og civilisation, hvorfor bevidstheden herom er en nødvendig forudsætning for et forsvar af fædrelandet. I det hele taget ønsker vi at opildne unge som ældre til at interessere sig for verden omkring dem og engagere sig i den. Vor målsætning er, at det ensidige fokus på materielle værdier erstattes af en mere udbredt anerkendelse af ideelle, åndelige værdier. En sådan tilgang til livet vil uden tvivl højne vælgerskarens beslutningskompetence til gavn for folkestyret. Desuden skal nationale dyder som fællesnytte, karakterfasthed og disciplin vinde genklang hos ungdommen og dermed styrke sammenhængskraften og den nationale solidaritet samt give landet et bedre udviklingsgrundlag. Ligeledes skal fædrelandskærlighed atter blive en naturlig dyd, og derved medvirke til at sikre fremtidens værn om Danmark.

11 Danmarks selvstændighed og suverænitet skal være ukrænkelig, hvorfor internationalt samarbejde skal føres under hensyn til danske interesser. Vi vil tilbagerulle den suverænitetsafgivelse, som globaliseringsivrige politikere har været ansvarlige for. I dag er EU den mest markante overnationale institution i relation til Danmark. EU, der giver os læssevis af juridiske diktater og tilmed har været en økonomisk belastning for os siden 1996, tjener i dens nuværende form ikke Danmarks sag. Derfor vil vi forlade EU. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi afviser internationalt samarbejde, men samarbejdet skal være til fordel for Danmark og det danske folk. Vi er tilhængere af et fædrelandenes Europa, hvor frie nationer arbejder sammen om de områder, der er kendetegnet ved fælles interesser og gensidig enighed om konkrete løsninger. Dette kunne for eksempel gælde bevogtningen af Europas ydre grænser, europæisk farvand og deslige. Områder, hvor nationerne har særinteresser, skal derimod drives og styres selvstændigt af de respektive nationalstater uden risiko for, at selvproklamerede fællesskaber griber ind og krænker landenes suverænitet. På længere sigt ønsker vi et stadigt tættere samarbejde med de øvrige nordiske lande. De nordiske lande er hver for sig små, men kan i fællesskab agere som en indflydelsesrig enhed på internationalt niveau. Med såvel realkapital samt jord- og arbejdsmæssige ressourcer kan vi stille hinanden bedre og sammen skabe en nordisk økonomi i fuldkommen balance. Med andre ord kan vi indbyrdes gøre brug af hinandens produktionsanlæg og arbejdsmetoder, jordområder og naturressourcer samt menneskelige ressourcer. I og med at vi sammen vil råde over alle nødvendige ressourcer, kan vi ikke presses til at vedtage politiske beslutninger, som ikke er i landenes interesse. Da vor selvstændighed og suverænitet skal sikres, vil vi naturligvis genetablere Danmarks ydre grænsekontrol og bevare den danske krone. 4Suverænitet og internationalt samarbejde 11

12 Ethvert folk i verden skal kunne bestemme sin egen skæbne, så længe det ikke dermed skader andres vel. Vi vil føre en udenrigspolitik under parolen Hvert folk sit land. Ingen stater bør blande sig i forhold, som er dem uvedkommende. Den vestlige verdens imperialisme, der vil tvinge lande, folk og kulturer til at blive vestlige, har ødelagt ufattelig mange menneskers liv. Gennem Vestens korstog er mange nationers skæbne blevet ændret radikalt på kort tid. Denne kultur- og folkeundertrykkelse afviser vi kategorisk, ligesom vi afviser den igangværende ikke-vestlige kolonisering af Vestens lande, som er langt mere omfattende end noget, Vesten har påført andre lande. 12Vor stilling i verden Vi mener, at ethvert folk har ret til selvbestemmelse, og at andre bør respektere denne rettighed, uanset hvilke styreformer det eventuelt måtte munde ud i. Med dette sagt, så bør vi dog under ingen omstændigheder acceptere, hvis andre staters ageren resulterer i eksempelvis systematisk miljøsvineri med uoverskuelige konsekvenser for såvel mennesker som for alle andre levende væsner på kloden. Ligeledes kan vi heller ikke se passivt til, hvis stater forbereder sig på at nedbryde vort samfund. Vedrører en specifik stats politik os, er vi i vor gode ret til at reagere, og hvis en specifik stats handlinger ligefrem skader os, er det vor pligt at gå til modstand for at forsvare vor egen ret. Det er ikke Danmarks pligt at hjælpe nationer, der af den ene eller anden årsag ikke kan klare sig selv. Hvis humanitær hjælp alligevel ydes, skal den være betinget af, at følgevirkningerne ikke er til skade for vor egen situation, som det for eksempel er tilfældet, når vi bidrager til en yderligere befolkningsekspansion i den tredje verden en udvikling som vi ved vil føre til et øget pres på Europas ydre grænser.

13 Vi vil sikre ytrings-, forsknings- og pressefrihed, der er hjørnesten i ethvert frit samfund. Udviklingen af ethvert samfund har de bedste forhold, hvis der er mulighed for en fri, sagligt funderet og dynamisk debat. Derfor ønsker vi den videst mulige ytringsfrihed under hensyn til gældende injurielovgivning. Enhver form for meningscensur må og skal forkastes i et frit samfund, hvorfor vi vil afskaffe den såkaldte racismeparagraf samt blasfemiparagraffen, da disse kun tjener til at begrænse offentlig debat på bestemte områder snarere end til at sikre offentlig ro og orden. Til gengæld skal det være lettere at få bragt modsvar på offentliggjorte udsagn, der skønnes fornærmende, uanset om der er tale om en politisk, religiøs eller etnisk modpart. Religionsfriheden ønsker vi at bevare. Vi anser religionsspørgsmål som værende en privatsag, som staten ikke bør blande sig i, så længe det ikke vedrører eller er til fare for sikkerheden og friheden i Danmark. Forskningen skal have frit råderum til at kunne beskæftige sig med ethvert spørgsmål på en videnskabelig baggrund. Ingen skal tøve med at tage specifikke videnskabelige spørgsmål op af frygt for at blive generet og chikaneret i forskningsarbejdet eller ligefrem at blive sat fra bestillingen. 6Samfundsdebat 13

14 Ejendomsretten skal fungere som en rettighed for individet og som et ansvar over for fællesskabet. Derfor kan ingen nogensinde få ejerskab over det, der må betragtes som folkets eje. En af de mest grundlæggende frihedsrettigheder er retten til ejendom. At kunne erhverve sig noget, som man kan betegne som sit eget, er tilmed et af de bedste incitamenter til at dygtiggøre sig og til at arbejde noget, der samtidig tjener nationens interesser. 14Ejendomsret Den værdi, der tilkommer en hvilken som helst person, skal stå i forhold til, hvad vedkommende ved sin arbejdsindsats har bidraget med. Dette skal sikre, at intet værdiskabende menneske berøves dele af den fortjeneste, som han eller hun er berettiget til. Sådan skabes en naturlig værdifordeling og samfundsorden, hvor ingen kan nøjes med at nyde frugten af andres flid. Tværtimod må enhver, der er i stand til det, skabe værdi ved eget arbejde for at opnå en indkomst. Kun sådan kan alle arbejdsduelige borgere blive et samfundsaktiv, hvilket uomtvisteligt er til gavn for vor økonomi. Endvidere giver det den enkelte en større frihed til at indrette rammerne for sit liv og dermed også for familiens base. Det må dog ses som noget naturligt for et civiliseret samfund, at staten hjælper personer, der vitterligt ikke kan klare sig selv. Retten til forvaltningen af almennyttig virksomhed samt ressourcer som energi, olie, vand og deslige skal tilkomme staten, der skal være forpligtet til at indgå konkurrencedygtige aftaler med private danske virksomheder. Dette skal forhindre, at vor infrastruktur, kommunikationsnet samt råstoffer ikke kontrolleres af opkøbere, der ikke har danske interesser for øje.

15 Vi vil arbejde for en fri markedsøkonomi, der skal underlægges ethvert hensyn til folkets og nationens vel. Vi er tilhængere af det frie initiativ og vil støtte dette i videst muligt omfang. Vi bifalder altså en udstrakt grad af markedsøkonomi, som dog skal være absolut betinget af, at markedskræfternes virkninger ikke får samfunds-, sundheds- eller miljøskadelige konsekvenser. Alle skal bidrage til fællesskabet. Gennemførelsen af en socialpolitik, som det danske folk kan identificere sig med, vil give det nødvendige incitament til at betale skat. Skatten fastsættes efter behov, men det skal være målsætningen at holde satsen så lav som mulig gennem effektivisering af den offentlige sektor, herunder i særdeleshed af administrationen. En mere attraktiv beskatning for virksomheder samt en lavere indkomstskat vil i en vis udstrækning blive udlignet af øget beskatning på nogle typer af forbrug, særligt de ekstravagante og sundhedsskadelige. Offentlige investeringer foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til arbejdsmarkedet eller af hensyn til konkrete behov. Det må dog være et rimeligt krav, at anlægsarbejde, der finansieres med danske skattekroner, har blivende og æstetisk værdi. Vi skal i vid udstrækning stræbe efter at blive selvforsynende, især hvad angår fødevarer og øvrige livsfornødenheder. Ved at styrke dansk industri og erhverv vil vi arbejde frem mod et sådant ideal, der sikrer mod afhængighed af udenlandske personer, virksomheder og stater, som kun arbejder med profit for øje. Truer det frie markeds udenrigshandel danske interesser, skal samfundet kunne begrænse dette under hensyn til, at samhandel med andre lande principielt må betragtes som et middel til at skaffe, hvad vi ikke selv kan fremstille. Med en høj grad af selvforsyning bliver vi herrer over egen skæbne, hvilket er fundamentalt for ethvert frit samfund. 8Nationaløkonomi 15

16 Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi. 16Miljø Gift udledes systematisk i det ganske land, og forureningen siver ned i vort grundvand. Politikerne forsvarer dette samfunds- og miljøskadelige vanvid med baggrund i økonomiske hensyn. Alligevel er det åbenlyst, at destrueringen af vore ressourcer på længere sigt er et langt hårdere slag økonomisk end for eksempel en eksporttilbagegang nogensinde vil kunne forårsage. Forureningen er desuden ødelæggende for vor natur. Fortsætter dette, vil skaderne på et tidspunkt blive uoprettelige. Derfor skal det ikke kunne betale sig at forurene, hvorfor bøder for overtrædelse af miljøregler markant skal overstige den fortjeneste, der er opnået herved, så spekulation i forurening undgås. De fødevarer, som mennesker og dyr indtager, skal være renset for tilsætning af overflødige kemikalier, ligesom sådanne heller ikke skal kunne tilsættes andre varegrupper unødvendigt blot for at optimere fortjenesten. Vi ønsker at genbruge alt, der kan genbruges, og vi vil støtte forskningen i samt udviklingen af vedvarende energikilder. Udnyttelsen af disse energikilder skal gøres økonomisk fordelagtig for private og erhverv. En højere grad af national og regional selvforsyning med mindre varetransport skal føre til en mindre forurenende landbrugsproduktion. Desuden vil en del af en udvidet værnepligt omfatte miljø-oprydningsopgaver. Skabelse af et dansk miljø, hvor det ikke flyder med affald, skal ses som en national opgave, der styrker fædrelandskærligheden. Genoprettelse af fædrelandskærlighed som en dyd forventes i øvrigt af sig selv at føre til større respekt for miljøet, som for os er identisk med den lille plet på Jorden, danskerne har som eneste mulige hjem. Værnet heraf skal generelt opprioriteres i forhold til en global miljøpolitik. En anstændig miljøpolitik skal principielt være de enkelte folks pligt i hver deres land. Internationale konventioner koster primært Vesten dyrt og respekteres meget lidt i den øvrige verden. Men vi kan vise vejen som foregangsland med støtte til grøn forskning og innovation.

17 Alle dyr skal have rettigheder, der sikrer dem betingelserne for et værdigt liv. Uanset om dyr er kæledyr eller avlet i erhvervsøjemed, har de krav på en anstændig tilværelse, fri for fysisk eller psykisk lidelse. Derfor vil vi afskaffe religiøse særrettigheder, der tillader bestemte grupper at slagte dyr, som ikke er bedøvede. Slagtning skal til enhver tid foregå under kontrollerede forhold og efter den mest skånsomme metode. 10Dyrevelfærd Findes en person skyldig i mishandling, vanrøgt eller misbrug af dyr, skal det være muligt at fratage pågældende enhver fremtidig mulighed for at erhverve sig dyr uanset formålet hermed. Vi betragter dyr som levende og følende væsner ikke som brugsgenstande. Derfor vil vi sørge for, at enhver forbrydelse begået mod dyr bliver behandlet som en alvorlig lovovertrædelse. Indsatsen på området skal koncentreres og intensiveres. Dette gøres bedst gennem oprettelsen af en specialiseret instans, der alene har med forbrydelser mod dyr at gøre. Danskernes generelle syn på dyr og disses rettigheder skal hvile på forståelsen af, at mennesket eksisterer som en integreret del af den øvrige natur, og derfor ikke kan opføre sig hensynsløst uden konsekvenser. 17

18 Socialpolitik 1 Alle danskere har lige rettigheder og pligter, og det er statens opgave at sikre begge dele. Alle, der evner det, skal bidrage til fællesskabet. I dag parkeres stadigt flere på passiv forsørgelse, hvilket er en skam for såvel den enkelte, der bliver sat udenfor, som for det betalende samfund. Naturligvis findes der eksempler på, at nogle personer er ude af stand til at yde noget. Men alle der kan bidrage, skal på det ene eller andet niveau gøre det. Socialhjælp til arbejdsløse er en rimelig sikring af landets borgere, men der skal stilles krav om modydelser, som rent faktisk giver mening. Der er altid meningsfuldt arbejde, som kan udføres til gavn for samfundet. Strandrensning, skovoprydning, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og lektiehjælp er blot nogle eksempler på mulige opgaver. Et krav om sådanne modydelser gør, at borgeren kan opnå tilfredsstillelse i form af at give noget igen til det fællesskab, der forsørger vedkommende, ligesom staten får gengældt dennes service ved at få løst relevante og nyttige samfundsopgaver. Tilmed vil dette også stoppe det unødige ressourcespild for såvel staten som for socialhjælpsmodtagere, når der eksempelvis oprettes arbejdsløshedskurser, som ikke er kompetencegivende. Sammenhæng mellem ret og pligt skal i det hele taget være et bærende princip i et nationalt Danmark, da dette styrker tilliden til, at der sker en retfærdig fordeling af de fælles goder. En tillid, som skal være med til at sikre den sammenhængskraft, der er så fundamental for et solidarisk velfærdssamfund som det danske. I den forbindelse er det endnu en gang nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet er mest muligt homogent i etnisk og kulturel henseende, da kun dette giver befolkningen det nødvendige incitament til at bidrage til fællesskabet. Sammenhængskraften kan ikke skabes ad politisk vej i et uensartet og etnisk splittet folk den forudsættes af et historisk folkeligt fællesskab, som i disse år er ved at blive undergravet til skade for alle de samfundsgoder, flertallet af vi danskere sætter pris på. 18

19 Vi vil skabe et ansvarligt retssamfund, hvor der er en klar sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Der skal herske proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Straffeloven skal ikke baseres på internationale regler, der ofte er os væsensfremmede, men skal derimod hvile på det danske folks retsfølelse. Kun på den måde opnår vi, at den enkelte oplever retfærdighed og selv vil overholde loven. 12Retsvæsen Fængslede forbrydere må ikke være en økonomisk belastning for samfundet, og deres tid i statens varetægt skal derfor omstruktureres således, at de indsatte sættes i arbejde. De indsattes arbejde skal som et absolut minimum kunne godtgøre for de omkostninger, der opstår i forbindelse med deres ophold. Denne arbejdsstraf skal samtidig fungere som en resocialiserende proces, der skal gøre de indsatte parate til atter at kunne indgå i samfundet på lige vilkår med de øvrige borgere. Når en frihedsberøvet person har afsonet sin straf og er vurderet velegnet til at genindtræde i samfundet, skal han eller hun efter løsladelsen ikke være hæmmet af en straffeattest. Alle frie borgere i et retssamfund skal derimod være fuldgyldige statsborgere med alle de friheder og pligter, det indebærer. Dette kan kun gennemføres, hvis en fuldstændig rehabilitering opnås under den indsattes afsoning. Uden at være fuldt rehabiliteret kan den indsatte ikke findes egnet til løsladelse. En sådan praksis kræver en udbredt fleksibilitet i loven, hvilket vi vil sikre med øje for samfundets vel og borgernes frihedsrettigheder. 19

20 Folkesundhed 3Alle har ret til en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet. Folkesundhed har forrang for økonomisk spekulation, hvilket skal fremgå af fødevarernes priser og af kravene til fremstillingsmetoden. Retten til behandling i sundhedsvæsenet er en umistelig ret i et samfund, der bygger på national solidaritet. Ingen skal af økonomiske eller andre årsager risikere at blive henvist til andenrangsbehandling. Staten må derfor garantere, at borgernes mest fundamentale behov kan opfyldes, så flest mulige bliver en aktiv del af samfundet. Den fællesfinansierede sundhedssektor skal effektiviseres, uden at det går ud over patienterne. Dette vil blandt andet indebære, at hospitalernes faciliteter udnyttes bedre, så de ikke henstår ubrugte en stor del af døgnet. Dette skal medvirke til at frigive midler, der kan gøre behandlingen i sundhedsvæsenet stadig mere professionel til gavn for folkesundheden. Virksomheders tilsætning af kemikalier og lignende tiltag, der skal optimere salgbarheden af fødevarer, må indstilles, hvis det er i konflikt med hensynet til folkesundheden og til borgernes krav på en ordentlig kvalitet. Samtidig skal det tilstræbes, at de sundeste varianter af forskellige fødevarer også er de billigste. Som en naturlig forlængelse af en progressiv familiepolitik skal sundhedssektoren bruge midler på fertilitetsforskningen, ligesom der skal ydes støtte til fertilitetsbehandlingen for de danske familier, der har behov for det. 20

21 Vi vil bevare danske arbejdspladser og kræve, at udenlandske virksomheder i Danmark underlægger sig danske vilkår ud fra princippet om, at danske interesser står over hensynet til konkurrencesituationen. 14Arbejdsmarked Som følge af globaliseringen mister Danmark stadigt flere arbejdspladser. Dette betyder, at danskere sættes uden for beskæftigelse til fordel for, at virksomheder kan profitmaksimere. Men hensynet til danskernes arbejdssituation skal til enhver tid gå forud for hensynet til virksomheders profitmaksimering. Den tiltagende udlicitering er en katastrofe for vor økonomi og velfærd, da de marginalt lavere priser, dette muligvis giver forbrugerne, langtfra opvejer det indgreb i arbejdsmarkedet, som fører til færre skatteydere og flere, der skal have understøttelse. Desuden er det vigtigt, at vi værner om det danske folks forsørgelsesgrundlag. Derfor skal staten beskytte danske arbejdspladser mod urimelig konkurrence udefra, ligesom den skal stille det blot rimelige krav, at virksomheder i Danmark som udgangspunkt ansætter danske statsborgere, når det er muligt. Når udenlandske virksomheder vælger at operere på det danske marked, må de indstille sig på at drive forretning på danske betingelser. Uanset om virksomheden driver en fysisk butik eller en virtuel udgave, skal den betale dansk skat og underlægge sig generelle danske vilkår, herunder de almindelige betingelser vedrørende ansættelse. Det er dog vigtigt, at vi udnytter potentialet hos danske iværksættere og giver økonomisk plads til deres initiativer. Derfor skal en lav selskabsbeskatning sikre, at det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark, så vi får et driftigt erhverv til gavn for danske arbejdstagere og økonomien i det hele taget. 21