En dansk fremtid. Danskernes Parti Principprogram

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En dansk fremtid. Danskernes Parti Principprogram"

Transkript

1 En dansk fremtid Danskernes Parti Principprogram

2

3 En dansk fremtid DANSKERNES PARTI PRINCIPPROGRAM Udgivet af Danskernes Parti Danskernes Parti Tekst og billeder må gengives med kildehenvisning. ISBN: oplag Juni

4 Forord Danskernes Partis principprogram er ikke noget valgprogram, men skal snarere ses som en hensigtserklæring. Danskernes Parti tager naturligvis stilling i den politiske debat og i den forbindelse kan man sige, at programmet her udtrykker de tanker, der ligger bag vor stillingtagen til diverse spørgsmål. Ønsker du et indblik i konkrete og aktuelle forslag, bør du se nærmere på Danskernes Partis nuværende kampagner. Indledning Danskernes Partis program bygger på et dybtfølt ønske om at genfinde og videreudvikle den ånd, som engang lå til grund for et værn om det land, der måske nok er lille, men som har en tilsvarende stor betydning for de mennesker, der historisk set har befolket det. Danmark, vort fædreland, er i nyere tid blevet til en skygge af det, der var engang. Fællesnyttens nationale ånd er blevet erstattet af en individualistisk tankegang, der fremmer en globalisering, som med tiden vil koste det danske folk dets eksistens. Fortsætter den nuværende befolkningsudvikling, vil det danske folk i løbet af dette århundrede blive en minoritet i eget land, hvilket vil blive enden på det Danmark, vi kender. Derfor ønsker vi en politisk nyordning, hvor det danske folks trivsel og fremtid har forrang i enhver samfundsmæssig beslutningstagen. Dette betyder ikke, at vi vil bringe Danmark tilbage til svundne tider, men tværtimod, at vi nu vil iværksætte en politik, der er nødvendig for vor nations fremtidige udvikling. I den nationale idéverden står begrebet sammenhængskraft som noget helt centralt. Det er denne, som giver os lyst til at bidrage til fællesskabet med skattekroner, arbejde og tjenester. Det er den, der binder os sammen som folk. Kort og godt er det sammenhængskraften, der er fundamentet for vort velfærdssamfund, vor historie og vor kultur. Denne sammenhængskraft er betinget af en identifikation mellem de borgere, der bor sammen, og af det som de fælles midler bruges på. Da Danmark i dag er et multikulturelt samfund med mange modsatrettede etniske og kulturelle interesser, er denne identifikation forsvundet og med det også sammenhængskraften, det folkelige fællesskab og den nationale solidaritet. Vort tankesæt bygger først og fremmest på det menneskesyn, der siger, at ethvert folk har ret til deres eget land. Det internationale samfund anerkender blandt andet eskimoer, indianere og tibetanere denne ret. Men omvendt tages der ikke det mindste hensyn til, at det danske folk ligeledes har ret til Danmark, ligesom vi har ret til at føre en politik i overensstemmelse 4

5 med vore etniske og kulturelle interesser. Videre bygger vore idéer på en tanke om national solidaritet, der er absolut betinget af, at borgerne i landet er villige til at bidrage til fællesskabet og har tiltro til systemet. Dette kræver et homogent samfund og en politisk ansvarlighed blandt landets autoriteter. I et internationalt perspektiv kan vi danskere måske virke som en ubetydelig del af en større sammenhæng. Men vi har, som skabende og iværksættende mennesker, sat vort tydelige præg på såvel den kulturelle som den teknologiske udvikling, hvilket sammen med vor fremtidige indsats skal berettige vort fædreland til en værdig plads i Europa. Endvidere mener vi, at harmonien i Europa kun kan genetableres i et fædrelandenes Europa, hvor hvert folk er sikret suverænitet og selvbestemmelse. At hver nation sikres dette, bør derfor ses som en national prioritering såvel som en bestræbelse på at sikre international stabilitet. På baggrund af den politiske situation Danmark står i, er det nu tid til fornyelse. Hverken højre- eller venstrefløjen har kunnet løfte den nationalpolitiske opgave tilfredsstillende. Tværtimod har begge fløje medvirket til at skabe den tilstand, som truer os i dag. Derfor tilslutter vi os ingen af disse, men ser det derimod som vor pligt at gå en helt tredje vej. Denne tredje vej skal føre til skabelsen af en national fløj i dansk politik, som i alle sine politiske prioriteringer anlægger en bred samfundsgavnlig og langsigtet helhedsbetragtning. Målet hermed skal være at optimere det danske folks umiddelbare trivsel i et socialt retfærdigt samfund, samtidig med, at det sikres, at vi videregiver et mindst lige så godt samfund til vore efterkommere, som det vi selv modtog fra den forrige generation. 5

6 Indhold Folkestyre side 7 Befolkningssammensætning 8 Kultur og levevis 10 Suverænitet og internationalt samarbejde 11 Vor stilling i verden 12 Samfundsdebat 13 Ejendomsret 14 Nationaløkonomi 15 Miljø 16 Dyrevelfærd 17 Socialpolitik 18 Retsvæsen 19 Folkesundhed 20 Arbejdsmarked 21 Uddannelse 22 Familie 24 Forsvar 25 6

7 Vi vil bevare det repræsentative demokrati, men folket skal kunne kræve folkeafstemninger for at sikre, at politikerne ikke sidder befolkningen overhørig. Vi vil skabe en statsdannelse, der skal tage vare på det danske folks interesser. Et sådant mål kan kun nås, såfremt vi frasiger os enhver fremmed indflydelse. Det gælder fra fremmede stater og personer såvel som fra lobbyorganisationers særinteresser. Alt for længe har politikernes beslutninger været påvirket af partier, fagforbund eller erhvervssammenslutninger, der gennem eksempelvis økonomisk afpresning har kunnet sætte en væsentlig dagsorden for den førte politik. Endvidere har fremmede stater og internationale fællesskaber sat deres alt for tydelige præg på indenrigs- og udenrigspolitikken, ligesom etnisk og kulturelt fremmede personer har beklædt embedsposter. Dette må nødvendigvis bringes til ophør, hvis et sandt folkestyre skal genetableres. Vi er tilhængere af det repræsentative demokrati, hvor folket dog skal garanteres en indsigelsesret mod eventuelt magtmisbrug. Derfor skal det være muligt for borgerne at sætte spørgsmål til bindende folkeafstemning gennem underskriftindsamlinger. Ligeledes skal det på lokalt plan være muligt at indsende medborgerforslag, som politikerne skal behandle. Dette skal beskytte folket mod, at dets repræsentanter træffer beslutninger, der strider mod det danske folks interesser eller frarøver det retten til at bestemme i eget land. Endvidere skal dette bringe folkestyret tættere på borgerne, hvilket forhåbentlig vil medføre en større lyst til at engagere sig i fællesskabet og arbejde for vore fælles nationale interesser. Der skal naturligvis sikres mod systematisk misbrug af systemet, ligesom grundloven ikke kan ændres ad denne vej. Nationalstaten Danmark skal formes af en sund og bæredygtig grundlov, som skal tilrettes efter de principper, der redegøres for i nærværende program. 1 Folkestyre 7

8 Vi vil hjemsende ikke-vestlige personer fra Danmark og stoppe den ikke-vestlige indvandring med det formål at bevare det danske folk. Før vi er noget som helst andet, er vi danske. Før man er akademiker, er man dansker, før man er arbejder, er man dansker, og uanset hvad man laver, er man først og fremmest dansker. Vi danskere er født ind i et historisk, kulturelt og etnisk betinget slægtskab, som tilsammen udgør den fælles referenceramme, der betyder, at vi kan kalde os danske. Det er det danske, som gør, at vi kan identificere os med hinanden og derfor også finder vilje til at være solidariske med hinanden. Det er derfor netop det, der er sammenhængskraften i vort samfund og det, der binder os sammen. Vi danskere har, ligesom alle andre folkeslag, ret til vort eget land. En ret, der skal grundlovssikres for at forhindre fremtidige anslag mod det, der må betragtes som værende det danske folks vigtigste rettighed. Under hensyntagen til denne nationale ret og til vore almindelige etniske og kulturelle interesser vil vi revurdere udlændingepolitikken. 8Befolkningssammensætning Den udlændingepolitik, der har ladet ikke-vestlige mennesker indvandre til Danmark i stor stil, har påbegyndt en befolkningsudskiftning, som aktuelt er ved at gøre det danske folk til en minoritet i eget land. Ud over at dette er i modstrid med vor nationale ret til Danmark, så findes der intet praktisk eksempel på, at multikultur er endt som en lykkelig samfundskonstruktion. Derfor må indvandringen af ikke-vestlige personer ophøre øjeblikkeligt, ligesom vi må påbegynde hjemsendelser af dem, der allerede er her, uden hensyn til om de tidligere er blevet tildelt dansk statsborgerskab. I praksis vil det betyde, at den systematiske statsborgerskabstildeling vil ophøre. Som udgangspunkt kan ikke-vestlige personer ikke få statsborgerskab, da de er os for fremmede. Vestlige indvandrere skal derimod, på grund af vort kulturelle og etniske slægtskab med disse, kunne søge og få statsborgerskab afgørelser herom må dog altid bero på en individuel vurdering af den konkrete sag.

9 Dette er ikke ensbetydende med, at flygtninge ikke kan hjælpes, men det bør i så fald ske i deres nærområder, hvor vi tilmed kan hjælpe flere for færre midler. Skulle der alligevel komme flygtninge til Danmark, må de som udgangspunkt kun være her på tålt ophold, ligesom deres tilstedeværelse skal være betinget af, at de rejser hjem igen, når der er ro i deres hjemland eller nærområde. Desuden vil vi ikke lukke Danmark af for ikkevestlige turister eller udvekslingsstudenter, der kommer hertil. Kommer nogen for at løse en konkret arbejdsopgave, hilser vi også dette velkomment, men det skal ikke være med henblik på permanent bosættelse for den indrejste og dennes efterkommere, som vi oplevede det med de tyrkiske gæstearbejdere, der aldrig tog hjem igen. Med de nuværende fødselsrater hos danskere og indvandrere vil den oprindelige danske befolkning mod slutningen af dette århundrede udgøre et mindretal i Danmark. Befolkningssammensætning Kilde: Nyborg H. (2011): Retro-estimated ( ) and projected ( ) share of total Danish population by ethnic origin

10 Styrkelsen af den nationale bevidsthed og familielivet skal fremme en sund kultur. Det er et tegn på kulturelt armod, når det ikke længere anses som værende et ideal at forsørge sig selv. Derfor må vi forhindre en sådan diskurs i at rodfæste sig. Anskuelser der siger, at enhver står sig selv nærmest, er desuden nedbrydende for en nation, hvor frie individer i fællesskab skaber rammerne for et godt samfund. På baggrund heraf ønsker vi et øget fokus på familien og nationen, som er hjørnesten i bestræbelserne på at opnå et frit Danmark. Vi ønsker derfor et samfund, hvor flid vil blive en værdsat egenskab og det folkelige fællesskab et efterstræbt ideal. Med baggrund i disse motiver skal staten støtte foreningslivet og opmuntre alle borgere til at bakke op om det. 10Kultur og levevis En forståelse for Danmarks og Europas historie er nødvendig i forhold til indretningen af et moderne samfund og dermed vor fælles fremtid. Fællesskabet og den nationale ånd har altid været fundamentet for vor samfundsform og civilisation, hvorfor bevidstheden herom er en nødvendig forudsætning for et forsvar af fædrelandet. I det hele taget ønsker vi at opildne unge som ældre til at interessere sig for verden omkring dem og engagere sig i den. Vor målsætning er, at det ensidige fokus på materielle værdier erstattes af en mere udbredt anerkendelse af ideelle, åndelige værdier. En sådan tilgang til livet vil uden tvivl højne vælgerskarens beslutningskompetence til gavn for folkestyret. Desuden skal nationale dyder som fællesnytte, karakterfasthed og disciplin vinde genklang hos ungdommen og dermed styrke sammenhængskraften og den nationale solidaritet samt give landet et bedre udviklingsgrundlag. Ligeledes skal fædrelandskærlighed atter blive en naturlig dyd, og derved medvirke til at sikre fremtidens værn om Danmark.

11 Danmarks selvstændighed og suverænitet skal være ukrænkelig, hvorfor internationalt samarbejde skal føres under hensyn til danske interesser. Vi vil tilbagerulle den suverænitetsafgivelse, som globaliseringsivrige politikere har været ansvarlige for. I dag er EU den mest markante overnationale institution i relation til Danmark. EU, der giver os læssevis af juridiske diktater og tilmed har været en økonomisk belastning for os siden 1996, tjener i dens nuværende form ikke Danmarks sag. Derfor vil vi forlade EU. Dette er dog ikke ensbetydende med, at vi afviser internationalt samarbejde, men samarbejdet skal være til fordel for Danmark og det danske folk. Vi er tilhængere af et fædrelandenes Europa, hvor frie nationer arbejder sammen om de områder, der er kendetegnet ved fælles interesser og gensidig enighed om konkrete løsninger. Dette kunne for eksempel gælde bevogtningen af Europas ydre grænser, europæisk farvand og deslige. Områder, hvor nationerne har særinteresser, skal derimod drives og styres selvstændigt af de respektive nationalstater uden risiko for, at selvproklamerede fællesskaber griber ind og krænker landenes suverænitet. På længere sigt ønsker vi et stadigt tættere samarbejde med de øvrige nordiske lande. De nordiske lande er hver for sig små, men kan i fællesskab agere som en indflydelsesrig enhed på internationalt niveau. Med såvel realkapital samt jord- og arbejdsmæssige ressourcer kan vi stille hinanden bedre og sammen skabe en nordisk økonomi i fuldkommen balance. Med andre ord kan vi indbyrdes gøre brug af hinandens produktionsanlæg og arbejdsmetoder, jordområder og naturressourcer samt menneskelige ressourcer. I og med at vi sammen vil råde over alle nødvendige ressourcer, kan vi ikke presses til at vedtage politiske beslutninger, som ikke er i landenes interesse. Da vor selvstændighed og suverænitet skal sikres, vil vi naturligvis genetablere Danmarks ydre grænsekontrol og bevare den danske krone. 4Suverænitet og internationalt samarbejde 11

12 Ethvert folk i verden skal kunne bestemme sin egen skæbne, så længe det ikke dermed skader andres vel. Vi vil føre en udenrigspolitik under parolen Hvert folk sit land. Ingen stater bør blande sig i forhold, som er dem uvedkommende. Den vestlige verdens imperialisme, der vil tvinge lande, folk og kulturer til at blive vestlige, har ødelagt ufattelig mange menneskers liv. Gennem Vestens korstog er mange nationers skæbne blevet ændret radikalt på kort tid. Denne kultur- og folkeundertrykkelse afviser vi kategorisk, ligesom vi afviser den igangværende ikke-vestlige kolonisering af Vestens lande, som er langt mere omfattende end noget, Vesten har påført andre lande. 12Vor stilling i verden Vi mener, at ethvert folk har ret til selvbestemmelse, og at andre bør respektere denne rettighed, uanset hvilke styreformer det eventuelt måtte munde ud i. Med dette sagt, så bør vi dog under ingen omstændigheder acceptere, hvis andre staters ageren resulterer i eksempelvis systematisk miljøsvineri med uoverskuelige konsekvenser for såvel mennesker som for alle andre levende væsner på kloden. Ligeledes kan vi heller ikke se passivt til, hvis stater forbereder sig på at nedbryde vort samfund. Vedrører en specifik stats politik os, er vi i vor gode ret til at reagere, og hvis en specifik stats handlinger ligefrem skader os, er det vor pligt at gå til modstand for at forsvare vor egen ret. Det er ikke Danmarks pligt at hjælpe nationer, der af den ene eller anden årsag ikke kan klare sig selv. Hvis humanitær hjælp alligevel ydes, skal den være betinget af, at følgevirkningerne ikke er til skade for vor egen situation, som det for eksempel er tilfældet, når vi bidrager til en yderligere befolkningsekspansion i den tredje verden en udvikling som vi ved vil føre til et øget pres på Europas ydre grænser.

13 Vi vil sikre ytrings-, forsknings- og pressefrihed, der er hjørnesten i ethvert frit samfund. Udviklingen af ethvert samfund har de bedste forhold, hvis der er mulighed for en fri, sagligt funderet og dynamisk debat. Derfor ønsker vi den videst mulige ytringsfrihed under hensyn til gældende injurielovgivning. Enhver form for meningscensur må og skal forkastes i et frit samfund, hvorfor vi vil afskaffe den såkaldte racismeparagraf samt blasfemiparagraffen, da disse kun tjener til at begrænse offentlig debat på bestemte områder snarere end til at sikre offentlig ro og orden. Til gengæld skal det være lettere at få bragt modsvar på offentliggjorte udsagn, der skønnes fornærmende, uanset om der er tale om en politisk, religiøs eller etnisk modpart. Religionsfriheden ønsker vi at bevare. Vi anser religionsspørgsmål som værende en privatsag, som staten ikke bør blande sig i, så længe det ikke vedrører eller er til fare for sikkerheden og friheden i Danmark. Forskningen skal have frit råderum til at kunne beskæftige sig med ethvert spørgsmål på en videnskabelig baggrund. Ingen skal tøve med at tage specifikke videnskabelige spørgsmål op af frygt for at blive generet og chikaneret i forskningsarbejdet eller ligefrem at blive sat fra bestillingen. 6Samfundsdebat 13

14 Ejendomsretten skal fungere som en rettighed for individet og som et ansvar over for fællesskabet. Derfor kan ingen nogensinde få ejerskab over det, der må betragtes som folkets eje. En af de mest grundlæggende frihedsrettigheder er retten til ejendom. At kunne erhverve sig noget, som man kan betegne som sit eget, er tilmed et af de bedste incitamenter til at dygtiggøre sig og til at arbejde noget, der samtidig tjener nationens interesser. 14Ejendomsret Den værdi, der tilkommer en hvilken som helst person, skal stå i forhold til, hvad vedkommende ved sin arbejdsindsats har bidraget med. Dette skal sikre, at intet værdiskabende menneske berøves dele af den fortjeneste, som han eller hun er berettiget til. Sådan skabes en naturlig værdifordeling og samfundsorden, hvor ingen kan nøjes med at nyde frugten af andres flid. Tværtimod må enhver, der er i stand til det, skabe værdi ved eget arbejde for at opnå en indkomst. Kun sådan kan alle arbejdsduelige borgere blive et samfundsaktiv, hvilket uomtvisteligt er til gavn for vor økonomi. Endvidere giver det den enkelte en større frihed til at indrette rammerne for sit liv og dermed også for familiens base. Det må dog ses som noget naturligt for et civiliseret samfund, at staten hjælper personer, der vitterligt ikke kan klare sig selv. Retten til forvaltningen af almennyttig virksomhed samt ressourcer som energi, olie, vand og deslige skal tilkomme staten, der skal være forpligtet til at indgå konkurrencedygtige aftaler med private danske virksomheder. Dette skal forhindre, at vor infrastruktur, kommunikationsnet samt råstoffer ikke kontrolleres af opkøbere, der ikke har danske interesser for øje.

15 Vi vil arbejde for en fri markedsøkonomi, der skal underlægges ethvert hensyn til folkets og nationens vel. Vi er tilhængere af det frie initiativ og vil støtte dette i videst muligt omfang. Vi bifalder altså en udstrakt grad af markedsøkonomi, som dog skal være absolut betinget af, at markedskræfternes virkninger ikke får samfunds-, sundheds- eller miljøskadelige konsekvenser. Alle skal bidrage til fællesskabet. Gennemførelsen af en socialpolitik, som det danske folk kan identificere sig med, vil give det nødvendige incitament til at betale skat. Skatten fastsættes efter behov, men det skal være målsætningen at holde satsen så lav som mulig gennem effektivisering af den offentlige sektor, herunder i særdeleshed af administrationen. En mere attraktiv beskatning for virksomheder samt en lavere indkomstskat vil i en vis udstrækning blive udlignet af øget beskatning på nogle typer af forbrug, særligt de ekstravagante og sundhedsskadelige. Offentlige investeringer foretages, når det skønnes nødvendigt af hensyn til arbejdsmarkedet eller af hensyn til konkrete behov. Det må dog være et rimeligt krav, at anlægsarbejde, der finansieres med danske skattekroner, har blivende og æstetisk værdi. Vi skal i vid udstrækning stræbe efter at blive selvforsynende, især hvad angår fødevarer og øvrige livsfornødenheder. Ved at styrke dansk industri og erhverv vil vi arbejde frem mod et sådant ideal, der sikrer mod afhængighed af udenlandske personer, virksomheder og stater, som kun arbejder med profit for øje. Truer det frie markeds udenrigshandel danske interesser, skal samfundet kunne begrænse dette under hensyn til, at samhandel med andre lande principielt må betragtes som et middel til at skaffe, hvad vi ikke selv kan fremstille. Med en høj grad af selvforsyning bliver vi herrer over egen skæbne, hvilket er fundamentalt for ethvert frit samfund. 8Nationaløkonomi 15

16 Vi vil arbejde for bevarelsen af et sundt og bæredygtigt miljø, da det er fundamentalt for vor trivsel, sundhed og økonomi. 16Miljø Gift udledes systematisk i det ganske land, og forureningen siver ned i vort grundvand. Politikerne forsvarer dette samfunds- og miljøskadelige vanvid med baggrund i økonomiske hensyn. Alligevel er det åbenlyst, at destrueringen af vore ressourcer på længere sigt er et langt hårdere slag økonomisk end for eksempel en eksporttilbagegang nogensinde vil kunne forårsage. Forureningen er desuden ødelæggende for vor natur. Fortsætter dette, vil skaderne på et tidspunkt blive uoprettelige. Derfor skal det ikke kunne betale sig at forurene, hvorfor bøder for overtrædelse af miljøregler markant skal overstige den fortjeneste, der er opnået herved, så spekulation i forurening undgås. De fødevarer, som mennesker og dyr indtager, skal være renset for tilsætning af overflødige kemikalier, ligesom sådanne heller ikke skal kunne tilsættes andre varegrupper unødvendigt blot for at optimere fortjenesten. Vi ønsker at genbruge alt, der kan genbruges, og vi vil støtte forskningen i samt udviklingen af vedvarende energikilder. Udnyttelsen af disse energikilder skal gøres økonomisk fordelagtig for private og erhverv. En højere grad af national og regional selvforsyning med mindre varetransport skal føre til en mindre forurenende landbrugsproduktion. Desuden vil en del af en udvidet værnepligt omfatte miljø-oprydningsopgaver. Skabelse af et dansk miljø, hvor det ikke flyder med affald, skal ses som en national opgave, der styrker fædrelandskærligheden. Genoprettelse af fædrelandskærlighed som en dyd forventes i øvrigt af sig selv at føre til større respekt for miljøet, som for os er identisk med den lille plet på Jorden, danskerne har som eneste mulige hjem. Værnet heraf skal generelt opprioriteres i forhold til en global miljøpolitik. En anstændig miljøpolitik skal principielt være de enkelte folks pligt i hver deres land. Internationale konventioner koster primært Vesten dyrt og respekteres meget lidt i den øvrige verden. Men vi kan vise vejen som foregangsland med støtte til grøn forskning og innovation.

17 Alle dyr skal have rettigheder, der sikrer dem betingelserne for et værdigt liv. Uanset om dyr er kæledyr eller avlet i erhvervsøjemed, har de krav på en anstændig tilværelse, fri for fysisk eller psykisk lidelse. Derfor vil vi afskaffe religiøse særrettigheder, der tillader bestemte grupper at slagte dyr, som ikke er bedøvede. Slagtning skal til enhver tid foregå under kontrollerede forhold og efter den mest skånsomme metode. 10Dyrevelfærd Findes en person skyldig i mishandling, vanrøgt eller misbrug af dyr, skal det være muligt at fratage pågældende enhver fremtidig mulighed for at erhverve sig dyr uanset formålet hermed. Vi betragter dyr som levende og følende væsner ikke som brugsgenstande. Derfor vil vi sørge for, at enhver forbrydelse begået mod dyr bliver behandlet som en alvorlig lovovertrædelse. Indsatsen på området skal koncentreres og intensiveres. Dette gøres bedst gennem oprettelsen af en specialiseret instans, der alene har med forbrydelser mod dyr at gøre. Danskernes generelle syn på dyr og disses rettigheder skal hvile på forståelsen af, at mennesket eksisterer som en integreret del af den øvrige natur, og derfor ikke kan opføre sig hensynsløst uden konsekvenser. 17

18 Socialpolitik 1 Alle danskere har lige rettigheder og pligter, og det er statens opgave at sikre begge dele. Alle, der evner det, skal bidrage til fællesskabet. I dag parkeres stadigt flere på passiv forsørgelse, hvilket er en skam for såvel den enkelte, der bliver sat udenfor, som for det betalende samfund. Naturligvis findes der eksempler på, at nogle personer er ude af stand til at yde noget. Men alle der kan bidrage, skal på det ene eller andet niveau gøre det. Socialhjælp til arbejdsløse er en rimelig sikring af landets borgere, men der skal stilles krav om modydelser, som rent faktisk giver mening. Der er altid meningsfuldt arbejde, som kan udføres til gavn for samfundet. Strandrensning, skovoprydning, vedligeholdelse af idrætsfaciliteter og lektiehjælp er blot nogle eksempler på mulige opgaver. Et krav om sådanne modydelser gør, at borgeren kan opnå tilfredsstillelse i form af at give noget igen til det fællesskab, der forsørger vedkommende, ligesom staten får gengældt dennes service ved at få løst relevante og nyttige samfundsopgaver. Tilmed vil dette også stoppe det unødige ressourcespild for såvel staten som for socialhjælpsmodtagere, når der eksempelvis oprettes arbejdsløshedskurser, som ikke er kompetencegivende. Sammenhæng mellem ret og pligt skal i det hele taget være et bærende princip i et nationalt Danmark, da dette styrker tilliden til, at der sker en retfærdig fordeling af de fælles goder. En tillid, som skal være med til at sikre den sammenhængskraft, der er så fundamental for et solidarisk velfærdssamfund som det danske. I den forbindelse er det endnu en gang nødvendigt at understrege vigtigheden af, at samfundet er mest muligt homogent i etnisk og kulturel henseende, da kun dette giver befolkningen det nødvendige incitament til at bidrage til fællesskabet. Sammenhængskraften kan ikke skabes ad politisk vej i et uensartet og etnisk splittet folk den forudsættes af et historisk folkeligt fællesskab, som i disse år er ved at blive undergravet til skade for alle de samfundsgoder, flertallet af vi danskere sætter pris på. 18

19 Vi vil skabe et ansvarligt retssamfund, hvor der er en klar sammenhæng mellem forbrydelse og straf. Der skal herske proportionalitet mellem forbrydelse og straf. Straffeloven skal ikke baseres på internationale regler, der ofte er os væsensfremmede, men skal derimod hvile på det danske folks retsfølelse. Kun på den måde opnår vi, at den enkelte oplever retfærdighed og selv vil overholde loven. 12Retsvæsen Fængslede forbrydere må ikke være en økonomisk belastning for samfundet, og deres tid i statens varetægt skal derfor omstruktureres således, at de indsatte sættes i arbejde. De indsattes arbejde skal som et absolut minimum kunne godtgøre for de omkostninger, der opstår i forbindelse med deres ophold. Denne arbejdsstraf skal samtidig fungere som en resocialiserende proces, der skal gøre de indsatte parate til atter at kunne indgå i samfundet på lige vilkår med de øvrige borgere. Når en frihedsberøvet person har afsonet sin straf og er vurderet velegnet til at genindtræde i samfundet, skal han eller hun efter løsladelsen ikke være hæmmet af en straffeattest. Alle frie borgere i et retssamfund skal derimod være fuldgyldige statsborgere med alle de friheder og pligter, det indebærer. Dette kan kun gennemføres, hvis en fuldstændig rehabilitering opnås under den indsattes afsoning. Uden at være fuldt rehabiliteret kan den indsatte ikke findes egnet til løsladelse. En sådan praksis kræver en udbredt fleksibilitet i loven, hvilket vi vil sikre med øje for samfundets vel og borgernes frihedsrettigheder. 19

20 Folkesundhed 3Alle har ret til en ligeværdig behandling i sundhedsvæsenet. Folkesundhed har forrang for økonomisk spekulation, hvilket skal fremgå af fødevarernes priser og af kravene til fremstillingsmetoden. Retten til behandling i sundhedsvæsenet er en umistelig ret i et samfund, der bygger på national solidaritet. Ingen skal af økonomiske eller andre årsager risikere at blive henvist til andenrangsbehandling. Staten må derfor garantere, at borgernes mest fundamentale behov kan opfyldes, så flest mulige bliver en aktiv del af samfundet. Den fællesfinansierede sundhedssektor skal effektiviseres, uden at det går ud over patienterne. Dette vil blandt andet indebære, at hospitalernes faciliteter udnyttes bedre, så de ikke henstår ubrugte en stor del af døgnet. Dette skal medvirke til at frigive midler, der kan gøre behandlingen i sundhedsvæsenet stadig mere professionel til gavn for folkesundheden. Virksomheders tilsætning af kemikalier og lignende tiltag, der skal optimere salgbarheden af fødevarer, må indstilles, hvis det er i konflikt med hensynet til folkesundheden og til borgernes krav på en ordentlig kvalitet. Samtidig skal det tilstræbes, at de sundeste varianter af forskellige fødevarer også er de billigste. Som en naturlig forlængelse af en progressiv familiepolitik skal sundhedssektoren bruge midler på fertilitetsforskningen, ligesom der skal ydes støtte til fertilitetsbehandlingen for de danske familier, der har behov for det. 20

21 Vi vil bevare danske arbejdspladser og kræve, at udenlandske virksomheder i Danmark underlægger sig danske vilkår ud fra princippet om, at danske interesser står over hensynet til konkurrencesituationen. 14Arbejdsmarked Som følge af globaliseringen mister Danmark stadigt flere arbejdspladser. Dette betyder, at danskere sættes uden for beskæftigelse til fordel for, at virksomheder kan profitmaksimere. Men hensynet til danskernes arbejdssituation skal til enhver tid gå forud for hensynet til virksomheders profitmaksimering. Den tiltagende udlicitering er en katastrofe for vor økonomi og velfærd, da de marginalt lavere priser, dette muligvis giver forbrugerne, langtfra opvejer det indgreb i arbejdsmarkedet, som fører til færre skatteydere og flere, der skal have understøttelse. Desuden er det vigtigt, at vi værner om det danske folks forsørgelsesgrundlag. Derfor skal staten beskytte danske arbejdspladser mod urimelig konkurrence udefra, ligesom den skal stille det blot rimelige krav, at virksomheder i Danmark som udgangspunkt ansætter danske statsborgere, når det er muligt. Når udenlandske virksomheder vælger at operere på det danske marked, må de indstille sig på at drive forretning på danske betingelser. Uanset om virksomheden driver en fysisk butik eller en virtuel udgave, skal den betale dansk skat og underlægge sig generelle danske vilkår, herunder de almindelige betingelser vedrørende ansættelse. Det er dog vigtigt, at vi udnytter potentialet hos danske iværksættere og giver økonomisk plads til deres initiativer. Derfor skal en lav selskabsbeskatning sikre, at det kan betale sig at drive virksomhed i Danmark, så vi får et driftigt erhverv til gavn for danske arbejdstagere og økonomien i det hele taget. 21

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab

Forslag til folketingsbeslutning om dobbelt statsborgerskab 2008/1 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 28. november 2008 af Jørgen Poulsen (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV)

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring

Integration. Indledning. Rettigheder og pligter. Uddannelse og læring Integration Indledning Radikal Ungdom har en vision om et samfund bestående af demokrati og åbenhed, hvor mennesker uanset etnisk oprindelse, religion, seksuel orientering og politisk overbevisning kan

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Børns rettigheder. - Bilag 3

Børns rettigheder. - Bilag 3 Børns rettigheder - Bilag 3 Artikel 1: Aldersgrænsen for et barn I børnekonventionen forstås et barn som et menneske under 18 år. Artikel 2: Lige rettigheder for alle Børnekonventionens rettigheder gælder

Læs mere

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008

BILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008 Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Shells generelle forretningsprincipper

Shells generelle forretningsprincipper Shells generelle forretningsprincipper Royal Dutch Shell plc Indledning Shells generelle forretningsprincipper er grundlaget for den måde, hvorpå alle virksomheder i Shell Gruppen* driver forretning.

Læs mere

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug

Danmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune September 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed,

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

danmark på rette kurs

danmark på rette kurs grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme et troværdigt og stærkt forsvar danmark som et suverænt

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Integrationspolitik 0

Integrationspolitik 0 Integrationspolitik 0 Faxe Kommune Juni 2015 Foot credit: Colourbox Indledning Integrationspolitikken skal sikre, at Faxe kommunes vision: Dit liv, din fremtid, dit job. Sammen udvikler vi sundhed, uddannelse

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

Stærke værdier sund økonomi

Stærke værdier sund økonomi Stærke værdier sund økonomi Kun med en sund økonomi kan vi bevare og udvikle vores værdier og et stærkt fællesskab. Der er to veje Du står inden længe overfor et skæbnevalg. Valget vil afgøre hvilke partier,

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner.

Beliggenhed Ballerup Kommune ligger i Region Hovedstaden. Kommunen afgrænses af Egedal, Furesø, Herlev, Glostrup og Albertslund Kommuner. Overordnede rammer 1. Vision Ballerup Kommunes motto vi satser på mennesker dækker over kommunens vision frem mod 2020. Ballerup Kommune vil være en sund kommune, hvor det sociale ansvar involverer alle.

Læs mere

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov

Holbæk Kommunes. turismepolitik. Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Holbæk Kommunes erhvervs- ældrepolitik og turismepolitik Et ældreliv med udgangspunkt i ressourcer og behov Indhold side 4 side 6 side 8 Forord Fremtidens muligheder og udfordringer på ældreområdet Ældrepolitikken

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti

Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti Principprogram for SF - Socialistisk Folkeparti SF er et socialistisk parti i den danske arbejderbevægelse, som med afsæt i den demokratiske venstrefløj og den progressive grønne tradition, ønsker at gennemføre

Læs mere

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme

Ottawa Charter. Om sundhedsfremme Ottawa Charter Om sundhedsfremme Forord Komiteen for Sundhedsoplysning ønsker med denne publikation at udbrede kendskabet til en væsentlig international aktivitet for at fremme sundhed. Charteret er udarbejdet

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT

ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen. Allerød Integrationspolitik - forslag 1. Forord NOTAT ALLERØD KOMMUNE Forvaltningen Bjarkesvej 2, 3450 Allerød Tlf: 48 10 01 00 E-mail: kommunen@alleroed.dk Telefax: 48 14 02 08 Sagsbeh. mies Lok.nr. 178 Dato: 10. november 2009 NOTAT Allerød Integrationspolitik

Læs mere

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept

Indledning. Omverden. Værdikompas. Brand values. Samarbejdsnormer. Ledelsesnormer. Ledelseskoncept VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 VISION, VÆRDIER OG NORMER / 2009 3 Indledning Dette er en præsentation af Dansk Flygtningehjælps vision og organisationens samlede sæt af værdier og normer. Modellen arbejder

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Debat om de fire forbehold

Debat om de fire forbehold Historiefaget.dk: Debat om de fire forbehold Debat om de fire forbehold Rollespil hvor modstandere og tilhængere af Danmarks fire EUforbehold diskuterer fordele og ulemper ved dansk EU-medlemskab uden

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

HK HANDELs målprogram

HK HANDELs målprogram HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

II. De 10 forpligtelser

II. De 10 forpligtelser I. MÅL ECCO designer, producerer og markedsfører fodtøj og tilbehør til kunder over hele verden. I de sidste mere end 40 år har ECCO udviklet sig fra en lokal dansk virksomhed til en international virksomhed

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på.

Mere. Nærvær - mindre Fravær. Få mere viden og inspiration på. Få mere viden og inspiration på Tænk højt Du har også mulighed for at komme med dine input og erfaringer, som andre kan få glæde af. - send en e-mail til awf@odense.dk Her kan du finde materiale både til

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.

Overordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling.

Vision Visionen er formuleret med udgangspunkt i, at borgere i Herning Kommune skal sikres ligestilling og ligebehandling. Handicappolitik for Herning Kommune December 2007 Indledning Med opgave- og strukturreformens ikrafttræden 1. januar 2007 overtog Herning Kommune en lang række nye opgaver på handicapområdet fra Ringkjøbing

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

FNs børnekonvention i forkortet version

FNs børnekonvention i forkortet version FNs børnekonvention i forkortet version ARTIKEL 1 Definitionen på et barn Alle personer under 18 år, medmindre den nationale lovgivning fastsætter en lavere myndighedsalder. ARTIKEL 2 Ligestilling og beskyttelse

Læs mere

NSDAPs 25-punktsprogram

NSDAPs 25-punktsprogram NSDAPs 25-punktsprogram DAP skiftede navn til NSDAP d. 24. februar 1920. I den forbindelse fremlagde partiet et 25 punkts program med dets visioner. Efter det mislykkede Ølstuekup i 1923 blev programmet

Læs mere

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår

levende organisation samfundet Dansk Sygeplejeråds ogarbejdsvilkår EnEn profession levende organisation med høj værdi med et forstærkt samfundet demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger holdninger til til organisationens sygeplejerskers lønlivog ogarbejdsvilkår demokrati

Læs mere

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99

TID TIL FORNYELSE. Venstre i Gentofte Parkovsvej 36 2820 Gentofte www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 TID TIL FORNYELSE Venstre i s valgprogram 2013 Venstre i Parkovsvej 36 2820 www.gentoftevenstre.dk T 70 22 99 22 F 70 22 22 99 Tid til fornyelse Venstre søger et bredt borgerligt samarbejde Venstre er

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser :

Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Livstrampolinen. Hellerup Skoles værdigrundlag Skolens værdigrundlag hviler på Gentofte Kommunes nye vision, Læring uden Grænser : Børn og unge lærer uden grænser - de udnytter og udvikler deres ressourcer

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Handicappolitik

Handicappolitik Handicappolitik 2016-2020 1 Indhold Forord... 3 Baggrund for politikken... 4 Grundlag... 5 Målgruppe... 6 Visionen... 7 Temaer i politikken... 8 Handicappolitikken - fra politik til handling... 10 Hvor

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Trivselsmåling eget resultat og benchmark

Trivselsmåling eget resultat og benchmark Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE

Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK. for HOLBÆK KOMMUNE Sammen skaber vi en attraktiv arbejdsplads PERSONALEPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE for Kære medarbejder i Holbæk Kommune Vores personalepolitik har til formål at udvikle Holbæk Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Lægeforeningens etiske regler

Lægeforeningens etiske regler Uddrag fra Lægeforeningens hjemmeside www.laeger.dk Det danske lægeløfte lyder således: Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Region Sjælland Trivselsmåling 2015

Region Sjælland Trivselsmåling 2015 30-04-2015 Region Sjælland Trivselsmåling 2015 Region Sjælland (Inkluder underafdelinger) Antal besvarelser Antal inviterede Antal besvarelser Besvarelseprocent Publiceret Region Sjælland Trivselsmåling

Læs mere

Odense Kommunes Integrationspolitik

Odense Kommunes Integrationspolitik I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere