Integrationsindsatsen i Danmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Integrationsindsatsen i Danmark 2000-2010"

Transkript

1 Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon ,

2 Side 1

3 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Integrationsloven, introduktionsprogrammet og introduktionsydelse 8 3. Dataudvælgelse Dannelse af forløb Deskriptiv statistik Modtagere af introduktionsydelse mellem 2000 og Kommunale forskelle Indledning til den empiriske analyse Den faktiske varighed Den faktiske varighed på tværs af kommuner Den forventede varighed Robusthedsanalyse Benchmarkindikatoren Overordnede resultater De bedste og de dårligste kommuner over tid og effekten af starthjælp over tid Effekten af indførslen af starthjælp Konklusion Litteratur Bilag Variabeldefinitioner Forventet varighed , fulde output Forventet varighed , fulde output Beregning af varigheder Beregning af den faktiske varighed Beregning af den forventede varighed Beregning af benchmarkindikatoren 55 Side 2

4 Side 3

5 1. Indledning og sammenfatning Indvandrere fra ikke-vestlige lande er overrepræsenteret i lavindkomstgruppen i Danmark. 25 pct. af alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem år tilhører de 10 pct. med laveste indkomster i aldersgruppen, jf. (2011). 1 Den væsentligste forklaring er, at indvandrerne har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Indvandrere fra ikke-vestlige lande er endnu dårligere stillet som pensionister. Halvdelen af indvandrerne over 65 år tilhører den tiendedel af pensionisterne med den laveste disponible indkomst, jf. (2011). Årsagen er, at indvandrere fra ikke-vestlige lande er dobbelt ramt som pensionister. For det første har de færreste indvandrere opholdt sig i Danmark i 40 år og er derfor ikke berettiget til fuld folkepension. For det andet har indvandrere fra ikke-vestlige lande også en væsentlig mindre pensionsopsparing ved siden af folkepensionen. De får derfor udbetalt 65 pct. mindre fra private pensioner og arbejdsmarkedspensioner end personer med dansk oprindelse og indvandrere fra vestlige lande. Lav indkomst for såvel erhvervsaktive som pensionister er ikke kun et stort socialt og menneskeligt problem. Lav erhvervsdeltagelse og høj afhængighed af offentlige ydelser belaster også direkte de offentlige finanser. Der vil derfor være mange fordele ved, at flere indvandrere bliver selvforsørgende i stedet for offentligt forsørgede. Integrationspolitikken i Danmark har da derfor også som erklæret mål, at flere indvandrere skal blive selvforsørgende. Siden integrationsloven blev indført i 1999, skal alle indvandrere, der kommer til Danmark, tilbydes et introduktionsprogram, som skal hjælpe dem til at blive selvforsørgende. Det er kommunerne, der har ansvaret for integrationen. Det kommunale introduktionsprogram er treårigt og skal som minimum indeholde danskuddannelse og tilbud som f.eks. virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. 2 Som det fremgår af nedenstående figur er der stadig en betydelig forskel i forsørgelsesgrundlaget for indvandrere, der har gennemgået introduktionsforløb og for personer med dansk oprindelse. 1 Forsikring og Pension (2011) anvender betegnelsen mindre udviklede lande, som er næsten sammenfaldende med betegnelsen ikke-vestlige lande, der anvendes i nærværende rapport. 2 Indvandrere under integrationsloven, der ikke modtager introduktionsydelse, er hovedsageligt familiesammenførte, som er forsørget af deres ægtefælle. Der stilles ikke samme krav til indvandrere, der ikke modtagere introduktionsydelse. Side 4

6 Indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse, og personer med dansk oprindelse mellem år efter forsørgelsesgrundlag, 2010 Pct Indvandrere Dansk oprindelse Anm.: Opgørelsen for 2010 omfatter alle indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse mellem 1/ og 31/ ( personer), og alle personer med dansk oprindelse er mellem år i 2010 ( ). Beskæftigede mv. inkluderer personer under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Beskæftigelsen blandt de årige indvandrere er knap halvt så høj, som for personer med dansk oprindelse i samme aldersgruppe. Andelen af offentligt forsørgede indvandrere er samtidig langt højere. Hermed er der ikke tegn på, at indvandrere for alvor har vristet sig fri af lavindkomstgruppen, hverken som erhvervsaktive eller som pensionister. Der er derfor al mulig grund til at overveje tiltag, der kan forbedre integrationsindsatsen og styrke beskæftigelsen. Et vigtigt element i en sådan overvejelse er at få afdækket, om forskelle i kommunernes integrationsindsats har betydning for, hvor succesfuld integrationsforløbet er. Der er derfor i denne rapport undersøgt integrationsindsatsen i Danmark fra 2000 til Der er særligt fokus på forskellene i kommunernes evne til at få indvandrerne til at blive selvforsørgende. Analysen omfatter alle indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 64 år, der begyndte på introduktionsydelse mellem 1. januar 2000 og 31. december Dog ses der bort fra indvandrere, der i perioden overgår til førtidspension eller anden tilbagetrækning, da disse ikke anses for med rimelighed at have mulighed for at blive selvforsørgende. defineres i denne rapport til at være succesfuld, når indvandreren bliver selvforsørgende efter påbegyndt introduktionsydelse. 3 Selvforsørgelse er defineret ved, at man ikke modtager offentlige ydelser (på nær SU). Dermed er både beskæftigelse, uddannelse og anden forsørgelse indeholdt i selvforsørgelse. 3 Dette succesmål er i overensstemmelse med tidligere rapporter på området, se Heinesen og Husted (2009a, 2009b). Side 5

7 Man kan ikke uden videre sammenligne kommunernes integrationsindsats uden at tage hensyn til, at der er meget stor forskel i, hvor hurtigt forskellige grupper af indvandrere integreres. Varigheden indtil indvandrerne bliver selvforsørgede afhænger bl.a. af alder, køn, familieforhold, helbred og hvilke lande de kommer fra. Sammensætningen af indvandrere i de enkelte kommuner er meget forskellig. Det betyder, at der må forventes store kommunale forskelle i, hvor hurtigt integrationen afsluttes med succes. De overordnede rammebetingelser er også forskellige for kommunerne. Det må eksempelvis antages, at det er lettere at integrere indvandrere, når den samlede ledighed i kommunen er lav, og at antallet af indvandrere i kommunen også må antages at have stor betydning. Der er i denne rapport beregnet de faktiske varigheder af integrationsforløbene, og de viser ikke overraskende, at der er meget stor forskel på varigheden af integrationen, når kommuner sammenlignes direkte (læs mere i afsnit 6): I gennemsnit varer det 177 uger eller ca. 3,5 år, før indvandrerne bliver selvforsørgende. Der er store forskel på den gennemsnitlige varighed i kommunerne. I de 10 kommuner med den korteste varighed varede integrationsforløbende mellem 120 og 145 uger, mens varigheden i de 10 kommuner med de længste forløb var på mere end 200 uger. En nærmere vurdering af disse forskelle i kommunernes integrationsindsats kræver, at der kan tages højde for både karakteristikaene for indvandrerne i kommunen og de øvrige rammebetingelser. Hvis disse forhold isoleres, opnås et retvisende udtryk for de enkelte kommuners integrationsindsats. I denne rapport er integrationsindsatsen bestemt som forskellen mellem, hvor lang tid indvandreren er offentligt forsørget i forhold til, hvor lang tid det kan forventes, når der tages højde for indvandrernes karakteristika og kommunens rammevilkår. 4 Denne forventede varighed estimeres ved hjælp af en statistisk model. Den kommunale integrationsindsats kan rangordnes ved at sammenligne kommunerne. Analysen er udført for 88 kommuner, hvor der er mere end 100 indvandrere, der begynder på introduktionsydelse i perioden 2000 til Benchmarking-metoden til at rangordne kommunerne er tidligere benyttet af Heinesen og Husted (2004,2009a, 2009b). Med dette udgangspunkt udpeges kommuner, hvor integrationsindsatsen er enten bedre eller dårligere end landsgennemsnittet. Derudover kan udviklingen i integrationsindsatsen på landsplan undersøges. Det er ydermere muligt at beskrive effekten af indførelsen af starthjælp i Dette giver også en indikation af, hvad effekten er af, at starthjælpen er fjernet pr. 1. januar Der kan drages følgende konklusioner om kommunernes integrationsindsats på baggrund af benchmark-analysen (læs mere i afsnit 8): er (signifikant) bedre i forhold til landsgennemsnittet i en række kommuner. Kommuner med god integrationsindsats er kendetegnet ved at ligge på Sjælland og særligt i hovedstadsområdet. F.eks. bliver indvandrere fra Høje-Taastrup 15 uger hurtigere selvforsørgende i forhold til forventet (se tabellen neden for). Indvandrere 4 Offentlig forsørgelse omfatter det treårige introduktionsprogram og efterfølgende kontanthjælp el.lign. Side 6

8 fra Ballerup og Greve bliver hhv. 14,5 og 12,5 uger hurtigere selvforsørgende end forventet. Helt i toppen er dog Mariagerfjord Kommune, hvor indvandrerne bliver selvforsørgende 20 uger hurtigere end forventet. Tidligere studier, af hvad der kendetegner den gode integrationsindsats, peger på, at en aktiv beskæftigelsesorienteret indsats, hvor kommunen arbejder tæt sammen med lokale virksomheder og tilrettelægger individuelle forløb, bidrager til hurtigere overgang til selvforsørgelse. Kommunerne med en relativt dårlig integrationsindsats er geografisk spredt over hele landet. Indvandrere fra Solrød er 20 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet, mens indvandrere fra Vesthimmerland og Morsø er hhv. 19 og 17 uger længere om at blive selvforsørgende end forventet. De bedste kommuners integrationsindsats betyder, at indvandrere bliver selvforsørgende op til 40 uger hurtigere end i de dårligste kommuner. og de ti dygtigste og dårligste kommuner Top Faktisk BI Bund Faktisk BI uger uger Mariagerfjord 190,9-20,2 ** Solrød 203,1 19,9 ** 2 Høje-Taastrup 119,8-15,5 ** Vesthimmerland 216,5 18,8 ** 3 Ballerup 118,1-14,5 * Morsø 196,6 16,6 ** 4 Herlev 123,6-14,4 Faxe 206,3 15,9 ** 5 Ishøj 120,2-14,3 * Tønder 211,4 15,8 ** 6 Slagelse 155,1-13,0 ** Sorø 198,9 14,9 * 7 Greve 138,0-12,5 * Rebild 205,6 14,7 * 8 Albertslund 130,7-11,8 Syddjurs 211,5 11,2 * 9 Gladsaxe 162,4-11,8 * Favrskov 217,4 10,2 10 Rødovre 159,7-11,3 Lejre 199,9 9,0 Landsgennemsnit 177,4 0,0 Anm: ** signifikant forskellig fra 0 på 5 pct. signifikansniveau. * signifikant forskellig fra 0 på 10 pct. signifikansniveau. Negativ benchmarkindikator (BI) angiver varigheder kortere end forventet og vice versa. De estimerede varigheders længde afhænger af de anvendte restriktioner om maksimal varighed, mens rangeringen er relativt robust i forhold til disse antagelser. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Analysen gør det også muligt at vurdere integrationsindsatsen mere overordnet. På landsplan er der ikke tydelige tegn på, at integrationsindsatsen fra 2000 til 2007 er blevet bedre. 5 Der er dog en tendens til, at indvandrerne bliver hurtigere selvforsørgende i sidste halvdel af perioden. Dette er en konsekvens af ændrede kommunale rammevilkår, ændret indvandringsmønster, herunder færre indvandrere. Men specielt skete der en væsentlig ændring i rammebetingelserne med indførelsen af starthjælp. Indførelsen af starthjælp pr. 1/7 2002, hvor introduktionsydelsen nedsattes til 65 pct. af det tidligere kontanthjælpsniveau, 5 Analysen af integrationsindsatsen over tid omfatter kun , fordi indvandrerne skal kunne følges i fire år fra de begynder på introduktionsydelse. Side 7

9 ser ud til at have reduceret varigheden indtil selvforsørgelse markant, idet varigheden til selvforsørgende reduceres med omkring 30 uger. Det er dog kun ¾ af effekten af starthjælp, der fører til øget beskæftigelse. Den resterende ¼ omfatter personer, der overgår til anden forsørgelse. Disse er sandsynligvis forsørget af tredjepart, da de ikke selv har noget indkomstgrundlag. Det må formodes, at mulighederne for at disse personer blive selvforsørgende senere hen mindskes, når de forlader arbejdsstyrken. Læs mere i afsnit 9. Effekten af indførelsen af starthjælp i denne analyse genfindes i tidligere undersøgelser, jf. Rosholm og Vejlin (2010) og Andersen m.fl. (2012). Metoderne i undersøgelserne er dog ikke sammenlignelige. Effekten af starthjælpen på beskæftigelsen er betydelig og større end effekten af, at integrationsindsatsen i alle kommuner, var lige så god som i den bedste kommune. Starthjælpen blev fjernet pr. 1/1 2012, og satsen for introduktionsydelse er igen den sammen som kontanthjælp. Uden modgående tiltag vil det umiddelbart betyde længere tid på offentlig forsørgelse, såfremt effekten af at fjerne starthjælp svarer til indførelsen med modsat fortegn. Selv hvis integrationsindsatsen i alle kommuner var lige så god som i den bedste kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at modsvare effekten af afskaffelsen af starthjælpen. Hertil kræves yderligere, at alle kommuner forbedrer integrationsindsatsen med 50 pct. Det er et ambitiøst krav. Rapporten er disponeret som følger. I afsnit 2 redegøres for de krav der stilles til indvandrerne i integrationsloven og lov om aktiv socialpolitik. Afsnit 3 præsenterer det anvendte data og afsnit 4 giver en beskrivelse af de indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse mellem 2000 og Den empiriske analyse indledes i afsnit 5 og afsnit 6 præsenterer beregningerne af de faktiske varigheder, mens afsnit 7 præsenterer estimationen af de forventede varigheder. Afsnit 8 præsenterer resultaterne af benchmarking af kommunernes integrationsindsats, mens afsnit 9 undersøger udviklingen i integrationsindsatsen over tid og effekten af starthjælp. Afsnit 10 konkluderer. 2. Integrationsloven, introduktionsprogrammet og introduktionsydelse I dette afsnit redegøres for de krav, der stilles til indvandrerne og den kommunale integrationsindsats. sker i henhold til integrationsloven, som blev indført 1/ Af integrationsloven fremgår det, at integrationsindsatsen skal: 6 bidrage til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. bidrage til, at nyankomne udlændinge hurtigst muligt bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse. bibringe den enkelte udlænding en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer. Integrationsloven omfatter flygtninge mv., udlændinge familiesammenført med flygtninge og andre familiesammenførte udlændinge. I denne rapport omtales de under et som indvandrere. De vigtigste ændringer i lovgivningen, der har betydning for de indvandrere, der er kommet til Danmark mellem 2000 og 2010, er beskrevet i boks 1. 6 Jf. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a). Side 8

10 Når en indvandrer får opholdstilladelse, afgør Udlændingeservice, i hvilken kommune indvandreren skal bo. Visitering af indvandrere til kommunerne sker efter et kvotesystem, som skal sikre en større spredning af indvandrerne. Kommuner med en relativ lille andel indvandrere modtager derfor flere indvandrere. Når indvandrerne er visiteret til en kommune, overtager kommunen ansvaret for integrationsindsatsen, der består af boligplacering, introduktionsprogram, udbetaling af introduktionsydelse og samordning af den almindelige integrationsindsats i kommunen. er opbygget omkring introduktionsprogrammet. Programmet skal som udgangspunkt tilbydes indvandrere omfattet af integrationsloven, som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret. 7 Kommunen kan vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn. Introduktionsprogrammet er treårigt og har et gennemsnitligt omfang på 37 timer om ugen. Programmet omfatter danskuddannelse og samfundsforståelse, mens det kun er indvandrere, der modtager introduktionsydelse, der også skal tilbydes aktivering. Introduktionsprogrammet skal påbegyndes senest en måned efter, at kommunen har overtaget ansvaret for indvandreren. Hvis indvandreren ikke er selvforsørgende efter det treårige introduktionsprogram, overgår indvandreren til kontanthjælpssystemet. Ydelserne til indvandrere omfattet af integrationsloven er i udgangspunktet de samme som for kontanthjælpsmodtagere, som fastsættes i lov om aktiv social politik, jf. Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004b). En indvandrer er berettiget til introduktionsydelse, hvis hverken indvandreren eller dennes ægtefælle har et rimeligt tilbud om arbejde, har andre indtægter eller formue eller ikke har afvist et tilbud om arbejde eller tilbud i medfør af introduktionsprogrammet. Derudover må ægtefællen ikke være i stand til at forsørge familien. Reglerne for familiesammenføring tilknytningskrav og økonomisk sikkerhedsstillelse betyder, at mange familiesammenførte er forsørget af deres herboende ægtefælle og derfor ikke vil komme på introduktionsydelse og af samme årsag ikke indgår i analyserne i denne rapport. 8 Introduktionsydelse svarer til satsen for kontanthjælp indtil 1/ og fra 1/ I 2012 er kontanthjælpen kr. pr. måned for en forsørger over 25 år og kr. for en ikke-forsørger. I perioden 1/ til 31/ eksisterede starthjælp, som en særlig lav ydelse til kontanthjælpsberettigede, der ikke opfylder opholdskravet. For at få kontanthjælp kræves ophold i Danmark i 7 af de sidste 8 år. Personer, der ikke opfylder opholdskravet, modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau. I 2012-priser udgør starthjælp kr. pr. måned for enlige og kr. for gifte eller samlevende. Hertil kommer et forsørgertillæg for op til to børn på kr. pr. barn. I det følgende omtales den lave introduktionsydelse også som starthjælp. Pr. 1/ er starthjælp, kontanthjælpsloft og timerregel afskaffet, se også boks 1. Indvandrere modtager derfor introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. 7 Der er dog visse undtagelser, hvor kommunen ikke skal tilbyde udlændinge et integrationsprogram. 8 Det er dog muligt at følge et introduktionsprogram uden at være på introduktionsydelse. Side 9

11 Kommunen har et særligt ansvar over de udlændinge, der også modtager introduktionsydelse. Det er samtidig den gruppe af udlændinge, der som udgangspunkt vil have sværest ved at komme ind på det danske arbejdsmarked. Af samme årsag er fokus i denne rapport udelukkende på de indvandrere, der modtager introduktionsydelse. Boks 1 Lovændringer med betydning for indvandrere i Danmark mellem 2000 og 2010 Nedenfor gennemgås de lovændringer, der har betydning for indvandrere, der kommer til Danmark mellem 2000 og Se også Hansen og Hansen (2004), Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a, 2004b), Bondebjerg og Larsen (2009) og Andersen m.fl. (2012). Lov om integration af udlændinge i Danmark Integrationsloven har som formål at fastlægge regler for at hjælpe flygtninge og familiesammenførte til udlændinge til at blive selvforsørgende og blive tilknyttet arbejdsmarkedet. Indvandrere under integrationsloven, der er offentligt forsørget, er samtidig omfattet af loven om aktiv socialpolitik, der omfatter regler for at modtage kontanthjælp og starthjælp mv Integrationsloven indføres. Indvandrere bliver fordelt blandt landets kommuner, som overtager ansvaret for integrationsindsatsen. Kommunerne skal tilbyde indvandrerne et lovpligtigt treårigt introduktionsprogram, der blandt andet omfatter danskuddannelse, herunder sprogundervisning og samfundsforståelse. Indvandrere på introduktionsprogrammet, der ikke er forsørget af andre, modtager introduktionsydelse. Satsen for introduktionsydelse svarer til kontanthjælp. Satsen er særlig lav for unge under 25 år. Efter introduktionsprogrammet overgår indvandrerne til kontanthjælp, hvis de ikke er blevet selvforsørgende pr. 1/7 indføres starthjælpen i lov om aktiv socialpolitik, som er en særlig lav kontanthjælp for alle, der ikke har opholdt sig i Danmark i 7 af de sidste 8 år. Satsen for starthjælp er 65 pct. af kontanthjælp. Modtagere af introduktionsydelse der ikke opfylder opholdskravet, modtager introduktionsydelse på starthjælpsniveau. Efter det treårige introduktionsprogram fortsætter indvandreren på starthjælp, indtil kravet om ophold i Danmark i 7 ud af 8 år er opfyldt, hvorefter indvandreren kan overgå til kontanthjælp Kontanthjælpsloftet indføres, som skal øge incitamenterne til at komme i beskæftigelse ved at lægge et loft over den samlede offentlige støtte for personer, der har modtaget kontanthjælp i mere end seks måneder. Ægtepar, der bliver ramt af loftet, modregnes i kontanthjælp eller starthjælp, hvis parrets indkomst overstiger loftet. Et ægtepar på hhv. starthjælp og kontanthjælp vil blive modregnet svarende til, hvis begge var på starthjælp I lov om aktiv socialpolitik indføres krav om, at ægtefæller skal have haft 300 timers ordinær beskæftigelse inden for 2 år, for at begge kan beholde retten til kontanthjælp. Timereglen har kun betydning for personer på kontanthjælp og påvirker ikke indvandrere, der modtager introduktionsydelse indføres krav om 7 års ophold i Danmark, 2,5 års beskæftigelse inden for samme periode og bestået integrationseksamen for at være berettiget til almindelig kontanthjælp pr. 1/1 afskaffes starthjælp, kontanthjælpsloft og timeregler. Side 10

12 3. Data Data er fra Arbejdsmarkedsstyrelsen DREAM-database 9, Danmarks Statistiks registre og sygehusbenyttelsesregisteret. Der er personer mellem 16 og 64 år, der har påbegyndt introduktionsydelse i perioden , jf. tabel Af disse ses bort fra personer, som er offentligt forsørgede indtil de enten dør, overgår til efterløn, førtidspension, folkepension eller invalidepension. Disse personer medtages ikke, da de med stor sandsynlighed aldrig vil komme til at indgå på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Personer, som befinder sig mere end 50 pct. af forløbet i udlandet, udelades ligeledes. Der er betinget på, at hver kommune skal have mindst 100 forløb i observationsperioden. Analysen omfatter derfor kun 88 ud af landets 98 kommuner. Det endelige datasæt består af i alt indvandrere, jf. tabel 1. Heraf er indvandrere overgået til selvforsørgelse. Af disse er kommet i beskæftigelse, har påbegyndt en uddannelse, mens er afsluttet til anden forsørgelse. Tabel 1 Antal indvandrere Antal Brutto antal indvandrere på introduktionsydelse Bortfald og afgrænsning af datasæt Antal indvandrere på introduktionsydelse Heraf: Ikke afsluttet Afsluttet Beskæftigelse Uddannelse Anden forsørgelse Antal indvandrere på introduktionsydelse Kilde: Egne beregninger på registerdata. De individuelle karakteristika, der er medtaget i analysen, er alder, køn, civilstand, antal børn, oprindelsesland, forløbets begyndelsesår, boligform, hvor mange gange personen er flyttet i ledighedsforløbet og forbrug af sundhedsydelser. Forbruget af sundhedsydelser som er en indikator for helbred omfatter antal kontakter til almen læge og speciallæge, og hvorvidt indvandreren har fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. Kommunens rammevilkår er: Kommunens ledighedsprocent fordelt på køn og andelen af indvandrere i kommunen. Se bilag 12.1 for definition af variablene. Alle variable er opgivet det år, hvor personen begynder på introduktionsydelse. Helbredsvariablene er målt i det første hele år efter personen er begyndt på introduktionsydelse. 11 Dette gøres for at få et mere retvisende billede af indvandrerens generelle helbredstilstand. Hvis en person flytter under introduktionsprogrammet skal tilflytningskommunen overtage ansvaret for integrationsforløbet. 12 Kommunen er dog ikke forpligtet til at modtage indvandrere fra andre kommuner. Hvis indvandreren flytter efter 9 Se Arbejdsmarkedsstyrelsen (2011). 10 Personer, der ikke kan genfindes i Danmarks Statistiks registre, er ikke medtaget. 11 For personer, der begynder på introduktionsydelse i 2010, er helbredsvariablene dog for Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration (2004a). Side 11

13 introduktionsprogrammets ophør, men stadig er offentligt forsørget, overtager tilflytningskommunen automatisk det videre forsørgelsesforløb. I denne analyse antages, at det er den kommune, indvandreren bor i den første uge på introduktionsydelse, der har lagt fundamentet for indvandrerens integration og dermed indvandrerens mulighed for at få et job Dannelse af forløb Variablen af interesse er varigheden målt i uger fra en indvandrer begynder på introduktionsydelse og eventuelt fortsætter på andre offentlige ydelser til indvandreren bliver selvforsørgende. Selvforsørgelse er givet ved enten ordinær beskæftigelse, uddannelse eller anden form for selvforsørgelse, der udelukker offentlig forsørgelse. For hver indvandrer er det registreret, hvilken uge de påbegynder introduktionsydelse. En succes er defineret som overgang til mindst seks måneders selvforsørgelse som defineret oven for. Datasættet er opbygget, så hver person kun optræder med ét forløb i datasættet (single spells). Således er det for alle registreret, om personen bliver selvforsørgende (succes), eller om personen ikke har forladt offentlig forsørgelse ved periodens slutning ultimo En person, der ikke afslutter forløbet, er (højre)censoreret. Hvis en person bliver selvforsørgende, men senere bliver ledig igen, registreres det ikke i datasættet. 13 Datasættet består således af individuelle varigheder, der måler antal uger som offentligt forsørget, indtil der opnås enten selvforsørgelse eller forløbet censoreres. I det sidste tilfælde kendes ikke den sande varighed indtil selvforsørgelse, men udelukkende varigheden indtil censoreringstidspunktet. Det er ikke muligt at observere de indvandrere, der kommer til Danmark ultimo 2010, i mere end 12 måneder. Det betyder, at en stor andel af de indvandrere, der indtræder i datasættet mod slutningen af perioden, ikke overgår til selvforsørgelse, og deres forløb er dermed censorerede. Figur 1 viser andelen af uafsluttede (censorerede) forløb fordelt efter, hvilket år forløbet begynder. Kun 17 pct. af de, der begynder et forløb i 2000, er ikke blevet selvforsørgende ultimo 2011, hvor datasættet slutter. Omvendt gælder det for 80 pct. af de, der begyndte på introduktionsydelse i De anvendte statistiske teknikker i varighedsanalysen gør det muligt at korrigere for de censorerede forløb. Vi kan derfor beholde de uafsluttede forløb i analysen. Alternativt skulle vi fjerne de uafsluttede forløb og dermed miste en masse information. 13 Succesfulde forløb kortere end seks måneder registreres ikke, men tæller med i varigheden af forløb som offentligt forsørget. Side 12

14 Figur 1 Andel uafsluttede forløb efter årstal for påbegyndt introduktionsydelse Pct Anm.: Året refererer til det år, hvor forløbet begyndes. Kilde: Egne beregninger på registerdata. Oplysningerne fra DREAM-registeret, der anvendes til at måle varigheden, er på ugebasis. En succes kan dermed måles med en uges nøjagtighed, selvom overgang til succes beskæftigelse eller uddannelse formentlig med mere detaljeret information kan angives med en konkret dato. En nærmere analyse af varighederne, der afsluttes med succes, viser, at der er en klar overvægt af succeser, som falder omkring den første i måneden. Begynder en gruppe indvandrere et forløb på introduktionsydelse i begyndelsen af en måned, er der således tegn på, at deres varigheder indtil en succes falder i klumper hver fjerde uge. Dette er relevant i forhold til en vurdering af præcisionen i det anvendte data. Den underliggende økonometriske model, der anvendes til at bestemme de forventede varigheder, antager, at de observerede varigheder er kontinuerte. Denne antagelse kan med rimelighed antages opfyldt Deskriptiv statistik I dette afsnit beskrives karakteristika for indvandrerne i analysen. Ud over at beskrive, hvilken gruppe mennesker der analyseres, er det også en beskrivelse af de variable, som i den videre analyse anvendes til at bestemme den forventede varighed Modtagere af introduktionsydelse mellem 2000 og 2010 Der er godt indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 16 og 64 år, der har modtaget introduktionsydelse mellem 2000 og 2010, som ultimo 2010 ikke er døde eller udvandrede, og som findes i registrene. Blandt disse er 40 pct. i 2010 i beskæftigelse eller under uddannelse, jf. figur 2. Til sammenligning er 80 pct. af personer med dansk oprindelse beskæftigede eller under uddannelse. 25 pct. af indvandrerne er på dagpenge eller kontanthjælp og yderligere 6 pct. er på introduktionsydelse. For personer med dansk oprindelse er det 4,5 pct. på disse to kategorier. Indvandrere er også overrepræsenteret blandt førtidspensionister og sygedagpengemodtagere. 14 De observerede varigheder giver en relativ præcis bestemmelse af varighederne. Specielt er forholdet mellem den frekvens, som data indsamles med (ugebasis), og de gennemsnitlige varigheder (ca. 180 uger), relativt lille. Dermed er der relativ stor variation i de observerede varigheder, hvilket retfærdiggør antagelsen om kontinuitet. Side 13

15 Figur 2 Indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse, og personer med dansk oprindelse mellem år efter forsørgelsesgrundlag, 2010 Pct Indvandrere Dansk oprindelse Anm.: Opgørelsen for 2010 omfatter alle indvandrere, der har modtaget introduktionsydelse mellem 1/ og 31/ ( personer) og alle personer med dansk oprindelse mellem år i 2010 ( ). Beskæftigede inkluderer personer under uddannelse. Kilde: Egne beregninger på registerdata. I den videre beskrivelse er fokus på de indvandrere, som ikke overgår til pension eller førtidig tilbagetrækning. Populationen består af kvinder og mænd, som har mulighed for at overgå til beskæftigelse eller uddannelse. Kvinderne er generelt en lille smule yngre end mændene, jf. tabel 2. Således er 74 pct. af kvinderne 34 år eller yngre, mens det gælder for 71 pct. af mændene. 76 pct. af kvinderne lever i parforhold, mens kun knap halvdelen af mændene lever i parforhold (med eller uden børn). 47 pct. af mændene lever som enlige uden børn, mens kun lidt over 15 pct. af kvinderne gør det samme. Til gengæld lever 7 pct. af kvinderne som enlige med børn, mens der praktisk talt ikke er nogen mænd, der gør det samme. Disse forskelle mellem kønnene forklarer muligvis også, hvorfor kvinderne i gennemsnit har 1,3 barn under 18 år, mens mændene kun har 0,8 barn. Der er knap 6 pct. af kvinderne, der bor i en ejerbolig, mens det kun gælder for knap 2 pct. af mændene. Dette kan skyldes, at kvinderne oftere bor sammen med en dansker, end mændene. 15 I året efter de har påbegyndt introduktionsydelse har kvinderne været ca. dobbelt så mange gange til både almen læge og speciallæge som mændene. Til gengæld har kvinderne i mindre grad fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. 15 Denne andel er især trukket op af, at næsten halvdelen af kvinderne fra Thailand bor i en ejerbolig. Side 14

16 Tabel 2 Indvandrere, der er begyndt introduktionsydelse, fordelt på køn, Kvinder Mænd Individkarakteristika --- Andel --- Mellem 16 og 24 år 29,8 28,5 Mellem 25 og 34 år 44,3 42,8 Mellem 35 og 44 år 20,3 22,2 Mellem 45 og 54 år 5,1 5,8 Mellem 55 og 64 år 0,6 0,7 Par u. børn 33,9 21,6 Par m. børn 42,0 28,1 Enlig 15,3 47,0 Enlig m. børn 6,9 0,7 Barn (under 18 år) 1,8 2,6 Ejer af bolig 5,6 1,7 Alvorlig diagnose 1,1 1,4 Meget alvorlig diagnose 0,2 0,3 --- Gns. --- Antal børn 1,344 0,791 Antal flytninger i perioden 0,213 0,159 Besøg almen læge 8,885 4,946 Besøg speciallæge 0,841 0,447 Antal personer Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er en klar overvægt af indvandrere, der er påbegyndt introduktionsydelse i starten af perioden. Således er 60 pct. af alle indvandrerne i datasættet påbegyndt introduktionsydelse i , mens de resterende er startet på introduktionsydelse i de sidste 8 år af den betragtede periode, jf. figur 3. Side 15

17 Figur 3 Antal indvandrere på introduktionsydelse efter begyndelsesår Antal 8,000 7,000 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000 1, Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er betydelig forskel på de indvandrere, der begynder de forskellige år, som det fremgår af tabel 3. Aldersfordelingen blandt de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i 2009, er noget mere spredt end blandt de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i I forhold til de indvandrere, der er startet på introduktionsydelse i 2000, lever indvandrere, der er påbegyndt introduktionsydelse i 2009, oftere alene (både med og uden børn), ejer oftere deres egen bolig, har været mere til både speciallæge og almenlæge og oftere fået stillet en alvorlig eller meget alvorlig diagnose. Ledigheden var lavere i 2009, mens den gennemsnitlige andel af indvandrere i kommunerne var nogenlunde den samme som i Side 16

18 Tabel 3 Indvandrere, der er begyndt introduktionsydelse i hhv og Individkarakteristika --- Andel --- Mand 52,9 50,4 Mellem 16 og 24 år 28,7 30,3 Mellem 25 og 34 år 46,5 41,0 Mellem 35 og 44 år 19,9 19,4 Mellem 45 og 54 år 4,5 7,2 Mellem 55 og 64 år 0,4 2,2 Par uden børn 28,3 18,2 Par med børn 38,6 40,1 Enlig uden børn 28,6 35,4 Enlig med børn 4,0 5,2 Barn (under 18 år) 0,5 1,1 Ejer af bolig 2,6 6,4 Alvorlig diagnose 1,1 2,1 Meget alvorlig diagnose 0,2 0,4 --- Gns. --- Antal børn 0,912 0,895 Antal flytninger i perioden 0,216 0,045 Besøg almen læge 6,117 8,515 Besøg speciallæge 0,584 0,718 Kommunevariable --- Andel --- Ledighed 3,5 2,2 Andel indvandrere 6,1 6,5 Antal personer Anm.: 2009 er valgt som sammenligningsår, da det er nyeste år, hvor helbredsvariable er målt over et helt år. Kilde: Egne beregninger på registerdata. De 19 mest almindelige oprindelseslande er Irak, Afghanistan, Somalia, Tyrkiet, Iran, Bosnien, Libanon, Serbien-Montenegro, Syrien, Pakistan, Thailand, Rusland, Vietnam, Tidligere Jugoslavien, Sri-Lanka, Marokko, Kina og Congo. Disse oprindelseslande omfatter 82 pct. af indvandrerne. Der er stor forskel på, hvor mange indvandrere fra de forskellige oprindelseslande, der er påbegyndt introduktionsydelse i perioden Således er der personer fra Irak, der er påbegyndt introduktionsydelse, mens det kun gælder for godt 250 personer fra Congo, jf. figur 4. Af figur 4 fremgår også, at der afhængig af oprindelsesland er stor forskel i den faktiske varighed fra en person påbegynder introduktionsydelse til der opnås selvforsørgelse. 16 Indvandrere fra Thailand er i gennemsnit knap 2 år om at blive selvforsørgende, og er dermed over et halvt år hurtigere end indvandrere fra Kina og Bosnien, der er de næst hurtigste til at komme i selvforsørgelse. Modsat er indvandrere fra Somalia og Syrien i gennemsnit over 4 år om at blive i selvforsørgende. 16 Se afsnit 6 for uddybning af hvordan den faktiske varighed er beregnet. Side 17

19 Irak Afganistan Somalia Tyrkiet Iran Bosnien Libanon Serbien- Myanmar Syrien Pakistan Thailand Rusland Vietnam Tidl. Jugoslavien Sri Lanka Marokko Kina Congo Øvrige Irak Afganistan Somalia Tyrkiet Iran Bosnien Libanon Serbien- Myanmar Syrien Pakistan Thailand Rusland Vietnam Tidl. Jugoslavien Sri Lanka Marokko Kina Congo Øvrige Figur 4 Varighed indtil succes og antallet af indvandrere, fordelt på oprindelsesland, Antal uger Antal indvandrere 6,000 5,000 4,000 3,000 2,000 1,000 0 Faktisk varighed Antal indvandrere (højre akse) Kilde: Egne beregninger på registerdata. Der er også forskel på oprindelsesland for de indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse i henholdsvis 2000 og 2009, jf. figur 5. Især indvandrerne fra Irak, Tyrkiet og Somalia udgør en mindre andel af de personer, der er begyndt på introduktionsydelse i 2009 i forhold til Derimod udgør indvandrere fra Syrien, Iran og øvrige lande en større andel af de personer, der er begyndt på introduktionsydelse i Figur 5 Andel indvandrere, der er begyndt på introduktionsydelse i hhv og 2009, fordelt på oprindelsesland Andel Kilde: Egne beregninger på registerdata. Side 18

20 4.2. Kommunale forskelle Da der er betydelige forskelle i varigheden indtil selvforsørgelse på tværs af oprindelsesland, vil varigheden på tværs af kommuner også afhænge af hvilke type indvandrere, der bor der. Vi forventer på forhånd, at varigheden i en kommune, hvor en stor andel af indvandrerne kommer fra Thailand, er kortere, end i en kommune, hvor en stor andel af indvandrerne kommer fra Somalia eller Syrien. Analysen tager dog højde for disse forhold, så en kommune sagtens kan have en god integrationsindsats, selvom varighed indtil selvforsørgelse for indvandrere er længere end i andre kommuner. I tabel 4 fremgår det tydeligt, at der er stor variation mellem kommunerne i, hvilket oprindelsesland indvandrerne har, samt hvilke år de forskellige kommuner har modtaget indvandrere. Blandt alle indvandrere på introduktionsydelse i perioden udgør irakere i gennemsnit 21,2 pct. Men det dækker over betydelige variation mellem kommunerne. Således udgør irakerne kun 1,2 pct. af indvandrerne i den kommune, hvor irakerne udgør den mindste andel, mens de udgør 54,8 pct. i den kommune, hvor irakerne udgør den største andel. Samme variation gør sig gældende for de øvrige oprindelseslande. De fleste indvandrere kommer mellem 2000 og I enkelte kommuner er det mellem 30 og 40 pct. af de modtagne indvandrere, der kommer i denne periode. Omvendt er der kommuner, som ingen indvandrere modtager fra Den kommunale ledighed varierer mellem 1,8 og 6,1 pct. Den gennemsnitlige andel af indvandrere blandt alle borgere i kommunerne er 5,1 pct. Den laveste andel er 2,2 pct. og den højeste andel er 15 pct. Side 19

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 31. maj 2007 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999_2006\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2006 af Leif Husted Chantal Pohl

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 24. januar 2006 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse 1999-2003\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges beskæftigelse 1999-2003 af Leif Husted Eskil Heinesen

Læs mere

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003

Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 6. december 2004 L:\TEKST\FORLAG\ESH\Benchmarkinganalyse af integrationen\rapport.doc/jp Benchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne målt ved udlændinges selvforsørgelse 1999-2003 af Signe Hald Andersen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love Til lovforslag nr. L 187 Folketinget 2009-10 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 25. maj 2010 Forslag til Lov om ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen,

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere

De langvarige kontanthjælpsmodtagere A R B E J D S P A P I R De langvarige kontanthjælpsmodtagere Trine Filges Marts 2000 Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade 11 DK-1052 København K www.sfi.dk De langvarige kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet

Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Jacob Nielsen Arendt, Søren Teglgaard Jakobsen, Astrid Kiil og Hans Skov Kloppenborg Benchmarking af kommunernes integrationsindsats på beskæftigelsesområdet Benchmarking af kommunernes integrationsindsats

Læs mere

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger

Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger . maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck

Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Ind- og udvandringer 2000-2010

Ind- og udvandringer 2000-2010 Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert

Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner. Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Notat 30. september 01 Flyttemønstre og fordeling af ikkevestlige indvandrere på tværs af kommuner Af Kristian Thor Jakobsen, Nicolai Kaarsen og Christoffer Weissert Siden integrationsloven i 1999 har

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008

Nydanskere i Jobcenter Ringsted. Oktober 2008 Nydanskere i Jobcenter Ringsted Oktober 8 Indholdsfortegnelse. Indledning.... Befolkningens sammensætning ud fra herkomst...3 3. Uddannelsesniveau...5 4. Tilknytning til arbejdsmarkedet...6 5. Ledighed...9

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Analyse 27. juni 2014

Analyse 27. juni 2014 27. juni 214 Stigende andel af børn med ikke-vestlig baggrund går på privatskole Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del af den

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé

kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé kraghinvest.dk Kommunale pasningsudgifter pr. barn (0-10 årig) Ivan Erik Kragh Januar 2014 Resumé Vi har i dette notat se nærmere på pasningsudgifterne pr. barn i landets kommuner og regioner. Vi fandt

Læs mere

Folk i job flytter til storbyområderne

Folk i job flytter til storbyområderne Folk i job flytter til storbyområderne I perioden 009 til 011 er 36.000 personer flyttet fra en kommune til en anden i Danmark. Der er dog stor forskel på arbejdsmarkedstilknytningen blandt folk, som flytter

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER ISHØJ 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 26 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

Integrationsrådet. Referat

Integrationsrådet. Referat Integrationsrådet Referat Dato: 26. august 2009 Lokale: AOF Tidspunkt: Kl. 19:00-22:00 Bodil Thomsen Carsten Jespersgaard Diana Kringelbach Henning Jørgensen Margit Jensen Sonja Kristensen Svend Erik Trudslev

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER HØRSHOLM 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 12 pct. uden for arbejdsmarkedet BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12.

Arbejdsredskaber mv. for personer ansat i fleksjob, skånejob og handicappede personer registreres på funktion 5.41 gruppering 12. Budget- og regnskabssystem 4.5.1 - side 1 Dato: 29. maj 2006 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2006 KONTANTHJÆLP OG AKTIVERING MV. Denne hovedfunktion omfatter udgifter og indtægter vedrørende kontanthjælp efter

Læs mere

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register

Personer registreret med betalingsanmærkninger i RKI register Personer med betalingsanmærkninger i RKI register Betalingsanmærkninger Sag-snit pr. Snit beløb Snit beløb Analyse Personer Vækst Beløb totalt pr. sag Januar 2008* 462.565 185.084 4,37% 2,50 kr 7.301.684.757

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der? Folkepensionsalderen er i dag 65 år. Derfor er det her valgt at tage udgangspunkt i de 65+årige som ældre, selvom folkepensionsalderen tidligere

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS

BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER RANDERS 26 pct. uden for arbejdsmarkedet 7 spørgsmål og svar til kommunalvalg 2013 BESKÆFTIGELSESPOLITISKE RESULTATER Dansk Arbejdsgiverforening 2013 Layout: DA Forlag

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen...

Fleksjob. side. 3.1 Indledning og sammenfatning... side. 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side. 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Fleksjob 3.1 Indledning og sammenfatning... side 71 3.2 Fleksjob giver flere offentligt forsørgede... side 72 3.3 Tilgang til fleksjobordningen... side 8 3.4 Løn og arbejdstid

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år I 2011 var der over 56.000 børn, som var étårs-fattige. Ser man på gruppen af børn, som har været fattige i mindst 5 år, så er denne gruppe mere

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud

Social slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de

Læs mere

Analyse af Uddannelsesaktivering

Analyse af Uddannelsesaktivering Analyse af Uddannelsesaktivering 19. februar 28 Arbejdspapir 19. februar 28 Sekretariatet Analyse af uddannelsesaktivering Dette notat beskriver uddannelsesaktiveringsindsatsen for forsikrede ledige og

Læs mere

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet.

Færre udnytter muligheden for at gå på efterløn Målt i forhold til alle, der har mulighed for at gå på efterløn, er udnyttelsesgraden faldet. Ældre Sagen september 213 Efterlønsmodtagere Antallet af efterlønsmodtagere falder Fra 27 til 212 er antallet af fuldtids-efterlønsmodtagere 1 faldet fra 138.11 til 13.272 personer svarende til et fald

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014)

Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) Tal på danskuddannelsesområdet (til og med 1. kvartal 2014) 1 Generel introduktion til danskuddannelserne og de afsluttende prøver på danskuddannelserne Danskuddannelserne er opdelt i tre uddannelser:

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007

Starthjælpen virker. Nyt fra April 2007 Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Læs mere

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck

Supplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

En del unge førtidspensionister

En del unge førtidspensionister En del unge førtidspensionister For at kunne få førtidspension skal man i dag have en så permanent nedsat arbejdsevne, at man ikke kan forsørge sig selv. Der er imidlertid 16 pct. af førtidspensionisterne,

Læs mere

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?

I hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse? Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune

Beskæftigelsesindsatsen i Randers Kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland Beskæftigelsesindsatsen i Kommune Oversigter med status for arbejdet med ministerens 3 mål for beskæftigelsesindsatsen i 7 og 8 samt indsatsen på sygedagpengeområdet Ministerens

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik

Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik LOV nr. 239 af 27/03/2006 (Gældende) Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik (Pligt for unge under 25 år til at tage en uddannelse, supplering af udlændinges

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater

Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater 17. december 2013 Baggrundsnotat: Lærernes gymnasiekarakterer og elevernes eksamensresultater Dette notat redegør for den økonometriske analyse af betydningen af grundskolelæreres gennemsnit fra gymnasiet

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 6 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Nøgletal om resultater i 4. kvartal 2007 for gruppe 6 Bornholm Guldborgsund Kalundborg Lolland Odsherred Slagelse Østdanmark Vordingborg Vordingborg Østdanmark

Læs mere

Integrationskontrakt

Integrationskontrakt Integrationskontrakt Vedrørende Cpr.nr. Grundoplysninger ved modtagelsen Dato for kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret: Tidspunkt for påbegyndelse af introduktionsforløb: I. Opholdsoplysninger

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ÆRØ KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning juni 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport indeholder

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2014 Juli 2014 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED OG ARBEJDSSTYRKE

Læs mere

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen

Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mange i Danmark går ikke regelmæssigt til tandlægen Mere end hver femte har ikke været til tandlægen i over 3 år. Undersøger man, hvem der særligt er tale om, er det navnlig lavindkomstgrupper, ufaglærte,

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner

Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner Kontanthjælpsforløbs varighed og afslutning: Forskelle mellem kommuner af Jacob Nielsen Arendt Eskil Heinesen Leif Husted Bjørg Colding Signe Hald Andersen AKF Forlaget Juli 2004 Forord Der har igennem

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indvandrere i Danmark

Indvandrere i Danmark Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Indvandrere i Danmark 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2013 Oplag: 135 Printet hos PRinfoParitas Foto: Colourbox Papirudgave Pris 150 kr.

Læs mere

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov

Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland. Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 15 Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje-Taastrup og Lolland Karakteristika, barrierer, indsatser og behov 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1.

Læs mere