AMVAB Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling

Transkript

1 MUUSMANN A/S Research & Consulting COWI A/S AMVAB Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2005

2 Indholdsfortegnelse FORORD RESUMÉ INDLEDNING BAGGRUND FOR MÅLINGEN MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS OMRÅDE AMVAB-METODEN Hovedprincipper i metoden Afgrænsning af målingen Centrale begreber ORGANISERING AF MÅLINGEN LÆSEVEJLEDNING MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS LOVGIVNING OMFANGET AF LOVGIVNINGEN PÅ RESSORTOMRÅDET METODISKE UDFORDRINGER I FORHOLD TIL MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS LOVGIVNING DE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS OMRÅDE SAMLEDE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS OMRÅDE De samlede administrative omkostninger Udviklingen i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings samlede administrative omkostninger (nulpunktsmåling) Love og bekendtgørelser på samfundsniveau og virksomhedsniveau ABC-fordeling på både samfunds- og virksomhedsniveau GENNEMGANG AF DEN ERHVERVSRELEVANTE LOVGIVNING PÅ MINISTERIETS OMRÅDE AFGRÆNSNING TIL ANDEN LOVGIVNING IRRITATIONSBYRDER, FORSLAG TIL REGELFORENKLING OG BEDSTE PRAKSIS VURDERING AF MÅLINGENS RESULTATER RESULTATERNES ROBUSTHED I FORHOLD TIL ÆNDRINGER I OMKOSTNINGSPARAMETRENE Grundlaget for standardiseringen og populationerne Ændringer i omkostningsparametre OPDATERING AF MÅLINGEN SUMMARY - THE MINISTRY OF SCIENCE, TECHNOLOGY AND INNOVATION

3 BILAG...53 BILAG A BILAG B AMVAB-METODEN TRIN FOR TRIN...53 OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN...58 BILAG C NULPUNKTSMÅLING OG OVERSIGT OVER LOVE OG BEKENDTGØRELSER, DER INDGÅR I MÅLINGEN...61 BILAG D INTERVIEWGUIDE...62 BILAG E BILAG F SAMLET OVERSIGT OVER DE ÅRLIGE ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER..63 SAMTLIGE INFORMATIONSFORPLIGTELSER MED ADMINISTRATIVE OMKOSTNINGER PÅ MINISTERIET FOR VIDENSKAB, TEKNOLOGI OG UDVIKLINGS OMRÅDE

4 Forord Det er regeringens målsætning at reducere virksomhedernes administrative byrder med op til 25% inden Dette er senest blevet fremhævet i regeringsgrundlaget Nye mål fra 18. februar 2005, hvoraf det fremgår, at der skal gennemføres en kortlægning af de administrative byrder. Herefter skal der foretages en systematisk gennemgang af, hvor der er mulighed for at forenkle eller digitalisere eksisterende regler. Administrative byrder lægger en dæmper på virksomhedernes produktion og vækst. Regeringen vil derfor fortsætte indsatsen for at lette virksomhedernes byrder med op til 25% i Det sker ved, at regeringen kortlægger de administrative pligter, som virksomhederne bliver pålagt gennem den samlede erhvervsregulering på alle ministerområder. Derefter vil det i alle ministerier med erhvervsrettet regulering systematisk blive vurderet, hvor der er mulighed for forenkling og digitalisering. Nye mål februar 2005, side 69 Nærværende rapport redegør for resultaterne fra den AMVAB-måling, der i perioden fra oktober 2004 til oktober 2005 er gennemført af de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede lovgivning for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Rapporten redegør dels for de samlede administrative omkostninger ved lovgivningen, dels for hvad det er for nogle love og bekendtgørelser, der er de administrativt set mest omkostningstunge på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område. Rapporten gengiver de væsentligste resultater fra AMVAB-målingen. Hele datagrundlaget fra AMVAB-målingen er samlet i en database, som fremover kan bruges til at uddrage resultater til videre analyser. Begge dele vil være tilgængelig via AMVAB-målingen kommer til at udgøre fundamentet for det videre arbejde med systematisk at gennemgå reglerne for at finde frem til, hvor der er mulighed for at gennemføre administrative lettelser. Hvordan dette arbejde kan gennemføres er nærmere beskrevet på som desuden indeholder en række værktøjer, der kan bruges i forbindelse med det systematiske regelforenklingsarbejde. Betina Hagerup Vicedirektør Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 4

5 1. Resumé På vegne af Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har MUUSMANN A/S Research & Consulting og COWI A/S gennemført en måling af erhvervslivets administrative omkostninger ved den erhvervsrettede regulering på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område. Undersøgelsen er gennemført med deltagelse af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Lovansvarlige og koordinatorer i ministeriet har således igennem hele måleperioden ydet en stor indsats med at kvalitetssikre kortlægningen af lovgivningen, tilvejebragt data om populationer samt assisteret med opklarende information generelt. Hovedresultater Overordnet set viser målingen af Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings erhvervsrettede lovgivning, at: De samlede årlige administrative omkostninger kan opgøres til 319,0 mio. kr. pr. 31. december 2004.G Der har ikke været nogen ændring i de administrative omkostninger ved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovgivning i perioden fra 27. november 2001 og frem til 31. december 2004.G De fem love og bekendtgørelser, der på samfundsniveau medfører de største administrative omkostninger, tegner sig for 96% af de samlede administrative omkostninger på ministeriets område. 9% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, der er helt bundet op på EU-regulering (såkaldt A-regulering). 62% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, som er en følge af internationale forpligtelser (herunder også EU-regulering), men hvor de konkrete administrative krav er formuleret fra dansk side (kaldet B-regulering). Endelig stammer 29% af de administrative omkostninger fra ren national regulering (såkaldt C-regulering). AMVAB-metoden Kortlægningen og værdifastsættelsen af lovgivningen er gennemført ved hjælp af AMVAB-metoden (Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder). Metoden indebærer, at der gennemføres en nøje gennemgang af de erhvervsrelevante regler for at finde de steder, som beskriver virksomhedernes pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Hver af disse informationsforpligtelser består af en række oplysninger, som virksomhederne har pligt til at stille til rådighed disse betegnes oplysningskrav. For at kunne give de pågældende oplysninger skal virksomhederne gennemføre en række administrative aktiviteter (fx indsamling af informationer i virksomheden). Disse aktiviteter kræver både et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og ofte også et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til revisorer, eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de 5

6 administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. Formålet med målingen Formålet med målingen er at tilvejebringe et datagrundlag, der kan assistere ministeriet i det fremtidige regelforenklingsarbejde, således at målsætningen i regeringens vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25% i 2010 kan realiseres. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings regulering Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling er ansvarlig for 10 erhvervsrelevante love og 19 erhvervsrelevante bekendtgørelser 1. Disse regler indeholder 88 informationsforpligtelser med tilhørende 250 oplysningskrav. Overordnet set er reguleringen på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område kendetegnet ved at regulere relativt få virksomheder gennem oplysningskrav, som virksomhederne skal opfylde. Reguleringen omfatter forskelligartede brancher, så som telekommunikationsvirksomheder, radiostationer, producenter af radio- og teleterminaludstyr og fjernsynskanaler. Generelt er der relativt få erhvervsrettede informationsforpligtelser inden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovområde. Da ministeriet samtidig regulerer et mindre antal virksomheder 2, er de samlede administrative omkostninger relativt begrænsede set i forhold til reguleringen på andre ressortområder. Lov nr. 417 om elektroniske signaturer samt lov nr. 679 af om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet med tilhørende bekendtgørelser herunder specielt bekendtgørelse nr. 665 af om nummeroplysningsdatabaser og bekendtgørelse nr. 666 af om udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester er dog en undtagelse, idet disse regelsæt indeholder en række omkostningsfulde informationsforpligtelser for de berørte virksomheder. De administrative omkostninger på samfundsniveau Virksomhedernes samlede årlige administrative omkostninger ved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovgivning er opgjort til 319,0 mio. kr. De administrative omkostninger på samfundsniveau er uændrede siden november 2001, jf. nedenstående tabel: 1 Det skal bemærkes, at kun 13 love og bekendtgørelser medfører administrative omkostninger for virksomhederne. 2 Det er et krav i denne rapport, at de virksomheder, som har en markedsdominerende rolle, ikke kan genkendes i rapporteringen, hvad angår virksomhedens samlede administrative omkostninger. Dette er sikret ved at sammensætte segmenterne således, at en markedsdominerende virksomhed måles i sammenhæng med andre ikke markedsdominerende virksomheder. 6

7 Tabel 1: De samlede administrative omkostninger ved Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovgivning, herunder udviklingen i omkostningerne Udvikling i administrative omkostninger Administrative omkostninger i nov (mio. kr.) Administrative omkostninger ved basismålingen (mio. kr.) Netto effekt (mio. kr.) Udvikling (%) ABC-regulering (%) Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling 319,0 319,0 0,0 0,0% 9% 0% 0% 62% 0% 0% 29% De mest byrdefulde regler Generelt gælder det for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område, at det er relativt få regler, der bidrager til størstedelen af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. De fem love og bekendtgørelser, der medfører de største administrative omkostninger, tegner sig således for 96% af de samlede omkostninger, jf. nedenstående tabel: A EU-direktiv A EU-forordning A Øvrig B EU-direktiv B EU-forordning B Øvrig C National Tabel 2: De fem mest byrdefulde love og bekendtgørelser på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område (samfundsniveau) Lov/bekendtgørelse Samlede administrative omkostninger Samfundsniveau (mio. kr.) Andel af samlede omkostninger (%) Bekendtgørelse nr. 665 om nummeroplysningsdatabaser 134,0 42% Bekendtgørelse nr. 666 om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester 120,8 38% Lov nr. 679 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet 21,2 7% Lov nr. 417 om elektroniske signaturer 16,7 5% Lovbekendtgørelse nr. 912 om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold 14,0 4% Top-5 i alt 306,8 96% Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling i alt 319,0 100% Note: Differencer skyldes afrunding. 7

8 Nedenfor følger en nærmere beskrivelse af de fem love og bekendtgørelser: Bekendtgørelse nr. 665 af om nummeroplysningsdatabaser regulerer de krav, der stilles til teleoperatørerne i forbindelse med deres registrering og videresalg af oplysninger om abonnenternes telefonnummer, adresse, stillingsoplysninger mv., samt de krav, der stilles i forbindelse med at give oplysninger til abonnenten om vilkårene for kundeforholdet. Bekendtgørelsen medfører årligt administrative omkostninger på samfundsniveau på 134 mio. kr., svarende til 42% af ministeriets samlede administrative omkostninger årligt. 22 virksomheder berøres af bekendtgørelsen, og disse har i gennemsnit omkostninger på omkring 6 mio. kr. ved efterleve bekendtgørelsen. Omkostningen pr. virksomhed varierer dog afhængigt af, hvor mange kunder virksomheden har. De administrative omkostninger skyldes først og fremmest, at teleoperatørerne i forbindelse med oprettelse af kundeforhold skriftligt skal gøre kunden opmærksom på en række forhold. Desuden er der oplysningskrav i forbindelse med kundens krav om at få foretaget rettelser eller ændringer i sit abonnementsforhold, ligesom kunden skal give samtykke til eventuel offentliggørelse eller videregivelse af data. Bekendtgørelse nr. 666 af om udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester regulerer blandt andet bestemmelser om abonnementsaftalens indhold, oplysningspligt, varsling af ændrede vilkår og priser, sikkerhedsstillelse, certificering af takserings-, debiterings- og faktureringssystemer mv. Bekendtgørelsen medfører årligt administrative omkostninger på 120,8 mio. kr., svarende til 38% af ministeriets samlede administrative omkostninger årligt. 22 virksomheder berøres af bekendtgørelsen, og disse har i gennemsnit omkostninger på omkring 5,5 mio. kr. ved at efterleve bekendtgørelsen. Omkostningen pr. virksomhed varierer dog afhængigt af, hvor mange kunder virksomheden har. De administrative omkostninger for denne bekendtgørelse skyldes, at virksomhederne har en række forpligtelser (eksempelvis vedrørende priser, vilkår, funktioner mv.) i relation til kontrakter med slutbrugere. Lov nr. 679 af om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet har til formål at sikre et velfungerende, konkurrencebaseret marked for udbud af elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Loven medfører årligt administrative omkostninger på 21,2 mio. kr., svarende til knap 7% af ministeriets samlede administrative omkostninger årligt. 22 virksomheder berøres af loven, og disse har i gennemsnit omkostninger på kr. ved efterleve loven. Omkostningen pr. virksomhed varierer dog afhængigt af, hvor mange kunder virksomheden har. Lovens administrative omkostninger skyldes blandt andet, at virksomheder/udbydere med særlig stærk markedsposition skal føre særskilte regnskaber. Samtidig stilles der krav til disse virksomheder omkring udlevering af oplysninger til IT- og Telestyrelsens løbende statistik om telesektoren samt forpligtelser for virksomhederne i forbindelse med oplysninger til brug for behandling af klager i Telebrugernævnet. 8

9 Lov nr. 417 af om elektroniske signaturer skal sikre, at der på det danske marked findes elektroniske signaturprodukter og nøglecentre, der lever op til en række krav, der gør dem sikre at anvende. Der er kun ét nøglecenter i Danmark, og kravene i loven medfører årligt administrative omkostninger på 16,7 mio. kr. De administrative omkostninger, der svarer til 5% af de årlige administrative omkostninger ved ministeriets lovgivning, udspringer blandt andet af en række specifikke krav til nøglecenteret, herunder blandt andet krav til hvilke systemer og produkter, de skal have, procedurer mv. Samtidig stiller loven krav til nøglecentret om, at de årligt skal indsende en rapport til IT- og Telestyrelsen, som beskriver nøglecentrets virksomhed og systemer. Rapporten skal desuden indeholde en erklæring fra både nøglecentrets ledelse og en systemrevisor om, hvorvidt nøglecentrets samlede data-, system- og driftssikkerhed kan anses for betryggende. Lovbekendtgørelse nr. 912 af om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold regulerer markedsføring og brug af sådant udstyr. Loven medfører årligt administrative omkostninger på 14 mio. kr., svarende til 4% af ministeriets samlede administrative omkostninger. For den enkelte berørte virksomhed medfører loven årligt administrative omkostninger på omkring kr. De administrative omkostninger skyldes først og fremmest krav til, hvordan radioog teleterminaludstyr skal være mærket. Mærkningen skal ske af hensyn til tredjepart. De administrative omkostningers oprindelse ABC-kategoriseringen På Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område viser det sig, at 9% af de administrative omkostninger stammer fra regulering, der alene har sin oprindelse i internationale regler, herunder EU-regulering (såkaldt A-regulering). Den væsentligste del af A-reguleringen vedrører lov nr. 679 af om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, hvor 56% af de administrative omkostninger alene kan henføres til et EU-direktiv. Ligeledes stammer alle de administrative omkostninger ved lovbekendtgørelse nr. 912 af om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold fra et EU-direktiv. 62% af de administrative omkostninger kan henføres til regler, der bunder i international regulering, men hvor de administrative krav er fastsat fra dansk side (såkaldt B- regulering). Hovedparten af disse administrative omkostninger kan henføres til lov nr. 417 af om elektroniske signaturer, hvor alle de administrative omkostninger følger et EU-direktiv, hvorfor der er tale om ren B-regulering. 29% af de administrative omkostninger kan henføres til regulering, der alene bunder i nationalt fastsatte krav (såkaldt C-regulering). Halvdelen af de administrative omkostninger ved bekendtgørelse nr. 665 af om nummeroplysningsdatabaser stammer fra C-regulering, mens det for bekendtgørelse nr. 681 om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv. drejer sig om samtlige administrative omkostninger. 9

10 Irritationsbyrder og forslag til regelforenkling I forbindelse med de interviews, der er blevet gennemført for at afdække virksomhedernes administrative omkostninger, er virksomhederne blevet spurgt til, om der er områder ved reguleringen, som de finder særligt irriterende at skulle håndtere, eller om de har forslag til, hvordan reglerne i øvrigt kunne forenkles. Virksomhederne har overordnet fremhævet følgende irritationsbyrder: Omfanget af de administrative aktiviteter for telekommunikationsvirksomheder i forbindelse med oprettelse eller ændring af kundeforhold opfattes som unødigt byrdefulde og dermed som en irritationsbyrde. Det forekommer ikke alle telekommunikationsvirksomheder klart, hvorfor det er en offentlig myndighedsopgave på detailplan at specificere, hvorledes en faktura skal se ud, herunder hvorfor der er behov for oplysningskrav om eksempelvis registrering af type og antal af telefonsamtaler på et meget detaljeret informationsniveau. Alternativt kan det være en konkurrenceparameter telekommunikationsvirksomhederne i mellem at tilbyde kunderne forskelligt informationsniveau om deres historiske telefonsamtaler. Generelt opfatter telekommunikationsvirksomhederne det som gammeldags, at specielt telefonimarkedet er detailreguleret, sammenlignet med hovedparten af andre længerevarende forbrugsgoder. På den baggrund fremstår denne regulering som en irritationsbyrde og som et levn fra midt-90 erne med et uudviklet telefonmobilmarked. Virksomhederne har derfor som regelforenkling foreslået en sanering af oplysningskravene i kontrakter, som danner grundlag for kundeforholdet med en slutbruger. Administrative omkostninger forbundet med udlevering af oplysninger til IT- og Telestyrelsens løbende statistik om telesektoren er en irritationsbyrde for virksomhederne. Specielt opfatter virksomhederne, at der ikke er tilstrækkelig disciplin i forhold til, hvad der spørges om, idet det hos nogle af virksomhederne er indtrykket, at embedsværket beder om information for en sikkerheds skyld eller ud fra en forventning om, at disse informationer måske skal anvendes ved en senere lejlighed (en eventuel fremtidig potentiel anvendelse af de pågældende informationer). Det skal dog understreges, at IT- og Telestyrelsen løbende reviderer spørgeskemaerne for at sikre, at det, der spørges om, fortsat er relevant. Hertil kommer, at spørgeskemaerne bliver til i dialog med branchen, idet der afholdes et årligt møde, hvor præciseringer, afgrænsninger mv. drøftes med alle respondenter. Omfanget af de administrative aktiviteter i forbindelse med førelse af særskilte regnskaber (regnskabsmæssig opsplitning) for virksomheder/udbydere med særlig stærk markedsposition opfattes som meget tidskrævende. Omfanget af de administrative aktiviteter vedrørende mærkning af radio- og teleterminaludstyr står efter virksomhedernes vurdering ikke mål med udbyttet. 10

11 Administrative aktiviteter i forbindelse med høringer 3 af telekommunikationslovgivning (bekendtgørelser, cirkulærer mv.) rummer en betydelig irritationsbyrde, idet virksomhederne opfatter de mange og lange skrivelser, der sendes i høring, som ufokuserede. Den manglende fokusering indebærer, at virksomhederne bruger megen tid og ressourcer til at sikre, at de pågældende bekendtgørelser ikke har relevans for virksomheden. Virksomhederne har derfor foreslået, at IT- og Telestyrelsen er mere fokuserede i sine høringsrunder, hvilket vil mindske behovet for at råde over betydelige administrative ressourcer til læsning og vurdering af nye informationsforpligtelser. 3 Det skal i den forbindelse bemærkes, at administrative omkostninger forbundet med de omtalte høringer ikke er medregnet i AMVAB-målingen. 11

12 2. Indledning I denne rapport præsenterer MUUSMANN og COWI resultaterne af en aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder (AMVAB) som følge af den erhvervsrelaterede regulering på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område. AMVAB står for Aktivitetsbaseret Måling af Virksomhedernes Administrative Byrder. Boks 1: Faktaboks om målingen Metode: Basismålingen omfatter Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings erhvervsrettede lovgivning, som er trådt i kraft senest den 31. december Nulpunktsmålingen opgør de administrative konsekvenser ved den del af ministeriets lovgivning, der var gældende, da den nuværende regering tiltrådte i november Ved at sammenholde nulpunktsmålingen med basismålingen afdækkes udviklingen i ministeriets administrative omkostninger siden november Der er gennemført 20 interview med virksomheder (svarende til ca. 50 interviewtimer), der er berørt af ministeriets regler. I forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interview har der været taget kontakt til ca. 70 virksomheder. Over 90% af de administrative omkostninger er opgjort på baggrund af virksomhedsinterview, mens resten er opgjort gennem ekspertskøn. Nulpunktsmålingen er hovedsageligt opgjort gennem ekspertskøn, baseret på den viden, der gennem interviewene er indhentet om virksomhedernes administrative processer. De administrative omkostninger er opgjort i 2005 priser, mens hovedparten af oplysningerne omkring antal berørte virksomheder, antal ansøgninger mv. tager udgangspunkt i den seneste tilgængelige data, dvs. typiske data fra Organisering af målingen: Målingen er gennemført af MUUSMANN A/S Research & Consulting med deltagelse af COWI A/S. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fulgt målingen og har løbende været inddraget i forbindelse med afklaring af lovmæssige-, metodiskeog andre problemstillinger. En kreds af erhvervslivets interesse- og brancheorganisationer, heriblandt Dansk Handel og Service, Danske Slagterier, Mejeriforeningen, Dansk Landbrug, Håndværksrådet, Dansk Industri, ITEK, IT-Brancheforeningen, Forbrugerrådet, Advokatrådet og Finansrådet er løbende blevet orienteret om fremdriften i målingen og har haft lejlighed til at kommentere på målingens gennemførelse og resultater. Tidspunktet for gennemførelsen af målingen: Arbejdet med at gennemføre målingen blev påbegyndt i oktober 2004 og afsluttet primo oktober

13 2.1. Baggrund for målingen Virksomheders administrative byrder i forbindelse med offentlig regulering er inden for de senere år blevet et højt prioriteret emne på den politiske dagsorden i såvel Danmark som i udlandet. Regeringen har derfor i sin vækststrategi Vækst med vilje fra 2002 vedtaget som målsætning, at de administrative byrder for erhvervslivet skal falde år for år og i 2010 være reduceret med op til 25% For at nå målet har regeringen i forbindelse med handlingsplanen En mere virksomhedsnær offentlig sektor fra oktober 2003 desuden besluttet, at der hvert år frem mod 2010 skal offentliggøres mål for, hvor meget hvert enkelt ministerium skal reducere de administrative byrder med. Samtidig er det blevet besluttet, at der hvert år vil blive fulgt op på de forgangne års indsatser i ministerierne for at reducere byrderne. Målsætningen om at reducere de administrative byrder med 25% blev senest bragt op igen i forbindelse med Regeringsgrundlaget II fra februar 2003, hvoraf det blandt andet fremgår, at Regeringen ønsker at lette de politisk bestemte omkostninger og mindske virksomhedernes administrative besvær. Ved hjælp af en AMVAB-måling er der muligt at følge op på regeringens målsætning, fordi det er muligt at følge med i udviklingen i de administrative byrder. Samtidig er resultaterne fra AMVAB-målingerne direkte anvendelige i forbindelse med ministeriernes regelforenklingsindsats, idet resultaterne kan bruges til at anvise, hvor der nødvendigvis skal regelforenkles, hvis de administrative byrder skal reduceres. Formålet med målingen af virksomhedernes administrative omkostninger ved den erhvervsrelaterede lovgivning inden for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område har således blandt andet været: At foretage en retvisende og troværdig måling af størrelsen og sammensætningen af de administrative omkostninger ved informationsforpligtelser og oplysningskrav indenfor området. At gennemføre effektberegninger af de ændringer og forenklingstiltag, som Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har gennemført i perioden november 2001 til 31. december At afdække om reguleringens administrative omkostninger stammer fra EU/internationale regler, eller om der er tale om rent nationale bestemmelser. At indsamle og videreformidle virksomhedernes forslag til eventuelle lettelser af de administrative byrder. 13

14 2.2. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling blev oprettet i november Det tidligere IT- og Forskningsministerium blev udvidet til også at omfatte reguleringen af universiteterne (forskning og uddannelse), erhvervsforskerne samt teknologi- og innovationspolitikken. Ministeriets formål er at sikre samspillet mellem erhvervslivet, forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt at styrke koordinationen i forhold til erhvervs- og innovationspolitikken. Ministeriet er opdelt i to fagområder: Forskning, Innovation og Uddannelse som det ene og Informations- og Kommunikationsteknologi som det andet. Derudover har ministeriet forskellige administrative afdelinger. En række institutioner og råd er knyttet til ministeriet - blandt andre IT- og Telestyrelsen, universiteterne, Forskningsstyrelsen, Forskningscenter Risø, Rektorkollegiets sekretariat, IT- og Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, Rådet for Teknologi og Innovation. Yderligere yder ministeriet sekretariatsbistand til blandt andre Danmarks Forskningspolitiske Råd, Telebrugernævnet, og Teleklagenævnet AMVAB-metoden Hovedprincipper i metoden AMVAB-metoden tager udgangspunkt i en gennemgang af de relevante love og bekendtgørelser med henblik på at identificere de områder, hvor virksomhederne har pligt til at stille informationer til rådighed for myndigheder eller tredjepart. Disse benævnes i metoden informationsforpligtelser. Eksempelvis kan en informationsforpligtelse være en anmeldelse af en bestemt hændelse eller en ansøgning om udførelse af en aktivitet. Hver informationsforpligtelse består af en række forskellige oplysninger, som virksomhederne skal give for at kunne leve op til informationsforpligtelsen. Disse benævnes oplysningskrav. Oplysningskrav er de oplysninger, der eksempelvis kræves i de enkelte rubrikker i forbindelse med et indberetningsskema. For at kunne tilvejebringe de pågældende oplysninger gennemfører virksomhederne en række administrative aktiviteter, som dels kræver et internt ressourceforbrug i form af medarbejdernes tidsforbrug og eventuelle specifikke anskaffelser, dels kræver et eksternt ressourceforbrug i form af udgifter til eksterne eksperter og lignende. Samlet set er de administrative omkostninger ved en regel de omkostninger, som er forbundet med at skulle gennemføre de forskellige administrative aktiviteter. 14

15 Figuren nedenfor illustrerer et eksempel på relationen mellem informationsforpligtelser og oplysningskrav: Lov nr. 417: Lov om elektroniske signaturer Informationsforpligtelse ( 16): Nøglecenteroplysninger til IT- og Telestyrelsen Oplysningskrav ( 16,2) Nøglecentrets ledelse og systemrevisor Opgørelsen af virksomhedernes aktiviteter indsamles som udgangspunkt gennem dybdegående interview med virksomheder. På baggrund af disse data fastsættes de administrative omkostninger, som er forbundet med opfyldelsen af hvert oplysningskrav. Gennem aggregering kan de samlede administrative omkostninger på det pågældende reguleringsområde derefter estimeres. Virksomhedernes administrative aktiviteter i forbindelse med at leve op til oplysningskravene er fordelt på i alt 16 standardaktiviteter. De 16 standardaktiviteter er anført i nedenstående boks: Boks 2: De 16 standard administrative aktiviteter i en AMVAB-måling 1. Sætte sig ind i informationsforpligtelsen. Virksomhedernes ressourceforbrug i forbindelse med at sætte sig ind i regelsættet for en given informationsforpligtelse. 2. Informationsindsamling. Indsamling af de relevante tal og oplysninger, der påkræves for at efterleve en given informationsforpligtelse. 3. Vurdering. Vurdering af hvilke tal og oplysninger, der er nødvendige for, at de offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 4. Beregning. Udførelse af relevante beregninger, som er nødvendige for, at offentlige myndigheder accepterer indberetningen. 5. Opstilling af tal. De beregnede tal stilles op i tabeller eller lignende. 6. Kontrol. Kontrol af de beregnede tal, fx gennem afstemning med anden data. 7. Korrektion. Hvis virksomhedens egen kontrol påviser fejl i beregningerne, foretages efterfølgende korrektioner. 8. Tekstbeskrivelse. Udarbejdelse af tekstbeskrivelse, fx ledelsesberetningen i Årsregnskabsloven. 9. Afregning/indbetaling. Indbetaling af afgifter, gebyrer eller lignende. 10. Interne møder. Møder der afholdes internt mellem de forskellige personalegrupper, der er involveret i at opfylde informationsforpligtelsen. 15

16 11. Eksterne møder. Møder der afholdes i de tilfælde, hvor opfyldelse af informationsforpligtelsen kræver møder med revisor, advokat eller lignende. 12. Kontrol fra offentlige myndigheder. Virksomhederne skal bistå eksterne kontrollanter i forbindelse med gennemførelsen af deres kontrol i virksomheden. 13. Korrektion som følge af kontrol fra offentlige myndigheder. Hvis den eksterne kontrol konstaterer fejl/mangler, foretages efterfølgende korrektioner. 14. Uddannelse, opdatering om lovgivningens krav. Relevante medarbejdere skal holdes ajour med regler, som hyppigt ændrer sig (mindst én gange om året). 15. Kopiering, distribution, arkivering mv. I de tilfælde, hvor det er nødvendigt for opfyldelsen af informationsforpligtelsen, kopieres, distribueres og/eller arkiveres indberetningen. Der kan også være tale om opbevaring af informationsforpligtelsen med henblik på senere fremvisning i forbindelse med kontrolbesøg. 16. Indberette/indsende informationerne. I de tilfælde, hvor en overholdelse af en informationsforpligtigelse forudsætter indsendelse af en række informationer om virksomheden, skal disse sendes til den relevante myndighed Afgrænsning af målingen Ved en AMVAB-måling gennemføres en værdifastsættelse af de administrative omkostninger, som private danske virksomheder har ved at skulle efterleve erhvervsrelevante danske love og bekendtgørelser m.m. Ved erhvervsrelevant forstås i denne sammenhæng, at reglen indeholder informationsforpligtelser eller oplysningskrav, som medfører administrative omkostninger for private virksomheder. I en AMVAB-måling indgår regler, som ligger inden for følgende område: Alle danske erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med informationsforpligtelser og oplysningskrav indgår i målingen. Heri indgår også EU-regler samt internationale konventioner i det omfang, de er implementeret i dansk lovgivning. Alle obligatoriske regler indgår i målingen. Ligeledes indgår de frivillige regler, som det vurderes at være nødvendigt for virksomhederne at følge for at være på markedet. I praksis betyder det, at frivillige regler, som over halvdelen af virksomhederne på et marked følger, indgår i målingen. Kun regler, der omfatter private virksomheder, indgår i målingen. Ved private virksomheder forstås enheder (fysiske personer, selskaber og andre juridiske personer), som producerer og/eller leverer varer og/eller tjenesteydelser på markedsmæssige vilkår med det formål at generere profit til ejerkredsen. Fuld efterlevelse af reglerne: Målingen af en regel ved hjælp af AMVABmetoden tager udgangspunkt i en måling af de administrative omkostninger, som alle omfattede virksomheder har ved at leve fuldt og helt op til reglerne. 16

17 I en AMVAB-måling indgår ikke erhvervsrelevante love eller bekendtgørelser, som samlet set vurderes at medføre under 100 timers administrativt arbejde på samfundsniveau pr. år for alle de berørte virksomheder. For et stigende antal informationsforpligtelser er der stillet digitale løsninger til rådighed for virksomhederne, hvor de kan anmelde eller indberette påkrævede informationer, ansøge om tilskud eller tilladelser osv. Ved en digital løsning forstås, at virksomhederne kan indsende de krævede oplysninger via digital kommunikation. En blanket, som virksomhederne kan finde på en hjemmeside, men som skal printes ud og sendes ind med brev eller fax, er således ikke en digital løsning. Effekten af disse digitale løsninger indgår også i målingen Centrale begreber I det følgende vil de væsentligste begreber i AMVAB-metoden blive defineret Den normalt effektive virksomhed Den grundlæggende måleenhed i en AMVAB-analyse er begrebet den normalt effektive virksomhed. Herved forstås virksomheder inden for målgruppen, som håndterer deres administrative opgaver på almindelig vis. Det vil med andre ord sige, at virksomhederne hverken håndterer opgaverne værre eller bedre, end det med rimelighed kan forventes. Intentionen med en AMVAB-måling er således at identificere generelle sammenhænge, som kan føres direkte tilbage til politisk regulering. AMVAB-målingen omfatter derfor ikke virksomheder, der af forskellige årsager enten er særdeles effektive eller ineffektive. Den normalt effektive virksomhed findes ved at gennemføre interview i et antal typiske virksomheder inden for målgruppen samt med eventuelle eksterne rådgivere, der håndterer outsourcede opgaver for virksomhederne, og eventuelle andre eksperter. Interviewene har til formål at finde frem til, hvor lang tid typiske virksomheder indenfor målgruppen bruger på den enkelte administrative aktivitet, der er forbundet med en informationsforpligtelse eller et oplysningskrav. På baggrund af datagrundlaget fra interviewene med et mindre antal typiske virksomheder gennemføres der efterfølgende en kvalitativ vurdering af, hvor lang tid det tager en normalt effektiv virksomhed at gennemføre de forskellige administrative aktiviteter, der skal til for at opfylde et oplysningskrav under en given informationsforpligtelse. På baggrund af disse standardiserede data beregnes de administrative omkostninger internt i virksomheden og omkostninger forbundet med ekstern assistance Samfundsniveau vs. virksomhedsniveau I denne rapport præsenteres resultater for, hvor store de administrative omkostninger er på samfundsniveau ved en given opgave. Dette dækker over, hvor store de administrative omkostninger er for alle de virksomheder, som bliver berørt af en given regel. 17

18 Herudover afrapporteres også, hvor store de administrative omkostninger er på virksomhedsniveau. Dette tal skal primært bruges i forbindelse med det efterfølgende regelforenklingsarbejde for at kunne identificere, om der er regler, som medfører store administrative omkostninger for de berørte virksomheder, uden at disse nødvendigvis medfører store administrative omkostninger på samfundsniveau. Det gør sig specielt gældende i det tilfælde, hvor antallet af berørt virksomheder er meget lavt, men hvor der er stor administrative omkostninger for den enkelte virksomhed. De administrative omkostninger på virksomhedsniveau beregnes ved at dele de samlede administrative omkostning ved en regel, med det antal virksomheder, der bliver berørt reglen. I mange tilfælde er det det samme antal virksomheder, som berøres af alle dele af en regel. Derfor vil de administrative omkostninger på virksomhedsniveau svare til de administrative omkostninger for den normalt effektive virksomhed, som der oprindeligt blev opregnet fra. I en række tilfælde berøres alle virksomheder dog ikke lige meget af en given regel, eller reglen påvirker vidt forskellige typer af virksomheder, fx hvis en regel indeholder nogle krav der retter sig mod en bager, og andre krav der retter sig mod en slagter. I disse tilfælde er der ved beregningen af de administrative omkostninger på virksomheds niveau taget udgangspunkt i det maksimale antal virksomheder, som bliver berørt af en informationsforpligtelse i reglen. Dette tal afrapporteres i tabelform. Herudover sker der i forbindelse med beskrivelsen af de enkelte regler en yderligere opgørelse af, hvor stor administrative omkostninger de væsentligste grupper af virksomheder har, som bliver berørt af reglen. Det skal dog bemærkes, at det har været et krav i nærværende rapport, at de virksomheder (specielt én virksomhed indenfor telekommunikation), som har en markedsdominerende rolle, ikke kan genkendes i rapporteringen, hvad angår virksomhedens samlede administrative omkostninger. Dette er sikret ved at sammensætte segmenterne således, at en markedsdominerende virksomhed måles i sammenhæng med andre ikke markedsdominerende virksomheder, selv om det stringent set ville have være logisk at placere den markedsdominerende virksomhed i et segment for sig selv. På den måde er det sikret, at alle virksomheders administrative byrder indgår i undersøgelsen, samtidig med at virksomhedernes krav om anonymitet hvad angår administrativt omkostningsniveau på både samfunds- og virksomhedsniveau, er indfriet. 18

19 ABC-regulering Set i et regelforenklingsperspektiv er det af stor betydning, om de administrative omkostninger stammer fra national eller international lovgivning, primært EU-lovgivning. I nærværende måling er reguleringen og dermed de administrative omkostninger forbundet med opfyldelsen af kravene blevet opdelt efter, hvor de stammer fra. I den sammenhæng sondres der mellem A-, B- og C-regulering: A: Oplysningskrav, som udelukkende og helt er en følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. De internationale regler beskriver således, hvilke oplysninger virksomhederne skal tilvejebringe. B: Oplysningskrav, som er en delvis følge af EU-regler eller øvrige internationale forpligtelser. Her vil der i den internationale forpligtelse alene være formuleret et formål, som landene gennem deres egen regulering skal tilgodese. Det vil derfor være op til landene selv at formulere eventuelle oplysningskrav, som virksomhederne skal efterleve. C: Oplysningskrav, som udelukkende er en følge af nationale love og bekendtgørelser. I forbindelse med ABC-inddelingen er endvidere sondret mellem regler, der stammer fra enten EU-forordninger eller EU-direktiver eller øvrige internationale regler implementeret i dansk lovgivning. Oplysningskrav der har sin oprindelse i EU-forordninger markeres således A-EU-forordning, mens oplysningskrav der stammer fra EUdirektiver betegnes A-EU-direktiv. Endeligt kategoriseres oplysningskrav, der stammer fra øvrige internationale regler som A-øvrig. Ligeledes gælder det for regler, der er en følge af EU eller internationale forpligtelser, men hvor informationsforpligtelserne formuleres i nationale regler, hvorfor der er skelnet mellem B-EU-forordning, B-EUdirektiv og B-øvrig. Inddelingen angiver med andre ord, hvilke regler der omfattes af hvilke indflydelsesområder. En sådan inddeling vil kunne anvendes til at identificere hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der udelukkende er en følge af dansk lovgivning, og som derfor kan ændres, uden at der skal føres samråd med andre EU-medlemsstater eller internationale partnere. Ligeledes vil den kunne angive hvilke informationsforpligtelser/oplysningskrav, der kun kan ændres i EU-regi eller sammen med andre internationale partnere. I sidstnævnte tilfælde kan de administrative byrder, som disse informationsforpligtelser medfører, dog også begrænses ved at forenkle og effektivisere informationsefterspørgslen ved fx at bruge IT. 19

20 Nulpunktsmålingen Som nævnt har regeringen en målsætning om at sænke virksomhedernes administrative byrder med op til 25% inden Målsætningen blev formuleret umiddelbart efter regeringens tiltræden i november For at vurdere udviklingen i de administrative byrder fra det tidspunkt og frem til i dag, er der foretaget en gennemgang af erhvervsrelevante lovændringer og initiativer, som er blevet gennemført i perioden november 2001 til december Kortlægning og beskrivelse er udarbejdet på baggrund af oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. MUUSMANN A/S Research & Consulting og COWI A/S har efterfølgende gennemgået lovændringer og øvrige initiativer, og identificeret de ændringer, der er rettet direkte mod virksomhedernes administrative aktiviteter og som derfor har medført konsekvenser for virksomhedernes administrative omkostninger Organisering af målingen AMVAB-målingen af den erhvervsrettede lovgivning på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område er gennemført af et konsortium under ledelse af konsulentfirmaet MUUSMANN A/S Research & Consulting og med deltagelse af COWI A/S, i et tæt samarbejde med medarbejdere fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings departement Læsevejledning Rapporten indeholder en præsentation af målingens hovedresultater. I kapitel 1 præsenteres et resumé af rapporten og målingens resultater, mens AMVABmetoden samt Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings ressortområde kort beskrives i kapitel 2. I kapitel 3 redegøres der for omfanget og karakteren af de love og bekendtgørelser, der indgår i målingen på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område. Ligeledes indeholder kapitel 3 en gennemgang af de mest centrale metodiske udfordringer i forbindelse med målingen af ministeriets lovgivning. I kapitel 4 præsenteres de samlede resultater for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Kapitlet indeholder en oversigt over de samlede administrative omkostninger for basismålingen, de mest omkostningstunge love og de mest omkostningstunge informationsforpligtelser. Endvidere indeholder kapitlet en oversigt over udviklingen i de administrative omkostninger siden november 2001 (nulpunktsmåling). I kapitlet præsenteres tillige en mere dybdegående beskrivelse af de mest byrdefulde love, en afgrænsning til anden lovgivning, identifikation af irritationsbyrder og forslag til regelforenklinger og eventuel bedste praksis. 20

21 Kapitel 5 indeholder en vurdering af målingens resultater, mens kapitel 6 indeholder et engelsk resumé. 21

22 3. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovgivning I dette afsnit gives en oversigt over Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings erhvervsrettede lovgivning. Antallet af love, bekendtgørelser, informationsforpligtelser og oplysningskrav gennemgås. Endvidere beskrives nogle af de mest centrale metodiske udfordringer ved AMVAB-målingen på ministerområdet Omfanget af lovgivningen på ressortområdet Overordnet set er reguleringen på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område kendetegnet ved at regulere relativt få virksomheder. Reguleringen omfatter forskelligartede brancher, så som telekommunikationsvirksomheder, radiostationer, producenter af radio- og teleterminaludstyr og fjernsynskanaler. AMVAB-målingen på Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings område tager udgangspunkt i 10 erhvervsrelevante love og 19 erhvervsrelevante bekendtgørelser. 4 Disse love og bekendtgørelser indeholder 88 informationsforpligtelser og 250 oplysningskrav, jf. nedenstående tabel 3: Tabel 3: Antal love mv., der indgår i målingen Antal love Antal bekendtgørelser mv. Antal informationsforpligtelser Antal oplysningskrav Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling De administrative omkostninger er samlet på relativt få love og bekendtgørelser. Fem love og bekendtgørelser medfører således 96% af de samlede administrative omkostninger på samfundsniveau. Alle de erhvervsrelevante love og bekendtgørelser med administrative omkostninger præsenteres i afsnit 4.2. Antallet af love, informationsforpligtelser mv. siger alene noget om omfanget af det arbejde, der er gennemført i forbindelse med gennemførelsen af målingen, dvs. primært mængden af lovgivning som er kortlagt inden selve interviewene med virksomhederne blev sat i gang. Antallet siger således ikke noget om omfanget af de samlede administrative omkostninger på områderne. 4 Det skal bemærkes, at kun 14 love og bekendtgørelser medfører administrative omkostninger for virksomhederne. 22

23 3.2. Metodiske udfordringer i forhold til Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings lovgivning Der har i forbindelse med løsning af nærværende opgave været tre centrale metodiske udfordringer: Det har for det første været et krav, at de virksomheder (specielt én virksomhed indenfor telekommunikation), som har en markedsdominerende rolle, ikke kan genkendes i rapporteringen, hvad angår virksomhedens samlede administrative omkostninger. Dette er sikret ved at sammensætte segmenterne således, at en markedsdominerende virksomhed måles i sammenhæng med andre ikke markedsdominerende virksomheder, selv om det stringent set ville have være logisk at placere den markedsdominerende virksomhed i et segment for sig selv. På den måde er det sikret, at alle virksomheders administrative byrder indgår i undersøgelsen, samtidig med at virksomhedernes krav om anonymitet hvad angår administrativt omkostningsniveau på både samfunds- og virksomhedsniveau, er indfriet. Opgørelsen af de administrative omkostninger har for det andet fortrinsvist skulle gennemføres ved hjælp af virksomhedsinterviews. Det har dog ikke ud fra en ressourcemæssig betragtning været hensigtsmæssigt at gennemføre virksomhedsinterview om alle informationsforpligtelser. Det har følgelig været prioriteret, at få afdækket de informationsforpligtelser med de største administrative omkostninger gennem interview med virksomhederne. Interviewressourcer er som en konsekvens heraf allokeret til kortlægning af de oplysningskrav, som er relativt byrdefulde. Samtidig har det været afgørende at kunne anvende interview i de tilfælde, hvor konsulenternes viden om oplysningskravenes omkostninger ikke har været tilstrækkelig til, at det har været forsvarligt at kunne foretage et ekspertskøn. Der er i forbindelse med målingen blevet gennemført interview med 20 virksomheder (svarende til ca. 50 timers interview). 70 virksomheder har været kontaktet i forbindelse med rekrutteringen af virksomheder til interviews, hvoraf nogen ikke ønskede at deltage i et interview mens andre ikke var omfattet af de regler, der skulle gennemføres interview om. På den måde er omkring 90% af de administrative omkostninger er blevet opgjort gennem virksomhedsinterview. Den resterende del af de administrative omkostninger (10%) er opgjort gennem ekspertskøn. Ud af de 93 informationsforpligtigelser er de 86 (93%) opgjort gennem virksomhedsinterviews. På den baggrund synes udfordring med at opgøre mest muligt gennem virksomhedsinddragelse at være løst tilfredsstillende. For det tredje har det været en udfordring at bestemme populationer for hvert enkelt oplysningskrav. For nogle oplysningskrav har det således ikke været muligt at finde data for, hvor mange virksomheder der blev berørt af det pågældende oplysningskrav, hverken via statistisk materiale, via ministeriets egne kilder eller via andre kilder. I disse tilfælde har det været nødvendigt at lave et kvalificeret skøn over, hvor stor popula- 23

24 tionen er. Disse skøn har været forelagt ministeriet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som har godkendt de antagelser, der ligger til grund for fastlæggelsen af de skønnede populationer. For en uddybning af, hvordan selve AMVAB-målingen konkret er blevet gennemført, herunder hvordan de udfordringer der er blevet mødt i forbindelse med målingen er blevet håndteret, henvises til Bilag A, hvor gennemførelsen af målingen er beskrevet trin for trin. Det er konsulenternes vurdering, at datamaterialet i nærværende rapport indeholder værdifuld information til inspiration i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings regelforenklingsmateriale. Samtlige loves/bekendtgørelsers oplysningskrav kan analyseres nærmere med udgangspunkt i bilag E, der muliggør detailstudier af oplysningskravenes administrative omkostningsstruktur. Resultaterne fra målingen vil desuden blive lagt ind i en samlet AMVAB-database, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen administrerer. Med udgangen af 2005 vil databasen være fuldt udbygget og vil indeholde opgørelser over de administrative omkostninger for samtlige erhvervsrelevante regler fra alle ministerier. Databasen vil herefter løbende blive opdateret med nye regler, således at det bliver muligt at følge udviklingen i de administrative omkostninger ved den erhvervsrettede regulering i Danmark. 24