Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2006"

Transkript

1 Af Niels Svarø Skipper på sluppen Ruth Januar 2007 Til Vikingeskibsmuseet Vindeboder 4000 Roskilde Vedr.: Sluppen Ruths togtrappport for Sommertogt 2006 Ref.: Havarirapport 27 JULI 2006 Tillæg A. Sejlplan B. Togtets destinationer - havne og ankerpladser C. Mønstringsliste 1. INDHOLD 1. INDHOLD 2. INDLEDNING 3. IDE OG PLANLÆGNING 4. SÆRLIGE OPGAVER OG FORMÅL 5. SEJLPLAN 6. BESÆTNING 7. SÆRLIGE HÆNDELSER 8. HAVARI OG ULYKKER 9. SEJLADSERFARINGER 10. KULTURFORMIDLING 11. EVALUERING 2. INDLEDNING Ideen til Sommertogt 2006 opstod under Bådfælleslaugets møde i efteråret 2005 da Vikingeskibsmuseet meddelte at man planlagde at tage Ruth på et længerevarende beddingsophold. Blandt laugets medlemmer opstod hurtigt tanken om en langt sommertogt som en rimelig kompensation for at Ruth ikke kom ud at sejle i sæsonen

2 3. IDE OG PLANLÆGNING Da forslaget om et sommertogt på 3 ugers varighed blev kendt, indløb flere gode ideer. Peder, skipper på galeasen Vega, foreslog deltagelse i "Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe" og efterfølgende sejlads i Østersøen. Dette forslag rummede muligheder for spændende sejlads, kapsejlads med andre gamle sejlskibe, samvær med ligesindede sejlere, flotillesejlads mm. Det indeholdt også fordelen ved at have en slæber i nærheden hvis dette blev nødvendigt under anløb af fyldte provinshavne. Gennem vinteren blev planerne diskuteret og især hvilke oplevelser man kunne forvente. Såvel "Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe" som besøg på Christiansø var hyppige samtaleemner. Med skibslaugets 7 medlemmer var det en klar forudsætning at der skulle hyres yderligere besætning. Ideen til en hvervekampagne blev lanceret og iværksat i Vallensbæk Sejlklubs Sejlerskole med det formål at skabe interesse for det gamle skib blandt skolens instruktører. En præsentation af skibet og dets historie med efterfølgende to dagsejladser på Roskilde Fjord vakte begejstring og medførte at 3 instruktører meldte sig til sommertogtet. Forhyring blandt Ruths Venner bragte den samlede besætning op på SÆRLIGE OPGAVER OG FORMÅL Sommertogtet har dannet rammen for flere forsøg med ændringer i sejlføring og trim. Nye rutiner er også afprøvet. Formålet med forsøgene har været baseret på en trænet besætning og mulighed for bedre evaluering under sejlads med mere kontinuerligt præg end træningssejladser om aftenen i Roskilde Fjord. Resultaterne er beskrevet under pkt. 9 - Sejladserfaringer Forsejl - ændring af facon Afprøvning af tilpassede forsejl - stor klyver, mellemklyver, stormklyver og jager er modificeret således at sejlenes hule facon er ændret til et fladere sejl. Det er besætningens opfattelse at sejlene fra begyndelsen har været meget hule og ca. 10 års brug har medført yderligere hulning af især stor klyver Sejlads med Jager Forsøg med forskellige trim af jager for aflastning af topstang. Erfaringerne med jageren har været begrænset til sejlads i let vind(max. 2-4 m/s). Problemet med dette sejl har været at træk-kraften påvirker topstangen så kraftigt at denne bøjede toppen fremover med ildevarslen-de knagen. Oprigning af en indhaler på jagerfaldet har flyttet belastningen længere ned og har dermed åbnet for nye trimmuligheder. Indhaleren er rigget som vist på gamle tegninger og malerier, fra faldbarmen til en blok ved foden af topstangen og videre til dækket. Dette har medført at jageren kan nu føres i top i op til 5-6 /ms uden synlig påvirkning af topstangen Dobbelte bomdirke Afprøvning af nyt koncept med dobbelte bomdirke. Den oprindelige, enkelte bomdirk har kendelig indflydelse på storsejlet facon på den ene hals, uanset om bomdirken holder bommens position eller bomdirken er slækket helt af. Den giver er skarpt knæk i sejlet. 2

3 Undersøgelser af gamle tegninger og malerier har vist, at sejlads med en luv og en læ bomdirk har været anvendt på skibe af sluptypen Storsejls hals Storsejlets hals har hidtil kun været fastholdt af en halstalje der er fæstet på masten i kort afstand under bommen. Taljen kan i frisk til hård vind ikke holde halsbarmen ind til masten hvorved sejlets hulning øges i uheldig grad. Dette medfører ikke blot øget krængning men også farttab, fordi rorgængeren skal modarbejde skibets luvgerrighed Ankring Opankring og letning for anker for sejl. Ifølge "Manualen for Sluppen Ruth" er letning for sejl en endog meget vanskelig manøvre. En af dette års sommertogts opgaver har været at afprøve nye manøvre især ved letning for anker. 5. SEJLPLAN Den oprindelige sejlplan med slutdestination Christiansø blev fravalgt. Dagsejladser blev prioriteret høj og ved aftale med Vega som ledsageskib blev sejlplanen ændret efter sejladsen "Fyn Rundt" til Det Sydfynske Farvand, Lillebælt og Æbeltoft - se tillæg A & B. Den udsejlede distance er ca. 485 sømil. 6. BESÆTNING Der har været i alt 14 besætningsmedlemmer involveret i togtet. Besætningens størrelse har varieret fra 5-8 mand med af/påmønstring i hver week-end - se tillæg C. 7. SÆRLIGE HÆNDELSER Dette sommertogtet har budt på mange oplevelser af maritim karakter. Sejladsen fra Lyø til Als i frisk vind hvor Ruth loggede 8 knob over grunden og de efterfølgende kryds ind i den endog meget snævre rende til Dyvig i en let vind fra SØ og bare 4 meter til søbredden. Passagen i læ af Sejrø i let kuling for fulde sejl og med en fart over grunden på næsten 9 knob. I kontrast hertil, det natlige indsejling i gabet mellem Rørvig og Hundested i let vind fra SV til anløb af honnørkajen i Rørvig Havn. Under denne sejlads meldtes skibets position fra GPS ned til skipper i kahytten som samtidig udsatte denne i søkortet og udstedte kommandoer til manøvrering af skibet. De passerede sømærker tjente som kontrol for navigationen. Der har også været hændelse hvor Ruth har været i begivenhedernes centrum: 7.1. Et spektakulært anløb Sejladsen til Kerteminde hvor fartøjer og skibe til "Fyn rundt for bevaringsværdige træskibe" skulle samles, forløb igennem et vindstille Storebælt med en slæber efter skonnerten Maja. Kort før Kerteminde Havn holdt Maja baderulle og Ruth blev overladt til sin egen skæbne. Vi var dog kommet så tæt under land at en svag brise kunne fylde fok og storsejl. Landbrisen var af naturlige grunde vestlig og det krævede stor koncentration at sejle en meget spids bidevind kurs. Ved molehovederne begyndte den udadgående strøm at gøre sig gældende, men det lykkedes os at sejle ind i bassinet, svaje rundt og få en fortøjning i land. At det var lidt nervepirrende blev ikke opdaget af de mange mennesker der havde samlet sig på kajerne for at iagttage sejlskibenes ankomst. 3

4 7.2. En vinder på kapsejladsbanen Efter ca. 4 timers forlægning fra Middelfart for slæb ned igennem Lillebælt nåede vi startområdet området syd for Årø. Trods sen passage af startlinien(20 min) sejlede Ruth op igennem feltet og gik i mål som dagens vinder i klassen for 20 BRT. eller mindre. Kapsejladsen forløb efter en fastlagt strategi og en motiveret besætning, opdelt i styrbord og bagbord vagt, hver 3 mand, samt rorgænger og skipper. Let vind og kursen fastmålt på mållinien gav fordelen i duellerne hvorefter Ruth passerede det ene efter det andet af fartøjerne i egen klasse og minsandten også de større skibe. Umiddelbart før passage af målstregen var der et betagende syn agterud hvor mere end 40 sejlskibe lå i eftermiddagens strålende solskin En "afgang med knas i" Efter et par dage i Museumshavnen ved fregatten Jylland kastedes trosserne søndag kort før middag og Ruth svajede ud bassinnet for fortrossen. Museets program var kanonskud med en skibskanon kl. 12:00 og den oplevelse ville vi gerne have med. Efter skuddet var rullet ud over havnen med et gevaldigt lysglimt var vi klar til at sætte fokken og stå ud af havnen. Men ak - blandt havnens øvrige gæstefartøjer var en moderne yacht med 5 sallinger(eller var det 7) og en dybgang på 4,5 meter ifølge skipperen. Han var også gået fra kaj efter kanonskuddet og stod før os ind i renden til havneudløbet. Her gik han desværre på grund og efter flere forgæves forsøg med kraftig frem/bak på skruen og manøvre med bovpropellen lykkedes det ikke at komme igennem renden. Efter en halvtimes tid fandt jeg det betimeligt at praje skibet og anmode om passage. Ruth satte fokken, svajede rundt, hejste storsejlet og stod af havnen for en lænser, imedens vi vinkede til publikum på museet og til de champagnedrikkende gæster på den store yacht. Det var et stolt øjeblik. 8. HAVARI OG ULYKKER I forbindelse med "Fyn Rundt for Bevaringsværdige træskibe" var arrangementet lagt i så faste rammer at Ruth var tvunget til at anmode om slæbeassistance ud til selve sejladsen og efterfølgende ind til den nye havn. Disse manøvrer forløb normalt uden problemer men under anløb af Fåborg hvor Ruth skiftede slæber gik det galt. Den kvitterede slæber, skonnerten "Fylla", manøvrerede for kraftigt med skruen og derved sugede Ruth ind langs sin skibsside hvorved topstang og salling blev revet ned - se ref. af 27 juli Havariet medførte dog ikke ændringer i sejlplanen. Udover topstang og salling var der ikke skader på den øvrige rig. Der var ingen personskader, men en chockeret besætning. Efter nedtagning af de havarerede dele, riggedes et nyt fald til jageren på undermasten. Den resterende del af togtet kunne gennemføres med jager men uden topsejl. Sommertogtet har kun haft et enkelt tilfælde med personskade. Bådsmanden(Ask Nansen) trådte et stort søm op i sin fod på museets bro. Uheldet skete da han, barfodet, skulle bringe grejer i land fra skibet. Førstehjælp med brug af skibets medicinkiste iværksattes men for at imødegå evt. komplikationer blev han sendt til Roskilde Sygehus med en ledsager. 4

5 9. SEJLADSERFARINGER 9.1. Jageren Sommertogtet har vist at jageren efter ændring af faconen har fået en væsentlig større udnyttelsesgrad. Tager man princippet om rebning som koncept for trim af jageren kan farten øges med op til ca. 1 knob. I praksis føres jageren højt(faldbarm halet til tops) i let vind og trimmes ned(faldet fires af og indhaler og skøde hales hjem) ved stige vindstyrke. Denne teknik har medført at jageren kan føres i vindstyrker op til hård vind( ca. 10 m/s) når skibet ikke hugger i søen. Ved denne vindstyrke danner jageren en vindtunnel i læ af klyveren og øger derved dennes trækkraft. Ved vindstyrke på 6 m/s eller mere bidrager jageren til et vedholdende pres til en bedre afbalancering af roret. Der har også været eksperimenteret med jagerens skødpunkter. Det oprindeligt anvendte skødpunkt ved klyverens skødpunkt benyttes nu kun ved ringe vind og skødpunktet flyttes agterover ved stigende vindstyrke. I praksis har kofilnaglen til bakstaget været skødpunkt for vindstyrker over ca. 4 m/s. Jagerens skøde er nu et tov på ca. 35 meter fæstnet til skødbarmen med et lærkehoved på midten af skødet(manilla ø14 mm). Det lange skøde har da også givet anledning til problemer. Begge skøder skal være bemandet under stagvendinger for at imødegå at skødbarmen fisker i forstaget og skøderne skal være halet hjem under hele manøvren. I modsat fald vil jageren ikke skifte og skøderne slår med risiko for personskader Klyvere Klyverskødets faste part er flyttet så meget agter som svineryggen tillader. Denne placering har sammen med de fladere sejl medført at vinden slipper sejlenes agterlig langt bedre end tidligere. Udhaling af klyverens hals på klyverbommen har været genstand for flere forsøg. Halsbarmens positionen på bommen har indflydelse på sejlcentrets placering. Det har især betydning for mellem- og stormklyver. Erfaringen viser at mellemklyvers optimale udhal er ca. 1,5-2 meter fra nokken Dobbelt bomdirk Tovværket - 50 meter ø22 mm. kunsthamp - er oplagt i to lige store længder og i bugten er der isat en kovs med bændsel. Kovsen er monteret til bomnokken med en sjekel. Tampene er skåret igennem hver sin skive i en to-skåret blok i undermastens top og ført til dæk hvor de er forsynet med en seksskåret gietalje. De seksskårne talje giver samme trækkraft som på den tidligere bomdirkstrækker og med en gietalje opnås den fordel at den halende part er i det midterste hjul hvorved blokken ikke kæntre under indhaling. De to taljepar er anbragt agterst i styrbord og bagbord naglebænke i lønningen. Som taljer er 2 par skræddertaljer anvendt med tilhørende tovværk(25 meter ø14 mm. manilla). Længden af bomdirken er tilpasset ved opkortning således at gietaljernes vandring er ca. 2-4 meter. Den dobbelte bomdirk har en klar fordel men den har også nogle ulemper. Den største fordel er større trækkraft fra storsejlet foranlediget af en ubrudt facon. Med en luv og en læ bomdirk påvirkes storsejlets facon ikke idet bomdirkene trimmes individuelt og kan således tilpasses under alle vindforhold. Den dobbelte bomdirk har flere ulemper. Når storsejlet sættes skal gaffelnokken vises ind imellem styrbord og bagbord bomdirk. Det kræver ikke blot ekstra opmærksomhed men at den læ bomdirk hales ud til gaffelnokken har passeret. En til tider vanskelig og tids- 5

6 krævende manøvre. Taljerne med tilhørende tovværk er med sin placering langs undervantet ofte i vejen når man passerer forbi og flere besætningsmedlemmer har løbet hovedet ind i den løsthængende blok. Surres blokkene vanskeliggøres sejlrulle især før anløb af havn Storsejls hals Fixering af storsejls hals for at opnå bedre facon og flytte hulning længere mod agterliet er etableret ved en kæde der gennem halsbarmen er ført rundt om masten. Kæden fungerer lige som en mastering men dens længde kan justeres ved hjælp en sjekel. Resultatet har positivt forbedret trim ved sejlads med vindstyrker på ca. 6 m/s eller mere med en fladere faconen i den forreste del af storsejlet. Desuden kan forliet bedre hales tot med halstaljen. Arrangementet benyttes kun ved fuldt storsejl. Når der rebes forbliver kæden i halsbarmen selv om den i princippet kunne flyttes til nye halsbarm Sejlrulle Under anløb af havn har der været eksperimenteret med to forhold til reduktion af skibets fart. Storsejls hals givet op med nedhaleren Storsejlet "skandaliseret" - pikfaldet firet af helt eller delvist. Begge trim har givet overraskende gode resultater, især skandalisering har vist sig ganske effektiv til at afpasse farten under anløb af havnen Ankring Forud for sommertogter lavede bådsmanden en katteline. Linen er ca. 4,5 meter ø16 mm. manilla med en kovs på den ene tamp og en krog på den anden. Katteline skal bruges til at katte ankeret, d.v.s. underbringe ankeret med pertyrlinen under kranbjælken og ankerets arm på svineryggen. Under anløb til ankerpladsen skal farten løbes helt af før ankeret kastes. Kastes ankeret medens skibet gør fart gennem vandet vil ankerkæden vikle sig rundt om ankerstokken. Det giver problemer når ankeret bjærges og skal kattes. En uheldig omstændighed under en manøvre som kræver hele besætningen og dens fulde opmærksomhed. Når der lettes fra ankerpladsen er det en rutine at falde af for vinden med fokken. Oftest opstår der problemer efter denne manøvre eller som følge af manøvren. For at opnå bedre kontrol over omsvajningen for fokken, kan man ved hjælp af pikfaldet sætte storsejlet 2-4 meter på agterliet medens gaflen forbliver ved halsen. Når skibet er faldet af til kursen skal der blot hales lidt hjem på skødet for at få sejlet til at trække. Sejlet kan nu også sættes uden problemer. Derved undgås den panik der kan opstå hvis storsejlet skal sættes hurtigere end forventet. Delvis sætning af storsejlet giver også mulighed for andre manøvre end kun at falde af for fokken når der lettes fra en ankerplads Anvendelse af gummibåd med påhængsmotor En oppustelig gummibåd med 25 HK påhængsmotor blev medbragt under togtet og var stuvet under styrbord forreste køje. Gummibåden blev under togtet benyttet til tre formål: Bådrulle Forlægning Landgangsfartøj Bådrulle er et nyt tiltag som skal anvendes når sejlrullen "Mand-overbord" ikke kan iværksættes eller hvis forholdene kræve en båd i søen til bjærgningsopgaver. 6

7 Under togtet har der været afholdt flere øvelser i hurtig oppustning af gummibådens tre luftkamre, ilægning af køl og trædørk, søsætning og montage af påhængsmotor og tank. Den hurtigste bådrulle med deltagelse af 4 mand var ca minutter fra varskoet "Mand overbord" til gummibåden var fremme ved det bjærgemærs som illuderede overbordfalden besætningsmedlem. For 2 trænede mand tager samme operation ca. 15 minutter. Formålet med øvelserne har været at opnå rutine men også at alle kan indgå i rullen på alle poster. Forlægning af Ruth ved hjælp af gummibåd med påhængsmotor foregår med denne på en af skibets sider. En trosse fra motorbeslaget rundt om Ruth agterspejl fastgøres til modstående pullert. Gummibåden surres desuden med en forhaler og affendres. Med motoren drejet ca. 10 grader og halv kraft kan Ruth forlægge med 2-2,5 knob i vindstille. Forlægning i krap sø eller lidt sø med vindstyrke på 6 m/s bør undgås med det til rådighed værende grej. Der har på togtet været 3 situationer hvor forlægning ved hjælp af egen gummibåd har været af vital betydning. I vindstille ved Sjællandsodde forlagde Ruth til en sikker kyst for opankring fra en position ved revet. Den valgte ankerplads ved Hjem viste sig at være meget udsat for voldsomme bølger fra flyvebådene til og fra Ebeltoft. I den lette vind ville en forlægning i sikker afstand til øens rev for sejl have krævet nogle timers arbejde og være forbundet med nogen risiko. Forlægning i vindstille og regndis til Museumshavnen fra Frederikssund. Som Landgangsfartøj fra ankerplads med proviant og/eller besætning til havn eller andet skib. Denne funktion er vital for at kunne ankre op frem for et havneanløb Kabys Til sejladserfaringer hører også resultaterne af de tiltag som iværksattes efter sommertogt 2005 foranlediget af brand i kabyssen med personskade til følge. Kabyssens to primusapparater er nu forsynet med slingregrej. Trælister er monteret på bordplader og fastholder apparaterne. Hvert apparat er forsynet med slingregrej til at fixerer kogegrejerne. Optændingsmiddel til forvarme af brænderhoved er ændret fra flydende sprit til et faststof produkt. Brandgrej i form af skumslukkere og brandtæpper er opsat. Hovmesteren og hans medhjælpere kan nu lave varm mad i søgang uden risiko for at primusapparaterne med kogegrej rovser på dørken. Optændingsprocessen er simplificeret og der findes ikke længere flydende brændbar væske i kabyssen. Opsætning af brandgrej har øget sikkerheden i kabyssen med bevistheden om at hjælpen nær hvis der indtræffer en ulykke. En medicinkiste med det fornødne til behandling af brandsår indgår nu også i skibets udrustning. De nye forhold har også medført mere bekvemme arbejdsforhold, f.eks. skal der ikke længere to mand til at tænde en primusapparat og man skal ikke længere være nervøs for primusapparaterne. 7

8 10. KULTURFORMIDLING Det er vanskeligt at trænge igennem en mur af økonomiske interesser. Ikke blot de store skibe men også mindre fartøjer har betalende passager ombord eller er direkte chartret til dette arrangement. Disse forhold præger både sejladsen og aktiviteterne i havnene. Under Fyn rundt var det ikke muligt at lave direkte kulturformidling om Ruth. Med mere end 40 skibe og fartøjer var der stor trængsel i alle havne; det var umuligt at lancere omvisning eller fortælle om skibet og dets historie til en større forsamling. Formidlingen foregik derfor i mindre skala efter "fra mand til mand" princippet, hvilket også gav positive resultater idet denne direkte kommunikation gik rent ind hos de fleste. F.eks. blev vi ofte spurgt, hvorfor vi ikke havde startet maskinen. Den efterfølgende forklaring vagte altid stor undren. 11. EVALUERING Generelt Sommertogtet 2006 må anses for en succes, ikke blot for Skibslauget Ruth og inviterede gæster men også for præsentation af skibet i havne og på pladser hvor publikum normalt ikke forventer at møde en museumsgenstand fra Nationalmuseet. Togtet har ansporet skibslauget til nye togter af længere varighed end blot en uge. Det giver ikke alene en større aktionsradius men giver også mulighed for at flere kan deltage. Det vil øge interessen for skibet såvel ude i landet som hos potentielle laugsmedlemmer Besætning Den samlede besætning på 4 kvinder og 8 mænd har et aldersspænd fra 22 til 70 år, hver især med forskellig baggrund, uddannelse og social status. Det har bibragt meget forskellige erfaringer og et meget stort kompetanceområde. Blandingen mellem laugsmedlemmer og nye gaster uden erfaring med sejladsen i så gammelt et skib har været gunstig. Aspiranter og "gæster" har indgået i manøvrering af skibet på lige vilkår som den faste besætning. Oplæringsprocessen har været lærerig for begge parter Skibet Skibets tilstand og dets udrustning er generelt tilfredsstillende hvad angår sødygtighed, og manøvrering. Efter ca. 5 døgn i søen har træet i skroget "sat sig" og antallet af pumpeslag á 3/4 ltr. faldt fra 200 til 20 i samme interval(2-4 timer). Derimod er dæk og især kahytsruf meget utætte, møre og kræver reparation/udskiftning. Sejlmagerens tilpasning af forsejlenes facon har forbedret sejlegenkaberne markant. Anskaffelse af nye sejl er ikke længere aktuel; men fok og stor klyver bør fornyes inden for 3-5 år. Takkelagen er i god stand, dog bør vanterne trimmes. De seneste års supplement til udrustningen i form af blokke, manilla mm. har medvirket til togtets gennemførelse uden faktuelle mangler. Den medbragte gummibåd og påhængsmotor som er privat eje, er gamle og nedslidte. En ny båd med en motor som er mere velegnet til forlægning er ønskelig f.eks. efter samme koncept som på Ottar. 8

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 5 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 24. februar 2016 13:03 Denne sikkerhedsinstruks er gældende for bevaringsværdigt fiskefartøj Elisabeth K571 kaldesignal OU 8893.

Læs mere

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

Instruktørerne på sejlerskolen skal sikre, at dette formål kan opfyldes for den enkelte elev.

Instruktørerne på sejlerskolen skal sikre, at dette formål kan opfyldes for den enkelte elev. Instruktørpolitik og uddannelse af instruktører Mål og formål Kvindelig Sejlklubs sejlerskole har et ambitiøst mål om at uddanne dygtige sejlere. Klubben har siden 1951 drevet en officielt anerkendt sejlerskole,

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2008

Sluppen RUTH. Togtrapport for Sommertogt 2008 Af Niels Svarø Skipper på sluppen Ruth August 2008 2 Udgave Til Nationalmuseet Vikingeskibsmuseet Vedr.: Sluppen Ruths togtrappport for Sommertogt 2008 Tillæg A. Togtets destinationer - havne og ankerpladser

Læs mere

Håndbog i Meginjollen

Håndbog i Meginjollen Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443) Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk

FØRERPRØVE PRAKTISK. Prøve i praktisk sejlads. Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk FØRERPRØVE PRAKTISK Prøve i praktisk sejlads Strandvænget 43 H 2100 København Ø H kas@kas.dk Indledning K.A.S. praktisk prøve i sejlads Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub afholder prøve i praktisk sejlads i den

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

PRAKTISK PRØVE. Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub PRAKTISK PRØVE Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 2 PRØVEN TIL SØS... 3 MOTORPRØVEN... 4 PRØVEN I LAND... 5 SELVE BEDØMMELSEN... 6 INDLEDNING Kjøbenhavns Amatør-Sejlklub

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007

Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 Redegørelse fra Opklaringsenheden Fiskeskib TINA ROSENGREN arbejdsulykke 23. august 2007 TINA ROSENGREN ved kaj, billedet viser agterskibet med muslingeskrabere og rejste bomme Faktuel information TINA

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads.

HMIs gummibåde har fastmonteret VHF, ligesom stationær VHF altid står tændt på lærerværelset ved sejlads. Kølbådsejlads Sejladsområde (perioden fra søsætning sidst i marts til bådoptagning midt oktober). 1. Sejlads i synlig afstand fra havnen eller stranden ved HMI. 2. Sejlads efter aftale rundt om Hou Røn

Læs mere

Logbog. Sundets Sejlerskole

Logbog. Sundets Sejlerskole Logbog Sundets Sejlerskole Indholdsfortegnelse Introduktion til logbogen... 3 Vejledning i brug af logbogen... 3 Forventninger, undervisningen og prøven... 4 Forventninger til lærerne... 4 Forventninger

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Søsikkerhedsbestemmelser Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Sikkerhedsreglerne er godkendt af gruppebestyrelsen Maj 2016. 1. Fartøjer Svendborgjolle og J22 skal under sejlads være bemandet

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

Prøvekrav for speedbådsprøven

Prøvekrav for speedbådsprøven Prøvekrav for speedbådsprøven Teori Forskellige typer af både og fordele og ulemper ved de forskellige skrogformer i forhold til sødygtighed. Muligheder for placering af besætning. Forskellige former for

Læs mere

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V)

Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Løb 101 (Skib Voyager, Vind: V -> SV, 18 m/s, Strøm: 0, Bølger: Hs=2.0 m, Tp= 6.0s, fra V) Simulatoren opførte sig realistisk, kom op på 25 grader/min drejehastighed ved anvendelse af 2 PODs med optimal

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226.

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226. Kattegatbåd SVALEN Kort beskrivelse af skibets tidligste historie, som den er fundet og dokumenteret af bådebygger Hans Bendix og Jes Kroman, SKIBSBEVARINGSFONDEN. SVALEN er bygget af bådebygger Andreas

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? RIB/følgebåd Båden er en Bombard Explorer CE-mærket, under dimensionstal 20

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer side 1 af 3 Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Traditionel åben jolle Båden er under dimensionstal 20, medtager op til

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Stortriss og Triss Norlin - sejlads med mindre fartøjer under 20 målet ( længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.12.11.12 OS 1. Identifikation af rederen Olav Storm,

Læs mere

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene. Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole.

Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole. side 1 af 9 Sikkerhedsinstruks for sejlads med kølbåde. Faxehus Efterskole. Udarbejdet: 19. maj 2017 14:26 Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af godt sømandsskab.

Læs mere

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,

Læs mere

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget.

2016 Sidste tur. en halv time foran og ARGO var også på vej. 24 sømil blev logget. 2016 Sidste tur Fredag Så er vi startet på årets sidste tur. Efter et laaangt kryds til Oddesundbroen, hvor vi ventede et kvarter, krydsede vi videre til Jegind Tap, hvor vinden nu var øget fra 7-9 til

Læs mere

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version 1-2013 Rorsmand Kryds kurs (ved Start) Trim til kryds - Storskøde/løjgang - Hækstag - Fok Ind - tjek læen - Outhaul justeres - Evt. fald/ Cunningham/

Læs mere

Sejlads på HMI. - en introduktion

Sejlads på HMI. - en introduktion Sejlads på HMI - en introduktion Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne

Læs mere

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE) 1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

Fokus på tursejlads. Artikel nr. 6

Fokus på tursejlads. Artikel nr. 6 Fokus på tursejlads Artikel nr. 6 Jeg går og glæder mig til den kommende sejlersæson og tænker på de mange muligheder, der ligger i kombinationen: En folkebåd og en hel sommer forude, det er en dejlig

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde)

Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Sikkerhedsinstruks for Matcher 37 - sejlads med kølbåd over 20 målet (længde x bredde) Udarbejdet af Ranum Efterskole vers.26.11.12 OS 1. Identifikation af redderen Olav Storm, Forstander Ranum Efterskole

Læs mere

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015

Klassisk. Kom og mød de andre hurtige i Helsingør. 120 år Anakonda sejler endnu. Nr. 124 Maj 2015 Klassisk Nr. 124 Maj 2015 120 år Anakonda sejler endnu Kom og mød de andre hurtige i Helsingør 1 Gaffelriggeren Anakonda I sidste nummer sendte bestyrelsen en jubilæumshilsen til alle jubilerende medlemsbåde

Læs mere

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge

36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge 36 flotte sejlskibe sejler Fyn Rundt i næste uge Den traditionsrige sejlads, Fyn Rundt for bevaringsværdige Sejlskibe løber af stabelen i næste uge. Med de sidste tilmeldinger er Fyn Rundt nu oppe på 36

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer

Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Sikkerhedsinstruks for sejlads med mindre fartøjer Side 1 Udarbejdet: 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Megin jolle 1. Identifikation af rederen Center for Kystfriluftsliv Kirkestræde

Læs mere

VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067

VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067 VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067 Velkommen ombord! Du står nu på en af klubbens skønne

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Eksaminationssted (by) Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad. Y3Søv-1/99

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B?

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER. b) Hvad vil du i skibet A foretage dig, så snart du får øje på lysene fra B? SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

Limfjorden rundt W Klitgaard 2017

Limfjorden rundt W Klitgaard 2017 Dato 11/9 2017 Udsejling fra Ålborg havn 9:00.-. Vi skyder os igennem stille vand, Klitgaard er flyvende mens vi sejler i bidevind. Dette kommer sig nok af at hun er udstyret med en 6 cylinder Volvo motor,

Læs mere

Havnemanøvre og ankring med sejlbåd

Havnemanøvre og ankring med sejlbåd Havnemanøvre og ankring med sejlbåd I samarbejde med: Side 1 Side 2 Havnemanøvre og ankring med sejlbåd Tekst illustrationer og fotos af Jack Klang Quantum Sail Design Group Annapolis, Md. Indhold Tag

Læs mere

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla. Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.dk Hvad skal jeg pakke? Følgende udrustningsliste er meget ideel

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Marinehjemmeværnet og Kapsejladsen Sjælland Rundt. Jeg blev fartøjsfører for MHV 61 i August 1971, først dog som menig fører (!). Men min anden store interesse, sejlads med sejlbåde, bevirkede at jeg deltog

Læs mere

Sommertur beretning for Freja i uge

Sommertur beretning for Freja i uge Skipper: Diego Børresen Lladó, Stig Bang (co-skipper) Besætning: Clara Matthiessen, Lars Løye Ernsted, Liv Skovholm Samlet konklusion: Frække Freja - "uld mod uld" :-) En uge i kapsejladsens ånd :-) Mange

Læs mere

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande

Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Bekendtgørelse om regler for sejlads m.m. i visse danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 779 af 18. august 2000 I medfør af 1, stk. 2, 6, og 32, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole

side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole side 1 af 6 Sikkerhedsinstruks for sejlads med DRACO speedbåd Dragør Navigationsskole Udarbejdet: 7. april 2014 Hvilket fartøj gælder denne sikkerhedsinstruks for? Matilde, 17 fods DRACO 1700 TL motorbåd

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront

Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront Oversigt over opgaver til DKS sæt 5 nr. fra og til kort nat vejr beregn signaler 1 Frederikshavn Skagen 501 // 510 koldfront 540 // 542 2 Skagen Frederikshavn 540 // 542 søbrise 501 // 510 3 Strandby Vesterø

Læs mere

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser

Læs mere

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja

FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 FORÅRS-OG EFTERÅRSSÆSONEN Løst og fast fra vores færden ombord på det gode skib Freja 2012 9. april Så er sæsonen i gang! I det skønneste vejer fik vi Skærtorsdag sat sejlene på, og gjort klar til

Læs mere

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Sikkerhedsinstruks. Hjarbæk Sjægtelaug. for sejlads med børn og gæster. www.sjaegt.dk

Sikkerhedsinstruks. Hjarbæk Sjægtelaug. for sejlads med børn og gæster. www.sjaegt.dk Sikkerhedsinstruks for sejlads med børn og gæster Hjarbæk Sjægtelaug 1 Forord Hjarbæk Sjægtelaug s sikkerhedsinstruks er udarbejdet i vinteren 2012/13 af en gruppe sejlere, som gennem en årrække har beskæftiget

Læs mere

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods

Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Søfartsstyrelsen refereres i denne Bekendtgørelse: Forsvarsministeriet / Anvendelse af lods Orientering Dette er en skrivelse ved databasen Retsinformation, som indeholder teksten "Søfartsstyrelsen" Bekendtgørelse

Læs mere

Regler for Kapsejlads

Regler for Kapsejlads Regler for Kapsejlads og afvikling af Megin bowlen Indledning Nærværende skriv er Meginclub Danmarks beskrivelse af de praktiske del omrking afvikling af foreningens årlige kapsejllads. Skrivelsen er delt

Læs mere

H-BÅD TRIMGUIDE. Denne trimvejledning er lavet med hjælp fra H-bådseksperter og udleveres kun i forbindelse med køb af sejl.

H-BÅD TRIMGUIDE. Denne trimvejledning er lavet med hjælp fra H-bådseksperter og udleveres kun i forbindelse med køb af sejl. H-BÅD TRIMGUIDE Denne trimvejledning er lavet med hjælp fra H-bådseksperter og udleveres kun i forbindelse med køb af sejl. De angivne værdier er erfaringsværdier og kan afhængigt af de enkelte båd- og

Læs mere

9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V.

9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V. SEBBE ALS ROMREGATTA-TUR 2013 Log- plus noget bog. 9. maj Augustenborg-Sønderborg. Letskyet, af og til sol. 3-5, siden 6-9 m/s VSV, fra 13.30 V. 9 besætning mødes på broen (besætning: sidste side). Vi

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016

UKLASSIFICERET FAGPLAN. 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Sømandskab MHV, Lovpligtig uddannelse 2, 1481 Udgivelse FEB 2016 2. FAGETS MÅL Ved fagets afslutning skal kursisten kunne løse opgaver og anvende materiel, der vedrører dæksarbejde

Læs mere

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer:

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: Linietegning Olle Enderleins konstruktion nr. 395-1 (17/9-1969) eller modificeret udgave dateret d.

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri

Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri 2 Gode råd til skipper og besætning på fartøjer, der lejlighedsvis anvendes til industrifiskeri Vejledning

Læs mere

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012

Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 Til Stockholm med Lis Kristine, 2012 I år gik sommerturen til Stockholm. En frisk nogle gange hård vind fra sydvest sendte os to dage efter Sct.Hans ud af Limfjorden over Grenå og Helsingør til Svanemøllen

Læs mere

Amager Strandvej Kbh. S Tlf Quantum Sail Design Group. Fax

Amager Strandvej Kbh. S Tlf Quantum Sail Design Group. Fax Tekst illustrationer og fotos af Jack Klang Annapolis, Md. Indhold Tag roret Rorvirkning Sving Amager Strandvej 50 2300 Kbh. S Tlf. 7026-1296 Skrue træk Stoppe Anspændthed Amager Strandvej 50 2300 Kbh.

Læs mere

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf

HMI Sikkerhedsinstruks! Surf HMI Sikkerhedsinstruks! Surf Godt sømandskab Ansvar og sund fornuft! Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af "godt sømandsskab". Alle skal tage et ansvar og bruge deres

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als

Sejlreglement 2010. Skibslaget Sebbe Als Sejlreglement 2010 Skibslaget Sebbe Als Revideret og godkendt af bestyrelsen Februar 2010 1 Reglementet Gælder for skibe, naust og udstyr under skibslaget Sebbe Als og er udarbejdet for bedst muligt at

Læs mere

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole

Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole Sikkerhedsinstruks sejlerlinjen, Kerteminde Efterskole 1) Identifikation af rederen og dennes juridisk ansvarlige person Kerteminde Efterskole, Degnehøjvej 20, 5300 kerteminde. Forstander Lars Brudvig

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2016

LILLA DAN Togtplan 2016 ! LILLA DAN Togtplan 2016 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 65 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken

Elevhåndbog. Sejlerskolen Sejlklubben Snekken Elevhåndbog Sejlerskolen Sejlklubben Snekken 1 Velkommen til Sejlerskolen - Sejlklubben Snekken Hvis du har lyst til at lære at sejle, så tilbyder Snekken Sejlerskole undervisning i praktisk sejlads. Sejlerskolens

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

LILLA DAN Togtplan 2015

LILLA DAN Togtplan 2015 ! LILLA DAN Togtplan 2015 Hvad med en anderledes og aktiv ferie? Oplev det danske ørige eller den svenske skærgård ombord på skonnerten Lilla Dan. 64 års aktiv drift for J. Lauritzen A/S! Rederiet J. Lauritzen

Læs mere

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole.

Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. side 1 af 7 Sikkerhedsinstruks for sejlads med følgebåd. Faxehus Efterskole. Udarbejdet: 19. maj 2017 14:28 Sikkerhedsinstruksen For at sejle sikkert skal det ske inden for rammerne af godt sømandsskab.

Læs mere

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til

Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til Ny vin på gammelt træskib på historisk sejlads lægger til SKIBET er en såkaldt galease, det vil sige det har to master, hvor den agterste er kortere end stormasten. Var det omvendt, ville SKIBET være en

Læs mere

Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive instruktører.

Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive instruktører. bog 2014 Her er beretninger efter hver træningsdag i denne aktuelle sæson, skrevet af de respektive er. Dato Ansv. 28/10 21/10 14/10 23/9 TL 16/9 TL / SH 9/9 JMA / KM 2/9 PSU / SH Det blev en sejltur i

Læs mere

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK

SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK Slipkrog til "Tyskertræk" SLIPKROG FRIGØR TYSKERTRÆK En ny-udviklet slipkrog kan hurtigt fjern-udløse tyskertrækket. Det har været lovpligtigt siden 1. december. Trækpunktet skal også ned. Den nye slipkrog

Læs mere

Fyns Hoved. er toppen af Fyn. Fyns Hoved. Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand.

Fyns Hoved. er toppen af Fyn. Fyns Hoved. Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand. 28 Fyns Hoved Vikinger brugte Korshavn og den lave Pughavn bag strandvolden Tornen i lagunen Fællesstrand. Fyns Hoved er toppen af Fyn Korshavns stemningsfulde bugt med mange ankerliggere og solen på vej

Læs mere

Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole

Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole Nivå Bådelaugs Sejlerskole Kom og lær at sejle hos Nivå Bådelaugs Sejlerskole Sejlads er en sjov, udfordrende og afstressende aktivitet, som du kan dele med familien og dyrke på dine rejser. Vi tilbyder

Læs mere

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER

SØFARTSSTYRELSEN. Fulde navn: SØVEJSREGLER SØFARTSSTYRELSEN Eks.nr. Eksaminationssted (by) Fulde navn: * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * Yachtskippereksamen af 3. grad.

Læs mere

Kontakt Sejlerskoleudvalget:

Kontakt Sejlerskoleudvalget: Hvor varmt skal man være påklædt? Hav hellere for meget tøj på end for lidt. Vær klædt på i lag på lag det er varmest og det gør det let at regulere tøjmængden. Der er koldere på vandet end i land, særligt

Læs mere

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig

Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 3/81. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Stof fra bladet må i Danmark kun citeres med tydelig kildeangivelse. Artikler og billeder i Bådnyt kan ikke uden forlagets

Læs mere

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande

Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Bekendtgørelse om forbud mod sejlads, ankring og fiskeri mv. i visse områder i danske farvande Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 135 af 4. marts 2005 med bekendtgørelse om ændring nr. 480 af 1. juni

Læs mere

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015

Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 15 Offentligt Besøg ved Kustbevaktningen (Göteborg) Strandbekämpare 19. februar 2015 Indledning. I forlængelse af aftale på forsvarsområdet

Læs mere

Bådelaugsaftalen Indhold

Bådelaugsaftalen Indhold Indhold 1. Vikingeskibsmuseets Bådelaug... 2 2. Bådelaug... 2 3. Omkostningsbidrag... 2 4. Prøvetid... 3 5. Medlemsfordele og medlemskort... 3 6. Bådelaugskonto... 4 7. Forskning og formidling... 4 8.

Læs mere

SEJLADSBESTEMMELSER 2015

SEJLADSBESTEMMELSER 2015 SEJLADSBESTEMMELSER 2015 Gældende for torsdags sejladser Hvilke regler sejler vi efter Pkt. 1 Regler Side. 2 Pkt. 2 Max vindstyrke Side. 2 Pkt. 3 Meddelelser til deltagerne Side. 2 Banen Pkt. 4 Kapsejladsområde

Læs mere