Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut"

Transkript

1 Overblik Nyt fra Idan Nr 28 Februar 2010 l e d e r Af Henrik H. Brandt, direktør for Idrættens Analyseinstitut Foto: Allan Storkborg Til kamp for det globale idrætsklima Når Idan i dette nyhedsbrev foreslår den danske regering og alle idrættens aktører i Danmark at finde sammen om en målrettet international satsning på Danmark som international breddeidrætsnation, er det sådan set ingen anklage mod eliteidrætten og den olympiske idræt. Den olympiske idræt er et fascinerende, men også overbefolket satsningsområde. Man så det tydeligt, da DIF-formand Niels Nygaard få uger efter den største idrætspolitiske satsning på dansk jord nogensinde, IOC-kongressen i oktober, end ikke opnåede valg til de europæiske olympiske komitéers (EOC) bestyrelse. En satsning på at hævde sig idrætspolitisk i den olympiske verden har samtidig den bivirkning, at den forudsætter en veludviklet evne til at lukke øjnene og tie i forsamlinger. Er der nogen, der tror på, at dansk idræts relativt stærkeste sportsgren i forhold til økonomisk og sportslig styrke på internationalt plan, håndbolden, for alvor vil engagere sig i den seneste sag om personlig berigelse med det internationale håndboldforbunds præsident i hovedrollen? Ikke hvis det truer det ultimative mål for regeringens handlingsplan for at trække internationale idrætsbegivenheder til landet, nemlig et dansk værtskab for håndbold-vm. Når vi foreslår en international dansk satsning på breddeidrætten, er det ikke for at vende eliteidrætten ryggen, men fordi dansk idræt ganske enkelt kan flytte mere for sig selv og for verdens idrætsudøvere ved også at lancere en målrettet interna Indhold: Kommentar: Brug for ny idrætsvision Fitness-sektoren ændrer karakter De unge vagabonder skal spille med Konference i Sverige Nyt i vidensbanken Anmeldelse: Løgn over løgn Ungdomsturneringen Dana Cup i Hjørring er en dansk gigant blandt sportsevents med udspring i den bredere idræt. Turneringen samler deltagere fra over 45 nationer fordelt på 850 fodboldhold. Danmarks gyldne chance i international idrætspolitik Kommentar: Danmarks store chance for at markere sig internationalt kommer ikke fra eliteidrætten, men fra en satsning på dansk idræts sande styrke: Frivillighed, demokrati og høj idrætsdeltagelse for alle målgrupper. Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Freden har sænket sig over det lille land efter et hektisk efterår, hvor først IOC s session og dernæst FN s klimakonference trak verdenspressen og verdensledere til København i hidtil uset omfang og skabte et medie- og sikkerhedsopbud af enorme dimensioner. Der har været hede debatter om det politiske udbytte og den kunstneriske udførelse af den globale klimakonference, men man kan næppe være uenig i, at et helhjertet engagement for det globale klima er et godt match for et lille land med myriader af cyklister, tusindvis af vindmøller og ønsket om udvikle erhvervsliv og omdømme via styrkepositioner som miljøteknik og vedvarende energi. Danmarks anden store internationale satsning i 2009 var værtskabet for IOC s session og kongres i København i oktober og Sportsåret 2009, der var en samlet markedsføring af en række internationale sportsbegivenheder i Danmark i årets løb. Akkurat som klimakonferencen gav IOC-kongressen massiv medieomtale og opmærksomhed, men var IOC-kongressen og andre af Sportsårets store begivenheder nu også et lige så perfekt match som klimakonferencen i forhold til dansk idrætstradition og danske styrkepositioner på idrætsområdet? Fik begivenhederne Danmark til at skille sig ud på den idrætspolitiske scene, og førte de til en nævneværdig styrkelse af dansk idræts internationale position? Svaret er i det store hele nej. Breddeidrættens verdenscentrum Al respekt for OL, store mesterskaber og

2 tional satsning på breddeidræt. Den olympiske sport lever stadig i den kommercielt betingede vildfarelse, at nutidens ungdom kan lokkes til at blive i konkurrencesporten gennem uddannelse, smart indpakning af et ungdoms- OL og massiv markedsføring via nye medier. Sådan forholder det sig bare ikke for hovedparten af de unge, og derfor har international idrætspolitik brug for andre stemmer. Dette nyhedsbrev kigger eksempelvis også på fitness-sektorens vækst herhjemme og på teenagernes komplekse idrætsvaner. Præcis to eksempler på, at idrætten rummer langt flere facetter end dem, der kan rummes i den på internationalt niveau så fremherskende olympiske logik. Ønsket om at fremme idræt og fysisk aktivitet er i stigende grad en global dagsorden. Uden at være perfekt har Danmark meget at byde på i den sammenhæng. Danmarks næste klimasatsning kunne passende være en ambitiøs satsning på at styrke det globale idrætsklima. N y t f r a i n d - o g u d l a n d Ny skandale i håndbolden Det internationale håndboldforbund, IHF, er endnu engang kommet i søgelyset for tvivlsomme økonomiske transaktioner og interessekonflikter i kølvandet på den egyptiske IHF-præsident, Hassan Moustafa. Det tyske nyhedsmagasin der Spiegel har afsløret, at Hassan Moustafa havde en privat kontrakt med medieagenturet Sportfive til en værdi af næsten 4,5 mio. kr. i en periode, der faldt sammen med, at Sportfive stod for salget af verdenshåndboldens tv-rettigheder. Hassan Moustafa har ikke benægtet, at han modtog pengene fra Sportfive. Af Moustafas personlige kontrakt med Sportfive fremgår, at han skulle medvirke til at skabe gode forbindelser til sportsorganisationer og deres beslutningstagere, lige som han skulle understøtte Sportfive i formaets bestræbelser på at sikre rettighederne til betydningsfulde arrangementer. I en tysk pressemeddelelse fra IHF anfører Hassan Moustafa, at kontrakten var en privat kontrakt, og at den intet havde at gøre med hans virke som IHF-præsident. Hassan Moustafa har tidligere været i søgelyset for at manipulere kampe ved at blande sig i dommerpåsætningen, lige som han har modtaget store beløb i rejsegodtgørelse uden bilag og bliver kritiseret for sin udemokratiske ledelsesform. Læs også den tidligere formand for IHF s spiller- og regelkomité Christer Ahls kommentar til sagen på den tyske journalist Jens Weinreichs hjemmeside: På motionssiden rager ikke mindst DHL-stafetten op. Løbet i København er med sine cirka deltagere over fem dage verdens største motionsløb. regeringens igangværende handlingsplan til 260 mio. kr. over fire år for at tiltrække internationale idrætsbegivenheder. Men Danmark kunne gøre langt mere for det globale idrætsklima ved at skabe og formidle en international idrætspolitisk vision for breddeidrætten. Sandheden er, at Danmark for en brøkdel af handlingsplanens midler kunne blive breddeidrættens verdenscentrum. I en tid med stigende fokus på at styrke fysisk inaktivitet og social integration gennem idræt over hele verden ville Danmark som internationalt orienteret breddeidrætsnation være sikret massiv efterspørgsel og interesse på breddeidrætten område, hvor der i dag er en forbløffende mangel på slagkraftige internationale aktører Voldsomt mismatch Fælles for Sportsårets store events var en altovervejende finansiering fra offentlige kasser til store engangsbegivenheder. Gør man investeringerne samlet op, får man et voldsomt mismatch mellem de pågældende events og de styrkepositioner og værdier, som reelt præger idrætten i Danmark, og som regeringen og andre offentlige instanser så gerne ville fremme med de massive offentlige tilskud til store idrætsbegivenheder i Andre danske initiativer med betydeligt større potentiale for at skabe debat, opmærksomhed og viden om den danske idrætsmodel og styrke kendskabet til international idrætspolitik såvel i Danmark som internationalt klarer sig igennem på mikroskopiske bevillinger. Play the Game får 1,5 mio. kr. fra Kulturministeriet, International Sport & Culture Association (ISCA) klarer sig med 0,9 mio. kr., Idrættens Analyseinstitut udgiver af dette nyhedsbrev får 3,9 mio. kr. Idrætsforskningen via Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning får blot 4,9 mio. kr. om året. Et veletableret græsrodsinitiativ som Cross Cultures-projektet med fodboldskoler på Balkan og i Kaukasus kæmper for bevillinger fra år til år. Via handlingsplanen hælder man med andre ord store millionbeløb i internationale satsninger, der ofte manifesterer sig som en omvej til målet i forhold til at fremme dansk idræts reelle internationale styrkepositioner. De danske styrker Hvad er det da, den danske idrætsmodel har at tilbyde det globale idrætsklima? Først og fremmest har vi en statslig idrætspolitik, der økonomisk næsten ligestiller de olympiske organisationer (DIF, Team Danmark m.fl.) med dedikerede breddeidrætsorganisationer som DGI og Firmaidrætten. Dette er usædvanligt i internationalt lys. Modellens styrke fremgår af det forhold, at vi i Danmark er langt forbi debatten i de fleste andre lande, hvor ønsker om flere penge til medaljekapløb og store sportsbegivenheder begrundes med tvivlsomme gevinster for folkesund Foto: Polfoto/ Miriam Dalsgaard - 2 -

3 Foto: Wynand Van Niekerk Australsk nej til olympisk kapløb En kritisk kulegravning af australsk idræt vil vil sætte prop i udgifterne til eliteidræt og i stedet bruge flere penge på bredden. Internationalt er Australien en mønsternation med en top-5-placering ved det seneste OL. Men bag facaden kæmper landet angiveligt med en uklar idrætspolitik, forsømmelser på breddeidrætsområdet, nedslidte faciliteter og nye udfordringer i form af ændrede idrætsvaner og større fokus på idræt og sundhed. Rapporten, der er bestilt af den australske regering, vurderer, at problemerne er så alvorlige, at australsk idræt har brug for et idrætspolitisk kursskifte til gavn for breddeidrætten. På den baggrund stiller rapporten sig kritisk over for den australske olympiske komités forslag om årligt at tilføre mere end 100 mio. australske dollars (knapt en halv mia. kr.) til eliteidrætten, så landet kan fastholde en top-5-placering ved OL. Rapportens abefalinger har sendt landet ud i en veritabel idrætspolitisk fejde, hvor Australiens Olympiske Komité anklager rapporten for at være fejlbehæftet og drage de gale konklusioner. Bl.a. argumenterer den olympiske komité for, at at eliteidrætten og de olympiske værdier inspirerer og forener såvel befolkningenen som nationen og derved styrker hele idrætten. Navnesponsor opgiver Parken-arena Opførelsen af Parkens projekterede multiarena, der allerede er blevet udskudt i to omgange, hænger nu om muligt i en endnu tyndere tråd, efter at den kriseramte bank Capinordic har trukket sig som navnesponsor. Parken har ikke tidligere offentliggjort navnesponsoratets størrelse ud over, at der var tale om et væsentligt årligt millionbeløb Parken skal ifølge aftalen med Københavns Kommune påbegynde opførelsen af arenaen med plads til tilskuere senest den 1. april i år, men det vil være en gedigen sensation, hvis det sker. Parken Sport & Entertainment er i dag finansielt presset, ligesom FCK s herrer er fusioneret til AG København og efter planen skal spille hovedparten af sine kampe på den københavnske vestegn. hed og øget idrætsdeltagelse. I Danmark er alle idrættens aktører i dag på det rene med, at skal man styrke idrætsdeltagelsen for børn, unge og gamle, skal man målrette indsatserne for alle aldersgrupper og livsfaser. Hvor andre lande fastholder illusionen om sportspyramiden med eliten, der skaber bredde, og omvendt, selv om ungdommen flygter ud af sporten og ind i fitnesscentrene, og selv om ikke-konkurrencesportslige aktiviteter som stavgang, cykling, jogging, friluftsliv, styrketræning m.m. tordner frem uden for sportsorganisationernes domæne, giver både debatten, støttepolitikken og praksis i dansk idræt i højere grad plads til såvel sportstalenter som motionister: Folkeoplysningsloven støtter et åbent og demokratisk foreningsliv uden statslig styring af aktiviteterne. Fordelingsnøglen for de statslige tipsmidler ligestiller breddeidrætsorganisationer med den mere konkurrenceprægede sport. Og veletablerede institutioner som Lokale- og Anlægsfonden har blik for arkitektur og planlægning med appel til idræt og bevægelse for grupper uden for foreningslivet. Ingen selvfølge internationalt For os er de disse forhold en selvfølgelighed, men for mange af de tilstedeværende nationale olympiske komitéer ved IOCkongressen i Bella Centret eller for mange af de byer og idrætsledere fra mindre organisationer, der et par uger senere deltog i ISCA s verdenskongres i København, er den danske model en vild drøm. Mange lande leder med fortvivlelse efter redskaber til at vende trends med tiltagende fysisk inaktivitet i befolkningerne og stigende frafald fra konkurrencesporten. For sådanne lande er det ingen særlig præstation at afvikle et flot VM i brydning eller en IOC-kongres uden mislyde. Den slags kan de også i Kina, Guatemala eller Dubai. Men en idrætsmodel, hvor den reelle økonomiske fordeling og mange af de konkrete tiltag rent faktisk retter sig mod at styrke frivillighed og medborgerskab og mod at skabe rum til fysisk aktivitet og sikre tilgængelighed til idrætsfaciliteter og klubber for alle, er en revolution selv for mange EU-lande. En dansk vision Hvad skulle en international dansk idrætspolitisk vision så bestå i? Først og fremmest politisk lederskab og en beskeden bevilling til at give Danmark positionen som international dynamo for For mange af dem, der deltog ved IOC-kongressen i Bella Centret, er den danske model en vild drøm breddeidrætten ud fra en idrætspolitisk, en forskningsmæssig og en erhvervspolitisk dimension. Man skulle styrke danske forsknings- og vidensmiljøers mulighed for at samle og formidle komparativ viden om idrætspolitikker, idrætsdeltagelse og programmer til fremme af fysisk aktivitet osv. på lokalt og nationalt niveau. Man skulle styrke debatten om demokrati, åbenhed og korruption i international idræt og give medier, idrætsledere og forskere i andre lande ammunition til at fremme debatten i deres egne lande gennem tiltag som Play the Game og ISCA. Man skulle give institutioner som Lokale- og Anlægsfonden en mere international dimension med forpligtelse til at samarbejde mere med danske iværksættere, byplanlæggere, arkitekter og bygherrer med eksportpotentiale om at udbrede succesfulde koncepter for fremme af idræt og fysisk aktivitet. Man skulle udvide Idrættens Analyseinstituts forpligtelse til og rammer for at monitorere og formidle forskning, viden og debat til de idrætspolitiske aktører herhjemme til også at omfatte de væsentligste idrætspolitiske aktører internationalt. Men først og fremmest skulle man invitere alle idrættens aktører, forskningsmiljøer, idrætsrelaterede virksomheder og myndigheder til at udvikle en fælles vision for Danmark som international dynamo for breddeidrætten. Danmark kan blive det land, som udenlandske idrætsledere, politikere og forskere valfarter til for at studere rammevilkår, faciliteter, frivillighed, byplanlægning, arkitektur og succesfulde programmer for den brede idrætsdeltagelse. Får man som led i processen skabt den rette kobling mellem idrætsorganisationer, forskningsverdenen og erhvervslivet om en sådan udvikling, kan satsningen såmænd sagtens vise sig at være lige til en olympisk guldmedalje på længere sigt.

4 Frivilligt arbejde på eksamensbeviset Elever på ungdomsuddannelser, som arbejder frivilligt i deres fritid som eksempelvis fodboldtræner, spejderleder eller lektiehjælper, får fremover mulighed for at få indsatsen påført eksamensbeviset. Bag initiativer står indenrigs- og socialminister Karen Ellemann og undervisningsminister Bertel Haarder, som med initiativet ønsker at tilbyde alle elever på landets ungdomsuddannelser et forløb på mindst 20 timers frivilligt arbejde. I DGI hilser man ordningen velkommen, da den er et anerkendende stempel for organisationens mange unge frivillige. I DGI håber vi, at initiativet vil gøre det nemmere for foreningerne at rekruttere unge og få fat i nye folk, siger formanden for DGIs uddannelsesforum Lars Mandrup. Det overordnede mål med ordningen er, at få flere unge til at arbejde frivilligt. Arbejdet skal ske i løbet af uddannelsesforløbet og ligge uden for skoletiden. Til at koordinere og organisere ordningen, der træder i kraft 1. februar, skal der oprettes et landssekretariat. Baggrunden for ordningen er ifølge undervisningsminister Bertel Haarder, at det at have gjort en frivillig indsats som leder, hjælper, besøgsven eller mentor kan være lige så kvalificerende som mange skolefag. En række anbefalinger til udmøntningen af ordningen er fremlagt i en udvalgsrapport, som bl.a. har fået input fra de landsdækkende idrætsorganisationer. Dansk idræt får web-tv-kanal Danmarks Idræts-Forbund (DIF), Team Danmark og en række specialforbund lancerer omkring maj 2010 en web-tv-kanal, der skal vise mangfoldigheden i dansk idræt. De traditionelle, danske tv-kanaler overser mange små idrætsgrene i deres daglige sportsdækning, hvilket betyder, at en lang række idrætsgrene sjældent vises i levende billeder. Formålet med den nye web-tv-kanal er netop at vise dansk idræt og danske eliteudøvere frem og dermed gøre det bedste fra dansk idræt tilgængeligt for alle interesserede, lyder begrundelsen fra DIF og Team Danmarks fælles medieudvalg. Medieudvalget vil ansætte to videojournalister i løbet af foråret. De skal ud over at bygge kanalen op producere indslag om alt fra hockey til squash. Indslagene vil bl.a. bestå af interviews, portrætter, highlights, videodagbøger og små sjove indslag. Ud over at blive vist web-tv-kanalen er målet samtidig at brede stoffet ud på nettet blandt andet via aftaler med eksisterende web-tv-kanaler og integration på specialforbunds egne sider. Omskiftelige tider: De veletablerede kæder, her er vi i SATS, møder hård konkurrence fra nye aktører. Fitness-sektoren i Danmark ændrer karakter I 2003 dominerede fitnesskæderne fitness dk, Equinox og SATS på det danske marked. Siden har branchen været genstand for økonomisk polarisering, samtidig med at nye aktører som Fitness World har etableret sig. Af Rebecca Steele, Idrættens Analyseinstitut De senere år har vendt op og ned på det kommercielle fitnessmarked i Danmark. I 2003 blev branchen tegnet af tre store kæder, fitness dk, Equinox og SATS, som sad på hovedparten af centrene. I dag er billedet langt mere broget med fremkomsten af en række nye aktører. Desuden viser Idans gennemgang af de største kæders regnskaber, at der er sket en økonomisk polarisering blandt de store aktører på fitnessmarkedet. Figuren (se næste side) viser det primære driftsresultat for fitnesskæderne. Som det fremgår, var driftsresultaterne for de fire kæder uden de helt store udsving i Herefter skiller 2005 sig ud, da alle kæderne noget usædvanligt her formåede at få et overskud på den primære drift. Desuden var det i 2005, at lavpriskæden Fitness World fik fat i markedet og fik skabt overskud på bundlinjen. Men for den samlede fitnessbranche er årene de mest markante, da der her begynder at tegne sig et billede af fitness-sektorens tabere og vindere. Mens Fitness World og fitness dk har positive driftsresultater, halter SATS og Equinox efter. Polariseringens konsekvenser Polariseringen har haft de største konsekvenser for det islandsk ejede Equinox. Kæden blev efter flere kriseår i 2009 opkøbt af lavpriskæden Fitness World, der aktuelt fremstår som fitnessbranchens helt klare vinder. For SATS og Fitness dk er billedet mere nuanceret, end de seneste regnskabstal antyder. Ud over at få et markant driftsunderskud i 2008 nedskrev SATS hele sin goodwill som led i en større organisatorisk omstrukturering, og kæden kom ud med et samlet underskud på 79 mio. kr. Men omstruktureringen, hvor SATS Danmarks aktiviteter efterfølgende blev lagt sammen Foto: Polfoto/ Jens Dige

5 Dansk eliteidræt har vind i sejlene Dansk eliteidræt har i 2009 oplevet en klar forbedring af sin internationale sportslige konkurrenceevne. Paradokset er, at fremgangen sker i en tid, hvor den ellers har stået på besparelser hos Team Danmark og i specialforbundene. Det konkluderer en analyse af de danske eliteidrætsudøveres præstationer i det forgangne år foretaget af Rasmus K. Storm, Idan, og professor Klaus Nielsen, Birkbeck University of London. Bortset fra et par år i slutningen af 1990 erne har dansk eliteidræt ikke stået så stærkt internationalt og over en bred front siden OL i Samtidig bryder årets resultater markant med den svækkelse af danske eliteidræts internationale position, der er sket i løbet af det seneste tiår. Analysen konkluderer, at dette kombineret med gode danske junior-resultater kan giver grundlag for optimisme i forhold til OL i Læs hele analysen på Idan.dk svenske motionsdopere Mere end mænd mellem 18 og 34 år har brugt doping i det seneste år, vurderer en svensk rapport fra Statens Folkhälsoinstitut, der har samlet tilgængelig viden om motionsdopingens udbredelse og konsekvenser. Rapporten konkluderer desuden, at der typisk er tale om mænd, som styrketræner i fitnesscentre. Tallet bygger bl.a. på resultater fra en endnu ikke publiceret undersøgelse fra Statens Folkhälsoinstitut blandt svenskere, der når frem til, at cirka mænd i alderen år har anvendt anabole steroider inden for det seneste år. Det svarer til 0,9 procent af alle mænd i aldersgruppen. Men på grund af metodiske vanskeligheder er dette tal sandsynligvis i underkanten, vurderer den nye rapport, som derfor ender på et lidt højere tal. Den samme undersøgelse viser i øvrigt, at i alt mænd i aldersgruppen år på et eller andet tidspunkt har prøvet anabole steroider, mens det kun gælder få kvinder. Overfører man de svenske tal til det mindre Danmark, svarer det til, at cirka mænd i alderen år har brugt anabole steroider inden for det seneste år, og at 2-3 gange så mange blandt alle årige mænd skulle have prøvet det på et eller andet tidspunkt. Det er noget mindre end de op til danske dopingmisbrugere, der er blevet nævnt i danske medier. Men det er både i Sverige og Danmark vanskeligt at skabe sig et præcist billede af den reelle dopingforekomst, da stofferne er forbudte og tabubelagte. Fire store kæders primære driftsresultat (EBITDA i kroner) I de senere år er der sket en polarisering målt på driftsresultaterne for landets engang største kæder. Figuren viser kædernes primære driftsresultater før af- og nedskrivninger, også kaldet EBITDA. Der tages forbehold for forskellige selskabskonstruktioner samt varierende regnskabspraksis. med SATS Sverige i ét driftsselskab, betyder ifølge kæden selv, at kurven fra 2009 vil vise økonomiske forbedringer. Desuden har SATS et forholdsvis kapitalstærkt fundament, nemlig ejerne TryghedsGruppen og moderselskabet SATS Group. TryghedsGruppen har erklæret, at de fortsat står bag SATS og trods tilbagegangen tror på, at fitnesskæden har en fremtid på det danske marked. Ifølge regnskabstallene frem til årsskiftet tjener fitness dk penge på driften. Om det også har været tilfældet i 2009, må det kommende regnskab vise. Men samtidig er fitness dk s ejere, Parken Sport Entertainment, hårdt ramt af den økonomiske tilbagegang. En nedskrivning af fitness dk s goodwill på 164 millioner kroner i efteråret 2009 betyder, at kæden ikke er bogført til samme værdi som ved Parkens overtagelse af kæden i Afkastet fra fitness dk har ikke stået mål med Parkens forventninger ved købet af landets dengang største fitnesskæde målt på antal centre. Fitness Worlds indtog på markedet er en af hovedforklaringerne på de senere års omvæltninger i branchen og den negative udvikling hos flere af konkurrenterne. Fitness World sætter dagsordenen I 2005 begyndte Fitness World at tilbyde medlemskaber langt under det daværende prisniveau. Ydermere fjernede Fitness World de såkaldte bindingsperioder, hvilket betød, at kunderne ikke længere behøvede at binde sig til en kæde eller et center for en længere tidsperiode. Fitness World blev på rekordtid Danmarks hurtigst voksende kæde, og et netop offentliggjort koncernregnskab viser, at Fitness World fortsætter sin fremgang med et driftsoverskud på 48 millioner kroner i regnskabsåret 2008/2009. Fitness Worlds indtog på markedet betød, at SATS og fitness dk i januar 2008 fulgte trop med prisnedsættelser og lempelser af medlemsvilkår. Siden da har SATS igen hævet priserne en smule, mens fitness dk i januar 2010 igen satte priserne ned. Som resultat af fitness dk og SATS beslutning om at opgive bindingsperioderne er den gennemsnitlige varighed på Udviklingen i antal kommercielle privatejede fitnesscentre SATS Fitnessdk Equinox Fitness World Årstal Kommercielle centre ved årets udgang Nettotilvækst kommercielle centre i alt? Nye kommercielle centre (inkl. opkøb)? Lukkede kommercielle centre (inkl. frasalg)?

6 Fitness World fortsætter fremgang Fitness World er siden 2005 stormet frem på det danske fitnessmarked og har senest opkøbt kæden Equinox. Fremgangen slår igennem i det offentliggjorte koncernregnskab for regnskabsåret 2008/2009, der runder en omsætning på 312 mio. kr. en stigning på mere end 50 procent i forhold til omsætningen på 200 mio. kr. i forrige regnskabsår. Men samtidig viser koncernregnskabet, at Fitness World for første gang i kædens historie har haft en mindre tilbagegang i årets resultat fra 23 millioner i 2007/2008 til 22,9 millioner i 2008/2009. Den administrerende direktør Per Lyngbak Nielsen peger på etableringen af kædens mange nye centre som hovedårsagen til det stagnerede bundlinjeresultat. Men samtidig vurderer han, at Fitness World med de nye centre har en stor medlemstilstrømning, som vil sikre kæden økonomisk fremgang fra Trods omsætningsfremgangen har Fitness World dog stadig har et stykke vej op til den omsætning på cirka 426 mio. kr., som fitness dk kunne fremvise i sit seneste offentliggjorte regnskab fra r u n d t o m i d a n Foto: Mateusz Atroszko Undersøgelse af foreningsfitness Idrættens Analyseinstitut står i 2010 for en større undersøgelse blandt medlemmer af foreningsdrevne fitnesscentre under DGI og DIF og Firmaidrætten. Central bliver en spørgeskemaundersøgelse, der blandt andet har til formål at kortlægge medlemmernes træningsmotiver, tilfredshedsgrad og selvvurderede sundhed. Undersøgelsen bygger på Idans tidligere erfaringer med en lignende medlemsundersøgelse i en række kommercielle fitnesscentre, og projektet vil derfor kunne være med til at belyse en række forskelle og ligheder blandt de kommercielle fitness-kunder og medlemmerne af foreningsdrevne fitnesscentre under konceptet Foreningsfitness. Medlemsundersøgelsen afsluttes med en projektrapport, som forventes offentliggjort medio Kasper Lund Kirkegaard bliver projektleder, Karsten Østerlund projektmedarbejder, mens Rebecca Steele bidrager med bl.a. projektkoordination. et fitnessmedlemskab siden 2008 reduceret markant. Men indtil videre har de øvrige kæders svar ikke ændret afgørende på styrkeforholdene i branchen. Mens Fitness World i 2009 stadig åbnede nye centre, havde fitness dk ingen planer om at ekspandere. Branchen vokser stadig Regnskaberne og opkøbene viser, at flere af de store fitnesskæder er økonomisk pressede. Alligevel har der de seneste par år været en stor nettotilvækst i antallet af fitnesscentre i Danmark. I 2007 viste Idans årlige opgørelse en nettotilvækst på ca. 22 centre, og dette tal blev fordoblet i 2008 med ca. 44 flere centre på landsplan. På det seneste er væksten dog dæmpet formentlig på grund af den generelle økonomiske tilbagegang i samfundet. I 2009 kom der derfor kun 29 nye centre til. Samtidig har Fitness World overtaget SATS og Equinox positioner som markedsledere, men også fitnesskæder organiseret på franchisebasis, bl.a. Motion og trivsel, har formået at ekspandere relativt hurtigt de seneste år. Endelig er nye specialiserede koncepter som Butterfly woman, hvis centre kun har adgang for kvinder, kommet ind på listen over de ti største kæder opgjort over antallet af fitnesscentre. Kæder med flest centre Fitnesskæde Antal centre Fitness World 56 Fitnessdk 38 Dansk fitness 19 Motion og trivsel 15 Butterfly woman 15 Sport og fitness 14 SATS 13 Enjoy fitness 12 Loop fitness 11 concept Antal centre opgjort januar De seneste års priskrig på det danske fitnessmarked er kommet forbrugerne til gode, men har medført et udskillelsesløb blandt de største aktører med Fitness World som den klare vinder indtil videre. Markedet har samtidig ændret karakter fra at have flere store aktører til i dag at være domineret af fitness dk og Fitness World efterfulgt af en række mindre kæder. En joker i dette udskillelsesløb er dog stadig Nordens førende fitnesskæde SATS, der trods økonomisk tilbagegang på det danske marked stadig står stærkt med fitnessmarkedets mest kapitalstærke ejer TryghedsGruppen i ryggen. Ungdommens vagabonder skal spille mere med Mange idrætsforeninger oplever frafald blandt unge som den helt store udfordring i disse år. Idrætsaktørerne bør rette opmærksomheden mod forskellige behov, hvis de ønsker at nå en bredere gruppe af unge. Af Maja Pilgaard, Idrættens Analyseinstitut Dansk idræt har et ungdomsproblem. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2007 viser, at færre unge finder vej til en idrætsaktiv fritid end for bare ti år siden. Især foreningsidrætten oplever medlemsfald blandt unge, mens den generelle idrætsdeltagelse dykker mere moderat. (Se figuren på næste side). Mange unge ønsker et fleksibelt indhold i fritidslivet, som passer ind i det øvrige travle hverdagsliv. Det kan afføde et mønster af frafald, og mange foreninger oplever, at teenagerne vælger deres forening fra. 26 pct. af årige og 23 pct. af årige teenagere er stoppet i en idrætsforening inden for det seneste år. Passer dårligt ind i hverdag Men i virkeligheden er der mere tale om, at de unge mister pusten i en hektisk livsfase snarere end et frafald. Over halvdelen af de unge, der er stoppet, dyrker stadig idræt i en ny forening eller under andre organiseringsformer som fitness i et kommercielt center eller aktiviteter på egen hånd årige dyrker lige

7 > > k a l e n d e r e n Stor nordisk idrætskonference november 2010: Idrættens Analyseinstitut og Lokale- og Anlægsfonden er gået med IDA-Mässan i Göteborg om at skabe en ny nordisk idrætskonference med fokus på udviklingen inden for idræt og idrætsfaciliteter i Norden. De nordiske lande har en fælles opfattelse af idrættens betydning som folkelig bevægelse og vigtig fritidsinteresse for børn, unge og voksne. Men de nordiske idrætsforbund, kommuner og stater vælger ofte vidt forskellige veje, når det drejer sig om at nå målene på idrætsområdet og skabe attraktive idrætsfaciliteter. Forskellighederne kan være til enorm inspiration, og det er baggrunden for, at Lokale- og Anlægsfonden og Idrættens Analyseinstitut har indgået en samarbejdsaftale med IDA-Mässan om konferencen Det Nordiske Idrætsmøde den november Konferencen får fokus på både idrætsfaciliteter, udviklingen i de seneste idrætstrends samt idrætspolitik. Indholdet bliver målrettet idrætsledere i idrætsforeningerne, driftsansvarlige for idrætsanlæg, ansatte i ministerier og kommuner, forskere, arkitekter og virksomheder med relationer til idrættens verden. Idrætskonferencen bliver en overbygning på IDA-Mässan, der afholdes hvert andet år, og som er Nordens største fagmesse om idræts-, park- og badeanlæg. Information om tilmelding og program bliver offentliggjort på et senere tidspunkt. Nordisk forum for topsport marts 2010: Den engelske stadionekspert, Ian Nuttall, holder topmøde for den nordiske sports- og stadionindustri på Nordic Venue Forum i Stockholm den marts. Over to dage vil Ian Nuttall at skabe inspiration og netværk mellem ledere af større skandinaviske sportsanlæg og sportsklubber samt leverandører, kommuner og andre interessenter i branchen. Formålet er at skabe bedre drift, mere indhold og større omsætning på de større sportsanlæg i Skandinavien og dermed skabe en mere bæredygtig sportsindustri. På talerlisten er en række bygherrer og driftsherrer af stadionanlæg og arenaer i Europa og Skandinavien og repræsentanter for underholdningsbranchen og sportsindustrien. Ian Nuttall er grundlægger af branchebladene Stadia og Auditoria og ligeledes medstifter af European Venue Management Institute. Læs mere på konferencesiden: www. nordicvenueforum.com. Idrætsdeltagelsen blandt børn og unge % Medlem af forening Dyrker sport/motion år år år år år Både idrætten som sådan og foreningsidrætten mister mange udøvere, når børn bliver teenagere, men udfordringen er størst for foreningsidrætten. frem oftere aktiviteter på egen hånd end i forening, og samtidig får de kommercielle fitnesscentre større og større betydning. De unges shoppe-kultur er derfor ikke nødvendigvis udtryk for en negativ adfærd eller en bevidst fraskrivning af foreningsidrætten, men blot en meget anderledes adfærd, end man er vant til i de traditionelle idrætsforeninger. Analyserne tyder på, at de karakteristiske egenskaber for idrætsforeninger som frivilligt arbejde, fokus på konkurrence eller det at skulle tage hensyn til andre har minimal betydning for teenagernes fravalg af idrætsforeningerne. I stedet handler det om at få strukturerne i foreningen til at spille sammen i en hverdag med mange forskellige dagsordener. 22 pct. af de unge, der er stoppet i en forening, angiver f.eks., at træningstiderne passede dem dårligt. 18 pct. føler ikke, at idrætsforeningen kunne opfylde de krav, de unge havde til effektiv træning. Det skal altså give mening at bruge tid på idræt i foreningen. Både når det gælder det sociale aspekt og i forhold til at opleve træningen som effektiv. En stigende andel ser dog ud til helt at stoppe med idræt i ungdomsårene uden at have fundet vej til andre foreninger eller organiseringsformer, når de stopper med at dyrke idræt i en forening. 22 pct. af de årige og 37 pct. af de årige dyrker ikke idræt regelmæssigt en stigning i forhold til 1998, hvor andelen var på henholdsvis 12 og 33 pct. Mod nye rejsemål Færre idrætsaktive er dog kun den ene side af sagen. For mens flere unge falder fra, bruger de idrætsaktive mere og mere tid på sport og motion. Nogle befinder sig altså godt med at dedikere meget af fritiden til idrætslige interesser, mens det for andre bliver vanskeligere at få passet ind i hverdagen. Den polske sociolog Zygmunt Bauman forklarer befolkningens forskellige måder at tackle det senmoderne samfund på gennem udtrykkene charterturist og vagabond. Charterturisten karakteriserer de målrettede, som ved hvad de vil, som ønsker tryghed gennem faste rammer, klare regler og tydelige, planlagte mål. Her ser vi den store andel af teenagere, som rent faktisk dyrker sport eller motion under meget traditionelle vilkår i landets mange idrætsforeninger. I modsætning hertil står vagabonden eller de omflakkende, som har vanskeligt ved at gennemføre et kontinuerligt forløb. De kræver ofte særlige pædagogiske værktøjer i forhold til støtte og fastholdelse, da de Fakta Artiklen bygger på undersøgelsen Danskernes sports- og motionsvaner, som Idan gennemførte i samarbejde med en række organisationer og institutioner i Idan udgav i sommeren 2008 en rapport med de vigtigste nøgletal. Herudover har Idan før jul udgivet bogen Sport og motion i danskernes hverdag, som væsentligt mere detaljeret beskriver danskerne forhold til idræt. Find begge udgivelser på Idan.dk.

8 n y t i i d a n s v i d e n s b a n k Virker det? Og i givet fald hvorfor? - Evaluering af idrætsprojekter for overvægtige børn Evaluering af projekter målrettet overvægtige børn, som har fået støtte fra puljen Idræt for vanskeligt stillede børn under Kulturministeriet og Indenrigs- og Socialministeriet. Annette Michelsen la Cour, Institut for Idræt, Københavns Universitet 2009, december Foto: Polfoto København - en by i bevægelse: evaluering af Københavns Kommunes motionsstrategi Evaluering af motionsstrategien København en by i bevægelse, der har som målsætning at fremme københavnernes fysiske aktivitetsniveau med sigte på at fremme sundheden. Lise Specht Petersen og Bjarne Ibsen, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, november Download eller find links til alle rapporterne i vidensbanken på Idan.dk. b ø g e r Når kroppen bevæges Fitnessindustriens sammensatte træningskultur er flere gange i de senere år blevet endevendt i akademiske afhandlinger og rapporter fra både Norge, Sverige og Danmark. Men i rækken af udgivelser er Christina Hedbloms doktorafhandling The Body is Made to Move Gym and fitness Culture in Sweden et originalt bidrag til forståelsen af den omsiggribende disciplinering af kroppen, som finder sted i fitnesskulturens træningsarenaer. Hvor mange tidligere sociologiske udgivelser oftest bevæger sig på en let overflade af semikritiske og afstandtagende beskrivelser, insisterer Hedblom via sine minutiøst udførte observationsstudier fra fitnesscentre og timelange transskriberede interviews på at finde mening i galskaben. Resultatet er derfor en langt mere nuanceret fremstilling af fitnesskulturens mange ansigter, hvor tanker om krop, træning, erfaringsdannelse og meningsudsagn smelter sammen i sammensatte fortællinger om træningen og dens retfærdiggørelser. Hedbloms afhandling er især en overbevisende dokumentation af, hvordan sundhedsvidenskabens objektive kost- og sundhedsråd forvilder sig vej gennem individuelle fortolkningsunivers og bliver har svært ved at opstille og følge mål, som rækker ind i fremtiden. De lever en her og nu-tilværelse, som sjældent har rodfæste i en overordnet strategi. I forhold til idrætsdeltagelse kræver disse unge mere end et snævert fokus på selve aktiviteten. De skal motiveres gennem sociale fællesskaber, og ofte har det positiv indvirkning, hvis trænerne kan snakke med om andre ting end blot den isolerede idrætsaktivitet. Forskere på Center for Ungdomsforskning har tilføjet en tredje kategori til Baumans begreber, nemlig de rygsækrejsende. Her finder vi de fleksible teenagere, der værdsætter friheden, og som hele tiden revurderer deres situation i forhold til de personer, de omgiver sig med. De ønsker konstant at blive bekræftet i, at det de gør, er det rigtige. Det er teenagere, som ønsker at afprøve mange forskellige aktiviteter, og som måske også veksler mellem forskellige organiseringsformer. De orienterer sig kraftigt mod, hvad vennerne gør, og forsøger at finde meningsfulde fællesskaber i de aktiviteter, de involverer sig i. Sæt fokus på forskellige behov I en individualiseret verden fyldt med valgmuligheder bliver det i stigende grad overladt til det enkelte individ at tage ansvar for eget liv. For de unge bliver det derfor mere og mere vanskeligt at navigere og træffe vedvarende beslutninger, da de konstant er overladt til sig selv i forhold til at sammensætte en hverdag, der giver mening for den enkelte Det kan være én af årsagerne til, at der i disse år foregår en bevægelse fra charterturisten mod den rygsækrejsende og ikke mindst mod den omflakkende vagabond inden for idrætten. Udviklingen matcher dårligt med de traditionelle idrætsforeninger, der primært rummer charterturisterne, og som især i ungdomsårene har meget ensporet fokus på netop denne gruppe af unge. Når mange unge dropper foreningsidrætten, kan det således skyldes, at den paradoksalt nok bevæger sig i modsat retning end teenagernes øvrige hverdagsliv. Mens øvrige facetter af hverdagen skifter karakter og bliver mere omskiftelige i ungdomsårene, intensiverer foreningsidrætten sine aktiviteter og strømliner dem mere og mere for én bestemt målgruppe, nemlig de målrettede, som gerne vil øge fokus på træning og præstation. De unge har altså meget forskellige forudsætninger og behov for at dyrke idræt i en moderne og travl hverdag. Idrætsaktørerne bør rette opmærksomheden mod dette, hvis de ønsker at nå en bredere gruppe af unge og undgå en yderligere polarisering mellem de meget idrætsaktive og helt inaktive i fremtiden. Flere steder viser sig allerede forskellige tiltag, som netop er målrettet de fleksible unge. Teenvolley under Dansk Volleyball Forbund samt forsøg med idrætspas i Aalborg Kommune i samarbejde med DGI-Nordjylland er blot to eksempler, som bliver interessante at følge fremover.

9 lige så uforudsigelige som tsunamiramte landskaber efter flodbølgens rasen: Hvad der er sandt, er op til den enkelte. Eneste resterende logik er kroperfaringens logik. At lære at træne rigtigt er således i praksis et spørgsmål om at lære kroppens smerte at kende og finde den smertefølelse, der ikke giver skader, men blot en sund og behagelig ømhed. Måske er forfatterens sammenfattende konklusion for nem: Det er kroppens bevægelse i sig selv, der motiverer og giver lysten til træning. Meningen med galskaben er embodied, for glæden ligger i at praktisere. Man kan også diskutere, om hun drukner i detaljer. Men man kan ikke beskylde hende for mangel på originalitet og mod. Hedblom er samtidig så velskrivende og til tider direkte morsom og opfindsom i sine analyser og fortolkninger, at vildfarelser i detaljer bør tilgives af læseren. Alt i alt medvirker skrivestilen og forskerrolle til en underholdende og lærerig læsning, hvor man som læser også flere gange kommer til at tænke over sine egne erfaringer med sundhed, træning og sandhedsdogmers indflydelse på konkrete handlinger og meninger om det gode liv. Kasper Lund Kirkegaard The Body is Made to Move : Gym and Fitness Culture in Sweden Christina Hedblom Acta Universitatis Stockholmiensis 203 sider En mere udførlig anmeldelse vil blive bragt på idrottsforum.org. Udgivet af Idan, Idrættens Analyseinstitut Nummer februar 2010 Kanonbådsvej 12A 1437 København K Telefon: Fax: Hjemmeside: Redaktion: Søren Bang, redaktør Henrik Brandt, direktør (ansv.) Redaktionen er afsluttet den 3. februar Et nytteløst udbrud Anmeldelse: Verner Møllers fanatiske forsvar for cykelrytteren Michael Rasmussen blokerer mod sin hensigt for en nødvendig dopingdebat. Af Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Idrætsforskeren Verner Møllers hæsblæsende anklageskrift om sportens vanvid og moralske fallit bygger på den præmis, at en topatlet af Michael Rasmussens kaliber til hver en tid må indrømmes retten til at bluffe til grænsen af menneskelig anstændighed, fordi det nu engang er elitesportens uigendrivelige natur. Til gengæld kan enhver idrætsorganisation, sportsvirksomhed eller sportslig myndighed pålignes et til fundamentalisme grænsende krav om millimeterretfærdighed, selv om de opererer i det samme miljø som topatleterne og i sidste instans skaber rammerne for topatleternes ikke ubetydelige indtjening og berømmelse. Med en sådan præmis er det fuldt ud muligt at puste nyt liv i myten om, at den førende danske Tour-rytters fyring og exit fra en klar vinderposition i Tour de France i 2007 var idrætshistoriens største justitsmord. Desværre hamler den århusianske dopingforskers bog i ensidige fortolkninger og forudindtagethed til hver en tid op med den kampagnejournalistik og personhetz, som i Verner Møllers optik var hovedansvarlig for Michael Rasmussens deroute. Det forhold, at Michael Rasmussen midt i cykelsportens eksistenstruende troværdighedskrise indlod sig på en kynisk gemmeleg for dopingkontrollen i de mest kritiske uger op til verdens mest eksponerede og prestigefulde cykelsportsbegivenhed, er i Verner Møllers optik fuldstændig underordnet for det ulykkelige sagsforløb. Ja, det var ligefrem resultatet af en sportslig tankegang, at Michael Rasmussen udfoldede de største anstrengelser for at bluffe systemet, forstår man. Det tager lige et par afsnit med Verner Møllers filosofiske tankespring at nå frem til den konklusion, og dér må denne sølle sportsjournalist af en anmelder desværre stå af i respekt for den ophøjede forskning. Verner Møller tillader ikke sportsjournalister nogen form for kritisk efterprøvning af cykelrytteres eller relevante aktørers arbejde. Den slags bør sportsjournalister afholde sig fra for ikke at blive nyttige idioter for suspekte interesser. Sportsjournalister bør overlade det til idrætsforskere med en langt mere sofistikeret licens til at motivfortolke og karaktermyrde at bedrive den kritiske virksomhed, for sportsjournalister forstår simpelthen ikke de uigendrivelige beviser for, at Morlil er en sten. Når det er sagt, har Verner Møller en række væsentlige pointer om dopingkampens ømme punkter og sportens til tider dubiøse aktører i sin bog. Der er al mulig grund til kritisk at teste dopingreglerne og forvaltningen af dem. Man kan ikke være uenig i, at også andre hovedrolleindehavere i Rasmussen-sagaen som Rabobank, UCI og ASO må tilskrives en god del dobbeltmoral og for UCI s vedkommende også en pæn portion inkompetence i forvaltningen af de sportslige regler. Det var ikke mindst de forhold, der førte til, at Michael Rasmussen overhovedet kom til start i de famøse franske cykelløb i Det er bare brandærgerligt, at Verner Møller ved at basere sin kritik på en så håbløs case som Michael Rasmussen kommer til at sende en helt nødvendig debat på vildspor. Ja, man fristes til at sige, at Verner Møllers ensidige tolkninger af regler og begivenhedsforløb kun tjener til at marginalisere ham selv fra det emne, der optager ham mest. Deri deler den århusianske professor på sælsom vis skæbnefællesskab med bogens hovedperson. Løgn over løgn om Michael Rasmussens Tour de France-exit Verner Møller People s Press 342 sider Pris: 249 kr. (vejl.)

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker?

Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kommunal idrætspolitik Hvordan? og hvad rykker? Kick Off dagen Faaborg-Midtfyn Kommune & DGI Fyn Ringe, den Henrik H. Brandt Direktør, Idan Den største udfordring? Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

DANSKERNES IDRÆTSVANER

DANSKERNES IDRÆTSVANER Idrætsstrategimøde, Køge, 21. juni 2014 Analytiker Trygve Buch Laub DANSKERNES IDRÆTSVANER Hvor er idrætten på vej hen? IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT Selvejende, uafhængig institution under Kulturministeriet

Læs mere

Idrætspolitik kan den gøre en forskel?

Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Idrætspolitik kan den gøre en forskel? Bjarne Ibsen Professor og centerleder Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker,

Læs mere

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN

IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Fredag d. 20.11, Kollekolle, Værløse Peter Forsberg Analytiker E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆTSFACILITETER FOR FREMTIDEN Konference om idrætten i Region Hovedstaden DAGENS PROGRAM Hvem er Idrættens Analyseinstitut,

Læs mere

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik,

1. at skabe en langsigtet aftale om Danmarks deltagelse i international idræt og idrætspolitik, Kulturudvalget 2014-15 KUU Alm.del Bilag 143 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Samråd om spørgsmål S vedr. Idan/Play the Games internationale oplæg: Den globale idræts krise er Danmarks

Læs mere

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose!

Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland. Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Mundtlig beretning årsmøde i DGI Sydøstjylland Som sidste år vil jeg starte beretningen med at rose! Vores udvalg, der organiserer idrætterne, har fortsat det hårde, men flotte arbejde med at være omkostningsbeviste

Læs mere

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu?

Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? Hvem former fremtidens idrætsliv? Stemmeaftalen om idræt. En forspildt chance for positiv forandring eller er der håb endnu? 25. november 2014 Vejen Idrætscenter Idrættens største udfordringer IV Henrik

Læs mere

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen Karsten Elmose-Østerlund Adjunkt Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) Institut for Idræt og Biomekanik Bevægelse, Kultur og Samfund Postaddresse: Campusvej 55 5230 Odense M Danmark

Læs mere

Mandag den 24. november 2014

Mandag den 24. november 2014 Mandag den 24. november 2014 Præsentation af DFHO Stiftet 30. august 2006 med sekretariatsbetjening af Dansk Erhverv Repræsenterer d.d. 226 fitnesscentre fordelt på 20 virksomheder Ca. 750.000 danskere

Læs mere

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends

Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Fremtidens foreninger - medborgerskab, faciliteter, trends Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut Skive Stadion, den

Læs mere

Tættere på medlemmernes behov

Tættere på medlemmernes behov Tættere på medlemmernes behov Fokus på udvikling af bedre tilbud til foreningsmedlemmer med tennisforbundets medlemsanalyse som case. Vejen den 25. maj 2011. Den organiserede (voksen)idræt er under pres

Læs mere

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer

Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Faciliteter - trends, tendenser og udfordringer Sønderborg Kommune, ny idrætsstrategi 30. oktober 2014 Foreningsseminar: Broager Sparekasse Skansen Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk

Læs mere

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening

Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Forening på forkant - vejen til nye frivillige og flere medlemmer i din lokale forening Foreningskonference arrangeret af Danmarks Idræts-Forbund og Idrættens Analyseinstitut Praktiske oplysninger Tid:

Læs mere

Nye stier i den kommunale idrætspolitik

Nye stier i den kommunale idrætspolitik Nye stier i den kommunale idrætspolitik Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt og Biomekanik Har idrætspolitikken nået en korsvej? Men det sker, og så siger

Læs mere

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter

Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrætspolitikkens aktuelle brændpunkter Idrættens Rum og Rammer Arena Nord Frederikshavn Henrik H. Brandt Idrættens Analyseinstitut 32661030 henrik.brandt@idan.dk Frederikshavn Stadion 1978 betalingsfodbold:

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

Talentudvikling i sportens verden

Talentudvikling i sportens verden Talentudvikling i sportens verden Konference 22.9.2008 Michael Andersen, direktør man@teamdanmark.dk tlf: 43 26 25 00 eller 51 26 60 62 Kort præsentation - MA Cand. mag. (samfundsfag idræt) Adjunkt og

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012

Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 Vision Målsætninger Værdier 2010-2012 S i d e 2 Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Målsætninger... 4 Politik... 4 Service... 4 Udvikling... 4 Interessenter... 5 Værdikæde... 6 Idrætsrådet Silkeborg Kommunes

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Kommunal idrætspolitik hvorfor? 80-90 pct. af de kommunale udgifter til idræt går til faciliteter Faciliteter giver anledning til politiske kampe: - Prioritering af anlæg? - Hvor i kommunen? Nye politiske

Læs mere

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015

Stillings- og personprofil. Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Stillings- og personprofil Direktør Danmarks Idrætsforbund Maj 2015 Kort om Danmarks Idrætsforbund Danmarks Idrætsforbund (DIF) er en organisation, der har eksisteret i mere end 100 år. DIF er en sammenslutning

Læs mere

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark

Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 28. november 2012 Kommissorium for udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark 1. Indledning og afgrænsning Af bemærkningerne til forslag til lov om udlodning af overskud fra lotteri- samt heste

Læs mere

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 2. maj 16 i Vejen Idrætscenter Karsten Elmose-Østerlund (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk)

Læs mere

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM

KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM FEBRUAR 2011 IDRÆTSPOLITISK ARBEJDSPROGRAM WWW.KUM.DK KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM KULTURMINISTERENS IDRÆTSPOLITISKE ARBEJDSPROGRAM Februar 2011 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l

Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf l Fredericia: Danmarks navle på landkortet Haller, idrætslokaler og gymnastiksale Boldbaner Svømmehaller Øvrige idrætsfaciliteter Fredericia: Danmarks navle på landkortet Lidt research: Kurbadet lukker forår

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Overblik over det danske arenamarked

Overblik over det danske arenamarked Overblik over det danske arenamarked Søren Bang Idrættens Analyseinstitut Frederikshavn, 24. februar 2009 Idrættens Analyseinstituts fokus på arenabyggerier: To undersøgelser af stadion- og arenabyggerier

Læs mere

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud

Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Notat / Januar 2017 Trygve Laub Asserhøj Titel Danskernes fitnessvaner og brug af kommercielle idrætstilbud Forfatter Trygve Laub Asserhøj Layout

Læs mere

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan?

Kan moderne fitnesscentre noget - som traditionelle foreninger ikke kan? Oplæg på Foreningen på forkant, 2. juni, 2012. Idrættens Analyseinstitut l Kanonbådsvej 12A l 1437 København K l Tlf. 3266 1030 l www.idan.dk Ja. De låner alle de gode ideer - hele tiden! Foreningslogik

Læs mere

Talent- og Eliteidrætspolitik

Talent- og Eliteidrætspolitik Talent- og Eliteidrætspolitik Baggrund og formål Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget besluttede mødet den 2. december 2014 at igangsætte arbejdet med at formulere en politik indenfor talent- og eliteidræt,

Læs mere

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet

Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Illustration udlånt af Center for Idræt og Arkitektur Idrætstopmøde i Gentofte Kommune Tendenser og udfordringer på idrætsområdet Henrik H. Brandt, Charlottenlund, den 11. april 2013 l Kanonbådsvej 4 A

Læs mere

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut

Foreningskonference DGI. Nordkraft Aalborg, 4. december Henrik H. Brandt Ondskabens Analyseinstitut Foreningskonference DGI Nordkraft Aalborg, 4. december 2010 Henrik H. Brandt 3266 1030 henrik.brandt@idan.dk Det store ræs om markedsandele på idrætsmarkedet Idrættens Analyseinstitut Idékonference for

Læs mere

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om

unge og fodbold Kolde kendsgerninger om Kolde kendsgerninger om unge og fodbold Her kan du finde hurtige genveje til den store mængde af dokumentation om unges bevæggrunde for at til og fravælge fodbold og idræt i det hele taget. Tekst: Mads

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Den store jagt på motionsløberne

Den store jagt på motionsløberne Den store jagt på motionsløberne Om medlemskendskab og potentialet for at få motionsløbere i foreninger Idrættens største udfordringer II, Vejen 2012 Analytiker Peter Forsberg, Idrættens Analyseinstitut

Læs mere

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang?

DHF konference. Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? DHF konference Titel: Udvikling og forandring eller fortsat tilbagegang? Spor 2 Foreningernes behov for politisk og administrativ organisering af DHF 10.45-11.30 'Den moderne politiske organisering'' v.

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006

Børn, idræt og skole. Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006. - præsentation af Idrættens Analyseinstitut. 5. oktober 2006 5. oktober 2006 Børn, idræt og skole - præsentation af Idrættens Analyseinstitut Henrik H. Brandt Brøndby, den 5. oktober 2006 Den overfladiske sportspresse 5. oktober 2006 Kampreferater 38,1 % Anden kamprelateret

Læs mere

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne

Rammeaftale. mellem. Danmarks Idræts-Forbund (DIF) Team Danmark (TD) 1. Parterne Rammeaftale mellem Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Team Danmark (TD) 1. Parterne Danmarks Idræts-Forbund er en sammenslutning af danske idrætsorganisationer og har til formål at virke for fremme af dansk

Læs mere

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt

Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Vedrørende Udkast til afslag på godkendelse af Kandidatuddannelse i Konkurrence- og eliteidræt Syddansk Universitet har med beklagelse kunnet konstatere, at Det Rådgivende Udvalg for vurdering af udbud

Læs mere

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER

IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Peter Forsberg Analytiker Idrættens Analyseinstitut Jens Høyer-Kruse Postdoc. Syddansk Universitet Åbningsseminar 'Fremtidens Idrætsfaciliteter' IDRÆTSVANER I FIRE KOMMUNER Resultater, forskelle og ligheder

Læs mere

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai

Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai Rasmus K. Storm og Henrik H. Brandt (red.) Idræt og sport i den danske pplevelsesøkonorai - mellem forening og forretning Imagine.. Indhold Redaktørernes forord 5 Forord 9 Sammenfatning 19 Perspektiver

Læs mere

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan

Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan Sundhedsprofil for Mariagerfjord Kommune handleplan J.nr. 16.20.02-G01-1-09 Om sundhedsprofilen I foråret 2011 kunne alle landets kommuner og regioner præsentere resultater og analyser fra en befolkningsundersøgelse

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune

Indstilling. Evaluering af Eliteidræt Århus. Til Århus Byråd via Magistraten. Kultur og Borgerservice. Den 22. september 2008 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Kultur og Borgerservice Den 22. september 2008 Århus Kommune Sport & Fritid Kultur og Borgerservice Evaluering af Eliteidræt Århus 1. Resume I forbindelse med

Læs mere

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Institut for Idræt

Læs mere

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget.

Bevillingen til dette formål varetages af et særligt udvalg med sekretariat i Lokale- og Anlægsfonden. Udvalget kaldes Elitefacilitetsudvalget. NOTAT 28. august 2007 Nedsættelse af nyt elitefacilitetsudvalg, der kan yde støtte til opgradering af idrætsfaciliteter til international standard med henblik på afholdelse af idrætsbegivenheder på internationalt

Læs mere

Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation. Maj 2015

Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation. Maj 2015 2014 Årsberetning Dansk Fitness & Helse Organisation Maj 2015 Formandens indledning 2014 var et bemærkelsesværdigt år for den kommercielle fitnessbranche i Danmark. På samtlige parametre, som betyder noget

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid

Læs mere

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde

PROJEKTBESKRIVELSE. Gode idrætsmiljøer for piger. Gode idrætsmiljøer for piger redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde PROJEKTBESKRIVELSE Gode idrætsmiljøer for piger - redskaber til at forstå, udvikle, udfordre og fastholde Jeg gør altid mit bedste, men jeg synes aldrig, det er godt nok! 1 1. BAGGRUND FOR PROJEKTET Piger

Læs mere

Idræt mellem forening og forretning

Idræt mellem forening og forretning Program (Senest opdateret, den 24. august 2012) Idræt mellem forening og forretning - sportsmanagement i fremtidens danske idrætssektor UCN, Mylius Erichsens Vej, Aalborg, den 18. september 2012 Læs mere:

Læs mere

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion

HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion HAVETS MOTIONISTER En klub- og medlemsundersøgelse i Dansk Sejlunion Af DIF Analyse v. Kasper Lund Kirkegaard HAVETS MOTIONISTER Baggrund for undersøgelsen Præsentation af de tre delnotater Hovedpointer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse

En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune. Når børnene. råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse En undersøgelse fra Mariagerfjord Kommune Når børnene råber op! Børns barrierer og motivation for idrætsdeltagelse Når børnene råber op! Når børnene råber op, får vi indsigt i hvilke barrierer og motivationsfaktorer

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING

KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Fra: "Fremtidsorientering", nr. 3, 2001 KONKURRENCEIDRÆT UNDER FORANDRING Af Knud Larsen, sociolog og idrætsforsker ved forskningsinstitutionen Idrætsforsk. Konkurrenceidrætten har været karakteriseret

Læs mere

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg.

Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 1 Elitesport Aalborg 1 Institutionen er oprettet ved Aalborg Byråds beslutning på mødet den 13. august 2001, og dens navn er Elitesport Aalborg. 2 Institutionens formål er: at styrke og vedligeholde talentudvikling

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg

Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Bestyrelsens beretning 2010 DGI Vestjyllands årsmøde 26. marts 2011 i Ulfborg Oversigt: Aktivitetsniveau Tal og statistik Kommunerne Pressen DGI Nordvest Væsentlige begivenheder Satsningsområder Idrætspolitik

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter,

Vores fælles styrke giver os indflydelse til at påvirke myndigheder og virksomheder, så vi kan bekæmpe kemi i dagligdagsprodukter, Strategi 2014-2016 Det er sin sag at være forbruger i dag. Der er flere varer på hylderne, og med flere varer følger flere valg. Skal man vælge den lave pris eller den høje kvalitet og udelukker det ene

Læs mere

Fitnessbranchen i Danmark

Fitnessbranchen i Danmark Fitnessbranchen i Danmark FAKTA Fitnessbranchen i har vokseværk. Mere end hver 6. dansker over 15 år er medlem i et fitnesscenter. Fitness er således i dag en folkesport med i omegnen af 810.000 medlemmer

Læs mere

Frivillighed i Dansk Svømmeunion

Frivillighed i Dansk Svømmeunion Frivillighed i Dansk Svømmeunion Baseret på den hidtil største undersøgelse af frivilligt arbejde i danske idrætsforeninger foretaget af Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Danmarks Idræts-Forbund

Læs mere

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET LOF s idétræf 2016, Hotel Svendborg, 06/02/2016. Analytiker Malene Thøgersen UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET OPLÆGGETS TEMAER Overordnede udviklingstendenser i foreningslivet

Læs mere

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge

AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge AUI Formandsberetning 2014 V/John Raahauge Der er stor stabilitet i danskernes interesse i at deltage i frivilligt arbejde. Cirka en tredjedel af danskerne arbejder frivilligt, og det er stort set det

Læs mere

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort.

De store internationale idrætsbegivenheder skal markedsføre Danmark i udlandet samt placere Danmark på idrættens verdenskort. NOTAT Kommissorium og vedtægter for Sport Event Denmark gældende for 2014 2. december 2013 Kommissorium Det fremgår af regeringsgrundlaget fra oktober 2011, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter (e-mail: kosterlund@health.sdu.dk) Ph.d. stipendiat Center for Forskning i Idræt, Sundhed

Læs mere

Politisk stemmeaftale om idræt

Politisk stemmeaftale om idræt 6. maj 2014 Politisk stemmeaftale om idræt Der er enighed mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik

KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN. Horsens Kommunes Idrætspolitik KULTUR- OG FRITIDSAFDELINGEN Horsens Kommunes Idrætspolitik December 2006 Indholdsfortegnelse 1. Mission... 3 2. Vision... 3 3. Målsætninger og indsatsområder... 3 3.1 Breddeidræt:... 3 3.1.1 Målsætning...

Læs mere

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering

De blinde vinkler i fitnesscentre og foreninger tanker om breddeidrættens kommercialisering tanker om breddeidrættens kommercialisering Oplæg på Idrættens største udfordringer II, 30. maj, 2012. tanker om breddeidrættens kommercialisering 1. Fitnesskulturens logik og historie - den individuelle

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014

Værløse Boldklub. Beretning 2013/2014 Side 1 af 5 Beretning 2013/2014 2013 har været et år, hvor der har været travlt med at se fremad i Værløse Boldklub, men for en kort bemærkning kigger vi lige tilbage og gør status på, hvad vi har opnået,

Læs mere

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE

IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Peter Forsberg Analytiker Tlf.: 4088 5279 E: peter.forsberg@idan.dk IDRÆT OG BEVÆGELSE I BRØNDBY KOMMUNE Oplæg til debataften HVEM ER IDRÆTTENS ANALYSEINSTITUT? Selvejende institutioner under Kulturministeriet

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller

AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT. Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter. Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller AABENRAA KOMMUNE HAL 3 PROJEKT KLUBBER Driftsmodeller for et idræts- og kulturcenter VIRKSOM- HEDER Ejerskab og omfang Aktivitetsopgaver Driftsopgaver / fordeling Modeller BORGERE INSTITU- TIONER 22-01-2013

Læs mere

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan

Byggeboom i Danmark. Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Tegning: Årstiderne Arkitekter Investeringer i opvisningsanlæg 1995-2007 ved Søren Bang, Idan Byggeboom i Danmark Et overblik over investeringer i superligaklubber og håndboldligaklubbers

Læs mere

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut

IDRÆT I GRØNLAND. Analyse og anbefalinger. Trygve Laub Asserhøj. Idrættens Analyseinstitut IDRÆT I GRØNLAND Analyse og anbefalinger Trygve Laub Asserhøj Idrættens Analyseinstitut Konference Fremtidens idræt i Grønland d. 17. august 2016 Oversigt Kort om baggrunden for analysen Analysens resultater

Læs mere

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007.

Årsberetning for året 2007. Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. Årsberetning for året 2007 April2008. Indledning Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på endnu et NOCA år og gøre status over foreningens gøremål i 2007. 2007 var et år hvor dansk erhvervsliv

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål:

UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017. Formål: UDVIKLINGSPROJEKT 2014-2017 Formål: Klatresporten udvikler sig hurtigt I følge IFSC (International Federation of Sport Climbing) kommer der 3.000 nye klatrere til hver dag. Ses på sammenlignelige lande

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

"I Danmark er jeg født"

I Danmark er jeg født "I Danmark er jeg født" Myten om den fejlslagne integration Medlemskonference Foreningen Center for Ungdomsforskning d. 1. november 2010 Festsalen Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Med denne konference

Læs mere

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012

Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bilag 2.1.1.Bestyrelsesrapport for perioden 3. kvartal 2012 Bestyrelsen skal løbende orienteres om Anti Doping Danmarks resultater, aktiviteter og initiativer. I det følgende rapporteres status for 3.

Læs mere

SPORTSFAIR 2016 Udearealer & byens rum Udendørs idrætsfaciliteter

SPORTSFAIR 2016 Udearealer & byens rum Udendørs idrætsfaciliteter SPORTSFAIR 2016 Udearealer & byens rum Udendørs idrætsfaciliteter TræningsPavillonen - udendørs platform for træning og samvær Erfaringer og muligheder NaturStadion - TræningsPavillonen - SportVenture

Læs mere

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt

Mellem etik, moral og resultatkontrakter. Team Danmarks formål. Centrale dokumenter for dansk eliteidræt Mellem etik, moral og resultatkontrakter Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 31. maj 2012 Michael Andersen, direktør mian@teamdanmark.dk 1 Team Danmarks formål Team Danmark har til formål

Læs mere

Forening i forandring?

Forening i forandring? Evt trompettekst over overskriften Forening i forandring? DETTE ER EN KORT RUBRIK I Pixi-udgave TO LINJER af Forening i forandring? - en undersøgelse af idrætsforeninger i Danmark Dette er en underrubrik

Læs mere

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Organisering og motionsformidling Kort Version Af Pernille Andreassen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Institut for Idræt

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011.

Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Strategi- og handlingsplan for Sport Aarhus Events 2005 2011. Arbejdet med at tiltrække store idrætsbegivenheder til Århus ligger i sekretariatet Sport Aarhus Events under Fritids- og Kulturforvaltningen.

Læs mere

Fritidspolitik - udkast til høring

Fritidspolitik - udkast til høring Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020

SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER. Vision 2020 i FC Skanderborg FCS VISION 2020 SMUK FODBOLD I DET MEST ATTRAKTIVE FODBOLDCENTER Vision 2020 i FC Skanderborg FCS PERSONLIG UDVIKLING GLÆDE OG FORNØJELSE VISION 2020 KONKURRENCE TOLERANCE Vision FC Skanderborgs vision er at spille smuk

Læs mere

skabe grundlaget for en idrætsbevidst og sundhedsfremmende

skabe grundlaget for en idrætsbevidst og sundhedsfremmende Visionen Danmark skal være scenen for store verdensbegivenheder inden for idræt. Internationale idrætsbegivenheder vækker begejstring og interesse for idræt i det danske samfund og kan virke som løftestang

Læs mere