Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen"

Transkript

1 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

2 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs?

3 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs? 1 Effektiviserings argumentet Der er evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst (bedre brug af ressourcerne) Sundhedsloven. Sammenhæng i indsatsen og sammenhæng i sundhedssektoren for at understøtte kvaliteten og den effektive ressourceudnyttelse i opgaveløsningen 2 Innovations argumentet Man bliver klogere på sin egen og de andres faggrupper kompetenceudvikler og der opstår merviden 3 Borger argumentet For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret indsats kontinuitet. Bedre oplevelse

4 Evidens for bedre effekt af indsatsen og økonomisk gevinst ved tværfagligt samarbejde Metaanalyser (af RCT er) En bedre overlevelse efter hoftefraktur En økonomisk analyse Bedre funktionsevne for patienter med kroniske rygsmerter En MTV viser god effekt af tværfagligt samarbejde omkring indsatsen til personer med erhvervet hjerneskade i hospitalsregi MTV Hjerneskaderehabilitering : %20en%20medicinsk%20teknologivurdering.aspx

5 side 5 Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål vi ikke kan nå alene Samarbejde

6 side 6 Samarbejde 5 grundforståelser 1. Samarbejde som en kollektiv enhed Fig.1 s Samarbejde som et hold Fig. 2 s Samarbejde som et fleksibelt team Fig.3 s Samarbejde som overlevering Fig. 4 s Samarbejde som løst netværk Fig. 5 s.41

7 side 7 5 grundforståeler af samarbejde: Hvad vi gør i fællesskab for at nå mål, vi ikke kan nå alene 1. Find et eksempel på hvordan du har samarbejdet svarende til 1-2 af de 5 grundforståelser af samarbejde Skriv nogle stikord ned på et stykke papir 2. Vend dig mod samme faggrupper som i formiddagens øvelse I skal være 3-4 sammen 3. Personen nederst til venstre præsenterer sit eksempel Angiv samarbejdsform. Giv én begrundelse for at dit eksempel illustrer denne samarbejdsform. 4. På skift giver de øvrige deltagere en begrundelse for at eksemplet illustrer den angivne samarbejdsform. Hvis nogle mener at eksemplet ikke illustrer den angivne samarbejdsform giver personen en begrundelse for hvorfor ikke. 5. Hvilke /hvilket mål blev nået, som personen ikke kunne nå alene? Pkt.1: 2 min Pkt.3: 2 min Pkt.4: 2 min Pkt.5: 1 min Næste person starter fra punkt 3 Se figur 1-5 i Højholdts bog

8 side 8 Forskellige former for samarbejde i praksis Monofaglighed Flerfagligt samarbejde Flerfaglighed Tværfagligt samarbejde Tværfaglighed Tværprofessionelt samarbejde Fagintegration/ Trans disciplinær

9 side 9 Flerfagligt samarbejde Arbejder parallelt med del-aspekt af samme problemkompleks Mødes og informerer hinanden om hvor man er i processen Laver aftaler Funktionel flerfaglighed Koordineret samarbejde om den enkelte borger/pt. for at skabe kontinuitet i indsatsen Fagpersoner udøver deres fag og funktioner uafhængigt og parallelt af de øvrige faggrupper (ikke teams) Kan rumme forskellige forståelsesrammer

10 side 10 Flerfaglighed Tænk på jeres eksempler på samarbejde Var der nogen af eksemplerne der kan defineres som flerfaglighed eller funktionel faglighed?

11 side 11 Tværfagligt samarbejde (team) Der samarbejdes ud fra fælles mål hvor borger/patient og pårørende er inddraget Indsatserne koordineres jævnligt (dagligt - ugentligt) skaber kontinuitet og tidlig indsats og planlægning Hver fagperson anvender sin faglige ekspertise for at patienten når de fælles aftalte mål Bygger på gensidig respekt, loyalitet og forpligtelse Bygger på fælles forståelsesramme Udvikling af fælles viden

12 side 12 De tre lag i det tværfaglige samarbejde (team)

13 side 13 Forskellen på flerfaglighed og tværfaglighed er: Flerfaglighed: Forskellige faggrupper mødes for at koordinere og administrerer eller forvalte delaspekter af samme opgave. Omdrejningspunktet er: Hvem gør hvad? Tværfaglighed: Forskellige faggrupper mødes og arbejder i teams for at belyse en opgave ud fra forskellige specifikke kompetencer for sammen at udvikle merviden/syntese. Man udvider sin forståelse og erkendelse af den opgave som undersøges. Det er opgaven som er bestemmende for, om der er brug for den ene eller anden samarbejdsform. Interdisciplinært samarbejde er velegnet til meget komplekse opgaver. Kilde: Kjell Dahl: Tværfagligt samarbejde -gevinst eller tab? I Antologi om tværfagligt samarbejde. Jens Bundgaard Nielsen og Margit Knudsen(Red) Udviklings- og formidlingscentret Børn og Familier

14 side 14 Tværprofessionelt samarbejde Der arbejdes med samme mål og opgaver Patient/borger og teammedlemmet tilknyttes på grund af personlige kompetencer og ikke på grund af faglige baggrund Faggrænserne glider ud - rolleopløsning

15 side 15 De professionelles forforståelse Forudsætninger for samarbejde o fordomme = positive + negative som en gruppe tilskriver en anden gruppe Det gode samarbejdes kendetegn o hvad er fremmede for godt samarbejde? Udvikling af den professionelles samarbejdskompetencer o Hvad skal man kunne for at samarbejde? Overkomme samarbejdets udfordringer o forskelle og ligheder hvad gør samarbejdet besværligt - hvad søger vi & hvad har vi fokus på?

16 side 16 Sammenhængskraft i grupper Mekanisk solidaritet fremherskende i homogene grupper Baseret på ensartethed Samlende kraft: gruppens medlemmer deler karakteristika- muligheder-interesser Eks: professioner arbejdsgrupper Risiko o o Processer kan fremstå som konservative & selvbekræftende Tendens til at lukke sig om sig selv og holde fast i velkendte fremgangsmåder Organisk solidaritet fremherskende i heterogene grupper Baseret på medlemmernes forskellighed - Kan løse en bred vifte af opgaver Eks: hospital Risiko o de forskellige faglige tilgange modarbejder hinanden Kræver høj grad af samordning og regelstyring, konsensus om mål og metoder

17 Hvordan samarbejde Teammøder konferencer hvor: Fælles mål og planer drøftes (inddrage pt/borger) Der evalueres og justeres Kontinuitet og sammenhæng sikres Relationer og viden udvikles Dialog Fordrer: Kommunikation Struktur Rammer Ledelsesmæssig opbakning

18 side 18 Rammer for samarbejde Kilde: Larsen 2013 s.23

19 side 19 Koordinering af samarbejde på organisatoriske niveauer Strategisk niveau Områdeniveau / Afdelingsniveau Det konkrete niveau o o o Team kan give øget handlekapacitet Ressourcer kan fordeles og koordineres mere effektivt En integrering af medlemmernes kompetence kan give synergieffekter

20 side 20 Om samarbejde At være sammen er begyndelse At holde sammen er fremskridt At arbejde sammen er succes Henry Ford

21 side 21 Kildeliste Højholt, A 2013, Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. Hans Reitzels forlag Hansen, SJ (red) 2010, Porfessionelle i velfærdsstaten. Hans Reitzels forlag. Kap.4. Jensen L, Petersen L & Stokholm G (red) 2007, Rehabilitering. Teori og praksis. FADL s forlag Just E & Nordentoft HM 2012, Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap. 1,2 og 3. Larsen NS 2013, Profession og samarbejde. I: Bagger B, Lindahl M & Sørensen LV 2013, Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsnet. Rammer udfordringer og muligheder. Gads forlag Kap. 2

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Tilpasset af GREN Udarbejdet af Dorte Nielsen 11-11-2013 side 2 Hvorfor samarbejde tværfagligt? For borgerens/patientens/klientens skyld. En helhedsorienteret

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Forår 2015 06-02-2015 side 2 Hvorfor samarbejde

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af : Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Lektor Lis Grove-Nielsen Sygeplejerskeuddannelsen Efterår 2015 16-08-2016 side 2 Hvorfor samarbejde

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund 1. Det tværprofessionelle samarbejde Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler 25.08.14 Introduktion til

Læs mere

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser

Udfordringer for undervisere og studerende. Helle Antczak underviser Udfordringer for undervisere og studerende Helle Antczak underviser Tværprofessionelt samarbejde ved humanitære katastrofer med fokus på flygtninge Introduktion til temaet, tværprofessionelt samarbejde,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Rehabilitering og hjerneskade Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune. Skjern Kulturcenter 10.04.2013 Præsentation for

Læs mere

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk

Social kapital. Værdien af gode samarbejdsrelationer. Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Social kapital Værdien af gode samarbejdsrelationer Jan Lorentzen og Peter Dragsbæk Samarbejdsaftalens mål og midler Aktivt samspil mellem ledelse og ansatte Motiverende ledelsesformer og aktiv medvirken

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole

Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Ledere i Frie Skoler Møde den 3. oktober 2013 - Strib Efterskole Der var en gang en Kaj Holger Ledelse som styring og kontrol Lederen som den der ved mest Resten er et spørgsmål om organisering og struktur

Læs mere

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion

Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde

Tværsektorielt samarbejde Tværsektorielt samarbejde Dina Kreiner-Møller Hjerneskadekoordinator Lyngby-Taarbæk kommune Derfor koordinering! visitator hjem. pleje Fys Ergo pleje Logo pæd Eksterne leverandører koor spl. hjælpe midler

Læs mere

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe

Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed. Jonatan Kolding Karnøe Peernetværket Landstræf 2016 Din, min og vores faglighed Jonatan Kolding Karnøe 1 2 Jonatan Kolding Karnøe Psykolog (cand.psych.) fra Københavns Universitet (+ AAU, UMass). Adjunkt ved University College

Læs mere

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende

Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital, Risskov Klinisk undervisning for ergoterapeutstuderende Århus Universitetshospital Skovagervej 2, 8240 Risskov Indholdsfortegnelse Indledning...3 1.0 Beskrivelse af arbejdsstedet...3

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

Studieplan for modul 5: Tvær Sund

Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modul 5: Tvær Sund Studieplan for modulets uge 1 modul 5: Tvær-Sund Dato Emne Litteratur Lekt. Stud.akt. Underviser Lokaler Dag 1 24.08.15 Introduktion til forløbet inkl. Tværprofessionel

Læs mere

At få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf November 2014 Middelfart Kommune

At få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf November 2014 Middelfart Kommune UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT At få øje på hinanden og trække Ungestrategikortet i tværprofessionelt samarbejde Årstræf 2014 19. November 2014 Middelfart Kommune UNIVERSITY COLLEGE UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

Læs mere

Den aktive borger under rehabilitering

Den aktive borger under rehabilitering Den aktive borger under rehabilitering Fokus på rehabiliteringen af mennesker i den erhvervsaktive alder Civiløkonom, ergoterapeut Jette Schjerning, HA, HD, MScOT Innovation & Samarbejde Rehabilitering

Læs mere

Relationel Koordinering - CSSM

Relationel Koordinering - CSSM Relationel Koordinering - CSSM CSSM - organisering Frederikshavn kommune CSSM organisering siden 2010 Formål: styrke samarbejdet - bedre kommunikation bevare høj faglighed. Side 2 1 Indførelse af RK Baggrund

Læs mere

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013

Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Velkommen til Rehabiliteringskonferencen Den 10.4.2013 Projekt Styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i 2012-2014 Projektets ophav 2011 udkom MTV rapporten med en

Læs mere

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb

VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb VISITATOR- UDDANNELSE - Basisuddannelse - Komplekse sagsforløb EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Maj 2014 BASISMODUL SD VALGMODUL: SAMMENHÆNG I PATIENT- OG BRUGERFORLØB I SUNDHEDS- VÆSENET INDLEDNING De offentlige

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering

Værdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm. + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab

Læs mere

Introduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen

Introduktion til. Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Introduktion til TværSund Modul 5, Forår 2014 Ergoterapeut-, fysioterapeut-og radiografuddannelsen Dagsorden Kontaktpersoner/modulkoordinatorer Modulbeskrivelsen Overblik over modul 5 og TværSund En lille

Læs mere

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs

På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson Hvorfor på tværs På tværs af grænser Af forstander Lars Andersen, Udviklingscenter Familiehusene & konsulent Lenie Persson I artiklen beskrives det, at man i Greve Kommune har gjort op med konsensus tankegangen mellem

Læs mere

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper

Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Styrket samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper Gå sammen med en du ikke kender Drøft spørgsmålet og kom med ideer til indsatser, som kan styrke ernæringsindsatsen i det tværsektorielle samarbejde.

Læs mere

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET

CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET 20-05-2015 CENTRALE INDSATSER PÅ GENOP- TRÆNINGS- OG REHABILITE- RINGSOMRÅDET Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om genoptrænings- og rehabiliteringsområdet den 4. juni 2015

Læs mere

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND 1 2013 Strategi SYGEHUS SØNDERJYLLAND Kvalitet døgnet rundt Udarbejdet: Strategi og Udvikling/Kommunikation 2013. Godkendt: Direktionen 10.2013. Revideres: 2014 2 3 EKSTERNE RAMMER FOR SYGEHUS SØNDERJYLLAND

Læs mere

Temadag SSP - Silkeborg

Temadag SSP - Silkeborg Gør tanke til handling VIA University College Temadag SSP - Silkeborg Resiliensprocesser, risiko- og beskyttelsesfaktorer og risikoadfærd Hvorfor udvikler nogle børn og unge i højrisiko sig alligevel relativt

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet RehabiliteringsRAMBLA 2016 Odense, 14. september Dorte Gilså Hansen Lektor, centerleder,

Læs mere

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads

Dansk Dekommissionerings personalepolitik. Vejen til en attraktiv arbejdsplads Dansk Dekommissionerings personalepolitik Vejen til en attraktiv arbejdsplads Godkendt af SU den 27. november 2009, Revideret og godkendt af SU den 23. november 2013 Indledning Dansk Dekommissionering

Læs mere

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC

Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH i JMC 1 De 13 punkter i Vision for sygeplejestuderendes kliniske uddannelse på RH er udarbejdet på tværs af RH og har været gældende i alle centre

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Sundhedsfaglig Højskole Sundhedsuddannelserne i Århus. Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt 1 modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet,

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde!

Styrk det tværfaglige samarbejde! Styrk det tværfaglige samarbejde! Skab resultater med de rette værktøjer Koordinerede og individuelle løsninger til borgere uden for arbejdsmarkedet. Det er, hvad kommunerne skal levere som følge af reformen

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats

Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Samarbejde på tværs der sikre en koordineret indsats Fælles borger, fælles praksis v/ Anja U. Lindholst Hjerneskadekoordinator i Gribskov kommune VUM superbrugerseminar 7. maj 2014 Program Præsentation

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering

Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering 30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.

Læs mere

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet.

Uddannelsen er udviklet i et samarbejde mellem UMV og ledende sygeplejersker på Rigshospitalet. Ungdomsmedicinsk Videnscenter Rigshospitalet, Blegdamsvej 9 2100 Kbh. Ø Afsnit 4101 Tlf: 35454433 www.ungdomsmedicin.dk Mail: ungdomsmedicin.rigshospitalet@regionh.dk eller pernille.hertz@regionh.dk Ungeambassadør

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet

Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark. Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Rehabiliteringsforløb på ældreområdet i Danmark Thomas Antkowiak-Schødt Projektleder Rehabiliteringsforløb på ældreområdet Struktur for oplæg 1. Baggrund 2. Lovændring 3. Håndbog i rehabiliteringsforløb

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00

Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune. Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Sejs Plejecenter, Silkeborg Kommune Fredag den 24. februar 2012 fra kl. 9.00 Indledning Vi har på vegne af Silkeborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Sejs Plejecenter. Generelt

Læs mere

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg

Vidensdelingsmodellen for. Sundhed & Omsorg Vidensdelingsmodellen for Sundhed & Omsorg 2011 1 Indhold Forord... 3 Teoretisk udgangspunkt... 4 Kvalitetscirklen... 4 Formål... 5 Organisering af vidensdelingen i Sundhed & Omsorg... 6 Kvalitetssikring

Læs mere

Specialområde Hjerneskade

Specialområde Hjerneskade Specialområde Hjerneskade Professionel faglighed Organisationsforståelse Dokumentation og skriftlighed Arbejdsmiljø og sikkerhed Professionel faglighed i SOH Neuropædagogik Kommunikation og samarbejde

Læs mere

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade

KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade KL's udspil En styrket rehabilitering af borgere med hjerneskade Temadag om hjerneskadeområdet, KKR Hovedstaden Lise Holten og Mette Tranevig, KL Hvad vil vi komme ind på? Hvorfor et udspil på hjerneskadeområdet?

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

VIA Sundhed Sundhedsuddannelserne i Aarhus Modulbeskrivelse Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulets tværprofessionelle temaer og læringsudbytte Tema: Tværfagligt modul -tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet

Læs mere

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket

Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket Ansøgning - om puljemidler til projekt om styrket rehabiliteringsindsats for voksne med erhvervet hjerneskade i Svendborg Kommune ANSØGER: SVENDBORG KOMMUNE SVINGET 14 5700 SVENDBORG JURIDISK ANSVARLIG:

Læs mere

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017

Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder

Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016 Når kommunikation på tværs af sektorer udfordres af forskellige målemetoder Seniorforsker, klinisk lektor. DEFACTUM, Region Midtjylland Aarhus Universitet, Institut

Læs mere

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget

Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Et stærkt fag i udvikling Layout: Dansk Sygeplejeråd 12-28 Foto: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd december 2014. Alle

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres.

Sundhedsstyrelsen ønsker derfor, at den første redegørelse, både med hensyn til det sundhedsfaglige indhold og organisation, opdateres og revideres. OPGAVEBESKRIVELSE OG KOMMISSORIUM j.nr. 7-203-02-293/1/SIMT FORLØBSPROGRAMMER FOR PERSONER MED TRAU- MATISKE HJERNESKADER OG TILGRÆNSENDE LIDEL- SER SAMT APOPLEKSI Baggrund nedsatte i 1995 et udvalg, som

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer

Styrk det tværfaglige samarbejde og skab resultater med de rette værktøjer Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt

Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Påstand: Sygeplejerskers viden og kompetencer skal bruges hensigtsmæssigt Ud fra hvilke kriterier vurderer I, hvornår en patient/borger har brug for en sygeplejerskes ekspertise? Hvor i hvilke fora vurderes

Læs mere

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors

Strategi for udvikling af sygeplejen. på Sygehus Thy-Mors Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors 2 Indledning Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Strategi for udvikling af sygeplejen på Sygehus Thy-Mors... 4 At udføre sygepleje... 4 At lede

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse

Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse Sund By Relationel Koordination og Strategisk relationel ledelse KIRSTEN MYRUP & CARSTEN HORNSTRUP Program i overblik Formiddag Baggrund Varde Kommune v/kirsten Myrup Demensprojektet i Varde Kommune v/kirsten

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Horsens Kommunes værdighedspolitik

Horsens Kommunes værdighedspolitik Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Sundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan

Sundhedsuddannelserne i UCL Odense. Studieplan Sundhedsuddannelserne i UCL Odense Studieplan MODUL 5 Tvær-Sund Efterår 2016 University College Lillebaelt 1 Indholdsfortegnelse TværSund... 3 Studieaktivitetsmodellen for modul 5 Tvær-sund... 4 Intro

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016

CO-teaching. Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 CO-teaching Andy Højholdt Nyborg Strand Juni2016 Co-Teaching? Co-teaching occurs when two or more certified teachers jointly deliver substantive instruction to a diverse, or blended, group of students

Læs mere

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2

Valgfri specialefag for SSA uddannelsen trin 2 Indhold Palliation 2 Den opererede borger/patient Velfærdsteknologi Rehabilitering 2 Demens 2 Ledelse og organisation (afventer fra ansvarlige for faget) 1 Palliation 2 På dette valgfri specialefag arbejdes

Læs mere

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier

Implementering af ny. samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination. i samarbejdet med. udsatte familier Erfaringer fra Projekt Familier på vej i hele organisationen Implementering af ny samarbejdsmodel: Tværfaglig koordination i samarbejdet med udsatte familier Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000

Læs mere

Fra vision til handling

Fra vision til handling Fra vision til handling Fra afprøvning til udvikling 1 Tværfaglighed og koordination At koordinere indsatsen over for mennesker med kan være som at dirigere et orkester, hvor musikerne ikke er til stede

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen

PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II. v/ Mogens Raun Andersen PROJEKTER II: MEST SPECIALISEREDE TILBUD II OG HJERNESKADEPROJEKTET II v/ Mogens Raun Andersen HJERNESKADEOMRÅDET Baggrund: Hjerneskadeområdet Baggrund Fokusområde i Rammeaftale 2012, 2013 og 2014 KLs

Læs mere

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf.

Baggrund. Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune. Kontaktperson: Træningsenheden Marianne Thomasen Bauneporten 20 2800 Lyngby mth@ltk.dk tlf. Ansøgning om økonomisk tilskud fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets pulje til styrket genoptræning/ rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014 Ansøger: Lyngby Taarbæk Kommune

Læs mere

Teamstruktur på HANSENBERG Gymnasium. Aarhus mandag d. 30. april 2012 København onsdag d. 2. maj 2012

Teamstruktur på HANSENBERG Gymnasium. Aarhus mandag d. 30. april 2012 København onsdag d. 2. maj 2012 Teamstruktur på HANSENBERG Gymnasium Aarhus mandag d. 30. april 2012 København onsdag d. 2. maj 2012 Historien bag HANSENBERG For at få et mere moderne image, ændrede CEU Kolding i 2007 navn til HANSENBERG.

Læs mere

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende!

Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! Det er ikke kun os, der skubber patienter op de trækker også i den anden ende! En kvalitativ undersøgelse af den medarbejderoplevede kvalitet i Projekt Sikkert Patientflow på Hospitalsenhed Midt. Tavlemøder

Læs mere