Vejen til et nyt ledelsesideal Et supplement til Kirkebys ledelsesfilosofi Gruppenummer: 3. Beston Said Hussaini. Christina Vinther-Jensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen til et nyt ledelsesideal Et supplement til Kirkebys ledelsesfilosofi Gruppenummer: 3. Beston Said Hussaini. Christina Vinther-Jensen"

Transkript

1 Titelblad Titel: Vejen til et nyt ledelsesideal Et supplement til Kirkebys ledelsesfilosofi Gruppenummer: 3 Vejleder: Frederik Hertel Uddannelsesretning: Cand. Merc. Organisation og strategi Projekttype: Teoretisk projekt Sted: Aalborg Universitet Projektperiode: Antal sider: 85 Antal anslag: Beston Said Hussaini Christina Vinther-Jensen Kim Rune Gravgaard Signe Jensen Tania Fiil Skamriis 1

2 Executive summary The thesis of this project is to highlight the options for approaching the ideal of Ole Fogh Kirkeby in a Danish company. This will be done by assessing the three theories of Kirkeby: de seks lederdyder (the six leader virtues), begivenhedsledelse (event leadership) and den frie organisation (the free organization), and how the theory can be made approachable. The assessment is going to be based on our assumptions of the Danish corporate world, and the issues that are linked here by. The first assessment will concern how a leader can approach the six leader virtues. The issue here is primarily how the pressure that is related to the six leader virtues will affect the leader. Another question concerns whether the virtues are inborn or if they can be acquired. In event leadership one of the issues is how some of the pressure can be removed from the leader. The last assessment concerns the issue, that the leader has to create a free organization, based on passion and solidarity. On the basis of the assessments is it appropriate to supplement with other relevant theories. The purpose of the supplementation is to move away from the philosophical characteristics of the ideal to more tangible characteristics. The main supplement of the virtues are Mindfulness and Sensemaking, which are included to help the leader in the process of creating an overview of his role in the communion. As the leader already has a huge responsibility, it is necessary to include other members of the organization which is defined by a project group. The project group is to carry out event leadership. For this purpose a new tool has been developed to make event leadership tangible. Besides this tool it is recommended that the project group makes use of Storytelling to create a better understanding of the events. The free organization is supposed to create a balance between the passion and the communion and a work-life balance for the rest of the organization. The leader is also supposed to achieve this balance. To achieve this balance it is recommended to include Mindfulness and Storytelling through coaching. Furthermore, Sensemaking is a way to create freedom of own values, personal development and social interaction. In order to introduce Kirkeby s ideal is it recommended to make use of organizational change communication. The structure of the danish society is going to create some issues when introducing the ideal. These issues are related to the competition conditions, the financial conditions and the individualistic culture. The new form of organization is going to create a competitive advantage in the long term, because the ideal allows the members of the organization to be innovative and willing to adapt. In 2

3 order to finance the new form of organization is it necessary to search for alternative financial sources. It is necessary to create a greater solidarity in the company than exists in the rest of the society. The leader is responsible for creating this feeling of solidarity within the employees. 3

4 Indhold Titelblad...1 Executive summary...2 Indhold...4 DEL I: FORFORSTÅELSE...7 Kapitel 1: Problemfelt Kirkebys idealbillede Afgrænsning...9 Kapitel 2: Metode Videnskabsteori Organisationsforståelse Problemløsningsmodel...15 Kapitel 3: Indledende teori Kirkeby Sensemaking...22 Del II: Forståelse - Tilnærmelse af idealbilledet...27 Kapitel 4: De seks lederdyder Teori Vurdering af de seks lederdyder Tilnærmelse af de seks lederdyder...31 Kapitel 5: Begivenhedsledelse Teori Vurdering af begivenhedsledelse Tilnærmelse af begivenhedsledelse...40 Kapitel 6: Den frie organisation Teori Vurdering af den frie organisation Tilnærmelse af den frie organisation...50 Kapitel 7: Forandringskommunikation...56 Del III: Efterforståelse...62 Kapitel 8: Samfundsmæssige problemstillinger

5 8.1 - Solidaritetsperspektivet Det finansielle perspektiv Konkurrenceperspektivet...65 Kapitel 9: Konklusion...68 Kapitel 10: Perspektivering...70 Bilag...74 Bilag 1: Storytelling...74 Bilag 2: Schutz tre faser...77 Bilag 3: Coombs On going crisis communication...78 Litteraturliste

6 Forord Dette projekt inddrager teori på et filosofisk abstraktionsniveau, og tekstens abstraktionsniveau vil derfor også bære præg deraf. Udarbejdelsen har været en læringsproces af hermeneutisk fænomenologisk karakter, hvilket vil sige, at der er fokus på forforståelse, forståelse og efterforståelse. Projektet bærer præg af en alternativ struktur, der henvises derfor til afsnittet Problemløsning som læsevejledning. Der gøres opmærksom på, at projektet overordnet er opdelt i tre dele; Forforståelse, forståelse og efterforståelse. Dette er valgt for at øge læsevenligheden, samt at lave en kobling mellem projektets struktur og det metodiske grundlag. Da projektet er en del af gruppens uddannelse, prioriterer vi også vores egen læring højest. Projektprocessen har derfor været orienteret imod at skabe forståelse hos alle gruppens medlemmer, samt at styrke vores individuelle svagheder. 6

7 DEL I: FORFORSTÅELSE Denne del har til formål at skabe en forforståelse for projektets indhold. Først beskrives problemfeltet, der giver indsigt i den hvad det er for en undren, der ligger til grund for den valgte problemformulering, hvorefter der følger en afgrænsning. Herefter vil der blive redegjort for de metodiske overvejelser, der ligger til grund for projektet og til sidst beskrives indledende teori, der anvendes i Del II: Forståelse Tilnærmelse af idealbilledet. Kapitel 1: Problemfelt De fleste virksomheder må i dag erkende, at de er en del af en globaliseret verden med alt hvad der til hører. 1 Danske virksomheder er en del af den vestlige kultur, der i høj grad bærer præg af individualistiske værdier og en fragmenteret ontologi. (Eisenberg m.fl., 1999 s.125) Dette afspejles, i den måde virksomheder typisk drives på: The source of many of our problems is the fragmented way in which we conceive our world. This fragmentation results in nations that consider themselves separated from others, and members of nations divided from other members. Fragmented ways of thinking create organizations that function as discrete entities scrambling for resources, innovation, and customers. (Eisenberg m.fl., 1999 s.125) Dette anser gruppen, som et udtryk for de vestlige individualistiske værdiers indpas i vores kultur, og deraf også det traditionelle funktionalistiske paradigme, som videnskabeligt grundlag for virksomhedsdrift. For at illustrere de individualistiske værdiers indpas i vores kultur, inddrages Geert Hofstede, der i en af hans kulturdimensioner skelner mellem individualistiske (typisk vestlige) og kollektivistiske (typisk asiatiske) kulturer.(hofstede, 2010) Hofstede beskriver her forholdet mellem et individ og vedkommendes medborger.(hofstede m.fl., 2006 s.79) I et individualistisk samfund er båndene mellem enkeltpersoner løse, hvor alle forventes at sørge for sig selv og sin nærmeste familie. I et kollektivistisk samfund er mennesker fra fødslen integreret i stærke og sammenhængende grupper, som f.eks. en familie eller et lokalsamfund, hvor medlemmerne altid vil beskytte hinanden til gengæld for ubetinget loyalitet.(hofstede, 2010) 1 Her kan blandt andet nævnes en øget konkurrence, Kinas industrialisering og indpas på verdensmarkedet, klimadebat m.m. 7

8 Kollektivisme har ikke nogen politisk betydning, da det drejer sig om gruppen og ikke staten. Dette kommer også til udtryk i den måde organisationerne fungerer på. 2 Det springende punkt er den solidaritet og loyalitet, der forudsætter den stærke sammenfletning mellem privatliv, erhvervsliv og det omgivende samfund. Et typisk eksempel er, at en medarbejder fra en kollektivistisk kultur med glæde vil hjælpe chefen med at male hans hus uden at få løn for det. Subjektet i en kollektivistisk kultur er altså typisk nødt til at prioritere sine omgivelsers bedste over sit eget, hvilket også giver sig også til kende i forholdet mellem organisationen og dens medlemmer.(chambers, 2010) Dette ser vi typisk ikke i vestlige kulturer, hvor evnen til at sætte sig selv i anden række, efter gruppens mening, nedtones af de fordele individualistiske værdier skaber for den enkelte. Med overgangen fra industri- til videnssamfundet falmer de traditionelle ledelsesprincipper, hvor mellemlederens primære opgaver f.eks. var faglig ledelse, styring og kontrol. Enhver medarbejder, såvel i det private som i det offentlige, har været tvunget til at være en del af en organisation, som de ikke har haft betydelig indflydelse på, og måske heller ikke har haft mulighed for at gennemskue. Det har været organisationer, som andre med erhvervsøkonomisk baggrund har skabt, og de har været præget af magt, koder og regler. Medarbejderen har altså skulle tage ejerskab for og forsvare en organisations værdier, som har været manipulerende og svært gennemskuelige.(kirkeby, 2009a) I dag er kravene til medarbejderne overvejende orienteret mod viden og innovation. Derfor kommer den enkelte medarbejder og dennes viden mere i centrum, og ledelse bliver i stigende grad noget man gør med hjertet. Ledelsesteorien drager derfor i stigende grad på humanistiske principper, så den enkelte medarbejder bliver så dygtig som muligt. I gruppens øjne har finanskrisen illustreret et godt eksempel på, at den dygtige medarbejder spiller en større rolle. Kun de kan åbne en ny fremtid for virksomhederne, når nedskæringerne og desperations-strategierne er brugt op. Men denne dygtige medarbejder vil have frihed. Frihed til at udfolde sig, frihed til at blive set og værdsat efter fortjeneste. Frihed til at få ideer, og frihed til at have sine egne værdier. Denne nye medarbejder vil have ret til selv at vælge og forme fællesskabet.(kirkeby, 2009a) Gruppen mener derfor, at der sker et paradigmeskifte i det danske erhvervsliv, så de traditionelle måder at tænke ledelse og organisation på, bliver erstattet med nogle nye. Denne opfattelse deler Ole Fogh Kirkeby (Kirkeby), der skildrer et idealbillede, hvor 2 I Kina er de netværk virksomheder indgår i f.eks. et udtryk for Guanxi som er et kulturelt koncept der refererer til de interpersonelle forhold eller forbindelser der optræder i næsten alle henseender af en kinesers liv. (Chan, 2006) Virksomhederne hænger derfor også meget tæt sammen med deres interessenter i noget der kan betegnes som ekstensive konglomerater. 8

9 organisationer er solidariske fællesskaber, der gør det gode for det godes skyld, og hvor alle organisationens medlemmer i fællesskab skaber mere frihed i den enkeltes liv. Gruppens undren over, hvorvidt det er muligt at drive forretning på denne måde inspirerede os til at skrive dette projekt Kirkebys idealbillede Dette idealbillede findes relevant, eftersom det handler om at gøre det gode for det godes skyld, samt at have fokus på fællesskabet, men uden at glemme individet. Under dette idealbillede gælder også at sætte det økonomiske fokus i baggrunden, da teorien er, at dette fokusområde i sidste ende ikke vil lide skade ved anvendelse af idealbilledet. Lederen skal altså flytte fokus fra det økonomiske perspektiv, men Kirkeby udtrykker på ingen måde, at økonomien skal i glemmebogen. Gruppen tror på dette ideal som et ønskværdigt alternativ til den måde danske virksomheder ledes på i dag, fordi det gøder en grobund for et samfund præget af en fælles solidaritetsfølelse, samtidig med fokus på det enkelte individs personlige udvikling og lykke. Men det rejser en række spørgsmål om, hvordan idealet passer i forhold til danske virksomheder. Dette leder hen til følgende problemformulering: Kan Kirkebys idealbillede tilnærmes i danske virksomheder, eller skal teorien gøres mere håndgribelig for at idealbilledet kan tilnærmes? Afgrænsning På baggrund af problemstillingen i indledning, om at det danske samfund og virksomheder undergår et paradigmeskifte, synes det relevant at undersøge, hvorvidt idealbilledet hos Kirkeby kan tilnærmes. Med begrebet tilnærmes menes der, at idealbilledet ikke kan opnås fuldt ud, men opnås så vidt muligt. Begrebet virksomhed anvendes, da gruppen har en erhvervsøkonomisk baggrund og projektet derfor er orienteret mod danske virksomheder frem for organisationer generelt. Projektet vil f.eks. ikke finde anvendelse i en familie som organisation. Problemformuleringen har en indirekte to-deling. Det ligger implicit i sætningskonstruktionen, at der skal ses på, hvorvidt Kirkebys idealbillede er anvendeligt i danske virksomheder, hvorefter der skal diskuteres eventuelle suppleringsmuligheder for at håndgribeliggøre teorien. Der afgrænses fra juridiske implikationer og påvirkninger, samt traditionelle erhvervsøkonomiske indgangsvinkler, såsom økonomistyrings- og marketingsteorier. Gruppen vælger at belyse 9

10 alternative muligheder, der kan underbygge det ovennævnte paradigmeskifte. Desuden er idealbilledet filosofisk opbygget, hvorfor det forøges at inddrage mere håndgribelige og konkrete teorier som supplering. Dette gøres fordi gruppen er præget af en erhvervsøkonomisk baggrund, frem for en filosofisk, og derfor ser på mulighederne for at gøre idealbilledet mere håndgribeligt. Desuden vil der være en overordnet afgrænsning fra specifikke forhold vedrørende fagforeninger og overenskomster. Endvidere vil kulturelementet ikke fremgå som en eksplicit afsnit i projektet, men vil alligevel være et underliggende element. Der afgrænses til at benytte bogen Ledelsesfilosofi af Kirkeby, samt inddrages artiklen Den frie Organisation til at belyse Kirkebys idealbillede. Ud fra valget af kildemateriale, opstiller gruppen tre elementer; de seks lederdyder, begivenhedsledelse og den frie organisation. Disse tre teorier udgør i dette projekt Kirkebys idealbillede, og det er nødvendigt at have en forståelse herfor inden det bliver belyst, hvorvidt idealbilledet kan tilnærmes. Projektet afgrænses til at være rent teoretisk, da der ikke bliver inddraget empirisk datamateriale. En empirisk tilgang til idealbillede ville være for omfattende og tidskrævende til dette projektforløb. Dog er der afgrænset til, at projektet vil kunne anvendes i danske virksomheder, da gruppen har størst kendskab til danske kulturer og værdier, og projektet vil finde bedst anvendelse i danske virksomheder. Ydermere afgrænses der fra nyetablering af en virksomhed, og i stedet vil tilnærmelsen af Kirkebys idealbillede anskues i forhold til allerede etablerede virksomheder, for at kunne inddrage forandringselementet. Kapitel 2: Metode Dette kapitel vil belyse gruppens videnskabsteoretiske grundlag, i form af ontologi og epistemologi. Dernæst følger en beskrivelse af gruppens organisationsforståelse, og afsluttende et problemløsningsafsnit Videnskabsteori Det følgende afsnit har til formål at klargøre, hvilke specifikke ontologiske og epistemologiske standpunkter gruppen har, for at give et indblik i, hvorledes disse påvirker projektets udformning og i sidste ende resultat. Dette gøres med udgangspunkt i Livsverdensparadigmet, hvorfor der følger en kort beskrivelse heraf. 10

11 Ontologien er læren om det værende, og epistemologien er læren om, hvordan mennesket erkender det værende, samt formidler den erkendte viden. Afsnittene er opdelt i underpunkter for at illustrere, at der er en skelnen mellem de to begreber, men at de samtidig påvirker og har en forbindelse til hinanden. Da begrebet paradigme er centralt i nærværende projekt, er det nødvendigt med en klar definition heraf. Et paradigme er i dette projekt defineret som: A coherent set of assumptions, concepts, values and practices that constitute a way of viewing reality for the community that shares them( ) (Clegg m.fl., 2008 s.34) Et paradigme er således et udtryk for en fælles opfattelse af, hvad virkeligheden omfatter, fælles værdier, samt hvad der betragtes som værende viden. Livsverden Livsverdensparadigmet er dannet på baggrund af den subjektivistiske opfattelse, dannet af Immanuel Kant (Kant), som et alternativ til den traditionelle objektivistiske tilgang. Selve begrebet Livsverden blev første gang anvendt af Husserl, som var eksistentiel fænomenolog, og begrebet blev senere gjort til et paradigme inden for videnskabsteori. Livsverdensparadigmet handler om hverdagslivet, altså om os selv og vores verden, samt hvorledes vi kan undersøge dette.(fast m.fl., 2008 s.41) Livsverden adskiller sig fra systemteori, i og med, at fokus er på det subjektive fremfor det objektive. Herudover er der mindre fokus på den sociale interaktion imellem individer, da systemteori har den holdning, at samfundet et en selvstændig entitet, hvilket illustreres igennem Durkheims teori om sui generis (Fast, 2008 s.7), altså at samfundet i den sociale virkelighed er selvstændig. Derimod anses samfundet indenfor livsverden, som socialt konstrueret og påvirket af intersubjektivitet.(fast, 2010) Livsverden vil blive yderligere beskrevet i afsnittene ontologi og epistemologi. Livsverden er i projektet valgt, da der ud fra problemformuleringen kommer fokus på medarbejdere, og ledelse, og især fokus på individet. Eftersom der er fokus på individet subjektet vælges livsverden, da gruppen mener, at dette paradigme bedst kan hjælpe til løsningen af problemformuleringen. 11

12 Ontologi Ontologien læren om det værende vil i det følgende afsnit afdække gruppens synspunkter på virkeligheden, individets handlinger og væremåde. Det er relevant i forbindelse med projektskrivning at have en ide om, hvad ens ontologiske standpunkt er, da dette påvirker, hvorledes man kommer frem til og behandler en problemformulering, samt hvilken vinkel man vælger at belyse denne ud fra. Gruppens ontologiske standpunkt er præget og dannet ud fra en erhvervsøkonomisk uddannelse, hvilket bærer præg af en traditionel funktionalistisk tilgang til erhvervsøkonomiske problemstillinger. Dette projekt vil tage udgangspunkt i en mere subjektivistisk, humanistisk og filosofisk tilgang. Dette betyder, at den valgte problemformulering bærer præg af et subjektivistisk syn på mennesket, og dermed vores måde at se på virkeligheden i en given virksomhed. Derfor vil vi have et subjektivistisk syn på lederens rolle, hvilket også betyder, at de supplerende teorier vil være baserede på en subjektivistisk tilgang til videnskab. Ifølge Livsverdensparadigmet er det enkelte individ en aktiv skaber af sin egen virkelighed. Dette illustreres ved Kants idé om, at virkeligheden ikke kan opfattes objektivt foreliggende af individet (Das-Ding-an-sich), men altid vil være subjektivt fortolket(das-ding-für-uns).(fast m.fl., 2008 s.26) I relation til problemformuleringen betyder det, at vi i gruppen er klar over, at vi ikke er i stand til at afdække alle aspekter inden for Kirkebys idealbillede, altså at vi ikke er i stand til at se hele sandheden, men kun det vi ved ud fra vores erhvervsøkonomiske baggrund. Men individets syn på virkeligheden bliver også påvirket af det samspil denne indgår i med andre individer, kaldet intersubjektivitet. Dette betyder, at der i samspil med andre, opstår intersubjektive fortolkninger af verden, hvor der dannes en fælles virkelighedsopfattelse mellem subjekter. Ifølge Schutz er det igennem denne intersubjektivitet, at sociale strukturer skabes, og regler og normer opstår.(fast m.fl., 2008 s.120) Dette har ydermere den betydning, at virkeligheden kan ses som unik, i den forstand, at virkeligheden afhænger af, hvilke individer der er i samspil med hinanden, og at dette vil frembringe forskellige syn på virkeligheden. Ydermere kan individets samspil med andre individer illustreres igennem George H. Meads (Mead) teori om den generaliserede anden, hvor individet igennem dannelse af roller, og identificering af andre individers roller, er i stand til at forestille sig andres reaktioner, og se sig selv i andres øjne.(mead, 2005 s.181) Derudover anses virkeligheden i Livsverden som dynamisk, hvilket kommer til udtryk i det følgende citat: 12

13 ( )I also apprehend that a social world has existed before me which is in no way overlapping my own life (...) I also know that there will be a world after me, a social world of successors (Folgewelt) of which I have no knowledge and of which I can never get any experience. (Fast m.fl., 2008 s.123) Ud fra ovenstående citat, fremgår det at individet bliver født ind i en social verden, men at denne sociale verden vil blive videreført efter individets eksistens. Verden er dynamisk og forandrer sig når et individ sætter sit præg på verden. I relation til problemformulering har de ontologiske synspunkter den betydning, at vi anser vores virkelighed som en social konstruktion, der både består af individets handlinger og forståelse, men at individet også indgår i samspil med andre individer intersubjektivt. Gruppen tager hensyn til at individer, igennem intersubjektivitet, danner en fælles virkelighedsforståelse i en organisation. Dette vil påvirke projektet i den forstand at vi er klar over at vores ontologiske opfattelse ikke nødvendigvis stemmer overens med alle de ontologiske synspunkter der kan være i en virksomhed. Vores virkelighedsopfattelse og opfattelse af individet vil påvirke projektet løbende. Dette betyder, at vi er klar over, at diskussionen og konklusionen vil være subjektiv præget, og kontekstafhængig. Dette forsøger gruppen at tage højde for, ved at være kritisk overfor anvendt teori Epistemologi Ontologien og epistemologien hænger sammen, idet at forskerens forudsætninger og grænser for læring afhænger af, hvordan forskeren opfatter virkelighed. I ontologiafsnittet afdækker gruppen, at virkeligheden anses for socialt konstrueret igennem intersubjektivitet. Altså en subjekt-subjekt virkelighed. Eftersom epistemologi er, hvorledes man erkender, hvad viden er, og hvorledes dette formidles, påvirker det hvilke teorier, der løbende inddrages i projektet. Hermed er der, som nævnt, fokus på at inddrage teorier, der har samme syn på, at virkeligheden er subjektivt fortolket, frem for objektivt. Den subjektive forståelse af viden er baseret på vores sansning og erfaring, hvilket Kant præciserer i følgende citat: Perception without conception is blind, and conception without perception is empty. (Weick, 2009b s.50) 13

14 Sansning kan altså ikke eksistere uafhængigt af opfattelse og vice versa. Erkendelsen af viden skabes dermed ud fra de erfaringer, som individet har opnået gennem sansning, til at blive opmærksom på et objekt. Ved at sanserne skaber opmærksomhed omkring objektet, bliver der skabt en forståelse, som udgør subjektets opfattelse af objektet. Denne forståelse må altså være baseret på en sansning, dvs. at erkendelse skabes i syntese mellem sansning og forståelse. Denne erkendelse er grundlaget for individets forståelse, som fører til den viden vi tilegner os.(fast m.fl., 2008 s.81) For projektet betyder det, at vi i gruppen er klar over hvilke faktorer, der gør, at vi anser noget som viden, og at det er igennem sansning, at man får en forståelse for et objekt, eks. en tekst. Men denne forståelse og erkendelse, der fører til vores viden, er endvidere påvirket af vores ontologiske standpunkt, om at virkeligheden kun kan ses som subjektivt foreliggende for os, og at vi ikke er i stand til at se hele virkeligheden. Dette har den betydning for projektet, at vi overvejende ser viden ud fra vores tillærte erhvervsøkonomiske perspektiv. Ved i diskussionen og analysen at supplere vores problemformulering med andre teoretikere, der giver et anderledes perspektiv end den viden vi allerede har, prøver vi at udvide vores horisont og vores forståelse af virkeligheden. Hvorledes viden dannes, understøttes af H. Gadamers videreudvikling af W. Diltheys Hermeneutiske cirkel. Gadamer udviklede cirklen til at omfatte begreberne fordomme og det historiske bagland og påpeger, at sand erkendelse først bliver muligt, når forskeren er opmærksom på de fordomme, der udgør forforståelsen, og dermed øver indflydelse på forståelsen. Hermed har man inddraget sine egne subjektive fortolkninger af det undersøgte, hvormed undersøgelsen bliver mere valid. (Fast m.fl., 2008 s.109) Den konkrete anvendelse af Gadamers Hermeneutiske cirkel, vil blive uddybet i afsnittet Problemløsning Organisationsforståelse Dette afsnit vil bære præg af en traditionel tilgang til organisationsforståelse, eftersom idealbilledet vil forsøges tilnærmet i en allerede eksisterende virksomhed, frem for en nystartet. Begrebet organisation defineres som: Et antal personer, som alle har til opgave at nå et eller flere fælles mål.(bakka m.fl., 2008 s.170) En organisation skal hermed bestå af flere personer, og kan ikke bestå af en enkelt person selvom denne evt. kommunikerer og handler i forhold til andre personer med relation til organisationen som eks. leverandører eller kunder. Organisation kan ud fra ovenstående forstås som værende en gruppe 14

15 personer, der samarbejder om at nå et eller flere generelle mål. Men når begrebet anvendes i projektet, gælder det, at de personer som danner organisationen alle skal være ansatte i den samme virksomhed. Målene skal derfor også være arbejdsrelaterede, men kan på samme tid dække over personernes private mål uden at dette strider mod organisationsdefinitionen.(bakka m.fl., 2008 s.170) Som gruppen forstår og anvender begrebet, vil der være strukturer i organisationen. Struktur i denne sammenhæng forstås som arbejdsdeling, koordination og hierarki. En organisation vil bestå af forskellige processer som bl.a. dækker over planlægning og udførelse af arbejdet. Desuden vil en organisation have en bestemt kultur, som indeholder mange aspekter, der er svære at klarlægge fuldt ud, da aspekterne ikke er fysiske eller synlige. De kulturelle aspekter dækker over bl.a. værdier, traditioner og sproget der anvendes. Struktur, processer og kultur indgår i alle organisationer, men graden af elementerne er individuelle og kontekstafhængige. Dog vil der i traditionelle virksomheder være en højere grad af hierarkisk struktur, planlægning og kontrol end mere moderne og humanistiske virksomheder. Organisationen vil have en eller flere ledere. Disse ledere kan alt efter om ledelsesstilen er autoritær eller demokratisk, være henholdsvis uddelegerende, kontrollerende og planlæggende, eller forstående, empatiske og udviklende. Traditionelt set har ledelse fokuseret på effektivitet og produktivitet. I dag er der dog kommet mere fokus på alternative ledelsesstile, og derigennem medarbejderens velbefindende, samt virksomhedens evne til at tiltrække og rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Ledelse bevæger sig altså i retning af at være en tilrettelæggerfunktion snarere end at være forudsætningsskabende, samtidig med at organisationer i stigende grad benytter projekt- og gruppearbejde som arbejdsformer.(væksthus for Ledelse, 2006) Det er altså lederens ansvar at smøre alle led i organisationen, således at produktionen og forandringer kan foregå så let som muligt i tråd med ændringer i omgivelserne. Lederen må fremover ikke komme med instrukser og personlige synsvinkler, men skal sørge for, at alle er tilfredse, har tilstrækkelig tid og midler og får lyst til at yde deres bedste.(væksthus for Ledelse, 2006) Problemløsningsmodel Det følgende afsnit skal fungere som en klarlægning over, hvorledes den opstillede problemformulering besvares. Det vil her blive belyst, hvorledes projektet er udarbejdet, samt valg af teori. 15

16 Projektets opbygning er baseret på Gadamers teori om den hermeneutiske cirkel. Denne kommer til udtryk i dette projekt ved, at vores fordomme i form af den traditionelle funktionalistiske tilgang til erhvervsøkonomi og organisationer, øver indflydelse på vores organisationsforståelse. Ved at vi benytter Livsverdensparadigmet, kan vi komme frem til en ny forståelse af organisationer, og derudfra komme frem til, hvordan idealbilledet kan tilnærmes. Desuden anvendes Schutz fænomenologiske tilgang, der har fokus på undersøgelsen af fænomener igennem teorier om socialt konstruerede strukturer. Denne tilgang finder anvendelse ved, at projektet har en klar struktur, der anses som nødvendig for at undgå et for højt abstraktionsniveau. Strukturen er tilpasset den hermeneutiske forståelsesproces, i den forstand at projektet har mere fokus på at skabe en forståelse, frem for konkrete konklusioner. I projektet vil den Hermeneutiske cirkel illustreres ved, at problemfelt, metode-, og teoriafsnit, vil repræsentere Forforståelse, da det er igennem disse afsnit, at læserens forforståelse for projektet opstår. Det er relevant for læseren at have en forforståelse for, hvorledes problemformuleringen er fremkommet, samt hvilket videnskabsteoretisk fundament, der vil påvirke projektet i dets forståelsesfase. Forståelsen vil komme til udtryk i Del II: Forståelse - Tilnærmelsen af Kirkebys idealbillede, og dette afsnit skal skabe en forståelse for besvarelsen af problemformuleringen. Det er i denne fase at der skabes en forståelse for, hvad Kirkebys idealbillede er, om det kan tilnærmes i en dansk virksomhed, og hvilke suppleringsmuligheder, der kan forefindes. Efterforståelsen, i form af en vurdering af de samfundsmæssige problemstillinger ved introduktion af Kirkebys idealbillede, konklusion og perspektivering, vil illustrere nogle af de tanker og holdninger gruppen har opnået efter at have arbejdet med projektet. Sammenhængen mellem disse tre faser, illustreres i nedenstående Figur 1 Projekdesign. 16

17 Figur 1 - Projektdesign Projektet begyndes med et problemfelt, der leder hen til problemformuleringen, efterfulgt af en videnskabsteoretisk baggrund for projektet. Problemfeltet fungerer som en baggrundsklarlægning for, hvordan gruppen er kommet frem til den valgte problemformulering. Dette illustrerer gruppens grundlæggende undren over, hvilke forandringer vores erhvervsøkonomiske samfund kan undergå, og hvorfor det er relevant at påpege et paradigmeskifte. Hermed klargøres baggrunden for, hvorfor problemformuleringen er en aktuel problemstilling. Afgrænsningen er med til at belyse, hvilke områder der er fokus på i problemformuleringen. 17

18 Det videnskabsteoretiske afsnit har til formål at oplyse læseren om, hvilke ontologiske og epistemologiske overvejelser der præger projektets udformning. Afsnittet er skrevet ud fra Michael Fasts (Fast) videnskabsteoretiske overvejelser. (Fast, 2008) Fast er valgt som primær kilde, da bogen er pensum, og har et fokus på Livsverden og det subjektivistiske paradigme. Dog har gruppen i udformningen af afsnittet taget højde for, at Fast kun har fokus på den subjektivistiske tilgang, og ikke andre tilgange. De ontologiske overvejelser er relevante, da de påvirker, hvorledes analysen og kritikken af de forskellige teorier udformes. Hermed menes der, at teorierne udvælges, fordi de er i overensstemmelse med det subjektivistiske virkelighedssyn. Det epistemologiske standpunkt påvirker, hvad der anses som viden, da der igennem projektet er valgt teori, som er baseret på subjektivistiske antagelser. Forståelsen i projektet fremkommer igennem diskussionsafsnittet, og vil i projektet fremgå som Tilnærmelse af idealbilledet. Denne titel er valgt for at illustrere, at afsnittet ikke kun vil bære præg af en diskussion, men også en teoretisk beskrivelse, en vurdering, samt muligheder for at supplere disse med anden teori. Supplering med anden teori vil benævnes tilnærmelse, da det både bærer præg af diskussion og en form for teoretisk operationalisering. Afsnittet vil indeholde de seks lederdyder, begivenhedsledelse, den frie organisation, samt forandringskommunikation. Dette er en utraditionel struktur af et projekt, men dette er valgt for at gøre projektet mere overskueligt og læsevenligt. Når den teoretiske gennemgang, vurderingen og tilnærmelsen af de forskellige emner er samlet under ét, sikres et bedre overblik over hvorledes elementerne under idealbilledet hænger sammen. Hermed pointeres det, at det er Kirkebys teoretiske idealbillede, der er projektets hovedfokus, og at idealbilledet påvirkes af de tre elementer; de seks lederdyder, begivenhedsledelse, den frie organisation og forandringskommunikation. Det skal understreges at dette er gruppens fortolkning af idealbilledet, og at dette kan variere fra hvad Kirkeby anser som værende idealbilledet. Dette skyldes, at Kirkebys tanker omkring idealbilledet er meget abstrakte, og dermed også meget åbne for fortolkning. I denne sammenhæng er det vigtigt at pointere, at ingen fortolkning er objektiv. Som forsker vil man altid undergå en fortolkningsproces overfor de fænomener der forekommer, eftersom fænomener kun kan opfattes som das-ding-für-uns. Efterforståelsen vil i projektet blive illustreret med en vurdering af de samfundsmæssige problemstillinger ved en mulig indførelse af Kirkebys idealbillede, konklusion og perspektivering. Konklusionen vil bære præg af en to-deling i forhold til problemformuleringen. Desuden skal 18

19 konklusionen forstås som gruppens fortolkning og ikke som en endegyldig objektiv sandhed. Perspektiveringen vil illustrere, hvilke problemstillinger gruppens finder interessante i forhold til at starte en Kirkeby-virksomhed op fra bunden. Gruppen har valgt at tænke i Sensemaking-baner med udgangspunkt i Weicks teorier herom, 3 da gruppen umiddelbart finder det svært at få en dybere forståelse for teorien, uden at have afprøvet det i praksis. Derudover danner det i gruppens øjne et bedre grundlag for den subjektivistiske metodetilgang projektet har. Gruppens subjektive meningsdannelser har indflydelse på projektets udformning og resultater. Derfor lægger gruppen f.eks. særlig vægt på at udnytte gruppens sociale ressourcer ved at mødes så ofte som muligt. Gruppen bruger således Sensemaking-teknikker til at efterleve det subjektive virkelighedssyn, der fremgår af vores ontologi ved f.eks. at være mest muligt bevidste om vores kommunikation og om den intersubjektivitet, der øver indflydelse på vores meningsdannelse. Valg af teori Dette projekt er teoretisk orienteret, hvorfor der ikke inddrages empirisk materiale. Eftersom Livsverden danner den videnskabsteoretiske ramme, er de anvendte teorier i overensstemmelse hermed. Dette betyder, at de anvendte teorier så vidt muligt skal have en subjektivistisk indgangsvinkel, for at kunne skabe overensstemmelse med projektets videnskabsteoretiske grundlag. Hvis denne overensstemmelse ikke kan finde sted, er det nødvendigt at argumentere for de konkrete teoretikeres anvendelighed i forhold til projektet og tilnærmelsen af Kirkebys idealbillede. Som nævnt i afgrænsningen vælges Kirkeby på baggrund af det interessante paradigmeskifte. Der tages i projekt kildekritisk stilling til Kirkeby, da der er taget højde for, at Kirkebys teori er meget filosofisk anlagt, og er baseret på mange oldgræske begreber. Dette kan medvirke til, at teorien bliver tvetydig og uhåndgribelig. Dette begrunder Kirkeby ved at citere Adorno 4 i relation til et princip han laver filosofi ud fra: Enhver filosofi som kan formidles er falsk. (Kirkeby, 2009c) 3 Se afsnit Sensemaking 4 Theodor Wiesengrund Adorno ( ), tysk filosof og sociolog 19

20 Dette fortolker Kirkeby således, at han betragter det som at have fejlet, hvis han kan sætte et kort slogan på sin filosofi. På trods af Kirkebys holdning til filosofi, vil der i projektet forsøges at gøre idealbilledet mere anvendeligt. Kirkeby har et fænomenologisk perspektiv, og dette er en gren under Livsverdensparadigmet. Grunden til, at Kirkeby er fænomenolog, er blandt andet, at han anser ledelse og individers adfærd som fænomener.(kirkeby, 1999 s.11) Viden skabes gennem intersubjektivitet og refleksion over virkeligheden, og dette stemmer overens med Kirkebys filosofiske tilgang til ledelse. Gennem filosofi mener Kirkeby, at lederen vil kunne skabe ny mening af hændelser og dermed gøre lederen bedre i stand til at lede. Som tidligere nævnt, antager gruppen, at forståelse af nye fænomener og viden, skabes gennem intersubjektivitet. Umiddelbart kan det virke som om, at denne forståelse af nye fænomener og begreber sker som en filosofisk proces hos den enkelte. På trods af, at det er den enkeltes forståelse og tanker som er centrale, undervurderer Kirkeby dog ikke dialog og kommunikation. Derfor tilnærmer Kirkebys videnskabsteoretiske overbevisning sig gruppens. Udover Kirkeby anvendes Karl. E. Weick (Weick) som supplering til idealbilledet. Weick er organisationsteoretiker og professor ved Michigan University, og anvendes i dette projekt, da hans teori er et positiv supplement til Kirkeby. Begge deler det subjektivistiske virkelighedssyn, men da Weick mere end Kirkeby har fokus på lederens kommunikation og medarbejdernes meningsdannelse, kan idealbilledet gøres mere håndgribeligt. Weick er som Kirkeby meget filosofisk, og teorien skal derfor anses som inspiration, fremfor en håndgribelig model. Dette betyder dog, at Weicks teori kan være både tvetydig og svær at anvende. Weick er anvendelig i dette projekt gennem hans teorier om Sensemaking, hvor han sætter de forskellige aspekter ved individets meningsdannelse i forbindelse med organisationsteori. Det centrale i Sensemaking er, at individer selv gennem handling og interaktion er med til at konstruere deres omgivelser. Individets selvkonstruktion af omgivelserne, gennem interaktion, er et udtryk for socialkonstruktivisme, der kendetegner Weicks videnskabsteoretiske tilgang. Ydermere anvendes bogen Ledelse og medarbejdere: Samarbejdets psykologi (Alsted et al. 2008), for at give et mere organisationspsykologisk perspektiv på Kirkebys idealbillede. Denne bog har relevans, da den dækker over både erhvervsøkonomiske og psykologiske tilgangsvinkler, som dermed giver et større indblik i Kirkebys idealbillede. Bogen har ikke en filosofisk tilgang, og dermed dybde, som Kirkeby, hvilket endvidere illustreres ved, at bogen er en form for grundbog, der klarlægger en overordnet beskrivelse af psykologi inden for organisationer. Dette kan have den 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv -

ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM ORDEN - Et system perspektiv - DET INDLYSENDE - Et cognitions perspektiv - ET SPØRGSMÅL OM UDVIKLING - Et forandrings perspektiv - DET SOCIALE EKSPERIMENT - Et lærings perspektiv - ET SPØRGSMÅL

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen

AT-eksamen på SSG. Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen AT-eksamen på SSG Projektarbejde, synopsis, talepapir og eksamen Litteratur Inspirationsmateriale fra UVM (USB) Primus - grundbog og håndbog i almen studieforberedelse AT-eksamen på EMU Skolens egen folder

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22.

How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics. Pris: kr. 130,00 Ikke på lager i øjeblikket Vare nr. 74 Produktkode: B-22. Bøger på engelsk How Al-Anon Works - for Families & Friends of Alcoholics Al-Anons grundbog på engelsk, der indfører os i Al- Anon programmet. Om Al-Anons historie, om forståelse af os selv og alkoholismen.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet

1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet 1. Formål og mål med indførelsen af værktøjet Afdæk og fastlæg, hvad der driver projektet Identificer langsigtede virksomhedsmål Fastlæg implementeringens centrale leverancer Prioriter og planlæg delmål

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Lars Hjemmeopgave, uge36-05

Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

At at skabe narrativer

At at skabe narrativer At at skabe narrativer En fælles fortælling som mål og middel Interkulturel Sundhedsfremme og Rehabilitering Dagens praktiske program Introduktion Etniske minoriteter i sundhedsystemet et studie af kulturel

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ

VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ VELKOMMEN EKSISTENTIELLE PERSPEKTIVER PÅ Ph.d. og filosof, Emily Hartz Certificeret systemisk coach og konsulent, Frederik Fredslund-Andersen JERES ERFARINGER MED MUS Et kort møde med sidemanden om emnet:

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015

Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Skub, puf og bevæg ledelse i kompleksitet Morgenmøde, 22. og 25. september 2015 Programoversigt 08:30 Kaffe, the og brød 09:00 Velkommen til morgenmøde Kort præsentation formål og ambitioner Kompleksitet

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Jan Molin, Uddannelsesdekan

Jan Molin, Uddannelsesdekan Ledelsen står overfor en eksponentielt forøget forandringstakt (Gary Hamel) X 10 X 1 1960-1970 2000-2010 Planlægningens paradoks: meget stor mængde af tilgængelig information meget lille Projekt start

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011

Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 Succes i byggeriet hvad er det, og hvordan måles det? Kristian Kreiner Netværket Ledelse i byggeriet 26. oktober 2011 En mega fiasko!?! Resultater (pris, kvalitet, tid) versus konsekvenser (påvirkninger,

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup

Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Bilag 1: Ekspertinterview m. Karen Sjørup Vi har haft en mailkorrespondance med Lektor fra Roskilde Universitet Karen Sjørup, hvoraf vi har anvendt en række citater. Denne vil fremgå i det følgende afsnit.

Læs mere

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker

Fremtidens Danmark. Teknologisk Institut, Center for Arbejdsliv - Projektchef Birgit Lübker Fremtidens Danmark Vores arbejde har sigte på at udvikle teknologier og services, der faciliterer en hverdag, hvor mennesker får gode muligheder for at bo, arbejde og leve - at mestre situationen og yde

Læs mere

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt

Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Læring i Folkebiblioteket Erfaringer fra et projekt Dagens program Hvad var projekt Hybride Læringsmiljøer? Hvordan kommer man i gang med læring på et folkebibliotek? Læring på udlånsvagterne Indretning

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere