13 Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling
|
|
- Lars Ebbesen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 13 Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling 13.1 Indledning Speciallægers efteruddannelse og professionelle udvikling efter autorisationen som speciallæge er ikke omtalt i kommissionens kommissorium. Kommissionen har valgt alligevel at behandle spørgsmålet i denne betænkning, da den lægelige efteruddannelse anses for nødvendig for at vedligeholde og udvikle de i kapitel 6 beskrevne speciallægekompetencer. Efteruddannelse er en livslang, kontinuerlig læringsproces, der skal sikre, at lægen besidder den indsigt, de kundskaber, færdigheder, holdninger og erfaringer, som er nødvendige for at mestre de daglige arbejdssituationer, udfordringer og problemer. Mens begrebet continuing medical education (CME) normalt afgrænses som livslang kontinuerlig læring inden for medicinske fagområder, anvendes begrebet continuing professional development (CPD) om tilegnelse, udvikling og vedligeholdelse også af bredere professionelle kompetencer inden for f.eks. ledelse og samarbejde, kommunikation, etik m.v. Efteruddannelse anvendes i denne betænkning som en bred betegnelse dækkende begge begreber. Efteruddannelse anvendes overordnet om den uddannelse, der ligger efter den direkte kompetencegivende uddannelse til speciallæge. Da efteruddannelse er en kontinuerlig livslang læringsproces, vil elementer heraf dog også indgå i den formaliserede speciallægeuddannelse. Den enkelte læges stærkeste motivation for livslang læring bør være stræben efter høj professionel standard, hvor lægen definerer egne behov og kontrollerer egen læring. Den vigtigste forudsætning for voksne professionelles læring er høj grad af egenaktivitet, hvor læringen med udgangspunkt i den professionelles egne erfaringer, egne problemer og egne oplevede behov giver mulighed for refleksion og feedback samt anvendelse af det indlærte i det daglige arbejde. 190
2 13.2 Den lægelige efteruddannelse i andre lande Det europæiske samarbejde Permanent Comittee of European Doctors (CP) er en europæisk organisation af de nationale lægeforeninger i EU- og EFTA-landene. Organisation vedtog i 1982 Dublindeklarationen, som blev revideret i I deklarationen fastslås det: At den enkelte læge har en etisk forpligtelse til at deltage i en kontinuerlig livslang efteruddannelse. At den enkelte læge har ret til at deltage i kontinuerlig efteruddannelse og bør opmuntres og støttes heri. I deklarationen fremhæves også, at efteruddannelsen må udspringe af virkelige behov, og ansvaret derfor må ligge hos professionen selv, samt at efteruddannelsen er frivillig. UEMO - den europæiske forening for praktiserende læger - har i 1994 vedtaget en deklaration, der bygger på principperne i Dublindeklarationen, suppleret med mere præcise forslag specielt rettet mod alment praktiserende læger. Advisory Commitee on Medical Training (ACMT) under EU kommissionen fremkom i 1994 med Report Recommendations on CME (XV/E/8414/94). Denne rapport, som er den eneste officielle EU-rapport om lægers efteruddannelse, fremhæver: At CME er den enkelte læges moralske forpligtelse. At systemet har pligt til at give mulighed for CME. At ressourceforbruget må være en del af sundhedsudgifterne. Permanent Working Group of European Junior Doctors (PWG) - europæisk samarbejde mellem foreninger af yngre læger - betragter CME/CPD som forudsætning for kvalitetsforbedringer i sundhedssektoren. PWG fastslår, at den enkelte læge har en etisk forpligtelse til at deltage i medicinsk efter- og videreuddannelse gennem hele sit arbejdsliv. Dokumentation for CME/CPD er den enkelte læges bevis på, at han/hun lever op til forpligtelsen om vedvarende efter- og videreuddannelse. Ligeledes har arbejdsgiveren en forpligtelse til at stille de fornødne ressourcer til rådighed for den enkelte læges efter- og videreduddannelse. 191
3 PWG foreslår et formaliseret system, der sætter den enkelte læge i stand til at identificere sit behov for CME/CPD, og dermed indrette sine videre- og efteruddannelsesaktiviteter herefter. PWG mener, at der er juridiske, metodemæssige og ressourcemæssige problemer forbundet med recertificering, der langt overstiger de fordele, som et system med recertificering indebærer. PWG støtter arbejdet for at udvikle metoder til identificering af læger, der ikke lever op til de faglige standarder. Man finder ikke, at lægernes kollegialitet må bruges til at dække over inkompetente kolleger. UEMS - den europæiske speciallægeforening - offentliggjorde i 1994 et Charter vedrørende den enkelte læges personlige forpligtelse og ret til at vedligeholde sit faglige kompetenceniveau, og de lægelige organisationer forpligtelse og ret til at øve indflydelse på efteruddannelsesaktiviteterne. European Accreditation Council for CME (EACCME) er nedsat af UEMS med det formål at samordne og styrke CME-aktiviteterne i Europa. EACCME skal endvidere fungere som en paraplyorganisation for de tilknyttede nationale CME-organisationer og som clearingscentral for akkreditering og anerkendelse af CME-aktiviteter i Europa. Organisationen drives og betales af UEMS. UEMS besluttede i oktober 1999 at iværksætte EACCME-aktiviteterne fra januar I EACCME-samarbejdet baseres CME-godkendelser på en optælling af timer (the hour of CME ), idet en time svarer til et point. Det anbefales, at de nationale organisationer tager stilling til, om en given efteruddannelsesaktivitet kan godkendes, og hvor mange CME-timer den i så fald tæller. Endelig anbefales det, at de nationale organisationer beslutter, hvor mange CME-timer hver enkelt læge som et minimum skal samle inden for en given periode. Samarbejdet sigter på, at det skal være lettere at overføre CME-points, som erhverves efter ovenstående kriterier, fra et speciale til et andet, mellem de forskellige EU-lande og mellem det europæiske CME-system og sammenlignelige systemer uden for Europa. UEMS har stillet forslag om, at der skal optjenes 250 CME-points over en periode på 5 år. Der skelnes mellem interne og eksterne CME-aktiviteter, og det anbefales, at mindst 100 af de nævnte 250 points skal optjenes ved deltagelse i eksterne CME-aktiviteter, mens 100 skal optjenes ved interne personlige learning-activiti- 192
4 es. Det anbefales i forslaget, at CME-udbyderne registrerer, hvor mange CME-timer den enkelte deltager tildeles, men det pointeres, at den enkelte deltager selv skal have overblik over sine CME-timer samt alle informationer vedrørende CME-aktivitet og udbyder. Fra dansk side er Lægeforeningen repræsenteret i EACCME. Recertificering af speciallæger I en række lande er der i dag krav om, at speciallæger regelmæssigt skal recertificeres. Recertificering anvendes her som betegnelse for den procedure, at speciallægen med faste tidsintervaller skal dokumentere, at vedkommende har deltaget i efteruddannelse med et nærmere fastsat indhold og omfang, for at bevare retten til at virke som speciallæge. I Holland har det siden 1991 været et krav, at speciallæger recertificeres hvert femte år. Recertificeringen har indtil nu været baseret på rent kvantitative kriterier i form af krav om funktion inden for specialet i et minimum antal timer per uge. Fra januar 2000 stilles der i Holland krav om, at speciallæger enten deltager i godkendte CME-aktiviteter i 40 timer årligt eller underkastes en kollegial bedømmelse hvert femte år. I USA er der i lighed med Holland krav om en egentlig recertificering af speciallægerne. Recertificeringen bygger alene på kvantitative kriterier. Speciallæger skal forny deres licens hvert 7. år, mens der er krav om recertificering hvert 10. år. Kriteriet for såvel fornyelse af licens som recertificering som speciallæge er, at speciallægen har deltaget i obligatoriske pointgivende efteruddannelsesaktiviteter svarende til 50 timer årligt. Visse steder i USA har det været forsøgt at supplere de kvantitative recertificeringskrav med site-visits eller peer reviews, det vil sige med en kollegial bedømmelse af den enkelte speciallæges virke på dennes arbejdsplads. Forsøgene er imidlertid hidtil ikke blevet udmøntet i permanente ordninger, idet omkostningerne herved har været fundet for store. I England har General Medical Council besluttet, at alle engelske speciallæger fra år 2002 skal recertificeres hvert femte år. Det er besluttet, at recertificeringen ikke 193
5 skal have karakter af en specialisteksamen. I stedet vil der formentlig blive tale om en form for kollegial bedømmelse (peer review) af, om speciallægen i sit daglige arbejde lever op til de retningslinier, der er fastsat af de videnskabelige selskaber. (Retningslinierne er nedfældet i dokumentet The Good CPD Guide / Good Medical Practice). Individuel registrering af efteruddannelse I flere lande har man søgt at systematisere den individuelle registrering og planlægning af efteruddannelsesaktiviteter gennem introduktion af elektroniske registreringsprogrammer. I Canada praktiseres et frivilligt CME program (Maintenance of Competence Program, MOCOMP), som er et fortløbende uddannelsesprogram udformet af The Royal College of Physicians and Surgeons. Programmet er baseret på, at brugeren, speciallægen, styrer sin efteruddannelse ud fra egne behov. Programmet kan karakteriseres som en uddannelseslogbog, der både findes i papirform og som et elektronisk program. På basis af de informationer, der findes i logbogen, og som også indgår i en samlet database, opnår lægen et overblik over elementerne i egen efteruddannelse samt en viden om egne efteruddannelsesaktiviteter i sammenligning med kollegers Den lægelige efteruddannelse i Danmark I Danmark har der hidtil kun i meget begrænset grad været formelle krav til lægers efteruddannelse. Gennem sidste halvdel af 1990 erne er der imidlertid af de lægelige organisationer og selskaber iværksat en række initiativer med henblik på at udvikle den lægelige efteruddannelse og systematisere dens indhold og omfang. Den Almindelige Danske Lægeforening besluttede i 1995, at den enkelte læge skulle kunne dokumentere sin efteruddannelse over for en lægelig instans. Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vedtog i 1997 den målsætning, at samtlige alment praktiserende læger skal kunne dokumentere, at de har deltaget i efteruddannelse i 50 timer årligt og i 200 timer i løbet af 4 år. Registreringen er påbegyndt i En lang række specialeselskaber er aktuelt i færd med at udarbejde forslag til dokumentation og registrering af efteruddannelsen inden for specialet, og flere selskaber har godkendt konkrete forslag. En rundspørge til selskaberne foretaget i februar 2000 viste, at 71 pct. af de i alt 31 selskaber, som havde svaret, havde udar- 194
6 bejdet regler og programmer for registrering af efteruddannelsen inden for specialet eller var i færd hermed. 45 pct. af selskaberne svarede, at der forelå godkendte CME-programmer og regler for specialet. Som eksempel kan nævnes, at Dansk Selskab for Intern Medicin i 1998 har udarbejdet en rapport om Den gode intern medicinske efteruddannelse, der beskriver en flerstrenget model til kvalitetssikring af den faglige efteruddannelse i intern medicin. Modellen baseres primært på støtte til individuel kompetencevurdering, registrering af aktiviteter og information om efteruddannelsesmuligheder. Dansk Kirurgisk Selskab kan nævnes som eksempel på et selskab, som har udfærdiget et CME-program. En arbejdsgruppe under Dansk Kirurgisk Selskab fremlagde således i september 1999 et forslag om kontinuerlig efteruddannelse i kirurgi (gældende for kirurgi), de (i dag eksisterende) kirurgiske grenspecialer (urologi, kirurgisk gastroenterologi, plastikkirurgi, karkirurgi og thoraxkirurgi) og de kirurgiske subspecialer (endokrin-og mammakirurgi samt børnekirurgi). Af forslaget fremgår, at kontinuerlig efteruddannelse er en ret og en pligt for alle med speciallægeanerkendelse i kirurgi og/eller kirurgisk grenspeciale, som er aktive i sygehusvæsenet eller speciallægepraksis. Det anføres, at formålet er at vedligeholde og udvikle den enkelte læges viden og færdigheder, d.v.s. vedkommendes faglige kompetencer. Det nævnes endvidere, at kirurgisk efteruddannelse omfatter praktiske færdigheder og teoretisk viden, (herunder) pædagogiske færdigheder, ledelse og administration samt kommunikation. Det anbefales i forslaget, at der i løbet af 5 år skal optjenes 250 CME-points, og at der maksimalt kan optjenes 100 points årligt. Det understreges, at kun aktiviteter, der er godkendt af Dansk Kirurgisk Selskab eller et af grenspecialeselskaberne samt er annonceret og kan søges af alle læger, som opfylder de for kurset anførte optagelseskriterier, kan tælle med. Ifølge forslaget skal registrering og evaluering af den kirurgisk efteruddannelse foretages af et af selskaberne nedsat CME-udvalg, der ligeledes har til opgave at vurdere med hvilken vægt de enkelte efteruddannelsesaktiviteter indgår i uddannelsen, d.v.s. hvor mange points der kan optjenes ved at deltage i en given aktivitet. Endelig omfatter forslaget nogle overordnede retningslinier for pointgivning for forskellige aktiviteter og en oversigt over den konkrete pointgivning inden for de enkelte gren- og subspecialer. 195
7 Et andet eksempel er et CME-program, udarbejdet i 1997 af Dansk Selskab for Onkologi og Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi i fællesskab. Det indgår i programmet, at medlemmerne af de pågældende selskaber årligt registrerer personlige efteruddannelsesaktiviteter og indberetter registreringen til selskaberne. Programmet er opbygget således, at der skal samles CME-points i to kategorier: en kategori som omfatter deltagelse i kongresser og kurser, og en kategori som omfatter varetagelse af underviserfunktion og videnskabelig aktivitet. Der er endvidere mulighed for at samle supplerende points i en tredje kategori, som omfatter varetagelse af vejlederfunktion, studieophold og kursusledelse. Med henblik på at udstyre den enkelte læge med et værktøj til dokumentation, registrering og planlægning af egen efteruddannelse er der i et samarbejde mellem Den Almindelige Danske Lægeforening og de lægevidenskabelige selskaber udviklet et registreringsprogram, som er afprøvet både i papirform og i et elektronisk registerprogram. Programmet kan løbende forsyne den enkelte læge med en efteruddannelseslogbog og en uddannelsesprofil, der kan sammenlignes med kollegers. Programmet gør det samtidig muligt at danne sig et samlet overblik over lægers efteruddannelse. Programmet er blevet taget i brug først af almen medicin i maj 1999, og efterfølgende er udarbejdet et program, som er tilgængeligt for alle specialer. Efteruddannelseskurser for læger udbydes primært af Den Almindelige Danske Lægeforening, de lægevidenskabelige selskaber og lægekredsforeningerne. Aftaler om finansiering af kursusaktivitet og tjenestefrihed i forbindelse med deltagelse i kurser træffes mellem parterne på området. PLO og Sygesikringens Forhandlingsudvalg (SFU) etablerede i 1995 en Efteruddannelsesfond. Fondens formål er at skabe bedre vilkår for en permanent og bred efteruddannelse for de praktiserende læger. I fonden har hver almen praktiserende læge rådighed over en personlig efteruddannelseskonto, som lægen kan anvende til finansiering af godkendt efteruddannelsesaktivitet. Mens visse kurser er forhåndsgodkendte, kræves der for andre en konkret godkendelse af det faglige indhold. Den faglige godkendelse varetages af de alment praktiserende lægers udvalg for efteruddannelse under Lægeforeningens Uddannelsesfaglige Udvalg (AMAD- EUS). Medlemmerne af AMADEUS udpeges af PLO og Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). For de sygehusansatte læger er det mellem Amtsrådsforeningen og Foreningen af Speciallæger (FAS) aftalt, at de lægelige chefer skal sikres den nødvendige efter- 196
8 uddannelse. For overlæger og afdelingslæger er det med henholdsvis FAS og Foreningen af Yngre Læger (FAYL) aftalt, at de af hensyn til den enkeltes faglige udvikling og kvaliteten i patientbehandlingen er sikret deltagelse i efteruddannelse mindst 10 dage årligt. Fra 1. januar 2000 er alle heltids eller deltids praktiserende speciallæger omfattet af en efteruddannelsesaftale mellem FAS og SFU. Via en særlig fond ydes der tilskud til praktiserende speciallægers efteruddannelse svarende til delvis dækning af tabt arbejdsfortjeneste for 5 klinikdage om året. For hvert af de 16 specialer, som er repræsenteret i speciallægepraksis, er der udarbejdet en positivliste over efterudannelsesaktiviteter, som berettiger til tilskud. De enkelte lister er udarbejdet af de pågældende speciallægeorganisationer og er efterfølgende godkendt af de to aftaleparter. Det kan endvidere nævnes, at Amtsrådsforeningen og FAS via overenskomsten har afsat midler til brug for de videnskabelige selskabers udvikling af systemer til kvalitetssikring af speciallægers efteruddannelse. Siden ordningen blev etableret i 1997, har det imidlertid været begrænset, hvor mange projekter, der har modtaget støtte. I alt 13 selskaber har hidtil søgt og modtaget støtte via ordningen. Der er ikke mellem parterne aftalt et endemål for ordningen i form af eksempelvis krav om registrering af efteruddannelse eller lignende Kommissionens overvejelser og forslag Kommissionens forslag til den fremtidige speciallægeuddannelse skal sikre, at kommende speciallæger når et kompetenceniveau, der gør det muligt at levere en høj professionel standard, og at kommende speciallæger bibringes de nødvendige forudsætninger (holdning, viden og færdigheder) for en fortløbende faglig og professionel udvikling. Det er kommissionens vurdering, at den sundhedsfaglige udvikling vil være dynamisk og præget af stadige omstillingskrav. Det er endvidere vurderingen, at de fleste læger vil komme til at arbejde med specialets funktioner i et multidisciplinært samarbejde på tværs af de i dag eksisterende rammer. Komissionen finder, at en høj professionel standard kun kan opretholdes, hvis alle speciallæger vedligeholder og videreudvikler de faglige kompetencer, der indgår i det af kommissionen foreslåede speciallægekompetencebegreb, og således deltager aktivt i en kontinuerlig og livslang efteruddannelse. 197
9 Kommissionen finder, at lægens forpligtelse til at udvikle og vedligeholde sine kompetencer kan opfyldes ved deltagelse i en række forskellige uddannelsesaktiviteter så som f.eks. studieophold ved andre afdelinger, deltagelse i videnskabelige møder og kongresser, kurser, studiegrupper o.l., undervisning, selvstudier m.m.. Kommissionen er bekendt med, at der i mange lande er overvejelser om at indføre et recertificeringssystem med henblik på at sikre, at efteruddannelsen har den tilsigtede effekt. Det er imidlertid kommissionens vurdering, at det ikke aktuelt vil være hensigtsmæssig at indføre recertificering af danske læger. Det er således vurderingen, at recertificering indebærer etablering af et kontrolsystem, som vil være meget ressourcekrævende. Det er endvidere vurderingen, at de fleste systemer er behæftet med betydelige metodologiske problemer, idet de som hovedregel ikke er egnede til at måle, om efteruddannelsen har haft den ønskede effekt på de deltagende lægers kliniske praksis. Endelig har det i flere studier af emnet ikke været muligt at påvise en positiv effekt af tvungen efteruddannelse. Hertil kommer, at det i forbindelse med etablering af et recertificeringssystem må fastlægges, hvilke konsekvenser det skal have, hvis en læge ikke opfylder kriterierne for at opnå recertificering. Dette rejser en række juridiske problemer på såvel det nationale som det internationale niveau. Det vurderes, at der er behov for at opprioritere den individuelle uddannelsesplanlægning. Kommissionen finder i den forbindelse, at der er behov for fortsat udvikling af redskaber til brug for den personlige efteruddannelsesplanlægning og opstilling af kriterier og kvalitetskrav til denne planlægning. Eksempelvis kan systematiske og strukturerede medarbejdersamtaler bidrage til den personlige efteruddannelsesplanlægning. Kommissionen forudsætter, at alle læger har ret og pligt til at vedligeholde og udvikle sine kompetencer. Kommissionen finder på den baggrund: At alle læger skal have mulighed for at deltage i en livslang kontinuerlig efteruddannelse. At den lægelige efteruddannelse skal (kunne) dokumenteres. 198
10 At den enkelte læge selv skal være ansvarlig for at sikre og forestå dokumentationen af efteruddannelsen. Kommissionen anbefaler på baggrund af ovenstående: At der ikke aktuelt etableres et recertificeringssystem i Danmark. At erfaringerne fra såvel det hollandske som det engelske recertificeringssystem følges nøje og drøftes i det nationale råd for lægers videreuddannelse. At den lægelige efteruddannelse kvalitetssikres, og at kvalitetssikring af den specialespecifikke efteruddannelse forankres i de videnskabelige selskaber. At arbejdet med udvikling af metoder til kvalitetssikring/akkreditering af efteruddannelsesaktiviteter fortsættes. At det igangværende arbejde med udvikling af metoder og værktøjer, der gør det muligt for den enkelte læge at dokumentere efteruddannelsen, fortsættes. 199
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mereUlla Breth Knudsen. Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby. Medlem af Bestyrelsen for LVS
Ulla Breth Knudsen Overlæge, Ph.D., Aarhus Universitetshospital, Skejby Medlem af Bestyrelsen for LVS Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) Tidligere Dansk Medicinsk Selskab (DMS) Paraplyorganisation
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Overlægeforeningens politik om overlægers efteruddannelse lægger sig op ad Lægeforeningens politik om efteruddannelse: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling
Læs mereKapitel 2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger... 17
Indhold Kapitel 1 Indledning og baggrund for Speciallægekommissionens arbejde.............................................. 9 1.1 Baggrund for Speciallægekommissionens nedsættelse...... 9 1.2 Speciallægekommissionens
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereØget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling
2012 Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Lægeforeningens politik om sikring af speciallægers kompetenceniveau SYSTEMATIK I SPECIALLÆGERS KOMPETENCEUDVIKLING SKAL SKABE YDERLIGERE KVALITET
Læs mereRapport vedrørende forslag til indførelse af CME i dansk kardiologi
Rapport vedrørende forslag til indførelse af CME i dansk kardiologi Dansk Cardiologisk Selskab (DCS) nedsatte i foråret 2002 et udvalg med det formål at komme med forslag til den praktiske indførelse af
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
BEK nr 1257 af 25/10/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-156/1 Senere
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Gastrointestinal endoskopi
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Gastrointestinal endoskopi Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mere11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning
11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske
Læs mereAlle patienter har krav på at møde fagligt ajourførte speciallæger
Tillæg til politik: Øget kvalitet gennem systematisk kompetenceudvikling Lægemøde 2017 Alle patienter har krav på at møde fagligt ajourførte speciallæger En obligatorisk årlig samtale om behov for kompetenceudvikling
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereDato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk 1-30-72-162-09
Vejledning om kompetencevurdering i specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 25. januar 2012 Stine Whitehouse Stine.Whitehouse@stab.rm.dk
Læs mereDescription of Clinical Genetics as a medical specialty in EU: aims and objectives of specialist training.
DANSK SELSKAB FOR MEDICINSK GENETIK Ms. Lucia Slobodova Czech Ministry of Education and Sports Prague Czech Republic Aarhus, May 27 th 2009 Description of Clinical Genetics as a medical specialty in EU:
Læs mereEfteruddannelse hvad vil Selskaberne???
Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereOversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark
KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
Udkast af 28. november 2017 til bekendtgørelse om uddannelse af speciallæger Sundhedsstyrelsen Kapitel 1 Uddannelsen Kapitel 2 Ansættelse Kapitel 3 Etablering af godkendte introduktions- og hoveduddannelsesforløb
Læs mereKompetenceudvikling og kræftkirurgien
Kompetenceudvikling og kræftkirurgien Systematisk og struktureret kompetenceudvikling i kræftkirurgien En generisk model for en ekspertuddannelse af speciallæger Medlemmer Arbejdsgruppen har bestået af
Læs mererammer for ansættelse af læger i stillinger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb.
N O T A T 02-07-2008 Sag nr. 06/4341 Dokumentnr. 39599/08 Procedure for ansættelse af læger i speciallægeuddannelsens hoveduddannelsesforløb Thomas I. Jensen Tel. 35298198 E-mail: tij@regioner.dk Indledning
Læs mere2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger
2 Sammenfatning af kommissionens anbefalinger Dette kapitel vil trække nogle hovedlinjer op fra de vurderinger og forslag, som Speciallægekommissionen fremlægger i denne betænkning. Kapitlet indeholder
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereover modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl.
Oversigt over modtagne henvendelser fra lægevidenskabelige selskaber, organisationer m. fl. Selskab Dato Emne Dansk Kirurgisk Selskab 03.04.00 Ønsker speciale i kirurgisk gastroenterologi og ikke kirurgi
Læs mereSpecialisering i fysioterapi
Dato: 28. september 2016 E-mail: moe@dsfys.dk NOTAT Specialisering i fysioterapi Model for godkendelse af specialisering Indledning Nærværende notat beskriver model for godkendelse af specialisering i
Læs mereBekendtgørelse om uddannelse af speciallæger
BEK nr 96 af 02/02/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 16. juli 2019 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 2-1012-317/1 Senere ændringer
Læs mereÅrsberetning. fra. Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis
Årsberetning fra Efteruddannelsesfonden for Almen Praksis 2015 August 2016 1 Indhold 1. Fondens oprettelse og formål... 3 1.1. Baggrund for oprettelsen, formål og beretning... 3 1.2. Fondens bestyrelse
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler E-mail Telefonnr. Sagsnr. 26. november 2015 Thomas Bøttern Christensen Thomas.Christensen@rm.dk 7841 0809 1-30-72-147-15
Læs mereUdkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb
Udkast til Paradigme for sammensætning af hoveduddannelsesforløb i den lægelige videreuddannelse Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Region Syddanmark december 2012 Indholdsfortegnelse: Indledning...
Læs mereVEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
VEJLEDNING FOR TUTORLÆGER I SPECIALLÆGEPRAKSIS November 2003 Forord Denne vejledning er tænkt som orientering til de læger, der overvejer at melde sig som tutorlæger. Vejledningen er et supplement til
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre
Læs mereLægernes behov for videre- og efteruddannelse
Lægernes behov for videre- og efteruddannelse Mads Skipper, Medlem af Lægeforeningens bestyrelse og Formand for Lægeforeningens uddannelses- og forskningspolitiske udvalg Lægeforeningen Hovedstadens medlemsmøde
Læs mereAndreas Balslev-Clausen. 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder.
Referat af møde i UDDU 1/5 1.0 Formalia Dagsorden kunne godkendes uden yderligere kommentarer. NWP blev valgt som mødeleder. 2.0 Godkendelse af referat. Referatet godkendes uden yderligere kommentarer.
Læs mereOversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark
KVALITETSUDVIKLING OG EFTERUDDANNELSE Oversigt over støttemuligheder for praktiserende læger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk/keu-syd KEU syd Støtte fra Kvalitets- og EfteruddannelsesUdvalget
Læs mere8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin
8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser
Læs mereOftalmologi Specialet Faglig profil
Oftalmologi Specialet Uddannelsen til speciallæge i øjensygdomme sker på hospitalsafdelinger og i øjenlægepraksis og kombinerer medicinske og kirurgiske krav og færdigheder indenfor specialet. Dertil kommer
Læs mereAnbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Anbefalinger vedr. sammensætning af uddannelsesforløb Version og udgave:2.1 Dato: 15.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Jf. Bekendtgørelse nr. 1257 af 25/10/2007 er
Læs mereStudieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold
Læs merePædagogisk assistentuddannelse - PAU. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Pædagogisk assistentuddannelse - PAU Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge
Stillings- og funktionsbeskrivelse for Uddannelsesansvarlig overlæge Stillingsbetegnelse Ansættelsessted Organisatorisk placering Løn- og ansættelsesvilkår Hospitalsenheden Vest Uddannelsesansvarlig overlæge(
Læs mereNy mesterlære - i EASY-A og
Ny mesterlære - i EASY-A og Elevplan 26-06-2011/version 4/mgl/fkj Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Oprettelse af Ny Mesterlære-eleven i EASY-A Registrering i EASY-P Grundforløbsundervisning
Læs mereAnæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien.
Anæstesiologisk speciallægeuddannelse i Indien. Efter erhvervelse af bachelorgrad i medicin og kirurgi gennemføres et 1-årigt Internship med sædvanligvis 3-måneders rotationer i kirurgi, obstetrik/gynækologi,
Læs mereSpecialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi
Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,
Læs mereOpgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse
Opgaver og ansvarsfordeling på decentralt niveau i den lægelige videreuddannelse God uddannelse skaber gode læger og høj kvalitet for patienterne Et højt uddannelsesniveau blandt læger i sundhedsvæsenet
Læs mereSide 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN
Side 1 REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN KOMMUNALE TJENESTEMÆND OG OVERENSKOMSTANSATTE SUNDHEDSKARTELLET AFTALE OM KOMPETENCEUDVIKLING = Nyt i forhold til tidligere gældende aftale med virkning fra dato
Læs mereEVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring
EVA, kvalitetsarbejde og voksnes læring NVL-Konference i Odense den 13. november 2008 ved Michael Andersen, specialkonsulent på EVA EVA s overordnede opgaver At sikre og udvikle kvalitet af undervisning
Læs mereUddannelsessystemer for advokater i EU
Uddannelsessystemer for advokater i EU Oplysninger tilvejebragt af: Advokatsamfundet i Nordirland April 2014 BESKRIVELSE AF DET NORDIRSKE UDDANNELSESSYSTEM FOR ADVOKATER 1. Adgang til erhvervet Krav om
Læs mereDen kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst
Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag
Læs mereHvilke fordele får du af at være medlem af DSKH? Der er 3 medlemskategorier:
DANSK SELSKAB FOR KLASSISK HOMØOPATI Kære homøopat Bestyrelsen og medlemmerne i Dansk Selskab for Klassisk Homøopati er glade for din interesse og håber at kunne byde dig velkommen som medlem i foreningen.
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereAdministrativ vejledning vedrørende ad hoc supplerende Sundhedsstyrelsen, 1. kontor, d. 1. september 2001.
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger til supplerende uddannelse i speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger)
Læs mereAlmen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.
Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs mereVejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Juni 2012 Dorte Guldbrand Dorte.g.nielsen@stab.rm.dk 1-30-72-93-12 Vejledning om forskningstræning i speciallægeuddannelsen Videreuddannelsesregion Nord Indledning Denne
Læs mereKompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole
Kompetenceudviklingspolitik - for medarbejdere og ledere ved Herningsholm Erhvervsskole Den vigtigste ressource for Herningsholm Erhvervsskole er de menneskelige ressourcer i form af medarbejdere og ledere.
Læs mereSocial- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...
Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med
Læs mereHolstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008
Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning
Læs mereTeglgårdshuset www.teglgaardshuset.dk
Dokumenttype Retningsgivende dokument vedr. kompetenceudvikling. Anvendelsesområde Medarbejdere og ledelse i organisationen Teglgårdshuset. Målgruppe Alle tværprofessionelle medarbejdere i Botilbuddet
Læs mereTIMERSRAPPORTEN 2015 IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEVURDERING I KLINISK PRAKSIS. Kompetencevurdering
3-TIMERSRAPPORTEN 2015 IMPLEMENTERING AF KOMPETENCEVURDERING I KLINISK PRAKSIS DRRLV 8.12.16 Susanne Nøhr, UKO, PKL i medicinsk Pædagogik SPECIALLÆGEUDDANNELSEN Kompetencevurdering obligatorisk siden 2003
Læs mereSundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin
Sundhedsstyrelsens retningslinier for godkendelse af uddannelsesforløb til speciallægeuddannelsen i almen medicin (Sendt til amter, H:S, Bornholms Kommune, Færøerne, Grønland, de amtslige videreuddannelsesråd
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereEvaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS. Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015.
Lægeforeningen Den 27. jan. 2016/ssj Evaluering spørgeskema Efteruddannelse DNS Sammenfatningsrapport Spørgeskemaet blev sendt ud til 124 personer d. 30. november 2015. 1. rykkermail: Udsendt til 73 personer
Læs mereIndhold og retningslinjer for registrering af kiropraktorernes efteruddannelse.
Indhold og retningslinjer for registrering af kiropraktorernes efteruddannelse. Vision Kiropraktoren skal gennem kontinuerlig efteruddannelse vedligeholde og udvikle sine kompetencer, således at kompetencerne
Læs merePraktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015
Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen
Læs mereLÆGEFORENINGEN. Styrk arbejdet med den faglige kvalitet. - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet
LÆGEFORENINGEN Styrk arbejdet med den faglige kvalitet - både i praksis, på sygehuse og på tværs af overgange i sundhedsvæsenet Politikpapir - Lægeforeningen 2014 den faglige kvalitet skal professionaliseres,
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereDansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle
Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær
Læs mereDanish Colorectal Cancer Group
Danish Colorectal Cancer Group Vedtægter december 2009 Baggrund DCCG er en multidisciplinær cancergruppe (DMCG) med forankring i Dansk Kirurgisk Selskab, Dansk Selskab for Klinisk Onkologi, Dansk Radiologisk
Læs mereFagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening
Fagdyrlæge godkendt af Den Danske Dyrlægeforening Fagdyrlægegodkendelse findes for tiden på følgende områder: Fagdyrlæge vedr, svineproduktion og svinesygdomme Fagdyrlæge vedr. kvægproduktion og kvægsygdomme
Læs mereVIDEREUDDANNELSE VIDEREU. . Sagsnr. 17. juni 2013 Helene S. Kristensen
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREU IDEREUDDANNEL DDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Dato Sagsbehandler E-mail Sagsnr.
Læs mereTemaopdelt handlingsplan
NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation
Læs mereKompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole
Domstolsstyrelsen Uddannelses- og udviklingssektionen Kompetenceudviklingspolitik for Danmarks Domstole Overordnet vision Danmarks Domstole er en højt respekteret og tillidsskabende organisation, der løser
Læs mereInspektorordning i almen praksis. Gunver Lillevang Praktiserende læge, uddannelseskoordinator og PKL
Inspektorordning i almen praksis Gunver Lillevang Praktiserende læge, uddannelseskoordinator og PKL Hvorfor inspektorordning i almen praksis? Speciallægeuddannelsen i almen medicin er på linje med de øvrige
Læs mereP U F. PUFDen Pædagogisk Udviklende Funktion. Virksomhedsgrundlag for. i Region Øst. Medicinsk ekspert. Samarbejder. Kommunikator.
Virksomhedsgrundlag for Den Pædagogisk Udviklende Funktion i Region Øst Medicinsk ekspert Samarbejder Kommunikator Akademiker Sundhedsfremmer Leder/administrator Professionel P U F 1 2 3 4 5 6 7 Fra vision
Læs mereSundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen
Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd
Læs mereDimensioneringsplan INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN
Dimensioneringsplan 2018-2020 INTRODUKTIONS- OG HOVEDUDDANNELSESFORLØB I SPECIALLÆGEUDDANNELSEN 2017 Dimensioneringsplan 2018-2020, introduktions- og hoveduddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen,
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereKOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS
KOMPETENCEMODEL RANDERS CENTRALSYGEHUS/GRENAA SYGEHUS Udarbejdet af chefsygeplejerske, oversygeplejerske og udviklingschef December 2002 Kompetenceniveauer revideret af arbejdsgruppe nedsat af Kompetenceudvalget
Læs merePROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor
FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu
Læs mereDimensioneringsplan 2008-2012. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen
Dimensioneringsplan 2008-2012 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Juli 2007 Hoveduddannelsesforløb 2008-2012 Bemærkninger Almen medicin 240 Udvidelse forudsætter, at der kan
Læs mereStandard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2. Standarderne SOR 2. for offentlig
Standard for offentlig revision nr. 2 Rigsrevisionens kvalitetsstyring SOR 2 SOR 2 Standarderne for offentlig SOR 2 SOR 2 STANDARD FOR OFFENTLIG REVISION NR. 2 (VERSION 1.1) 1 Rigsrevisionens kvalitetsstyring
Læs mereDEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN. Forord 3. I Vision 5
1 DEN PRAKTISERENDE LÆGE NU OG I FREMTIDEN Forord 3 I Vision 5 II Hvilke værdier skal almen praksis i fremtiden bygge på? 5 Centrale værdier i læge-patient-forholdet 5 Centrale værdier i lægerollen 6 Centrale
Læs mereModel for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere
Model for individuel kompetencevurdering (realkompetencevurdering) af vejledere Indledning I dette papir beskrives den individuelle kompetencevurdering af vejledere i følgende afsnit: Lovgrundlaget - det
Læs mereANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD
ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen
Læs mereHøring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger sig med aflivning af dyr og dermed forbundne aktiviteter
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Stationsparken 31 2600 Glostrup 11. juli 2012 9.14.19 Att.: hoering@fvst.dk Høring over bekendtgørelse om uddannelse af personer, der beskæftiger
Læs mereKriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.
UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse
Læs mereAlle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.
Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereUddannelsessystemer for advokater i EU
Uddannelsessystemer for advokater i EU Oplysninger tilvejebragt af: Advokatsammenslutningen April 2014 BESKRIVELSE AF DET SKOTSKE UDDANNELSESSYSTEM FOR ADVOKATER 1. Adgang til erhvervet Krav om videregående
Læs mereUKYL workshop. Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde Aarhus Universitetshospital. Region Midtjylland
UKYL workshop Hvordan bidrager UKYL erne til udvikling af vejledere? Årsmøde 2016 Program Velkomst Hvilke opgaver hører til hovedvejlederfunktionen? UKYL'ens rolle i afdelingens uddannelsesvejledning Mål:
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002205 Afdelingsnavn Børne- og ungdomsafdelingen Hospitalsnavn Nykøbing Falster Besøgsdato 28-10-2014
Læs mereBeskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt.
Beskrivelse af god undervisning i den teoretiske del af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på Fyn ved University College Lillebælt. Dette dokument beskriver hvad der forstås ved god undervisning
Læs mereMøde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl
REFERAT FU 12/11 Emne Møde i Forretningsudvalget under Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse Mødedato Onsdag den 7. september kl. 13.30-16.00 Sted Deltagere Ikke til stede, lokale C Cheflæge, dr.med.
Læs mere