NR. 09 NOV 2011 UDGIVET AF HØREFORENINGEN. Tema. HØreSAgeNS frivillige. fart På. Menière-træf Mønsterbryder på efterskole

Transkript

1 NR. 09 NOV 2011 UDGIVET AF HØREFORENINGEN Menière-træf Mønsterbryder på efterskole Tema fart På HØreSAgeNS frivillige

2 Som en fisk i vand! 2011 All Rights Reserved Phonak Danmark A/S Bibow Design Dyk ned i Phonak s vandafvisende sortiment. M H2O er ikke bare lille og vandafvisende. Den har Telespole og mulighed for designintegreret FM-modtager. Vi byder velkommen til vores nye små vandglade høreapparater; Ambra M H2O, Solana M H2O og Cassia M H2O. Phonak Danmark A/S Telefon: info@phonak.dk Internet:

3 06 Leder AF søren dalmark, landsformand læs tema om frivillge Et magasin om kommunikation, høresagens livsnerve hørelse og livet fra Phonak Danmark A/S Oktober 2011 Indhold at være frivillig er at gøre en forskel Frivillige elsker at gøre gavn teleslynger til privat brug inspirationsdage Få gang i hjælpemidlerne mønsterbryder på efterskole ny aftale begrænser høreapparatmuligheder menièretræf 2011 ny bog om børneaudiologi sensommertræf døvblevne/svært hørehæmmede synspunkt: tværfaglighed 16 mød ilknur på efterskole med en særlig baggrund. Nyt folketing vil det nye folketing være med til at forbedre forholdene for hørehæmmede, som der er stort behov for? Før valget var der blandt partierne positive tilbagemeldinger på høreforeningens forslag om, at behandling af høretab skal omfattes af den udvidede fritvalgsordning: hvis den offentlige høreklinik ikke kan behandle høretabet indenfor den almindelige behandlingsgaranti, så har borgeren ret til at finde en privat klinik, som så behandler høretabet på det offentliges regning. dermed skal borgeren ikke selv betale noget. altså ikke køb hos private klinikker, men behandling hos private som alternativ til de offentlige høreklinikker. den tidligere sundhedsminister satte en kulegravning af høreområdet i gang, og her har embedsmændene i sundhedsministeriet gjort deres arbejde færdigt, men venter på en politisk afklaring før rapporten bliver offentliggjort. det er bestemt noget, som høreforeningen også venter på, idet arbejdet skulle være færdigt i februar måned det er af stor betydning, hvilke anbefalinger rapporten indeholder. her har den nye sundhedsminister ansvaret. regionerne har ansvaret for behandlingen af høretab. vi venter også på, om regionerne skal fortsætte eller nedlægges, som den afgående regering bebudede. hidtil har danske regioner og høreforeningen været enige om, at behandlingstilbuddet bør ændres til den udvidede fritvalgsordning. det bliver et politisk travlt efterår. som en mindre interesseorganisation må vi acceptere, at vi ikke altid står øverst på den politiske dagsorden især ikke når der kommer et nyt folketing. men vi vil holde partierne fast på de udtalelser, de kom med til høreforeningen inden valget hvert nummer: teknikken mellem medlemmer aktiviteter og adresser 24 menièretræf 2011 der er brug for en ny sundhedspolitik APP Guide til din smartphone Høreapparat til al slags vejr redaktion: kløverprisvej 10 b, 2650 hvidovre, hoerelsen@hoereforeningen.dk, tlf.: , Fax: , teksttelefon: Ansv. redaktør: irene scharbau (dj) Aktivitetsoversigt: Mette Lundgaard layout: michael madsen Tryk: Scanprint a/s Annoncer: Dansk Mediaforsyning: Deadline for december-nr: Annoncer: , Aktiviteter: Oplag: ISSn Forsidefoto: Christian grønne Visualisering af lyd Blandede Kilder Produktgruppe fra velforvaltede skove og andre kontrollerede kilder Cert no. SW-COC Forrest Stewardship Council Tryksag

4 Frivillighed At være frivillig er At GØre en forskel og TeMA af merete rømer engel FOTOs Christian grønne Flere og Flere arbejder Frivilligt inden For det sociale område i danmark. og både i danmark og i eu har politikerne i 2011 sat spot på det Frivillige arbejde med det europæiske Frivillighedsår. men hvad er det, der får sidsel, inge-lise, Curt, aase og alle jer andre i høreforeningen til at arbejde gratis? kan vi gøre rammerne for frivilligt arbejde i vores forening endnu bedre? og hvor meget betyder de manges ulønnede indsats egentlig for høreforeningen? hør, hvad 4 af høreforeningens frivillige, landsformand søren dalmark og en forsker fra Center for Frivilligt socialt arbejde har at sige på de kommende sider, og mød på billedsiden de flittige frivillige, der arbejdede ved høreforeningens stand på sund livsstilsmesse i øksnehallen den september inge-lise, benthe, anne marie, lisbeth og kirsten. god læselyst! 4 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

5 Frivillighed Aase Sandager Thaysen, frivillig: JeG VIl GerNe GIVe NoGet tilbage Alder: 56 år Arbejdsliv: blev på grund af voldsom ménière førtidspensioneret som 50 årig efter at have været børnehaveklasseleder i tommerup i mange år. Frivillig i høreforeningen: kontaktperson inden for ménière & tinnitusområdet. kan kontaktes pr. telefon af ménière- og tinnitusramt, der har brug for en snak med en, der kender til problematikkerne. Frivilligt arbejde andre steder: nej hvorfor Frivillig: den gang jeg selv fik ménière og tinnitus havde jeg selv meget glæde af at snakke med nogen, der havde prøvet det på deres egen krop. det var meget svært for mig at sige farvel til mit arbejde, fordi det var så stor en del af min identitet. derfor var det også rart at kunne tale med andre om det anonymt. nu hvor jeg har fået det lidt bedre, synes jeg så gerne, at jeg vil give noget tilbage. men jeg ved stadig aldrig, hvornår jeg bliver dårlig, derfor er det så rart, at har jeg en dårlig dag, kan jeg bare bede folk om at ringe igen næste dag eller stille dem videre til en anden kontaktperson. Udbytte: jeg er meget glad for at kunne hjælpe andre og være til nytte. de er jo ofte rigtig kede af det og enkelte græder, men jeg ved, at man kan få et godt liv selv om man har fået ménière og/eller tinnitus. de erfaringer vil jeg gerne give videre. indimellem er der nogle, der ringer tilbage og fortæller, hvor glade de har vært for vores snak. det er virkelig noget, der gør mig glad. Kurser i høreforeningen: har været på adskillige kurser omkring ménière/tinnitus og det at være kontaktperson. Tidsforbrug: måske 1-2 timer om ugen. det veksler meget. Det kunne få mig til at stoppe med at udføre frivilligt arbejde: det var nok kun, hvis jeg fx blev pålagt selv at betale en del af telefonregningerne fra mine samtaler som kontaktperson. altså ikke små beløb. men hvis det gik over på mobiltelefon, og jeg pludselig selv skulle betale en masse. det ville jeg ikke kunne trække ud af min førtidspension. Gode idéer til det frivillige arbejde i høreforeningen fremover: høreforeningen er gået i gang med at lave nogle kontaktgrupper rundt i landet for ménière- og tinnitusramte. det synes jeg, er en rigtig god idé, og jeg vil i min gruppe gøre mit til, at det kommer til at fungere. jeg tror tanken med at møde andre, der kæmper med de samme ting er helt rigtig. man får vendt nogle problemer og får så plads til at beskæftige tankerne med andre ting igen. jeg har selv igennem 6 år talt i telefon med en dame på sydfyn som også har ménière. vi har aldrig mødtes, men har haft meget glæde af hinanden. det var psykolog jette Fischer på høreinstituttet i odense, der satte os i kontakt med hinanden. den slags synes jeg, at høreforeningen skulle lave endnu mere af, og de er allerede godt i gang. hørelsen nr. 09 OktOber

6 Frivillighed Inge-lise Blixt, frivillig: det GØr MIG GlAd At HJÆlPe ANdre Alder: 66 år Arbejdsliv: var sygehjælper i mange år, men fik på grund af sin dårlige hørelse og deraf følgende stress et flexjob på kontor på rigshospitalet i Gik på pension for et år siden. Frivillig i høreforeningen: informatør, næstformand i københavn lokalafdeling, opdaterer lokalforeningens hjemmeside, førstesuppleant til hovedbestyrelsen og står sammen med kirsten sørensen for klub 88, hvor erhvervsaktive med høretab mødes en gang om måneden til arrangementer. Frivilligt arbejde andre steder: nej hvorfor Frivillig: jeg blev så glad så glad, da jeg selv fik to høreapparater for år tilbage, fik det til fakta frivillige i Høreforeningen Hovedbestyrelsesmedlemmer, lokalafdelingsbestyrelsesmedlemmer, udvalgsmedlemmer, aktive i klubberne, Menière &tinnitus kontaktpersoner TSK kontaktpersoner, bisiddere, høreguider, ungeguider og informatører. at fungere og kom ind i høreforeningen. det var som om et helt nyt kapitel i mit liv startede der. den glæde vil jeg gerne hjælpe andre til at opleve. der er så mange, der går rundt uden at få det optimale ud af deres hørelse. Udbytte: jeg får en masse sociale kontakter og glæden over, at folk kan bruge det, jeg fortæller at de kan identificere sig med det. nu hvor jeg er gået på pension, laver jeg lidt ekstra i høreforeningen. jeg skal jo ikke bare side derhjemme og glo. jeg kan lide at komme ud og lave noget med andre mennesker, og det har jeg rig lejlighed til. Kurser i høreforeningen: har været på informatørkurser, tillidsmandskurser og web-kursus. Tidsforbrug: 10 timer om ugen, måske lidt mere. Det kunne få mig til at stoppe med at udføre frivilligt arbejde: nogle gange kan vi godt misforstå hinanden lidt på grund af vores dårlige hørelse. men det ender som regel med, at vi får en god snak om det, så jeg håber virkelig ikke, at den slags nogensinde kommer til at gå helt i hårknude. kemien betyder jo meget både på en almindelig arbejdsplads, og når man udfører frivilligt arbejde. nej, jeg kan ikke forestille mig, at jeg vil stoppe med det frivillig arbejde i høreforeningen ikke før jeg er så gammel, så jeg absolut ikke kan mere. høreforeningen betyder så meget for mig. Gode idéer til det frivillige arbejde i høreforeningen fremover: jeg kunne godt tænke mig, at vi gamle informatører og de unge høreguider mødtes. jeg vil meget gerne høre noget om, hvordan de arbejder og fortælle om, hvad vi gør. jeg er sikker på, at vi gensidigt kunne lære af hinanden på tværs af alder. fakta europæisk frivillighedsår 2011 har været såkaldt Europæisk Frivillighedsår, ligesom 2001 også var det. Det betyder bl.a., at EU- Kommissionen har haft en delegation rundt i samtlige medlemsstater og se på frivilligt arbejde. Den danske frivillighedsdag løb af staben for kort tid siden nemlig den 30. september. På kan du læse om arrangementer. 6 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

7 Frivillighed For landsformand søren dalmark handler det ikke kun om økonomi. han oplever, at en Forening med mange Frivillige i højere grad bliver medlemmernes egen. UdeN de frivillige havde vi ingen forening AF journalist merete rømer engel høreforeningen har i dag omkring 300 frivillige og et sekretariat med 7 ansatte og 2 i tolkeformidlingen. den fordeling har ikke ændret sig væsentligt gennem de seneste år. det er derfor ikke forkert at sige, at de frivillige spiller en meget stor rolle i høreforeningens arbejde og opbygning. For mig at se ville det være usundt, hvis de frivillige ikke spillede en stor rolle. på den måde ville høreforeningen i højere grad være en forretning og ikke i så høj grad medlemmernes egen forening, siger landsformand søren dalmark. en, der ikke kan lade være en frivillig kan have alle aldre, uddannelser og holdninger. men søren dalmark mener alligevel, at der er nogle fællestræk. For mig er en frivillig et menneske, der ikke kan lade være. de er ofte aktive i flere forskellige foreninger eller sammenhænge, og de kan lide at gøre en forskel, siger han. landsformanden mener simpelthen, at det for nogen er et gen, man er født med, mens andre lærer det hen ad vejen. nogle er musikalske, nogle er frivillige. og man kan selvfølgelig også være begge dele, siger han med et glimt i øjet. Frivillige i alle aldre i høreforeningen tæller de frivillige naturligt nok mange mennesker, der har forladt arbejdsmarkedet og derfor har lidt mere tid at give af, men der er også mange studerende, forældre til børn med høretab og erhvervsaktive med høretab, der arbejder frivilligt for foreningen. størstedelen er vores medlemmer er jo mennesker, der har fået et høretab et stykke henne i livet. derfor er vores medlemmers gennemsnitsalder 50+, og det afspejler sig selvfølgelig også i vores korps af frivillige. sådan skal det være, siger søren dalmark. lokalbestyrelser mangler folk selv om antallet af frivillige i høreforeningen har været ret konstant de seneste år, så oplever søren dalmark alligevel, at det er blevet langt sværere at finde frivillige til bestemte opgaver. det er klart blevet sværere at finde frivillige, der vil gå ind i det lokale bestyrelsesarbejde, siger landsformanden. Lige nu har Høreforeningen 93 lokalforeninger ud af 98 kommuner, men af dem fungerer ikke, fordi der mangler en bestyrelse. et problem man arbejder ihærdigt på at løse. der er en tendens til både i det frivillige arbejde og ude på arbejdsmarkedet, at mange gerne vil arbejde i projekter. det kan måske for nogle lyde for voldsomt at blive valgt til formand for en lokalbestyrelse i 2 år. derfor vil vi i foreningen drøfte, om vi kan skabe en anden struktur, siger landsformanden. Bak op helt overordnet er søren dalmark fuld af optimisme på høreforeningens vegne, når det gælder det fantastiske og uundværlige arbejde, som de frivillige yder i et glimrende samarbejde med de fastansatte. men han vil gerne komme med en opfordring til samtlige medlemmer af foreningen. bak op. kom til arrangementer i jeres lokalforening. bare det at møde op til en lokal generalforsamling, give sit besyv eller bare sige tak for jeres indsats. det har stor værdi. de frivilliges eneste løn er jo den succes, de oplever, siger søren dalmark. hørelsen nr. 09 OktOber

8 Frivillighed Frivillige elsker at gøre gavn Hvordan skaber vi de bedste rammer for vores frivillige? Det spørgsmål har Hørelsen stillet konsulent i Center for Frivilligt Social Arbejde, Anders Jacobsen. Anerkendelse er ikke det samme som ros. Vi skal selvfølgelig huske at sige: Flot arbejde, godt gået, og klappe hinanden på skulderen, men anerkendelse går dybere og kræver mere indlevelse. Den del glemmer man ofte, siger Anders Jacobsen. Han er akademiker og har igennem flere år arbejdet med at analysere og rådgive omkring frivillige i Center for Frivilligt Socialt Arbejde, hvor han er ansat. Selv om det er svært at generalisere, ser han nogle tydelige tendenser. Rosen skal selvfølgelig være der, men anerkendelse er også meget væsentlig. Den handler blandt andet om, at der skal være plads til de frivilliges forskellige holdninger. Det duer ikke, at der er nogen, der sidder og ruller med øjnene, hvis en frivillig stiller sig op på årsmødet og siger nogle ting, som man ikke bryder sig om, siger konsulenten. Indflydelse og intro Foreningens rummelighed er central, hvis man gerne vil have mange og dygtige og trofaste frivillige, men der er mange andre aspekter, man som forening skal være opmærksom på. Anders Jacobsen understreger, at det for den frivillige er meget væsentligt at have indflydelse både på foreningens arbejde generelt men ikke mindst på det stykke arbejde, han/hun selv udfører. Kan man ikke som frivillig få lov til at gøre tingene, som man finder det bedst, vil man ofte søge et andet sted hen, siger Anders Jacobsen. En anden helt grundlæggende forudsætning for det velfungerende frivillige arbejde er, at de frivillige føler sig klædt på til opgaverne. Oplever at de har de nødvendige redskaber. Der skal være en form for introduktion til foreningen og opgaven, hvor man fx også får nogle ting at vide om tavshedspligt og den slags. Ligesom det til nogle typer af opgaver er nødvendigt med deciderede kurser, siger Anders Jacobsen. Dialogen skal fortsætte Men det er ifølge konsulenten ikke nok med en intro. Nej, det er faktisk en fortsat dialog, der skal til, forklarer han. En af de ansatte skal simpelthen have som opgave mindst hvert halve år at tage en snak med den enkelte frivillige, om hvordan det går. I virkeligheden kan man sammenligne situationen med en arbejdsplads, hvor man jo også regelmæssigt taler med sin overordnede om, hvordan det går. Hvad fungerer, og hvad fungerer ikke, siger Anders Jacobsen. Han kan i det hele taget godt lide at tænke den frivilliges situation lidt ligesom den ansattes. Der er selvfølgelig den væsentlige forskel, at den ene får løn, og den anden ikke gør, men derudover oplever han, at motivationerne for at blive ved med at arbejde for en forening er meget ens for de to grupper. Det handler jo om at have nogle spændende opgaver, som man kan se resultaterne af og som udvikler en, og så at blive anerkendt og set. Hvis de ting ikke var i orden for mig som ansat, ville jeg begynde at se mig om efter et nyt sted, og sådan fungerer det også for mange frivillige, siger Anders Jacobsen. Særlige evner, interesser og tid Han opfordrer i det hele taget til, at man igen ligesom i et ansættelsesforhold kigger på den enkelte frivilliges resurser. Hvad er det, det her menneske kan? Hvor ligger personens interesser? Og hvor meget tid har vedkommende lyst til at bruge på det frivillige arbejde i foreningen? Det er vigtigt, at få afstemt forventningerne og få fundet ud af, hvordan foreningen kan bruge den frivilliges evner og interesser bedst. På den måde vil måde den frivillige, brugerne og foreningen få det bedste ud af samarbejdet, siger Anders Jacobsen. Ifølge konsulenten melder langt de fleste frivillige sig til at tage en tørn, fordi de godt kan lide at se ting lykkes, gerne vil bruge deres talenter og kan lide at gøre en forskel. Derfor er det selvfølgelig altafgørende for den frivilliges fortsatte lyst til arbejdet, at vedkommende oplever at gøre en forskel for nogle mennesker, at det bliver på- 8 hørelsen nr. 09 Oktober 2011

9 skønnet og anerkendt af foreningen, og at han føler, at han bruger sine evne evner på en god både. De lokale bestyrelser i høreforeningen oplever vi i disse år, at det er svært at skaffe frivillige til de lokale bestyrelser rundt i landet. hvad er din forklaring på det? det er en tendens, vi ser alle steder. de fleste frivillige vil det nære arbejde, hvor de er tæt på brugerne. mange har stadig eller har måske haft et arbejdsliv, hvor de har siddet meget ved et skrivebord, og de ønsker nu den tætte kontakt til andre. de kan lide med det samme at kunne mærke, om deres indsats gør gavn, siger anders jacobsen. han har ikke et entydigt svar på, hvordan man får frivillige gjort interesseret i bestyrelsesarbejdet igen. man kunne måske gøre lidt op med papirarbejdet og prioritere arrangementerne højere ude i lokalafdelingerne. og samtidig lede efter frivillige til bestyrelsesarbejdet, der har særlige evner for og lyst til det mere organisatoriske. For det vil jo altid være der, siger han. For mange frivillige det er dejligt at have mange frivillige, men ifølge anders jacobsen kan man også have for mange. det er bedre at have lidt færre frivillige og så virkelig have tid til at tage sig af dem og bevare deres kompetencer, i stedet for hele tiden at skulle optræne nye. har man for mange risikerer man, at der bliver en meget stor udskiftning, siger han. han oplever mange foreninger, som efter hans mening vil alt for meget måske netop fordi de er i stand til at mobilisere så mange frivillige. ambitionsniveauet ude i foreningerne fejler i hvert fald ikke noget. men indimellem er det godt lige at stoppe op og overveje, om mange drager omsorg nok for sine 3-4 kerneområder eller måske spreder sig over for meget, siger konsulent anders jacobsen fra Center for Frivilligt socialt arbejde. Curt Carlsen, frivillig: JeG er IKKe BANGe for At tage ANsVAr Alder: 56 år Arbejdsliv: har været inden for metalindustrien, men har nu været arbejdsløs i snart 2 år. Frivillig i høreforeningen: lokalformand i rudersdal i 3 år, tidligere næstformand samme sted. har været frivillig i foreningen i 12 år altid inden for bestyrelsesarbejde. Frivilligt arbejde andre steder: tilknyttet Frivilligcenter & selvhjælp rudersdal som koordinator og næstformand i det almennyttige boligselskab, hvor han bor. hvorfor frivillig: jeg kan lide at få indflydelse og tage beslutninger og har selvtillid nok til at have lyst til at stå til ansvar for det, jeg sætter i gang og udfører i fællesskab med andre. jeg er sikker på, at mange flere kunne træde ind i høreforeningens bestyrelsesarbejde og gøre et godt stykke arbejde. men mange er bange for ikke at gøre det godt nok, bange for at tage ansvar. Udbytte: jeg synes, jeg får rigtig meget tilbage i form af positiv respons. der er i det hele taget en stor social tilfredsstillelse ved at arbejde og møde mennesker. Kurser i høreforeningen: kursus om bestyrelsesarbejde på Castberggård Tidsforbrug: 5-6 timer om ugen i høreforeningen. i alt på frivilligt arbejde: timer om ugen. Frivillighed Det kunne få mig til at stoppe med at udføre frivilligt arbejde: gennem de senere år har regeringen forsøgt at lægge mere omsorgsarbejde ud til frivillige. Fx i psykiatrien har de skåret så meget ned, at provillige skal tage sig af ting, som de slet ikke er gearet til eller har forstand på. det bryder jeg mig ikke om der var i høreforeningen på et tidspunkt snak om, at lokalafdelingerne skulle betale 15% af deres formue til hovedforeningen. men nogle af pengene var jo fx 18 midler, givet af kommunen til bestemte formål, så det kunne slet ikke lade sig gøre. sådan noget, hvor nogle ikke tænker sig om, kan gøre mig vred. på et tidspunkt ringede man rundt til medlemmerne og fortalte dem, at hvis de betalte lidt mere om måneden til høreforeningen, kunne de trække det fra i skat. det gjorde mange ældre forvirrede, og vi i lokalafdelingen havde intet fået at vide. vi skulle have været inddraget, og det skulle have været gennemarbejdet noget mere. Gode idéer til det frivillige arbejde i høreforeningen fremover: jeg kunne forestille mig, at der var mere socialt bestyrelserne i mellem. sådan at vi i rudersdal måske mødtes med de øvrige lokalafdelingsbestyrelser i vores region for at tale samarbejdsmuligheder og idéer. i dag mødes vi kun, når vi skal tage stilling til Fu s og hb s forslag. det skulle være en hel dag, så der var god tid til at lære hinanden at kende. hørelsen nr. 09 OktOber

10 Frivillighed Sidsel Munkebo Hansen, frivillig: JeG føler, At JeG BIdrAGer til NoGet større Alder: 24 år Arbejdsliv: arbejder 25 timer om ugen i sammenslutningen af unge med handicap (sumh), læser antropologi på københavns universitet (et fag ad gangen), er på orlov fra et job hos sex og samfund. Frivillig i høreforeningen: sidder i ungdomsudvalget og er ungeguide. har været frivillig i høreforeningen i halvandet år. Frivilligt arbejde andre steder: ikke lige nu, men har altid været frivillig lige siden hun som 13-årig startede som hjælpetræner på håndboldholdet hjemme i struer. har siden bl.a. været frivillig lektiehjælper hos røde kors. hvorfor Frivillig: jeg kan godt lide at tage ansvar, være med til at sætte ting i gang og sørge for, at det fungerer. derudover har mit frivillige arbejde altid været meget meningsfyldt. det stemmer overens med mine værdier, hvilket er altafgørende. som frivillig har jeg også mulighed for at prøve mine egne kompetencer af, uden at jeg behøver være bange for en fyreseddel, hvis det viser sig, at det måske ikke var der, jeg havde min styrke. Udbytte: jeg får en masse nye sociale relationer og udvikler både faglige og personlige kompetencer, når jeg fx skal holde et oplæg. jeg føler også, at jeg bidrager til noget på et lidt større plan. jeg synes faktisk alle dansere burde lave et stykke frivilligt arbejde. det giver værdi til samfundet og glade mennesker. og så betyder det, at man kommer til at kende mange forskellige slags mennesker. i dag kan jeg godt tænke, at det heller ikke er så dumt at have frivilligt arbejde på sit Cv, men det tænkte jeg ikke over, da jeg gik ind i det. jeg får også en masse netværk inden for de områder, hvor jeg måske senere gerne vil have et job. Kurser i høreforeningen: ungeguidekursus og udviklingsdag for medlemmer af ungdomsudvalget. Tidsforbrug: 3-4 timer om ugen på det frivillige arbejde i høreforeningen. Det kunne få mig til at stoppe med at udføre frivilligt arbejde: hvis jeg ikke fik lov til at skabe og udvikle de projekter, som jeg er en del af. og hvis jeg ikke følte, at jeg blev betroet noget ansvar. hvis jeg ikke følte at organisationen investerede i det frivillige arbejde eller ikke så, hvilken ressource det er, så ville jeg nok først forsøge at ændre tingenes tilstand. hvis det ikke lykkedes, ville jeg søge et andet sted hen og lave frivilligt arbejde. alternativt ville jeg måske søge et lønnet job i organisationen og prøve at ændre deres syn på de frivillige ad den vej. Gode idéer til det frivillige arbejde i høreforeningen fremover: jeg har syslet lidt med en idé om bæredygtige høreapparater. høreapparatfirmaer og andre har garanteret arbejdet med tanken om at sende brugte danske høreapparater til u- landene. jeg kunne godt tænke mig, at finde ud af, hvor langt det arbejde kom, og hvordan man kunne systematisere det. så kunne vi også få noget u-landsarbejde ind i høreforeningen, ligesom vi kunne levere et positivt indspark til den aktuelle samfundsdebat om tilskud til høreapparater, lægebesøg og andet. 10 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

11 Frivillighed Kurser for frivillige i Høreforeningen der bliver hvert år afholdt en række kurser målrettet frivillige i høreforeningen. Formålet er at klæde de frivillige på til de mange forskellige typer af opgaver, som de løser. udbuddet af kurser for frivillige afstemmes løbende afhængigt af behov, interesser og ressourcer. dog afholdes der hvert år introkursus for nye frivillige i lokalafdelingsbestyrelserne. Frivilligt arbejde i tal 43% af alle danskere over 16 år arbejde frivilligt i løbet af % af danskerne udfører frivilligt socialt arbejde, her har man set den største tilgang de seneste år. de andre store områder er idræt og kultur med idræt som den altdominerende. un- dersøgelsen siger også, at over halvdelen af de ikke-frivillige sandsynligvis ville engagere sig, hvis de blev spurgt. kilde: socialministeriet Unge får bevis for frivilligt arbejde projekt Frivillig formidler frivilligt arbejde til de ca unge danskere, som går på en ungdomsuddannelse. idéen er, at de kan få et bevis på at de har arbejdet frivilligt, som de kan bruge i forbindelse med deres Cv, når de senere skal ud og søge job. projekt Frivillig er blevet til i et samarbejde mellem socialministeriet, undervisningsministeriet og kulturministeriet. Ponto Pro Power nyt kraftigt benforankret høreapparat Forestil dig en høreløsning, som kan tilpasses til dine behov. Og forestil dig, at du ikke behøver at bekymre dig så meget om tilbagekobling* og vindstøj! Verdens første kraftige digitale benforankrede høreapparat Ponto Pro Power programmeres, så det opfylder dine specielle behov. *Tilbagekobling er en pibende lyd. Teknologien i Ponto Pro Power er konstrueret til at gøre det lettere for dig at forstå tale i støjende omgivelser og til at reducere forstyrrende tilbagekobling og vindstøj. Der findes tre modeller i Pontofamilien: Ponto, Ponto Pro og det kraftigere Ponto Pro Power. Din hørespecialist vil anbefale det apparat, der er bedst egnet til dig. Hvis problemer i dit ydre øre eller mellemøre forhindrer lyd i at nå dit indre øre eller hvis du er døv på den ene side er Ponto måske løsningen. Kontakt din høreklinik for flere oplysninger! Kontakt produkt specialist Tina Andersen for yderligere information: Tlf Kongebakken Smørum Mail: info@oticonmedical.dk hørelsen nr. 09 OktOber

12 kort nyt HJerNesVINd forbundet med lette høretab Faldende høreevne kan være medvirkende til hjernesvind i de områder i hjernen, der arbejder med hørelsen. det øger, især hos ældre mennesker, den mængde indsats, der kræves for ubesværet at forstå andres tale. det viser en undersøgelse foretaget på university of pennsylvania, usa, der fastslår, at hjernens tæthed i hørecentrene aftager i takt med stigende høretab. jo ældre man bliver, jo dårligere bliver høreevnen. og vores forskning viser, at f.eks. høreapparater bør ses som mere end blot noget, der bevarer hørelsen nemlig som noget, der også bevarer hjernen, bemærker forfatteren til artiklen i the journal of neuroscience, jonathan peele, der er forsker på universitetet. undersøgelsen bygger på mri-scanninger af hjernen, imens ældre personer med varierende høreevne, forholdte sig til komplekse, talte sætninger. generelt peger undersøgelsen i retning af at øget følsomhed på hørelsen har kaskadeeffekt på både hjernens evne til at opfatte og dens evne til at bearbejde lyde. Tekster på TV! ved du, at både dr og tv2 tekster mange af deres udsendelser via tekst-tv? slå op på side 399, så kommer teksterne automatisk forneden i billedet. nyhedsudsendelserne kl og er som regel tekstet. det er også muligt at se en lang række udenlandske tv-kanaler med tekst. hvis man har et digitalt tv er det muligt at trykke danske tekster frem. det gælder både bbc, rtl, ZdF og ard. ligeledes har mange kanaler støttetekster på deres eget sprog, f.eks. franske tvmonde, som gør, at man kan følge lidt med i sproget. på fjernbetjeningen er der tit en knap, der hedder subtitles prøv den!. Skræddersyede høreapparater snart mulige Udvikling af ny software tegner til at revolutionere dignosticering og behandling af høretab og på længere sigt medvirke til udvikling af en ny type høreapparater, der bliver skræddersyet til det enkelte menneskes specielle hørebehov. det er et hold fra university of essex, england, der står bag arbejdet, hvis mål har været at gøre det muligt, at kalibrere høreapparater til det enkelte menneskes specifikke behov, så de bliver bedre til at håndtere velnok det væsentligste problem for høreapparatbrugere, nemlig den lydinterferens, der gør det svært at følge samtaler i støjende omgivelser. nutidens høreapparater hjælper ikke med at separere lyde de forstærker dem bare.så ofte gør de alting for støjende for brugerne, specielt i sociale situatoner som fester, hvor nogle brugere stadig ikke kan få fat i, hvad andre siger til dem. disse brugere føler sig så ukomfortabelt til mode, at de ender med at tage høreapparaterne ud. det skræmmer dem fra sociale begivenheder og støjende omgivelser og kan ende med, at de trækker sig fra alt socialt, siger lederen af udviklingsarbejdet professor ray meddis. Jubilæumslotteriet forbi nøglefremskridtet i udviklingsarbejdet har været skabelsen af specielle computermodeller, som kan fodres med alle detaljer fra de test, man skal igennem, når man får høretabet undersøgt. bagefter kan modellen nøjagtigt simulere den enkeltes høretab. det vil bl.a. kunne pege i retning af årsagen bag høretabet. undervejs har man også udviklet nye høretest. hidtil har man fokuseret på grænseværdier for ens høreevne men den nye test fokuserer på højere lyde karakteristiske for ens dagligdag. det tredie fremskridt har været at udvikle et høreapparat, der simulerer hvordan menneskets normale hørelse fungerer. i samarbejde med phonak har man udviklet en laboratoriemodel, som nu skal afprøves på mennesker, og går det, som forskerne håber, så kan vi om fire år opleve, at få høreapparater, der er nøjagtig skræddersyet til det enkelte høretab og de begrænsninger, det medfører i dagliglivet. Kilde: Enginering and Physical Sciences Research Council i skrivende stund er høreforeningens jubilæumslotteri ikke helt slut endnu. 23. oktober er slut-datoen, og man kan håbe, at flere når at støtte op om lotteriet. desværre har flere lokalafdelinger ikke haft lyst eller mulighed for at deltage i salget, og det gør naturligvis antallet af vindere mindre, hvis ikke alle lodder bliver solgt. halvtreds personer har indtil videre haft en heldig hånd og har skrabet sig til præmier i høreforeningens jubilæumslotteri. to har endda været så heldige at vinde et gavekort til et weekendophold.ved redaktionens slutning var de tre hovedgevinster nemlig gavekort på kroner til atlantis-rejser, ikke fundet endnu. lotteriet skal være med til at finansiere foreningens jubilæumsaktiviteter næste år. 12 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

13 Aquaris er det første vandtætte høreappa rat fra Siemens Siemens Aquaris. Nyd livet uden begrænsninger. 100 % vandtæt, superpålideligt og smart høreapparat. Få lyden fra mobiltelefon og musik direkte i dine høreapparater uanset hvor du er. Nyd livet uden begrænsninger. Se mere på Answers for life.

14 tilgængelighed En teleslynge kan være til stor hjælp i familien. Både for den med høretab og for de andre, der fx har levet med meget høj TV-lyd. Illustration. Lars Vegas teleslynger til PrIVAt BrUG AF irene scharbau der er Flere muligheder For brug af teleslynge privat i hjemmet. her kan du læse om hjemmeløsningerne Paragraf 112 Du har ret til hjælpemidler, herunder teleslynge i hjemmet, hvis din hørenedsættelse kræver det. I Servicelovens 112 gives der mulighed for at afhjælpe mennesker med høreproblemer. Du kan kontakte din kommune, der skal bevillige hjælpemidlet. De fleste kommuner har en såkaldt hjælpemiddelcentral. Hjælpemidler og installation er gratis gennem det offentlige, og skal afleveres, når du ikke skal bruge det længere. Du kan også købe hjælpemidler privat. i det seneste nummer af hørelsen kunne du læse om teleslynger i det offentlige rum. men teleslynger er også rigtig brugbare i private hjem. bare man har telespole i sit høreapparat! en af de rigtig gode løsninger er en forstærkertelefon, der med en kraftig telespole i røret kan sende lyden bedre ind i høreapparatet og med langt mindre forvrængning. med en hjemmeteleslynge kan man fx se tv og få lyden direkte i apparaterne uden at genere resten af husstanden med høj lyd, lige som man kan høre lyden fra et musikanlæg. det har den fordel, at man kan lave andre ting, mens man hører lyden, fordi løsningen er ledningsfri. i almindelige huse kan teleslynger lægges så bredt, at man kan høre lyden i flere rum. mange mennesker med høreproblemer får installeret et trådløst alarmsystem, så et ringe- eller alarmsignal bliver sendt videre. det kan være, når det ringer på døren, telefonen ringer, babyalarmen giver lyd eller ægget er klar. så blinker en lampe eller en trådløs vibrator snurrer. har man en teleslynge, kan man også høre alle signaler direkte via høreapparatet. det er en rigtig god løsning, fordi man ikke skal gå rundt og bære på noget for at høre ringe- og alarmsignalerne, siger allan peter teisen fra phonic ear, der blandt andet sælger teleslyngeløsninger. hvis man bor tæt i nogle situationer har teleslynger en begrænsning. hvis man bor tæt på andre, der bruger teleslynge, kan den smitte af, så de kan høre den lyd, man selv hører. det gælder særligt i lejligheder. nogle gør brug af en såkaldt teleslyngepude, hvor teleslyngen er begrænset til den yndlingsstol, man ser tv i. men man kan også få et system, der sender trådløst til en lille teleslynge, man kan bære om halsen. der er ingen forskel på lydkvaliteten. man kan også få installeret en base i huset, som man kan koble både tv og telefon på. når telefonen ringer, kan man blot trykke på halsteleslyngens modtagerknap og svare i en indbygget mikrofon. 14 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

15 tilgængelighed Det internationale piktogram for teleslynge. Kig efter det, når du skal ud. phonic ear har lavet en smart udgave, der også indeholder en mikrofonpen. den rækker op til ti meter, så man kan tage den med i sommerhus eller på besøg. den kan man tage med, hvis man vil tale med børnene på bagsædet i bilen eller bruge den til søndagsmiddagen. den er god til aktive mennesker, hvis man kan håndtere teknikken, siger allan peter teisen snak med hørepædagogen men hvad man har brug for er meget forskelligt fra menneske til menneske. hos dansk høreteknik har man arbejdet med teleslynger i årtier, og herfra kommer rådet at få en grundig vurdering af behovet hos hørepædagogen på høreinstituttet/ kommunikationscentret. hørepædagogen kan vurdere, hvad man får mest glæde af.. nogle er glade for en pudeteleslynge, andre har det bedre Phonic Ears HearIt All forstærker lyden fra TV, radio og kan kombineres med telefon og mobil via halsteleslynge. En særlig mikrofon sender direkte til halsteleslyngen, så du fx kan samtale i bilen eller til selskaber. med en sofateleslynge med to-tre pladser, så man kan skifte. bor man i hus, kan teleslyngen lægges rundt i hele stuen, så man har friheden til at flytte sig, siger hanne brandt fra dansk høreteknik. har du teleslynge i dit hus, kan andre høreapparatbrugere også gøre brug af den, hvis de har telespole i deres apparat. FM For nogle er Fm-løsninger en anden mulighed for hjælpemidler i hjemmet. Fm-løsninger har været flittigt brugt i adskillige år. ulempen er, at kun dit eget apparat er tilpasset til systemet. der er også den ulempe, at batterierne til Fm-systemer skal oplades. det synes nogle mennesker er besværligt. andre synes, halsteleslynger er besværlige at gå rundt med. Fm-systemerne kan sende i forskellige frekvensbånd, derfor kan man ikke nødvendigvis anvende hinandens udstyr. og når man bevæger sig ud i det offentlige rum, er det særdeles vigtigt at have telespole i sit apparat, fordi teleslyngerne kan bruges af alle, siger allan peter teisen fra phonic ear. Mobiltelefon omkring hjælpemidler fokuserer producenterne i disse år meget på brug af mo- fakta Vidste du, at det engelske National Health Service udleverer høreapparater med telespole som standard. Det gør man ikke altid i Danmark. Phonic Ear oplyser, at bevidstheden om teleslynger er langt højere i England, hvor de er indbygget i mange skranker, fx i bankerne, og faktisk også i de kendte london-taxier, hvor føreren er adskilt fra passageren af et vindue. biltelefoner. her kan man køre håndfrit, fordi man har en trådløs forbindelse. der bliver også lavet mobiltelefoner med kraftige telespoler i, både nogle med klap, helt almindelige og med store taster. de koster ca kroner. men med en halsteleslynge kan man i dag anvende alle slags mobiltelefoner, også de såkaldte smartphones, blot de har bluetooth installeret. VÆR VENLIG at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. JeG HØrer dårligt og har brug for teleslynge FOTO phonic ear. hørelsen nr. 09 OktOber

16 hjælpemidler Hjælpemidler på arbejdet: I BrUG eller I skuffen? høreforeningens joan klindt johansen gav gode råd om brug af hjælpemidler på inspirationsdagene For erhvervsaktive AF irene scharbau VÆR VENLIG at hjælpe med at få anlægget tændt at se på mig, når du taler at tale tydeligt, med normal stemme og ikke for hurtigt. JeG HØrer dårligt og har brug for teleslynge 11 procent af de erhvervsaktive danskere har høreproblemer. men ikke alle har fået høretekniske hjælpemidler, så de kan fungere bedst muligt på arbejdspladsen. og de, som har fået hjælpemidler, bruger dem ikke altid. joan klindt johansen fra høreforeningen har via sin diplomuddannelse set nærmere på brugen af hjælpemidler, og på inspirationsdagen for erhvervsaktive gav hun gode råd til, hvordan man får dem og bruger dem bedst muligt. høretekniske hjælpemidler er en af løsningerne til at følge bedre med på arbejdspladsen. et høreapparat er godt til kommunikation, når der er ro, og man taler tæt på. sådan er det oftest ikke på en arbejdsplads med støj. hjælpemidler kan fjerne støj, mindske afstanden til dem, der taler og lette hverdagen, så man ikke skal bruge så mange kræfter på at koncentrere sig. men ikke alle ved, at de kan få dem bevilget, sagde joan til forsamlingen af erhvervsaktive. hun har spurgt 48 kursister om de kendte muligheden for hjælpemidler. 29 procent kendte den ikke. 61 procent havde hjælpemidler, men ca. hver tredje brugte ikke det, de havde fået bevilget. der er meget, der kan spænde ben for, at man ikke kommer i gang. man skal have viden om sit eget høretab ellers har man svært ved at nå hen til hjælpen og vil også have svært ved at gå til arbejdsgiveren og sige, at man har behovet. har man ikke erkendt omfanget af sine høreproblemer, er det også svært, sagde joan. Anderledes det er blandt andet angsten for at virke anderledes og handicappet på arbejdspladsen, som holder nogle fra at bruge hjælpemidler. man kan føle, man bliver stemplet som svag. men andre holdninger til høretabet kan også spænde ben. F.eks. er mange gode til at undervurdere deres behov for hjælpemidler. man vil ikke være anderledes. joan klindt johansen møder dog også mennesker med høreproblemer, som rent faktisk gør noget ved deres kommuni- kationsvanskeligheder. hun fortalte om superman-typerne, der er meget åbne og stolte af deres høreproblem. andre accepterer blot, at de har brug for hjælpemidler. et krævende arbejdsliv arbejdsmarkedet stiller generelt store krav til medarbejderne i dag, og det bliver mere og mere vigtigt at kunne kommunikere for at følge med. man skal levere varen, og at være erhvervsaktiv med høretab koster kræfter. at komme i gang med at bruge hjælpemidler kræver også mange overvejelser, tid og kræfter. men man kan vende det om og sige, at hvis man bruger hjælpemidler, får man måske kræfterne tilbage, sagde joan. man skal være bevidst om sit høretab og sine muligheder for at få det bedste resultat i arbejdslivet. og man skal være åben. hvis arbejdspladsen ikke kender dit høretab, er det svært. man bliver nødt til at forklare, at man ikke får hørelsen igen ved at få høreapparater. hvis der er Gode råd Prøv hjælpemidlet grundigt, inden du ansøger om det Vælg hjælpemiddel, der passer til din tekniske kunnen Få en grundig forklaring Stil dig ikke tilfreds med noget, der virker halvt. Brug det nye hjælpemiddel ofte Søg hjælp til at komme i gang med at bruge det bevilgede hjælpemiddel Forklar dine kolleger om dine hjælpemidler. Vær opmærksom på, om dine behov for hjælpemidler ændrer sig Vær åben Formuler dine kommunikationsbehov handlingsanvisende med et smil 16 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

17 hjælpemidler manglende forståelse for dit behov, er det blandt andet vigtigt at fortælle, at det ikke er arbejdspladsen, der skal betale for hjælpemidlerne, oplyste joan. en spion! en forhindring som brugere af høretekniske hjælpemidler oplever, er den manglende viden hos kollegerne om teknikkens funktioner. ved mikrofonsystemer tror nogle kolleger, at apparatet optager, hvad der bliver sagt. det er vigtigt at afmystificere, hvad teknikken er. det er også vigtigt, at kollegerne ikke får urealistiske forventninger til, hvad du så kan høre. Flytter du i storrum er der måske for meget larm til, at du kan høre alligevel, fortalte hun. Teknikken driller når nogle opgiver at bruge de hjælpemidler, de rent faktisk har fået bevilget, skyldes det ofte, at man ikke kan finde ud af teknikken, eller havde for høje forventninger. det der tit sker er, at apparatet måske ikke er så smart, som man troede. måske holder batteriet ikke så længe. så man skal være kritisk, også over for den, som skal sælge hjælpemidlet. hvis man helst kun vil bruge en knap, skal man ikke have noget meget avanceret. bed sælger skrive ned i fire punkter, hvordan apparatet virker, hvis du ikke er til det tekniske, sagde joan klindt johansen, som beklagede, at al teknik ikke snakker sammen i dag, da virksomhederne har forskellige standarder. hjælpemidlet skal selvfølgelig passe til dit høreapparat/ci, og får du et andet mærke høreapparat næste gang, er jobcentrene venligt indstillede til at skaffe nyt hjælpemiddel. og find ud af, hvad du synes, er brugervenligt. der kan godt bevilges to systemer, hvis batterierne ikke kan holde længe. Forklar hvad du arbejder med, hvis du fx ikke er tæt på en stikkontakt, lød et af rådene. læs i øvrigt joans andre gode råd herunder. som hun siger, er det vigtigt at forklare kollegerne, hvad der virker for dig. sig, at du ikke kan svare godmorgen, hvis de hilser til din ryg, at du godt kan lide at mundaflæse eller du gerne vil prikkes på skulderen, når du ikke er opmærksom på, at der gives beskeder. ros dine kolleger, det hjælper dem til at huske, sagde hun. En smutvej Under debatten efter Joans oplæg blev der spurgt ind til måderne at få hjælpemidler på. Joan foreslog en smutvej: Brug en hørepædagog på høreinstituttet/ kommunikationscentret til at få lavet en grundig udredning af dit behov for hjælpemidler, fx. også om der er barrierer på din arbejdsplads, der skal ryddes af vej. Herefter kan man ringe til det nærmeste firma med høretekniske hjælpemidler og få hjælp til teknikken og til at udfylde den blanket, som man skal sende til jobcentret. Den ordning er jobcentrene med på, for de vil meget gerne holde dig i arbejde. Hvis man farer vild i systemet, kan man også snakke med en vejleder i Høreforeningen og sende en mail til Joan på jkj@hoereforeningen.dk Comfort Digisystem En komplet serie af digitale høresystemer - til børn, erhvervsaktive og fritiden. Comfort Audio ApS Benediktevej 5, 1 sal 3480 Fredensborg Tel: hørelsen nr. 09 OktOber

18 ung med høreproblemer MØNsterBrYder På Bråskovgård efterskole har Ilknur fået nye venner, og hun er blevet meget bedre til at tale. På efterskole AF birgitte vange FOTOs lars aarø ilknur er en muslimsk pige med tyrkiske rødder og så er hun hørehæmmet. et år på bråskovgård efterskole har givet hende et helt nyt InD- BlIK I, hvordan DAnsKerne lever. men Først og Fremmest er hendes selvtillid vokset, hun er BleVeT BeDre TIl AT TAle og har Fået nye venner. Faktisk havde hun ikke regnet med, at hendes forældre ville sige ja, og hun kender ikke andre muslimske piger, der har fået lov. men da hendes veninde skulle på efterskole, spurgte ilknur en dag sin far og mor, om hun ikke også måtte. og til hendes store overraskelse sagde de ja! ilknur er 17 år og hendes familie bor i københavn, men stammer fra tyrkiet. hendes far kom som ganske ung til danmark i 1980 erne sammen med sine forældre og søskende. men den dag i august 2010, da ilknur mødte op på bråskovgård efterskole sammen med alle de andre nye elever, var hun lige ved at opgive det hele. under rundvisningen på skolen voksede hendes bekymring for, hvordan hun skulle finde ud af alt det, man gør på en efterskole. på efterskolen snakkede drenge og piger sammen på kryds og tværs. ville hun få venner? hvordan skulle hun klare de praktiske problemer? efterskole gav store udfordringer nogle af bekymringerne havde at gøre med, at ilknur på grund af sin tro ikke må drikke alkohol eller spise svinekød. jeg tænkte: jeg er den eneste muslim her. der er ikke nogen, der har det som mig. de andre vil aldrig nogensinde tage hensyn til mig! fortæller ilknur. hun var også bekymret for, hvordan hun skulle komme i bad og skifte tøj. og hvordan ville hun klare at rejse 250 km. med bus og tog fra hornsyld til ballerup, når hun skulle hjem på weekend? 18 hørelsen nr. 09 OktOber 2011

19 Ung med høreproblemer Bråskovgård er en almindelig efterskole, som udover de boglige fag tilbyder liniefag som Design, Supernørd, Golf/Mountainbike, Outdoor, Landbrug, Musik og Jagt. Ilknur har fulgt Designlinien og blandt andet lært at sy sit eget tøj. Da jeg startede på efterskolen kunne jeg ikke sy på symaskine, og jeg troede heller aldrig, at jeg kom til det siger hun. Men det holdt ikke stik, og Ilknur har både syet en hættetrøje, et pudebetræk og en jakke. Bedre sprog, selvtillid og nye venner Femten pladser på Bråskovgård efterskole er forbeholdt hørehæmmede elever, og sådan én er Ilknur også. De første mange år gik hun på specialskole og blev undervist med tegnsprog. I 2006 og 2007 blev hun opereret med Cochlear Implant, og bagefter kom hun på Rugvængets skole i Ballerup, som er en almindelig folkeskole med et særligt tilbud til hørehæmmede elever. Jeg har jo kun kunnet tale i 5 år, og før jeg kom på efterskole, havde jeg meget svært ved at tro på mig selv. Jeg syntes, jeg var kedelig og at de andre var meget sjovere, fordi de måtte mere end jeg. På efterskolen er både lærere og elever opmærksomme på de hørehæmmede elevers særlige behov, og undervisningslokalerne er lyddæmpede, ligesom der er mulighed for at anvende forstærkerudstyr. Ilknur er blevet meget bedre til dansk, fordi hun ikke har talt tyrkisk på efterskolen. I ti måneder har jeg kun talt dansk fortæller hun. I begyndelsen talte jeg med dem, der også havde høretab, men efterhånden talte jeg med mange på skolen. Nogen gange hjalp de andre mig også med udtalen. Og så har hun fået en rigtig god veninde, Louise, og hun er også glad for de piger, hun bor sammen med. Før havde hun kun klassekammerater. Efterlignede de andre De første måneder på efterskolen var rigtig svære. Jeg gjorde ligesom de andre, eller spurgte dem, hvad man skulle gøre, når jeg var i tvivl siger hun. Et problem var maden, for Ilknur savnede sin mors tyrkiske mad og var vant til helt andre spisevaner end de andre elever. Min mor bager selv pitabrød, som vi spiser hver dag. Om morgenen får vi tit kød og æg hjemme. Her spiser jeg yoghurt og franskbrød eller hvad det nu hedder. Nu kan Ilknur se, at hun ikke vidste, hvordan man skulle spise dansk mad, før hun kom på efterskole. Jeg kunne for eksempel blande ærter, majs og rosiner fortæller hun. Svært at undgå svinekød Som muslim må Ilknur ikke spise svinekød. Nu stiller køkkenet særlig mad frem til skolens to muslimske elever, når der er svinekød til middag. Men om aftenen er der kold mad, og Ilknur aner ikke, hvad der indeholder svinekød. For det meste spiser hun bare brød og salat. Det irriterer hende, at hun skal spørge køkkenet igen og igen, selv om der er blevet talt meget om problemet. Udover den danske mad har Ilknur også prøvet at danse om juletræet, slå katten af tønden og være til gallafest. Hendes forældre ønskede netop, at hun kom på efterskole for at prøve danske traditioner, så hun bedre selv kunne vælge. De kan se, at hun er blevet mere sikker, selvstændig og bedre til dansk. Hun tør også gå mere ud, hvor hun før var mest hjemme. Efterskole er også for muslimske piger Ilknur tror, at mange muslimske forældre er bange for at sende deres børn på efterskole, fordi de ikke stoler på dem. De er måske bange for, at børnene gør noget dumt, eller noget de ikke må. Hun blev også advaret af én, som selv havde været på efterskole: Du skal passe på man drikker alkohol på efterskole! sagde han. Dét har nu ikke været et problem, for Ilknur synes, det er en god regel, at man ikke må drikke alkohol. Hun ved, hvad hun må og ikke må, og når veninderne på skolen taler for meget om drenge og fester, går hun på sit værelse, fordi det ikke interesserer hende. Hun anbefaler andre muslimske piger med eller uden høreproblemer at komme et år på efterskole, og synes, det har været godt at se og prøve noget nyt. Mit sprog er blevet bedre og jeg har lært en masse om dansk kultur. Men først og fremmest tror jeg meget mere på mig selv nu. Jeg kan klare mange flere ting på min egen måde, og nu vil jeg f.eks. ikke være bange for at tage min lillebror med i Zoologisk Have! Ilknur har ikke ønsket sit efternavn i bladet. Navnet er redaktionen bekendt. hørelsen nr. 09 Oktober

20 høreapparater økonomi DeT lugter AF AF benny lauridsen en ny ommer den nye licitation OM høreapparater til offentlige klinikker MøDer hård KrITIK Fra Flere sider en ommer, makværk, Fagligt uforsvarlig midt i september åbnede amgros, kommunernes politisk ledede fælles indkøbsselskab, licitation om høreapparater til offentlige klinikker i her i skrivende stund, primo oktober, luftes der allerede fra flere sider skarp kritik af licitationens vilkår. det lugter af en ny ommer, siger f.eks. en vordende tilbudsgiver, der dog ønsker at være anonym, til hørelsen. dermed refereres der til, at kommunernes landsforening, kl, to gange tidligere i år har trukket licitationen til en værdi af en kvart milliard kroner tilbage efter kritik. det omtalte vi i hørelsens martsudgave, hvor vi fortalte om kernen i kritikken at man i vurderingen af tilbud fra diverse leverandører vægter prisen 100 procent, så prisen alene blev afgørende i udvælgelsen af leverandører. siden har kl arbejdet på at få et nyt licitationsmateriale på plads. det arbejde har man søgt at gøre bedre gennem en uofficiel støttegruppe, der skulle rådgive dem, der arbejder med selve licitationsmaterialet. Talebehov og høretab i det netop offentliggjorte licitationsmateriale har man fokuseret på to overordnede elementer: patientens kommunikative behov og patientens høretab. ved at sammenholde de to elementer i et slags koordinatsystem, definerer man en række forskellige intervaller: er dit høretab på denne størrelse, og har du dette kommunikationsbehov, så lander du i denne interval-kasse. i hver intervalkasse efterlyser kl så tilbud fra mulige leverandører. når tilbudsperioden er overstået, vil man så vælge de tre eller i enkelte tilfælde fem billigste tilbud inden for hver intervalkasse. det bliver de apparater, som de offentlige høreklinikker kan vælge i deres behandlinger af folk med høreproblemer. risiko for uforsvarlig behandling ture andersen har i 22 år arbejdet i audiologiens verden og er overlæge på audiologisk afdeling på odense universitetshospital. han har deltaget i arbejdet i den uofficielle arbejdsgruppe og siger til hørelsen: ud fra skemaets boks-inddelinger er der stor risiko for, at man ender med at skulle give en behandling, der er fagligt uforsvarlig. skemaet kan kun bruges som en grov rettesnor for udvælgelse af høreapparater til patienterne. For høretab ér altså en meget kompleks ting at arbejde med. derfor var der også i det indledende arbejde omkring udbudsmaterialet lavet underafdelinger til skemaets bokse. underafdelinger, der skulle tilgodese kompleksiteten i høretab så vi undgår, at f.eks. to patienter med samme hørekurve men vidt forskellige høreproblemer kun har tre slags apparater at blive behandlet med, selv om de måske kræver helt andre apparater end de udvalgte, billigste leverandørtilbud, uddyber ture andersen. der ér dog i licitationsmaterialet givet mulighed for, at klinikkerne kan indkøbe apparater uden om den liste af leverandører, der sammensættes efter udbudsperiodens udløb. jeg tror, den mulighed tænkes som noget, der kun sjældent skal anvendes. men jeg ser jo mestendels folk med svære høreproblemer, som jeg ikke kan behandle ud fra indskrænkede valgmuligheder. så skal jeg bruge denne ekstramulighed denne nødløsning i måske halvdelen af tilfældene, og jeg må håbe på, at kommunerne accepterer, at jeg bruger den så meget, siger ture andersen 20 hørelsen nr. 09 OktOber 2011