Håndbog i Meginjollen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Håndbog i Meginjollen"

Transkript

1 Et nyt Sprog Håndbog i Meginjollen af Finn R. Andersen (Megin 443)

2 Et nyt sprog En god ven af mig bor i Mexico City langt fra havet og sejlbare søer. I forbindelse med sin uddannelse skulle han tilbringe et år ved havet og han benyttede lejligheden til at lære at sejle. Han mødte forventningsfuld op til den første lektion, hvor instruktøren startede med at fortælle, at nu skulle han lære et helt nyt sprog. Efter nogle måneder måtte min ven give instruktøren ret sejlads har sit helt eget sprog og det skal læres. Jeg vil her gennemgå nogle vigtige udtryk relateret til Meginjollen og smakkejoller i almindelighed. Først gennemgås selve jollen. Der startes med skrog og aptering, så følger stående og løbende gods og ord og begreber relateret til sejlene og til sidst en række detaljer ved jollen. Til sidst gennemgås sejladsen og ord og begreber der knytter sig dertil. Skrog og aptering Skrog og aptering består af glasfiberskrog, trækøl, eventuel sænkekøl, tofter og det øvrige træ, der er fast monteret på skroget. Her er de vigtigste benævnelser i forbindelse med skroget. Hæk Stævn forstævn Ror Bov Låring Køl Fribord Vandlinie Meginhufer Den forreste ende af jollen kaldes stævnen eller forstævnen. Den forreste del af jollens side kaldes boven, man kan tale om styrbord bov og en bovbølge. Siden af jollen kaldes fribord. Fribord bruges både om selve siden, man kan f.eks. polere jollens fribord. Fribord kan også bruges om højden fra vandlinien til overkanten af jolle, og man kan f.eks. sige at en jollens fribord er 50 cm. Den bagerste ende af jollen kaldes hækken eller agterstævnen. Hækken kaldes også gattet, og man kan sige at en Meginjolle er spidsgattet til forskel fra en jolle med plan hæk, der kaldes spejlgattet. Den bagerste del af bådens side kaldes låringen. På jollens agterkant sidder roret på to rorbeslag. Jollen under vandlinien kaldes undervandsskroget. Undervandsskroget kan være malet med bundmaling eller stå ubehandlet. Kølen er det langsgående egetræ der strækker sig i hele jollens længde, Meginjollen kaldes derfor en langkølet jolle. Meginjollen kan desuden have en sænkekøl der svinger ned i vandet og bruges navnlig under kryds for at mindske afdriften. Afdriften er bevægelsen når jollen driver lidt til siden under kryds.

3 Dørk Opdrift Agtertofte Lønning Mastespor Fortofte Opdrift Tofter Jollens gulv kaldes dørken. Sæderne i en jolle kaldes tofter, man kan f.eks. tale om fortoften, agtertoften eller mastetoften. Tofterne giver skroget stabilitet og fastholder formen. Jeg sidder normalt på dørken og sjældent på toften. På jollens kølstok står masten i mastesporet eller mastefoden. Meginjollen bør forsynes med opdriftmiddel enten som vist med opdrifttanke af glasfiber i jollens ender eller oppustelige beholdere der er gjort godt fast i jollen. Overkanten af jollens sider kaldes rælingen og det langsgående træ på rælingen kaldes lønningen. En Meginjolle har normalt 2 eller evt. 4 åre og den er let at ro. Årene ligger i åregaflerne der sidder i lønningen. Husk at sikre åregaflerne f.eks. med snor med en stor knude eller en abehånd, så de ikke falder ud ved kæntring. Årene bør have en forstærkning af læder så de ikke slides af åregaflerne. Det kan være praktisk hvis den ene åre har en forstærkning af kobber yderst på bladet, så den ikke slides når den bruges til at stage jollen. Hvis der kun er én person der ror sidder man normalt på toften bag masten. På længere ture kan der være en fordel at tage masten ned og ro også fra mastetoften. I så fald er det roeren på den bagerste tofte der sætter takten. På større joller kan der være 4 roere og i så fald er det den bageste roer i bagbord side det sætter takten. Stående og løbende gods Rig. Rig er betegnelsen for alt hvad der hører til sejl, mast osv. Rig benyttes også til at betegne hvilken form for rig jollen har, Meginjollen har f.eks. smakkerig fordi storsejlet er et smakkesejl. Stående gods er den del as riggen der er på jollen når masten er stående, dvs. på plads med forstag og evt. vant. Løbende gods er den del af riggen der bruges til at sætte, bjærge og arbejde med sejlene. Stående gods. På en Meginjolle er det stående gods masten, forstaget og eventuelle vant. Forstaget er linen fra mastens top til forstævnen. Alle Meginjoller behøver et forstag til at få masten til at stå. Nogle Meginjoller har desuden vant til afstivning af masten. Vant er de liner der evt. går fra mastens top til lønningen lidt agten for masten. Små smakkejoller kan have ustagede master, der bliver holdt på plads af mastesporet og hullet i mastetoften. Smakkejoller til fiskeri havde ofte flere ustagede master som let kunne bjærges når der skulle fiskes eller hvis vinden frisker. Løbende gods. Løbende gods er resten. De snore der bruges til at hejse sejlene kaldes fald, man taler om fokkefald og storsejlsfaldet. De snore der bruges til at styre sejlene med kaldes skøder, de to fokkeskøder, storsejlsskødet og eventuelt topsejlsskødet. Sprydstagen er den stage det holder sejlets bagerste top udstrakt. Den også en del af det løbende gods da den ikke er en fast del af riggen. På meget store smakkejoller kan sprydstagen være så stor, at den er fast monteret, i så fald kan man sige den er en del af

4 det stående gods. Sprydstagen sidder på masten i sprydstags stroppen. Traditionelt er den udformet som er strop rundt om masten der justeres ved at skubbe stroppen op eller ned på masten. På Meginjollen er monteret omvendt juletræ til at holde stroppen på plads. Traditionelt var masten ikke lakeret og det er ikke nødvendigt. På ulakerede master er der ofte ikke noget omvendt juletræ, mastens ruhed er tilstrækkelig til at holde stroppen på plads. Stroppen kan også være udformet som en snor med en øjesplejs til stagen. Snoren går så op gennem et øje på masten og til en klamp. Nogle synes der er lettere at justere denne type strop. Sprydstagen navnlig på større smakkejoller kan være forsynet med en dirk og/eller et givtov. En dirk er en line fra sprydstagen til masten. Når man trækker den ind trækkes stagen ind til masten. Et givtov er en line fra masten bagom sejlet tilbage til masten. Når givtovet trækkes ind, trækkes både sejl og sprydstage ind til masten, hvilket kan være en fordel hvis man sejler alene. Topsejlsstagen (topsejlsstangen) er ligeledes en del af det løbende gods hvis der føres topsejl. Sejl Meginjollen fører storsejl (smakkesejl), fok (stagfok) og eventuelt topsejl. Man kan også tale om at storsejlet er et sprydsejl og at riggen er en sprydrig. Disse betegnelser bruges imidlertid normalt ikke om smakkejoller eller Meginjollen, men f.eks. om Optimistjollen. Storsejl. Meginjollens storsejl er et firkantet smakkesejl. Sejldugen er lavet af dacon der er et kunstmateriale der er særdeles velegnet til sejl. Lig. Kanten på et sejl kaldes en lig. Ligene får navn efter hvilken kant der er tale om så f.eks. underkanten kaldes underligen. På storsejlet taler om masteligen, overligen, agterligen og underligen. Storsejlet er forstærket med en snor i overlig, mastelig og underlig. Barm. Hjørnet på et sejl kaldes en barm. Faldbarmen er det hjørne, hvor faldet gøres fast, skødebarmen er hjørnet hvor øjet til skødet sidder, sprydstagen sidder i et øje på sprydbarmen (nokbarmen) og det nederste hjørne ved masten kaldes halsbarmen. Den line der trækker halsebarmen ned inde på masten hedder nedhaleren. Storsejlet på en Meginjolle sidder på mastens masteskinne med løbere. På traditionelle smakkejoller er storsejlet lidset til masten med en snor det kaldes en lidseline. Lidselinen går fra masteligen et godt stykke opad rundt om masten tilbage til masteligen, hvor den er fæstet. Det betyder, at når sejlet er halet i top er lidselinen stram og trækker sejlet ind til masten. Når faldet slækkes bliver lidselinen løs, og sejlet glider let ned. Reb. Parallelt med storsejlets underlig sidder en række rebeliner, der bruges når storsejlet rebes. Når der rebes siger man at man tager et reb ind. Når vinden igen løjer (lægger sig) reber man ud og bruger igen hele sejlets areal. På større smakkejoller kan der være flere rækker rebeliner, man taler om, første reb og andet reb. Store joller kan evt. også have rebeliner i fokken så den kan rebes. Når der er rebet så meget man kan kaldes det klodsrebet. Man taler om at et sejl bliver udsejlet når det bliver slidt og mister sin facon og styrke. Når et sejl begynder at blive slidt, vil det leve (blafre) i agterligen på kryds. Lige over skødebarmen ved agterligen på storsejlet er monteret en lidseline du kan stramme og så agterligen ikke blafrer og derved forlænge sejlets levetid. Storsejlet hejses med storsejlsfaldet og skødes med storsejlsskødet. Skødet kan føres tilbage til en klamp i læ side på agtertoften, til en varnagel under læ lønning eller i en hanefod.

5 Fok. Meginjollens fok er en trekantet stagfok der er hægtet til forstaget med karabinhager. Kanterne kaldes forligen, underligen og agterligen. Stagfokken er forstærket i forligen med en stålwire. På fokken hedder det forreste nederste hjørne halsbarmen og de øvrige hjørner er faldbarmen og skødebarmen som på storsejlet. Fokken fastgøres med en korte snor fra halsebarmen gennem et hul og bindes fast på kødbenet. Kødbenet er det buede stykke træ der sidder på tværs forrest i stævnen. Meginjollens fok har normalt ikke rebeliner. Fokken sættes med fokkefaldet og skødes med fokkeskøderne. Skøderne føres gennem en skødeviser på hver side af mastetoften til en klamp længere agter. Ofte sikres skøderne mod at løbe ud med et ottetalsknob. Smakkejoller kan også have smakkefok, det ligner fuldstændigt et lidt mindre storsejl forrest i jollen. Betegnelser og funktioner for smakkefokken er de samme som for storsejlet. Topsejl. Topsejlet er et trekantet sejl der er lidset til topsejlsstagen (topsejlsstangen) med en lidseline. Hjørnerne kaldes skødebarmen, halsebarm og faldbarm selvom topsejlet ikke har er egentligt fald. Kanterne på topsejlet hedder stagligen, agterligen og underligen. Topsejlsskødet er den line der trækker topsejlet ud på sprydstagen. Du sidder ikke med det i hånden som med andre skøder. Når topsejlet skal sættes bindes faldet fast til topsejlsstangen med et topsejlsstik. I bunden af stangen sidder en snor der kaldes nedhaleren. Du sætter topsejlet ved at trække faldet an og sætte nedhaleren stramt nedad og justerer skødet. Styrbord, bagbord, læ, luv, højre og venstre Retningerne på en båd kan være lidt af et mysterium. Styrbord og bagbord. Højre side af jollen kaldes styrbord og venstre side kaldes bagbord. Ordene kommer fra oldnordisk og vikingebåden; styreåren sidder i styrbord side og styrmanden siddet med bagen (ryggen) mod bagbord. Man kan sige, at noget er ude til (eller i) styrbord hvis det ligger til højre for din egen båd. Du kan holde noget om styrbord, hvis du har det på højre side af jollen når du sejler forbi. Hvis du taler om to ting kan du sige at den ene ligger til højre for den anden, men ikke at noget ligger til styrbord for noget andet. Styrbord og bagbord er altid i forhold til jollen, aldrig i forhold til andre ting. Læ og luv. Den side hvor vinden kommer fra kaldes luv eller luvart og den anden side læ. Hvis vinden kommer fra højre er luv side styrbord side. Ligesom ved styrbord og bagbord kan man sige at noget er ude til luv (eller oppe til luv) eller ude til læ eller (nede) eller i læen. Styrbord og bagbord halse. Når du sejler med vinden ind fra styrbord sejler du på styrbord halse og tilsvarende sejler du på bagbord halse når du får vinden ind fra bagbord. Det er meget vigtigt at være meget sikker i styrbord og bagbord halse da det bestemmer hvem der skal gå af vejen. Hvis to både på modsat halse mødes, skal båden på bagbord halse vige for styrbord. Man siger at styrbord har retten til vejen. Styrbord og bagbord halse stammer ligeledes fra vikingeskibenes rig. Når man krydser på styrbord halse med et vikingeskib strammer man halsebarmen (sejlers nederste forreste højre hjørne) ud til et beslag på styrbord side deraf styrbord halse. Hvis du sejler med vinden nøjagtigt bag fra kan det være vanskeligt at afgøre om vinden kommer lidt fra den ene eller anden side.

6 Her er det storsejlet det bestemmer hvilken halse du sejler på. Har du storsejlet til bagbord sejler du styrbord halse på samme måde som ved andre vindretninger. Du kan træffe nogle der måske bare for at forvirre dig taler om at sejle på bagbord bov. Det betyder at jollen sejler på bagbord bov, altså trykker bagbord bov længst ned i vandet. Bagbord bov er det samme som styrbord halse. Lad dig ikke forvirre og forvir ikke andre, brug ikke dette udtryk. Bidevind. Når du sejler så tæt til vinden som du kan ligger du på bidevind eller man kan evt. sige at vinden er spids. Hvis du prøver at gå for tæt til vinden siger man at du piner højde eller piner jollen. Hvis du derimod ikke er opmærksom og ikke går så højt som du egentlig kan siger man at du soller højde. Halv vind. Når du sejler med vinden lige ind fra siden sejler du halvvind. Retninger mellem bidevind og halvvind kaldes foran for tværs. Læns. Når du sejler med vinden fra agter sejler du læns eller du lænser. Hvis vinden kommer nøjagtig bagfra kaldes den at sejle plat læns. Retninger mellem læns og halvvind kaldes agten for tværs. Man siger at man sejler med slæk på skøderne når man ikke sejler bidevind. Når du har vinden lige ind forfra f.eks. i en vending eller for anker kaldes det at ligge i vindøjet. Skære op. Når du ændre retning op mod vinden kaldes det at skære op. Hvis du kortvarigt skærer op luffer du. Falde af. Når du ændre retning med vinden falder du af. Vende og bomme. Det kaldes at vende eller stagvende når en båd skifter halse op mod vinden. Når man skifter halse med vinden kaldes det at bomme eller kovende. Skraller og rummer. Hvis vinden skifter retning så du får mere modvind siger man at vinden skraller eller bliver mere spids. Hvis vinden skifter retning så du får mere medvind rummer vinden eller du får en rummer.

"PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl:

PLATONISK TRIM Trimning af forsejl: "PLATONISK TRIM" Trimning af forsejl: Følgende artikel er oprindeligt skrevet af Poul Viesmose og tidligere offentliggjort i Drabant 22-Nyt Årgang 11 nr. 6. 1) Uldsnore og faconstriber. For at kunne vurdere,

Læs mere

RIGNING af K.A.S. skolebåde

RIGNING af K.A.S. skolebåde RIGNING af K.A.S. skolebåde Materialer Der anvendes følgende materialer: Stående rig: Rustfri 6-slået 7 mm stålwire med et splejset øje i den ene ende og en kovs splejset i den anden ende. Splejsene er

Læs mere

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene

Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Tegnet af Peer Bruun Inspireret af vikingeskibene Længde: 465 cm Bredde: 162 cm Skroghøjde: 70 cm Vægt : 145 kg Flydetanke: 300 liter Ballast: 100 kg Dybdegang: 30/68 cm Sejlarial: 10 m2 CE godkendt til

Læs mere

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene.

RACEBOATS. Ved transport tages forstaget og trapezwire af husk knuder eller kugler i begge ender af faldene. Information om tilrigning af 29er og sejlads tips 1. udgave 29er tilrignings manual 29eren er enkel og tilrigges på få minutter. Du skal først sikre dig at alle fald, vant og forstag er klar og uden knuder.

Læs mere

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif

Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015. Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Horsens Sejlklub Velkommen til nye sejlere 2015 Hjælp til hvad udstyret hedder på jollen samt gode råd og fif Hvad hedder udstyret på optimistjollen Længde: Bredde: Skrogvægt: 230 cm 113 cm 35 kg Sejlareal:

Læs mere

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin

Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Side I Håndbog i MEGIN-joller Til brug i Grejbanken på Brejning Efterskole v. 1.03.01-20040606 anden info på www.brejning.dk/megin Formålet med hæftet er at man på forhånd har mulighed for at danne sig

Læs mere

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen

Megin Teorihæfte. Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Megin Teorihæfte Frederikssund Maritime Børne- og unge center, Sejlerskolen Indholdsfortegnelse Side 2 Indholdsfortegnelse... Megin, mål og vægt... Hvad hedder det... Sejl & udstyr... Sejlerudtryk... Terminologi...

Læs mere

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005

SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 SOMMERFLID Uformelle noter til en medlemsaften Kaj Madsen, januar 2005 LITTERATUR C. L. L. Harboe: Dansk Marine-Ordbog, 1839 ( 1979) Maritimt leksikon Jens Kusk Jensen: Haandbog i praktisk Sømandsskab,

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003.

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Klasseregler: Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling d. 04. Juli 2003. Formålet med klassereglerne: Formålet med reglerne er, at bådene på sigt vil blive mere ens, hvad angår rig og sejl. Reglerne

Læs mere

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER TRIMGUIDE-SERIENRIEN. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen erer dit rig- og sejltrim l trim af bådens rig. EN gør for at sejle hurtigt. Trimning handler bare i lige så høj grad om at få en komfor- tabel sejlads i al slags vejr. Når jeg er med familien på sommertur,

Læs mere

Optimist Trim Guide fra UK Sails

Optimist Trim Guide fra UK Sails Optimist Trim Guide fra UK Sails Der er ikke nogen præcis facitliste på hvordan vores Optimistsejl skal trimmes. Det afhænger nemlig af flere faktorer, bl.a: Sejlerens vægt Sejlerens fysiske styrke Sejlerens

Læs mere

viden giver sejlglæde //

viden giver sejlglæde // øyvind bordal // magne klann Sejlerbogen viden giver sejlglæde // Sektion 1 Grundlæggende sejlads Sejlerbogen Sejlerbogen//Viden giver sejlglæde Blue Ocean Media FORFATTERE Øyvind Bordal, Magne Klann FOTO

Læs mere

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE)

INTERNATIONAL 806 DANSKE KLASSEREGLER (STANDARDKLASSE) 1 af 7 1 Formål Formålet med disse bestemmelser er at sikre, at bådene i denne klasse er så ens som muligt i relation til fart og sikkerhed. 2 Sikring af ensartede både 2.1 Specialklubbens bestyrelse har

Læs mere

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93

Trim og andet godt. En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Trim og andet godt En historie fortalt af Søren Andresen DEN 93 Begyndelsen Lad mig først med, at sige at denne gennemgang, kun skal ses som vejledende. Det er ikke den ende gyldige sandhed, men et udtryk

Læs mere

YNGLING Tovværk & Sømandskab

YNGLING Tovværk & Sømandskab YNGLING Tovværk & Sømandskab Udgave Oktober 2004 Side Indhold 2 Knob og stik 7 Taklinger 9 Splejsninger 14 Navnestof 21 Sejludtryk 25 Manøvre 29 Sikkerhed 30 Vigeregler 33 Yachtflaget - Opgaver Udarbejdet

Læs mere

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012

Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Tessa Boathandling - rolle-/processkema - version 2.2-6/5-2012 Rorsmand Kryds Spiler op Trim til Gør spiler klar Spiler op -Storskøde - Hækstag -Hiv spiler op - Meld spiler oppe - Slæk hækstag, men så

Læs mere

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler

SeaWind Ejeres Forening (SWEF) SeaWind klasseregler SeaWind klasseregler 1. GENERELT OM KLASSEN: SeaWind er en entypebåd. Klassens mål er kapsejlads, hvor skipperens dygtighed til at trimme og sejle båden vil være afgørende for at vinde. Reglernes hensigt

Læs mere

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006

Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappe Sejlklubben Sundet 2003, 2006 Sejlermappen 1. udgave, 1. oplag 2003 Copyright 2003, 2006 Sejlklubben Sundet Forfatter: Lars Nielsen/Morten Wittrup Forlagsredaktion: Sejlklub Sundets skoleudvalg

Læs mere

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

NATIONAL ÉNTYPEKLASSE MÅLESKEMAER 2005 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Sejl: DEN... DASP bygge:... Byggeår:... Ejer: Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:... 01.01 01.02 01.03 01.04 01.05 01.06 01.07 01.08 A.11.3 D.8.2

Læs mere

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226.

Kattegatbåd SVALEN. Hovedskibsregst. for Kgr. Danmark 1894-1927, side 199 bind III. H. 226. Kattegatbåd SVALEN Kort beskrivelse af skibets tidligste historie, som den er fundet og dokumenteret af bådebygger Hans Bendix og Jes Kroman, SKIBSBEVARINGSFONDEN. SVALEN er bygget af bådebygger Andreas

Læs mere

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys

Kaldes også lænsestag, slørstag eller hækstag. Wire, der går fra mastetop til hækken til støtte for masten Ankerlys Vinklen mellem den styrede kurs og den sejlede kurs Afdrift Afrigger At tage hele riggen af båden Agten for tværs En. ca. retning i forhold til båden mellem tværs og agter Agterlys Hvidt lys, der lyser

Læs mere

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue

Kapsejladsreglerne. Tirsdagskapsejlads Bugt Kredsen. April 2008, Søren Badstue Kapsejladsreglerne Tirsdagskapsejlads Køge Bugt Kredsen April 2008, Søren Badstue Definitioner Holde klar: En båd holder klar når den anden båd ikke skal ændre sin kurs. Plads er den plads en båd behøver

Læs mere

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads:

Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: 1 Dansk Knarr Klub Ejer rorsmands forpligtelser ved Kapsejlads: Gyldigt klassebevis: For at starte som klassebåd i kapsejlads skal båden være udstyret med et gyldigt klassebevis. Klassebeviset er udstedt

Læs mere

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist

Sæl diplom. At han/hun kan: At han/hun ved: At han/hun tør: har vist Sæl diplom Tømme båden for vand. Svømme m med redningsvest Få båden til at ligge stille i vindøjet og få den til at sejle igen. Lave råbåndsknob og ottetalsknob. Nævne navnene på holdkammeraterne og træneren.

Læs mere

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015

Praktisk sejlads. udarbejdet af skoleudvalget. 24. februar 2015 Praktisk sejlads udarbejdet af skoleudvalget 24. februar 2015 Indhold Sikkerhed 3 Forsikringsforhold............................. 3 Søvejsregler................................ 3 Kulde...................................

Læs mere

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører:

5 GODE RÅD. Denne bog tilhører: SØMANDSBOG Denne bog tilhører: 5 GODE RÅD 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur Tjek søkort,

Læs mere

Sejlads på HMI. - en introduktion

Sejlads på HMI. - en introduktion Sejlads på HMI - en introduktion Forord Formålet med dette lille hæfte, er at forberede dig på sejlads. Hæftet skal kunne bruges som et lille opslagsværk til sejlads, og til reglerne på HMI! Sejlerlærerne

Læs mere

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr.

MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE. DANSK BB10m KLUB. BB 10 meter. Bygger:.. Registreringsnr.: Byggenr.:.. Produktionsår:. Nation Sejlnr. MÅLESKEMAER BB10m NATIONAL ÉNTYPEKLASSE Bygger:.. Bygge:.. Produktionsår:. BB 10 meter Registrerings: Nation Sejl DANSK BB10m KLUB Sejl:... Bygge:... Byggeår:... Ejers Navn:... Adresse:... Telf. :... Sejlklub:...

Læs mere

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet

MED VIKINGERNE TIL SØS. Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet MED VIKINGERNE TIL SØS Skoletjenesten Vikingeskibsmuseet Med vikingerne til søs For at sejle et vikingeskib er det nødvendigt, at mandskabet består af dygtige søfolk. De skal have erfaring med vind og

Læs mere

mere info på telefon 62 22 01 17

mere info på telefon 62 22 01 17 RÅD - 10 Dette er et tilbud til nuværende og kommende Folkebådssejlere. Brug disse råd som et redskab til brug ved vedligehold og i en købesituation. Det er på ingen måde en tilkendegivelse af, at Folkebåden

Læs mere

lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet

lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet lb lvar Dahl Smakkejollen og friluftslivet Sejlads med smakke Sejlads For at sejle en jolle er der en del, man ma vide. Det geslder for aile jolletyper, gamle sa vel sam nye. I det f0lgende beskrives nogle

Læs mere

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version

Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version Tessa Boathandling - roller/processer - 7 mand Version 1-2013 Rorsmand Kryds kurs (ved Start) Trim til kryds - Storskøde/løjgang - Hækstag - Fok Ind - tjek læen - Outhaul justeres - Evt. fald/ Cunningham/

Læs mere

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både.

Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sidste rettelse: 27/3 2012 Sejladsreglement for Struer Sø 1. Sejladsreglementets gyldighedsområde Sejladsreglementet gælder for alle ombordværende ved enhver sejlads i gruppens både. Sejladsreglementet

Læs mere

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1

VÅDBOG. Nappedam Kajak. Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak. Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam kajak Vådbog Side 1 Nappedam Kajak VÅDBOG Version 5. marts 2011 Manual til instruktion af begyndere i Nappedam Kajak Dette hæfte kan både benyttes af instruktører og roere i begynderundervisningen.

Læs mere

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM

KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 TEST DIN VIDEN OM Blå har været på banesiden af startlinjen ved startsignalet og er på vej tilbage for at starte korrekt. Gul er endnu ikke startet. Der er berøring mellem bådene, dog uden skade eller personskade. Der er

Læs mere

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch

Detaljerne tæller når det gælder. Fotograf Mick Anderson. Henriette Koch Detaljerne tæller når det gælder Fotograf Mick Anderson Henriette Koch 2 Bogen er til gratis download 1. udgave marts 2003 6. udgave marts 2015 Forfatter: Henriette Koch Forord Der findes bøger om sejlads,

Læs mere

2007 klasseregler for international OPTIMIST

2007 klasseregler for international OPTIMIST 2007 klasseregler for international OPTIMIST 2007 klasseregler. Version: 9. april. 2007. Side 1 af 19 Indholdsfortegnelse Side Regel 3 1 GENERELT 3 2 ADMINISTRATION 3 2.1 Engelsk sprog 3 2.2 Byggere 3

Læs mere

VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067

VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067 VEDBÆK SEJLKLUB MANUAL H-BÅD LÆS DETTE FØR DU SEJLER!! Spørgsmål? Forslag til forbedringer? Kontakt Bådsmændene: Henning 26112290 eller Mads 26244067 Velkommen ombord! Du står nu på en af klubbens skønne

Læs mere

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn

Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn Den lille forening i det nordlige Øresund med det mærkelige navn FtSF - Foreningen til Sprydstagens Forevigelse Af Mette Brask og Kaj Madsen Langs Danmarks lange kyst har fiskeri været en vigtig næringsvej

Læs mere

Vinterunderholdning 2

Vinterunderholdning 2 Vinterunderholdning 2 Sune Thorsteinsson Dec 2011 Repetetion af Sidste gang Lidt mere om Sejlet og finnen Sammensætning Hvordan sejler man i forhold til vinden? Vi skal kigge på følgende begreber: Vindretning

Læs mere

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion.

2. Myndighed. Højeste administrative myndighed er Luffe Klubben, med den nødvendige godkendelse af Dansk Sejlunion. KLASSEBESTEMMELSER FOR LUFFE 37 februar 2013 Seneste ændringer ( 2. 9. stk. b & c, 10. stk. b, 15, 16. stk. 1 samt 18. stk. a.) vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 31. januar 2013 i Nyborg.

Læs mere

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2011 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr

Læs mere

Pipaluk mast og cockpitteak.

Pipaluk mast og cockpitteak. Pipaluk mast og cockpitteak. I cockpittet var der jo allerede lavet ny dørk den bag ratsøjlen var knækket, og den over motoren var et must for at sikre at vandet ikke finder den vej ned over motoren. Kistebænkesæderne

Læs mere

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst.

2005.04.01. Side 1. 1.2 Klassens officielle sprog er engelsk, og i tilfælde af uenighed om fortolkninger gælder den engelske tekst. 2005.04.01. Side 1 WAYFARER. INTERNATIONALE KLASSEREGLER. af Wayfarer International Committee. Oversat til dansk af SWS. Del I Formål og fortolkning. 1.1 Formålet med klassereglerne er at sikre, at kapsejlads

Læs mere

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.

Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla. Velkommen om bord! Undervisningsskibet Fylla Rederiet Fylla Ærøskøbing Havn 4 5970 Ærøskøbing Tlf.: 6252 1222 Email: info@skonnertenfylla.dk Hvad skal jeg pakke? Følgende udrustningsliste er meget ideel

Læs mere

Håndbog til ungdomssejleren og sejlerforældre

Håndbog til ungdomssejleren og sejlerforældre Håndbog til ungdomssejleren og sejlerforældre Velkommen til Ungdomsafdelingen i Nyborg Sejlforening Nyborg Sejlforening ønsker dig rigtig god fornøjelse med din nye sport Side 1 af 16 Kære forældre Nyborg

Læs mere

D. 20. juni 1997 Trimanvisninger for Tejsten Let vind: Frisk vind: Mellemvind: Læns: Hold stor krumning i sejlene. Slæk på bomudhal, Cunningham og hækstag. Skødepunkter for forsejl sættes forud. Der må

Læs mere

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring:

Introduktion af William Friis-Møller. Sejlads erfaring: Velkommen Introduktion af William Friis-Møller CV 2 år rådgivende ingeniør firma i Køge 2 år planlægger på Helsingør Værft 25 år Teknisk Chef (Skibsaptering) 4 år Service Chef hos X-Yachts 1½ år Sælger

Læs mere

Multibænk inkl. bænkpres stativ. Dansk Brugervejledning

Multibænk inkl. bænkpres stativ. Dansk Brugervejledning Multibænk inkl. bænkpres stativ Dansk Brugervejledning Sådan samler du din nye træningsbænk. Fastgør bagerste fod til ramme: 1. Fastgør bagerste fod til ramme vha. 1 stk. bolt (70 x 6 mm), 2 stk. spændeskiver

Læs mere

Grundlæggende trim og træning

Grundlæggende trim og træning Grundlæggende trim og træning Introduktion Det er vigtigt at alle der har en Wayfarer jolle får den optimale fornøjelse ud af det. I det følgende er der gjort meget ud af at beskrive hvilke ting der gør

Læs mere

Dette er det første udgave af Code of Conduct for kapsejlads i en Knarr- version 1.1.

Dette er det første udgave af Code of Conduct for kapsejlads i en Knarr- version 1.1. Dansk Knarr klubs CODE OF CONDUCT FOR KAPSEJLADS 2010 INDLEDNING Dette er det første udgave af Code of Conduct for kapsejlads i en Knarr- version 1.1. Kapsejladsreglerne har et grundlæggende princip om

Læs mere

Trimguide til cruisingsejlads

Trimguide til cruisingsejlads Trimguide til cruisingsejlads www.northsails.dk Nye sejl Nye sejl Nye sejl giver ekstra sejlglæde Det er dejligt at få nye, flotte og velfungerende sejl, der er lette at trimme. Og trimningen er vigtig

Læs mere

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang

Sy en falkehætte. Kuglepen til optegning. En god kniv til at skære i læder (hobbykniv) En krumsyl. Hygpiper og en hammer - eller en hultang Sy en falkehætte Falkonerer over hele kloden bruger hætter til en del af deres rovfugle. Her i Norden har falkonerer også brugt hætter siden middelalderen. Hætten gør at fuglen ikke kan se noget. Det får

Læs mere

Tre både i prøvesejlads

Tre både i prøvesejlads Denne artikel stammer fra Bådnyt nr. 9/97. I det pågældende nummer af Bådnyt står: Artikler og billeder i Bådnyt må ikke benyttes ved salgsvirksomhed. Der er ikke her tale om salgsvirksomhed. Betingelsen

Læs mere

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER

FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF REGEL 42, FREMDRIVNINGSMIDLER FORTOLKNINGER AF ANVENDTE BEGREBER Når et begreb anvendes som defineret herunder, er det skrevet i kursiv. Andre begreber, som har betydning i regel 42, er

Læs mere

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Knob og Knuder Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Futura Maritimas læringsplatforme bygger på klassisk produktionsskolepædagogik: Aktiviteterne har et slutprodukt,

Læs mere

Uddannelsesvejledning

Uddannelsesvejledning Uddannelsesvejledning SØMANDSBOG 5 GODE RÅD Indledning 1 Lær at sejle Ha styr på, hvordan du redder en mand ombord igen 2 Hold dit grej i orden Giv dit udstyr og motor et sikkerhedstjek 3 Planlæg din tur

Læs mere

Nyborg Sejlforenings håndbog til sejlerforældre

Nyborg Sejlforenings håndbog til sejlerforældre Nyborg Sejlforenings håndbog til sejlerforældre Velkommen til Optimistafdelingen i Nyborg Sejlforening! Nyborg Sejlforening ønsker dig rigtig god fornøjelse med din nye sport Junior- og Optimistudvalget

Læs mere

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer:

TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD. Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: TEKNISKE KRAV TIL SHIPMAN 28 SOM STANDARDBÅD Båden skal opfylde følgende tegninger og specifikationer: Linietegning Olle Enderleins konstruktion nr. 395-1 (17/9-1969) eller modificeret udgave dateret d.

Læs mere

Knuder af Anders Toft Jensen

Knuder af Anders Toft Jensen Knuder af Anders Toft Jensen Alle typer af monofile kunststofliner har ikke den samme brudstyrke i våd og tør tilstand. Linens brudstyrke angives i lbs (pund) eller kilogram, og er et udtryk for den dødvægt

Læs mere

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE

KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN DANSK SEJLUNION KLASSEREGLER 2013 SPÆKHUGGER NATIONAL ÉNTYPEKLASSE SPÆKHUGGER KLUBBEN S KLASSEREGLER Spækhuggeren blev konstrueret

Læs mere

Vejledning til opsætning af Tipi-én

Vejledning til opsætning af Tipi-én Vejledning til opsætning af Tipi-én Her finder du en udførlig beskrivelse af opsætning af tipi. Afsæt god tid til den første gang, da der er mange erfaringer at gøre sig. At finde det præcise mål til trefoden

Læs mere

BÅDEJER. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen

BÅDEJER. Af Henrik Hansen & Lars Jensen, Bådmagasinet Foto: Henrik Hansen Grafik: Lasse Hansen BÅDEJER SEJLER bringer i 2015 en serie på fire artikler om, hvordan du optimerer dit rig- og sejltrim og får den bedste sejladsoplevelse. Første artikel er en guide til trim af bådens rig. Her er gode

Læs mere

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr

Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr Ottar Helge Ask Roar Ege Kender du vikingeskibene? Kraka Fyr S K O L E T J E N E S T E N V I K I N G E S K I B S M U S E E T Modellen en kopi af Helge Ask er en kopi af Roar Ege en kopi af Ottar en kopi

Læs mere

Når din båd skal måles:

Når din båd skal måles: Side 1 af 5 Når din båd skal måles: Til alle stævner, hvor du deltager med din Folkebåd, er du underlagt klassereglerne (I det følgende CR =Class Rules). Hvis du har et gyldigt klassebevis, har du også

Læs mere

Instruktion i kommandoerne.

Instruktion i kommandoerne. Instruktion i kommandoerne. Velkommen til Risskov Roklub. Roklubben er fra 1935 og har altid ligget på Bellevue Strand. Vi er medlem af Dansk Forening for Rosport (DFfR) under D.I.F. Vores daglige rofarvand

Læs mere

III 6 Skibsbunden rettes til

III 6 Skibsbunden rettes til III 6 Skibsbunden rettes til Han Herred Havbåde Morten Gøthche, Mathilde Højrup, Pipsen Monrad Hansen og Thomas Højrup juni 2011 Den første tilnærmelse til en ekspliciteret skrogform rettes foreløbig til,

Læs mere

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U.

OM OVERSEJL. Carlo. side 2. Kano- og kajakklubben S.B.B.U. OM OVERSEJL. Denne lille pjece er lavet til et kursus i Kanoog kajakklubben, om hvordan du kan spare på selv at sy dit over sejl. Det skal inden du går igang pointeres, at du ikke kan låne en andens oversejl,

Læs mere

Instruktioner for Kænguru Slyngen

Instruktioner for Kænguru Slyngen Instruktioner for Kænguru Slyngen På ryggen Ammestilling Den fleksible allround slynge med mange muligheder Nem at tage af og på nemt at skifte stilling! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn!

Læs mere

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Bemærk: Længdemål er i mm (med tommer i parentes) Vægt er i kg (med pounds i parentes)

Læs mere

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee

Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Wayfarer Internationale klasseregler (Dansk oversættelse) Januar 2011: Ansvarshavende: Wayfarer International Committee Bemærk: Længdemål er i mm (med tommer i parentes) Vægt er i kg (med pounds i parentes)

Læs mere

TROLLA Græsopsamler 120 cm

TROLLA Græsopsamler 120 cm TROLLA Græsopsamler 120 cm Artikel nr.: 12009 DK montagevejledning 2010/01 Kære kunde, Tillykke med dit nye Trolla produkt. Vi håber du vil få stor glæde af det. Kassen med dit nye Trolla produkt kan indeholde

Læs mere

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet.

Rorstammen brækkede 1 cm. nede i roret. Det er set før, men jeg troede, jeg havde sikret mig ved at reparere roret som foreskrevet af værftet. Fremstilling af ny form og ror til Contrast 33 I august 2009 brækkede rorstammen på vores Contrast 33. Det var under en kapsejlads, men heldigvis så langt væk fra andre, at vi ikke sejlede ind i nogen,

Læs mere

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer.

Så i løbet af den første vinter gik jeg i gang med diverse ændringer. OBS! Vær opmærksom på, at en ændring af masten med slæder og skinner på masten ikke er i overensstemmelse med klassereglerne. Båden er således ikke en klassebåd. Folkebåd til en singlehand hygge-sejler

Læs mere

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi

kapsejlads start bådhåndtering bådfart taktik & strategi Bådhåndtering 4.3 Her starter al kapsejlads det her er bunden af pyramiden. En almindelig mandskabs-størrelse i en kølbåd er 4-8 personer, og når så mange hænder skal arbejde sammen på meget lidt plads

Læs mere

Regler for Kapsejlads

Regler for Kapsejlads Regler for Kapsejlads og afvikling af Megin bowlen Indledning Nærværende skriv er Meginclub Danmarks beskrivelse af de praktiske del omrking afvikling af foreningens årlige kapsejllads. Skrivelsen er delt

Læs mere

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage

Den pædagogiske baggrund, - hvordan lærer man og hvad lærer man ved at deltage Den Lette Jolle Denne jolle er i dobbelt forstand let. Det er forholdsvist let at bygge den. Den Vejer ikke så meget, så den er let at sætte i søen når den er bygget. Værdi/salgspris: Materialepris: 15-40.000

Læs mere

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding.

Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. Byggetips Træskrog Først sættes spanterne helt vinkelret på kølen. Dette gøres nemmest på en byggebedding. (Fig. 1). Derefter monteres dæk og evt. skot. Når dette er tørt, slibes spanterne i smig (fig.

Læs mere

NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER

NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 1 NORDISK FOLKEBÅD KLASSEREGLER 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: Regel Emne Side Titelblad 1 Indholdsfortegnelse 2 1. GENERELT 4 1.10 Klassereglernes formål 4 1.20 Myndighed 4 1.24 Reklame 4 1.30 Sprog 5 1.40 Fortolkning

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE

WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE WORLD SAILING KAPSEJLADSREGLERNE 2013-2016 UDSÆTTELSESSIGNALER KAPSEJLADSSIGNALER Betydningen af visuelle signaler og lydsignaler er beskrevet nedenfor. En pil, der peger opad eller nedad (á â), betyder,

Læs mere

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor!

Skipperweekend. Gensynets glæde er stor! Gensynets glæde er stor! Skipperweekend 12-13. september 2015 Vi havde arrangeret en skipperweekend hvor vi nyuddannede skippere kunne komme ud og blive luftet og lære at sejle med vore dejlige både. Det

Læs mere

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009

Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Udvikling af Dansk Handicap 1-2-2009 Teknisk Udvalg og Teknisk Afdeling i Dansk Sejlunion har lagt mange ressourcer i at udvikle og teste den nyste version af Dansk Handicap (DH) målereglen. Målet har

Læs mere

Instruktør Kapitel 8.5

Instruktør Kapitel 8.5 Paddlefloatredning Denne redningsteknik er beregnet på at roeren selv skal kunne komme op i kajakken efter at være kæntret og have foretaget wet exit. Teknikken diskuteres ofte i litteraturen som sidste

Læs mere

SOLSEJL / AWNINGS SOLSEJL / SUNSHADE SOLSEJL HÆNGENDE SUNSHADES FREE HANGING SOLSEJL STÅENDE SUNSHADES FREE STANDING

SOLSEJL / AWNINGS SOLSEJL / SUNSHADE SOLSEJL HÆNGENDE SUNSHADES FREE HANGING SOLSEJL STÅENDE SUNSHADES FREE STANDING BLUE PERFORMANCE programmet omfatter tovposer til fald og skøder, solsejl i forskellige versioner, lugecovers med myggenet, en række forskellige afdækninger samt en serie tasker. Alle produkter er professionelt

Læs mere

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps

Søsikkerhedsbestemmelser. Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Søsikkerhedsbestemmelser Krage Sø Egeskov Division Det Danske Spejderkorps Sikkerhedsreglerne er godkendt af gruppebestyrelsen Maj 2016. 1. Fartøjer Svendborgjolle og J22 skal under sejlads være bemandet

Læs mere

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård.

Den 9. maj 2000 forliste Ninette. Den 1. august 2001 forliste Gratia. Og den 13. april 2002 forliste Lissy Bjerregård. 01-11-2003 Tema om stabilitets-video VÆLTEPETER TIL SØS! Fiskeriets Arbejdsmiljøtjeneste har lavet en videofilm om stabilitet. Den hedder Væltepeter til søs! og viser, hvor vigtigt det er med en god stabilitet,

Læs mere

DANSK ACCENT KLUB. Klassebestemmelser for ACCENT 26

DANSK ACCENT KLUB. Klassebestemmelser for ACCENT 26 DANSK ACCENT KLUB Klassebestemmelser for ACCENT 26 23. februar 1992 5. 1. Almindelige bestemmelser. 1.1 Formålet med disse bestemmelser og de officielle tegninger er at sikre skrogets, dækkets, kølens

Læs mere

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA

KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 1 KLASSEBESTEMMELSER FOR YLVA 2013 afsnit indhold side nr. 1. Almindelige bestemmelser 2 2. Skrog, dæk, ror, køl og aptering 2 3. Mast, bom, spilerstage, stående og løbende rig 3 4. Sejl 4 5. Sikkerhedsudstyr

Læs mere

Vejledning til køb af en laser joller

Vejledning til køb af en laser joller Vejledning til køb af en laser joller Når man køber en brugt Laser jolle, skal man huske nogle få ting der skal være i orden. Laser jollen holder normalt i mange år og, en 10 til 15 år gammel laserjolle

Læs mere

- Håndbog for sejlerforældre. Velkommen til ungdomsafdelingen i Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg. Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg forkortes her med SSV

- Håndbog for sejlerforældre. Velkommen til ungdomsafdelingen i Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg. Sejlklubben SNEKKEN Vordingborg forkortes her med SSV Sejlklubben - Håndbog for sejlerforældre Velkommen til ungdomsafdelingen i Sejlklubben Sejlklubben forkortes her med SSV Med dette hæfte vil vi informere om arbejdet i klubben, og derigennem prøve at give

Læs mere

GARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT:

GARDEROBE. under sengen SÅDAN UDNYTTER DU PLADSEN OPTIMALT: SÅDN UDNYTTER DU PLDSEN OPTIMLT: GRDEROBE under sengen Udtræksreolerne under sengen udnytter pladsen optimalt i værelset. lt er rummeligt og overskueligt. Hvis pladsen er trang, er denne seng perfekt.

Læs mere

Klasseregler for. Albin Express. Danske klasseregler2013 1

Klasseregler for. Albin Express. Danske klasseregler2013 1 Klasseregler for Albin Express Danske klasseregler2013 1 Del I Administration AFDELNING A GENERELLE BESTEMMELSER A.1 Type af klasseregler A.1.1 A.1.2 Entypeklausul. Disse regler er lukkede klasseregler.

Læs mere

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/

Velkommen tilbage. Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/ Egå sejlklub Duelighedsbevis 7. Aften Vinteren 2015/16 Velkommen tilbage 7. Aften : af søvejsregler 13 (11) 16 (vigeregler) Gennemgang opgave 36-59 næsten alle af kurser, strøm, afdrift, misvisning og

Læs mere

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold

Sømandskab. Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner. Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Sømandskab Duelighedsbogen, kapitel 5 3 lektioner Sejlskib - begreber Tovværk Ankring Slæbning Sejlads i hårdt vejr Vejret til søs (Rasmus) Indhold Søvejsregler De Internationale Søvejsregler 1840 - DK

Læs mere

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN

20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN TEKST JAKOB JOHANNSEN FOTO PER HEEGAARD 20 KNOB MED EN SAGTE HVISLEN bygget på SammE måde Som En trækajak og med En drejelig kulfibermast adskiller trimaranen barracuda, Sig fra de fleste andre fartøjer.

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

Instruktioner for Skildpadden

Instruktioner for Skildpadden Instruktioner for Skildpadden Vuggestilling Mave mod mave Den lette og enkle slynge! Masser af muligheder passer alle størrelser voksen og barn! Der er ikke noget dejligere end at bære sit barn! På hoften

Læs mere

a 3 f,orråæitere - enindførtngi sejlad.s med.råsejl

a 3 f,orråæitere - enindførtngi sejlad.s med.råsejl a 3 f,orråæitere - enindførtngi sejlad.s med.råsejl Indhold Friluftsliv, samvær og udfordringer Fembgringens sejl og skrog Vndens virkning på båden Vandets virkning på båden Centrale begreber Bådens trim

Læs mere

Nem, rummelig og hurtig familiebåd

Nem, rummelig og hurtig familiebåd Brugtbåd Omega 30A Nem, rummelig og hurtig familiebåd Omega 30 er et glimrende bud på familiens første båd, fordi det er en velsejlende og hurtig båd, der er bygget i god kvalitet. Den holder sin brugtpris

Læs mere