Integrationsindsatsen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010"

Transkript

1 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Integrationsloven, introduktionsprogrammet og introduktionsydelse 8 3. Dataudvælgelse Dannelse af forløb Deskriptiv statistik Modtagere af introduktionsydelse mellem 2000 og Kommunale forskelle Indledning til den empiriske analyse Den faktiske varighed Den faktiske varighed på tværs af kommuner Den forventede varighed Robusthedsanalyse Benchmarkindikatoren Overordnede resultater De bedste og de dårligste kommuner over tid og effekten af starthjælp over tid Effekten af indførslen af starthjælp Konklusion Litteratur Bilag Variabeldefinitioner Forventet varighed , fulde output Forventet varighed , fulde output Beregning af varigheder Beregning af den faktiske varighed Beregning af den forventede varighed Beregning af benchmarkindikatoren 55 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen i Danmark. 25 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem år tilhører de 10 pct. med laveste indkomster i aldersgruppen, jf. (2011). 1 Den væsentligste forklaring er, at indvandrerne har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er endnu dårligere stillet som pensionister. Halvdelen af indvandrerne over 65 år tilhører den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst, jf. (2011). Årsagen er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er dobbelt ramt som pensionister. For det første har de færreste indvandrere opholdt sig i Danmark i 40 år og er derfor ikke berettiget til fuld folkepension. For det andet har indvandrere fra ikke-vestlige lande også en væsentlig mindre pensionsopsparing ved siden af folkepensionen. De får derfor udbetalt 65 pct. mindre fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner end personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande. Lav indkomst for såvel erhvervsaktive som pensionister er ikke kun et stort socialt og menneskeligt problem. Lav erhvervsdeltagelse og høj afhængighed af offentlige ydelser belaster også direkte de offentlige finanser. Der vil derfor være mange fordele ved, at flere indvandrere bliver selvforsørgende i stedet for offentligt forsørgede. Integrationspolitikken i Danmark har da derfor også som erklæret mål, at flere indvandrere skal blive selvforsørgende. Siden integrationsloven blev indført i 1999, skal alle indvandrere, der kommer til Danmark, tilbydes et introduktionsprogram, som skal hjælpe dem til at blive selvforsørgende. Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationen. Det kommunale introduktionsprogram er treårigt og skal som minimum indeholde danskuddannelse og tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 2 Som det fremgår af nedenstående figur er der stadig en betydelig forskel i forsørgelsesgrundlaget for indvandrere, der har gennemgået introduktionsforløb og for personer med dansk oprindelse. 1 Forsikring og Pension (2011) anvender betegnelsen mindre udviklede lande, som er næsten sammenfaldende med betegnelsen ikke-vestlige lande, der anvendes i nærværende rapport. 2 Indvandrere under integrationsloven, der ikke modtager introduktionsydelse, er hovedsageligt familiesammenførte, som er forsørget af deres ægtefælle. Der stilles ikke samme krav til indvandrere, der ikke modtagere introduktionsydelse. Side 4

6 Indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse, og personer med dansk oprindelse mellem år efter forsørgelsesgrundlag, 2010 Pct Indvandrere Dansk oprindelse Anm.: Opgørelsen for 2010 omfatter alle indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse mellem 1/ og 31/ ( personer), og alle personer med dansk oprindelse er mellem år i 2010 ( ). Beskæftigede mv. inkluderer personer under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Beskæftigelsen blandt de årige indvandrere er knap halvt så høj, som for personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Andelen af offentligt forsørgede indvandrere er samtidig langt højere. Hermed er der ikke tegn på, at indvandrere for alvor har vristet sig fri af lavindkomstgruppen, hverken som erhvervsaktive eller som pensionister. Der er derfor al mulig grund til at overveje tiltag, der kan forbedre integrationsindsatsen og styrke beskæftigelsen. Et vigtigt element i en sådan overvejelse er at få afdækket, om forskelle i kommunernes integrationsindsats har betydning for, hvor succesfuld integrationsforløbet er. Der er derfor i denne rapport undersøgt integrationsindsatsen i Danmark fra 2000 til Der er særligt fokus på forskellene i kommunernes evne til at få indvandrerne til at blive selvforsørgende. Analysen omfatter alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 64 år, der begyndte på introduktionsydelse mellem 1. januar 2000 og 31. december Dog ses der bort fra indvandrere, der i perioden overgår til førtidspension eller anden tilbagetrækning, da disse ikke anses for med rimelighed at have mulighed for at blive selvforsørgende. defineres i denne rapport til at være succesfuld, når indvandreren bliver selvforsørgende efter påbegyndt introduktionsydelse. 3 Selvforsørgelse er defineret ved, at man ikke modtager offentlige ydelser (på nær SU). Dermed er både beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse indeholdt i selvforsørgelse. 3 Dette succesmål er i overensstemmelse med tidligere rapporter på området, se Heinesen og Husted (2009a, 2009b). Side 5

7 Man kan ikke uden videre sammenligne kommunernes integrationsindsats uden at tage hensyn til, at der er meget stor forskel i, hvor hurtigt forskellige grupper af indvandrere integreres. Varigheden indtil indvandrerne bliver selvforsørgede afhænger bl.a. af alder, køn, familieforhold, helbred og hvilke lande de kommer fra. Sammensætningen af indvandrere i de enkelte kommuner er meget forskellig. Det betyder, at der må forventes store kommunale forskelle i, hvor hurtigt integrationen afsluttes med succes. De overordnede rammebetingelser er også forskellige for kommunerne. Det må eksempelvis antages, at det er lettere at integrere indvandrere, når den samlede ledighed i kommunen er lav, og at antallet af indvandrere i kommunen også må antages at have stor betydning. Der er i denne rapport beregnet de faktiske varigheder af integrationsforløbene, og de viser ikke overraskende, at der er meget stor forskel på varigheden af integrationen, når kommuner sammenlignes direkte (læs mere i afsnit 6): I gennemsnit varer det 177 uger eller ca. 3,5 år, før indvandrerne bliver selvforsørgende. Der er store forskel på den gennemsnitlige varighed i kommunerne. I de 10 kommuner med den korteste varighed varede integrationsforløbende mellem 120 og 145 uger, mens varigheden i de 10 kommuner med de længste forløb var på mere end 200 uger. En nærmere vurdering af disse forskelle i kommunernes integrationsindsats kræver, at der kan tages højde for både karakteristikaene for indvandrerne i kommunen og de øvrige rammebetingelser. Hvis disse forhold isoleres, opnås et retvisende udtryk for de enkelte kommuners integrationsindsats. I denne rapport er integrationsindsatsen bestemt som forskellen mellem, hvor lang tid indvandreren er offentligt forsørget i forhold til, hvor lang tid det kan forventes, når der tages højde for indvandrernes karakteristika og kommunens rammevilkår. 4 Denne forventede varighed estimeres ved hjælp af en statistisk model. Den kommunale integrationsindsats kan rangordnes ved at sammenligne kommunerne. Analysen er udført for 88 kommuner, hvor der er mere end 100 indvandrere, der begynder på introduktionsydelse i perioden 2000 til Benchmarking-metoden til at rangordne kommunerne er tidligere benyttet af Heinesen og Husted (2004,2009a, 2009b). Med dette udgangspunkt udpeges kommuner, hvor integrationsindsatsen er enten bedre eller dårligere end landsgennemsnittet. Derudover kan udviklingen i integrationsindsatsen på landsplan undersøges. Det er ydermere muligt at beskrive effekten af indførelsen af starthjælp i Dette giver også en indikation af, hvad effekten er af, at starthjælpen er fjernet pr. 1. januar Der kan drages følgende konklusioner om kommunernes integrationsindsats på baggrund af benchmark-analysen (læs mere i afsnit 8): er (signifikant) bedre i forhold til landsgennemsnittet i en række kommuner. Kommuner med god integrationsindsats er kendetegnet ved at ligge på Sjælland og særligt i hovedstadsområdet. F.eks. bliver indvandrere fra Høje-Taastrup 15 uger hurtigere selvforsørgende i forhold til forventet (se tabellen neden for). Indvandrere 4 Offentlig forsørgelse omfatter det treårige introduktionsprogram og efterfølgende kontanthjælp el.lign. Side 6

8 fra Ballerup og Greve bliver hhv. 14,5 og 12,5 uger hurtigere selvforsørgende end forventet. Helt i toppen er dog Mariagerfjord Kommune, hvor indvandrerne bliver selvforsørgende 20 uger hurtigere end forventet. Tidligere studier, af hvad der kendetegner den gode integrationsindsats, peger på, at en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats, hvor kommunen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og tilrettelægger individuelle forløb, bidrager til hurtigere overgang til selvforsørgelse. Kommunerne med en relativt dårlig integrationsindsats er geografisk spredt over hele landet. Indvandrere fra Solrød er 20 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet, mens indvandrere fra Vesthimmerland og Morsø er hhv. 19 og 17 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet. De bedste kommuners integrationsindsats betyder, at indvandrere bliver selvforsørgende op til 40 uger hurtigere end i de dårligste kommuner. og de ti dygtigste og dårligste kommuner Top Faktisk BI Bund Faktisk BI uger uger Mariagerfjord 190,9-20,2 ** Solrød 203,1 19,9 ** 2 Høje-Taastrup 119,8-15,5 ** Vesthimmerland 216,5 18,8 ** 3 Ballerup 118,1-14,5 * Morsø 196,6 16,6 ** 4 Herlev 123,6-14,4 Faxe 206,3 15,9 ** 5 Ishøj 120,2-14,3 * Tønder 211,4 15,8 ** 6 Slagelse 155,1-13,0 ** Sorø 198,9 14,9 * 7 Greve 138,0-12,5 * Rebild 205,6 14,7 * 8 Albertslund 130,7-11,8 Syddjurs 211,5 11,2 * 9 Gladsaxe 162,4-11,8 * Favrskov 217,4 10,2 10 Rødovre 159,7-11,3 Lejre 199,9 9,0 Landsgennemsnit 177,4 0,0 Anm: ** signifikant forskellig fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. * signifikant forskellig fra 0 på 10 pct. signifikansniveau. Negativ benchmarkindikator (BI) angiver varigheder kortere end forventet og vice versa. De estimerede varigheders længde afhænger af de anvendte restriktioner om maksimal varighed, mens rangeringen er relativt robust i forhold til disse antagelser. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Analysen gør det også muligt at vurdere integrationsindsatsen mere overordnet. På landsplan er der ikke tydelige tegn på, at integrationsindsatsen fra 2000 til 2007 er blevet bedre. 5 Der er dog en tendens til, at indvandrerne bliver hurtigere selvforsørgende i sidste halvdel af perioden. Dette er en konsekvens af ændrede kommunale rammevilkår, ændret indvandringsmønster, herunder færre indvandrere. Men specielt skete der en væsentlig ændring i rammebetingelserne med indførelsen af starthjælp. Indførelsen af starthjælp pr. 1/7 2002, hvor introduktionsydelsen nedsattes til 65 pct. af det tidligere kontanthjælpsniveau, 5 Analysen af integrationsindsatsen over tid omfatter kun , fordi indvandrerne skal kunne følges i fire år fra de begynder på introduktionsydelse. Side 7

9 ser ud til at have reduceret varigheden indtil selvforsørgelse markant, idet varigheden til selvforsørgende reduceres med omkring 30 uger. Det er dog kun ¾ af effekten af starthjælp, der fører til øget beskæftigelse. Den resterende ¼ omfatter personer, der overgår til anden forsørgelse. Disse er sandsynligvis forsørget af tredjepart, da de ikke selv har noget indkomstgrundlag. Det må formodes, at mulighederne for at disse personer blive selvforsørgende senere hen mindskes, når de forlader arbejdsstyrken. Læs mere i afsnit 9. Effekten af indførelsen af starthjælp i denne analyse genfindes i tidligere undersøgelser, jf. Rosholm og Vejlin (2010) og Andersen m.fl. (2012). Metoderne i undersøgelserne er dog ikke sammenlignelige. Effekten af starthjælpen på beskæftigelsen er betydelig og større end effekten af, at integrationsindsatsen i alle kommuner, var lige så god som i den bedste kommune. Starthjælpen blev fjernet pr. 1/1 2012, og satsen for introduktionsydelse er igen den sammen som kontanthjælp. Uden modgående tiltag vil det umiddelbart betyde længere tid på offentlig forsørgelse, såfremt effekten af at fjerne starthjælp svarer til indførelsen med modsat fortegn. Selv hvis integrationsindsatsen i alle kommuner var lige så god som i den bedste kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at modsvare effekten af afskaffelsen af starthjælpen. Hertil kræves yderligere, at alle kommuner forbedrer integrationsindsatsen med 50 pct. Det er et ambitiøst krav. Rapporten er disponeret som følger. I afsnit 2 redegøres for de krav der stilles til indvandrerne i integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik. Afsnit 3 præsenterer det anvendte data og afsnit 4 giver en beskrivelse af de indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse mellem 2000 og Den empiriske analyse indledes i afsnit 5 og afsnit 6 præsenterer beregningerne af de faktiske varigheder, mens afsnit 7 præsenterer estimationen af de forventede varigheder. Afsnit 8 præsenterer resultaterne af benchmarking af kommunernes integrationsindsats, mens afsnit 9 undersøger udviklingen i integrationsindsatsen over tid og effekten af starthjælp. Afsnit 10 konkluderer. 2. Integrationsloven, introduktionsprogrammet og introduktionsydelse I dette afsnit redegøres for de krav, der stilles til indvandrerne og den kommunale integrationsindsats. sker i henhold til integrationsloven, som blev indført 1/ Af integrationsloven fremgår det, at integrationsindsatsen skal: 6 bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Integrationsloven omfatter flygtninge mv., udlændinge familiesammenført med flygtninge og andre familiesammenførte udlændinge. I denne rapport omtales de under et som indvandrere. De vigtigste ændringer i lovgivningen, der har betydning for de indvandrere, der er kommet til Danmark mellem 2000 og 2010, er beskrevet i boks 1. 6 Jf. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a). Side 8

10 Når en indvandrer får opholdstilladelse, afgør Udlændingeservice, i hvilken kommune indvandreren skal bo. Visitering af indvandrere til kommunerne sker efter et kvotesystem, som skal sikre en større spredning af indvandrerne. Kommuner med en relativ lille andel indvandrere modtager derfor flere indvandrere. Når indvandrerne er visiteret til en kommune, overtager kommunen ansvaret for integrationsindsatsen, der består af boligplacering, introduktionsprogram, udbetaling af introduktionsydelse og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen. er opbygget omkring introduktionsprogrammet. Programmet skal som udgangspunkt tilbydes indvandrere omfattet af integrationsloven, som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret. 7 Kommunen kan vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn. Introduktionsprogrammet er treårigt og har et gennemsnitligt omfang på 37 timer om ugen. Programmet omfatter danskuddannelse og samfundsforståelse, mens det kun er indvandrere, der modtager introduktionsydelse, der også skal tilbydes aktivering. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for indvandreren. Hvis indvandreren ikke er selvforsørgende efter det treårige introduktionsprogram, overgår indvandreren til kontanthjælpssystemet. Ydelserne til indvandrere omfattet af integrationsloven er i udgangspunktet de samme som for kontanthjælpsmodtagere, som fastsættes i lov om aktiv social politik, jf. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004b). En indvandrer er berettiget til introduktionsydelse, hvis hverken indvandreren eller dennes ægtefælle har et rimeligt tilbud om arbejde, har andre indtægter eller formue eller ikke har afvist et tilbud om arbejde eller tilbud i medfør af introduktionsprogrammet. Derudover må ægtefællen ikke være i stand til at forsørge familien. Reglerne for familiesammenføring tilknytningskrav og økonomisk sikkerhedsstillelse betyder, at mange familiesammenførte er forsørget af deres herboende ægtefælle og derfor ikke vil komme på introduktionsydelse og af samme årsag ikke indgår i analyserne i denne rapport. 8 Introduktionsydelse svarer til satsen for kontanthjælp indtil 1/ og fra 1/ I 2012 er kontanthjælpen kr. pr. måned for en forsørger over 25 år og kr. for en ikke-forsørger. I perioden 1/ til 31/ eksisterede starthjælp, som en særlig lav ydelse til kontanthjælpsberettigede, der ikke opfylder opholdskravet. For at få kontanthjælp kræves ophold i Danmark i 7 af de sidste 8 år. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau. I 2012-priser udgør starthjælp kr. pr. måned for enlige og kr. for gifte eller samlevende. Hertil kommer et forsørgertillæg for op til to børn på kr. pr. barn. I det følgende omtales den lave introduktionsydelse også som starthjælp. Pr. 1/ er starthjælp, kontanthjælpsloft og timerregel afskaffet, se også boks 1. Indvandrere modtager derfor introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. 7 Der er dog visse undtagelser, hvor kommunen ikke skal tilbyde udlændinge et integrationsprogram. 8 Det er dog muligt at følge et introduktionsprogram uden at være på introduktionsydelse. Side 9

11 Kommunen har et særligt ansvar over de udlændinge, der også modtager introduktionsydelse. Det er samtidig den gruppe af udlændinge, der som udgangspunkt vil have sværest ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Af samme årsag er fokus i denne rapport udelukkende på de indvandrere, der modtager introduktionsydelse. Boks 1 Lovændringer med betydning for indvandrere i Danmark mellem 2000 og 2010 Nedenfor gennemgås de lovændringer, der har betydning for indvandrere, der kommer til Danmark mellem 2000 og Se også Hansen og Hansen (2004), Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a, 2004b), Bondebjerg og Larsen (2009) og Andersen m.fl. (2012). Lov om integration af udlændinge i Danmark Integrationsloven har som formål at fastlægge regler for at hjælpe flygtninge og familiesammenførte til udlændinge til at blive selvforsørgende og blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Indvandrere under integrationsloven, der er offentligt forsørget, er samtidig omfattet af loven om aktiv socialpolitik, der omfatter regler for at modtage kontanthjælp og starthjælp mv Integrationsloven indføres. Indvandrere bliver fordelt blandt landets kommuner, som overtager ansvaret for integrationsindsatsen. Kommunerne skal tilbyde indvandrerne et lovpligtigt treårigt introduktionsprogram, der blandt andet omfatter danskuddannelse, herunder sprogundervisning og samfundsforståelse. Indvandrere på introduktionsprogrammet, der ikke er forsørget af andre, modtager introduktionsydelse. Satsen for introduktionsydelse svarer til kontanthjælp. Satsen er særlig lav for unge under 25 år. Efter introduktionsprogrammet overgår indvandrerne til kontanthjælp, hvis de ikke er blevet selvforsørgende pr. 1/7 indføres starthjælpen i lov om aktiv socialpolitik, som er en særlig lav kontanthjælp for alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i 7 af de sidste 8 år. Satsen for starthjælp er 65 pct. af kontanthjælp. Modtagere af introduktionsydelse der ikke opfylder opholdskravet, modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Efter det treårige introduktionsprogram fortsætter indvandreren på starthjælp, indtil kravet om ophold i Danmark i 7 ud af 8 år er opfyldt, hvorefter indvandreren kan overgå til kontanthjælp Kontanthjælpsloftet indføres, som skal øge incitamenterne til at komme i beskæftigelse ved at lægge et loft over den samlede offentlige støtte for personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder. Ægtepar, der bliver ramt af loftet, modregnes i kontanthjælp eller starthjælp, hvis parrets indkomst overstiger loftet. Et ægtepar på hhv. starthjælp og kontanthjælp vil blive modregnet svarende til, hvis begge var på starthjælp I lov om aktiv socialpolitik indføres krav om, at ægtefæller skal have haft 300 timers ordinær beskæftigelse inden for 2 år, for at begge kan beholde retten til kontanthjælp. Timereglen har kun betydning for personer på kontanthjælp og påvirker ikke indvandrere, der modtager introduktionsydelse indføres krav om 7 års ophold i Danmark, 2,5 års beskæftigelse inden for samme periode og bestået integrationseksamen for at være berettiget til almindelig kontanthjælp pr. 1/1 afskaffes starthjælp, kontanthjælpsloft og timeregler. Side 10

12 3. Data Data er fra Arbejdsmarkedsstyrelsen DREAM-database 9, Danmarks Statistiks registre og sygehusbenyttelsesregisteret. Der er personer mellem 16 og 64 år, der har påbegyndt introduktionsydelse i perioden , jf. tabel Af disse ses bort fra personer, som er offentligt forsørgede indtil de enten dør, overgår til efterløn, førtidspension, folkepension eller invalidepension. Disse personer medtages ikke, da de med stor sandsynlighed aldrig vil komme til at indgå på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Personer, som befinder sig mere end 50 pct. af forløbet i udlandet, udelades ligeledes. Der er betinget på, at hver kommune skal have mindst 100 forløb i observationsperioden. Analysen omfatter derfor kun 88 ud af landets 98 kommuner. Det endelige datasæt består af i alt indvandrere, jf. tabel 1. Heraf er indvandrere overgået til selvforsørgelse. Af disse er kommet i beskæftigelse, har påbegyndt en uddannelse, mens er afsluttet til anden forsørgelse. Tabel 1 Antal indvandrere Antal Brutto antal indvandrere på introduktionsydelse Bortfald og afgrænsning af datasæt Antal indvandrere på introduktionsydelse Heraf: Ikke afsluttet Afsluttet Beskæftigelse Uddannelse Anden forsørgelse Antal indvandrere på introduktionsydelse Kilde: Egne beregninger på registerdata. De individuelle karakteristika, der er medtaget i analysen, er alder, køn, civilstand, antal børn, oprindelsesland, forløbets begyndelsesår, boligform, hvor mange gange personen er flyttet i ledighedsforløbet og forbrug af sundhedsydelser. Forbruget af sundhedsydelser som er en indikator for helbred omfatter antal kontakter til almen læge og speciallæge, og hvorvidt indvandreren har fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. Kommunens rammevilkår er: Kommunens ledighedsprocent fordelt på køn og andelen af indvandrere i kommunen. Se bilag 12.1 for definition af variablene. Alle variable er opgivet det år, hvor personen begynder på introduktionsydelse. Helbredsvariablene er målt i det første hele år efter personen er begyndt på introduktionsydelse. 11 Dette gøres for at få et mere retvisende billede af indvandrerens generelle helbredstilstand. Hvis en person flytter under introduktionsprogrammet skal tilflytningskommunen overtage ansvaret for integrationsforløbet. 12 Kommunen er dog ikke forpligtet til at modtage indvandrere fra andre kommuner. Hvis indvandreren flytter efter 9 Se Arbejdsmarkedsstyrelsen (2011). 10 Personer, der ikke kan genfindes i Danmarks Statistiks registre, er ikke medtaget. 11 For personer, der begynder på introduktionsydelse i 2010, er helbredsvariablene dog for Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a). Side 11

13 introduktionsprogrammets ophør, men stadig er offentligt forsørget, overtager tilflytningskommunen automatisk det videre forsørgelsesforløb. I denne analyse antages, at det er den kommune, indvandreren bor i den første uge på introduktionsydelse, der har lagt fundamentet for indvandrerens integration og dermed indvandrerens mulighed for at få et job Dannelse af forløb Variablen af interesse er varigheden målt i uger fra en indvandrer begynder på introduktionsydelse og eventuelt fortsætter på andre offentlige ydelser til indvandreren bliver selvforsørgende. Selvforsørgelse er givet ved enten ordinær beskæftigelse, uddannelse eller anden form for selvforsørgelse, der udelukker offentlig forsørgelse. For hver indvandrer er det registreret, hvilken uge de påbegynder introduktionsydelse. En succes er defineret som overgang til mindst seks måneders selvforsørgelse som defineret oven for. Datasættet er opbygget, så hver person kun optræder med ét forløb i datasættet (single spells). Således er det for alle registreret, om personen bliver selvforsørgende (succes), eller om personen ikke har forladt offentlig forsørgelse ved periodens slutning ultimo En person, der ikke afslutter forløbet, er (højre)censoreret. Hvis en person bliver selvforsørgende, men senere bliver ledig igen, registreres det ikke i datasættet. 13 Datasættet består således af individuelle varigheder, der måler antal uger som offentligt forsørget, indtil der opnås enten selvforsørgelse eller forløbet censoreres. I det sidste tilfælde kendes ikke den sande varighed indtil selvforsørgelse, men udelukkende varigheden indtil censoreringstidspunktet. Det er ikke muligt at observere de indvandrere, der kommer til Danmark ultimo 2010, i mere end 12 måneder. Det betyder, at en stor andel af de indvandrere, der indtræder i datasættet mod slutningen af perioden, ikke overgår til selvforsørgelse, og deres forløb er dermed censorerede. Figur 1 viser andelen af uafsluttede (censorerede) forløb fordelt efter, hvilket år forløbet begynder. Kun 17 pct. af de, der begynder et forløb i 2000, er ikke blevet selvforsørgende ultimo 2011, hvor datasættet slutter. Omvendt gælder det for 80 pct. af de, der begyndte på introduktionsydelse i De anvendte statistiske teknikker i varighedsanalysen gør det muligt at korrigere for de censorerede forløb. Vi kan derfor beholde de uafsluttede forløb i analysen. Alternativt skulle vi fjerne de uafsluttede forløb og dermed miste en masse information. 13 Succesfulde forløb kortere end seks måneder registreres ikke, men tæller med i varigheden af forløb som offentligt forsørget. Side 12

14 Figur 1 Andel uafsluttede forløb efter årstal for påbegyndt introduktionsydelse Pct Anm.: Året refererer til det år, hvor forløbet begyndes. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Oplysningerne fra DREAM-registeret, der anvendes til at måle varigheden, er på ugebasis. En succes kan dermed måles med en uges nøjagtighed, selvom overgang til succes beskæftigelse eller uddannelse formentlig med mere detaljeret information kan angives med en konkret dato. En nærmere analyse af varighederne, der afsluttes med succes, viser, at der er en klar overvægt af succeser, som falder omkring den første i måneden. Begynder en gruppe indvandrere et forløb på introduktionsydelse i begyndelsen af en måned, er der således tegn på, at deres varigheder indtil en succes falder i klumper hver fjerde uge. Dette er relevant i forhold til en vurdering af præcisionen i det anvendte data. Den underliggende økonometriske model, der anvendes til at bestemme de forventede varigheder, antager, at de observerede varigheder er kontinuerte. Denne antagelse kan med rimelighed antages opfyldt Deskriptiv statistik I dette afsnit beskrives karakteristika for indvandrerne i analysen. Ud over at beskrive, hvilken gruppe mennesker der analyseres, er det også en beskrivelse af de variable, som i den videre analyse anvendes til at bestemme den forventede varighed Modtagere af introduktionsydelse mellem 2000 og 2010 Der er godt indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 64 år, der har modtaget introduktionsydelse mellem 2000 og 2010, som ultimo 2010 ikke er døde eller udvandrede, og som findes i registrene. Blandt disse er 40 pct. i 2010 i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. figur 2. Til sammenligning er 80 pct. af personer med dansk oprindelse beskæftigede eller under uddannelse. 25 pct. af indvandrerne er på dagpenge eller kontanthjælp og yderligere 6 pct. er på introduktionsydelse. For personer med dansk oprindelse er det 4,5 pct. på disse to kategorier. Indvandrere er også overrepræsenteret blandt førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. 14 De observerede varigheder giver en relativ præcis bestemmelse af varighederne. Specielt er forholdet mellem den frekvens, som data indsamles med (ugebasis), og de gennemsnitlige varigheder (ca. 180 uger), relativt lille. Dermed er der relativ stor variation i de observerede varigheder, hvilket retfærdiggør antagelsen om kontinuitet. Side 13

15 Figur 2 Indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse, og personer med dansk oprindelse mellem år efter forsørgelsesgrundlag, 2010 Pct Indvandrere Dansk oprindelse Anm.: Opgørelsen for 2010 omfatter alle indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse mellem 1/ og 31/ ( personer) og alle personer med dansk oprindelse mellem år i 2010 ( ). Beskæftigede inkluderer personer under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata. I den videre beskrivelse er fokus på de indvandrere, som ikke overgår til pension eller førtidig tilbagetrækning. Populationen består af kvinder og mænd, som har mulighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse. Kvinderne er generelt en lille smule yngre end mændene, jf. tabel 2. Således er 74 pct. af kvinderne 34 år eller yngre, mens det gælder for 71 pct. af mændene. 76 pct. af kvinderne lever i parforhold, mens kun knap halvdelen af mændene lever i parforhold (med eller uden børn). 47 pct. af mændene lever som enlige uden børn, mens kun lidt over 15 pct. af kvinderne gør det samme. Til gengæld lever 7 pct. af kvinderne som enlige med børn, mens der praktisk talt ikke er nogen mænd, der gør det samme. Disse forskelle mellem kønnene forklarer muligvis også, hvorfor kvinderne i gennemsnit har 1,3 barn under 18 år, mens mændene kun har 0,8 barn. Der er knap 6 pct. af kvinderne, der bor i en ejerbolig, mens det kun gælder for knap 2 pct. af mændene. Dette kan skyldes, at kvinderne oftere bor sammen med en dansker, end mændene. 15 I året efter de har påbegyndt introduktionsydelse har kvinderne været ca. dobbelt så mange gange til både almen læge og speciallæge som mændene. Til gengæld har kvinderne i mindre grad fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. 15 Denne andel er især trukket op af, at næsten halvdelen af kvinderne fra Thailand bor i en ejerbolig. Side 14

16 Tabel 2 Indvandrere, der er begyndt introduktionsydelse, fordelt på køn, Kvinder Mænd Individkarakteristika --- Andel --- Mellem 16 og 24 år 29,8 28,5 Mellem 25 og 34 år 44,3 42,8 Mellem 35 og 44 år 20,3 22,2 Mellem 45 og 54 år 5,1 5,8 Mellem 55 og 64 år 0,6 0,7 Par u. børn 33,9 21,6 Par m. børn 42,0 28,1 Enlig 15,3 47,0 Enlig m. børn 6,9 0,7 Barn (under 18 år) 1,8 2,6 Ejer af bolig 5,6 1,7 Alvorlig diagnose 1,1 1,4 Meget alvorlig diagnose 0,2 0,3 --- Gns. --- Antal børn 1,344 0,791 Antal flytninger i perioden 0,213 0,159 Besøg almen læge 8,885 4,946 Besøg speciallæge 0,841 0,447 Antal personer Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er en klar overvægt af indvandrere, der er påbegyndt introduktionsydelse i starten af perioden. Således er 60 pct. af alle indvandrerne i datasættet påbegyndt introduktionsydelse i , mens de resterende er startet på introduktionsydelse i de sidste 8 år af den betragtede periode, jf. figur 3. Side 15

17 Figur 3 Antal indvandrere på introduktionsydelse efter begyndelsesår Antal 8,000 7,000 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000 1, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er betydelig forskel på de indvandrere, der begynder de forskellige år, som det fremgår af tabel 3. Aldersfordelingen blandt de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i 2009, er noget mere spredt end blandt de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i I forhold til de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i 2000, lever indvandrere, der er påbegyndt introduktionsydelse i 2009, oftere alene (både med og uden børn), ejer oftere deres egen bolig, har været mere til både speciallæge og almenlæge og oftere fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. Ledigheden var lavere i 2009, mens den gennemsnitlige andel af indvandrere i kommunerne var nogenlunde den samme som i Side 16

18 Tabel 3 Indvandrere, der er begyndt introduktionsydelse i hhv og Individkarakteristika --- Andel --- Mand 52,9 50,4 Mellem 16 og 24 år 28,7 30,3 Mellem 25 og 34 år 46,5 41,0 Mellem 35 og 44 år 19,9 19,4 Mellem 45 og 54 år 4,5 7,2 Mellem 55 og 64 år 0,4 2,2 Par uden børn 28,3 18,2 Par med børn 38,6 40,1 Enlig uden børn 28,6 35,4 Enlig med børn 4,0 5,2 Barn (under 18 år) 0,5 1,1 Ejer af bolig 2,6 6,4 Alvorlig diagnose 1,1 2,1 Meget alvorlig diagnose 0,2 0,4 --- Gns. --- Antal børn 0,912 0,895 Antal flytninger i perioden 0,216 0,045 Besøg almen læge 6,117 8,515 Besøg speciallæge 0,584 0,718 Kommunevariable --- Andel --- Ledighed 3,5 2,2 Andel indvandrere 6,1 6,5 Antal personer Anm.: 2009 er valgt som sammenligningsår, da det er nyeste år, hvor helbredsvariable er målt over et helt år. Kilde: Egne beregninger på registerdata. De 19 mest almindelige oprindelseslande er Irak, Afghanistan, Somalia, Tyrkiet, Iran, Bosnien, Libanon, Serbien-Montenegro, Syrien, Pakistan, Thailand, Rusland, Vietnam, Tidligere Jugoslavien, Sri-Lanka, Marokko, Kina og Congo. Disse oprindelseslande omfatter 82 pct. af indvandrerne. Der er stor forskel på, hvor mange indvandrere fra de forskellige oprindelseslande, der er påbegyndt introduktionsydelse i perioden Således er der personer fra Irak, der er påbegyndt introduktionsydelse, mens det kun gælder for godt 250 personer fra Congo, jf. figur 4. Af figur 4 fremgår også, at der afhængig af oprindelsesland er stor forskel i den faktiske varighed fra en person påbegynder introduktionsydelse til der opnås selvforsørgelse. 16 Indvandrere fra Thailand er i gennemsnit knap 2 år om at blive selvforsørgende, og er dermed over et halvt år hurtigere end indvandrere fra Kina og Bosnien, der er de næst hurtigste til at komme i selvforsørgelse. Modsat er indvandrere fra Somalia og Syrien i gennemsnit over 4 år om at blive i selvforsørgende. 16 Se afsnit 6 for uddybning af hvordan den faktiske varighed er beregnet. Side 17

19 Irak Afganistan Somalia Tyrkiet Iran Bosnien Libanon Serbien- Myanmar Syrien Pakistan Thailand Rusland Vietnam Tidl. Jugoslavien Sri Lanka Marokko Kina Congo Øvrige Irak Afganistan Somalia Tyrkiet Iran Bosnien Libanon Serbien- Myanmar Syrien Pakistan Thailand Rusland Vietnam Tidl. Jugoslavien Sri Lanka Marokko Kina Congo Øvrige Figur 4 Varighed indtil succes og antallet af indvandrere, fordelt på oprindelsesland, Antal uger Antal indvandrere 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000 1,000 0 Faktisk varighed Antal indvandrere (højre akse) Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er også forskel på oprindelsesland for de indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse i henholdsvis 2000 og 2009, jf. figur 5. Især indvandrerne fra Irak, Tyrkiet og Somalia udgør en mindre andel af de personer, der er begyndt på introduktionsydelse i 2009 i forhold til Derimod udgør indvandrere fra Syrien, Iran og øvrige lande en større andel af de personer, der er begyndt på introduktionsydelse i Figur 5 Andel indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse i hhv og 2009, fordelt på oprindelsesland Andel Kilde: Egne beregninger på registerdata. Side 18

20 4.2. Kommunale forskelle Da der er betydelige forskelle i varigheden indtil selvforsørgelse på tværs af oprindelsesland, vil varigheden på tværs af kommuner også afhænge af hvilke type indvandrere, der bor der. Vi forventer på forhånd, at varigheden i en kommune, hvor en stor andel af indvandrerne kommer fra Thailand, er kortere, end i en kommune, hvor en stor andel af indvandrerne kommer fra Somalia eller Syrien. Analysen tager dog højde for disse forhold, så en kommune sagtens kan have en god integrationsindsats, selvom varighed indtil selvforsørgelse for indvandrere er længere end i andre kommuner. I tabel 4 fremgår det tydeligt, at der er stor variation mellem kommunerne i, hvilket oprindelsesland indvandrerne har, samt hvilke år de forskellige kommuner har modtaget indvandrere. Blandt alle indvandrere på introduktionsydelse i perioden udgør irakere i gennemsnit 21,2 pct. Men det dækker over betydelige variation mellem kommunerne. Således udgør irakerne kun 1,2 pct. af indvandrerne i den kommune, hvor irakerne udgør den mindste andel, mens de udgør 54,8 pct. i den kommune, hvor irakerne udgør den største andel. Samme variation gør sig gældende for de øvrige oprindelseslande. De fleste indvandrere kommer mellem 2000 og I enkelte kommuner er det mellem 30 og 40 pct. af de modtagne indvandrere, der kommer i denne periode. Omvendt er der kommuner, som ingen indvandrere modtager fra Den kommunale ledighed varierer mellem 1,8 og 6,1 pct. Den gennemsnitlige andel af indvandrere blandt alle borgere i kommunerne er 5,1 pct. Den laveste andel er 2,2 pct. og den højeste andel er 15 pct. Side 19

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1

Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 5. FEBRUAR 2013 Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010 1 AF VIBEKE BORCHSENIUS OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Konklusion Indvandrere i Danmark er ramt af dobbelt fattigdom både i den erhvervsaktive alder

Læs mere

Flere indvandrere bor i ejerbolig

Flere indvandrere bor i ejerbolig Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra

Læs mere

Effekten af kommunernes integrationsindsats

Effekten af kommunernes integrationsindsats Effekten af kommunernes integrationsindsats målt ved udlændinges beskæftigelse April 2005 Indhold Kapitel 1: Indledning 1.1 Baggrund 2 1.2 Rapportens opbygning 3 Kapitel 2: Sammenfatning 4 Kapitel 3: Effekten

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven

Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven Benchmark-analyse af kommunernes integrationsindsats i forhold til udlændinge omfattet af integrationsloven af Leif Husted Eskil Heinesen AKF Forlaget Marts 2004 1 2 Forord Denne rapport beskriver resultaterne

Læs mere

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet

BILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Gribskov Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden &

Læs mere

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark

Unge på offentlig forsørgelse. i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Unge på offentlig forsørgelse i Østdanmark Nøgletal for Odsherred Kommune December 2008 Rambøll Management A/S Beskæftigelsesregion Nørregade 7A Hovedstaden

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere

En ny chance for alle

En ny chance for alle En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 2 Korttidsledigheden og afgang fra ledighed til beskæftigelse Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Forsikrede

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Beskæftigelse og ledighed fordelt på oprindelseslande 2008-2014 Dette notat beskriver udviklingen på udvalgte beskæftigelses- og ledighedsparametre i Aarhus

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2015 STATISTIK Beboere i den almene bolig 2015 Forord Beboere i den almene bolig 2015 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2015 fordelt på husstandstyper

Læs mere

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016

STATISTIK. Beboere i den almene boligsektor 2016 STATISTIK Beboere i den almene boligsektor 2016 Forord Beboere i den almene boligsektor 2016 indeholder oplysninger om beboere, husstande, til- og fraflytninger, offentligt forsørgede, uddannelse og beskæftigelse

Læs mere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere

Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere DET ØKONOMISKE RÅD S E K R E T A R I A T E T d. 20. maj 2005 SG Betydningen af konjunktur og regelændringer for udviklingen i sygedagpengemodtagere Baggrundsnotat vedr. Dansk Økonomi, forår 2005, kapitel

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?

Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? 6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge

Læs mere

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007

Leif Husted og Eskil Heinesen. Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Leif Husted og Eskil Heinesen Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2007 Rapporten kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk eller fås ved henvendelse

Læs mere

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012

Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 7. MARTS 2014 Tilkendelser af førtidspension og fleksjob 2003-2012 AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN En samlet analyse af tilkendelsespraksis 2003-2012 Formålet med dette notat er at give en samlet beskrivelse

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?

Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.

Læs mere

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013

Folkepension 2013. Ældre Sagen september 2013 Ældre Sagen september 2013 Folkepension 2013 Antallet af folkepensionister er steget I januar 2013 var der 979.861 herboende 1 folkepensionister. Det er en stigning på 30.374 i forhold til 2012. Fra 2003

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Nøgletal. Integration

Nøgletal. Integration Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet

Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan

Læs mere

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for

Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Pilskæv fordeling i sundheden - yderkantsdanmark holder for Danmark deles ikke kun af fattigdom og økonomisk ulighed. På tværs af landet er der ligeledes stor ulighed i danskernes sundhedstilstand, når

Læs mere

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016

Analyse: Unge i Midtjylland. AMK Midt-Nord Oktober 2016 Analyse: Unge i Midtjylland AMK Midt-Nord Oktober 2016 Indhold Hovedkonklusioner: Antallet af unge på en offentlig forsørgelsesydelse i Midtjylland har været stigende, og har i de senere år ligget på et

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010

Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 Analyse af kvoteflygtninge i Danmark - 2010 1. Indledning Integrationsministeriet gennemførte i 2003 en analyse af integrationen af kvoteflygtninge, som ankom til Danmark i perioden 1997-2001. Analysen

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2012 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2012 indeholder oplysninger om beboere og husstande i den almene boligsektor fordelt på husstandstyper og størrelser,

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014

Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg. 21. november 2014 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 21. november 2014 ULIGHEDENS DANMARKSKORT GENTOFTE HAR DEN HØJESTE ULIGHED I DANMARK I dette notat har CEPOS på baggrund

Læs mere

Notat. Sammenfatning.

Notat. Sammenfatning. Notat Emne: Beskæftigelse og arbejdsløshed opdelt på herkomst Til: Erhvervskontaktudvalget og LBR i Aarhus Kommune Kopi: til: Byrådets medlemmer, Styregruppen for integrationspolitikken og Beskæftigelsesforvaltningen

Læs mere

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011

19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011 Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2014 FORORD Beboere i den almene bolig 2014 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene bolig pr. 1. januar 2014 fordelt på husstandstyper

Læs mere

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva

Analyse. Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? 4. april 2016. Af Kristine Vasiljeva Analyse 4. april 2016 Hvor mange virksomhedspladser skal vi skabe til flygtninge? Af Kristine Vasiljeva Den 17. marts indgik regeringen og arbejdsmarkedsparter en trepartsaftale. Målet med aftalen er at

Læs mere

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter

Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Hver tredje nyledig er på dagpenge et år efter Ud af 152.000 nyledige dagpengemodtagere, der trådte ind i ledighedskøen fra oktober 2009 til september 2010, var 50 procent i lønmodtagerbeskæftigelse ét

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for gruppe 5 Albertslund Brøndby Glostrup Herlev Hvidovre Østdanmark Høje-Taastrup Vallensbæk Rødovre Vallensbæk Rødovre

Læs mere

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007

Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Effektmåling af kommunernes integrationsindsats i perioden 1999 til 2007 Marts 2009 Resumé Denne effektmåling viser, hvilke kommuner der har ydet en effektiv integrationsindsats med hensyn til at få flygtninge

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Sorø Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger

Læs mere

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse

Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse Flere unge fra kontanthjælp tilgår og fastholdes i uddannelse KVANTITATIV ANALYSE 09. maj 2016 Viden og Analyse/NNI og CHF Sammenfatning Analysens hovedkonklusioner: Flere af unge mellem 25 og 29 år forlader

Læs mere

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening

Rapport KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET. Dansk Arbejdsgiverforening Rapport I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET December 28 Dansk Arbejdsgiverforening I I & KKE-VESTLIGE NDVANDRERE ARBEJDSMARKEDET Sammenfatning... side 5 1 Integration gennem beskæftigelse...

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008

Tal og fakta. befolkningsstatistik om udlændinge. August 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge August 2008 Tal og fakta - befolkningsstatistik om udlændinge Juni 2008 Tal og fakta befolkningsstatistik om udlændinge, 2008 Udgiver: Ministeriet for Flygtninge,

Læs mere

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år.

Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. NOTAT September 2008 Tilgang til førtidspension for målgruppen for NY CHANCE.TIL ALLE i indsatsens to år. J.nr. 06-634-12 2. kontor/upe Formålet med NY CHANCE TIL ALLE er at hjælpe personer, der har modtaget

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Dragør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Helsingør Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Lejre Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Vallensbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Den sociale arv i Østdanmark.

Den sociale arv i Østdanmark. Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den sociale arv i Østdanmark. Andelen af unge fra ufaglærte hjem, der ikke har eller er i gang med en ungdomsuddannelse Januar 2012 Den sociale arv i Østdanmark.

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Holbæk Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Greve Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen

Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Socialt udsatte og kontanthjælpsreformen Velfærdspolitisk Analyse Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed

Læs mere

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Marts 2010 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2, 4000 Roskilde Tlf. 7222

Læs mere

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012

6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012 6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Køge Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne Der er stor forskel på, hvor mange af de børn, der vokser op i ufaglærte hjem, som selv får en uddannelse som unge og dermed bryder den sociale

Læs mere

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013

STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 STATISTIK BEBOERE I DEN ALMENE BOLIGSEKTOR 2013 FORORD Beboere i den almene boligsektor 2013 indeholder oplysninger om beboere, husstande og flytninger i den almene boligsektor pr. 1. januar 2013 fordelt

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 11. november 2011 J.nr. : Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten Beskæftigelsesregionen følger i øjeblikket omfanget af

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Fredensborg Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune

Marts Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i. Faxe Kommune Marts 2011 Situationen på arbejdsmarkedet og de beskæftigelsespolitiske udfordringer i Kommune 2010-2012 1. INTRODUKTION Dette notat sammenfatter udviklingen på arbejdsmarkedet i Kommune. Formålet med

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002

Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner

Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Dobbelt så høje indkomster i de rigeste kommuner Indkomsterne i Danmark er skævt fordelt. De kommuner, der ligger i toppen af den geografiske indkomstfordeling er primært at finde omkring hovedstaden,

Læs mere

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale

Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale d. 06.10.2015 Effekter af ydelsesreduktioner supplerende materiale Notatet indeholder supplerende figurer og uddybende dokumentation til afsnit III.4 i Dansk Økonomi, efterår 2015. 1 Supplerende figurer

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003

Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003 12. september 2005 L:\TEKST\FORLAG\JC\Progressionen i undervisningen\rapport.doc Progressionen i undervisningen på sprogcentrene 2000-2003 af Jens Clausen Leif Husted akf forlaget september 2005 1 2 Forord

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

3. TABELLER OG DIAGRAMMER

3. TABELLER OG DIAGRAMMER 3. TABELLER OG DIAGRAMMER Dette afsnit indeholder en række tabeller og tilhørende diagrammer, der viser antallet af stemmeberettigede og valgdeltagelsen ved kommunalvalget den 18. november 1997 i Århus

Læs mere

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden 1. Indledning Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en deskriptiv analyse, der ser på løn- og timeudviklingen for langtidsledige kontanthjælpsmodtagere, som

Læs mere